Diverse. Indholdsfortegnelse. juridisk information fra Ejendomsforeningen Danmark nr. 4 maj 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diverse. Indholdsfortegnelse. juridisk information fra Ejendomsforeningen Danmark nr. 4 maj 2008"

Transkript

1 huset juridisk information fra Ejendomsforeningen Danmark nr. 4 maj Diverse Gratis BBR-meddelelser frem til juni 2008 Erhvervs- og Byggestyrelsen har meddelt, at BBR-registeret skal omlægges til et nyt IT-system, og at BBR-meddelelser fra den 15. april 2008 til juni 2008 gratis kan hentes via den OffentligeInformationsServer (OIS) på uden brug af digital signatur mv. Det vil formentlig også efter juni 2008 være muligt at hente BBR-meddelelsen gratis fra men der er dog en vis usikkerhed om, hvorledes adgangen til BBR-registeret vil være efter juni Udskrifter fra BBR-registeret har hidtil skullet rekvireres hos kommunen, og kommunerne har været berettigede til at opkræve et gebyr for udlevering af BBR-udskrifterne. MD Indholdsfortegnelse Diverse Gratis BBR-meddelelser frem til juni Nyt fra myndighederne Lovforslag - Ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven... 3 Spørgsmål til ministeren Rygeforbud i lejekontrakter? Ophævelsesmulighed? Afskaffelse af 40 % boligstøttetilskud til nye andelshavere. Nu kun lån... 4 Erhvervsmæssig videreudlejning til beboelse samt lejelovsforhand - lingerne... 5 Grundejernes Domssamling GD 2008/23 V - Regulering af depositum i erhvervs lejemål. Kontraktsfortolkning... 6 GD 2008/24 Ø - Tilbudspligt. Andelsboligforening skulle betale ejendomsmæglerens honorar... 7 GD 2008/25 V - Ejer bundet af utinglyst vedtægts ændring. Ikke ekstinktion på grund af ond tro GD 2008/26 V - Forudbetalt leje. U havde bevisbyrde for at betaling var sket Administratorhjørnet Ny type valuarvurderinger = ansvar for administrator? Skattehjørnet Ejendomsvurderingerne for Praksis (SKM BR) En skatteyder kunne sælge den ene del af en ejerlejlighed der var udstykket i to, selv om bopælskravet i parcelhus regelen ikke var opfyldt efter udstykningen (SKM BR) Ejendomsværdiskat udenlandske ejendomme (SKM SR) Lempelse af moms- og skatteregler for anvendelse af gulpladebiler Ejendomsforeningen Danmark Blanketmodul på 24 Ejendomsforeningen Danmark Huset Jura 4/2008 1

2 Faste forkortelser i Huset Jura 17. årgang nr. 4 maj 2008 ISSN Udgivet af Ejendomsforeningen Danmark Redaktør Kristin Jonasson, ansvarshavende I redaktionen Kristin Jonasson Mogens Dürr Timmy Lund Lars Top Rud-Petersen Redaktion Nørre Voldgade 2, 4. sal 1358 København K Telefon: Telefax: Girokonto: Hjemmeside: Huset Jura udkommer otte gange om året Huset Jura og Huset udsendes gratis til alle medlemmer af Ejendomsforeningen Danmark. Ikke-medlemmer kan tegne et samlet årsabonnement på Huset Jura og Huset for 705 kr., inkl. moms. ABL ABLL Aftl. EJL ELL ERL GA GD H HAN KL L LL ML Rpl TL U V Ø Andelsboligloven Lov om leje af almene boliger Aftaleloven Ejerlejlighedsloven Erhvervslejeloven Erhvervslejeregulerings lov en (ophævet 1. januar 2000) Grundejernes administrative afgørelser Grundejernes domssamling Højesteret Huslejeankenævnsafgørelse Konkursloven Lejer Lejeloven Boligreguleringsloven Retsplejeloven Tinglyningsloven Udlejer Vestre Landsret Østre Landsret Abonnement Egon Petersen Ejendomsforeningen Danmark Telefon: Grundejernyt Layout Anita T. Damkier Hansen Ejendomsforeningen Danmark Tryk Datagraf Auning AS Redaktionen er afsluttet den 17. april 2008 Økonomiske nøgletal Prisudvikling (Indeks 2000 = 100) Procentvis ændring Forbrugerprisindeks februar 2007/2008 = 114,1 / 117,6 3,1 % Nettoprisindeks februar 2007/2008 = 115,1 / 119,1 3,5 % Husleje februar 2007/2008 = 118,7 / 121,6 2,4 % Effektiv rente/ydelsesprocent 1) 10-årige realkreditlån 1. april 2008 = 5,1 % / 13,4 % 20-årige realkreditlån 1. april 2008 = 5,3 % / 8,7 % 30-årige realkreditlån 1. april 2008 = 6,2 % / 7,9 % 30-årige A-lån i GI 1. april 2008 = 4,5 % / 6,1 % 30-årige B-lån i GI 2) 1. april 2008 = 2,5 % / 4,7 % Nationalbankens udlånsrente 3) 7. juni 2007 = 4,25 % A- og B-lån i GI kan også optages som 10- eller 20-årige. 1) Inkl. bidrag, ekskl. engangsomkostninger i forbindelse med låneoptagelsen. 2) Grundejernes Investeringsfond yder kun lån af denne type til bevaringsværdige ejendomme. 3) Rentesatser anvendes ved beregning af morarentesatser efter rentelovens 5. Morarentesatser svarer til Nationalbankens udlånsrente pr. 1. januar/juli med tillæg af 7%. Tallene bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik, Nykredit og egne beregninger. 2 Ejendomsforeningen Danmark Huset Jura 4/2008

3 Nyt fra myndighederne Lovforslag Ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven Skatteministeren har den 28. marts 2008 fremsat et lovforslag om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven i Folketinget og samtidig sendt forslaget i høring hos bl.a. Ejendomsforeningen Danmark. Lovforslaget er fremsat som et led i finanslovsaftalen for 2008, hvor der var et ønske om at sikre mere ensartet beskatning af generationsskifte i levende live og ved død. Lovforslaget vil bl.a. medføre - Fjernelse af hovedaktionærkrav og sænkning af krav om 15% af stemmeværdi til 1% af aktiekapital ved overdragelse af aktier i levende live med succession - At overdragelse af såvel aktier som en personligt drevet virksomhed eller en del heraf til en tidligere ejer kan ske med succession - Bedre mulighed for succession i erhvervsmæssig del af ejendom ved overdragelse af en blandet benyttet ejendom - Bedre vilkår for efterlevende ægtefælles mulighed for at succedere i afdøde ægtefælles skattepligtige faste ejendom Ifølge lovforslaget træder ændringerne i kraft den 1. januar Ændringerne har således virkning for overdragelser, der finder sted den 1. januar 2009 eller senere samt for boer vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 2009 eller senere. Ejendomsforeningen Danmark har afgivet et høringssvar, hvori det bemærkes, at det er positivt, at reglerne om beskatning af generationsskifte i levende live og ved død gøres mere ensartede. Høringssvaret kan læses på KRJ Rygeforbud i lejekontrakter? Ophævelsesmulighed? Folketingets Boligudvalg har den 22. februar 2008 forespurgt Velfærdsministeren, hvorvidt en indført passus i en almindelig boliglejekontrakt, om at der ikke må ryges i og omkring lejemålet, er acceptabel underforstået om en sådan passus måtte være i strid med lejelovgivningen (BOU Alm. del, spm. 62). Spørgsmålet er foranlediget af et indlæg på DR Østjyllands Tekst-tv den 17. februar 2008: Idet der henvises til vedhæftede udtalelse [Indlægget på DR Østjyllands Tekst TV, RED.] bedes ministeren redegøre for, om ministeren finder det acceptabelt, at udlejere kan kræve så omfattende et rygeforbud indført i lejekontrakten, at en lejer kan risikere udsmidning af sin lejlighed, hvis der evt. skulle komme besøgende, der ikke er vidende om, at der f.eks. er rygeforbud på matriklen? Hvis ministeren ikke finder det acceptabelt, hvad vil ministeren så gøre ved problemet? Velfærdsministeren svarede den 12. marts 2008, og angav overordnet set i svaret, at et forbud ikke var i strid med lejelovgivningen, såfremt vilkåret om forbud mod rygning i og omkring lejemålet var aftalt i lejekontrakten: Lejelovgivningen indeholder ingen regler om rygning i lejede lokaler. På den baggrund er der efter Velfærdsministeriets opfattelse i princippet ikke noget til hinder for, at udlejere i nye lejeaftaler indsætter vilkår om, at der ikke må ryges i eller på ejendommen. Eksisterende lejere vil derimod ikke kunne blive mødt med krav om indsættelse af sådant et vilkår i lejeaftalen. Er der i en lejeaftale fastsat særlige vilkår, vil lejerens tilsidesættelse heraf som udgangspunkt kunne medføre, at lejeaftalen kan opsiges eller ophæves. Efter lejelovgivningen skal der imidlertid ganske meget til, for at en udlejer kan gennemføre en ophævelse af et lejemål. For eksempel er det en forudsætning for udlejerens ophævelse af et lejemål, at det forhold, der lægges lejeren til last, ikke er af uvæsentlig betydning. Spørgsmål om rækkevidden af disse regler kan indbringes for domstolene. Jeg finder det på den baggrund tvivlsomt, om domstolene vil anse en besøgendes enkeltstående overtrædelse af rygeforbuddet i en udlejningsejendom for at være et forhold af væsentlig betydning, og overtrædelsen vil derfor næppe i sig selv kunne danne grundlag for en ophævelse af det lejemål, der besøges. Ministeriet er ikke bekendt med, at der er retspraksis på området. Jeg vil følge udviklingen på området med henblik på at vurdere, om og i givet fald hvilke initiativer der bør tages. Karen Jespersen/ Kirsten á Rogvi TIL Ejendomsforeningen Danmark Huset Jura 4/2008 3

4 Afskaffelse af 40 % boligstøttetilskud til nye andelshavere. Nu kun lån Folketingets Boligudvalg har den 4. marts 2008 forespurgt Velfærdsministeren om hendes kommentarer til en henvendelse fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) i anledning af fremsat lovforslag (L 111). Af lovforslaget fremgår, at boligstøtte til pensionister, som for fremtiden bliver andelshavere, kun kan opnås i form af lån på hele boligstøttebeløbet, som de før har modtaget, da de var lejere, i modsætning til de nuværende regler, hvorefter der ydes 40 % tilskud og 60 % lån til boligstøtte til pensionister, der ønskede at blive andelshavere: Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra ABF vedrørende reglerne for tildeling af boligydelse til pensionister i andelsboliger, jf. BOU alm. del - bilag 45. Ministeren bedes herunder redegøre for hvilke beløb, der i dag tildeles i boligydelse til pensionister i andelsboliger og for den aftrapning, der finder sted i dag, hvis pensionisten er formuende. Velfærdsministeren svarede den 1. april 2008 følgende [det er kun besvarelsen af første del af spørgsmålet, som er medtaget, RED.]: Henvendelsen til Boligudvalget fra ABF vedrører forslaget om at udbetale boligstøtte til nye støttemodtagere i andelsboliger som lån, hvor de med gældende regler kan få udbetalt støtten som 40 pct. tilskud og 60 pct. lån. Det bemærkes, at det omtalte forslag er blevet fremsat den 12. marts 2008 for Folketinget (L 111) som et led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2008 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at formålet med forslaget er at opnå en øget harmonisering af reglerne for boligstøtte til henholdsvis andelsboliger og ejerboliger. Forslaget medfører endvidere en øget målretning af boligstøtten, da der ikke er samme behov for at yde tilskud til boligforbruget i andelsboliger, som der har været tidligere. Dette skal ses på baggrund af, 1) at priserne på andelsboliger i dag i mange tilfælde har nærmet sig priserne på ejerboliger, og 2) at muligheden for at tinglyse pant i en andelsbolig har skabt bedre finansieringsmuligheder, som muliggør finansiering i forbindelse med køb såvel som nedsparingslån. baggrund, at forslaget ikke bør gennemføres, da det vil hæmme mobiliteten på boligmarkedet. ABF mener således, at forslaget vil betyde, at mange ældre vil afholde sig fra at flytte i en andelsbolig, og i stedet vælge at blive boende i gamle lejeboliger, fordi de her kan modtage boligstøtte i form af 100 pct. tilskud. Det kan oplyses, at priserne på andelsboligmarkedet er reguleret i ABL, som også fastsætter en maksimalpris for, hvor meget en andelsbolig må koste. Det står A/B frit at vælge mellem tre forskellige beregningsmetoder, nemlig ejendommens anskaffelsespris, en valuarvurdering og den offentlige ejendomsvurdering. De mest udbredte vurderingsmetoder er valuarvurderingen og den offentlige ejendomsvurdering. Ved begge metoder tages der udgangspunkt i ejendommens værdi som en privat udlejningsejendom. Værdien af udlejningsejendomme har igennem en årrække været stigende, især i storbyerne, hvor størstedelen af andelsboligerne findes. A/B har samtidig selv indflydelse på, i hvilken udstrækning de højere ejendomsværdier skal komme til udtryk i priserne for boligerne i foreningen. ABL s prisfastsættelsesbestemmelser sætter således kun en øvre grænse for den pris, en andelsbolig kan fastsættes til, og A/B har derfor mulighed for at fastsætte lavere priser end de, som højst kan beregnes efter loven. Den enkelte A/B har således mulighed for selv at tage stilling til, i hvor høj grad en højere ejendomsværdi skal medføre højere priser på andelsboligerne. Efter min opfattelse rammes nye støttemodtagere ikke hårdt, sådan som ABF skriver. Det forhold, at forslaget alene gælder for fremtidige støttemodtagere skal alene sikre, at personer, der har indrettet sig på de eksisterende regler, ikke pludselig oplever en ændret boligstøtte. I forlængelse heraf skal jeg understrege, at der ikke ændres ved det beløb, man kan modtage i boligstøtte til en andelsbolig. For nye støttemodtagere, som ønsker at modtage det fulde lånebeløb, vil forslaget således ikke medføre forringelse af den aktuelle likviditet, idet der vil være mulighed for at oppebære en samlet udbetalt boligstøtte, der svarer til boligstøtten efter gældende regler; blot vil det fremover være som lån. [Afsnit om boligstøtteregler og talmæssigt omfang ikke gengivet. I stedet henvises der til Velfærdsministerens fulde svar på www. ft.dk, RED.] ABF skriver, at det ikke er alle andelsboliger, som har oplevet væsentlige værdistigninger, og at fremtidige støttemodtagere i andelsboliger som er dem der berøres af forslaget ikke kan antages at have oplevet værdistigninger. ABF mener på den Karen Jespersen/ Kirsten á Rogvi TIL 4 Ejendomsforeningen Danmark Huset Jura 4/2008

5 Erhvervsmæssig videreudlejning til beboelse samt lejelovsforhandlingerne Folketingets Boligudvalg har den 4. marts 2008 forespurgt Velfærdsministeren om, hvad der er sket i relation til tidligere rejste problematikker angående erhvervsmæssig videreudlejning til beboelse (BOU Alm. del, spm. 67): Idet der henvises til socialministerens bemærkninger under 1. behandlingen af L 231 den 11. maj 2006, hvor ministeren blandt andet sagde følgende: Men lige fra jeg fik kendskab til problemerne, har jeg givet udtryk for, at jeg vil se nærmere på, hvad der gør sig gældende, og se nærmere på, om der er behov for justeringer, og derfor har vi i ministeriet sat en granskning i gang for at få afdækket problemets omfang, og hvad der eventuelt kan tages af initiativer. Som jeg har gjort rede for i dag, er jeg optaget af beskyttelsen af lejerne. Jeg synes, det er vigtigt at få undersøgt sagen til bunds og få den viden, der skal til, for at vi kan finde de rigtige løsninger, og jeg tror, at endnu en gang vil hr. Per Clausen se, at det er denne regering, der er de rigtige til at komme med ordentlige løsninger på de problemer, der er. Vi er i fuld gang. - hvornår undersøgelserne er afsluttet og - hvad resultatet er blevet. Velfærdsministeren svarede den 1. april 2008 følgende: L 231 (ændring af boligreguleringsloven) blev fremsat af S og SF i april 2006 med henblik på at lukke et påstået hul i loven. Forslaget skulle standse udlejning af boliger via et indskudt firma, så det ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke ville være lovligt at udleje boliger til andre end fysiske personer. Forslaget blev afvist af regeringen, fordi regeringen lægger vægt på at sikre en beskyttelse af lejerne i de tilfælde, hvor deres rettigheder er blevet tilsidesat, frem for en beskyttelse af kommunerne, som forslaget lagde op til. Mine embedsmænd har i den forløbne periode foretaget en afdækning af problemets omfang og søgt at afgrænse det over for de tilfælde, hvor der ikke er behov for at hindre en adgang til at foretage fremleje. til at foretage fremleje været drøftet med Justitsministeriet. Ministeriet har siden 2005 deltaget i drøftelser med lejer- og udlejerorganisationerne om et samlet forenklings- og moderniseringsforslag vedrørende lejelovgivningen. På et møde med mig den 18. december 2007 har formændene for lejerog udlejerorganisationerne bekræftet at have den fornødne vilje til at nå et fælles udspil til en ny forenklet og moderniseret lejelovgivning og lovet at fremlægge et samlet udspil. Hvis parterne bliver enige om et samlet udspil til en sådan forenkling og modernisering, er det hensigten, at et forslag om begrænsning af adgangen til at udleje boliger via et firma skal indgå i det samlede forslag. Jeg har givet organisationerne fristforlængelse til udgangen af august i år til at forhandle sig frem til et samlet udspil til ny lejelovgivning. Karen Jespersen/ Kirsten á Rogvi TIL bedes ministeren redegøre for: - hvilke initiativer/undersøgelser der er sat i gang i den anledning I den forbindelse har flere forskellige indgrebsmuligheder over for juridiske personers adgang til at leje boliger med ret Ejendomsforeningen Danmark Huset Jura 4/2008 5

6 Grundejernes Domssamling GD 2008/23 V ELL Regulering af depositum i erhvervslejemål. Kontraktsfortolkning I en lejekontrakt var medtaget en bestemmelse om, at depositum kunne reguleres ved udløbet af lejerens uopsigelighedsperiode. Der blev senere lavet en række allonger til lejekontrakten, herunder om forlængelse af uopsigelighedsperioden, uden at depositum blev reguleret, og uden at der blev taget forbehold herom. I 2002 krævede U, at depositummet blev reguleret. U fik ikke medhold heri, idet kontrakten måtte fortolkes således, at kravet om regulering af depositum skulle have været rejst i umiddelbar tilknytning til uopsigelighedsperiodens udløb I 1987 indgik U og L en lejeaftale om et erhvervslejemål omfattende to matrikelnumre med bygninger. Af lejekontraktens 3 fremgik bl.a. følgende: Lejemål begynder den 1. oktober 1987 og vedvarer indtil det skriftlig opsiges fra udlejers side med 12 måneders varsel. Lejemålet kan dog fra udlejers side tidligst opsiges pr. 1. oktober Fra lejers side kan lejemålet opsiges med 6 måneders varsel til fraflytning den 1. i en måned. Lejemålet er dog fra lejers side uopsigelig til den 1. oktober 1992, hvo refter lejemålet kan opsiges med det nævnte varsel. Af lejekontraktens 7 fremgik bl.a. følgende: Lejeren indbetalte til sikkerhed for lejers forpligtelser i henhold til nærværende leje kontrakt som almindeligt depositum et beløb svarende til tre måneders leje, kr med tillæg af moms. Ved udløbet af lejerens uopsigelighedsperiode kan ud lejer kræve depositum forhøjet til 6 måneders leje svarende til kr med til læg af moms. Der blev efterfølgende lavet fire allonger til lejekontrakten. Af den første allonge fra 1988 fremgik nogle præciseringer omkring lejens fordeling på de to matrikelnumre. Det fremgik i øvrigt af allongen, at samtlige vilkår i kontrakten blev ratihaberet. Af den anden allonge fra 1992 fremgik, at der skete en reduktion af lejemålets størrelse og en tilsvarende reduktion af lejens størrelse. Det fremgik også af denne allonge, at samtlige vilkår i kontrakten blev ratihaberet. Den tredje allonge fra 1994 vedrørte en nedsættelse af lejen. Det blev endvidere aftalt i allongen, at lejekontrakten skulle tages op til genforhandling den 1. juli 1996, og at lejekontrakten tidligst med 6 måneders varsel af begge parter kunne opsiges til fraflytning til l. juli Det fremgik endelig, at det daværende indbetalte depositum ikke ville blive reguleret i nedadgående retning, og at lejekontraktens øvrige bestemmelser og vilkår forblev uændret. Ved den fjerde allonge fra 1997 blev det aftalt, at en villa ved fabrikken igen skulle være omfattet af lejekontrakten på samme vilkår som var gælden de i den oprindelige lejekontrakt for fabrikken. Den årlige leje blev derfor forhøjet med kr , der blev opkrævet særskilt, idet villaen ikke var omfattet af moms. I 1998 blev ejendommene overdraget til U2, og der blev derefter i 1999 lavet endnu en allonge til lejekontrakten. Af denne allonge fremgik bl.a. følgende: 1 Lejekontrakten kan af såvel lejer som udlejer opsiges med 24 måneders forudgående varsel til den 1. i en måned. Lejemålet er dog uopsigeligt for såvel lejer som udlejer siden i en periode af 10 år regnet fra den 1. november 1998, hvilket vil sige til den 1. november Såfremt lejemålet ikke opsiges af enten lejer eller udlejer senest 31. oktober 2006 til fraflytning den 1. november 2008 forlænges den gensidige uopsigelighedsperiode med yderligere 5 år, således at lejemålet herefter tidligst kan opsiges af enten lejer eller udlejer med 24 måneders forudgående varsel til fraflytning den 1. november Pr. 1. november 1998 forhøjes den årlige leje for lejemålet.til kr Lejer indrømmes dog en rabat heri som følger: I perioden 1. november 1998 til 31. oktober 1999 på kr ,40, og i perioden 1. november 1999 til 31. oktober 2000 på kr ,20. 4 Ifølge særlig aftale vedrørende tidligere udgifter afholdt af udlejer betaler lejer i en periode på 5 år at regne fra 1. august 1997 en månedlig ydelse på kr ,67. Indholdet af nærværende allonge gælder forud for modstående bestemmelser i leje kontrakten med tillæg og allonge. I øvrigt ratihaberes indholdet af lejekontrakten med alle tillæg og allonger. Det fremgår i øvrigt af allongen, at et holdingselskab som selvskyldnerkautionist indestod for L s betaling af leje og opfyldelse af alle øvrige forpligtelser i henhold til lejekontrakten med tillæg og 6 Ejendomsforeningen Danmark Huset Jura 4/2008

7 allonger, og den til enhver tid gældende lejelovgivning. I 2002 rettede U2 henvendelse til L og krævede med henvisning til lejekontraktens 7, at depositummet blev reguleret op fra ca kr. til ca. 1,6 mio. kr., hvilket svarede til 6 måneders leje. L afviste, at depositummet kunne reguleres og henviste til, at det ville have været naturligt at formulere kontraktsbestemmelsen således, at ordet ved var blevet erstattet med ordet efter, hvis det ved aftaleindgåelsen havde været parternes hensigt, at U2 skulle have mulighed for at kunne gøre klausulen gældende på et hvilket som helst tidspunkt efter den 1. oktober Sagen blev herefter indbragt for boligretten, som bl.a. udtalte:.af kontraktens 7.1 fremgår, at U kan kræve betaling af yderligere depositum ved udløbet af L s uopsigelighedsperiode. Denne aftalebestemmelse findes efter sin ordlyd at måtte fortolkes således, at der ved afta len alene er tillagt U en ret til, i umiddelbar tilknytning til den oprin delige uopsigelighedsperiodes udløb at kræve depositum forhøjet. Da kravet om forhøjelse ikke er fremsat i umiddelbar tilknytning til uopsigelighedspe riodens udløb den 1. oktober 1992, må retten til forhøjelse af depositum i medfør af 7. 1 anses for bortfaldet. Allerede af den grund findes L at burde frifindes for den af U2 nedlagte påstand. Dommen blev anket til landsretten, som udtalte: Efter formuleringen af punkt 7.1 i den oprindelige lejeafta le af 19. oktober 1987 kunne U ved udløbet af uopsigelighedsperioden - der på det tidspunkt var den 1. oktober kræve yderligere depositum svarende til 3 måneders husleje. Det var således ikke aftalt, at depositum blev for højet med virkning fra udløbet af uopsigelighedsperioden. Ved ingen af de følgende allonger er forhøjelsen af deposi tum nævnt, heller ikke ved de allonger af februar 1994 og januar 1999, hvor uopsigelighedsperioden begge gange blev ændret. Det bemærkes, at det ved allongen fra februar 1994 udtrykkeligt er aftalt, at depositum ikke nedsættes som føl ge af lejenedsættelsen, hvorimod indbetaling af 3 måneders yderligere depositum ikke nævnes. I skødet, hvorved U2 i 1998 overtog ejendommen, nævnes alene modregning med det allerede indbetalte depositum, der angives som kr. Endelig er spørgsmålet om forhøjet depositum ik ke berørt ved allongen af januar 1999, der blev indgået mel lem denne sags parter, efter at U2 havde overtaget ejendommen. Parternes efterfølgende aftaler viser således, at parterne har forstået punkt 7.1 i den oprindelige aftale i overensstemmelse med den sædvanlige sproglige fortolkning som fast lagt af byretten. Landsretten stadfæster derfor dommen. Dom afsagt den 3. marts 2005 af Retten i Randers (BS /2004). Dom afsagt den 14. februar 2008 af Vestre Landsret (3. afd. VL B ). MD GD 2008/24 Ø LL 103 Tilbudspligt. Andelsboligforening skulle betale ejendomsmæglerens honorar I en slutseddel om overdragelse af en udlejningsejendom var medtaget et vilkår om, at køber skulle betale ejendomsmæglerens honorar. Ejendommen blev tilbudt til lejerne på andelsbasis, som accepterede tilbuddet. Efterfølgende nægtede andelsboligforeningen imidlertid at betale honoraret til ejendomsmægleren. Andelsboligforeningen var forpligtet til at betale honoraret til ejendomsmægleren, da vilkåret herom ikke var i strid med LL 103 I 2005 blev der indgået en aftale om overdragelse af en udlejningsejendom fra U til K for en købesum på 55 mio. kr. Af slutsedlen om ejendommen fremgik bl.a. følgende: 18.1 Tinglysningsafgift vedrørende skødets tinglysning betales af køber. Hver part betaler egen advokat. Købers advokat berigtiger handlen Køber betaler salær til [ejendomsmægleren] på 1% ekskl. moms af købesummen. Køber betaler for teknisk gennem gang af ejendommen, landsinspektøropmåling og udarbejdelse af energimærkning Samtlige omkostninger i forbindelse med købers finansiering af ejendommen er sælger uvedkommende. Da ejendommen var omfattet af reglerne om tilbudspligt i LL, fik lejerne i ejendommen tilbud om overtagelse af ejendommen på andelsbasis. Proceduren omkring tilbudspligten blev forestået af ejendomsmægleren, E, og lejerne fik tilbudt ejendommen på de vilkår, som fremgik af slutsedlen, herunder om betaling af honorar til E. Efter modtagelsen af tilbuddet oprettede lejerne en andelsboligforening, AB, Ejendomsforeningen Danmark Huset Jura 4/2008 7

8 Grundejernes Domssamling som i maj 2005 accepterede tilbuddet fra U. Inden accepten af tilbuddet havde AB rettet henvendelse til U og forespurgt om, hvorvidt vilkåret om betaling af salær til E også ville være gældende, hvis AB overtog ejendommen. Som svar herpå meddelte U, at overdragelsen til AB ville ske på samme vilkår som ved overdragelsen til K, og at AB derfor ville være forpligtet til at betale honoraret til E. Efter erhvervelsen af ejendommen nægtede AB imidlertid at betale honoraret til E, hvorefter E anlagde sag imod AB med påstand om, at AB skulle anerkende, at AB var forpligtet til at opfylde slutsedlens vilkår herom. Under sagen gjorde AB bl.a. gældende - at E skulle rette sit krav imod K, da det var K, der havde rekvireret det arbejde, som E havde udført - at aftalen om, at AB skulle betale for gennemførelsen af den lovpligtige tilbudsrunde i henhold til LL, var i strid med LL 103 samt - at det af E udførte arbejde var mangelfuldt. Boligretten udtalte: AB accepterede den 23. maj 2005 uden forbehold at købe den omhandlede ejendom på vilkår, der fremgik af slutsedlen af 24. januar 2005 mellem U og K eller ordre. AB indtrådte herved blandt andet i K s forpligtelse i henhold til slutsedlens 18.2 til at betale et salær på 1 % af købesum men til E. Efter det, der er fremkommet under domsforhandlingen, er der ikke grundlag for hverken helt eller delvis at fritage AB for denne be talingsforpligtelse. Der er således ikke grundlag for at antage, at E s arbejde var mangelfuldt. Det bemærkes herved, at det af due diligence rapporten udtrykkeligt fremgik, at ejendommens samlede lejeindtægter var beregnet på grundlag af de arealoplysninger, der fandtes i lejekontrakterne, og at det anbefaledes, at arealerne opmåltes af en landinspektør. Endvidere var AB forud for accepten bekendt med, at oplysningerne om lejeindtægterne meget muligt var forkerte, efter at det var kommet frem, at en del af to lejligheder var beliggende i naboejendommen. Da heller ikke det, AB i øvrigt har anført, kan føre til bortfald eller nedsættelse af betalingspligten, tages E s påstand til følge. Landsretten udtalte: Landsretten tiltræder tillige, at der som anført af byretten ikke er grundlag for at nedsætte beløbet eller at lade det bortfalde. Landsretten stadfæster derfor dommen. Dom afsagt den 23. april 2007 af Østre Landsret (17. afd. B ). MD GD 2008/25 V EJL 7 TL 1, stk. 2 Ejer bundet af utinglyst vedtægtsændring. Ikke ekstinktion på grund af ond tro I en ejerforening var der vedtaget en ændret fordeling af forbrugsudgifter m.v., men beslutningen herom var ikke blevet tinglyst. En senere ejer var bekendt med beslutningen forud for købet af sin ejerlejlighed. Ejeren var således i ond tro og kunne ikke ekstingvere beslutningen om udgiftsfordelingen. Ejerforeningen havde i øvrigt uberettiget nægtet at lade regnskabet revidere af en statsautoriseret revisor, men dette medførte ikke, at ejeren ikke var forpligtet til at betale sin andel af udgifterne E3 købte en ejerlejlighed i en ejerforening, EF, den 1. juli Der fremgik bl.a. følgende af vedtægten for ejerforeningen Ejerforeningens regnskab revide res af en revisor, der vælges af generalforsamlingen. Hvis det begæres af mindst 1/4 af foreningens medlemmer efter antal eller fordelingstal skal revisor væ re statsautoriseret. I maj 2005 blev der afholdt et møde i ejerforeningen med deltagelse af bl.a. den tidligere ejer af E3 s ejerlejlighed, hvor der blev udarbejdet et bilag til vedtægt, hvori der blev truffet bestemmelse om fordelingstal i for bindelse med fællesudgifter renovation, vand og el. Bilaget til vedtægten var under skrevet af ejerforeningens daværende medlemmer, herunder den tidligere ejer af E3 s ejerlejlighed. I 2006 opstod der uenighed imellem ejerne om fordeling af udgifterne til varme m.v. I ejerforeningens forbrugsregnskab var E3 s efterbetaling opgjort til 6.325,31 kr., men da ejerforeningen afholdt et møde om fordelingen af varmeudgifterne, nægtede E3 at betale mere end 17 % af udgifterne i varmeregnskabet. Denne andel af udgifterne svarede til det, som E3 havde kunnet konstatere bl.a. ved eftersyn af tingbogen forud sit køb af en ejerlejlighed i ejerforeningen. E3 krævede endvidere, at en statsautoriseret revisor skulle gennemgå regnskabet i henhold til ejerforeningsvedtægtens 11. Da E3 fortsat nægtede at betale, anlagde EF sag imod E3 og nedlagde påstand om, at E3 skulle betale ca kr. til EF. 8 Ejendomsforeningen Danmark Huset Jura 4/2008

9 Under sagen oplyste E3, at han i forbindelse med købet af ejerlejligheden havde fået oplyst af ejendomsmægleren, at hans ejerlejlighed havde et fordelingstal svarende til 17 %, og at forbruget af varme m.v. ville blive justeret efter hvor mange, der boede i ejerlejligheden. Han oplyste endvidere, at han havde læst ejerforeningsvedtægten, at han var bekendt med bilaget fra 2005 til ejerforeningsvedtægten, at han troede, at bilaget alene vedrørte fordelingen for 2005, og at han regnede med, at han kunne få truffet en anden beslutning, når han rykkede ind som ny ejer. EF gjorde bl.a. gældende, at bilaget til ejerforeningsvedtægten var gyldigt vedtaget, og at fordelingen af udgifter derfor skulle foretages i overensstemmelse hermed. E3 gjorde bl.a. gældende, at fordelingen skulle ske i overensstemmelse med den tinglyste ejerforeningsvedtægt, da der ikke forelå anden vedtaget og tinglyst ejerforeningsvedtægt, at bilaget til ejerforeningsvedtægten var ugyldig inter partes, fordi det ikke var tinglyst, samt at E3 var i god tro og derfor havde ekstingveret den uformelle beslutning om fordeling af udgifterne. Boligretten udtalte: Retten lægger til grund som bevist, at der den 16, maj 2005 blev truffet afta le om en anden fordeling af fællesudgifter, omfattende renovation, vand, el og øvrige fællesudgifter end hvad der følger af normalvedtægten, hvorefter disse udgifter som udgangspunkt skal fordeles efter fordelingstal. Beslutnin gen blev truffet og underskrevet af samtlige ejere, herunder den tidligere ejer af E3 s lejlighed. Retten lægger efter E3 s forklaring til grund, at han var bekendt med dette bilag forud for, at han købte lejligheden. Retten finder herefter ikke, at E3 s var i den fornødne gode tro til at kunne på beråbe sig, at alene den tinglyste normalvedtægt skulle være gældende for regulering af fællesudgifter. Retten finder herefter, at vedtagelsen af 16. maj 2005 har bindende virkning - også for E3. Retten lægger i øvrigt til grund som ubestridt, at den talmæssige opgørelse af de følgevirkninger, der udspringer af vedtagelsen af 16. maj 2005 om fordeling af udgifter, kan læg ges til grund ved sagens pådømmelse. Det bemærkes herved, at retten læg ger til grund, at langt hovedparten at stævningspåstanden udgøres af manglende betaling af fællesudgifter i det hele taget, hvorimod kun en mindre del af stævningspåstanden udgør en difference i opgørelsesmetode, baseret på henholdsvis fordelingstal eller vedtagelsen af 16. maj Retten finder, at EF s flertal har været uberettiget til at nægte at imødekomme E3 s ønske om, at EF s regnskab skal revide res af en statsautoriseret revisor, idet retten lægger til grund, at EF bestod af 3 medlemmer, hvorfor det følger af vedtægtens 11, at E3 var berettiget til at fremsætte dette krav, idet han udgjorde mere end mindst 1/4 af EF s medlemmer efter antal. Retten finder imidlertid ikke, at dette spørgsmål under denne sag, bør tillægges en egentlig ugyldig hedsvirkning, idet retten lægger til grund; at det fornødne regnskabsmateriale var til stede med underbilag, og at regnskabet var overskueligt og opstillet i overensstemmelse med den tradition, der tidligere havde været gældende for lejligheden. Når henses hertil og henset til, at langt størstedelen af stævningspåstanden udgøres af manglende betaling af bidrag til EF, der under alle omstændigheder skulle finde sted, uanset om den ene eller den anden bereg ningsmetode lægges til grund, finder retten, at EF s nægtelse af at la de regnskabet revidere kun i begrænset omfang, bør få indflydelse på omkostningsfastsættelsen i sagen.. Landsretten udtalte: Ændringerne i ejernes fordelingstal i forbindelse med fæl lesudgifter blev under mødet den 16. maj 2005 enstemmigt vedtaget af de daværende ejere. Der er ikke grundlag for at antage, at beslutningen blev truffet under pres på en sådan måde, at beslutningen er ugyldig. Under hensyn til, at E3 havde kendskab til den enstemmige ændring, inden han købte sin lejlighed, og dermed var i ond tro, er han uanset den manglende tinglysning efter ejerlejlighedslovens 7 forpligtet af beslutningen af 16. maj Det tiltrædes, at EF s regnskab efter E3 s ønske skal revideres af en revisor, jf. normalved tægtens 11. Af de grunde, som byretten har anført, tiltræ des det endvidere, at EF s manglende anvendelse af revisor ikke berettiger E3 til at undlade betaling af sin andel af fælles- og forbrugsudgifterne i overensstemmelse med beslutningen af 16. maj Det for hold, at lejligheden efter E3 s oplysninger har været ubeboet fra l. december 2005 til 1. december 2006 kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor dommen. Dom afsagt den 22. maj 2007 af Retten i Ålborg (BS /2006). Dom afsagt den 11. februar 2008 af Vestre Landsret (VL B ). MD Ejendomsforeningen Danmark Huset Jura 4/2008 9

10 Grundejernes Domssamling GD 2008/26 V ELL Forudbetalt leje. U havde bevisbyrde for at betaling var sket Da et lejemål ophørte efter ca. 35 år opstod der tvist om, hvorvidt der i sin tid var blevet betalt forudbetalt leje i overensstemmelse med lejekontrakten. Ingen af parterne kunne føre bevis for henholdsvis, at betaling var sket eller at betaling ikke var sket. U havde bevisbyrden for, at betaling ikke var sket, og da U ikke havde løftet denne bevisbyrde, blev L frifundet for U s krav I november 1971 indgik L, der var en offentlig myndighed, en lejekontrakt med U1, som var et pengeinstitut, om et erhvervslejemål. Det fremgik af lejekontrakten, at L skulle indbetale en forudbetalt leje på kr. svarende til 3 måneders leje. Efterfølgende blev ejendommen overdraget til en ny udlejer, U2, og der blev endvidere foretaget en større omstrukturering hos L. I forbindelse med lejemålets ophør i 2006 opstod der uenighed imellem L og U2 om, hvorvidt L faktisk havde indbetalt den forudbetalte leje på kr. Da der ikke kunne opnås enighed imellem parterne, anlagde U2 sag imod L og nedlagde påstand om, at L skulle betale kr. til U2. L nedlagde påstand om frifindelse. U gjorde bl.a. gældende - at L havde bevisbyrden for, at der var betalt kr. i forudbetalt leje - at den tidligere ejer, U1, i sine optegnelser ikke kunne konstatere, at der var betalt forudbetalt leje samt - at bevisbyrden for at der var betalt kr. ikke var løftet af L L gjorde gældende - at bevisbyrden for at der ikke var betalt kr. påhvilede U - at det ikke kunne lægges L til last, at L efter 35 år ikke var i besiddelse af en kvittering for betaling af den forudbetalte leje samt - at U2 ikke havde løftet bevisbyrden for at der ikke var betalt kr. Boligretten udtalte: Det fremgår af lejekontraktens 2, at lejen betales kvartalsvis forud med kr., og såfremt indflytning finder sted i løbet af et kvartal betales en forholdsmæssig leje indtil kvartalets udløb. Umiddelbart herefter står den omstridte bestemmelse om, at ved lejemålets overtagelse forudbetales leje for 3 måneder. Det lægges til grund, at lejekontrakten er udfærdiget af den daværende ejer af ejendommen, og det lægges efter det foreliggende til grund, at lejekontrakten i overensstemmelse med sit indhold blev påbegyndt den 1. februar 1972, i hvilken situation bestemmelsen i 2 om forholdsmæssig betalingen må an tages at have fundet anvendelse. Det har i denne situation formodningen imod sig, at forudbetalingen som anført af U2 alene skulle være beta ling af almindelig leje for 3 måneder. Uanset at L nu ca. 35 år senere ikke mere kan dokumentere at have betalt den forudbetalte leje, findes U2 ikke efter det foreliggende at ha ve løftet sin bevisbyrde for, at der i modstrid med lejekontraktens bestem melser ikke skulle være indbetalt forudbetalt leje for 3 måneder. Boligretten frifandt dermed L. U2 ankede sagen til landsretten, og under landsretssagen fremlagde U2 nogle oplysningsdata fra U1, hvori var anført følgende: Forudbetalt leje 0,00 kr.. Mdr. forudbetalt 3,0 reguleres Mdr. depositum reguleres Mdr. garanti reguleres Landsretten stadfæstede dommen med følgende begrundelse: Efter lejekontraktens 2, stk. l, betales lejen forud og kvartalsvis - altså for 3 måneder. Det tiltrædes derfor, at lejekontraktens 2, stk. 2, om forudbetaling af leje for ligeledes 3 måneder må forstås som betaling af et yderligere beløb på kr. til sikkerhed for lejerestancer. Ved lejemålets ophør var der gået omkring 34 år. Der fore ligger ikke regnskabsmæssige oplysninger om forudbetaling af leje hos nogen af parterne. På denne baggrund og efter det i øvrigt oplyste tiltrædes det, at lejekontraktens bestemmelse herom må lægges til grund. Som følge heraf finder landsret ten, at det er godtgjort, at der er forudbetalt leje med kr. Dom afsagt den 24. april 2007 af Retten i Randers (BS /2006). Dom afsagt den 31. januar 2008 af Vestre Landsret (B ). MD 10 Ejendomsforeningen Danmark Huset Jura 4/2008

11 Ny type valuarvurderinger = ansvar for administrator? forfatter advokat timmy lund witte, ejendomsforeningen danmark Som et vigtigt element i prissætning af andelsboligejendomme indgår valuarvurderinger, som én af tre muligheder for at få prissat en andelsboligejendom med henblik på fastlæggelse af den lovlige andelskrone, som de enkelte andelshavere kan sælge deres andelslejligheder til. Typerne og kvaliteten af de enkelte valuarvurderinger svinger meget, hvilket i visse tilfælde kan bevirke, at administrator ved manglende priskontrol kan ifalde ansvar for en eventuel overpris ved salg af enkelte andelslejligheder, som følge af en for højt sat eller mangelfuld valuarvurdering. Hvad skal administrator være opmærksom på, når valuaren fremkommer med sin vurdering, og hvad skal en valuarvurdering som minimum indeholde for, at risikoen for fejl i denne er begrænset? Endelig er problemstillingen om risiko for administratoransvar ved anvendelse af valuarvurderinger blevet særlig relevant, da Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) er på vej til at vedtage nye normer og retningslinjer for udarbejdelse af valuarvurderinger, som kan øge risikoen for administratoransvar. 1. Generelt om valuarvurderinger Valuarvurderingen er én af tre metoder i Andelsboligforeningslovens 5 (ABL) til at fastsætte en andelsboligforenings (A/B) formue på. A/B s største aktiv er ejendommen, som andelshaverne (AH) gennem A/B i fællesskab ejer, og en stigning i værdien af ejendommen medfører en højere værdi af de enkelte andele, og dermed en højere salgspris og/eller større lånegrundlag for AH ifm. pantsætning. ABL 5 s tre metoder til værdiansættelse af en A/B s ejendom lyder i uddrag: 5. Ved overdragelse af en andel i en A/B, hvor der til andelen er knyttet retten til en bolig, må prisen ikke overstige, hvad værdien af andelen i foreningens formue, forbedringer i lejligheden og dens vedligeholdelsesstand med rimelighed kan betinge. Stk. 2. Ved opgørelsen af foreningens formue ansættes ejendommen til en af følgende værdier, der ikke må overskrides ved opgørelsen af værdien af andelen i foreningens formue: a) Anskaffelsesprisen b) Den kontante handelsværdi som udlejningsejendom. Vurderingen skal foretages af en statsautoriseret ejendomsmægler, der er valuar. Vurderingen må ikke være mere end 18 måneder gammel. c) Den senest ansatte ejendomsværdi med eventuelle reguleringer efter 3 A i lov om vurdering af landets faste ejendomme. Disse tre metoder er de eneste man som A/B kan anvende til at værdiansætte foreningens ejendom efter. (Bestemmelsens nuværende formulering, bl.a. med krav om, at det er en statsautoriseret ejendomsmægler, der er valuar, som vurderer A/B s ejendom, blev indført ved lov nr. 379 fra Udvalgte elementer fra bestemmelsen omtales nærmere nedenfor under afsnit 4). Bestyrelsen for A/B har en lovbestemt pligt til at angive andelens værdi iht. ABL 6, stk. 5. Dette sker i form af en andelskroneberegning i årsrapporten. Bestemmelsen lyder som følger: Bestyrelsen skal som note til årsregnskabet oplyse andelens værdi på statusdagen, beregnet i overensstemmelse med 5, samt eventuelle vedtægtsbestemmelser om prisfastsættelsen. I perioden efteråret 2006 / foråret 2007 var der meget fokus på valuarvurderinger, og hvorledes de skulle udformes, herunder efter hvilke retningslinjer. Nogle valuarer fremkom i forhold til andre valuarer med nogle meget høje værdiansættelser af A/B ejendomme, hvor m2-priserne i helt grelle tilfælde lå på højde med lokalområdets dyrere ejerlejligheder. I anledning heraf fremsendte Ejendomsforeningen Danmark den 22. februar 2007 et brev til landets administratorer om, at selvom valuarens værdiansættelse kunne forekomme høj, så var den trods alt baseret på en subjektiv vurdering fra en statsautoriseret ejendomsmægler med en valuaruddannelse bag sig, og lige som i alle andre køb / salg situationer er prisen dikteret af markedet. Skønnet ville således ikke kunne anfægtes, men de kriterier, der lå til grund for vurderingen, kunne måske være fejlagtige. Havde valuaren glemt / ikke-indhentet visse oplysninger eller mistolket disse, kunne valuarvurderingen måske være fejlagtig. I brevet var foreslået en passus, som administrator kunne anvende i det følgebrev, der blev sendt til de enkelte A/B bilagt valuarvurderingen (se brevets fulde ordlyd på presserum/nyheder/nyhedsarkiv2007). Som følge af markante stigninger i de offentlige ejendomsvurderinger i foråret 2007 mistede diskussionen angående de høje valuarvurderinger for en tid sin relevans. Mange A/B valgte i stedet at anvende den offentlige ejendomsvurdering som værdiansættelsesgrundlag. Alt afhængig af de offentlige ejendomsvurderingers udvikling i fremtiden (måske allerede så tidligt som i foråret 2009 ved evt. fald i Ejendomsforeningen Danmark Huset Jura 4/

12 de offentlige ejendomsvurderinger) vil et stort antal A/B antageligt have behov for, at få deres ejendomme vurderet af en valuar med henblik på blot at bibeholde andelskronen på dens nuværende niveau. Det er i den forbindelse vigtigt for landets administratorer at være opmærksomme på, at der kan ifaldes administratoransvar ved anvendelse af valuarvurderinger, selvom der ikke kan sættes en finger på valuaren! Problemer kan helt overordnet deles op i to kategorier: a) en generel pligt til at kontrollere valuarens prisfastsættelse, herunder at lokalisere faktuelle fejl eller væsentlige oplysninger af betydning for værdiansættelsen (behandles i afsnit 2), og b) en konkret pligt til grundigt at gennemgå valuarvurderingen for, hvilke forbedringer der har dannet grundlag for værdiansættelsen af ejendommen efter DE s kommende nye retningslinjer (behandles i afsnit 3). 2. Pligt til priskontrol af valuarvurdering? Administratoransvar? I juraen og retspraksis er der enighed om, at en administrator (og også revisor) kan ifalde ansvar for fejl / manglende oplysninger i en valuarvurdering. Dette kan naturligvis kun ske i særlige tilfælde, og i de fleste tilfælde vil administrators ansvar være subsidiært i forhold til valuarens. Kriterierne for ansvaret og eksempler herpå omtales i afsnittene 2.2. og 2.3. Indledningsvist gennemgås i afsnit 2.1. DE s retningslinjer for udarbejdelse af valuarvurderinger, der dog alene omtales overordnet Hvilke normer / retningslinjer har DE opstillet for udarbejdelse af valuarvurderinger? Overordnet er følgende 10 punkter foreløbigt angivet af DE, som de normer og retningslinjer en valuar som minimum skal følge ved udarbejdelsen af en valuarvurdering efter ABL 5, stk. 2, litra b (punkterne er angivet i den rækkefølge, som DE har anført disse i Normer for vurdering af andelsboligforeningers ejendomme ). Hvor der er fundet anledning dertil, er der knyttet kommentarer til de enkelte punkter: 1. Det er en statsautoriseret ejendomsmægler, der tillige er valuar, og som har kendskab til markedet for boligudlejningsejendomme, der skal foretage vurderingen. Det sidstnævnte krav om kendskab til boligudlejningsejendomsmarkedet er DE s eget og bevirker, at det som minimum af rapporten bør fremgå, hvad valuarens forudsætninger for afgivelse af denne er. 2. Ejendommen skal vurderes som udlejningsejendom, dvs. som om den aldrig har været andelsboligforening, og altid har været udlejningsejendom. Valuaren må således IKKE værdiansætte A/B s ejendom, som om den skulle sælges som en ejendom tilhørende en A/B, der opløser foreningen og efterfølgende sælger ejendommen som investeringsejendom, eksempelvis fri for lejemål. Det siger sig selv, at værdiansættelsen af ejendommen i dette tilfælde vil være markant højere end prisen for en udlejningsejendom med lejere i, der alle betaler en lovlig / korrekt beregnet leje. Måtte valuaren have foretaget sin vurdering, som om A/B var opløst, og ejendommen blev solgt fri for lejemål, er det således, som DE s retningslinjer er udformet, en ansvarspådragende fejl for valuaren, og administrators ansvar for ikke at have opdaget og påtalt det fejlagtigt anvendte vurderingsprincip vil derfor alene være et subsidiært ansvar i forhold til valuarens. Se om ansvarsforholdene i afsnit 2.2. og Ejendommen skal vurderes med én ledig (gennemsnits)lejlighed, jf. T:BB V. Dette har betydning for vurderingens størrelse, og jo færre enheder en ejendom består af, jo større betydning har det, om værdien af den ledige lejlighed skal tillægges den vurdering, som valuaren kommer frem til. Det er klart, at den værdimæssige betydning af én ledig lejlighed i et kompleks på 336 lejligheder ikke er overvældende. Helt konkret skal lejligheden angives til den værdi, som en investor/køber samlet set vil give mere for ejendommen, såfremt der er en ledig lejlighed man eksempelvis kan flytte ind i eller modernisere med henblik på opnåelse af en højere leje. Visse valuarer har den praksis, at den ledige lejlighed værdiansættes til, hvad en tilsvarende ejerlejlighed koster i lokalområdet, dog fratrukket andelslejlighedens pris. En ejerlejlighed koster til illustration eksempelvis kr , mens en gennemsnitlig andelslejlighed svarende til ejerlejligheden med den nye vurdering kun koster kr , altså en merværdi for ejerlejligheden på kr Denne merværdi tillægges så den værdi valuaren er kommet frem til i sin valuarvurdering af den samlede ejendom, forinden der er taget hensyn til den ledige lejlighed. Umiddelbart synes dette bestemt ikke at være måden, som en vurdering af ejendommen med én ledig lejlighed skal håndteres på, men der er heller ikke noget i retspraksis eller lovgivningen herom, som indikerer, at valuaren ikke må gøre således. DE s retningslinjer angiver ikke, hvorledes den ledige lejlighed skal behandles, andet end at den skal være en del af vurderingen. Metoden kan således ikke på det foreliggende grundlag anfægtes. Måtte der blive tale om en ansvarssag i relation til overpris for en andelslejlighed i dette tilfælde, vil administrators ansvar være subsidiært i forhold til valuarens, såfremt man 12 Ejendomsforeningen Danmark Huset Jura 4/2008

13 under en boligretssag (mod forventning) vil komme frem til, at valuarens handlemåde måtte være ansvarspådragende. 4. Som det nye tiltag med de nye retningslinjer fra DE (således som de foreligger i udkast på nuværende tidspunkt) kan valuaren nu vælge at medtage de enkelte AH s individuelle forbedringer (til trods for at de er bekostet af AH), hvad enten de er udført i andelsboligen (fx nyt køkken) eller i tilknytning til boligen (fx en carport eller en udestue). Forbedringsforhøjelserne skal baseres på oplysninger fra A/B og/eller administrator. Tidligere angav DE s retningslinjer, at det alene var forbedringer på hovedejendommen og tilhørende bygninger samt forbedringer i de enkelte lejligheder betalt af A/B eller den tidligere udlejer, som kunne indgå i vurderingen. Det er blandt andet med dette nye tiltag, at risikoen for administratorfejl opstår! Se nedenfor i afsnit Valuaren skal angående forbedringer anføre i vurderingsrapporten, at ejendommen er vurderet inkl. forbedringer, og at det derfor ikke er den vurderede pris, der kan anvendes i regnskabet, idet forbedringer, som den enkelte AH vil kunne kræve betalt ud over andelskronens værdi skal fratrækkes. Se nærmere om denne særlige problemstilling nedenfor i afsnit Når valuaren fastsætter prisen på ejendommen, skal det ske baseret på en nettoleje og en forrentningsprocent. Sidstnævnte kriterium har givet anledning til omend mange diskussioner mellem valuarer og ejendomsadministratorer/revisorer, da forrentningsprocenten jo er af stor betydning, når en A/B ejendom prissættes. Jo lavere forrentningsprocent, jo højere prisfastsættelse af A/B s ejendom. I denne artikel behandles denne særlige problemstilling ikke, da størrelsen af en forrentningsprocent ubetinget afhænger af markedet. Til illustration blev A/B ejendomme i 2006 vurderet med forholdsvis lave forrentningsprocenter i tiltro til, at prisen på ejendommen steg, mens der i 2008 synes at være en tendens til, at forrentningsprocenterne er stigende, da priserne på udlejningsejendommen synes at stagnere/ikke stige med så eksplosiv hast længere. Flere og flere revisorer er dog for alle tilfældes skyld begyndt at indføre forbehold i deres andelskroneberegninger angående valuarvurderinger. Et sådant forbehold kunne lyde: Valuaren har i vurderingsrapporten baseret beregningen på en rente på 1.95%. Vurderingen er særdeles følsom overfor udsving i markedsrenten. [Herefter følger et taleksempel på en rentestigning på 0,30% med dertil følgende stort fald i andelskronen ikke citeret, RED.] Nye AH (købere) skal være særlig opmærksom på denne forudsætning for vurdering af andelskronen. I helt særlige tilfælde kan valuaren værdiansætte A/B ejendomme på baggrund af kvadratmeterpriser (som det fx sker ved ejerboliger). Det vil være det konkrete marked, som angiver, hvad der lægges vægt på, men såfremt værdiansættelsen sker baseret på kvadratmeterpriser, bør administrator betinge sig, at der angives boligudlejningsejendomme som reference (se om referenceejendomme nedenfor i punkt 10), hvor samme prisfastsættelsesprincip anvendes. 7. Som lejeindtægt anvendes den lovlige leje som udlejningsejendom iht. lejelovgivningen, særligt lejeloven og boligreguleringsloven (BRL). Boligafgiften må derfor ikke anvendes som ejendommens indtægtsgrundlag. Begrebet småejendom, jf. BRL 4, stk. 5 og 29c-e anvendes sjældent i relation til fastsættelse af lejeindtægten for en A/B ejendom, da denne i stort set alle tilfælde skal vurderes som en udlejningsejendom, enten omfattet af reglerne for omkostningsbestemt husleje, jf. BRL kap. II IV, eller reglerne om det lejedes værdi, jf. LL kap. VIII (i visse tilfælde kan den lovlige leje fastsættes til markedslejen, jf. BRL 15a eller LL 53). Det vil sige, at det kun er i de tilfælde, hvor ejendommen pr. 1. januar 1995 faktuelt bestod af 6 beboelseslejligheder eller færre, at man anvender småhusreglerne til fastsættelse af ejendommens lejeindtægt. Antallet af lejelejligheder contra andelslejligheder pr. 1. januar 1995 er således valuarvurderingen uvedkommende. Det er det faktiske antal beboelseslejligheder i ejendommen pr. denne dato, der afgør sagen. Sondringen er relevant, da småhuslejen typisk er højere end den omkostningsbestemte leje, og dermed kan genere en højere vurdering af ejendommen, som så kan vise sig at være forkert/for høj. Her kan der bestå en ansvarsrisiko for administrator, såfremt en sådan fejl ikke opdages. Ansvaret vil dog være subsidiært, da valuaren ved en forkert anvendelse af disse lejefastsættelsesregler, vil have handlet ansvarspådragende, jf. også nedenfor i afsnit 2.2. Særligt for så vidt angår erhvervelejemål og andele skal disse lokaler vurderes til markedsleje, jf. erhvervslejelovens 13. Hvis administrator er bekendt med, at et eller flere erhvervslejemål ikke kan reguleres til markedsleje på grund af forhold i de enkelte kontrakter, og valuaren ikke har taget hensyn hertil til trods for, at de enkelte erhvervslejekontrakter er valuaren bekendt, kan såvel valuaren som administrator ifalde ansvar for overpris (se nærmere om dette i afsnit 2.3), da ejendommens indtægter og dermed den vurderede pris for Ejendomsforeningen Danmark Huset Jura 4/

14 ejendommen så fastsættes for højt. Administrators ansvar vil være subsidiært i forhold til valuarens. Omkostningsmæssigt skal ejendommen naturligvis også vurderes som en udlejningsejendom. Det vil sige, at vedligeholdelsesomkostningerne eksempelvis skal ansættes højere end de aktuelle i nogle tilfælde, da en andelsboligejendom pr. definition har lavere vedligeholdelsesomkostninger end en udlejningsejendom. Hertil kommer administrationsomkostninger mv. Da de fleste kommuner efterhånden er omfattet af BRL, skal A/ B s ejendom som udlejningsejendom på både indtægts- og udgiftssiden typisk vurderes efter reglerne om omkostningsbestemt husleje, jf. BRL kap. II IV (se også ovenfor angående lejeindtægter). 8. Der skal tages hensyn til alle de indtægter og indtægtsmuligheder, som ejendommen kan generere, uanset om de oppebæres eller ej (fx gavlreklamer, P-pladser, mobilantenner, kælder- og garageudlejning etc.). Hertil også alle kommende muligheder for generelle forbedringer på ejendommen (fx elevator) og evt. kommende gennemgribende moderniseringer i de enkelte lejligheder, udstykningsmuligheder, fx tagboliger, etablering af ejerlejligheder etc. Generelt anføres disse muligheder for yderligere værditilførsel til ejendommen af valuaren som lejereserver og kommende udstykningsmuligheder m.v., jf. T:BB 1998 side 42 B. Det siger sig selv, at helt urealistiske værdiangivelser af lejereserver og kommende udstykningsmuligheder kan føre til overprissager. Valuaren skønner i hvert enkelt tilfælde, og derfor kan et evt. ansvar for denne kun ifaldes i meget særlige tilfælde. Ser administrator ikke en urealistisk værdiansættelse, kan der bestå en risiko for ansvar, men et sådant ansvar vil være subsidiært i forhold til valuaren. 9. Valuar skal indhente ALLE oplysningerne om ejendommen, som om den skulle sælges som udlejningsejendom, dvs. tjekke tingbog, indhente diverse attester etc. Administrator kan være behjælpelig med disse ting (herunder udfylde vurderingsskemaet fra valuaren angående forbedringer på ejendommen, jf. punkt 4 ovenfor og afsnit 3.2. nedenfor), men det klare udgangspunkt er, at valuaren selv skal indhente ejendommens relevante dokumenter, herunder også gennemgå ejendommens servitutter / byrder. Herudover skal valuaren i videst muligt omfang besigtige et repræsentativt udsnit af ejendommens lejligheder samt ejendommens installationer og fællesarealer. Endelig bør samtlige erhvervslejemål / - andele besigtiges. 10. Valuaren skal i videst muligt omfang søge at henvise til anvendte prisreferencer på andre (tilsvarende) boligudlejningsejendomme. Sker dette ikke i valuarvurderingen, er der ikke angivet nogen konsekvens ved overtrædelse heraf i DE s normer, andet end den generelle passus, om at normerne skal følges. Forekommer en ejendom at være værdiansat særligt højt eller særligt lavt i forhold til administrators generelle kendskab til ejendomsværdierne eller den seneste offentlige ejendomsvurdering, kan det være en anledning for administrator til at bede om prisreferencer. I den henseende kan administrator ved valuarens evt. vægring med fordel henvise til DE s normer Hvordan kan en administrator ifalde ansvar for noget, som en valuar har lavet? Det kan administrator i særlige tilfælde, når der eksempelvis ikke er sket et eftersyn af, hvilke oplysninger valuaren har lagt til grund. Sådanne forhold kan være: en uhyre lav forrentningsprocent som grundlag for værdiansættelsen af ejendommen, eller at valuaren har indarbejdet nogle forhold i vurderingen, der endnu ikke rent regnskabsmæssigt er indarbejdet. Sidstnævnte tilfælde kunne eksempelvis være foretagne forbedringer af tag og vinduer, hvor valuaren i sin rapport angiver det forbehold, at værdien af disse forbedringer er tillagt ejendommens værdi i hans subjektive vurdering af ejendommen, mens vedligeholdelsesandelen af samme endnu ikke er indarbejdet, da endeligt byggeregnskab endnu ikke er færdiggjort. Fanger hverken administrator eller revisor dette forbehold, vil et ansvar ikke være til at komme uden om for disse, mens valuaren i dette tilfælde grundet forbeholdet går fri Hvad er det så for et ansvar administrator evt. kan ifalde? Der er tale om et overprisansvar efter ABL 5, jf. princippet i ABL 16, stk. 3, der lyder: Stk. 3. Er overdragelsen sket i strid med 5 eller 11, kan erhververen kræve prisen nedsat og en eventuelt erlagt overpris tilbagebetalt. Kravet om tilbagebetaling forældes 6 måneder fra det tidspunkt, hvor erhververen kendte eller burde have kendt sit krav. Forældelse afbrydes ved sagsanlæg. Helt overordnet set vil et sådant ansvar kunne opstå, hvis en køber af en andelslejlighed betaler for meget for denne grundet en for høj værdiansættelse af A/B s ejendom fra valuarens side, eksempelvis som følge af de tilskrevne forbedringer for tag- og vinduesudskiftningen uden at vedligeholdelsesdelen endnu er indregnet, da byggeregnskab endnu ikke foreligger. I første omgang skal kravet altid rettes mod den, som har opnået den uberettigede gevinst / overprisen: Sælgeren af andelen. 14 Ejendomsforeningen Danmark Huset Jura 4/2008

15 Når køber at gøre sit overpriskrav gældende mod sælger i form af stævning inden forældelsesfristens udløb på 6 måneder, jf. ABL 16, stk. 3, vil et ansvar for såvel valuaren som administrator altid være subsidiært. Problemet opstår i de tilfælde, hvor forældelsesfristen overfor sælger er sprunget, hvorefter det ikke er muligt for køber at få overprisen retur ad denne vej. I det følgende lægges det i alle tilfælde til grund, at forældelsesfristen efter nævnte bestemmelse er overskredet, således at et overpriskrav mod sælger er udelukket. I stedet må køber i tilfælde af fejl/ forbehold af værdimæssig betydning i valuarvurderingen rette blikket mod rådgiver (administrator og revisor) og/eller valuaren. Forældelsesfristen i ABL 16, stk. 3 gælder kun sælger, hvorfor et krav mod rådgiver er underlagt de almindelige forældelsesregler. Valuaren går i det konkrete eksempel i afsnit 2.2. fri, da han jo blot har vurderet ejendommen med de forbedringer, som den faktuelt havde på vurderingstidspunktet. Samtidig hermed har han i sin rapport taget det forbehold, at vedligeholdelsesandelen af forbedringerne skal fragå i værdiansættelsen, når tallet herfor foreligger / kan beregnes. I det nævnte tilfælde burde såvel revisor som administrator have været opmærksom på forbeholdet og dermed den for høje værdiansættelse, og som følge heraf den for høje andelsværdi/ pris for andelen. Retspraksis har også i andre tilfælde pålagt såvel revisor som administrator et ansvar for manglende (pris)kontrol ved valuarvurderinger. Det bemærkes som et helt grundlæggende kriterium for, at ansvar kan ifaldes af de nævnte at valuaren ikke kan anses at have pådraget sig et ansvar, som følge af en mangelfuld vurdering eller egentlige fejl i samme, eksempelvis manglende hensyntagen til værdiforringende servitutter og/eller en hjemfaldspligt (typisk en kommunes tinglyste ret til at købe ejendommen tilbage til en meget lav pris/ alternativt en kommunes ret til at få et større beløb fra A/B for at fraskrive sig sine rettigheder iht. hjemfaldspligten). Et af de mere klare eksempler på et ansvar for valuaren er, hvis valuaren som ejendommens indtægter har taget udgangspunkt i ejendommens aktuelle indtægter i form af boligafgiften. Det er alene ejendommens lovlige lejeindtægter, som må indregnes i vurderingen, jf. ovenfor afsnit 2.1., særligt punkt 7. Boligafgiften som ejendommens indtægt vil som udgangspunkt være højere end en korrekt beregnet omkostningsbestemt husleje, og valuarens udgangspunkt for værdiansættelsen af ejendommen vil herefter være fejlagtigt, og resultere i en for høj værdiansættelse. Ser hverken revisor eller administrator denne fejl fra valuarens side, vil deres ansvar i dette tilfælde alene være subsidiært i forhold til valuarens (klare) ansvarspådragende fejl.... administrators priskontrol af valuarvurderinger kan [ikke] undgås ved blot at henvise til at A/B har godkendt valuarens prisfastsættelse I retspraksis har administrators / revisors efterprøvelse af valuarens værdiansættelse af A/B s ejendom været behandlet i et antal retssager. Eksemplerne er taget fra Professor Mette Nevilles kommenterede andelsboliglov, 3. udgave fra 2006 (i det følgende Mette Neville), hvor det på side 201 anføres: På samme måde har en professionel administrator pligt til selvstændigt at kontrollere prisen. Heri må også ligge en pligt til at sikre sig, at valuaren vurderer ejendommen på det rette grundlag, altså som udlejningsejendom med en tom lejlighed. Administrator bør desuden gennemgå vurderingen med henblik på at kontrollere, at f.eks. individuelle forbedringer ikke indgår i vurderingen, at der er udarbejdet et egentligt skyggebudget og at lejeindtægten ikke blot er skønnet (i en række tilfælde har mægler blot anvendt boligafgiften). Der findes umiddelbart af interesse for denne artikel to trykte og to utrykte afgørelser angående administrators manglende priskontrol, dels af revisors regnskab/ andelskroneberegning, og dels en valuars/ ejendomsmæglers prisfastsættelse af fast ejendom. Administrator har iht. disse afgørelser en selvstændig pligt til at kontrollere prisen. En pligt som rent ansvarsmæssigt ikke kan fraskrives. Princippet går igen i andre afgørelser, men det er alene disse fire afgørelser, der refereres: T:BB B: På grund af fejlagtig opgørelse af andelspris i regnskaber for A/B var en række handler sket til ulovlig pris. Krav mod sælgerne var forældet efter ABL 16, stk. 3. Foreningens revisor, der havde udarbejdet regnskabet, og advokat, der var administrator, var som professionelle rådgivere erstatningsansvarlige, uanset at de ikke havde kontraktforhold til sagens parter. De havde på en generalforsamling udtalt sig om det professionelle erstatningsansvar og havde derved medvirket til sagsøgernes opfattelse af, at et sagsanlæg var unødvendigt. Herefter kunne de ikke påberåbe sig, at sagsøgerne ikke havde opfyldt deres tabsbegrænsningspligt. De professionelle rådgivere kunne ikke gøre regres mod sælgerne, da disse ellers ville miste den beskyttelse, som var tilsigtet med forældelsesreglen i ABL 16, stk. 3. T:BB B: I en prisnote i årsregnskabet for A/B havde revisor på grund af en fejl opgjort andelenes værdi væsentligt for højt. Foreningens administrator, der var advokat, havde lagt regnskabets urigtige opgørelse af andelskroneværdien til grund, og derudover foretaget en yderligere urigtig opskrivning af værdien. Begge rådgivere fandtes at have handlet culpøst. Det var uden betydning i forhold til rådgiverne, at krav om tilbagebetaling var forældet, idet køber ikke var opmærksom på den betalte overpris, før køber blev underrettet om dette af administrator. Begge rådgivere Ejendomsforeningen Danmark Huset Jura 4/

16 blev derfor dømt til at erstatte køber tabet, der blev opgjort som overprisen. Indbyrdes fandtes de to rådgivere hver at måtte hæfte for halvdelen. Retten i Aalborg 1. afd. 1991, BS1572/90: Administrator idømt erstatningsansvar som følge af manglende priskontrol af en ejendomsmæglers prisfastsættelse af en andelslejlighed i en nystiftet A/B. Ejendomsmægleren blev frikendt, da han havde taget de nødvendige forbehold, jf. også ovenfor angående forbedringseksemplet i afsnit 2.2. Administrator blev dømt for den manglende priskontrol med denne begrundelse: ( ) Efter indholdet af A/B s vedtægter har det påhvilet [administrator, RED.] at bistå A/B s bestyrelse ifm. overdragelsen af andele i A/B, og efter bevisførelsen finder retten det godtgjort, at administrator har fordret [købers, RED.] købsaftale forelagt. Idet administrator der ikke havde anledning til at antage, at køber var kyndig på området efter sin egen forklaring ganske havde undladt at efterprøve den aftalte pris, og ved en gennemgang af den betingede salgsaftale burde have indset, at denne ikke var i overensstemmelse med ABL s regler, finder retten, at administrator har pådraget sig et ansvar som professionel rådgiver direkte i forhold til køber. Da administrator måtte indse, at bestyrelsen var uden særlige forudsætninger for at bedømme aftalens lovlighed, findes den omstændighed, at bestyrelsens godkendelse er indhentet, ikke at kunne fritage administrator for ansvar, hvilket ansvar som undergivet forældelsesloven af 1908 ikke kan anses forældet. Vestre Landsret, 9. afd. 15. november 1993, ankesag B : I denne sag blev en ejendomsmægler idømt ansvar for manglende priskontrol af prisen på en andelsbolig ifm. et salg af denne. Prisen oversteg det højst tilladelige efter ABL 5, og køber gjorde et overprisansvar gældende overfor ejendomsmægleren, da forældelsesfristen iht. ABL 16, stk. 3 på 6 måneder overfor sælger var sprunget. Ejendomsmægleren blev dømt i byretten og også i landsretten med denne begrundelse: Ved at undlade at kontrollere, om købesummen oversteg det højst tilladte efter ABL 5, og ved ikke at gøre [køber, RED.] bekendt med disse regler, findes [ejendomsmægleren, RED.] som professionel ejendomshandler at have begået en grov fejl. Ejendomsmægleren gjorde gældende, at han havde fraskrevet sig ansvaret for den for høje pris, da A/B s bestyrelse havde godkendt prisen. Dette blev afvist af landsretten, da bestyrelsen blot var amatører. Dommen slår således fast, at rådgivers priskontrol, herunder administrators priskontrol af valuarvurderinger ikke kan undgås ved blot at henvise til at A/B har godkendt valuarens prisfastsættelse. 3. Forbedringer. Generelle og individuelle. ADVARSEL. Ifm. værdiansættelsen af en A/B s ejendom og også de enkelte andelsboliger er det angivet i ABL 5, stk. 3 (forbedringer på ejendommen) og stk. 11 (forbedringer foretaget af de enkelte AH i andelsboligen), hvorledes man skal behandle forbedringer. Bestemmelserne i ABL 5 lyder: Stk. 3. Til de i stk. 2 anførte værdier kan lægges værdien af forbedringer udført på ejendommen efter anskaffelsen eller vurderingen. (...) Stk. 11. Værdien af forbedringer i lejligheden ansættes til anskaffelsesprisen med fradrag af eventuel værdiforringelse på grund af alder eller slitage. Efter stk. 3 kan valuaren tillægge værdien af foretagne forbedringer på ejendommen siden seneste vurdering til værdiansættelsen af ejendommen, fx nye vinduer. Det samme gør sig gældende for den offentlige ejendomsvurdering. Når først en forbedring er indregnet, kan den ikke indregnes på ny, men indgår i den generelle vurdering af ejendommen. Efter stk. 11 kan den enkelte AH tillægge værdien af sine egne forbedringer i andelsboligen til den konkret udregnede andelsværdi for denne bolig. Til illustration kan følgende eksempel opstilles (eksemplet danner udgangspunkt for alle nedenstående diskussioner): En A/B s andelsværdi medfører, at den konkrete andelsboligs værdi vil kunne opgøres til maksimalt kr pr. lejlighed. A/B består af 10 lejligheder, alle beboet af andelshavere. Den konkrete AH s forbedringer i andelsboligen, fx nyt køkken og bad eller en af AH finansieret udestue udelukkende til eget brug i stedet for terrassen kan opgøres til kr i anskaffelsesværdi (der er endnu ikke afskrevet på disse forbedringer). Den samlede købspris for den konkrete andelslejlighed vil herefter være maksimalt kr I nogle tilfælde kan der ske det ifm. en vurdering (valuar som offentlig) af en A/B ejendom, at forbedringer udført og betalt af de enkelte AH bliver indregnet i værdiansættelsen af ejendommen. Dette medfører en højere værdi af ejendommen og dermed en højere andelskrone for alle AH erne i A/B. Når AH med det nybyggede badeværelse eller udestue så ønsker at sælge sin andel, vil prisen i det konkrete tilfælde være for høj, da nævnte forbedring(er) så vil være indregnet i værdien to gange. Tages der udgangspunkt i det førnævnte eksempel med 10 lejligheder til hver én million, og lægges værdien af den ene lejligheds udestue (kr ) uden yderligere beregninger og for at simplificere eksemplet til A/B s samlede værdi, svarer denne værdiforøgelsen til kr (kr delt med 10) ekstra for hver lejlighed. 16 Ejendomsforeningen Danmark Huset Jura 4/2008

17 Problemet opstår så, når den AH som rent faktisk har bekostet udestuen, sælger sin lejlighed: Prisen for andelen udgør nu kr tillagt forbedringen på kr eller i alt kr , altså en for høj pris på kr Udestuen er i det konkrete eksempel tillagt den konkrete lejlighed to gange, og det vil iht. ABL 5 være overpris. Retspraksis er klar, og ovennævnte eksempel med udestuen er taget direkte fra den såkaldte udestuedom UfR V, hvor A/B blev pålagt at trække værdien af en forbedring ud af selve andelskroneberegningen, så køber ikke kom til at betale overpris, jf. ABL 5, stk. 1, men stadig således, at sælger fik det forbedringstillæg for udestuen, som de var berettiget, jf. ABL 5, stk. 11: Ægteparret A opførte i 1993 en tilbygning (udestue) til deres andelsbolig efter tilladelse fra A/B. Da de i 1999 ønskede at afhænde deres andel, afviste A/B at godkende et tillæg til værdien for forbedringer efter ABL 5, stk. 11. A/B's begrundelse herfor var, at A/B ved opgørelsen af sin formue anvendte den seneste ansatte ejendomsværdi, hvori udestuen indgik, jf. samme lovs 5, stk. 2 c. Under en sag, A anlagde mod A/B med påstand om anerkendelse af, at udestuen var en forbedring, jf. lovens 5, stk. 11, gav såvel by- som landsret A medhold i deres påstand. Landsretten tilføjede bl.a., at i konsekvens af at de lokale vurderingsmyndigheder havde medtaget udestuen ved fastsættelsen af den offentlige ejendomsvurdering, måtte A/B - i det omfang der var behov herfor - ved beregning af værdien af A's andel foretage en nedskrivning af A/B's formue svarende til værdien af udestuen, således at udestuen ikke i strid med lovens 5, stk. 1, medregnes to gange DE s gældende normer og retningslinjer fra 2004 angående AHs egne forbedringer Ifølge de nugældende normer og retningslinjer skal A/B s ejendom vurderes stort set som en ganske almindelig udlejningsejendom fuld af lejere, dog med én ledig lejlighed, jf. punkterne 1 til 10 i afsnit 2.1. Der eksisterer dog den væsentlige undtagelse, der (sammen med én-ledig-lejlighedsprincippet) adskiller en valuarvurdering fra en almindelig ejendomsmæglervurdering af en udlejningsejendom: Individuelle forbedringer i de enkelte lejligheder bekostet af AH kan/må ikke indregnes i værdiansættelsen, jf. også princippet i UfR V (udestue-dommen), om at individuelle forbedringer kun må indgå én gang i købsprisen for andelen. Således kan valuaren p.t. kun i ejendommens værdi indregne forbedringer foretaget af 1. A/B, 2. tidligere udlejer og / eller 3. en tidligere lejer, jf. T:BB B (A/B kunne opkræve engangsbeløb for forbedringer udført af en nu afdød lejer). De nugældende retningslinjer angående forbedringerne i ejendommen lyder: Ifm. vurderingen af ejendommen skal der tages hensyn til forbedringer. Her tænkes alene på forbedringer betalt af A/B eller en tidligere ejer af ejendommen. Det vil med andre ord sige fælles forbedringer på hele ejendommen, samt individuelle forbedringer i den enkelte lejlighed, som A/B eller en tidligere ejer af ejendommen har betalt for, og som der i tilfælde af drift som udlejningsejendom vil kunne beregnes en forbedringsforhøjelse for. Individuelle forbedringer betalt af AH skal ikke medtages i vurderingen [min understregning, RED.]. Det gælder også individuelle forbedringer udenfor lejligheden, fx en carport eller en udestue, betalt af AH. Tilsvarende gælder forbedringer, foretaget af den pågældende AH, medens denne var lejer af lejligheden. Risikoen for administratorfejl for så vidt angår tillagte forbedringer er således efter de nugældende regler ikke overvældende, da det direkte fremgår, at individuelle forbedringer (som udestuen i tal-eksemplet og dommen) ikke kan medtages i vurderingen. Dette klare udgangspunkt ændres nu markant med DE s kommende retningslinjer, og risikoen for direkte administratoransvar forøges betydeligt! 3.2. DE s kommende normer og retningslinjer anno 2008 angående AH s egne forbedringer Som anført i afsnit 1 er DE på trapperne med nye / korrigerede normer og retningslinjer for udarbejdelse af valuarvurderinger. Disse normer og retningslinjer åbner for højere, men dog ikke umiddelbart for høje vurderinger isoleret set efter ABL 5, stk. 1 3, samtidig med at kravene til administrators opmærksomhed ved såvel bestillingen af som modtagelsen af valuarvurderingerne forøges problemet opstår her i relation til ABL 5, stk. 11 (se straks nedenfor). De nye retningslinjer indeholder lettere omskrevet ikke den ovenfor understregede begrænsning med hensyn til de forbedringer på ejendommen, som en AH selv har udført / bekostet. Således skal ALLE ikke-uvæsentlige forbedringer nu indgå i værdiansættelsen af A/B s ejendom. Det vil sige forbedringer udført af: 1. A/B, 2. tidligere udlejer, 3. nuværende eller tidligere AH, og/eller 4. en tidligere lejer. Formålet med dette nye tiltag fra DE s side er, at valuaren skal værdiansætte ejendommen til den pris, som valuaren mener, at ejendommen kan afsættes til i det gældende marked som ren udlejningsejendom. DE anfører i sine nye retningslinjer, at valuaren skal fremsende spørgeskema til administrator / A/B angående forbedringer på såvel ejendommen som forbedringer i de enkelte lejligheder, og i sin vurdering tage hensyn til disse, såfremt de må anses som væsentlige for værdiansættelsen. Det anføres også, at hvis valuaren bliver opmærksom på andre væsentlige forbedringer på ejendommen eller i de enkelte lejligheder, skal forbedringerne medtages i vurderingen, og administrator / A/B skal oplyses herom. Ejendomsforeningen Danmark Huset Jura 4/

18 Valuaren skal også i valuarvurderingen angive, hvilke forbedringer der er indregnet i værdiansættelsen. DE angiver herom: Det skal fremgå af vurderingsrapporten, at der er anvendt dette vurderingsprincip [indregning af individuelle forbedringer i værdien, RED.], og at A/B derfor ikke ukritisk kan anvende vurderingsprisen i sit regnskab. Såfremt der er forbedringer, som den enkelte AH kan få betalt udover værdien af andelskronen, skal disse fratrækkes i vurderingsprisen, inden denne anvendes i regnskabet. Der er ingen tvivl om, at de nye tiltag fra DE s side giver en mere retvisende værdiansættelse af A/B s ejendom, og prisfastsættelsen inklusiv de individuelle forbedringer er ikke i strid med overprisprincippet i ABL 5. Der, hvor problemet opstår, er, når de AH, som ejer de individuelle forbedringer, der er medregnet i ejendommens samlede værdiansættelse, ønsker at sælge deres andelsbolig. Her vil der opstå samme situation, som i ovennævnte udestue-dom, jf. UfR V: Den konkrete forbedring vil være indregnet i andelsværdien to gange, og dermed kan der være tale om overpris i ABL 5 s forstand, medmindre administrator i den konkrete handel, har foretaget en nedskrivning af ejendommens samlede værdiansættelse med den værdi, som den konkrete forbedring har af betydning rent andelsretligt, jf. ABL 5, stk. 11, det vil sige anskaffelsesprisen med fradrag af eventuel værdiforringelse på grund af alder eller slitage altså som udgangspunkt en lavere værdi af de individuelle forbedringer rent andelsretligt end den værdi, som forbedringerne kan ansættes til rent lejeretligt. Forskellen her er, at værdien af forbedringer i lejeretlig forstand gælder stedsevarende, jf. GA2007/07, mens værdien af de samme forbedringer efter ABL 5, stk. 11 vil blive reduceret år for år, eksempelvis som angivet i ABF-Håndbogen 2008, bilag 48, side 403 ff. Det som administrator så skal gøre efter DE s opfattelse, er at finde den rent andelsretligt nedskrevne værdi for de individuelle forbedringer, som valuaren i sin vurdering har oplyst er medtaget i værdiansættelsen. Alt i alt en noget omstændig øvelse, men en øvelse administrator SKAL foretage, for ikke at risikere et direkte administratoransvar, se straks nedenfor. Går der mere end 6 måneder fra aftaleindgåelsen til, at køber bliver bekendt med, at der består et overpriskrav mod sælger som følge af forbedringstilskrivningen to gange, vil kravet mod sælger være forældet, jf. ABL 16, stk. 3 og ovenfor afsnit 2.3. Valuaren har ubetinget ikke lavet nogen fejl, da ejendommen er vurderet i overensstemmelse med DE s normer og retningslinjer, hvilket betyder, at administrator som den eneste vil kunne drages til ansvar for den betalte overpris! 3.3. Hvad kan administrator gøre for at undgå ansvar? Løsningen er, at administrator allerede ved bestillingen af valuarvurderingen skal bede valuaren om at oplyse i sin vurdering, hvorvidt der er indregnet individuelle forbedringer i denne med adresseangivelse af, hvor forbedringerne stammer fra, OG i bekræftende fald kræve, at valuaren angiver, hvilken samlet værdi disse forbedringer rent andelsretligt har. Valuaren vil i de fleste tilfælde have fået oplyst de individuelle forbedringer fra administrator, evt. via det skema, som valuaren udsender til administrator, når han har fået opgaven, men som det anføres i DE s normer og retningslinjer, kan valuaren også medtage andre, ikke-oplyste væsentlige forbedringsforhøjelser i sin vurdering. Således bør valuaren afkræves to prisfastsættelser i sin vurdering: a. en umiddelbar prisfastsættelse efter DE s nye normer og retningslinjer af A/ B s ejendom som udlejningsejendom, OG b. en vurdering / prisangivelse med udgangspunkt i den under a) angivne prisfastsættelse, hvor de individuelle forbedringer, der er indarbejdet i vurderingen, er værdiansat efter ABL 5, stk. 11 og nedskrevet i henhold til denne bestemmelse, jf. ovenfor afsnit 3.2. Sidstnævnte værdiansættelse skal kun bruges ifm. opgørelsen af prisen for de andelsboliger, hvor individuelle forbedringer rent lejeretligt er indregnet i den samlede valuarvurdering. Dette sker for at undgå risiko for overpris, jf. også udestue-dommen UfR V. En helt igennem kompliceret og umiddelbar unødvendig øvelse, men selve DE s ide om, at de individuelle forbedringer skal medregnes rent lejeretligt i valuarvurderingen, og senere rent andelsretligt pilles ud igen, så man i dels en vurdering, og dels A/B s regnskab vil have to prisfastsættelser af A/B s ejendom og to andelskroner(!), er fuldt ud i overensstemmelse med ABL 5 og skaber en mulig værditilvækst i A/B s ejendom til gavn for alle AH. Der vil være en pædagogisk opgave at løse overfor de AH, som har individuelle forbedringer, og som derfor vil få en oplevelse af, at deres andelskrone er lavere end de andre AH i A/B uden individuelle forbedringer. 4. Nogle bemærkninger om valuarvurderinger og 18 måneders reglen Pludselige værdispring i ejendomsværdien ved brug af en valuar? Ved stiftelse af A/B kan der over kort tid opstå værdispring i ejendommens værdi, hvilket kan give anledning til overprissager. Værdispringet sker efter følgende model: Ifm. stiftelsen af A/B bliver der indhentet en vurdering fra en valuar, der overstiger den aftalte købesum / den sum, som A/B overtager ejendommen til. Denne højere prisfastsættelse af ejendommen medfører, at A/B allerede på den stiftende generalforsamling regnskabsteknisk og lovligt kan forhøje andelskronen, og dermed fordoble, tredoble eller firdoble værdien af de netop købte andelslejligheder. Det har været genstand for diskussion, hvorvidt denne fremgangsmåde 18 Ejendomsforeningen Danmark Huset Jura 4/2008

19 var lovlig, da værdiansættelsen af den af A/B netop købte ejendom måske kunne forekomme for høj med dertil følgende risiko for overprissager fra personer, der købte en andelsbolig efter stiftelsen af en nu fraflyttende AH / tidligere lejer. DE anførte i den tidligere udgave af retningslinjerne følgende angående fænomenet: Det burde være overflødigt, at anføre, at hvis man som ejendomsmægler bliver bedt om at vurdere en ejendom, som indenfor kortere tid formentlig 1-2 år er blevet handlet fx ifm., at lejerne har overtaget den iht. reglerne om tilbudspligt jf. lejelovens 100 ff. er prisen på ejendommen den pris, den netop er blevet handlet til. Der findes ikke nogen mere nøjagtig prisindikering end netop den pris parterne i en fri og uafhængig handel er blevet enige om. Det må betragtes som dybt useriøst, at fastsætte anden pris på en sådan ejendom, medmindre denne retfærdiggøres med markante og uforudsigelige lejestigninger på markedet, ændrede markedskrav til afkast eller lignende, efter at handlen er indgået. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der næppe vil være forsikringsdækning i sådanne situationer, hvor sagsbehandlingen formentlig må vurderes som groft uforsvarlig. Afsnittet / eksemplifikationen er ikke længere en del af retningslinjerne, men princippet heri skal stadig iagttages af valuarerne, og kan også anvendes som rettesnor for landets administratorer i relation til, hvornår en valuar synes at være gået over stregen og afgivet en for høj vurdering. 18 måneders fristen i ABL 5, stk. 2, litra b. Hvordan regnes den? Et af de oftest stillede spørgsmål fra omkostningsbevidste A/B bestyrelser til administratorer er, hvordan man beregner 18 måneders fristen i loven. Formålet med spørgsmålet er naturligvis at få svar på, om man kan nøjes med to valuarvurderinger på 3 år, ud fra tanken om, at to gange 18 måneder jo svarer til 3 år! Der findes ikke noget klart svar på dette spørgsmål, men helt overordnet set har det været lovgivers intention, at der skulle laves en valuarvurdering hvert år, såfremt man ikke skiftede vurderingsprincip til eksempelvis den offentlig ejendomsvurdering, jf. ABL 5, stk. 2, litra c. Dette burde følge af bemærkningerne til lovændringen fra 1992 (lov nr. 379/1992), men disse er desværre ikke formuleret så klart, at der gives et endeligt svar på spørgsmålet: Endvidere foreslås, at vurderingen ikke må være mere end 18 måneder gammel. Tidsfristen er foreslået under hensyntagen til, at vurderingen af handelsværdien typisk vil blive foretaget ifm. regnskabsafslutning og danne grundlag for prisberegning i regnskabet, som skal være gældende et år efter dets vedtagelse. Med den foreslåede tidsfrist på 18 måneder åbnes mulighed for følgende procedure: Ifm. regnskabsafslutningen pr. udgangen af et kalenderår foretages vurdering omtrent samtidig med regnskabsårets udløb. Resultatet indarbejdes i regnskabet som færdiggøres i foråret og forelægges generalforsamlingen typisk 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Efter vedtagelse på generalforsamlingen vil denne pris med en evt. vedtagen prisstigning normalt være gældende, indtil generalforsamlingen det følgende år igen træffer bestemmelse om prisen. Mette Neville afviser ideen om tre generalforsamlinger for to valuarvurderingers pris (eller to generalforsamlinger på én valuarvurdering), og anfører herom på side 141: Den [18 måneders fristen, RED.] giver derimod ikke hjemmel til, at man ved at presse generalforsamlingerne sammen, så to forskellige års generalforsamlinger kan holdes indenfor 18 måneder, kan lade den samme valuarvurdering danne grundlag for to andelskroneberegninger. Det er dog de færreste, som fortsat søger kreativiteten angående hyppigheden for indhentelse af valuarvurderinger. Der hvor det reelle problem opstår, er i stedet i de tilfælde, hvor en valuarvurdering er udløbet, det vil sige, at den er blevet mere end 18 måneder gammel. Skal de 18 måneder regnes fra statusdagen, altså regnskabsårets udløb eller skal de regnes fra udfærdigelsen af valuarvurderingen? Det må antageligt lægges til grund, at de 18 måneder skal regnes fra udfærdigelsen af valuarvurderingen. I litteraturen har man ganske logisk søgt at besvare spørgsmålet ved at regne baglæns. Det vil sige tælle 18 måneder tilbage fra overdragelsestidspunktet (dato for underskrift af salgsaftale med køber og sælger), og så finde ud af om valuarvurderingen er lavet indenfor dette tidsrum. Mette Neville anfører på side 140: De 18 mdr. skal regnes fra det tidspunkt, hvor der indgås aftale om overdragelse af andelen. Samme udgangspunkt lægger Økonomiog Erhvervsminister Bendt Bendtsen til grund i sin besvarelse af 5. august 2004 på spørgsmål 4641 i Folketinget: Vurderingen må ikke være mere end 18 måneder gammel på tidspunktet for en handel af en andelsbolig i foreningen. Måtte valuarvurderingen være udløbet på overdragelsestidspunktet, vil der være tale om overpris. Administrator kan ifalde et selvstændigt ansvar, hvis den udløbne valuarvurderingen lægges til grund ved udarbejdelsen af salgsaftalen. I relation til denne problemstilling knytter sig tillige spørgsmålet om, hvilket af ABL 5 s to andre værdiansættelsesprincipper man så anvender, når en gyldig valuarvurdering ikke foreligger, herunder om man blot kan hoppe mellem principperne uden, at der foreligger en gyldig generalforsamlingsbeslutning herom. Spørgsmålet hænger også sammen med den omfattende retspraksis om revisoransvar ved fejl i årsrapporten af betydning for andelskronen. Disse forhold behandles af pladsmæssige hensyn ikke denne artikel. Ejendomsforeningen Danmark Huset Jura 4/

20 Skattehjørnet Ejendomsvurderingerne for 2007 SKAT vil i løbet af april fremsende de sidste af de nye ejendomsvurderinger for Der vil for en række ejendomme kunne forventes endog væsentlige stigninger i den offentlige værdiansættelse. Hvem skal være særlig opmærksom på de nye ejendomsvurderinger for 2007? Alle der står over for en potentiel overdragelse af fast ejendom med ny vurdering pr. 1. oktober 2007 efter de skattemæssige retningslinjer for værdiansættelse, hvor ejendomsvurderingen har betydning, dvs. ligningsvejledningen afsnit S.F (tidl. TS-cirkulære ) om overdragelse af ejendomme blandt interesseforbundne parter, værdiansættelsescirkulæret (gave og arv) cirk. 1982, nr Endvidere har vurderingen betydning for personer, der bliver beskattet af værdien af fri bolig efter de særlige regler for personer med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform. I hvilke situationer skal man overveje at klage over ejendomsvurderingen for 2007 Er der fejl på den nye ejendomsvurdering, eller vurderes ejendomsvurderingen at være for høj, kan ejendomsvurderingen påklages. Skattehjørnet redigeres af revisionsfirmaet KPMG C. Jespersen, som har nedsat en redaktionsgruppe bestående af: Director Kristian Nørskov Stidsen VAT Manager Dorthe Lassen Senior VAT Manager Heidi Lundsgaard Tax Partner Hans Henrik Bonde Eriksen Det er KPMG s opfattelse, at man i følgende situationer skal være særlig opmærksom på de nye vurderinger: - Hvor familieoverdragelse af en fast ejendom kan blive aktuel. For eksempel ved forældrekøbte lejligheder, hvor overdragelsen kan ske til -15 % af den seneste ejendomsvurdering efter cirkulære 1982, nr Er det planen, at forældre vil overdrage til børnene inden salg uden for familien, så bliver denne overdragelse dyrere ved en stor stigning i den offentlige vurdering. - Hvor overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter er aktuel. For eksempel ved overdragelse fra kontrolleret selskab til/fra hovedaktionæren. - Generelt ved generationsskifter, hvori der indgår fast ejendom med vurderingstermin pr. 1. oktober Når der er stillet fri bolig til rådighed for selskabets hovedaktionær, da beregningsgrundlaget er enten anskaffelsesprisen eller den seneste ejendomsvurdering efter særlige beregningsregler, hvis denne er højere. - Når der er stillet fri bolig til rådighed for ledende medarbejdere (direktører m.v.), som er omfattet af ligningslovens 16, stk. 9, da beregningsgrundlaget er enten anskaffelsesprisen eller den seneste ejendomsvurdering efter særlige beregningsregler, hvis denne er højere. Klagemulighed og klagestatistik Det kan i mange tilfælde være en særdeles god ide at klage, idet tidligere statistik fra Landsskatteretten på vurderinger viser, at over halvdelen får helt eller delvist medhold i deres klage. Det er KPMG s erfaring fra sidste års vurderingsrunde (erhvervsejendomme), at en række sager tilmed afgøres med positivt resultat ved vurderingsmyndigheden. Klagefristen for 2007-vurderingerne er senest 1. juli Skattestoppet Effekten af skattestoppet er, at ejendomsværdiskatten p.t. ikke kan komme til at stige, medmindre der er lavet ændringer på ejendommen, der kræver byggetilladelse. Derimod kan boligejeren komme til at betale mindre, hvis vurderingen falder under skatteloftet (som er det mindste tal af vurderingen i 2001 plus fem procent eller vurderingen i 2002). For den kommunale ejendomsskat (grundskyld) gælder et modificeret/reguleret skattestop, da ejendomsskatten beregnes af det mindste af enten grundværdien eller sidste års beregningsgrundlag med tillæg af en reguleringsprocent. For 2008 er reguleringsprocenten fastsat til 4,9. Grundskylden kan altså maksimalt stige med lige under 5 %. Opgørelsen af ejendomsværdien Vurderingen er foretaget pr. 1. oktober Den er beregnet ud fra ejendommens størrelse, alder, stand og beliggenhed og bygger på den officielle statistik over priserne på solgte ejendomme i det område, hvor ejendommen ligger. SKAT har ved vurderingen fastsat to hovedtal; ejendomsværdien og grundværdien. Værdien anvendes til brug for beskatningen efter den kommunale ejendomsskattelov, dvs. for ejendomsskatter og grundskyld. Grundlæggende grænse for vurderingen er efter loven altid værdien i handel 20 Ejendomsforeningen Danmark Huset Jura 4/2008

Ny type valuarvurderinger = ansvar for administrator?

Ny type valuarvurderinger = ansvar for administrator? Ny type valuarvurderinger = ansvar for administrator? forfatter advokat timmy lund witte, ejendomsforeningen danmark Som et vigtigt element i prissætning af andelsboligejendomme indgår valuarvurderinger,

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M B312500D - HJS UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 5. december 2011 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Anne Thalbitzer, Hedegaard Madsen og Anette Voigt Arnsted (kst.)). 2. afd.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

Ved brev af 15. november 2006 har advokat og administrator for Andelsboligforeningen K, NN, indgivet klage over statsautoriseret revisor R.

Ved brev af 15. november 2006 har advokat og administrator for Andelsboligforeningen K, NN, indgivet klage over statsautoriseret revisor R. Side 1 af 8 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 19. november 2007 (sag nr. 72-2006-S) K mod Statsautoriseret revisor R Ved brev af 15. november 2006 har advokat

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering

Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Juridisk konsulent Pernille Lind Husen Ejendomsforeningen Danmark Skatter og afgifter LL 50 52 Hvilke ejendomme Alle ejendomme uanset beliggenhed,

Læs mere

Udskrift af dombogen DOM. Afsagt den 13. april 2012 i sag nr. BS 32C-3810/2011: K/S af 1. august 2010 mod Mercedes-Benz Cph A/S. Sagsøgers påstand:

Udskrift af dombogen DOM. Afsagt den 13. april 2012 i sag nr. BS 32C-3810/2011: K/S af 1. august 2010 mod Mercedes-Benz Cph A/S. Sagsøgers påstand: Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 13. april 2012 i sag nr. BS 32C-3810/2011: K/S af 1. august 2010 mod Mercedes-Benz Cph A/S Sagsøgers påstand: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der er kontraktmæssig

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 Sag 9/2009 (2. afdeling) E-Bolig A/S (advokat John Bjerre Andersen) mod Knud Erik Mathiasen (advokat Lars Helms, beskikket) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark. Renteswaps i andelsboligforeninger og prisreguleringer seneste Højesteretspraksis. Den 3. april 2013

Ejendomsforeningen Danmark. Renteswaps i andelsboligforeninger og prisreguleringer seneste Højesteretspraksis. Den 3. april 2013 Ejendomsforeningen Danmark Renteswaps i andelsboligforeninger og prisreguleringer seneste Højesteretspraksis Den 3. april 2013 Århus Sønder Allé 9 8000 Århus C Tlf: +45 89 31 90 00 Højesteretsdom sag 365/2011

Læs mere

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale godtgørelse til klager som følge af, at indklagede

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsforeningen Danmark Lægdommerkonference Boliglejeret udvalgte emner Torsdag den 12. juni 2014 Advokat Anne Louise Husen, Husen Advokater Udvalgte emner: 1. Blanketter regler og nye Højesteretsdomme

Læs mere

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri ændring af lejen privat udlejningsbyggeri Indholdsfortegnelse Når lejen stiger... 4 Omkostningsbestemt leje... 5 Skatter og afgifter... 6 Udgifter til vedligeholdelse... 8 Regulering af lejen i ejendomme

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. januar 2013 Sag 97/2012 (1. afdeling) Troels Grum-Schwensen (advokat Rasmus Juvik, beskikket) mod Ruth Olesen (advokat Thomas Højlund, beskikket) og CEJ Ejendomsadministration

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 Sag 366/2011 Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S (advokat Peer B. Petersen) mod K/S Rødovre 2000 under konkurs (advokat Henrik Steen Jensen)

Læs mere

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget.

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget. Boligudvalget (2. samling) L 173 - Svar på Spørgsmål 45 Offentligt TALEPUNKTER Lukket samråd om Århusmodellen Bilag 1 Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Maivi Herup Jagtvej 76 2200 København N Nævnet har modtaget klagen den 21. december 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013 Sag 32/2012 (2. afdeling) Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod JBN Invest ApS og A (advokat Søren Aagaard for begge) I

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler Thomas Gammelgaard v/ HDI-GERLING forsikring Indiakaj 6 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 29. marts 2012. Klagen

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0011 UL/bib. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0011 UL/bib. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Ejendomsmægler Niels Hald City A/S v/advokat Thomas Dall Jensen Dronningens Tværgade 7 1302 København K Nævnet har modtaget klagen den 24. januar

Læs mere

Dansk Selskab for Boligret. 26. februar 2013. v/advokat Anne Louise Husen

Dansk Selskab for Boligret. 26. februar 2013. v/advokat Anne Louise Husen Dansk Selskab for Boligret 26. februar 2013 v/advokat Anne Louise Husen 1 Annullation U 2002.1109 Ø: Uopsigelighed (tidsbegrænsning) til 1. maj 2006 L opsiger 24. november 2000, flytter 24. marts 2001

Læs mere

Foredrag. den 24. november 2014

Foredrag. den 24. november 2014 Foredrag den 24. november 2014 Jakob Juul-Sandberg Lektor, ph.d., Syddansk Universitet jju@sam.sdu.dk Lidt statistik mm. www.domstol.dk antal boligretssager 2013: i DK 2.103 (+ småsager) Odense 81; Svendborg

Læs mere

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST ALLÉHUSENE. Fordele og ulemper ved at blive andelshaver

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST ALLÉHUSENE. Fordele og ulemper ved at blive andelshaver J.nr. 137773-fordele og ulemper HQ/CBD 11. april 2014 ALLÉHUSENE Fordele og ulemper ved at blive andelshaver På beboermødet den 23. april 2014 vil arbejdsgruppen nærmere redegøre for vort arbejde indtil

Læs mere

Udlejning af ejerboligen

Udlejning af ejerboligen - 1 Udlejning af ejerboligen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere læsere har fremsendt spørgsmål om udlejning af ejerboliger, som ikke har kunnet sælges på et kriseramt boligmarked. Jeg

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 16. juni 2009 blev der i sag nr. 40-2008 KK mod Ejendomsmægler YY afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 29. februar 2008 har KK v/advokat BB indbragt ejendomsmægler YY for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Klagerne. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Anne-Marie Eybye Højleddet 52 2840 Holte

Klagerne. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Anne-Marie Eybye Højleddet 52 2840 Holte 1 København, den 26. november 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler Anne-Marie Eybye Højleddet 52 2840 Holte Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet klagerne fejlagtige oplysninger

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008. Er lejer forpligtet til at betale husleje i istandsættelsesperioden?... 1 Offentlig vurdering af erhvervsejendomme...

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008. Er lejer forpligtet til at betale husleje i istandsættelsesperioden?... 1 Offentlig vurdering af erhvervsejendomme... NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008 ERHVERVSEJENDOMME Er lejer forpligtet til at betale husleje i istandsættelsesperioden?... 1 Offentlig vurdering af erhvervsejendomme... 4 Er lejer forpligtet til at betale

Læs mere

Modernisering af lejeloven

Modernisering af lejeloven - 1 Modernisering af lejeloven Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En række af Folketingets partier indgik den 11. juni 2014 et forlig om forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Forliget

Læs mere

Lejeregulering og betalinger ud over lejen i boliglejemål

Lejeregulering og betalinger ud over lejen i boliglejemål Ejendomsforeningen Danmark Lejeregulering og betalinger ud over lejen i boliglejemål 25. november 2013 Juridisk konsulent Niklas B. Kejlskov, Ejendomsforeningen Danmark 1 Lejeregulering og betalinger ud

Læs mere

Lejers tingsretlige beskyttelse

Lejers tingsretlige beskyttelse Eksamensspørgsmålet Lejers tingsretlige beskyttelse Introduktion Lejers tingsretlige beskyttelse Gyldig mod enhver uden tinglysning Depositum Lejerettens prioritetsmæssige stilling Erhvervslejeret Lejeforholdet

Læs mere

Orientering om ny lejelov (vedtaget)

Orientering om ny lejelov (vedtaget) Orientering om ny lejelov (vedtaget) Der skal fremover både afholdes indflytningssyn og fraflytningssyn. Lejer skal indkaldes, og der skal udarbejdes en rapport. Der kan ikke aftales nyistandsættelse af

Læs mere

Klagerne. København, den 20. september 2010 KENDELSE. ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg

Klagerne. København, den 20. september 2010 KENDELSE. ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet fejlagtige oplysninger om boligydelsen

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen

Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen Lov nr. 310 af 30. marts 2015 Obligatoriske ind- og fraflytningssyn Vedligeholdelse i lejeperioden Istandsættelse ved fraflytning Obligatoriske

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede skal tilbagebetale en del af det modtagne vederlag for udlejning.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede skal tilbagebetale en del af det modtagne vederlag for udlejning. 1 København, den 19. november 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Boligkontoret Dybdahl/Riis ApS Stolbergsvej 26 2970 Hørsholm Nævnet har modtaget klagen den 8. maj 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads.

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads. ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014 Advokat Erik

Læs mere

- Overslag II af 23/2 2012 med anskaffelsesudgifter, finansiering, budget og oversigt

- Overslag II af 23/2 2012 med anskaffelsesudgifter, finansiering, budget og oversigt 13-03-2012 Referat af Stiftende Generalforsamling A/B Bomhoffs Have År 2012 den 13. marts afholdtes på Frederiksberg Gymnasium, Falkoneer Plads 2, Frede-riksberg, stiftende generalforsamling for en andelsboligforening

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 Sag 303/2010 (2. afdeling) Københavns Kommune, Kultur og Fritidsforvaltningen (advokat Michael Holsting) mod Synoptik A/S (advokat Flemming Horn Andersen)

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG B1932002 - JRH UDS~FT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 1. februar 2002 af østre Landsrets 9. afdeling (landsdommerne Teilmann l Lodberg og Steen Mejer Hansen (kst.)). 9. afd. nr. B-1932-00: Advok

Læs mere

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? Når en andelsboligforening stiftes, kan der være

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0288 UL/aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0288 UL/aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Maivi Herup v/chartis Insurance Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Nævnet har modtaget klagen den 24. november 2010.

Læs mere

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Nyt fra lejeret Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Den 24. marts 2015 vedtog Folketinget Lovforslag om forenkling og modernisering af lejeloven og boligreguleringsloven. Loven trådte

Læs mere

Klagerne. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V.

Klagerne. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har påført klagerne et

Læs mere

Lejeaftale. Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre. (I det følgende udlejer ) Hvidovre Produktionsskole Stevnsbovej 1 2650 Hvidovre

Lejeaftale. Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre. (I det følgende udlejer ) Hvidovre Produktionsskole Stevnsbovej 1 2650 Hvidovre Udkast Lejeaftale mellem Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre (I det følgende udlejer ) og Hvidovre Produktionsskole Stevnsbovej 1 2650 Hvidovre (I det følgende lejer ) vedrørende Sprøjtehuset,

Læs mere

1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme

1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme Indhold 1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme 2 Moms på salg af byggegrunde 1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme Af advokat Jette

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 12. marts 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Udbetaling af boligstøtte

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Indgrebet mod udlejning til videreudlejning er vedtaget Hvad er konsekvenserne?

Indgrebet mod udlejning til videreudlejning er vedtaget Hvad er konsekvenserne? Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Bilag 80 Offentligt Indgrebet mod udlejning til videreudlejning er vedtaget Hvad er konsekvenserne? EJENDOMSFORENINGEN DANMARK 1 Indholdsfortegnelse Hvilke ændringer

Læs mere

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG I dette faktaark kan du læse meget mere om, hvad en andelsbolig er for noget. Hvis du mangler svar på spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Hvad er en andelsbolig?

Læs mere

Ejerlav: Christianshavns Kvarter, København Matr.nr. 615 Ejerlejlighed: 1, 7, 8 og 9 Beliggende: Krudtløbsvej 2A-D 1439 København K

Ejerlav: Christianshavns Kvarter, København Matr.nr. 615 Ejerlejlighed: 1, 7, 8 og 9 Beliggende: Krudtløbsvej 2A-D 1439 København K Ejerlav: Christianshavns Kvarter, København Matr.nr. 615 Ejerlejlighed: 1, 7, 8 og 9 Beliggende: Krudtløbsvej 2A-D 1439 København K UDKAST TIL VEDTÆGTER for Administrationsfællesskabet for Bygning 1 Revideret

Læs mere

Juridisk artikel. Indholdsfortegnelse. juridisk information fra Ejendomsforeningen Danmark nr. 1 februar 2009

Juridisk artikel. Indholdsfortegnelse. juridisk information fra Ejendomsforeningen Danmark nr. 1 februar 2009 huset juridisk information fra Ejendomsforeningen Danmark nr. 1 februar 2009 1 Juridisk artikel Energimærkning pr. 1. juli 2009 Den 1. juli 2009 træder de nye regler om energimærkning i kraft. Du kan læse

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en andelsbolig til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en andelsbolig til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 22. april 2013 KENDELSE Klager ctr. Anne Crone A/S Hovedvejen 126 2600 Glostrup Nævnet har modtaget klagen den 12. oktober 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede skal betale

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN MALTAHUS I. 1. Navn Foreningens navn er andelsboligforeningen "Maltahus I".

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN MALTAHUS I. 1. Navn Foreningens navn er andelsboligforeningen Maltahus I. VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN MALTAHUS I 1. Navn Foreningens navn er andelsboligforeningen "Maltahus I". 2. Formål Foreningens formål er at eje og administrere ejendommen matr. nr. 3585, 3658, 3659

Læs mere

Renteswapaftaler i andelsboligforeninger

Renteswapaftaler i andelsboligforeninger 12. februar 2010 Sag 09/04071 /EBST Renteswapaftaler i andelsboligforeninger Beskrivelse af den generelle problemstilling Mange andelsboligforeninger har de senere år indgået renteswapaftaler med en kreditforening

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klager som følge af, at der ikke var lavet tilstandsrapport.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klager som følge af, at der ikke var lavet tilstandsrapport. 1 København, den 4. januar 2010 KENDELSE Klager ctr. DanBolig statsautoriseret ejendomsmægler Solvejg Ramkær ApS Smedegade 6 4200 Slagelse Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 10. marts og 13. november 2009 har Skat klaget over registreret revisor R.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 10. marts og 13. november 2009 har Skat klaget over registreret revisor R. Den 10. maj 2010 blev i sag nr. 61/2009 Skat mod registreret revisor R afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 10. marts og 13. november 2009 har Skat klaget over registreret revisor R. Erhvervs-

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. maj 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. maj 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. maj 2014 Sag 87/2012 (2. afdeling) A/B København og Omegn (advokat Anne Louise Husen) mod Københavns Kommune (advokat Bjarne Becher Jensen) Biintervenienter til støtte

Læs mere

Klagerne. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler Lisa Bentsen v/ advokat Martin Steen Andersen Trianglen 4660 Store Heddinge Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har vurderet

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

S A M E J E O V E R E N S K O M S T

S A M E J E O V E R E N S K O M S T Følgende er et eksempel på en aftale om sameje af en grund på hvilken senere ønskes opført en bolig. Eksemplet er ikke udtømmende og bør tilpasses den konkrete situation med professionel bistand. S A M

Læs mere

Parkbebyggelsen SØNDERSØHAVEN. Vedtægter

Parkbebyggelsen SØNDERSØHAVEN. Vedtægter Parkbebyggelsen SØNDERSØHAVEN Vedtægter 13.06.1984 VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Søndersøhaven Dalsø Park, 3500 Værløse. INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Foreningens navn... 1 2. Foreningens hjemsted...

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten

Læs mere

Nørregade 7 A, 2. tv. Postboks 2206 1018 København K Telefon 33 17 74 67 OVERDRAGELSESAFTALE

Nørregade 7 A, 2. tv. Postboks 2206 1018 København K Telefon 33 17 74 67 OVERDRAGELSESAFTALE PETER EGEMAR Advokat L CLAUS CLAUSEN Advokat L Nørregade 7 A, 2. tv. Postboks 2206 1018 København K Telefon 33 17 74 67 Bolig nr. 0490-0223-05 OVERDRAGELSESAFTALE Undertegnede Navn: Louise Risager Christensen

Læs mere

Tjekliste - Erhvervslejeloven

Tjekliste - Erhvervslejeloven Tjekliste - Erhvervslejeloven Denne vejledning er tænkt som en hjælp til lejere og udlejere, der skal indgå en lejekontrakt om erhvervslokaler. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vejledningen ikke

Læs mere

Købsaftale (Sidst revideret: Juli 2010, version 3.1)

Købsaftale (Sidst revideret: Juli 2010, version 3.1) (Sidst revideret: Juli 2010, version 3.1) Undersevne køber: Navn: Adresse: Postnr./by: Tlf/fax/mail: Ventelistenr.: køber herved af undersevne sælger: Navn: Ny adresse: Postnr./by: Ny Tlf/fax/mail: en

Læs mere

Klager. København, den 23. december 2009 KENDELSE. ctr. Base 1 Østerbro A/S Nordre Frihavnsgade 77 2100 København Ø

Klager. København, den 23. december 2009 KENDELSE. ctr. Base 1 Østerbro A/S Nordre Frihavnsgade 77 2100 København Ø 1 København, den 23. december 2009 KENDELSE Klager ctr. Base 1 Østerbro A/S Nordre Frihavnsgade 77 2100 København Ø Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke gennemførte det

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»grundejerforeningen Tofteengen«2. Foreningens hjemsted er Roskilde Kommune under Roskilde retskreds,

Læs mere

2014 Skriftlig beretning

2014 Skriftlig beretning 2014 Skriftlig beretning Større gennemsigtighed ABF s hovedbestyrelse har også i denne landsmødeperiode arbejdet aktivt for at øge gennemsigtigheden på andelsboligmarkedet. Den massive presseomtale af

Læs mere

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Helårsbeboelse Allerede den oprindelige lejeaftale fra 1948 nævnte helårsbeboere. Kommuneplanen fra 1985 anerkendte, at der i Mozart og Frederikshøj

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

KENDELSE. Den 22. januar 2007 købte klager en ny ejendom gennem indklagede.

KENDELSE. Den 22. januar 2007 købte klager en ny ejendom gennem indklagede. 1 København, den 2. oktober 2008 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet DanBolig Frederikshavn ApS Parallelvej 5 9900 Frederikshavn Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet fejlagtige

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark. Boliglejekontrakten, depositum og forudbetalt leje 3. oktober 2014 Advokat Niklas Winther Kejlskov

Ejendomsforeningen Danmark. Boliglejekontrakten, depositum og forudbetalt leje 3. oktober 2014 Advokat Niklas Winther Kejlskov Ejendomsforeningen Danmark Boliglejekontrakten, depositum og forudbetalt leje 3. oktober 2014 Advokat Niklas Winther Kejlskov Boliglejekontrakter Plan for gennemgang Lidt om undervisningen og opgaver på

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond VEDTÆGTER for Grundejernes Investeringsfond København 2005 Grundejernes Investeringsfond er en selvejende institution med hjemsted i København. Fonden er oprettet ved lov af 14. februar 1967 om midlertidig

Læs mere

Sådan lejer du lovligt din bolig ud

Sådan lejer du lovligt din bolig ud Sådan lejer du lovligt din bolig ud Skal du studere eller arbejde et andet sted, flytte sammen med din kæreste eller har du en tredje grund til at flytte fra din bolig, er der en række ting, du skal tage

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til.

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til. 2 Opgave 1 Anders Arnt drev selvstændig, personlig virksomhed omfattende køb og salg af kostbare antikviteter, herunder især møbler og kunstgenstande fra 1800-tallet. Anders Arnt samarbejdede med Børge

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Til lovforslag nr. L 191 Folketinget 2012-13

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Til lovforslag nr. L 191 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 191 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 29. maj 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber

Læs mere

Nyheder indenfor boliglejelovgivningen

Nyheder indenfor boliglejelovgivningen Ejendomsforeningen Danmark Nyheder indenfor boliglejelovgivningen 17. september 2013 Juridisk konsulent Niklas B. Kejlskov, Ejendomsforeningen Danmark Ny lovgivning (1) Afskaffelse af løbedage i boliglejemål

Læs mere

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N S U N D B Y V E S T E R

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N S U N D B Y V E S T E R V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N S U N D B Y V E S T E R 1. Navn Foreningens navn er andelsboligforeningen "SUNDBYVESTER". 2. Formål Foreningens formål er at erhverve,

Læs mere

Handlen er betinget af, at købers advokat kan godkende handlen i sin helhed, idet købesummen dog er fastsat mellem parterne. [ ]

Handlen er betinget af, at købers advokat kan godkende handlen i sin helhed, idet købesummen dog er fastsat mellem parterne. [ ] 1 København, den 22. april 2013 KENDELSE Klager ctr. Place2live Høegh Bolig A/S v/ Tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 19. september 2012. Klagen angår

Læs mere

DOM. Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens

DOM. Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 11. marts 2014 i sag nr. BS A-1071/2013: Kasper Wünsche Charlotte Muncks Vej 11, 4. 2400 København NV mod Louise Hvidberg Ingstrup Allé 32 2770

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato: 8. oktober 2014 Kontor: Boliglov Sagsnr.: 2014-1615 Sagsbeh.: PML/NIH Dok id: 466043 Høringsnotat vedrørende Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Når firmabilen overgår til privat brug

Når firmabilen overgår til privat brug - 1 Når firmabilen overgår til privat brug Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte vil en dyr bil, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, blive placeret i virksomhedsskatteordningen eller

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2009-0125 UL/li. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2009-0125 UL/li. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Søren Bak v/advokat Peter Klitgaard Ganløseparken 58 Ganløse 3660 Stenløse og Home Erhverv Sjælland A/S v/advokat

Læs mere

Klagerne. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. Statsaut. Ejendomsmægler MDE Hans Eigil Jensen Storegade 33 4780 Stege

Klagerne. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. Statsaut. Ejendomsmægler MDE Hans Eigil Jensen Storegade 33 4780 Stege 1 København, den 3. marts 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. Ejendomsmægler MDE Hans Eigil Jensen Storegade 33 4780 Stege Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har krav betaling af salær og dokumentationsomkostninger,

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Hermed følger Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 2 i 2013. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan I henvende jer til jeres kontaktperson hos

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

Andelsboligforeningen Søndre Strandborg Polensgade 49, Kld. 2300 København S Telefon/Fax : 32 97 36 43 Kontortid Tirsdag i lige uger Kl.

Andelsboligforeningen Søndre Strandborg Polensgade 49, Kld. 2300 København S Telefon/Fax : 32 97 36 43 Kontortid Tirsdag i lige uger Kl. Andelsboligforeningen Søndre Strandborg Polensgade 49, Kld. 2300 København S Telefon/Fax : 32 97 36 43 Kontortid Tirsdag i lige uger Kl. 19 00-20 00 Deklaration På egne og efterfølgende ejeres vegne erklærer

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Spørgeskema: undersøgelse af salg og udleje af ejendomme i livsforsikrings- og pensionsbranchen

Spørgeskema: undersøgelse af salg og udleje af ejendomme i livsforsikrings- og pensionsbranchen Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 142 Offentligt Spørgeskema: undersøgelse af salg og udleje af ejendomme i livsforsikrings- og pensionsbranchen Virksomheder omfattet af undersøgelsen

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejerlejlighed og indgik derfor den 28. april 2008 en formidlingsaftale med de indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejerlejlighed og indgik derfor den 28. april 2008 en formidlingsaftale med de indklagede. 1 København, den 26. november 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Bengtson & Frydendall A/S Strandvejen 132 A 2900 Hellerup Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes de indklagede, at skødets tinglysning blev

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0283 UL/bib. København, den 6. juni 2011 KENDELSE. ctr. Et godt hjem A/S Nørregade 19 C 5500 Middelfart

Klager. J.nr. 2010-0283 UL/bib. København, den 6. juni 2011 KENDELSE. ctr. Et godt hjem A/S Nørregade 19 C 5500 Middelfart 1 København, den 6. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. Et godt hjem A/S Nørregade 19 C 5500 Middelfart Nævnet har modtaget klagen den 19. november 2010. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0254 UL/bib. København, den 11. april 2012 KENDELSE. ctr. Lokalbolig Valby/SV/Vesterbro ApS Valby Langgade 142 2500 Valby

Klager. J.nr. 2011-0254 UL/bib. København, den 11. april 2012 KENDELSE. ctr. Lokalbolig Valby/SV/Vesterbro ApS Valby Langgade 142 2500 Valby 1 København, den 11. april 2012 KENDELSE Klager ctr. Lokalbolig Valby/SV/Vesterbro ApS Valby Langgade 142 2500 Valby Nævnet har modtaget klagen den 28. november 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg

Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg FORENINGEN AF MINORITETSAKTIONÆRER I BANKTRELLEBORG Herluf Trolles Tværvej 3-4200 Slagelse - www.btaktier.dk Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg 1. Indledning Den 14. februar 2008 anlagde Foreningen

Læs mere