Møns Klint som udflugtsmål i dag Udflugtsmål, lystanlæg og feriekolonier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Møns Klint som udflugtsmål. 1880-i dag Udflugtsmål, lystanlæg og feriekolonier"

Transkript

1 Kulturmiljø Landskab Tema Tid Emne Møns Klint som udflugtsmål Kyst og Nor Rekreation 1880-i dag Udflugtsmål, lystanlæg og feriekolonier Kulturmiljøets hovedtræk Kulturmiljøets hovedtræk er det varierede landskab, der består af Klinten, Klinteskoven, Huno-, Aborre- og Geddesø samt Jydelejet. Herudover de kulturhistoriske seværdigheder, fx gravhøje, borgbanke, oldtidsagre og plantehaver, og desuden den rekreative brug af disse landskabelige og kulturhistoriske forhold - eksemplificeret i overnatningsstederne, vandrerhjemmet Hunosøgård og Hotel Store Klint. Sammenhæng med: Liselund, feriekolonien Søvang, Høvblege, Mandemarke Bakker Bevaringstilstand: Landskabets pleje og bevarelse varetages via fredninger for Klintens og Jydelejets vedkommende, og begge dele er godt bevaret. Området omkring det kommende Geo-center er dog præget af anlægsarbejderne. Bevaringstilstanden for de kulturhistoriske seværdigheder i skoven varierer. Gravhøjene er generelt ikke fritaget for træer, hvilket vanskeliggør oplevelsen af dem. Samme forhold gælder for Timmesøbjerg, der dog ved sin mægtige størrelse har visuel gennemslagskraft. Oldtidsagrene er yderst vanskelige at aflæse på grund af blade og planteopvækst. Nåleskov vokser flere steder og ændrer skovens lysåbne karakter og den visuelle forbindelse mellem fx oldtidshøjene. Hotel Store Klint er bevaret i sin oprindelige bygningsform, bortset fra tag og kviste, der blev ombygget i 1980, hvor også husets indre blev renoveret under medvirken af Skov- og Naturstyrelsen. Hotel Store Klints ydre bevaringstilstand i dag er rimelig; en istandsættelse forventes foretaget i forbindelse med den nye brug. I samme anledning vil hotellets indre gennemgå en del ombygninger. Vandrerhjemmet er rimeligt bevaret bygningsteknisk, mens det i henhold til originalitet i højere grad afspejler tidernes øgede behov end den autentiske bygningsform. Hestepensionen står velbevaret, selv om den egentlig har haft en anden placering og brug som pavillon ved søen. Den gamle pavillons struktur ses stadig. Gavlen står intakt, ligesom facaden mod syd daterer sig tilbage til traktørpavillonen. Nogle af husene under Klintholm, i kanten af skoven, står velbevarede med deres stiltræk og materialer intakt, mens andre har mistet samme ved (for) gennemgribende istandsættelse. Bærende bevaringsværdier: De bærende landskabelige bevaringsværdier er: Jydelejet og dets særlige overdrevsflora. Klinten og de mange udkigspunkter. Klinteskoven, hvor samspillet mellem landskab og forhistorie fremhæves, fx de mange haver og indelukker, som skoven er inddelt i og afspejles i de mange diger og stednavnene. Herudover de mange gravhøje, der hyppigt er grupperede og præger oplevelsen af skoven, fx Skriverhøj, som udgør en stor samling gravhøje, der synes at ligge i ring, sporene af oldtidsagrene samt Timmesøbjerg, som er borgbanke fra 1100-tallet.

2 Disse kulturhistoriske værdier knytter sig til kulturmiljøets bærende bevaringsværdier i fortællingen om den organiserede turisme med aktivitets-, overnatnings- og bespisningsmuligheder - eksemplificeret i vandrerhjemmet, Hunosøgård, og den tidligere pavillon, nu hestepension, samt bomhusene ved indgangen til skoven og Hotel Store Klint. Afgrænsning: Kulturmiljøet har en landskabelig afgræsning. I nord og vest afgrænses kulturmiljøet af det smalle skovstykke omkring Hunosø. Fra dette skovstykkes sydvestlige del følges et markskel over til Plantehavernes nordlige del, der visuelt afgrænser campingpladsen, som dermed indbefattes i sin nuværende udstrækning (juli 2006). Herefter følges skovens vestgrænse og i syd afgrænser Busene ejerlavsgrænse og i øst kysten. Sårbarhed: Klintområdet er omfattet af Fredningen af Skovdigerne er sårbare overfor manglende vedligehold. Det bevarede stisystem er sårbart overfor omlægninger og sløjfning. Skoven er sårbar overfor omdannelse af løvskov til nåleskov, beplantning af de små agre, overdrev og andre lysåbninger i skoven, der skaber variation og udsigtspunkter i skoven. Bomhusene har mistet deres funktion og er af den grund sårbare overfor nedrivning, eller hvis fx vejen skal udvides. I dag opleves campingpladsen som et farverigt indslag i naturoplevelsen underlagt landskabets former og beplantning. Denne balance er sårbar overfor en udvidelse af campingpladsen og ligesom klintområdet som helhed er sårbart over for yderligere udbygning af turismeanlæg. Jydelejet bevares af myndighederne i henhold til formulerede mål og forskrifter som overdrev. Bevaringstilstanden er god. Jydelejet vurderes ikke sårbart, så længe driften med karakter af overdrev bevares ved fortsat afgræsning, udsigtspunkter, fx Aborrebjerg, og stier opretholdes og vedligeholdes. Bevarelsen af Vandrerhjemmets fysiske form er - for hovedbygningen og fløjens vedkommende - sårbart overfor tilbygninger i forbindelse med fx udvidelse af værelserne med bade-/toiletfaciliteter. For ridepensionen gælder samme forhold. Fed = beskrivende for dette km. Unik Sjælden Repræsentativ Egnsspecifik Fungerende Autentisk - Historisk kildeværdi Oplevelsesværdi Identitetsværdi Fortælleværdi Diversitet Homogenitet Sammenhæng med naturgrundlag Naturgrundlaget Møns Klint er et storslået klintprofil, hvor hvide flager af kridt, skudt op i spir og tinder, når højder på over 100 meter. De mægtige, hvide kridtflager gør Møns Klint dramatisk og imponerende, og klinten er blandt Danmarks vigtigste geologiske lokaliteter. Klintens dramatiske udseende skyldes, at de store opskudte flager af skrivekridt veksler med løse istids-sedimenter, som lettere eroderes og derfor fremstår som dale, de såkaldte fald. Kridtflagerne danner markante rygge, som kan følges i landskabet bag klinten.

3 Skrivekridtet, der danner Møns Klint og som ligger lige under moræneleret i landskabet bag klinten - fx Høvblege og Jydelejet er opstået ved, at kalkskaller fra mikroskopiske dyr og planter er aflejret på bunden af et tropisk hav, som dækkede det meste af Nordeuropa for 75 millioner år siden, i Kridttiden. Sidste istids store gletschere fik med ubegribelig kraft fat i skrivekridtet og skubbede det op fra undergrunden i ca. 100 meter tykke kridtflager. Høje Møn består af sådanne kridtflager. Det vil sige, at selvom selve skrivekridtet er omkring 70 millioner år gammelt, er opskubningen under år gammel. Selve klinten blev først dannet, da Stenalderhavet skyllede ind og begyndte at erodere landet. Erosionen pågår stadig og fremkalder jævnligt store skred i klinten. Landskabets hovedtræk Landskabet domineres af den dramatiske klint, den lange vej fra klintekanten og ned til den smalle strand, hvor det hvide kridt lyser skarpt på en solskinsdag og giver havet nærmest kysten en smuk lysegrøn farve. Ovenfor klinten er landskabet meget bakket, og visse steder står kalken frem direkte i overfladen. Nede fra stranden kan man studere klintens opbygning, der er en karakteristisk vekslen mellem fremstående kridtflager næser og lavere partier fald der består af ler og sand. I kridtet findes flintesten i tynde lag. De ses som mørke linier og viser, hvordan isen har presset og foldet lagene af skrivekridt Hotel Store Klint ligger i en landskabelig lomme omgivet af træer og højere terræn. I skoven omkring hotellet ligger mange gravhøje, og disse forstærker oplevelsen af det i øvrigt meget levende landskab, som skoven udgør. Terrænet veksler mellem dybe slugter, bakkekamme og højdedrag. Højene og de øvrige kulturhistoriske spor, som fx Timmesøbjerg, udgør et dramatisk landskab. Skoven er opdelt i mange, navnegivne haver. Ved Jydelejet udgør Aborrebjerg en landskabelig formation med stor højde ligesom Timmesøbjerg, men i kontrast til Timmesøbjergs lukkede rum i skoven, ligger Aborrebjerg med åben udsigt og vidde. I dalstrøget Jydelejet findes en helt speciel flora og fauna i kraft af områdets undergrund samt lysåbne og tørre karakter, der tilsammen giver en artsrig vegetation af urter, orkideer og spredt bevoksning af buske og træer. Benævnelsen overdrev stammer fra en tid, hvor landsbyerne havde fælles arealer til græsning langt væk fra engene og de dyrkede jorder. Husdyrene blev sendt ud på overdrevet. Begrebet overdrev stammer egentlig herfra, men siden er ordet blevet til betegnelsen for en naturtype. Vandrerhjemmet ligger ved Hunosø, som har en randbeplantning af træer. Denne træbeplantning giver sammen med træerne mellem vandrerhjemmet og Langebjergvej oplevelsen af, at stedet ligger i skoven, til trods for at der kun er tale om smalle skovstykker. Træbeplantningen har høj landskabelig værdi for stedet og sammenknytter vandrerhjem, ridepension og sø på bedste vis. Kulturhistoriske hovedtræk Fænomenet Den Årlige Udflugt til Møns Klint bredte sig fra begyndelsen af 1800-tallet. Opdagelsen af dette turistmål skyldtes både oplysningstidens forskningsiver og naturromantikkens sværmerier. I løbet af 1800-tallet blev Møns Klint et af guldaldermalernes mest yndede motiver.

4 Med turismens demokratisering gennem 1900-tallet kom også folket på udflugt til Møns Klint og fra 1960 erne var privatbilismen i udpræget grad medvirkende til udbredelsen af turismen ved klinten. Fra 1700-tallets slutning begyndte oplysningstidens forskere at interessere sig for klintens karakter, eksempelvis magister J.A. Dyssel, der i 1756 skrev artiklen Tilforladelig efterretning om det Navnkundige Forbierg Møens Klint. Skriveriet gjorde Klinten kendt i elitære kredse, og mens borgerskab og kunstnere i begyndelsen af 1800-tallet gjorde rejser til det store europæiske udland, blev Møns Klint den hjemlige eksponent for naturdramatik. Klinten blev et yndet motiv for danske guldaldermalere. I kunstnernes fodspor kom borgerskabet fra København og Hamborg sejlende med dampskib. De så Klinten fra søsiden og indlogerede sig på Hotel Store Klint. Foreninger fra Lolland-Falster og Sydsjælland tog med færgen på endagsudflugter fra tidlig morgen til sen aften. Undervejs på udflugten var der stop langs kysten for at drikke kaffe, f.eks. på Søvang på Bogø. Efter 1.verdenskrig skiftede transportmidlet til bil og rutebil. Langs klinten og i området syd for klinten opstod pensionater, som husede ferierende gæster. Pensionaterne var indrettet i store bygninger med haver i tidstypisk stil for 1930 erne. Husene blev senere brugt som feriekolonier, bortset fra enkelte som Hunosøgård og Klintholm Søbad. I en periode efter anden verdenskrig, hvor feriemønstret ændrede sig til fordel for charterturisme til udlandet, svandt klintens popularitet som feriemål. Men i løbet af 1960 erne blev Møns Klint gjort til et folkeligt udflugtsmål af klintens indehaver, godsejer C.C. Scavenius. Møns Klint blev anlagt som turistcenter med cafeteria, udstillinger, dyrehold og legeplads. Det gamle Hotel Store Klint og pensionen, Hunosøgård, blev moderniseret. Camping Møns Klint fik tre stjerner, og Klinteskoven blev udstyret med afmærkede stier og ridestier. I Jydelejet blev der anlagt slalombakke, løjper og skilift. Hermed blev der skabt rige muligheder for at tiltrække en meget bred målgruppe. Frem til 2005 har besøgende ved Møns Klint kunnet forfriske og forlyste sig på Store Klint, inden de har forladt stedet via den krogede og stejle grusvej, der fører ud ad Klinteskoven. De røde bomhuse af træ, hvor Scavenius opkrævede bompenge, markerer begyndelsen og slutningen på Klintekongens rige. Bomhusene står stadig som markante symboler på udflugt til Møns Klint i godsejer C.C. Scavenius s tid. I 1973 begyndte forhandlingerne med staten om salget og dermed fredningen af Møns Klint. Der var mange komplikationer desangående, men i 1992 havde staten købt og fredet hele klinten samt Jydelejet, Høvblege og Mandemarke Bakker. Jydelejet og Høvblege fik den mest restriktive fredning, hvilket bl.a. indebærer forbud mod gødskning og sprøjtning. Områderne fremstår som kulturlandskaber i form af overdrev, som vi kender dem fra guldalderens skildringer. Overdrevene fremkommer ved driftsformen, som først og fremmest består af græssende kvæghold. Navnet Jydelejet beror, ifølge geologen Hintze, på en skrivefejl. Det egentlige navn er Glidelejet. Efterleddet, -lejet, fortæller, at der er tale om et fiskerleje, og at navnet egentlig mere er relateret til kysten, end til overdrevet. De jævne dele af Jydelejet har gennem tiden været opdyrket og brugt som fælles græsningsareal. På Møn har overdrevene spillet en særlig rolle, idet sædskiftet ikke tillod græsning i brakmarken efter midsommer. Jydelejet repræsenterer således et kulturlandskab fra tiden før udskiftningen. Jydelejet har i de senere årtier fungeret som udflugtsmål både for naturoplevelsens skyld og for kulturelle tiltag, fx i forbindelse med Sankt Hans.

5 Bygningshistorie Klintepavillonen blev opført i 1895, som afløser for et ruf, dvs. et overdækket traktørsted. Pavillonen blev udbygget to gange omkring 1930, hvor den åbne veranda blev lukket med glasvinduer. I 1970 blev pavillonen udstyret med et moderne selvbetjeningscafeteria, som byggedes udenom den gamle pavillon. Derved bevaredes pavillonens indre med spisesal og vægmalerier af Møns Klint. Pavillonen var en integreret del af det leben, der udspillede sig omkring fænomenet Udflugt til Møns Klint. I 2005 blev Klintepavillonen nedrevet, og i 2006 opføres et moderne formidlingscenter ved siden af Hotel Store Klint. Centret åbnes i I 1910 opførtes nuværende Hotel Store Klint, men allerede fra år 1900 har der på dette sted ligget et hotel med navnet, Store Klint. Hotellet, der kun har været beboet i sommerhalvåret, fungerede som sådan frem til Hotellet bevares og vil i det kommende formidlingscenter huse blandt andet skoletjenesten. Hunosøgård var avlsgård under Klintholm og blev om sommeren også benyttet til pensionat. I løbet af sommeren 1913 brændte gården. Af en avisreportage fra Møns Folkeblad fremgår det, at der på avlsgården var indlogeret københavnske gæster, som dog alle undslap ilden. Gården brændte ned til grunden, og så stod værterne med det problem, at der manglede værelser til de gæster, der havde booket sig ind. Artiklen forudser, at Hotel Hunosøgård nu endelig ville få en tiltrængt udvidelse hvilket blev til den toetagers bygning i rød tegl, der i dag udgør vandrerhjemmet. Fra omkring 1900 har der vest for bygningskomplekset været opstillet en traktørpavillon nede ved søen for sommergæster. Pavillonen bliver senere flyttet væk fra søen op til gården. Den gamle pavillon befinder sig nu nordøst for bygningskomplekset i en rødmalet træbygning. Der har været afholdt fester i pavillonens festsal, bl.a. skoleafslutninger for Magleby Realskole. Den rødmalede træbygning huser i dag ridepension. Hunosøgård er formodentlig opkaldt efter voldstedet Huneborgen, undersøgt af Nationalmuseet i Ved undersøgelsen fandtes rester af en middelalderlig bindingsværksbygning. Arkæologi Klinteskoven øst for Klintholm huser en af landets højeste koncentrationer af mindre, fredede gravhøje fra oldtiden. Højene er ikke daterede, da de ikke er udgravede, men form og størrelse gør det sandsynligt, at de stammer fra Yngre Bronzealder, og at de rummer urnegrave. Omkring 100 høje findes i denne del af skoven. Udover Bronzealderhøjene findes der også en langhøj fra Bondestenalderen, helleristninger fra Bronzealderen samt nogle bautasten, sandsynligvis fra Jernalderen. På Timmesøbjerg findes et voldanlæg, der kan være et forsvarsværk fra Yngre Jernalder, og i Klinteskoven er der også spor efter højryggede agre fra Middelalderen. Arkitektur Hotel Store Klint er bygget i 1910 som en parafrase over en herregårdshovedbygning med symmetrisk, nyklassicistisk stilinspiration. Bygningen står grundmuret med høje blændingsfelter, der indrammer stueetagens og 1.sals vinduer. På bagsiden brydes vinduernes gennemgående brystningshøjde af et sæt vinduer, der i stedet følger trappens reposer. Hoveddøren er med rundbuet stik og placeret i nordgavlen med stor trappe op til huset. I den modsatte ende er bygget en havestue. Tagets noget usædvanlige facon - som en mellemting mellem en mansard og et helvalmet tag - synes at være oprindelig, mens de franske altaner er tilføjet senere

6 som en udvidelse af de oprindelige kviste. Tag og kviste tynger den samlede arkitektoniske helhed men giver udsigt til havet. Møn Klints Vandrerhjem, det tidligere pensionat Hunosøgård, er sammensat af flere bygninger, der hver især er meget forskellige. Hovedbygningen er en rødstensbygning med en kort sidefløj og tidstypisk, lettere svejtserinspireret stil. En gulpudset fløj har et lidt tungere udtryk med et stort valmet tag den er givet en rest af den avlsgård, der brændte. De to bygninger er forbundet af en glasbygning fra 1960 erne, bygget i den tids byggestil. Hestepensionen, der ligger for sig selv har stiltræk tilfælles med hovedbygningen. Hestepensionen står dog i rødmalet træværk, og den lette detaljering er fint tilpasset den naturskønne beliggenhed. Ved indgangen til Klinteskoven, ved Geddesø, står et af de små vagthuse med stråtag, ligesom flere af 1700tals-husene i den nærliggende bebyggelse, Karensby, står ganske velbevarede i forhold til deres originale udtryk.

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Strukturer på tværs af landskabet Undervisning og kultur 1880- i dag Høj-, kost- og efterskoler samt forskningsinstitutioner

Strukturer på tværs af landskabet Undervisning og kultur 1880- i dag Høj-, kost- og efterskoler samt forskningsinstitutioner Kulturmiljø Landskabstype Tema Tid Emne Lindholm Forsøgsstation Strukturer på tværs af landskabet Undervisning og kultur 1880- i dag Høj-, kost- og efterskoler samt forskningsinstitutioner Hovedtræk: Lindholm

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

SAMSØ 1:10.000 VEJEN TIL OMRÅDET ANKOMST OMRÅDET MØGELSKÅR ESPEDAL FREDNINGSLINIE 1:500 SITUATIONSPLAN FRA PARKERINGEN FRA MØGELSKÅR FRA ESPEDAL

SAMSØ 1:10.000 VEJEN TIL OMRÅDET ANKOMST OMRÅDET MØGELSKÅR ESPEDAL FREDNINGSLINIE 1:500 SITUATIONSPLAN FRA PARKERINGEN FRA MØGELSKÅR FRA ESPEDAL N AT U R C E N T E R VEJEN TIL ORÅDET it valg af afgangsprojekt tager udgangspunkt i fascinationen af Samsøs smukke og særlige natur. Naturen spiller en stor rolle for livet på Samsø, og mange turister

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Projektforslag fra Hotel Christiansminde. 2. Juni 2015

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Projektforslag fra Hotel Christiansminde. 2. Juni 2015 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Projektforslag fra Hotel Christiansminde 2. Juni 2015 STATENS FORSØGSORDNING FOR KYST-OG NATURTURISME Vækstplan for dansk turisme: Styrke dansk kyst- og naturturisme

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn

Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn Foto 1: Udsigt over karakterområdets østlige del fra Gurkebakke. Nøglekarakter Enkelt middel til storskala jordbrugslandskab

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Mortenstrupgård - høring om bygningsfredning

Mortenstrupgård - høring om bygningsfredning Kommunalbestyrelsen 2010 Punkt: 55 Acadre sagsnr.: 09/23973 Journalnr.: 01.10.00G00 Sagsforløb: TMU - ØU - KB - Åben sag Mødedato: 25.01.2010 Sagsansvarlig enhed: Hørsholm Kommune Sagsbehandler: Lise Ørberg

Læs mere

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th).

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Området ligger ned til Svendborg Sund med udsigt til Vindebyøre,

Læs mere

Skovrejsning ved Næstved

Skovrejsning ved Næstved Skovrejsning ved Næstved Landskabsbeskrivelse og analyse af Kirsten Vest Rundt om Næstved by er der udpeget tre skovrejsningsområder. Det nordlige er Vridsløse, det vestlige er Even og det sydøstlige er

Læs mere

Møns Klint. Guidet kør selv fototur. Et af Danmarks vidundere

Møns Klint. Guidet kør selv fototur. Et af Danmarks vidundere Guidet kør selv fototur Møns Klint Et af Danmarks vidundere Velegnet til: En naturoplevelse uden lige Landskabsfotografering i et unikt og enestående naturområde Af naturfotograf Bjarne Nybo Medlem af

Læs mere

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Skovbrug og rekreation Tid 1790-1880 Fællesskov, pavilloner og samlingspladser

Skovbrug og rekreation Tid 1790-1880 Fællesskov, pavilloner og samlingspladser Kulturmiljø Ulvshale Landskabstype Skov og kyst Tema Skovbrug og rekreation Tid 1790-1880 Emne Fællesskov, pavilloner og samlingspladser Hovedtræk: Kulturmiljøet omfatter halvøen Ulvshale med det varierede

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Klintholm havn Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 10 Klintholm havn Bebyggelsesmønstre

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt Malerier af kunstner Michael Lønfeldt Her i kataloget viser jeg fotos med et udvalg af de seneste malerier jeg har lavet. Med lidt tekst om

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Store Klint, pavillon og hotel

Store Klint, pavillon og hotel Side 1 af 6 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Store Klint, pavillon og hotel Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 13 Store Klint,

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126 Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen

Læs mere

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt Malerier af kunstner Michael Lønfeldt Her i kataloget viser jeg fotos med et udvalg af de seneste malerier jeg har lavet. Med lidt tekst om

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58 Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej

Læs mere

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Kulturskove Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 19 1 Sammenfatning

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sidse Marie Malling Dir: 79755698 Mob: e-mail: Sidse.Malling @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-138-14 15.9.2014

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Kig fra færgen til Hjarnøs færgeleje. Landsbykatalog Hjarnø Hjarnø 1986-1997 Generalstabskort udarbejdet 1842-1899 Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Det gamle mejeri og forsamlingshus fortæller

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere