at tilpasningen af strukturen omkring SSP- var gennemfart samtidig med omrddets ildsjale o.a. Vi skal med rod i lokalomr6det. De lokale SSP-udvalg og

Transkript

1

2

3 Forord SSP-irsrapporten for om tilstanden i SSP-samarbejdet i Aalborg Kommune har Aalborg Kommune foreligger hermed. varet pd forkant med udviklingen, sdledes at tilpasningen af strukturen omkring SSP- var gennemfart samtidig med Det forste Ar er giet efter Kommunalrefor-samarbejdemen og Politikreds-reformen. Reformerne har ivarksattelsen af reformerne. for Aalborg Kommune betydet en opdeling i 7 geografisk stsrre enheder med forskellige I Aalborg Kommune stdr vi for i SSP-samarbejdet at skulle udvikle et kriminalpraventivt kulturer. Markante reformer giver ofte anledning til organisatorisk usikkerhed. Det har samspil i lokalomr6derne mellem offentlige ogsi varet tilfaldet i SSP-samarbejdet, hvor myndigheder og private i form af f.eks. foreningslivet, omrddets ildsjale o.a. Vi skal med 4 kommuner med forskellige kulturer skulle smelte sammen til 1 ny storkommune. Det har andre ord sikre at vi evner at gi fra holdning fra begyndelsen varet hensigten at bruge de til handling. Det er derfor vigtigt at holde fokus bedste tiltag som loftestang for den samlede pi malet, den kriminalpraventive indsats, og fremtidige kriminalpraventive indsats. dermed ogs6 fastsette m6l for de vedtagne indsatsomrdder. Det var med stor glade og stolthed, at Aalborg Kommune modtog meddelelsen om, at SSP-samarbejdet har sit fundament og sin Fristedet og projekt "Unge i Fokus" v. politiassistent H.P. Olsen og socialradgiver NuuradiinSSP-omrAdeudvalgene skal derfor i 2008 rod i lokalomr6det. De lokale SSP-udvalg og Saleh Hussein begge var nominerede til 6rets udarbejde m6lrettede skriftlige opleg til lokale Kriminalpreventive Pris. Det er fsrste gang, indsatser. 6n kommune har flere nominerede. Gladen blev ikke mindre, da Kriminalpraventivt Rid meddelte, at "Unge i Fokus" var udpeget som 6rets orisvinder. Aalborg, den16. oktober ', B.jarne Maeng Pedersen Formand for SSP-samarbejdet, Aalborg Kommune Nordjyllands Politi Johnny Friis Centerleder Familie- og Beskaft igelsesforvaltningen /1,l L r t fr'tll,l4u'[,tr ( 1l vve, Y '" r-j il \. rlner Jensen '..-," / Omrade-funktionschef Skole- og Kulturforvaltningen 3( Sociatrddgiver Nuuradiin Satah Hussein og potitiassistent H.P. Otsen har samarbejdet om serlige tilbud til kriminelle drenge i alderen dr. Tilbuddene skulle andre drengenes adferd og holdninger, sd de kunne indgd i samfundslivet pit normale vilkdr. Makkerparret har skabt serlige relationer til drengene og deres netvark, blandt andet gennem faste mader og aktiviteter. Projektet er lykkedes med stor succes, kun 6n af de oprindeligt otte drenge i prolektet er fatdet titbage i kriminalitet." [Kilde: Det kriminalpraventive Rdds website]

4 Samarbejde P6 baggrund af rusmiddelundersogelsen fra oftere og oftere besoger skoleklasser for at 2005 og drrsrapporterne siden 2005 har der fortalle om emnet. varet sat fokus p6 debutalderen for indtagelse af alkohol, foraldresamarbejdet og de unges SSP-samarbejdet har i 2007 i hoj grad veret brug af medier. SSP-samarbejdet har arbejdet med eksterne samarbejdspartnere for at reformen. Kommunalreformen bevirkede, praget af Kommunalreformen og Politikreds- fi flest mulige unge og foraldre itale. at der skete en omfattende rokering pi personerne i de forskellige omrdder, og antallet Magasinet Ansvar blev trykt i eksemplarer og udsendtil alle foreldre med born pi arbejdsrelationer har skullet etableres, og for- af omrdder blev andret fra 6 til 7. Nye sam skole6r. Magasinet Ansvar behandledeskellige kulturer skal nu samarbejde. oa en "anderledes" made SSP-samarbejdets indsatsomrider. De tilbagemeldinger, vi har Politikredsreformen har ligeledes bevirket, at modtaget fra foraldre og samarbejdspartnere, der er sket en omrokering af medarbejdere. har veret meget Positive. Det er SSP-samarbejdets opfattelse, at politiet i 2007 har haft svart ved at leve op til de Vi har i 2007 arbejdet tat sammen med to vedtagne samarbejdsaftaler, der er beskrevet skuespillere ansat p6 Jomfru Ane Teatret. Samarbejdet resulterede i en forestilling kaldet borg Kommune. i SSP-strukturen for SSP-samarbejdet i Aal- "Tid Til". Som titlen antyder, handlede stykket om fortravlede foraldre, som ikke i tide leste Vi har i SSP-samarbejdet allerede aftalt samarbejde med firmaet Advice om udgivelse af barnets signaler. 18 skoler oververede forestillingen, og 4 foraldregrupper overvarede 2. udgave af magasinet Ansvar i Derudover samarbejdes der med Det Hemmelige stykketil foraldremsder. Vi ved, at foresstillingen efterfolgende har givet anledning til Teater samt de to skuespillere, som lavede mange debatter og stor eftertenksomhed. forestillingen "Tid til", om to forskellige forestillinger om ungdomsproblematikker. Vi arbejder fortsat med emnet unges brug af nye medier. Primus motor i dette arbejde er I forbindelse med rusmiddelundersogelsen politiassistent H.P. Olsen. Der afholdes msder 2008 og SSP-irsrapporten 2007IOB bliver der med foraldrene med de nye medier som tema etableret kurser for de lokale SSP-medarbejdere, saledes at der lokalt vil kunne ske en om- p6 aftenmsder. EfterhAnden har der vist sig et behov for, at skoleeleverne ogs6 fir del i fattende vidensdeling og intensivering af den denne viden. Dette har bevirket, at H.P. Olsen kri minaloraventive i ndsats i lokalomrdderne.

5 t\ A -S.#qr"-,ib,Y#. -$".,i$' i;; '.'"* r "":rl' *d,4* "/-.,/' *fu. t.?-,$ g ".-]. m'ff fr {ffi \ i, tt:d ''. t '': lr f,*rs.;'' SSP-samarbejdet har etableret et samarbejde med overlege Henrik Rindom, som arbejderet i lokalomr6derne, og det er ogsa her, an- SSP-samarbejdet iaalborg Kommune er funder med dialogmoder mellem unge og deres svaret for problemernes losning skal findes. foraldre. Det er de lokale SSP-udvalg og omradeudvalgenes ansvar at have kendskab til de lokale Dette initiativ ser SSP-samarbejdet iaalborg Kommune frem til, og det er hibet, at SSPmedarbejdere vil kunne blive uddannetil at ivarksatte de nodvendige kriminalpreventive problematikker, ligesom det er deres ansvar at afholde dialogmoder i lokalomraderne. Dette indsatser. Derfor skal der udvikles redskaber projekt bliver ivarksat for at styrke indsatsen ikke blot til at spotte problemerne, men ogsd for de unge i aldersgruppen Ar. redskaber til at presentere lssningsforslag. 'l-t-.- ' lt i./;t]t r"s./ 0u' t*1"j,!:rij!11ff."

6 f-,,.*.r**,...-.**,.,,"r!f'*'o'**\,*nu** #r'-tr goronin9l i rr _Barn og unges brug af hjemmesiden \ "*\'\* \i \ -Doloqo*{:X L - 9nt, -e! nrt{4 l' I UT 7f ced L.LJl rile se! '&. oo'"?t,frrn.

7 r Grupperinger I alle omraderne beskrives der uheldige grupperinger. Grupperingerne best6r af bade dan- aftalt vold mod det gastende holds tilhen- som udviser en aggressiv adferd og udover ske unge og unge af anden etnisk herkomst. gere. De beskrevne grupperinger har aldersmassigt en stor spredning. Der er grupperinger, Der er beskrivelser af enkelte unge og uhel- grupperinger, som opsoger elever pa som bestar af helt unge (born) i drs-digalderen, og grupperinger, hvor deltagerne er andre skoler i skoletiden. Adfarden hos de fra 18 Ar og op. uheldige grupperinger er ofte trusler om vold, ligesom der har varet forsog pa salg af stoffer Tendensen er, at de unges adferd, nar de er i pa enkelte skoler. grupperingerne, uhensigtsmessig. De yngste grupperingers adferd har varet til 2OO7 har Kennedyarkaden og Kildeparken gene for almindelige borgere og ma karakteriseres som alment "granseoverskridende", peringer - til gene for arkadens erhvervsdriv- veret samlingssted for nogle uheldige grup- hvorimod de grupperinger, som bestdr af eldre unge, udviser en uacceptabel stojende, som stojende og voldelig. ende og gester. Adfarden karakteriseres voldelig og kriminel adfard. Andre grupperinger, med stor aldersspredning, opholder sig i private hjem. Der drikkes og misbruges stoffer. I grupperingerne drikkes der alkohol, der misbruges hash, der selges narkotiske stoffer i form af hash og piller, og indbyrdes vold og vold mod andre samt tyveri er en del af det at vare i grupperne. Ved storre begivenheder, eksempelvis AAB's hjemmekampe, er der grupperinger af unge, Der beskrives enkelte grupperinger af piger, hvis adfard pa mange mdder ligner drengegrupperingernes. Adfarden karakteriseres som stojende og voldelig. Enkelte drikker og misbruger stoffer.

8 Kriminalitet Fra politietstatistik for 2007 spander kriminalitet p6 ungeomrddet fra smityverier over ser narmere p6 baggrunden for de store Udviklingen tilsiger, at SSP-samarbejdet harvark til indbrud, vold og til drab. stigninger af sager. Et samlet antal sager for hele aldersgruppen til og med 17 Ar er 567 sager, fordelt pa 391 For de hriger tallene p6 vold mere personer. Det er et stort tal. Der ligger mange ens 6r for 6r. For 2002 med 40 sager, ttl 2007 foraldrebekymringer bag s6danne tal. Tallene med 47 sager. Disse tal er stadig bekymrende dakker flere unge, som vi kan have endog hoje, og der bar ligeledes her ske en indsats. meget store bekymringer for. Tyveri og butikstyveri har fortsat det storste Tallet 567 er ikke mange, ndr man ser tallet antal sager med 360 sager i Der er tale i forhold til de mange tusinde unge, kommunen rummer i aldersgruppen. Men vi kan ogsa let var 226 sager. om en jevn stigning i forhold ltl2002, hvor tal- hurtigt blive enige om, at 567 sager er 567 for mange. P r narkoomr6det viser udviklingen i 2007 ogsd stigning i antallet af sager. I forhold til Ser man narmere p6 tallene, mi man konstatere, at antallet af unge, der begir krimi- en s6dan stigning var forventelig, men den er samfundsudviklingen vil man maske sige, at nalitet er steget fra 357 personer i 2005 og til ikke mere acceotabel af den orund. 391 personeri2007. Statistikken viser, at de 15 til 17-Arige i 2007 Ser man p6 voldsomridet, er det markant, at satter en markant bekymrende rekord med aldersgruppen op til 14 dr siden 2004 har haft 34 sager for overtradelser af loven om euforiserende stoffer. De helt unge under 146r og i 2007 med 32 sager. Arene for var tallene er i 2007 registreret med 1 sag. et hojt antal voldssager med 27 sager, 4 og 6 sager. Dette rejser et sporgsmdl om, hvorvidt de helt Det bemarkes, at opgorelsen for 2007 indeholder tal fra en storre Aalboro Kommune end unge generelt har et problem med hdndtering af konflikter. tallene hrene far. 'r Det handler ikke om at aktivere, men om at have tid. Foretdrene bliver nod til at prioritere tid tit fordybetse og engagement. Tid tit at lave ingenting - ud over at vere der.3' [Kilde: Bjarne Pedersen]

9 Statistik Statistik over antal sigtelser til og med 14 ir ' '467 jtatistikken viser antallet af ejste sigtelser mod unge til og med 14 6r, samt hvor mange unge disse sigtelser er fordelt pa tallene med blet. kun fra 2005) ,l Statistik over antal sigtelser fra 1S-irige til og med 17-irige lnobrrid Antal uhg$ Vold Antal unge ' ', Statistikken viser antallet af rejste sigtelser mod unge fra 1 5 ar til og med 1 7 a( samt hvor mange unge disse sigtelser er fordelt pe. (tallene med bl6t kun fra 2005)

10 Nr. 1 'VINTER 2006/ G[at U oltil $ln$-l [hn - De nye kommunikationsforme l[nhnlf $ter - Inkl. udpumpning InUaUE du dit? - Ste ved dit nej! liuslalttr [ail MEil medilinu$l - Leg livet

11 Unges adfard Genereltegnes der, i de lokale SSP-omrAder et positivt billede af de unge i Aalborg Kommune. Enkelte omrider navner aldre unge som styrende iforhold tilyngre unge. Denne problematik kan dog ikke beskrives som generel. Men man kan undre sig over foraldrene til de helt unge, som opholder sig sammen med aldre Der er en tendens til, at unge, som har konflikter med hinanden, hurtigt involverer vennerne unge. via mobiltelefon. Derved kan konflikter mellem Sporgsmdlet er, om disse foreldre er vidende 2 uenige unge let eskalere til en konflikt mellem 2 store grupper af unge. Man modes p6 de laver. om hvem deres born omg6s ifritiden og hvad aftalte steder, og der opst6r dramatiske episodet sorn oftere ender med vold. Der er eksempler p6, at unge via medierne, SMS og internettet, mobber eller truer hinanden. Problemet anses ikke for at vere sti- Der beskrives unge, hvis adfard pi skolen er uacceptabel, deres sprog er grenseoverskridende, de fremtreder provokerende, gende. forstyrrer undervisningen, moder sent, og de Et omrdde beskriver unge som ikke respekterer andres ejendom. Eksempelvis er der ikke passer ikke skolen. Skolerne giver udtryk for en bekymring for, at unge med denne form for den store respekt iforhold til at passe p6 ting, der adfard er i fare for at forlade skolen for tid og svines overalt, tegnes graffiti, udsves harvark, ende som drop-out-elever. og oplevelsen er, at de unge er ligeglade.

12 Etniske problemer Den demografiske befolkningssammensat-frning i omr6derne er meget forskellig fra om- kommer i konflikt med hjemmet iforhold tilfor- samme omr6de berettes om piger, der rade til omride. Siledes er der omrader, hvor lovelser og kulturelle/religiose forpligtigelser der stort set ikke bor unge med anden etnisk og forventninger. Ligeledes kan deltagelse baggrund end dansk De fleste omr6der oplever ganske f6 eller slet ingen problemer vare problematiske. i arrangementer arrangeret af skolen ogsd med etniske unge, hvorimod enkelte distrikter beskriver endog store problemer med disse Et andet omride beskriver piger, som er i en unge. kulturel klemme, hvor de er presset af store restriktioner og i flere situationer vold i hjemmet. Et enkelt omr6de beskriver piger af anden etnisk baggrund end dansk, hvor pigerne lever et dobbeltliv. Det opleves, som om pigerne Der gives udtryk for en frygt for, at der i enkelte betragter skolen som et fristed i forhold til omrider kan opst6 ghettolignende tilstande, hjemme, hvor de lever en voksentilvarelse, idet danske og ressourcestarke familier flytter fra omradet. idet de passer yngre soskende og i nogle tilfalde ogs6 skadede foreldre og ikke deltager ifritidslivet.

13 l,.j nge og rusm id ler Det er fortsat alkohol og hash, omrdderne de af SSP-samarbejdet kendte unge, der opholder sig meget i byens rum. beskriver som de unges foretrukne rusmidler. Debutalderen for indtagelse af alkohol er fortsat 14 hr ifalge rusmiddelundersogelsen. OmrAdernes mistanke om de unges hashmisbrug understottes af rusmiddelundersogels- Alkohol er let tilgengelig pa trods af den galdende lovgivning, der forbyder salg af alkohol en. Det er bekymrende, at unge som praver til unge under 16 ar. Men det er positivt, at hash, oftest prover det mere end to gange. I debutalderen ikke har andret sig i negativ retning. provet hash mere end to undersogelsen tilkendegiver 296 unge at have gange. OmrAderne beskriver unge med et meget stort alkoholforbrug, hvilket understottes af rusmiddelundersogelsen, som viser, at 782 unge tilkendegiver, at de har et alkoholforbrug pd minimum en gang ugentlig. Omr6derne beretter om fd unge, som eksperimenterer med stoffer. Der eksoerimenteres fortrinsvis med ecstasy, kokain, amfetamin og svampe. Snifning nevnes ogs6 som noget, der med javne mellemrum dukker op. Flere omrdder er bekymrede for enkelte unges Ovenst6ende giver anledning til at milrette hashmisbrug. Der er fundet vandpiber/hash-forebyggelsepiber og andre efterladenskaber pd skolernes/ stoffer og deres risikovillighed. mod disse unges holdninger til institutionernes legepladser, der indikerer, at Det giver ligeledes anledning til at fokusere unge har roget hash. Hash er som alkohol let pd oplysning til foraldre og til foraldresamarbejdet. tilgangelig. Hash er et almindeligt stof blandt Om unges misbrug - Danske unge er de unge der drikker mest i hele Europa - De unge, der drikker mest er ogsd de unge der har flest erfaringer med de illegale rusmidler - De unge der drikker tidligst er ogsd dem der fdr det starste forbrug som voksne - Alkohol-debutalderen afhanger af meningsdannerne i en klasse eller ungdomsgruppe, og af hvornar foraldrene giver slip. [Kilde, Rusmiddelguiden - For foreldre og teenagere]

14 r= SSP-Rusm iddel u ndersogelse 2008 SSP-samarbejdet har i 2008 gennemfort den anden rusmiddelundersogelse. Her har man bl.a. undersogt, hvilke erfaringer eleverne pd klassetrin har med alkohol og hash. I alt har 5952 elever svaret p5 sporgeskemaet. De sporgsmal fra undersogelsen, som vi her vil informere om. er: Af figur 1 fremgdr det, at 32% af eleverne pd klassetrin ingen erfaringer har med alkohol. Det vil sige, at 68% af eleverne har provet at drikke alkohol. Overordnet er der en svag tendens til, at en stsrre andel af drengene end pigerne har erfaring med alkohol (71% mod 65%). 7. klasse er det klassetrin, hvor der er flest elever, der gor deres fsrste erfaringer med alkohol. Dette galder for bide drengene og pigerne. Figur 1 : Andel elever; der forste gang prover at drild<e atkohol Tidligere 6. klasse end 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.klasse 10. klasse Har ikke provet at drikke alkohol (pa 6. tit 10. klassetrin)

15 Figur 2 viser, hvor hyppigt eleverne pd de forskellige klassetrin drikker alkohol. Tendensenom ugen, 3% drikker 3-4 gange om ugen, og end 1 gang om ugen, 25o/o drikker 1-2 gange viser her meget klart, at jo hojere klassetrin, 2o/o drikker flere end 4 gange om ugen. Ud fra jo storre en andel drikker alkohol og jo hyppigere. Siledes er der eksempelvis pa 6. klas- der er grund til bekymring, hvis eleverne drik- et faresignalsperspektiv valger vi at sige, at setrin 89%, der aldrig drikker, 9%, der drikker ker alkohol ugentligt eller hyppigere. Samlet ferre end 1 gang om ugen, 1o/o, der drikker under et er det 13% a'f de unge, der angiver at 1-2 gange om ugen, og 1oh, der drikker 3-4 have et alkoholforbrug p6 minimum en gang gange om ugen. Pd 9. klassetrin er det 19%, ugentlig, hvilket svarer til, at det drejer sig om der aldrig drikker alkohol. 51% drikker farre 782 af de unge, som er med i undersogelsen. Figur 2: Andel elever, der drikker alkohol r% (1 oo/- (132\ 1% (r8) 4% (61 10%. (1401 1% (89) afis, (6.40) 21o/o (310) zwe (2e8) 42o/o (612),86Y0 (12 J 3oo/o (1e04) 6Qo/o 40% 51Yo (608) 41o/o ('t42) 20Yo 6. klas 7. klas 8. klas L klass 10.klas Gsnnemsnitfor klassetrin raldrig ofarre end 1 gang om ugen o 1-2 gange om ugen E3-4 gange om ugen tnere eno q gange om ugen

16 Ser vi p6, hvor mange der har pravet at ryge hash, s6 er det gennemsnitlig 9% af de unge p klassetrin (figur 3). Det svarer i absolutte tal til, at 549 af de deltagend elever har svaret bekraftende pa, at de har provet at ryge hash. Generelt har en lidt storre andel af drengene end pigerne provet at ryge hash. S6ledes fordeler andelene mellem de to kon sig med 43o/o ti'l pigerne og 57o/o til drengene. Tendensen viser meget klart, at jo hojere klassetrin, jo storre en andel har provet at ryge hash. Naturligvis m6 det tolkes som et d6aigt tegn, nar de unge angiver, at de har provet at ryge hash, idet de dermed ma ses som verende i risiko for at komme ind i en uheldig udvikling, om ikke det allerede er et udtryk for en uheldig udvikling. I den forlcindelser det vigtigt at grave et spadestik dybere og se p6, hvor ofte de unge, som angiver, at de har provet at ryge hash, rent faktisk gor det. o/o Figur 3; Andel elever der har provet hash t86).o 1ffi,::t, 23% 041) Ll:}. I t gj6 (64) ffifi lngxl iflg I I I 11% 996 g:ey Fto) 15+e1 10. ldasse Gennemsnit I Pige I Dreng dalle elever

17 l' Figur 4 viser fordelingen af hashrygning blandt de elever, som angiver, at de har provet at ryge hash. Her viser det sig, at godt halvdelen (54%) af de unge, der har pravet at ryge hash, har gjort det flere end to gange. Siledes har 296 af eleverne i undersogelsen svaret, at de har provet det mere end to gange. Fra 8. klassetrin er'flere end to gange' det hyppigst afgivne svar blandt hashrygerne. Figur 4: Fordelingen af hashrygningens hyppighed, blandt de elever som angiver, at de har prwel at ryge hash klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse r1 gang r2 gange rflere end 2 gange

18 Sociale problemer Mange af bornene, som er i de uheldige grupperinger, beskrives som bsrn, der udsattes for omsorgssvigt hjemme. Foraldrene fsler sig magteslose, bornene tager styringen. Mange af disse familierlbarn er sager i Fami- Der opleves born, som skal vare "sm6 voksne" hjemme, fordi foreldrene ikke magter foraldrerollen. Tendensen er, at antallet af unge i denne kategori er stigende. Foraldrenes problemer er ofte alkohol og/eller stofmisbrug eller psykisk sygdom. Enkelte elever lever et liv uden forforaldrenes og skolens rakkevidde. lie- og Beskeftigelsesforvaltningen. Bornene Der bbskrives unge med sociale problemer, oplever tilsyneladende skolen som et fristed, som ingen fritidsinteresser har. Ndr disse unge men er samtidig en stor belastning for skolen. gdr hjem fra skole, 96r de hjem til ingenting, og de modes ikke med andre unge. Over for disse unge er der etableret mange forebyggende tiltag, men sp@rgsmalet er, om de "kendte" tiltag er tilstrakkelige.

19 lndsatsomrider I perioden valgte vi i SSP-samarbejdet at arbejde med folgende indsatsomrader: blematik, der skal v@re opm@rksomhed p6. De utilpassede unge skal vare et specifikt. Alkohol, herunder tidlig debutalder indsatsomrdde. I forhold til disse unge skal. Hash der udarbejdes en strategi for indsats hos. Foreldreinddragelse samarbejdspalterne.. Medier. Unge, vi ikke ved noget om Fra centralt hold vil der blive uddannet personale, som bliver i stand til at formidle resultaterne fra 6rsrapporten og rusmiddelunder fastholdes de kendte indsatsomr6der. SSP-omr6derne udarbejder planer for indsatsogelsensomrdderne blev det vedtaget at intensivere indsatsen i forhold til de unge op til 16 Ar. Herefter forlader de unge folkeskolen og 96r fra at vare elever til at vare studerende, og de far i hojere grad ansvaret for sig selv. Foraldrenes rolle er ofte mere perifer. Den unge gar fra det store fallesskab i folkeskolen til at have et selvstendigt ansvar for egen laring. Er de i stand til at modst6 presset? Kan vi klade dem bedre p6, sdledes at de bliver i stand til at treffe kvalificerede valg? I forhold til holdningsarbejdet med de rige vil skolerne og omraderne blive tilbudt teaterforestillinger med fokus p6 ungdomsproblematikker. I et samarbejde med overlage Henrik Rindom og Ungdomscentret vil der blive uddannet personale til blandt andet at sette fokus pa de unges festmiljo. Vi fastholder indsatsen i forhold til arbejdet med medier. Foraldrene inddrages i forhold til bsrnenes sociale liv i klassen, projekt "Den gode klasse" i skoleregi. Foraldrene inddrages i holdningsdebatter vedrsrende alkohol- misbrug, risikovillighed og flertalsmis- De unges risikovillighed, flertalsmisforstiel-debutser, og de unges festmiljo skal vare emner, vi forst6elser. i SSP-samarbejdet satter fokus p6. Der vil blive afholdt en temadag/eftermiddag I denne 6rsrapport beskrives der episoder med (november 2008) med fokus p6 vold. Vold i vold beg6et af piger. Omr6det betragtes ikke familier, kerestevold og vold blandt de unge som et generelt problem, men det er en pro- iaalborg.

20