BENCHMARKANALYSE 2014 Et internationalt perspektiv på erhvervsudvikling i Region Sjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BENCHMARKANALYSE 2014 Et internationalt perspektiv på erhvervsudvikling i Region Sjælland"

Transkript

1 BENCHMARKANALYSE 2014 Et internationalt perspektiv på erhvervsudvikling i Region Sjælland Sleg svig- Hols ten is la Ca - e s-d Pa ord N Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland

2 FORORD Som grundlag for den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi er Center for Vækst- Analyse i samarbejde med Regional Udvikling i gang med et større analyseprojekt, der skal beskrive den regionale udvikling i Region Sjælland. Denne analyserapport, Benchmarkanalyse - et internationalt perspektiv på erhvervsudvikling i Region Sjælland, er den tredje af tre analyser, som sammen skal danne et faktabaseret grundlag for den kommende strategi. Analysen udgør sammen med de to grundlagsanalyser Erhverv, vækst og beskæftigelse i Region Sjælland og Demografi, Bosætning, Mobilitet & Uddannelse et analytisk grundlag, der kan danne ramme for politiske prioriteringer og give inspiration til konkrete indsatser i den kommende strategiperiode. Analysen består af tre delanalyser. Den første delanalyse beskriver den økonomiske udvikling i den tyske delstat Slesvig-Holsten og analyserer resultater og effekter af den regionale erhvervsudviklingsstrategi. På denne baggrund vurderes det, hvilke tiltag, der har været mest effektfulde, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser. Den anden delanalyse beskriver det tværregionale samarbejde mellem Slesvig-Holsten og Hamborg, herunder hvilke konkrete indsatser man samarbejder om, og hvilke resultater og effekter samarbejdet har skabt. Den tredje delanalyse beskriver udviklingen i den franske region Nord-Pas-de-Calais, og hvordan udviklingen har været påvirket af tunnelbyggeriet mellem Frankrig og England i 1980 erne og 90 erne. På denne baggrund drages der paralleller til hvordan og hvilken betydning Femern Bælt forbindelsen også på længere sigt kan få for Region Sjælland. Delstaten Slesvig-Holsten er udvalgt fordi denne ligesom Region Sjælland er nabo til en storby, og fordi der allerede er flere tråde, der forbinder de to regioner, dels økonomisk, dels i form af konkrete samarbejdsprojekter. Slesvig-Holsten deler derudover en række udfordringer, som for eksempel lav eksportandel og lavt innovationsniveau, med Region Sjælland. Den franske region Nord-Pas-de-Calais er udvalgt, da denne er et eksempel på en region, som har oplevet betydelige infrastrukturinvesteringer og som befinder sig i et grænseområde mellem London, Bruxelles og Paris. Analysen giver elementer af svar på følgende tre spørgsmål: Hvordan kan der bidrages til at skabe mere vækst og nye job i Region Sjælland? Hvordan kan samarbejde med Hovedstadsregionen bidrage til at øge væksten i begge regioner? Hvad vil store infrastrukturinvesteringer, som Femern-Bælt forbindelsen, betyde for erhvervsudviklingen på længere sigt? Side 2

3 INDHOLD Forord... 2 Indhold... 3 Hovedkonklusioner for Slesvig-Holsten... 4 Hovedkonklusioner for Nord-Pas-De-Calais... 5 Overblik: Slesvig-Holsten... 7 Overblik: Nord-pas-de-calais Regional udvikling i Slesvig-Holsten Den økonomiske udvikling Den regionale erhvervsudviklingsstrategi Midtvejsevaluering Inspirationsprojekter Samordning mellem delstaterne Hamborg og Slesvig-Holsten Metropolregion Hamburg Metropolregionernes funktioner Statistisk overblik over samspillet mellem de to regioner Regional udikling i Nord-Pas-de-Calais: Nord-Pas-de-Calais under opførelsen af the Eurotunnel Udnyttelse af anlægsinvesteringen Forberedelse til arbejdsmarkedsintegration Nord-Pas-de-Calais efter opførelsen af the Eurotunnel Økonomisk udvikling i Nord-Pas-de-Calais Integration af de to landes arbejdsmarked Calais og Cité Europe Lille og Euralille Logistikcenteret i Nord-Pas-de-Calais Bilag Side 3

4 HOVEDKONKLUSIONER FOR SLESVIG-HOLSTEN UDVIKLING, STRATEGI, PROJEKTER OG SAMARBEJDE I EN LIGNENDE REGION Region Sjælland og Slesvig-Holsten deler en række udfordringer som for eksempel lav eksportandel, mange små og mellemstore virksomheder, stor andel servicevirksomheder, lavere industriandel og fraflytning fra yderområder. Den økonomiske udvikling i Slesvig-Holsten har været mere positiv end udviklingen i Region Sjælland de senere år. Beskæftigelsen er øget, arbejdsløsheden er faldet og Slesvig-Holsten har haft stigende indbyggertal. Den økonomiske udvikling i den tyske delstat hænger i høj grad sammen med at den tyske økonomi generelt har klaret sig bedre igennem krisen end den danske. På trods af dette er arbejdsløsheden dog fortsat højere i Slesvig-Holsten end i Region Sjælland, selvom forskellen er reduceret kraftigt. Det er især områderne omkring Hamborg, som har oplevet den stærkeste vækst ligesom området langs korridoren mod Danmark og Femern Bælt samt områderne ved den dansk grænse Nordfriesland og Slesvig-Flensburg har oplevet vækst. Den regionale erhvervsudviklingsstrategi har i højere grad fokus på vækstdrivere end vækstbrancher. Der arbejdes ud fra fire strategiske målsætninger for erhvervsudviklingen, som også er omdrejningspunktet for uddeling af regionale, nationale og europæiske erhvervsudviklingsmidler. En stor del af de operationelle programmer i erhvervsudviklingsstrategien er programmer, der giver virksomhederne mulighed for at opnå finansiering til deres udviklings- eller investeringsprojekter og som forbedrer små og mellemstore virksomheders adgang til risikovillig kapital. En evaluering af erhvervsudviklingsstrategien viser at særligt disse programmer har stor effekt i form af nye arbejdspladser i Slesvig-Holsten. Region Sjælland og Slesvig-Holsten har på en række områder det samme forhold til deres umiddelbare storby hvad angår pendling og funktionel økonomi. I Tyskland er der en længere historie for institutionelt samarbejde mellem metropoler og opland, kaldet Metropolregioner. Samarbejdsformen er fastsat igennem forbundslov, og kombinerer både regeringsstyreformer samt netværksstyring, der har et væsentligt frivilligt element. Metropolregionerne har bl.a. til opgave at skabe netværk mellem metropolbyer og områder inden for deres opland, skabe samarbejde inden for infrastruktur, udbrede international markedsføring, forbedre internationale og europæiske forbindelser samt at arbejde for bedre miljøstandarder. Udover det formelle samarbejde igennem Metropolregionen samarbejder Hamborg og Selvsvig-Holsten om en lang række erhvervsudviklingsinitiativer på tværs af organisationer, bl.a. inden for klyngepolitik. Side 4

5 Perspektiver for Region Sjælland fra Slesvig- Holsten Sammenligningen af Slesvig-Holsten og Region Sjælland viser, at oplandsregioner i høj grad er afhængige af den generelle nationale, økonomiske og industrielle udvikling. I Slesvig-Holsten har den beskæftigelsesmæssige udvikling fuldt den generelle tyske udvikling, ligesom beskæftigelsesudviklingen i Region Sjælland i store træk også har fuldt Danmarks generelle udvikling, hvilket også er beskrevet i Grundlagsanalyse 1. Dette giver en indikation på, at Region Sjælland er meget afhængig af både de generelle konjunkturer i Danmark samt nationale initiativer og en national politik, der støtter op om den type erhverv, der findes i Region Sjælland. Kilde: Center for VækstAnalyse (2013) Grundlagsanalyse 1: Erhverv, Vækst og Beskæftigelse I et vist omfang kan erfaringerne fra Slesvig-Holsten bruges som et billede på, hvordan udviklingen vil gå i Region Sjælland i en kommende højkonjunktur. Sammenligningen af Slesvig-Holsten og Region Sjælland viser, at det særligt er i områderne tæt på metropolerne og i korridorområderne, at der opstår beskæftigelsesvækst. I en eventuel kommende højkonjunktur kan man således forvente et lignende vækstscenarie i Region Sjælland. Men allerede i dag er der tegn på en lignende udvikling i regionen, særligt omkring hovedstadsområdet og omkring de infrastrukturelle korridorer, der er beskrevet i Grundlagsanalyse 2. Kilde: Center for VækstAnalyse (2014) Grundlagsanalyse 2: Demografi, Bosætning, Mobilitet og Uddannelse Erfaringerne fra Slesvig-Holsten viser, at det er muligt at bygge en sammenhængende regional erhvervsfremmeindsats op omkring vækstdrivere fremfor vækstbrancher. I Slesvig-Holstein har man bl.a. fokuseret på uddannelse, innovation, iværksætteri og kapital som bærende elementer i erhvervsudviklingsstrategien. Fokus på vækstdrivere udelukker dog ikke, at man f.eks. under en innovationsindsats kan støtte lovende klyngeinitiativer. Erfaringerne fra Slesvig-Holsten viser, at den type initiativer, der har haft stor beskæftigelsesmæssig effekt i regionen, er initiativer, hvor der medfølger finansiering eller kapital til virksomhederne. Disse effektfulde initiativer har endvidere koncentreret sig som en styrkelse af konkurrenceevnen i eksisterende virksomheder samt udviklingen af nye virksomheder. Derimod har udgifter til bl.a. viden, innovation og infrastruktur været mindre kosteffektive i henhold til beskæftigelseseffekter på kort sigt. Erfaringerne indikerer derfor, at hvis man i Region Sjælland ønsker at vise effekter af erhvervsfremmeindsatsen på kort sigt, så er projekter, hvor der medfølger finansiering til nye og eksisterende virksomheder, en fordelagtig mulighed. Erfaringen fra samarbejdet mellem storbyen Hamborg og oplandet i Slesvig-Holsten viser, at det er muligt at integrere det politiske og administrative niveau i en funktionel økonomisk region på en lang række flere felter end det er tilfældet i Østdanmark i dag. Dette gælder bl.a. indenfor infrastruktur, international markedsføring, internationale forbindelser og miljøstandarder. Erfaringen er derudover, at det er den statslige ramme for metropolregionerne, der for alvor får de enkelte oplandsområder til at forholde sig til den geografiske helhed. Side 5

6 HOVEDKONKLUSIONER FOR NORD-PAS-DE-CALAIS BETYDNINGEN AF ET STORT INFRASTRUKTURPROJEKT- EUROTUNNELEN Eurotunnelen har ikke for alvor kunnet lede til høj økonomisk vækst i hele Nord-Pasde-Calais. Selvom der har været moderat økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst fra tunnelens færdiggørelse og frem, så har denne vækst været mindre end i resten af Vesteuropa. Byerne Calais og Lille, som har stop på jernbaneforbindelsen, har dog opnået betydelig beskæftigelsesvækst. Med aktivt politisk arbejde fra millionbyen Lille, lykkedes det at ændre nationale franske planer, således at Lille blev et togknudepunkt i Nordfrankrig. Sammen med udviklingen af en ny bydel, er det i Lille lykkedes at bruge denne funktion til at skabe betydelig beskæftigelsesmæssig vækst, særligt i videnintensive serviceerhverv, der ofte koncentrerer sig i storbyer. I byen Calais, der ligger lige ved Eurotunnelen, har man kunnet udnytte forskellen i prisniveau mellem England og Frankrig. Dette har ledet til betydelig vækst i turisme- og detailhandelbeskæftigelsen. Samlet estimerer man, at der er skabt ekstra job i Calais, som et resultat af den faste forbindelse. Tunnelen har ikke ført til et integreret arbejdsmarked mellem de to sider af Eurotunneen. Årsagen hertil er både dårlige lokale transportforbindelser imellem de to tilstødende sider, samt kulturelle, sprogmæssige og administrative barrierer. En række af disse barrierer vil dog blive mindre i forholdet mellem Region Sjælland og Selesvig- Holsten. Eurotunnelen har været en medvirkende faktor til at Nord-Pas-de-Calais har udviklet sig til et større logistikcentrum, og der er skabt en betydelig beskæftigelsesvækst i transportsektoren. Med placeringen centralt i Europa, mellem flere meget store metropoler, og med god adgang til både jernbane-, luft-, sø- og vejtransport, har særligt området omkring millionbyen Lille kunnet tiltrække og udvikle en logistikklynge. På højdepunktet af byggeaktiviteten i forbindelse med Eurotunnelen var omkring beskæftiget på den franske side af Eurotunnel-byggeriet. 84 procent af de beskæftigede kom fra Nord-Pas-de-Calais-regionen. Det lykkedes dermed at drage relativ stor regional beskæftigelsesmæssig nytte af selve byggeriet, bl.a. ved at gennemføre en række regionale initiativer til koordinering og kompetenceudvikling. Det er ikke lykkedes i Nord-Pas-de-Calais at skabe permanent vækst i byggeerhvervene som følge af Eurotunnelens anlægsprojekt. På trods af, at der blev anvendt avanceret teknologi under byggeprocessen, så blev lokale virksomheder først og fremmest inddraget i mindre specialiserede opgaver. Side 6

7 Perspektiver for Region Sjælland Erfaringerne fra Nord-Pas-de-Calais viser, at det er muligt at få en positiv indflydelse på den regionale beskæftigelse på kort sigt som følge af tunnelbyggeriet. Nord-Pasde-Calais havde som udgangspunkt en høj ledighed, hvilket betød, at der var et større rekrutteringsgrundlag. Tilsvarende har man på Lolland-Falster en relativ høj ledighed. Herudover giver erfaringerne Nord-Pas-de-Calais en indikation på at tre specifikke initiativer kan understøtte en regional gevinst ved anlægsbyggerierne i Region Sjælland, værende (1)opkvalificering af lokale anlægskompetencer, (2)netværksskabelse imellem regionale bygge- og anlægsvirksomheder, (3) samt en gennemgribende regional koordinering af lokalt udbud og efterspørgsel på arbejdskraft. Erfaringerne fra Nord-Pas-de-Calais viser ligeledes, at det kan være vanskeligt at opnå længerevarende effekter af byggeriet i byggesektoren på trods af, at der anvendes avanceret teknologi på byggepladserne. En afgørende præmis for dette kan være, at lokale anlægsvirksomheder ofte bruges til relativt simple opgaver i større anlægsprojekter. Dette giver en indikation på, at det på længere sigt er afgørende, at Region Sjællands virksomheder deltager i opgaver med et stort innovationspotentiale, hvis man skal kunne udnytte de kommende anlægsinvesteringer i regionen. Region Sjælland har en stor gruppe af lokalt orienterede bygge- og håndværksvirksomheder, men også flere avancerede anlægsproducenter og producenter af specialkomponenter, som er beskrevet nærmere i Grundlagsanalyse 1. Det kan således være afgørende, at få begge type virksomheder involveret i tunnelbyggeriet. Kilde: Center for VækstAnalyse (2013) Grundlagsanalyse 1: Erhverv, Vækst og Beskæftigelse Erfaringerne fra Nord-Pas-de-Calais viser, at placeringerne af stationer på jernbanelinjer kan få afgørende betydning for, hvilke områder, der på længere sigt opnår erhvervsmæssige gevinster ved nye, infrastrukturelle anlægsinvesteringer. Placeringen af stoppesteder i Region Sjælland, både i forhold til Syd-linjen i retning mod Femern Bælt, samt i forhold til Timemodellen mod Vestdanmark, kan få afgørende betydning for, hvor det vil være muligt at udvikle særlige typer af erhverv, f.eks. højproduktive serviceerhverv eller turismeerhverv. Nye infrastrukturelle anlægsinvesteringer kan omlægge virksomheders transportmønstre. Erfaringer fra Nord-Pas-de-Calais viser, at de regionale konsekvenser af dette først og fremmest ser ud til at berøre transport- og logistiksektoren. I Region Sjælland har der i det senere år allerede været en udbygning af logistikcentraler i områderne omkring Greve, Køge og Ringsted, hvilket også har medført beskæftigelsesvækst, der er beskrevet i Grundlagsanalyse 1. Det er muligt, at denne udbygning kan forsætte i Region Sjælland, hvor der er plads til logistikcentraler. Denne udbygning kan blive forstærket af de ændrede transportmønstre, som den faste Femern-Bælt forbindelse vil medføre. Erfaringerne fra Nord-Pas-de-Calais indikerer, at følgende initiativer kan være med til at fremme udviklingen i logistik- og transportsektoren, værende (1)udviklingen af multimodale platforme såsom havne, lufthavne, og kombiterminaler, (2)understøttelse af samarbejds- og eller klyngeorganisationer samt (3)branchespecifik kompetenceudvikling. Side 7

8 OVERBLIK: SLESVIG-HOLSTEN Delstaten har ca. 3 mio. indbyggere og består af 15 administrative distrikter, heraf 4 byer som er selvstændige distrikter, hvor Kiel er den største med ca indbyggere og som også er delstatens administrative og politiske hovedstad. De resterende 11 distrikter varierer størrelsesmæssigt mellem og indbyggere. Slesvig-Holsten opdelt i administrative distrikter Slesvig-Holsten er befolkningsmæssigt mere end 3 gange større end Region Sjælland. Den største by Kiel har ca indbyggere mens Region Sjælland største by Roskilde har knap , og Kiel er dermed ca. 5 gange større end Roskilde. Størrelsesforholdene er nogle ganske andre i Slesvig-Holsten end i Region Sjælland, ligesom Tyskland er væsentligt større end Danmark. Det har også en betydning i forhold til den regionale udvikling, da det tyske hjemmemarked er væsentligt større end det danske. Side 8

9 Et andet væsentligt forhold der adskiller Slesvig-Holsten fra Region Sjælland er størrelsesforholdet mellem Slesvig-Holsten og Hamborg. Hamborg er med sine knap 1,8 mio. indbyggere befolkningsmæssigt mindre end Slesvig-Holsten, mens Hovedstadsregionen er større end Region Sjælland. Dette har en betydning i magtforholdet imellem de to regioner Slesvig-Holsten og Hamborg, som er anderledes end forholdet mellem Region Sjælland og Hovedstaden. Befolkning og befolkningsudvikling i Slesvig-Holsten ( ) Område Schleswig-Holstein Delstat ,2% Flensburg Kreisfreie Stadt ,8% Kiel, Landeshauptstadt Kreisfreie Stadt ,5% Lübeck, Hansestadt Kreisfreie Stadt ,3% Neumünster Kreisfreie Stadt ,1% Dithmarschen Landkreis ,1% Herzogtum Lauenburg Landkreis ,5% Nordfriesland Landkreis ,7% Ostholstein Landkreis ,2% Pinneberg Landkreis ,4% Plön Landkreis ,1% Rendsburg-Eckernförde Landkreis ,3% Schleswig-Flensburg Landkreis ,5% Segeberg Landkreis ,0% Steinburg Landkreis ,6% Stormarn Landkreis ,0% Befolkningsudviklingen i Slesvig-Holsten har i perioden 2000 til 2012 været positiv, særligt områderne tæt på Hamborg, som for eksempel Stormarn, Segeberg, Lauenburg og Pinneberg, har oplevet stor vækst. Det samme gælder uddannelsesbyen Flensborg og delstatshovedstaden Kiel. Kilde: Regionaldatenbank Deutschland, Statistische Ämter des Bundes und der Länder og CfVA Dette er nogle af de samme tendenser som også har kendetegnet befolkningsudviklingen i Region Sjælland, med vækst i de kommuner, der ligger tæt på hovedstadsregionen og de større byer i regionen. Dog har flytningen fra Hamborg til Slesvig-Holsten været mere konstant og modsat i Region Sjælland, hvor flytningen fra Hovedstaden er faldet markant. Dette vil blive analyseret nærmere senere i analysen. Kilde: Prognos AG, Evaluierung des Operationellen Programms EFRE Schleswig-Holstein bzw. des Zukunftsprogramms Wirtschaft (ZPW) Side 9

10 Erhvervsmæssigt er delstaten karakteriseret ved at have relativt mange små og mellemstore virksomheder og få eksportvirksomheder, når der sammenlignes med hele Tyskland. Branchemæssigt fylder industrien mindre i Slesvig-Holsten end det generelt er tilfældet i Tyskland imens servicesektoren udgør en større andel. Selv om udgangspunkterne er forskellige, for eksempel fylder industrien mere i Tyskland end i Danmark, ligesom Tyskland generelt har flere eksportvirksomheder, så er Slesvig-Holstens og Region Sjællands erhvervsstrukturer sammenlignelige. Begge regioner er bagud ift. deres respektive landsgennemsnit, når det kommer til eksport, hvilket i begge tilfælde kan forklares med en stor servicesektor. Andel virksomheder efter virksomhedsstørrelse (2008) Slesvig-Holsten Tyskland Mikrovirksomheder 80,8% 80,1% Små virksomheder 15,6% 15,5% Mellemstore virksomheder 3,5% 4,1% Store virksomheder 0,2% 0,2% Andel beskæftigede efter virksomhedsstørrelse (2008) Slesvig-Holsten Tyskland Mikrovirksomheder 21,0% 17,2% Små virksomheder 28,2% 23,2% Mellemstore virksomheder 38,3% 38,1% Store virksomheder 12,5% 21,5% Selvom det på andelen af virksomheder ikke nødvendigvis synes som den store forskel, så er der tale om en væsentlig forskel. Slesvig-Holsten har 17 procent færre mellemstore virksomheder end det generelt er tilfældet i Tyskland. Endnu tydeligere kommer forskellene til udtryk i beskæftigelsesstatistikkerne. De små virksomheder i Slesvig-Holsten står for knap 50 procent af den samlede beskæftigelse i delstaten. Generelt beskæftiger de små virksomheder 40 procent af den tyske arbejdsstyrke, og de små virksomheder har dermed større økonomisk betydning i Slesvig-Holsten end i Tyskland generelt. Kilde: Prognos AG, Evaluierung des Operationellen Programms EFRE Schleswig-Holstein bzw. des Zukunftsprogramms Wirtschaft (ZPW) Det samme er tilfældet i Region Sjælland, der også har mange små virksomheder, og hvor disse virksomheder spiller en særlig stor rolle for den økonomiske udvikling i regionen. Side 10

11 Beskæftigede fordelt på brancher (2011) Handel og transport mv. Offentlig administration, undervisning og sundhed Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Erhvervsservice Bygge og anlæg Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Finansiering og forsikring Information og kommunikation Ejendomshandel og udlejning 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Region Sjælland Slesvig-Holsten Servicesektoren fylder meget i Slesvig-Holsten og mere end det generelt er tilfældet i Tyskland, som fortsat har en relativ stor industrisektor. Denne sektor fylder mindre i Slesvig-Holsten, hvilket også er en væsentlig del af forklaringen på, at Slesvig-Holsten er en af de mindst eksporterende regioner i Tyskland. Kilde: Regionaldatenbank Deutschland, Statistische Ämter des Bundes und der Länder og CfVA Eksportandelen lå dog i 2009 på ca. 23 procent, hvilket imidlertid er lavt set i forhold til den generelle eksportandel i Tyskland, som i 2009 var ca. 34 procent. De 23 procent er dog mere end eksportandelen i Region Sjælland, som i 2009 var 17 procent. Region Sjælland har i endnu højere grad end Slesvig-Holsten en stor servicesektor, særligt inden for offentlige services er der mange beskæftigede i Region Sjælland sammenlignet med Slesvig-Holsten, hvilket også generelt er en forskel mellem det danske og det tyske arbejdsmarked. Side 11

12 OVERBLIK: NORD-PAS-DE-CALAIS Regionen Nord-Pas-de-Calais består af de to delregionale administrative enheder Nord og Pasde-Calais. De har sammenlagt over fire millioner indbyggere, og det er dermed en befolkningsmæssigt forholdsvis stor region 1. Der er i høj grad tale om en funktionel region, og den kan således til en hvis grad sammenlignes med Region Hovedstadens og Region Sjællands samlede funktionelle region. Kilde 1 : INEE (2010) Présentation de la région: Nord-Pas-de Calais: En résumé Indbyggertal i regionerne(2011) Nord-pas-de-Calais Region Hovedstaden og Region Sjællad Region Sjælland Nord-Pas-de-Calais ligger i de nordlige Frankrig og grænser op mod Belgien. Samtidig er Nord- Pas-de-Calais forbundet med togtunnelen the Eurotunnel og en række færgeforbindelser til regionen Kent i England. Den største by i regionen er Lille. Lille Métropole har omkring 1 million indbyggere. Metropolområdet er således af nogenlunde samme størrelse som København. Lille-området kan derfor i højere grad sammenlignes med København og hovedstadsområdet end selve Region Sjælland. Indbyggertal i metropolerne(2011) København og omegn Lille-metropolen Historisk har Nord-Pas-de-Calais været et industrielt centrum. Tekstilfabrikker og kulminer har været vigtige beskæftigelsesdrivkræfter. Men fra midten af 1970 erne til midten af 1990 erne mistede regionen omkring 45 procent af industribeskæftigelsen, svarende til over job, hvilket gav store udfordringer med arbejdsløshed 2. Selvom Region Sjælland tilsvarende har mistet mange industriarbejdspladser, og i dele af regionen har udfordringer med høj arbejdsløshed, så er arbejdsløsheden i Region Sjælland væsentlig mindre. Kilde 2 : Regional Innovation Monitor (2012): Regional Innovation Report (Nord- Pas de Calais) to the European Commision. Side 12

13 Nord-Pas-de-Calais har stadig et lavt uddannelsesniveau sammenlignet med resten af Frankrig, og kæmper samtidig med at nyuddannede flytter til andre regioner for at finde arbejde 2. Det sammen gør sig i høj grad gældende for Region Sjælland 3. Nord-Pas-de-Calais industri er præget af en række store virksomheder, samt mange små og mellemstore virksomheder, som ofte er underleverandører til de store. For eksempel findes der en række virksomheder, som er underleverandører til transportindustrien 2. Overordnet bliver regionen betragtet som specialiseret inden for automobilindustri, metalproduktion, jernbaneindustri, mineralproduktion, tekstiler og fødevarer 1. Der er således i regionen stadig tale om en række traditionelle erhverv, der lige som i Region Sjælland er skrøbelige i en styrket internationale konkurrence. Kilde 3 : Center for VækstAnalyse (2014) Grundlagsanalyse 2: Demografi, Bosætning, Mobilitet og Uddannelse Eurotunnelen, der forbinder Frankrig og England, er bygget fra byen Calais. Byen Calais har ca indbyggere og er således større end nogen by i Region Sjælland. Selve Calais og tunnelforbindelsen ligger placeret i udkanten af regionen, ligesom det vil være tilfældet med Femern-Bælt forbindelsen. Fra Calais til Lille er rejsetiden med bil på ca. 1 time og 10 minutter, og med tog er rejsetiden mellem en halv time og halvanden time 4. Afstanden fra Calais til Lille er således lidt mindre end afstanden fra Rødby til København. Kilde 4 : Google Maps(2014) og Société Nationale des Chemins de fer Français Indbygger tal blandt udvalgte byer (2011) Nord-Pas-de-Calais adskiller sig fra Region Sjælland i henhold til den kommende Femernforbindelse, idet Nord-Pas-de-Calais er beliggende på den sydlige og kontinentale del af forbindelsen, hvor priser og lønninger er lavere i forhold til den nordlige del af forbindelsen. Det modsatte vil være tilfældet for Region Sjælland, hvor lønninger og priser er højere end i Tyskland. Med opførelsen af Eurotunnelen og TGV-højhastighedstogforbindelser imellem Paris og Bruxelles, over Lille, har Lille markedsført sig under titlen Lille Metropole Europe, som et trafikalt knudepunkt imellem de tre store metropoler London, Bruxelles og Paris. Side 13

14 Kort over Nord-Pas-de-Calais, Kent og togforbindelserne 5 Kilde 5 : Chen, C. L., & Hall, P. (2012). The wider spatial-economic impacts of high-speed trains: a comparative case study of Manchester and Lille sub-regions. Journal of Transport Geography, Side 14

15 REGIONAL UDVIKLING I SLESVIG-HOLSTEN UDVIKLING, STRATEGI, PROJEKTER OG SAMARBEJDE I EN LIGNENDE REGION Slesvig-Holsten og Region Sjælland er begge to naboregioner til en storbyregion. Storbyregionernes betydning for regional udvikling har i de senere år været stigende. Der er en stigende tendens til at væksten koncentreres i storbyerne. Det betyder også at naboregionernes muligheder for regional udvikling er anderledes og typisk tæt forbundne med storbyregionernes. Region Sjælland er dels på vej ind i et tættere samarbejde med Region Hovedstaden omkring en fokuseret vækstdagsorden, dels står de to regioner til at blive bundet sammen med en ny fast Femern-Bælt forbindelse. Der er allerede med STRING-samarbejdet 1 taget et betydeligt skridt henimod i fremtiden at udvikle sig til en økonomisk, videnskabelig og kulturel storregion omkring den faste Femern- Bælt forbindelse med et fælles arbejdsmarked. Derfor sætter denne analyse fokus på udviklingen i delstaten Slesvig-Holsten igennem en analyse af den regionale erhvervsudviklingsstrategi og det tværregionale samarbejde mellem Slesvig-Holsten og Hamborg. Der bliver løbende i analysen draget paralleller til Region Sjælland. Den økonomiske udvikling I forhold til Region Sjælland har udviklingen i Slesvig-Holsten på en række parametre været gunstig de senere år. Dette skyldes flere forhold, for eksempel har Tyskland ikke i samme omfang været ramt af den økonomiske krise som Danmark, og derudover har Slesvig-Holsten ikke været ramt i samme omfang som Tyskland generelt. Årsagen til dette skal blandt andet findes i en lavere eksportandel. Det er især nedgangen i eksporten, og dermed eksportvirksomhederne, som har været hårdt ramt af den økonomiske krise i Tyskland. Udviklingen i BNP har i Slesvig-Holsten været langt mere stabil end i Region Sjælland, og Slesvig-Holstens BNP er i dag på samme niveau som før krisen, mens det i Region Sjælland er et godt stykke under. 1 STRING er et politisk samarbejde der siden 1999 har arbejdet for udvikling og vækst på regionalt niveau og på tværs af grænserne mellem Nordtyskland, Danmark og Sydsverige. STRING-parterne er Hamborg, Slesvig-Holsten, Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Skåne. Side 15

16 Udvikling i BNP ( ) 2005-priser (kædede værdier) Slesvig-Holsten Region Sjælland Det samme mønster tegner sig når man sammenligner de to regioners beskæftigelsesudvikling. I hele perioden 2003 til 2011 har der været stigende beskæftigelse i Slesvig-Holsten, mens Region Sjælland ganske vist oplevede stor vækst fra 2005 til 2008, større end i Slesvig-Holsten, men efterfølgende også et stort fald i beskæftigelsen, som siden har været fodslæbende. Kilde: Regionaldatenbank Deutschland, Statistische Ämter des Bundes und der Länder, Danmarks Statistik og CfVA Udvikling i beskæftigelse ( ) Slesvig-Holsten Region Sjælland I Slesvig-Holsten er beskæftigelsen i perioden fra 2003 til 2011 steget med ca. 6 procent. Det er især områderne omkring Hamborg, som har oplevet den stærkeste vækst, ligesom området langs korridoren mod Danmark og Femern Bælt og områderne omkring den dansk-tyske grænse Nordfriesland og Slesvig-Flensburg har oplevet vækst. Svagest har udviklingen været i det mellemliggende område. Kilde: Regionaldatenbank Deutschland, Statistische Ämter des Bundes und der Länder, Danmarks Statistik og CfVA Side 16

17 Udvikling i beskæftigelse efter område ( ) Kilde: Regionaldatenbank Deutschland, Statistische Ämter des Bundes und der Länder og CfVA Udvikling i beskæftigelse efter område ( ) Kilde: Danmarks Statistik, estatistik og CfVA Side 17

18 Eksportandelen i Slesvig-Holsten er lav sammenlignet med niveauet i Tyskland generelt. Eksportandelen i Slesvig-Holsten har siden 2008 ligget stabilt omkring de 25 procent. I Hamborg er eksportandelen steget markant siden 2008, og eksportandelen har i hele perioden ligget markant over niveauet i Slesvig-Holsten. Udvikling i eksportandel efter område ( ) 60% 50% 40% 30% 20% Hamborg Slesvig-Holsten Tyskland 10% 0% På denne måde ligner situationen i Hamborg og Slesvig-Holsten situationen i Region Hovedstaden og Sjælland. Hovedstadsområdet har et mere internationaliseret erhvervsliv end Region Sjælland, som dog modsat Slesvig-Holsten har oplevet stigende eksport og dermed stigende eksportandel de seneste år. Kilde: Regionaldatenbank Deutschland, Statistische Ämter des Bundes und der Länder og CfVA Udvikling i eksportandel efter område ( ) 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% Region Hovedstaden Region Sjælland Danmark 5% 0% Kilde: Danmarks Statistik, estatistik og CfVA Side 18

19 Også arbejdsløsheden er faldet betydeligt siden 2005, og efter en svag stigning fra 2008 til 2009 har arbejdsløsheden siden 2009 igen været faldende. Arbejdsløsheden i Slesvig-Holsten har fulgt den generelle udvikling i Tyskland og lå i mange år faktisk lavere. Udvikling i arbejdsløshed ( ) Slesvig-Holsten Tyskland Der er stor forskel på arbejdsløshedens udvikling i Tyskland og i Danmark. I Tyskland er arbejdsløsheden reduceret fra et forholdsvist højt niveau på omkring eller over 10 pct. til et niveau omkring 8 pct. I Danmark har arbejdsløsheden ligget på et anderledes og stabilt lavt niveau. Siden 2008 er niveauet for arbejdsløsheden i de to lande dog begyndt at nærme sig fordi den tyske er faldet siden 2008 mens den danske arbejdsløshed er steget. Det samme gør sig gældende i Slesvig-Holsten og Region Sjælland, arbejdsløsheden er dog fortsat lavere i Region Sjælland end i Slesvig-Holsten. Kilde: Regionaldatenbank Deutschland, Statistische Ämter des Bundes und der Länder og CfVA Udvikling i arbejdsløshed ( ) 7% 6% 5% 4% 3% 2% Danmark Region Sjælland 1% 0% Kilde: Danmarks Statistik, estatistik og CfVA Side 19

20 Den regionale erhvervsudviklingsstrategi Slesvig-Holsten er aktuelt, ligesom Region Sjælland, i gang med at udarbejde en ny regional vækst- og udviklingsstrategi (Landesentwicklungstrategie), som skal afløse den hidtidige erhvervsudviklingsstrategi (ZukunftsProgramm Wirtschaft ZPW). De overordnede tanker er at den kommende strategi skal sætte nogle målsætninger for Slesvig- Holsten frem mod 2030 og har fået titlen Schleswig-Holstein Den kommende strategi har således både et længere tidsperspektiv og et bredere sigte end den hidtidige strategi ZPW, som hovedsageligt har været bestemmende for, hvordan regionale, nationale og europæiske midler til erhvervsudvikling skal udmøntes i Slesvig-Holsten. Et sådant dokument vil dog formentlig også fremadrettet blive udarbejdet som handleplan til strategien. Sideløbende med erhvervsudviklingsstrategien ZPW har der været andre tilsvarende programmer inden for emnerne arbejdsmarked, miljø mv. Det er nu planen, at disse i højere grad skal bindes sammen i den nye vækst- og udviklingsstrategi for Slesvig-Holsten. Denne kan dog ikke direkte sammenlignes med den vækst- og udviklingsstrategi som nu skal udarbejdes i Region Sjælland, dels da de tyske delstater har en anden myndighedsrolle, dels dækker væsentligt flere områder end de danske regioner. Erhvervsudviklingsstrategien ZPW er centreret omkring 4 indsatsområder: Styrket viden- og innovations niveau Styrket konkurrenc eevne og flere nye virksomhed er Udbygning af den virksomhed snære infrastruktu r Udvikling af særlige regionale erhvervspot entialer Disse fire indsatsområder har med mindre justeringer været retningsgivende for implementeringen af strategien og uddelingen af midler fra EU s fond for Regional Udvikling (ERDF) i hele perioden 2007 til Til forskel fra den regionale erhvervsudviklingsstrategi i Region Sjælland er det ikke særlige erhvervsområder (styrkepositioner), der er det bærende element i strategien, men derimod nogle indsatsområder formuleret ud fra nogle bredere strategiske målsætninger, som at styrke virksomhedernes viden- og innovationsniveau og konkurrenceevne. Kilde: Prognos AG, Evaluierung des Operationellen Programms EFRE Schleswig-Holstein bzw. des Zukunftsprogramms Wirtschaft (ZPW) Side 20

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

VækstVilkår 2016 GLADSAXE. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår 2016 GLADSAXE. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv GLADSAXE Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 VækstVilkår 2016 VækstVilkår 2016 er en serie af 46 analyser - én for

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Forslag til aktiviteter som kan indgå i handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Forslag til aktiviteter som kan indgå i handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Forslag til aktiviteter som kan indgå i handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Dato: 10. marts 2015 Brevid: 2453034 Behandling i Udvalget for europæiske relationer, 16. marts

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Revolution på det skandinaviske logistikmarked

Revolution på det skandinaviske logistikmarked Revolution på det skandinaviske logistikmarked DK Nordeuropas stærkeste og mest innovative logistikklynge i støbeskeen I de kommende år vil der blive investeret massivt i infrastrukturen i regionerne i

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

Samlede godkendte initiativer fordelt på strategiens 5 temaer

Samlede godkendte initiativer fordelt på strategiens 5 temaer Marts 2010 Vækstforum Sjælland har igangsat rigtig mange aktiviteter siden starten af 2007. I alt er det blevet til 137 forskellige projekter, som strækker sig over alt fra bredere resultatkontrakter videre

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Opfølgning på målsætningerne 4, 9 og 10 Den løbende opfølgning på målsætningerne i ReVUS følger en fastlagt plan.

Opfølgning på målsætningerne 4, 9 og 10 Den løbende opfølgning på målsætningerne i ReVUS følger en fastlagt plan. Opfølgning på målsætningerne 4, 9 og 10 Den løbende opfølgning på målsætningerne i ReVUS følger en fastlagt plan. Til mødet i Vækstforum i december 2015 skal der gives en status på målsætningerne 4, 9

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstTendens 2014 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 FORORD Det er nu 5 år siden, at krisen ramte Sjælland. Mange arbejdspladser

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

ERHVERV, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014

ERHVERV, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014 ERHVERV, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD Som grundlag for den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi er Center

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige

Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige Nulpunktsanalyse af Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsindsats 2011-20142014 -2014 Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014 Laveste konkurstal i seks år jobtab halveret siden 21 Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste års fald er især sket øst for Storebælt og trækkes af

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner

Læs mere

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Den nye regionale rolle er i vid udstrækning en udviklingsopgave

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER FAXE Side 1 Resume STABIL UDVIKLING Beskæftigelsesudviklingen i Kommunes private sektor er relativ stabil og de fleste brancher ser ud til at kunne fastholde deres nuværende beskæftigelsesniveau. Det er

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under 1. Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste kvartals fald trækkes af bygge- og anlægssektoren

Læs mere

VækstRegnskab KØGE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 3. KVARTAL

VækstRegnskab KØGE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 3. KVARTAL VækstRegnskab 2015 2. kvartal NØGLETAL PR. 3. KVARTAL 2014 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225 19.849

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere