Hvorfor er det så svært..

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor er det så svært.."

Transkript

1 Opgaveløser: Lene K. Nielsen Lene R. Buchvardt Hold: Sept. 07 Opgavetype: Bachelorprojekt Studieenhed: 7. Studieenhed Måned og år: Januar 2011 Vejleder: Gitte Rohde Hvorfor er det så svært.. Denne opgave er udarbejdet af en gruppe studerende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg. Opgaven er udtryk for de studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af skolen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven, eller dele af den, er kun tilladt med forfatternes tilladelse.

2 Resume Dette bachelorprojekt beskriver de amputationstruede patienters udfordringer i forbindelse med et rygestop, og rygningens betydning i deres hverdag. Hvorfor vælger de at ryge, trods en livstruende sygdom, kampagner, rygestopkurser og nikotinsubstitution. Derudover undersøges hvordan sygepleje interventioner tilrettelægges og tilpasses den enkelte patient. Projektet søger at finde svar på følgende problemformulering: Hvorfor har nogle amputationstruede patienter svært ved at stoppe med at ryge, og hvordan kan sygeplejersken støtte patienten i forbindelse med et rygestop? Det videnskabsteoretiske grundlag for projektet, tager afsæt i den hermeneutiske tilgang. Forforståelse fra klinisk praksis sættes i spil ved hjælp af den hermaneutiske cirkel, og ny viden opnås ved besvarelse af projektets problemformulering. Sundhedsproblematikken analyseres ud fra Aron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng, Joyce Travelbee s sygeplejeteori og motivationssamtalen. Yderligere er der brugt empiri fra Charlotte Tulinius Ph.D.-afhandling Vi bliver ved med at ryge - hvorfor?. Konklusionen på projektet er at rygning er andet og meget mere end blot nikotinafhængighed. Rygning spiller en væsentlig rolle i rygerens hverdag, idet den giver struktur, overblik og legale pauser. Samtidig bidrager rygningen med nydelse, afslapning og et socialt fællesskab. Rygestoppet vanskeliggøres yderligere af manglende viden, information og medinddragelse. Sygeplejersken støtter bedst ved, at opbygge en gensidig og ligeværdig relation til patienten. Formår sygeplejersken at se det unikke i patienten, kan hun derigennem, være opmærksom på fysiske, psykiske og sociale dimensioner. Levekår og patientens netværk har ligeledes vist sig, at spille en central rolle i patientens mestring af et rygestop.

3 1. Indledning Problembeskrivelse Rygning i Danmark Rygning og afhængighed Arteriosklerose og amputation Forebyggelse og sundhedsfremme i Danmark Tilbud til patienten før, under og efter en amputation Patientbeskrivelse Problemafgrænsning Problemformulering Metodebeskrivelse Videnskabsteoretisk tilgang Litteratursøgning Valg af teori og empiri Analyse Teorifremstilling af Antonovsky (Lene N.) Analyse ifølge Antonovsky (Lene N.) Empiri om rygning af Charlotte Tulinius (Lene B.) Analyse ifølge Charlotte Tulinius (Lene B.) Delkonklusion Teorifremstilling af Joyce Travelbee (Lene B.) Analyse ifølge Joyce Travelbee (Lene B.) Teorifremstilling af Motivationssamtalen og forandringens hjul (Lene N.) Analyse ifølge motivationssamtalen ved hjælp af forandringens hjul (Lene N.) Delkonklusion Konklusion Perspektivering Referenceliste Baggrundslitteratur... 40

4 1. Indledning Dette bachelorprojekt handler om, hvorfor de amputationstruede patienter har så svært ved at stoppe med at ryge, og hvordan sygeplejersken støtter patienten i et rygestop. På sygeplejeskolen er vi blevet undervist i KRAM faktorerne kost, rygning, alkohol og motion, og sammenhængen med livsstilssygdomme. På karkirurgisk afdeling Regionshospital Viborg, har vi mødt patienter der oplever følgerne af livsstilssygdomme. Gennem mange års rygning, har de udviklet arteriesklerose og er derfor amputationstruet. Vi har mødt og derved selv erfaret, at nogle af disse patienter stadig ryger, trods den information de får. Derfor undrer vi os over at nogle mennesker med så livstruende en sygdom stadig ryger. Der findes i dag kampagner, tilbud om rygestopkurser og forskellige nikotinsubstitutioner der kan lette et rygestop. Rygning besværliggøres desuden i Danmark af rygeforbud på offentlige steder, og det er i dag ikke velset at ryge i private hjem uden tilladelse. Trods den samfundsmæssige udvikling omkring rygning, er der fortsat mange rygere i dagens Danmark. Vi vil gerne vide mere om, hvad der ligger til grund for, og hvorfor de amputationstruede patienter alligevel vælger at ryge, samt hvorfor de har så svært ved at gennemføre et rygestop. Hvad er vores opgave som sygeplejersker i denne sammenhæng, og hvordan støtter og motiver vi bedst de amputationstruede patienter, til at praktisere et rygestop. 2. Problembeskrivelse I nedenstående problembeskrivelse vil vi se på rygning nationalt, regionalt, og hvilke konsekvenser rygning har for den enkelte patient. Derefter beskrives nogle af de følgesygdomme der kan opstå, specielt med rygning og amputation som fokusområde. Af hensyn til læsbarheden er der konsekvent anvendt følgende betegnelser: han for patienten og hun for sygeplejersken. 2.1 Rygning i Danmark Rygning er en af nutidens største risikofaktorer for danskernes sundhed. Rygere dør tidligere og får oftere kræft og hjerte-karsygdomme. I 2007 blev en ny rygelov 1

5 offentliggjort i Danmark. Den går ud på, at sikre, at ingen bliver udsat for passiv rygning på danske arbejdspladser og offentlige steder (Statens Institut for Folkesundhed s. 223, 230). Der er set et fald i forbruget af tobak, bl.a. er forbruget af cigaretter, cigarillos mv. faldet i 2009 med ca stk. hvilket svarer til at alle danskere over 14 år i gennemsnit røg 20 cigaretter færre end året før. I løbet af de sidste 5 år er salget af tobak i Danmark, faldet med mere end 750 mio. stk. (Danmarks Statistik 2010). På trods af regeringens rygestopkampagner og sundhedsvæsenets sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde er der ca. 21% af befolkningen i alderen 15 år og opefter der ryger dagligt. Derudover ryger 5% af kvinderne og 6% af mændene lejlighedsvis, hvilket gør at der samlet er 26% af den voksne danske befolkning, over 15 år der ryger. Ifølge undersøgelser afhænger danskernes rygevaner af uddannelse, og der er stor forskel i de forskellige befolknings grupper, jo længere uddannelse folk har jo færre rygere. Generelt er antallet af rygere faldende i alle befolknings grupper, dog ikke med samme hastighed. Det er blandt de bedst stillede socioøkonomiske grupper, at et rygeophør ses først. Derved er rygning mest udbredt i de dårligst stillede socioøkonomiske grupper (Statens Institut for Folkesundhed 2007, s. 221, 226). Ca danskere dør årligt af rygning, rygning udgør således den enkeltfaktor, som er med til at forringe vores sundhed mest. Rygerne har en forøget risiko for at blive ramt af hjerte-kar-sygdomme, kræft og kronisk obstruktiv lungesygdom. Derudover kommer adskillige andre helbredsproblemer, som er med til at nedsætte livskvaliteten. Rygning forårsager altså generelt et dårligere helbred, i form af forøget sygefravær på arbejdspladsen og hyppigere brug af lægehjælp. Rygere dør i gennemsnit 8-10 år tidligere end ikke rygere (ibid. s ). 2.2 Rygning og afhængighed Årsagen til at børn og unge starter med at ryge, er primært af social- og psykologisk karakter, 85% af rygerne fortæller, at de begyndte med at ryge i teenageårene. I begyndelsen var der tale om lejlighedsvis rygning, men denne mere eksperimenterende form ændrer sig gradvis til daglig, vanedannende rygning. Rygning har i teenageårene en høj symbolværdi, idet den får de unge til at føle sig voksne, modne og smarte. Rygning opleves således som identitets- og imageskabende (Statens Institut for 2

6 Folkesundhed 2007, s. 229). Efterhånden som rygning bliver mere regelmæssig, udvikles såvel nikotin afhængighed som psykisk og social afhængighed. Nikotin afhængigheden spiller en central rolle i vedligeholdelse af rygningen. Den psykiske afhængighed opstår i tæt samspil med den fysiske afhængighed, fordi nikotinen påvirker særlige centre og processer i hjerne og centralnervesystem (ibid. s. 229). Tobak indeholder nikotin, hvilket er et psykoaktivt stof som påvirker humør og følelser. Nikotinen påvirker på biokemisk niveau ved at binde sig til receptorer i hjernen, ganglier i det autonome nervesystem og i forbindelser mellem nerver og muskler. Nikotinen påvirker mange organsystemer i kroppen bl.a. nervesystemet, det endokrine system, muskel-skelet-systemet og hjertekarsystemet (Tværmose, Kronborg 2009, s ). Det limbiske system i centralnervesystemet påvirkes af nikotin. Det er i det limbiske system, at de områder findes, der kontrollerer følelser, vrede, åndedræt og blodtryk. Nikotin giver yderligere en kraftig aktivering af det autonome nervesystem (Rygeophør på sygehus 2001). Derudover er der ingen tvivl om at rygere bruger rygning som stressregulator, samt til en modulering af stemninger og følelser. Derfor vil tanken om et rygestop ofte medfører en usikkerhed hos rygeren om, hvordan han skal håndtere udsving i følelseslivet uden cigaretterne. Tobak opleves således af rygeren i en række situationer som et middel til både stimulans og afslapning. Rygning kan øge velværet ved hyggelige og afslappede situationer og har således også en betydelig social dimension (Tværmose, Kronborg 2009, s. 188). Det er veldokumenteret at rygere primært ryger for at indtage nikotin i passende doser, for at dække kroppens fysiske afhængighed. Får rygerne ikke dækket dette behov, får de abstinenser. Abstinenssymptomerne er rygetrang, tristhed, søvnløshed, irritabilitet, angst, koncentrationsbesvær, rastløshed og øget appetit (ibid. s ). Nikotinen påvirker organismen på flere måder, bl.a. medfører nikotin en stigning i blodtryk, i pulsfrekvens og i den perifere modstand i kredsløbet, samt et fald i den perifere gennemblødning. Denne tilstand medfører et øget iltforbrug, og da organismens ilttilbud samtidig er reduceret, på grund af kuliltens tilstedeværelse på de røde blodlegemer, øges risikoen i forbindelse med hjerte-kar sygdomme. Kulilten hæmmer ilttilførelsen op til 10-15% af bindingsstederne, hvilket formodes at være den 3

7 væsentligste årsag til rygernes øgede komplikationsfrekvens i forhold til operation og sårheling (Demant 2005, s. 7). 2.3 Arteriosklerose og amputation Arteriosklerose (åreforkalkning) viser sig ved pletvise fortykkelser i årenes vægge. Disse fortykkelser skyldes aflejringer af først kolesterol og derefter kalk. Forandringerne ændrer blodets strømningsforhold og beskadiger blodkarrenes vægge (Bruun-Jensen 2009, s.168). Perifer arteriesygdom, Peripheral Artherial Disease (PAD) skyldes arteriesklerose, som forårsager forsnævring, af en eller flere arterier i benet. PAD forekommer langt hyppigere hos rygere, end hos ikke rygere. Sværhedsgraden synes at blive øget med tobaksforbruget (Schroeder et al. 2005, s. 3-5) Ved arteriosklerose kan en arterie langsomt tillukkes, herved ophører blodtilførslen til et vævsområde gradvist. I en sådan situation kan det døende væv svarene til arteriers forsyningsområde langsom nekrotisere. I værste tilfælde kan et helt ben nekrotisere, hvorved det kan blive nødvendig at amputere benet (Bruun-Jensen 2009, s. 22). Arteriesklerose rammer hyppigst karrene til hjerte, hjerne og ben. Den nedsatte iltforsyning til benene også kaldet iskæmi, medfører en smertetilstand. Patienterne oplever det som pludselig indsættende læg- og lårsmerter, som opstår under gang. Denne tilstand kaldes claudicatio intermittens, i folkemunde kaldet vindueskiggersyndrom (Guldager 2002, s ). Hos de patienter der har claudicatio intermittens, vil risikoen for amputation værre op til 10 gange højere, hvis patienten fortsat ryger, set i forhold til patienten der er holdt med at ryge, når han får diagnosen stillet (Schroeder et al. 2005, s. 5). Det anslås at ca danskere har alvorlige kredsløbsforstyrrelser i benene, i langt de fleste tilfælde hænger sygdommen sammen med rygning. Lidelsen er smertefuld og hver 4 patient dør inden for 5 år. Cirka 500 af dem, der overlever, får hvert år amputeret en fod eller et ben. Derved er rygerbetingede amputationer lige så hyppige som amputationer pga. diabetes (Hjerteforeningen 2006). Ifølge overlæge fra Hvidovre hospital Lars Ebskov er de ikke meget for at operere rygere, da sandsynligheden for at 4

8 såret kan hele er mindre, og risiko for komplikationer er meget større. Lars Ebskov betegner problemet som yderst alvorligt for de patienter der ryger, fordi der er komplikationer ved operation og sårheling, men uden operation vil patienten dø. Lars Ebskov, der også er formand for dansk amputationsregister fortæller, at det efterhånden betragtes, som rimeligt at kræve at patienterne holder med at ryge, før de bliver tilbudt en operation. Dette gælder alle patienter, der skal opereres og ikke kun amputationspatienter. Overlæge Henrik Sillesen, karkirurgisk afdeling på Rigshospitalet og næstformand i Hjerteforeningen udtaler at det kun lykkes for halvdelen af patienterne på afdelingen at holde med at ryge. Henrik Sillesen siger Det kan selvfølgelig undre, når risikoen er så høj, men der er tale om patienter, der er blevet advaret om tobakkens skadelige virkning af mange sundhedseksperter, før de er endt hos os. Henrik Sillesen understreger yderligere, at det næsten aldrig er for sent at holde med at ryge, og i langt de fleste tilfælde kan et rygestop forhindre amputation (Ibid. 2006). Overlæge Lars Ebskov fortæller yderligere i en artikel fra Politikken om amputationspatienter, der ligger i hospitalssengen efter en amputation, og er dybt ulykkelige over, at de ikke må ryge på hospitalets grund. Vi kalder det Cecilsygdommen siger Lars Ebskov, og peger på at halvdelen af de der får foretaget en amputation, dør inden for et år af f.eks. hjerteproblemer og blodpropper. Overlæge Henrik Sillesen vurderer at en kvart million danskere har åreforkalkning i benene og er i farezonen hovedparten uden at vide det. Ifølge Henrik Sillesen kan mange rygere fortælle en historie, om en onkel der blev 100 år, selvom han røg hele livet. Og ja nogle kan tåle at ryge, men de fleste kan altså ikke, og der er ingen retningslinjer for, hvor meget rygning man kan tåle, før det går galt. Derfor skal man lade være siger Henrik Sillesen. Samtidig koster hver amputation op mod en million kroner, og er derfor også en samfundsøkonomisk udfordring (Ringkøbing 2006). På trods af at 26 % af den danske befolkning stadig ryger, angiver halvdelen, et ønske om rygestop. Motivationen er det første skridt i et rygeophør. Selvom dokumentationen for den sundhedsskadelige effekt af rygning er særdeles massiv, er dette aspekt ikke i sig selv tilstrækkelig til at motivere til rygeophør. Den væsentligste barriere for rygeophør er formodentlig afhængigheden. En anden væsentlig barriere er rygerens 5

9 tilbøjelighed til at undervurdere følgerne af de helbredsskadelige virkninger ved rygning. Næste skridt er at omsætte ønsket om rygeophør til handling, 46% af dagligrygerne angav, at de indenfor de seneste 5 år havde forsøgt at holde op med at ryge. Sædvanligvis skal en ryger igennem flere forsøg inden det lykkes. Tobaksforbrug og uddannelses niveau er vigtige faktorer for rygeophør. Sandsynligheden for at holde op med at ryge er større blandt smårygere, end blandt storrygere og stigende med antal års uddannelse. Endelig skal rygestoppet vedligeholdes. Rygeophør bør ikke blot ses som en individuel proces, men også som en social proces, hvor omgivelsernes holdning og medvirken har stor betydning for succesraten (Statens Institut for Folkesundhed 2007, s. 229). 2.4 Forebyggelse og sundhedsfremme i Danmark Sundhedsvæsenet har bl.a. til formål at fremme befolkningens sundhed, i 2007 vedtog den danske regering en ny sundhedslov. I loven står der hvilke opgaver sundhedsvæsenet har. Det er bl.a. at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsninger for den enkelte. I kapitel står der at kommunalbestyrelsen har ansvaret for kommunernes tilbud til borgerne i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Regionsrådet skal tilbyde patientrettet forebyggelse i primær og sekundær sektoren. Sundhedsloven er det lovmæssige grundlag for sygeplejerskens daglige arbejde, også i forbindelse med det daglige arbejde med kroniske syge, herunder arteriosklerotiske og amputationstruede patienter (Sundhedsloven 2007). Ligeledes har vi i Danmark Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) der er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsnet. Den udvikles i et samarbejde mellem stat, regioner, kommuner og erhvervsliv. Et af punkterne under DDKM er forebyggelse og sundhedsfremme. Dette afsnit siger at, alle patienter med en kronisk sygdom skal tilbydes patientuddannelse, samt at vi som sundhedspersonale skal fremme patienters evne til egenomsorg. Kvalitetsmodellen skal sikre standarden for alle enheder der diagnosticerer, behandler, plejer og rehabiliterer patienter med en kronisk sygdom (Den Danske Kvalitetsmodel 2005). 6

10 En del af sygeplejerskens sundhedsfremmende og forebyggende arbejde før en amputation er, at informere patienten om de forskellige KRAMfaktorer kost, rygning, alkohol og motion. Da man ved, at tobaksrygning er specielt skadeligt for amputationspatienter og at de vil få stor effekt af et rygeophør, vil det være et indsatsområde for sygeplejersken. Derfor tilbydes de motiverende samtaler, hvor man prøver at få rygeren til selv at foreslå et rygeophør (Schroeder et al. 2005, s. 16). I forbindelse med et evt. rygeophør er der mulighed for at tilbyde nikotinerstatningsprodukter. Dette tager toppen af abstinenserne ved rygeophør, ved at give kroppen en mindre dosis nikotin end kroppen får gennem rygning. På denne måde kan patienten trappes ud af sin nikotinafhængighed (Damkjær et al. 2001, s. 51). 2.5 Tilbud til patienten før, under og efter en amputation Før man foretager en evt. amputation er det vigtigt at patienten forberedes fysisk såvel som psykisk. Patienten skal acceptere indgrebet, herunder også at amputationer kan forekomme længere oppe på benet end oprindelig planlagt. Målet med amputationen er en velhelet, ikke smertende stump, på et så funktionelt niveau som muligt. Til vurdering af amputationsniveauet skal man finde det mest distale niveau, hvor man kan forvente, at amputationssåret kan hele. Det mest almindelige er crus- eller femuramputation. (Schroeder et al. 2005, s. 16) Efter amputationen bør patienten mobiliseres hurtigst mulig og opstarte fysioterapi. Det er vigtigt at rehabiliteringsforløbet planlægges tidligt i et tværfagligt samarbejde bestående af ortopædkirurg, fysioterapeut, bandagist og sygeplejerske. På trods af den sundhedsfaglige indsats er der stadig en høj mortalitet blandt de amputationsopererede, idet mindst en tredjedel er døde indenfor de to første år af tromboser (ibid. s. 16). En væsentlig del af sygeplejerskens arbejde før, under og efter evt. amputation, er at give patienterne tilstrækkelig information. Som sygeplejestuderende oplevede vi i karkirurgisk ambulatorium, at lægerne og sygeplejersker lagde meget vægt på at informere patienterne om KRAM faktorerne, specielt rygestop. Ifølge de Sygeplejeetiske Retningslinjer er en del af sygeplejerskens opgave, at medvirke til at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg (Sygeplejeetiske retningslinjer). 7

11 Ifølge en metaanalyse af 15 amerikanske studier af sygeplejerskers intervention i forbindelse med rygestop, viste det sig at interventionerne havde effekt på patienterne. Metaanalysen deler interventionerne op i lav og høj intensitet, hvor høj intensitet beskriver sygeplejerskens møde med patienten med varighed på mere end ti minutter, og hvor der blev brugt materialer i form af pjecer. Derudover tilpassede sygeplejerskerne undervisningen efter patienternes sociale baggrund, og interventionen blev udført verbalt. Metaanalysen indikerede at effekten var størst på 5 forskellige punkter: 1. En indsats er bedre end ingen indsats. 2. Indsatsen er mest effektiv når den er intens. 3. Indsatsens effektivitet afhænger af patientens sundhedstilstand og sociale baggrund. 4. Indsatsen er mest effektiv, hvis den bliver fulgt op efterfølgende. 5. Indsatsen er mest effektiv, hvis den omfatter hjælpemidler i form af pjecer/brochurer, der viser den patofysiologiske effekt af rygning. (Rice 2000, s ) 2.6 Patientbeskrivelse For at belyse problematikken set ud fra patienters synsvinkel, medtages en patientbeskrivelse fra hjerteforeningens hjemmeside. Her fortæller Tove Buch- Rasmussen, om det at leve med frygten for amputation, men samtidig om det svære i at sige farvel til tobakken. Den 60 årige Tove Buch-Rasmussen går til kontrol på Rigshospitalet hver 3.måned pga. alvorlige kredsløbsforstyrrelser. Dette har hun gjort siden hun for 2 år siden blev førtidspensioneret. Hun fortæller, at hendes kredsløb er blevet forbedret efter, at hun er startet med kolesterolsænkende medicin, sundere mad og daglig motion. På trods af hendes ændrede livsstil, peger hun selv på, at de bedste chancer for at få et liv uden alvorlige sygdomme og død, er at kvitte tobakken (Hjerteforeningen 2006). Jeg tænker på det flere gange dagligt, men har alligevel ikke helhjertet lyst til at stoppe. Jeg ved godt, at cigaretterne er medskyldige i min sygdom, men de er også min 8

12 trøst i min dagligdag, hvor jeg ikke kan så forfærdeligt meget andet. Cigaretterne er min narresut. Tove Buch-Rasmussens største frygt er en amputation af benet. Hendes første mand fik amputeret benet ved hoften pga. kræft, så hun ved hvad en amputation indebærer. Selv om det er mange år siden, kan hun ikke glemme hvilke konsekvenser, det fik for ham og familien. Hun fortæller at hun godt ved, at hvis hun fortsat ryger, kan hun komme i samme situation, men kan alligevel ikke finde styrken til at stoppe. Efter at være blevet mormor, er begrundelsen for et rygestop blevet styrket, da hun ikke må ryge i nærheden af barnebarnet. Derfor har hun fået adresser på rygestopkurser fra Rigshospitalet, og ved at et sådan kursus er nødvendig, den dag hun får mandet sig op til stoppe. Tove Buch- Rasmussen føler selv, at hun har fået tilstrækkelig hjælp og vejledning fra Rigshospitalet, og er glad for at hun ikke har været udsat for moralprædikener, som hun selv tror, vil have den modsatte virkning. Autoritetstro er hun ikke, og ingen skal fortælle hende, hvordan hun skal leve sit liv. Rygning er for Tove Buch-Rasmussen også noget socialt, da hun betragter sig selv som en livlig person, og befinder sig godt i andre rygers selskab (ibid.). 2.7 Problemafgrænsning På trods af en stor forebyggende og sundhedsfremmende indsats i Danmark er fakta, at der stadig er 26% af den danske befolkning der ryger dagligt. Videnskabelige undersøgelser har påvist, at rygning er en af de enkle faktorer der har størst betydning for sundhedstilstanden. Rygning kan medføre flere forskellige sygdomme, heriblandt hjertekar-sygdomme og arteriosklerose, som i yderste konsekvens kan føre til amputation og død. Studier viser at op mod 50% af rygerne gerne vil stoppe med at ryge, og der er hjælp at hente for de patienter, der er interesseret i rygeophør. Derfor vil vi i dette bachelorprojekt undersøge, hvad det er, der gør det så svært for nogle at gennemføre et rygestop, trods de sundheds risici de udsætter sig selv for. Derudover finder vi det interessant, at undersøge hvilken rollen sygeplejersken har i denne sammenhæng. 9

13 Det er væsentlig for os, at fremhæve, at vi ikke er fordømmende over for rygning, og er bevidste om at rygning for mange mennesker handler om livskvalitet, og giver en vigtig social dimension i hverdagen. Ligeledes har vi valgt at kalde denne gruppe patienter for amputationstruede, for overskuelighedens skyld, og ikke fordi vi ikke har respekt for det enkelte menneske. Vi vil ikke kun bruge den fysiologiske og samfundsmæssige argumentation for sundhedsproblematikken, men også inddrage den menneskelige forståelse set udfra et patient perspektiv. Projektet skulle gerne føre frem til viden om, hvordan vi som sygeplejersker kan udføre det forebyggende og sundhedsfremmende sygepleje blandt rygere på en respektfuld måde. 2.8 Problemformulering Med udgangspunkt i problembeskrivelsen og afgrænsningen bliver vores endelige problemformulering: Hvorfor har nogle amputationstruede patienter svært ved at stoppe med at ryge, og hvordan kan sygeplejersken støtte patienten i forbindelse med et rygestop? 3. Metodebeskrivelse Til videre bearbejdning af vores problemformulering, vil vi i dette afsnit fremstille vores videnskabsteoretiske tilgang til opgaven. Herefter beskrives litteratursøgningen og teorifremstilling af den teori, vi har valgt til bearbejdning af vores analyse samt begrundelse for valg af litteratur. Metodebeskrivelsen afsluttes med en redegørelse for resten af opgavens opbygning. 3.1 Videnskabsteoretisk tilgang Vores problemformulering vil vi belyse, ud fra et litteraturstudie, hvor der tages afsæt i den hermeneutiske tilgang, som er en videnskabsteoretisk metode. Hermeneutik er en fortolkningskunst eller læren om forforståelse, i forhold til at forstå en tekst. Begrebet fortolkningskunst udspringer fra humanvidenskaben. Ifølge filosof Jacob Birkler er det 10

14 ofte de hermeneutiske principper, der ligger til grund for undersøgelsens metode i det videnskabelige arbejde (Birkler 2007, s ). Gadamer hævder, at vores forforståelse, som han kalder fordomme, altid er tilstedeværende og en nødvendig betingelse for forståelse. Den hermeneutiske cirkel er vekselvirkning mellem den forforståelse vi har, og den nye viden vi får. Vores nye forståelse, bliver dermed en kombination mellem ny viden og tidligere forforståelse (Koch, Vallgårda 2003, s. 94). For at få større indsigt i livsstilsproblematikken, besøgte vi før opstarten af vores projekt Karkirurgiskafdeling, Regionshospitalet Viborg. Her havde vi en kort klinikperiode, hvor vi fik ny viden og indsigt i livsstilsproblematikken i forhold til rygning og arteriesklerotiske patienter. Den forforståelse vil vi arbejde videre med i vores analyse af vores problemformulering, og på den måde opnår vi ny viden og dermed en ny forståelse. 3.2 Litteratursøgning Først undersøgte vi, hvilken litteratur der faktisk var om problematikken rygning i forhold til arteriesklerose og amputation. Litteraturen til vores bachelorprojekt har vi fundet via en søgning på danske og udenlandske databaser. I vores søgeproces søgte vi først bredt på Google.dk for at finde ud af hvor meget litteratur der var om emnet. Derefter søgte vi videre i PubMed og CINAHL. Udvalgte søgeord på dansk og engelsk blev anvendt, vi forsøgte med amputation og rygning, amputation and smoking. Vi erfarede at specielt rygning og amputationer var for snævre søgeord, da der ikke er skrevet meget om en kobling af de to ting. Derfor udvidede vi vores søgning til også at omfatte arteriesklerose, arteriosclerosis og rygestop, smoking cessation. Vi fandt derefter nogle relevante artikler, rapporter og en meta-analyse, som vi har anvendt til at belyse vores emne. Eksklusionskriteriet i vores søgning har været litteratur udgivet før Da der samfundsmæssigt har været iværksat mange interventioner i forhold til rygestop de sidste 10 år. Derudover har vi fravalgt litteratur som omhandlede diabetes, da vores fokus var rygning og amputation. 11

15 Litteratursøgningen viste at der foreligger meget litteratur om rygning, men vi fandt ikke rygning i forhold til amputation på de videnskabelige danske og internationale databaser. Da vi i vores kliniske perioder, har oplevet amputationstruede patienter, der fortsætter med at ryge, og ligeledes fundet artikler, hvor overlæger beskriver problematikken om rygning og amputation. Artiklerne fortæller desuden, at ligeså mange patienter årligt bliver amputeret pga. rygning som pga. diabetes. Derfor har vi valgt at arbejde videre med emnet. Den fundne litteratur, har vi vurderet ud fra forfatternes baggrund, uddannelse, validitet og om artiklerne var peer reviewed. 3.3 Valg af teori og empiri I analysen vil vi inddrage forskellige teorier i forhold til, at belyse de forskellige aspekter i vores problemformulering. For at få besvaret begge spørgsmål i problemformuleringen, har vi valgt at opdele den i 2 og fundet specifik teori til hvert spørgsmål: 1. Hvorfor har nogle amputationstruede patienter svært ved at stoppe med at ryge? 2. Hvordan kan sygeplejersken støtte patienten i et rygestop? Til analyse af spørgsmål 1. vil vi bruge Aaron Antonovsky ( ), han var professor ved afdelingen for medicinsk sociologi ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, Ben Gurion University of Negv, Beersheva, Israel. Han var oprindelig født i Brooklyn, men emigrerede til Israel i Vi vil benytte hans teorier fra bogen Helbredets Mysterium hvor Antonovsky stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor nogle mennesker mestrer modstand, krise og andre voldsomme begivenheder uden at blive syge. Teorierne vil vi bruge i forhold til de amputationstruede rygere, da de viser hvordan vi kan mobilisere og fremme selvhelbredende kræfter. Tager vi udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og oplevelsen af sammenhæng, hvilket er en vigtig kilde til at fremme og styrke sundhed for det enkelte menneske. Antonovsky påstår, at den enkeltes mestring af stressfaktorer handler om at få en oplevelse af sammenhæng (OAS), hvor begreberne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed indgår (Antonovsky 2000, s. 37). 12

16 Derudover vil vi til spørgsmål 1. anvende læge Charlotte Tulinius` Ph.D.-afhandling Vi bliver ved med at ryge hvorfor?. Hun kalder selv sin afhandling for grundforskning, idet hun har iagttaget og interviewet rygere over en længere periode. Tulinius konkluderer ud fra sine observationer, at udfordringerne ved et rygestop er et kompliceret samspil mellem tanker, følelser og hverdagens gøremål. Hun har fokus på at rygning er mere end blot nikotinafhængighed, men er med til at skabe struktur og pauser i hverdagen, samt giver en social dimension (Tulinius 2000, s ). Til at analysere spørgsmål 2. i problemformuleringen, inddrages Joyce Travelbee ( ), hun var amerikaner og udarbejdede en master i sygepleje. Hendes teorier vil vi anvende i vores analyse, fordi de fokuserer på sygeplejefagets mellemmenneskelige dimension. I hendes bog Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen hævder hun, at for at forstå sygepleje, er det vigtigt at have en forståelse af samspillet mellem patient og sygeplejerske. Teorien har fokus på dette samspil, og hvilke konsekvenser det har for patienten og dennes tilstand. Travelbee ser kommunikationen som en proces, der kan sætte sygeplejersken i stand til at etablere et menneske-til-menneske-forhold. Dette aspekt anvendes i analysedelen, i forhold til sygeplejerskens støtte til et rygestop for den amputationstruede ryger (Travelbee 2008, s ). Derudover vælges Motivationssamtalen, som er en teoretisk rådgivningsteknik, udarbejdet af Stephen Rollnick og William R. Miller. Stephen Rollnick, er ph.d., klinisk psykolog og professor i sundhedskommunikation på Department of Primary Care an Public Health, Cardiff University, Wales. William R. Miller er professor emeritus i psykologi og psykiatri ved University of New Mexico, hvor han også leder center on Alcoholism, Substance Abuse and Addictions. De anvender en forskningsbaseret baggrund for metoden, hvor begreber som ambivalens og specifikke strategier danner baggrund for, hvordan en patients ønske om forandring motiveres og styrkes. Grundtankerne i den motiverende samtale er at finde ressourcer hos patienten selv, og tage udgangspunkt i patientens egne holdninger. Denne form for motivationssamtale finder vi anvendelig, i forhold til amputationstruede patienter der ryger, og samtalen kan anvendes i sygeplejerskens intervention i forhold til et rygestop. 13

17 4. Analyse I dette afsnit belyses og analyseres problemformuleringen, ud fra før nævnte teorier. Problemformuleringen vil vi dele op i to dele. Hvor vi vil starte med spørgsmål 1. Hvorfor har nogle amputationstruede patienter svært ved at stoppe med at ryge? Dette spørgsmål vil vi analysere ud fra Aaron Antonovsky teorier og empiri af læge Charlotte Tulinius. Spørgsmål 2. Hvordan kan sygeplejersken støtte patienten i et rygestop? analyseres ud fra Joyce Travelbees teori om mellemmenneskelige aspekter og William R. Miller og Stephen Rollnicks teori om motivationssamtalen, Teorierne bruges til opnåelse af forståelse for, hvorfor de amputationstruede patienter har så svært ved at gennemføre et rygestop. Derved håber vi at kunne støtte patienten til at tage beslutninger, og løse de konflikter som er relateret til sygdommen, og samtidig støtte patienten til et rygestop. Til slut vil vi i perspektiveringen se på, hvordan vores viden kan bruges fremadrettet. 4.1 Teorifremstilling af Antonovsky (Lene N.) I dette afsnit bearbejdes problemformuleringen, ved hjælp af analyse, vurdering og fortolkning og diskussion af Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng (OAS). Som supplement i analysen anvendes Jensen og Johnsens udlægning af Antonovskys teori som beskrives i bogen sundhedsfremme i teori og praksis. Ifølge Antonovsky er OAS en oplevelse af sammenhæng, hvorimod Jensen og Johnsen bevidst vælger at kalde det for en følelse af sammenhæng, hvilket skyldes at de har forskellige videnskabsteoretiske tilgange. Antonovsky arbejder ud fra en salutogenetisk ide (Antonovsky 2000, s ). Han vil med det salutogenetiske perspektiv sætte fokus på, hvordan mennesker opretholder deres sundhed eller går mod det mere sunde, modsat det patologiske perspektiv, der har fokus på sygdom og helbredelse. Antonovsky er ikke imod den traditionelle patologiske tankegang, men mener, at de to tankegange kan supplere hinanden. Han mener, det salutogenetiske perspektiv kan være med til, at der kommer en formulering og videreudvikling af en teori om mestring (ibid ). Vi kommer alle ud for konflikter i løbet af vores liv. Det er en konflikt, når patienter stilles overfor et valg, som indebærer et rygestop for at undgå en amputation. Denne 14

18 konflikt er ifølge Antonovsky en stressorer. Han mener ikke, stressorer nødvendigvis er af negativ karakter, men det er et krav, der ikke umiddelbart er tilgængelige og automatisk tilpassede svar på. Antonovskys teori oplevelsen af sammenhæng handler om, hvordan stressorer håndteres. Oplevelsen af sammenhæng består af tre dele; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Jensen, Johnsen 2009, s ) Begribelighed defineres ud fra hvorvidt mennesket oplever stimuli som sammenhængende, struktureret og til at forstå. Mennesker med en stærk oplevelse af begribelighed, forventer at de stimuli, de møder i fremtiden er forudsigelige, hvis dette ikke er tilfældet, kan det forklares og passes ind i en sammenhæng. (Antonovsky 2000, s ). Håndterbarhed omhandler hvorledes man føler, man har ressourcer nok til rådighed til at imødekomme, de krav, vi bliver stillet overfor. Disse ressourcer kan være nogle personen selv har, eller de kan komme fra mennesker, som personen har tillid til oftest familie, men det kan også være sundhedspersonalet f.eks. sygeplejersken. Mennesker med en stærk følelse af håndterbarhed føler sig ikke, som ofre for omstændighederne eller at de bliver behandlet uretfærdigt af livet. (ibid. s ) Meningsfuldhed handler om, hvorvidt vi som menneske føler, at de problemer vi møder, er værd at investere tid og energi på. Et menneske, der har en stærk oplevelse af meningsfuldhed, vil se på problemer som en udfordring frem for en byrde. Meningsfuldhed er motivationskomponenten. Hvis patienten virkelig er engageret og mener at forstå de opståede problemer, vil der være en meget stærk motivation til at finde ressourcer, og ikke give op. Antonovsky anser selv meningsfuldhed som den vigtigste komponent i oplevelsen af sammenhæng (ibid. s ). 4.2 Analyse ifølge Antonovsky (Lene N.) Patienter med en kronisk sygdom som arteriosklerose opdager måske først sent i forløbet, hvor indgribende sygdommen er i deres liv, og derved mister de graden af begribelighed og kontrol i hverdagen. Hverdagen er blevet anderledes, og de kan mærke, hvordan de er blevet begrænset i deres udfoldelse. For at patienterne ikke mister 15

19 deres begribelighed, er det ifølge Antonovsky vigtig, at de mærker forudsigelighed. Denne forudsigelighed får de ved at få viden og informationer omkring sygdommen og rygning. Viden kan de få gennem kampagner, vejledning og undervisning, og dette kan finde sted hos egen læge, på sygehuse og på rygestopkurser. Information om rygning og hvordan det påvirker kroppen, kan reducere usikkerheden og derved øge følelsen af kontrol og håndterbarhed. Viden har dog vist sig ikke altid at være nok, når det drejer sig om livsstilsændringer. Selvom patienterne har stor viden om sygdommen, er det ikke sikkert at de har ressourcerne, til at omsætte denne viden til handling for at opnå følelsen af håndterbarhed. Dette er patientbeskrivelsen med Tove Buch-Rasmussen i vores problembeskrivelse et godt eksempel på. Jeg tænker på det flere gange dagligt, men har alligevel ikke helhjertet lyst til at stoppe. Jeg ved godt, at cigaretterne er medskyldige i min sygdom, men de er også min trøst i min dagligdag, hvor jeg ikke kan så forfærdeligt meget andet. Cigaretterne er min narresut (Hjerteforeningen 2006). Citatet viser at kvinden har den fornødne viden, men ikke ressourcerne til helhjertet at handle derefter. Hun kan have behov for at få ressourcer fra en person som Antonovsky kalder en legitim anden som kan være familie, venner, læge eller sygeplejerske. Denne legitime anden skal være en person, patienten stoler på og har tillid til (Antonovsky 2000, s. 36). Ved at få hjælp, viden og støtte fra en legitim anden, kan patienten opnå følelsen af håndterbarhed, da håndterbarhed drejer sig om hvorvidt han føler, at der står ressourcer til hans rådighed for at klare de krav han stilles overfor. Vigtigheden i, at de krav der stilles, ikke overstiger ressourcerne, er nødvendig hvis han skal opnå en stærk følelse af håndterbarhed. Har patienten denne stærke følelse af håndterbarhed, og accepterer det faktum, at vi gennem hele livet møder stressorer, som er nødvendige at have tillid til, for at han kan håndtere dem. Vil patienterne ikke på denne måde føle sig som et offer for omstændighederne (ibid. s ). Hvis patienten har både følelsen af begribelighed og håndterbarhed, men måske mangler den vigtigste komponent i OAS som er meningsfuldhed, kan det derved være svært at bruge sin viden og færdigheder i hverdagen. Meningsfuldhed er ifølge Antonovsky, det at patienten bliver delagtiggjort og hørt, hvilket betyder at patienten ikke føler sig talt ned til og at beslutningerne bliver taget hen over hovedet på ham (ibid. s. 40). Tove Buch-Rasmussen er glad for at hun ikke har været udsat for moralprædikener, som hun selv tror, vil have den modsatte 16

20 virkning. Autoritetstro er hun ikke, og ingen skal fortælle hende, hvordan hun skal leve sit liv (Hjerteforeningen 2006). De tre komponenter griber ind i hinanden og kan ikke stå alene, hvis man skal have oplevelsen af sammenhæng. Selvom komponenterne ikke er lige vigtige, er de alle nødvendige, da mestring afhænger af et samspil af alle 3 begreber (Antonovsky 2009, s. 40). Gennem analyse og fortolkning af patientens OAS vurderer vi, at dette har stor betydning for den amputationstruede patient, i forhold til hvordan han mestrer et rygestop. OAS er med til at hjælpe sygeplejersken til at forstå patienten, og hvorfor de har svært ved at gennemføre et rygestop, selv om det er det, de ønsker. Vi finder teorien god da den belyser patienternes mulighed for at finde begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed til at mestre et rygestop på baggrund af deres sygdom. Det er vigtig for patienten at have en stærk OAS, for dermed bedre at håndtere de følelsesmæssige problemer som stressorer fremkalder. Patienter med en svag følelse af sammenhæng, bliver oftere ramt af følelser som angst, raseri, skam, fortvivlelse, opgivenhed og forvirring, når de kommer i situationer, hvor de bliver pressede (Jensen, Johnsen 2000, s ). Et rygestop er en stressorer, da den giver kroppen både fysiske og følelsesmæssige abstinenssymptomer, som kan være svær at takle hvis patienten har en svag OAS, da disse følelser er diffuse og gør patienten handlingslammede. Patienter med en stærk følelse af sammenhæng, vil i lignende situationer snarere føle ærgrelse, rædsel, smerte, arrigskab og vrede, hvilket er mere fokuserende og motiverer til handling. Personer med en stærk OAS er således ifølge Antonovsky bedre i stand til at opfatte problemer som udfordringer og føler sig mere motiverede og engagerede end patienter med en svag OAS. Derved er patienter med en stærk OAS bedre til at finde løsninger på problemer og mestre sin sygdom, reagerer på feedback og til at opfange og analysere konsekvenser af egne handlinger (ibid. s. 91). Vi skrev i problembeskrivelsen at der ifølge Statens Institut for Folkesundhed, ses en generel faldende tendens i antallet af rygere i alle befolknings grupper, dog ikke med samme hastighed. Det er blandt de bedst stillede socioøkonomiske grupper, at et rygeophør ses først. Derved er rygning mest udbredt i de dårligst stillede socioøkonomiske grupper (Statens Institut for Folkesundhed 2007, s. 221, 226). 17

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Mental Sundhed Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring,

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869 SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Formålet med referencerammen 4 Teoretisk referenceramme 6 Virginia Henderson 7 Kari Martinsen 10 Aaron Antonovsky 16 3 Forord

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget

Kun en tåbe frygter ikke sproget Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Adjunkt, Klinisk sygeplejeforsker Arndis Svabo, Trine Rønde Kristensen, Karen Margrethe Korsholm, Morten Sodemann Fakta Ringere adgang til sundheds forebyggelse

Læs mere