Erhvervsbarometer København Analyse af erhvervsudviklingen og dens forudsætninger i Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsbarometer København Analyse af erhvervsudviklingen og dens forudsætninger i Københavns Kommune"

Transkript

1 Erhvervsbarometer København Analyse af erhvervsudviklingen og dens forudsætninger i Københavns Kommune Erhvervsudviklingen i Københavns Kommune kortlægges og sammenlignes med andre storbyer i Nordeuropa, andre større kommuner i Danmark samt Københavns 11 bydele.

2 Titel: Erhvervsbarometer København Analyse af erhvervsudviklingen og dens forudsætninger i Købehavns Kommune Forfattere: Tage Petersen (CRT) og Eskild Hansen (EHSB) i samarbejde med følgende fra CRT: Bjarne Madsen Jens Clausen Irena Stefaniak Astrid Enemark Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Stenbrudsvej Nexø Telefon ISBN: (PDF) 2014 Center for Regional- og Turismeforskning, Eskild Hansen Strategibureau og Københavns Kommune Center for Regional- og Turismeforskning er et center for anvendt forskning, der løfter analyse- og udviklingsopgaver samt forskningsprojekter med særligt fokus på yderområder. Centrets primære fokus er regionaludvikling med fokus på yderområder, turisme i et destinationsperspektiv samt modeløkonomisk analyse. CRT er beliggende på Bornholm og har eksisteret siden

3 Indhold 1 Indledning og sammenfatning Et statistisk billede af Københavns Kommune Læsevejledning Formål og metode Del 1: Erhvervsbarometer København Effekter Velstand Erhvervsindkomst (produktivitet) Jobvækst Ledighed Bæredygtighed Social balance Kerneprocesser Værdiskabelse (erhvervsliv) Beskæftigelse (arbejdsmarked) Pendling (mobilitet) Rammebetingelser/vækstdrivere Innovation og ny teknologi Menneskelige ressourcer Internationalisering Tilgængelighed Synlighed og attraktivitet Del 2: Tema - Hvem skaber vækst i København? Litteraturliste Appendiks: Overordnet introduktion til Den regionale model for erhverv og beskæftigelse (SAM-K og LINE) Registerdata for personer og virksomheder Kommunefordelte nationalregnskaber (SAM-K) Fremskrivninger og konsekvensberegninger med en lokaløkonomisk model (LINE) Specialtabeller forløbstabeller, primo-/ultimo-tabeller Ændringer i modellens forudsætinger med udgangspunkt i den førte politik

4 Liste over tabeller Tabel 1: Bruttoregionalprodukt pr. indbygger (EURO) i udvalgte storbyer (NUTS2) Tabel 2: BRP pr. indbygger, forrige års priser, fremskrivning for Tabel 3: BRP i foregående års priser, mio. kr Tabel 4: Gennemsnitlig erhvervsindkomst per beskæftiget i den private sektor Tabel 5: Gennemsnitlig erhvervsindkomst per beskæftiget i den private sektor Tabel 6: Samlet erhvervsindkomst i den private sektor, foregående års priser, mio. kr Tabel 7: Samlet beskæftigelse, offentlig og privat, udvalgte storbyer, NUTS Tabel 8: Samlet beskæftigelse i 2011 og udvikling for Tabel 9: Antal beskæftigede i den private sektor fordelt på kommuner Tabel 10: Antal beskæftigede i den private sektor fordelt på bydele Tabel 11: Ledige i % af arbejdsstyrken vist som indeks; Københavns Kommune= Tabel 12: Ledige i % af arbejdsstyrken vist som indeks; Københavns kommune= Tabel 13: CO2-emission, Københavns Kommune, tons CO Tabel 14: Udviklingen i de sociale klasser (1.000 personer) Tabel 15: Disponibel indkomst pr. indbygger fordelt på bydele Tabel 16: Disponibel indkomst pr. indbygger fordelt på kommuner Tabel 17: Procentvis fordeling af den samlede beskæftigelse på sektorer Tabel 18: Beskæftigelse i den offentlige sektor Tabel 19: Beskæftigede i Københavns kommune, de 10 største brancher, Tabel 20: Udvikling i beskæftigelse, de ti største brancher Tabel 21: Bydelenes andel af beskæftigelsen i de ti største brancher, 2013, grøn markering af høj andel af samlet beskæftigelse Tabel 22: Udvikling i beskæftigelse frem mod Tabel 23: Erhvervsfrekvens fordelt på kommuner i % Tabel 24: Beskæftigelsesfrekvens fordelt på kommuner Tabel 25: Beskæftigelse i den private sektor Tabel 26: Samlet beskæftigelse fordelt på bydele Tabel 27: Beskæftigede i den private sektor med en lang videregående uddannelse fordelt på byer Tabel 28: Beskæftigede i den private sektor med mellemlang videregående uddannelse fordelt på byer Tabel 29: Beskæftigede i den private sektor med en kort videregående uddannelse fordelt på byer Tabel 30: Beskæftigede i den private sektor med faglært uddannelse fordelt på byer Tabel 31: Beskæftigede i den private sektor med ufaglært uddannelse fordelt på byer Tabel 32: Alle beskæftigede med en lang videregående uddannelse fordelt på bydele Tabel 33: Alle beskæftigede med en mellemlang videregående uddannelse fordelt på bydele Tabel 34: Alle beskæftigede med en kort videregående uddannelse fordelt på bydele Tabel 35: Alle beskæftigede med en faglært uddannelse fordelt på bydele Tabel 36: Alle beskæftigede med en ufaglært uddannelse fordelt på bydele Tabel 37: Unges (18-24 årige) beskæftigelse inden for den private sektor fordelt på byer Tabel 38: Unges (18-24 årige) beskæftigelse inden for den private sektor fordelt på bydele Tabel 39: Ældres (50-årige og derover) beskæftigelse inden for den private sektor fordelt på bydele 41 4

5 5 Tabel 40: Arbejdsstyrkebalance for Københavns Kommune Tabel 41: Indpendling for København og øvrige større kommuner for Tabel 42: Udpendling for København og øvrige større kommuner for Tabel 43: Indpendling til København og øvrige større kommuner fordelt på uddannelse for Tabel 44: Udpendling fra København og øvrige større kommuner fordelt på uddannelse for Tabel 45: Samlede udgifter til forskning og udvikling i alle sektorer Tabel 46: Befolkning i udvalgte storby-regioner på NUTS2 - niveau Tabel 47 Befolkning samt fremskrivning til 2020 fordelt på større kommuner Tabel 48: Befolkning Tabel 49: Lang videregående uddannelse, årige, 1996 og Tabel 50: Mellemlang videregående uddannelse, årige, 1996 og Tabel 51: Kort videregående uddannelse, årige, 1996 og Tabel 52: Faglærte årige, 1996 og Tabel 53: Ufaglærte årige, 1996 og Tabel 54: årige med en lang videregående uddannelse fordelt på bydele Tabel 55: årige med en mellemlang videregående uddannelse fordelt på bydele Tabel 56: årige med en kort videregående uddannelse fordelt på bydele Tabel 57: Faglærte årige fordelt på bydele Tabel 58: Ufaglærte årige fordelt på bydele Tabel 59: årige med en lang videregående uddannelse fordelt på bydele Tabel 60: Faglærte årige fordelt på bydele Tabel 61: Ufaglærte årige fordelt på bydele Tabel 62: Antal investeringssager Tabel 63: Samlet eksport til udlandet, mio. kr Tabel 64: Interregional eksport i mio. kr Tabel 65: Antal internationale flyruter Tabel 66: Antal passagerer i lufthavne, storbyer fordelt på NUTS2 - niveau Tabel 67: Antal internationale foreningsmøder o.l Tabel 68: Antal internationale møder (ICCA) og foreningskongresser (UIA) Tabel 69: Gennemsnitlig årlig vækst i antallet af internationale overnatninger, Tabel 70: Antal vækstvirksomheder (både iværksættere og ikke-iværksættere) Tabel 71: Antal og andel af vækstvirksomheder (både iværksættere og ikke-iværksættere) Tabel 72: Vækstvirksomheders betydning Tabel 73: Antal vækstvirksomheder fordelt på brancher, Tabel 74: Andelen af vækstvirksomheder i % fordelt på brancher, Tabel 75: Antal vækstvirksomheder efter antal medarbejdere Tabel 76: Antal og andel af vækstvirksomheder opgjort efter etablerings år Tabel 77: Antal ansatte opgjort efter etablerings år Tabel 78: Uddannelsesniveauet for beskæftigede i vækstvirksomheder... 67

6 Liste over figurer Figur 1: Barometerets opbygning Figur 2: Vækst i internationale hhv. nationale hotelovernatninger,

7 1 Indledning og sammenfatning 1.1 Et statistisk billede af Københavns Kommune Dette er et statistisk billede af erhvervsudviklingen og erhvervsudviklingens forudsætninger i Københavns Kommune. Barometeret indeholder både en generel del og en temadel. Temaet i dette nummer er vækstvirksomhederne i København. Hvad viser Erhvervsbarometer København? Erhvervsbarometeret viser blandt andet: Effekter Velstand: Bruttoregionalproduktet (BRP) pr. indbygger er højere i København (her Hovedstadsregionen) end i de nordeuropæiske konkurrentmetropoler, men Amsterdam har i haft den højeste vækst (36 %) efterfulgt af Stockholm (31 %) og København (29 %). I de senere år ( ) har København haft den højeste vækst (6 %) mod 3 % i Amsterdam og Stockholm. Basseres sammenligningen mellem konkurrencemetropolerne på OECD Metropolitan Database, får København knapt så fin en placering, hvilket skyldes, at Konkurrencemetropoler i OECD databasen defineres langt bredere geografisk. I 2012 skabte Københavns Kommune 16 % af Danmarks samlede BRP. I var væksten i BRP højere i København (91 %) end i landet som helhed (72 %). Prognosen frem mod 2020 viser, at København forventes at have højere vækst (19 %) end landet som helhed (14 %). Erhvervsindkomst: Erhvervsindkomsten pr. privat beskæftiget (indikator for produktivitet i den private sektor) er i København 14 % højere end i landet som helhed. Ingen af de andre store byer kan præstere erhvervsindkomst pr. privat beskæftiget over landsgennemsnittet. I 2012 skabte Københavns Kommune 15 % af Danmarks samlede erhvervsindkomst i den private sektor. I var væksten i den private sektors erhvervsindkomst højere i København (60 %) end i landet som helhed (38 %). Jobvækst: I var der vækst i den samlede beskæftigelse (offentlig og privat) i Berlin og Hamborg (7 %), Stockholm (6 %) og Amsterdam (2 %), men 0-vækst i beskæftigelsen i København (her Hovedstadregionen). Det er særligt efter 2008 at København har tabt terræn. I Københavns Kommune var der imidlertid en vækst i beskæftigelsen på 4 % i Frem mod 2020 forventes beskæftigelsen i Københavns Kommune at vokse til godt svarende til en vækst på (17 %) i forhold til 2012 mod 5 % på landsplan. Ledighed: Ledigheden i København har historisk set ligget højere end landsgennemsnittet. Dette var særlig udtalt under højkonjunkturen i , men også i de senere år har ledigheden i København ligget markant over landsgennemsnittet. 7

8 Kerneproceser Værdiskabelse (erhvervsliv): I Københavns Kommune ligger 52 % af den samlede beskæftigelse (82 % af den private beskæftigelse) inden for de 10 største private brancher målt på beskæftigelse. Branchernes betydning for den samlede beskæftigelse er voksende; fra 50 % i 2000 til forventet 54 % i I seks af de ti brancher har København en stærk specialisering (brancherne har relativt større betydning for beskæftigelsen i København end på landsplan; indeks 100 svarer til landsgennemsnittet): Forlag, tv og radio (324) Finansiering og forsikring (221) Videnservice (220) IT og informationstjenester (207) Rådgivning (166) Hoteller og restauranter (158) I tre af de ti brancher har København en svag specialisering: Ejendomshandel og udlejning (125) Rejsebureauer, rengøring o.a. operationel service (109) Transport (101) Handel er den største af de 10 brancher med den største beskæftigelse, men samtidig den branche med den laveste specialisering. København har en lavere specialisering end landsgennemsnittet (68). Det er bemærkelsesværdigt, at hovedstaden ikke har en stærkere position inden for handel. Frem mod 2020 forventes en vækst i den samlede beskæftigelse i København på til Væksten forventes at være særlig høj inden for transport, handel og hotel og restauranter. Beskæftigelse (arbejdsmarked): Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen i Københavns Kommune er over niveauet i landet som helhed. Uddannelsesniveauet i den private sektor i Købehavn er væsentlig højere end i andre danske byer og hele Danmark. Andelen af højtuddannede vokser hurtigere end i andre dele af landet, men det gør andelen af ufaglærte også! Fra 2005 til 2011 har den private sektor i København øget antallet af ufaglærte ansatte i modsætning til de andre byer og landet som helhed, hvor antallet af ufaglærte er faldet. Arbejdskraftbalancen viser da også en større tilgang af ufaglærte jobs end tilgang af udfaglærte til arbejdstyrken. Pendling (mobilitet): Københavns Kommune har indpendlere svarende til ca. ¼ af alle landets indpendlere. Indpendlingen forventes at vokse med (16 %) frem mod Antallet af udpendlere ligger på , og udpendlingen forventes at vokse med (21 %) frem mod

9 Rammebetingelser Befolkningstallet i København er stigende. I Stockholm er væksten i indbyggeretallet større end i København; i Berlin, Hamborg og Amsterdam er væksten lavere end i København. Danmarks øvrige større kommuner oplever også befolkningsvækst, men ingen kommune så kraftigt som København. Uddannelsesniveuaet: Københavns Kommunes uddannelseprofil kendetegnes af meget få faglærte, mange med en lang videregående uddannelse og mange ufaglærte. Københavns Kommune er i særklasse den kommune med den største andel af den voksne befolkning med en lang videregående uddannelse samt den største vækst i andelen af personer med en lang videregående uddannelse på arbejdsmarkedet. Samtidigt er København den eneste større kommune med et stigende antal ufaglærte. Samlet set har København gennemlevet et massivt uddannelseløft i perioden , men uddannelseløftet er ulige fordelt bydelene imellem. I Indre By, bro-bydelene og Vest Amager er andelen af befolkningen med en lang videregående uddannelse i 2011 på niveau med eller højere end andelen med en faglært uddannelse. I Brønhøj-Husum, Bispebjerg og Amager Øst er der ca. dobbelt så mange med en faglært uddannelse som med en lang videregående uddannelse. Fordelingen og udviklingstendenserne peger i retning af en større uddannelsesmæssig polarisering bydelene imellem. En polarisering mellem Indre by, Amager Vest og bro-bydelene på den ene side og de mere perifære bydele på den anden. Tema: Hvad skaber vækst i København Vækstvirksomheder er i fokus erhvervspolitisk og er f.eks den målgruppe væksthusene fokuserer på. København er landets stærkeste vækstregion og videncenter, men med en andel af vækstvirksomheder - set i forhold til den samlede virksomhedsmasse - der er på niveau med de øvrige større kommuner i Danmark. Københavns rolle som videncenter afspejles ikke i fordelingen af vækstvirksomheder på brancher, men derimod i Københavns erhverspecialisering indenfor f.eks. turisme, handel mv., øvrige byerhverv (Handel + Hoteller og restauranter + Rejsebureau + Anden service) og i mindre grad vækstbrancerne (Information og kommunikation + Finansiering og forsikring + Ejendomshandel og udlejning + Vidensservice). De københavnske vækstvirksomheder er relativt små sammenlignet med landet som helhed. Ca 1/5 af landets vækstvirksomheder med under 10 ansatte ligger i Københavns Kommune, hvorimod kun knapt 1/8 af de større vækstvirksomheder findes i Københavns Kommune. Billedet af vækstvirksomhedernes rolle afspejler Københavns status som Danmarks hovedstad med mange større, ældre og internationalt rettede virksomheder, men det rejser samtidigt nogle centrale spørgsmål. Andelen af beskæftigede i vækstvirksomheder er i København under niveauet i landet som helhed og væsentligt under kommuner som Randers og Ålborg. Det taler for yderligere fokus på dette segment af virksomheder i erhvervspolitikken. Omvendt kan det hævdes, at det i København i højere grad er 9

10 store virksomheder, herunder internationale virksomheder, der trækker vækst, beskæftigelse og produktivitet, og at det derfor er mere relevant for København at satse på dette segment af virksomheder i erhvervspolitikken. København er Danmarks førende videncenter med stærke og tunge videninstitutioner, og samtidigt har København landets højst uddannede arbejdsstyrke. Derfor kunne det forventes, at det var i videntunge brancher vækstvirksomhederne etablerede sig og at vækstvirksomhederne beskæftigede en høj andel med videregående uddannelser. Dette er ikke tilfældet. Beskæftigelsen i københavnske vækstvirksomheder bæres af de faglærte. Hvordan er Erhvervsbarometer København opbygget? Erhvervsbarometeret tegner et bredt og dækkende statistisk billede af erhvervsudviklingen i Københavns Kommune. Der er medtaget en bred vifte af relevante indikatorer og nøgletal. Bag de mange data er der nogle grundlæggende sammenhænge, der strukturerer de forskellige afsnit i barometeret. Indgangen til baromereteret er den erhvervsindkomst (produktivitet) og den velstand (BRP her suppleret med jobskabelse, bæredygtighed og social balance), som erhvervsudviklingen i sidste ende giver københavnerne. Det er så at sige omdrejningstælleren og speedometeret på instrumentbrættet; erhvervsudviklingens effekter med andre ord. For at opnå erhvervsindkomst og velstand, er der tre processer i Københavns økonomi, der skal fungere godt: Erhvervslivet i København skal være dynamisk, innovativt og internationalt og derigennem levere høj værditilvækst og produktivitet. Arbejdsmarkedet i København skal levere kompetencer og producere høj beskæftigelse. Mobiliteten skal være høj, så folk fra oplandet og fra udlandet kan pendle ind til jobs i København, og københavnerne kan bringe indkomst hjem til kommunen fra jobs andre steder. Det er billedligt talt den mekanik, der ligger under kølerhjelmen og får økonomien i København op i omdrejninger og fart. Kvaliteten af de tre kerneprocesser afhænger af de erhvervsmæssige rammebetingelser, her sammenfattet i seks kategorier: Iværksætteri Innovation og ny teknologi Menneskelige ressourcer Internationalisering Tilgængelighed Synlighed og attraktivitet Barometerets opbygning er illustreret i figuren nedenfor: 10

11 Figur 1: Barometerets opbygning Kilde: CRT og EHSB 1.2 Læsevejledning Denne rapport har to dele; Erhvervsbarometer København og et temaafsnit om vækstvirksomheder. Erhvervsbarometerdelen indeholder et afsnit om effekter (produktivitet, velstand, jobskabelse, bæredygtighed og social balance), et afsnit om kerneprocesser (værdiskabelse, beskæftigelse og pendling) samt et afsnit om rammebetingelser (innovation, befolkning, uddannelsesniveau, internationalisering, tilgængelighed). 1.3 Formål og metode Erhvervsbarometer København bygger på et nationalregnskab for Københavns Kommune, som er en statistisk registrering af, hvordan udviklingen har været de senere år målt på en række indikatorer samt en modelbaseret fremskrivning af centrale parametre frem til år Indikatorer og parametre er udvalgt i samarbejde med Københavns Kommunes Erhvervsservice. Hensigten med erhvervsbarometret er at udvikle et værktøj, der løbende kan følge op på udviklingen i Københavns Kommunes erhvervsudvikling, og som politisk og strategisk giver mulighed for både at få et billede af sammenhæng mellem den førte strategi og den faktisk udvikling, men som også kan medvirke til udvælgelsen af kommende erhvervsstrategiske mål. Der er valgt data til barometret ud fra en væsentlighedsvurdering. Den helt centrale og bærende datakilde er CRTs nationalregnskab for danske kommuner, adgang til Danmarks Statistiks registerdata, samt CRTs matematiske regnemodel, der fremskriver og konsekvensberegner udviklingen. Nationalregnskab og model deler Københavns Kommune med regionerne og andre kommuner; CRT opstiller hvert halve år nationalregnskab og simulerer en fremskrivning for hver kommune med udgangspunkt i: 11

12 Aktuelle data fra Danmarks Statistik, f.eks. de regionale regnskaber, registerdata vedr. personer og virksomheder, data vedr. arbejdstid og indkomster (fra e-indkomster) mv. National fremskrivning fra ADAM-modellen, som Danmarks Statistik vedligeholder og blandt andet Finansministeriet benytter. ADAM fremskrivningen baserer sig på Økonomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering1 fra august 2013 og regeringens konvergensprogram for En model kan regne på mange måder: Generelt er resultater af modeller usikre og ikke bedre end de forudsætninger, som modellen regner på. Fordelen er, at man fastholder forudsætninger og resultater til senere vurderinger. Til dette erhvervsbarometer har vi valgt at benytte standardmodellen, som er udviklet sammen med regioner og andre kommuner. Bl.a. er det valgt at basere fremskrivningen på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Fremover kan modellen fine-tunes, så forudsætninger tilpasses og fokus rettes imod aktuelle udviklingsproblemstillinger. 12

13 2 Del 1: Erhvervsbarometer København 2.1 Effekter Velstand Velstand skabes af indkomst, produktivitet og beskæftigelse. Det er de primære styringsmål. Hertil kommer andre dimensioner af væksten, såsom social ulighed, bæredygtighed m.v. Dette afsnit indeholder nationale og internationale styringsindikatorer for erhvervsudviklingen i Københavns Kommune. BRP pr. indbygger I 2010 var det gennemsnitlige bruttoregionalprodukt (pr. indbygger) i København (her Hovedstadsregionen) på EURO. Det er højere end i de nordeuropæiske konkurrentbyer. Amsterdam har i haft den højeste vækst efterfulgt af Stockholm og København. Væksten har udviklet sig nogenlunde parallelt i Stockholm og København. Fra 2002 til 2008 tabte København terræn til Stockholm, men i 2010 vendte billedet, og København synes at være kommet bedre ud af finanskrisen end Stockholm. Tabel 1: Bruttoregionalprodukt pr. indbygger (EURO) i udvalgte storbyer (NUTS2) Euro Vækst i % Amsterdam % Stockholm % København % Berlin % Hamborg % Definition: Gennemsnitligt bruttoregionalprodukt, BRP: Værdien den samlede regionale produktion med fradrag af værdien af de varer og tjenester, der er blevet forbrugt i produktionsprocessen, pr. indbygger. I KLs rapport Danmark i forandring 1 opgøres Københanvns BNP i 2010 til $ pr. inbygger, og København har i denne opgørelse et betydligt lavere BNP end Stockholm, Hamborg og Amsterdam. KL s rapport er baseret på tal fra OECDs Metropolitan Database, hvor storby regioner defineres udfra kriteriet for pendlingsoplande og befolkningstæthed 2, hvilket betyder at København i denne rapport er 13 1 Danmark i forandring- Udvikling og lokal balance. KL (http://www.keepeek.com/digital-asset-management/oecd/urban-rural-and-regionaldevelopment/redefining-urban_ en#page1

14 defineret som et langt større område end Nuts 2 Hovedstadsregionen. Derfor er tallene ikke sammenlignelige. I et nationalt perspektiv viser data, at værdiskabelsen pr. indbygger er markant højere i Københavns Kommune end i de andre større byer og i Danmark som helhed. Siden 1996 har væksten i værdiskabelsen pr. indbygger i København svaret til landsgennemsnittet, og velstandsforskellen har derfor været uændret. Ser man på de andre store byer er billedet anderledes. Især Esbjerg, men også i Aarhus har væksten i velstand siden 1996 været højere end i resten af landet og i København. Odense og Randers har omvendt klaret sig dårligere og taber terræn. Efter finanskrisen i 2008 har København dog klaret sig bedre, men stadig dårligere end Esbjerg. Billedet er således, at København også på hjemmebanen i Danmark bliver slået af andre store byer, når det gælder vækst i velstand. Frem mod 2020 viser prognoserne en vækst i BRP pr. indbygger i Københavns Kommune markant under landsgennemsnittet. Det skyldes primært en stor forventet tilflytning og påpeger, at en vækst i BRP på nationalt niveau med denne tilflytning skal sparres med en tilsvarende udvikling i den regionale produktion Tabel 2: BRP pr. indbygger, forrige års priser, fremskrivning for 2020 Kommuner BRP pr. indbygger i kr. Indeks, Kbh. = 100 Vækst i % København Aarhus Aalborg Odense Esbjerg Randers Øvrige Hele landet Definition: Gennemsnitligt bruttoregionalprodukt, BRP: Værdien den samlede regionale produktion med fradrag af værdien af de varer og tjenester, der er blevet forbrugt i produktionsprocessen, pr. indbygger. Ser man i stedet på Københavns og de andre store byers bidrag til landets samlede værdiskabelse tegner der sig et andet billede. Fra har København sammen med Aarhus og Esbjerg haft en vækst, der ligger betydeligt over landsgennemsnittet. Dette kan ses som et udryk for storbyernes voksende betydning og landdistristernes tillsvarende faldende betydning for den samlede værdiskabelse. Tendensen fortsætter frem mod Det er dog samtidigt værd at bemærke, at Københavns Kommunes andel af landets samlede værdiskabelse kun vokser fra 15 % til 16 % i 2012 og 17 % i

15 Tabel 3: BRP i foregående års priser, mio. kr. Kommuner BRP mio. kr. Andel af hele landet, % Vækst i % København Aarhus Aalborg Odense Esbjerg Randers Øvrige Hele landet Anm.: Prognose for Erhvervsindkomst (produktivitet) Bruttoregionalproduktet er et mål for den samlede værdiskabelse i økonomien, både i den offentlige og i den private sektor. Erhvervsindkomsten er den løn hhv. det overskud fra selvstændig virksomhed, som indbyggerne med denne type indkomst realiserer. I erhvervsbarometeret måles erhvervsindkomst efter arbejdssted og for den private sektor særskilt. Sættes dette mål i forhold til antallet af beskæftigede i den privat sektor fås et mål for produktiviteten i den private sektor. I 2012 var den gennemsnitlige erhvervsindskomst i Københavns Kommune på kr. eller 14 % højere end den gennemnsitlige erhvervsindkomst på landsplan, der var kr. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af de andre store byer i Danmark er i stand til at skabe en gennemnsitlig erhvervsindkomst, der ligger over landsgennemsnittet. Her er København således i en særlig position. Når det gælder væksten i den gennemsnitlige erhvervsindkomst siden 2000 ligger København i front sammen med Esbjerg. Især Odense, men også Aalborg og Aarhus kan ikke følge landsgennemsnittet. 15

16 Tabel 4: Gennemsnitlig erhvervsindkomst per beskæftiget i den private sektor Kommuner Erhvervsindkomst, kr. Kbh.=100 Vækst i pct København Aarhus Aalborg Odense Esbjerg Randers Øvrige Hele landet Anm.: Prognose for På tværs af bydelene i København er der også bemærkelsesværdige forskelle og forandringer i erhvervsindkomsten. Indre By, Vesterbo, Østerbro og Amager Vest er de bydele, hvor der realiseres de størst erhvervsindkomster. Østerbro og Amager Vest har løftet sig markant over perioden. Andre bydele har tabt terræn. Det gælder Nørrebro, Vanløse, Brønshøj-Husum og i mindre grad Valby og Amager Øst. 16

17 Tabel 5: Gennemsnitlig erhvervsindkomst per beskæftiget i den private sektor Bydele Erhvervsindkomst, kr. Indeks, Kbh.=100 Vækst i % Indre By Vesterbro Kongens Enghave Østerbro Nørrebro Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispbjerg Amager Øst Amager Vest Københavns kommune I 2012 skabte Københavns Kommune 15 % af Danmarks samlede erhvervsindkomst i den private sektor. I var væksten i den private sektors erhvervsindkomst højere i København (60 %) end i landet som helhed (38 %). Frem mod 2020 forventes en vækst i erhvervsindkomsten i København på niveau med landsgennemsnittet. 17

18 Tabel 6: Samlet erhvervsindkomst i den private sektor, foregående års priser, mio. kr. Kommuner Erhvervsindkomst mio. kr. Andel af hele landet, % Vækst i % København Aarhus Aalborg Odense Esbjerg Randers Øvrige Hele landet Anm.: Prognose for Jobvækst Storbyregioner er ikke alene dynamoer for indkomst og velstand. De genererer også mange jobs. Tabellen herunder viser beskæftigelsesudviklingen for udvalgte nordeuropæiske storbyregioner. Fra lå København (her Hovedstadsregionen) i top målt på beskæftigelsesvækst. Fra faldt beskæftigelsen i København imidlertid, og forspringet blev sat over styr. Over perioden som helhed har beskæftigelsesudviklingen i de andre storbyer overgået Hovedstadsregionen. Tabel 7: Samlet beskæftigelse, offentlig og privat, udvalgte storbyer, NUTS2 Storbyer Vækst Vækst antal % --- Vækst Berlin Hamborg Stockholm Amsterdam København

19 Fra 2000 til 2011 har væksten i beskæftigelsen i København ligget over landsgennemsnittet og de andre store byer. Aarhus har haft den næsthøjeste beskæftigelsesvækst. Fremskrives beskæftigelsen til 2020 vil København lægge betydelig afstand, både til de andre store byer og til resten af landet. Tabel 8: Samlet beskæftigelse i 2011 og udvikling for Kommuner Beskæftigede Vækst % København Aarhus Aalborg Randers Esbjerg Odense Øvrige Hele landet Kilde Den regionale model for erhverv og beskæftigelse (SAM-K/LINE) Aarhus har haft størst vækst i den samlede beskæftigelse i den private sektor i perioden København ligger lige efter, men med en fald til indeks 98 sammenlignet med

20 Ser vi på Københavns bydele tegner der sig et overordnet mønster. Væksten i beskæftigelsen sker først og fremmest i Amager Vest, Vester og Nørrebro bydelene. Tabel 9: Antal beskæftigede i den private sektor fordelt på kommuner Indeks: 2008 = 100 (antal) Indeks 2011 Indeks 2020 Aarhus kommune Københavns kommune Aalborg kommune Hele landet Esbjerg kommune Øvrige kommuner Odense kommune Randers kommune Anm.: Mangler data for Aarhus Kommune for Prognose for Tabel 10: Antal beskæftigede i den private sektor fordelt på bydele Bydel Antal beskæftigede Vækst i % Amager Vest Vesterbro Kongens Enghave Nørrebro Indre By Brønshøj-Husum Østerbro Valby Amager Øst Vanløse Bispebjerg Københavns kommune Anm.: Prognose for

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg Tema: Erhverv og beskæftigelse nr. 2 2016 Nye virksomheder 7% flere nye CVR-numre i 1. kvartal 2016 sammenlignet med 1. kvartal 2015 Iværksættere

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland NOTAT 8. august 2016 Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland J.nr. AMK Øst Baggrund Fremskrivningen af beskæftigelsen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen?

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen? Fyns udvikling - hvor skal vi hen? INTRODUKTION I kølvandet på den økonomiske krise der har ramt Danmark og andre dele af verden, er regioner, landsdele og kommuner såvel som nationer optaget af spørgsmålet

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER. REGIONALT Baggrund og analyse

DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER. REGIONALT Baggrund og analyse REGIONALT Baggrund og analyse Befolkningsudvikling Flytninger Pendlingsoplande Arbejdsstyrke Ledighed Erhverv DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER INTRO INDLEDNING BAGGRUND OG ANALYSE De danske regioner

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Udvikling i befolkning i RAR- Hovedstaden og RAR- Sjælland, ultimo 2008 ultimo 2017, 16-64 årige

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Fremskrivningsnotat, december 2012

Fremskrivningsnotat, december 2012 Fremskrivningsnotat, december 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra november

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere