Beskæftigelsesplan Næstved Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesplan Næstved Kommune Det Lokale Beskæftigelsesråd l Arbejdsmarkedsudvalget l Næstved Kommune

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Næstved Kommune har en vision og Jobcenter Næstved har en plan... 3 Borgere på offentlig forsørgelse i Næstved Kommune... 4 Arbejdsmarkedssituationen i Næstved Kommune... 5 Arbejdsstyrken Ledighed... 5 Beskæftigede Uddannelsesniveau Rammer for beskæftigelsesindsatsen... 7 Jobcentrets samarbejdspartnere Beskæftigelsespolitiske udfordringer... 9 Ministermål og mål for Jobcenter Næstved Mål 1: Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Mål 3: Unge skal i uddannelse eller job Mål 4: Flere indvandrere og efterkommere skal i job Mål 5 og 6: Effektmål i forhold til selvforsørgelsesgrad Mål 7 og 8: Tilfredshedsmåling blandt borgere og virksomheder Sammenhængen mellem mål og målgrupper Jobcenter Næstved har en mission Tre pejlemærker angiver retningen Jobcenter Næstveds Aktiveringsstrategi Andre Aktører og Eksterne/Interne leverandører Jobcenter Næstveds har to planer Et visuelt overblik Budget/Økonomi

3 Næstved Kommune har en vision og Jobcenter Næstved har en plan Jobcentrene står over for store udfordringer. Ledigheden er fortsat relativ høj, virksomheder lukker eller flytter produktionen til udlandet, nyuddannede har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og samtidig er der inden for nogle områder mangel på kvalificeret arbejdskraft. Mange sygemeldes på grund af stress og psykiske lidelser, og gruppen af borgere uden for arbejdsstyrken vokser. Presset på de offentlige velfærdsydelser er stigende, og ressourcerne er knappe. Herudover har vi i Danmark efterhånden fået skabt en rettighedskultur og en individualisering, der på mange måder har medført manglende fælles ansvar for samfundet. Næstved Kommune ønsker med visionen Mærk Næstved at markere sig som en attraktiv kommune, hvor der er plads til alle. En kommune, hvor det kan mærkes, at vi står sammen og gør tingene sammen, og hvor demokrati ikke er en tilskuersport. Visionen Mærk Næstved sætter fokus på uddannelse, erhverv og oplevelser som de områder, der skal prioriteres i de kommende år. Samtidig er Næstved Kommune den første kommune, der har vedtaget en Medborgerskabspolitik med fokus på at styrke medborgerskabet og den enkeltes ansvarsfølelse og aktive deltagelse i fællesskabet. Næstved Kommune ønsker derved at skabe en stærk kommune med fokus på ansvarlighed, fællesskab og aktive medborgere. Jobcenter Næstved skal årligt udarbejde en Beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Den skal være en plan for, hvordan Jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer. Jobcenter Næstveds Beskæftigelsesplan beskriver således de overordnede politisk fastsatte mål og politisk prioriterede strategier for beskæftigelsesindsatsen i Næstved Kommune. Beskæftigelsesplanen er omdrejningspunktet for den samlede indsats i Jobcentret og har derfor overordnet set fokus på alle målgrupperne i Jobcentret. Jobcenter Næstved ønsker at indtænke visionen Mærk Næstved og samtidig sætte fokus på ansvarlighed, fællesskab og aktive medborgere i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. 3 Jobcenter Næstved har valgt at udarbejde årets Beskæftigelsesplan med et rullende 2-årigt perspektiv indeholdende både konkrete resultatmål, effektmål og strategier for beskæftigelsesindsatsen. Dette skal medvirke til at sikre en mere langsigtet overordnet planlægning og styring af beskæftigelsesindsatsen samt tid til at indhøste erfaringer fra de igangsatte indsatser. Næstved Læs mere om Næstved Kommunes nye vision:

4 Borgere på offentlig forsørgelse i Næstved Kommune Det overordnede mål for den beskæftigelsesrettede indsats i Næstved Kommune er at understøtte, at så mange af kommunens borgere som muligt bliver selvforsørgende og dermed kommer væk fra offentlige forsørgelsesydelser. I januar 2011 var der i alt fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser inden for arbejdsmarkedsområdet (inkl. førtidspension) i Næstved Kommune. Dette er et fald på 0,5 pct. i forhold til antallet i januar Af nedenstående tabel fremgår antal og udvikling på de forskellige forsørgelsesydelser. Tabel 1: Oversigt over borgere tilknyttet Jobcenter Næstved Antal fuldtidspersoner Juni 2011 Andel Udvikling Juni 2010-Juni 2011 Næstved Østdanmark Forsikrede ,0% -1,0% 3,5% Ikke-forsikrede ,8% 5,4% 4,8% Match 1: Jobklar 713-1,8% -6,5% Match 2: Indsatsklar 666 0,2% 8,5% Match 3: Midlertidig passiv ,8% 22,2% Introduktionsydelse 73 0,7% 43,1% 22,1% Revalidering 142 1,4% -2,7% -13,1% Forrevalidering 6 0,1% 100% -7,6% Sygedagpengemodtagere ,6% -6,6% -9,4% Ledighedsydelse 296 2,8% 39,6% 7,8% Fleksjob 844 8,0% -2,0% -1,3% Førtidspension ,6% -1,6% -1,2% I alt (fuldtidspersoner) % 0,1% 0% Kilde: Jobindsats.dk 4 I figuren nedenfor er fordelingen af borgere på de forskellige forsørgelsesydelser (eksklusiv førtidspension) illustreret. Figur A: Borgere tilknyttet Jobcenter Næstved, juni 2011 Fleksjob Ledighedsydelse Forsikrede Sygedagpengemodtagere Forrevalidering Revalidering Introduktionsydelse Ikke-forsikrede Kilde: Jobindsats.dk

5 Arbejdsmarkedssituationen i Næstved Kommune Arbejdsstyrken I november 2010 var der personer i den erhvervsaktive alder (16-66 år) i Næstved Kommune, hvilket er et fald på 83 personer i forhold til november Af personerne i den erhvervsaktive alder stod personer til rådighed for arbejdsmarkedet i november 2010, svarende til en erhvervsfrekvens 1 på 72,6 pct. Det er et væsentligt fald i forhold til november 2009, hvor erhvervsfrekvensen var på 74,7 pct. Af nedenstående tabel og figur fremgår arbejdsmarkedsbalancen for Næstved Kommune samt befolkningens sammensætning på køn og alder. Tabel 2: Arbejdsmarkedsbalance Figur B: Befolkning (0-69 år), 1. juli 2011 Arbejdsmarkedsbalance år for Næstved Kommune (november 2010) Antal Befolkning Arbejdsstyrken Beskæftigede Uden for arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens 72,6 pct. Beskæftigelsesfrekvens 69,8 pct. Kilde: Jobindsats.dk Kilde: Danmarks statistik 5 Ledighed I august 2011 var der i alt ledige (inkl. aktiverede) i Næstved Kommune, svarende til en bruttoledighedsprocent på 5,7 - fordelt på 4,4 pct. for mænd og 6,0 pct. for kvinder. I august 2010 var bruttoledigheden også på 5,7 pct. Ses der på udviklingen for kønnene hver for sig, er der dog sket en markant udvikling, idet ledighedsprocenten for mænd er faldet fra 6,3 pct. i august 2010, mens den for kvinder er steget fra 5,1 pct. i august Til sammenligning var bruttoledighedsprocenten i Region Sjælland (eksklusiv hovedstaden) i august 2011 på 5,3 pct. hvilket svarer til niveauet i august Beskæftigede Som det fremgår af tabel 3, var der i november 2010 et større antal beskæftigede med bopæl i Næstved Kommune ( personer) end der var arbejdspladser i kommunen ( arbejdspladser). Der er altså en del af kommunens borgere, der pendler til andre kommuner for at arbejde. I november 2010 arbejdede godt en tredjedel af de beskæftigede borgere med bopæl i Næstved Kommune inden for området offentlig administration, undervisning og sundhed (35,6 pct.), mens knap en fjerdedel var beskæftiget med Handel og transport mv. (24,6 pct.). Omkring en tiendedel var beskæftiget inden for områderne Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed (10,2 pct.), Bygge og anlæg (8,0 pct.) og Erhvervsservice (8,1 pct.). 1 Erhvervsfrekvensen angiver arbejdsstyrkens andel af befolkningen i alderen år.

6 Fordelingen af arbejdspladser i kommunen er meget lig fordelingen af beskæftigede, dog med en noget større andel (6,6 procentpoint) arbejdspladser end beskæftigede inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed, og en lidt mindre andel inden for Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed samt Handel og transport mv.. Tabel 3: Beskæftigelses- og erhvervsstruktur i Næstved Kommune, november 2010 Beskæftigede Arbejdspladser Antal Andel Antal Andel Landbrug, skovbrug og fiskeri ,9% ,5% Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed ,2% ,0% Bygge og anlæg ,0% ,5% Handel og transport mv ,6% ,6% Information og kommunikation 774 2,0% 391 1,2% Finansiering og forsikring ,9% 793 2,5% Ejendomshandel og udlejning 545 1,4% 393 1,2% Erhvervsservice ,1% ,7% Offentlig administration, undervisning og sundhed ,6% ,2% Kultur, fritid og anden service ,8% ,0% Uoplyst aktivitet 196 0,5% 190 0,6% I alt % % Kilde: Danmarks Statistik 6 Uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet i Næstved Kommune er generelt lavt sammenlignet med situationen på landsplan og særligt sammenlignet med Region Hovedstaden & Sjælland, jf. tabel 4, som viser højest fuldførte uddannelse for befolkningen i alderen år. Også blandt de unge er uddannelsesniveauet i Næstved lavere end det er tilfældet i BRHS og på landsplan. Der har dog været en positiv udvikling i andelen af unge, der fortsat er i gang med en uddannelse, hvilket forhåbentlig kan medvirke til en højnelse af uddannelsesniveauet i Næstved Kommune på sigt. Af tabel 4 herunder fremgår befolkningens højest fuldførte uddannelse i november Tabel 4: Befolkningens (16-66 år) højest fuldførte uddannelse, november 2010 Andel i pct. Næstved BRHS* Landsplan Grundskole 31,9% 24,0% 28,7% Almengymnasiale uddannelser 4,3% 7,1% 6,5% Erhvervsgymnasiale uddannelser 2,2% 2,0% 2,4% Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 36,9% 26,8% 32,2% Korte videregående uddannelser 5,0% 4,3% 5,0% Mellemlange videregående uddannelser 13,3% 11,6% 12,8% Bachelor 0,7% 2,1% 1,8% Lange videregående uddannelser 3,3% 8,6% 7,0% Uddannelse uoplyst 2,4% 3,7% 3,5% Kilde: Jobindsats.dk * Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

7 Rammer for beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Næstved har som tidligere nævnt ansvaret for den aktive beskæftigelsesindsats for ledige og sygemeldte borgere i kommunen og dermed har Jobcentret en central opgave i forhold til at medvirke til at skabe et velfungerende arbejdsmarked, hvor arbejdskraftens kompetencer passer til arbejdsmarkedets behov. Arbejdsmarkedssituationen er naturligvis en afgørende faktor i forhold til tilrettelæggelsen af indsatsen i jobcentrene, og Jobcenter Næstved vil således holde sig opdateret i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet og løbende justere indsatsen herefter. Jobcentrets indsats i forhold til ledige og sygemeldte borgere skal varetages inden for de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer, og Jobcentret har således ikke helt frie hænder til at tilrettelægge indsatsen. Den lovgivningsmæssige ramme definerer hvilke målgrupper, der skal have en samtale eller et tilbud, hvornår, og hvor længe, og ligeledes hvilke målgrupper, der skal fritages for tilbud og/eller samtaler. Den økonomiske ramme vedrører tre hovedområder: forsørgelsesudgifter, aktiveringsudgifter samt lønudgifter til personale. For at sikre så lave udgifter til forsørgelse som muligt, har Jobcentret bl.a fokus på at reducere varigheden af borgernes forløb på offentlig forsørgelse. I forhold til aktiveringsudgifterne er der fokus på, inden for den budgetmæssige ramme, at opnå den bedst mulige relation mellem kvalitet, effektivitet og pris - både hvad angår intern og ekstern aktivering. Endelig skal Jobcentret overholde budgettet for lønudgifter til personale, hvilket har betydning for råderummet i fht. personalekapacitet. De mange faktorer med indflydelse på beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Næstved er illustreret i nedenstående figur. 7 Arbejdsmarkedet Nu og i fremtiden Lovgivning Ret og pligt Muligheder og begrænsninger Beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Næstved Næstved Kommunes vision Mærk Næstved Økonomi Forsørgelsesudgifter Aktiveringsudgifter Medarbejderressourcer Næstved Kommunes politikker og strategier (med relevans for beskæftigelsesområdet) Beskæftigelsespolitikken Medborgerskabspolitikken Uddannelsesstrategi Sundhedspolitikken Frivilligpolitikken Erhvervsstrategi

8 Ud over den tidligere nævnte vision Mærk Næstved og Næstved Kommunes Medborgerskabspolitik skal Næstved Kommunes Beskæftigelsespolitik, Uddannelsesstrategi, Sundhedspolitik, Frivilligpolitik og Erhvervsstrategi ligeledes indtænkes i forhold til indsatsen i Jobcenter Næstved. Det er vigtigt, at disse politikker og strategier tænkes ind i den daglige kommunale indsats. Dette forudsætter en høj grad af samarbejde på tværs af forvaltningerne. Jobcentrets samarbejdspartnere Jobcentret har det overordnede ansvar for kommunens beskæftigelsesindsats, men der er en række samarbejdspartnere, der på forskellig vis bidrager til den samlede indsats. Disse er illustreret i nedenstående figur. 8

9 Beskæftigelsespolitiske udfordringer Den nuværende og forventede fremtidige arbejdsmarkedssituation betyder, at der må sættes ind på flere områder i den beskæftigelsesrettede indsats. Der skal således tilrettelægges en beskæftigelsesindsats, som både sikrer en effektiv indsats her og nu og samtidig medvirker til at fremtidssikre arbejdsstyrken i Næstved Kommune. På kort sigt er der brug for en beskæftigelsesrettet indsats, som kan medvirke til at bringe så mange borgere som muligt i varig selvforsørgelse, og dermed også medvirke til at virksomhederne kan få den arbejdskraft de efterspørger. På lidt længere sigt betyder en kombination af demografisk udvikling og en forventet ændring i erhvervsstrukturen, at der vil opstå mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for bestemte områder, hvis ikke der foretages en generel opkvalificering af arbejdsstyrken. Det bliver derfor et vigtigt element i den beskæftigelsesrettede indsats at fremtidssikre arbejdsstyrken således at denne også i fremtiden vil matche behovet for arbejdskraft. I det følgende vil udfordringerne for beskæftigelsesindsatsen i Næstved Kommune blive uddybet. Udfordringer i forhold til de jobklare ledige Medvirke til at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger Forebygge langtidsledighed for alle grupper I forhold til at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger, er udfordringen for Jobcentret at medvirke til at sikre et effektivt match mellem de ledige jobs og de lediges kompetencer. I forbindelse med en så omfattende ændring af hele arbejdsmarkedet, som der er sket de seneste år, er der en øget risiko for, at nogle grupper rammes af langtidsledighed. Særligt udsatte er borgere med kvalifikationer, der ikke efterspørges på arbejdsmarkedet samt nyuddannede, som måske nok har kvalifikationer, men ikke erfaring. 9 I forhold til de nyuddannede består en særlig udfordring i at undgå, at hele årgange bliver sprunget over og derved overhalet af de efterfølgende års nyuddannede, som med friske kompetencer og ingen ledighedsanciennitet i bagagen, har bedre chancer for at få foden inden for på arbejdsmarkedet. For at sikre, at gruppen af nyuddannede også vil stå til rådighed for fremtidens arbejdsmarked, bliver det en vigtig beskæftigelsesopgave at medvirke til, at netop denne gruppe får en chance på arbejdsmarkedet. Udfordringer i forhold til de sygemeldte Forebygge langvarigt sygefravær og reduktion af arbejdsevne Passe på arbejdsstyrken Antallet af sygemeldte borgere er ikke så konjunkturfølsom som det er tilfældet for de ledige. Der er dog fortsat mange sygemeldte borgere, og herunder mange langvarigt sygemeldte. En særlig udfordring er, at en stor del er sygemeldte pga. stress og depression, ligesom mange unge er sygemeldte med psykiatriske lidelser såsom borderline og skizofreni. I takt med at virksomhederne er blevet presset af krisen har der desuden vist sig en meget kedelig tendens, nemlig at sygemeldte borgere bliver opsagt efter ganske kort tids sygdom. Hvis denne tendens fortsætter, må der forventes at komme en stigning i antal og varighed af sygedagpengesager. En fælles udfordring for både virksomhederne og jobcentret er at passe på arbejdsstyrken, således at så mange af kommunens borgere som muligt bevarer deres arbejdsevne.

10 Udfordringer i forhold til indsatsklare og midlertidig passive Sikre, at så mange borgere som muligt, står til rådighed for fremtidens arbejdsmarked Ifølge rapporten Globalisering, vækst og velfærd Østdanmarks udfordring 2 forventes der et mindre fald i antallet af personer i arbejdsstyrken (20-69 årige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet) frem mod 2020, og der vil således være lidt færre hænder til at udfylde de jobs, der vil være på fremtidens arbejdsmarked. Det er således en stor udfordring at undgå en stigning i antallet af personer, der permanent eller midlertidigt står uden for arbejdsstyrken. En anden problematik i forhold til at sikre, at så mange borgere som muligt står til rådighed for fremtidens arbejdsmarked, vedrører den gruppe af borgere, hvis primære udfordring er, at de vanskeligt kan honorere nogle af de grundlæggende krav, der stilles på de fleste arbejdspladser, som f.eks. at møde til tiden, arbejde effektivt og være fleksibel. Mange af disse borgere har formået at få fodfæste på arbejdsmarkedet under højkonjunkturen, hvor der var brug for alle hænder, og hvor der blev gjort en særlig indsats for at få alle med. I forbindelse med lavkonjunkturen har de imidlertid også været de mest udsatte og nogle af dem, der har stået først for tur. Mange er således enten blevet ledige eller sygemeldte igen. Udfordringer i forhold til kvalifikationer (på tværs af målgrupper) Medvirke til at den samlede arbejdsstyrke opkvalificeres Medvirke til at flere unge får en kompetencegivende uddannelse På sigt betyder en kombination af demografisk udvikling og en forventet ændring i erhvervsstrukturen, at der vil opstå mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for bestemte områder, hvis ikke der foretages en generel opkvalificering af arbejdsstyrken. Det bliver derfor et vigtigt element i den beskæftigelsesrettede indsats at fremtidssikre arbejdsstyrken således at denne også i fremtiden vil matche behovet for arbejdskraft. 10 Uanset at det ser ud til, at krisen så småt er ved at aftage, forventes det, at de ændringer i særligt efterspørgslen efter arbejdskraft, der er sket under krisen, vil have karakter af permanente ændringer i erhvervsstrukturen på fremtidens arbejdsmarked. Særligt forventes behovet for ufaglært arbejdskraft at falde markant, ligesom der kan forventes et fortsat fald i antallet af offentlige stillinger inden for forskellige områder. Tilsvarende forventes en øget efterspørgsel efter højt kvalificeret arbejdskraft. Kombinationen af en forholdsvis høj ledighed nu og en forventet mangel på kvalificeret arbejdskraft i fremtiden giver nogle væsentlige udfordringer i forhold til at få tilrettelagt en fremtidsorienteret beskæftigelsesindsats i kommunen. En sådan fremtidsorienteret beskæftigelsesindsats skal netop medvirke til, at så stor en andel af kommunens borgere som muligt, har kompetencer som matcher arbejdsmarkedets behov. Som nævnt tidligere, er uddannelsesniveauet i Næstved Kommune noget lavere end det er tilfældet i Region Sjælland samt på landsplan. Ud fra en beskæftigelsesmæssig betragtning er det en stor udfordring, at en stor del af de unge ikke har en kompetencegivende uddannelse, da denne netop må forventes at blive adgangsbilletten til fremtidens arbejdsmarked. Det har gentagne gange vist sig meget vanskeligt at forudsige konjunkturerne og dermed fremtidens behov for arbejdskraft. Man skal derfor være meget forsigtig med at anbefale de unge bestemte uddannelsesretninger med fremtidig beskæftigelsesgaranti. Med tanke på fremtidens arbejdskraftforsyning er det derfor en stor udfordring at medvirke til at flere unge bliver motiveret til at dyrke deres talent og udnytte deres potentiale gennem en kompetencegivende uddannelse, som ikke er målet i sig selv men midlet til fremtidig beskæftigelse. 2 Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Region Sjælland, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland samt Region Hovedstaden

11 Ministermål og mål for Jobcenter Næstved Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire mål for beskæftigelsesindsatsen i 2012, som er gældende for alle landets jobcentre. I overensstemmelse med ministerens udmelding har Jobcenter Næstved opstillet både konkrete niveauer og relative mål i forhold til de fire ministermål. Som udgangspunkt for fastlæggelse af målene har Jobcentret anvendt Beskæftigelsesregionens notat vedr. fastlæggelse af resultatniveauer for de fire ministermål i Næstved Kommune. Udover ministerens mål har Jobcenter Næstved valgt at opstille effektmål for selvforsørgelsesgraden for alle målgrupper. Effektmålene opstilles for at sikre et fokus på, at Jobcentrets indsats medvirker til den mest effektive vej til varig selvforsørgelse. Endelig opstilles der et mål om gennemførelse af virksomheds- og borgertilfredshedsundersøgelse i For at skabe et mere langsigtet fokus, og dermed bl.a. skabe bedre rammer for læring og forbedring af indsatserne har Jobcenter Næstved valgt at udarbejde en beskæftigelsesplan med et 2-årigt sigte. Der opstilles i det følgende derfor både mål for 2012 samt foreløbige mål for Målene for 2013 vil blive revideret i forbindelse med en revision af Beskæftigelsesplan medio I den forbindelse vil de relative mål for 2013 også blive fastsat i forhold til niveauet i december 2011, jf. figuren herunder. Der sættes mål for udviklingen fra 2010 til 2012 og til 2013 MÅL MÅL 2010 x 2011 x Mål fastsættes Mål justeres i forhold til 2011-tal 11 Opfølgning på målene vil blive foretaget løbende via tal fra Jobindsats.dk.

12 Mål 1: Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledigheden skal bekæmpes Ministermål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Mål 1 Resultatmål for Jobcenter Næstved (i forhold til mål 1): Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse skal begrænses til: personer i december 2012, svarende til et fald på 13,6 pct. fra december 2010 til december personer i december 2013, svarende til et fald på 22,9 pct. fra december 2010 til december 2013 Figur C: Arbejdskraftreserven fuldtidspersoner Næstved Kommune A-dagpenge Kontant- og starthjælp Mål 2012: Mål 2013: dec-09 feb-10 apr-10 jun-10 aug-10 okt-10 dec-10 feb-11 apr-11 jun-11 aug-11 okt-11 dec-11 feb-12 apr-12 jun-12 aug-12 okt-12 dec-12 feb-13 apr-13 jun-13 aug-13 okt-13 dec-13 Kilde: Jobindsats.dk

13 Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Ministermål: Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Mål 2 Resultatmål for Jobcenter Næstved (i forhold til mål 2): Tilgangen til permanente offentlige forsørgelsesordninger begrænses til: 315 personer i perioden januar 2012 til december 2012, svarende til niveauet i perioden januar 2010 til december personer i perioden januar 2013 til december 2013, svarende til et fald på 5 pct. i forhold til antallet i perioden fra januar 2010 til Figur D: Tilgang til permanente forsørgelsesydelser Næstved Kommune Førtidspension Fleksjob og Ledighedsydelse Mål 2012: 315 Mål 2013: jan-09-dec-09 mar-09 - feb-10 maj-09 - apr-10 juli-09 - jun-10 sep-09 - aug-10 nov-09 - okt-10 jan-10-dec-10 mar-10 - feb-11 maj-10 - apr-11 juli-10 - jun-11 sep-10 - aug-11 nov-10 - okt-11 jan-11 - dec-11 mar-11 - feb-12 maj-11 - apr-12 juli-11 - jun-12 sep-11 - aug-12 nov-11 - okt-12 jan-12 - dec-12 mar-12 - feb-13 maj-12 - apr-13 juli-12 - jun-13 sep-12 - aug-13 nov-12 - okt-13 jan-13 - dec-13 Kilde: Jobindsats.dk

14 Mål 3: Unge skal i uddannelse eller job Ministermål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Mål 3 Resultatmål for Jobcenter Næstved (i forhold til mål 3): Antallet af unge på offentlig forsørgelse begrænses til: personer i december 2012, svarende til et fald på 7,4 pct. fra december 2010 til december personer i december 2013, svarende til et fald på 14,4 pct. fra december 2010 til december 2013 Figur E: Unge på offentlig forsørgelse fuldtidspersoner Næstved Kommune Mål 2012: 1460 Mål 2013: Førtidspension Fleksjob/ledighedsydelse Sygedagpenge Revalidering/forrevalidering Starthjælp/introduktionsydelse Kontanthjælp A-dagpenge dec-09 mar-10 jun-10 sep-10 dec-10 mar-11 jun-11 sep-11 dec-11 mar-12 jun-12 sep-12 dec-12 mar-13 jun-13 sep-13 dec-13 Kilde: Jobindsats.dk

15 Mål 4: Flere indvandrere og efterkommere skal i job Ministermål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Mål 4 Resultatmål for Jobcenter Næstved (i forhold til mål 4): Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse, begrænses til: 845 personer i december 2012, svarende til et fald på 4,1 pct. fra december 2010 til december personer i december 2013, svarende til et fald på 8,1 pct. fra december 2010 til december 2013 Figur F: Ikke-vestlig indvandrere og efterkommere i job fuldtidspersoner Næstved Kommune Mål 2012: 845 Mål 2013: Førtidspension Ledighedsydelse 600 Fleksjob Sygedagpenge Introduktionsydelse Forrevalidering Revalidering Starthjælp 200 Kontanthjælp A-dagpenge dec-09 mar-10 jun-10 sep-10 dec-10 mar-11 jun-11 sep-11 dec-11 mar-12 jun-12 sep-12 dec-12 mar-13 jun-13 sep-13 dec-13 Kilde: Jobindsats.dk

16 Mål 5 og 6: Effektmål i forhold til selvforsørgelsesgrad Jobcentrets fornemste opgave er at medvirke til at så mange borgere som muligt kommer den mest effektive vej til varig selvforsørgelse. For at understøtte dette fokus har jobcentret, ud over ministermålene, valgt at opstille effektmål for selvforsørgelsesgraden for alle målgrupper. Mål 5 Mål for andelen der er selvforsørgende eller i SU-godkendt 1 uddannelse 3 og 6 mdr. efter påbegyndt forløb i Jobcentret Mål 3kv11-2kv13 Realiseret 4kv09-3kv mdr. efter 6 mdr. efter 3 mdr. efter 6 mdr. efter A-dagpenge 52% 60% 48,5% 58,9% Kontant- og starthjælp 30% 40% 25,8% 36,2% Sygedagpenge 55% 60% 51,6% 55,0% Introduktionsydelse 12% 14% 10,6% 12,8% Revalidering Ej mål Ej mål 3,6% 4,38% Ledighedsydelse Ej mål Ej mål 5,6% 5,9% Fleksjob 1% 4% 0,5% 2,3% 16 Mål 6 Mål for andelen der er selvforsørgende eller i SU-godkendt 1 uddannelse 3 og 6 mdr. efter et afsluttet forløb 1 i Jobcentret Mål 3kv11-2kv13 Realiseret 4kv09-3kv mdr. efter 6 mdr. efter 3 mdr. efter 6 mdr. efter A-dagpenge 65% 63% 56,7% 59,9% Kontant- og starthjælp 55% 50% 47,6% 46,5% Sygedagpenge 55% 54% 51,9% 50,7% Introduktionsydelse 35% 45% 32,1% 42,9% Revalidering 45% 43% 34,8% 39,9% Ledighedsydelse 2% 2% 1,1% 1,1% Fleksjob 8% 5% 7,3% 4,2% Det første mål skal understøtte et fokus på, at Jobcentret er effektive i forhold til at understøtte borgerne i at blive selvforsørgende, mens det andet mål skal understøtte fokus på at der skal være tale om varig selvforsørgelse. 3 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 4 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger

17 Mål 7 og 8: Tilfredshedsmåling blandt borgere og virksomheder Jobcenter Næstved ønsker at sætte fokus på brugernes (virksomheder og borgere) forventninger til og oplevelser med Jobcenter Næstved med henblik på løbende dialog og forbedringer af indsatser. Der opstilles derfor følgende to mål: Mål 7 Jobcenter Næstved vil årligt gennemføre en virksomhedstilfredshedsundersøgelse Mål 8 Jobcenter Næstved vil årligt gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelse 17

18 Sammenhængen mellem mål og målgrupper Jobcenter Næstved anser Beskæftigelsesministerens mål 1 og 2 som overordnede retningsgivende mål, hvor en styrket indsats i forhold til flere forskellige målgrupper i Jobcentret vil have en positiv indflydelse på opfyldelsen af disse mål. Beskæftigelsesministerens mål 3 har fokus på en bestemt målgruppe (de unge) og er derved et målgruppemål. En styrket indsats i forhold til denne målgruppe må således forventes også at have indflydelse på mål 1 og 2. Beskæftigelsesministerens mål 4 kan ligeledes betragtes som et målgruppemål (etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande), men da Næstved Kommune har vedtaget en Medborgerskabspolitik, ønsker Jobcenter Næstved ud fra en medborgerskabstankegang ikke at betragte indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande som en særskilt gruppe. Jobcenter Næstved vil tage udgangspunkt i den enkeltes behov og muligheder i stedet for i etniciteten. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande indgår naturligt i de øvrige målgrupper ud fra deres ydelsesbaggrund og tilknytning til arbejdsmarkedet, og indsatsen i forhold til dem vil afhænge af deres behov. Nytilkomne flygtninge under Integrationsloven vil dog fortsat blive henvist til særlig tilrettelagte introduktionsforløb med undervisning i det danske sprog og den danske kultur. 18 Mål 1: Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledigheden skal bekæmpes Fokus på at begrænse ledighedsperioden Målgrupper: Alle jobklare ledige Jobklare ledige fleksjobvisiterede Sygemeldte hvor arbejdsevnen ikke er truet Personer i revalideringsforløb (slut inden 3 mdr.) Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Fokus på at begrænse tilgangen til varige offentlige forsørgelsesydelser Målgrupper: Indsatsklare samt midlertidigt passive borgere på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Indsatsklare sygemeldte hvor arbejdsevnen er truet samt midlertidigt passive sygemeldte med alvorlig og længerevarende sygdom Indsatsklare samt midlertidigt passive fleksjobvisiterede Personer i revalideringsforløb (med mere end 3 måneder tilbage af forløbet) Unge under 30 år (Mål 3) indgår i ovenstående målgrupper. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (Mål 4) indgår i ovenstående målgrupper.

19 Jobcenter Næstved har en mission Jobcenter Næstved ønsker at imødekomme de forventede beskæftigelsesmæssige udfordringer, og har derfor fokus på at skabe en bedre sammenhæng mellem arbejdsmarkedets behov og arbejdsstyrkens ressourcer nu og i fremtiden. Det overordnede mål for Jobcenter Næstved er at sikre, at flest mulige borgere bliver selvforsørgende. Jobcentrets opgave bliver således at medvirke til, at kommunens borgere opnår en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Den mest effektive vej til varig selvforsørgelse Jobcentrets mission Den mest effektive vej til varig selvforsørgelse er omdrejningspunktet for den aktive beskæftigelsesindsats i Jobcenter Næstved. Hvad der er den mest effektive vej til varig selvforsørgelse varierer imidlertid fra person til person, idet det afhænger af hvilken udfordring, den enkelte står overfor under sin ledighedseller sygeperiode. Indsatsen i Jobcenter Næstved skal bære præg af sund fornuft og medmenneskelighed, ligesom indsatsen skal tilrettelægges ud fra den enkeltes potentiale og ressourcer med fokus på at opnå konkrete effekter, der forventes at have en positiv indflydelse på borgerens mulighed for at blive selvforsørgende. Nogle borgere har således behov for en indsats, der kan støtte dem i at blive mødestabile. Andre har behov for at vedligeholde eller udvikle deres kompetencer. Andre igen har brug for hjælp til at blive afklaret i forhold til, om de kan vende tilbage til deres job/branche eller om der skal findes en hel ny vej. Endelig er der nogle, der ikke har brug for Jobcentrets indsats, enten fordi de kan selv, eller fordi de har behov for en mere social eller sundhedsmæssig indsats, end hvad Jobcentret kan tilbyde. Disse forskellige behov vil Jobcenter Næstved tænke ind i tilrettelæggelsen af en differentieret indsats med fokus på effekter. 19

20 Tre pejlemærker angiver retningen Som retningsgivende for beskæftigelsesindsatsen i har Jobcenter Næstved valgt at opstille nedenstående tre pejlemærker. Det er Jobcentrets vurdering, at de tre pejlemærker kan medvirke til at skabe retning for indsatsen samt være grundtankegangen i det daglige arbejde. De tre pejlemærker er dermed med til at understøtte missionen Den mest effektive vej til varig selvforsørgelse. Arbejdsmarkedet som mål Mennesket som ressource Fælles ansvar for fremtiden Arbejdsmarkedet som mål Vi skaber resultater og medvirker til et velfungerende og rummeligt arbejdsmarked med flest muligt på selvforsørgelse nu og i fremtiden. Alle arbejdsmarkedsparate samt sygemeldte borgere skal sikres en realiserbar vej ud på eller tilbage til arbejdsmarkedet. Personer på kanten af arbejdsmarkedet skal sikres den nødvendige støtte og opkvalificering, der kan medføre, at de får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derved sikres det, at den enkelte borger ikke fastholdes på offentlig forsørgelse. Et særligt fokuspunkt i fht. arbejdsmarkedet som mål er uddannelse og opkvalificering. Jobcentret spiller en væsentlig rolle i fht. at motivere især unge til ordinær uddannelse, understøtte virksomhedernes muligheder for opkvalificering og endelig tilbyde opkvalificering til de ledige, hvor det vurderes at være den mest effektive vej til varig selvforsørgelse. 20 Ved at tænke arbejdsmarkedet som mål ønsker Jobcenter Næstved at sikre kvaliteten i de beskæftigelsesrettede indsatser samt at have fokus på arbejdsmarkedets behov nu og i fremtiden. Mennesket som ressource Vi anerkender forskellighed og sætter fokus på det enkelte menneskes muligheder frem for begrænsninger. Udgangspunktet for beskæftigelsesindsatsen er, at alle borgere kan bidrage med noget. Jobcenter Næstved ønsker derfor at sætte styrket fokus på den enkeltes potentiale og muligheder i forhold til at sikre den mest effektive vej til varig selvforsørgelse. En tidlig vurdering af borgernes potentiale og muligheder på arbejdsmarkedet og et større fokus på inddragelse af borgernes egne tanker og idéer skal medvirke til at styrke den enkeltes ansvarlighed og tro på egne evner. Jobcentret vil allerede i forbindelse med visitationssamtalen have fokus på, i hvilken grad den enkelte ledige eller sygemeldte borger kan gøre brug af egne ressourcer, netværk mv. i forhold til at bringe sig selv ud af offentlig forsørgelse og dermed i hvilken grad borgeren har behov for Jobcentrets støtte. De ledige og sygemeldte borgere, der har behov for en ekstra indsats for at bringe egne ressourcer i spil skal sikres en sammenhængende og målrettet indsats. Ved at tænke mennesket som ressource ønsker Jobcenter Næstved at styrke den enkeltes muligheder for at agere aktivt i eget liv. Derved opnår både de ledige og sygemeldte borgere en større tilfredshed med egen livssituation og med Jobcentrets indsats.

21 Fælles ansvar for fremtiden Vi yder en professionel, rettidig, relevant og sammenhængende service til kommunens borgere og virksomheder men vi kræver også en indsats fra deres side. Jobcentret kan ikke løse opgaverne alene. Der er behov for et tæt samarbejde med både den enkelte borger, virksomhederne, kommunens øvrige områder, a-kasserne, fagforeningerne, uddannelsesinstitutionerne, lægerne, frivillige organisationer mv. Samarbejdet skal tage udgangspunkt i det fælles formål, og det skal styrkes ud fra et ønske om at skabe større synergi-effekt til fordel for alle parter og ikke mindst til fordel for den enkelte borger og samfundet som helhed. Jobcenter Næstved vil aktivt tage initiativ til at styrke samarbejdet med relevante parter. Ved at tænke fælles ansvar for fremtiden ønsker Jobcenter Næstved dels at styrke den enkeltes ansvar for egen livssituation og dels at skabe synergi-effekt i kraft af tæt samarbejde med relevante parter, hvor alle bidrager til at skabe gode resultater til gavn for alle parter. 21

22 Jobcenter Næstveds Aktiveringsstrategi I det følgende præsenteres Jobcentrets overordnede retningslinjer og prioriteringer i aktiveringsindsatsen. Strategien er gældende for alle Jobcentrets målgrupper ud fra en filosofi om, at det er den enkeltes behov og ikke ydelsesbaggrund, der er afgørende for, hvilken indsats der skal tilrettelægges. Ved aktivering forstås alle Jobcentrets aktiviteter, der har til formål at medvirke til at fremme den enkeltes muligheder for at følge den mest effektive vej til varig selvforsørgelse. Aktiviteter i den forbindelse kan således være samtaler med borgerne, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktikker, løntilskud, mentor, sociale tilbud mv. De forskellige indsatser er illustreret i figuren herunder. Hvilke indsatser der bringes i anvendelse, hvornår og hvordan afhænger dels af de politiske prioriteringer, lovgivningens muligheder samt af den enkeltes situation. Individuelle jobsamtaler Løntilskud Virksomhedspraktik Vejledning Afklaring Jobrotation Opkvalificering Danskundervisning Læse og skrivetest Revalidering Sociale tilbud Kurser Mentor Kampagner 22 I det følgende præsenteres de politiske vedtagne retningslinjer for aktiveringsindsatsen i Næstved Kommune. Indsatsen skal være rettet mod arbejdsmarkedet - Arbejdsmarkedet skal være omdrejningspunktet for indsatsen - For unge uden uddannelse skal indsatsen målrettes mod ordinær uddannelse - Indsatsen skal tilrettelægges så virkelighedsnært som muligt - Den virksomhedsvendte indsats prioriteres højt, der hvor det gør en forskel - Indsatsen skal medvirke til fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet Indsatsen skal have et formål - Der skal altid være et formål med at aktivere - Ingen må fastholdes i aktivering for aktiveringens skyld - Indsatsen skal som udgangspunkt give mening for den enkelte - Den enkelte skal udfordres og flyttes gennem indsatsen - Det skal altid gøre en positiv forskel at aktivere - Indsatsen skal bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelse

23 Indsatsen skal bringe borgernes kompetencer i spil - Hensynet til vedligeholdelse og udbygning af kompetencer vægter højt i indsatsen - Der skal kun anvendes praktik/løntilskud inden for eget fag, hvis det vurderes at medvirke til at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet - Indsatsen må ikke være konkurrenceforvridende - Indsatsen kan medvirke til løsning af opgaver, der ellers ikke ville være blevet lavet Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte borger - Indsatsen skal tilrettelægges med udgangspunkt i en individuel, faglig vurdering - Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og ressourcer - Indsatsen skal tilrettelægges i dialog med borgeren - Jobcentret skal kende og acceptere grænserne for aktiveringsindsatsen. Hvis borgeren er et sted i livet, hvor det er en mere social indsats, der er behov for, skal der ikke nødvendigvis sættes ind med en beskæftigelsesrettet indsats. - Tilsvarende skal Jobcentret være opmærksom på, at der er tilfælde hvor aktivering, f.eks. pga. alvorlig sygdom, hverken er meningsfuld for den enkelte eller samfundet. - Omvendt skal der være fokus på, at i nogle børnefamilier kan det at forældrene kommer i job, medvirke til at flytte hele familien, og gøre at børnene måske bryder den sociale arv Indsatsen skal prioriteres - Ressourcerne og midlerne skal anvendes, der hvor det har den største effekt - Dem der kan selv, skal selv - Dem der har brug for hjælp, skal hjælpes (hjælp til selvhjælp) - Indsatsen i forhold til ny-uddannede skal prioriteres højt - En indsats, der vurderes at kunne gøre en forskel for en hel familie, skal prioriteres højt - Der skal som udgangspunkt investeres, hvis der er direkte jobsigte 23 Indsatsen skal løbende udvikles - Indsatsen skal bygge på egen og andres viden og erfaringer om det der virker - Der skal løbende udvikles i forhold til de metoder, der anvendes i indsatsen - Nytænkning og innovation skal sikre, at Jobcentret er på forkant med udviklingen Indsatsen skal ske i tæt samarbejde med relevante aktører - Indsatsen skal tilrettelægges så kommunens samlede ressourcer anvendes mest optimalt - Kvalitet og samarbejde er nøgleord - Der skal være en tæt dialog og klar forventningsafstemning mellem de involverede aktører

24 Andre Aktører og Eksterne/Interne leverandører Beskæftigelseslovgivningen indeholder mulighed for, at Jobcenteret kan overlade dele af eller hele udførelsen af beskæftigelsesindsatsen i forhold til samtlige målgrupper i Jobcentret til såkaldte Andre Aktører samt Eksterne og Interne Leverandører. Disse aktører/leverandører er derved medspillere i Jobcentrets beskæftigelsesindsats over for udvalgte målgrupper. Selv om beskæftigelsesindsatsen overlades til Andre Aktører eller Eksterne/Interne Leverandører, er det fortsat Jobcentret, der har det overordnede ansvar for indsatsen, og uanset om indsatsen varetages af Jobcentret selv eller af aktører/leverandører, er Beskæftigelsesplanens mål og strategier retningsgivende for indsatserne. Jobcenter Næstved har fokus på at sikre den mest optimale anvendelse af såvel Anden Aktør som Eksterne og Interne Leverandører. Udgangspunktet er en vurdering af, hvilke opgaver, Jobcentret og de Interne Leverandører på området (Susågården og RevaCenter Nord) bedst selv kan varetage, og hvilke opgaver der skal udlægges til henholdsvis Anden Aktør og Ekstern Leverandør. I forhold til visse målgrupper er der dog et lovkrav om anvendelse af Anden Aktører. For at sikre den mest optimale anvendelse samt et godt samarbejde med aktører/leverandører vil Jobcentret have fokus på løbende dialog samt opfølgning på resultater. 24 Andre Aktører kan defineres som private virksomheder, uddannelsesinstitutioner, konsulentfirmaer m.fl., der har fået en rammeaftale via et statsligt rammeudbud, og derved i en aftalt periode varetager hele beskæftigelsesindsatsen (det vil sige både kontakt- og aktiveringsforløb) for en afgrænset målgruppe. Eksterne Leverandører kan defineres som private/offentlige virksomheder, uddannelsesinstitutioner, konsulentfirmaer m.fl., som Jobcentret på baggrund af egen udbudsrunde vælger at samarbejde med, hvis det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til en konkret målgruppe eller i forhold til etablering af et særligt forløb. Interne Leverandører kan defineres som kommunens egne virksomheder/institutioner, hvor Jobcentret uden en udbudsrunde ud fra definerede behov vælger at etablere et konkret samarbejde i forhold til specifikke målgrupper. Der udarbejdes i Jobcenter Næstved ligeledes kontrakter med de Interne Leverandører.

25 Jobcenter Næstveds har to planer I forhold til implementeringen af Beskæftigelsesplanen har Jobcenter Næstved siden 2009 udarbejdet og løbende videreudviklet en Indsatsplan, der gør det muligt at revidere indsatsen i løbet af året, hvis arbejdsmarkedssituationen ændrer sig, eller hvis erfaringen med de konkrete indsatser nødvendiggør et skifte i indsatsen. Løbende ændringer på beskæftigelsesområdet er et grundvilkår for jobcentrene, og der er således behov for løbende at kunne justere indsatserne i forhold til strategierne. Beskæftigelsesplan vil således blive fulgt op af en Indsatsplan med fokus på at fastlægge og beskrive de konkrete indsatser i forhold til de forskellige målgrupper, der skal medvirke til at understøtte Beskæftigelsesplanens mål og strategier. Indsatsplanen er således en udmøntningsplan for Beskæftigelsesplanen. Indsatsplanen er et internt arbejdsdokument til ledelse og medarbejdere i Jobcentret. Indsatsplanen udarbejdes gennem seriøse og konstruktive drøftelser i de enkelte teams i Jobcentret, hvor teamets faglighed og viden om deres målgruppe og om det der virker for netop denne, er i fokus. De enkelte teams drøfter ud fra en forandringsteori-tankegang bl.a. effekter, indsatser/aktiviteter og laver handlingsplaner for disse. Indsatsplanen er således tænkt som et dynamisk dokument, der skal medvirke til at sikre systematisk rum til faglige refleksioner og drøftelser om det vi gør og hvordan det virker og i sidste ende til at sikre de bedst mulige resultater for Jobcenter Næstved. Næstved Kommune har som nævnt valgt at sætte fokus på innovation og effektiviseringer for at sikre en fortsat udvikling af kommunen i en tid med store udfordringer og pres på velfærdssamfundet, og Indsatsplanen skal medvirke til at understøtte en fortsat udvikling af den beskæftigelsesrettede indsats i kommunen. Der vil således i forbindelse med processen omkring Indsatsplanen løbende være fokus på innovation og effektivisering for at sikre den bedste indsats under de givne rammer. I nedenstående figur er sammenhængen mellem Beskæftigelsesplanens overordnede politiske mål og strategier og Indsatsplanens mere konkrete beskrivelser af indsatser og aktiviteter illustreret. 25 Beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskæftigelsesplan Jobcenter Næstveds mål Strategier for indsatsen Rammer Karakteristika for målgruppen Indsatser og aktiviteter for at nå effekterne Indsatsplan 2012 Effekter for at nå resultaterne Resultater for den enkelte målgruppe Mission: Den mest effektive vej til varig selvforsørgelse I Næstved Kommunes Aktiveringsstrategi fremgår det bl.a. at indsatsen i Jobcentret skal prioriteres, at ressourcerne og midlerne skal anvendes, der hvor det har den største effekt, samt at indsatsen løbende skal udvikles ud fra viden og erfaringer om det der virker. Indsatsplanen skal medvirke til at understøtte dette.

26 Et visuelt overblik Overordnet mål for beskæftigelsesindsatsen Selvforsørgelse gennem beskæftigelse Arbejdsmarkedet Økonomi Lovgivning Kommunens politikker og strategier Rammer for beskæftigelsesindsatsen Næstved Kommunes vision Centralt udmeldte mål / indsatsområder Mål 1: Arbejdskraftreserven Den mest effektive vej til varig beskæftigelse Arbejdsmarkedet som mål Mennesket som ressource Fælles ansvar for fremtiden Beskæftigelsesministerens mål for 2012 Mål 2: Permanente offentlige forsørgelsesordninger Mærk Næstved Mål 3: Unge Mål 4: Nydanskere fra ikke-vestlige lande Jobcenter Næstveds effektmål i forhold til selvforsørgelsesgrad Brugernes tilfredshed med Jobcenter Næstved Jobcenter Næstveds mission Pejlemærker for indsatsen Jobcentrets resultatmål Jobcentrets effektmål Brugernes tilfredshed 26 Strategi for anvendelse af og samarbejde med Anden Aktør og Ekstern/Intern Leverandør Kvalitet og samarbejde som nøgleord til at skabe effektive indsatser Jobcenter Næstveds Aktiveringsstrategi Indsatsen skal være rettet mod arbejdsmarkedet Indsatsen skal have et formål Indsatsen skal bringe borgernes kompetencer i spil Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte borger Indsatsen skal prioriteres Indsatsen skal løbende udvikles Indsatsen skal ske i tæt samarbejde med relevante aktører Jobcenter Næstveds Aktiveringsstrategi Jobcenter Næstveds Indsatsplan

27 Budget/Økonomi 2012 Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2011 Budget 2012 mio. kr. * mio. kr. * Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering Udgifter (konto , gruppering ) 75,914 73,116 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp Udgifter (konto samt ) 100,7 168,119 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Udgifter (konto ) 116,3 82,966 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Revalidering Udgifter (konto ) 46,6 31,493 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs) Udgifter (konto ) 172,8 178,993 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Sygedagpenge Udgifter (konto ) 198,8 191,524 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Mentorordning Udgifter (konto og 017) 0,17 5, Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 14,6 15,926 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Dagpenge i aktive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 19,912 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 126,2 136,637 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Dagpenge ved ikke-rettidig aktivering, 100 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (gruppering ) 0 13,596 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Uddannelsesydelse, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 0 0 Antal helårspersoner Enhedsomkostning xx

28 Forsikrede ledige m.v. Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere Udgifter (konto , gruppering ) 38,6 27,294 Antal helårspersoner 315 Enhedsomkostning Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere Udgifter (konto , gruppering 106) 10,1 30,310 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Udgifter (konto , gruppering ) 6,0 0,450 Antal helårspersoner 82 Enhedsomkostning Xx Jobrotation Udgifter (konto , gruppering ) 0 0,500 Antal helårspersoner Enhedsomkostning xx Xx Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige ** Driftsudgifter (konto , gruppering 005) 0,7 0,600 Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede Driftsudgifter (konto , gruppering 006) 0,3 0,500 Personlig assistance til handicappede Udgifter (konto , gruppering ) 5,4 4,500 Antal helårspersoner Enhedsomkostning xx 28 Hovedkonto 6. Administration mv. Budget 2011 Budget 2012 mio. kr. * mio. kr. * Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Udgifter (konto ) 44,15 45,84 LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats * Opgørelsen skal omfatte udgifter og indtægter (dranst 1), men skal være før refusion (dranst 2). Fx hvis en kommune budgetterer at afholde udgifter for 2 mio. kr. og at have indtægter for 0,1 mio. kr. på en ordning, hvor der gives 50 pct. i refusion. Da oplyses ovenfor et budget på 1,9 mio. kr. ** For dagpenge og befordringsgodtgørelse er det således alene kommunens medfinansieringsbidrag, der skal fremgå, og ikke a-kassens/statens bruttoudgift.