Hvorfor er det så svært..

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor er det så svært.."

Transkript

1 Opgaveløser: Lene K. Nielsen Lene R. Buchvardt Hold: Sept. 07 Opgavetype: Bachelorprojekt Studieenhed: 7. Studieenhed Måned og år: Januar 2011 Vejleder: Gitte Rohde Hvorfor er det så svært.. Denne opgave er udarbejdet af en gruppe studerende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg. Opgaven er udtryk for de studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af skolen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven, eller dele af den, er kun tilladt med forfatternes tilladelse.

2 Resume Dette bachelorprojekt beskriver de amputationstruede patienters udfordringer i forbindelse med et rygestop, og rygningens betydning i deres hverdag. Hvorfor vælger de at ryge, trods en livstruende sygdom, kampagner, rygestopkurser og nikotinsubstitution. Derudover undersøges hvordan sygepleje interventioner tilrettelægges og tilpasses den enkelte patient. Projektet søger at finde svar på følgende problemformulering: Hvorfor har nogle amputationstruede patienter svært ved at stoppe med at ryge, og hvordan kan sygeplejersken støtte patienten i forbindelse med et rygestop? Det videnskabsteoretiske grundlag for projektet, tager afsæt i den hermeneutiske tilgang. Forforståelse fra klinisk praksis sættes i spil ved hjælp af den hermaneutiske cirkel, og ny viden opnås ved besvarelse af projektets problemformulering. Sundhedsproblematikken analyseres ud fra Aron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng, Joyce Travelbee s sygeplejeteori og motivationssamtalen. Yderligere er der brugt empiri fra Charlotte Tulinius Ph.D.-afhandling Vi bliver ved med at ryge - hvorfor?. Konklusionen på projektet er at rygning er andet og meget mere end blot nikotinafhængighed. Rygning spiller en væsentlig rolle i rygerens hverdag, idet den giver struktur, overblik og legale pauser. Samtidig bidrager rygningen med nydelse, afslapning og et socialt fællesskab. Rygestoppet vanskeliggøres yderligere af manglende viden, information og medinddragelse. Sygeplejersken støtter bedst ved, at opbygge en gensidig og ligeværdig relation til patienten. Formår sygeplejersken at se det unikke i patienten, kan hun derigennem, være opmærksom på fysiske, psykiske og sociale dimensioner. Levekår og patientens netværk har ligeledes vist sig, at spille en central rolle i patientens mestring af et rygestop.

3 1. Indledning Problembeskrivelse Rygning i Danmark Rygning og afhængighed Arteriosklerose og amputation Forebyggelse og sundhedsfremme i Danmark Tilbud til patienten før, under og efter en amputation Patientbeskrivelse Problemafgrænsning Problemformulering Metodebeskrivelse Videnskabsteoretisk tilgang Litteratursøgning Valg af teori og empiri Analyse Teorifremstilling af Antonovsky (Lene N.) Analyse ifølge Antonovsky (Lene N.) Empiri om rygning af Charlotte Tulinius (Lene B.) Analyse ifølge Charlotte Tulinius (Lene B.) Delkonklusion Teorifremstilling af Joyce Travelbee (Lene B.) Analyse ifølge Joyce Travelbee (Lene B.) Teorifremstilling af Motivationssamtalen og forandringens hjul (Lene N.) Analyse ifølge motivationssamtalen ved hjælp af forandringens hjul (Lene N.) Delkonklusion Konklusion Perspektivering Referenceliste Baggrundslitteratur... 40

4 1. Indledning Dette bachelorprojekt handler om, hvorfor de amputationstruede patienter har så svært ved at stoppe med at ryge, og hvordan sygeplejersken støtter patienten i et rygestop. På sygeplejeskolen er vi blevet undervist i KRAM faktorerne kost, rygning, alkohol og motion, og sammenhængen med livsstilssygdomme. På karkirurgisk afdeling Regionshospital Viborg, har vi mødt patienter der oplever følgerne af livsstilssygdomme. Gennem mange års rygning, har de udviklet arteriesklerose og er derfor amputationstruet. Vi har mødt og derved selv erfaret, at nogle af disse patienter stadig ryger, trods den information de får. Derfor undrer vi os over at nogle mennesker med så livstruende en sygdom stadig ryger. Der findes i dag kampagner, tilbud om rygestopkurser og forskellige nikotinsubstitutioner der kan lette et rygestop. Rygning besværliggøres desuden i Danmark af rygeforbud på offentlige steder, og det er i dag ikke velset at ryge i private hjem uden tilladelse. Trods den samfundsmæssige udvikling omkring rygning, er der fortsat mange rygere i dagens Danmark. Vi vil gerne vide mere om, hvad der ligger til grund for, og hvorfor de amputationstruede patienter alligevel vælger at ryge, samt hvorfor de har så svært ved at gennemføre et rygestop. Hvad er vores opgave som sygeplejersker i denne sammenhæng, og hvordan støtter og motiver vi bedst de amputationstruede patienter, til at praktisere et rygestop. 2. Problembeskrivelse I nedenstående problembeskrivelse vil vi se på rygning nationalt, regionalt, og hvilke konsekvenser rygning har for den enkelte patient. Derefter beskrives nogle af de følgesygdomme der kan opstå, specielt med rygning og amputation som fokusområde. Af hensyn til læsbarheden er der konsekvent anvendt følgende betegnelser: han for patienten og hun for sygeplejersken. 2.1 Rygning i Danmark Rygning er en af nutidens største risikofaktorer for danskernes sundhed. Rygere dør tidligere og får oftere kræft og hjerte-karsygdomme. I 2007 blev en ny rygelov 1

5 offentliggjort i Danmark. Den går ud på, at sikre, at ingen bliver udsat for passiv rygning på danske arbejdspladser og offentlige steder (Statens Institut for Folkesundhed s. 223, 230). Der er set et fald i forbruget af tobak, bl.a. er forbruget af cigaretter, cigarillos mv. faldet i 2009 med ca stk. hvilket svarer til at alle danskere over 14 år i gennemsnit røg 20 cigaretter færre end året før. I løbet af de sidste 5 år er salget af tobak i Danmark, faldet med mere end 750 mio. stk. (Danmarks Statistik 2010). På trods af regeringens rygestopkampagner og sundhedsvæsenets sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde er der ca. 21% af befolkningen i alderen 15 år og opefter der ryger dagligt. Derudover ryger 5% af kvinderne og 6% af mændene lejlighedsvis, hvilket gør at der samlet er 26% af den voksne danske befolkning, over 15 år der ryger. Ifølge undersøgelser afhænger danskernes rygevaner af uddannelse, og der er stor forskel i de forskellige befolknings grupper, jo længere uddannelse folk har jo færre rygere. Generelt er antallet af rygere faldende i alle befolknings grupper, dog ikke med samme hastighed. Det er blandt de bedst stillede socioøkonomiske grupper, at et rygeophør ses først. Derved er rygning mest udbredt i de dårligst stillede socioøkonomiske grupper (Statens Institut for Folkesundhed 2007, s. 221, 226). Ca danskere dør årligt af rygning, rygning udgør således den enkeltfaktor, som er med til at forringe vores sundhed mest. Rygerne har en forøget risiko for at blive ramt af hjerte-kar-sygdomme, kræft og kronisk obstruktiv lungesygdom. Derudover kommer adskillige andre helbredsproblemer, som er med til at nedsætte livskvaliteten. Rygning forårsager altså generelt et dårligere helbred, i form af forøget sygefravær på arbejdspladsen og hyppigere brug af lægehjælp. Rygere dør i gennemsnit 8-10 år tidligere end ikke rygere (ibid. s ). 2.2 Rygning og afhængighed Årsagen til at børn og unge starter med at ryge, er primært af social- og psykologisk karakter, 85% af rygerne fortæller, at de begyndte med at ryge i teenageårene. I begyndelsen var der tale om lejlighedsvis rygning, men denne mere eksperimenterende form ændrer sig gradvis til daglig, vanedannende rygning. Rygning har i teenageårene en høj symbolværdi, idet den får de unge til at føle sig voksne, modne og smarte. Rygning opleves således som identitets- og imageskabende (Statens Institut for 2

6 Folkesundhed 2007, s. 229). Efterhånden som rygning bliver mere regelmæssig, udvikles såvel nikotin afhængighed som psykisk og social afhængighed. Nikotin afhængigheden spiller en central rolle i vedligeholdelse af rygningen. Den psykiske afhængighed opstår i tæt samspil med den fysiske afhængighed, fordi nikotinen påvirker særlige centre og processer i hjerne og centralnervesystem (ibid. s. 229). Tobak indeholder nikotin, hvilket er et psykoaktivt stof som påvirker humør og følelser. Nikotinen påvirker på biokemisk niveau ved at binde sig til receptorer i hjernen, ganglier i det autonome nervesystem og i forbindelser mellem nerver og muskler. Nikotinen påvirker mange organsystemer i kroppen bl.a. nervesystemet, det endokrine system, muskel-skelet-systemet og hjertekarsystemet (Tværmose, Kronborg 2009, s ). Det limbiske system i centralnervesystemet påvirkes af nikotin. Det er i det limbiske system, at de områder findes, der kontrollerer følelser, vrede, åndedræt og blodtryk. Nikotin giver yderligere en kraftig aktivering af det autonome nervesystem (Rygeophør på sygehus 2001). Derudover er der ingen tvivl om at rygere bruger rygning som stressregulator, samt til en modulering af stemninger og følelser. Derfor vil tanken om et rygestop ofte medfører en usikkerhed hos rygeren om, hvordan han skal håndtere udsving i følelseslivet uden cigaretterne. Tobak opleves således af rygeren i en række situationer som et middel til både stimulans og afslapning. Rygning kan øge velværet ved hyggelige og afslappede situationer og har således også en betydelig social dimension (Tværmose, Kronborg 2009, s. 188). Det er veldokumenteret at rygere primært ryger for at indtage nikotin i passende doser, for at dække kroppens fysiske afhængighed. Får rygerne ikke dækket dette behov, får de abstinenser. Abstinenssymptomerne er rygetrang, tristhed, søvnløshed, irritabilitet, angst, koncentrationsbesvær, rastløshed og øget appetit (ibid. s ). Nikotinen påvirker organismen på flere måder, bl.a. medfører nikotin en stigning i blodtryk, i pulsfrekvens og i den perifere modstand i kredsløbet, samt et fald i den perifere gennemblødning. Denne tilstand medfører et øget iltforbrug, og da organismens ilttilbud samtidig er reduceret, på grund af kuliltens tilstedeværelse på de røde blodlegemer, øges risikoen i forbindelse med hjerte-kar sygdomme. Kulilten hæmmer ilttilførelsen op til 10-15% af bindingsstederne, hvilket formodes at være den 3

7 væsentligste årsag til rygernes øgede komplikationsfrekvens i forhold til operation og sårheling (Demant 2005, s. 7). 2.3 Arteriosklerose og amputation Arteriosklerose (åreforkalkning) viser sig ved pletvise fortykkelser i årenes vægge. Disse fortykkelser skyldes aflejringer af først kolesterol og derefter kalk. Forandringerne ændrer blodets strømningsforhold og beskadiger blodkarrenes vægge (Bruun-Jensen 2009, s.168). Perifer arteriesygdom, Peripheral Artherial Disease (PAD) skyldes arteriesklerose, som forårsager forsnævring, af en eller flere arterier i benet. PAD forekommer langt hyppigere hos rygere, end hos ikke rygere. Sværhedsgraden synes at blive øget med tobaksforbruget (Schroeder et al. 2005, s. 3-5) Ved arteriosklerose kan en arterie langsomt tillukkes, herved ophører blodtilførslen til et vævsområde gradvist. I en sådan situation kan det døende væv svarene til arteriers forsyningsområde langsom nekrotisere. I værste tilfælde kan et helt ben nekrotisere, hvorved det kan blive nødvendig at amputere benet (Bruun-Jensen 2009, s. 22). Arteriesklerose rammer hyppigst karrene til hjerte, hjerne og ben. Den nedsatte iltforsyning til benene også kaldet iskæmi, medfører en smertetilstand. Patienterne oplever det som pludselig indsættende læg- og lårsmerter, som opstår under gang. Denne tilstand kaldes claudicatio intermittens, i folkemunde kaldet vindueskiggersyndrom (Guldager 2002, s ). Hos de patienter der har claudicatio intermittens, vil risikoen for amputation værre op til 10 gange højere, hvis patienten fortsat ryger, set i forhold til patienten der er holdt med at ryge, når han får diagnosen stillet (Schroeder et al. 2005, s. 5). Det anslås at ca danskere har alvorlige kredsløbsforstyrrelser i benene, i langt de fleste tilfælde hænger sygdommen sammen med rygning. Lidelsen er smertefuld og hver 4 patient dør inden for 5 år. Cirka 500 af dem, der overlever, får hvert år amputeret en fod eller et ben. Derved er rygerbetingede amputationer lige så hyppige som amputationer pga. diabetes (Hjerteforeningen 2006). Ifølge overlæge fra Hvidovre hospital Lars Ebskov er de ikke meget for at operere rygere, da sandsynligheden for at 4

8 såret kan hele er mindre, og risiko for komplikationer er meget større. Lars Ebskov betegner problemet som yderst alvorligt for de patienter der ryger, fordi der er komplikationer ved operation og sårheling, men uden operation vil patienten dø. Lars Ebskov, der også er formand for dansk amputationsregister fortæller, at det efterhånden betragtes, som rimeligt at kræve at patienterne holder med at ryge, før de bliver tilbudt en operation. Dette gælder alle patienter, der skal opereres og ikke kun amputationspatienter. Overlæge Henrik Sillesen, karkirurgisk afdeling på Rigshospitalet og næstformand i Hjerteforeningen udtaler at det kun lykkes for halvdelen af patienterne på afdelingen at holde med at ryge. Henrik Sillesen siger Det kan selvfølgelig undre, når risikoen er så høj, men der er tale om patienter, der er blevet advaret om tobakkens skadelige virkning af mange sundhedseksperter, før de er endt hos os. Henrik Sillesen understreger yderligere, at det næsten aldrig er for sent at holde med at ryge, og i langt de fleste tilfælde kan et rygestop forhindre amputation (Ibid. 2006). Overlæge Lars Ebskov fortæller yderligere i en artikel fra Politikken om amputationspatienter, der ligger i hospitalssengen efter en amputation, og er dybt ulykkelige over, at de ikke må ryge på hospitalets grund. Vi kalder det Cecilsygdommen siger Lars Ebskov, og peger på at halvdelen af de der får foretaget en amputation, dør inden for et år af f.eks. hjerteproblemer og blodpropper. Overlæge Henrik Sillesen vurderer at en kvart million danskere har åreforkalkning i benene og er i farezonen hovedparten uden at vide det. Ifølge Henrik Sillesen kan mange rygere fortælle en historie, om en onkel der blev 100 år, selvom han røg hele livet. Og ja nogle kan tåle at ryge, men de fleste kan altså ikke, og der er ingen retningslinjer for, hvor meget rygning man kan tåle, før det går galt. Derfor skal man lade være siger Henrik Sillesen. Samtidig koster hver amputation op mod en million kroner, og er derfor også en samfundsøkonomisk udfordring (Ringkøbing 2006). På trods af at 26 % af den danske befolkning stadig ryger, angiver halvdelen, et ønske om rygestop. Motivationen er det første skridt i et rygeophør. Selvom dokumentationen for den sundhedsskadelige effekt af rygning er særdeles massiv, er dette aspekt ikke i sig selv tilstrækkelig til at motivere til rygeophør. Den væsentligste barriere for rygeophør er formodentlig afhængigheden. En anden væsentlig barriere er rygerens 5

9 tilbøjelighed til at undervurdere følgerne af de helbredsskadelige virkninger ved rygning. Næste skridt er at omsætte ønsket om rygeophør til handling, 46% af dagligrygerne angav, at de indenfor de seneste 5 år havde forsøgt at holde op med at ryge. Sædvanligvis skal en ryger igennem flere forsøg inden det lykkes. Tobaksforbrug og uddannelses niveau er vigtige faktorer for rygeophør. Sandsynligheden for at holde op med at ryge er større blandt smårygere, end blandt storrygere og stigende med antal års uddannelse. Endelig skal rygestoppet vedligeholdes. Rygeophør bør ikke blot ses som en individuel proces, men også som en social proces, hvor omgivelsernes holdning og medvirken har stor betydning for succesraten (Statens Institut for Folkesundhed 2007, s. 229). 2.4 Forebyggelse og sundhedsfremme i Danmark Sundhedsvæsenet har bl.a. til formål at fremme befolkningens sundhed, i 2007 vedtog den danske regering en ny sundhedslov. I loven står der hvilke opgaver sundhedsvæsenet har. Det er bl.a. at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsninger for den enkelte. I kapitel står der at kommunalbestyrelsen har ansvaret for kommunernes tilbud til borgerne i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Regionsrådet skal tilbyde patientrettet forebyggelse i primær og sekundær sektoren. Sundhedsloven er det lovmæssige grundlag for sygeplejerskens daglige arbejde, også i forbindelse med det daglige arbejde med kroniske syge, herunder arteriosklerotiske og amputationstruede patienter (Sundhedsloven 2007). Ligeledes har vi i Danmark Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) der er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsnet. Den udvikles i et samarbejde mellem stat, regioner, kommuner og erhvervsliv. Et af punkterne under DDKM er forebyggelse og sundhedsfremme. Dette afsnit siger at, alle patienter med en kronisk sygdom skal tilbydes patientuddannelse, samt at vi som sundhedspersonale skal fremme patienters evne til egenomsorg. Kvalitetsmodellen skal sikre standarden for alle enheder der diagnosticerer, behandler, plejer og rehabiliterer patienter med en kronisk sygdom (Den Danske Kvalitetsmodel 2005). 6

10 En del af sygeplejerskens sundhedsfremmende og forebyggende arbejde før en amputation er, at informere patienten om de forskellige KRAMfaktorer kost, rygning, alkohol og motion. Da man ved, at tobaksrygning er specielt skadeligt for amputationspatienter og at de vil få stor effekt af et rygeophør, vil det være et indsatsområde for sygeplejersken. Derfor tilbydes de motiverende samtaler, hvor man prøver at få rygeren til selv at foreslå et rygeophør (Schroeder et al. 2005, s. 16). I forbindelse med et evt. rygeophør er der mulighed for at tilbyde nikotinerstatningsprodukter. Dette tager toppen af abstinenserne ved rygeophør, ved at give kroppen en mindre dosis nikotin end kroppen får gennem rygning. På denne måde kan patienten trappes ud af sin nikotinafhængighed (Damkjær et al. 2001, s. 51). 2.5 Tilbud til patienten før, under og efter en amputation Før man foretager en evt. amputation er det vigtigt at patienten forberedes fysisk såvel som psykisk. Patienten skal acceptere indgrebet, herunder også at amputationer kan forekomme længere oppe på benet end oprindelig planlagt. Målet med amputationen er en velhelet, ikke smertende stump, på et så funktionelt niveau som muligt. Til vurdering af amputationsniveauet skal man finde det mest distale niveau, hvor man kan forvente, at amputationssåret kan hele. Det mest almindelige er crus- eller femuramputation. (Schroeder et al. 2005, s. 16) Efter amputationen bør patienten mobiliseres hurtigst mulig og opstarte fysioterapi. Det er vigtigt at rehabiliteringsforløbet planlægges tidligt i et tværfagligt samarbejde bestående af ortopædkirurg, fysioterapeut, bandagist og sygeplejerske. På trods af den sundhedsfaglige indsats er der stadig en høj mortalitet blandt de amputationsopererede, idet mindst en tredjedel er døde indenfor de to første år af tromboser (ibid. s. 16). En væsentlig del af sygeplejerskens arbejde før, under og efter evt. amputation, er at give patienterne tilstrækkelig information. Som sygeplejestuderende oplevede vi i karkirurgisk ambulatorium, at lægerne og sygeplejersker lagde meget vægt på at informere patienterne om KRAM faktorerne, specielt rygestop. Ifølge de Sygeplejeetiske Retningslinjer er en del af sygeplejerskens opgave, at medvirke til at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg (Sygeplejeetiske retningslinjer). 7

11 Ifølge en metaanalyse af 15 amerikanske studier af sygeplejerskers intervention i forbindelse med rygestop, viste det sig at interventionerne havde effekt på patienterne. Metaanalysen deler interventionerne op i lav og høj intensitet, hvor høj intensitet beskriver sygeplejerskens møde med patienten med varighed på mere end ti minutter, og hvor der blev brugt materialer i form af pjecer. Derudover tilpassede sygeplejerskerne undervisningen efter patienternes sociale baggrund, og interventionen blev udført verbalt. Metaanalysen indikerede at effekten var størst på 5 forskellige punkter: 1. En indsats er bedre end ingen indsats. 2. Indsatsen er mest effektiv når den er intens. 3. Indsatsens effektivitet afhænger af patientens sundhedstilstand og sociale baggrund. 4. Indsatsen er mest effektiv, hvis den bliver fulgt op efterfølgende. 5. Indsatsen er mest effektiv, hvis den omfatter hjælpemidler i form af pjecer/brochurer, der viser den patofysiologiske effekt af rygning. (Rice 2000, s ) 2.6 Patientbeskrivelse For at belyse problematikken set ud fra patienters synsvinkel, medtages en patientbeskrivelse fra hjerteforeningens hjemmeside. Her fortæller Tove Buch- Rasmussen, om det at leve med frygten for amputation, men samtidig om det svære i at sige farvel til tobakken. Den 60 årige Tove Buch-Rasmussen går til kontrol på Rigshospitalet hver 3.måned pga. alvorlige kredsløbsforstyrrelser. Dette har hun gjort siden hun for 2 år siden blev førtidspensioneret. Hun fortæller, at hendes kredsløb er blevet forbedret efter, at hun er startet med kolesterolsænkende medicin, sundere mad og daglig motion. På trods af hendes ændrede livsstil, peger hun selv på, at de bedste chancer for at få et liv uden alvorlige sygdomme og død, er at kvitte tobakken (Hjerteforeningen 2006). Jeg tænker på det flere gange dagligt, men har alligevel ikke helhjertet lyst til at stoppe. Jeg ved godt, at cigaretterne er medskyldige i min sygdom, men de er også min 8

12 trøst i min dagligdag, hvor jeg ikke kan så forfærdeligt meget andet. Cigaretterne er min narresut. Tove Buch-Rasmussens største frygt er en amputation af benet. Hendes første mand fik amputeret benet ved hoften pga. kræft, så hun ved hvad en amputation indebærer. Selv om det er mange år siden, kan hun ikke glemme hvilke konsekvenser, det fik for ham og familien. Hun fortæller at hun godt ved, at hvis hun fortsat ryger, kan hun komme i samme situation, men kan alligevel ikke finde styrken til at stoppe. Efter at være blevet mormor, er begrundelsen for et rygestop blevet styrket, da hun ikke må ryge i nærheden af barnebarnet. Derfor har hun fået adresser på rygestopkurser fra Rigshospitalet, og ved at et sådan kursus er nødvendig, den dag hun får mandet sig op til stoppe. Tove Buch- Rasmussen føler selv, at hun har fået tilstrækkelig hjælp og vejledning fra Rigshospitalet, og er glad for at hun ikke har været udsat for moralprædikener, som hun selv tror, vil have den modsatte virkning. Autoritetstro er hun ikke, og ingen skal fortælle hende, hvordan hun skal leve sit liv. Rygning er for Tove Buch-Rasmussen også noget socialt, da hun betragter sig selv som en livlig person, og befinder sig godt i andre rygers selskab (ibid.). 2.7 Problemafgrænsning På trods af en stor forebyggende og sundhedsfremmende indsats i Danmark er fakta, at der stadig er 26% af den danske befolkning der ryger dagligt. Videnskabelige undersøgelser har påvist, at rygning er en af de enkle faktorer der har størst betydning for sundhedstilstanden. Rygning kan medføre flere forskellige sygdomme, heriblandt hjertekar-sygdomme og arteriosklerose, som i yderste konsekvens kan føre til amputation og død. Studier viser at op mod 50% af rygerne gerne vil stoppe med at ryge, og der er hjælp at hente for de patienter, der er interesseret i rygeophør. Derfor vil vi i dette bachelorprojekt undersøge, hvad det er, der gør det så svært for nogle at gennemføre et rygestop, trods de sundheds risici de udsætter sig selv for. Derudover finder vi det interessant, at undersøge hvilken rollen sygeplejersken har i denne sammenhæng. 9

13 Det er væsentlig for os, at fremhæve, at vi ikke er fordømmende over for rygning, og er bevidste om at rygning for mange mennesker handler om livskvalitet, og giver en vigtig social dimension i hverdagen. Ligeledes har vi valgt at kalde denne gruppe patienter for amputationstruede, for overskuelighedens skyld, og ikke fordi vi ikke har respekt for det enkelte menneske. Vi vil ikke kun bruge den fysiologiske og samfundsmæssige argumentation for sundhedsproblematikken, men også inddrage den menneskelige forståelse set udfra et patient perspektiv. Projektet skulle gerne føre frem til viden om, hvordan vi som sygeplejersker kan udføre det forebyggende og sundhedsfremmende sygepleje blandt rygere på en respektfuld måde. 2.8 Problemformulering Med udgangspunkt i problembeskrivelsen og afgrænsningen bliver vores endelige problemformulering: Hvorfor har nogle amputationstruede patienter svært ved at stoppe med at ryge, og hvordan kan sygeplejersken støtte patienten i forbindelse med et rygestop? 3. Metodebeskrivelse Til videre bearbejdning af vores problemformulering, vil vi i dette afsnit fremstille vores videnskabsteoretiske tilgang til opgaven. Herefter beskrives litteratursøgningen og teorifremstilling af den teori, vi har valgt til bearbejdning af vores analyse samt begrundelse for valg af litteratur. Metodebeskrivelsen afsluttes med en redegørelse for resten af opgavens opbygning. 3.1 Videnskabsteoretisk tilgang Vores problemformulering vil vi belyse, ud fra et litteraturstudie, hvor der tages afsæt i den hermeneutiske tilgang, som er en videnskabsteoretisk metode. Hermeneutik er en fortolkningskunst eller læren om forforståelse, i forhold til at forstå en tekst. Begrebet fortolkningskunst udspringer fra humanvidenskaben. Ifølge filosof Jacob Birkler er det 10

14 ofte de hermeneutiske principper, der ligger til grund for undersøgelsens metode i det videnskabelige arbejde (Birkler 2007, s ). Gadamer hævder, at vores forforståelse, som han kalder fordomme, altid er tilstedeværende og en nødvendig betingelse for forståelse. Den hermeneutiske cirkel er vekselvirkning mellem den forforståelse vi har, og den nye viden vi får. Vores nye forståelse, bliver dermed en kombination mellem ny viden og tidligere forforståelse (Koch, Vallgårda 2003, s. 94). For at få større indsigt i livsstilsproblematikken, besøgte vi før opstarten af vores projekt Karkirurgiskafdeling, Regionshospitalet Viborg. Her havde vi en kort klinikperiode, hvor vi fik ny viden og indsigt i livsstilsproblematikken i forhold til rygning og arteriesklerotiske patienter. Den forforståelse vil vi arbejde videre med i vores analyse af vores problemformulering, og på den måde opnår vi ny viden og dermed en ny forståelse. 3.2 Litteratursøgning Først undersøgte vi, hvilken litteratur der faktisk var om problematikken rygning i forhold til arteriesklerose og amputation. Litteraturen til vores bachelorprojekt har vi fundet via en søgning på danske og udenlandske databaser. I vores søgeproces søgte vi først bredt på Google.dk for at finde ud af hvor meget litteratur der var om emnet. Derefter søgte vi videre i PubMed og CINAHL. Udvalgte søgeord på dansk og engelsk blev anvendt, vi forsøgte med amputation og rygning, amputation and smoking. Vi erfarede at specielt rygning og amputationer var for snævre søgeord, da der ikke er skrevet meget om en kobling af de to ting. Derfor udvidede vi vores søgning til også at omfatte arteriesklerose, arteriosclerosis og rygestop, smoking cessation. Vi fandt derefter nogle relevante artikler, rapporter og en meta-analyse, som vi har anvendt til at belyse vores emne. Eksklusionskriteriet i vores søgning har været litteratur udgivet før Da der samfundsmæssigt har været iværksat mange interventioner i forhold til rygestop de sidste 10 år. Derudover har vi fravalgt litteratur som omhandlede diabetes, da vores fokus var rygning og amputation. 11

15 Litteratursøgningen viste at der foreligger meget litteratur om rygning, men vi fandt ikke rygning i forhold til amputation på de videnskabelige danske og internationale databaser. Da vi i vores kliniske perioder, har oplevet amputationstruede patienter, der fortsætter med at ryge, og ligeledes fundet artikler, hvor overlæger beskriver problematikken om rygning og amputation. Artiklerne fortæller desuden, at ligeså mange patienter årligt bliver amputeret pga. rygning som pga. diabetes. Derfor har vi valgt at arbejde videre med emnet. Den fundne litteratur, har vi vurderet ud fra forfatternes baggrund, uddannelse, validitet og om artiklerne var peer reviewed. 3.3 Valg af teori og empiri I analysen vil vi inddrage forskellige teorier i forhold til, at belyse de forskellige aspekter i vores problemformulering. For at få besvaret begge spørgsmål i problemformuleringen, har vi valgt at opdele den i 2 og fundet specifik teori til hvert spørgsmål: 1. Hvorfor har nogle amputationstruede patienter svært ved at stoppe med at ryge? 2. Hvordan kan sygeplejersken støtte patienten i et rygestop? Til analyse af spørgsmål 1. vil vi bruge Aaron Antonovsky ( ), han var professor ved afdelingen for medicinsk sociologi ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, Ben Gurion University of Negv, Beersheva, Israel. Han var oprindelig født i Brooklyn, men emigrerede til Israel i Vi vil benytte hans teorier fra bogen Helbredets Mysterium hvor Antonovsky stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor nogle mennesker mestrer modstand, krise og andre voldsomme begivenheder uden at blive syge. Teorierne vil vi bruge i forhold til de amputationstruede rygere, da de viser hvordan vi kan mobilisere og fremme selvhelbredende kræfter. Tager vi udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og oplevelsen af sammenhæng, hvilket er en vigtig kilde til at fremme og styrke sundhed for det enkelte menneske. Antonovsky påstår, at den enkeltes mestring af stressfaktorer handler om at få en oplevelse af sammenhæng (OAS), hvor begreberne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed indgår (Antonovsky 2000, s. 37). 12

16 Derudover vil vi til spørgsmål 1. anvende læge Charlotte Tulinius` Ph.D.-afhandling Vi bliver ved med at ryge hvorfor?. Hun kalder selv sin afhandling for grundforskning, idet hun har iagttaget og interviewet rygere over en længere periode. Tulinius konkluderer ud fra sine observationer, at udfordringerne ved et rygestop er et kompliceret samspil mellem tanker, følelser og hverdagens gøremål. Hun har fokus på at rygning er mere end blot nikotinafhængighed, men er med til at skabe struktur og pauser i hverdagen, samt giver en social dimension (Tulinius 2000, s ). Til at analysere spørgsmål 2. i problemformuleringen, inddrages Joyce Travelbee ( ), hun var amerikaner og udarbejdede en master i sygepleje. Hendes teorier vil vi anvende i vores analyse, fordi de fokuserer på sygeplejefagets mellemmenneskelige dimension. I hendes bog Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen hævder hun, at for at forstå sygepleje, er det vigtigt at have en forståelse af samspillet mellem patient og sygeplejerske. Teorien har fokus på dette samspil, og hvilke konsekvenser det har for patienten og dennes tilstand. Travelbee ser kommunikationen som en proces, der kan sætte sygeplejersken i stand til at etablere et menneske-til-menneske-forhold. Dette aspekt anvendes i analysedelen, i forhold til sygeplejerskens støtte til et rygestop for den amputationstruede ryger (Travelbee 2008, s ). Derudover vælges Motivationssamtalen, som er en teoretisk rådgivningsteknik, udarbejdet af Stephen Rollnick og William R. Miller. Stephen Rollnick, er ph.d., klinisk psykolog og professor i sundhedskommunikation på Department of Primary Care an Public Health, Cardiff University, Wales. William R. Miller er professor emeritus i psykologi og psykiatri ved University of New Mexico, hvor han også leder center on Alcoholism, Substance Abuse and Addictions. De anvender en forskningsbaseret baggrund for metoden, hvor begreber som ambivalens og specifikke strategier danner baggrund for, hvordan en patients ønske om forandring motiveres og styrkes. Grundtankerne i den motiverende samtale er at finde ressourcer hos patienten selv, og tage udgangspunkt i patientens egne holdninger. Denne form for motivationssamtale finder vi anvendelig, i forhold til amputationstruede patienter der ryger, og samtalen kan anvendes i sygeplejerskens intervention i forhold til et rygestop. 13

17 4. Analyse I dette afsnit belyses og analyseres problemformuleringen, ud fra før nævnte teorier. Problemformuleringen vil vi dele op i to dele. Hvor vi vil starte med spørgsmål 1. Hvorfor har nogle amputationstruede patienter svært ved at stoppe med at ryge? Dette spørgsmål vil vi analysere ud fra Aaron Antonovsky teorier og empiri af læge Charlotte Tulinius. Spørgsmål 2. Hvordan kan sygeplejersken støtte patienten i et rygestop? analyseres ud fra Joyce Travelbees teori om mellemmenneskelige aspekter og William R. Miller og Stephen Rollnicks teori om motivationssamtalen, Teorierne bruges til opnåelse af forståelse for, hvorfor de amputationstruede patienter har så svært ved at gennemføre et rygestop. Derved håber vi at kunne støtte patienten til at tage beslutninger, og løse de konflikter som er relateret til sygdommen, og samtidig støtte patienten til et rygestop. Til slut vil vi i perspektiveringen se på, hvordan vores viden kan bruges fremadrettet. 4.1 Teorifremstilling af Antonovsky (Lene N.) I dette afsnit bearbejdes problemformuleringen, ved hjælp af analyse, vurdering og fortolkning og diskussion af Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng (OAS). Som supplement i analysen anvendes Jensen og Johnsens udlægning af Antonovskys teori som beskrives i bogen sundhedsfremme i teori og praksis. Ifølge Antonovsky er OAS en oplevelse af sammenhæng, hvorimod Jensen og Johnsen bevidst vælger at kalde det for en følelse af sammenhæng, hvilket skyldes at de har forskellige videnskabsteoretiske tilgange. Antonovsky arbejder ud fra en salutogenetisk ide (Antonovsky 2000, s ). Han vil med det salutogenetiske perspektiv sætte fokus på, hvordan mennesker opretholder deres sundhed eller går mod det mere sunde, modsat det patologiske perspektiv, der har fokus på sygdom og helbredelse. Antonovsky er ikke imod den traditionelle patologiske tankegang, men mener, at de to tankegange kan supplere hinanden. Han mener, det salutogenetiske perspektiv kan være med til, at der kommer en formulering og videreudvikling af en teori om mestring (ibid ). Vi kommer alle ud for konflikter i løbet af vores liv. Det er en konflikt, når patienter stilles overfor et valg, som indebærer et rygestop for at undgå en amputation. Denne 14

18 konflikt er ifølge Antonovsky en stressorer. Han mener ikke, stressorer nødvendigvis er af negativ karakter, men det er et krav, der ikke umiddelbart er tilgængelige og automatisk tilpassede svar på. Antonovskys teori oplevelsen af sammenhæng handler om, hvordan stressorer håndteres. Oplevelsen af sammenhæng består af tre dele; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Jensen, Johnsen 2009, s ) Begribelighed defineres ud fra hvorvidt mennesket oplever stimuli som sammenhængende, struktureret og til at forstå. Mennesker med en stærk oplevelse af begribelighed, forventer at de stimuli, de møder i fremtiden er forudsigelige, hvis dette ikke er tilfældet, kan det forklares og passes ind i en sammenhæng. (Antonovsky 2000, s ). Håndterbarhed omhandler hvorledes man føler, man har ressourcer nok til rådighed til at imødekomme, de krav, vi bliver stillet overfor. Disse ressourcer kan være nogle personen selv har, eller de kan komme fra mennesker, som personen har tillid til oftest familie, men det kan også være sundhedspersonalet f.eks. sygeplejersken. Mennesker med en stærk følelse af håndterbarhed føler sig ikke, som ofre for omstændighederne eller at de bliver behandlet uretfærdigt af livet. (ibid. s ) Meningsfuldhed handler om, hvorvidt vi som menneske føler, at de problemer vi møder, er værd at investere tid og energi på. Et menneske, der har en stærk oplevelse af meningsfuldhed, vil se på problemer som en udfordring frem for en byrde. Meningsfuldhed er motivationskomponenten. Hvis patienten virkelig er engageret og mener at forstå de opståede problemer, vil der være en meget stærk motivation til at finde ressourcer, og ikke give op. Antonovsky anser selv meningsfuldhed som den vigtigste komponent i oplevelsen af sammenhæng (ibid. s ). 4.2 Analyse ifølge Antonovsky (Lene N.) Patienter med en kronisk sygdom som arteriosklerose opdager måske først sent i forløbet, hvor indgribende sygdommen er i deres liv, og derved mister de graden af begribelighed og kontrol i hverdagen. Hverdagen er blevet anderledes, og de kan mærke, hvordan de er blevet begrænset i deres udfoldelse. For at patienterne ikke mister 15

19 deres begribelighed, er det ifølge Antonovsky vigtig, at de mærker forudsigelighed. Denne forudsigelighed får de ved at få viden og informationer omkring sygdommen og rygning. Viden kan de få gennem kampagner, vejledning og undervisning, og dette kan finde sted hos egen læge, på sygehuse og på rygestopkurser. Information om rygning og hvordan det påvirker kroppen, kan reducere usikkerheden og derved øge følelsen af kontrol og håndterbarhed. Viden har dog vist sig ikke altid at være nok, når det drejer sig om livsstilsændringer. Selvom patienterne har stor viden om sygdommen, er det ikke sikkert at de har ressourcerne, til at omsætte denne viden til handling for at opnå følelsen af håndterbarhed. Dette er patientbeskrivelsen med Tove Buch-Rasmussen i vores problembeskrivelse et godt eksempel på. Jeg tænker på det flere gange dagligt, men har alligevel ikke helhjertet lyst til at stoppe. Jeg ved godt, at cigaretterne er medskyldige i min sygdom, men de er også min trøst i min dagligdag, hvor jeg ikke kan så forfærdeligt meget andet. Cigaretterne er min narresut (Hjerteforeningen 2006). Citatet viser at kvinden har den fornødne viden, men ikke ressourcerne til helhjertet at handle derefter. Hun kan have behov for at få ressourcer fra en person som Antonovsky kalder en legitim anden som kan være familie, venner, læge eller sygeplejerske. Denne legitime anden skal være en person, patienten stoler på og har tillid til (Antonovsky 2000, s. 36). Ved at få hjælp, viden og støtte fra en legitim anden, kan patienten opnå følelsen af håndterbarhed, da håndterbarhed drejer sig om hvorvidt han føler, at der står ressourcer til hans rådighed for at klare de krav han stilles overfor. Vigtigheden i, at de krav der stilles, ikke overstiger ressourcerne, er nødvendig hvis han skal opnå en stærk følelse af håndterbarhed. Har patienten denne stærke følelse af håndterbarhed, og accepterer det faktum, at vi gennem hele livet møder stressorer, som er nødvendige at have tillid til, for at han kan håndtere dem. Vil patienterne ikke på denne måde føle sig som et offer for omstændighederne (ibid. s ). Hvis patienten har både følelsen af begribelighed og håndterbarhed, men måske mangler den vigtigste komponent i OAS som er meningsfuldhed, kan det derved være svært at bruge sin viden og færdigheder i hverdagen. Meningsfuldhed er ifølge Antonovsky, det at patienten bliver delagtiggjort og hørt, hvilket betyder at patienten ikke føler sig talt ned til og at beslutningerne bliver taget hen over hovedet på ham (ibid. s. 40). Tove Buch-Rasmussen er glad for at hun ikke har været udsat for moralprædikener, som hun selv tror, vil have den modsatte 16

20 virkning. Autoritetstro er hun ikke, og ingen skal fortælle hende, hvordan hun skal leve sit liv (Hjerteforeningen 2006). De tre komponenter griber ind i hinanden og kan ikke stå alene, hvis man skal have oplevelsen af sammenhæng. Selvom komponenterne ikke er lige vigtige, er de alle nødvendige, da mestring afhænger af et samspil af alle 3 begreber (Antonovsky 2009, s. 40). Gennem analyse og fortolkning af patientens OAS vurderer vi, at dette har stor betydning for den amputationstruede patient, i forhold til hvordan han mestrer et rygestop. OAS er med til at hjælpe sygeplejersken til at forstå patienten, og hvorfor de har svært ved at gennemføre et rygestop, selv om det er det, de ønsker. Vi finder teorien god da den belyser patienternes mulighed for at finde begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed til at mestre et rygestop på baggrund af deres sygdom. Det er vigtig for patienten at have en stærk OAS, for dermed bedre at håndtere de følelsesmæssige problemer som stressorer fremkalder. Patienter med en svag følelse af sammenhæng, bliver oftere ramt af følelser som angst, raseri, skam, fortvivlelse, opgivenhed og forvirring, når de kommer i situationer, hvor de bliver pressede (Jensen, Johnsen 2000, s ). Et rygestop er en stressorer, da den giver kroppen både fysiske og følelsesmæssige abstinenssymptomer, som kan være svær at takle hvis patienten har en svag OAS, da disse følelser er diffuse og gør patienten handlingslammede. Patienter med en stærk følelse af sammenhæng, vil i lignende situationer snarere føle ærgrelse, rædsel, smerte, arrigskab og vrede, hvilket er mere fokuserende og motiverer til handling. Personer med en stærk OAS er således ifølge Antonovsky bedre i stand til at opfatte problemer som udfordringer og føler sig mere motiverede og engagerede end patienter med en svag OAS. Derved er patienter med en stærk OAS bedre til at finde løsninger på problemer og mestre sin sygdom, reagerer på feedback og til at opfange og analysere konsekvenser af egne handlinger (ibid. s. 91). Vi skrev i problembeskrivelsen at der ifølge Statens Institut for Folkesundhed, ses en generel faldende tendens i antallet af rygere i alle befolknings grupper, dog ikke med samme hastighed. Det er blandt de bedst stillede socioøkonomiske grupper, at et rygeophør ses først. Derved er rygning mest udbredt i de dårligst stillede socioøkonomiske grupper (Statens Institut for Folkesundhed 2007, s. 221, 226). 17

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune

Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse Charlotte Knudsen Fredensborg Kommune Præsentation Sygeplejerske Intensiv efteruddannelse Sygeplejerske i hjemmeplejen Visitator Diplomuddannlse

Læs mere

KRAM dit arbejdsmiljø

KRAM dit arbejdsmiljø KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling Til patienter og pårørende Åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen med særligt fokus på angst og depression Disposition Baggrund Formål Design, metode og teori Hvad fandt jeg frem til Konklusion Baggrund

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Kunsten at leve! Om kultur og mental sundhed. set i et salutogent perspektiv. Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune

Kunsten at leve! Om kultur og mental sundhed. set i et salutogent perspektiv. Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Kunsten at leve! Om kultur og mental sundhed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Hvad karakteriserer sunde og robuste mennesker og hvad bør arbejdspladsen satse på?

Hvad karakteriserer sunde og robuste mennesker og hvad bør arbejdspladsen satse på? Hvad karakteriserer sunde og robuste mennesker og hvad bør arbejdspladsen satse på? Trivsel og sundhed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut,

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er: Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Det Dobbelte KRAM. set i et salutogent perspektiv. Rustet til livsduelighed også på det specialiserede område

Det Dobbelte KRAM. set i et salutogent perspektiv. Rustet til livsduelighed også på det specialiserede område Det Dobbelte KRAM Rustet til livsduelighed også på det specialiserede område set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet handler om social ulighed i sundhed,

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Arbejdsglæde på den sunde og udviklende arbejdsplads

Arbejdsglæde på den sunde og udviklende arbejdsplads Arbejdsglæde på den sunde og udviklende arbejdsplads Arbejdsglæde og trivsel set i et salutogenetisk perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen.

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. 29.9.2016 Kolding Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. Professor Merete Nordentoft. Det gør en forskel. Om livstilsændringer i socialpsykiatrien.

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

TEA / Tromendarterectomi

TEA / Tromendarterectomi Til patienter og pårørende TEA / Tromendarterectomi Oprensning af pulsåre Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en Tromendarterectomi operation, også kaldet TEA, hvor kalkaflejringerne

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Overvægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil?

Overvægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Overvægtige gravide Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Sundhedsstyrelsen anbefaler Overvægtige gravide tilbydes rådgivning med henblik på at

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere