Erhvervsbarometer København Analyse af erhvervsudviklingen og dens forudsætninger i Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsbarometer København Analyse af erhvervsudviklingen og dens forudsætninger i Københavns Kommune"

Transkript

1 Erhvervsbarometer København Analyse af erhvervsudviklingen og dens forudsætninger i Københavns Kommune Erhvervsudviklingen i Københavns Kommune kortlægges og sammenlignes med andre storbyer i Nordeuropa, andre større kommuner i Danmark samt Københavns 11 bydele.

2 Titel: Erhvervsbarometer København Analyse af erhvervsudviklingen og dens forudsætninger i Købehavns Kommune Forfattere: Tage Petersen (CRT) og Eskild Hansen (EHSB) i samarbejde med følgende fra CRT: Bjarne Madsen Jens Clausen Irena Stefaniak Astrid Enemark Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Stenbrudsvej Nexø Telefon ISBN: (PDF) 2014 Center for Regional- og Turismeforskning, Eskild Hansen Strategibureau og Københavns Kommune Center for Regional- og Turismeforskning er et center for anvendt forskning, der løfter analyse- og udviklingsopgaver samt forskningsprojekter med særligt fokus på yderområder. Centrets primære fokus er regionaludvikling med fokus på yderområder, turisme i et destinationsperspektiv samt modeløkonomisk analyse. CRT er beliggende på Bornholm og har eksisteret siden

3 Indhold 1 Indledning og sammenfatning Et statistisk billede af Københavns Kommune Læsevejledning Formål og metode Del 1: Erhvervsbarometer København Effekter Velstand Erhvervsindkomst (produktivitet) Jobvækst Ledighed Bæredygtighed Social balance Kerneprocesser Værdiskabelse (erhvervsliv) Beskæftigelse (arbejdsmarked) Pendling (mobilitet) Rammebetingelser/vækstdrivere Innovation og ny teknologi Menneskelige ressourcer Internationalisering Tilgængelighed Synlighed og attraktivitet Del 2: Tema - Hvem skaber vækst i København? Litteraturliste Appendiks: Overordnet introduktion til Den regionale model for erhverv og beskæftigelse (SAM-K og LINE) Registerdata for personer og virksomheder Kommunefordelte nationalregnskaber (SAM-K) Fremskrivninger og konsekvensberegninger med en lokaløkonomisk model (LINE) Specialtabeller forløbstabeller, primo-/ultimo-tabeller Ændringer i modellens forudsætinger med udgangspunkt i den førte politik

4 Liste over tabeller Tabel 1: Bruttoregionalprodukt pr. indbygger (EURO) i udvalgte storbyer (NUTS2) Tabel 2: BRP pr. indbygger, forrige års priser, fremskrivning for Tabel 3: BRP i foregående års priser, mio. kr Tabel 4: Gennemsnitlig erhvervsindkomst per beskæftiget i den private sektor Tabel 5: Gennemsnitlig erhvervsindkomst per beskæftiget i den private sektor Tabel 6: Samlet erhvervsindkomst i den private sektor, foregående års priser, mio. kr Tabel 7: Samlet beskæftigelse, offentlig og privat, udvalgte storbyer, NUTS Tabel 8: Samlet beskæftigelse i 2011 og udvikling for Tabel 9: Antal beskæftigede i den private sektor fordelt på kommuner Tabel 10: Antal beskæftigede i den private sektor fordelt på bydele Tabel 11: Ledige i % af arbejdsstyrken vist som indeks; Københavns Kommune= Tabel 12: Ledige i % af arbejdsstyrken vist som indeks; Københavns kommune= Tabel 13: CO2-emission, Københavns Kommune, tons CO Tabel 14: Udviklingen i de sociale klasser (1.000 personer) Tabel 15: Disponibel indkomst pr. indbygger fordelt på bydele Tabel 16: Disponibel indkomst pr. indbygger fordelt på kommuner Tabel 17: Procentvis fordeling af den samlede beskæftigelse på sektorer Tabel 18: Beskæftigelse i den offentlige sektor Tabel 19: Beskæftigede i Københavns kommune, de 10 største brancher, Tabel 20: Udvikling i beskæftigelse, de ti største brancher Tabel 21: Bydelenes andel af beskæftigelsen i de ti største brancher, 2013, grøn markering af høj andel af samlet beskæftigelse Tabel 22: Udvikling i beskæftigelse frem mod Tabel 23: Erhvervsfrekvens fordelt på kommuner i % Tabel 24: Beskæftigelsesfrekvens fordelt på kommuner Tabel 25: Beskæftigelse i den private sektor Tabel 26: Samlet beskæftigelse fordelt på bydele Tabel 27: Beskæftigede i den private sektor med en lang videregående uddannelse fordelt på byer Tabel 28: Beskæftigede i den private sektor med mellemlang videregående uddannelse fordelt på byer Tabel 29: Beskæftigede i den private sektor med en kort videregående uddannelse fordelt på byer Tabel 30: Beskæftigede i den private sektor med faglært uddannelse fordelt på byer Tabel 31: Beskæftigede i den private sektor med ufaglært uddannelse fordelt på byer Tabel 32: Alle beskæftigede med en lang videregående uddannelse fordelt på bydele Tabel 33: Alle beskæftigede med en mellemlang videregående uddannelse fordelt på bydele Tabel 34: Alle beskæftigede med en kort videregående uddannelse fordelt på bydele Tabel 35: Alle beskæftigede med en faglært uddannelse fordelt på bydele Tabel 36: Alle beskæftigede med en ufaglært uddannelse fordelt på bydele Tabel 37: Unges (18-24 årige) beskæftigelse inden for den private sektor fordelt på byer Tabel 38: Unges (18-24 årige) beskæftigelse inden for den private sektor fordelt på bydele Tabel 39: Ældres (50-årige og derover) beskæftigelse inden for den private sektor fordelt på bydele 41 4

5 5 Tabel 40: Arbejdsstyrkebalance for Københavns Kommune Tabel 41: Indpendling for København og øvrige større kommuner for Tabel 42: Udpendling for København og øvrige større kommuner for Tabel 43: Indpendling til København og øvrige større kommuner fordelt på uddannelse for Tabel 44: Udpendling fra København og øvrige større kommuner fordelt på uddannelse for Tabel 45: Samlede udgifter til forskning og udvikling i alle sektorer Tabel 46: Befolkning i udvalgte storby-regioner på NUTS2 - niveau Tabel 47 Befolkning samt fremskrivning til 2020 fordelt på større kommuner Tabel 48: Befolkning Tabel 49: Lang videregående uddannelse, årige, 1996 og Tabel 50: Mellemlang videregående uddannelse, årige, 1996 og Tabel 51: Kort videregående uddannelse, årige, 1996 og Tabel 52: Faglærte årige, 1996 og Tabel 53: Ufaglærte årige, 1996 og Tabel 54: årige med en lang videregående uddannelse fordelt på bydele Tabel 55: årige med en mellemlang videregående uddannelse fordelt på bydele Tabel 56: årige med en kort videregående uddannelse fordelt på bydele Tabel 57: Faglærte årige fordelt på bydele Tabel 58: Ufaglærte årige fordelt på bydele Tabel 59: årige med en lang videregående uddannelse fordelt på bydele Tabel 60: Faglærte årige fordelt på bydele Tabel 61: Ufaglærte årige fordelt på bydele Tabel 62: Antal investeringssager Tabel 63: Samlet eksport til udlandet, mio. kr Tabel 64: Interregional eksport i mio. kr Tabel 65: Antal internationale flyruter Tabel 66: Antal passagerer i lufthavne, storbyer fordelt på NUTS2 - niveau Tabel 67: Antal internationale foreningsmøder o.l Tabel 68: Antal internationale møder (ICCA) og foreningskongresser (UIA) Tabel 69: Gennemsnitlig årlig vækst i antallet af internationale overnatninger, Tabel 70: Antal vækstvirksomheder (både iværksættere og ikke-iværksættere) Tabel 71: Antal og andel af vækstvirksomheder (både iværksættere og ikke-iværksættere) Tabel 72: Vækstvirksomheders betydning Tabel 73: Antal vækstvirksomheder fordelt på brancher, Tabel 74: Andelen af vækstvirksomheder i % fordelt på brancher, Tabel 75: Antal vækstvirksomheder efter antal medarbejdere Tabel 76: Antal og andel af vækstvirksomheder opgjort efter etablerings år Tabel 77: Antal ansatte opgjort efter etablerings år Tabel 78: Uddannelsesniveauet for beskæftigede i vækstvirksomheder... 67

6 Liste over figurer Figur 1: Barometerets opbygning Figur 2: Vækst i internationale hhv. nationale hotelovernatninger,

7 1 Indledning og sammenfatning 1.1 Et statistisk billede af Københavns Kommune Dette er et statistisk billede af erhvervsudviklingen og erhvervsudviklingens forudsætninger i Københavns Kommune. Barometeret indeholder både en generel del og en temadel. Temaet i dette nummer er vækstvirksomhederne i København. Hvad viser Erhvervsbarometer København? Erhvervsbarometeret viser blandt andet: Effekter Velstand: Bruttoregionalproduktet (BRP) pr. indbygger er højere i København (her Hovedstadsregionen) end i de nordeuropæiske konkurrentmetropoler, men Amsterdam har i haft den højeste vækst (36 %) efterfulgt af Stockholm (31 %) og København (29 %). I de senere år ( ) har København haft den højeste vækst (6 %) mod 3 % i Amsterdam og Stockholm. Basseres sammenligningen mellem konkurrencemetropolerne på OECD Metropolitan Database, får København knapt så fin en placering, hvilket skyldes, at Konkurrencemetropoler i OECD databasen defineres langt bredere geografisk. I 2012 skabte Københavns Kommune 16 % af Danmarks samlede BRP. I var væksten i BRP højere i København (91 %) end i landet som helhed (72 %). Prognosen frem mod 2020 viser, at København forventes at have højere vækst (19 %) end landet som helhed (14 %). Erhvervsindkomst: Erhvervsindkomsten pr. privat beskæftiget (indikator for produktivitet i den private sektor) er i København 14 % højere end i landet som helhed. Ingen af de andre store byer kan præstere erhvervsindkomst pr. privat beskæftiget over landsgennemsnittet. I 2012 skabte Københavns Kommune 15 % af Danmarks samlede erhvervsindkomst i den private sektor. I var væksten i den private sektors erhvervsindkomst højere i København (60 %) end i landet som helhed (38 %). Jobvækst: I var der vækst i den samlede beskæftigelse (offentlig og privat) i Berlin og Hamborg (7 %), Stockholm (6 %) og Amsterdam (2 %), men 0-vækst i beskæftigelsen i København (her Hovedstadregionen). Det er særligt efter 2008 at København har tabt terræn. I Københavns Kommune var der imidlertid en vækst i beskæftigelsen på 4 % i Frem mod 2020 forventes beskæftigelsen i Københavns Kommune at vokse til godt svarende til en vækst på (17 %) i forhold til 2012 mod 5 % på landsplan. Ledighed: Ledigheden i København har historisk set ligget højere end landsgennemsnittet. Dette var særlig udtalt under højkonjunkturen i , men også i de senere år har ledigheden i København ligget markant over landsgennemsnittet. 7

8 Kerneproceser Værdiskabelse (erhvervsliv): I Københavns Kommune ligger 52 % af den samlede beskæftigelse (82 % af den private beskæftigelse) inden for de 10 største private brancher målt på beskæftigelse. Branchernes betydning for den samlede beskæftigelse er voksende; fra 50 % i 2000 til forventet 54 % i I seks af de ti brancher har København en stærk specialisering (brancherne har relativt større betydning for beskæftigelsen i København end på landsplan; indeks 100 svarer til landsgennemsnittet): Forlag, tv og radio (324) Finansiering og forsikring (221) Videnservice (220) IT og informationstjenester (207) Rådgivning (166) Hoteller og restauranter (158) I tre af de ti brancher har København en svag specialisering: Ejendomshandel og udlejning (125) Rejsebureauer, rengøring o.a. operationel service (109) Transport (101) Handel er den største af de 10 brancher med den største beskæftigelse, men samtidig den branche med den laveste specialisering. København har en lavere specialisering end landsgennemsnittet (68). Det er bemærkelsesværdigt, at hovedstaden ikke har en stærkere position inden for handel. Frem mod 2020 forventes en vækst i den samlede beskæftigelse i København på til Væksten forventes at være særlig høj inden for transport, handel og hotel og restauranter. Beskæftigelse (arbejdsmarked): Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen i Københavns Kommune er over niveauet i landet som helhed. Uddannelsesniveauet i den private sektor i Købehavn er væsentlig højere end i andre danske byer og hele Danmark. Andelen af højtuddannede vokser hurtigere end i andre dele af landet, men det gør andelen af ufaglærte også! Fra 2005 til 2011 har den private sektor i København øget antallet af ufaglærte ansatte i modsætning til de andre byer og landet som helhed, hvor antallet af ufaglærte er faldet. Arbejdskraftbalancen viser da også en større tilgang af ufaglærte jobs end tilgang af udfaglærte til arbejdstyrken. Pendling (mobilitet): Københavns Kommune har indpendlere svarende til ca. ¼ af alle landets indpendlere. Indpendlingen forventes at vokse med (16 %) frem mod Antallet af udpendlere ligger på , og udpendlingen forventes at vokse med (21 %) frem mod

9 Rammebetingelser Befolkningstallet i København er stigende. I Stockholm er væksten i indbyggeretallet større end i København; i Berlin, Hamborg og Amsterdam er væksten lavere end i København. Danmarks øvrige større kommuner oplever også befolkningsvækst, men ingen kommune så kraftigt som København. Uddannelsesniveuaet: Københavns Kommunes uddannelseprofil kendetegnes af meget få faglærte, mange med en lang videregående uddannelse og mange ufaglærte. Københavns Kommune er i særklasse den kommune med den største andel af den voksne befolkning med en lang videregående uddannelse samt den største vækst i andelen af personer med en lang videregående uddannelse på arbejdsmarkedet. Samtidigt er København den eneste større kommune med et stigende antal ufaglærte. Samlet set har København gennemlevet et massivt uddannelseløft i perioden , men uddannelseløftet er ulige fordelt bydelene imellem. I Indre By, bro-bydelene og Vest Amager er andelen af befolkningen med en lang videregående uddannelse i 2011 på niveau med eller højere end andelen med en faglært uddannelse. I Brønhøj-Husum, Bispebjerg og Amager Øst er der ca. dobbelt så mange med en faglært uddannelse som med en lang videregående uddannelse. Fordelingen og udviklingstendenserne peger i retning af en større uddannelsesmæssig polarisering bydelene imellem. En polarisering mellem Indre by, Amager Vest og bro-bydelene på den ene side og de mere perifære bydele på den anden. Tema: Hvad skaber vækst i København Vækstvirksomheder er i fokus erhvervspolitisk og er f.eks den målgruppe væksthusene fokuserer på. København er landets stærkeste vækstregion og videncenter, men med en andel af vækstvirksomheder - set i forhold til den samlede virksomhedsmasse - der er på niveau med de øvrige større kommuner i Danmark. Københavns rolle som videncenter afspejles ikke i fordelingen af vækstvirksomheder på brancher, men derimod i Københavns erhverspecialisering indenfor f.eks. turisme, handel mv., øvrige byerhverv (Handel + Hoteller og restauranter + Rejsebureau + Anden service) og i mindre grad vækstbrancerne (Information og kommunikation + Finansiering og forsikring + Ejendomshandel og udlejning + Vidensservice). De københavnske vækstvirksomheder er relativt små sammenlignet med landet som helhed. Ca 1/5 af landets vækstvirksomheder med under 10 ansatte ligger i Københavns Kommune, hvorimod kun knapt 1/8 af de større vækstvirksomheder findes i Københavns Kommune. Billedet af vækstvirksomhedernes rolle afspejler Københavns status som Danmarks hovedstad med mange større, ældre og internationalt rettede virksomheder, men det rejser samtidigt nogle centrale spørgsmål. Andelen af beskæftigede i vækstvirksomheder er i København under niveauet i landet som helhed og væsentligt under kommuner som Randers og Ålborg. Det taler for yderligere fokus på dette segment af virksomheder i erhvervspolitikken. Omvendt kan det hævdes, at det i København i højere grad er 9

10 store virksomheder, herunder internationale virksomheder, der trækker vækst, beskæftigelse og produktivitet, og at det derfor er mere relevant for København at satse på dette segment af virksomheder i erhvervspolitikken. København er Danmarks førende videncenter med stærke og tunge videninstitutioner, og samtidigt har København landets højst uddannede arbejdsstyrke. Derfor kunne det forventes, at det var i videntunge brancher vækstvirksomhederne etablerede sig og at vækstvirksomhederne beskæftigede en høj andel med videregående uddannelser. Dette er ikke tilfældet. Beskæftigelsen i københavnske vækstvirksomheder bæres af de faglærte. Hvordan er Erhvervsbarometer København opbygget? Erhvervsbarometeret tegner et bredt og dækkende statistisk billede af erhvervsudviklingen i Københavns Kommune. Der er medtaget en bred vifte af relevante indikatorer og nøgletal. Bag de mange data er der nogle grundlæggende sammenhænge, der strukturerer de forskellige afsnit i barometeret. Indgangen til baromereteret er den erhvervsindkomst (produktivitet) og den velstand (BRP her suppleret med jobskabelse, bæredygtighed og social balance), som erhvervsudviklingen i sidste ende giver københavnerne. Det er så at sige omdrejningstælleren og speedometeret på instrumentbrættet; erhvervsudviklingens effekter med andre ord. For at opnå erhvervsindkomst og velstand, er der tre processer i Københavns økonomi, der skal fungere godt: Erhvervslivet i København skal være dynamisk, innovativt og internationalt og derigennem levere høj værditilvækst og produktivitet. Arbejdsmarkedet i København skal levere kompetencer og producere høj beskæftigelse. Mobiliteten skal være høj, så folk fra oplandet og fra udlandet kan pendle ind til jobs i København, og københavnerne kan bringe indkomst hjem til kommunen fra jobs andre steder. Det er billedligt talt den mekanik, der ligger under kølerhjelmen og får økonomien i København op i omdrejninger og fart. Kvaliteten af de tre kerneprocesser afhænger af de erhvervsmæssige rammebetingelser, her sammenfattet i seks kategorier: Iværksætteri Innovation og ny teknologi Menneskelige ressourcer Internationalisering Tilgængelighed Synlighed og attraktivitet Barometerets opbygning er illustreret i figuren nedenfor: 10

11 Figur 1: Barometerets opbygning Kilde: CRT og EHSB 1.2 Læsevejledning Denne rapport har to dele; Erhvervsbarometer København og et temaafsnit om vækstvirksomheder. Erhvervsbarometerdelen indeholder et afsnit om effekter (produktivitet, velstand, jobskabelse, bæredygtighed og social balance), et afsnit om kerneprocesser (værdiskabelse, beskæftigelse og pendling) samt et afsnit om rammebetingelser (innovation, befolkning, uddannelsesniveau, internationalisering, tilgængelighed). 1.3 Formål og metode Erhvervsbarometer København bygger på et nationalregnskab for Københavns Kommune, som er en statistisk registrering af, hvordan udviklingen har været de senere år målt på en række indikatorer samt en modelbaseret fremskrivning af centrale parametre frem til år Indikatorer og parametre er udvalgt i samarbejde med Københavns Kommunes Erhvervsservice. Hensigten med erhvervsbarometret er at udvikle et værktøj, der løbende kan følge op på udviklingen i Københavns Kommunes erhvervsudvikling, og som politisk og strategisk giver mulighed for både at få et billede af sammenhæng mellem den førte strategi og den faktisk udvikling, men som også kan medvirke til udvælgelsen af kommende erhvervsstrategiske mål. Der er valgt data til barometret ud fra en væsentlighedsvurdering. Den helt centrale og bærende datakilde er CRTs nationalregnskab for danske kommuner, adgang til Danmarks Statistiks registerdata, samt CRTs matematiske regnemodel, der fremskriver og konsekvensberegner udviklingen. Nationalregnskab og model deler Københavns Kommune med regionerne og andre kommuner; CRT opstiller hvert halve år nationalregnskab og simulerer en fremskrivning for hver kommune med udgangspunkt i: 11

12 Aktuelle data fra Danmarks Statistik, f.eks. de regionale regnskaber, registerdata vedr. personer og virksomheder, data vedr. arbejdstid og indkomster (fra e-indkomster) mv. National fremskrivning fra ADAM-modellen, som Danmarks Statistik vedligeholder og blandt andet Finansministeriet benytter. ADAM fremskrivningen baserer sig på Økonomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering1 fra august 2013 og regeringens konvergensprogram for En model kan regne på mange måder: Generelt er resultater af modeller usikre og ikke bedre end de forudsætninger, som modellen regner på. Fordelen er, at man fastholder forudsætninger og resultater til senere vurderinger. Til dette erhvervsbarometer har vi valgt at benytte standardmodellen, som er udviklet sammen med regioner og andre kommuner. Bl.a. er det valgt at basere fremskrivningen på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Fremover kan modellen fine-tunes, så forudsætninger tilpasses og fokus rettes imod aktuelle udviklingsproblemstillinger. 12

13 2 Del 1: Erhvervsbarometer København 2.1 Effekter Velstand Velstand skabes af indkomst, produktivitet og beskæftigelse. Det er de primære styringsmål. Hertil kommer andre dimensioner af væksten, såsom social ulighed, bæredygtighed m.v. Dette afsnit indeholder nationale og internationale styringsindikatorer for erhvervsudviklingen i Københavns Kommune. BRP pr. indbygger I 2010 var det gennemsnitlige bruttoregionalprodukt (pr. indbygger) i København (her Hovedstadsregionen) på EURO. Det er højere end i de nordeuropæiske konkurrentbyer. Amsterdam har i haft den højeste vækst efterfulgt af Stockholm og København. Væksten har udviklet sig nogenlunde parallelt i Stockholm og København. Fra 2002 til 2008 tabte København terræn til Stockholm, men i 2010 vendte billedet, og København synes at være kommet bedre ud af finanskrisen end Stockholm. Tabel 1: Bruttoregionalprodukt pr. indbygger (EURO) i udvalgte storbyer (NUTS2) Euro Vækst i % Amsterdam % Stockholm % København % Berlin % Hamborg % Definition: Gennemsnitligt bruttoregionalprodukt, BRP: Værdien den samlede regionale produktion med fradrag af værdien af de varer og tjenester, der er blevet forbrugt i produktionsprocessen, pr. indbygger. I KLs rapport Danmark i forandring 1 opgøres Københanvns BNP i 2010 til $ pr. inbygger, og København har i denne opgørelse et betydligt lavere BNP end Stockholm, Hamborg og Amsterdam. KL s rapport er baseret på tal fra OECDs Metropolitan Database, hvor storby regioner defineres udfra kriteriet for pendlingsoplande og befolkningstæthed 2, hvilket betyder at København i denne rapport er 13 1 Danmark i forandring- Udvikling og lokal balance. KL (http://www.keepeek.com/digital-asset-management/oecd/urban-rural-and-regionaldevelopment/redefining-urban_ en#page1

14 defineret som et langt større område end Nuts 2 Hovedstadsregionen. Derfor er tallene ikke sammenlignelige. I et nationalt perspektiv viser data, at værdiskabelsen pr. indbygger er markant højere i Københavns Kommune end i de andre større byer og i Danmark som helhed. Siden 1996 har væksten i værdiskabelsen pr. indbygger i København svaret til landsgennemsnittet, og velstandsforskellen har derfor været uændret. Ser man på de andre store byer er billedet anderledes. Især Esbjerg, men også i Aarhus har væksten i velstand siden 1996 været højere end i resten af landet og i København. Odense og Randers har omvendt klaret sig dårligere og taber terræn. Efter finanskrisen i 2008 har København dog klaret sig bedre, men stadig dårligere end Esbjerg. Billedet er således, at København også på hjemmebanen i Danmark bliver slået af andre store byer, når det gælder vækst i velstand. Frem mod 2020 viser prognoserne en vækst i BRP pr. indbygger i Københavns Kommune markant under landsgennemsnittet. Det skyldes primært en stor forventet tilflytning og påpeger, at en vækst i BRP på nationalt niveau med denne tilflytning skal sparres med en tilsvarende udvikling i den regionale produktion Tabel 2: BRP pr. indbygger, forrige års priser, fremskrivning for 2020 Kommuner BRP pr. indbygger i kr. Indeks, Kbh. = 100 Vækst i % København Aarhus Aalborg Odense Esbjerg Randers Øvrige Hele landet Definition: Gennemsnitligt bruttoregionalprodukt, BRP: Værdien den samlede regionale produktion med fradrag af værdien af de varer og tjenester, der er blevet forbrugt i produktionsprocessen, pr. indbygger. Ser man i stedet på Københavns og de andre store byers bidrag til landets samlede værdiskabelse tegner der sig et andet billede. Fra har København sammen med Aarhus og Esbjerg haft en vækst, der ligger betydeligt over landsgennemsnittet. Dette kan ses som et udryk for storbyernes voksende betydning og landdistristernes tillsvarende faldende betydning for den samlede værdiskabelse. Tendensen fortsætter frem mod Det er dog samtidigt værd at bemærke, at Københavns Kommunes andel af landets samlede værdiskabelse kun vokser fra 15 % til 16 % i 2012 og 17 % i

15 Tabel 3: BRP i foregående års priser, mio. kr. Kommuner BRP mio. kr. Andel af hele landet, % Vækst i % København Aarhus Aalborg Odense Esbjerg Randers Øvrige Hele landet Anm.: Prognose for Erhvervsindkomst (produktivitet) Bruttoregionalproduktet er et mål for den samlede værdiskabelse i økonomien, både i den offentlige og i den private sektor. Erhvervsindkomsten er den løn hhv. det overskud fra selvstændig virksomhed, som indbyggerne med denne type indkomst realiserer. I erhvervsbarometeret måles erhvervsindkomst efter arbejdssted og for den private sektor særskilt. Sættes dette mål i forhold til antallet af beskæftigede i den privat sektor fås et mål for produktiviteten i den private sektor. I 2012 var den gennemsnitlige erhvervsindskomst i Københavns Kommune på kr. eller 14 % højere end den gennemnsitlige erhvervsindkomst på landsplan, der var kr. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af de andre store byer i Danmark er i stand til at skabe en gennemnsitlig erhvervsindkomst, der ligger over landsgennemsnittet. Her er København således i en særlig position. Når det gælder væksten i den gennemsnitlige erhvervsindkomst siden 2000 ligger København i front sammen med Esbjerg. Især Odense, men også Aalborg og Aarhus kan ikke følge landsgennemsnittet. 15

16 Tabel 4: Gennemsnitlig erhvervsindkomst per beskæftiget i den private sektor Kommuner Erhvervsindkomst, kr. Kbh.=100 Vækst i pct København Aarhus Aalborg Odense Esbjerg Randers Øvrige Hele landet Anm.: Prognose for På tværs af bydelene i København er der også bemærkelsesværdige forskelle og forandringer i erhvervsindkomsten. Indre By, Vesterbo, Østerbro og Amager Vest er de bydele, hvor der realiseres de størst erhvervsindkomster. Østerbro og Amager Vest har løftet sig markant over perioden. Andre bydele har tabt terræn. Det gælder Nørrebro, Vanløse, Brønshøj-Husum og i mindre grad Valby og Amager Øst. 16

17 Tabel 5: Gennemsnitlig erhvervsindkomst per beskæftiget i den private sektor Bydele Erhvervsindkomst, kr. Indeks, Kbh.=100 Vækst i % Indre By Vesterbro Kongens Enghave Østerbro Nørrebro Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispbjerg Amager Øst Amager Vest Københavns kommune I 2012 skabte Københavns Kommune 15 % af Danmarks samlede erhvervsindkomst i den private sektor. I var væksten i den private sektors erhvervsindkomst højere i København (60 %) end i landet som helhed (38 %). Frem mod 2020 forventes en vækst i erhvervsindkomsten i København på niveau med landsgennemsnittet. 17

18 Tabel 6: Samlet erhvervsindkomst i den private sektor, foregående års priser, mio. kr. Kommuner Erhvervsindkomst mio. kr. Andel af hele landet, % Vækst i % København Aarhus Aalborg Odense Esbjerg Randers Øvrige Hele landet Anm.: Prognose for Jobvækst Storbyregioner er ikke alene dynamoer for indkomst og velstand. De genererer også mange jobs. Tabellen herunder viser beskæftigelsesudviklingen for udvalgte nordeuropæiske storbyregioner. Fra lå København (her Hovedstadsregionen) i top målt på beskæftigelsesvækst. Fra faldt beskæftigelsen i København imidlertid, og forspringet blev sat over styr. Over perioden som helhed har beskæftigelsesudviklingen i de andre storbyer overgået Hovedstadsregionen. Tabel 7: Samlet beskæftigelse, offentlig og privat, udvalgte storbyer, NUTS2 Storbyer Vækst Vækst antal % --- Vækst Berlin Hamborg Stockholm Amsterdam København

19 Fra 2000 til 2011 har væksten i beskæftigelsen i København ligget over landsgennemsnittet og de andre store byer. Aarhus har haft den næsthøjeste beskæftigelsesvækst. Fremskrives beskæftigelsen til 2020 vil København lægge betydelig afstand, både til de andre store byer og til resten af landet. Tabel 8: Samlet beskæftigelse i 2011 og udvikling for Kommuner Beskæftigede Vækst % København Aarhus Aalborg Randers Esbjerg Odense Øvrige Hele landet Kilde Den regionale model for erhverv og beskæftigelse (SAM-K/LINE) Aarhus har haft størst vækst i den samlede beskæftigelse i den private sektor i perioden København ligger lige efter, men med en fald til indeks 98 sammenlignet med

20 Ser vi på Københavns bydele tegner der sig et overordnet mønster. Væksten i beskæftigelsen sker først og fremmest i Amager Vest, Vester og Nørrebro bydelene. Tabel 9: Antal beskæftigede i den private sektor fordelt på kommuner Indeks: 2008 = 100 (antal) Indeks 2011 Indeks 2020 Aarhus kommune Københavns kommune Aalborg kommune Hele landet Esbjerg kommune Øvrige kommuner Odense kommune Randers kommune Anm.: Mangler data for Aarhus Kommune for Prognose for Tabel 10: Antal beskæftigede i den private sektor fordelt på bydele Bydel Antal beskæftigede Vækst i % Amager Vest Vesterbro Kongens Enghave Nørrebro Indre By Brønshøj-Husum Østerbro Valby Amager Øst Vanløse Bispebjerg Københavns kommune Anm.: Prognose for

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Fremskrivningsnotat, december 2012

Fremskrivningsnotat, december 2012 Fremskrivningsnotat, december 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra november

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn FYNS TILSTAND Udvikling Væksten og produktiviteten på er lav. Hvilke vækstkilder halter og hvad kræves for at få tilbage på vækstsporet? Det ser vi nærmere på i denne rapport. dfdfdf INDLEDNING s tilstand

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 6 - Erhvervsstruktur og erhvervsbyggeri Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

VækstTendens 2010. væksttendens 2010. Tværkommunal benchmark på de sjællandske kommuner

VækstTendens 2010. væksttendens 2010. Tværkommunal benchmark på de sjællandske kommuner 1 væksttendens 2010 Tværkommunal benchmark på de sjællandske kommuner 2 VækstTendens 2010 forord Strategier kræver viden; viden om den enkelte kommune og om alle 17 kommuner, om særlige kommunale, delregionale

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstTendens 2014 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 FORORD Det er nu 5 år siden, at krisen ramte Sjælland. Mange arbejdspladser

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

VækstVilkår. vordingborg 2012-13. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.

VækstVilkår. vordingborg 2012-13. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12. VækstVilkår 2012-13 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.075 11.204 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg nr. 1 2014 BEDRE Overblik Temperaturen på Aalborg Foråret er over os. Vi mærker det i luften, og i denne udgave af BEDREOverblik kan vi også konstatere

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning Nye virksomheder og

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

IVÆRKSÆTTER TAL for AARHUS KOMMUNE BILAG

IVÆRKSÆTTER TAL for AARHUS KOMMUNE BILAG IVÆRKSÆTTER TAL for AARHUS KOMMUNE BILAG 2011 Introduktion til iværksætterprofil for Aarhus Kommune Formålet med denne iværksætterprofil er at give et overblik over iværksætterne i Aarhus Kommune og herigennem

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere