Også vandpiberygning er skadelig for lungerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Også vandpiberygning er skadelig for lungerne"

Transkript

1 2058 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ oktober 2014 Også vandpiberygning er skadelig for lungerne Pradeesh Sivapalan 1, Thomas Ringbæk 2 & Peter Lange 2, 3 STATUSARTIKEL 1) Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2) Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital 3) Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Ugeskr Læger 2014;176:V Vandpiberygning blev opfundet i Indien i slutningen af 1500-tallet af en læge angiveligt i håb om, at denne form for rygning var mindre usund end almindelig tobaksrygning [1]. I dag er vandpiberygning mest udbredt i Sydøstasien, Mellemøsten og Nordafrika. Vandpiber betegnes som hookah, shisha, goza, narghile og hubble-bubble. På verdensplan anslås det, at over 100 mio. mennesker ryger vandpibe dagligt. Inden for de seneste år er vandpiberygning også blevet populært i Vesten, hvor rygningen oftest finder sted på vandpibecaféer. Det vurderes, at 20-40% af de universitetsstuderende i USA har prøvet at ryge vandpibe [2]. Den stigende popularitet skyldes dels udviklingen af en ny og sødtsmagende vandpibetobak (maasel), der kan maskere tobaksmagen, dels socioøkonomiske forhold, herunder lave omkostninger, let tilgængelighed og det sociale aspekt, som er forbundet med rygningen. Herudover hersker der en opfattelse af, at vandpiberygning ikke er afhængighedsskabende, og at det er mindre sundhedsskadeligt end cigaretter, da røgen i en vandpibe filtreres gennem vand [2, 3]. Vandpiberygning synes at være i stigning i Danmark, men der er begrænsede data på området. Af den sidste rapport om»monitorering af unges livsstil og dagligdag«, der er et samarbejdsprojekt mellem Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse og omfatter spørgeskemaundersøgelser blandt årige, fremgik det, at ca. 62% af drengene og 58% af pigerne havde prøvet at ryge vandpibe mindst en gang. Ca. 14% af drengene og 8% af pigerne røg vandpibe mindst en gang om måneden. Hvad angår daglig vandpiberygning var prævalensen ca. 0,1% [4]. Ifølge den seneste rapport»danskernes rygevaner«fra 2012 angiver 9% af de adspurgte, at de har røget vandpibe (5% mænd, 12% kvinder), mens 81% aldrig har røget vandpibe. Den højeste prævalens findes blandt de årige (34%) og dernæst de årige (19%). På landsplan forekommer vandpiberygning hyppigst i Region Midtjylland (12%). Blandt forskellige socioøkonomiske grupper er det primært personer under uddannelse, som har prøvet at ryge vandpibe (27%). På landsplan ryger 1% af voksne danskere vandpibe dagligt [5]. Formålet med denne statusartikel er at gennemgå de pulmonale helbredseffekter af vandpiberygning. VANDPIBE OG VANDPIBERØG En vandpibe består af en kulrist, et vandpibehoved til tobak, en askebakke, et piberør, en kolbe til vand og en eller flere slanger med mundstykke (Figur 1). Ved rygning anbringes der glødende kulstykker i kulristen. Tobakken i pibehovedet antændes herefter ved sugning på slangen. Ved hjælp af piberøret overføres røg fra pibehovedet ned igennem glaskolben og ud til mundstykket [3, 6]. Ved rygning af vandpibe anvendes tre forskellige tobakstyper. Den mest almindelige benævnes tabamel (eller maassel eller mu essel) og er en blandet vandpibetobak, som indeholder 30% tobak og 70% sukkerrørsekstrakt og frugtessenser. Tumbak (eller ajami) er en ren sort tobak. Jurak stammer fra Indien og indeholder sædvanligvis tobak tilsat frugt, krydderier og urter [6, 7]. Mængden af tobak ved vandpiberygning er typisk g, og en cigaret vejer omtrent 1 g. En cigaret ryges på 5-10 minutter, mens det tager fra 30 minutter til flere timer at ryge en vandpibe. Det er vanskeligt at foretage et præcist estimat, men afhængigt af vandpibetype kan det skønnes, at rygning af én vandpibe svarer til 2-10 cigaretter [2]. Der er fundet indhold af nikotin, tjære og tungmetaller samt forskellige koncentrationer af kulmonoxid (CO) i Vandpibe FIGUR 1 Slange Pibehoved Kulrist Askebakke Piberør Kolbe

2 Ugeskr Læger 176/ oktober 2014 VIDENSKAB 2059 TABEL 1 Population, n Resultat, middelværdi Reference VPR CS NS Effektparameter VPR CS NS Al-Fayez et al, 1988 [18] Mohammad et al, 2008 [15] Kiter et al, 2000 [17] Boskabady et al, 2012 [16] Mutairi et al, 2006 [14] VC, l Mand FEV1, l Mand FVC, l Mand Kronisk bronkitis a, % FEV1 < 80% a, % FEV1, % af forventet Hvæsen a, % Trykken for brystet a, % Hoste a, % Ekspektoration a, % FEV1, % af forventet Kronisk bronkitis a, % FEV1, % af forventet FEV1/ 3,43 2,19 2,96 1,81 3,62 2, ,5 3,49 2,31 3,05 1,91 3,64 2, ,95 2,56 3,50 2,22 4,05 2, Helbredseffekt af vandpiberygning på kroniske lungesymptomer og lungefunktion. Aydin et al, 2004 [19] b FEV1, % af forventet FEV1/ CS = cigaretrygere; FEV1 = forceret eksspiratorisk volumen i første sekund; FVC = forceret vitalkapacitet; NS = ikkerygere; PEF = peak eksspiratorisk flow; VC = vitalkapacitet; VPR = vandpiberygere. a) Prævalens; b) passive rygere. 97, b 95 b 88 b 98 b vandpiberøg. Koncentrationen af disse stoffer afhænger af tobakstype, kul og vandpibens størrelse [8]. Sammenlignet med cigaretrøg er røg fra en enkelt vandpibe forbundet med tilsvarende eller større mængde nikotin, tjære og CO [9]. Der er desuden fundet arsenik, krom og bly i vandpiberøg [8, 10]. I urinen hos vandpiberygere er der fundet benzen, højmolekylevægtparaaminohippursyrer og -nitrosaminer [3], og i hår og fingernegle er der påvist cadmium [11]. HELBREDSMÆSSIGE EFFEKTER AF VANDPIBERYGNING Akutte effekter Kun i ganske få studier, har man undersøgt de akutte effekter af vandpiberygning. Rygning af én vandpibe forårsager stigning i blodtryk, hjertefrekvens og respirationsfrekvens. De kardiovaskulære effekter menes at være forårsaget af nikotin [12]. Desuden er der observeret akut fald i peak eksspiratorisk flow (PEF), forceret eksspiratorisk volumen i første sekund (FEV1) og forceret vitalkapacitet (FVC) [2, 12]. Yderligere er der fundet stigning i carboxyhæmoglobinniveauet [2], men der er ikke enighed om, hvorvidt rygning af en vandpibe fører til stigning i nitrogenoxidniveauet i serum [12, 13]. I en undersøgelse fandt man en stigning i leukocyt-, tumornekrosefaktor-αog interleukin-6-niveau både i lungebiopsier og bronkoalveolærlavage samt stigning i alveolepermabilitet hos mus efter akut udsættelse for vandpiberøg. Det konkluderes, at udsættelse for vandpiberøg fører til akut lungeinflammation, og at vandpiberygning gennem længere tid ligesom cigaretrygning kan forårsage skade på lungevævet [13]. Kroniske effekter på luftvejene Vandpiberygning er forbundet med en række patofysiologiske effekter på luftvejene (Tabel 1). Ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser er der fundet en større hyppighed af kronisk bronkitis i gruppen af vandpiberygere end hos cigaretrygere og ikkerygere (12% hos vandpiberygere, 10% hos cigaretrygere og 0% hos ikkerygere i ét studie samt henholdsvis 67%, 40% og 5% i et andet studie) [14, 15]. Forekomsten af respiratoriske symptomer som hvæsende vejrtrækning,

3 2060 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ oktober 2014 trykken for brystet, hoste og ekspektoration var højest blandt cigaretrygere, men vandpiberygere havde en højere forekomst af disse symptomer end ikkerygere [16]. Resultater vedrørende effekter af vandpiberygning på lungefunktionen viser lavere FEV1 og FVC hos vandpiberygere end hos ikkerygere og personer, som i en længere periode har været passive cigaretrygere [16, 17, 19]. Mohammed et al [15] fandt, at forekomsten af FEV1 < 80% af forventet værdi var ca. fire gange højere blandt vandpiberygere end blandt ikkerygere dog var forekomsten blandt vandpiberygere 50% lavere end hos cigaretrygere. Hvad angår selve værdien af FEV1 hos vandpiberygere sammenlignet med cigaretrygere fandt man i to studier lavere værdier hos cigaretrygere [16, 17], mens man i ét studie ikke fandt nogen forskel [14]. Endvidere har man i et enkelt studie, som omfattede 878 saudiarabiske rygere, fundet lavere værdier af vitalkapacitet, FEV1 og FVC hos vandpiberygere end hos cigaretrygere [18]. De gennemsnitlige værdier af PEF var ligeledes lavere hos vandpiberygere end hos både ikkerygere [16, 17] og personer, der har været udsat for passiv cigaretrygning [19]. Undersøgelser af dosis-responssammenhæng mellem den kumulative eksposition for vandpiberøg (såkaldte vandpibepakkeår) og lungefunktion har vist modstridende resultater. I to af studierne fandt man ingen sammenhæng [14, 17], hvorimod Boskabady et al [16] fandt en signifikant invers relation mellem lungefunktionsmålene og antallet af vandpibepakkeår. Der er også rapporteret om lavere værdier af FEV1/FVC hos vandpiberygere end hos ikkerygere [14, 18] og personer, der har været udsat for passiv cigaretrygning [19]. I et nyere studie med 211 patienter med KOL i Beirut fandt man en høj risiko (oddsratio (OR) = 11,7) for, at der udvikledes KOL hos tidligere vandpiberygere (Tabel 2). Hos aktive vandpiberygere var denne sammenhæng dog mindre stærk (OR = 1,8). Den kumulative eksposition ( 20 vandpibepakkeår) var dog forbundet med en høj risiko for KOL (OR = 13). Yderligere blev der fundet en synergetisk øget risiko hos personer, som havde røget både vandpibe og cigaretter (OR = 44,1) [20]. Sammenfattende kan man sige, at sammenlignet med ikkerygere viser litteraturen, at vandpiberygere har en reduktion i FEV1, FVC, FEV1/FVC, PEF og dermed en øget risiko for KOL. Endvidere er der øget forekomst af kronisk bronkitis blandt vandpiberygere [21]. Lungeinfektioner Vandpiberygning kan give anledning til spredning af smitsomme sygdomme blandt rygerne, eftersom der ofte anvendes samme mundstykke. Spredningen af smitsomme sygdomme kan også skyldes den manuelle forberedelse af vandpibetobak, som kan indeholde bakterier og svampe [6]. Risikoen for at få lungeinfektioner er større hos immunkompromitterede personer. Aspergillus-pneumoni er blevet rapporteret hos en patient med leukæmi som følge af rygning af forurenet vandpipetobak [22]. En mindre epidemi af lungetuberkulose er beskrevet hos en række unge mænd i Australien. Blandt de 49 kontakter, der delte vandpibe med en person med lungetuberkulose, blev der konstateret 29 tilfælde med positiv tuberkulintest, og fem personer fik lungetuberkulose (Tabel 2) [23]. Andre mikroorga TABEL 2 Risikoen for udvikling af KOL, lungekræft og lungeinfektioner. Population, n Lidelse Reference patienter kontroller OR (95% CI) KOL Salameh et al, 2012 [20] Tidligere VPR: 11,7 (16,3-4,4) Tidligere CS: 29 (4,4-31,2) Tidligere VPR + CS: 44,1 Aktive VPR: 1,8 (3,8-23,0) Aktive CS: 20,5 (0,5-5,9) Aktive VPR ( 20 vandpibepakkeår): 13 NS: 1 Lungekræft Lubin et al, 1992 [28] Koul et al, 2011 [27] Qiao et al, 1989 [25] Gupta et al, 2001 [26] Akl et al, 2010 [24] Lungeinfektioner case-kontrol-studier Munckhof et al, 2003 [23] Kontakter: 49 Positiv tuberkulintest: ,8 (0,8-4,2) 5,8 (4,0-8,6) 1,9 (0,4-9,4) 1,9 (0,9-4,4) 2,1 (1,3-3,4) Lungetuberkulose: 5 2,2 (1,0-5,2) CI = konfidensinterval; CS = cigaretrygere; NS = ikkerygere; OR = oddsratio; VPR = vandpiberygere.

4 Ugeskr Læger 176/ oktober 2014 VIDENSKAB 2061 nismer, der potentielt kan overføres ved vandpiberygning, er hepatitis C-virus (HCV), herpes simplexvirus, Epstein-Barr-virus og forskellige respiratoriske virus [6]. Kræftsygdomme I flere studier har man fundet en signifikant sammenhæng mellem vandpiberygning og lungekræft (Tabel 2) [24]. Risikoen for udvikling af lungekræft vurderes at være fordoblet ved vandpiberygning sammenlignet med ved ikkerygning [24-26], men i et enkelt studie fandt man en seks gange øget risiko [27]. Særligt vandpiberygning over længere tid og dagligt forbrug synes at have betydning for udviklingen af lungekræft, men risikoen er dog signifikant lavere end ved cigaretrygning [26, 28]. I et enkelt studie er der rapporteret om en øget risiko for spiserørskræft, omend denne sammenhæng ikke var statistisk signifikant [24]. Sammenhængen mellem vandpiberygning og andre former for kræft er ikke undersøgt i vid udstrækning. Resultaterne af et enkelt studie tydede på en sammenhæng mellem vandpiberygning og blærekræft. Heraf fremgik det, at efter korrektion for alder var risikoen for udvikling af blærekræft hos vandpiberygere fordoblet i forhold til hos ikkerygere. Efter yderligere korrektion for forskellige sociodemografiske variabler og cigaretrygning var denne sammenhæng dog ikke længere til stede [29]. Der er endvidere mistanke om udvikling af mundhulekræft forårsaget af vandpiberygning som følge af de mulige kroniske infektioner samt varmen, der genereres fra røgen. Risikoen for udvikling af mundhulekræft på grund af vandpiberygning anses endda for at være større end ved cigaret-, pibe- og cigarrygning, eftersom vandpiberygere i forbindelse med rygning bliver udsat for røg i mundhulen over et længere tidsrum [30]. FAKTABOKS I de vestlige lande er vandpiberygning stigende blandt unge, herunder særligt blandt de studerende. 34% af danskere i alderen år har prøvet at ryge vandpibe. Vandpiberøg indeholder nikotin, tjære, tungmetaller og andre karcinogener i samme grad som cigaretrøg samt høje koncentrationer af kulmonoxid. Vandpiberygning er forbundet med en række negative helbredsmæssige effekter på lungerne, svarende til konsekvenserne af cigaretrygning. KONKLUSION Litteraturen viser, at der uden tvivl er skadelige pulmonale helbredseffekter ved vandpiberygning, om end omfanget ikke er så veldokumenteret som ved cigaretrygning. Den foreliggende viden tyder på en signifikant sammenhæng med lungekræft, forringelse af lungefunktionen og udvikling af KOL. Den usterile fremstilling af tobakken kan føre til lungeinfektioner, særligt hos immunkompromitterede personer, og det er desuden påpeget, at fællesbrug af vandpiber kan medvirke til overførsel af tuberkulose. I flere studier har man påvist, at vandpiberygere udsættes for nikotin, tjære, tungmetaller og andre karcinogener på et niveau, som ligger på højde med eller endda højere end det niveau, som cigaretrygere udsættes for giftene på. Kulilteniveauet ved vandpiberygning er ekstraordinært højt og kan udgøre en risiko hos personer med underliggende kardiovaskulær sygdom. Sundhedsinformation om vandpiberygning er vigtig for at udrydde myten om, at vandpiberygning er ufarligt for helbredet, og at tobakken ikke indeholder skadelige stoffer. Dette er en opgave for både den enkelte sundhedsprofessionelle og for sundhedsmyndighederne. KORRESPONDANCE: Peter Lange, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Øster Farimagsgade 5, 1014 København K. ANTAGET: 7. august 2013 PUBLICERET PÅ UGESKRIFTET.DK: 28. oktober 2013 INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Chattopadhyay A. Emperor Akbar as a healer and his eminent physicians. Bull Indian Inst Hist Med Hyderabad 2000;30: Hakim F, Hellou E, Goldbart A et al. The acute effects of water-pipe smoking on the cardiorespiratory system. Chest 2011;139: Jacob P 3rd, Abu Raddaha AH, Dempsey D et al. Comparison of nicotine and carcinogen exposure with water pipe and cigarette smoking. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2013;22: Brink AA-L. MULD-rapport 2008, nr. 7. aarlige+muld+rapporter/muld+rapport+2008.htm (12. apr 2013). 5. Sundhedsstyrelsen. Danskernes rygevaner, Tal%20og%20undersoegelser/Danskernes%20rygevaner/2012/ DanskernesRygevaner2012FrekvensKrydstabeller.ashx (12. apr 2013). 6. Knishkowy B, Amitai Y. Water-pipe (narghile) smoking: an emerging health risk behavior. Pediatrics 2005;116:e Cobb C, Ward KD, Maziak W et al. Waterpipe tobacco smoking: an emerging health crisis in the United States. Am J Health Behav 2010;34: Shihadeh A. Investigation of mainstream smoke aerosol of the argileh water pipe. Food Chem Toxicol 2003;41: Shihadeh A, Saleh R. Polycyclic aromatic hydrocarbons, carbon monoxide,»tar«, and nicotine in the mainstream smoke aerosol of the narghile water pipe. Food Chem 2005;43: Maziak W, Ward KD, Afifi Soweid RA et al. Tobacco smoking using a waterpipe: a re-emerging strain in a global epidemic. Tob Control 2004;134: Sukumar A, Subramanian R. Elements in hair and nails of residents from a village adjacent to New Delhi. Biol Trace Elem Res 1992;34: Blank MD, Cobb CO, Kilgalen B et al. Acute effects of waterpipe tobacco smoking: a double-blind, placebo-control study. Drug Alcohol Depend 2011;116: Khabour OF, Alzoubi KH, Bani-Ahmad M et al. Acute exposure to waterpipe tobacco smoke induces changes in the oxidative and inflammatory markers in mouse lung. Inhal Toxicol 2012;24: Al Mutairi SS, Shihab-Eldeen AA, Mojiminiyi OA et al. Comparative analysis of the effects of hubble-bubble (Sheesha) and cigarette smoking on respiratory and metabolic parameters in hubble-bubble and cigarette smokers. Respirol Carlton Vic 2006;11: Mohammad Y, Kakah M, Mohammad Y. Chronic respiratory effect of narguileh smoking compared with cigarette smoking in women from the East Mediterranean region. Int J Chron Obstruct Pulmon Dis 2008;3: Boskabady MH, Farhang L, Mahmodinia M et al. Comparison of pulmonary

5 2062 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ oktober 2014 rende del af brystet [3]. Overlevelsesraten efter fem og ti år er henholdsvis ca. 85% og ca. 70% [4] for både mastektomi og lumpektomi. Med de seneste års fremskridt inden for den adjuverende medicinske behandling forventes langtidsoverlevelsen for kvinder, som bliver behandlet i dag, at være endnu højere. Hidtil har indikationen for BBK været brystkræfttilfælde, hvor tumorstørrelse, -placering og bryststørrelse muliggjorde, at der blev foretaget tumorresektion med mikroskopisk frie resektionsrande uden at efterlade et uacceptabelt deformeret bryst. Efter konventionel BBK og strålebehandling vil ca. 30% have et kosmetisk utilfredsstillende resultat på grund af indtrækning af ar, displacering af papil-areola-komplekset, ændret kontur og volumenmangel lokalt på brystet [5, 6]. En del af de kosmetiske gener skyldes den postoperative stråleterapi, som nedsætter hudens eftergivelighed, fører til skrumpning, ofte medfører misfarvning af huden og eventuelt giver telangiekstasier. Introduktionen af OBK har medført, at man kan foretage mere omfattende tumorresektioner, end hvad der er muligt ved konventionel BBK [7]. OBK kan anvendes ved brystkræft, der er blevet behandlet med præoperativ neoadjuverende kemoterapi (downstaging), og ved tumorer, der er store ift. bryststørrelfunction and respiratory symptoms in water pipe and cigarette smokers. Respirol Carlton Vic 2012;17: Kiter G, Uçan ES, Ceylan E et al. Water-pipe smoking and pulmonary functions. Respir Med 2000;94: Al-Fayez SF, Salleh M, Ardawi M et al. Effects of sheesha and cigarette smoking on pulmonary function of Saudi males and females. Trop Geogr Med 1988;40: Aydin A, Kiter G, Durak H et al. Water-pipe smoking effects on pulmonary permeability using technetium-99m DTPA inhalation scintigraphy. Ann Nucl Med 2004;18: Salameh P, Waked M, Khoury F et al, Chronic Bronchitis Study Group. Waterpipe smoking and dependence are associated with chronic bronchitis: a case-control study in Lebanon. East Mediterr Health J 2012;18: Raad D, Gaddam S, Schunemann HJ et al. Effects of water-pipe smoking on lung function: a systematic review and meta-analysis. Chest 2011;139: Szyper-Kravitz M, Lang R, Manor Y et al. Early invasive pulmonary aspergillosis in a leukemia patient linked to aspergillus contaminated marijuana smoking. Leuk Lymphoma 2001;42: Munckhof WJ, Konstantinos A, Wamsley M et al. A cluster of tuberculosis associated with use of a marijuana water pipe. Int J Tuberc Lung Dis 2003;7: Akl EA, Gaddam S, Gunukula SK et al. The effects of waterpipe tobacco smoking on health outcomes: a systematic review. Int J Epidemiol 2010;39: Qiao YL, Taylor PR, Yao SX et al. Relation of radon exposure and tobacco use to lung cancer among tin miners in Yunnan Province, China. Am J Ind Med 1989; 16: Gupta D, Boffetta P, Gaborieau V et al. Risk factors of lung cancer in Chandigarh, India. Indian J Med Res 2001;113: Koul PA, Hajni MR, Sheikh MA et al. Hookah smoking and lung cancer in the Kashmir valley of the Indian subcontinent. Asian Pac J Cancer Prev 2011;12: Lubin JH, Li JY, Xuan XZ et al. Risk of lung cancer among cigarette and pipe smokers in southern China. Int J Cancer 1992;51: Bedwani R, el-khwsky F, Renganathan E et al. Epidemiology of bladder cancer in Alexandria, Egypt: tobacco smoking. Int J Cancer 1997;73: Wynder EL, Bross IJ, Feldman RM. A study of the etiological factors in cancer of the mouth. Cancer 1957;10: Onkoplastisk brystkirurgi i Danmark Anders Klit 1, Trine Foged Henriksen 1, Hans Erik Siersen 1, Jens Jørgen Elberg 1, Peer Christiansen 2 & Niels Kroman 1 STATUSARTIKEL 1) Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårbehandling, Rigshospitalet 2) Sektion for Mammaog Endokrinkirurgi, Kirurgisk Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Ugeskr Læger 2014;176:V Prognosen ved brystkræft er gennem de senere årtier forbedret betydeligt, og de fleste kvinder, som bliver behandlet for brystkræft, kan forvente at blive langtidsoverlevere. Der lever i dag i Danmark mere end kvinder, som er blevet behandlet for brystkræft. Som følge heraf er det kosmetiske resultat efter behandling for brystkræft blevet en problemstilling, der berører et tiltagende antal kvinder. Onkoplastisk brystkirurgi (OBK) er et nyt behandlingstilbud i rækken af mere skånsom kirurgisk behandling af brystkræft. Hvert år får ca kvinder i Danmark konstateret invasiv brystkræft [1]. Mere end 90% har lokaliseret sygdom på diagnosetidspunktet og behandles derfor primært med kirurgi. Hos patienter, som har dissemineret sygdom, hvilket er under 10%, er den primære behandling kemoterapi. Knap 70% blev i 2011 behandlet med brystbevarende kirurgi (BBK) i form af lumpektomi, mens de resterende godt 30% blev behandlet med mastektomi [2]. Andelen af BBK er fortsat stigende, og det forventes, at op til 75% af alle kvinder med brystkræft vil kunne tilbydes BBK. For brystkræft, som er diagnosticeret på et tidligt stadium, er chancen for helbredelse ens, uanset om der udføres BBK eller mastektomi, under forudsætning af at resektionsafstandene er sufficiente (2 mm), og at der gives postoperativ stråleterapi mod den reste

Også vandpiberygning er skadelig for lungerne

Også vandpiberygning er skadelig for lungerne 1 Også vandpiberygning er skadelig for lungerne Pradeesh Sivapalan 1, Thomas Ringbæk 2 & Peter Lange 2, 3 Statusartikel 1) Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2) Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

VANDPIBERYGNING, MEDIER, INDUSTRI OG KAMPAGNER. Et forløb omkring vandpiberygning og mediers påvirkning af individer.

VANDPIBERYGNING, MEDIER, INDUSTRI OG KAMPAGNER. Et forløb omkring vandpiberygning og mediers påvirkning af individer. VANDPIBERYGNING, MEDIER, INDUSTRI OG KAMPAGNER Et forløb omkring vandpiberygning og mediers påvirkning af individer. DAGENS PROGRAM Lungerne i Danmark Alle dem som Oplæg omkring vandpiberygning Oplæg omkring

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

E-cigaretten Et sandt dilema

E-cigaretten Et sandt dilema E-cigaretten Et sandt dilema Peter Lange Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Indhold Hvad er E-cigaretten og hvad siger loven? Hvad

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

5.1Quiz om rygning. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.

5.1Quiz om rygning. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider. .Quiz om rygning Kort om øvelsen Eleverne skal deles op i hold, hvor de skiftes til at vælge en kategori og svare på spørgsmålene. Quizzen består af spørgsmål om både helbred, samfund, økonomi, forskellige

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Sundhedsrisiko ved radon

Sundhedsrisiko ved radon Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Sammenfatning. Sammenfatning

Sammenfatning. Sammenfatning Sammenfatning Sammenfatning Overordnede konklusioner Vandpiberygning i Danmark er et ungdomsfænomen, da vandpiben primært ryges af unge i aldersgruppen 15 19 år, men også børn helt ned til 13-års alderen.

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider. Øvelser på tværs. Kryds og bolle Kort om øvelsen Eleverne spiller i plenum kryds og bolle, hvor de skal svare rigtigt på spørgsmål om rygning for at kunne lægge en brik. Spillet består af spørgsmål om

Læs mere

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Definition og diagnostiske kriterier for de specifikke tilstande Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) defineres som en sygdomstilstand, der er karakteriseret ved luftvejsobstruktion

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

E-cigaretter. Afdelingslæge og lektor Jakob Bønløkke, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Universitetshospital

E-cigaretter. Afdelingslæge og lektor Jakob Bønløkke, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Universitetshospital E-cigaretter Kemi Helbredseffekter Afdelingslæge og lektor Jakob Bønløkke, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Universitetshospital Tak til Torben Sigsgaard, Martin Døssing og Charlotta Pisinger for lån af

Læs mere

Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A)

Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A) Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A) Opgave 1 I nedenstående tabel ses resultaterne af samtlige hjerteklapoperationer i 007-08 ved Odense Universitetshospital (OUH) sammenlignet

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Tre paradokser i den danske folkesundhed SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Definition og diagnostiske kriterier for de specifikke tilstande Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) defineres som en sygdomstilstand, der er karakteriseret ved luftvejsobstruktion

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej?

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? Salget af elektroniske cigaretter går forrygende herhjemme, men de er ikke nær så ufarlige, som producenterne får dem til at lyde, lyder advarslerne Af Heidi Pedersen,

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning Både astma og kronisk bronchitis er meget almindelige

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning SENOMAC-studiet Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning Et randomiseret studie af patienter med sentinel node makrometastaser Tove Filtenborg Tvedskov SENOMAC

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa Pujortarneq ammip utoqqalisarneranut peqqutaasarpoq amerlanerusunillu eqingasuliisarluni pujortartanngitsunut naleqqiullugu. Tamanna pissuteqarpoq, ilaatigut pujortartarnerup

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014 UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker

Læs mere

Sarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition.

Sarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark 23. Januar 2013 DRS Årsmøde Michael Mørk Petersen Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk Klinik Rigshospitalet Definition Sarkomer Sarkomer er

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet KOL og Pulmonal hypertension -en update Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet DSKF 8.4. 2011 Klassifikation af pulmonal hypertension 2009 1. Pulmonal arterial hypertension (PAH)

Læs mere

Røgfrie miljøer og børn og unges rygestart

Røgfrie miljøer og børn og unges rygestart Røgfrie miljøer og børn og unges rygestart Præsentation ved Teknologirådets og Sundhedsstyrelsens konference 11. oktober 2010 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet To succeskriterier

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL

Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL Jørgen Vestbo KOL kronisk obstruktiv lungesygdom Kan forebygges og behandles Har væsentlige ekstrapulmonale manifestationer. Karakteriseret ved luftvejsobstruktion,

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL.

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Arbejdsmedicinsk årsmøde april 2007 Nyborg Øyvind Omland Hvorfor måle lungefunktion? Afspejler funktionelle ændringer som følge af sygdom Kan afspejle miljømæssig påvirkning

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d studie - MAST domæner Baggrund Formål effektmål Metode Resultater Kvalitativt studie

Læs mere

Nye resultater fra det danske screeningsprojekt

Nye resultater fra det danske screeningsprojekt Nye resultater fra det danske screeningsprojekt International Lungekræftdag 2015 17.November 2015 Jesper Holst Pedersen Overlæge, dr.med. Thoraxkirurgisk Klinik, Screening for lungecancer er principielt

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Hvor mange gravide ryger?

Hvor mange gravide ryger? Hvor mange gravide ryger? Gravides rygemønstre 1997-2005, Gravides rygemønstre 1997-2005, Data fra Medicinsk Fødselsregister ----o---- Kirsten Egebjerg Jensen Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Institut

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Luftforurening Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser lmf@dmu.dk Oversigt Hvad er luftforurening? Hvordan kvantificeres luftforurening? - målinger - modeller Grænseværdier

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere