UNDERVISNINGSMATERIALE. Grundskolens mellem- og udskolingstrin og ungdomsuddannelser EDVARD WEIE POESIENS NATUR

Transkript

1 SMATERIALE Grundskolens mellem- og udskolingstrin og ungdomsuddannelser EDVARD WEIE POESIENS NATUR

2 INTRODUKTION Edvard Weie ( ) er en af dansk kunsts mest centrale modernister. I starten af 1900-tallet arbejdede Weie sammen med andre kunstnere på at forny det maleriske udtryk. Udstillingen Edvard Weie: Poesiens natur fokuserer på Weies arbejde med det moderne maleri og hans poetiske syn på maleriet. Dette undervisningsmateriale henvender sig til folkeskolens udskoling og er henvendt til både billedkunst- og danskundervisningen. Materialet er udarbejdet som inspiration til at arbejde med udstillingen både før, under og efter besøget i GL STRAND. Materialet lægger op til en dialogbaseret undervisning, hvor eleverne skal inddrage deres egne erfaringer og refleksioner i forhold til det, de iagttager og oplever i udstillingen. Undervisningen vil styrke elevernes analytiske og visuelle kompetencer og lade dem aktivt opleve billedkunsten. Fotografi af Edvard Weie, ca Side 2

3 HVEM VAR EDVARD WEIE? Edvard Weie blev født i 1879 i København og voksede op i en fattig familie på Christianshavn. Hans far forlod familien tidligt, og Weie boede sammen med sin mor og søster. Weie måtte tage en uddannelse som almindelig maler, og først bagefter kunne han overveje at blive kunstner. Da Weie var 25 år gammel, kom han ind på Zahrtmanns skole. Skolen var en malerskole, der blev åbnet i 1885 af den danske kunstner Kristian Zahrtmann ( ). Weie tilhørte gruppen af de modernistiske kunstnere i Danmark en gruppe af kunstnere, som eksperimenterede med maleriets egne virkemidler som form, linjer og farve. I de sidste år af sit liv skrev Weie et manuskript, som handlede om hans eget syn på kunsten. Manuskriptet blev først udgivet efter Weies død under titlen Poesi og Kultur af hans enke Agnes Louise Jensen i Edvard Weie døde som 64-årig i Edvard Weie, Opstilling, 1935, olie på lærred, privateje Side 3

4 MODERNISME I starten af 1900-tallet begyndte flere kunstnere i Europa at male på en ny måde. Nye stilretninger kom fra Paris, og flere kunstnere herhjemme besøgte byen for at blive inspireret af de nye tendenser i kunsten. Her kunne kunstnerne møde berømte malere som Pablo Picasso, Paul Cézanne og Henri Matisse. I modsætning til kunstnere før århundredeskiftet, som skildrede deres motiver realistisk eller naturalistisk, ville modernisterne arbejde med maleriets form i stedet for med dets indhold. Det vil sige, at de modernistiske kunstnere ikke stræbte efter at gengive virkeligheden så præcist som muligt. I stedet for ville de male stemninger, følelser og tanker ved hjælp af form, farver og linjer. De malede ofte samme motiv flere gange for at opnå den helt rette stemning eller farvesammensætning i billedet. Farver, linjer og rum blev derfor et nyt tema i maleriet. Edvard Weie, Langelinie. Studie, ca.1928, olie på lærred, privateje Side 4

5 ZAHRTMANNS SKOLE Zahrtmanns skole i København blev oprettet i 1885 af maleren Kristian Zahrtmann ( ). Zahrtmanns egne malerier forestillede historiske fortællinger, og han har ofte malet Leonora Christina i Blåtårn, som blev taget til fange af Frederik III. Zahrtmann malede dramatisk og brugte stærke farver i sine billeder. Undervisningen på skolen var mere moderne end på det Kgl. Danske Kunstakademi, og Zahrtmann lærte de unge kunstnere at eksperimentere med farven. Fx gengav kunstnerne lys og skygge ved hjælp af komplementærfarver i stedet for ved grålige nuancer, som man ellers kendte det fra det naturalistiske maleri. KUNSTNERENS EGEN VILJE Den modernistiske kunstner ville skabe sit eget billede af virkeligheden. Det var derfor ikke selve motivet, som var det afgørende for oplevelsen af værket. Derimod var det vigtigt, hvordan kunstneren så og oplevede sit motiv. Det betyder også, at det var kunstnerens egne tanker og idéer, som skabte kunstværket. Ved at bryde med den naturalistiske gengivelse af virkeligheden, kunne kunstneren udforme sit personlige billede af virkeligheden. Edvard Weie, Sol i Dyrehaven, 1918, olie på lærred, privateje Side 5

6 MED BLIK FOR DET MODERNE På samme måde som de øvrige danske modernister arbejdede Weie med farver, form og linjer i sine malerier. Flere gange malede Weie også de samme motiver igen og igen for at finde frem til farvernes indbyrdes harmoni. Han var meget optaget af farven og eksperimenterede med de forskellige farver. Når Weie malede sit motiv forenklede han også formen på motivet. Formerne gengav Weie som store flader med brede penselstrøg, mens han reducerede linjerne til få, store linjer. Weie skildrede flere forskellige motiver, og på udstillingen opleves opstillinger, interiører, bylivet og landskaber. På trods af modernismens dyrkelse af maleriets formelle virkemidler fladen, formen og farven fastholdt Weie det figurative element i sine billeder. Han ville ikke skabe abstrakte malerier og var især glad for at male mytologiske fortællinger, som han fortolkede på sin egen måde. OPGAVER Gå rundt i udstillingen og se på de forskellige motiver, Weie har malet. Se på maleriet Fra en villahave ved Sundet (Solskin og dovenskab). Prøv at sætte ord på, hvordan Weie har malet værket. Hvilke farver har Weie brugt, og hvilken stemning skaber han med disse? Edvard Weie, Fra en villahave ved Sundet (Solskin og dovenskab), 1914, olie på lærred, privateje Side 6

7 DET MODERNE LIV Allerede i slutningen af 1800-tallet begyndte de franske impressionister at male de nye, brede boulevarder i Paris. Boulevarderne var et symbol på det moderne liv og var det sted i byen, hvor borgerskabet kunne promenere, se på andre, men også selv blive set. Impressionisterne malede også parkerne, som var blevet et fritids- og friluftssted, hvor man kunne spadsere og slappe af. På samme tid i København malede flere kunstnere området omkring Langelinie, som allerede i midten af 1800-tallet var blevet et populært udflugtsmål for københavnerne. Langelinie var blevet til en promenade, som mange mennesker besøgte for at nyde vejret, rekreere og promenere. Værk i fokus: Motiv fra Langelinie, 1925 Motivet fra Langelinie fremstår meget moderne i Weies fortolkning. Vi kan se mennesker, som er ude og spadsere i et klart sommerlys. Men for Weie var det ikke særligt vigtigt at skildre det sociale liv, som udspillede sig på stedet. Vi kan ikke genkende personerne eller sige noget om, hvilken social stand de tilhører. For Weie var det vigtigt at male motivet, som han selv så og oplevede det. Fx er motivet langt fra naturalistisk malet. Det er forenklet, og detaljerne er ophævet. De enkelte personer er flygtigt malet, og de flyder næsten sammen med de andre former i billedet. Weie har bygget billedet op af flere forskellige farvefelter, og det er også igennem farvernes indbyrdes forhold, at Weie har skabt både form og dybde i billedet. Bl.a. har Weie brugt komplementærfarverne rød og grøn, som både forstærker og harmonerer med hinanden. Billedet er også figurativt og abstrakt på samme tid. På den ene side kan vi genkende menneskerne, promenaden og vandet, men vi kan på den anden side fornemme, at Weie har været optaget af at Edvard Weie, Motiv fra Langelinie, 1925, olie på lærred, privateje fokusere på farven. På den måde får motivet fra Langelinie et subjektivt præg. Vi ser motivet igennem Weies øjne og får et indblik i, hvordan han så og oplevede sit motiv. OPGAVER Beskriv maleriet Motiv fra Langelinie. Hvordan har Weie fx malet himlen og træerne? Prøv at beskrive de farver Weie har brugt. Er de positive eller negative? Se i materialet på fotografiet fra Langelinie fra starten af 1900-tallet. Er der nogle ligheder? Kan du nævne steder i København i dag, hvor man kommer for at slappe af. Se andre og blive set? Hvordan slapper man af i sin fritid i dag? Side 7

8 Langelinie, ca tallet. Folk er samlet for at se flagsmykkede skibe. Københavns Museum Side 8

9 KUNSTNEREN ØVER I lighed med de andre modernistiske kunstnere malede Weie mange stilleben. Et stilleben er et billede af opstillede genstande som fx blomster, frugter og vaser m.m. Selve ordet stilleben kommer fra tysk og betyder stille-liv, og det var særligt i Nederlandene i 1600-tallet, at kunstnerne malede de livløse opstillinger. Deres maleriske fremstillinger var ofte præget af symboler, der henviste til livets skrøbelighed. Fx malede kunstnerne et dødningshoved, slukkede sterinlys eller blomster og frugter, der var ved at gå i fordærv. I den modernistiske kunst havde opstillingerne en anden betydning. Her fokuserede kunstnerne ikke på at fremstille symbolske betydninger, men brugte arbejdet med opstillingerne som maleriske øvelser. Fx malede Weie mange af sine opstillinger igen og igen for at opnå den helt rette komposition og farvesammensætning i billedet. OPGAVER Prøv at beskrive farverne i billedet. Virker de triste eller glade, negative eller positive? Se nærmere på rummet i billedet. Hvad er afbildet? Og hvor? Hvordan har Weie skabt en fornemmelse af dybde i billedet? Udpeg forskellige komplementærfarver i billedet og diskutér, hvilken effekt det har, at Weie har brugt disse farver. Værk i fokus: Opstilling, 1932 I Opstilling fra 1932 har Weie opbygget maleriet af flere forskellige farvefelter. De forskellige hverdagsobjekter, som Weie skildrer, er blevet forenklede og malet som store flader. Farven er påført i et tyndt lag, og flere steder har Weie valgt ikke at dække det hvide lærred. Penselstrøgene er tydelige og brede. Det er uden tvivl farverne og de enkelte penselstrøg, som er det centrale i billedet. Gennem linjerne, der dannes af penslens strøg og farvernes indbyrdes spil, skaber Weie forgrund og baggrund i billedet. Farverne er også lagt på i flere lag og angiver på denne måde en dynamik og rumlig dybde. Edvard Weie, Opstilling, 1932, olie på lærred, privateje Side 9

10 Komplementærfarver I opstillingen har Weie arbejdet med komplementærfarver: rød-grøn, gul-violet, blå-orange. Komplementærfarver, er de farver, som ligger overfor hinanden i farvecirklen, og som derved giver hinanden størst mulig kontrast og størst muligt liv. Hos Weie skaber komplementærfarver områder i billedkompositionen, der er tydeligt forskellige fra hinanden, og de enkelte farver danner også en kontrast mellem kold og varm. Weie var meget inspireret af den samtidige maler Karl Isakson ( ), som også var en stor kolorist. Isakson havde en stor interesse for farven og formen. Fx mente Isakson, at genstanden først vil være perfekt afbildet i det øjeblik, at farven er lagt på lærredet. Sammenlign Weies opstilling med Isaksons Opstilling med påskeliljer og appelsiner fra Diskutér forskelle og ligheder. Karl Isakson, Opstilling med apperlsiner og påskeliljer, 1911, olie på lærred, ARoS Kunstmuseum Side 10

11 FARVENS MUSIK Weie var meget inspireret af musik, og hvordan musik kan gengive særlige stemninger og følelser. Weie var også overbevist om, at former, linjer og farver i et maleri kunne sidestilles med tone, takt og melodi. Gennem farven kunne Weie fx skabe særlige stemninger i sine billeder. I sit manuskript Poesi og Kultur (1951) beskrev Weie farven på følgende måde: Farven kan tages i Betydning af Kulør som et primitivt Element, der vækker visse primitive, elementære Forestillinger hos os som f.eks Flagets Farve, eller Tingenes Farves, naar man gaar fra en Ting til en anden, fra et Værelse til et andet (...). Og Farven kan tages i Betydning af Valør som et mere indviklet System, der med Skalaer bygger en endnu mere indviklet Form- og Forestillingsverden op, ja til sidst gaar over til at danne en legemlig, figurlig Illusionsverden som f. Eks. i Maleriet. Thi Farven kan også tages ( ) for Kunsten overhovedet totalt revolutionerede Betydning, nemlig som Klang. Ved simpelthen at sidestille Farven med Tonen! Ved simpelthen at udnytte Farvens mystiske Evne til ligesom Tonen at vække Sindets Stemning ved sin rent fysiske Paavirkning. OPGAVER Edvard Weie, Fra en have, årstal ukendt, olie på lærred, privateje Se på Weies maleri Fra en have. Hvilke tanker sætter det i gang hos jer? Se på farverne. Hvilken stemning skaber de? Hvordan synes I, at musikken i udstillingsrummet passer til billedet? Kunne I bedre forestille jer det med et andet musikstykke? Find eventuelt på jeres telefon det stykke musik, som I synes passer, og spil det for jeres klassekammerater og forklar bagefter, hvorfor I har valgt det. Side 11

12 Naturens fascinationskraft Weie besøgte ofte Christiansø. Den lille ø, som ligger i Østersøen 20 km ude for Bornholm, var på Weies tid et lille fiskersamfund og et uspoleret sted. Naturen på øen var også anderledes og dramatisk. Her kunne Weie male det frådende hav og store klipper. I malerierne fra Christiansø gengav Weie de dramatiske naturscenarier med bestemte farver og vilde penselstrøg. De moderne kunstnere rejste tit væk fra København, da de ville væk fra industrialiseringen i byen og tættere på den oprindelige og vilde natur. Kunstnerne rejste ofte væk flere sammen og skabte kunstnerkolonier, hvor de kunne inspirere hinanden og arbejde sammen. På Christiansø kæmpede de mange kunstnere også om pladsen, når de ville male havet. De dage, hvor det blæste meget, og hvor havet var oprørt og vildt, var de ivrige kunstnere helt ude på de yderste klipper. Edvard Weie, Havstudie. Fra Christiansø, 1912, olie på lærred, privateje OPGAVER Se på maleriet Havstudie. Fra Christiansø. Hvad har Weie lagt vægt på, da han malede sin gode ven maleren Mogens Lorentzen? Hvilken betydning ville det have haft, hvis værket var malet i solskinsvejr? Kender du andre kunstnere, der arbejder med naturens kræfter? Side 12

13 OPGAVER Gå sammen i små grupper og vælg et værk i udstillingen, som har et bestemt sted som motiv. Lav i fællesskab en analyse af det valgte værk. Formel billedanalyse: Beskriv, hvad du ser på maleriet prøv at nævne så mange detaljer som muligt. Beskriv motivets komposition og linjer samt motivets opstilling i for-, mellem- og baggrund. Beskriv farveholdningen og lyset. Beskriv perspektiv og dybde i billedet. Indholdsmæssig billedanalyse og fortolkning: Hvad er det for et sted, Weie har valgt at male? Fortæller Weies valg af farver og lys noget om stedet? Beskriv stemningen i maleriet. Hvad vil Weie fortælle om det sted, han har malet? Er der et budskab i billedet? Edvard Weie, Blomstertorvet, Højbro Plads, 1911, olie på lærred, privateje Side 13

14 VÆRK I FOKUS:FAUN OG NYMFE, 1941 Selv om Weie udforskede maleriets egne virkemidler som form, farve og linjer, interesserede han sig også for det figurative element. Weie var især glad for at male mytologiske kompositioner og malede flere gange de mytologiske figurer faun og nymfe, som han fortolkede på nye måder. En faun stammer fra den romerske mytologi og er en skovånd. Fauner ligner mennesker fra livet og op, udover at de har spidse ører og små horn i panden. Fauner kan godt lide musik, og de er kendt for at lokke skovens nymfer med deres dans og musik. Både faun og nymfe står som symboler på naturens kraft og idéen om at idealisere naturen. STEMNINGEN I BILLEDET Weies maleri Faun og Nymfe er delvist abstrakt malet. Selv om værkets titel forsøger at hjælpe os på vej, er det individuelt, hvordan man fortolker værket. Er det virkelig en faun og en nymfe, som Weie har malet? Eller er det noget helt andet? De følelser, tanker og stemninger, som billedet fremkalder, er ikke hentet i en nøjagtig gengivelse af en faun og og en nymfe, men derimod i farverne, formerne, lyset og rummet. OPGAVER Beskriv billedet. Hvor er vi henne? Hvilke farver har Weie brugt, og hvordan påvirker de vores oplevelse af de mytologiske figurer? Hvor tror I, at figurerne befinder sig henne i billedet? Undersøg på internetet hvordan fauner og nymfer ellers er blevet malet. Diskutér om I kan lide Weies fortolkning af de klassiske mytologiske figurer. Edvard Weie, Faun og Nymfe, 1941, olie på lærred, privateje