Også vandpiberygning er skadelig for lungerne
|
|
- Anne Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2058 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ oktober 2014 Også vandpiberygning er skadelig for lungerne Pradeesh Sivapalan 1, Thomas Ringbæk 2 & Peter Lange 2, 3 STATUSARTIKEL 1) Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2) Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital 3) Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Ugeskr Læger 2014;176:V Vandpiberygning blev opfundet i Indien i slutningen af 1500-tallet af en læge angiveligt i håb om, at denne form for rygning var mindre usund end almindelig tobaksrygning [1]. I dag er vandpiberygning mest udbredt i Sydøstasien, Mellemøsten og Nordafrika. Vandpiber betegnes som hookah, shisha, goza, narghile og hubble-bubble. På verdensplan anslås det, at over 100 mio. mennesker ryger vandpibe dagligt. Inden for de seneste år er vandpiberygning også blevet populært i Vesten, hvor rygningen oftest finder sted på vandpibecaféer. Det vurderes, at 20-40% af de universitetsstuderende i USA har prøvet at ryge vandpibe [2]. Den stigende popularitet skyldes dels udviklingen af en ny og sødtsmagende vandpibetobak (maasel), der kan maskere tobaksmagen, dels socioøkonomiske forhold, herunder lave omkostninger, let tilgængelighed og det sociale aspekt, som er forbundet med rygningen. Herudover hersker der en opfattelse af, at vandpiberygning ikke er afhængighedsskabende, og at det er mindre sundhedsskadeligt end cigaretter, da røgen i en vandpibe filtreres gennem vand [2, 3]. Vandpiberygning synes at være i stigning i Danmark, men der er begrænsede data på området. Af den sidste rapport om»monitorering af unges livsstil og dagligdag«, der er et samarbejdsprojekt mellem Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse og omfatter spørgeskemaundersøgelser blandt årige, fremgik det, at ca. 62% af drengene og 58% af pigerne havde prøvet at ryge vandpibe mindst en gang. Ca. 14% af drengene og 8% af pigerne røg vandpibe mindst en gang om måneden. Hvad angår daglig vandpiberygning var prævalensen ca. 0,1% [4]. Ifølge den seneste rapport»danskernes rygevaner«fra 2012 angiver 9% af de adspurgte, at de har røget vandpibe (5% mænd, 12% kvinder), mens 81% aldrig har røget vandpibe. Den højeste prævalens findes blandt de årige (34%) og dernæst de årige (19%). På landsplan forekommer vandpiberygning hyppigst i Region Midtjylland (12%). Blandt forskellige socioøkonomiske grupper er det primært personer under uddannelse, som har prøvet at ryge vandpibe (27%). På landsplan ryger 1% af voksne danskere vandpibe dagligt [5]. Formålet med denne statusartikel er at gennemgå de pulmonale helbredseffekter af vandpiberygning. VANDPIBE OG VANDPIBERØG En vandpibe består af en kulrist, et vandpibehoved til tobak, en askebakke, et piberør, en kolbe til vand og en eller flere slanger med mundstykke (Figur 1). Ved rygning anbringes der glødende kulstykker i kulristen. Tobakken i pibehovedet antændes herefter ved sugning på slangen. Ved hjælp af piberøret overføres røg fra pibehovedet ned igennem glaskolben og ud til mundstykket [3, 6]. Ved rygning af vandpibe anvendes tre forskellige tobakstyper. Den mest almindelige benævnes tabamel (eller maassel eller mu essel) og er en blandet vandpibetobak, som indeholder 30% tobak og 70% sukkerrørsekstrakt og frugtessenser. Tumbak (eller ajami) er en ren sort tobak. Jurak stammer fra Indien og indeholder sædvanligvis tobak tilsat frugt, krydderier og urter [6, 7]. Mængden af tobak ved vandpiberygning er typisk g, og en cigaret vejer omtrent 1 g. En cigaret ryges på 5-10 minutter, mens det tager fra 30 minutter til flere timer at ryge en vandpibe. Det er vanskeligt at foretage et præcist estimat, men afhængigt af vandpibetype kan det skønnes, at rygning af én vandpibe svarer til 2-10 cigaretter [2]. Der er fundet indhold af nikotin, tjære og tungmetaller samt forskellige koncentrationer af kulmonoxid (CO) i Vandpibe FIGUR 1 Slange Pibehoved Kulrist Askebakke Piberør Kolbe
2 Ugeskr Læger 176/ oktober 2014 VIDENSKAB 2059 TABEL 1 Population, n Resultat, middelværdi Reference VPR CS NS Effektparameter VPR CS NS Al-Fayez et al, 1988 [18] Mohammad et al, 2008 [15] Kiter et al, 2000 [17] Boskabady et al, 2012 [16] Mutairi et al, 2006 [14] VC, l Mand FEV1, l Mand FVC, l Mand Kronisk bronkitis a, % FEV1 < 80% a, % FEV1, % af forventet Hvæsen a, % Trykken for brystet a, % Hoste a, % Ekspektoration a, % FEV1, % af forventet Kronisk bronkitis a, % FEV1, % af forventet FEV1/ 3,43 2,19 2,96 1,81 3,62 2, ,5 3,49 2,31 3,05 1,91 3,64 2, ,95 2,56 3,50 2,22 4,05 2, Helbredseffekt af vandpiberygning på kroniske lungesymptomer og lungefunktion. Aydin et al, 2004 [19] b FEV1, % af forventet FEV1/ CS = cigaretrygere; FEV1 = forceret eksspiratorisk volumen i første sekund; FVC = forceret vitalkapacitet; NS = ikkerygere; PEF = peak eksspiratorisk flow; VC = vitalkapacitet; VPR = vandpiberygere. a) Prævalens; b) passive rygere. 97, b 95 b 88 b 98 b vandpiberøg. Koncentrationen af disse stoffer afhænger af tobakstype, kul og vandpibens størrelse [8]. Sammenlignet med cigaretrøg er røg fra en enkelt vandpibe forbundet med tilsvarende eller større mængde nikotin, tjære og CO [9]. Der er desuden fundet arsenik, krom og bly i vandpiberøg [8, 10]. I urinen hos vandpiberygere er der fundet benzen, højmolekylevægtparaaminohippursyrer og -nitrosaminer [3], og i hår og fingernegle er der påvist cadmium [11]. HELBREDSMÆSSIGE EFFEKTER AF VANDPIBERYGNING Akutte effekter Kun i ganske få studier, har man undersøgt de akutte effekter af vandpiberygning. Rygning af én vandpibe forårsager stigning i blodtryk, hjertefrekvens og respirationsfrekvens. De kardiovaskulære effekter menes at være forårsaget af nikotin [12]. Desuden er der observeret akut fald i peak eksspiratorisk flow (PEF), forceret eksspiratorisk volumen i første sekund (FEV1) og forceret vitalkapacitet (FVC) [2, 12]. Yderligere er der fundet stigning i carboxyhæmoglobinniveauet [2], men der er ikke enighed om, hvorvidt rygning af en vandpibe fører til stigning i nitrogenoxidniveauet i serum [12, 13]. I en undersøgelse fandt man en stigning i leukocyt-, tumornekrosefaktor-αog interleukin-6-niveau både i lungebiopsier og bronkoalveolærlavage samt stigning i alveolepermabilitet hos mus efter akut udsættelse for vandpiberøg. Det konkluderes, at udsættelse for vandpiberøg fører til akut lungeinflammation, og at vandpiberygning gennem længere tid ligesom cigaretrygning kan forårsage skade på lungevævet [13]. Kroniske effekter på luftvejene Vandpiberygning er forbundet med en række patofysiologiske effekter på luftvejene (Tabel 1). Ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser er der fundet en større hyppighed af kronisk bronkitis i gruppen af vandpiberygere end hos cigaretrygere og ikkerygere (12% hos vandpiberygere, 10% hos cigaretrygere og 0% hos ikkerygere i ét studie samt henholdsvis 67%, 40% og 5% i et andet studie) [14, 15]. Forekomsten af respiratoriske symptomer som hvæsende vejrtrækning,
3 2060 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ oktober 2014 trykken for brystet, hoste og ekspektoration var højest blandt cigaretrygere, men vandpiberygere havde en højere forekomst af disse symptomer end ikkerygere [16]. Resultater vedrørende effekter af vandpiberygning på lungefunktionen viser lavere FEV1 og FVC hos vandpiberygere end hos ikkerygere og personer, som i en længere periode har været passive cigaretrygere [16, 17, 19]. Mohammed et al [15] fandt, at forekomsten af FEV1 < 80% af forventet værdi var ca. fire gange højere blandt vandpiberygere end blandt ikkerygere dog var forekomsten blandt vandpiberygere 50% lavere end hos cigaretrygere. Hvad angår selve værdien af FEV1 hos vandpiberygere sammenlignet med cigaretrygere fandt man i to studier lavere værdier hos cigaretrygere [16, 17], mens man i ét studie ikke fandt nogen forskel [14]. Endvidere har man i et enkelt studie, som omfattede 878 saudiarabiske rygere, fundet lavere værdier af vitalkapacitet, FEV1 og FVC hos vandpiberygere end hos cigaretrygere [18]. De gennemsnitlige værdier af PEF var ligeledes lavere hos vandpiberygere end hos både ikkerygere [16, 17] og personer, der har været udsat for passiv cigaretrygning [19]. Undersøgelser af dosis-responssammenhæng mellem den kumulative eksposition for vandpiberøg (såkaldte vandpibepakkeår) og lungefunktion har vist modstridende resultater. I to af studierne fandt man ingen sammenhæng [14, 17], hvorimod Boskabady et al [16] fandt en signifikant invers relation mellem lungefunktionsmålene og antallet af vandpibepakkeår. Der er også rapporteret om lavere værdier af FEV1/FVC hos vandpiberygere end hos ikkerygere [14, 18] og personer, der har været udsat for passiv cigaretrygning [19]. I et nyere studie med 211 patienter med KOL i Beirut fandt man en høj risiko (oddsratio (OR) = 11,7) for, at der udvikledes KOL hos tidligere vandpiberygere (Tabel 2). Hos aktive vandpiberygere var denne sammenhæng dog mindre stærk (OR = 1,8). Den kumulative eksposition ( 20 vandpibepakkeår) var dog forbundet med en høj risiko for KOL (OR = 13). Yderligere blev der fundet en synergetisk øget risiko hos personer, som havde røget både vandpibe og cigaretter (OR = 44,1) [20]. Sammenfattende kan man sige, at sammenlignet med ikkerygere viser litteraturen, at vandpiberygere har en reduktion i FEV1, FVC, FEV1/FVC, PEF og dermed en øget risiko for KOL. Endvidere er der øget forekomst af kronisk bronkitis blandt vandpiberygere [21]. Lungeinfektioner Vandpiberygning kan give anledning til spredning af smitsomme sygdomme blandt rygerne, eftersom der ofte anvendes samme mundstykke. Spredningen af smitsomme sygdomme kan også skyldes den manuelle forberedelse af vandpibetobak, som kan indeholde bakterier og svampe [6]. Risikoen for at få lungeinfektioner er større hos immunkompromitterede personer. Aspergillus-pneumoni er blevet rapporteret hos en patient med leukæmi som følge af rygning af forurenet vandpipetobak [22]. En mindre epidemi af lungetuberkulose er beskrevet hos en række unge mænd i Australien. Blandt de 49 kontakter, der delte vandpibe med en person med lungetuberkulose, blev der konstateret 29 tilfælde med positiv tuberkulintest, og fem personer fik lungetuberkulose (Tabel 2) [23]. Andre mikroorga TABEL 2 Risikoen for udvikling af KOL, lungekræft og lungeinfektioner. Population, n Lidelse Reference patienter kontroller OR (95% CI) KOL Salameh et al, 2012 [20] Tidligere VPR: 11,7 (16,3-4,4) Tidligere CS: 29 (4,4-31,2) Tidligere VPR + CS: 44,1 Aktive VPR: 1,8 (3,8-23,0) Aktive CS: 20,5 (0,5-5,9) Aktive VPR ( 20 vandpibepakkeår): 13 NS: 1 Lungekræft Lubin et al, 1992 [28] Koul et al, 2011 [27] Qiao et al, 1989 [25] Gupta et al, 2001 [26] Akl et al, 2010 [24] Lungeinfektioner case-kontrol-studier Munckhof et al, 2003 [23] Kontakter: 49 Positiv tuberkulintest: ,8 (0,8-4,2) 5,8 (4,0-8,6) 1,9 (0,4-9,4) 1,9 (0,9-4,4) 2,1 (1,3-3,4) Lungetuberkulose: 5 2,2 (1,0-5,2) CI = konfidensinterval; CS = cigaretrygere; NS = ikkerygere; OR = oddsratio; VPR = vandpiberygere.
4 Ugeskr Læger 176/ oktober 2014 VIDENSKAB 2061 nismer, der potentielt kan overføres ved vandpiberygning, er hepatitis C-virus (HCV), herpes simplexvirus, Epstein-Barr-virus og forskellige respiratoriske virus [6]. Kræftsygdomme I flere studier har man fundet en signifikant sammenhæng mellem vandpiberygning og lungekræft (Tabel 2) [24]. Risikoen for udvikling af lungekræft vurderes at være fordoblet ved vandpiberygning sammenlignet med ved ikkerygning [24-26], men i et enkelt studie fandt man en seks gange øget risiko [27]. Særligt vandpiberygning over længere tid og dagligt forbrug synes at have betydning for udviklingen af lungekræft, men risikoen er dog signifikant lavere end ved cigaretrygning [26, 28]. I et enkelt studie er der rapporteret om en øget risiko for spiserørskræft, omend denne sammenhæng ikke var statistisk signifikant [24]. Sammenhængen mellem vandpiberygning og andre former for kræft er ikke undersøgt i vid udstrækning. Resultaterne af et enkelt studie tydede på en sammenhæng mellem vandpiberygning og blærekræft. Heraf fremgik det, at efter korrektion for alder var risikoen for udvikling af blærekræft hos vandpiberygere fordoblet i forhold til hos ikkerygere. Efter yderligere korrektion for forskellige sociodemografiske variabler og cigaretrygning var denne sammenhæng dog ikke længere til stede [29]. Der er endvidere mistanke om udvikling af mundhulekræft forårsaget af vandpiberygning som følge af de mulige kroniske infektioner samt varmen, der genereres fra røgen. Risikoen for udvikling af mundhulekræft på grund af vandpiberygning anses endda for at være større end ved cigaret-, pibe- og cigarrygning, eftersom vandpiberygere i forbindelse med rygning bliver udsat for røg i mundhulen over et længere tidsrum [30]. FAKTABOKS I de vestlige lande er vandpiberygning stigende blandt unge, herunder særligt blandt de studerende. 34% af danskere i alderen år har prøvet at ryge vandpibe. Vandpiberøg indeholder nikotin, tjære, tungmetaller og andre karcinogener i samme grad som cigaretrøg samt høje koncentrationer af kulmonoxid. Vandpiberygning er forbundet med en række negative helbredsmæssige effekter på lungerne, svarende til konsekvenserne af cigaretrygning. KONKLUSION Litteraturen viser, at der uden tvivl er skadelige pulmonale helbredseffekter ved vandpiberygning, om end omfanget ikke er så veldokumenteret som ved cigaretrygning. Den foreliggende viden tyder på en signifikant sammenhæng med lungekræft, forringelse af lungefunktionen og udvikling af KOL. Den usterile fremstilling af tobakken kan føre til lungeinfektioner, særligt hos immunkompromitterede personer, og det er desuden påpeget, at fællesbrug af vandpiber kan medvirke til overførsel af tuberkulose. I flere studier har man påvist, at vandpiberygere udsættes for nikotin, tjære, tungmetaller og andre karcinogener på et niveau, som ligger på højde med eller endda højere end det niveau, som cigaretrygere udsættes for giftene på. Kulilteniveauet ved vandpiberygning er ekstraordinært højt og kan udgøre en risiko hos personer med underliggende kardiovaskulær sygdom. Sundhedsinformation om vandpiberygning er vigtig for at udrydde myten om, at vandpiberygning er ufarligt for helbredet, og at tobakken ikke indeholder skadelige stoffer. Dette er en opgave for både den enkelte sundhedsprofessionelle og for sundhedsmyndighederne. KORRESPONDANCE: Peter Lange, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Øster Farimagsgade 5, 1014 København K. peter.lange@sund.ku.dk ANTAGET: 7. august 2013 PUBLICERET PÅ UGESKRIFTET.DK: 28. oktober 2013 INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Chattopadhyay A. Emperor Akbar as a healer and his eminent physicians. Bull Indian Inst Hist Med Hyderabad 2000;30: Hakim F, Hellou E, Goldbart A et al. The acute effects of water-pipe smoking on the cardiorespiratory system. Chest 2011;139: Jacob P 3rd, Abu Raddaha AH, Dempsey D et al. Comparison of nicotine and carcinogen exposure with water pipe and cigarette smoking. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2013;22: Brink AA-L. MULD-rapport 2008, nr aarlige+muld+rapporter/muld+rapport+2008.htm (12. apr 2013). 5. Sundhedsstyrelsen. Danskernes rygevaner, Tal%20og%20undersoegelser/Danskernes%20rygevaner/2012/ DanskernesRygevaner2012FrekvensKrydstabeller.ashx (12. apr 2013). 6. Knishkowy B, Amitai Y. Water-pipe (narghile) smoking: an emerging health risk behavior. Pediatrics 2005;116:e Cobb C, Ward KD, Maziak W et al. Waterpipe tobacco smoking: an emerging health crisis in the United States. Am J Health Behav 2010;34: Shihadeh A. Investigation of mainstream smoke aerosol of the argileh water pipe. Food Chem Toxicol 2003;41: Shihadeh A, Saleh R. Polycyclic aromatic hydrocarbons, carbon monoxide,»tar«, and nicotine in the mainstream smoke aerosol of the narghile water pipe. Food Chem 2005;43: Maziak W, Ward KD, Afifi Soweid RA et al. Tobacco smoking using a waterpipe: a re-emerging strain in a global epidemic. Tob Control 2004;134: Sukumar A, Subramanian R. Elements in hair and nails of residents from a village adjacent to New Delhi. Biol Trace Elem Res 1992;34: Blank MD, Cobb CO, Kilgalen B et al. Acute effects of waterpipe tobacco smoking: a double-blind, placebo-control study. Drug Alcohol Depend 2011;116: Khabour OF, Alzoubi KH, Bani-Ahmad M et al. Acute exposure to waterpipe tobacco smoke induces changes in the oxidative and inflammatory markers in mouse lung. Inhal Toxicol 2012;24: Al Mutairi SS, Shihab-Eldeen AA, Mojiminiyi OA et al. Comparative analysis of the effects of hubble-bubble (Sheesha) and cigarette smoking on respiratory and metabolic parameters in hubble-bubble and cigarette smokers. Respirol Carlton Vic 2006;11: Mohammad Y, Kakah M, Mohammad Y. Chronic respiratory effect of narguileh smoking compared with cigarette smoking in women from the East Mediterranean region. Int J Chron Obstruct Pulmon Dis 2008;3: Boskabady MH, Farhang L, Mahmodinia M et al. Comparison of pulmonary
5 2062 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ oktober 2014 rende del af brystet [3]. Overlevelsesraten efter fem og ti år er henholdsvis ca. 85% og ca. 70% [4] for både mastektomi og lumpektomi. Med de seneste års fremskridt inden for den adjuverende medicinske behandling forventes langtidsoverlevelsen for kvinder, som bliver behandlet i dag, at være endnu højere. Hidtil har indikationen for BBK været brystkræfttilfælde, hvor tumorstørrelse, -placering og bryststørrelse muliggjorde, at der blev foretaget tumorresektion med mikroskopisk frie resektionsrande uden at efterlade et uacceptabelt deformeret bryst. Efter konventionel BBK og strålebehandling vil ca. 30% have et kosmetisk utilfredsstillende resultat på grund af indtrækning af ar, displacering af papil-areola-komplekset, ændret kontur og volumenmangel lokalt på brystet [5, 6]. En del af de kosmetiske gener skyldes den postoperative stråleterapi, som nedsætter hudens eftergivelighed, fører til skrumpning, ofte medfører misfarvning af huden og eventuelt giver telangiekstasier. Introduktionen af OBK har medført, at man kan foretage mere omfattende tumorresektioner, end hvad der er muligt ved konventionel BBK [7]. OBK kan anvendes ved brystkræft, der er blevet behandlet med præoperativ neoadjuverende kemoterapi (downstaging), og ved tumorer, der er store ift. bryststørrelfunction and respiratory symptoms in water pipe and cigarette smokers. Respirol Carlton Vic 2012;17: Kiter G, Uçan ES, Ceylan E et al. Water-pipe smoking and pulmonary functions. Respir Med 2000;94: Al-Fayez SF, Salleh M, Ardawi M et al. Effects of sheesha and cigarette smoking on pulmonary function of Saudi males and females. Trop Geogr Med 1988;40: Aydin A, Kiter G, Durak H et al. Water-pipe smoking effects on pulmonary permeability using technetium-99m DTPA inhalation scintigraphy. Ann Nucl Med 2004;18: Salameh P, Waked M, Khoury F et al, Chronic Bronchitis Study Group. Waterpipe smoking and dependence are associated with chronic bronchitis: a case-control study in Lebanon. East Mediterr Health J 2012;18: Raad D, Gaddam S, Schunemann HJ et al. Effects of water-pipe smoking on lung function: a systematic review and meta-analysis. Chest 2011;139: Szyper-Kravitz M, Lang R, Manor Y et al. Early invasive pulmonary aspergillosis in a leukemia patient linked to aspergillus contaminated marijuana smoking. Leuk Lymphoma 2001;42: Munckhof WJ, Konstantinos A, Wamsley M et al. A cluster of tuberculosis associated with use of a marijuana water pipe. Int J Tuberc Lung Dis 2003;7: Akl EA, Gaddam S, Gunukula SK et al. The effects of waterpipe tobacco smoking on health outcomes: a systematic review. Int J Epidemiol 2010;39: Qiao YL, Taylor PR, Yao SX et al. Relation of radon exposure and tobacco use to lung cancer among tin miners in Yunnan Province, China. Am J Ind Med 1989; 16: Gupta D, Boffetta P, Gaborieau V et al. Risk factors of lung cancer in Chandigarh, India. Indian J Med Res 2001;113: Koul PA, Hajni MR, Sheikh MA et al. Hookah smoking and lung cancer in the Kashmir valley of the Indian subcontinent. Asian Pac J Cancer Prev 2011;12: Lubin JH, Li JY, Xuan XZ et al. Risk of lung cancer among cigarette and pipe smokers in southern China. Int J Cancer 1992;51: Bedwani R, el-khwsky F, Renganathan E et al. Epidemiology of bladder cancer in Alexandria, Egypt: tobacco smoking. Int J Cancer 1997;73: Wynder EL, Bross IJ, Feldman RM. A study of the etiological factors in cancer of the mouth. Cancer 1957;10: Onkoplastisk brystkirurgi i Danmark Anders Klit 1, Trine Foged Henriksen 1, Hans Erik Siersen 1, Jens Jørgen Elberg 1, Peer Christiansen 2 & Niels Kroman 1 STATUSARTIKEL 1) Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårbehandling, Rigshospitalet 2) Sektion for Mammaog Endokrinkirurgi, Kirurgisk Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Ugeskr Læger 2014;176:V Prognosen ved brystkræft er gennem de senere årtier forbedret betydeligt, og de fleste kvinder, som bliver behandlet for brystkræft, kan forvente at blive langtidsoverlevere. Der lever i dag i Danmark mere end kvinder, som er blevet behandlet for brystkræft. Som følge heraf er det kosmetiske resultat efter behandling for brystkræft blevet en problemstilling, der berører et tiltagende antal kvinder. Onkoplastisk brystkirurgi (OBK) er et nyt behandlingstilbud i rækken af mere skånsom kirurgisk behandling af brystkræft. Hvert år får ca kvinder i Danmark konstateret invasiv brystkræft [1]. Mere end 90% har lokaliseret sygdom på diagnosetidspunktet og behandles derfor primært med kirurgi. Hos patienter, som har dissemineret sygdom, hvilket er under 10%, er den primære behandling kemoterapi. Knap 70% blev i 2011 behandlet med brystbevarende kirurgi (BBK) i form af lumpektomi, mens de resterende godt 30% blev behandlet med mastektomi [2]. Andelen af BBK er fortsat stigende, og det forventes, at op til 75% af alle kvinder med brystkræft vil kunne tilbydes BBK. For brystkræft, som er diagnosticeret på et tidligt stadium, er chancen for helbredelse ens, uanset om der udføres BBK eller mastektomi, under forudsætning af at resektionsafstandene er sufficiente (2 mm), og at der gives postoperativ stråleterapi mod den reste
Også vandpiberygning er skadelig for lungerne
1 Også vandpiberygning er skadelig for lungerne Pradeesh Sivapalan 1, Thomas Ringbæk 2 & Peter Lange 2, 3 Statusartikel 1) Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2) Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre
Læs mereGentofte Hospital Vandpiberygning pulmonale konsekvenser
Vandpiberygning pulmonale konsekvenser Pradeesh Sivapalan Læge, ph.d.-studerende Lungemed. Forskningsenhed Herlev og Gentofte Hospital 1 Interessekonflikter No conflicts of interest 2 AGENDA Vandpiben
Læs mereVANDPIBERYGNING, MEDIER, INDUSTRI OG KAMPAGNER. Et forløb omkring vandpiberygning og mediers påvirkning af individer.
VANDPIBERYGNING, MEDIER, INDUSTRI OG KAMPAGNER Et forløb omkring vandpiberygning og mediers påvirkning af individer. DAGENS PROGRAM Lungerne i Danmark Alle dem som Oplæg omkring vandpiberygning Oplæg omkring
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereE-cigaretten Et sandt dilema
E-cigaretten Et sandt dilema Peter Lange Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Indhold Hvad er E-cigaretten og hvad siger loven? Hvad
Læs mereVandpiberygning Udbredelse og skadevirkninger
Vandpiberygning Udbredelse og skadevirkninger Solvej Mårtensson og Per Kim Nielsen Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge & Rygning Vandpiberygning Udbredelse og skadevirkninger Solvej Mårtensson Per Kim
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereE-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen
E-cigaret og dampere Tobakstemamøde Midtjylland Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen Sundhedsstyrelsen Den betydelige usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter både med
Læs mereUlighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for
Læs mereBrandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013
Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende
Læs mereSpørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak
Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak Find mere inspiration på www.op-i-roeg.dk Note til underviseren: Herunder finder du spørgsmålsark til de faglige udfordringer med spørgsmål om tobak. Der er
Læs mereTidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014
Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre
Læs mere5.1Quiz om rygning. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.
.Quiz om rygning Kort om øvelsen Eleverne skal deles op i hold, hvor de skiftes til at vælge en kategori og svare på spørgsmålene. Quizzen består af spørgsmål om både helbred, samfund, økonomi, forskellige
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereLUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM
VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereKapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mere2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
Læs mereKOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.
KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse Arbejdsskade - om varigt mén - KOL - fradrag - konkurrerende årsager
KEN nr 9977 af 12/10/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. oktober 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5015-04741 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereSocial ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk.
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereCOPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD
COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan
Læs mere8. Rygerelaterede sygdomme
8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereSNUS FOR NUFT! SIG NEJ! DET ER SUNDHEDSCENTERVEST.DK/SNUSFORNUFT
SNUS FOR NUFT! LÆS MERE PÅ SUNDHEDSCENTERVEST.DK/SNUSFORNUFT #SNUSFORNUFT SIG NEJ TIL RØG OG SNUS. DET ER SNUSFORNUFT! RØG OG SNUS ER LANGT FARLIGERE OG MERE VANEDANNENDE, END DU TROR. RINGKØBING-SKJERN
Læs mereSammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning
Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor
Læs mereBehandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse
Læs mereEr du rigtig klog lærerark
Er du rigtig klog lærerark rk På kort bane Når man ryger danner huden mindre collagen hvad betyder det for huden? At den bliver gullig og meget tør At den er mindre elastisk og ældes hurtigere dvs. danner
Læs mereLungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse
Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereJULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende
JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom
Læs mereEn analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau
En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereDanske erfaringer med hjemme-niv
Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereHELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS
Læs mereFortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.
Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger
Læs mereSundhedsproblemer ved støvudsættelse
Sundhedsproblemer ved støvudsættelse, Læge Harald Meyer, Overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling 1 Dagsorden Hvem er vi? Støv typer, grænseværdier og eksponeringer Hvilke sygdomme ser vi hyppigst?
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 august Ved
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereKapitel 8. KRÆFT/CANCER
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereAnni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen
9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser
Læs merenderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB
Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:
Læs merePujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden
Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa Pujortarneq ammip utoqqalisarneranut peqqutaasarpoq amerlanerusunillu eqingasuliisarluni pujortartanngitsunut naleqqiullugu. Tamanna pissuteqarpoq, ilaatigut pujortartarnerup
Læs mereTre paradokser i den danske folkesundhed
SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereKvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:
Læs mereRen luft til ungerne
Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereKronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest
Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af
Læs mereVejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A)
Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A) Opgave 1 I nedenstående tabel ses resultaterne af samtlige hjerteklapoperationer i 007-08 ved Odense Universitetshospital (OUH) sammenlignet
Læs mereEffektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mereom rygning og rygestop
D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden
Læs mereSarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition.
Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark 23. Januar 2013 DRS Årsmøde Michael Mørk Petersen Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk Klinik Rigshospitalet Definition Sarkomer Sarkomer er
Læs mereUdvikling af KOL fra vugge til krukke
Korsika 2016 KOL Udvikling af KOL fra vugge til krukke Symptomer Lungefunktion Sygdoms grad Mikroskop: lunge og bronkievæv Billeddiagnostik Celler og enzymer Arv Årsags faktor Sygdomsstart Tid (alder)
Læs mere5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.
Øvelser på tværs. Kryds og bolle Kort om øvelsen Eleverne spiller i plenum kryds og bolle, hvor de skal svare rigtigt på spørgsmål om rygning for at kunne lægge en brik. Spillet består af spørgsmål om
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereSundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj
Læs mereMPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003
Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970
Læs mereKapitel 7. Tuberkulose
Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde
Læs mereKronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereSundhedsrisiko ved radon
Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereRygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%
Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer
Læs mereDUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereEksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering
Eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 17-02-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mere