Forhøringssvar til vandplaner udarbejdet i medfør af vandrammedirektivet

Transkript

1 By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade København Ø Fremsendt pr. Dato: Dokumentnr. 10/ Sagsbehandler: Hans Erik Cutoi-Toft Direkte tlf.nr.: Deres reference: Forhøringssvar til vandplaner udarbejdet i medfør af vandrammedirektivet Kystdirektoratet har gennemgået de 23 forslag til vandplaner udarbejdet i medfør af EU s vandrammedirektiv. Som resultat heraf har vi udarbejdet dette generelle høringssvar samt vedlagte specifikke bemærkninger til hver enkelt vandplan. Høringssvaret skal ikke læses som en indsigelse mod planerne, men det rummer en række problemstillinger eller synspunkter, som Kystdirektoratet enten finder bør overvejes på ny eller, som efter vores vurdering bør uddybes i planerne. Desuden har vi en række specifikke ønsker til alle vandplanerne, som, vi håber, kan indarbejdes inden de endelige planforslag udsendes. Kystdirektoratet har i dette høringssvar kun forholdt sig til de dele af vandplanerne, som berører vort myndighedsområde, og har således ikke kommentarer til afsnit vedr. vandløb, søer og grundvand. Overordnede bemærkninger Kystdirektoratet finder som udgangspunkt, at planer, der har til formål at sikre god vandkvalitet med omkostningseffektive virkemidler, er et vigtigt og nødvendigt tiltag af hensyn til at sikre opnåelsen af god miljømæssig tilstand for de danske hovedvandoplande. Kystdirektoratet forstår omkostningseffektive virkemidler som virkemidler, der sikrer, at samfundsøkonomiske nødvendige aktiviteter kan fortsætte uhindret af planernes indhold og efterfølgende virkemidler. I forhold til den lovgivning Kystdirektoratet administrerer, kan vandplanerne særligt få betydning for havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger.

2 Side 2 Kystdirektoratet skal særligt i forhold til havnenes fortsatte drift samt Kystdirektoratets forpligtelser i forbindelse med den maritime infrastruktur gøre opmærksom på, at det skal sikres, at adgangen til oprensning af sejlløb og havnebassiner og efterfølgende klapning af sediment bevares uhindret. Det er således af afgørende betydning for havnene, at adgangsforholdene sikres i form af opretholdelse af tilstrækkelige vanddybder, ligesom det er nødvendigt, at det oprensede sediment kan klappes i umiddelbar nærhed af havnen. Skærpede krav i forbindelse med oprensning og klapning kan i yderste konsekvens medføre, at visse havne må opgive den fortsatte drift på grund af forøgede omkostninger til transport til klappladser eller lukkede sejlløb. I vandplanerne hedder det, at planerne er bindende overfor myndigheders fysiske planlægning og administration i relation til konkrete sager inden for hovedvandoplandet. Endvidere følger det, at forvaltningen i øvrigt sker i overensstemmelse med sektorlovgivningen. Kystdirektoratet skal hertil bemærke, at vi naturligvis er indstillet på, at administration af lovgivning på Kystdirektoratets område skal ske i overensstemmelse med de endelige vand- og naturplaner. Det skal dog tilføjes, at hvis indholdet af disse planer strider mod formålet med de bestemmelser, der administreres i Kystdirektoratet, må sektorlovgivningen gå forud for planernes indhold. Bemærkninger - klapning Det er en generel formulering i vandplanernes planafsnit omkring retningslinjer, at det i forbindelse med klapning skal sikres, at det opgravede sediment ikke giver anledning til forurening af havet. Kystdirektoratet ønsker, at det fremgår af den endelige plan, hvorledes denne retningslinje skal tolkes i forbindelse med fremtidige klapansøgninger. I bilagene (f.eks. bilag 7 i vandplan 1.10 Vadehavet) er angivet et midlertidigt vurderingsgrundlag for miljøfarlige forurenende stoffer i marint sediment. Såfremt det bliver en betingelse for fremtidig tilladelse til klapning, at de heri angivne grænseværdier overholdes, vil dette medføre en markant forøget deponering af marint sediment på land. Kystdirektoratet

3 Side 3 vurderer, at det mest omkostningseffektive virkemiddel i denne henseende vil være at opspore kilderne til de forurenende stoffer, således at udledningen i fremtiden begrænses. Det skal påpeges, at klapning i sig selv ikke er en kilde til forurening med miljøfarlige stoffer. Kystdirektoratets vurdering er, at en begrænsning i adgangen til klapning ikke udgør en hensigtsmæssig løsning til begrænsning af miljøfarlige stoffer i havbundssediment. Det skal her tilføjes, at Kystdirektoratet finder, at det er særdeles positivt, at der i planerne lægges op til en tilvejebringelse af viden om kilder til stoffer, der er en belastning for vandmiljøet. På denne måde begrænses forureningen så tidligt og effektivt som muligt, idet indsatsen kan rettes mod kilden. Kystdirektoratet anerkender, at det i den generelle beskrivelse af havne i planerne er nævnt, at det er de aktiviteter, der foregår i forbindelse med havnene, der medfører en udledning af miljøfarlige stoffer. Kystdirektoratet finder dog, at formuleringen kan præciseres, således at det fremgår, at havnene i sig selv ikke udgør en kilde til udledning af miljøfarlige stoffer. Endelig er klappladser opdelt i to forskellige typer. Inddelingen er baseret på, om det klappede materiale indgår i områdets naturlige sedimentdynamik eller ej. Kystdirektoratet kan umiddelbart ikke vurdere, hvorvidt denne inddeling har betydning for den fremtidige administration af klaptilladelser, og ønsker derfor at begrundelsen for og betydningen af inddelingen præciseres i de endelige vandplaner. Bemærkninger oprensning/uddybning Kystdirektoratet har en række oprensningsforpligtelser i forhold til gennemsejlingsfarvande og sejlløb samt i en række havne langs den jyske vestkyst. Det er afgørende for den marine infrastruktur, at sådanne forpligtelser ikke berøres af planerne. Et politisk ønske om at flytte trafik fra godstransport med lastbil til transport med skib medfører, at sejlløb og havnebassiner skal oprenses til tilstrækkelig vanddybde af hensyn til skibstrafikken. Et gennemgående afsnit i de fleste vandplaner indeholder formuleringer om påvirkningen med miljøfarlige stoffer ved oprens-

4 Side 4 ning eller uddybning af havne og sejlrender. Hertil bemærker Kystdirektoratet, at der er forskel på uddybning og oprensning. Uddybning kræver tilladelse efter kystbeskyttelseslovens 16 a, stk. 1 nr. 4, mens oprensningsarbejder, det vil sige vedligeholdelse af sejlrender inden for dybdeforhold vist i søkort, kan udføres uden tilladelse fra Kystdirektoratet eller andre myndigheder. Ved uddybning, hvor et eksisterende sejlløb eller havnebassin gøres dybere end hidtil, vil der som udgangspunkt blive arbejdet i rent sediment, mens man ved en oprensning vedligeholdelse af havnebassiner kan frigive små mængder af forurenet sediment til vandmiljøet. Kystdirektoratet finder, at sidstnævnte påvirkning må accepteres, da oprensninger er nødvendige af hensyn til havnedrift og sejladssikkerhed. Hvis der skal ske begrænsninger i adgangen til oprensning som følge af vandplanerne, bør det besluttes politisk, at visse havne således kan opleve indskrænkninger i deres fortsatte drift som følge af vandplanen. Bemærkninger - havne/sejlrender Godstransport med skib er af miljøhensyn at foretrække frem for landtransport. Det bør derfor sikres, at havnene har mulighed for at udvikle sig, således transport over land med lastbil kan minimeres til fordel for skibstrafik. De negative miljømæssige konsekvenser som følge af overførsel fra godstransport pr. skib til landtransport og øgede transportafstande til klappladser overstiger efter Kystdirektoratets vurdering de miljømæssige konsekvenser af havnenes tilstedeværelse. Visse påvirkninger i medfør af sejlrender og havnedrift må derfor accepteres på grund af overordnede samfundsmæssige hensyn. Kystdirektoratet finder derfor, at en opdeling imellem vandområder, hvor god miljøtilstand kan nås og stærkt modificerede vandområder, hvor en sådan må anses for uopnåelig, er udtryk for en hensigtsmæssig inddeling og afvejning af fremtidige indsatsmuligheder. Imidlertid finder Kystdirektoratet, at alle erhvervssejlrender og større erhvervshavne må anses som værende stærkt modificerede. Det kan undre, at visse store havne ikke falder under denne betegnelse, da alle bærer præg af fysiske ændringer som

5 Side 5 følge af menneskelig aktivitet, der har medført en ændret mulighed for naturligt plante- og dyreliv. Kystdirektoratet skal endelig i relation til miljøfarlige stoffer i havnesediment bemærke, at havnene i sig selv ikke udgør kilden til disse, men at denne overvejende skyldes virksomheder og aktiviteter i tilknytning til havnene. Bemærkninger - kystbeskyttelse I flere planer henvises til, at kystfodringsaktiviteter (f.eks. vandplanerne 1.4 og 1.8) medfører fysiske påvirkninger på havbundens dyr samt en frigivelse af forurenede stoffer fra sediment til vandfasen. Kystdirektoratet skal hertil bemærke, at kystfodring ikke frigiver forurenede stoffer til vandfasen, da der udelukkende fodres med rent sand. En ansøgning om tilladelse til fodring med forurenet materiale vil ikke blive imødekommet, ligesom Kystdirektoratet sikrer, at på de strækninger, hvor Kystdirektoratet er ansvarligt for kystbeskyttelsen, anvendes der kun uforurenede materialer. Til brug for sådanne kystfodringsaktiviteter skal muligheden for marin indvinding af sand bevares. Derfor er det af overordnede samfundshensyn afgørende, at vandplanerne og de senere indsatsprogrammer ikke begrænser de eksisterende muligheder for indvinding af sand efter råstoflovens 20 og den efterfølgende kystfodring. Kystdirektoratet kan ikke på det foreliggende grundlag konstatere, om der kan opstå sådanne problemstillinger som følge af vandplanerne, men ønsker at påpege forholdet allerede på nuværende tidspunkt, så det kan tænkes ind i den fortsatte planlægning. Bemærkninger - Slusedrift i Ringkøbing og Nissum Fjord Kystdirektoratet har ansvaret for slusedriften i forhold til Ringkøbing og Nissum Fjorde. Endvidere har Kystdirektoratet formandskabet i begge sluseudvalg. Lovgrundlaget for sluseudvalget for Ringkøbing Fjord findes i lov nr. 71 af 29. marts 1924 om ordning af afløbsforholdene ved Ringkøbing Fjord m.m. Retningslinjerne for den nuværende slusepraksis er nedskrevet i regionplanstillæg 56 fra Ringkøbing Amt. Disse er i hovedtræk overført til vandplanen for hovedvandopland Ringkøbing Fjord.

6 Side 6 For hovedvandopland Nissum Fjord er der derimod i vandplanen for området lagt op til ændring af slusepraksis. Slusen i Thorsminde er en afvandingssluse. Slusen er bygget i 1870 og senere udvidet i 1930 erne. Lovgrundlaget for sluseudvalget for Nissum Fjord er lov nr. 143 af 17. juni 1929 om ordning af afløbsforholdene ved Nissum Fjord m.m. Det har tidligere været undersøgt, om der er mulighed for at styre saltholdigheden på samme måde, som det praktiseres ved slusen i Hvide Sande. Det har vist sig ikke at være muligt. Den største forskel er fjordenes morfologi. Nissum Fjord består af flere vandområder med tærskler, der ikke tillader fri vandudskiftning mellem de enkelte områder. Dette medfører, at det ikke er muligt at styre saltholdigheden i de inderste bassiner, som vil afhænge af mange andre faktorer end slusedriften. Afsluttende bemærkninger Til dette brev er vedlagt en liste over konkrete kommentarer til hver enkelt plan. Kystdirektoratets kommentar er skrevet med rødt, således den kan adskilles fra det, der kommenteres på. Kommentarerne skal ikke ses som ufravigelige krav til ændringer eller rettelser i de enkelte vandplaner, men som en bemærkning til de dele af planerne, der kan indeholde særlige problemstillinger eller uklarheder. Kystdirektoratet uddyber gerne høringssvaret, hvis der opstår behov herfor og vil naturligvis gerne deltage i en fortsat dialog omkring vandplanerne. Med venlig hilsen Hans Erik Cutoi-Toft