BENCHMARKANALYSE 2014 Et internationalt perspektiv på erhvervsudvikling i Region Sjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BENCHMARKANALYSE 2014 Et internationalt perspektiv på erhvervsudvikling i Region Sjælland"

Transkript

1 BENCHMARKANALYSE 2014 Et internationalt perspektiv på erhvervsudvikling i Region Sjælland Sleg svig- Hols ten is la Ca - e s-d Pa ord N Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland

2 FORORD Som grundlag for den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi er Center for Vækst- Analyse i samarbejde med Regional Udvikling i gang med et større analyseprojekt, der skal beskrive den regionale udvikling i Region Sjælland. Denne analyserapport, Benchmarkanalyse - et internationalt perspektiv på erhvervsudvikling i Region Sjælland, er den tredje af tre analyser, som sammen skal danne et faktabaseret grundlag for den kommende strategi. Analysen udgør sammen med de to grundlagsanalyser Erhverv, vækst og beskæftigelse i Region Sjælland og Demografi, Bosætning, Mobilitet & Uddannelse et analytisk grundlag, der kan danne ramme for politiske prioriteringer og give inspiration til konkrete indsatser i den kommende strategiperiode. Analysen består af tre delanalyser. Den første delanalyse beskriver den økonomiske udvikling i den tyske delstat Slesvig-Holsten og analyserer resultater og effekter af den regionale erhvervsudviklingsstrategi. På denne baggrund vurderes det, hvilke tiltag, der har været mest effektfulde, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser. Den anden delanalyse beskriver det tværregionale samarbejde mellem Slesvig-Holsten og Hamborg, herunder hvilke konkrete indsatser man samarbejder om, og hvilke resultater og effekter samarbejdet har skabt. Den tredje delanalyse beskriver udviklingen i den franske region Nord-Pas-de-Calais, og hvordan udviklingen har været påvirket af tunnelbyggeriet mellem Frankrig og England i 1980 erne og 90 erne. På denne baggrund drages der paralleller til hvordan og hvilken betydning Femern Bælt forbindelsen også på længere sigt kan få for Region Sjælland. Delstaten Slesvig-Holsten er udvalgt fordi denne ligesom Region Sjælland er nabo til en storby, og fordi der allerede er flere tråde, der forbinder de to regioner, dels økonomisk, dels i form af konkrete samarbejdsprojekter. Slesvig-Holsten deler derudover en række udfordringer, som for eksempel lav eksportandel og lavt innovationsniveau, med Region Sjælland. Den franske region Nord-Pas-de-Calais er udvalgt, da denne er et eksempel på en region, som har oplevet betydelige infrastrukturinvesteringer og som befinder sig i et grænseområde mellem London, Bruxelles og Paris. Analysen giver elementer af svar på følgende tre spørgsmål: Hvordan kan der bidrages til at skabe mere vækst og nye job i Region Sjælland? Hvordan kan samarbejde med Hovedstadsregionen bidrage til at øge væksten i begge regioner? Hvad vil store infrastrukturinvesteringer, som Femern-Bælt forbindelsen, betyde for erhvervsudviklingen på længere sigt? Side 2

3 INDHOLD Forord... 2 Indhold... 3 Hovedkonklusioner for Slesvig-Holsten... 4 Hovedkonklusioner for Nord-Pas-De-Calais... 5 Overblik: Slesvig-Holsten... 7 Overblik: Nord-pas-de-calais Regional udvikling i Slesvig-Holsten Den økonomiske udvikling Den regionale erhvervsudviklingsstrategi Midtvejsevaluering Inspirationsprojekter Samordning mellem delstaterne Hamborg og Slesvig-Holsten Metropolregion Hamburg Metropolregionernes funktioner Statistisk overblik over samspillet mellem de to regioner Regional udikling i Nord-Pas-de-Calais: Nord-Pas-de-Calais under opførelsen af the Eurotunnel Udnyttelse af anlægsinvesteringen Forberedelse til arbejdsmarkedsintegration Nord-Pas-de-Calais efter opførelsen af the Eurotunnel Økonomisk udvikling i Nord-Pas-de-Calais Integration af de to landes arbejdsmarked Calais og Cité Europe Lille og Euralille Logistikcenteret i Nord-Pas-de-Calais Bilag Side 3

4 HOVEDKONKLUSIONER FOR SLESVIG-HOLSTEN UDVIKLING, STRATEGI, PROJEKTER OG SAMARBEJDE I EN LIGNENDE REGION Region Sjælland og Slesvig-Holsten deler en række udfordringer som for eksempel lav eksportandel, mange små og mellemstore virksomheder, stor andel servicevirksomheder, lavere industriandel og fraflytning fra yderområder. Den økonomiske udvikling i Slesvig-Holsten har været mere positiv end udviklingen i Region Sjælland de senere år. Beskæftigelsen er øget, arbejdsløsheden er faldet og Slesvig-Holsten har haft stigende indbyggertal. Den økonomiske udvikling i den tyske delstat hænger i høj grad sammen med at den tyske økonomi generelt har klaret sig bedre igennem krisen end den danske. På trods af dette er arbejdsløsheden dog fortsat højere i Slesvig-Holsten end i Region Sjælland, selvom forskellen er reduceret kraftigt. Det er især områderne omkring Hamborg, som har oplevet den stærkeste vækst ligesom området langs korridoren mod Danmark og Femern Bælt samt områderne ved den dansk grænse Nordfriesland og Slesvig-Flensburg har oplevet vækst. Den regionale erhvervsudviklingsstrategi har i højere grad fokus på vækstdrivere end vækstbrancher. Der arbejdes ud fra fire strategiske målsætninger for erhvervsudviklingen, som også er omdrejningspunktet for uddeling af regionale, nationale og europæiske erhvervsudviklingsmidler. En stor del af de operationelle programmer i erhvervsudviklingsstrategien er programmer, der giver virksomhederne mulighed for at opnå finansiering til deres udviklings- eller investeringsprojekter og som forbedrer små og mellemstore virksomheders adgang til risikovillig kapital. En evaluering af erhvervsudviklingsstrategien viser at særligt disse programmer har stor effekt i form af nye arbejdspladser i Slesvig-Holsten. Region Sjælland og Slesvig-Holsten har på en række områder det samme forhold til deres umiddelbare storby hvad angår pendling og funktionel økonomi. I Tyskland er der en længere historie for institutionelt samarbejde mellem metropoler og opland, kaldet Metropolregioner. Samarbejdsformen er fastsat igennem forbundslov, og kombinerer både regeringsstyreformer samt netværksstyring, der har et væsentligt frivilligt element. Metropolregionerne har bl.a. til opgave at skabe netværk mellem metropolbyer og områder inden for deres opland, skabe samarbejde inden for infrastruktur, udbrede international markedsføring, forbedre internationale og europæiske forbindelser samt at arbejde for bedre miljøstandarder. Udover det formelle samarbejde igennem Metropolregionen samarbejder Hamborg og Selvsvig-Holsten om en lang række erhvervsudviklingsinitiativer på tværs af organisationer, bl.a. inden for klyngepolitik. Side 4

5 Perspektiver for Region Sjælland fra Slesvig- Holsten Sammenligningen af Slesvig-Holsten og Region Sjælland viser, at oplandsregioner i høj grad er afhængige af den generelle nationale, økonomiske og industrielle udvikling. I Slesvig-Holsten har den beskæftigelsesmæssige udvikling fuldt den generelle tyske udvikling, ligesom beskæftigelsesudviklingen i Region Sjælland i store træk også har fuldt Danmarks generelle udvikling, hvilket også er beskrevet i Grundlagsanalyse 1. Dette giver en indikation på, at Region Sjælland er meget afhængig af både de generelle konjunkturer i Danmark samt nationale initiativer og en national politik, der støtter op om den type erhverv, der findes i Region Sjælland. Kilde: Center for VækstAnalyse (2013) Grundlagsanalyse 1: Erhverv, Vækst og Beskæftigelse I et vist omfang kan erfaringerne fra Slesvig-Holsten bruges som et billede på, hvordan udviklingen vil gå i Region Sjælland i en kommende højkonjunktur. Sammenligningen af Slesvig-Holsten og Region Sjælland viser, at det særligt er i områderne tæt på metropolerne og i korridorområderne, at der opstår beskæftigelsesvækst. I en eventuel kommende højkonjunktur kan man således forvente et lignende vækstscenarie i Region Sjælland. Men allerede i dag er der tegn på en lignende udvikling i regionen, særligt omkring hovedstadsområdet og omkring de infrastrukturelle korridorer, der er beskrevet i Grundlagsanalyse 2. Kilde: Center for VækstAnalyse (2014) Grundlagsanalyse 2: Demografi, Bosætning, Mobilitet og Uddannelse Erfaringerne fra Slesvig-Holsten viser, at det er muligt at bygge en sammenhængende regional erhvervsfremmeindsats op omkring vækstdrivere fremfor vækstbrancher. I Slesvig-Holstein har man bl.a. fokuseret på uddannelse, innovation, iværksætteri og kapital som bærende elementer i erhvervsudviklingsstrategien. Fokus på vækstdrivere udelukker dog ikke, at man f.eks. under en innovationsindsats kan støtte lovende klyngeinitiativer. Erfaringerne fra Slesvig-Holsten viser, at den type initiativer, der har haft stor beskæftigelsesmæssig effekt i regionen, er initiativer, hvor der medfølger finansiering eller kapital til virksomhederne. Disse effektfulde initiativer har endvidere koncentreret sig som en styrkelse af konkurrenceevnen i eksisterende virksomheder samt udviklingen af nye virksomheder. Derimod har udgifter til bl.a. viden, innovation og infrastruktur været mindre kosteffektive i henhold til beskæftigelseseffekter på kort sigt. Erfaringerne indikerer derfor, at hvis man i Region Sjælland ønsker at vise effekter af erhvervsfremmeindsatsen på kort sigt, så er projekter, hvor der medfølger finansiering til nye og eksisterende virksomheder, en fordelagtig mulighed. Erfaringen fra samarbejdet mellem storbyen Hamborg og oplandet i Slesvig-Holsten viser, at det er muligt at integrere det politiske og administrative niveau i en funktionel økonomisk region på en lang række flere felter end det er tilfældet i Østdanmark i dag. Dette gælder bl.a. indenfor infrastruktur, international markedsføring, internationale forbindelser og miljøstandarder. Erfaringen er derudover, at det er den statslige ramme for metropolregionerne, der for alvor får de enkelte oplandsområder til at forholde sig til den geografiske helhed. Side 5

6 HOVEDKONKLUSIONER FOR NORD-PAS-DE-CALAIS BETYDNINGEN AF ET STORT INFRASTRUKTURPROJEKT- EUROTUNNELEN Eurotunnelen har ikke for alvor kunnet lede til høj økonomisk vækst i hele Nord-Pasde-Calais. Selvom der har været moderat økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst fra tunnelens færdiggørelse og frem, så har denne vækst været mindre end i resten af Vesteuropa. Byerne Calais og Lille, som har stop på jernbaneforbindelsen, har dog opnået betydelig beskæftigelsesvækst. Med aktivt politisk arbejde fra millionbyen Lille, lykkedes det at ændre nationale franske planer, således at Lille blev et togknudepunkt i Nordfrankrig. Sammen med udviklingen af en ny bydel, er det i Lille lykkedes at bruge denne funktion til at skabe betydelig beskæftigelsesmæssig vækst, særligt i videnintensive serviceerhverv, der ofte koncentrerer sig i storbyer. I byen Calais, der ligger lige ved Eurotunnelen, har man kunnet udnytte forskellen i prisniveau mellem England og Frankrig. Dette har ledet til betydelig vækst i turisme- og detailhandelbeskæftigelsen. Samlet estimerer man, at der er skabt ekstra job i Calais, som et resultat af den faste forbindelse. Tunnelen har ikke ført til et integreret arbejdsmarked mellem de to sider af Eurotunneen. Årsagen hertil er både dårlige lokale transportforbindelser imellem de to tilstødende sider, samt kulturelle, sprogmæssige og administrative barrierer. En række af disse barrierer vil dog blive mindre i forholdet mellem Region Sjælland og Selesvig- Holsten. Eurotunnelen har været en medvirkende faktor til at Nord-Pas-de-Calais har udviklet sig til et større logistikcentrum, og der er skabt en betydelig beskæftigelsesvækst i transportsektoren. Med placeringen centralt i Europa, mellem flere meget store metropoler, og med god adgang til både jernbane-, luft-, sø- og vejtransport, har særligt området omkring millionbyen Lille kunnet tiltrække og udvikle en logistikklynge. På højdepunktet af byggeaktiviteten i forbindelse med Eurotunnelen var omkring beskæftiget på den franske side af Eurotunnel-byggeriet. 84 procent af de beskæftigede kom fra Nord-Pas-de-Calais-regionen. Det lykkedes dermed at drage relativ stor regional beskæftigelsesmæssig nytte af selve byggeriet, bl.a. ved at gennemføre en række regionale initiativer til koordinering og kompetenceudvikling. Det er ikke lykkedes i Nord-Pas-de-Calais at skabe permanent vækst i byggeerhvervene som følge af Eurotunnelens anlægsprojekt. På trods af, at der blev anvendt avanceret teknologi under byggeprocessen, så blev lokale virksomheder først og fremmest inddraget i mindre specialiserede opgaver. Side 6

7 Perspektiver for Region Sjælland Erfaringerne fra Nord-Pas-de-Calais viser, at det er muligt at få en positiv indflydelse på den regionale beskæftigelse på kort sigt som følge af tunnelbyggeriet. Nord-Pasde-Calais havde som udgangspunkt en høj ledighed, hvilket betød, at der var et større rekrutteringsgrundlag. Tilsvarende har man på Lolland-Falster en relativ høj ledighed. Herudover giver erfaringerne Nord-Pas-de-Calais en indikation på at tre specifikke initiativer kan understøtte en regional gevinst ved anlægsbyggerierne i Region Sjælland, værende (1)opkvalificering af lokale anlægskompetencer, (2)netværksskabelse imellem regionale bygge- og anlægsvirksomheder, (3) samt en gennemgribende regional koordinering af lokalt udbud og efterspørgsel på arbejdskraft. Erfaringerne fra Nord-Pas-de-Calais viser ligeledes, at det kan være vanskeligt at opnå længerevarende effekter af byggeriet i byggesektoren på trods af, at der anvendes avanceret teknologi på byggepladserne. En afgørende præmis for dette kan være, at lokale anlægsvirksomheder ofte bruges til relativt simple opgaver i større anlægsprojekter. Dette giver en indikation på, at det på længere sigt er afgørende, at Region Sjællands virksomheder deltager i opgaver med et stort innovationspotentiale, hvis man skal kunne udnytte de kommende anlægsinvesteringer i regionen. Region Sjælland har en stor gruppe af lokalt orienterede bygge- og håndværksvirksomheder, men også flere avancerede anlægsproducenter og producenter af specialkomponenter, som er beskrevet nærmere i Grundlagsanalyse 1. Det kan således være afgørende, at få begge type virksomheder involveret i tunnelbyggeriet. Kilde: Center for VækstAnalyse (2013) Grundlagsanalyse 1: Erhverv, Vækst og Beskæftigelse Erfaringerne fra Nord-Pas-de-Calais viser, at placeringerne af stationer på jernbanelinjer kan få afgørende betydning for, hvilke områder, der på længere sigt opnår erhvervsmæssige gevinster ved nye, infrastrukturelle anlægsinvesteringer. Placeringen af stoppesteder i Region Sjælland, både i forhold til Syd-linjen i retning mod Femern Bælt, samt i forhold til Timemodellen mod Vestdanmark, kan få afgørende betydning for, hvor det vil være muligt at udvikle særlige typer af erhverv, f.eks. højproduktive serviceerhverv eller turismeerhverv. Nye infrastrukturelle anlægsinvesteringer kan omlægge virksomheders transportmønstre. Erfaringer fra Nord-Pas-de-Calais viser, at de regionale konsekvenser af dette først og fremmest ser ud til at berøre transport- og logistiksektoren. I Region Sjælland har der i det senere år allerede været en udbygning af logistikcentraler i områderne omkring Greve, Køge og Ringsted, hvilket også har medført beskæftigelsesvækst, der er beskrevet i Grundlagsanalyse 1. Det er muligt, at denne udbygning kan forsætte i Region Sjælland, hvor der er plads til logistikcentraler. Denne udbygning kan blive forstærket af de ændrede transportmønstre, som den faste Femern-Bælt forbindelse vil medføre. Erfaringerne fra Nord-Pas-de-Calais indikerer, at følgende initiativer kan være med til at fremme udviklingen i logistik- og transportsektoren, værende (1)udviklingen af multimodale platforme såsom havne, lufthavne, og kombiterminaler, (2)understøttelse af samarbejds- og eller klyngeorganisationer samt (3)branchespecifik kompetenceudvikling. Side 7

8 OVERBLIK: SLESVIG-HOLSTEN Delstaten har ca. 3 mio. indbyggere og består af 15 administrative distrikter, heraf 4 byer som er selvstændige distrikter, hvor Kiel er den største med ca indbyggere og som også er delstatens administrative og politiske hovedstad. De resterende 11 distrikter varierer størrelsesmæssigt mellem og indbyggere. Slesvig-Holsten opdelt i administrative distrikter Slesvig-Holsten er befolkningsmæssigt mere end 3 gange større end Region Sjælland. Den største by Kiel har ca indbyggere mens Region Sjælland største by Roskilde har knap , og Kiel er dermed ca. 5 gange større end Roskilde. Størrelsesforholdene er nogle ganske andre i Slesvig-Holsten end i Region Sjælland, ligesom Tyskland er væsentligt større end Danmark. Det har også en betydning i forhold til den regionale udvikling, da det tyske hjemmemarked er væsentligt større end det danske. Side 8

9 Et andet væsentligt forhold der adskiller Slesvig-Holsten fra Region Sjælland er størrelsesforholdet mellem Slesvig-Holsten og Hamborg. Hamborg er med sine knap 1,8 mio. indbyggere befolkningsmæssigt mindre end Slesvig-Holsten, mens Hovedstadsregionen er større end Region Sjælland. Dette har en betydning i magtforholdet imellem de to regioner Slesvig-Holsten og Hamborg, som er anderledes end forholdet mellem Region Sjælland og Hovedstaden. Befolkning og befolkningsudvikling i Slesvig-Holsten ( ) Område Schleswig-Holstein Delstat ,2% Flensburg Kreisfreie Stadt ,8% Kiel, Landeshauptstadt Kreisfreie Stadt ,5% Lübeck, Hansestadt Kreisfreie Stadt ,3% Neumünster Kreisfreie Stadt ,1% Dithmarschen Landkreis ,1% Herzogtum Lauenburg Landkreis ,5% Nordfriesland Landkreis ,7% Ostholstein Landkreis ,2% Pinneberg Landkreis ,4% Plön Landkreis ,1% Rendsburg-Eckernförde Landkreis ,3% Schleswig-Flensburg Landkreis ,5% Segeberg Landkreis ,0% Steinburg Landkreis ,6% Stormarn Landkreis ,0% Befolkningsudviklingen i Slesvig-Holsten har i perioden 2000 til 2012 været positiv, særligt områderne tæt på Hamborg, som for eksempel Stormarn, Segeberg, Lauenburg og Pinneberg, har oplevet stor vækst. Det samme gælder uddannelsesbyen Flensborg og delstatshovedstaden Kiel. Kilde: Regionaldatenbank Deutschland, Statistische Ämter des Bundes und der Länder og CfVA Dette er nogle af de samme tendenser som også har kendetegnet befolkningsudviklingen i Region Sjælland, med vækst i de kommuner, der ligger tæt på hovedstadsregionen og de større byer i regionen. Dog har flytningen fra Hamborg til Slesvig-Holsten været mere konstant og modsat i Region Sjælland, hvor flytningen fra Hovedstaden er faldet markant. Dette vil blive analyseret nærmere senere i analysen. Kilde: Prognos AG, Evaluierung des Operationellen Programms EFRE Schleswig-Holstein bzw. des Zukunftsprogramms Wirtschaft (ZPW) Side 9

10 Erhvervsmæssigt er delstaten karakteriseret ved at have relativt mange små og mellemstore virksomheder og få eksportvirksomheder, når der sammenlignes med hele Tyskland. Branchemæssigt fylder industrien mindre i Slesvig-Holsten end det generelt er tilfældet i Tyskland imens servicesektoren udgør en større andel. Selv om udgangspunkterne er forskellige, for eksempel fylder industrien mere i Tyskland end i Danmark, ligesom Tyskland generelt har flere eksportvirksomheder, så er Slesvig-Holstens og Region Sjællands erhvervsstrukturer sammenlignelige. Begge regioner er bagud ift. deres respektive landsgennemsnit, når det kommer til eksport, hvilket i begge tilfælde kan forklares med en stor servicesektor. Andel virksomheder efter virksomhedsstørrelse (2008) Slesvig-Holsten Tyskland Mikrovirksomheder 80,8% 80,1% Små virksomheder 15,6% 15,5% Mellemstore virksomheder 3,5% 4,1% Store virksomheder 0,2% 0,2% Andel beskæftigede efter virksomhedsstørrelse (2008) Slesvig-Holsten Tyskland Mikrovirksomheder 21,0% 17,2% Små virksomheder 28,2% 23,2% Mellemstore virksomheder 38,3% 38,1% Store virksomheder 12,5% 21,5% Selvom det på andelen af virksomheder ikke nødvendigvis synes som den store forskel, så er der tale om en væsentlig forskel. Slesvig-Holsten har 17 procent færre mellemstore virksomheder end det generelt er tilfældet i Tyskland. Endnu tydeligere kommer forskellene til udtryk i beskæftigelsesstatistikkerne. De små virksomheder i Slesvig-Holsten står for knap 50 procent af den samlede beskæftigelse i delstaten. Generelt beskæftiger de små virksomheder 40 procent af den tyske arbejdsstyrke, og de små virksomheder har dermed større økonomisk betydning i Slesvig-Holsten end i Tyskland generelt. Kilde: Prognos AG, Evaluierung des Operationellen Programms EFRE Schleswig-Holstein bzw. des Zukunftsprogramms Wirtschaft (ZPW) Det samme er tilfældet i Region Sjælland, der også har mange små virksomheder, og hvor disse virksomheder spiller en særlig stor rolle for den økonomiske udvikling i regionen. Side 10

11 Beskæftigede fordelt på brancher (2011) Handel og transport mv. Offentlig administration, undervisning og sundhed Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Erhvervsservice Bygge og anlæg Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Finansiering og forsikring Information og kommunikation Ejendomshandel og udlejning 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Region Sjælland Slesvig-Holsten Servicesektoren fylder meget i Slesvig-Holsten og mere end det generelt er tilfældet i Tyskland, som fortsat har en relativ stor industrisektor. Denne sektor fylder mindre i Slesvig-Holsten, hvilket også er en væsentlig del af forklaringen på, at Slesvig-Holsten er en af de mindst eksporterende regioner i Tyskland. Kilde: Regionaldatenbank Deutschland, Statistische Ämter des Bundes und der Länder og CfVA Eksportandelen lå dog i 2009 på ca. 23 procent, hvilket imidlertid er lavt set i forhold til den generelle eksportandel i Tyskland, som i 2009 var ca. 34 procent. De 23 procent er dog mere end eksportandelen i Region Sjælland, som i 2009 var 17 procent. Region Sjælland har i endnu højere grad end Slesvig-Holsten en stor servicesektor, særligt inden for offentlige services er der mange beskæftigede i Region Sjælland sammenlignet med Slesvig-Holsten, hvilket også generelt er en forskel mellem det danske og det tyske arbejdsmarked. Side 11

12 OVERBLIK: NORD-PAS-DE-CALAIS Regionen Nord-Pas-de-Calais består af de to delregionale administrative enheder Nord og Pasde-Calais. De har sammenlagt over fire millioner indbyggere, og det er dermed en befolkningsmæssigt forholdsvis stor region 1. Der er i høj grad tale om en funktionel region, og den kan således til en hvis grad sammenlignes med Region Hovedstadens og Region Sjællands samlede funktionelle region. Kilde 1 : INEE (2010) Présentation de la région: Nord-Pas-de Calais: En résumé Indbyggertal i regionerne(2011) Nord-pas-de-Calais Region Hovedstaden og Region Sjællad Region Sjælland Nord-Pas-de-Calais ligger i de nordlige Frankrig og grænser op mod Belgien. Samtidig er Nord- Pas-de-Calais forbundet med togtunnelen the Eurotunnel og en række færgeforbindelser til regionen Kent i England. Den største by i regionen er Lille. Lille Métropole har omkring 1 million indbyggere. Metropolområdet er således af nogenlunde samme størrelse som København. Lille-området kan derfor i højere grad sammenlignes med København og hovedstadsområdet end selve Region Sjælland. Indbyggertal i metropolerne(2011) København og omegn Lille-metropolen Historisk har Nord-Pas-de-Calais været et industrielt centrum. Tekstilfabrikker og kulminer har været vigtige beskæftigelsesdrivkræfter. Men fra midten af 1970 erne til midten af 1990 erne mistede regionen omkring 45 procent af industribeskæftigelsen, svarende til over job, hvilket gav store udfordringer med arbejdsløshed 2. Selvom Region Sjælland tilsvarende har mistet mange industriarbejdspladser, og i dele af regionen har udfordringer med høj arbejdsløshed, så er arbejdsløsheden i Region Sjælland væsentlig mindre. Kilde 2 : Regional Innovation Monitor (2012): Regional Innovation Report (Nord- Pas de Calais) to the European Commision. Side 12

13 Nord-Pas-de-Calais har stadig et lavt uddannelsesniveau sammenlignet med resten af Frankrig, og kæmper samtidig med at nyuddannede flytter til andre regioner for at finde arbejde 2. Det sammen gør sig i høj grad gældende for Region Sjælland 3. Nord-Pas-de-Calais industri er præget af en række store virksomheder, samt mange små og mellemstore virksomheder, som ofte er underleverandører til de store. For eksempel findes der en række virksomheder, som er underleverandører til transportindustrien 2. Overordnet bliver regionen betragtet som specialiseret inden for automobilindustri, metalproduktion, jernbaneindustri, mineralproduktion, tekstiler og fødevarer 1. Der er således i regionen stadig tale om en række traditionelle erhverv, der lige som i Region Sjælland er skrøbelige i en styrket internationale konkurrence. Kilde 3 : Center for VækstAnalyse (2014) Grundlagsanalyse 2: Demografi, Bosætning, Mobilitet og Uddannelse Eurotunnelen, der forbinder Frankrig og England, er bygget fra byen Calais. Byen Calais har ca indbyggere og er således større end nogen by i Region Sjælland. Selve Calais og tunnelforbindelsen ligger placeret i udkanten af regionen, ligesom det vil være tilfældet med Femern-Bælt forbindelsen. Fra Calais til Lille er rejsetiden med bil på ca. 1 time og 10 minutter, og med tog er rejsetiden mellem en halv time og halvanden time 4. Afstanden fra Calais til Lille er således lidt mindre end afstanden fra Rødby til København. Kilde 4 : Google Maps(2014) og Société Nationale des Chemins de fer Français Indbygger tal blandt udvalgte byer (2011) Nord-Pas-de-Calais adskiller sig fra Region Sjælland i henhold til den kommende Femernforbindelse, idet Nord-Pas-de-Calais er beliggende på den sydlige og kontinentale del af forbindelsen, hvor priser og lønninger er lavere i forhold til den nordlige del af forbindelsen. Det modsatte vil være tilfældet for Region Sjælland, hvor lønninger og priser er højere end i Tyskland. Med opførelsen af Eurotunnelen og TGV-højhastighedstogforbindelser imellem Paris og Bruxelles, over Lille, har Lille markedsført sig under titlen Lille Metropole Europe, som et trafikalt knudepunkt imellem de tre store metropoler London, Bruxelles og Paris. Side 13

14 Kort over Nord-Pas-de-Calais, Kent og togforbindelserne 5 Kilde 5 : Chen, C. L., & Hall, P. (2012). The wider spatial-economic impacts of high-speed trains: a comparative case study of Manchester and Lille sub-regions. Journal of Transport Geography, Side 14

15 REGIONAL UDVIKLING I SLESVIG-HOLSTEN UDVIKLING, STRATEGI, PROJEKTER OG SAMARBEJDE I EN LIGNENDE REGION Slesvig-Holsten og Region Sjælland er begge to naboregioner til en storbyregion. Storbyregionernes betydning for regional udvikling har i de senere år været stigende. Der er en stigende tendens til at væksten koncentreres i storbyerne. Det betyder også at naboregionernes muligheder for regional udvikling er anderledes og typisk tæt forbundne med storbyregionernes. Region Sjælland er dels på vej ind i et tættere samarbejde med Region Hovedstaden omkring en fokuseret vækstdagsorden, dels står de to regioner til at blive bundet sammen med en ny fast Femern-Bælt forbindelse. Der er allerede med STRING-samarbejdet 1 taget et betydeligt skridt henimod i fremtiden at udvikle sig til en økonomisk, videnskabelig og kulturel storregion omkring den faste Femern- Bælt forbindelse med et fælles arbejdsmarked. Derfor sætter denne analyse fokus på udviklingen i delstaten Slesvig-Holsten igennem en analyse af den regionale erhvervsudviklingsstrategi og det tværregionale samarbejde mellem Slesvig-Holsten og Hamborg. Der bliver løbende i analysen draget paralleller til Region Sjælland. Den økonomiske udvikling I forhold til Region Sjælland har udviklingen i Slesvig-Holsten på en række parametre været gunstig de senere år. Dette skyldes flere forhold, for eksempel har Tyskland ikke i samme omfang været ramt af den økonomiske krise som Danmark, og derudover har Slesvig-Holsten ikke været ramt i samme omfang som Tyskland generelt. Årsagen til dette skal blandt andet findes i en lavere eksportandel. Det er især nedgangen i eksporten, og dermed eksportvirksomhederne, som har været hårdt ramt af den økonomiske krise i Tyskland. Udviklingen i BNP har i Slesvig-Holsten været langt mere stabil end i Region Sjælland, og Slesvig-Holstens BNP er i dag på samme niveau som før krisen, mens det i Region Sjælland er et godt stykke under. 1 STRING er et politisk samarbejde der siden 1999 har arbejdet for udvikling og vækst på regionalt niveau og på tværs af grænserne mellem Nordtyskland, Danmark og Sydsverige. STRING-parterne er Hamborg, Slesvig-Holsten, Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Skåne. Side 15

16 Udvikling i BNP ( ) 2005-priser (kædede værdier) Slesvig-Holsten Region Sjælland Det samme mønster tegner sig når man sammenligner de to regioners beskæftigelsesudvikling. I hele perioden 2003 til 2011 har der været stigende beskæftigelse i Slesvig-Holsten, mens Region Sjælland ganske vist oplevede stor vækst fra 2005 til 2008, større end i Slesvig-Holsten, men efterfølgende også et stort fald i beskæftigelsen, som siden har været fodslæbende. Kilde: Regionaldatenbank Deutschland, Statistische Ämter des Bundes und der Länder, Danmarks Statistik og CfVA Udvikling i beskæftigelse ( ) Slesvig-Holsten Region Sjælland I Slesvig-Holsten er beskæftigelsen i perioden fra 2003 til 2011 steget med ca. 6 procent. Det er især områderne omkring Hamborg, som har oplevet den stærkeste vækst, ligesom området langs korridoren mod Danmark og Femern Bælt og områderne omkring den dansk-tyske grænse Nordfriesland og Slesvig-Flensburg har oplevet vækst. Svagest har udviklingen været i det mellemliggende område. Kilde: Regionaldatenbank Deutschland, Statistische Ämter des Bundes und der Länder, Danmarks Statistik og CfVA Side 16

17 Udvikling i beskæftigelse efter område ( ) Kilde: Regionaldatenbank Deutschland, Statistische Ämter des Bundes und der Länder og CfVA Udvikling i beskæftigelse efter område ( ) Kilde: Danmarks Statistik, estatistik og CfVA Side 17

18 Eksportandelen i Slesvig-Holsten er lav sammenlignet med niveauet i Tyskland generelt. Eksportandelen i Slesvig-Holsten har siden 2008 ligget stabilt omkring de 25 procent. I Hamborg er eksportandelen steget markant siden 2008, og eksportandelen har i hele perioden ligget markant over niveauet i Slesvig-Holsten. Udvikling i eksportandel efter område ( ) 60% 50% 40% 30% 20% Hamborg Slesvig-Holsten Tyskland 10% 0% På denne måde ligner situationen i Hamborg og Slesvig-Holsten situationen i Region Hovedstaden og Sjælland. Hovedstadsområdet har et mere internationaliseret erhvervsliv end Region Sjælland, som dog modsat Slesvig-Holsten har oplevet stigende eksport og dermed stigende eksportandel de seneste år. Kilde: Regionaldatenbank Deutschland, Statistische Ämter des Bundes und der Länder og CfVA Udvikling i eksportandel efter område ( ) 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% Region Hovedstaden Region Sjælland Danmark 5% 0% Kilde: Danmarks Statistik, estatistik og CfVA Side 18

19 Også arbejdsløsheden er faldet betydeligt siden 2005, og efter en svag stigning fra 2008 til 2009 har arbejdsløsheden siden 2009 igen været faldende. Arbejdsløsheden i Slesvig-Holsten har fulgt den generelle udvikling i Tyskland og lå i mange år faktisk lavere. Udvikling i arbejdsløshed ( ) Slesvig-Holsten Tyskland Der er stor forskel på arbejdsløshedens udvikling i Tyskland og i Danmark. I Tyskland er arbejdsløsheden reduceret fra et forholdsvist højt niveau på omkring eller over 10 pct. til et niveau omkring 8 pct. I Danmark har arbejdsløsheden ligget på et anderledes og stabilt lavt niveau. Siden 2008 er niveauet for arbejdsløsheden i de to lande dog begyndt at nærme sig fordi den tyske er faldet siden 2008 mens den danske arbejdsløshed er steget. Det samme gør sig gældende i Slesvig-Holsten og Region Sjælland, arbejdsløsheden er dog fortsat lavere i Region Sjælland end i Slesvig-Holsten. Kilde: Regionaldatenbank Deutschland, Statistische Ämter des Bundes und der Länder og CfVA Udvikling i arbejdsløshed ( ) 7% 6% 5% 4% 3% 2% Danmark Region Sjælland 1% 0% Kilde: Danmarks Statistik, estatistik og CfVA Side 19

20 Den regionale erhvervsudviklingsstrategi Slesvig-Holsten er aktuelt, ligesom Region Sjælland, i gang med at udarbejde en ny regional vækst- og udviklingsstrategi (Landesentwicklungstrategie), som skal afløse den hidtidige erhvervsudviklingsstrategi (ZukunftsProgramm Wirtschaft ZPW). De overordnede tanker er at den kommende strategi skal sætte nogle målsætninger for Slesvig- Holsten frem mod 2030 og har fået titlen Schleswig-Holstein Den kommende strategi har således både et længere tidsperspektiv og et bredere sigte end den hidtidige strategi ZPW, som hovedsageligt har været bestemmende for, hvordan regionale, nationale og europæiske midler til erhvervsudvikling skal udmøntes i Slesvig-Holsten. Et sådant dokument vil dog formentlig også fremadrettet blive udarbejdet som handleplan til strategien. Sideløbende med erhvervsudviklingsstrategien ZPW har der været andre tilsvarende programmer inden for emnerne arbejdsmarked, miljø mv. Det er nu planen, at disse i højere grad skal bindes sammen i den nye vækst- og udviklingsstrategi for Slesvig-Holsten. Denne kan dog ikke direkte sammenlignes med den vækst- og udviklingsstrategi som nu skal udarbejdes i Region Sjælland, dels da de tyske delstater har en anden myndighedsrolle, dels dækker væsentligt flere områder end de danske regioner. Erhvervsudviklingsstrategien ZPW er centreret omkring 4 indsatsområder: Styrket viden- og innovations niveau Styrket konkurrenc eevne og flere nye virksomhed er Udbygning af den virksomhed snære infrastruktu r Udvikling af særlige regionale erhvervspot entialer Disse fire indsatsområder har med mindre justeringer været retningsgivende for implementeringen af strategien og uddelingen af midler fra EU s fond for Regional Udvikling (ERDF) i hele perioden 2007 til Til forskel fra den regionale erhvervsudviklingsstrategi i Region Sjælland er det ikke særlige erhvervsområder (styrkepositioner), der er det bærende element i strategien, men derimod nogle indsatsområder formuleret ud fra nogle bredere strategiske målsætninger, som at styrke virksomhedernes viden- og innovationsniveau og konkurrenceevne. Kilde: Prognos AG, Evaluierung des Operationellen Programms EFRE Schleswig-Holstein bzw. des Zukunftsprogramms Wirtschaft (ZPW) Side 20

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

ERHVERV, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014

ERHVERV, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014 ERHVERV, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD Som grundlag for den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi er Center

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstTendens 2014 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 FORORD Det er nu 5 år siden, at krisen ramte Sjælland. Mange arbejdspladser

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

DEMOGRAFI, BOSÆTNING, MOBILITET & UDDANNELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014

DEMOGRAFI, BOSÆTNING, MOBILITET & UDDANNELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014 DEMOGRAFI, BOSÆTNING, MOBILITET & UDDANNELSE i Sjælland Hovedrapport 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD INDHOLD Som grundlag for den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

DEMOGRAFI, BOSÆTNING, MOBILITET & UDDANNELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014

DEMOGRAFI, BOSÆTNING, MOBILITET & UDDANNELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014 DEMOGRAFI, BOSÆTNING, MOBILITET & UDDANNELSE i Sjælland Hovedrapport 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD Som grundlag for den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. solrød. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. solrød. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv solrød VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 bygge og anlæg 19 eksport 23 iværksætteri resume STABIL BESKÆFTIGELSESUDVIKLING

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15 11B 0BNabokommunernes erhvervsstrategier Resume Dette dokument er udarbejdet med henblik på, at danne et overblik over nærliggende kommuners erhvervsstrategier. Dette vil dokument udforske dybere og danne

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler

Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler Vækstforum Sjælland vil styrke og fokusere den vækstpolitiske indsats, der er fastlagt i erhvervsudviklingsstrategien, så den i endnu højere grad

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 6 - Erhvervsstruktur og erhvervsbyggeri Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23.

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23. Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering (23. oktober 2012) 1 Aftale om Udmøntning af UMTS-midlerne

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

konklusioner erhvervsliv

konklusioner erhvervsliv Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 7 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. lejre. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. lejre. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv lejre VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 bygge og anlæg 19 eksport 23 iværksætteri resume 400 NYE PRIVATE JOB Som

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. stevns. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. stevns. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv stevns VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 landbrug og fødevarer 19 eksport 23 iværksætteri resume FØDEVARER OG BYGGERI

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere