Ejendomsdataprogrammet - Målarkitektur Bilag A: Systemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ejendomsdataprogrammet - Målarkitektur Bilag A: Systemer"

Transkript

1 Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi Ejendomsdataprogrammet - Målarkitektur Bilag A: Systemer MBBL-REF: Version: Status: Godkendt af styregruppen Oprettet: 27. februar 2014 Fil: GD1 Ejendomsdata - Målarkitektur - Bilag A Systemer ver docx

2 Dokument historie Version Dato Beskrivelse Initialer Grundskabelon oprettet og udfyldt med udkast til systemoverblik, nuværende ejendomsdatasystemer og løsninger frem mod målarkitekturen. S&D KH Kapitel 6 tilrettet med kommentarer fra GST og MBBL S&D KH Tilrettet med kommentarer fra workshop Kapitel 2, 3, 5 og 6 gennemskrevet og klargjort til workshop 14. marts. S&D KH S&D LF Kapitel 4, Målarkitekturens services udfyldt S&D LF Skriftlige kommentarer (modtaget 20.3) indarbejdet. S&D KH Kapitel 4 Services opdateret med resultater fra workshop O, Dokument klargjort til afsluttende skriftlig kvalitetssikring som bilag til målarkitekturdokument Indarbejdet kommentarer fra skriftlig kvalitetssikring. Klargjort til behandling på styregruppemøde. S&D LF S&D KH MBBL PLI S&D LF S&D KH Indarbejdet kommentarer fra styregruppemøde MBBL PLL Opstramning af beskrivelse af Ejerfortegnelse tilrettet tekst i PID. S&D KH Godkendt af styregruppen MBBL PLL Konsekvensrettelser som følge af ændringer i løsningsarkitekturerne MBBL PLL Eksternt review v/ Rasmus Strange Petersen, S&D MBBL_PLL Indarbejdet QA-kommentarer MBBL_PLL Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING DOKUMENTETS FORMÅL METODE PROCES LÆSEVEJLEDNING SYSTEMOVERBLIK EJENDOMSDATA SYSTEMOVERBLIK EJENDOMSDATA - GRUNDDATAREGISTRE Matrikel Bestemt fast ejendom af 38 - MBBL-REF:

3 2.2.2 BBR Bygninger og boliger Ejerforhold SKAT Ejendomsvurdering ESR Ejendoms- og StamRegister OIS Offentlig Informations Server ANVENDERSYSTEMER Kommunale opkrævningssystemer SKAT - Ejendomsvurdering Øvrige anvendere MÅLARKITEKTURENS GRUNDDATASYSTEMER SYSTEMSAMMENHÆNGE EJERFORTEGNELSE - TINGBOG MATRIKEL - BESTEMT FAST EJENDOM BBR - BYGNINGS- OG BOLIGREGISTER DATAFORDELER OG EJENDOMSDATASERVICES MÅLARKITEKTURENS SERVICES OVERSIGT Udstillingsservices Ajourføringsservices SERVICES AFHÆNGIGHEDER Ejerfortegnelse Tingbog Matrikel Bestemt Fast Ejendom BBR Bygnings- og Boligregister NUVÆRENDE EJENDOMSDATA SYSTEMER SYSTEMER SYSTEMSAMMENHÆNGE LØSNINGER FREM MOD MÅLARKITEKTUREN INDLEDNING OVERBLIK Hovedprincipper i implementeringen Interimløsninger Beskrivelse af interim løsninger Datavask og registeransvar INTERIM A - BFE IMPLEMENTERET FOR SAMLET FAST EJENDOM Forretningsmæssige ændringer Systemmæssige ændringer INTERIM B - BFE IMPLEMENTERET FOR EJERLEJLIGHEDER Forretningsmæssige ændringer Systemmæssige ændringer INTERIM C: BFE IMPLEMENTERET FOR BPFG Forretningsmæssige ændringer Systemmæssige ændringer INTERIM D: EJERFORTEGNELSE IMPLEMENTERET Forretningsmæssige ændringer Systemmæssige ændringer INTERIM E: BBR 2.0 ANVENDER MATRIKLENS EJENDOMSMODEL af 38 - MBBL-REF:

4 6.7.1 Forretningsmæssige ændringer Systemmæssige ændringer INTERIM F: ALLE EJENDOMSDATA UDSTILLES GENNEM DATAFORDELER Forretningsmæssige ændringer Systemmæssige ændringer MÅLARKITEKTUR FOR EJENDOMSDATAPROGRAMMET af 38 - MBBL-REF:

5 1. Indledning 1.1 Dokumentets formål Dokumentets formål er at give et overblik over de ejendomsdatasystemer, der indgår i delprogrammet med en kort beskrivelse af deres rolle i den nuværende situation (As-Is) hhv. i målbilledet (To-Be). Overblikket omfatter både de systemer, som direkte er en del af grunddataprogrammet, og de systemer der er tæt relateret hertil eksempelvis ved at de vedligeholder en kopi af de nuværende grunddata. Dokumentet er et bilag til ejendomsdataprogrammets målarkitektur. 1.2 Metode Metodemæssigt arbejdes der omkring systemer med forskellige beskrivelser: Systemoverblik Systemoverblikket indeholder et grafisk overblik over de systemer, som indgår i delprogram 1 med en kort beskrivelse af deres rolle i den nuværende situation hhv. i målbilledet. Overblikket omfatter både de systemer, som direkte er en del af grunddataprogrammet, og af de systemer der er tæt relateret hertil eksempelvis ved at de vedligeholder en kopi af de nuværende grunddata. Systemsammenhænge En grafisk fremstilling af sammenhænge mellem de forskellige systemer, som indgår i delprogrammets scope med en beskrivelse af de forskellige snitflader. Der vil her være tale om et As-Is billede, et To-Be billede samt et antal mellemresultater på vej mod målet. Der er her tale om en beskrivelse af rejsen på vej mod målet. Målarkitekturens systemer En grafisk fremstilling af de væsentligste systemer i målarkitekturen med dertil hørende beskrivelse. Fokus rettes på grundregistrene inden for ejendomsdata. 1.3 Proces Systemoverblikket er etableret med udgangspunkt i resultaterne fra forstudieprojektet 10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata, som blev gennemført 4. kvartal 2012, som oplæg til vedtagelsen af grunddataprogrammet. Bearbejdningen af dette udgangspunkt frem til modellen beskrevet i dokumentet her er gennemført i følgende hovedproces: Afholdelse af 1. systemworkshop den 31. januar Her blev hhv. nuværende systemsammenhænge og systemmæssig målarkitektur for ejendomsdata bearbejdet. Afholdelse af 2. systemworkshop den 5. marts Med udgangspunkt i udsendt materiale blev nuværende systemsammenhænge samt systemoverblik konfirmeret. Derudover blev udkast til interim løsninger behandlet. Afholdelse af 3. systemworkshop den 14. marts Her blev dokumentet som helhed excl. Kapitel 4 omkring målarkitekturens services konfirmeret. - 5 af 38 - MBBL-REF:

6 Afholdelse af 4. systemworkshop den 21. marts Gennemgang af skriftlige kommentarer til systemdokumentet. Bearbejdning af målarkitekturens services herunder strukturering af kapitel 4. Sammenskrivning og udsendelse til skriftlig kvalitetssikring. Kommentarer fra 4. workshop indarbejdet. Dokumentet udsendt 2. april 2013 som bilag til målarkitekturdokumentet til afsluttende skriftlig kvalitetssikring. 1.4 Læsevejledning Udover dette indledende kapitel indeholder dokumentet følgende kapitlet: Kapitel 2 Systemoverblik Indeholder et overblik over de væsentligste systemer/systemområder, som påvirkes af ejendomsdataprogrammets gennemførelse. I forhold til de enkelte systemer er angivet nuværende indhold og anvendelse samt grunddataprogrammets påvirkning. Kapitel 3 Målarkitekturens systemer Indeholder en beskrivelse af målarkitekturens systemer med en uddybning af de tre grundsystemer Matriklen, BBR og Ejerfortegnelse samt datafordeleren og dertil knyttede ejendomsregistre og services. Dvs. en beskrivelse af målarkitekturen for den forandring, som gennemføres i forbindelse med ejendomsdataprogrammet. Kapitel 4 Målarkitekturens services Indeholder en oversigt over de forskellige services i forhold til ejendomsdata fordelt på services udstillet af de enkelte registre (ajourføringsservices) hhv. via datafordeleren. Kapitel 5 Nuværende ejendomsdata systemer Indeholder en kort beskrivelse af de nuværende ejendomsdata systemer inkl. de nuværende systemsammenhænge. Dvs. en beskrivelse af udgangspunktet for den forandring, som gennemføres i forbindelse med ejendomsdataprogrammet. Kapitel 6 Løsninger frem mod målarkitekturen Indeholder en beskrivelse af forskellige trædesten (kaldet Interimløsninger ) frem mod målarkitekturen. Forandringen er så omfangsrig, at den ikke kan gennemføres som et stort big bang. Det er nødt til at foregå i en række mindre skridt. - 6 af 38 - MBBL-REF:

7 2. Systemoverblik 2.1 Ejendomsdata systemoverblik Nedenstående figur giver et overblik over de væsentligste systemer/systemområder, som påvirkes af ejendomsdataprogrammets gennemførelse. Der er tale om et overblik, som både viser nuværende systemer (eksempelvis ESR og OIS), som udgår som grunddatasystemer, og målarkitekturens nye systemer i form af Ejerfortegnelse, de nye kommunale opkrævningssystemer og den fællesoffentlige datafordeler. Figur 1. Ejendomsdata - Systemoverblik. 2.2 Ejendomsdata - Grunddataregistre Matrikel Bestemt fast ejendom Nuværende anvendelse: Matriklen består i dag af to hovedsystemer: Et indberetningssystem til Matriklen ( MIA ), som anvendes af Landinspektører til indberetning af alle oprettelser og ajourføringer i forhold til samlet fast ejendom og tilhørende jordstykker. Et sagsbehandlingssystem med tilhørende databaser ( minimaks ), som anvendes til sagsbehandling og ajourføring af Matrikelregister & Matrikelkort. GST har det overordnede ansvar for datakvaliteten, og lovgiver om registrets indhold og ajourføring, samt udstikker bekendtgørelser og vejledninger. - 7 af 38 - MBBL-REF:

8 Grunddataprogrammets påvirkning: Indberetning fra landinspektøren vil fremover være udvidet i forhold til den nuværende systemløsning. Alle ejendomstyper omfattes herunder også som præmatrikulær registrering. Opdatering af Matriklen sker gennem ajourføringsservices. Matriklen vil udstille sagsrelaterede matrikulære data til brug for landinspektører og den kommunale myndighedsbehandling. Udstilling af grunddata fra Præmatrikel og Matrikel vil fremover ske via Datafordeleren BBR Bygninger og boliger Nuværende anvendelse: BBR indeholder grunddata om alle bygninger, boliger og adresser. Registret ajourføres af kommunerne primært i forbindelse med byggesager. MBBL har det overordnede ansvar for datakvaliteten, og lovgiver om registerets indhold samt udstikker regler og vejledning for ajourføring. Grunddataprogrammets påvirkning: I forbindelse med Grunddataprogrammet vil BBR blive splittet op således, at der fremover vil være et bygnings- og boligregister (BBR) og et egentligt adresseregister (etableres af grunddataprogrammets delaftale 2). BBR vil skifte til at anvende Matriklens ejendomsdatamodel, baseret på det fælles ejendomsbegreb (BFE m.m.). Opdatering af BBR-data vil dels kunne ske gennem en tilpasset og målrettet klient, dels gennem ajourføringsservices stillet til rådighed for byggesagsbehandlingssystemer, selvbetjeningsløsninger m.v. Livscyklus for begreberne i BBR vil blive tilrettet, således at en tidlig registrering er mulig Ejerforhold Nuværende anvendelse: Ejerforhold i form af en ejerfortegnelse og administratoroplysninger er i dag en funktionalitet i ESR. Grunddataprogrammets påvirkning: I grunddataprogrammet etableres en ejerfortegnelse baseret på ejendomsbegrebet bestemt fast ejendom hos Tinglysningsretten. Ejerfortegnelse og evt. dertil knyttede administratoroplysninger udstilles som grunddata via datafordeleren SKAT Ejendomsvurdering Nuværende anvendelse: Funktionalitet eksisterer i dag som en del af SKAT s vurderingssystemer. Grunddataprogrammets påvirkning: I forbindelse med grunddataprogrammet overføres ejendomsvurderinger til datafordeleren og udstilles der sammen med de øvrige grunddata. Det påhviler SKAT at sikre den vurderingsmæssige sammenhæng til Bestemt fast ejendom. - 8 af 38 - MBBL-REF:

9 2.2.5 ESR Ejendoms- og StamRegister Nuværende anvendelse: ESR er et landsdækkende register, der indeholder oplysninger om ejerforhold, matrikulære forhold, vurderinger og ejendomsskatter. Formålet med registret er at understøtte kommunernes arbejde på ejendoms- og beskatningsområdet. Grunddataprogrammets påvirkning: Myndighederne ophører med at registrere ejendomme og ejere i ESR. De fleste data vil fremover blive registreret i andre grunddatasystemer og udstillet som fællesoffentlige grunddata gennem datafordeleren. Derudover vil funktionalitet omkring kommunale ejendomsskatter og ejendomsbidrag overgå til nye systemer målrettet disse opgaver. Hvorvidt ESR fastholdes som system hos den nuværende leverandør (KMD) hhv. om SKAT fortsat vil gøre brug af ESR, ligger uden for ejendomsdataprogrammet OIS Offentlig Informations Server Nuværende anvendelse: Formålet er at give offentlige myndigheder, virksomheder og borgere en enkel, standardiseret og billig adgang til offentlige ejendomsdata datasamlinger. P.t. leveres oplysninger fra ESR, BBR, Matriklen, SVUR og PlanDK2. Data leveres både gennem online opslag og download af data en gros. Grunddataprogrammets påvirkning: Det eksisterende OIS driftafvikles i den fællesoffentlige fra ultimo Efterhånden som de nye og/eller justerede grunddataregistre implementeres, vil OIS skifte til services i datafordeleren. 2.3 Anvendersystemer Kommunale opkrævningssystemer Indhold og anvendelse: Funktionalitet eksisterer i dag delvist som en del af ESR. Grunddataprogrammets påvirkning: Med ESR s nedlæggelse etableres nedenstående kommunale it-løsninger, som alle vil tilgå ejendomsgrunddata gennem datafordeleren. Der er tale om systemer som alle vedrører kommunal beregning og opkrævning: 1. Ejendomsskat ( ESR s Vurderingsejendomme ) 2. Ejendomsbidrag (forbrugsafgifter) 3. Leje/administration af kommunal ejendom ( ESR s Opkrævningsejendomme ) 4. Evt. nyt fælleskommunalt opkrævningssystem SKAT - Ejendomsvurdering Indhold og anvendelse: SKAT har i dag et samlet systemkompleks, der understøtter vurderingsmyndighedernes arbejde med at vurdere fast ejendom og den efterfølgende klagesagsbehandling m.v. Der sker betydelig kommunikation imellem systemer og disses leverandører. - 9 af 38 - MBBL-REF:

10 I forhold til ejendomsdataprogrammet er der tre relevante systemer: ESR/VUR (KMD) hovedopgave er for den enkelte ejendom at udarbejde en vurdering og dermed en vurderingsmeddelelse gennem vurderingsmyndighedens indberetning af data. Der sker varsling om ændringer i andre registre (eksempelvis BBR). Derudover udskrives diverse lister til brug for vurderingsmyndigheden samt levering af data til OIS. Systemet understøtter endvidere vurderingsmyndighedens klagesagsbehandling (rettelse af fejl eller videre sendelse til ankenævn). SVUR (CSC) benytter SKAT primært til indberetning af vurderingsniveauer på diverse geografiske områder og visning af vurderingsrelaterede oplysninger på TP-systemet og på Systemet leverer oplysninger til andre SKAT-systemer. SVUR (IBM) står primært for beregningen af grundværdier og forslag til ejendomsværdier, inkl. diverse hjælpelister. Systemet udarbejder tillige vurderingsstatistikker samt leverer oplysninger til Danmarks Statistik, OIS en o.a. eksterne interessenter. Grunddataprogrammets påvirkning: SKAT s registre til ejendomsvurdering omlægges til at anvende ejendomsdata gennem datafordeleren. Ejendomsvurderingen udstilles som grunddata via datafordeleren. Hvorvidt disse registre moderniseres i forbindelse med denne omlægning til datafordeler, ligger uden for ejendomsdataprogrammet. Det påhviler SKAT at sikre den vurderingsmæssige sammenhæng til Bestemt fast ejendom Øvrige anvendere Indhold og anvendelse: I dag findes en række øvrige anvendere af ejendomsdata eksempelvis etl, OIS distributører og Ejendomsdatarapporten (DIADEM). Grunddataprogrammets påvirkning: Alle anvendere vil skulle omlægge deres systemer til at hente ejendomsdata via den fællesoffentlige datafordeler med de justeringer af nøgler og dataindhold, som omlægningen medfører. For nogle anvendere kan dette være en større omlægning, mens det for andre vil være tale om at hente stort set samme dataindhold blot fra en anden dataleverandør af 38 - MBBL-REF:

11 3. Målarkitekturens grunddatasystemer 3.1 Systemsammenhænge Nedenstående figur giver et overblik over målarkitekturen med angivelse af de væsentligste systemer/systemområder og integrationerne imellem disse. Figur 2. Overordnede systemsammenhænge i målarkitekturen 1. Der er etableret en infrastruktur, som sikrer, at oplysninger om ejendomme og bygninger samt disses ejerforhold registreres i de autoritative registre på ejendomsområdet (Matrikel, Ejerfortegnelse/Tingbog og BBR) på en ensartet og sikker måde. Ejendomsgrunddata er forbedret og harmoniseret under et fælles ejendomsbegreb: Bestemt Fast Ejendom. Kommunerne og SKAT vil - bl.a. til brug ved beregning af ejendomsskat og vurderingen - hente ajourførte oplysninger om ejendomme, bygninger og ejere heraf i grunddataregistrene. Behovet for ESR s registerdel med ejendoms- og ejeroplysninger samt andre kopiregistre er bortfaldet.. Målarkitekturen for ejendomsgrunddata omfatter 4 systemer, som til sammen har ansvaret for de fællesoffentlige ejendomsgrunddata: Matrikel har ansvaret for grundregistreringen af samlet fast ejendom, ejerlejligheder og bygning på fremmed grund under det fælles ejendomsbegreb - Bestemt Fast Ejendom. Denne registrering omfatter også ejendomme under tilblivelse med oplysninger om ejendommens endelige identifikation, stedfæstelse m.v. 1 Landinspektørens anvendelse af BBR s og Adresseregisterets ajourføringsservices for ajourføring af bygningskoordinater i BBR hhv. indberetning af adgangspunkter i Adresseregisteret er ikke gengivet af 38 - MBBL-REF:

12 I tilknytning til Tingbogen er etableret en Ejerfortegnelse som den autoritative fortegnelse over de faktiske ejere af fast ejendom inkl. eventuelle administratorer knyttet til dette ejerskab. Bygninger og boliger i BBR er knyttet til det fælles ejendomsbegreb og indeholder en registreringen af de fysiske bygninger, boliger og tekniske anlæg. SKAT er ikke omfattet af ejendomsdataprogrammet, men ejendomsvurderinger er en væsentlig del af de fællesoffentlige ejendomsgrunddata, hvorfor disse overføres til udstilling gennem den fællesoffentlige datafordeler. Det påhviler SKAT at sikre den vurderingsmæssige sammenhæng til Bestemt fast ejendom. I de tre systemer, som er omfattet af ejendomsdataprogrammet, vedligeholdes data gennem et sæt af dedikerede ajourføringsservices, som sikrer overholdelse af de gældende forretningsregler i grunddataregistrene. SKAT er som sagt ikke omfattet af ejendomsdataprogrammet, hvorfor målarkitekturen ikke beskriver opbygningen af SKATs systemløsning. Grunddata vedligeholdes fra forskelige klienter og fagsystemer, som kan tilpasses til de forskellige aktørers processer og arbejdsgange, gennem de udstillede ajourføringsservices. Datafordeleren er et andet væsentligt element i målarkitekturener. Datafordelerens ansvar er at udstille fællesoffentlige grunddata og tilhørende hændelser om personer, virksomheder, faste ejendomme, adresser og geografi. Disse data og hændelser udstilles gennem datafordelerens udstillingsservices, som i målarkitekturen er den eneste adgang til de fællesoffentlige grunddata. Eneste undtagelse er at ajourføringsservices naturligvis kan læse de grunddata, de er ansvarlige for at vedligeholde, mens de skal anvende datafordelerens udstillingsservices, når de skal læse grunddata uden for deres eget ansvarsområde, f.eks. i forbindelse med validering af forretningsregler. Målarkitekturen omfatter desuden to andre elementer: Kommunal opkrævning. Kommunal opkrævning er medtaget, fordi det er en væsentlig anvender af ejendoms data, og fordi den eksisterende løsning på dette område (ESR/VUR) er en væsentlig spiller i registrering og sammenstilling af ejendomsdata i dag. Løsninger til den kommunale skat og bidragsopkrævning anvender ejendomsdata gennem datafordelerens udstillingsservices. Anvender systemer, som dækker over øvrige anvendere af fællesoffentlige ejendoms grunddata, offentlige såvel som private. Mange af disse anvendere har tidligere tilgået ejendomsdata gennem OIS. De skal i fremtiden tilgå ejendoms grunddata gennem datafordelerens udstillingsservices af 38 - MBBL-REF:

13 3.2 Ejerfortegnelse - Tingbog Figur 3. Fremtidig systemarkitektur Ejerfortegnelse/Tingbog Tingbogen indeholder oplysninger om de rettigheder, der er tinglyst på en bestemt fast ejendom. Tingbogen opdeler rettighederne i adkomst (tinglyst ejer), byrder (servitutter) og hæftelser (pant i ejendommen). Ejerfortegnelse er et nyt autoritativt register over de faktiske ejere af al fast ejendom i Danmark. Ejerfortegnelsen etableres i tilknytning til Tingbogen ved at samle oplysninger om ejere af fast ejendom fra det fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR) og fra Tingbogen. Ejerforhold - herunder ejedomsadministratorer - vedligeholdes via dertil udstillede services og portaler hhv. gennem system-til-system løsninger i det omfang der er behov herfor. Tinglysningen tilrettes således at tinglyst ejerskab afspejles i Ejerfortegnelsen. Ejerfortegnelsen sikrer at fællesoffentlige grunddata vedrørende ejerforhold opdateres og udstilles via den fællesoffentlige datafordeler. etl klienten udbygges til at vedligeholde ejerforhold, herunder ejendomsadministratorer, gennem anvendelse af de nye ajourføringsservices. etl klienten og ajourføringsservices tilgår udelukkende fællesoffentlige grunddata gennem datafordelerens udstillingsservices af 38 - MBBL-REF:

14 3.3 Matrikel - Bestemt Fast Ejendom Figur 4. Fremtidig systemarkitektur Matrikel Matrikel får ansvaret for identifikation og registrering af fast ejendom - samlet fast ejendom, ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund. I den forbindelse indføres et nyt fælles ejendomsbegreb Bestemt Fast Ejendom, som sikrer en ensartet registrering af faste ejendomme. Det bliver samtidig muligt at foretage registrering af Bestemt fast ejendom under tilblivelse præmatrikel. Ejendomme vedligeholdes gennem ajourføringsservices, som sikrer overholdelsen af de til en hver tid gældende forretningsregler for ejendomme. Den matrikulære sag opbygges og vedligeholdes af den praktiserende landinspektør via ajourføringsservices, og myndighedshøring og godkendelse sker via ajourføringsservices. Ajourføringen foretages gennem tre dedikerede klienter: Matrikel indberetning, som anvendes af Landinspektørerne til indberetning af matrikulære forandringer herunder oprettelse og forandring af Ejerlejligheder og Bygning på fremmed grund. Myndighedsgodkendelse som anvendes af kommuner og andre myndigheder til godkendelse af de matrikulære forandringer. mnimaks klient, som anvendes til den interne sagsbehandling. Landinspektørerne kan fra Matrikel indberetning udpege BBR elementer, som indgår i en ejendom via BBR ajourføringsservices. Endvidere vil GST inddrage KL i afklaringen af understøttelsen af kommunernes myndighedsopgaver i relation godkendelse af matrikulære forandringer. Denne afklaring vil ske i forbindelse med kravspecificeringen. I det omfang Matriklens ajourføringsservices og klienter anvender andre grunddata end ejendom, tilgås disse udelukkende gennem datafordelerens udstillingsservices af 38 - MBBL-REF:

15 3.4 BBR - Bygnings- og boligregister Figur 5. Fremtidig systemarkitektur BBR BBR sikrer registreringen af de fællesoffentlige grunddata vedrørende bygninger, boliger og tekniske anlæg. BBR overgår til at anvende det nye fælles ejendomsbegreb, som vedligeholdes i Matriklen, og udstilles i datafordelerens udstillingsservices. Bygninger og boliger vedligeholdes udelukkende gennem ajourføringsservices, som sikrer overholdelsen af de til en hver tid gældende forretningsregler for bygninger og boliger. I det omfang BBR s ajourføringsservices anvender andre grunddata, tilgås disse udelukkende gennem datafordelerens udstillingsservices. Bygninger og boliger vedligeholdes i forbindelse med den kommunale sagsbehandling. Målarkitekturen understøtter dette, ved at de kommunale sagssystemer har direkte adgang til vedligeholdelse af bygninger og boliger gennem BBR s ajourføringsservices. Dette kan f.eks. ske fra det nye fælleskommunale Bolig og Byg BOM. I den forbindelse kan der anvendes et lag af registreringsservices, defineret i den fælleskommunale rammearkitektur, som kombinerer data fra andre kilder med bolig- og bygningsdata fra BBR. Der vil gå et stykke tid, før al funktionalitet fra den nuværende BBR-klient er indbygget i de sagsunderstøttende løsninger. Målarkitekturen omfatter derfor også en BBR-klient, som er målrettet vedligeholdelse af bolig- og bygningsdata i BBR. Den praktiserende landinspektør giver gennem ajourføringsservices et forslag til BBR elementers fordeling for nye ejendomme/ejendomsstrukturer. Kommunerne godkender landinspektørernes forslag af 38 - MBBL-REF:

16 3.5 Datafordeler og ejendomsdataservices Figur 6. Systemarkitektur datafordeler Datafordeleren vil i målarkitekturen udstille grunddata og hændelser. Grunddata udstilles gennem udstillingsservices, hvoraf nogle udstiller data fra et enkelt dataområde, mens andre sammenstiller data på tværs af dataområderne. Vedrørende udstilling af hændelser henvises der til målarkitekturens bilag D. Autoritative grunddata vedrørende fast ejendom omfatter ejendomme, ejerforhold, bygninger og boliger. Disse data vedligeholdes i de tre grunddatasystemer Matrikel, Ejerfortegnelse/Tingbog og BBR. Dertil kommer ejendomsvurderinger fra SKAT. Datafordeleren sikrer i samarbejde med de enkelte grunddatasystemer at grunddata er opdateret i datafordeleren. Sammenhængen mellem ejendomsdata i de forskellige registre sikres gennem anvendelsen af den fælles ejendomsidentifikation Bestemt Fast Ejendom af 38 - MBBL-REF:

17 4. Målarkitekturens services 4.1 Oversigt Målarkitekturen omfatter to forskelige typer services; ajourføringsservices, som er tilknyttet de enkelte grunddataregistre, og anvendes ved vedligeholdelse af disse, og udstillingsservices, som findes i Datafordeleren, og stiller grunddata til rådighed for anvenderne. Målarkitekturen identificerer ikke de konkrete services, selvom enkelte services, der er nødvendige for de fremtidige forretningsprocesser, er identificeret i forbindelse med fastlæggelsen af disse. De identificerede services er dog på et højt niveau. Der er således ikke taget stilling til, om f.eks. Ajourfør BBR oplysninger er én service, eller om der er behov for flere services, der vedligeholder forskellige BBR oplysninger. Afhængighed af henholdsvis udstillings- og ajourføringsservices er kortlagt for de tre systemområder; Ejerfortegnelse, Matrikel og BBR, som er ansvarlige for vedligeholdelse af ejendomsgrunddata. Identifikationen af de specifikke services, som skal udvikles i forbindelse med implementeringen af målarkitekturen, skal fastlægges i forbindelse med kravspecificering og udarbejdelse af løsningsarkitektur for de enkelte systemområder. Services og operationer er oversigtligt beskrevet i løsningsarkitekturernes bilag A: servicebeskrivelser. De komplette beskrivelser fastlægges først under kravspecificering. Governance af udstillingsservices i Datafordeleren er ikke fastlagt, men det må forventes, at behovene for udstillingsservices vil udvikle sig over tid, og at der derfor vil ske en løbende udvikling i hvilke services der udstilles Udstillingsservices Udstillingsservices har til formål at give de forskellige grunddataanvendere, private såvel som offentlige, adgang til de fællesoffentlige grunddata. Det er samtidig dataanvendernes eneste adgang til de fælles offentlige grunddata. Udstillingsservices udstiller både data og hændelser vedrørende ændringer i data. Hændelser er beskrevet i Målarkitekturens bilag D. Nedenstående vedrører udstilling af data. Nogle udstillingsservices er alene rettet mod et grunddataregister, mens andre sammenstiller data fra forskellige grunddataregistre. Ansvaret for at specificere og funktionsteste de udstillede services ligger hos den myndighed, der er ansvarlig for servicens centrale grunddatabegreb. Teststrategien for programmet fastsætter de nærmere retningslinier for tværgående test. I regi af Grunddataprogrammet udarbejdes der retningslinier for tværgående test. Datafordeleren vil udstille de services, der er nødvendige for at se, og validere mod, data fra andre grunddataregistre, i forbindelse med vedligeholdelse af de fællesoffentlige grunddata med herværende målarkitektur, samt øvrige services det giver samfundsmæssig værdi at stille til rådighed. Det betyder, at der ikke kun udstilles services, som returnerer kopier af et grunddataregistre, som de enkelte anvendere hver især må bearbejde, men også services som viser udvalgte data, og services som sammenstiller data fra forskellige grunddataregistre. Der kan således skelnes mellem forskellige typer af udstillingsservices: - 17 af 38 - MBBL-REF:

18 Services der udstiller en enkelt grunddatatabel Services der udstiller data fra et grunddataregister Services der udstiller data fra flere grunddataregistre (sammenstillingsservice) Services der udstiller en enkelt grunddatatabel Her kan enten være tale om en service der returnerer et komplet udtræk af en tabel fra et grunddataregister, eller et udvalg af forekomster, ud fra et sæt søgekriterier, f.eks. alle jordstykker i Ballerup kommune. Services, der returnerer et komplet udtræk, kan f.eks. anvendes af systemer, som arbejder på kopier af registre. I den forbindelse kan der være behov for, at ændringstidspunkt kan anvendes som søgekriterie, således at det er muligt at få returneret alle forekomster, der har været ændret i et givent tidsrum. Services, der udstiller en enkelt grunddatatabel, kan f.eks. også bruges til udtræk, som kan anvendes til ad-hoc analyser. Da denne type services udelukkende udstiller data fra en tabel, vil anvenderen typisk skulle sammenstille oplysningerne med oplysninger fra andre tabeller, ud fra opslag på fremmednøgler (UUID), for at få tilstrækkelig forretningsvendt information. Services der udstiller et grunddataregister Services der sammenstiller data fra et grunddataregister, kan anvende en udstillingsinformationsmodel, som kan være forskellig fra den fysiske implementering. Servicen vil, ud over at udstille oplysninger fra flere tabeller og dermed nedsætte anvenderens behov for sammenstilling ud fra fremmednøgler, ligeledes give mulighed for at anvende søgekriterier, der går på tværs af de fysiske tabeller. Et eksempel kunne være en service der returnerer alle samelede enheder i en bygning, med angivelse af de enheder, tekniske anlæg og øvrige bygninger der indgår i de samlede enheder. Disse services vil typisk være specifikke for udvalgte søgekriterier, ofte rettet mod et bestemt formål, ligesom at servicen kan implementerer forretningsregler, der styrer udvælgelsen af forekomster. F.eks. at den udvælger forekomster ud fra forekomsternes status og spørgerens rettigheder, således at f.eks. tidligt registrerede matrikelændringer kun stilles til rådighed i services rettet mod anvendelse af relevante myndigheder, eller at dataindholdet afhænger af forekomsternes status. Anvenderen vil stadig skulle sammenstille data ud fra fremmednøgler, hvis der er behov for forretningsmæssige attributter fra relaterede begreber i de andre grunddataregistre. Services der udstiller flere grunddataregistre Services der sammenstiller data fra flere grunddataregistre, vil anvende en fælles informationsmodel, baseret på målarkitekturens begrebsmodel. Disse sammenstillingsservices har på mange måder de samme karakteristika, som services der udstiller data fra et grundregister, blot med den forskel, at søgekriterier og data kan gå på tværs af grunddataregistre, så anvenderen ikke selv har behov for at sammenstille data. Et eksempel på en service, der indeholder data fra forskellige grunddataregistre, kunne være, en service der viser en persons ejendomme, hvor udgangspunktet er Ejerfortegnelsen, som ved, hvilke ejendomme der er tale om, mens oplysninger om f.eks. ejendomme hentes fra matriklen, og oplysninger om bygninger hentes fra BBR. En sådan service vil f.eks. skulle an af 38 - MBBL-REF:

19 vendes til vis mine ejendomme på Boligejer.dk, som er en portalløsning uden mulighed for efterfølgende sammenstilling af data Ajourføringsservices En væsentligt formål med grunddataprogrammets er at afskaffe kopiering af data, dobbelt registrering og andre manuelle arbejdsgange. Ansvaret for de forskellige grunddataregistre bliver entydigt placeret hos forskellige myndigheder, mens opgaven med registrering af forskellige grunddata oplysninger, kan være placeres hos andre aktører, offentlige eller private. F.eks. har MBBL ansvaret for BBR oplysninger, mens det er kommunerne, der har opgaven med at registrere bygninger og enheder. Den myndighed der er ansvarlig for et grunddataområde, er samtidig ansvarlig for de ajourføringsservices, der er målarkitekturens eneste adgang til vedligeholdelse af disse data. Ved at sikre, at de udstillede ajourføringsservices implementerer de til enhver tid gældende forretningsregler, kan myndigheden uddelegere ansvaret for såvel vedligeholdelse, som udvikling af systemer hertil, til andre aktører, samtidig med at den fastholder styringen af datakvalitet i form af konsistens og integritet. Målarkitekturen giver således mulighed for, at grunddata kan vedligeholdes fra systemer og klienter udviklet af forskellige leverandører og tilpasset arbejdsgangen hos den eller de aktører, som varetager vedligeholdelsesopgaven. F.eks. er det MBBL, der, som BBR ansvarlig myndighed, har ansvar for at en samlet enhed, der repræsenterer en ejerlejlighed, ikke registreres som opført, før den matrikulære udstykning er GST godkendt, mens det er kommunerne der er ansvarlige for registreringen. 4.2 Services afhængigheder De tre systemområder; Ejerfortegnelse, Matrikel og BBR s anvendelse af udstillings- og ajourføringsservices er identificeret med det formål at få afdækket afhængighederne mellem de produkter, som indgår i implementeringen af målarkitekturen. Produkterne i delprogram 1 vil også have afhængigheder til produkter i andre delprogrammer, f.eks. etablering af adresseservices i delprogram 2, og til produkter som ligger uden for grunddataprogrammets ansvar, f.eks. produkter som etableres af SKAT og KMD. Enkelte af disse anvendelser er medtaget, fordi de er vitale for sammenhængen. Anvendelsen er opgjort for henholdsvis klienter og ajourføringsservices Ejerfortegnelse Tingbog Ud fra forretningsprocesserne antages det, at etl klienten og Ejerfortegnelsens ajourføringsservices har behov for Ejendom/matrikel og adresse udstillingsservices Matrikel Bestemt Fast Ejendom Matrikelindberetning, Myndighedsgodkendelse og minimaks klienter anvender: Ajourføringsservices: Matrikel BBR Evt. Adresse Udstillingsservices: Ejerforhold Ejendomsvurdering Geodata Adresse - 19 af 38 - MBBL-REF:

20 Matrikel Matrikel ajourføringsservices anvender ingen services fra andre systemområder i den eksisterende målarkitektur, men vil på sigt kunne forbedres med valideringer baseret på BBR og Ejerforhold udstillingsservices BBR Bygnings- og Boligregister BBR klient og Kommunale sagssystemer anvender: Ajourføringsservices: BBR Udstillingsservices: Ejerforhold Matrikel Adresse BBR ajourføringsservices anvender: Udstillingsservices: Matrikel - 20 af 38 - MBBL-REF:

21 5. Nuværende ejendomsdata systemer 5.1 Systemer Kommunerne og SKAT anvender i vidt omfang data fra skyggeregistre, der i væsentlig grad indeholder kopidata fra de egentlige registre på området: Tingbogen, BBR og Matriklen. ESR og VUR er indbyrdes afhængige systemer, som deler både data og funktionalitet. VUR foretager ejendomsvurderingen bl.a. på grundlag af ESR s ejendomsdata, og ESR anvender vurderingsoplysningerne ved beregning af ejendomsskatten. Kommuner Udstykningskontrol Foreløbig registrering af grunde Endelig registrering af grunde Administration af vurderingsenheder Administration af ejeroplysninger Administration af ejendomsskat/bidrag Beregning af ejendomsskat/bidrag SKAT Årsvurderinger Løbende vurderinger SVUR Grundlag for ejendomsvurdering Ejendomsvurdering VUR Grunde mv. Ejerlejligheder Aktuel ejer Ejendomsskat Bidrag ESR Ejendomsdata Vurderingsoplysninger BBR kopi Skat-BBR Tinglyst ejer Ejerlejligheder Rettigheder Tingbog Bygninger Boliger BBR Grunde Matriklen Figur 7. Nuværende infrastruktur for ejendomsområdet. (Figuren stammer fra forundersøgelsen, hvorfor der anvendes begreber, som ikke længere er gældende.) De mange skyggeregistre/kopiregistre medfører flere ulemper, eksempelvis: at de samme informationer ligger i mange registrer ofte maskinelt kopieret men på enkelte områder er der også tale om genindtastning i kopiregistret. at data har forskellig aktualitet i de forskellige registre. at anvendere af disse data ofte skal bruge flere forskellige applikationer for at kunne udføre en konkret arbejdsopgave. Der findes ikke en samlet tilgang til oplysninger om fast ejendom. For at få et samlet billede af en ejendom og dens bygninger, skal oplysningerne søges i flere registre: Matriklen, BBR, Tingbogen og SVUR. Til trods for at disse oplysninger beskriver forskellige aspekter af en fast ejendom, så eksisterer der ikke en entydig identifikation/nøgle, der binder oplysningerne fra de forskellige registre sammen af 38 - MBBL-REF:

22 ESR (det fælleskommunale ejendomsregister) er det register, som giver det mest fuldstændige billede af en given fast ejendom. Det skyldes at ESR i vidt omfang indeholder kopidata fra de øvrige registre. ESR ejes og drives i dag af en privat leverandør (KMD). ESR bestod oprindeligt af fire fuldt integrerede systemkomponenter: Ejer, Ejendomsdata, Ejendomsskat og Vurdering, som er implementeret i en monolitisk systemarkitektur, dvs. uden klar adskillelse mellem data, data-access, forretningslogik og brugergrænseflade. I forbindelse med at SKAT overtog hele ejendomsvurderingsopgaven i 2003, købte SKAT hos KMD sig ind på ESR s vurderingsdel (VUR). Uagtet at SKAT ejer VUR, er VUR s integration til ESR intakt, hvilket betyder, at SKAT i dag har adgang til og anvender ESR s stamregisterdel (ejeroplysninger og ejendomsdata), som vedligeholdes af kommunerne. Det bemærkes at det gamle BBR (KMD-BBR) er/var en integreret del af ESR/VUR systemkomplekset. Denne integration er begrundet i flere forhold, bl.a. at BBR-data indgår i de beregninger, som udføres i VUR for fastlæggelse af ejendomsværdier. Overgangen til nyt BBR og planen om at udfase KMD-BBR betød, at SKAT skulle sikre VUR s adgang til opdaterede BBR-data. Her valgte SKAT en løsning hvor KMD-BBR bliver erstattet af et BBR-skyggeregister (SKAT-BBR). 5.2 Systemsammenhænge Som der fremgår af nedenstående figur er der tale om mange kopieringer mellem de forskellige registre. Nogle kopieringer sker dagligt (typisk gennem en natlig overførsel), andre kopieringer foregår med op til flere dages forsinkelse, mens andre igen kun tager min. Figur 8. Nuværende overordnede systemsammenhænge - 22 af 38 - MBBL-REF:

23 De enkelte integrationer indeholder følgende informationer: 1) BBR-data om forsvarets ejendomme. Forsvarets ejendomme er sikkerhedsklassificeret, således de ikke udstilles sammen med de øvrige BBR-data. SKAT modtager derfor disse BBR oplysninger direkte fra BBR uden om de almindelige distributionskanaler. 2) Hele BBR - med undtagelse af sikkerhedsklassificerede oplysninger kopieres til OIS. 3) Ændringer i Matriklens registerdata - undtagen landinspektørens sagsdata og matrikelkortdata - overføres dagligt fra Matriklen til ESR 4) Ændringer i Matriklens registerdata - undtagen landinspektørens sagsdata og matrikelkortdata - overføres dagligt fra Matriklen til OIS. 5) SKAT henter dagligt ændringsdata i forhold til BBR oplysninger fra OIS. De lagres hos SKAT i gammel BBR-struktur ( SKAT BBR ). 6) Oplysninger om ejerforhold, matrikel, forvaltningsmatrikel (ejerlejligheder og BPFG) samt vurderingsansættelser overføres fra ESR/VUR til SVUR. 7) ESR ejendomsoplysninger - herunder ejerlejligheder og BPFG, samt oplysninger om ejendomsejere og administratorer overføres til OIS. Desuden overføres SKAT s vurderingsoplysninger. 8) BBR indeholder en fuld kopi af forvaltningsmatriklen. Ændringer på matrikel/forvaltningsmatrikel og ejerforhold overføres fra ESR til BBR (med ca. 15 minutters forsinkelse). 9) SKAT s salgsoplysninger overføres ugentligt fra SVUR til OIS. 10) BBR data kopieres årligt fra SKAT-BBR til SVUR. 11) Tingbogen henter vurderingsoplysninger fra VUR. 12) CVR-data replikeres til KMD s V-data, hvorfra oplysninger tilgås af ESR/VUR. 13) CVR-data replikeres til et kopiregister i e-tl. 14) CPR-data replikeres til KMD s P-data, hvorfra oplysninger tilgås af ESR/VUR. 15) CPR-data replikeres til et kopiregister i e-tl. 16) e-tl leverer salgsoplysninger mv. til SVUR. Salgsoplysningerne skal afkodes fra meddelelsen indeholdende samtlige tinglysningsanmeldelsens oplysninger af 38 - MBBL-REF:

24 6. Løsninger frem mod målarkitekturen 6.1 Indledning I dette kapitel beskrives en række mulige trædesten frem mod målarkitekturen. Dvs. en række stabile arkitekturmæssige sammenhænge, som kan idriftsættes en ad gangen i den opstillede rækkefølge. Om dette bliver tilfældet i praksis afhænger af projektplanlægningen og den dertilhørende implementeringsplan. Nogle trædesten kan ud fra en proces og ressourcevurdering ligge så tæt kalendermæssigt, at det ikke giver mening at implementere disse som en reel selvstændig trædesten. Implementeringsplanen fastlægger milepæle for hver implementering, således at kvaliteten sikres før nye trædesten betrædes. Med andre ord kapitlet her giver et overblik over de trædesten som det vil være muligt at anvende ud fra en arkitekturmæssig vurdering som input til hhv. planlægningsprocessen og til den efterfølgende styrings- og opfølgningsproces. I sidstnævnte tilfælde vil de forskellige trædesten give nogle styringspunkter, såfremt der opstår et behov for at ændre i de oprindelige implementeringsplaner. 6.2 Overblik Hovedprincipper i implementeringen Implementeringen frem mod målarkitekturen gennemføres ud fra følgende principper: Ændringerne gennemføres i et antal step (kaldet interimløsninger). Det vil ikke være muligt at gennemføre alle ændringer som ét samlet Big Bang. Sikker drift prioriteres højt ikke kun omkring det enkelte register med også i forhold til de tværgående sammenhænge. Brugerne af de involverede systemer ikke mindst kommuner og SKAT skal skifte arbejdsgang og/eller systemunderstøttelse så få gange som muligt ideelt set kun én gang. Systemer, der anvender ejendomsdata, skal tilrettes så få gange som muligt ideelt set kun én gang. ESR bevares længst muligt ved at data fortsat kopieres hertil. ESR nedlægges først som fællesoffentligt ejendoms stamregister efter en periode, hvor det er tilgængeligt, samtidig med at alle grunddata vedrørende ejendomme er på plads og kan hentes i datafordeleren. Datakvalitet i form af konsistens og sammenhæng mellem de forskellige ejendomsdataelementer skal være kendt og dokumenteret ved idriftsættelse. Dvs. ingen overraskelser med inkonsistente data i forhold til idriftsættelsen. Datakvaliteten i form af konsistens og sammenhæng forbedres løbende frem mod idriftsættelse både gennem dataforbedring i det enkelte register og gennem datavask på tværs af de forskellige registre af 38 - MBBL-REF:

25 6.2.2 Interimløsninger Nedenstående figur illustrerer de forskellige trædesten frem mod målarkitekturen. Figur 9. Interim løsninger frem mål målarkitekturen. Migrering fra den nuværende situation til målarkitekturen kan gennemføres i 7 trin: A. Implementering af BFE og UUID i Matriklen i forhold til jordstykker og tilhørende samlede faste ejendomme inkl. understøttelse af BFE og UUID i OIS, ESR, BBR (version 1.6) og Tingbog. B. Tidlig registrering ( præmatrikel ) samt implementering af ejerlejligheder som Bestemt fast ejendom i Matriklen med tilhørende BFE og UUID inkl. understøttelse af BFE og UUID i OIS, ESR, BBR (version 1.6) og Tingbog. C. Implementering af bygninger på fremmed grund som Bestemt fast ejendom i Matriklen med tilhørende BFE og UUID inkl. understøttelse af BFE og UUID i OIS, ESR, BBR (version 1.6) og Tingbog. D. Implementering af Ejerfortegnelse hos Tinglysningsretten med referencer til de tilhørende bestemte faste ejendomme i Matriklen (udstillet via datafordeleren). ESR udstiller fortsat aktuel ejer og evt. administratoroplysninger, men disse kan kun vedligeholdes gennem Ejerfortegnelsen. E. Implementering af en ny version af BBR v2.0, som fuldt ud er omlagt til at anvende Matriklens ejendomsbegreb (BFE), således at BBR ikke har afhængigheder til ESR. F. Implementering af de fællesoffentlige grunddataregistre i sammenhæng som et fællesoffentligt ejendomsdataregister baseret på det fælles ejendomsbegreb Bestemt fast ejendom. Alle anvendere af disse grunddata kan tilgå data gennem den fællesoffentlige datafordeler. Paralleldrift med ESR er stadig muligt. Kopieringer fra grunddataregistre til ESR, OIS, Tingbog m.m. ophører og erstattes af funktionalitet i datafordeleren. G. Målarkitekturen hvor fællesoffentlige grunddata på ejendomsområdet udelukkende udstilles gennem den fællesoffentlige datafordeler Beskrivelse af interim løsninger Inden de første ændringer i ejendomsdatasystemerne sættes i drift, vil datafordeleren være sat i drift, og OIS vil være implementeret i datafordeleren og udstillet via denne. Nedlæggelse af OIS i sin nuværende implementering uden for datafordeleren er ikke en del af ejendomsdataprogrammet. Det samme gælder implementeringen af CPR og CVR registrene i datafordeleren af 38 - MBBL-REF:

26 For ikke at komplicere billedet af interim løsningerne, er CPR og CVR udeladt fra figurerne, ligesom OIS kun er vist i datafordeleren. Figuren nedenfor viser dermed udgangspunktet for beskrivelsen af interimløsninger i ejendomsdataprogrammet, uden at der hermed er taget stilling til, hvornår CPR og CVR er implementeret i datafordeleren eller hvornår OIS er nedlagt som register uden for datafordeleren, og alle OIS anvenderne er gået over til at anvende datafordelerens udstillingsservices til at tilgå OIS data. Figur 10. Systemsammenhænge udgangspunkt for beskrivelse af interimløsninger Datavask og registeransvar Der vil være behov for at foretage forskellige former for datavask. Det drejer sig om: Samlet fast ejendom: Master for disse ejendomme er i dag Matriklen og det vil det også være fremadrettet. Datavasken går her ud på, at alle samlede faste ejendomme skal kunne tildeles BFE/UUID, således at denne information kan overføres til de forskellige anvendere af matrikeloplysninger. Ejerlejligheder: I dag er Tingbogen master i forhold til ejerlejligheder. Visse systemer anvender ikke Tingbogen som master, men derimod ESR (som opdateres fra Tingbogen). Det gælder primært i forhold til vurdering og beskatning. Fremadrettet vil Matriklen være master i forhold til ejerlejligheder. Metoden fastlægges i forbindelse med gennemførslen af pilotprojektet for datavask og formuleringen af datavaskstrategien. Der kan evt. i den sammenhæng, ved kvalitetsmærkning skelnes mellem ejerlejligheder som beskatningsobjekt og ejerlejligheder som juridisk objekt, hvorved korrekt beskatningsgrundlag sikres af 38 - MBBL-REF:

27 Bygning på fremmed grund: I dag er både Tingbogen og ESR master i forhold til bygninger på fremmed grund nogle bygninger er kun registreret det ene sted, mens andre er registreret begge steder. ESR er master i forhold til vurdering og beskatning. Fremadrettet vil Matriklen være master for bygninger på fremmed grund. Metoden fastlægges i forbindelse med gennemførslen af pilotprojektet for datavask og formuleringen af datavaskstrategien. Der kan evt. i den sammenhæng, ved kvalitets mærkning skelnes mellem bygninger på fremmed grund som beskatningsobjekt og bygninger på fremmed grund som juridisk objekt, hvorved korrekt beskatningsgrundlag sikres. Ejeroplysninger: I dag er både Tingbogen og ESR master i forhold til ejeroplysninger i relation til ejendomme. Tingbogen har registreret den tinglyste ejer, mens ESR har registreret den aktuelle ejer samt evt. administratoroplysninger. Kommuner og SKAT anvender oplysningerne fra ESR i forhold til kommunikation, beskatning m.m. Fremadrettet vil en ejerfortegnelse etableret i tilknytning til Tingbogen være master for ejeroplysninger. Det nye grunddataregister over ejeroplysninger etableres ud fra et udtræk af ejer- og administratoroplysninger fra ESR (sikrer fortsat beskatning m.m.). Udtrækket kan evt. vaskes mod ejeroplysninger i Tingbogen, men dette er ikke et krav, idet Ejerfortegnelsen alene vedrører ejere i forhold til de i Matriklen registrerede ejendomme. Ejerfortegnelsen etableres med reference til den i ESR registrerede BFE/UUID. 6.3 Interim A - BFE implementeret for samlet fast ejendom Forretningsmæssige ændringer Målet for denne interimløsning er, at BFE og UUID er implementeret i Matriklen i forhold til Samlet fast ejendom og Jordstykker, samt at Jordstykker med tilhørende BFE og UUID overføres sammen med de øvrige matrikeloplysninger til hhv. Tingbog, OIS og ESR, og videre fra ESR til BBR. Datavasken vil levere BFE og UUID til eksisterende registreringer af alm. ejendomme i Tingbog, ESR og BBR. Landinspektører indrapporterer ændringer til eksisterende eller nye Samlede faste ejendomme til Matriklen efter samme model som i dag. Der ændres ikke på ansvarsfordeling i forhold til ejendomstyper eller på processer. Meddelelse om ændringer i Samlet fast ejendom sker gennem en teknisk anmeldelse fra Matrikel til Tinglysning helt efter samme model som i dag. Oprettelse af samlet fast ejendom i ESR herunder tildeling af ESR-ejendomsnummer - sker manuelt af kommunen ud fra oplysninger leveret af Matriklen af 38 - MBBL-REF:

28 Før interim A løsning Efter interim A løsning Figur 11. Implementering af BFE for samlet fast ejendom. ESR og Tingbog anvender matrikeloplysninger som i dag nu udvidet med BFE og UUID i forhold til samlet fast ejendom. BBR anvender fortsat ESR ejendomsmodel og modtager BFE og UUID derfra. BBR objekter udvides med BFE/UUID. Tildelingen af BFE og UUID til BBR objekter hørende til samlet fast ejendom foretages via BFE og UUID på det tilhørende jordstykke. Datavask er gennemført i Matriklen i forhold til samlet fast ejendom Systemmæssige ændringer Systemændringer og ændringer i integrationer er illustreret på nedenstående figur: Figur 12. Systemmæssige ændringer i Interim A BFE for almindelige ejendomme.. Internt i systemer og integrationer sker der følgende: 1) Matrikel udvides med/tilrettes til at kunne registrere BFE og UUID i forhold til samlet fast ejendom og jordstykker af 38 - MBBL-REF:

29 2) ESR udvides med/tilrettes til at kunne modtage og holde BFE og UUID for jordstykker. 3) BBR udvides med/tilrettes til at kunne modtage og holde BFE og UUID for matrikel. 4) OIS udvides med/tilrettes til at kunne modtage og holde BFE og UUID for Matrikel. 5) Tingbog udvides til at registrere BFE og UUID i forbindelse med tinglysning af rettigheder til Samlet fast ejendom og tilhørende jordstykker. 6) Kopieringer fra Matrikel til ESR og OIS udvides med BFE og UUID for samlet fast ejendom og tilhørende jordstykker. 7) Kopiering fra ESR til BBR udvides med BFE og UUID for jordstykker. 6.4 Interim B - BFE implementeret for ejerlejligheder Forretningsmæssige ændringer Målet for denne interimløsning er, at ejerlejligheder som Bestemt fast ejendom er implementeret i Matriklen med tilhørende BFE og UUID samt at Tingbog, ESR og BBR 1.6 understøtter denne registrering. Datavasken vil levere BFE og UUID til eksisterende registreringer af ejerlejligheder i ESR og BBR. Landinspektører indrapporterer ejerlejligheder til Matriklen efter samme model som den der anvendes ved samlet fast ejendom. Dvs. at landinspektøren ikke længere skal foretage en anmeldelse af ejerlejligheder til Tingbogen. Landinspektøren kan foretage en tidlig registrering ( præmatrikel ). Meddelelse om ændring af ejerlejligheder sker gennem en registreringsmeddelelse fra Matrikel til Tinglysning helt efter samme model som ved samlet fast ejendom. Oprettelse af ejerlejligheder i ESR herunder tildeling af ejendomsnummer - sker manuelt af kommunen ud fra oplysninger leveret af Matriklen, efter samme model som i dag udføres manuelt, på baggrund af oplysninger fra Tingbogen. Før interim B løsning Efter interim B løsning Matriklen bliver master for ejerlejligheder. Figur 13. Implementering af BFE for ejerlejligheder. Tingbogen tilrettes, således at nye ejerlejligheder (med det tilhørende BFE og UUID) kommer ind via Matriklen. ESR tilrettes, således at det er muligt at registrere et BFE og UUID sammen med et ejendomsnummer på ejerlejligheden. I forbindelse med interimløsning A er ESR allerede udvidet og klargjort til denne reference - 29 af 38 - MBBL-REF:

30 I BBR vil der være mulighed for at registrere ejerlejlighedens BFE og UUID nøgle, på de objekter som hører til ejerlejligheden, ud fra ejendomsnummeret. I forbindelse med interimløsning A er BBR allerede udvidet og klargjort til denne reference. I dag er Tingbogen master i forhold til Ejerlejligheder. Visse systemer anvender ikke tingbogen som master, men derimod ESR (som opdateres fra tingbogen). Det gælder primært i forhold til vurdering og beskatning. Fremadrettet vil Matriklen være master i forhold til Ejerlejligheder. Metoden fastlægges i forbindelse med gennemførslen af pilotprojekt for datavask og formuleringen af datavaskstrategien. Der kan eventuelt i den sammenhæng, ved kvalitetsmærkning skelnes mellem Ejerlejligheder som beskatningsobjekt og Ejerlejligheder som juridisk objekt, hvorved korrekt beskatningsgrundlag sikres Systemmæssige ændringer Systemændringer og ændringer i integrationer er illustreret på nedenstående figur: Figur 14. Systemmæssige ændringer i Interim B BFE for ejerlejligheder. I forhold til systemer og integrationer mellem disse sker der følgende: 1) Matrikel udvides til at kunne registrere Ejerlejligheder vha. BFE og UUID, og ajourføring tilrettes, således at indrapportering af ejerlejligheder bliver mulig, og det bliver muligt at foretage tidlig registrering ( præmatrikel ). 2) ESR udvides til at kunne modtage og holde BFE og UUID på Ejerlejligheder. 3) OIS udvides til at kunne modtage og holde BFE og UUID på Ejerlejligheder. 4) Tingbogen udvides til at kunne registrere BFE og UUID i forbindelse med Tinglysning af rettigheder til ejerlejligheder. 5) Kopiering fra Matrikel til OIS udvides med BFE og UUID på Ejerlejligheder af 38 - MBBL-REF:

31 6) Kopieringen fra ESR til BBR udvides med BFE og UUID på de objekter, som tilhører ejerlejligheder. 7) BBR udvides til at opdatere med BFE og UUID, på de objekter som tilhører ejerlejligheder, ud fra registreringer i ESR Udvidelser med nye felter i systemer og kopieringerne, kan eventuelt foretages allerede i forbindelse med interim A, således at antallet af ændringer begrænses. 6.5 Interim C: BFE implementeret for BPFG Forretningsmæssige ændringer Målet for denne interimløsning er, at bygninger på fremmed grund (BPFG) som Bestemt fast ejendom er implementeret i Matriklen med tilhørende BFE/UUID, samt at Tingbog, ESR og BBR anvender denne registrering. Landinspektører indrapporterer bygninger på fremmed grund til Matriklen efter samme model som den der anvendes ved samlet fast ejendom. Matriklen giver meddelelse til Tinglysningsretten om nye bygninger på fremmed grund. Dette efter samme model som ved samlet fast ejendom. Oprettelse af bygninger på fremmed grund i ESR herunder tildeling af ejendomsnummer - sker manuelt af kommunen ud fra oplysninger leveret af Matriklen. Før interim C løsning Efter interim C løsning Figur 15. Implementering af BFE for BPFG (bygning på fremmed grund). Matriklen bliver master for bygning på fremmed grund. Tingbogen tilrettes, således at bygning på fremmed grund (med det tilhørende BFE/UUID) kommer ind via Matriklen. ESR tilrettes, således at det er muligt at registrere et BFE og UUID sammen med et ejendomsnummer på en bygning på fremmed grund. I forbindelse med interimløsning A er ESR allerede udvidet og klargjort til denne reference. I BBR registreres BFE og UUID nøglen på bygningen svarende til bygning på fremmed grund. Dette gøres ud fra registreringen i ESR. I forbindelse med interimløsning A er BBR allerede udvidet og klargjort til denne reference. I dag er både Tingbogen og ESR master i forhold til Bygning på fremmed grund nogle Bygning på fremmed grund er kun registreret det ene sted, mens andre er registreret begge steder. ESR er master i forhold til vurdering og beskatning. Fremadrettet vil Matriklen være master i forhold til Bygning på fremmed grund. Metoden fastlægges i forbindelse med gennemførslen - 31 af 38 - MBBL-REF:

32 af pilotprojekt for datavask og formuleringen af datavaskstrategien. Der kan eventuelt i den sammenhæng, ved kvalitetsmærkning skelnes mellem Bygning på fremmed grund som beskatningsobjekt og Bygning på fremmed grund som juridisk objekt, hvorved korrekt beskatningsgrundlag sikres Systemmæssige ændringer Systemændringer og ændringer i integrationer er illustreret på nedenstående figur: Figur 16. Systemmæssige ændringer i Interim C BFE for PBFG. I forhold til systemer og integrationer mellem disse sker der følgende: 1) Matrikel udvides til at kunne registrere BPFG vha. BFE og UUID, og ajourføring tilrettes, således at indrapportering af BPFG bliver mulig. 2) ESR udvides til at kunne modtage og holde BFE og UUID på BPFG. 3) Kopieringen fra ESR til BBR udvides med BFE og UUID på BPFG. 4) BBR udvides til at opdatere Bygninger med BFE og UUID til bygninger på fremmed grund ud fra registreringer i ESR 5) OIS udvides til at kunne modtage og holde BFE og UUID på BPFG. 6) Tingbog udvides til at kunne registrere BFE og UUID i forbindelse med tinglysning af rettigheder til BPFG. 7) Kopiering fra Matrikel til OIS udvides til at kunne holde BPFG inkl. BFE og UUID. Udvidelser med nye felter i systemer og kopieringerne, kan eventuelt foretages allerede i forbindelse med interim A, således at antallet af ændringer begrænses af 38 - MBBL-REF:

33 6.6 Interim D: Ejerfortegnelse implementeret Forretningsmæssige ændringer Målet for denne interimløsning er, at ejerfortegnelse er implementeret hos Tinglysningsretten med referencer til de tilhørende bestemte faste ejendomme i Matriklen. ESR udstiller fortsat aktuel ejer og evt. administratoroplysninger, men disse kan kun vedligeholdes gennem Ejerfortegnelsen. Tinglyst ejerskifte registreres som hidtil gennem en anmeldelse til Tinglysning. Når ejerskiftet er godkendt overføres den nye ejer/ejere til Ejerfortegnelsen. Ikke-tinglyst ejerskifte og administratoroplysninger registres i Ejerfortegnelsen i stedet for ESR. Før interim D løsning Efter interim D løsning Figur 17. Implementering af Ejerfortegnelse hos Tinglysningsretten. Ejerfortegnelsen bliver master for oplysninger om aktuel ejer og administrator. Ny ejerfortegnelse inkl. services og brugerflade til registrering af ikke-tinglyst ejerskifte hhv. administratoroplysninger i forhold til en bestemt fast ejendom. Ændringer overføres til ESR. Tingbogen er tilrettet, således at tinglyst ejerskifte også registreres i Ejerfortegnelsen. ESR er tilrettet til at modtage oplysninger fra Ejerfortegnelsen. Opdatering af aktuel ejer samt administratoroplysninger er blændet af. Matrikeloplysninger inkl. BFE-nummer på alle ejendomstyper udstilles gennem den fællesoffentlige datafordeler. Ejerfortegnelsen henter matrikeloplysninger herfra. Ejerfortegnelsen antages at være etableret ud fra et udtræk af ejer- og administratoroplysninger fra ESR inkl. tilhørende BFE og UUID (sikrer fortsat beskatning m.m.). Udtrækket kan evt. vaskes mod ejeroplysninger i Tingbogen. Overvejelser: Indrapportering af administratoroplysninger kan evt. i interimsløsningen fastholdes i ESR. Dette betyder, at der kun skal ændres minimalt i den eksisterende snitflade mellem Tinglysning og ESR. Ulempen vil være, at der skal ændres i Ejerfortegnelsen igen på et senere tidspunkt, samt at der vil være væsentlig forskellige brugerflader til indrapportering af hhv. aktuel ejer og administratoroplysninger af 38 - MBBL-REF:

34 6.6.2 Systemmæssige ændringer Systemændringer og ændringer i integrationer er illustreret på nedenstående figur: Figur 18. Systemmæssige ændringer i Interim D Ejerfortegnelse implementeret. I forhold til systemer og integrationer mellem disse sker der følgende: 1) Tingbogen udvides med Ejerfortegnelse. 2) etl klient og etl portal udvides, så registrering af ikke-tinglyst ejerskifte og ejendomsadministrator med angivelse af BEF bliver muligt 3) Ajourføringsservice på Ejerfortegnelse/Tingbog ændres til at læse Ejendomme (BFE) gennem datafordelerens udstillingsservices. 4) Tingbogen tilrettes således at tinglyst ejerskifte afspejles i Ejerfortegnelsen. 5) Ejerforhold implementeres i datafordeleren og stilles til rådighed gennem dennes udstillingsservices. 6) Ejendom/matrikel implementeres i datafordeleren og stilles til rådighed gennem dennes udstillingsservices. 7) Kopiering af Ejendom/matrikel til OIS ophører. 8) ESR ændres således at indrapportering af aktuel ejer og administratoroplysninger ikke længere er mulig i ESR. 9) ESR ændres til at modtage aktuel ejer og administratoroplysninger fra datafordeleren. 10) OIS i datafordeleren trækker Ejerforhold og Ejendom/matrikel fra datafordelerens af 38 - MBBL-REF:

35 6.7 Interim E: BBR 2.0 anvender matriklens ejendomsmodel Forretningsmæssige ændringer Målet for denne interimløsning er, at BBR fuldt ud er omlagt til at anvende Matriklens ejendomsbegreber, således at BBR ikke har afhængigheder til ESR. Registrering af BBR-oplysninger foretages fortsat af kommunen, men dette foretages via ajourføringsservices hhv. en ny kommuneklient. Før interim E løsning Efter interim E løsning Figur 19. Implementering af BBR version 2.0 med anvendelse af Matriklens ejendomsmodel. BBR er implementeret med en ny datamodel ( BBR 2.0 ). Det bliver muligt at samle administrativt sammenhørende objekter til en samlet enhed, således at det f.eks. bliver muligt, at angive hvilke objekter der indgår i en ejerlejlighed. Opdatering af BBR-oplysninger kan foretages elektronisk gennem services og en S2S-løsning og/eller via en ny kommuneklient. BBR-oplysninger udstilles gennem den fællesoffentlige datafordeler. BBR henter matrikeloplysninger herfra. Ny BBR-model er etableret gennem en konvertering fra den nuværende BBR-model Systemmæssige ændringer Systemændringer og ændringer i integrationer er illustreret på nedenstående figur: - 35 af 38 - MBBL-REF:

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015 Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltningg og genbrug af ejendomsdataa under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet Ejerfortegnelsen Løsningsarkitektur

Læs mere

Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata

Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata Enkel og effektiv ejendomsregistrering Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata Marts 2012 Forord Indhold Fremtidens ejendomsregistrering 3 Tre vigtige forbedringer

Læs mere

Løsningsarkitektur - Bilag A 1 Sammenstillede services

Løsningsarkitektur - Bilag A 1 Sammenstillede services Ejendomsdataprogrammet (GD1) Adresseprogrammet (GD2) Bilag 14 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Delprogram 1: Effektiv

Læs mere

KOMBITS INDSATS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET. V/ Per Smed

KOMBITS INDSATS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET. V/ Per Smed KOMBITS INDSATS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET V/ Per Smed Aftale under økonomiaftalerne: Grunddata & forvaltningssystemer skal moderniseres og forenkles Sagsgange skal simplificeres Grunddata skal være bredt tilgængelige

Læs mere

Faktaark for DAR 1.0

Faktaark for DAR 1.0 1. december 2014 HEGK Faktaark for DAR 1.0 Overordnet beskrivelse og baggrund for DAR 1.0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 DAR i dag... 3 Fremtidige DAR 1.0... 4 3. Teknik...

Læs mere

Ejendomsdataprogrammet - Implementeringsplan

Ejendomsdataprogrammet - Implementeringsplan Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet - Implementeringsplan Version:

Læs mere

Ejendomsdataprogrammet - Produktbeskrivelser Bilag B - Produktbeskrivelser

Ejendomsdataprogrammet - Produktbeskrivelser Bilag B - Produktbeskrivelser Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet - Produktbeskrivelser Bilag

Læs mere

Underbilag 3.3 LA. Ver 1.0.docxx

Underbilag 3.3 LA. Ver 1.0.docxx Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltningg og genbrug af ejendomsdataa under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet Løsningsarkitektur Ejerfortegnelsen

Læs mere

INTRODUKTION OG STATUS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET

INTRODUKTION OG STATUS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET INTRODUKTION OG STATUS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET V/ Per Smed KOMBIT kommunedage 1.-3. juni 2015 3 Aftalen en del af Økonomiaftalerne: Grunddata & forvaltningssystemer skal forenkles Grundregistrering som et

Læs mere

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case Fællesoffentlig Digitaliseringsstrategi 2012 2015 10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case EBST-REF: 602-18098 SPOR: 1 Arbejdspakke 2: Processer ift. ejerskifte

Læs mere

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case Fællesoffentlig Digitaliseringsstrategi 2012 2015 10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case EBST-REF: 602-18098 SPOR: 1 Arbejdspakke 5 - Processer ift. ejendomsvurdering

Læs mere

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag B Informationsmodel Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag B Informationsmodel Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015 Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltningg og genbrug af ejendomsdataa under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet Ejerfortegnelsen Løsningsarkitektur

Læs mere

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi GD2 - Adresseprogrammet Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Implementerings regler og eksempler på dobbelthistorik MBBL- REF: Version:

Læs mere

Løsningsarkitektur Bilag A Servicebeskrivelser og integrationer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015

Løsningsarkitektur Bilag A Servicebeskrivelser og integrationer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015 Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltningg og genbrug af ejendomsdataa under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet Ejerfortegnelsen Løsningsarkitektur

Læs mere

Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af

Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapporten ejes af projektets

Læs mere

Ejendomsdataprogrammet - Målarkitektur Bilag B: Begrebsmodel

Ejendomsdataprogrammet - Målarkitektur Bilag B: Begrebsmodel Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet - Målarkitektur Bilag B:

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2.DEC. Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem

INFORMATIONSMØDE 2.DEC. Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem INFORMATIONSMØDE 2.DEC Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem Dagsorden Velkommen Ved Leverandørchef Jesper Bo Seidler Intro til projekt Ejendomsskat og Ejendomsbidrag Ved Projektleder Sanne Mi Poulsen

Læs mere

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case Fællesoffentlig Digitaliseringsstrategi 2012 2015 10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case EBST-REF: 602-18098 SPOR: 1 Arbejdspakke 1 - Processer ift. ejendomsdannelse

Læs mere

Ejendomsdataprogrammet - Datavaskstrategi

Ejendomsdataprogrammet - Datavaskstrategi Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet - Datavaskstrategi Version:

Læs mere

Grunddataprogrammet. Ibrugtagningsplan for modelregler for grunddata

Grunddataprogrammet. Ibrugtagningsplan for modelregler for grunddata Grunddataprogrammet Ibrugtagningsplan for modelregler for grunddata 1 Ibrugtagningsplan for modelregler for grunddata Version: 0.5 Status: Godkendt 2 Versionshistorik Version Dato Status Bemærkninger 0.1

Læs mere

Adresseprogrammet - Målarkitektur

Adresseprogrammet - Målarkitektur Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Delprogram 2: Effektiv genbrug af grunddata om adresser, administrative inddelinger og stednavne Adresseprogrammet - Målarkitektur

Læs mere

BBR - BYGNINGS- OG BOLIGREGISTRET DAR - DANMARKS ADRESSEREGISTER. KOMBITs projekter på grunddataområdet februar 2015

BBR - BYGNINGS- OG BOLIGREGISTRET DAR - DANMARKS ADRESSEREGISTER. KOMBITs projekter på grunddataområdet februar 2015 BBR - BYGNINGS- OG BOLIGREGISTRET DAR - DANMARKS ADRESSEREGISTER KOMBITs projekter på grunddataområdet februar 2015 Overordnet tidslinje for BBR & DAR Nyt BBR i produktion Flere nye versioner Udbud BBR

Læs mere

Adresseprogrammet - Målarkitektur Bilag A Systemer og integrationer

Adresseprogrammet - Målarkitektur Bilag A Systemer og integrationer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Delprogram 2: Effektiv genbrug af grunddata om adresser, administrative inddelinger og stednavne Adresseprogrammet - Målarkitektur

Læs mere

Adresseprogrammet - Fælles teststrategi

Adresseprogrammet - Fælles teststrategi Delprogram 2: Effektivt genbrug af grunddata om adresser, administrative inddelinger og stednavne Adresseprogrammet - Fælles teststrategi MBBL-REF: 2012-3566 Version: 1.0 Status: Godkendt af styregruppen

Læs mere

Implementering og registrering af ejerlejligheder i fremtidens Matrikel

Implementering og registrering af ejerlejligheder i fremtidens Matrikel Implementering og registrering af ejerlejligheder i fremtidens Matrikel - Et nødvendigt skridt mod en mere effektiv og moderne ejendomsregistrering Jon Vestergaard Jacobsen og Afgangsspeciale 2012, landinspektøruddannelsens

Læs mere

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case Fællesoffentlig Digitaliseringsstrategi 2012 2015 10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case EBST-REF: 602-18098 SPOR: 1 Arbejdspakke 4 - Processer ift. Kommunal

Læs mere

GD1/GD2 - Model for supplerende forretningsbeskrivelser

GD1/GD2 - Model for supplerende forretningsbeskrivelser Ejendomsdataprogrammet (GD1) Adresseprogrammet (GD2) Bilag 11 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 GD1/GD2 - Model for supplerende forretningsbeskrivelser Udbudsoption vedrørende supplerende forretningsbeskrivelser.

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

Julemøde i Vest. 6. december 2012 Lars Klindt Mogensen lkm@lifa.dk

Julemøde i Vest. 6. december 2012 Lars Klindt Mogensen lkm@lifa.dk Julemøde i Vest 6. december 2012 Lars Klindt Mogensen lkm@lifa.dk Konsolidering i de autoritative registre Grunde i matriklen incl. ejerlejligheder og bygninger på lejet grund Præmatrikel Bygninger i

Læs mere

Grunddata-aftalerne 2012

Grunddata-aftalerne 2012 Status på Grunddata-aftalerne 2012 juni 2013 en del af 1. Økonomiaftalerne ml. stat og kommuner for 2012 & 2. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Per Smed Udviklingschef, KOMBIT Grunddata-reformen

Læs mere

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Grunddata som kilde til vækst og innovation Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Agenda 1. Data som driver for vækst og velfærd 2. Det offentliges initiativer på

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS integration BRUGERMANUAL Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GS GIS-OIS integration Brugermanual Software manual Udgave: 1 Dato: 20-05-2008

Læs mere

Der blev afholdt i alt 8 møder med følgende leverandører: KMD, EG, IBM, CGI, CSC, Netcompany, European Dynamics og Systematic.

Der blev afholdt i alt 8 møder med følgende leverandører: KMD, EG, IBM, CGI, CSC, Netcompany, European Dynamics og Systematic. OPSUMMERING AF TEKNISK DIALOG Ejendomsskat- og Ejendomsbidragssystemet Teknisk dialogmøder med leverandører 1. Indledning I uge 51 2014 afholdt KOMBIT tekniske dialogmøder omkring det kommende udbud af

Læs mere

Bilag B - Produktbeskrivelser

Bilag B - Produktbeskrivelser Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Delprogram 2: Effektivt genbrug af grunddata om adresser, administrative inddelinger og stednavne Implementeringsplan Bilag

Læs mere

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Dokumentets metadata: Projektnavn: Ejendomstyper i ESR Projektejer: Thomas Christiansen Projektfase: 2 - Analyse & Plan

Læs mere

LEVERANDØRMØDE. DAR og BBR 2.0. 2. september 2014

LEVERANDØRMØDE. DAR og BBR 2.0. 2. september 2014 LEVERANDØRMØDE DAR og BBR 2.0 2. september 2014 Agenda Kl. 13.00 Velkomst v. Simon Mark Pedersen, KOMBIT Kl. 13.10 Status for den kommunale del af Grunddataprogrammet, herunder udbud af BBR 2.0 og DAR

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Stedfæstelsen af servitutter

Stedfæstelsen af servitutter Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del Bilag 30 Offentligt Stedfæstelsen af servitutter et digitaliseringsprojekt i kritisk afvigelse INTRODUKTION Med Lov 539 af 08-06-2006 om ændring af lov om tinglysning (TL)

Læs mere

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion Indhold 1. Indledning... 1 Rapportens indhold... 1 2. Kontekst for ansøgning om lån til ejendomsskat... 3 Livssituationer... 3

Læs mere

EJENDOMSDATA FOKUS OG STRATEGI EJENDOMSDATA

EJENDOMSDATA FOKUS OG STRATEGI EJENDOMSDATA EJENDOMSDATA FOKUS OG STRATEGI EJENDOMSDATA Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har ansvaret for en række opgaver inden for by- og boligområdet, udvikling af landdistrikter og bedre informationer

Læs mere

Scope dokument for Advisservice

Scope dokument for Advisservice 18. marts 2013 AHI Scope dokument for Advisservice Indhold 1. Advisservice... 2 2. Advis håndtering i KMD Sag... 2 3. Hændelse og Advis... 3 4. Advis løsningsmodel... 4 5. Abonnementsopsætning... 5 6.

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

GODE GRUNDDATA TIL ALLE EN KILDE TIL VÆKST OG EFFEKTIVISERING

GODE GRUNDDATA TIL ALLE EN KILDE TIL VÆKST OG EFFEKTIVISERING DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011-2015 REGERINGEN / KL OKTOBER 2012 GODE GRUNDDATA TIL ALLE EN KILDE TIL VÆKST OG EFFEKTIVISERING EN KILDE TIL VÆKST OG EFFEKTIVISERING 3 BARRIERERNE SKAL

Læs mere

Referencearkitektur for håndtering af hændelser - "Event-Driven Architecture"

Referencearkitektur for håndtering af hændelser - Event-Driven Architecture Bilag 3 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 Referencearkitektur for håndtering af hændelser - "Event-Driven Architecture" Denne version af referencearkitekturen er målrettet Grunddataprogrammet Version:

Læs mere

Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform

Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform Version 1.0, september 2013 Den fælleskommunale Serviceplatform Ved årsskiftet 2013/14 åbner Den fælleskommunale Serviceplatform

Læs mere

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk 15. december 2011 Vejdirektoratet Forprojekt Digitalt Vejnet Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Sag 09/02655 /mli - mli@ebst.dk NB pr. 20-12-2011 ny adresse: mli@mbbl.dk Erhvervs-

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

Adgang til eksterne referencedata, integration til egne systemer og søgning i egne kundedata som en samlet Master Data Management (MDM) løsning.

Adgang til eksterne referencedata, integration til egne systemer og søgning i egne kundedata som en samlet Master Data Management (MDM) løsning. idq MDM Edition Adgang til eksterne referencedata, integration til egne systemer og søgning i egne kundedata som en samlet Master Data Management (MDM) løsning. Hvad er Master Data Management? Master Data

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Side 1 af 9 21. januar 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør)

Læs mere

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA Praktiserende Landinspektørers Forening Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA 02 Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA Om minimaks og MIA minimaks er Kort & Matrikelstyrelsens nye matrikulære

Læs mere

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen.

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. 1 2 KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. Det er frivilligt for kommuner at aftage systemet. Iht. den fælleskommunale

Læs mere

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.

Læs mere

På vej mod endnu bedre adresser. Kommunernes nye opgaver som adressemyndighed

På vej mod endnu bedre adresser. Kommunernes nye opgaver som adressemyndighed På vej mod endnu bedre adresser Kommunernes nye opgaver som adressemyndighed Juni 2013 Gør gode adresser bedre Danmark er et af de lande, der har de bedste adresser. Det har kommunerne som adressemyndighed

Læs mere

Offentligt-privat it-samarbejde. - en forudsætning for dyb digitalisering. Hans Jayatissa Løsningsdirektør

Offentligt-privat it-samarbejde. - en forudsætning for dyb digitalisering. Hans Jayatissa Løsningsdirektør Offentligt-privat it-samarbejde - en forudsætning for dyb digitalisering Hans Jayatissa Løsningsdirektør CSC i Norden 3.700 medarbejdere Omsætning $ 900M (FY09) Consulting, System Integration & IT Outsourcing

Læs mere

GODE GRUNDDATA TIL ALLE EN KILDE TIL VÆKST OG EFFEKTIVISERING

GODE GRUNDDATA TIL ALLE EN KILDE TIL VÆKST OG EFFEKTIVISERING DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011-2015 REGERINGEN / KL OKTOBER 2012 GODE GRUNDDATA TIL ALLE EN KILDE TIL VÆKST OG EFFEKTIVISERING EN KILDE TIL VÆKST OG EFFEKTIVISERING 3 BARRIERERNE SKAL

Læs mere

Løsningsbeskrivelse. Den fælleskommunale Serviceplatform

Løsningsbeskrivelse. Den fælleskommunale Serviceplatform Løsningsbeskrivelse Den fælleskommunale Serviceplatform Januar 2014 1 Indhold 2 Serviceplatformen... 2 3 Hjemmesiden www.serviceplatformen.dk... 3 3.1 Administrationsmodul... 4 3.2 Servicekatalog... 4

Læs mere

DAR OIO vejledning Version 1.2

DAR OIO vejledning Version 1.2 DAR OIO vejledning Version 1.2 Indhold 1 Ændringer i forhold til forrige version... 2 2 Introduktion... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Læsevejledning... 3 3 Beskrivelse... 3 3.1 Fælles elementer og strukturer...

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice 360 Kommuneløsning Med udvidet borgerselvbetjening og tværgående digitale arbejdsgange er kommunen efterhånden blevet borgernes primære kontaktpunkt til

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

Superfriske adresser. Til kort og GIS og alle andre. 11-06-2015 GD2 - Adresseprogrammet 1

Superfriske adresser. Til kort og GIS og alle andre. 11-06-2015 GD2 - Adresseprogrammet 1 Superfriske adresser Til kort og GIS og alle andre 11-06-2015 GD2 - Adresseprogrammet 1 Superkort overblik Adresser i verdensklasse Mere præcis adresser Bedre infrastruktur Nye brugere 11-06-2015 GD2 -

Læs mere

Introduktion til Støttesystem Organisation

Introduktion til Støttesystem Organisation Introduktion til Støttesystem Organisation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over Støttesystemet Organisation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Opsamling på kommunal høring Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Dagsorden Velkommen Høringsprocessen frem til udbuddet på KY Resultater fra høringen Udbudsmaterialet kapitel 1 4, 5 og 6 Temaer: EDSH, opgavelisten,

Læs mere

Geokodning af BBR-data. Integration i den kommunale sagsbehandling. Gevinster. Sten Frandsen

Geokodning af BBR-data. Integration i den kommunale sagsbehandling. Gevinster. Sten Frandsen Geokodning af BBR-data Integration i den kommunale sagsbehandling Gevinster Sten Frandsen Teknisk Assistent Kortteknikker GIS-medarbejder 1989 Odense Tekniske Skole 1990 GeoMasters / Kampsax 1997 Nyborg

Læs mere

Videregivelsesregler angivet i dette dokument, er regler fastlagt af Erhvervs- og byggestyrelsen.

Videregivelsesregler angivet i dette dokument, er regler fastlagt af Erhvervs- og byggestyrelsen. Videregivelsesregler for KMD e-distribution Videregivelsesregler angivet i dette dokument, er regler fastlagt af Erhvervs- og byggestyrelsen. Efter en tilmelding til KMD e-distribution, vil du modtage

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Systembeskrivelse kapitel 5 Udskrifter til borgerne

Indholdsfortegnelse. Systembeskrivelse kapitel 5 Udskrifter til borgerne Indholdsfortegnelse 5. Udskrifter til borgerne... 2 5.1 Udskriftsmuligheder... 4 5.1.1 Central udskrift... 4 5.1.2 Decentral visning/udskrift/e-mail... 5 5.1.3 Skærmbillede BBR-Meddelelses-data... 5 5.2

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over videregivelsesreglerne

Bilag 1: Oversigt over videregivelsesreglerne Bilag 1: Oversigt over videregivelsesreglerne Side 2 af 6 Oversigt over videregivelsesreglerne De registre, der videregives oplysninger fra gennem OIS, indeholder i vidt omfang personoplysninger. Ved personoplysninger

Læs mere

Supermarkedsmodellen for design af brugergrænseflade

Supermarkedsmodellen for design af brugergrænseflade Supermarkedsmodellen for design af brugergrænseflade Denne note er skrevet frit efter Peter Huber, som på et kursus i Efteruddannelsescenteret fortalte om supermarkedsmodellen til design af brugergrænseflader.

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Bilag 6: Oversigt over videregivelsesreglerne

Bilag 6: Oversigt over videregivelsesreglerne Bilag 6: Oversigt over videregivelsesreglerne Side 2 af 6 Oversigt over videregivelsesreglerne I det følgende anføres det, i hvilket omfang de enkelte registre er omfattet af bestemmelserne i lov om behandling

Læs mere

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles

Læs mere

Funktionsanalyse af ESR. AS-IS Analyse

Funktionsanalyse af ESR. AS-IS Analyse Funktionsanalyse ESR AS-IS Analyse Funktionsanalyse af ESR. Dokumentets metadata Projektnavn: Funktionsanalyse ESR Projektejer: Projektfase: Arbejdspakke: Produkt: Forfatter: Version: 1.0 Status: Thomas

Læs mere

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr.

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr. Tinglysningsretten Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten 2014. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE.

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark. Sammenlægning, udstykning, ejerlejlighedsopdeling

Ejendomsforeningen Danmark. Sammenlægning, udstykning, ejerlejlighedsopdeling Ejendomsforeningen Danmark Sammenlægning, udstykning, ejerlejlighedsopdeling Baggrund Lars Astrup-Hansen 35 år Landinspektør fra Aalborg Universitet 2005, beskikkelse 2008 Ansat i privat praksis i Hørsholm

Læs mere

Ny selvbetjeningsløsning med DIADEM hvad betyder det for kommunen?

Ny selvbetjeningsløsning med DIADEM hvad betyder det for kommunen? Til Kommunerne Att. - Den tekniske direktør - Den digitaliseringsansvarlige - Den ansvarlige for det kommunale ejendomsoplysningsskema Dato: 28. juni. 2012 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: Sagsbehandler:

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

DIADEM projektet. En fremtidig gevinst men hvordan sikres effektiviseringen?

DIADEM projektet. En fremtidig gevinst men hvordan sikres effektiviseringen? KTC s årsmøde 20. september 2012 Spor 5 work smarter not harder Hvordan prioriteres nødvendige digitale løsninger frem for de teknisk mest fremragende? DIADEM projektet. En fremtidig gevinst men hvordan

Læs mere

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 23-02-2015 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 23-02-2015 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 23-02-2015 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

10.2b Genbrug af adressedata - Kvalificering af business case

10.2b Genbrug af adressedata - Kvalificering af business case Fællesoffentlig Digitaliseringsstrategi 2012 2015 10.2b Genbrug af adressedata - Kvalificering af business case EBST-REF: 602-18099 SPOR: 1 Arbejdspakke 1 - Processer ift. dannelse af vejnavne og adresser

Læs mere

Gevinsterne i initiativet Genbrug af adressedata

Gevinsterne i initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Gevinsterne i initiativet Genbrug af adressedata 23. maj 2012 Rettelser og tilføjelser 26. juni og 10.-25. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund MBBL s initiativ

Læs mere

Forbedring af ejendomsvurderingen. Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg, september 2014

Forbedring af ejendomsvurderingen. Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg, september 2014 Forbedring af ejendomsvurderingen Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg, september 2014 Velkomst og introduktion 2 Peter Engberg Jensen Tidligere koncernchef i Nykredit Lise

Læs mere

Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø

Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø [Vejledning til Leverandøren i forbindelse med afgivelse af tilbud Dette bilag indeholder Kundens krav til at systemet skal kunne afvikles i nedenstående IT-miljø. Leverandøren

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Fællesskabet der vil noget mere

Fællesskabet der vil noget mere Fællesskabet der vil noget mere Jens Kjellerup Digitaliseringschef Ballerup Kommmune & Bestyrelsen OS 2 - Offentlig Digitaliseringsfællesskab jeh2@balk.dk Tlf. +45 2477 4242 Agenda Digitaliseringslandskabet

Læs mere

uddybende beskrivelse af processen i forbindelse med fremsøgning af sagsakter?

uddybende beskrivelse af processen i forbindelse med fremsøgning af sagsakter? UDBUD AF BYGGESAGSSYSTEM OFFENTLIGT UDBUD, OFFENTLIGGJORT DEN 3. JULI 2015. SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1 (17/08/2015) NR. 1. 2. REFERENCE SPØRGSMÅL SVAR Bilag 1. Krav 9 Bilag 1. Krav 17 Er det muligt at få

Læs mere

Mads Bjørn-Møldrup Områdechef, Geodatastyrelsen Oplæg Rigsarkivet 2015. Ny infrastruktur - Datafordeleren SIDE 1

Mads Bjørn-Møldrup Områdechef, Geodatastyrelsen Oplæg Rigsarkivet 2015. Ny infrastruktur - Datafordeleren SIDE 1 Mads Bjørn-Møldrup Områdechef, Geodatastyrelsen Oplæg Rigsarkivet 2015 Ny infrastruktur - Datafordeleren SIDE 1 Agenda Intro til Grunddataprogrammet Intro til Datafordeleren Datafordelerens arkitektur

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

10.2b Genbrug af adressedata - Kvalificering af business case

10.2b Genbrug af adressedata - Kvalificering af business case Fællesoffentlig Digitaliseringsstrategi 2012 2015 10.2b Genbrug af adressedata - Kvalificering af business case EBST-REF: 602-18099 SPOR: 1 Arbejdspakke 3 - Processer ift. genbrug af adresser på personområdet

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Spørgsmål og svar om brug at uskadelighedsattester, november 2013

Spørgsmål og svar om brug at uskadelighedsattester, november 2013 Hvor finder jeg ejendommens SFE-nr.?... 2 Hvad kan der dispenseres for i tinglysningsbekendtgørelsens 46, stk. 1?... 2 Kan der dispenseres fra kravet om, at en dispensation kræver panthaversamtykke?...

Læs mere

Der skal være integration mellem debitorsystemet og økonomi-systemet, således at rettelser/bogføring i økonomisystemet slår igennem i debitorsystem.

Der skal være integration mellem debitorsystemet og økonomi-systemet, således at rettelser/bogføring i økonomisystemet slår igennem i debitorsystem. Udbud af Debitorsystem 2013 Kravspecifikation vedr. Debitorsystem Nr. Emne Beskrivelse af kravspecifikation / ønske funktionalitet 1. Generelle krav og ønsker 101 Integration til økonomisystem Der skal

Læs mere

It-løsning til administration og udbetaling af Barseldagpenge.

It-løsning til administration og udbetaling af Barseldagpenge. It-løsning til administration og udbetaling af Barseldagpenge. Resumé markedsdialog (november 2013 til januar 2014). Dette notat indeholder en anonymiseret sammenfatning af de væsentligste kommentarer

Læs mere

BILAG 2 KRAVSPECIFIKATION

BILAG 2 KRAVSPECIFIKATION 4. februar 2011 BILAG 2 KRAVSPECIFIKATION KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S www.kombit.dk Indholdsfortegnelse 1. Vejledning til Leverandøren... 4 1.1 Kravspecifikationens indhold... 4 1.2 Om selve

Læs mere

Bygning på lejet grund - et stedbarn i den danske ejendomsregistrering

Bygning på lejet grund - et stedbarn i den danske ejendomsregistrering - et stedbarn i den danske ejendomsregistrering Badebroejer Brugsretsaftaler Kolonihavehusejer Tinglysning og beskatning? Vindmølleejer Michael Frederiksen og Trine Thomsen Afgangsprojekt 2013 Landinspektør,

Læs mere