KREJL. Kommentar side 34 LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 23. ÅRGANG - NR, 3 - FEBRUAR 2OO4 INDHOLD: Regner Westenholz...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KREJL. Kommentar side 34 LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 23. ÅRGANG - NR, 3 - FEBRUAR 2OO4 INDHOLD: Regner Westenholz..."

Transkript

1 KREJL LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 23. ÅRGANG - NR, 3 - FEBRUAR 2OO4 INDHOLD: Kommentar side 34 Regner Westenholz... side 35 Fra typograf til alt muligt andet. Af Willy Harritslev side 39 Hvalfangst ved Løgstør. Af C. Klitgaard... side 44 LøgsIør - byen der styrker sig indadtil. side 47

2 KREJL udkommer med 4 numre om året, ca. september - november, februar og april. Omfang 16 sider pr. nummer. Redaktion: N.H. Lindhard. Ekspedition : Balles Boghandel, Østerbrogade, 9 67 o Løgstør Telefon 'Postgiro I Årsabonnement: 80 kr. ISSN Tryk:Løgstør Bogtryk & OffsetAps. KÆRE LltrSER OBS! OBS! Bladets nødråb i sidste nummer har virket så godt, at vi nu igen har tilgang af abonnenter. Ikke så mange som vi kunne ønske, men nok til at vi prøver et par årgange til. Derimod vil vi appellere til de gamle abonnenter, der endnu ikke har opdaget, at betaling fra starten var forudsat at være FORUD! Der er en del, der betaler bagud, og der er nogle å, som ikke har betalt i flere år. Til dem er der indlagt et indbetalingskort i dette nr. Det er altså KUN til skyldnerne. Manglende betaling vil medføre sletning af listen! En anden ubehagelig overraskelse, også for dem, der har betalt, er en abonnementsforhøjelse, der tæder i kraft med24.å.rg"ng. Prisen stiger til 100 kr. Grunden er, at regeringen har lernet tidsskrifternes portonedsættelse, så portoen tredobles. Det vil fremgå af et indlagt indbetalingskort i næste nummer. Alligevel håber vi, at der ikke ålder så mange fra, at vi igen kommer under smertegrænsen. Boghandleren vil forsøge at mindske skaden ved at lade bydrengene køre rundt med KREJL inden for bygrænsen uden porto. FORSIDEBILLEDET Det viser smed Schaltz's ejendom i Bredgade 5, tegnet af F. Hasse. Til venstre boede den gamle fru Schaltz og datteren Inger. Til højre var der hatteforretning med Hatt- Jensine. Huset til højre var beboet af børstenbinder Didriksen. Begge huse forsvandt, da Harwigsen etablerede en tankstation, der igen blev erstattet af den nuværende bygning til åkta og kontorer. 34

3 REGNERWESTENHOLZ Historien om købmand Berthelsens handelsdreng, der blev økonomisk rådgiver for Freder ik 7., fi nansminister, og så blev han morfar til forfatterinden Karen Blixen. af Bjarne Geil På Løgstør-kortetfra lblb er Frans Berthekens ejendom matrikel nr. 20. Løgstør og Aalborg Regner'$f'estenholz blev født i Skagen i 1815, men som stor dreng flyttede han med sine forældre tll Løgstør. Hans år, Thomas \Øestenholz, var blevet udnævnt til herredsfoged i Års og Slet herreder og dommer iløgstør. I 1830 kun 5l år gammel døde Thomas \Øestenholz. Samme år kom Regner i lære hos købmand Frans Berthelsen, der drev en mindre forretning i Fjordgade. Forretningen Iå nær ved Limflorden, ca. på de arealeq hvor den nu nedlagte 35

4 Løgsrør Avis havde redaktion og trykkeri. Berthelsens personale var beskedent. Foruden Regner var der ansat en volsen kommis og en ung pige. Disse sidste oplysninger fremgår af folketællingen i Hos købmand Berthelsen lærte den unge 'W'estenholz det elementære praktiske købmandskab. Året efter rejste han til Aalborg, hvor han arbejdede hos forskellige købmænd, som man må formode handlede mere internationalt og dermed have givet ham nye kundskaber. I Altona I1842 rejste's?'estenholz til den sydligste holstenske by Altona. I dag er byen en del af Hamburg. Her dannede han sammen med en ung mand fra Thy et handelskompagni, der handlede med forskellige landbrugsprodukter. 'S?'estenholz fik indsigt i de handelsmetoder, som de kapitalstærke og dominerende handelshuse i Hamburg benyttede. De jyske kvægavlere fik ikke altid den bedste behandling. Ikke uvæsentlige mængder af det opkøbte jyske kvæg, som for en stor del bestod af opfedede stude, blev eksporteret videre til England. Denne mellemhandel tjente købmændene i Hamburg godt på. I disse år fik'westenholz kontakt med godsejeren Andreas Thng fra egnen syd for Lemvig.. Thng var en ivrig fortaler for, at jyske kvægavlere skulle sælge deres kvæg direkte til England. Energisk havde han siden begyndelsen af 1840-erne, hvor naturen skabte Aggerkanalen, der satte Limlorden i for- bindelse med Nordsøen, arbejdet pi at få bygget et dampskib, der kunne sejle kvæg fra Limlorden til England. Men hidtil uden held. Fra midten af 1840-erne fik 'W'estenholz også en anden betydningsfuld forbindelse. Han lærte den danske embedsmand fra Finansministeriet C.M. Poulsen at kende. Han var også bosat i Altona. De to mænd skulle komme til at arbejde sammen i de følgende år. I London I 1848 udbrød oprøret i Slesvig/Holsten. 'W'estenholz rejste til London, hvor han sammen med en yngre bror etablerede firmaet "'Westenholz Brothers". Firmaet handlede med alle former for landbrugsprodukter, men især med korn. I løbet af kort tid havde de skabt en blomstrende forretning, og brødrene tjente mange penge. Embedsmanden Poulsen rejste til København, hvor han fik til opgave at å etableret en dansk landbrugseksport til England, så længe Lrigen hindrede eksporten sydpå. Thng støttede Poulsen ved at skabe forbindelse til jyske kvægavlere og hjalp ham med at sa-mle oplysninger om det jyske kvæg til en kommissionsbetænkning.'\7'estenholz skabte kontakter for ham i London. Det fælles mål for de tre mænd var at å bygget et dampskib, der kunne sejle igennem den lawandede Aggerkanal og samtidig sejle sikkert med sin kostbare kvæglast i Nordsøen. I det sidste krigsår 1850 blev Poulsen medlem af Folketinget. Her arbejdede han på, at å staten til at finansiere et 36

5 kvægdampskib - det lykkedes. I september kunne han som repræsentant for den danske stat bestille et nyt dampskib på et værft i London. Thngs gamle drøm var gået i opfyldelse. Skibet kom til at hedde 'Jylland", og blev døbt af 'Westenholi unge kone. Da skibet i april 1851 for første gang sejlede ind i Limforden, aflagde det besøg i Nykøbing, hvor det blev hjemmehørende.. 'W'estenholz var naturligvis med skibet hjem. Det var en stor dag for ham. Da W'estenholz vendte tilbage til Londen igen, blev hans kone syg, og hun døde sidst på året. I Danmark 'W'estenholz vendte hjem til Danmark i Han ville prøve atvære landmand. Forinden - i september måned - var han blevet gift med en datter af en velhavende købmand fra København. Parret købte herregården Mattrup, som er beliggende vest for Horsens. Sammen drev de gården som et mønsterbrug i de følgende år. 'S?'estenholz blev også folketingsmand. I denne periode fik han også forbindelse med kongehuset, som i disse år var noget skandaliseret. Frederik 7 havde giftet sig borgerligt - med en kvinde med efternavnet Rasmussen, men med titlen grevinde Danner. En anden skandale var hans vedholdende alkoholisme. Et problem som grevinde Danner dog med årene fik begrænset noget. På mange områder var det danske hof isoleret også internationalt. 'Westenholz blev udnævnt til kongens og grevindens økonomiske private rådgiver. Det var ingenlunde en let opgave under de givne forhold.'w'estenholz klarede opgaven uden at blive flettet ind i skandalerne. Det var en præstation. En anden vanskelig opgave han påtog sig var at sidde i rigsrådet, der skulle tage sig af Danmarks og hertugdømmernes fælles sager. Han frygtede meget med rette en ny borgerkrig og ikke mindst en Lrig med den nye stormagt, Preussen. RegnerWestenholz I 1855 modtog S?'estenholz underretning om, at'jylland" havde indstillet sejladserne til England. Det engelske marked stillede så høje kvalitetskrav, at de jyske avlere ikke kunne honorere det, og priserne var generelt vigende. Ruten kunne ikke forrente sig. I disse år arbejdede de skiftende regeringer med planer om at å bygget jernbaner i Jylland. En drivende kraft i dette meget store projekt var Poulsen, der interesserer sig meget for jernbaner og dampskibsruter 37

6 'W'estenholz støttede Poulsen og blev selv udnævnt til direktør for jernbanerne i Slesvig. Han blev af folketinget også udnævnt til kontaktperson til den meget kendte engelske jernbanebygger ved navn Peto. 'S?'estenholz talte jo engelsk, og det gavnede forhandlingerne. Der herskede dog blandt rigsdagens medlemmer en dyb uenighed om jernbanernes linieføring. Hvor skulle de bygges, og hvorledes skulle de finansieres? Ikke så få foretrak, at længdebanen op igennem Jylland skulle gå i Midtjylland. Det ville blive den billigste løsning. Andre foretrak den dyre løsning med en Øsqysk længdebane. I 1859 fik 'W'estenholz overraskende tilbud om også at blive finansminister i regeringen Rotrwitt. Efter nogen betænkningstid accepterede han tilbudet. Regeringen Rottwitt fik kun en ganske kort levetid, idet dens leder døde efter nogle å måneders arbejde. Den nåede Iige at påbegynde arbejdet, der skulle skabe økonomisk grundlag for anlægget og driften afde jyske baner. De sidste år I begyndelsen af 1860 trak \Øestenholz sig noget tilbage på grund af svigtende helbred. Han forblev dog medlem af folketinget, og blev endda i 1862 valgt ind i Skanderborg Amtsråd. Han afslog dog flere gange tilbudet om at blive minister igen. 'W'estenholz var en ægte liberalist. I sine sidste år var han interesseret i at å verdenshandlen liberaliseret. Han interesserede sig for handlen i det lerne Østen, og var medstifter af en frihandelsforening, som en række erhvervsfolk dannede. IGigen i 1864 var en ubehagelig oplevelse for ham. '$7'estenholz tvivlede i sine "sorte stunder" på, at Danmark fortsat kunne eksistere som et selvstændigt land efter tabet af hertugdømmerne. Det gav ham dog nyt mod at være med til at stifte Hedeselskabet, som skulle skaffe ny landbrugsjord i det minimerede Danmark. Efterhånden blev en række jernbanelove vedtaget, og byggerierne gik i gang under Petos ledelse. Det må have glædet '$?'estenholz, som havde brugt så mange kræfter på den jyske jernbanesag. Hans helbred var nu meget dårligt, og han døde i kun 51 år gammel. Han efterlod sig seks børn. Flere af efterkommerne efter 'Westenholz har sat betydelige spor i dansk erhvervs- og kulturliv. En datter blev kendt og ligefrem berygtet i kampen for kvindelig valgret, mens en anden datter blev mor til den berømte danske foråtterinde Karen Blixen. Bjørne Geil. Tilføjelse. Frans Berthelsens købmandsforretning var nu ikke så uberydelig. En af 'Westenholz efterfølgere i butikken var den fire år yngre Jens Mørch Theilmann, som senere overtog forretningen og blev byens største købmand. Han byggede den ejendom, som eftertheilmanns død i 1896 blev overtaget af Løgstør Avis. N.H. Lindhard 38

7 FRA TYPOGRAF TILALT MULIGTAIVDET af Wilb Harritsleu En beretning om en arbejdsløs's tiluareke i de første tre hrigsår affem forbandede år. Det startede med min opsigelse på Løgstør Avis i dec. 1939, ogsom jeg har beskrevet i KREJL september Januar 1940 blev jeg så arbejdsløs - det var ikke rart, og kulden gjorde det ikke bedre, men lidt motion fik jeg dog, idet jeg skulle møde til kontrolstempling hver dag hos trykker Chr. Iversen, der boede på Alleen, og som var formand for den lokale ågforening. En samtale en dag med bager KnudAndersen, Svend Lynge og Møller \Øammen, alle fra Løgsrør, som var på juleferie fra Esbjerg Arbejderhøjskole, gjorde mig interesseret i et sådant ophold - og der var ikke langt fra tanke til handling. Efter forskellige formaliteter blev overstået, bl.a. fagforeningen, drog jeg så med de tre til Esbjerg. Dette foregik med tog med skift på flere stationer, og det tog vel 12 timer, inden vi nåede Esbjerg. Andre unge mennesker fra Løgstør meldte sig til vinterlrigen i Finland mod Rusland, bl.a. Richmann Jensen og Svend Marling. Tiden på Esbjerg Arbejderhøjskole var faktisk lærerig på mange måder. Vi blev undervist i mange forskellige åg, og forstander Poul Hansen havde fået stillet gode lærere til sin rådighed, og af dem var den senere kendte litteratur- og teaterkritiker Harald Engberg. Engberg var vor rysklærer, og under vort ophold på skolen var han et smut på Ranum Statsseminarium for at holde foredrag. Udsnit af billede øf højsholen med 92 eleuer og larere. Nr.3 ouer billedet er \Vifii Hørritsleu. Nederst i midten forstanderen og hans hus*u. Nederst t.h. Harøld Engberg. Vore aftener tilbragtes som regel på skolen med forskellige spil, eller en tur ind til Esbjerg i biografen.. Og hvad piger angik havde vi adresserne på disse - det var skrevet i vore garderobeskabe fra de forrige eleverl 39

8 I øvrigt var vi ca. 90 med een frafærøerne. 9. APRIL I ESBJERG. Denne dag startede dramatisk tidlig om morgenen med adskillige ryske fly over Esbjerg og Fanø og med flere bombers nedkastning til følge. Vi var blevet invaderet af tyskerne, men megen modstand mod denne indtrængen i Esbjerg skete ikke. I havnen lå et marinefartøj, vistnok "Beskytteren", denne afr'rede enkelte skud, og blev derefter tavs. Tyske soldater var allerede i Esbjerg ved 7-8 tiden, og for vort vedkommende, som boede på højskolen, var det ud på gaden. Skolen var overtaget af besættelsesmagten, og to svært bevæbnede soldater stod allerede vagt ved indkørslen til skolen. ARBEJDEDE PÅ AALBORG FLYVE. PIADS. Det var småt med arbejde i de fleste fag i begyndelsen af den tyske besættelse af Danmark. Rationeringskort blev indført og sortbørshandelen greb om sig. Brændsel til opvarmning blev knap, og generatorgas til biler blev indført. Vi boede i Fredensgade 5, og vor opvarmning afhuset bestod en overgang af spildolie, som dryppede ned på en molersten, der lå i bunden af kedlen. Men besættelsesmagten havde til hensigt at omdanne Danmark til en fæstning, og til dette skulle der bruges arbejdskraft. For Nordjyllands vedkommende var bl.a. anlæggelse af en flyveplads vest for Aalborg, nærmere betegnet omkring den store gård Rødslet. Næsten alle arbejdsløse fra nær og f ern drog til Aalborg for at få arbejde, og deriblandt var vi flere fraløgstør, som også troppede op medbringende en skovl - uden den ingen arbejde! Fredensgade 5. Th. sprøjtehuset. Vort højskoleophold var hermed slut, og på statens regning blev vi alle sendt hjem med tog.. Godt arriveret til Løgstør begyndte så igen min daglige kontrolstempling som arbejdsløs typograf. På uej til Aalborg. Nr. 2 fu. Cørl Emil Klinhaort. Nr.3 Willy Hørritsleu. Yderst t.h. uognmønd Lars G. Andersen. 40

9 For mit vedkommende meldte jeg mig hos en tidligere dyrepasser fra Zoologisk Have i Aalborg og nu formand for et af de store entreprenørfirmaer, som havde fået til opgave bl.a. at anlægge 3 betonstartbaner. Dette begyndte med nedrivning af den store herregård Rødslet med tilhørende voldgrav, og anlæggelse af startbaner kunne nu begynde omkring maj Disse var ca meter lange, og til hver brugtes 850 tons cement med en arbejdsstyrke på mand. Hurtigt åndt formanden mine anlæg for arbejde med en skovl for dårlige, og følgen blev en "udnævnelse" til sjakbejs. Dette arbejde bestod bl.a. i opsyn med de indførte ausweis, som alle skulle være i besiddelse af, og som førte til mange cykleture til "Solgårderi' i Nr. Sundby, hvor disse kort blev udstedt. Lidt efter lidt begyndte startbanerne at tage form, og sidst på sommeren 1940 landede de første ryske bombemaskiner af rypen Ju 88 til togt mod Norge og England. Vi var jo i l. Parket, hvad angik iagttagelse af besættelsesmagtens gøren og laden, og mangen gang talte vi bombemaskinernes antal, når de gik i luften, det var ofte ca. 20 stk., og spændt ventede vi tilbagekomsten af disse. Tit manglede der 4-5 stk. Et bombeangreb fra engelske fly var vi også vidne til, men måtte jo i hast søge dækning. Vinteren kom og vi blev sat dl at plante lyngtotter. Hvordan vi fik dem i den frosne jord, har jeg ingen klar erindring Bombeangreb på Aalborg. om - men ned kom de. Camouflage kaldte de det. "Eventyret" på flyvepladsen for mit vedkommende sluttede hen på vinteren i bidende kulde, og jeg vendte næsen mod Løgstør. ANSAT SOM EKSTRAARBEJDER PÅ LØGSTØR STATION Vi er nu kommet ind i l94l og stadig med store frostgrader. Tyskerne var nu begyndt at "konsolidere" sig i Løgstør og omegn, bl.a. Aggersund, hvor der blev opført bunkers. Løgstør skole blev beslaglagt, og markedspladsen blev inddraget til videreuddannelse af soldaterne. En livlig trafik med tilførsel af soldater, heste og andet krigsmateriel forårsagede stor travlhed pi Løgstør jernbanestation, og da godsmængden til byen hovedsage- 41

10 ligt foregik via jernbanen, resulterede det for mit vedkommende i en ansættelse der som ekstraarbejder. I forvejen var min far løsarbejder på stationen, og havde været det i mange år, men en fast ansættelse (tjenestemand) var ikke mulig, da en hjemsendelse (mavesår) fra militæret gjorde min år uegnet til tjenestemand. - Det samme overgik ligeledes mig, idet krigen gjorde danske soldater overflødige, og dem hørte jeg til - uden soldaterbog ingen åstansættelse. Arbejdet på stationen var inddelt i dagog aftenvagt, og vi ekstraarbejdere fik altid tildelt aftenvagter - en vagt, som ikke var uden risiko, idet vore petroleumslamper og senere batterilygter var "mørkelagt", og derfor ikke til megen gavn ved til- og frakobling mellem jernbanevognene. Mangen gang, når toget kom ind om aftenen med mange godsvogne, og som skulle rangeres over på de forskellige spor (ladespor og pakhusspor), skulle jeg jo give lokomotivføreren besked om disse rangeringer, kunne en vis irritation tit mærkes hos denne - at skulle modtage ordre via fløjrcn fra en ekstraarbejder, var for en tjenestemand ikke lige hans "kop the"! Mit arbejde bestod foruden rangering, at sørge for tørv til en del kakkelovne, hjælpe på pakhuset med tømning af indgående godsvogne. A propos tørv fik disse igen en renæssance, alene i 1940 var produktionen ca. 2.3 millioner tons, og hvad brunkulslejerne ved Søby angik, udviklede det sig til stordrift. Men tilbage til godsvognene, så afgik der også en del afdem fraløgstør, ogved et bestemt antal akseltryk (godsvogne) skulle der en ekstra bremse på togstammen. Det var så min lod at sidde oppe i "kukkassen' til Aalestrup og bremse, når lokomotivføreren gav signal - tre fl,øjt: brems, og to fløjt: slæk bremsen. Når der skulle sættes en godsvogn af på en af de små stationer, var det min opgave at å denne rangering udført. Dog gik det galt en gang i Gatten, hvor en åben godsvogn fyldt med tagsten skulle rangeres over på et sidespor og ned til en stopbom. Jeg koblede godsvognen fra lokomotivet, og et lille tryk fra dette satte godsvognen i bevægelse ned mod stopbommen. Uheldigvis fik vognen for megen fart på, og da det var en rysk godsvogn uden bremse, (dette havde jeg overset), kunne jeg intet foretage mig, og sammenstødet med stopbommen kunne høres over hele Gatten. Denne episode gjorde togfører Ramskær godt irriteret - og ikke uden grund. Jeg var ved DSB i et par år, indtil jeg igen fik arbejde phløgsrør Avis i Ser jeg tilbage på disse tre år under krigen som arbejdsløs rypograi mindes jeg to episoder, som den dag i dag stadigvæk kan å det til at løbe koldt ned ad ryggen. Det drejer sig om ryske jagerfly, som nødlandede på isen vest for kanalhuset (museumsbygningen). Piloterne indlogerede sig på Hotel du Nord, indtil der kom hjælp fra værnemagten i Aalborg. 42

11 I mellemtiden bragte min nysgerrighed mig ud til disse fly for at erhverve en souvenir. Jeg Lravlede op i et af flyene og åndt et landkort over Jylland med militære oplysninger, da jeg kom hjem med dette kort, blev min far rasende, og bad mig hurtigst muligt levere det tilbage. Mit held var, at hjælpen fra Aalborg endnu ikke var ankommet ud til flyene. Havde de kommet, mens jeg kravlede rundt i flyet - hvad var der så ikke sket?! øvrigt er denne mellemlanding udmærket berettet i et tidligere nummer af KREJL af Johannes Sørensen, Løgstør. Den anden episode drejede sig om Ege Andersen, (senere indehaver af Løgstør Rør). Ege var blevet anholdt af rysk militær og ført til en villa i Aggersund, som lå ned til vandet, og hvor en tysk løjtnant residerede. Borgmester Carl Grønning og ålckredder Harry Christoffersen bad mig om hjælp (sprogmæssigt) for i et møde med denne løjtnant at få konstateret årsagen til Eges tilångetagelse. Harry Christoffersen og jeg kørte så i kranvogn til Aggersund, og vort må'l var at å Ege løsladt. Stillet over for føromtalte løjtnant, som havde lagt sin pistol foran sig på bordet, forelagde vi anledningen til vort komme, og grunden til Eges anholdelse, som vi åndt var for ung til at have begået noget ulovligt. Til dette svarede han, at han jo havde en ældre bror (Ove), som nogen dd i forvejen var anholdt af ryskerne i en bus og i besiddelse afen pistol. Mere fik vi ikke at vide af løjtnanten, og på vej ud afkontoret fik vi besked på at sørge for mad til Ege. Denne besked blev os givet af en ung, dansk kvinde på tysk. Nogle dage senere blev Ege frigivet. Hans bror Ove omkom ved Hamborg. IVilly Hanitsleu. SKRTVEØVELSE Arkivet har fået et skrivehefte, som har tilhørt manufakturhandler Adolf Æstrup. Han blev født 184I, og heftet med øvelserne er fra Øvelserne er små opsatser om mange emner, deriblandt Løgstør. Beslrivelsen kommer endda to gange: "Løgstør er en Ladeplads, ved Liimforden, ved Foden af temmelig høje lfuidtbanker. Den er i de senere Tider tiltaget meget i Bygninger, Handel og Folkemængden. Desuden er den i mange Henseender som en Kjøbstad, den har sit egen Toldvæsen, dens Bygninger indlemmede i Kjøbstædernes Brandforsikring. Løgstør, den 4de October Adolph Aistrup. Denne opsats var næsten en gentagelse af en tidligere fra februar, hvor der også var nævnt : "forsynet med et berydeligt Antal Kiøbmænd og Haandværkere". Han skrev om mange andre emner, ligesom der var et stort afsnit med regneøvelser. 43

12 HVALFANGST \IED LØGSTØR 1723 Af C. Klitgaard C. Klitgaard, der i sin tid uar postrnester i Hjørring og en stor lohalhistoriher fandt denne shrakhelige bereming som i 1953 fandt uej til Løg*ør Auis. Huis den ikke haade uaretfortøh øfen prast, og oaen i købet hommet i auisen, uille ui ihke haue troet det maligt. Sognepræsten Anders Thorning på Gjøl fortalte i sin historisk-topografiske indberetning 1729 tii forfatteren, magister Albert Tura, præst i Lejrskov, at aftenen før Sankt Hansdag kom der en del skrækkelige og store fisk, 12 eller 14 i tallet, som holdes for at være små hvaler, op i forden, hvor de i "en lorten dages tid huserede skrækkeligen i vandet op og ned i den dybe strøm, og når de fore af sted og væltede sig, var det som et hus havde åldet i vandet. De sloge vandet med deres store finner rundt omkring, ja, op mod skyerne, så ingen i de fiorten dage kunne sejle i fiorden. Siden den tid skal fiskeriet her og andre steder ved Limlorden mærkeligen have aftaget og især i det Lr En ulykke kommer sjældent alene siger man, og pastor Thorning fortæller også, ar 1726 og 1727 sås på Gjøl marker og i vandet en del rotter, som i 1728 blev så mangfoldige, at de fordærvede enge og marker og skar toppen afkornnegene for at slæbe dem ned i deres jordhuler, så Gjølboerne fik kun lidt af Jordens velsignede afgrøde. I alle Hvetbo Herreds kirker blev der fra prædikestolene bedt til Gud om, at han ville befri Gjøl for dette "utøj", hvilke bønner skete efter biskop Frands Thestrups anordning, og Gud bønhørte øboerne dels ved en hård vinter, dels ved at sende en mængde store måger, ravne, råger, ørne og andre rovfugle til GjøI, hvilke i hast ødelagde rotterne, så man i høsten 1729 næsten ingen mærkede. Pastor Thorning åndt denne fremgangsmåde langt fornuftigere og lristeligere, end hvis man som forhen var sket her, og som det ITll var sket i Als ved Hadsund og til andre tider både ved Randers og på de fynske småøer havde udtaget stævning mod rotterne og ået dem forvist ved dom. At hvalerne, der antagelig har været en flok springere eller muligt grinder, som har fulgt sildestimerne ind i Limforden, også vakte stor opsigt andre steder end på Gjøl og i Nibeegnen, ses af, at der blev foråttet et skæmtefuldt skrift om hvalångst i Løgstør, hvilket uwivlsomt vandt udbredelse i afskrifter i Limf ordsegnene, og samleren af sligt, den lærde landsdommer Chr. Hermann Helverskov (død 1733) i Thy, har da også haft en afslrift for sig, hvilket han har kopieret i sine Collectanea af kuriøse emner, nu i Thottske saml. I Det kgl. Bibliotek. Det bærer titel: "Ny Aviser om det store Jærtegn og slrækkelige Syn, som udi Løgstørs Stad, 1723 den sidste Dag i Oktober Maaned haver sig tildraget 44

13 Da er der for Løgstørs stad opkommet af fiorden en mærkelig og forfærdelig stor hvalfisk, hvilken der sønderbrød og isrykkersled mange både og pramme, som lå udenfor staden, og haver der imod samme slemme hvalfisk i denne store tumult begivet sig en galen Stingst/r, som stridde meget heftig en tid lang mod den; men som den endelig må undas (d.v.s. synke ned) som mindst formår, da blev tyren omsider af hvalfisken opslugt. Der tyren var nu kommen i hvalfiskens bug, da gjorde den så stor alarm med stingen, tuden og brølen, at hvalfisken på det sidste blev ganske afmægtig og måtte af stor nød og trang begive sig på land. Som da forberørte og vidtberømte stad på den tid ikke var foruden dristige og uforfærdede mænd, da blev samme hvalfisk af fiskerne ången og med stor åre af mange Løgstørs borgere i fuld gevær og med forker og stager, med kårder og balger, er vild (d.v.s. partiskhed) i hver optagen, lagt på en borgervogn med 24 par heste for og med stor livsfare, efter at den var død, opført til dens rådhus, hvor den straks af 24 fortræffelige og velerårne slagtere blev åbnet og parteret. Derefter er den til det ganske lands indbyggere skikkeligen udbyttet (d.v.s. delt), men som der er vild (d.v.s. partiskhed) i hver mands ærinde, da har byens indbyggere taget det bedste af samme hvalfisk, både det første og det sidste srykke. Rumpebenet satte de til port udenfor staden til en artig amindelse. Hovedet ville de have opsat til en ruse på deres rådhus, men der de begyndte at hidse det op, hørte de i det en dejlig sang som af en ung pige, hvorfor de straks, endskønt de nødig ville, skar samme hvalfisks hoved i stykker. Da det var gjort, blev der fundet i hovedet et dejligt kvindemenneske, som sagde sig at være 7000 år gammel, og havde hun hos sig en hjulrok og meget spunden garn, som var beredt til de sejlende personer, som sejlede i skibe på Grundsted Hede (vist Gundersted). Herudover fik de ingen gavn af samme hoved. Endelig så udvalgte de resten til landsens indbyggere, som forhen er meldt. l. Blev huden købt af en mand ved Aggersund til bådsejl. 2. Flæsket blev foræret Sjællandsårerne til Lummer (d.v.s. fedtsuppe). 3. Fynboerne fik tarmene til humlesække. 4. Himmerboerne fik indvoldene til pølsemad. 5. Vendelboerne fik kallunet til mad- Poser. 6. Sallingboerne fik rygbenet til ølkar. 7. Tænderne blev købt af en Thybo til knivskafter. 8. Sidebenene blev foræret Morsingboerne til tandstænger. 9. Stadsmøerne i Viborg fik hvalfinnerne til stivelse under deres skørter. 10. To fruerpiger i Aalborg fik de to stene, som sad imellem hans ben til desmerknapper (d.v.s. vellugt). 11. Skrædderen i Nibe fik hans phallos til en stoppenåi. 4t

14 12. Hans hals blev bortstjålen af en svampetrykker i Thisted (d.v.s. en fordrukken person?) 13. Den pose, der hang ved rumpen, fik en skomager af Hobro til en lyse? Tønde. Således blev alting røgtet og skiftet og delt iblandt gode venner af denne hvalfisk, uden de fattige folk af Han Herred. De fik intet af det, fordi de i Han Herred køber deres sild på Øland og Øehsel (vel bevidst fejlskrift for Gjøl). Derfor vare de vrede på dem og intet ville unde dem af denne hvalfisk til deres fornødenhed". Vor tid værdsætter vel næppe humoren i denne lille sketch så højt som datiden, og kun dens lokale kolorit giver den nogen adkomst til trykning; men ved år 1700, ja endnu langt senere kunne man fornøje sig over sådanne spøgefuldheder eller som man sagde, Vittighedea der forekommer vor blaserede tidsalder pjattet. I sketdren er der jo ingen satirisk brod, men også på dette område var man endnu i erne ret nøjsom, hvad vi bl.a. ser af avispolemikerne selv blandt redakøreme, feks. mellem Søren Hempel, "Fyens Stiftstidende', og Chr. H. Iversen, "FynsAvid', omkringår Det var ikke den fine kårde, de stak med, men en plump dragonsabel, og udgiveren af "Den frisindede" Claudius Rosenhoff ( ) har sikkert ret i, at "Satiren ej omsonst man hader, thi bondens vittighed den skader". C. Klitgaard. Billedet uiser de tøpre Løgstør-borgere, der er i fard med øt fønge den skrækleelige hualfisle. Billedex autencitet er mindst på højde med præsrens artihel! 46

15 LØGSTØR; byen der sryrker sig indadtil. Af redahtør H.P Kristensen, Skiue. Vældige naturscenerier på Limlordens blå vande og fiskerpassiar på havnen. Vi - min hustru og jeg - stod en solklar højsommermorgen forleden og så ind i en have i Løgstør i nærheden af kirken. Husets frue kom ud med en saks i hånden, og da vi, lidt benovede over således at blive grebet i at nyde synet af en privat have, hvor roser i alle farver nikkede livsaligt til hinanden, mens Clemathis snoede sig, trak øjnene til os, kom hun hen imod os og sagde: "God morgenl Er det ikke en skøn plet, jeg har her? Jeg skulle tage nogle blomster, men jeg nænner det ikke. Jeg vil lade dem stå og leve. Da er de allerskønnest". Og så gik den nænsomme frue ind igen, og lod roserne stå. Hvor rigtigt tænkt og sagt! Hver gang, man bryder en blomst, indvies den til døden. Blomsterne lever - men hvor mange tænker derpå? Således er Løgstørianerne. De møder alle med et åbent sind. De hilser på enhver, de møder på gaden, uanset om de kender ham eller hende eller ikke. Det er Himmerlændingens åbne sind, der ytrer sig på denne måde. Cimbrernes ætlinge er blevet fredens vennesæle børn. Angående Løgstør føler jeg trang til at synge med den gamle digter Hauch: 'Jeg mindes vel et sted, gid jeg var der igen! Der timerne så sagtelig gled hen. Som sølvklare perler, der drages på en snor, så milde som to elskendes ord." Nu var jeg der igen i denne skønne by, hvor alt ligger i et blåt, flimrende skær fra Limfiordens vuggende vand, denne lille by, der dufter af hollandsk renlighed, og som har bevaret de gamle byers lidt aristokratiske præg. Løgstør har kun indbyggere, men en by har ikke behov for at stå stille, fordi dens indbyggerantal ikke går væsentligt frem. Løgstør sryrker sig indadtil. Den har borgerligt byrådsflertal, og byens dygtige og initiativrige borgmestet rutebilejer Jesper Nielsen har en god del afæren herfor. Borgmester Jesper Nielsen holdt sig ikke for god til at komme ind på mit hotel for at få en passiar med mig. Også her møder man åbenheden og hjerteligheden; i andre byer må en bladmand opsøge byens borgmester. BorgmesterJesper Nielsen er fiendbo, en landmandssøn fraørum i Fjends Han fortalte mig, at han som dreng havde måttet trække kreaturer fra Ørum til slagteriet i Skive. Var det et stort, tungt kreatur, fik det blødende klove, og den lange vej til Skive foregik med talrige hvilepauser. Borgmesteren står med et altomfattende sind overfor sin by. - Vi er ved at fr tingene i orden, siger han. Nu har vi bygget nyt alderdomshjem, der har kostet mellem og l.<r. Derefter skal vi have havnen udvidet, og så skal vi have et par store virksomheder hertil. Alt skal ord- 4/

16 nes på bedste måde - så kommer fremgangen for byen nok. Ræsonnementet er rigtigt. En skøn og hjertevindende by som Løgstør, hvor alt synes at være komplet, skal nok kalde turisterne til og have udvidelsesmuligheder. Borgmesteren er en god, borgerlig mand, en selfmade mand og en personlighed. Som han selv har arbejdet sig frem og hviler åst i sig selv, således vil han også arbejde sin by frem. "Som Herren er så følger hans svende". Apropos hoteller. Løgstør har to srore hoteller. Hotel "du Nord", der ligger bogstaveligt talt ved fiordkanten, og i hvis vinduer reflekset fra bølgeslager leger, og "Mikkelsens Hotel", der ejes af hotelejer Christensen. "Mikkelsens Hotel" er i rivende fremgang. Der går ry af det vidr ud over Jylland. Ikke så sært! Hotellet lyser af hygge og hjemlighed og dufter af god mad. Enhver gæst forlader nødigt dette hotel, hvor en stilfærdig og sober tone råder, og hvor hotelgæsten føler sig, bogstaveligt talt som gæst i et hjem, Løgstørs nye alderdomshjem er nærmest luksuøst indrettet, og det er fuldt besat, skønt det kun er taget i brug for få måneder siden. Alene toiletterne og badeværelserne er en seværdighed. Værelserne er dejlige, og på afsatserne mellem etagerne kan beboerne sidde og passiare med gæster i magelige stole ved små borde. Hjemmet ligger lunt i et lille anlæg, og den stride vestenvind holdes ude afvældige gamle træer i "Doktorens Have". I denne have er der ugler, men de er ikke nærgående som de krigeriske ugler i Hammel. Det er "Løgstør-tfl,er". De er venlige og fredselskende. Og foran alderdomshjemmet måler den skønne Løgstør kirke i al sin stilrenhed tiden af med sølvklare timeslag fra sit ur. Vindens susen i de høje træer i "Doktorhaven' - det er mindernes tale, men kirkeuret har nutidsmæle. Minde og nutid - det er livets rytme. Også hjemmets beboere må her finde balancen. Det forgangne er ikke alt, og ftr det overrager rynger det. Dagen i dag har ligesåvel bud til dem, der har det grå hårs krone, som dl de unge. Løgstør har idyl siger man. Javist men det er virksom idyl. Løgstørianeren ved, at overtravlhed bærer ingen god arbejdsfrugt.... Solskinnet lyner i det hus, hvor Skjoldborg engang boede. Nu står digterens mindesten i kanten af "Christiansminde"s skønne aniæg... Hvis vi måtte give Løgstørs sroute og fremsynte borgmester to råd, skulle det være disse: Indret Skjoldborgs hus som digtermuseum, og sæt en rutebil i gang om sommeren mellem Løgstør og Lendrups friske badestrand, der ligger med en liniestorhed over sig, som mangen badestrand må undvære... Løgstør har turistynde - indadtil ved sin stilrene orden og skønhed i kraft af en gennemført byplan og udadtil med Limlordens største bredde på den strømmende vej fra hav til hav, mens skyhimmel og vand afmaler og spiller en skøn symfoni. 48

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Av! Mayonnaise/ Gør-det-selv. Hygge i haven/ Læsernes billeder. Forsikringer/ Tegn de rigtige

Av! Mayonnaise/ Gør-det-selv. Hygge i haven/ Læsernes billeder. Forsikringer/ Tegn de rigtige Læs før du handler { august 2011 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } skvalderkål utroskab løbetur motorcykler forsikringer rabarber tema: smerte Av! Vi dulmer vores hverdag med panodil, også selv

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten BESÆTTELSEN ROLLER Værnemagten ANTON SCHMIDT Du er 27 år gammel, og det er dig, der bestemmer over den deling af soldater, som Værnemagten har sendt til Vimmerslev. Du er stolt af at være soldat i den

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Langdyssen ved Lundsbjergvej

Langdyssen ved Lundsbjergvej Langdyssen ved Lundsbjergvej 2014/2 Siden sidst Tirsdag den 14. januar Der blev afholdt foredrag i Ferritslev Friskole v/ Anna Marie Helfer om forfatteren og billedkunstneren William Heinesen. Meget interessant

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Når man vil fortælle, hvad man ville gøre i en hypotetisk situation, gør man stort set som på engelsk: Man bruger datid om en hypotetisk

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved Adfærd side 1 Point 1..tror ikke, at du har forstand på det du laver..vil gerne løse mine opgaver i fællesskab med andre..skal nok hjælpe til - selv om jeg næsten ikke har tid..synes der gerne må ske noget

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

OM FILMEN. Det er et stærkt cast, der spiller nogle af de største ikoner fra besættelsestiden.

OM FILMEN. Det er et stærkt cast, der spiller nogle af de største ikoner fra besættelsestiden. OM FILMEN Det er et stærkt cast, der spiller nogle af de største ikoner fra besættelsestiden. Det er et stærkt cast instruktøren Anne-Grethe Bjarup Riis har samlet omkring sig til at spille nogle af de

Læs mere