Helhedsplan Christiansfeld en levende by

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helhedsplan 2009. - Christiansfeld en levende by"

Transkript

1 Helhedsplan Christiansfeld en levende by

2 Helhedsplan Christiansfeld en levende by September februar 2009 Udarbejdet af: GBL Gruppen for By & Landskabsplanlægning for Christiansfeld Bybevaring et partnerskab mellem Brødremenigheden, Kolding Kommune og Realdania Tekst, billeder & lay-out: GBL Gruppen for By & Landskabsplanlægning

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Christiansfeld Sporene efter Herrnhuterbyen 5 Den historiske byplan 8 Fremtidens Christiansfeld 10 Planlægningszoner 13 Temaer i Helhedsplan Tema 1: Gader, torve, pladser og bygninger 16 Tema 2: Grønne strukturer 26 Tema 3: Fornyelses- og omdannelsesområder 34 Mejerikarréen 36 Området mellem Gudsageren og Søstrehuset 38 Jernbanegade 40 Tema 4: Trafik 42 Tema 5: Detailhandel og Turisme 48 Bæredygtighed i Christiansfeld 54 Gennemførelse af Helhedsplan Kildehenvisninger 63 Illustrationsliste 63 3

4 Indledning Baggrund og formål med helhedsplan 2009 Helhedsplan 2009 er en ny og justeret udgave af Helhedsplan for Christiansfeld bymidte fra Helhedsplan 2009 udgør grundlaget for gennemførelse af fase 3 i Christiansfeld Bybevaring, og formålet er at udarbejde en samlet plan for Christiansfeld, hvor den oprindelige Herrnhuterby er i centrum både strategisk og byplanmæssigt, samtidig med at Christiansfeld kan udvikle sig som en moderne og levende by. Helhedsplan 2009 forholder sig til historiske, funktionelle, trafikale, planlægningsmæssige og strukturelle problemstillinger. En af byens mange smukke detaljer. Helhedsplan 2009 tager udgangspunkt i Helhedsplan for Christiansfeld bymidte 2004 og indarbejder forslagene til reetablering, bevaring og restaurering af byens grønne rum fra Christiansfeld - en haveby udarbejdet af Schönherr Landskab i Allerede vedtagne byfornyelsesprojekter for bymidten, for eksempel renoveringen af honningkagebageriet, er også indarbejdet i planen. Helhedsplan 2009 ønsker at fremvise og formidle den oprindelige Herrnhuterby ved at omdefinere den indre bys nuværende planstruktur, så den i videst muligt omfang følger intentionerne i den oprindelige Herrnhuterplan. Empirelampen er rekonstrueret efter de gamle opmålinger fra 1920 erne [Christiansfeld Centret, 2004]. Idéen i Helhedsplan 2009 er at reetablere de meget stærke planlægningsmæssige strukturer, som Herrnhuterbyen oprindeligt havde. De gamle strukturer danner grundlaget for den udvikling Helhedsplan 2009 foreskriver, og så meget som muligt af den oprindelige byplan ønskes bevaret, ligesom der skal ske reetablering af dele af strukturerne. Helhedsplan 2009 beskriver samtidig, hvordan den historiske reetablering ikke sker på bekostning af udviklingen af Christiansfeld som en moderne by. Helhedsplan 2009 er en plan for udviklingen af Christiansfelds bymidte, som bevarer balancen mellem historien, kulturarven og samfundsudviklingen. Helhedsplan 2009 er bygget op af indledende strategiske overvejelser over Christiansfelds identitet dels som historisk by dels som en levende og moderne by. Overvejelserne udmøntes i en planlægningsmæssig opdeling af byen i planlægningszoner. Efterfølgende beskrives og prioriteres de foreslåede tiltag i 5 overordnede temaer: 1. Gader, torve, pladser og bygninger, 2. Grønne strukturer, 3. Fornyelses- og omdannelsesområder, 4. Trafik og 5. Detailhandel og turisme. 4

5 Christiansfeld Sporene efter Herrnhuterbyen Christiansfeld er et enestående dansk eksempel på en Herrnhuterby anlagt som en koloni i 1770 erne. Historisk var Herrnhutterne et driftigt og produktivt folk med produktion af håndværks-, industri- og handelsvirksomhed. Christiansfeld har siden den blev grundlagt haft en stor andel af servicevirksomheder. Christiansfeld har en attraktiv beliggenhed mellem Kolding og Haderslev, den ligger tæt på motorvejen og fremstår i dag som en by, der hviler i sig selv i forhold til funktioner og servicefaciliteter. Den gamle bymidte (den oprindelige Herrnhuterby) indeholder i dag ikke så mange erhvervsvirksomheder og butikker, som den historisk har gjort, da arealerne i bygninger og baggårde ikke er store nok til at rumme moderne erhvervsvirksomheder. Derfor er der i nyere tid, som i mange andre byer, sket en udflytning af funktionerne. I dag ligger de store erhvervsområder henholdsvis i den nordlige del af Christiansfeld og øst for den gamle bymidte i forlængelse af Lindegade. Det samme gør sig gældende for byens detailhandel. Institutioner Forskellige typer af institutioner er fint repræsenteret i Christiansfeld, de fleste er placeret udenfor den gamle bymidte. I 2009 er der i den oprindelige Herrnhuterby kirke og et bibliotek samt et mindre skoleanneks bag kirken. I Christiansfeld er der et stort nyere idræts- og fritidscenter ved Nordre Ringvej, og der er fritidsfaciliteter i forbindelse med Christiansfeld Skole på Gl. Kongevej. Byen er på den måde godt forsynet med tilbud til hverdags- og fritidslivet. I den østlige forlængelse af Lindegade ligger desuden en bynær skov, som fungerer som rekreativt område for byens borgere. Øverst: Kirkepladsen med kirken i baggrunden på en smuk oktoberdag. Dette er byens historiske og åndelige centrum. Nederst: Kortet viser Christiansfeld Flække og Tyrstrup, før de voksede sammen. Kortet viser situationen omkring 1920 til trods for dateringen, som er Det åbne land Den gamle Herrnhuterby lå med direkte forbindelse til det åbne land og med direkte adgang til den romantiske have Christinero sydvest for byen. Forbindelsen til det omkringliggende landskab er i dag meget svag. Fra den vestlige del af den gamle bydel er der dog visuel forbindelse til landskabet, men fysisk er der kun mulig adgang via en fodgænger-/cykelbro, da Tværvej og Omfartsvejen ligger som barrierer. I dag opfattes Christiansfeld og landsbyen Tyrstrup mod syd som én samlet by, da disse gennem tiden er vokset sammen. Der ligger stadig enkelte servicefunktioner og detailhandelsbutikker i det gamle Tyrstrup. 5

6 EVEJ RAVNHAVEVEJ KONG KONGEV EJ Smedehaven ØSTPRØ ØSTPRØVEN ST STPRØVEN OMF ART SVE JEN Idrætsfaciliteter Cuben NORDRE RINGVE J ALLERVEJ INDUSTR IVEJ BÆKVEJ Erhverv INDUST RIVEJ HUUSTOFT je rg DAMGÅRDSPARKEN nb DANÆGV TØMM ERV KAMPESMOSE ARLAVE J St ee EJ BOETOFT ÆNGE ÆNG ET KONGENSGADE OMF ART SVE JEN T TOF TV TOF TEG ÅRD SVE J EJ TINGV TINGV EJ FREDERIKSDALPARKEN THORSVEJ ODINSVEJ BIRKEVEJ FREDERIKSDALPARKEN VIRKELYSTVEJ SKOVPARKEN THORSVEJ ODINSVEJ FREJASVEJ VEJ ESTER Børnehave BORGM N X VEJ Plejehjem Lune Skov SKOVVÆNGET CHRISTIA Bynær skov N. J. HOLMSPARKEN LUNEPARKEN N X VEJ CHRISTIA ERVEJ VEJ 10. JULI KIRKEGÅRDSVEJ 10. FEBRUAR VEJEN BORGMEST VEJ SKOVVÆNGET OMFARTS VEJ 10. JULI 10. FEBRUAR KONGENSGADE BIRKEVEJ Institution HAVEVEJ CHRISTIAN VII VEJ GL. VEJ CHRISTIAN BIRKEVEJ KONGENSGADE VII VEJ GL. ALLERVE Bibliotek J LINDEGADE LIND KIRKEGÅRDS GENVEJ MUSEUMSGADE NØRREGADE NØRREGADE Detailhandelsområde ALLE PRÆTORIUSTORVET Torning Møllegård Skole Kirke INDEGADE LINDEGAD LINDEGADE LI LINDEGADE OMFARTSVEJEN LINDEGADE EJ HALV Erhverv de ls ve je LYSESTØBERVEJ es n AR LA KONGENSGADE KON VE J in Skole EVEJ GE G NG N ON O KONGEVEJ L K L. GL. G rb TVÆRVEJ Fo JERNBANEGADE JERNBANE JERNBANEGADE J SKOLEVE PRÆSTEG ÅRDSVEJ PRÆSTEGÅRDSVEJ HADERSLEV VEJ Plejehjem Kirke CARSTENSVEJ BANCKESVEJ GL. KONGEVEJ Idrætsfaciliteter VESTERVANG VESTERVANG Tyrstrup Tyr tr p Kirke KIRKE ALLE VVEJ HADERSLE jen sve art Omf MØLLEGADE STÅLSVEJ Kongebrocentret s Å GILDESA GILDESA GER GER RY Plejehjem Kongebro Om fa rt sv ej en Ryttergården BROSBJERGVEJ Brosbjerg Tyrstrup Hvinderupløkke FAVSTRUP VEJ en ej sv rt fa Om VEJ SLEV HADER EJ PV RU ND ER HJ FA VS TR UP VE J FA VS TR UP VE J TT ER VE J s rt fa Om

7 Christiansfeld fakta: Indbyggere: ca Areal: ca. 19 ha Grundlagt: 1772 Modstående side: Kort som viser de overordnede funktioner i byen og afgrænsningen af den historiske bymidte. Til venstre: Christiansfeld Skole på Gl. Kongevej er en centralt beliggende skole, som bidrager til liv i bybilledet. Signaturforklaring: Detailhandel Større erhvervsområder Skoler Plejecentre Børnehaver & andre institutioner Kirker Idræts- og fritidsfaciliteter Bynær skov Afgrænsning af den historiske bymidte 7

8 Den historiske byplan Herrnhuterbyens klare byplan er et resultat af Johannes Prätorius arbejde, som har et forbillede i menighedsbyer i Polen og Tyskland. Ved byens anlæggelse ønskede menigheden, at byen skulle have en struktur og et anlægsmønster, der lignede de øvrige menighedsbyer rundt omkring i Europa. Kirkepladsen skulle være det centrale element i byen, og her omkring byggede man byen med to parallelle gader (Lindegade (tidligere Søndergade) og Nørregade). Omkring Kirkepladsen lå de vigtigste bygninger i byen: kirken og korhusene, som alle vender front mod pladsen. Et vigtigt element i planen var, at det var muligt fra alle husenes fordøre at se kirken. Der var ingen gennemgående trafik på Kirkepladsen, da pladsen var tænkt som et sted, hvor sindet kunne falde til ro, og hvor man kunne mødes i stille og smukke omgivelser. To stier danner et kors på midten af Kirkepladsen, og hvor de krydser, var placeret en brønd, symboliserende livets vand. Udenfor den egentlige by anlagde man Gudsageren (byens kirkegård). Hele byen er udlagt efter et stramt mønster - et modulnet med enheden 8 Hamborgalen (1 Hamborgalen = 0,573 meter) [Bøytler & Jessen, 2005, p. 28 ff]. Christiansfelds første hus - Lindegade 17, husets grundsten blev lagt i Huset fungerede som grundmodel for de familiehuse, som menigheden og private bygherrer opførte i årene Idealplanen for Christiansfeld, signeret med Schlegel. Kortet er fundet i Brødremenighedens arkiv i Niesky i Sachsen. Kortet fortæller om de meget stringente udstykningsmetoder, der er anvendt i Christiansfeld [Bøytler & Jessen, 2005]. Her over: Det grid, som byen er udlagt efter, her tegnet ovenpå Staunagers kort fra 1812 [Christiansfeld Centret, 2004]. Til venstre: Den tyske arkitekt Hans Merians diagram for principperne bag menighedsbyernes planer. Den centrale plads omkranses af gaderne, der også fører stik ind i pladsen. Ved pladsen er korhusene placeret og langs gaderne til pladsen ligger boligerne. Den yderste zone er vist som en mere privat sfære med haver, som vender væk fra de fælles funktioner og arealer [Helhedsplan, 2004]. Modstående side: N. Staunagers kort fra 1812 viser, hvordan Brødremenighedsbyen så ud på daværende tidspunkt. Planen afviger ikke meget fra den bymidte, vi kender i dag fra Christiansfeld [Bøytler & Jessen, 2005]. 8

9 Gudsageren Søstrehuset Enkehuset Kirken Kirkepladsen NØRREGADE Hotellet KIRKEGÅRDS ALLÈ GL. KONGEVEJ LINDEGADE Brødrehuset LYSESTØBERGADE KONGENSGADE PRÆSTEGÅRDSVEJ 9

10 Fremtidens Christiansfeld Christiansfeld har i dag nogle kvaliteter og attraktioner, som tiltrækker besøgende både fra ind- og udland. Et af formålene med helhedsplanen er at styrke de nuværende kvaliteter og tilføre nye, så byen i fremtiden vil blive endnu mere levende og attraktiv at besøge og bo i. Når idéerne og projekterne i Helhedsplan 2009 henover en årrække er blevet realiseret, vil Christiansfeld fremstå som en flot Herrnhuterby med smukke huse, hvor de vigtigste historiske haver er reetableret og hvor bymidten har et levende handels- og byliv med butikker, små håndværk og gode opholdspladser. I det efterfølgende afsnit er der nævnt 4 overordnede emner, som anses for væsentlige i arbejdet med renovering og udvikling af byen. Christiansfeld - En levende by lev livet! En stor del af Christiansfelds identitet er arven fra Herrnhutterne. Kendetegnet af at være en levende, moderne og udviklingsorienteret by, hvor byens borgere kan leve et godt hverdagsliv, er også vigtig for Christiansfeld. Christiansfeld skal være en levende by - en by, hvor livet leves, og den overordnede strategi bør være, at byfunktionerne i midtbyen fortsat blandes, så livet i bymidten ikke forsvinder med risiko for, at byen bliver et levende museum. Her ses kirkens tagrytter, som er en rekonstruktion af kirkens anden tagrytter, der blev sat op i 1796 i forbindelse med kirkens udvidelse [Bøytler & Jessen, 2005]. Her bør satses både på institutioner, detailhandel og turistattraktioner, samtidig med at der også fremadrettet skabes rammer og plads til institutioner og andre funktioner i bymidten. Christiansfeld - den levende by skal fortsat tiltrække turister, som kan være med til at skabe liv i gadebilledet og grobund for handelslivet. Turismen skal afstemmes med byens størrelse og øvrige aktiviteter, så byens borgere kan leve i balance med turisterne. Christiansfeld lever også i dag af at være oplandsby for en række mindre landsbysamfund. Denne rolle bør Christiansfeld satse endnu mere på, så der fortsat skabes mulighed for vækst specielt indenfor detailhandlen. En smuk bygningsdetalje med symbolsk indhold. Christiansfelds identitet som en levende by skal kombineres med og støttes af identitetsarven fra Hernhuterne. En vigtig del af Helhedsplan 2009 er at fortællingen, historien, kulturarven og symbolerne bliver fremhævet i byen. Fortællingen fortæl den! Christiansfeld indeholder en enestående fortælling om Herrnhuternes liv og virke i Danmark. Fortællingen skal fortælles til byens gæster og andre interesserede gennem: - formidling af de væsentlige dele af byplanen, som ikke består længere - fortællinger om Herrnhuternes liv - fortællinger om hverdagslivet i Christiansfeld før og nu 10

11 - Christiansfeld Centret som fortæller - formidling af litteratur om Christiansfeld, bygningstegninger, detailtegninger, håndværk og produkter - formidling af missionsarbejdet og sammenhængen med de øvrige Herrnhuterbyer Historien bevar den! Ideen i Helhedsplan 2009 er at fremhæve og formidle Christiansfelds historiske bymidte. Det er vigtigt, at omdannelsen sker med stor respekt for den historiske byplan og byens nuværende funktioner. Nogle steder skal de gamle strukturer, bygninger og haver genskabes eller renoveres, mens der andre steder skal skabes rammer for nybyggeri, nye by- og gårdrum eller nye grønne strukturer. Omdannelsens hovedpunkter vil være: - at bevare eller genskabe mest muligt af den oprindelige byplan - at reetablere gadeprofiler og belægning (tilpasset nutidens behov og krav) - at sikre renovering, nybyggeri og nye byrum udformet med udgangspunkt i den historiske byplan - at tydeliggøre den historiske byplans grænse - at bearbejde overgangen mellem byen og det åbne land (haverne og landskabet omkring den gamle by) bearbejdes Kulturarven løft den! Christiansfelds kulturarv fra Herrnhuterne skal synliggøres og styrkes i bymidten. Herrnhuterne var kendte for godt håndværk og et driftigt handelsliv. Den arv kan tydeliggøres i byens handelsliv ved for eksempel at synliggøre moderne håndværk i byens gamle bygninger eller genetablere gammelt håndværk i de originale bygninger. Gennem planlægning og udvikling af byen kan kulturarven tydeliggøres gennem: - udvikling omkring godt håndværk og driftigt handelsliv - betoning af fællesskabet som et kulturbærende element - udvikling af de internationale relationer mellem Herrn - huterbyer verden over Symbolikken I gadebilledet i Christiansfeld findes en lang række religiøse symboler. Symbolerne findes både i bymidtens strukturer og i detaljerne. Ved etableringen af byen blev det for eksempel planlagt, at to stier skulle danne et kors midt på Kirkepladsen. I krydset etablerede man en brønd, der symboliserer livets vand, der løber ud til alle fire verdenshjørner. Brønden og stierne findes i bymidten den dag i dag. Symbolerne er noget af det helt unikke for Christiansfeld, og ved at fremhæve de væsentlige af dem, vil de kunne understøtte oplevelsen af den oprindelige bymidte og pirre de besøgendes nysgerrighed til at finde flere i byens gadebillede. Øverst: Et af de væsentlige symboler for Brødremenigheden: Lammet - vort lam har sejret. Nederst: Den rekonstruerede brønd på Kirkepladsen. Herrnhuterbyens strukturelle & symbolske lag 1. Lag: Byen, haverne og bygningerne Renovering af gader, torve, pladser og bygninger (fase 1-3). Det umiddelbart synlige, med belægning, beplantning, skiltning etc. understreger den historiske byplan. 2. Lag: Sporene efter den historiske byplan og haverne Der afsættes spor af den historiske byplan i eksempelvis bufferzonen, hvor det ikke er praktisk muligt at tilbageføre byen til den historiske byplan. Sporene skal give anledning til nysgerrighed, så den besøgende selv får lyst til at indhente mere viden f.eks. via litteratur eller gennem et besøg i Christiansfeld Centret. 3. Lag: Symbolikken og religionen kræver opsøgende arbejde Besøgende observerer forskellige symboler og må selv søge information om de forskellige symboler i byen via eks. litteratur, Christiansfeld Centret osv. 11

12 strup Gammel Præstegå Tyrstrupgård Grydeøje Taps Å Tyrstrup LINDEGADE Tagkær BIRKEVEJ BÆKVEJ BIRKEVEJ BIRKEVEJ NØRREGADE LYSESTØBERVEJ STÅLSVEJ BANCKESVEJ VIRKELYSTVEJ SKOVVÆNGET HAVEVEJ PRÆSTEGÅRDSVEJ Kongebro VESTERVANG SKOVVÆNGET LINDEGADE JERNBANEGADE KONGENSGADE GILDESAGER HUUSTOFT BOETOFT KONGENSGADE KONGENSGADE VESTERVANG NØRREGADE KONGENSGADE MØLLEGADE PRÆTORIUSTORVET JERNBANEGADE GILDESAGER KIRKEGÅRDSVEJ MUSEUMSGADE LINDEGADE Tyrstrup Kirke TINGVEJ SKOLEVEJ BROSBJERGVEJ FAVSTRUPVEJ ODINSVEJ GENVEJ Brosbjerg DANÆGVEJ TINGVEJ ALLERVEJ FREDERIKSDALPARKEN Hvinderupløkke DAMGÅRDSPARKEN N. J. HOLMSPARKEN LINDEGADE SKOVPARKEN LUNEPARKEN GL. ALLERVEJ KONGEVEJ RAVNHAVEVEJ OMFARTSVEJEN ØSTPRØVEN KONGEVEJ Smedehaven NORDRE RINGVEJ ARLAVEJ INDUSTRIVEJ INDUSTRIVEJ ARLAVEJ KAMPESMOSE TØMMERVÆNGET OMFARTSVEJEN TOFTVÆNGET TOFTEGÅRDSVEJ FREDERIKSDALPARKEN THORSVEJ THORSVEJ ODINSVEJ FREJASVEJ OMFARTSVEJEN CHRISTIAN X VEJ BORGMESTERVEJ CHRISTIAN X VEJ 10. FEBRUAR VEJ 10. JULI VEJ KONGENSGADE BORGMESTERVEJ 10. JULI VEJ OMFARTSVEJEN CHRISTIAN VII VEJ 10. FEBRUAR VEJ CHRISTIAN VII VEJ NØRREGADE KIRKEGÅRDS ALLE LINDEGADE OMFARTSVEJEN HALVEJ Forbindelsesvejen TVÆRVEJ GL. KONGEVEJ ARLAVEJ PRÆSTEGÅRDSVEJ GL. PRÆSTEGÅRDSVEJ HADERSLEVVEJ GL. KONGEVEJ CARSTENSVEJ KIRKE ALLE HADERSLEVVEJ Omfartsvejen HADERSLEVVEJ Kongebrocentret Signaturforklaring: Omfartsvejen Afgrænsning af inderzonen (Herrnhuterbyen) Afgrænsning af bufferzonen Omfartsvejen HADERSLEVVEJ HJERNDRUPVEJ Afgrænsning af randzonen FAVSTRUPVEJ FAVSTRUPVEJ Åbenland randzone Omfartsvejen HADERSLEVVEJ

13 Planlægningszoner For at gennemføre Helhedsplan 2009 s idé om at fremhæve den gamle Herrnhuterby som strategisk og byplanmæssigt centrum i Christiansfeld, indføres 3 planlægningszoner med forskellige udviklingsprincipper afhængigt af, hvor tæt zonen er på den oprindelige by. Zonerne vises på modsatte side og tager udgangspunkt i N. Staunagers kort. 1. Inderzonen: Herrnhuterbyen Området indenfor den blå linie. I Helhedsplan 2009 afgrænses Herrnhuterbyen af, hvor der er mulighed og realisme i at arbejde med reetablering af de historiske strukturer. Overordnet set skal der indenfor inderzonen arbejdes for at reetablere og genskabe den oprindelige byplans struktur. 2. Bufferzonen Området indenfor den røde linie. Arealet indenfor bufferzonen blev for en stor dels vedkommende anvendt til nyttehaver af Herrnhuterne. Bufferzonen er overgangen mellem den historiske Herrhuterby med de store flotte haver og det omkringliggende Christiansfeld, som i dag fremstår som almindelig åben/ lav bebyggelse. I bufferzonen er der ikke de samme muligheder for at genskabe eksempelvis haverne som indenfor Herrnhuterbyen. I denne zone peges der derfor også på andre udviklingsmuligheder. I planen foreslås der et konkret fysisk tiltag, der viser afgrænsningen af den historiske bymidte/buffezonen. 3. Randzonen Området indenfor den grønne linie. Udenom bufferzonen udlægges en randzone. I randzonen skal den fremtidige byudvikling vurderes i forhold til den historiske bymidte efter nogle af de samme overvejelser, som ved planlægning med kulturarv og fortidsminder i det åbne land. I denne zone arbejdes der kun i mindre grad på at reetablere eller genskabe historiske strukturer. Randzonen udlægges i en afstand på ca. 300 meter fra bufferzonen og langs byens væsentlige indfaldsveje. Grænsen er dog tilpasset naturlige grænser i byen. Ved lokalplanlægning osv. indenfor randzonen skal der redegøres for indvirkningen på den historiske bymidte. Via udlægningen af 3 zoner i Helhedsplan 2009 er det muligt at differentiere retningslinierne for udviklingen af Christiansfeld. Indenfor Herrnhuterbyens afgrænsning skal der lægges vægt på at retablere og bevare, mens der i f.eks. randzonen lægges vægt på at fremtidig byudvikling ikke svækker oplevelsen af Herrnhuterbyen og dens tydelige profil i landskabet. Udviklingsprincipper: Der skal arbejdes efter forskellige udviklingsprincipper i de 3 zoner: I inderzonen (Herrnhuterbyen): - I planlægningen skal der arbejdes med bevaring og reetablering som de bærende elementer. - Kig og sigtelinier skal som udgangspunkt sikres i forhold til bymidten og landskabet. - I forbindelse med bymidtens udvikling skal forskønnelse og vedligeholdelse af byens grønne områder prioriteres højt. - Der skal ske en harmonisering af byrumsinventaret i bymidten. - Der skal arbejdes for at genskabe det historiske udtryk i byrummene i Herrnhuterbyen. - Gadeforløbene i Herrnhuterbyen skal renoveres efter de oprindelige udtryk. - Haveanlæggene skal, hvor det er muligt, reetableres bl.a. gennem nedrivning og tilpasning af bygningernes bagarealer. - Der skal skabes en ensartethed i belægningerne i de offentlige rum. I bufferzonen: - Udvikling i området skal ske med respekt for Herrnhuterbyens karakter og skala. - Kig og sigtelinier skal som udgangspunkt sikres i forhold til Herrnhuterbyen og landskabet. - Der skal være mulighed for nybyggeri på udvalgte steder. Disse skal beskrives i kommunens områdeplan og i de fremtidige lokalplaner for områderne. - Ved planlægning i bufferzonen skal der redegøres for indvirkningen på Herrnhuterbyen og den oprindelige byplan. - Overgangen mellem den nye og den gamle by skal være i fokus ved projekter i denne del af byen. - Der skal etableres en bred bordursten rundt om bufferzonen, så der skabes en afgrænsning af den historiske bymidte. - Jernbanen og Jernbanegade skal også behandles som en del af en historisk bevaringsværdig struktur. - De steder, hvor det er muligt, skal der arbejdes videre med de historiske strukturer. I randzonen: - Udvikling i randzonen skal ske med respekt for Herrnhuterbyens nærhed. - Ved planlægning i randzonen skal der redegøres for indvirkningen på Herrnhuterbyen og den oprindelige byplan. - Der skal arbejdes for sikring af kig, sigtelinier og byprofil og man skal undgå byggeri i randzonen i det åbne land. - Gennem planlægning kan man sikre muligheden for nybyggeri og byudvikling i randzonen. - Herrnhuterbyens karakteristiske skyline skal bevares. Luftfoto, der viser Lindegade og Nørregade set fra vest mod øst. 13

14 Temaer i Helhedsplan 2009 Helhedsplan 2009 viser de fremtidige disponerings- og udbygningsmuligheder indenfor Herrnhuterbyen og bufferzonen. Planen giver ligeledes et overblik over, hvilke haver og grønne strukturer der bør bevares og genskabes i den gamle bymidte. Udgangspunktet er Staunagers kort fra 1812 sammen med de på side 8 viste principper for Herrnhuterbyer. I Helhedsplan 2009 prioriteres 5 overordnede temaer, som er vigtige for at genskabe de oprindelige stærke planlægningsstrukturer og samtidig sikre rum til et moderne og udviklingsorienteret Christiansfeld: 1. Gader, torve, pladser og bygninger 2. Grønne strukturer 3. Fornyelses- og omdannelsesområder 4. Trafik 5. Detailhandel og turisme Signaturforklaring: Mulighed for nybygggeri Bevaringsværdige bebyggelsesstrukturer (vurderet af GBL) Nørregade Øvrig bebyggelse Bebyggelse, som kan rives ned Haver og grønne områder der skal renoveres Lindegade Brolagte gårdrum og pladser Private haver Græsarmerede arealer (parkerings- og færdselsarealer) Stiforbindelser Brolagte historiske veje Øvrige renoverede veje og gårdrum Brønde Bordurstenbånd og grønt fortov Helhedsplan 2009 i målforhold ca. 1:

15 Kongensgade Genforeningspladse n Gudsageren Busstoppested Busstoppested Busholdeplads Havevej Lund Lund Birkevej Kongensgade Eks. bibliotek Søstrehuset Enkehuset Tidl. pigeskole Museumsgade Kirkepladsen Prätoriustorv Kirke Hotellet Lindegade Kongensgade Brødrehuset Ovnsættervirksomhed Honningkagebageri Tidl. mejeri Christiansfeld Skole Bank Præstebolig Gl. Kongevej Lysestøbergade negade Jernba Gl. banegård Busholdeplads Gl. jernbanespor Kongensgade Præstegårdsvej Christiansfeld Skole

16 Signaturforklaring: Mulighed for nybygggeri Fredede bygninger jf. Kommuneatlas Bevaringsværdige bygninger og strukturer (vurderet af GBL*) Historiske hovedakser Afgrænsning af Herrnhuterbyen Afgrænsning af bufferzonen Øvrige historiske veje * Vurderet ud fra en samlet analyse af bygningsstrukturer, den historiske byplan og byens visuelle fremtræden. Tema 1: Gader, torve, pladser og bygninger Bymidten i det gamle Christiansfeld er etableret langs de historiske hovedakser, Nørregade og Lindegade med tværgående forbindelser. Fra Nørregade er der en akse vinkelret mod nord med forbindelse til Gudsageren, som oprindeligt lå udenfor byen. Disse akser bør i fremtiden forstærkes, så de opleves tydeligt i bybilledet og de bør gennemgå en omfattende renovering med udgangspunkt i deres oprindelige udtryk og funktion i den historiske byplan. Hovedakserne er væsentlige elementer i formidlingen af historien, fortællingen og kulturarven i byen. Derfor er de i Helhedsplan 2009 fremhævet som et bærende element. Akserne tegnes af gaderne, pladserne og bygningsstrukturen langs gaderne. De øvrige gader inden for bufferzonen skal således underordne sig akserne, så akserne fremhæves. Helhedsplanen arbejder med at bevare og styrke Herrnhuterbyens bygningsstruktur. På kortet herunder vises de historiske hovedakser, bebyggelsesstrukturer osv., der tydeliggøres. 16

17 Her over: Figuren viser hovedakserne i Herrnhuterbyen. Det er disse akser, der skal prioriteres i den fremtidige renovering og udvikling. Til venstre: Den karakteristiske træbeklædning, som kendetegner mange af de gamle bygninger i Christiansfeld. 17

18 Gaderne Lindegade (tidligere Søndergade) og Nørregade er det bærende element i byens hovedstruktur og bør derfor være omdrejningspunktet for den fremtidige planlægning. De to øst-vestvendte gader og de oprindelig nord-sydgående gader i den oprindelige byplan skal styrkes og fremadrettet fremstå som en samlet enhed byens rygrad. Lindegade & Nørregade i dag Lindegade og Nørregade har historisk set været brolagt, og der har været regelmæssig træbeplantning langs fortovene. Oprindeligt var træerne plantet dobbelt så tæt, som de står i dag. Alle træerne er plantet efter systemet med den hamborgske alen som udgangspunkt, oprindeligt med 8 alens mellemrum. Kørebanen i de to gader er i dag belagt med asfalt, og der er etableret et bånd med brostensbelægning til parkering og træer. Gadens fortov er udformet med en enkelt række betonfliser og er ellers udlagt med pigstensbelægning. Gaderummene fremstår stærke, fordi husfacaderne og træbeplantningen understreger gadens lineære forløb. Træerne er i dag så store, at de skygger meget i gaderummet. I Nørregade er alléen ikke så markant som i Lindegade. Lindegade er gennem tiden forlænget mod øst, og der er på et tidspunkt i forbindelse med Arlas udvidelse bygget siloer og tanke, som skæmmer sigtelinien og kigget fra bymidten mod øst. Så den oprindelige visuelle kontakt til det omkringliggende landskab mod øst eksisterer ikke længere. Øverst: Siloerne ses tydeligt fra Lindegade, når man kigger mod øst. Nederst: Kigget fra Lindegade mod vest, bagerst kan man se afslutningen med vejskilte og bag dem landskabet vest for Christiansfeld. Udviklingsprincipper: - Renoveringen af de historiske hovedakser (Lindegade, Nørregade, Kirkegårds Allé, gaderne langs Kirkepladsen samt midterstykket af Kongensgade) skal tænkes som én samlet plan. - Belægningerne i gaderummene skal ændres, så de igen er i overensstemmelse med det oprindelige udtryk, men med tidssvarende krav til vejprofil og belægning. - Lindegade og Nørregade skal renoveres og udformes som sivegader med shared spaces. - Der skal ske en renovering af gadernes beplantning med udgangspunkt i den oprindelige tanke om en smuk og stram allébeplantning. - Lindegade og Nørregades forbindelse på omfartsvejen skal fjernes, så den historiske bymidte opleves mere fredelig. Nørregade/Museumsgade er afsluttet mod øst af en stor markant bygning fra den tid hvor byen var tysk, hvilket også afspejles i bygningens arkitektur. Lindegade og Nørregade afsluttes mod vest af skarpe sving, fordi vejene er tilsluttet omfartsvejen, som er anlagt udenom byen. Vejanlægget forhindrer den direkte kontakt til landskabet, men der er etableret en gangbro for enden af Lindegade, som sikrer fodgængere og cyklister adgang til stien mod Christinero (gammelt romantisk haveanlæg) og landskabet. Broen skæmmer dog afslutningen af byen mod vest. Lindegade & Nørregade i fremtiden Nørregade, Lindegade og de nord-sydgående tværforbindelsers fremtidige udformning og visuelle fremtræden er vigtige for oplevelsen af den samlede byplan. De bør udformes med samme gadeprofil, og det er væsentligt, at der arbejdes hen mod at belægningerne i stor udstrækning får det oprindelige udtryk. Samtidig skal udformningen ske, så der sikres god tilgængelighed for de bløde trafikanter. I forbindelse med udformningen af gaden bør det overvejes, om der skal være forbud mod tunge og store køretøjer, da der er flere krav til gadernes dimensionering, belægninger osv., hvis der skal være daglig kørsel af disse køretøjer. Gaderne bør udformes som sivegader med anbefalet hastighed på km. Asfaltbelægningen bør fjernes fjernes og erstattes af brolægning. I forbindelse med udformningen af gaden 18

19 bør det ligeledes overvejes nøje om gadeprofilet skal udføres med eller uden kantsten. Det oprindelige gadeprofil er formentlig udført uden, og oplevelsen af gaderummet vil være forskellig fra det, der opleves nu, hvor der er en gennemgående bred kantsten. Træbeplantninger er et vigtigt element i oplevelsen af de to gader. Som nævnt er træernes kroner i Lindegade med årene blevet meget omfangsrige og svækker oplevelsen af de bagvedliggende smukke bygninger. Det vurderes, at alléen i Lindegade kan beskæres, så den får den karakter, som det er tilsigtet i den oprindelige plan. Alléen i Nørregade opleves meget uharmonisk, da der er mange huller i trærækkerne og selve træerne er af forskellig størrelse. Ved en renovering af Nørregade bør alle træerne skiftes ud på én gang. Renoveringen i Nørregade og Lindegade bør ske med udgangspunkt i den oprindelige tanke med en smuk og stram allébeplantning. I renoveringen bør træerne ikke plantes helt så tæt som i den oprindelige plan, men som i Lindegade med dobbelt så stor afstand. Dette er både for at sikre træernes vækst og vilkår men også gaderummets lys. Ved en renovering af Lindegade skal der i udførelsen tages meget store hensyn til træerne dvs., at kloak- og vandledninger osv. skal placeres, så der ikke opstår konflikt mellem træernes rodnet og de evt. nye ledninger. Det foreslås i planen at afbryde forbindelsen fra Lindegade og Nørregade til Omfartsvejen (se afsnittet om trafik) for at tydeliggøre oplevelsen af Herrnhuterbyen og friholde udsigten til det åbne land fra byen. Det er vigtigt, at renoveringen af Lindegade, Nørregade, Kirkegårds Allé, gaderne langs Kirkepladsen samt midterstykket af Kongensgade udføres efter én samlet plan. Dette vil være med til at styrke formidlingen af den oprindelige byplan. For at tydeliggøre den oprindelige gadestruktur (Nørregade, Lindegade og de nord-sydgående tværforbindelser) bør de gader, der støder på Lindegade fra syd og Nørregade fra nord (del af Kongensgade og Lysestøbergade), udformes så de adskiller sig i udtryk samtidig med, at der er sammenhæng i materialer mellem de forskellige gader. De øvrige gader kunne f.eks. adskille sig fra Lindegade ved, at kørebanen ikke blev brostensbelagt. Et andet karakteristisk element er slipperne mellem bygninger, nogle af disse kunne eventuelt reetableres i fremtiden. Øverst: Nørregade/Museumsgades afslutning mod øst - den store bygning er fra I midten: Kigget fra Nørregade mod vest, bagerst kan man skimte landskabet vest for Christiansfeld. Nederst: Oprindelig belægning ved Kirkepladsen. Tiltag: Designmanual Der bør udarbejdes en deignmanual, som beskriver hvordan belægninger, byinventar, beplantning osv. indenfor Herrnhuterbyen og bufferzonen skal udformes. Designmanualen skal sikre, at de historiske hovedakser tydeliggøres i gadebilledet. Manualen kan suppleres med regulativer om belægninger, byrumsinventar, hegn, stakit osv. Eksempel på traditionelt stakit fra Christiansfeld. 19

20 Torve & pladser Kirkepladsen i dag Kirkepladsen er Herrnhuterbyens centrum og byens vigtigste plads, hvor folk gennem historien altid har mødtes. Kirkepladsen er oprindeligt tænkt som en meget grøn plads og fungerer som byens grønne åndehul. Pladsen afgrænses bygningsmæssigt af nogle af Brødremenighedens vigtigste bygninger: salshuset, korhusene, præsteboligen osv. De meget store lindetræer danner et indre rum på pladsen med en brønd i midten. Brønden midt på pladsen er rekonstrueret efter tegninger af den oprindelige brønd. Pladsens struktur med korsstien er fastholdt. De nord-sydgående veje langs pladsens kant har stadig den oprindelige brolægning. I følge gamle tegninger var der lave hække omkring de fire rektangler. Disse er i dag fjernet. Øverst: Her kan man se, hvordan den originale belægning langs kirken møder Lindegades asfalt. Nederst: Her ser man, hvorledes der ikke har været fortovskant omkring pladsen, men blot en markering i brolægningen. Lindetræerne omkring pladsen og kastanietræerne omkring brønden er i dag store og gamle og bærer præg af mange års beskæring. I 2007 blev der fældet 4 træer, hvilket er med til, at sløre det oprindelige udtryk. På akvarellen på næste side opleves pladsen meget åben, hvor det først og fremmest er bygningerne, der tegner pladsens udstrækning og vægge. I dag opleves pladsen som mere lukket og træerne dominerer og fungerer som afgrænsning af rummet. Kirkepladsen opleves som en smuk og enkel plads og er således fortsat vigtig i fremtidens Christiansfeld. Kirkepladsen i fremtiden Ved en renovering af pladsen er det vigtigt at fastholde Kirkepladsens oprindelige klare form og struktur. Dette gøres bl.a. ved at afgrænse græsarealerne tydeligt og genplante lave, klippede hække, som vist på akvarellen på modstående side. Derved opstår der flere mindre, intime rum på Kirkepladsen. Udviklingsprincipper: - Kirkepladsens oprindelige enkle, klare form og struktur skal ved en renovering fastholdes. - Ved renovering skal pladsens oprindelige struktur tydeliggøres ved at afgrænse græskanterne tydeligt og reetablere de lave klippede hække om græsarealerne. - Ved udskiftning af træer på pladsen skal dette ske samtidigt. - Ved genplantning af træer på Kirkepladsen, skal disse fortsat placeres tilbagetrukket i forhold til gadebeplantningen i Lindegade og Nørregade. - Der skal udarbejdes klare retningslinier for beskæring af træer og øvrig beplantning på pladsen. - Overgangen mellem gaden og pladsen skal bearbejdes med udgangspunkt i historien uden markante niveauforskelle. Med tiden vil det blive nødvendigt at fælde flere af de gamle lindetræer, og på et tidspunkt vil pladsens enkle og klare form bære for meget præg af huller i trærækkerne. Derefter vil en nyplantning af samtlige træer være nødvendig, hvilket bør ske på en gang, så der fortsat er helhed og harmoni over pladsen. Nye træer mod Lindegade og Nørregade bør plantes i randen af pladsen og ikke i flugt med gadetræerne, som vist på skitserne for Lindegade og Nørregade i Chritiansfeld en haveby, da dette ikke er i overensstemmelse med den oprindelige plan for pladsen. Ved en fremtidig renovering af Lindegade og Nørregade bør der arbejdes med at løse overgangen mellem gaderne og Kirkepladsen, da der historisk set ikke har været en klart markeret kant i form af en kantsten. Kirkepladsens belægning har i princippet ligget uden niveauforskelle mellem Søstrehuset og præsteboligen. I stedet har pladsens udstrækning været defineret af de lavt klippede hække. Der bør udarbejdes klare principper for beskæring af beplantning og træer, da en rigtig beskæring har stor betydning for oplevelsen af Kirkepladsen. Belysningen af pladsen skal fortsat være med de lave lysarmaturer med empirelampen, som ses på billedet på modstående side. 20

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010 ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Helhedsplan for Christiansfeld. Juni 2004

Helhedsplan for Christiansfeld. Juni 2004 Helhedsplan for Christiansfeld Juni 2004 Indholdsfortegnelse Læsevejledning Læsevejledning En fælles helhedsplan Helhedsplanens formål og mål Kulturel bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed Bevaring af

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Til salg. Foreløbig præsentation af kontorejendom

Til salg. Foreløbig præsentation af kontorejendom Til salg Foreløbig præsentation af kontorejendom DOMMERGAARD BROGADE 3 5900 RUDKØBING Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Forudgående offentlig høring vedr. kommende kommuneplantillæg for omdannelse af Scandia fra erhverv til blandet byområde.

Forudgående offentlig høring vedr. kommende kommuneplantillæg for omdannelse af Scandia fra erhverv til blandet byområde. Gennemgang og behandling af høringssvar Forudgående offentlig høring vedr. kommende kommuneplantillæg for omdannelse af Scandia fra erhverv til blandet byområde. Sagsnummer: 01.02.05 P16 69 16 Dato: 01

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 143 For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Nedenstående er annonceret i Tyrstrup Herreds Tidende den 6. februar 2007.

Nedenstående er annonceret i Tyrstrup Herreds Tidende den 6. februar 2007. Teknisk Forvaltning Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 75 50 15 00 Telefax 79 79 13 70 E-mail teknisk@kolding.dk www.kolding.dk Nedenstående er annonceret i Tyrstrup Herreds Tidende den 6. februar 2007. Dato

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG

GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG INDHOLD INTRO 2 Indhold / Intro 3 Vision: Trygge rammer for handel og hverdagsliv 4 Eksisterende forhold 5 Udfordringer i Glesborg 6 Hovedgreb:

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Facader acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Derfor sætter Gladsaxe Kommune fokus på, hvordan vi kan

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.004 for Østre Havn Den 26. marts 2012 er kommuneplantillæg 1.004 for en ændring

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Attrup 4 Marie Magdalene

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Byforeningen for Odense

Byforeningen for Odense Byforeningen for Odense Thomas B. Thrigesgade Kommentarer og generelle betragtninger til den videre behandling af de tre udvalgte forslag. Aug. 2011 1) Sønderport - Når trafikken på Albanigade neddrosles

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Trafikstrategi for Nr. Herlev

Trafikstrategi for Nr. Herlev Trafikstrategi for Nr. Herlev Beskrivelse af problemer Forslag til ændringer/forbedringer Ophævelsen af 40 km/t zonen ved indkørslen til Strædet er et eksempel på uheldig skilteplacering Udarbejdet i marts

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - PÅ BAGGRUND AF BORGERMØDE D. 18 FEBRUAR OG 21 MARTS. BYFORNYELSESGRUPPEN - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN MARTS 2013 VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM TRAFIKALE FORHOLD VISION

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER

KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7 Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER Indholdsfortegnelse Lokale forhold og rammer introduktion Rammer -Rammer for Høng planområde -Høng by (H1) - rammer

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej

Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 28. oktober 2015 Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Teknik og Miljø Dorthe Fogh Monrad November 2015 Teknisk bilag: Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Områdets bebyggelse skal fremtræde som tæt-lav/etage bebyggelse,

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL. Mangor & Nagel

HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL. Mangor & Nagel HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL Mangor & Nagel A R K I T E K T F I R M A BAGGRUND - INTENTIONER Handelslivet i Hvalsø er i dag begrænset til tre dagligvareforretninger samt få butikker langs hovedgaden.

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Galten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10. UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning

Galten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10. UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning Galten midtby KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10 UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning GALTEN MIDTBY Overordnet beskrivelse: Galten er en by med ildsjæle, en aktiv by med en

Læs mere

Referat af beboermøde den 4. december Sagsnr

Referat af beboermøde den 4. december Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Bilag 2 Referat af beboermøde den 4. december 2013 Baggrunden for mødet var, at Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at der skal

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

68 Ny Amagerbrogade Helhedsplan

68 Ny Amagerbrogade Helhedsplan 68 Ny magerbrogade elhedsplan Visualisering Dobbeltporten Ny magerbrogade elhedsplan 69 KOINGEN EE GERROGDE OG GER CENTRET vor magerbrogade møder mager Centret dannes en samlende plads. En rolig og overskuelig

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere