En landmåler i himlen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En landmåler i himlen"

Transkript

1 En landmåler i himlen Af Erik Høg, Niels Bohr Institutet Erindringer om 50 år med astrometrien, der begyndte ved en høstak syd for Holbæk og førte til bygning af to satellitter. Et videnskabeligt højdepunkt er stjernekataloget Tycho-2, der nu er helt uundværligt ved styring af satellitter og ved astronomiske observationer. Der var engang et Astronomisk Observatorium ved Københavns Universitet, men det er der ikke mere. Observatoriet havde endda to afdelinger, en på Østervoldgade i en smuk bygning fra 1861, en anden fra 1953 ved den lille landsby Brorfelde syd for Holbæk, hvor der var teleskoper, værksteder og et aktivt videnskabeligt liv. Men nu om dage foretages astronomiske observationer fra bjergtoppe i Chile og på La Palma og fra satellitter, så for 14 år siden flyttede afdelingen fra Brorfelde sammen med afdelingen fra Østervold til en bygning nær Rigshospitalet, som også huser geofysikere og rumforskere. Siden er hele astronomien blevet lagt ind i Niels Bohr Institutet, så der slet ikke mere er noget, der hedder Astronomisk Observatorium ved Københavns Universitet. Hermed slutter en epoke, der begyndte i 1642 med indvielsen af Observatoriet på Rundetårn. Vores mest berømte astronom, Tycho Brahe ( ), hørte direkte under kongen og havde ingen tilknytning til Universitetet, der dengang var temmelig forbenet, mens Tychos observatorium på Hven var det mest moderne, der overhovedet fandtes, hvor man målte stjerners og planeters positioner med hidtil uset nøjagtighed. Astronomi er fysik, siger man, og det er meget rigtigt. Jeg klager ikke over udviklingen. Det kunne også lige passe, når jeg siden 1975 har været med til at finde på to satellitter, Hipparcos og Gaia, og været med i både udvikling og anvendelse, takket være Danmarks medlemskab af ESA, det Europæiske Rumagentur. Det drejer sig om to satellitter, der er specielt konstrueret til at måle stjerners positioner meget nøjagtigere, end nogen tidligere har gjort. Amerikanere og russere har prøvet, men de har endnu ikke kunnet bygge en satellit til astrometri, det kan kun ESA. Astrometri Astrometri er den gren af astronomien, som netop Tycho Brahe dyrkede ved at måle stjerners positioner. Ved målinger gennem nogle år får man også stjernernes bevægelser og afstande. Resultaterne anvendes i alle grene af astronomien for at få en fysisk forståelse af hele Universets opbygning af stjerner som glødende gaskugler, af planeter, der kredser om Solen og omkring andre stjerner, af galakser som roterende stjernesystemer osv. osv. Danske astronomer har leveret to særlige bidrag til astrometrien i de sidste halvtreds år, begge med udgangspunkt i den nye meridiankreds, der blev opstillet i Brorfelde i 1953 og begge baseret på den fotoelektriske teknik til astrometri, som jeg udviklede i mine femten år ved observatoriet i Hamborg fra Det ene astrometriske bidrag består i udvikling af en automatisk meridiankreds og observationer med denne fra 1984 i 2000 meters højde på La Palma, den vestligste af de Canariske Øer. Det andet bidrag begynder i 1975 og angår udvikling og anvendelse af den første astrometriske satellit, Hipparcos, som det følgende handler om. En meridiankreds er en kikkert opstillet på en særlig måde, som blev opfundet af Ole Rømer for 300 år siden, og meridiankredse var længe de nøjagtigste instrumenter til måling af stjerners positioner, lige indtil de blev udkonkurreret af Hipparcos-satellitten. Kikkerten sidder vinkelret på en akse, der hviler på en søjle i øst og en anden søjle i vest, således at man kun kan se stjerner, når de passerer nord-syd retningen. Observatøren ser en stjerne komme ind i synsfeltet og glide igennem på grund af Jordens omdrejning. Han måler det nøjagtige tidspunkt for stjernens passage af meridianen, og han måler kikkertens hældning med vandret ved aflæsning af en nøjagtig delekreds, som er fastgjort på aksen. Disse to målinger giver stjernens position svarende til et steds længde og bredde på Jorden. Dette var princippet, og i praksis er mange metoder udviklet for at opnå den størst mulige nøjagtighed. Indtil 1950 var det altid en person, der virkelig observerede stjernen under passagen, så forsøgte man en fotografisk metode for eksempel i Brorfelde, men fra 1960 udviklede jeg en automatisk fotoelektrisk metode, hvorved de nødvendige målinger blev skrevet på en hulstrimmel, der derefter kunne læses ind i en computer. Fra høstak til satellitter at gøre nytte var det, jeg altid ville Astrometriens udvikling med Hipparcos-satellitten betød en revolution, som man kun kan forstå omfanget af, hvis man kender den videnskabelige baggrund. Astrometri var hovedsagen i astronomien i århundreder, og en meridiankreds var hovedinstrument i ethvert observatorium i 1800-tallet. Det ændredes med fysikkens udvikling, især med atomfysikken i 1900-tallet, og astrometri blev efterhånden betragtet som ganske vist uundværlig, men dog som kedelig og besværlig, ganske som Peter Naur så drastisk udtrykker det nedenfor. Så de fleste observatorier interesserede sig efterhånden kun for astrofysik. Men der var undtagelser som København, hvor den fremragende astrofysiker KVANT, oktober

2 Bengt Strömgren kendte astrometriens værdi og bestilte en ny meridiankreds til sit nye observatorium på en 90 meter høj bakke ved Brorfelde syd for Holbæk. Figur 1. Meridiankredsen i Brorfelde i 1954, som jeg arbejdede med som student. Peter Naur arbejdede fra 1955 på det nye observatorium i Brorfelde. Men han var dybt frustreret over arbejdet, som bare gik ud på at udvikle den nye meridiankreds og så lave landmåling på himlen. Der var ikke for fem flade øre videnskabelighed i det, det var ligesom landmålerarbejde! Der var jo ingenting i det! Det eneste der var, var instrumentudvikling og derefter var det fabriksarbejde! Sådan siger han i et interview med en historiker [1] halvtreds år efter og bliver derved ganske animeret og vred. Han forlod derfor observatoriet få år efter og blev snart Danmarks første professor i datalogi. I mange år var han den, der altid blev spurgt af radio og aviser om computere. Han var en sand pressens guru dengang. Jeg var den første, der observerede i Brorfelde, allerede fra august 1954, da jeg var 22 år. Jeg var helt alene derude, og sov til tider i en høstak efter observationerne. Jeg var student hos Naur og lærte meget af ham. Vi havde et udmærket samarbejde i de år med udvikling af meridiankredsen, men jeg havde et helt andet syn på dette arbejde end Naur. Det var noget, der lige lå for mig, jeg havde interesse for udvikling af instrumenter, og jeg vidste, at arbejdet var vigtigt for astronomiens udvikling, og at gøre nytte var det, jeg altid ville. Jeg havde bygget kikkerter som dreng, da jeg var 16 år og selv slebet spejlene. Min interesse og evner for udvikling af instrumenter førte i det lange løb til opsendelse af satellitten Hipparcos, der observerede stjernernes positioner, bevægelser og afstande meget nøjagtigere end nogen før havde gjort. Dertil hører, at jeg i femten år fra 1958 arbejdede ved observatoriet i Hamborg. Jeg vil tælle fotonerne, lysets mindste dele Ved observatoriet i Hamborg havde man planer om en ekspedition til Perth i Vestaustralien med en gammel meridiankreds. Men jeg foreslog i 1960 at tælle fotonerne til måling af lyset og at bruge en computer til beregningerne. Man lader stjernen glide hen over nogle smalle spalter, mens man hele tiden måler det lys, der kommer igennem spalterne. Derved måles både stjernens position og dens lysstyrke. Teknikken til elektronisk tælling kendte jeg før andre astronomer, fordi jeg havde mødt den som soldat, idet vi havde målt radioaktivitet i støv fra atmosfæren, som stammede fra stormagternes sprængning af brint- og atombomber. Direktøren Otto Heckmann var straks med på mine idéer om fotoelektrisk astrometri, og han havde tillid til, at jeg ville holde ud i alle de år, der lå foran med udviklingen, som faktisk tog syv år. Vi købte den bedste computer til formålet, en regnemaskine hed det dengang, og den bedste maskine var den danske GIER, som også kom med til Australien. Det var en stor astronomisk ekspedition efter den tids målestok, idet en stab på seks til ti mennesker foretog observationer og beregninger gennem fem år. Resultaterne for stjerner blev udgivet i 1976 af E. Høg og J. von der Heide, idet Leif Helmer udførte de sidste beregninger af kataloget, efter at jeg var kommet tilbage til Brorfelde. Figur 2. Gitter til fotoelektrisk astrometri, Mit første forslag i 1960, som franske astronomer kaldte une grille de Høg. Figur 3. GIER i Australien I mellemtiden var udviklingen i Brorfelde gået videre, idet man havde bygget et fotografisk kamera til observation af stjernen. Man indså dog snart, at den fotoelektriske metode, som samtidig blev udviklet i Hamborg, var langt mere effektiv, idet alle observationer kom direkte på hulstrimler, der senere kunne stikkes i regnemaskinen. Derfor blev meridiankredsen i Brorfelde udrustet med fotoelektrisk teknik, da jeg kom tilbage til Brorfelde i 1973, og indstilling på 4 En landmåler i himlen

3 stjernen blev efterhånden automatiseret. Derefter blev meridiankredsen i 1984 flyttet til La Palma, der har mange stjerneklare nætter, og hvor man i mange år udførte astrometriske målinger, ledet af Leif Helmer i samarbejde med astronomer fra England og Spanien. Imidlertid var dette en parallel udvikling, der ikke havde nogen indflydelse på den udvikling af astrometri fra en satellit, som jeg nu skal beskrive. Jeg vil bygge en satellit Jeg skrev artikler og holdt mange foredrag om mine erfaringer med fotoelektrisk astrometri. Så det var meget naturligt, at ESA i 1975 spurgte mig, om jeg ville være med i overvejelserne om en satellit til astrometri. Den franske astronom Pierre Lacroute havde i mange år arbejdet med denne store vision og med planer, som imidlertid forekom mig ganske urealistiske. Jeg havde derfor ingen interesse på forhånd, men jeg måtte jo sige ja til at være med. Allerede ved det første møde i Paris blev jeg faktisk entusiast på sagen, fordi formanden sagde, at vi slet ikke skulle tænke på Lacroutes planer, men kun på hvordan vi bedst kunne udnytte rumfartens tekniske muligheder i vores videnskab. Så kunne jeg pludselig tænke helt frit, og selvom jeg ellers aldrig havde interesseret mig for rumteknologi, lavede jeg på seks uger et nyt design af en astrometrisk satellit. vedtagelse, og på det tidspunkt vil man normalt altid sige, at der er du altså bare for sent ude. Men mit forslag vakte sådan tilslutning, at de ekstra millioner blev bevilget, så de nødvendige ændringer i designet kunne indbygges. Også navnet Tycho gik igennem, og det var jeg meget glad for. Jeg var nemlig blevet lidt snydt med navnet på satellitten, som jeg foreslog i Jeg havde dengang kaldt den Tycho, men det blev senere ændret til Hipparcos på en måde, jeg ikke skal komme ind på. Navnet Hipparcos skal erindre om den græske filosof Hipparchos ( fvt.), der også kaldes astronomiens fader. Figur 5. Hipparcos optik i endelig form [3]. Figur 4. Mit design i 1976 af Hipparcos, kikkert og fokalplan med detektorer og forklaring i billedet. Mit design var helt nyt, men det slog hurtigt igennem. Samarbejdet med astronomer fra alle steder i Europa og med ingeniørerne hos ESA og i industrien var lige noget for mig. Satellitten Hipparcos blev vedtaget i 1980 og opsendt med en Ariane-raket i Resultaterne blev trykt i 1997 og har siden revolutioneret astronomien på mange områder, hvad der dog ikke er plads til at beskrive her, se f.eks. [2]. Tre år senere kunne vi udgive et katalog kaldet Tycho-2 med 2,5 millioner stjerner. Det er blevet det mest anvendte katalog over himlens klare stjerner til brug i astronomien og ved styring af satellitters bevægelse og drejninger i rummet. Navnet Tycho havde jeg valgt efter Tycho Brahe, da jeg i 1981 fandt på, at man skulle lave nogle ekstra målinger med Hipparcossatellitten. Mit forslag kom altså et år efter satellittens Figur 6. Hipparcos-satellitten. Hipparcos kom i en forkert bane om Jorden Opsendelsen i august 1989 var en stor begivenhed for os alle efter mange års indsats, for mit eget vedkommende siden Det foregik i Sydamerika i fransk Guyana, hvorfra de fleste ESA-satellitter opsendes, og under stor bevågenhed med mange hundrede tilskuere. Nogle af os var udvalgt til at flyve derover i en Concorde fra Paris over Dakar i Vestafrika. Det var ret specielt, at Solen ikke ville gå ned, mens vi fløj mod vest sent på eftermiddagen med 2200 km i timen eller mere end to gange lydens hastighed. Jeg var blandt de begunstigede også under selve opsendelsen, fordi jeg var leder af to konsortier af astronomer, der havde påtaget sig at udføre beregningerne på alle observationer fra satellitten. Det ene var et Hipparcos-konsortium, der skulle beregne meget KVANT, oktober

4 nøjagtige positioner, bevægelser og afstande for de stjerner, der udgjorde Hipparcos-missionens vigtigste opgave. Det andet var Tycho-konsortiet, der skulle behandle alle Tycho-observationerne for at nå frem til positioner for mindst stjerner med noget mindre nøjagtighed, men dog bedre end man kunne måle fra Jorden. Det blev i virkeligheden til en million stjerner med beregningerne for Tycho indtil 1996, og derefter udførte vi nye beregninger med bedre computere, og det blev i år 2000 til Tycho-2 kataloget med de 2,5 millioner lysstærkeste stjerner på himlen. Der var endnu et Hipparcos-konsortium, ledet af Jean Kovalevsky med samme opgave for de stjerner for at sikre en uafhængig kontrol af den enorme og enormt vigtige opgave og det lykkedes for os alle gennem tyve års samarbejde. De stjerner var blevet udvalget af et særligt konsortium på basis af flere hundrede forslag fra astronomer, og det var i sig et kæmpearbejde, der blev ledet af Catherine Turon. Men nu tilbage til opsendelse af Hipparcos i august Vi sad og ventede kun to km fra den 58 meter høje Ariane raket. Vi var blevet instrueret om en eventuel ulykke. Hvis hele raketten eksploderede, var vi i fare for forgiftning af den røg, der kunne nå hen til os. Hvis alarmen lød, skulle vi skynde os hen til vort køretøj og straks tage iltmaskerne på. Imidlertid så vi motorerne tænde, røgen vældede op, og raketten begyndte at stige, men til min forundring hørte vi intet! Først efter seks sekunder nåede den stærke brølen hen til os for lyden tager jo tid. Vi kunne nu følge raketten på vej op, og efterhånden så vi kun ilden fra raketten, mens jeg stod og snakkede med mine kolleger Turon, Kovalevsky og andre. Vi troede at alt gik godt, idet både andet og tredje trin af raketten havde tændt, som de skulle. Da jeg var tilbage på hotellet, prøvede jeg at ringe til min gamle mor i Danmark, og det viste sig at være meget besværligt, fordi det skulle gå over den franske ø Martinique. Mor ville sikkert blive glad for en opringning fra Sydamerika, det havde hun aldrig fået før, og hun blev glad. Da jeg lagde røret, var det som en spænding udløstes, for pludselig stod tårerne ud af hovedet på mig, af glæde selvfølgelig. Men to dage senere hørte vi om en meget alvorlig fejl. Satellitten blev først skudt ind i en langstrakt elliptisk bane, hvor den ene ende er et par hundrede kilometer over Jordens overflade, mens den anden ende er km oppe. I denne bane tager et omløb cirka 11 timer, og der bliver den i nogle omløb, mens man afprøver, at alt er i orden. Når man er klar, og satelitten er i det højeste punkt, tænder man en raket, som sidder inde i satellitten og har en ladning brændstof på 500 kg. Det skal brænde i nogle minutter for at give satellitten en større hastighed, så den kommer ind i en cirkulær bane om Jorden, hvor et omløb tager 24 timer. Så vil satellitten til stadighed stå lige over et punkt på Jordens ækvator, idet Jorden også drejer en omgang på 24 timer. Det betyder, at radioforbindelsen hele tiden kan varetages af en eneste parabolantenne på Jorden, som står et sted i nærheden af Darmstadt, hvor ESAs kontrolcenter ligger. Sådan skal det normalt ske, men denne gang ville raketmotoren ikke tænde, så banen blev ved med at være elliptisk, og det var en katastrofe. Satellitten vil fire gange i døgnet passere nogle strålingsbælter, som indeholder partikler, der hurtigt vil ødelægge elektronikken, og man kan ikke længere nå den med antennen ved Darmstadt. Sådan var situationen, da jeg nåede hjem til Danmark. En ulykke er jo altid en god nyhed for pressen, så jeg var gæst i aftennyhederne i begge fjernsynskanaler. Jeg sagde, at Hipparcos nok kun kunne give observationer i nogle måneder, og at de allerede ville være en stor gevinst for astronomien, men vi måtte have en ny satellit. Figur 7. Astrometrisk målenøjagtighed gennem 2000 år. Tycho Brahe formindskede målefejlene til en femtedel. Derefter gik det gradvis i 400 år, indtil Hipparcos gjorde et spring på en faktor 100, og Gaia vil fortsætte. 6 En landmåler i himlen

5 Da jeg var til en konference i Leningrad i september og holdt foredrag om Hipparcos og Tycho, var der enorm interesse blandt astronomerne og stor medfølelse med os. En distingveret russisk herre blev præsenteret for mig som kommende fra videnskabernes akademi og fra russisk rumfart, og han tilbød at sende en ny satellit op med en russisk raket. I ESA var der selvfølgelig stor aktivitet for at redde missionen, og det lykkedes virkelig at få gode observationer i tre år, det tidsrum der oprindeligt var planlagt. Nøjagtigheden blev faktisk meget bedre, end vi havde regnet med på forhånd, og var vi kommet i den rigtige bane, havde vi sikkert kunnet få gode observationer i fem år i stedet for tre, men i historisk perspektiv ville det ikke have gjort den store forskel. Hipparcos blev også under de givne omstændigheder en milepæl i astronomien historie. Elektronikken blev beskadiget af partiklerne i strålingsbælterne, men meget langsommere end frygtet, og vore data blev hentet ned med fire radioantenner efter tur på Hipparcos vej omkring Jorden. Jeg er blevet spurgt, hvordan jeg følte det, om jeg havde nedture under de største genvordigheder. Men jeg havde nok at tage mig til, så jeg var altid ved godt mod, det ligger simpelthen til mig. Du skal leve hver dag, som om det er den vigtigste i dit liv. Ikke den sidste dag, men den vigtigste. Figur 8. Meridiankredsen i København, som Bengt Strömgren arbejdede med i Til højre ses de spalter, som stjernen gled hen over. Om seks astronomer og om at have heldet med sig Udviklingen indtil vedtagelsen af Hipparcos i 1980 var meget afhængig af ganske få astronomer. Denne udvikling begyndte faktisk i 1925, med at Bengt Strömgren lavede nogle eksperimenter på den gamle meridiankreds i København. Han var teenager, bare 17 år, da han påviste, at stjerners positioner kan måles, når man lader en stjerne glide hen over nogle spalter. Man opfanger stjernens lys med en fotocelle, der omsætter lyset til en elektrisk strøm. Strömgrens fotoelektriske teknik var den bedste på hans tid, men alligevel så primitiv, at den ikke duede i praksis. I 1960 kunne jeg omsætte Strömgrens ide til en tælling af fotonerne, og det virkede fint på meridiankredse og senere også i Hipparcos-satellitten. Seks astronomer spillede hver deres helt afgørende rolle i udviklingen. Bare een af dem havde manglet, ville denne udvikling være gået i stå. Der ville ikke være blevet vedtaget nogen astrometrisk satellit i 1980, og formentlig aldrig. Disse kritiske år fra 1925 til 80 har jeg skrevet om i en række historiske artikler, som bl.a. ligger på min hjemmeside. To af de seks astronomer var danske, Bengt Strömgren og jeg selv. Når jeg selv kom til at spille en rolle i disse kritiske år, skyldes det selvfølgelig både talent og held. Hvor stor en rolle heldet har spillet for mig, vil jeg gerne have lov at fortælle. I 1958 tog jeg på et ophold i Hamborg, som var planlagt til at vare 10 måneder, og det var især Peter Naur, der tilskyndede mig til at rejse. Jeg selv syntes ellers ikke jeg var dygtig nok endnu, men Naur sagde, at jeg jo netop skulle rejse for at blive dygtigere. Hamborg var en af mulighederne, men ikke på grund af den gamle meridiankreds, der dog kom til at spille en meget stor rolle. Nej, jeg ville arbejde med astrofysik, og begyndte med spektre, som vi optog med observatoriets store Schmidt-kikkert. Det gik så godt, at opholdet blev forlænget ud over de første 10 måneder. Så skete det i 1960, at jeg fik den gode ide om fotoelektrisk astrometri, som passede i planerne om ekspeditionen til Australien. Det var et held, og det var et held, at direktøren troede på mig og disse nye idéer. Det var bestemt ikke nogen selvfølge, så Otto Heckman er en af de seks astronomer. Pierre Lacroute og Jean Kovalevsky, der altid støttede Lacroute, er to franske blandt de seks astronomer. Den sjette må nævnes her, Lennart Lindegren fra Sverige, langt den yngste af os alle, født 1950, og uden hvem vi ikke kunne have mestret dataanalysen for Hipparcos lige fra starten. Uden Lindegrens tidlige indsats ville Hipparcos-satellitten ikke være blevet vedtaget i 1980 i den hårde konkurrence med de astrofysiske projekter. Lindegren var ung student, da jeg i 1973 første gang mødte ham i Lund, hvor han arbejdede med en gammel meridiankreds. Mine kolleger sagde senere rosende, at jeg fandt Lennart. Jeg fik gjort ham interesseret i nogle observationer af planeter fra meridiankredsen i Perth. Han lavede en fremragende analyse af målingerne og fik sin grad fra universitetet i Jeg havde så et møde med ham, hvor jeg fortalte om mine planer for en satellit og beskrev den enorme regneopgave, som bestod i at løse ti millioner ligninger med en halv million ubekendte. Kun fire uger senere sendte Lennart mig en nøjagtig beskrivelse på ti sider af den matematiske metode, som vi faktisk udviklede og anvendte på de virkelige observationer fra Hipparcos. Det blev til den største samlede beregning af observationer i astronomiens historie. Lindegren har fortsat i samme tempo lige siden, og i 1992 overtog han rollen fra mig som leder af det ene Hipparcos-konsortium. Hvis jeg var blevet i Danmark i 1958 eller var kommet tilbage efter et ophold til Hamborg, ville jeg have haft et stadigt problem med den nye direktør, professor Anders Reiz, som tiltrådte i 1958 som Bengt Strömgrens efterfølger. Reiz og jeg havde forskellig kemi, det mærkede jeg i alle vore samtaler i mange år. Han var ikke positiv over for mine nye idéer, men KVANT, oktober

6 han kom til at betyde meget for dansk astronomi ved at fostre en hel generation af astrofysikere. Reiz var også astrometriker og havde arbejdet med meridiankredsen i Lund, så han var bestemt ekspert på området. Han var helt opsat på at udvikle den fotografiske metode til observation af stjernen med meridiankredsen, en udvikling der var begyndt i Lund, og som han var enig med Strömgren i. Hvis jeg var kommet med min fotoelektrisk metode, ville Reiz aldrig have kunnet gå ind på den, også fordi han var nødt til hurtigst muligt at få instrumentet i Brorfelde, observatoriets hovedinstrument, til at producere observationer. Det lykkedes for Svend Laustsen i begyndelsen af tresserne. Svend sagde for nylig til mig, at han godt kunne se dengang, at den fotoelektriske metode til observation af stjernen, som jeg samtidig udviklede i Hamburg, måtte være fremtiden, men på det tidspunkt var han naturligvis nødt til at fortsætte med den fotografiske metode. Men han udviklede en metode til registrering af delekredsen på hulstrimler, ganske som vi også gjorde i Hamborg, og det var et kæmpe fremskridt. Da jeg kom tilbage til Brorfelde i 1973, var professorvældet forbi i Danmark, og jeg kunne nu se frem til, at man ville følge mine idéer. Faktisk blev jeg hentet hjem fra Hamborg, hvor jeg på det tidspunkt for længst havde fået en livstidsstilling som tysk tjenestemand, og hvor jeg havde hus og hjem med en dansk kone og tre børn. På Hamborg Observatoriet var betingelserne for astrometri blevet meget ugunstige fra ledelsens side, så det var mit held, at jeg blev hentet væk på det tidspunkt. I Brorfelde var der et velfungerende videnskabeligt og teknisk miljø, skabt ved Anders Reiz talent for at udnytte de gyldne tressere til en stor udvidelse af hele observatoriet. Her må jeg, især hvad det tekniske angår, nævne lederen af det mekaniske værksted, Poul Bechmann, og lederen af det elektroniske værksted, Ralph Florentin Nielsen, som begge kom til at spille en meget stor rolle for mit arbejde. Bechmann kunne designe mekanik meget bedre end jeg havde kendt i Hamborg, og det var en vigtig forudsætning for mit samarbejde med ham om et nyt fotoelektrisk mikrometer, mere raffineret end det vi havde sendt til Perth, og en forudsætning for den efterfølgende success med den automatiske meridiankreds på La Palma, som især Leif Helmer stod for, idet jeg havde andre jern i ilden. Florentin var den, der hjalp mig for eksempel i 1975, da jeg lavede det nye design af en satellit, som blev til Hipparcos, og i 1992, da jeg skulle lære om CCDdetektorer for at designe den nye Roemer-satellit, der blev til Gaia. Ny satellit i 2012 Udviklingen af astrometrien er ikke gået i stå efter Hipparcos, idet ESA bygger en ny satellit med navnet Gaia, der skal opsendes i 2012, og som er en million gange bedre end Hipparcos. Jeg har i september 2010 besøgt Gaia-satellitten i den fabrik i Toulouse, hvor den bygges sammen, og jeg holdt et historisk foredrag for ingeniørerne om udviklingen af astrometri fra rummet. Dertil hører eventyret om Roemer/Gaia-projektet, men den historie skal vente til en anden gang. Min gamle lærer og kollega fra tiden i Brorfelde, Peter Naur, hørte for nylig mit foredrag om alt dette og sagde bagefter: Det er utroligt, hvad du har nået, Høg. Jeg skylder Københavns Universitet tak for en god uddannelse, og Astronomisk Observatorium gav gennem årene husly til min forskning, der blev støttet af mange offentlige og private midler. Mit videnskabelige arbejde er blevet belønnet med en medalje fra ESAs direktør for videnskab og med en medalje fra det russiske videnskabernes akademi, og den Internationale Astronomiske Union har givet en asteroide navnet ErikHøg. Figur 9. Denne torus på tre meter diameter skal bære al optikken i Gaia. Materialet er siliciumcarbid (SiC), der har en termisk udvidelseskoefficient på nul. Figur 10. Peter Naur og Erik Høg mødtes i Litteratur [1] Peter Naur citeres i Weekendavisen 3. sept. 2010, s. 12 i en artikel af Thore Bjørnvig og Karin Tybjerg om Brorfelde Observatorium og 50 års astrometri. Den 10. september fortsættes artiklen. [2] C. Turon (2009), The Tycho-2 Catalogue, Astronomy & Astrophysics vol. 500, p. 583, [3] Information om Hipparcos (og link til Gaia), Erik Høg, dr. scient i astronomi. Har arbejdet ved Hamborg Observatoriet og ved Københavns Universitet og , hvor han gik på pension. Hans videnskabelige arbejde har været koncentreret indenfor måling af positioner, bevægelser og afstande af stjerner med højest mulig præcision. Han har bl.a. bidraget med design af to astrometriske satellitter: Hipparcos og Roemer/Gaia. 8 En landmåler i himlen

Astrometri fra antikken til i dag

Astrometri fra antikken til i dag Astrometri fra antikken til i dag Af Erik Høg Der er hidtil kun opsendt en eneste astrometrisk satellit, Hipparcos, og dens observationer fra 1989-93 betød et kvantespring med hensyn til nøjagtighed og

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Modul 7-10 Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Kort rids af rumfartens historie Den første astronaut i rummet var Juri Gagarin, men længe før hans rumfærd var der mange, der forestillede sig, at

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Linseteleskopet Et billigt alternativ - Unge forskere 2015 Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Abstract Formål: Formålet med projektet er at bygge billige linseteleskoper, der ville

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet RT1: fstandsberegning (Fra katederet) 5 RT2: Bold og Glob 6 OT1:Bestemmelse af Jordens radius 9 OT2:Modelafhængighed 11 OT3:fstanden til Månen 12 OT4:Månens

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Modul 1-2: Astronauten Andreas

Modul 1-2: Astronauten Andreas Modul 1-2 Modul 1-2: Astronauten Andreas Forestil dig at komme ud i rummet og bo på et hotel, der hele tiden drejer rundt om Jorden. Sådan bliver det for Andreas Mogensen, når han den 1. september 2015

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

I forlængelse af telefonsamtale om Lommy s egenskaber skal jeg hermed berette om de erfaringer, jeg har fået.

I forlængelse af telefonsamtale om Lommy s egenskaber skal jeg hermed berette om de erfaringer, jeg har fået. Danske Tursejlere Odensevej 197 A 5600 Fåborg Den 13.10.2011 Lommy Blue I forlængelse af telefonsamtale om Lommy s egenskaber skal jeg hermed berette om de erfaringer, jeg har fået. Konklusionen er, at

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, trin 1 ISBN: 978-87-92488-11-4 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER De lyse nætter - godt vi har Månen Juni 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand/Webmaster:

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Galaksearkæologi for amatører Janauar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:

Læs mere

Inde i hovedet kan jeg alting

Inde i hovedet kan jeg alting Artikel i Muskelkraft nr. 8, 2000 Inde i hovedet kan jeg alting Mette Have Justsen, 19 år, vil ikke acceptere ret mange begrænsninger i sit liv. En 70 dages rundrejse i Australien var derfor en selvfølge

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

NYT DET FRIE LIV KONSULENT. Hvordan forbereder. på 2009?

NYT DET FRIE LIV KONSULENT. Hvordan forbereder. på 2009? BLADET FOR DE TUNGE DRENGE! NR.18 / 2009 KONSULENT NYT Hvordan forbereder du dig bedst på 2009? Repræsentanter for Microsoft, Sun og Oracle giver deres bud på de vigtigste IT-tendenser i 2009 DET FRIE

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

FYRVÆRKERI AVIS 2014 KL. 24 RAKETTEN!

FYRVÆRKERI AVIS 2014 KL. 24 RAKETTEN! FYRVÆRKERI AVIS 2014 1 KL. 24 RAKETTEN! Beijing 4 kugleraket Guld Camuro med stort udkast, som daler langsomt ned fra himlen. NEM: 71 gr. Mål: L 120 cm Normalpris kr. 99,95 TILBUD 69 95 Hos Krudtkongen

Læs mere

15. PLENARY PRÆSENTATION. SIDE OM SIDE: DEN GODE KLUBHUS DYNAMIK. Andy Wilson, Carriage house, Indiana.

15. PLENARY PRÆSENTATION. SIDE OM SIDE: DEN GODE KLUBHUS DYNAMIK. Andy Wilson, Carriage house, Indiana. Godmorgen! Jeg hedder Andy Wilson fra Carriage House i Fort Wayne, Indiana. Jeg er blevet spurgt, om jeg vil dele mit møde med konceptet at arbejde sammen side om side i Klubhuset. Jeg mener ikke, jeg

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920.

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Nokia Lumia 920 Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Finnerne har lanceret deres første model, der er baseret på Windows

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Akustik Ole Lund Christensen Ole Lund Christensen holdt et rigtig godt foredrag i torsdags i Storkøbenhavns hi-fi klub. Ole Lund Christensen

Læs mere