KREJL. Kommentar side 34 LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 23. ÅRGANG - NR, 3 - FEBRUAR 2OO4 INDHOLD: Regner Westenholz...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KREJL. Kommentar side 34 LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 23. ÅRGANG - NR, 3 - FEBRUAR 2OO4 INDHOLD: Regner Westenholz..."

Transkript

1 KREJL LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 23. ÅRGANG - NR, 3 - FEBRUAR 2OO4 INDHOLD: Kommentar side 34 Regner Westenholz... side 35 Fra typograf til alt muligt andet. Af Willy Harritslev side 39 Hvalfangst ved Løgstør. Af C. Klitgaard... side 44 LøgsIør - byen der styrker sig indadtil. side 47

2 KREJL udkommer med 4 numre om året, ca. september - november, februar og april. Omfang 16 sider pr. nummer. Redaktion: N.H. Lindhard. Ekspedition : Balles Boghandel, Østerbrogade, 9 67 o Løgstør Telefon 'Postgiro I Årsabonnement: 80 kr. ISSN Tryk:Løgstør Bogtryk & OffsetAps. KÆRE LltrSER OBS! OBS! Bladets nødråb i sidste nummer har virket så godt, at vi nu igen har tilgang af abonnenter. Ikke så mange som vi kunne ønske, men nok til at vi prøver et par årgange til. Derimod vil vi appellere til de gamle abonnenter, der endnu ikke har opdaget, at betaling fra starten var forudsat at være FORUD! Der er en del, der betaler bagud, og der er nogle å, som ikke har betalt i flere år. Til dem er der indlagt et indbetalingskort i dette nr. Det er altså KUN til skyldnerne. Manglende betaling vil medføre sletning af listen! En anden ubehagelig overraskelse, også for dem, der har betalt, er en abonnementsforhøjelse, der tæder i kraft med24.å.rg"ng. Prisen stiger til 100 kr. Grunden er, at regeringen har lernet tidsskrifternes portonedsættelse, så portoen tredobles. Det vil fremgå af et indlagt indbetalingskort i næste nummer. Alligevel håber vi, at der ikke ålder så mange fra, at vi igen kommer under smertegrænsen. Boghandleren vil forsøge at mindske skaden ved at lade bydrengene køre rundt med KREJL inden for bygrænsen uden porto. FORSIDEBILLEDET Det viser smed Schaltz's ejendom i Bredgade 5, tegnet af F. Hasse. Til venstre boede den gamle fru Schaltz og datteren Inger. Til højre var der hatteforretning med Hatt- Jensine. Huset til højre var beboet af børstenbinder Didriksen. Begge huse forsvandt, da Harwigsen etablerede en tankstation, der igen blev erstattet af den nuværende bygning til åkta og kontorer. 34

3 REGNERWESTENHOLZ Historien om købmand Berthelsens handelsdreng, der blev økonomisk rådgiver for Freder ik 7., fi nansminister, og så blev han morfar til forfatterinden Karen Blixen. af Bjarne Geil På Løgstør-kortetfra lblb er Frans Berthekens ejendom matrikel nr. 20. Løgstør og Aalborg Regner'$f'estenholz blev født i Skagen i 1815, men som stor dreng flyttede han med sine forældre tll Løgstør. Hans år, Thomas \Øestenholz, var blevet udnævnt til herredsfoged i Års og Slet herreder og dommer iløgstør. I 1830 kun 5l år gammel døde Thomas \Øestenholz. Samme år kom Regner i lære hos købmand Frans Berthelsen, der drev en mindre forretning i Fjordgade. Forretningen Iå nær ved Limflorden, ca. på de arealeq hvor den nu nedlagte 35

4 Løgsrør Avis havde redaktion og trykkeri. Berthelsens personale var beskedent. Foruden Regner var der ansat en volsen kommis og en ung pige. Disse sidste oplysninger fremgår af folketællingen i Hos købmand Berthelsen lærte den unge 'W'estenholz det elementære praktiske købmandskab. Året efter rejste han til Aalborg, hvor han arbejdede hos forskellige købmænd, som man må formode handlede mere internationalt og dermed have givet ham nye kundskaber. I Altona I1842 rejste's?'estenholz til den sydligste holstenske by Altona. I dag er byen en del af Hamburg. Her dannede han sammen med en ung mand fra Thy et handelskompagni, der handlede med forskellige landbrugsprodukter. 'S?'estenholz fik indsigt i de handelsmetoder, som de kapitalstærke og dominerende handelshuse i Hamburg benyttede. De jyske kvægavlere fik ikke altid den bedste behandling. Ikke uvæsentlige mængder af det opkøbte jyske kvæg, som for en stor del bestod af opfedede stude, blev eksporteret videre til England. Denne mellemhandel tjente købmændene i Hamburg godt på. I disse år fik'westenholz kontakt med godsejeren Andreas Thng fra egnen syd for Lemvig.. Thng var en ivrig fortaler for, at jyske kvægavlere skulle sælge deres kvæg direkte til England. Energisk havde han siden begyndelsen af 1840-erne, hvor naturen skabte Aggerkanalen, der satte Limlorden i for- bindelse med Nordsøen, arbejdet pi at få bygget et dampskib, der kunne sejle kvæg fra Limlorden til England. Men hidtil uden held. Fra midten af 1840-erne fik 'W'estenholz også en anden betydningsfuld forbindelse. Han lærte den danske embedsmand fra Finansministeriet C.M. Poulsen at kende. Han var også bosat i Altona. De to mænd skulle komme til at arbejde sammen i de følgende år. I London I 1848 udbrød oprøret i Slesvig/Holsten. 'W'estenholz rejste til London, hvor han sammen med en yngre bror etablerede firmaet "'Westenholz Brothers". Firmaet handlede med alle former for landbrugsprodukter, men især med korn. I løbet af kort tid havde de skabt en blomstrende forretning, og brødrene tjente mange penge. Embedsmanden Poulsen rejste til København, hvor han fik til opgave at å etableret en dansk landbrugseksport til England, så længe Lrigen hindrede eksporten sydpå. Thng støttede Poulsen ved at skabe forbindelse til jyske kvægavlere og hjalp ham med at sa-mle oplysninger om det jyske kvæg til en kommissionsbetænkning.'\7'estenholz skabte kontakter for ham i London. Det fælles mål for de tre mænd var at å bygget et dampskib, der kunne sejle igennem den lawandede Aggerkanal og samtidig sejle sikkert med sin kostbare kvæglast i Nordsøen. I det sidste krigsår 1850 blev Poulsen medlem af Folketinget. Her arbejdede han på, at å staten til at finansiere et 36

5 kvægdampskib - det lykkedes. I september kunne han som repræsentant for den danske stat bestille et nyt dampskib på et værft i London. Thngs gamle drøm var gået i opfyldelse. Skibet kom til at hedde 'Jylland", og blev døbt af 'Westenholi unge kone. Da skibet i april 1851 for første gang sejlede ind i Limforden, aflagde det besøg i Nykøbing, hvor det blev hjemmehørende.. 'W'estenholz var naturligvis med skibet hjem. Det var en stor dag for ham. Da W'estenholz vendte tilbage til Londen igen, blev hans kone syg, og hun døde sidst på året. I Danmark 'W'estenholz vendte hjem til Danmark i Han ville prøve atvære landmand. Forinden - i september måned - var han blevet gift med en datter af en velhavende købmand fra København. Parret købte herregården Mattrup, som er beliggende vest for Horsens. Sammen drev de gården som et mønsterbrug i de følgende år. 'S?'estenholz blev også folketingsmand. I denne periode fik han også forbindelse med kongehuset, som i disse år var noget skandaliseret. Frederik 7 havde giftet sig borgerligt - med en kvinde med efternavnet Rasmussen, men med titlen grevinde Danner. En anden skandale var hans vedholdende alkoholisme. Et problem som grevinde Danner dog med årene fik begrænset noget. På mange områder var det danske hof isoleret også internationalt. 'Westenholz blev udnævnt til kongens og grevindens økonomiske private rådgiver. Det var ingenlunde en let opgave under de givne forhold.'w'estenholz klarede opgaven uden at blive flettet ind i skandalerne. Det var en præstation. En anden vanskelig opgave han påtog sig var at sidde i rigsrådet, der skulle tage sig af Danmarks og hertugdømmernes fælles sager. Han frygtede meget med rette en ny borgerkrig og ikke mindst en Lrig med den nye stormagt, Preussen. RegnerWestenholz I 1855 modtog S?'estenholz underretning om, at'jylland" havde indstillet sejladserne til England. Det engelske marked stillede så høje kvalitetskrav, at de jyske avlere ikke kunne honorere det, og priserne var generelt vigende. Ruten kunne ikke forrente sig. I disse år arbejdede de skiftende regeringer med planer om at å bygget jernbaner i Jylland. En drivende kraft i dette meget store projekt var Poulsen, der interesserer sig meget for jernbaner og dampskibsruter 37

6 'W'estenholz støttede Poulsen og blev selv udnævnt til direktør for jernbanerne i Slesvig. Han blev af folketinget også udnævnt til kontaktperson til den meget kendte engelske jernbanebygger ved navn Peto. 'S?'estenholz talte jo engelsk, og det gavnede forhandlingerne. Der herskede dog blandt rigsdagens medlemmer en dyb uenighed om jernbanernes linieføring. Hvor skulle de bygges, og hvorledes skulle de finansieres? Ikke så få foretrak, at længdebanen op igennem Jylland skulle gå i Midtjylland. Det ville blive den billigste løsning. Andre foretrak den dyre løsning med en Øsqysk længdebane. I 1859 fik 'W'estenholz overraskende tilbud om også at blive finansminister i regeringen Rotrwitt. Efter nogen betænkningstid accepterede han tilbudet. Regeringen Rottwitt fik kun en ganske kort levetid, idet dens leder døde efter nogle å måneders arbejde. Den nåede Iige at påbegynde arbejdet, der skulle skabe økonomisk grundlag for anlægget og driften afde jyske baner. De sidste år I begyndelsen af 1860 trak \Øestenholz sig noget tilbage på grund af svigtende helbred. Han forblev dog medlem af folketinget, og blev endda i 1862 valgt ind i Skanderborg Amtsråd. Han afslog dog flere gange tilbudet om at blive minister igen. 'W'estenholz var en ægte liberalist. I sine sidste år var han interesseret i at å verdenshandlen liberaliseret. Han interesserede sig for handlen i det lerne Østen, og var medstifter af en frihandelsforening, som en række erhvervsfolk dannede. IGigen i 1864 var en ubehagelig oplevelse for ham. '$7'estenholz tvivlede i sine "sorte stunder" på, at Danmark fortsat kunne eksistere som et selvstændigt land efter tabet af hertugdømmerne. Det gav ham dog nyt mod at være med til at stifte Hedeselskabet, som skulle skaffe ny landbrugsjord i det minimerede Danmark. Efterhånden blev en række jernbanelove vedtaget, og byggerierne gik i gang under Petos ledelse. Det må have glædet '$?'estenholz, som havde brugt så mange kræfter på den jyske jernbanesag. Hans helbred var nu meget dårligt, og han døde i kun 51 år gammel. Han efterlod sig seks børn. Flere af efterkommerne efter 'Westenholz har sat betydelige spor i dansk erhvervs- og kulturliv. En datter blev kendt og ligefrem berygtet i kampen for kvindelig valgret, mens en anden datter blev mor til den berømte danske foråtterinde Karen Blixen. Bjørne Geil. Tilføjelse. Frans Berthelsens købmandsforretning var nu ikke så uberydelig. En af 'Westenholz efterfølgere i butikken var den fire år yngre Jens Mørch Theilmann, som senere overtog forretningen og blev byens største købmand. Han byggede den ejendom, som eftertheilmanns død i 1896 blev overtaget af Løgstør Avis. N.H. Lindhard 38

7 FRA TYPOGRAF TILALT MULIGTAIVDET af Wilb Harritsleu En beretning om en arbejdsløs's tiluareke i de første tre hrigsår affem forbandede år. Det startede med min opsigelse på Løgstør Avis i dec. 1939, ogsom jeg har beskrevet i KREJL september Januar 1940 blev jeg så arbejdsløs - det var ikke rart, og kulden gjorde det ikke bedre, men lidt motion fik jeg dog, idet jeg skulle møde til kontrolstempling hver dag hos trykker Chr. Iversen, der boede på Alleen, og som var formand for den lokale ågforening. En samtale en dag med bager KnudAndersen, Svend Lynge og Møller \Øammen, alle fra Løgsrør, som var på juleferie fra Esbjerg Arbejderhøjskole, gjorde mig interesseret i et sådant ophold - og der var ikke langt fra tanke til handling. Efter forskellige formaliteter blev overstået, bl.a. fagforeningen, drog jeg så med de tre til Esbjerg. Dette foregik med tog med skift på flere stationer, og det tog vel 12 timer, inden vi nåede Esbjerg. Andre unge mennesker fra Løgstør meldte sig til vinterlrigen i Finland mod Rusland, bl.a. Richmann Jensen og Svend Marling. Tiden på Esbjerg Arbejderhøjskole var faktisk lærerig på mange måder. Vi blev undervist i mange forskellige åg, og forstander Poul Hansen havde fået stillet gode lærere til sin rådighed, og af dem var den senere kendte litteratur- og teaterkritiker Harald Engberg. Engberg var vor rysklærer, og under vort ophold på skolen var han et smut på Ranum Statsseminarium for at holde foredrag. Udsnit af billede øf højsholen med 92 eleuer og larere. Nr.3 ouer billedet er \Vifii Hørritsleu. Nederst i midten forstanderen og hans hus*u. Nederst t.h. Harøld Engberg. Vore aftener tilbragtes som regel på skolen med forskellige spil, eller en tur ind til Esbjerg i biografen.. Og hvad piger angik havde vi adresserne på disse - det var skrevet i vore garderobeskabe fra de forrige eleverl 39

8 I øvrigt var vi ca. 90 med een frafærøerne. 9. APRIL I ESBJERG. Denne dag startede dramatisk tidlig om morgenen med adskillige ryske fly over Esbjerg og Fanø og med flere bombers nedkastning til følge. Vi var blevet invaderet af tyskerne, men megen modstand mod denne indtrængen i Esbjerg skete ikke. I havnen lå et marinefartøj, vistnok "Beskytteren", denne afr'rede enkelte skud, og blev derefter tavs. Tyske soldater var allerede i Esbjerg ved 7-8 tiden, og for vort vedkommende, som boede på højskolen, var det ud på gaden. Skolen var overtaget af besættelsesmagten, og to svært bevæbnede soldater stod allerede vagt ved indkørslen til skolen. ARBEJDEDE PÅ AALBORG FLYVE. PIADS. Det var småt med arbejde i de fleste fag i begyndelsen af den tyske besættelse af Danmark. Rationeringskort blev indført og sortbørshandelen greb om sig. Brændsel til opvarmning blev knap, og generatorgas til biler blev indført. Vi boede i Fredensgade 5, og vor opvarmning afhuset bestod en overgang af spildolie, som dryppede ned på en molersten, der lå i bunden af kedlen. Men besættelsesmagten havde til hensigt at omdanne Danmark til en fæstning, og til dette skulle der bruges arbejdskraft. For Nordjyllands vedkommende var bl.a. anlæggelse af en flyveplads vest for Aalborg, nærmere betegnet omkring den store gård Rødslet. Næsten alle arbejdsløse fra nær og f ern drog til Aalborg for at få arbejde, og deriblandt var vi flere fraløgstør, som også troppede op medbringende en skovl - uden den ingen arbejde! Fredensgade 5. Th. sprøjtehuset. Vort højskoleophold var hermed slut, og på statens regning blev vi alle sendt hjem med tog.. Godt arriveret til Løgstør begyndte så igen min daglige kontrolstempling som arbejdsløs typograf. På uej til Aalborg. Nr. 2 fu. Cørl Emil Klinhaort. Nr.3 Willy Hørritsleu. Yderst t.h. uognmønd Lars G. Andersen. 40

9 For mit vedkommende meldte jeg mig hos en tidligere dyrepasser fra Zoologisk Have i Aalborg og nu formand for et af de store entreprenørfirmaer, som havde fået til opgave bl.a. at anlægge 3 betonstartbaner. Dette begyndte med nedrivning af den store herregård Rødslet med tilhørende voldgrav, og anlæggelse af startbaner kunne nu begynde omkring maj Disse var ca meter lange, og til hver brugtes 850 tons cement med en arbejdsstyrke på mand. Hurtigt åndt formanden mine anlæg for arbejde med en skovl for dårlige, og følgen blev en "udnævnelse" til sjakbejs. Dette arbejde bestod bl.a. i opsyn med de indførte ausweis, som alle skulle være i besiddelse af, og som førte til mange cykleture til "Solgårderi' i Nr. Sundby, hvor disse kort blev udstedt. Lidt efter lidt begyndte startbanerne at tage form, og sidst på sommeren 1940 landede de første ryske bombemaskiner af rypen Ju 88 til togt mod Norge og England. Vi var jo i l. Parket, hvad angik iagttagelse af besættelsesmagtens gøren og laden, og mangen gang talte vi bombemaskinernes antal, når de gik i luften, det var ofte ca. 20 stk., og spændt ventede vi tilbagekomsten af disse. Tit manglede der 4-5 stk. Et bombeangreb fra engelske fly var vi også vidne til, men måtte jo i hast søge dækning. Vinteren kom og vi blev sat dl at plante lyngtotter. Hvordan vi fik dem i den frosne jord, har jeg ingen klar erindring Bombeangreb på Aalborg. om - men ned kom de. Camouflage kaldte de det. "Eventyret" på flyvepladsen for mit vedkommende sluttede hen på vinteren i bidende kulde, og jeg vendte næsen mod Løgstør. ANSAT SOM EKSTRAARBEJDER PÅ LØGSTØR STATION Vi er nu kommet ind i l94l og stadig med store frostgrader. Tyskerne var nu begyndt at "konsolidere" sig i Løgstør og omegn, bl.a. Aggersund, hvor der blev opført bunkers. Løgstør skole blev beslaglagt, og markedspladsen blev inddraget til videreuddannelse af soldaterne. En livlig trafik med tilførsel af soldater, heste og andet krigsmateriel forårsagede stor travlhed pi Løgstør jernbanestation, og da godsmængden til byen hovedsage- 41

10 ligt foregik via jernbanen, resulterede det for mit vedkommende i en ansættelse der som ekstraarbejder. I forvejen var min far løsarbejder på stationen, og havde været det i mange år, men en fast ansættelse (tjenestemand) var ikke mulig, da en hjemsendelse (mavesår) fra militæret gjorde min år uegnet til tjenestemand. - Det samme overgik ligeledes mig, idet krigen gjorde danske soldater overflødige, og dem hørte jeg til - uden soldaterbog ingen åstansættelse. Arbejdet på stationen var inddelt i dagog aftenvagt, og vi ekstraarbejdere fik altid tildelt aftenvagter - en vagt, som ikke var uden risiko, idet vore petroleumslamper og senere batterilygter var "mørkelagt", og derfor ikke til megen gavn ved til- og frakobling mellem jernbanevognene. Mangen gang, når toget kom ind om aftenen med mange godsvogne, og som skulle rangeres over på de forskellige spor (ladespor og pakhusspor), skulle jeg jo give lokomotivføreren besked om disse rangeringer, kunne en vis irritation tit mærkes hos denne - at skulle modtage ordre via fløjrcn fra en ekstraarbejder, var for en tjenestemand ikke lige hans "kop the"! Mit arbejde bestod foruden rangering, at sørge for tørv til en del kakkelovne, hjælpe på pakhuset med tømning af indgående godsvogne. A propos tørv fik disse igen en renæssance, alene i 1940 var produktionen ca. 2.3 millioner tons, og hvad brunkulslejerne ved Søby angik, udviklede det sig til stordrift. Men tilbage til godsvognene, så afgik der også en del afdem fraløgstør, ogved et bestemt antal akseltryk (godsvogne) skulle der en ekstra bremse på togstammen. Det var så min lod at sidde oppe i "kukkassen' til Aalestrup og bremse, når lokomotivføreren gav signal - tre fl,øjt: brems, og to fløjt: slæk bremsen. Når der skulle sættes en godsvogn af på en af de små stationer, var det min opgave at å denne rangering udført. Dog gik det galt en gang i Gatten, hvor en åben godsvogn fyldt med tagsten skulle rangeres over på et sidespor og ned til en stopbom. Jeg koblede godsvognen fra lokomotivet, og et lille tryk fra dette satte godsvognen i bevægelse ned mod stopbommen. Uheldigvis fik vognen for megen fart på, og da det var en rysk godsvogn uden bremse, (dette havde jeg overset), kunne jeg intet foretage mig, og sammenstødet med stopbommen kunne høres over hele Gatten. Denne episode gjorde togfører Ramskær godt irriteret - og ikke uden grund. Jeg var ved DSB i et par år, indtil jeg igen fik arbejde phløgsrør Avis i Ser jeg tilbage på disse tre år under krigen som arbejdsløs rypograi mindes jeg to episoder, som den dag i dag stadigvæk kan å det til at løbe koldt ned ad ryggen. Det drejer sig om ryske jagerfly, som nødlandede på isen vest for kanalhuset (museumsbygningen). Piloterne indlogerede sig på Hotel du Nord, indtil der kom hjælp fra værnemagten i Aalborg. 42

11 I mellemtiden bragte min nysgerrighed mig ud til disse fly for at erhverve en souvenir. Jeg Lravlede op i et af flyene og åndt et landkort over Jylland med militære oplysninger, da jeg kom hjem med dette kort, blev min far rasende, og bad mig hurtigst muligt levere det tilbage. Mit held var, at hjælpen fra Aalborg endnu ikke var ankommet ud til flyene. Havde de kommet, mens jeg kravlede rundt i flyet - hvad var der så ikke sket?! øvrigt er denne mellemlanding udmærket berettet i et tidligere nummer af KREJL af Johannes Sørensen, Løgstør. Den anden episode drejede sig om Ege Andersen, (senere indehaver af Løgstør Rør). Ege var blevet anholdt af rysk militær og ført til en villa i Aggersund, som lå ned til vandet, og hvor en tysk løjtnant residerede. Borgmester Carl Grønning og ålckredder Harry Christoffersen bad mig om hjælp (sprogmæssigt) for i et møde med denne løjtnant at få konstateret årsagen til Eges tilångetagelse. Harry Christoffersen og jeg kørte så i kranvogn til Aggersund, og vort må'l var at å Ege løsladt. Stillet over for føromtalte løjtnant, som havde lagt sin pistol foran sig på bordet, forelagde vi anledningen til vort komme, og grunden til Eges anholdelse, som vi åndt var for ung til at have begået noget ulovligt. Til dette svarede han, at han jo havde en ældre bror (Ove), som nogen dd i forvejen var anholdt af ryskerne i en bus og i besiddelse afen pistol. Mere fik vi ikke at vide af løjtnanten, og på vej ud afkontoret fik vi besked på at sørge for mad til Ege. Denne besked blev os givet af en ung, dansk kvinde på tysk. Nogle dage senere blev Ege frigivet. Hans bror Ove omkom ved Hamborg. IVilly Hanitsleu. SKRTVEØVELSE Arkivet har fået et skrivehefte, som har tilhørt manufakturhandler Adolf Æstrup. Han blev født 184I, og heftet med øvelserne er fra Øvelserne er små opsatser om mange emner, deriblandt Løgstør. Beslrivelsen kommer endda to gange: "Løgstør er en Ladeplads, ved Liimforden, ved Foden af temmelig høje lfuidtbanker. Den er i de senere Tider tiltaget meget i Bygninger, Handel og Folkemængden. Desuden er den i mange Henseender som en Kjøbstad, den har sit egen Toldvæsen, dens Bygninger indlemmede i Kjøbstædernes Brandforsikring. Løgstør, den 4de October Adolph Aistrup. Denne opsats var næsten en gentagelse af en tidligere fra februar, hvor der også var nævnt : "forsynet med et berydeligt Antal Kiøbmænd og Haandværkere". Han skrev om mange andre emner, ligesom der var et stort afsnit med regneøvelser. 43

12 HVALFANGST \IED LØGSTØR 1723 Af C. Klitgaard C. Klitgaard, der i sin tid uar postrnester i Hjørring og en stor lohalhistoriher fandt denne shrakhelige bereming som i 1953 fandt uej til Løg*ør Auis. Huis den ikke haade uaretfortøh øfen prast, og oaen i købet hommet i auisen, uille ui ihke haue troet det maligt. Sognepræsten Anders Thorning på Gjøl fortalte i sin historisk-topografiske indberetning 1729 tii forfatteren, magister Albert Tura, præst i Lejrskov, at aftenen før Sankt Hansdag kom der en del skrækkelige og store fisk, 12 eller 14 i tallet, som holdes for at være små hvaler, op i forden, hvor de i "en lorten dages tid huserede skrækkeligen i vandet op og ned i den dybe strøm, og når de fore af sted og væltede sig, var det som et hus havde åldet i vandet. De sloge vandet med deres store finner rundt omkring, ja, op mod skyerne, så ingen i de fiorten dage kunne sejle i fiorden. Siden den tid skal fiskeriet her og andre steder ved Limlorden mærkeligen have aftaget og især i det Lr En ulykke kommer sjældent alene siger man, og pastor Thorning fortæller også, ar 1726 og 1727 sås på Gjøl marker og i vandet en del rotter, som i 1728 blev så mangfoldige, at de fordærvede enge og marker og skar toppen afkornnegene for at slæbe dem ned i deres jordhuler, så Gjølboerne fik kun lidt af Jordens velsignede afgrøde. I alle Hvetbo Herreds kirker blev der fra prædikestolene bedt til Gud om, at han ville befri Gjøl for dette "utøj", hvilke bønner skete efter biskop Frands Thestrups anordning, og Gud bønhørte øboerne dels ved en hård vinter, dels ved at sende en mængde store måger, ravne, råger, ørne og andre rovfugle til GjøI, hvilke i hast ødelagde rotterne, så man i høsten 1729 næsten ingen mærkede. Pastor Thorning åndt denne fremgangsmåde langt fornuftigere og lristeligere, end hvis man som forhen var sket her, og som det ITll var sket i Als ved Hadsund og til andre tider både ved Randers og på de fynske småøer havde udtaget stævning mod rotterne og ået dem forvist ved dom. At hvalerne, der antagelig har været en flok springere eller muligt grinder, som har fulgt sildestimerne ind i Limforden, også vakte stor opsigt andre steder end på Gjøl og i Nibeegnen, ses af, at der blev foråttet et skæmtefuldt skrift om hvalångst i Løgstør, hvilket uwivlsomt vandt udbredelse i afskrifter i Limf ordsegnene, og samleren af sligt, den lærde landsdommer Chr. Hermann Helverskov (død 1733) i Thy, har da også haft en afslrift for sig, hvilket han har kopieret i sine Collectanea af kuriøse emner, nu i Thottske saml. I Det kgl. Bibliotek. Det bærer titel: "Ny Aviser om det store Jærtegn og slrækkelige Syn, som udi Løgstørs Stad, 1723 den sidste Dag i Oktober Maaned haver sig tildraget 44

13 Da er der for Løgstørs stad opkommet af fiorden en mærkelig og forfærdelig stor hvalfisk, hvilken der sønderbrød og isrykkersled mange både og pramme, som lå udenfor staden, og haver der imod samme slemme hvalfisk i denne store tumult begivet sig en galen Stingst/r, som stridde meget heftig en tid lang mod den; men som den endelig må undas (d.v.s. synke ned) som mindst formår, da blev tyren omsider af hvalfisken opslugt. Der tyren var nu kommen i hvalfiskens bug, da gjorde den så stor alarm med stingen, tuden og brølen, at hvalfisken på det sidste blev ganske afmægtig og måtte af stor nød og trang begive sig på land. Som da forberørte og vidtberømte stad på den tid ikke var foruden dristige og uforfærdede mænd, da blev samme hvalfisk af fiskerne ången og med stor åre af mange Løgstørs borgere i fuld gevær og med forker og stager, med kårder og balger, er vild (d.v.s. partiskhed) i hver optagen, lagt på en borgervogn med 24 par heste for og med stor livsfare, efter at den var død, opført til dens rådhus, hvor den straks af 24 fortræffelige og velerårne slagtere blev åbnet og parteret. Derefter er den til det ganske lands indbyggere skikkeligen udbyttet (d.v.s. delt), men som der er vild (d.v.s. partiskhed) i hver mands ærinde, da har byens indbyggere taget det bedste af samme hvalfisk, både det første og det sidste srykke. Rumpebenet satte de til port udenfor staden til en artig amindelse. Hovedet ville de have opsat til en ruse på deres rådhus, men der de begyndte at hidse det op, hørte de i det en dejlig sang som af en ung pige, hvorfor de straks, endskønt de nødig ville, skar samme hvalfisks hoved i stykker. Da det var gjort, blev der fundet i hovedet et dejligt kvindemenneske, som sagde sig at være 7000 år gammel, og havde hun hos sig en hjulrok og meget spunden garn, som var beredt til de sejlende personer, som sejlede i skibe på Grundsted Hede (vist Gundersted). Herudover fik de ingen gavn af samme hoved. Endelig så udvalgte de resten til landsens indbyggere, som forhen er meldt. l. Blev huden købt af en mand ved Aggersund til bådsejl. 2. Flæsket blev foræret Sjællandsårerne til Lummer (d.v.s. fedtsuppe). 3. Fynboerne fik tarmene til humlesække. 4. Himmerboerne fik indvoldene til pølsemad. 5. Vendelboerne fik kallunet til mad- Poser. 6. Sallingboerne fik rygbenet til ølkar. 7. Tænderne blev købt af en Thybo til knivskafter. 8. Sidebenene blev foræret Morsingboerne til tandstænger. 9. Stadsmøerne i Viborg fik hvalfinnerne til stivelse under deres skørter. 10. To fruerpiger i Aalborg fik de to stene, som sad imellem hans ben til desmerknapper (d.v.s. vellugt). 11. Skrædderen i Nibe fik hans phallos til en stoppenåi. 4t

14 12. Hans hals blev bortstjålen af en svampetrykker i Thisted (d.v.s. en fordrukken person?) 13. Den pose, der hang ved rumpen, fik en skomager af Hobro til en lyse? Tønde. Således blev alting røgtet og skiftet og delt iblandt gode venner af denne hvalfisk, uden de fattige folk af Han Herred. De fik intet af det, fordi de i Han Herred køber deres sild på Øland og Øehsel (vel bevidst fejlskrift for Gjøl). Derfor vare de vrede på dem og intet ville unde dem af denne hvalfisk til deres fornødenhed". Vor tid værdsætter vel næppe humoren i denne lille sketch så højt som datiden, og kun dens lokale kolorit giver den nogen adkomst til trykning; men ved år 1700, ja endnu langt senere kunne man fornøje sig over sådanne spøgefuldheder eller som man sagde, Vittighedea der forekommer vor blaserede tidsalder pjattet. I sketdren er der jo ingen satirisk brod, men også på dette område var man endnu i erne ret nøjsom, hvad vi bl.a. ser af avispolemikerne selv blandt redakøreme, feks. mellem Søren Hempel, "Fyens Stiftstidende', og Chr. H. Iversen, "FynsAvid', omkringår Det var ikke den fine kårde, de stak med, men en plump dragonsabel, og udgiveren af "Den frisindede" Claudius Rosenhoff ( ) har sikkert ret i, at "Satiren ej omsonst man hader, thi bondens vittighed den skader". C. Klitgaard. Billedet uiser de tøpre Løgstør-borgere, der er i fard med øt fønge den skrækleelige hualfisle. Billedex autencitet er mindst på højde med præsrens artihel! 46

15 LØGSTØR; byen der sryrker sig indadtil. Af redahtør H.P Kristensen, Skiue. Vældige naturscenerier på Limlordens blå vande og fiskerpassiar på havnen. Vi - min hustru og jeg - stod en solklar højsommermorgen forleden og så ind i en have i Løgstør i nærheden af kirken. Husets frue kom ud med en saks i hånden, og da vi, lidt benovede over således at blive grebet i at nyde synet af en privat have, hvor roser i alle farver nikkede livsaligt til hinanden, mens Clemathis snoede sig, trak øjnene til os, kom hun hen imod os og sagde: "God morgenl Er det ikke en skøn plet, jeg har her? Jeg skulle tage nogle blomster, men jeg nænner det ikke. Jeg vil lade dem stå og leve. Da er de allerskønnest". Og så gik den nænsomme frue ind igen, og lod roserne stå. Hvor rigtigt tænkt og sagt! Hver gang, man bryder en blomst, indvies den til døden. Blomsterne lever - men hvor mange tænker derpå? Således er Løgstørianerne. De møder alle med et åbent sind. De hilser på enhver, de møder på gaden, uanset om de kender ham eller hende eller ikke. Det er Himmerlændingens åbne sind, der ytrer sig på denne måde. Cimbrernes ætlinge er blevet fredens vennesæle børn. Angående Løgstør føler jeg trang til at synge med den gamle digter Hauch: 'Jeg mindes vel et sted, gid jeg var der igen! Der timerne så sagtelig gled hen. Som sølvklare perler, der drages på en snor, så milde som to elskendes ord." Nu var jeg der igen i denne skønne by, hvor alt ligger i et blåt, flimrende skær fra Limfiordens vuggende vand, denne lille by, der dufter af hollandsk renlighed, og som har bevaret de gamle byers lidt aristokratiske præg. Løgstør har kun indbyggere, men en by har ikke behov for at stå stille, fordi dens indbyggerantal ikke går væsentligt frem. Løgstør sryrker sig indadtil. Den har borgerligt byrådsflertal, og byens dygtige og initiativrige borgmestet rutebilejer Jesper Nielsen har en god del afæren herfor. Borgmester Jesper Nielsen holdt sig ikke for god til at komme ind på mit hotel for at få en passiar med mig. Også her møder man åbenheden og hjerteligheden; i andre byer må en bladmand opsøge byens borgmester. BorgmesterJesper Nielsen er fiendbo, en landmandssøn fraørum i Fjends Han fortalte mig, at han som dreng havde måttet trække kreaturer fra Ørum til slagteriet i Skive. Var det et stort, tungt kreatur, fik det blødende klove, og den lange vej til Skive foregik med talrige hvilepauser. Borgmesteren står med et altomfattende sind overfor sin by. - Vi er ved at fr tingene i orden, siger han. Nu har vi bygget nyt alderdomshjem, der har kostet mellem og l.<r. Derefter skal vi have havnen udvidet, og så skal vi have et par store virksomheder hertil. Alt skal ord- 4/

16 nes på bedste måde - så kommer fremgangen for byen nok. Ræsonnementet er rigtigt. En skøn og hjertevindende by som Løgstør, hvor alt synes at være komplet, skal nok kalde turisterne til og have udvidelsesmuligheder. Borgmesteren er en god, borgerlig mand, en selfmade mand og en personlighed. Som han selv har arbejdet sig frem og hviler åst i sig selv, således vil han også arbejde sin by frem. "Som Herren er så følger hans svende". Apropos hoteller. Løgstør har to srore hoteller. Hotel "du Nord", der ligger bogstaveligt talt ved fiordkanten, og i hvis vinduer reflekset fra bølgeslager leger, og "Mikkelsens Hotel", der ejes af hotelejer Christensen. "Mikkelsens Hotel" er i rivende fremgang. Der går ry af det vidr ud over Jylland. Ikke så sært! Hotellet lyser af hygge og hjemlighed og dufter af god mad. Enhver gæst forlader nødigt dette hotel, hvor en stilfærdig og sober tone råder, og hvor hotelgæsten føler sig, bogstaveligt talt som gæst i et hjem, Løgstørs nye alderdomshjem er nærmest luksuøst indrettet, og det er fuldt besat, skønt det kun er taget i brug for få måneder siden. Alene toiletterne og badeværelserne er en seværdighed. Værelserne er dejlige, og på afsatserne mellem etagerne kan beboerne sidde og passiare med gæster i magelige stole ved små borde. Hjemmet ligger lunt i et lille anlæg, og den stride vestenvind holdes ude afvældige gamle træer i "Doktorens Have". I denne have er der ugler, men de er ikke nærgående som de krigeriske ugler i Hammel. Det er "Løgstør-tfl,er". De er venlige og fredselskende. Og foran alderdomshjemmet måler den skønne Løgstør kirke i al sin stilrenhed tiden af med sølvklare timeslag fra sit ur. Vindens susen i de høje træer i "Doktorhaven' - det er mindernes tale, men kirkeuret har nutidsmæle. Minde og nutid - det er livets rytme. Også hjemmets beboere må her finde balancen. Det forgangne er ikke alt, og ftr det overrager rynger det. Dagen i dag har ligesåvel bud til dem, der har det grå hårs krone, som dl de unge. Løgstør har idyl siger man. Javist men det er virksom idyl. Løgstørianeren ved, at overtravlhed bærer ingen god arbejdsfrugt.... Solskinnet lyner i det hus, hvor Skjoldborg engang boede. Nu står digterens mindesten i kanten af "Christiansminde"s skønne aniæg... Hvis vi måtte give Løgstørs sroute og fremsynte borgmester to råd, skulle det være disse: Indret Skjoldborgs hus som digtermuseum, og sæt en rutebil i gang om sommeren mellem Løgstør og Lendrups friske badestrand, der ligger med en liniestorhed over sig, som mangen badestrand må undvære... Løgstør har turistynde - indadtil ved sin stilrene orden og skønhed i kraft af en gennemført byplan og udadtil med Limlordens største bredde på den strømmende vej fra hav til hav, mens skyhimmel og vand afmaler og spiller en skøn symfoni. 48

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev: Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb V Orienteringsløb - Klip et sæt bogstaver ud til hvert hold (kopiér dette ark i samme antal som antal hold). Husk at fordele bogstaverne ud på posterne. Grupperne får udleveret disse bogstaver, når de

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

En sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet.

En sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet. Ludvigsgave - Friisenfeldt Folkehold, daglejere og løsarbejdere foreviget i fotos Beretning ved Vera Wöhliche, datter af Hans og Jelva Wöhliche karl og malkepige Hans og Jelva Wöhliche flyttede i 1947

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11)

15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) 15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930 Forstander Alfred Povlsen, Ryslinge højskole, talte om sange, der betyder

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Bedsteforældrene Rasmus og Anne Marie (side 1) Jeg holdt meget af at gå tur med mor om eftermiddagen, hver uge var vi en tur i Dronningensgade. Vi gik altid

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Rejsebrev fra Færøerne

Rejsebrev fra Færøerne Rejsebrev fra Færøerne Hygge under aftensmaden. Side 1 af 6 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Cathrine Dohn Jensen PS12414 1022065@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. Praktikperiode nr. 2. Praktik

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Juleudstilling i Fåborg

Juleudstilling i Fåborg Juleudstilling i Fåborg I dag skal vi til Fåborg. Mor, Ulrik og jeg. Vi skal til byen for at handle og se på juleudstilling. Det er vi hvert år, så det er noget, jeg har glædet mig til længe. Det er ikke

Læs mere

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Når man vil fortælle, hvad man ville gøre i en hypotetisk situation, gør man stort set som på engelsk: Man bruger datid om en hypotetisk

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere