Helhedsplan Christiansfeld en levende by

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helhedsplan 2009. - Christiansfeld en levende by"

Transkript

1 Helhedsplan Christiansfeld en levende by

2 Helhedsplan Christiansfeld en levende by September februar 2009 Udarbejdet af: GBL Gruppen for By & Landskabsplanlægning for Christiansfeld Bybevaring et partnerskab mellem Brødremenigheden, Kolding Kommune og Realdania Tekst, billeder & lay-out: GBL Gruppen for By & Landskabsplanlægning

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Christiansfeld Sporene efter Herrnhuterbyen 5 Den historiske byplan 8 Fremtidens Christiansfeld 10 Planlægningszoner 13 Temaer i Helhedsplan Tema 1: Gader, torve, pladser og bygninger 16 Tema 2: Grønne strukturer 26 Tema 3: Fornyelses- og omdannelsesområder 34 Mejerikarréen 36 Området mellem Gudsageren og Søstrehuset 38 Jernbanegade 40 Tema 4: Trafik 42 Tema 5: Detailhandel og Turisme 48 Bæredygtighed i Christiansfeld 54 Gennemførelse af Helhedsplan Kildehenvisninger 63 Illustrationsliste 63 3

4 Indledning Baggrund og formål med helhedsplan 2009 Helhedsplan 2009 er en ny og justeret udgave af Helhedsplan for Christiansfeld bymidte fra Helhedsplan 2009 udgør grundlaget for gennemførelse af fase 3 i Christiansfeld Bybevaring, og formålet er at udarbejde en samlet plan for Christiansfeld, hvor den oprindelige Herrnhuterby er i centrum både strategisk og byplanmæssigt, samtidig med at Christiansfeld kan udvikle sig som en moderne og levende by. Helhedsplan 2009 forholder sig til historiske, funktionelle, trafikale, planlægningsmæssige og strukturelle problemstillinger. En af byens mange smukke detaljer. Helhedsplan 2009 tager udgangspunkt i Helhedsplan for Christiansfeld bymidte 2004 og indarbejder forslagene til reetablering, bevaring og restaurering af byens grønne rum fra Christiansfeld - en haveby udarbejdet af Schönherr Landskab i Allerede vedtagne byfornyelsesprojekter for bymidten, for eksempel renoveringen af honningkagebageriet, er også indarbejdet i planen. Helhedsplan 2009 ønsker at fremvise og formidle den oprindelige Herrnhuterby ved at omdefinere den indre bys nuværende planstruktur, så den i videst muligt omfang følger intentionerne i den oprindelige Herrnhuterplan. Empirelampen er rekonstrueret efter de gamle opmålinger fra 1920 erne [Christiansfeld Centret, 2004]. Idéen i Helhedsplan 2009 er at reetablere de meget stærke planlægningsmæssige strukturer, som Herrnhuterbyen oprindeligt havde. De gamle strukturer danner grundlaget for den udvikling Helhedsplan 2009 foreskriver, og så meget som muligt af den oprindelige byplan ønskes bevaret, ligesom der skal ske reetablering af dele af strukturerne. Helhedsplan 2009 beskriver samtidig, hvordan den historiske reetablering ikke sker på bekostning af udviklingen af Christiansfeld som en moderne by. Helhedsplan 2009 er en plan for udviklingen af Christiansfelds bymidte, som bevarer balancen mellem historien, kulturarven og samfundsudviklingen. Helhedsplan 2009 er bygget op af indledende strategiske overvejelser over Christiansfelds identitet dels som historisk by dels som en levende og moderne by. Overvejelserne udmøntes i en planlægningsmæssig opdeling af byen i planlægningszoner. Efterfølgende beskrives og prioriteres de foreslåede tiltag i 5 overordnede temaer: 1. Gader, torve, pladser og bygninger, 2. Grønne strukturer, 3. Fornyelses- og omdannelsesområder, 4. Trafik og 5. Detailhandel og turisme. 4

5 Christiansfeld Sporene efter Herrnhuterbyen Christiansfeld er et enestående dansk eksempel på en Herrnhuterby anlagt som en koloni i 1770 erne. Historisk var Herrnhutterne et driftigt og produktivt folk med produktion af håndværks-, industri- og handelsvirksomhed. Christiansfeld har siden den blev grundlagt haft en stor andel af servicevirksomheder. Christiansfeld har en attraktiv beliggenhed mellem Kolding og Haderslev, den ligger tæt på motorvejen og fremstår i dag som en by, der hviler i sig selv i forhold til funktioner og servicefaciliteter. Den gamle bymidte (den oprindelige Herrnhuterby) indeholder i dag ikke så mange erhvervsvirksomheder og butikker, som den historisk har gjort, da arealerne i bygninger og baggårde ikke er store nok til at rumme moderne erhvervsvirksomheder. Derfor er der i nyere tid, som i mange andre byer, sket en udflytning af funktionerne. I dag ligger de store erhvervsområder henholdsvis i den nordlige del af Christiansfeld og øst for den gamle bymidte i forlængelse af Lindegade. Det samme gør sig gældende for byens detailhandel. Institutioner Forskellige typer af institutioner er fint repræsenteret i Christiansfeld, de fleste er placeret udenfor den gamle bymidte. I 2009 er der i den oprindelige Herrnhuterby kirke og et bibliotek samt et mindre skoleanneks bag kirken. I Christiansfeld er der et stort nyere idræts- og fritidscenter ved Nordre Ringvej, og der er fritidsfaciliteter i forbindelse med Christiansfeld Skole på Gl. Kongevej. Byen er på den måde godt forsynet med tilbud til hverdags- og fritidslivet. I den østlige forlængelse af Lindegade ligger desuden en bynær skov, som fungerer som rekreativt område for byens borgere. Øverst: Kirkepladsen med kirken i baggrunden på en smuk oktoberdag. Dette er byens historiske og åndelige centrum. Nederst: Kortet viser Christiansfeld Flække og Tyrstrup, før de voksede sammen. Kortet viser situationen omkring 1920 til trods for dateringen, som er Det åbne land Den gamle Herrnhuterby lå med direkte forbindelse til det åbne land og med direkte adgang til den romantiske have Christinero sydvest for byen. Forbindelsen til det omkringliggende landskab er i dag meget svag. Fra den vestlige del af den gamle bydel er der dog visuel forbindelse til landskabet, men fysisk er der kun mulig adgang via en fodgænger-/cykelbro, da Tværvej og Omfartsvejen ligger som barrierer. I dag opfattes Christiansfeld og landsbyen Tyrstrup mod syd som én samlet by, da disse gennem tiden er vokset sammen. Der ligger stadig enkelte servicefunktioner og detailhandelsbutikker i det gamle Tyrstrup. 5

6 EVEJ RAVNHAVEVEJ KONG KONGEV EJ Smedehaven ØSTPRØ ØSTPRØVEN ST STPRØVEN OMF ART SVE JEN Idrætsfaciliteter Cuben NORDRE RINGVE J ALLERVEJ INDUSTR IVEJ BÆKVEJ Erhverv INDUST RIVEJ HUUSTOFT je rg DAMGÅRDSPARKEN nb DANÆGV TØMM ERV KAMPESMOSE ARLAVE J St ee EJ BOETOFT ÆNGE ÆNG ET KONGENSGADE OMF ART SVE JEN T TOF TV TOF TEG ÅRD SVE J EJ TINGV TINGV EJ FREDERIKSDALPARKEN THORSVEJ ODINSVEJ BIRKEVEJ FREDERIKSDALPARKEN VIRKELYSTVEJ SKOVPARKEN THORSVEJ ODINSVEJ FREJASVEJ VEJ ESTER Børnehave BORGM N X VEJ Plejehjem Lune Skov SKOVVÆNGET CHRISTIA Bynær skov N. J. HOLMSPARKEN LUNEPARKEN N X VEJ CHRISTIA ERVEJ VEJ 10. JULI KIRKEGÅRDSVEJ 10. FEBRUAR VEJEN BORGMEST VEJ SKOVVÆNGET OMFARTS VEJ 10. JULI 10. FEBRUAR KONGENSGADE BIRKEVEJ Institution HAVEVEJ CHRISTIAN VII VEJ GL. VEJ CHRISTIAN BIRKEVEJ KONGENSGADE VII VEJ GL. ALLERVE Bibliotek J LINDEGADE LIND KIRKEGÅRDS GENVEJ MUSEUMSGADE NØRREGADE NØRREGADE Detailhandelsområde ALLE PRÆTORIUSTORVET Torning Møllegård Skole Kirke INDEGADE LINDEGAD LINDEGADE LI LINDEGADE OMFARTSVEJEN LINDEGADE EJ HALV Erhverv de ls ve je LYSESTØBERVEJ es n AR LA KONGENSGADE KON VE J in Skole EVEJ GE G NG N ON O KONGEVEJ L K L. GL. G rb TVÆRVEJ Fo JERNBANEGADE JERNBANE JERNBANEGADE J SKOLEVE PRÆSTEG ÅRDSVEJ PRÆSTEGÅRDSVEJ HADERSLEV VEJ Plejehjem Kirke CARSTENSVEJ BANCKESVEJ GL. KONGEVEJ Idrætsfaciliteter VESTERVANG VESTERVANG Tyrstrup Tyr tr p Kirke KIRKE ALLE VVEJ HADERSLE jen sve art Omf MØLLEGADE STÅLSVEJ Kongebrocentret s Å GILDESA GILDESA GER GER RY Plejehjem Kongebro Om fa rt sv ej en Ryttergården BROSBJERGVEJ Brosbjerg Tyrstrup Hvinderupløkke FAVSTRUP VEJ en ej sv rt fa Om VEJ SLEV HADER EJ PV RU ND ER HJ FA VS TR UP VE J FA VS TR UP VE J TT ER VE J s rt fa Om

7 Christiansfeld fakta: Indbyggere: ca Areal: ca. 19 ha Grundlagt: 1772 Modstående side: Kort som viser de overordnede funktioner i byen og afgrænsningen af den historiske bymidte. Til venstre: Christiansfeld Skole på Gl. Kongevej er en centralt beliggende skole, som bidrager til liv i bybilledet. Signaturforklaring: Detailhandel Større erhvervsområder Skoler Plejecentre Børnehaver & andre institutioner Kirker Idræts- og fritidsfaciliteter Bynær skov Afgrænsning af den historiske bymidte 7

8 Den historiske byplan Herrnhuterbyens klare byplan er et resultat af Johannes Prätorius arbejde, som har et forbillede i menighedsbyer i Polen og Tyskland. Ved byens anlæggelse ønskede menigheden, at byen skulle have en struktur og et anlægsmønster, der lignede de øvrige menighedsbyer rundt omkring i Europa. Kirkepladsen skulle være det centrale element i byen, og her omkring byggede man byen med to parallelle gader (Lindegade (tidligere Søndergade) og Nørregade). Omkring Kirkepladsen lå de vigtigste bygninger i byen: kirken og korhusene, som alle vender front mod pladsen. Et vigtigt element i planen var, at det var muligt fra alle husenes fordøre at se kirken. Der var ingen gennemgående trafik på Kirkepladsen, da pladsen var tænkt som et sted, hvor sindet kunne falde til ro, og hvor man kunne mødes i stille og smukke omgivelser. To stier danner et kors på midten af Kirkepladsen, og hvor de krydser, var placeret en brønd, symboliserende livets vand. Udenfor den egentlige by anlagde man Gudsageren (byens kirkegård). Hele byen er udlagt efter et stramt mønster - et modulnet med enheden 8 Hamborgalen (1 Hamborgalen = 0,573 meter) [Bøytler & Jessen, 2005, p. 28 ff]. Christiansfelds første hus - Lindegade 17, husets grundsten blev lagt i Huset fungerede som grundmodel for de familiehuse, som menigheden og private bygherrer opførte i årene Idealplanen for Christiansfeld, signeret med Schlegel. Kortet er fundet i Brødremenighedens arkiv i Niesky i Sachsen. Kortet fortæller om de meget stringente udstykningsmetoder, der er anvendt i Christiansfeld [Bøytler & Jessen, 2005]. Her over: Det grid, som byen er udlagt efter, her tegnet ovenpå Staunagers kort fra 1812 [Christiansfeld Centret, 2004]. Til venstre: Den tyske arkitekt Hans Merians diagram for principperne bag menighedsbyernes planer. Den centrale plads omkranses af gaderne, der også fører stik ind i pladsen. Ved pladsen er korhusene placeret og langs gaderne til pladsen ligger boligerne. Den yderste zone er vist som en mere privat sfære med haver, som vender væk fra de fælles funktioner og arealer [Helhedsplan, 2004]. Modstående side: N. Staunagers kort fra 1812 viser, hvordan Brødremenighedsbyen så ud på daværende tidspunkt. Planen afviger ikke meget fra den bymidte, vi kender i dag fra Christiansfeld [Bøytler & Jessen, 2005]. 8

9 Gudsageren Søstrehuset Enkehuset Kirken Kirkepladsen NØRREGADE Hotellet KIRKEGÅRDS ALLÈ GL. KONGEVEJ LINDEGADE Brødrehuset LYSESTØBERGADE KONGENSGADE PRÆSTEGÅRDSVEJ 9

10 Fremtidens Christiansfeld Christiansfeld har i dag nogle kvaliteter og attraktioner, som tiltrækker besøgende både fra ind- og udland. Et af formålene med helhedsplanen er at styrke de nuværende kvaliteter og tilføre nye, så byen i fremtiden vil blive endnu mere levende og attraktiv at besøge og bo i. Når idéerne og projekterne i Helhedsplan 2009 henover en årrække er blevet realiseret, vil Christiansfeld fremstå som en flot Herrnhuterby med smukke huse, hvor de vigtigste historiske haver er reetableret og hvor bymidten har et levende handels- og byliv med butikker, små håndværk og gode opholdspladser. I det efterfølgende afsnit er der nævnt 4 overordnede emner, som anses for væsentlige i arbejdet med renovering og udvikling af byen. Christiansfeld - En levende by lev livet! En stor del af Christiansfelds identitet er arven fra Herrnhutterne. Kendetegnet af at være en levende, moderne og udviklingsorienteret by, hvor byens borgere kan leve et godt hverdagsliv, er også vigtig for Christiansfeld. Christiansfeld skal være en levende by - en by, hvor livet leves, og den overordnede strategi bør være, at byfunktionerne i midtbyen fortsat blandes, så livet i bymidten ikke forsvinder med risiko for, at byen bliver et levende museum. Her ses kirkens tagrytter, som er en rekonstruktion af kirkens anden tagrytter, der blev sat op i 1796 i forbindelse med kirkens udvidelse [Bøytler & Jessen, 2005]. Her bør satses både på institutioner, detailhandel og turistattraktioner, samtidig med at der også fremadrettet skabes rammer og plads til institutioner og andre funktioner i bymidten. Christiansfeld - den levende by skal fortsat tiltrække turister, som kan være med til at skabe liv i gadebilledet og grobund for handelslivet. Turismen skal afstemmes med byens størrelse og øvrige aktiviteter, så byens borgere kan leve i balance med turisterne. Christiansfeld lever også i dag af at være oplandsby for en række mindre landsbysamfund. Denne rolle bør Christiansfeld satse endnu mere på, så der fortsat skabes mulighed for vækst specielt indenfor detailhandlen. En smuk bygningsdetalje med symbolsk indhold. Christiansfelds identitet som en levende by skal kombineres med og støttes af identitetsarven fra Hernhuterne. En vigtig del af Helhedsplan 2009 er at fortællingen, historien, kulturarven og symbolerne bliver fremhævet i byen. Fortællingen fortæl den! Christiansfeld indeholder en enestående fortælling om Herrnhuternes liv og virke i Danmark. Fortællingen skal fortælles til byens gæster og andre interesserede gennem: - formidling af de væsentlige dele af byplanen, som ikke består længere - fortællinger om Herrnhuternes liv - fortællinger om hverdagslivet i Christiansfeld før og nu 10

11 - Christiansfeld Centret som fortæller - formidling af litteratur om Christiansfeld, bygningstegninger, detailtegninger, håndværk og produkter - formidling af missionsarbejdet og sammenhængen med de øvrige Herrnhuterbyer Historien bevar den! Ideen i Helhedsplan 2009 er at fremhæve og formidle Christiansfelds historiske bymidte. Det er vigtigt, at omdannelsen sker med stor respekt for den historiske byplan og byens nuværende funktioner. Nogle steder skal de gamle strukturer, bygninger og haver genskabes eller renoveres, mens der andre steder skal skabes rammer for nybyggeri, nye by- og gårdrum eller nye grønne strukturer. Omdannelsens hovedpunkter vil være: - at bevare eller genskabe mest muligt af den oprindelige byplan - at reetablere gadeprofiler og belægning (tilpasset nutidens behov og krav) - at sikre renovering, nybyggeri og nye byrum udformet med udgangspunkt i den historiske byplan - at tydeliggøre den historiske byplans grænse - at bearbejde overgangen mellem byen og det åbne land (haverne og landskabet omkring den gamle by) bearbejdes Kulturarven løft den! Christiansfelds kulturarv fra Herrnhuterne skal synliggøres og styrkes i bymidten. Herrnhuterne var kendte for godt håndværk og et driftigt handelsliv. Den arv kan tydeliggøres i byens handelsliv ved for eksempel at synliggøre moderne håndværk i byens gamle bygninger eller genetablere gammelt håndværk i de originale bygninger. Gennem planlægning og udvikling af byen kan kulturarven tydeliggøres gennem: - udvikling omkring godt håndværk og driftigt handelsliv - betoning af fællesskabet som et kulturbærende element - udvikling af de internationale relationer mellem Herrn - huterbyer verden over Symbolikken I gadebilledet i Christiansfeld findes en lang række religiøse symboler. Symbolerne findes både i bymidtens strukturer og i detaljerne. Ved etableringen af byen blev det for eksempel planlagt, at to stier skulle danne et kors midt på Kirkepladsen. I krydset etablerede man en brønd, der symboliserer livets vand, der løber ud til alle fire verdenshjørner. Brønden og stierne findes i bymidten den dag i dag. Symbolerne er noget af det helt unikke for Christiansfeld, og ved at fremhæve de væsentlige af dem, vil de kunne understøtte oplevelsen af den oprindelige bymidte og pirre de besøgendes nysgerrighed til at finde flere i byens gadebillede. Øverst: Et af de væsentlige symboler for Brødremenigheden: Lammet - vort lam har sejret. Nederst: Den rekonstruerede brønd på Kirkepladsen. Herrnhuterbyens strukturelle & symbolske lag 1. Lag: Byen, haverne og bygningerne Renovering af gader, torve, pladser og bygninger (fase 1-3). Det umiddelbart synlige, med belægning, beplantning, skiltning etc. understreger den historiske byplan. 2. Lag: Sporene efter den historiske byplan og haverne Der afsættes spor af den historiske byplan i eksempelvis bufferzonen, hvor det ikke er praktisk muligt at tilbageføre byen til den historiske byplan. Sporene skal give anledning til nysgerrighed, så den besøgende selv får lyst til at indhente mere viden f.eks. via litteratur eller gennem et besøg i Christiansfeld Centret. 3. Lag: Symbolikken og religionen kræver opsøgende arbejde Besøgende observerer forskellige symboler og må selv søge information om de forskellige symboler i byen via eks. litteratur, Christiansfeld Centret osv. 11

12 strup Gammel Præstegå Tyrstrupgård Grydeøje Taps Å Tyrstrup LINDEGADE Tagkær BIRKEVEJ BÆKVEJ BIRKEVEJ BIRKEVEJ NØRREGADE LYSESTØBERVEJ STÅLSVEJ BANCKESVEJ VIRKELYSTVEJ SKOVVÆNGET HAVEVEJ PRÆSTEGÅRDSVEJ Kongebro VESTERVANG SKOVVÆNGET LINDEGADE JERNBANEGADE KONGENSGADE GILDESAGER HUUSTOFT BOETOFT KONGENSGADE KONGENSGADE VESTERVANG NØRREGADE KONGENSGADE MØLLEGADE PRÆTORIUSTORVET JERNBANEGADE GILDESAGER KIRKEGÅRDSVEJ MUSEUMSGADE LINDEGADE Tyrstrup Kirke TINGVEJ SKOLEVEJ BROSBJERGVEJ FAVSTRUPVEJ ODINSVEJ GENVEJ Brosbjerg DANÆGVEJ TINGVEJ ALLERVEJ FREDERIKSDALPARKEN Hvinderupløkke DAMGÅRDSPARKEN N. J. HOLMSPARKEN LINDEGADE SKOVPARKEN LUNEPARKEN GL. ALLERVEJ KONGEVEJ RAVNHAVEVEJ OMFARTSVEJEN ØSTPRØVEN KONGEVEJ Smedehaven NORDRE RINGVEJ ARLAVEJ INDUSTRIVEJ INDUSTRIVEJ ARLAVEJ KAMPESMOSE TØMMERVÆNGET OMFARTSVEJEN TOFTVÆNGET TOFTEGÅRDSVEJ FREDERIKSDALPARKEN THORSVEJ THORSVEJ ODINSVEJ FREJASVEJ OMFARTSVEJEN CHRISTIAN X VEJ BORGMESTERVEJ CHRISTIAN X VEJ 10. FEBRUAR VEJ 10. JULI VEJ KONGENSGADE BORGMESTERVEJ 10. JULI VEJ OMFARTSVEJEN CHRISTIAN VII VEJ 10. FEBRUAR VEJ CHRISTIAN VII VEJ NØRREGADE KIRKEGÅRDS ALLE LINDEGADE OMFARTSVEJEN HALVEJ Forbindelsesvejen TVÆRVEJ GL. KONGEVEJ ARLAVEJ PRÆSTEGÅRDSVEJ GL. PRÆSTEGÅRDSVEJ HADERSLEVVEJ GL. KONGEVEJ CARSTENSVEJ KIRKE ALLE HADERSLEVVEJ Omfartsvejen HADERSLEVVEJ Kongebrocentret Signaturforklaring: Omfartsvejen Afgrænsning af inderzonen (Herrnhuterbyen) Afgrænsning af bufferzonen Omfartsvejen HADERSLEVVEJ HJERNDRUPVEJ Afgrænsning af randzonen FAVSTRUPVEJ FAVSTRUPVEJ Åbenland randzone Omfartsvejen HADERSLEVVEJ

13 Planlægningszoner For at gennemføre Helhedsplan 2009 s idé om at fremhæve den gamle Herrnhuterby som strategisk og byplanmæssigt centrum i Christiansfeld, indføres 3 planlægningszoner med forskellige udviklingsprincipper afhængigt af, hvor tæt zonen er på den oprindelige by. Zonerne vises på modsatte side og tager udgangspunkt i N. Staunagers kort. 1. Inderzonen: Herrnhuterbyen Området indenfor den blå linie. I Helhedsplan 2009 afgrænses Herrnhuterbyen af, hvor der er mulighed og realisme i at arbejde med reetablering af de historiske strukturer. Overordnet set skal der indenfor inderzonen arbejdes for at reetablere og genskabe den oprindelige byplans struktur. 2. Bufferzonen Området indenfor den røde linie. Arealet indenfor bufferzonen blev for en stor dels vedkommende anvendt til nyttehaver af Herrnhuterne. Bufferzonen er overgangen mellem den historiske Herrhuterby med de store flotte haver og det omkringliggende Christiansfeld, som i dag fremstår som almindelig åben/ lav bebyggelse. I bufferzonen er der ikke de samme muligheder for at genskabe eksempelvis haverne som indenfor Herrnhuterbyen. I denne zone peges der derfor også på andre udviklingsmuligheder. I planen foreslås der et konkret fysisk tiltag, der viser afgrænsningen af den historiske bymidte/buffezonen. 3. Randzonen Området indenfor den grønne linie. Udenom bufferzonen udlægges en randzone. I randzonen skal den fremtidige byudvikling vurderes i forhold til den historiske bymidte efter nogle af de samme overvejelser, som ved planlægning med kulturarv og fortidsminder i det åbne land. I denne zone arbejdes der kun i mindre grad på at reetablere eller genskabe historiske strukturer. Randzonen udlægges i en afstand på ca. 300 meter fra bufferzonen og langs byens væsentlige indfaldsveje. Grænsen er dog tilpasset naturlige grænser i byen. Ved lokalplanlægning osv. indenfor randzonen skal der redegøres for indvirkningen på den historiske bymidte. Via udlægningen af 3 zoner i Helhedsplan 2009 er det muligt at differentiere retningslinierne for udviklingen af Christiansfeld. Indenfor Herrnhuterbyens afgrænsning skal der lægges vægt på at retablere og bevare, mens der i f.eks. randzonen lægges vægt på at fremtidig byudvikling ikke svækker oplevelsen af Herrnhuterbyen og dens tydelige profil i landskabet. Udviklingsprincipper: Der skal arbejdes efter forskellige udviklingsprincipper i de 3 zoner: I inderzonen (Herrnhuterbyen): - I planlægningen skal der arbejdes med bevaring og reetablering som de bærende elementer. - Kig og sigtelinier skal som udgangspunkt sikres i forhold til bymidten og landskabet. - I forbindelse med bymidtens udvikling skal forskønnelse og vedligeholdelse af byens grønne områder prioriteres højt. - Der skal ske en harmonisering af byrumsinventaret i bymidten. - Der skal arbejdes for at genskabe det historiske udtryk i byrummene i Herrnhuterbyen. - Gadeforløbene i Herrnhuterbyen skal renoveres efter de oprindelige udtryk. - Haveanlæggene skal, hvor det er muligt, reetableres bl.a. gennem nedrivning og tilpasning af bygningernes bagarealer. - Der skal skabes en ensartethed i belægningerne i de offentlige rum. I bufferzonen: - Udvikling i området skal ske med respekt for Herrnhuterbyens karakter og skala. - Kig og sigtelinier skal som udgangspunkt sikres i forhold til Herrnhuterbyen og landskabet. - Der skal være mulighed for nybyggeri på udvalgte steder. Disse skal beskrives i kommunens områdeplan og i de fremtidige lokalplaner for områderne. - Ved planlægning i bufferzonen skal der redegøres for indvirkningen på Herrnhuterbyen og den oprindelige byplan. - Overgangen mellem den nye og den gamle by skal være i fokus ved projekter i denne del af byen. - Der skal etableres en bred bordursten rundt om bufferzonen, så der skabes en afgrænsning af den historiske bymidte. - Jernbanen og Jernbanegade skal også behandles som en del af en historisk bevaringsværdig struktur. - De steder, hvor det er muligt, skal der arbejdes videre med de historiske strukturer. I randzonen: - Udvikling i randzonen skal ske med respekt for Herrnhuterbyens nærhed. - Ved planlægning i randzonen skal der redegøres for indvirkningen på Herrnhuterbyen og den oprindelige byplan. - Der skal arbejdes for sikring af kig, sigtelinier og byprofil og man skal undgå byggeri i randzonen i det åbne land. - Gennem planlægning kan man sikre muligheden for nybyggeri og byudvikling i randzonen. - Herrnhuterbyens karakteristiske skyline skal bevares. Luftfoto, der viser Lindegade og Nørregade set fra vest mod øst. 13

14 Temaer i Helhedsplan 2009 Helhedsplan 2009 viser de fremtidige disponerings- og udbygningsmuligheder indenfor Herrnhuterbyen og bufferzonen. Planen giver ligeledes et overblik over, hvilke haver og grønne strukturer der bør bevares og genskabes i den gamle bymidte. Udgangspunktet er Staunagers kort fra 1812 sammen med de på side 8 viste principper for Herrnhuterbyer. I Helhedsplan 2009 prioriteres 5 overordnede temaer, som er vigtige for at genskabe de oprindelige stærke planlægningsstrukturer og samtidig sikre rum til et moderne og udviklingsorienteret Christiansfeld: 1. Gader, torve, pladser og bygninger 2. Grønne strukturer 3. Fornyelses- og omdannelsesområder 4. Trafik 5. Detailhandel og turisme Signaturforklaring: Mulighed for nybygggeri Bevaringsværdige bebyggelsesstrukturer (vurderet af GBL) Nørregade Øvrig bebyggelse Bebyggelse, som kan rives ned Haver og grønne områder der skal renoveres Lindegade Brolagte gårdrum og pladser Private haver Græsarmerede arealer (parkerings- og færdselsarealer) Stiforbindelser Brolagte historiske veje Øvrige renoverede veje og gårdrum Brønde Bordurstenbånd og grønt fortov Helhedsplan 2009 i målforhold ca. 1:

15 Kongensgade Genforeningspladse n Gudsageren Busstoppested Busstoppested Busholdeplads Havevej Lund Lund Birkevej Kongensgade Eks. bibliotek Søstrehuset Enkehuset Tidl. pigeskole Museumsgade Kirkepladsen Prätoriustorv Kirke Hotellet Lindegade Kongensgade Brødrehuset Ovnsættervirksomhed Honningkagebageri Tidl. mejeri Christiansfeld Skole Bank Præstebolig Gl. Kongevej Lysestøbergade negade Jernba Gl. banegård Busholdeplads Gl. jernbanespor Kongensgade Præstegårdsvej Christiansfeld Skole

16 Signaturforklaring: Mulighed for nybygggeri Fredede bygninger jf. Kommuneatlas Bevaringsværdige bygninger og strukturer (vurderet af GBL*) Historiske hovedakser Afgrænsning af Herrnhuterbyen Afgrænsning af bufferzonen Øvrige historiske veje * Vurderet ud fra en samlet analyse af bygningsstrukturer, den historiske byplan og byens visuelle fremtræden. Tema 1: Gader, torve, pladser og bygninger Bymidten i det gamle Christiansfeld er etableret langs de historiske hovedakser, Nørregade og Lindegade med tværgående forbindelser. Fra Nørregade er der en akse vinkelret mod nord med forbindelse til Gudsageren, som oprindeligt lå udenfor byen. Disse akser bør i fremtiden forstærkes, så de opleves tydeligt i bybilledet og de bør gennemgå en omfattende renovering med udgangspunkt i deres oprindelige udtryk og funktion i den historiske byplan. Hovedakserne er væsentlige elementer i formidlingen af historien, fortællingen og kulturarven i byen. Derfor er de i Helhedsplan 2009 fremhævet som et bærende element. Akserne tegnes af gaderne, pladserne og bygningsstrukturen langs gaderne. De øvrige gader inden for bufferzonen skal således underordne sig akserne, så akserne fremhæves. Helhedsplanen arbejder med at bevare og styrke Herrnhuterbyens bygningsstruktur. På kortet herunder vises de historiske hovedakser, bebyggelsesstrukturer osv., der tydeliggøres. 16

17 Her over: Figuren viser hovedakserne i Herrnhuterbyen. Det er disse akser, der skal prioriteres i den fremtidige renovering og udvikling. Til venstre: Den karakteristiske træbeklædning, som kendetegner mange af de gamle bygninger i Christiansfeld. 17

18 Gaderne Lindegade (tidligere Søndergade) og Nørregade er det bærende element i byens hovedstruktur og bør derfor være omdrejningspunktet for den fremtidige planlægning. De to øst-vestvendte gader og de oprindelig nord-sydgående gader i den oprindelige byplan skal styrkes og fremadrettet fremstå som en samlet enhed byens rygrad. Lindegade & Nørregade i dag Lindegade og Nørregade har historisk set været brolagt, og der har været regelmæssig træbeplantning langs fortovene. Oprindeligt var træerne plantet dobbelt så tæt, som de står i dag. Alle træerne er plantet efter systemet med den hamborgske alen som udgangspunkt, oprindeligt med 8 alens mellemrum. Kørebanen i de to gader er i dag belagt med asfalt, og der er etableret et bånd med brostensbelægning til parkering og træer. Gadens fortov er udformet med en enkelt række betonfliser og er ellers udlagt med pigstensbelægning. Gaderummene fremstår stærke, fordi husfacaderne og træbeplantningen understreger gadens lineære forløb. Træerne er i dag så store, at de skygger meget i gaderummet. I Nørregade er alléen ikke så markant som i Lindegade. Lindegade er gennem tiden forlænget mod øst, og der er på et tidspunkt i forbindelse med Arlas udvidelse bygget siloer og tanke, som skæmmer sigtelinien og kigget fra bymidten mod øst. Så den oprindelige visuelle kontakt til det omkringliggende landskab mod øst eksisterer ikke længere. Øverst: Siloerne ses tydeligt fra Lindegade, når man kigger mod øst. Nederst: Kigget fra Lindegade mod vest, bagerst kan man se afslutningen med vejskilte og bag dem landskabet vest for Christiansfeld. Udviklingsprincipper: - Renoveringen af de historiske hovedakser (Lindegade, Nørregade, Kirkegårds Allé, gaderne langs Kirkepladsen samt midterstykket af Kongensgade) skal tænkes som én samlet plan. - Belægningerne i gaderummene skal ændres, så de igen er i overensstemmelse med det oprindelige udtryk, men med tidssvarende krav til vejprofil og belægning. - Lindegade og Nørregade skal renoveres og udformes som sivegader med shared spaces. - Der skal ske en renovering af gadernes beplantning med udgangspunkt i den oprindelige tanke om en smuk og stram allébeplantning. - Lindegade og Nørregades forbindelse på omfartsvejen skal fjernes, så den historiske bymidte opleves mere fredelig. Nørregade/Museumsgade er afsluttet mod øst af en stor markant bygning fra den tid hvor byen var tysk, hvilket også afspejles i bygningens arkitektur. Lindegade og Nørregade afsluttes mod vest af skarpe sving, fordi vejene er tilsluttet omfartsvejen, som er anlagt udenom byen. Vejanlægget forhindrer den direkte kontakt til landskabet, men der er etableret en gangbro for enden af Lindegade, som sikrer fodgængere og cyklister adgang til stien mod Christinero (gammelt romantisk haveanlæg) og landskabet. Broen skæmmer dog afslutningen af byen mod vest. Lindegade & Nørregade i fremtiden Nørregade, Lindegade og de nord-sydgående tværforbindelsers fremtidige udformning og visuelle fremtræden er vigtige for oplevelsen af den samlede byplan. De bør udformes med samme gadeprofil, og det er væsentligt, at der arbejdes hen mod at belægningerne i stor udstrækning får det oprindelige udtryk. Samtidig skal udformningen ske, så der sikres god tilgængelighed for de bløde trafikanter. I forbindelse med udformningen af gaden bør det overvejes, om der skal være forbud mod tunge og store køretøjer, da der er flere krav til gadernes dimensionering, belægninger osv., hvis der skal være daglig kørsel af disse køretøjer. Gaderne bør udformes som sivegader med anbefalet hastighed på km. Asfaltbelægningen bør fjernes fjernes og erstattes af brolægning. I forbindelse med udformningen af gaden 18

19 bør det ligeledes overvejes nøje om gadeprofilet skal udføres med eller uden kantsten. Det oprindelige gadeprofil er formentlig udført uden, og oplevelsen af gaderummet vil være forskellig fra det, der opleves nu, hvor der er en gennemgående bred kantsten. Træbeplantninger er et vigtigt element i oplevelsen af de to gader. Som nævnt er træernes kroner i Lindegade med årene blevet meget omfangsrige og svækker oplevelsen af de bagvedliggende smukke bygninger. Det vurderes, at alléen i Lindegade kan beskæres, så den får den karakter, som det er tilsigtet i den oprindelige plan. Alléen i Nørregade opleves meget uharmonisk, da der er mange huller i trærækkerne og selve træerne er af forskellig størrelse. Ved en renovering af Nørregade bør alle træerne skiftes ud på én gang. Renoveringen i Nørregade og Lindegade bør ske med udgangspunkt i den oprindelige tanke med en smuk og stram allébeplantning. I renoveringen bør træerne ikke plantes helt så tæt som i den oprindelige plan, men som i Lindegade med dobbelt så stor afstand. Dette er både for at sikre træernes vækst og vilkår men også gaderummets lys. Ved en renovering af Lindegade skal der i udførelsen tages meget store hensyn til træerne dvs., at kloak- og vandledninger osv. skal placeres, så der ikke opstår konflikt mellem træernes rodnet og de evt. nye ledninger. Det foreslås i planen at afbryde forbindelsen fra Lindegade og Nørregade til Omfartsvejen (se afsnittet om trafik) for at tydeliggøre oplevelsen af Herrnhuterbyen og friholde udsigten til det åbne land fra byen. Det er vigtigt, at renoveringen af Lindegade, Nørregade, Kirkegårds Allé, gaderne langs Kirkepladsen samt midterstykket af Kongensgade udføres efter én samlet plan. Dette vil være med til at styrke formidlingen af den oprindelige byplan. For at tydeliggøre den oprindelige gadestruktur (Nørregade, Lindegade og de nord-sydgående tværforbindelser) bør de gader, der støder på Lindegade fra syd og Nørregade fra nord (del af Kongensgade og Lysestøbergade), udformes så de adskiller sig i udtryk samtidig med, at der er sammenhæng i materialer mellem de forskellige gader. De øvrige gader kunne f.eks. adskille sig fra Lindegade ved, at kørebanen ikke blev brostensbelagt. Et andet karakteristisk element er slipperne mellem bygninger, nogle af disse kunne eventuelt reetableres i fremtiden. Øverst: Nørregade/Museumsgades afslutning mod øst - den store bygning er fra I midten: Kigget fra Nørregade mod vest, bagerst kan man skimte landskabet vest for Christiansfeld. Nederst: Oprindelig belægning ved Kirkepladsen. Tiltag: Designmanual Der bør udarbejdes en deignmanual, som beskriver hvordan belægninger, byinventar, beplantning osv. indenfor Herrnhuterbyen og bufferzonen skal udformes. Designmanualen skal sikre, at de historiske hovedakser tydeliggøres i gadebilledet. Manualen kan suppleres med regulativer om belægninger, byrumsinventar, hegn, stakit osv. Eksempel på traditionelt stakit fra Christiansfeld. 19

20 Torve & pladser Kirkepladsen i dag Kirkepladsen er Herrnhuterbyens centrum og byens vigtigste plads, hvor folk gennem historien altid har mødtes. Kirkepladsen er oprindeligt tænkt som en meget grøn plads og fungerer som byens grønne åndehul. Pladsen afgrænses bygningsmæssigt af nogle af Brødremenighedens vigtigste bygninger: salshuset, korhusene, præsteboligen osv. De meget store lindetræer danner et indre rum på pladsen med en brønd i midten. Brønden midt på pladsen er rekonstrueret efter tegninger af den oprindelige brønd. Pladsens struktur med korsstien er fastholdt. De nord-sydgående veje langs pladsens kant har stadig den oprindelige brolægning. I følge gamle tegninger var der lave hække omkring de fire rektangler. Disse er i dag fjernet. Øverst: Her kan man se, hvordan den originale belægning langs kirken møder Lindegades asfalt. Nederst: Her ser man, hvorledes der ikke har været fortovskant omkring pladsen, men blot en markering i brolægningen. Lindetræerne omkring pladsen og kastanietræerne omkring brønden er i dag store og gamle og bærer præg af mange års beskæring. I 2007 blev der fældet 4 træer, hvilket er med til, at sløre det oprindelige udtryk. På akvarellen på næste side opleves pladsen meget åben, hvor det først og fremmest er bygningerne, der tegner pladsens udstrækning og vægge. I dag opleves pladsen som mere lukket og træerne dominerer og fungerer som afgrænsning af rummet. Kirkepladsen opleves som en smuk og enkel plads og er således fortsat vigtig i fremtidens Christiansfeld. Kirkepladsen i fremtiden Ved en renovering af pladsen er det vigtigt at fastholde Kirkepladsens oprindelige klare form og struktur. Dette gøres bl.a. ved at afgrænse græsarealerne tydeligt og genplante lave, klippede hække, som vist på akvarellen på modstående side. Derved opstår der flere mindre, intime rum på Kirkepladsen. Udviklingsprincipper: - Kirkepladsens oprindelige enkle, klare form og struktur skal ved en renovering fastholdes. - Ved renovering skal pladsens oprindelige struktur tydeliggøres ved at afgrænse græskanterne tydeligt og reetablere de lave klippede hække om græsarealerne. - Ved udskiftning af træer på pladsen skal dette ske samtidigt. - Ved genplantning af træer på Kirkepladsen, skal disse fortsat placeres tilbagetrukket i forhold til gadebeplantningen i Lindegade og Nørregade. - Der skal udarbejdes klare retningslinier for beskæring af træer og øvrig beplantning på pladsen. - Overgangen mellem gaden og pladsen skal bearbejdes med udgangspunkt i historien uden markante niveauforskelle. Med tiden vil det blive nødvendigt at fælde flere af de gamle lindetræer, og på et tidspunkt vil pladsens enkle og klare form bære for meget præg af huller i trærækkerne. Derefter vil en nyplantning af samtlige træer være nødvendig, hvilket bør ske på en gang, så der fortsat er helhed og harmoni over pladsen. Nye træer mod Lindegade og Nørregade bør plantes i randen af pladsen og ikke i flugt med gadetræerne, som vist på skitserne for Lindegade og Nørregade i Chritiansfeld en haveby, da dette ikke er i overensstemmelse med den oprindelige plan for pladsen. Ved en fremtidig renovering af Lindegade og Nørregade bør der arbejdes med at løse overgangen mellem gaderne og Kirkepladsen, da der historisk set ikke har været en klart markeret kant i form af en kantsten. Kirkepladsens belægning har i princippet ligget uden niveauforskelle mellem Søstrehuset og præsteboligen. I stedet har pladsens udstrækning været defineret af de lavt klippede hække. Der bør udarbejdes klare principper for beskæring af beplantning og træer, da en rigtig beskæring har stor betydning for oplevelsen af Kirkepladsen. Belysningen af pladsen skal fortsat være med de lave lysarmaturer med empirelampen, som ses på billedet på modstående side. 20

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2004-2016 tillæg 26 Retningslinier for master og antenner

KOMMUNEPLAN 2004-2016 tillæg 26 Retningslinier for master og antenner KOMMUNEPLAN 2004-2016 tillæg 26 Retningslinier for master og antenner Dette tillæg indeholder forskellige retningslinier for opsætning. Retningslinierne indsættes i Kommuneplan 2004-2016 som generelle

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave N DRONNINGEPORTEN SØLVGADE BOLDBANER ØSTER VOLDGADE ROSENBORG SLOT BOULESBANE KRONPRINSESSEGADE GOTHERSGADE KONGEPORTEN Rosenborg Slot 0 50 100 METER

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen er beliggende i Værløse, i stor grønt naturskønt område. Sydlejren udgør 73 ha af området syd for

Læs mere

HØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne

HØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne HØRSHOLM KIRKEGÅRD Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne KISTEGRAVSTEDER Servitutter på kistegravsteder Til én jordbegravelse købes et gravsted

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Vurdering af bemærkninger. til kommuneplanændring 2009.41 med VVM-redegørelse for. shoppingcenter ved Esbjerg Banegård

Vurdering af bemærkninger. til kommuneplanændring 2009.41 med VVM-redegørelse for. shoppingcenter ved Esbjerg Banegård Vurdering af bemærkninger til kommuneplanændring 2009.41 med VVM-redegørelse for shoppingcenter ved Esbjerg Banegård 1 Indholdsfortegnelse Indledning Side nr.: Kort over området med vejnavne Uddrag og

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne Århus Kommune Magistratens 2. Afdeling Maj 2001 SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

Dyrskuepladsen skal friholdes. Lejeboliger i den indre by primært til ældre.

Dyrskuepladsen skal friholdes. Lejeboliger i den indre by primært til ældre. Bemærkninger fra debat-café d. 20. maj 2014 på Nibe skole På baggrund af den fremtidige befolkningssammensætning hvilke typer boliger efterspørges så i Nibe? Vi er betænkelige ved, at der planlægges bebyggelse

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune Mastepolitik Thor Randers Kommune Indledning Baggrund for udarbejdelse af mastepolitik I de seneste år er der sket en stor udvikling i behovet for nye maste- og antennesystemer. Mobiltelefoner bliver

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.031 for området omkring Nørre Tranders Vej 69 Aalborg Byråd godkendte den 12.

Læs mere

Indsigelsesnotat vedr. forslag til lokalplan 12.B12.6 bevarende lokalplan for Nørre Allé og Østre Kirkevej

Indsigelsesnotat vedr. forslag til lokalplan 12.B12.6 bevarende lokalplan for Nørre Allé og Østre Kirkevej Indsigelsesnotat vedr. forslag til lokalplan 12.B12.6 bevarende lokalplan for Nørre Allé og Østre Kirkevej 1. Energi Midt 2. Bent Mosgaard 3. Ellis Daniel Kristensen 4. Michael Høltermand 5. Pia Væver

Læs mere

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Illustration af Toosbuys Torv set fra Storegade Mer a kite ur hverd gen! www.movearkitektur.dk Eng i blomsterflor Åen løber I forbindelse med områdefornyelsesprojektet

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg

Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg Idéoplæg til om- og tilbygning på Frederiksberg Privatskole 19.10.09 Frederiksberg Privatskole Idéopæg til om- og tilbygning i forbindelse med etablering af nyt lærerværelse,

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE Parcelhusgrunde NYBOVEJ, Ny Nørup 7182 Bredsten RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE INDHOLD FAKTA SIDE 2 TILSLUTNINGSAFGIFTER SIDE 2 AFSTANDE SIDE 2 UDSTYKNINGSBESKRIVELSE

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

1. Etape. Vi vil gerne skabe

1. Etape. Vi vil gerne skabe Projektbeskrivelse Askov lokalråd ønsker at skabe et attraktivt område omkring Torvet, Brugsen og Dammen. Formålet er en byfornyelsen som skal skabe et fælles holdepunkt for befolkningen i Askov. Et sted,

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere