Møns Klint som udflugtsmål i dag Udflugtsmål, lystanlæg og feriekolonier
|
|
- Rune Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kulturmiljø Landskab Tema Tid Emne Møns Klint som udflugtsmål Kyst og Nor Rekreation 1880-i dag Udflugtsmål, lystanlæg og feriekolonier Kulturmiljøets hovedtræk Kulturmiljøets hovedtræk er det varierede landskab, der består af Klinten, Klinteskoven, Huno-, Aborre- og Geddesø samt Jydelejet. Herudover de kulturhistoriske seværdigheder, fx gravhøje, borgbanke, oldtidsagre og plantehaver, og desuden den rekreative brug af disse landskabelige og kulturhistoriske forhold - eksemplificeret i overnatningsstederne, vandrerhjemmet Hunosøgård og Hotel Store Klint. Sammenhæng med: Liselund, feriekolonien Søvang, Høvblege, Mandemarke Bakker Bevaringstilstand: Landskabets pleje og bevarelse varetages via fredninger for Klintens og Jydelejets vedkommende, og begge dele er godt bevaret. Området omkring det kommende Geo-center er dog præget af anlægsarbejderne. Bevaringstilstanden for de kulturhistoriske seværdigheder i skoven varierer. Gravhøjene er generelt ikke fritaget for træer, hvilket vanskeliggør oplevelsen af dem. Samme forhold gælder for Timmesøbjerg, der dog ved sin mægtige størrelse har visuel gennemslagskraft. Oldtidsagrene er yderst vanskelige at aflæse på grund af blade og planteopvækst. Nåleskov vokser flere steder og ændrer skovens lysåbne karakter og den visuelle forbindelse mellem fx oldtidshøjene. Hotel Store Klint er bevaret i sin oprindelige bygningsform, bortset fra tag og kviste, der blev ombygget i 1980, hvor også husets indre blev renoveret under medvirken af Skov- og Naturstyrelsen. Hotel Store Klints ydre bevaringstilstand i dag er rimelig; en istandsættelse forventes foretaget i forbindelse med den nye brug. I samme anledning vil hotellets indre gennemgå en del ombygninger. Vandrerhjemmet er rimeligt bevaret bygningsteknisk, mens det i henhold til originalitet i højere grad afspejler tidernes øgede behov end den autentiske bygningsform. Hestepensionen står velbevaret, selv om den egentlig har haft en anden placering og brug som pavillon ved søen. Den gamle pavillons struktur ses stadig. Gavlen står intakt, ligesom facaden mod syd daterer sig tilbage til traktørpavillonen. Nogle af husene under Klintholm, i kanten af skoven, står velbevarede med deres stiltræk og materialer intakt, mens andre har mistet samme ved (for) gennemgribende istandsættelse. Bærende bevaringsværdier: De bærende landskabelige bevaringsværdier er: Jydelejet og dets særlige overdrevsflora. Klinten og de mange udkigspunkter. Klinteskoven, hvor samspillet mellem landskab og forhistorie fremhæves, fx de mange haver og indelukker, som skoven er inddelt i og afspejles i de mange diger og stednavnene. Herudover de mange gravhøje, der hyppigt er grupperede og præger oplevelsen af skoven, fx Skriverhøj, som udgør en stor samling gravhøje, der synes at ligge i ring, sporene af oldtidsagrene samt Timmesøbjerg, som er borgbanke fra 1100-tallet.
2 Disse kulturhistoriske værdier knytter sig til kulturmiljøets bærende bevaringsværdier i fortællingen om den organiserede turisme med aktivitets-, overnatnings- og bespisningsmuligheder - eksemplificeret i vandrerhjemmet, Hunosøgård, og den tidligere pavillon, nu hestepension, samt bomhusene ved indgangen til skoven og Hotel Store Klint. Afgrænsning: Kulturmiljøet har en landskabelig afgræsning. I nord og vest afgrænses kulturmiljøet af det smalle skovstykke omkring Hunosø. Fra dette skovstykkes sydvestlige del følges et markskel over til Plantehavernes nordlige del, der visuelt afgrænser campingpladsen, som dermed indbefattes i sin nuværende udstrækning (juli 2006). Herefter følges skovens vestgrænse og i syd afgrænser Busene ejerlavsgrænse og i øst kysten. Sårbarhed: Klintområdet er omfattet af Fredningen af Skovdigerne er sårbare overfor manglende vedligehold. Det bevarede stisystem er sårbart overfor omlægninger og sløjfning. Skoven er sårbar overfor omdannelse af løvskov til nåleskov, beplantning af de små agre, overdrev og andre lysåbninger i skoven, der skaber variation og udsigtspunkter i skoven. Bomhusene har mistet deres funktion og er af den grund sårbare overfor nedrivning, eller hvis fx vejen skal udvides. I dag opleves campingpladsen som et farverigt indslag i naturoplevelsen underlagt landskabets former og beplantning. Denne balance er sårbar overfor en udvidelse af campingpladsen og ligesom klintområdet som helhed er sårbart over for yderligere udbygning af turismeanlæg. Jydelejet bevares af myndighederne i henhold til formulerede mål og forskrifter som overdrev. Bevaringstilstanden er god. Jydelejet vurderes ikke sårbart, så længe driften med karakter af overdrev bevares ved fortsat afgræsning, udsigtspunkter, fx Aborrebjerg, og stier opretholdes og vedligeholdes. Bevarelsen af Vandrerhjemmets fysiske form er - for hovedbygningen og fløjens vedkommende - sårbart overfor tilbygninger i forbindelse med fx udvidelse af værelserne med bade-/toiletfaciliteter. For ridepensionen gælder samme forhold. Fed = beskrivende for dette km. Unik Sjælden Repræsentativ Egnsspecifik Fungerende Autentisk - Historisk kildeværdi Oplevelsesværdi Identitetsværdi Fortælleværdi Diversitet Homogenitet Sammenhæng med naturgrundlag Naturgrundlaget Møns Klint er et storslået klintprofil, hvor hvide flager af kridt, skudt op i spir og tinder, når højder på over 100 meter. De mægtige, hvide kridtflager gør Møns Klint dramatisk og imponerende, og klinten er blandt Danmarks vigtigste geologiske lokaliteter. Klintens dramatiske udseende skyldes, at de store opskudte flager af skrivekridt veksler med løse istids-sedimenter, som lettere eroderes og derfor fremstår som dale, de såkaldte fald. Kridtflagerne danner markante rygge, som kan følges i landskabet bag klinten.
3 Skrivekridtet, der danner Møns Klint og som ligger lige under moræneleret i landskabet bag klinten - fx Høvblege og Jydelejet er opstået ved, at kalkskaller fra mikroskopiske dyr og planter er aflejret på bunden af et tropisk hav, som dækkede det meste af Nordeuropa for 75 millioner år siden, i Kridttiden. Sidste istids store gletschere fik med ubegribelig kraft fat i skrivekridtet og skubbede det op fra undergrunden i ca. 100 meter tykke kridtflager. Høje Møn består af sådanne kridtflager. Det vil sige, at selvom selve skrivekridtet er omkring 70 millioner år gammelt, er opskubningen under år gammel. Selve klinten blev først dannet, da Stenalderhavet skyllede ind og begyndte at erodere landet. Erosionen pågår stadig og fremkalder jævnligt store skred i klinten. Landskabets hovedtræk Landskabet domineres af den dramatiske klint, den lange vej fra klintekanten og ned til den smalle strand, hvor det hvide kridt lyser skarpt på en solskinsdag og giver havet nærmest kysten en smuk lysegrøn farve. Ovenfor klinten er landskabet meget bakket, og visse steder står kalken frem direkte i overfladen. Nede fra stranden kan man studere klintens opbygning, der er en karakteristisk vekslen mellem fremstående kridtflager næser og lavere partier fald der består af ler og sand. I kridtet findes flintesten i tynde lag. De ses som mørke linier og viser, hvordan isen har presset og foldet lagene af skrivekridt Hotel Store Klint ligger i en landskabelig lomme omgivet af træer og højere terræn. I skoven omkring hotellet ligger mange gravhøje, og disse forstærker oplevelsen af det i øvrigt meget levende landskab, som skoven udgør. Terrænet veksler mellem dybe slugter, bakkekamme og højdedrag. Højene og de øvrige kulturhistoriske spor, som fx Timmesøbjerg, udgør et dramatisk landskab. Skoven er opdelt i mange, navnegivne haver. Ved Jydelejet udgør Aborrebjerg en landskabelig formation med stor højde ligesom Timmesøbjerg, men i kontrast til Timmesøbjergs lukkede rum i skoven, ligger Aborrebjerg med åben udsigt og vidde. I dalstrøget Jydelejet findes en helt speciel flora og fauna i kraft af områdets undergrund samt lysåbne og tørre karakter, der tilsammen giver en artsrig vegetation af urter, orkideer og spredt bevoksning af buske og træer. Benævnelsen overdrev stammer fra en tid, hvor landsbyerne havde fælles arealer til græsning langt væk fra engene og de dyrkede jorder. Husdyrene blev sendt ud på overdrevet. Begrebet overdrev stammer egentlig herfra, men siden er ordet blevet til betegnelsen for en naturtype. Vandrerhjemmet ligger ved Hunosø, som har en randbeplantning af træer. Denne træbeplantning giver sammen med træerne mellem vandrerhjemmet og Langebjergvej oplevelsen af, at stedet ligger i skoven, til trods for at der kun er tale om smalle skovstykker. Træbeplantningen har høj landskabelig værdi for stedet og sammenknytter vandrerhjem, ridepension og sø på bedste vis. Kulturhistoriske hovedtræk Fænomenet Den Årlige Udflugt til Møns Klint bredte sig fra begyndelsen af 1800-tallet. Opdagelsen af dette turistmål skyldtes både oplysningstidens forskningsiver og naturromantikkens sværmerier. I løbet af 1800-tallet blev Møns Klint et af guldaldermalernes mest yndede motiver.
4 Med turismens demokratisering gennem 1900-tallet kom også folket på udflugt til Møns Klint og fra 1960 erne var privatbilismen i udpræget grad medvirkende til udbredelsen af turismen ved klinten. Fra 1700-tallets slutning begyndte oplysningstidens forskere at interessere sig for klintens karakter, eksempelvis magister J.A. Dyssel, der i 1756 skrev artiklen Tilforladelig efterretning om det Navnkundige Forbierg Møens Klint. Skriveriet gjorde Klinten kendt i elitære kredse, og mens borgerskab og kunstnere i begyndelsen af 1800-tallet gjorde rejser til det store europæiske udland, blev Møns Klint den hjemlige eksponent for naturdramatik. Klinten blev et yndet motiv for danske guldaldermalere. I kunstnernes fodspor kom borgerskabet fra København og Hamborg sejlende med dampskib. De så Klinten fra søsiden og indlogerede sig på Hotel Store Klint. Foreninger fra Lolland-Falster og Sydsjælland tog med færgen på endagsudflugter fra tidlig morgen til sen aften. Undervejs på udflugten var der stop langs kysten for at drikke kaffe, f.eks. på Søvang på Bogø. Efter 1.verdenskrig skiftede transportmidlet til bil og rutebil. Langs klinten og i området syd for klinten opstod pensionater, som husede ferierende gæster. Pensionaterne var indrettet i store bygninger med haver i tidstypisk stil for 1930 erne. Husene blev senere brugt som feriekolonier, bortset fra enkelte som Hunosøgård og Klintholm Søbad. I en periode efter anden verdenskrig, hvor feriemønstret ændrede sig til fordel for charterturisme til udlandet, svandt klintens popularitet som feriemål. Men i løbet af 1960 erne blev Møns Klint gjort til et folkeligt udflugtsmål af klintens indehaver, godsejer C.C. Scavenius. Møns Klint blev anlagt som turistcenter med cafeteria, udstillinger, dyrehold og legeplads. Det gamle Hotel Store Klint og pensionen, Hunosøgård, blev moderniseret. Camping Møns Klint fik tre stjerner, og Klinteskoven blev udstyret med afmærkede stier og ridestier. I Jydelejet blev der anlagt slalombakke, løjper og skilift. Hermed blev der skabt rige muligheder for at tiltrække en meget bred målgruppe. Frem til 2005 har besøgende ved Møns Klint kunnet forfriske og forlyste sig på Store Klint, inden de har forladt stedet via den krogede og stejle grusvej, der fører ud ad Klinteskoven. De røde bomhuse af træ, hvor Scavenius opkrævede bompenge, markerer begyndelsen og slutningen på Klintekongens rige. Bomhusene står stadig som markante symboler på udflugt til Møns Klint i godsejer C.C. Scavenius s tid. I 1973 begyndte forhandlingerne med staten om salget og dermed fredningen af Møns Klint. Der var mange komplikationer desangående, men i 1992 havde staten købt og fredet hele klinten samt Jydelejet, Høvblege og Mandemarke Bakker. Jydelejet og Høvblege fik den mest restriktive fredning, hvilket bl.a. indebærer forbud mod gødskning og sprøjtning. Områderne fremstår som kulturlandskaber i form af overdrev, som vi kender dem fra guldalderens skildringer. Overdrevene fremkommer ved driftsformen, som først og fremmest består af græssende kvæghold. Navnet Jydelejet beror, ifølge geologen Hintze, på en skrivefejl. Det egentlige navn er Glidelejet. Efterleddet, -lejet, fortæller, at der er tale om et fiskerleje, og at navnet egentlig mere er relateret til kysten, end til overdrevet. De jævne dele af Jydelejet har gennem tiden været opdyrket og brugt som fælles græsningsareal. På Møn har overdrevene spillet en særlig rolle, idet sædskiftet ikke tillod græsning i brakmarken efter midsommer. Jydelejet repræsenterer således et kulturlandskab fra tiden før udskiftningen. Jydelejet har i de senere årtier fungeret som udflugtsmål både for naturoplevelsens skyld og for kulturelle tiltag, fx i forbindelse med Sankt Hans.
5 Bygningshistorie Klintepavillonen blev opført i 1895, som afløser for et ruf, dvs. et overdækket traktørsted. Pavillonen blev udbygget to gange omkring 1930, hvor den åbne veranda blev lukket med glasvinduer. I 1970 blev pavillonen udstyret med et moderne selvbetjeningscafeteria, som byggedes udenom den gamle pavillon. Derved bevaredes pavillonens indre med spisesal og vægmalerier af Møns Klint. Pavillonen var en integreret del af det leben, der udspillede sig omkring fænomenet Udflugt til Møns Klint. I 2005 blev Klintepavillonen nedrevet, og i 2006 opføres et moderne formidlingscenter ved siden af Hotel Store Klint. Centret åbnes i I 1910 opførtes nuværende Hotel Store Klint, men allerede fra år 1900 har der på dette sted ligget et hotel med navnet, Store Klint. Hotellet, der kun har været beboet i sommerhalvåret, fungerede som sådan frem til Hotellet bevares og vil i det kommende formidlingscenter huse blandt andet skoletjenesten. Hunosøgård var avlsgård under Klintholm og blev om sommeren også benyttet til pensionat. I løbet af sommeren 1913 brændte gården. Af en avisreportage fra Møns Folkeblad fremgår det, at der på avlsgården var indlogeret københavnske gæster, som dog alle undslap ilden. Gården brændte ned til grunden, og så stod værterne med det problem, at der manglede værelser til de gæster, der havde booket sig ind. Artiklen forudser, at Hotel Hunosøgård nu endelig ville få en tiltrængt udvidelse hvilket blev til den toetagers bygning i rød tegl, der i dag udgør vandrerhjemmet. Fra omkring 1900 har der vest for bygningskomplekset været opstillet en traktørpavillon nede ved søen for sommergæster. Pavillonen bliver senere flyttet væk fra søen op til gården. Den gamle pavillon befinder sig nu nordøst for bygningskomplekset i en rødmalet træbygning. Der har været afholdt fester i pavillonens festsal, bl.a. skoleafslutninger for Magleby Realskole. Den rødmalede træbygning huser i dag ridepension. Hunosøgård er formodentlig opkaldt efter voldstedet Huneborgen, undersøgt af Nationalmuseet i Ved undersøgelsen fandtes rester af en middelalderlig bindingsværksbygning. Arkæologi Klinteskoven øst for Klintholm huser en af landets højeste koncentrationer af mindre, fredede gravhøje fra oldtiden. Højene er ikke daterede, da de ikke er udgravede, men form og størrelse gør det sandsynligt, at de stammer fra Yngre Bronzealder, og at de rummer urnegrave. Omkring 100 høje findes i denne del af skoven. Udover Bronzealderhøjene findes der også en langhøj fra Bondestenalderen, helleristninger fra Bronzealderen samt nogle bautasten, sandsynligvis fra Jernalderen. På Timmesøbjerg findes et voldanlæg, der kan være et forsvarsværk fra Yngre Jernalder, og i Klinteskoven er der også spor efter højryggede agre fra Middelalderen. Arkitektur Hotel Store Klint er bygget i 1910 som en parafrase over en herregårdshovedbygning med symmetrisk, nyklassicistisk stilinspiration. Bygningen står grundmuret med høje blændingsfelter, der indrammer stueetagens og 1.sals vinduer. På bagsiden brydes vinduernes gennemgående brystningshøjde af et sæt vinduer, der i stedet følger trappens reposer. Hoveddøren er med rundbuet stik og placeret i nordgavlen med stor trappe op til huset. I den modsatte ende er bygget en havestue. Tagets noget usædvanlige facon - som en mellemting mellem en mansard og et helvalmet tag - synes at være oprindelig, mens de franske altaner er tilføjet senere
6 som en udvidelse af de oprindelige kviste. Tag og kviste tynger den samlede arkitektoniske helhed men giver udsigt til havet. Møn Klints Vandrerhjem, det tidligere pensionat Hunosøgård, er sammensat af flere bygninger, der hver især er meget forskellige. Hovedbygningen er en rødstensbygning med en kort sidefløj og tidstypisk, lettere svejtserinspireret stil. En gulpudset fløj har et lidt tungere udtryk med et stort valmet tag den er givet en rest af den avlsgård, der brændte. De to bygninger er forbundet af en glasbygning fra 1960 erne, bygget i den tids byggestil. Hestepensionen, der ligger for sig selv har stiltræk tilfælles med hovedbygningen. Hestepensionen står dog i rødmalet træværk, og den lette detaljering er fint tilpasset den naturskønne beliggenhed. Ved indgangen til Klinteskoven, ved Geddesø, står et af de små vagthuse med stråtag, ligesom flere af 1700tals-husene i den nærliggende bebyggelse, Karensby, står ganske velbevarede i forhold til deres originale udtryk.
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereSvinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag
Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereLandskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereHunosøgård - Forhaven til Møns Klint
H on os øgå r d Forhaven til Møns Klint Hunosøgård - Forhaven til Møns Klint Prospekt April 2014 Historisk foto, udsigt over Hunosø. I forgrunden terrasse som genskabes Nuværende forhold ved Hunosø Historisk
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Isgård Emne: Hovedgård Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Isgård Hovedgården Isgård ligger i
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereSyltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16
Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BISPEGÅRDEN GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.11.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune Adresse:
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster
Læs mereAssens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING
Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereVoldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
Læs mereStrukturer på tværs af landskabet Undervisning og kultur 1880- i dag Høj-, kost- og efterskoler samt forskningsinstitutioner
Kulturmiljø Landskabstype Tema Tid Emne Lindholm Forsøgsstation Strukturer på tværs af landskabet Undervisning og kultur 1880- i dag Høj-, kost- og efterskoler samt forskningsinstitutioner Hovedtræk: Lindholm
Læs mereSAMSØ 1:10.000 VEJEN TIL OMRÅDET ANKOMST OMRÅDET MØGELSKÅR ESPEDAL FREDNINGSLINIE 1:500 SITUATIONSPLAN FRA PARKERINGEN FRA MØGELSKÅR FRA ESPEDAL
N AT U R C E N T E R VEJEN TIL ORÅDET it valg af afgangsprojekt tager udgangspunkt i fascinationen af Samsøs smukke og særlige natur. Naturen spiller en stor rolle for livet på Samsø, og mange turister
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereHesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Læs mereKvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:
Læs mereSAVEBygningsregistrering
SAVEBygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Skolegade Landsejerlav Kommune nr. 573 Hus nr. 11 Matrikel nr. 3BR Ølgod By Planoplysninger
Læs mereNotat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området
Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som
Læs mereLYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet
BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev
Læs mereAnsøgning om ændret anvendelse af området ved Maglesøvej 6, 4300 Holbæk samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen
Ansøgning om ændret anvendelse af området ved Maglesøvej 6, 4300 Holbæk samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen Ejendommen har indtil 1. oktober i år bestået af en privat bolig på 1.salen og restaurationen
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 13 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.06.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Slotsgade
Læs mereBLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.03.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Blegdamsgade
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:
Læs mereOLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune
OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men
Læs mereNielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed
Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mereSAVE registrering Faxe Ladeplads Klinteby 2
SAVE registrering Faxe Ladeplads Klinteby 2 Arkitektonisk 3 Tilstand 3 Ejendomsnr.: 3510059974 Matrikelnr.: 4ce Adresse: Klinteby 2 Byggeår: 1987-88 Huset indgår i en gruppe arkitektonisk, nært beslægtede
Læs mereKystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.
Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereSAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier
SAVEBygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Vestslugen Landsejerlav Vandflod By, Oksby Planoplysninger Kommuneplan 207 Betegnelse
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,
Læs mereFosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning
Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet
Læs mereBygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1
Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285
Læs mereEn atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.
Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden
Læs mereTystrup. Landsbyanalyser, Tystrup
Tystrup Tystrup ligger 1 km syd for Faxe. Landsbyen strækker sig langs Sækkehusvej/Præstøvej parallelt med Præstø-/Køgevej. Der er tog fra Faxe videre til Køge og Roskilde. Landsbyen er en af kommunens
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret
Læs mereS t o r e K r o Ombygning og nybygning
Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester
Læs mereART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt
ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt Malerier af kunstner Michael Lønfeldt Her i kataloget viser jeg fotos med et udvalg af de seneste malerier jeg har lavet. Med lidt tekst om
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne
Læs mereInformation. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk
Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,
Læs mereART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt
ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt Malerier af kunstner Michael Lønfeldt Her i kataloget viser jeg fotos med et udvalg af de seneste malerier jeg har lavet. Med lidt tekst om
Læs mereScreening af kulturmiljøer. Gl. Hasseris. Aalborg
Screening af kulturmiljøer Gl. Hasseris Aalborg APRIL 2019 Kulturmiljøscreening Her beskrives Gl. Hasseris, som er et kulturmiljø i Aalborg Kommune. Kulturmiljøets værdier og egenskaber er kortlagt med
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereKuperet skovnært landskab
Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereForsøgsordning for kyst- og naturturisme Projektforslag fra Hotel Christiansminde. 2. Juni 2015
Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Projektforslag fra Hotel Christiansminde 2. Juni 2015 STATENS FORSØGSORDNING FOR KYST-OG NATURTURISME Vækstplan for dansk turisme: Styrke dansk kyst- og naturturisme
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereSkovrejsning ved Næstved
Skovrejsning ved Næstved Landskabsbeskrivelse og analyse af Kirsten Vest Rundt om Næstved by er der udpeget tre skovrejsningsområder. Det nordlige er Vridsløse, det vestlige er Even og det sydøstlige er
Læs mereA9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned
Læs mereSTENSBÆK HJØRRING KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R STENSBÆK HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse: Stensbæk
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ÅLE PRÆSTEGÅRD HEDENSTED KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 16.09.2013 Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: 2011-7.82.07/766-0001 Kommune: Hedensted Kommune
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mereAFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor
Læs mereVærdikortlægning Jordbrugets fremtid
Samlet vurdering Jordbrugserhvervet prioriteres lavt i området, da området er kystnært med store turist- og naturinteresser. Den vestlige del af området fra Thorup Strand til kommunegrænsen til Thisted
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mereChristiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Området ligger ned til Svendborg Sund med udsigt til Vindebyøre,
Læs mereMiljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk
Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk
Læs mereTUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej
36 TUNNELDALENE LANDSKABETS KENDETEGN Tunneldalene er kendetegnet ved et overvejende åbent landskab præget af store øst-vestgående tunneldalstrøg, højtliggende moræneplateauer og store skovområder. I dalene
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SKOVRIDERGÅRDEN HILLERØD KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.december 2013 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/219-0001 Kommune: Hillerød Kommune Adresse:
Læs mereLandskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn
Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn Foto 1: Udsigt over karakterområdets østlige del fra Gurkebakke. Nøglekarakter Enkelt middel til storskala jordbrugslandskab
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ADELGADE 23, NYSTED GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.10.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs mereASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted
Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning
Læs mereUd og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:
Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem
Læs mereLokalplan for Solbjærget & Soldraget
Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DEN GAMLE SKOLE OG DEGNEBOLIGEN GREVE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 7/11 2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/253-0001 Kommune: Greve Kommune Adresse:
Læs mere"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTERGADE 9 GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.11.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune
Læs mereBevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet
Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og
Læs mereTeglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand
Teglværksstien Vandrerute ved Iller Strand Broager Vig Cathrinesminde Teglværk WC P Iller Teglværk Matzens Teglværk Trekroner Hans Petersens Teglgaard Sandgraven Iller P Brunsnæs Teglværksstien ved Iller
Læs mereSAVE registrering Haslev midtby Tingvej 2
SAVE registrering Haslev midtby Tingvej 2 Arkitektonisk 2 Kulturhistorisk 1 Miljømæssig 1 Originalitet 2 Tilstand 3 Samlet bevaringsværdi 1 Ejendomsnr.: 3093 Matrikelnr.: 17c Adresse: Tingvej 2 Byggeår:
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring
Læs mereoplev SOrgenfri VED mølleåen
oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN
Læs mereLandskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt
Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til
Læs mereOmråde 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereMortenstrupgård - høring om bygningsfredning
Kommunalbestyrelsen 2010 Punkt: 55 Acadre sagsnr.: 09/23973 Journalnr.: 01.10.00G00 Sagsforløb: TMU - ØU - KB - Åben sag Mødedato: 25.01.2010 Sagsansvarlig enhed: Hørsholm Kommune Sagsbehandler: Lise Ørberg
Læs mereNye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.
Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem
Læs mereDen Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres
Læs mere