Nationalregnskab og betalingbalance

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nationalregnskab og betalingbalance"

Transkript

1 Nationalregnskab og betalingbalance Afsnittet omfatter oplysninger om Danmarks nationalregnskab og betalingsbalance. Nationalregnskab Der gives oplysninger om hovedstørrelserne såsom bruttonationalproduktet og dets anvendelse for en længere årrække, medens der gives kortere tidsserier for erhvervsfordelte tal og for undergrupper af privat konsum og investeringer. Endvidere vises sammenhængene mellem de forskellige nationalregnskabsbegreber. Nationalregnskabet omfatter Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland. Indhold og kilder Statlstlkgrundlag Beregningerne Versloner Prisniveau Med nationalregnskabsstatistikken tilstræbes et helhedsbillede af samfundsøkonomien. Ved udarbejdelsen af denne statistik må de enkelte arter af primærstatistiske oplysninger derfor sammenstilles og suppleres på en sådan måde, at der kan dannes tidsserier, som er sammenlignelige over tiden og koordinerede inden for de rammer, som nationalregnskabssystemets definitioner og klassifikationer afstikker. Gennem nationalregnskabsstatistikken belyses produktionsforholdene i samfundet, den hermed forbundne indkomstskabelse, omfordelingen af indkomsterne i samfundet og sluttelig indkomsternes anvendelse til konsum eller opsparing. Mange af disse beregninger foretages på et detaljeret niveau, både mht. de involverede transaktorer (erhverv, institutioner) og med hensyn til funktionelle opdelinger, fx af det private konsum og investeringerne, og de tal, der gives i de følgende tabeller, er i forhold hertil af ret summarisk karakter. Der sondres mellem foreløbige og endelige nationalregnskabstal. Ændringerne fra de forskellige versioner af de foreløbige tal og frem til de endelige skyldes især fremkomsten af yderligere primærstatistisk materiale, men også at beregningerne foretages med større detaljeringsgrad i de endelige regnskaber. Tallene i nationalregnskabet udarbejdes i det pågældende års prisniveau, men af hensyn til sammenligneligheden over tiden, hvor påvirkning af prisændringer ønskes elimineret, omregnes en del af tallene til et fælles prisniveau - for tiden 990-priser. Omregningen foretages principielt kun for de begreber, hvor værdien kan opfattes som sammensat af en pris multipliceret med en tilhørende mængde. Definitioner og ordforklaringer Omfatter ensidige transaktioner mellem udlandet og offentlig forvaltning og service, sel- skaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehørende i Danmark. Endvidere er enkelte poster, der i betalingsbalancestatistikken er behandlet som eksport/import af tjenester, henført til denne gruppe. Aflønning af ansatte Andre løbende overførsler til og fra udlandet Omfatter lønninger af enhver art, det vil sige også akkord- og overtidsbetaling, tantiemer, lønmodtageres og arbejdsgiveres bidrag til pensionsordninger og andre sociale ordninger samt værdien af naturalydelser. Der medregnes alle lønninger, som udbetales i Danmark uanset modtagerens nationalitet. Hvis lønninger fra udlandet tillægges og lønninger til udlandet fratrækkes, fås de lønninger, der er modtaget af lønmodtagere bosat i Danmark. (Danske residenter). Statistisk årbog 999 Nationalregnskab og betalingsbalance 367

2 Basispriser Bruttofaktorindkomsten Bruttonationalindkomsten i markedspriser Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst Bruttonationalproduktet markedspriser Bruttoopsparingen Bruttoværditilvækst i basispriser Disponibel bruttonationalindkomst I markedspriser Eksport af varer og tenester Erhvervsgrupperingen Faste bruttoinvesteringer Forbrug af fast realkapital Formuelndkomst til ogfra udlandet Defineres for indenlandsk produktion som prisen ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto. For import er basisprisen defineret som cif-værdien plus told. Også værditilvækst kan defineres i basispriser (s.d.). Er lig med bruttonationaiproduktet i faktorpriser. Beregnes ved fra bruttoværditilvæksten i basispriser at fratrække andre produktionsskatter, netto. Denne dannes ved fra bruttonationaiproduktet i markedspriser at fradrage formueindkomst samt udgifter til aflønning af ansatte (netto) til udlandet. Fremkommer oport fra produktionssiden ved fra produktionsværdien i markedspriser at trække det totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser. Dette begreb kan også opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto. Endelig kan det opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer (cil') og tjenester. Svarer til den disponible bruttonationalindkomst i markedspriser med fradrag af privat og kollektivt konsum. Bruttoopsparingen bliver derved også lig med bruttoinveste-ringerne plus kapitaloverførsler, netto, og fordringserhvervelse, netto. Beregnes som bruttoværditilvæksten i basispriser minus andre produktionsskatter, netto, og aflønning at ansatte. Såfremt forbrug af fast realkapital fratrækkes fås nettooverskud af produktionen og blandet indkomst, der medgår til aflønning al selvstændiges arbejde i egen virksomhed og til forrentning af fremmedkapital mv. Er lig med bruttonationalproduktet i basispriser og opgøres for det enkelte erhverv som produktionsværdien i basispriser minus forbrug i produktionen i koberpriser og er således også lig med summen al andre produktionsskatter,netto, aflønning af ansatte og overskud af produktionen og blandet indkomst. For samfundet som helhed kan bruttoværditilvæksten tillige opgøres som bruttonationalproduktet i markedspriser minus produktskatter, netto. Beregnes ved fra bruttonationalindkomsten i markedspriser at trække løbende overførsler mv. (netto) til EU's institutioner og øvrige udland. Omfatter dels alle varer (nye eller brugte) som, mod betaling eller gratis,endeligt forlader dansk økonomisk område til et bestemmelsessted i den øvrige verden, dels alle tjenester som danske enheder leverer til udenlandske enheder. Er baseret på DB93 og er således sammenlignelig med den erhvervsklassifikation, der i øvrigt anvendes al Danmarks Statistik. Omfatter udgifter forbundet med opførelse al nye bygninger (herunder boliger) og anlæg samt køb af transportmidler, maskiner, software og inventar mv. Hertil kommer tilvæksten i landbrugets stambesætninger. rsiske og tekniske forringelse al kapi- Angiver værdien i genanskaffelsespriser af den talapparatet. Omfatter fortrinsvis renter af alle lån optaget i udlandet al danske enkeltpersoner, selskaber og det offentlige samt udbytter fra danske selskaber til udenlandske moderselskaber, aktie- eller anpartsindehavere o.l. På tilsvarende måde fremkommer renter og udbytter fra udlandet som indtægt for danske långivere, moderselskaber osv. 368 Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk ãrbog 999

3 Hushoidningers konsum Ikke-markedsmæssig aktivitet Import af varer og tjenester Indirekte måltefinansielle formidllngstjenester (FISII) Kapitaloverførsler til og fra udlandet Offentlig konsumudgift Lagerforogelser Løbende overførsler til og fra EU Består af danske husholdningers udgifter til varer og tjenester såvel i Danmark som i udlandet Fratrækkes danskeres køb i udlandet (turistudgifter mv.) og tillægges udlændinges køb i Danmark (turistindtægter mv.) fås hushoidningernes konsum på dansk område. Karakteriseres ved, at den udføres af det offentlige, af organisationer og foreninger eller af private husholdninger med henblik på»eget< forbrug. Omfatter dels alle varer (nye eller brugte) som mod betaling eller gratis definitivt får adgang til dansk økonomisk område fra den øvrige verden, dels alle tjenester, som udenlandske enheder leverer til danske enheder. Beregnes som forskellen mellem pengeinstitutternes renteindtægter mv. og renteudgifter. I henhold til internationale rekommandationer fratrækkes dette beløb under et fra den erhvervslordelte bruttoværditilvækst med det formål at kunne medregne renteforskellen i produktionsværdien inden for finansiel virksomhed uden samtidig at behøve at foretage en skønsmæssig fordeling af beløbet på rå- og hjælpestoffer i erhvervene. Omfatter ensidige transaktioner af engangskarakter mellem udlandet og den offentlige sektor, private selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehørende i Danmark. Der vil således især være tale om investeringstilskud til Grønland og Færøerne, eller fra EU samt arv, gaver og erstatninger. U-landshjælpen er kodet som løbende overførsler. Består af ydelser (undervisning, hospitalshjælp, retsbeskyttelse, forsvar mv.), som det offentlige stiller til befolkningens rådighed. Omfatter rå- og færdigvarelagre i fremstillingsvirksomhed, engros- og detailhandelslagre samt lagerforøgelser af en række varer, der foreligger særlige oplysninger om, først og fremmest landbrugets lagre og øvrige besætningsforskydninger samt EUinterventionslagre i Danmark. Består på den ene side al indirekte skatter samt andre løbende overførsler til EU og på den anden side af subsidier og andre løbende overførsler fra EU. Markedsmæssig aktivitet Markedspriser Privat konsumudgift I alt Produktlonsskatter Subsidier Udøves i enheder, hvis formål det er at producere varer og tjenester til afsætning på markedet eller til egen anvendelse, normalt med den hensigt at opnå en fortjeneste herved. Svarer til køberpriser. Dette værdibegreb anvendes i det danske nationalregnskab kun for totalstørrelser (fx bruttonationalproduktet i markedspriser). Udgøres af summen af husholdningernes konsum i alt og gruppen»>foreninger, organisationer mv.«, der omfatter den endelige anvendelse al den ikke-markeds-mæssige produktion i private konsumorienterede, ikke-udbyttegivende institutioner. Omfatter afgifter på produkter samt andre produktionsskatter. Sidstnævnte består altovervejende al ejendomsskatter samt vægtafgifter på motorkøretøjer anvendt i produktionen. Omfatter alle løbende overførsler fra det offentlige til virksomheder, dvs, enheder med markedsmæssig produktion. Statistisk årbog 999 Nationalregnskab og betalingsbalance 369

4 Betalingsbalance Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske fransaktioner med udlandet i en given periode. Betalingsbalancestatistikken omfatter Danmark, Færøerne og Grønland. Indhold og kilder Betalingsbalancen Posterne Statistikgrundlag Kapital balancen Betalingsbalancen opgøres efter det dobbelte bogholderis princip. Enhver transaktion giver anledning til to posteringer, én på indtægtssiden og én på udgiftssiden. Anvendelsen al dette princip medfører, at betalingsbalancen under ét altid vil balancere i den forstand, at summen af indtægterne er lig summen af udgifterne, når der ses bort fra unøjagtigheder i den statistiske opgørelse, de såkaldte fejl og mangler. Betalingsbalancen kan opdeles i tre hovedkonti, nemlig løbende konto, kapitalkonto og finansiel konto. Under løbende konto føres posterne: varer, tjenester, aflønning al ansatte, formueindkomst og løbende overførsler. Saldoen på løbende konto, også kaldet saldoen på de løbende poster, er det mest anvendte statistiske mål. Som følge af den anvendte dobbelte posteringsteknik, jf. ovenfor, vil et underskud på løbende konto altid modsvares af et overskud af samme størrelse på de andre konti under ét. Betalingsbalancestatistikken bygger navnlig på udenrigshandelsstatistikken og på Nationalbankens valutastatistik. Hertil kommer oplysninger fra offentlige myndigheder, pengeinstitutter og erhvervsvirksomheder. Kilderne anvendes dels direkte, dels som skøn over udviklingen; således benyttes oplysninger om bla. skibsfartens årlige udenlandske indtjening til at foretage en revision af foreløbige tal i betalingsbalancen etableret ud fra valutastatistikken. Kapitalbalancen viser en opgørelse al Danmarks gæld til og tilgodehavender i udlandet ved årets udgang. Der opgøres til den værdi i danske kroner, der da er gældende. Forskellen mellem kapitalbalancen ved et års begyndelse (primo) og ved årets udgang (ultimo) fremkommer dels gennem transaktioner registreret på betalingsbalancens finansielle konto, dels som følge af ændringer i værdiansættelsen. Definitioner og ordforklaringer Kapitaloverforsler og finansielle transaktioner Transaktionerne under løbende konto modsvares som nævnt al posteringer på betalingsbalancens kapitalkonto eller finansielle konto. Et underskud på løbende konto modsvares evt al en kapitaloverførsel, men sædvanligvis af en formindskelse af de finansielle nettoaktiver, hvortil hører Nationalbankens valutareserve. Ændringer i valutareserven kan som nævnt fremkomme som følge af transaktioner i tilknytning til de løbende poster, men kan også skyldes finansielle transaktioner alene. Fx kan den danske stat, danske kommuner eller danske erhvervsvirksomheder optage lån i udlandet, eller danske værdipapirer kan blive solgt til udlandet I begge tilfælde fremkommer der en statusforringelse over for udlandet, der modsvares al en stigning i valutareserven. Det samme gælder, hvis man her i Danmark modtager afdrag på lån, der er ydet til udlandet Omvendt vil et lån, ydet herfra til personer i udlandet, og de afdrag, som her i landet betales på en gæld, man har i udlandet, optræde som en forbedring af status, der modsvares af en nedgang i valutareserven. 370 Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk årbog 999

5 Løbende overførsler Rejser Formueindkomst Aflønning af ansatte Søtransport Varer øvrige tjenester Omfatter bla. private gaveydelser over grænsen og hjælp udviklingslandene. til Endvidere indgår overførsler mellem Danmark og EU's institutioner, således på indtægtssiden støtten til dansk landbrug fra landbrugsfonden og på udgiftssiden Danmarks bidrag til EU's budget. Omfatter indtjening ved udlændinges rejser og ophold her i landet og udgifter ved danskeres rejser til og ophold i udlandet samt indtægter og udgifter ved grænsehandel. Består al renter og udbytter. Indtægterne omfatter bl.a. renter al lån ydet udlandet, udbytter af aktier i udenlandske selskaber samt indtjening af overskud i danske virksomheder i udlandet. Udgifterne omfatter bla. renter af lån i udlandet, udbytter til danske aktier på udenlandske hænder samt udenlandske selskabers indtjening af overskud i deres filialer og datterselskaber her i landet. Omfatter løn til ansatte, der er hjemmehørende i et andet land end det, hvori de er ansat. Indtægterne omfatter dels danske rederiers indtjening ved sejlads i udenrigsfart med undtagelse af fragt al varer fra udlandet til Danmark, dels udenlandske rederiers udgifter her i landet til bla. bugsering og befragtning. Udgifterne omfatter dels danske rederiers udgifter i fremmede havne, dels udgifter til søfragten på importen ved udenlandske rederier. I betalingsbalancestatistikken opgøres både import og eksport al varer fob, hvilket i praksis vil sige, at udenrigshandelens importangivelser cif reduceres for påløbne fragtomkostninger ved søtransport. Endvidere korrigeres udenrigshandelsstatistikken for geografisk dækning, jf. ovenfor, og for en række mindre poster Omfatter en række transaktioner af løbende karakter fx vedrørende land- og lufttransport, forsikringer og licenser. Oplysninger om anden offentliggørelse Løbende offentliggørelse af tællingsresultater Arligt tilbagevendende publikationer Nyt fra Danmarks Statistik Statistiske Efterretninger, emnegruppen: Nationalregnskab og betalingsbalance Konjunkturstatistik Danmarks Statistiks databanker. Nationalregnskabsstatistik 997 (årspublikation) Input-output tabeller og analyser 992 (årspublikation) Statistisk tiårsoversigt Endvidere offentliggøres nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik i publikationer fra økonomiministeriet, Budgetdepartementet og Det økonomiske Råds sekretariat. Statistiske undersøgelser nr. 6, Nyt nationalregnskab 98&996. Andet Endvidere offentliggøres betalingsbalancetal fra Danmarks Statistik i publikationer fra Danmarks Nationalbank, økonomiministeriet, Finansministeriet og Det økonomiske Råds Sekretariat I serien Arbejdsnotater offentliggøres dokumentation og analyser i tilknytning til nationalregnskabet Indeksberegninger i Danmarks Statistik 985. Statistisk årbog 999 Nationalregnskab og betalingsbalance 37

6 Tabel 373. Bruttonationalproduktet og dets anvendelse Gross domestic product and its use Bruttonationalprodukt i markedspriser Import at varer og tievester 2 Forsyning ialt = endelig anvendelse i alt 3 Privat konsumudgift Offentlig konsumudgift 5 Bruttoinvestering 6 Eksport at varer og tienester 7 årets priser, mio. kr * * * priser, mio.kr * * * àrlig realvækst i pct. 99, 3,9 2,0,8 0,7 -,8 7,0 992,3 0,2,0 2,6 0,9 0,2-0, ,8 -,2 0,,, -6,9 0, 99 5,8 3,2 7,5 7, 2,9,2 8, ,7 8,8 5,0 2,6 2,2 7,9 3,5 996W 2,8,3 3,2 2,9 3,2 0,8 5,0 997W 3, 8,5,5 3,7,0 0,7, 998* 2,7 6, 3,7 3,5 3,0 8,8, Mere information: Statistiske Efterretninger, IVatiova/regoskab og beta/ingsbalance. TRANSLATION - Columns, : Gross domestic product in market prices. 2: Import of goods and servicee. 3: Total resources= total uses.. Private consumption expenditure. 5: Goverment consumption expenditure. 6: Fined capital formation. 7: Esport of goods and seivices. 372 Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk årbog 999

7 Tabel 37. Nettofaktorindkomst, konsum og bruttoinvestering Net domestic product at factor cost, consumption and gross fixed capital formation Nettofaktorindkomst Årlig stigning i nettofaktorindkomst Samlet konsum' Konsum i faste priser Årlig stigning i konsum i Arets Faste i Årets Faste pr. indbygger' faste priser priser priser faste priser priser priser pr. indbygger Faste bruttoinvesteringer Arets priser 8 Faste priser 9 980=00 pct. 980=00 pct. 980= gnsntl. 0,3 7 2,7 0, , 895-lgl2gnsntI. 0,5 5 0, 29 2, 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , * , ,3 250 Anm. Ekskl Med hensyn til beregningsgrundlaget henvises til nedenfor anførte kilde, som også indeholder yderligere oplysninger for årene Vækstrate angiver gennemsnitlige årlige vækstrate i de pågældende perioder. Inkl, lager- og besætningsforskydninger. 2 Tallene før 92 omfatter ikke Sønderjylland; i 92 synes nettofaktorindkomsten i Sønderjylland at have udgjort 2 à 3 pct. af den samlede nettofaktorindkomst. Mere information: Arbejdsnotater i nationalregnskabet samt SU 6. Kilde: Kjeld Bjerke og Niels Ussing: Studier over Danmarks nationa/produkt , København 958. TRANSLATION - Columns, -2: net domestic product lut factor costl. 3: average annual increase of net domestic product at constant prices. -5: total consumption'. 6: consumption at constant prices per capita'. 7: average annual increase of consumption at constant prices per capita'. 8-9: gross fioed capital formaton., and 8: current prices. 2, 5 and 9: constant prices. - General note: Eocl Notes: 'Incl, changes in stocks. 2 From 92 onwards the figures include North Slesvig. Hereby the level of the net domestic product figures is raised by 2-3 per cent. Statistisk årbog 999 Nationalregnskab og betalingsbalance 373

8 Tabel 375. lndkomstbegreber og Indkomstanvendelse Generation arid disposition of income t årets priser mio. kr. Aflønning af ansatte Bruttooverskud af produktionen og bl. indkomst Bruttofaktorindkomst, BFI Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttoværditilvækst Produktskatter '- Prodiktsubsidier Bruttonationalprodukt, BNP Aflønning af ansatte fra udlandet Aflønning af ansatte til udlandet Formueindkomst fra udlandet Formueindkomst til udlandet Bruttonationalindkomst, BNI Løb, indkomst, og formueskatter mv. fra udlandet Andre løbende overførsler mv. fra udlandet Løb. indkomst- og formueskatter mv. til udlandet Andre løbende overførsler mv. til udlandet Disponibel bruttonationalindkomst * Privat konsumudgift ± Offentlig konsumadgift Bruttoopsparing' Selskab- og husholdningernes bruttoinvesteringer ç Offentlige bruttoinvesteringer Løbende saldo over for udlandet Modtagne kapitaloverførsler fra udlandet * Betalte kapitaloverførsler til udlandet Fordringsertivervelse, netto * 5 'Inkl, alle udbetalinger fra FEOGA. Mere information: Statistiske Efterretninger, Nationa/regnskab og betalingsbalance. TRANSLATIONS Rows:. Compensation of employees 2. Gross operating surplus and mixed income. 3. Gross domestic product at factor cost.. Other taons less subsidies on production. 5. Gross value added 6. Taons on products. 7. Subsidies on products. 8. Gross domestic product at market prices. 9. Compensation of employees from the rest of the world. 0. Compensation of non-resident employees.. Property and entrepreneurial income from the rest of the world. 2. Property and entrepreneurial income paid to the rest of the world. 3. Gross national income at market prices.. Current taxes on income, wealth, etc. from rest of the world. 5. Other current transfers, etc. fa rest of the world. 6. Current taxes on income, wealth, etc. to rest of the world. 7. Other current transfers, etc. to rest of the world. 8. Gross national disposable income at market. 9. Private final consumption expenditure. 20. General government final consumption expenditure. 2. Gross national saving. 22. Corporations and households gross capital ation. 23. General government gross capital formation. 2. Balance of payments, current account. 25. Capital fransfers from the rest of the world. 26. Capital transfers to the rest of the world. 27. Net lending of the nation. 37 Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk årbog 999

9 Tabel 376. Danmark og udlandet Rest of the World (ROW) årets priser mio. kr.. Eksportaf varer Turistindtægter Eksport at øvrige tjenester Aflønning at ansatte fra udlandet Subsidier fra udlandet Formueindkomst tra udlandet Løb. indkomst- og formueskatter mv. tra udlandet Andre Løbende overførsler mv. tra udlandet Løbende indtægter fra udlandet i alt Modtagne kapitaloverførsler tra udlandet Indtægter fra udlandet i alt Import af varer Turistudgifter Import at øvrige tjenester Atlønninig at ansatte til udlandet Produktions- og importskatter til udlandet Formueindkomst til udlandet Løb, indkomst- og tormueskatter mv. til udlandet Andre Løbende overførsler mv. til udlandet Løbende udgifter til udlandet i alt Betalte kapitaloverførsler til udlandet Udgifter bl udlandet i alt Varebalance (handelsbalance) Tjenestebalance Vare- og tenestebaiancen Løbende saldo over for udlandet Fordnngserhvervelse, netto * 998' 5 Ekskl. Grønland og Færøerne TRANSLATION- Rows.. Exports of goods. 2. Income from tourism from ROW. 3. Exports of other services.. Compensation of employees from ROW. 5. Subsidies from ROW. 6. Property income from ROW. 7. Current taxes on income, wealth, etc. from ROW. 8. Other Current transfers, etc. from ROW. 9. Current income from ROW. 0. Capital transfers, receivable from ROW.. Total income from ROW, 2. Imports of goods. 3. Expenditure on tourism in ROW.. Imports of other services. 5. Compensation of employees to ROW. 6. Taxes on production and imports. 7. Property income to ROW. 8. Current taxes on income, wealth, etc. to ROW. 9. Other current transfers, etc. to ROW. 20. Current expenditure to ROW. 2. Capital transfers, payable to ROW. 22. Total expenditure to ROW. 23. External balance of goods. 2. External balance of services. 25. External balance o goods and services. 26. Current external balance. 27. Net lending. Statistisk årbog 999 Nationalregnskab og betaiingsbalance 375

10 Tabel 377. Offentlig forvaltning og service General government * 2 3 årets priser i mia. kr.. Produktion Forbrug i produktionen Bruttoværditilvækst Forbrug af fast realkapital Nettoværditilvækst Bruttoværditilvækst Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttofaktorindkomst, BFI = Aflønning af ansatte (residente producenters udg.l Bruttooverskud af produktionen Produktions- og importskatter Subsidier Formueindkomst, netto Primær bruttoindkomst Løbende indkomst- og formueskatter mv Bidrag til sociale ordninger Sociale ydelser undtagen sociale overtørsler i naturalier 8. + Andre løbende overførsler I alt bruttoindtægter Løbende indkomst- og formueskatter mv Bidrag til sociale ordninger Sociale ydelser undtagen sociale overtørsler i naturalier Andre løbende overtørsler I alt bruttoudgifter Disponibel bruttoindkomstt Sociale overførsler i naturalier Korrigeret disponibel bruttoindkomst' Disponibel bruttoindkomst' Konsumudgift Bruttoopsparingt Korrigeret disponibel bruttoindkomst Faktisk kollektivt konsum Bruttoopsparingt Kapitaloverførsler, netto Ændringer i nettoformue forårsaget af psparing og kap.overførsler Faste bruttoinvesteringer mv Lagerændringer Anskaff. af ikke-finans. ikke-producerede aktiver, netto Fordringserhvervelse, netto ' Den tilhørende nettostørrelse freemkommer ved at fratrække forbrug at fast realkapital. 2 Inklusive anskaffelser minus afhændelse at værdigenstande TRANSLATION - Rvws:. Output. 2. Intermediate consumption. 3. Gross value added.. Consumption of fixed capital. 5. Net value addes. 6. Grvss valve added. 7. Other taxes less subsidies on production. 8. Gross domestic product at factor cost. 9. Compensation vf employees Ireceived by ms. employeesl. 0. Gross operating surplus and mined inc.. Taxes on production and imports. 2. Subsidies. 3. Property income, net from ROW.. Gross primary income. 55. Current taxes on income, wealth etc. 6. Social contributions. 7. Social benefits other than transfers in kind. 8. Other current transfers. 9. Gross total income.2o. Current taxes on income, wealth etc. 2. Social contributions. 22. Social benefits other than transfers in kind. 23. Other current transfers. 2. Gross total expenditure. 25. Gross disposable income. 26. Social transfers in kind. 27. Adiusted gross disposable income. 28. Gross disposable income. 29. Final consumption expenditure. 30. Gross saving. 3. Gross adiusted disposable income. 32. Actual Collrctive consumption. 33. Gross saving. 3. Capital transfers, net. 35. Chg. in net worth due to saving and c. trsf. 36. Gross fixed capital formation. 37. Changes in inventories. 38. Acquisitions of non-fin. nonproduced assets, net 39. Net landing. 376 Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk årbog 999

11 Tabel 378. Selskabssektor Corporations sector Irets priser i mia, kr. Produktion Forbrug produktionen Bruttoværdithvækst' Forbrug af fast realkapital Nettoværdltilvækst Bwttoværditiækst Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttofaktonindkomst, BR Aflønning af ansatte Iresidente producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen' Formueindkomst, netto ± Indirekte mâlte finansielle formidlingstjenester Bruttovirksomhedsindkomst' Primær bruttoindkomst Løbende indkomst- og formueskatter mv Bidrag til sociale ordninger Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier 8. + Andre løbende overførsler alt bruttoindtægter Løbende indkomst- og formueskatter mv Bidrag til sociale ordninger Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier Andre løbende overtørsler I alt bruttoudgifter Disponibel bruttoindkomst' Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskass Bruttoopspanng' Kapitaloverførsler, netto Ændringer i nettoformue forsaget af opsparing og kap.overfnrsler 996' 3 997* Faste bruttoinvesteringer mv Lagerændringer Anskaf. at ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto Fordringsertivenvelse, netto Anm. Tallene for selskabssektor samt husholdningssektor er ført frem til og med 997 Den tilhørende nettostørrelse freemkommer ved at fratrække forbrug at fast realkapital. 2 Inklusive anskaffelser minus athændelse at værdigenstande. TRANSLATION - Rows:. Output. 2. Intermediate consumption. 3. Gross value added.. Consumption of fixed capital. 5. Net value addes. 6. Gross value added. 7 Other taxes less subsidies on production. 8. Gross domestic product at factor cost. 9. Compensation of employees Ireceived by res. employeesl. 0. Gross operating surplus and mixed inc.. Property income, net. 2. Financial intermediation services indirectly measured. 3. Gross entrepreneurial income.. Gross primary income. 5. Current taxes on iucome, wealth etc. 6. Social contribubous. 7. Social benefits other than transfers in kind. 8. Other current trausfers. 9 Gross total income.20. Current taxes on income, wealth etc. 2. Social contributions. 22. Social benefits other than transfers in kind. 23. Other current transfers. 2. Gross total expenditure. 25. Gross disposable income. 26. Adi. tor the change in net equity of households in pension funds reserves. 27. Gross saving. 28. Capital transfers, net. 29. Chg. in net worth due to saving and c. trsf. 30. Gross fixed capital formation. 3. Changes in inventories. 32. Acquisitions of non-fin nonproduced assets, net. 33. Net landing. Statistisk årbog 999 Nationalregnskab og betalingsbalance 377

12 Tabel 379. Husholdningssektor Household sector amts priser i mia. kr.. Produktion * Forbrug i produktionen BruttoværditiIvækst * Forbrug at fast realkapital Nettoværdftilvækst Bruttoværditilvækst * Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttofaktorindkomst, BF = Aflønning at ansatte Iresidente producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst Aflønning at ansatte (modtaget at residente lønmodtagere) Produktions- og importskatter 3. + Subsidier + Formueindkomst, netto Primær bruttoindkomst Løbende indkomst- og formueskatter mv Bidrag til sociale ordninger 8. + Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier Andre løbende overførsler I aft bruttoindtægter Løbende indkomst- og formueskatter mv Bidrag til sociale ordninger Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier 2. + Andre løbende overførsler I alt bruttoudgitter Disponibel bruttoindkomstt Sociale overførsler i naturalier Korrigeret disponibel brutto)ndkomstt Disponibel bruttoindkomst Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser * Individuel konsumudgift Bruttoopsparing Korrigeret disponibel bruttoindkomstt Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser * Faktisk individuelt konsum Bruttoopsparing Kapitaloverførsler, netto Ændringer i nettoformue forårsaget at opsparing og kap.overførsler Faste bruttoinvesteringer mv * Lagerændringer Anskaffelser at ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto O O 2. Fordringsertivervelse, netto * 3 997* Anm. Tallene for selskabssektor samt husholdningssektor er tørt frem til og med 997 Den tilhørende neffostørrelse freemkommer ved at fratrække forbrug af fast realkapital. 2 Inklusive anskaffelser minus afhændelse af værdigenstande. TRANSLATION - Rnws:. Output. 2. Intermediate consumption. 3. Gross valse added.. Consumption of fixed capital. 5. Net value addes. 6. Gross valse added. 7. Other taxes less subsidies on production. 8. Gross domestic product at factor cost. 9. Compensation of employees Ireceived by res. employeesl. 0. Gross operating surplus and mixed inc.. Compensation of employees (mc. by. res. employees. 2. Taxes on production and imports. 3. Subsidies.. Property income, net from ROW. 5. Gross primary income. 6. Current taxes on income, wealth etc. 7. Social contributions. 8. Social benefits other than transfers in kind. 9. Other current transfers. 20. Gross total income.2. Current taxes on income, wealth etc. 22. Social contributions. 23. Social benefits other than transfers in kind. 2. Other current transfers. 25. Gross total expenditure. 26. Gross disposable income. 27. Social transfers in kind. 28. Adiusted gross disposable income. 29. Gross disposable income. 30. Adi. for the change in net equity of household in pension funds reserves. 3. Individual consumption expenditure. 32. Gross saving. 33. Gross adiusted disposable income Actual CoI(rctive consumption. 36. Gross saving. 37. Capital transfers, net. 38. Chg. in net worth due to saving and c. trsf. 39. Gross fined capital formation. 0. Changes in inventories.. Acquisitions of nov-fin, nonprodxced assets, net. 2. Net landing. 378 Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk årbog 999

13 Tabel 380. Bruttoværditllvækst, opdelt på brancher Gross value added by kind of activity Årets priser 990-priser * 2 997' 3 998' ' 6 997' 7 998' 8. Bruttoværditllvækst aft mio. kr a. Heraf offentiig forvaltning og service Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri mv Råstofudvinding Industri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri. mv Sten-, ler- og glasindustri mv Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotei- og restauralionsvirks. mv Handel m. biler, autorep., servicestationer Engros- og agenturhandel undt. m. biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hotei- og restaurationsvirksomhed mv Transp.virks., post og telekommunikation Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansienngsvirks. mv, forreùiingsservice Finansierings- og forsikringsvirksomhed Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice mv Offentlige og personlige Ijenesteydelser Offentlig administration mv Undervisning Sundhedsvæsen mv Sociale institutioner mv Renovation, foreninger og forlystelser mv Indir. målte fin. formidlingsijenester (FSIM) Mere information: Statisfiske Efterretninger, Nationalregnskab og betalingsbalance. TRANSLATION - Rows:. Grous value added, a. Memo: General government. 2. Agriculture, fiuhing and quarrying. 3. Agriculture, horticulture and forestry.. Fiuhing. 5. Mining and quarrying. 6. Manufacturing. 7. Mfr. of food, beverages and tobacco. 8. Mfr. of texfileu, wearing apparel, leather. 9. Mfr. of wood productu, printing and publ. 0. Mfr. of chemicals, plastic products etc.. Mfr. of other nonmetallic mineral productu. 2. Mfr. of basic metals and fabr, metal prod. 3. Mfr. of furniture; manufacturing n.e.c.. Electricity, gas and water supply. 5 Construction. 6 Ws. and retail trade; hotels, restaurants. 7 SaIe and repair of motor vehicles etc. 8 Ws. and commis, trade, except of motor vehicles. 9 Re. trade and repair work except of motor vehicles. 20. Hotels and restaurants. 2. Transport, storage and communication. 22. Transport 23. Post and telecommunications. 2 Financial intermediation, business activities. 25. Financial intermediation and insurance etc. 26. Real estate and renting activities. 27. Business activities etc. 28. Public and personal services. 29 Public administration etc. 30. Education. 3. Health care activities. 32. Social work activities. 33. Other community, social and personal act 3. Financial intermediation services indirectly measured. Statistisk årbog 999 Nationalregnskab og betalingsbalance 379

14 Tabel 38. Afloning af ansatte samt overskud al produktionen i de enkelte brancher Compensation of employees and gross operating surplusand mixed income by kind of acticity 995 Aflønning ut ansatte 996' 997' 998' 995 Bruttoverskud ut produktionen og blandet indkomst 996* 997* 5998' Alle branchegrupper mio. kr a. Heraf : offentlig forvaltning og service Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri mv Råstofudvinding Industri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri. mv Sten-, er- og glasindustri mv Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotei- og restauratlonsvirks. mv Handel m. biler, autorep., servicestationer Engros- og agenturhandel undt. m. biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hotei- og restaurationsvirksomhed mv Transp.virks., post og telekommunikation Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Finansierings- og forsikringsvirksomhed Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice mv Offentlige og personlige f)enesteydelser Offentlig administration mv Undervisning Sundhedsvæsen mv Sociale institutioner mv Renovation, foreninger og forlystelser mv Indir. målte fin. formidlingsfenester (FISIM) Mere information: Statistiske Efterretninger, Nat/ona/regnskab og ba//ngsba/ance TRANSLATION - Rows:. Total, a. Memo: General government. 2. Agriculture, fishing and quarrying. 3. Agriculture, horticulture and forestry.. Fishing. 5. Mining and quarrying. 6. Manufacturing. 7. Mfr. of food, beverages and tobacco. 8. Mfr. of textiles, wearing apparel, leather. 9. Mfr. of wood products, printing and publ. 0. Mfr, of chemicals, plastic products etc. it. Mfr. of other non-metallic mineral products. 2. Mfr. of basic metals and fabr, metal prod. 3. Mfr. of furniture; manufacturing n.e.c.. Electricity, gas and water supply. 5 Construction. i6 Wv. and retail trade; hotels, restaurants. 7 Sale und repair of motor vehicles etc. 8 Wv. and commis, trade, except of motor vehiclev. 9 Re. trade und repair work except of motor vehicles. 20. Hotels and restaurants. 2. Transport, storage and communication. 22. Transport. 23. Post and telecommunications. 2 Financial intermediation, businevv activitiev. 25. Financial intermediation and insurance etc. 26. Real estate and renting activities. 27. Business activities etc. 28. Public and personal servicev. 29 Public administration etc. 30. Education. 3. Health care activities. 32. Social work activihes. 33. Other community, social and personal act. 3. Financial intermediation services indirectly measured. 380 Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk årbog 999

15 Tabel 382. Beskæftigede og lønmodtagere i de enkelte brancher Employment and wage and salary earners by kind of acticity Beskæftigede i alt * 997* * Heraf lønmodtagere 996* 997* ' 8. Alle branchegrupper antal personer a. Heraf offenthg forvaltning og servise Landbrug, fiskeri og ràstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri mv Råstofudvinding Industri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil., beklædnings- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri. mv Sten., ler- og glasindustri mv Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hote og restauradonsvirks. mv Handel m. biler, autorep., servicestationer Engros- og agenturhandel undt. m. biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hote og restaurationsvirksomhed mv Transp.virks., post og telekommunikation Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansienngsvirks. mv., forretningsservice Finansierings- og forsikringsvirksomhed Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice mv Offenthge og personlige tjenesteydelser Offentli8 administration mv Undervisning Sundhedsvæsen mv Sociale institutioner mv Renovation, foreninger og forlystelser mv Mere information: Statistiske Efterretninger, Nationalregnskab og betalingsbalance TRANSLATION - Rows:. Total, a. Memo: General government. 2. Agriculture, fishing and quarrying. 3. Agriculture, horticulture and forestry.. Fishing. 5. Mining and quarrying. 6. Manufacturing. 7. Mfr. of food, beverages and tobacco. 8. Mfr. of textiles, wearing apparel, leather. 9. Mf r. of wood products, printing and publ. 0. Mfr. of chemicals, plastic products etc.. Mfr. of other non-metallic mineral products. 2. Mfr. of basic metals and fabr, metal prod. 3. Mfr. of furniture; manufacturing n.e.c.. Electricity, gas and water supply. 5 Construction. 6 Ws. and retail trade; hotels, restaurants. 7 Sale and repair of motor vehicles etc. 8 Wo. and commis, trade, except of motor vehicles. 9 Re. trade and repair work except of motor vehicles. 20. Hotels and restaurants. 2. Transport, storage and communication. 22. Transport. 23. Post and telecommunications. 2 Financial intermediation, business activities. 25. Financial intermediation and insurance etc. 26. Real estate und renting activities. 27. Business activities etc. 28. Public and personal services. 29 Public administration etc. 30. Education. 3. Health care activities. 32. Social work activities. 33. Other community, social and personal act. Statistisk årbog 999 Nationalregnskab og betalingsbalance 38

16 Tabel 383. Privat konsum Private consumption expenditure Årets priserr 990-priser * * Privat konsumudgft ait Husholdningernes konsum på dansk område Fødevarer Drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse Brændsel, el, gas, varme BoIiudstyr, husholdningstjeriester mv Medicin, lægeudgifter mv Anskaffelse af kørekøjer Transport og kommunikation Fritidsudstyr og underholdning Andre varer og tjenester Turisthalance Turistindtægter mv Turistudgifter mv Foreninger, organisaoner mv mio. kr Mere intormation: Statistiske Efterretninger, Naf/ona/regnskab ogbetahngsba/ance. h. purchase of vihicles. i: other transport and communication, j: recreation, TRANSLATION - Columns, -: current prices. 5-8: 990 prices. - Rows,. private entertainment, etc. k: miscellaneous goods and services. 3: surplus on tourist consumption expenditure, total. 2: consumption in the domestic market, a: bod, b: account a: purchases in the domestic market by non-resident households, b: beverages and tobacco. c: clothing and footwear. d: gross rent, e: tuel and power. f: household equipment and operation. g: medical care and health expenses. purchases abroad by resident households.: consumption by private non-profit institutions. Tabel 38. Bruttolnvesteringer Gross capital formation Arets priser 990-priserr * 2 997' 3 998* ' 6 997* 7 998' 8. Maskiner og inventar 2. Transportmidler 3. Bygninger og anlæg Boligbyggeri Andet byggeri C. Anlæg. Stambesætninger 5. Anskaffelse al værdigenstande, netto 6. Købt og egenudvikiet software 7. Orginalværk. inden for underholdn., kultur og kunst 8. Efterlorskningsboringer Faste bruttoinvesteringer a. Heraf investeringer i offentlig forvaltning og service Lagerforøgelser Bruttoinvesteringer Forbrug af fast realkapital Nettoinvesteringer mio. kr Mere information: Statistiske Efterretninger, Nationalregnskab og betalingsbalance. TRANSLATION - Columns, : current prices. 5-8: 990-prices.. Rows, : machines and equipment. 2. transport. 3. buildings; facilities and installations, a. residential buildings. b. other buildings. c. civil engineering works.. livestock 5. valuables, net. 6. purchased and own-account computer software. 7. entertainment, literaty or artistic originals 8. mineral exploration. 9. gross fixed capital formation, total, a. ot which Investment i general government. 0: stocks. : gross capital formation, total. 2: consumption ot fixed capital. 3: net capital formation. 382 Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk årbog 999

4. Hovedkonti for den samlede økonomi

4. Hovedkonti for den samlede økonomi 78 Hovedkonti for den samlede økonomi 4. Hovedkonti for den samlede økonomi Tabel 4.1 Konto 0: Varer og tjenester 1989 1990 1991 1992 1993 1994 årets priser i mio. kr 1 Produktion... 1 332 335 1 390 114

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2001 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2001 6 5 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har igennem det

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2002 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2002 6 5 4 3 2 1 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har siden

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance FLERE TAL Nationalregnskab og betalingsbalance Bruttonationalprodukt Privat forbrug og offentligt forbrug Investeringer Import og eksport Løn og beskæftigelse input-output

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2003 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2003 6 5 4 3 2 Procent Magre og fede år Dansk økonomi fortsatte

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1989 til 1999 Nationalregnskab og betalingsbalance Magre og fede år Dansk økonomi har igennem de sidste ti år bevæget sig fra en periode med stagnation

Læs mere

5. Institutionelle sektorer

5. Institutionelle sektorer Institutionelle sektorer 9 5. Institutionelle sektorer 5. Institutionelle enheder Nationalregnskabets enheder Definition I nationalregnskabet arbejdes med to grundlæggende enheder: Institutionelle enheder

Læs mere

Nationalregnskabet (Tabellerne 322-329)

Nationalregnskabet (Tabellerne 322-329) 409 Nationalregnskabet Nationalregnskabstallene bygger på en række statistiske oplysninger, som man forsøger at samle til et helhedsbillede dels af tilgangen af varer og tjenester, tilvejebragt gennem

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1 Dansk økonomi 2000 til 2010 Økonomisk vækst i 2010 Bruttonationalproduktet steg med 2,1 pct. i 2010. Efter fire år med høje vækstrater i 2004-2007, økonomisk nedgang

Læs mere

Nationa Iregnska bet (labellerne )

Nationa Iregnska bet (labellerne ) 495 Nationa Iregnska bet (labellerne 413-419) Nationalregnskabstallene bygger på en række statistiske oplysninger, som man forsøger at samle til et helhedsbillede dels af tilgangen af varer og tjenester

Læs mere

Nationalregnskabet (Tabellerne )

Nationalregnskabet (Tabellerne ) 364 Nationalregnskabstallene bygger på en række forskellige statistiske oplysninger, som man forsøger at samle til et helhedsbillede dels af tilgangen af varer og, tilvejebragt gennem enes produktion og

Læs mere

LØN- OG PRISSTATISTIK

LØN- OG PRISSTATISTIK LØN OG PRISFORHOLD Side 128 Statistisk Årbog 2000 LØN OG PRISSTATISTIK Tabel 1. Årlige prisstigninger i procent, fordelt på arter 9091 9192 9293 9394 9495 9596 9697 9798 9899 9900 0001 1.0 Lønninger (ekskl.

Læs mere

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning Nationalregnskab 2009:1 Sammenfatning Det nye produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem erhverv, husholdninger

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare

Læs mere

I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)

I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) MAKROøkonomi Kapitel 4 - Betalingsbalancen Vejledende Besvarelse Opgave 1 I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) Eksport af varer (fob) 450 Import af varer (fob)

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Nationalregnskab Novemberversion Tabeller

Nationalregnskab Novemberversion Tabeller Nationalregnskab 2014 Novemberversion Tabeller Nationalregnskab 2014 Novemberversion Tabeller National Accounts 2014 November version Tables Nationalregnskab 2014 Novemberversion/Tabeller Udgivet af Danmarks

Læs mere

ARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002

ARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002 ARBEJDSMARKED 2002:7 21. februar 2002 Beskæftigelsesopgørelse på grundlag af ATPindbetalinger for 3. kvt. og foreløbig opgørelse for Antallet af offentligt beskæftigede er steget med 3.500 fuldtidspersoner

Læs mere

Nationalregnskabet (tabellerne )

Nationalregnskabet (tabellerne ) 460 Nationalregnskabet (tabellerne 384-391) Nationalregnskabstallene bygger på en række statistiske oplysninger, som man forsøger at samle til et helhedsbillede dels af tilgangen af varer og tjenester

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning Nationalregnskab Input-output tabel for 2011 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller, som nu

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning Nationalregnskab Input-output tabel for 2013 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller, som nu

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige

Læs mere

345 Nationalprodukt og nationalindkoms t. Samtlige erhverv. Øvrige. Landbrug. erhverv. Mill. k r.

345 Nationalprodukt og nationalindkoms t. Samtlige erhverv. Øvrige. Landbrug. erhverv. Mill. k r. 948 95 952 956 Tabel 299. Nettofaktorindkomsten 870-952. Net domestic product at factor cost 870-952. Nettofaktorindkomsten' i løbende priser. Øvrige Samtlige 6 3 345 Nationalprodukt og nationalindkoms

Læs mere

Nationalregnskab Novemberversion Tabeller

Nationalregnskab Novemberversion Tabeller Nationalregnskab 2015 Novemberversion Tabeller Nationalregnskab 2015 Novemberversion Tabeller National Accounts 2015 November version Tables Nationalregnskab 2015 Novemberversion/Tabeller Udgivet af Danmarks

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Nationalregnskab Marts-version

Nationalregnskab Marts-version Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

A 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 170

A 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 170 Erhverv - A.11 166 Erhverv Industry Nr. (No.) Side (Page) Erhverv (tekst) Industry (text) 167 Virksomheder Business units A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Væksten fortsatte i 2006

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Væksten fortsatte i 2006 Nationalregnskab 28:1 Nationalregnskab 26 Sammenfatning Væksten fortsatte i 26 Den samlede produktion målt i faste priser voksede med 2,6 pct. i 26. Det var noget højere end i 25, hvor væksten var på 1,

Læs mere

Industri FLERE TAL. Industri

Industri FLERE TAL. Industri FLERE TAL Konjunkturbarometer for en Ordre- omsætningsindeks for Produktionsindeks for Lagerbeholdninger ens omsætning fordelt på varer 1 Råvare- tjenesteundesøgelse for en 1 Flere tal Måneds- kvartalsudgivelser:

Læs mere

Industri FLERE TAL. Industri

Industri FLERE TAL. Industri FLERE TAL Konjunkturbarometer for en Ordre- omsætningsindeks for Produktionsindeks for Lagerbeholdninger ens omsætning fordelt på varer 1 Råvare- tjenesteundesøgelse for en 1 Flere tal Måneds- kvartalsudgivelser:

Læs mere

Erhverv Industry. Erhverv (tekst) Industry (text) 165. A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry and size 166

Erhverv Industry. Erhverv (tekst) Industry (text) 165. A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry and size 166 - A.11 164 Industry Nr. (No.) Side (Page) (tekst) Industry (text) 165 Virksomheder Business units A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry and size 166 størrelse

Læs mere

Nationalregnskab. Indledning

Nationalregnskab. Indledning Nationalregnskab 1# Indledning Formål: et helhedsbillede af økonomien i et land Hvorfor: økonomisk politik dvs regulere økonomien for at udglatte uønskede svingninger Midler: regnskabsprincipper europæiske

Læs mere

Nationalregnskab Juniversion

Nationalregnskab Juniversion Nationalregnskab 17. Juniversion Juni 18 Danmark Statistik Sejrøgade 11 1 København Ø Nationalregnskab 17. Juniversion Danmarks Statistik Juni 18 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk /1 Nationalregnskab

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2019:6 2. juli 2019 Nationalregnskab 2018. Juni-version Resumé: Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,5 pct. i 2018. Den økonomiske fremgang

Læs mere

9. Kvartalsvise nationalregnskaber

9. Kvartalsvise nationalregnskaber Kvartalsvise nationalregnskaber 189 9. Kvartalsvise nationalregnskaber 9.1 Baggrund og principper Samlet billede af konjunkturudviklingen Samme principper som for årlige nationalregnskaber Hovedformålet

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

Nationalregnskabet (tabellerne )

Nationalregnskabet (tabellerne ) 491 Nationalregnskabet (tabellerne 402-409) Nationalregnskabstallene bygger på en række statistiske oplysninger, som man forsøger at samle til et helhedsbillede dels af tilgangen af varer og tjenester

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge og kapitalmarked FLERE TAL Penge- og kapitalmarked Pengeinstitutternes balance Indlån og udlån Forbrugerkredit og leasing Børsnoterede obligationer Aktier og investeringsbeviser Renter og kurser

Læs mere

Nationalregnskab Juni-version

Nationalregnskab Juni-version Nationalregnskab 216. Juni-version Juli 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Juni-version Danmarks Statistik Juli 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/14 Nationalregnskab

Læs mere

Nationalregnskab. Dansk økonomi 2000 til Nationalregnskab

Nationalregnskab. Dansk økonomi 2000 til Nationalregnskab Nationalregnskab 1 Dansk økonomi 2000 til 2011 Økonomisk vækst i 2011 Bruttonationalproduktet steg med 1,0 pct. i 2011. Efter fire år med høje vækstrater i 2004-2007, økonomisk nedgang i 2008 og den historiske

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi

Læs mere

Nationalregnskab Martsversion

Nationalregnskab Martsversion Nationalregnskab 2018. Martsversion Marts 2019 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2018. Martsversion Danmarks Statistik Marts 2019 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/11

Læs mere

Offentlige finanser FLERE TAL

Offentlige finanser FLERE TAL FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor området offentlige finanser, der bl.a. omhandler den offentlige sektors finanser baseret på budgetter og regnskaber samt folkekirkens

Læs mere

Nationalregnskab. Indledning

Nationalregnskab. Indledning Nationalregnskab 1# Indledning Formål: et helhedsbillede af økonomien i et land Hvorfor: økonomisk politik dvs regulere økonomien for at udglatte uønskede svingninger Midler: regnskabsprincipper europæiske

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Natlonalregnskabet (Tabellerne )

Natlonalregnskabet (Tabellerne ) 434 Nationalregnskabstallene bygger på en række statistiske oplysninger, som man forsøger at samle til et helhedsbillede dels af tilgangen af varer og tjenester, tilvejebragt gennem erhvervenes produktion

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge og kapitalmarked FLERE TAL Penge- og kapitalmarked Pengeinstitutternes balance Indlån og udlån Forbrugerkredit og leasing Børsnoterede obligationer Aktier og investeringsbeviser Renter og kurser

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Nationalregnskabet. Tema 6

Nationalregnskabet. Tema 6 Nationalregnskabet Tema 6 Nationalregnskabet Empirisk billede af det økonomiske kredsløb, Økonomien i fugleperspektiv, En helhedsorienteret beskrivelse, Grundlaget for økonomisk-politisk intervention Produktionsfaktorer

Læs mere

Indkomst, forbrug og priser

Indkomst, forbrug og priser FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler indkomststatistik, forbrugerforventningsundersøgelse, varige forbrugsgoder, forbrugerprisindeks, nettoprisindeks

Læs mere

PENGE- OG KAPITALMARKED

PENGE- OG KAPITALMARKED PENGE- OG KAPITALMARKED 2002:29 29. august 2002 Sektor- og branchefordeling af børsnoterede aktier mv. ultimo 2. kvt. 2002 Aktieformuerne er faldet med 95 mia. kr. i 2. kvartal 2002 i forhold til 1. kvartal

Læs mere

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen Betalingsbalancen 2008:1 Betalingsbalancen 2006 1. Indledning Ny statistik Del af nationalregnskabet Tidligere opgørelser Spejlstatistik Foreløbige tal Denne publikation indeholder nye tal for Grønlands

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

Nationalregnskab Martsversion

Nationalregnskab Martsversion Nationalregnskab 2017. Martsversion April 2018 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2017. Martsversion Danmarks Statistik April 2018 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/12

Læs mere

1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Agriculture, fishing and quarrying. 2 Industri Manufacturing

1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Agriculture, fishing and quarrying. 2 Industri Manufacturing 204 Classification of industries Bilag 1 Erhvervsgrupperinger Grupperinger Dansk branchekode 9 27 53 130 1993 (DB93) 1 andbrug, fiskeri og råstofudvinding Agriculture, fishing and quarrying 0109 andbrug,

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

A 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 172

A 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 172 - A.11 168 Industry Nr. (No.) Side (Page) (tekst) Industry (text) 169 Virksomheder Business units A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry and size 170 størrelse

Læs mere

National regnskabet (Tabellerne )

National regnskabet (Tabellerne ) Nationalregnskabstallene bygger på en række statistiske oplysninger, som man forsøger at samle til et helhedsbilede dels af tilgangen af varer, tilvejebragt gennem erhvervenes produktion eller via importen,

Læs mere

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2019:4 21. juni 2019 Overskud på 19,7 mia. kr. i 1. kvt. 2019 Betalingsbalancen over for udlandet 1. kvt. 2019 Resumé: Betalingsbalancens

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.05.2002 KOM(2002) 234 endelig 2002/0109 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) 2223/96

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Nationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab 2003-2013. Økonomisk tilbagegang andet år i træk

Nationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab 2003-2013. Økonomisk tilbagegang andet år i træk Nationalregnskab Produktionsbaseret nationalregnskab 2003-2013 Økonomisk tilbagegang andet år i træk Nye beregninger viser, at bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 1,9 pct. i 2013 efter korrektion for

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1995 til 2005 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Procent 95 96 97 98 99 00 01 02

Læs mere

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,5 0,5 0,3 0,9 1,1 1,6 0,8 1,1 Privat forbrug 2,0 1,9 2,1 2,7 1,6 1,9 2,1 1,6

Læs mere

Nationalregnskab, 4. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 4. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 1. marts 2017 Nationalregnskab, 4. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 0,5 0,3 0,9 1,4 1,9 1,1 1,1 1,9 Privat forbrug 1,9 2,1 2,5 1,2 2,4 2,1 2,1 2,4

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:13 21. december 2018 Overskud på 43,8 mia. kr. i 3. kvt. 2018 Betalingsbalancen over for udlandet 3. kvt. 2018 Resumé: Betalingsbalancens

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,2 0,6 0,0-0,3 1,0 1,0 0,4 1,0 Privat forbrug 2,0 2,4 2,2 1,6 2,4 2,3 2,0 2,4

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,4 1,9 2,9 3,5 1,9 1,7 2,7 1,9 Privat forbrug 2,8 1,1 2,4 2,7 1,9 2,1 2,3 1,9

Læs mere

Nationalregnskab, 3. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 3. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,8 2,9 3,4 1,7 1,2 2,0 2,1 1,2 Privat forbrug 1,3 2,3 2,7 1,7 1,5 2,1 2,0 1,5 Husholdningernes

Læs mere

Nationalregnskab, 1. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 1. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. maj 2017 Nationalregnskab, 1. kvartal 2017: Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. 2017 2017 BNP 0,3 1,1 1,4 2,3 3,1 1,3 3,1 3,1 Privat forbrug 1,9 2,7 1,0 2,1

Læs mere

Nationalregnskab, 4. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 4. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi 28. februar 2018 Nationalregnskab, 4. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,9 4,9 1,5 0,9 1,2 2,1 2,1 1,2 Privat forbrug 2,3 2,4 1,8 1,1 0,8 1,5 1,5 0,4

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge kapitalmarked FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler likviditets-forhold, valutareserven, pengeinstitutternes balance, indlån udlån,

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2017:8 26. september 2017 Overskud på 50,3 mia. kr. i 2. kvt. 2017 Betalingsbalancen over for udlandet 2. kvt. 2017 Resumé: Betalingsbalancens

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:4 21. juni 2018 Overskud på 15,2 mia. kr. i 1. kvt. 2018 Betalingsbalancen over for udlandet 1. kvt. 2018 Resumé: Betalingsbalancens

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Nationalregnskab Juniversion

Nationalregnskab Juniversion Nationalregnskab 2018. Juniversion Juni 2019 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2018. Juniversion Danmarks Statistik Juni 2019 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/11 Nationalregnskab

Læs mere

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge og kapitalmarked FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler likviditets-forhold, valutareserven, pengeinstitutternes balance, indlån og

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus

Læs mere

ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR

ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR 18. juni 2008 Af Louise A. Hansen og Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR Resumé: Det pressede arbejdsmarked har fået danskernes

Læs mere

Indkomst, forbrug og priser

Indkomst, forbrug og priser Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler indkomststatistik, forbrugerforventningsundersøgelse, varige forbrugsgoder, forbrugerprisindeks, nettoprisindeks

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2000 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Stor stigning i antallet af arbejdspladser i Århus Kommune. Den 1. januar 1999 var der 167.103

Læs mere

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2019:4 22. marts Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2018

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2019:4 22. marts Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2018 STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2019:4 22. marts 2019 Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2018 Resumé: I 2018 var der et overskud på 11,3 mia. kr. på de offentlige finanser.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.2.2001 KOM(2001) 100 endelig 2001/0056 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om vedrørende ikke-finansielle kvartalsregnskaber

Læs mere

Dansk økonomi i fremgang flere job i 2014

Dansk økonomi i fremgang flere job i 2014 Nationalregnskab i februar 2015 Den 27. februar 2015 Dansk økonomi i fremgang 20.000 flere job i BNP steg med 0,4 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere