Fokusgruppeinterview. Kronborg Kollegiet Rasmus Knudsensvej Helsingør. 24. maj 2012

Transkript

1 Fokusgruppeinterview Kronborg Kollegiet Rasmus Knudsensvej Helsingør 24. maj 2012 Interviewet er udført af: Tina Knop og Anne Marie Klit FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende fond) Kongevejen Fredensborg TLF FAX CVR

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning af interviewet vurderinger og anbefalinger Formalia Observationer Referat for interview Referat af opfølgning og tilbagemelding til leder Rundvisning i de fysiske rammer De interviewedes bemærkninger til rapporten Ledelsens bemærkninger til rapporten Side 2

3 Sammenfatning af tilsynets vurderinger og anbefalinger Vurderinger Tilsynet oplever under interviewet med de unge, at der er et godt fællesskab på kollegiet. De unge virker opmærksomme på hinanden og giver udtryk for at hjælpe hinanden i forhold til praktiske ting i hverdagen, så det bliver lettere at bo for sig selv. Tilsynet oplever en god stemning blandt de unge, hvor man kan være ærlig overfor hinanden i forhold til ris/ros. Tilsynet ser en gruppe af unge, der også er kærlige og omsorgsfulde overfor hinanden. De unge var velforberedte på tilsynet. Tilsynet oplever en høj grad af brugerinddragelse. De unge giver udtryk overfor tilsynet, at de kan bruge den støtte og hjælp, de får fra vejlederne og ønsker gerne flere timer til rådighed fra dem. Ud fra ovenstående vurderer tilsynet, at tilbuddet efterlever lovgivningen på området. Tilsynet konstaterer, at fællesrummet, der bruges til at afholde møder og fællesspisning, ikke er stort nok til at alle 16 beboere kan deltage på samme tid rundt om bordet. Faciliteterne omkring madlavning i egen lejlighed vurderer tilsynet til at være udfordrende i forhold til at arbejde pædagogisk med den enkelte unge omkring dette. Tilsynet vurderer, at fællesrummets køkken er et alternativ. Tilsynet bemærker, at medarbejderen giver udtryk for, at morgenmadsordningen savnes i forhold til at give de unge en god start på dagen herunder at de får morgenmad. Formalia Tilbuddets navn: Adresse: Telefonnummer: Leder: Kronborg Kollegiet Rasmus Knudsensvej 11, 3000 Helsingør Karsten Grubert Side 3

4 Daglig leder Antal beboere: Antal boliger: Lovgrundlag: Målgruppe: Formål og målsætning: Pædagogisk indsats: Morten Clausen lejligheder på ca. 28 m2 med entre, lille køkkenafdeling og bad, hvor støttebehovet varetages af Center for Job og Oplevelse. Kollegiet er et midlertidigt Bo- og Støttetilbud efter SEL 107 Borgere i alderen 18 til 30 år med nedsat funktionsevne inden for området sent udviklede, udviklingshæmmede og med generelle indlæringsvanskeligheder. Borgere der har brug for afklaring af boform (ønsker og muligheder), arbejdsevne (interesse og muligheder) og deres fremtidige forsørgelsesgrundlag. Kollegiets pædagogiske indsats bygger på den anerkendende relation, hvor opfyldelse af beboernes grundlæggende behov for tryghed via tilknytning og tillid er forudsætningen for læring. Program Interview med beboerne Rundvisning Opsamling med ledelsen Deltagere Ledelsen Beboere Morten Clausen 12 beboere Interviewet formål Det aftalte fokusgruppeinterview sker på baggrund af aftale indgået mellem Helsingør Kommune og FFA om at udføre et besøg i henhold til 16 i lov om Retssikkerhed og Administration. Det aftalte fokusgruppeinterview har til formål at følge op på de fokuspunkter, det seneste tilsyn har udpeget i forhold til beboerne og dels at sikre, at beboerne på en struktureret måde og med mulighed for at forberede sig, kan give udtryk for rammer og forhold, der beskrives, også er de forhold, beboerne oplever i deres hverdag i tilbuddet. Tilsynet gør opmærksom på, at denne rapport er udarbejdet på baggrund af et øjebliksbillede. Side 4

5 Observationer under tilsynet Beskrivelse Tilsynet møder op som alftalt med leder og som meddelt ved særkilt brev til den enkelte beboer. Tilsynet kommer umiddelbart før, det ugentlige husmøde er færdigt. Husmøde og interview finder sted i fællesrummet det fælles køkken. Pladsen er trang, en ung sidder ved en PC, og en medarbejder deltager i husmødet stående. Husmødet rundes af med at tjekke, at alle er klar over deres opgaver i den kommende uge. Umiddelbart forud overværede tilsynet, at en ung tog op, at vedkommende havde oplevet, at bradepanden ikke var rengjort ved medarbejderens undersøgelse viste det sig, at bradepanden fortsat ikke var rengjort. Ingen meldte sig som synderen, men der blev på en god måde givet mulighed for at få det klaret, for den der måtte have dårlig samvittighed. En anden ung tog spørgsmålet om brug af tabs til opvaskemaskinen op, idet vedkommende havde erfaret, at der kun var ganske få tilbage og fandt, at man ikke ubegrænset kunne bruge af de fælles tabs, såfremt man benyttede opvaskemaskinen til al sin opvask, men var pligtig til at købe selv. Medarbejderne tilkendegav, at det var dejligt, at de unge var så ansvarlige, og det var rigtigt, at der ikke var ubegrænset adgang til at stille tabs til rådighed, men at medarbejderne vil tage det op, når grænsen nærmer sig. Herefter rundede medarbejderne husmødet af og forlod fælleskøkkenet. Tilsynet medbragte jordbærkage, og de unge blev siddende. I løbet af interviewet kom yderlige en ung til. De unge deltog mere eller mindre aktivt i interviewet, og alle blev siddende, indtil der blev aftalt en pause på 10 minutter efter godt en halv times interview. Under pausen, som foregik udenfor i et dejligt vejr, oplevede tilsynet en god og hyggelig stemning og en god tone mellem de unge. Der var blandt flere unge stor lyst til at tale med tilsynet og fortælle om at bo på stedet, om deres praktikophold og om det at være på vej ud af kollegiet. Alle unge vendte tilbage efter pausen for at færdiggøre interviewet. Samtale med de unge Beboere Inden interviewet går i gang, præsenterer den enkelte unge sig med navn og anciennitet på kollegiet. Det viser sig, at der er Side 5

6 en større gruppe, der har boet på kollegiet, siden det åbnede, og at den seneste indflytning fandt sted for 4 måneder siden. Tilsynet får oplyst, at der siden oprettelse af kollegiet er fraflyttet 3-4 efter endt ophold. Vejlederne, hvad går det ud på? Vejlederne hjælper med indkøb, madlavning, kontakt til bank og økonomien. De unge fortæller, at de hver især har 2 vejledere tilknyttet. En der er 1. prioritet og en 2. prioritet. De unge fortæller, at vejlederen bliver tildelt, og det er vejlederne, der sammen vurderer, hvem af dem der passer bedst til den enkelte unge alt efter den unges behov. Husmøder, hvordan foregår de og hvad kan være på dagsorden? De unge fortæller, at der hver torsdag er fælles husmøde, og at dagsorden er, at vejlederne giver informationer, samt at de unge tager punkter op, herunder punkter, der handler om konflikter de unge imellem. De unge fortæller, at de har forsøgt og ind i mellem fortsat forsøger at skiftes til at være ordstyrer, men at det ofte er vejlederne, som påtager sig rollen. Hvad synes du om at bo på Kronborg Kollegiet? Generelt udtrykte de unge stor tilfredshed med at bo på kollegiet. De unge var forskellige steder, idet flere af de unge var i gang med at søge anden bolig, mens andre havde boet på kollegiet mellem 4 måneder og godt 2 år. 4-5 havde boet der 3 år og derover. De unge fortæller, at man skal være under uddannelse for at bo på stedet. De fleste er i STU-forløb, enkelte er i praktikophold, mens andre venter på fleksjob. En af de unge er i fleksjob og skal derfor fraflytte kollegiet, så snart et andet botilbud kommer. Det er kun i særlige tilfælde, man kan bo uden at være i et uddannelsesforløb, oplyser de unge. Hvordan bliver man taget imod, når man flytter ind på Kollegiet? De unge fortæller, at man får god hjælp af vejlederne, og at der bliver holdt en indflytningsfest. De unge fortæller videre, at de har tæt kontakt med vejlederne, som hjælper med at lave et ugeskema over alle de praktiske ting, som skal laves: herunder nævnes at vaske tøj, støvsuge og oprydning. De unge fortæller, at vejlederne starter helt fra bunden og ser på, hvad den enkelte unge har særlig brug for hjælp til. Kan man blive smidt ud af Kollegiet? De unge fortæller, at man kan blive smidt ud, hvis man ikke følger reglerne og fortæller, at reglerne er, at man skal vise hensyn til andre, at man ikke må spille musik for åbne vinduer, at man ikke må bruge vaskemaskinen efter kl. 20, at der på Side 6

7 hverdage skal være ro kl. 22 og i weekenderne kl. 23. I den sammenhæng fortæller de unge, at der er meget lyt mellem lejlighederne og i det hele taget meget lyt i ejendommene. Endelig fortæller de unge, at de ikke må have husdyr med pels, og at dyr skal være i bur. Denne regel giver tydeligvis anledning til en del drøftelse, og flere giver udtryk for, at de vil have dyr, så snart de flytter og synes, det ville være dejligt, om det var tilladt på kollegiet. Samtidig viser de en stor forståelse for, at reglerne er, som de er. Hvilke regler er der i forholdet jer i mellem De unge fortæller, at de altid skal tage hensyn til hinanden og fortæller, at de synes, det går godt med det. Når de bliver uvenner, fortæller de unge, at de involverer den enkeltes vejleder. Det er fortrinsvis høj musik, der giver anledning til gnidninger beboerne imellem. I forlængelse heraf fortæller de unge, at den fryser, som de havde i fællesskab, er blevet fjernet, idet der blev stjålet fra fryseren og dette gav anledning til uvenskaber. Omgangstonen de unge imellem De unge fortæller, at de har det med at drille hinanden, men siger samtidig, at de kender hinanden rigtigt godt og kender hinandens grænser, og at disse opleves respekteret. De unge fortæller, at der også kan være en drillende og jokende tone mellem de unge og vejlederne, men at det samme gør sig gældende de kender hinanden godt og respekterer hinanden og hinandens grænser. I hvilke tidsrum er der vejledere tilstede? De unge fortæller, at der er personale mellem kl og kl på hverdage, men at der i weekenden er færre timer. Hvad er vejlederne gode til? De unge fortæller, at vejlederne er gode til at hjælpe en med oprydning, opvask og madlavning, og siger videre at man kan bruge vejlederne til hvad som helst og nævner i den forbindelse: hjælp til at administrere penge, hjælp til bankforretninger, hjælp til lægeaftaler, aftaler på sygehus o.l. og fortæller, at vejlederne kører for dem. En til to gange om ugen arrangeres en fælles handletur. Kontakt til Kommunen Når den unge skal til møde med kommunen om handleplan o.l., har de altid mulighed for at få en af deres kontaktpersoner med, og at det er den primære kontaktperson, som i udgangspunktet følger den unge. De unge bekræfter at have en handleplan. Side 7

8 Fælles arrangementer og ferie med vejledere Senest har der været hyttetur til Sverige. De unge fortæller i forlængelse heraf, at de har været heldige at få penge fra fonde til at gennemføre tur og andre arrangementer. De unge fortæller, at der blandt personalet er en, som er rigtigt god til at skaffe penge, og fortæller, at de har fået penge til en tur til Sverige, til forskellige aktiviteter og til aktivitetsudstyr. Der er også skaffet billetter til FC Nordsjællands kampe og til koncerter. Kronborg Kollegiet tilbyder ture i svømmehallen med støtte fra vejledere, som finansieres over budgettet. Aktiviteter i ungegruppen uden støtte De unge fortæller, at de ind i mellem selv arrangerer fælles biografture, at de holder spilleaftener, hvor der spilles forskellige brætspil, de fortæller, at de holder mandeaftener og kvindeaftener og runder af med at fortælle, at de er meget sammen. De unge fortæller, at der en gang om måneden er fællesspisning, hvor mandlavning, oprydning m.m. går efter en plan og med faste hold. Hvad sker der, hvis I bliver uvenner? De unge fortæller, at der har været ballade, og at de to, der var årsagen, er flyttet. Det var en situation, hvor de tilkaldte politiet. I forlængelse heraf spørger tilsynet til planen, hvis der opstår en lignede situation, og de unge redegør for planen og rækkefølgen og er opmærksomme på, at de skal ringe til Morten (forstander) i umiddelbar forlængelse af, at der er ringet 112. Svarer Morten ikke, er de unge bekendt med planen om, at de kontakter de øvrige vejledere i rækkefølge. De unge er klar over, at de skal have fat i en medarbejder. Tilsynet spørger til indflydelse i forbindelse med, at der skal ansættes vejledere De unge fortæller, at de ikke har indflydelse på, hvem der er ansat, og hvem der bliver ansat på Kronborg Kollegiet. De unge giver udtryk for, at de kunne ønske sig at være med i ansættelser og få indflydelse på valget af nye vejledere. Afslutningsvis Tilsynet spørger, om der udover ønsket om at deltage i ansættelser er ting, de kunne ønske at give udtryk for, og er i den sammenhæng ikke i tvivl om, at de unge ønsker mere tid med vejledere og ønsker, at der kunne være personale tilstede længere tid om aftenen. Side 8

9 Opfølgning med leder Ledelsen Efter interviewet med beboerne på Kronborg Kollegiet talte tilsynet med Morten Clausen. Morten gav udtryk for bekymring for de unge i forhold til deres økonomi og fortalte tilsynet, at hans oplevelse er, at de unges økonomi ikke er tilstrækkelig, og at de unge ofte ikke får den mad, de har brug for, hverken ernæringsmæssigt eller i tilstrækkelige mængder og mente, at de unge ind i mellem er decideret sultne. Tidligere har der været en mormorordning, hvor en medarbejder er kommet og har fået de unge op og sørget for morgenmad til dem, hvor den unges udgift udgjorde kr. 5. Denne ordning savnes på Kollegiet. Denne ordning fungerer ikke længere, grundet den pågældende medarbejder er ophørt. Ovenstående forhold er medvirkende årsag til, at de unge har stjålet mad fra hinanden og er årsagen til, at det har været nødvendigt at nedlægge den fælles fryser. Der er unge, der påtænker at flytte hjem til forældrene grundet den unges økonomi og angiver, at økonomien er årsag til, at de unge ind i mellem ikke er gode til at styre, hvad er dit og hvad er mit. Det bekymrer Morten Clausen, at de unge grundet økonomien påtænker at flytte hjem, da årsagen til indflytningen på Kollegiet ofte netop er de hjemlige forhold. Tilsynets tilbagemelding til leder Tilsynet orienterer leder om, at økonomien ikke har fyldt under interviewet. Leders vurdering omkring dette er, at de unge er ret opgivende i forhold til dette faktum og ind imellem låner penge, eller køber på kredit. Enkelte kan få hjælp fra hjemmet, men det er ikke generelt kendetegnende. De unge på kollegiet får kontanthjælp som udeboende. Tilsynet orienterer leder om, at de unge generelt er glade for at bo på stedet og glade for den støtte, de får fra vejlederne, men ønsker sig flere timer, særligt om aftenen. De unge er fuldt ud orienteret om den vedtagne plan i tilfælde af, at der opstår kritiske situationer på stedet. Rundvisning i de fysiske rammer Tilsynet bliver vist rundt af en af beboerne. Tilsynet får fremvist dels de fælles faciliteter og får dels vist de grønne områder rundt om kollegiet. Herefter viser den unge sin egen lejlighed frem. Den unge fortæller, at vedkommende er på vej ud og Side 9

10 glæder sig til at få lidt større forhold. Den unge fremviser sine muligheder for at lave mad, hvor der er to kogeplader og et lille køleskab. Faciliteterne vurderer den unge som mindre egnede og for snævre i lejligheden. Badeværelset finder den unge som velegnet. Tilsynet så ved mødet de fælles køkkenfaciliteter, som samtidig udgør fællesrummet. Tilsynets bemærkninger Vurderinger Tilsynet vurderer, at kollegielejlighederne generelt virker velegnede, men er samtidig enig med den unge i, at køkkenfaciliteterne alene indbyder til enkel madlavning og har forståelse for, at de unge foretrækker at lave mad i det fælles køkken og sørger for opvasken der. Under husmødet og ved interviewet med de unge var det tydeligt, at de fælles rammer er trange, når så mange deltager i møderne. Det virker for tilsynet som om, at grænsen er ved at være nået i forholdet mellem antallet af unge på Kronborg Kollegiet og de fælles faciliteter. I øvrigt var der rent og rydeligt i fællesrummet. Beboernes bemærkninger til rapporten Ingen bemærkninger. Ledelsens bemærkninger til rapporten Ingen bemærkninger. Side 10