Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 26 Jenle, den 25. aug. 2013

Transkript

1 Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 26 Jenle, den 25. aug Fra Formanden s. 2 Hvor er Skive Kommune? s. 3 Aakjærselskabet s. 4 Stenhuggergården s. 5 Li eraturdag s. 7 Tegnehjørnet s. 12 Po fir glowend pæl s. 16 Fra en bogsamlers hylder s. 17 Fakta om Aakjærselskabet s. 24 DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB BLIV MEDLEM TRYK

2 TILLYKKE MED DE 100 ÅR. 15 levende havfruer markerer fødselsdagen i 12 lande i 13 byer: Sydney, Beijing, Shanghai, Tokio, Del hi, New York, Paris, London, Rom, Amsterdam, Hamborg, Stockholm og Oslo. Det er VisitDenmark, der står bag ini a vet med at fejre Den lille havfrue. I alle byerne vil man kunne møde en havfrue i form af en bodypainted ung kvinde med fiskehale. 100 bikiniklædte havfruer hoppede i vandet ved Langelinje. Men Danmark er fyldt med andre stærke sym boler. Er det ikke på de, at vi supplerer havfruen med et mere velfærdsstatsligt symbol så som Jens Vejmand. Hvem kan være mere passende end en figur som Jens Vejmand. Men hvor finder vi så figuren.. Ja! Hvor finder vi ham? Som forsiden viser, så har vi en Jens Vejmand på Jenle. Han er placeret i Jenles Museum. Desuden har man i Tjørring ved Herning ops llet et bræt på kirkegården: Der staar paa Kirkegaarden et gammelt frønnet Bræt; som et symbol på den historiske vejmand. Fra Poli ken 26. JUN KL har vi klippet: Men hvem var den legendariske skærveknuser i virkeligheden? Det har der i dens løb været mange bud på. Ind l skoleinspektør Viggo Vandkær Thomsen i 1982 beslu ede sig for at gå de på det dspunkt o e mest kendte kandidater e er i sømmene. Hvem var det, der sad der bag skærmen med klude om sin hånd og læderlap for øjet? Først og fremmest ved hjælp af udelukkelsesmetoden nåede den sønderjyske skoleinspektør frem l, at svaret må e være en Jens Nielsen fra landsbyen Tjørring i Vestjylland. Født i Herning Død december JENS VEJMAND MONUMENT VED TJØRRING MELLEN HERNING OG HOLSTEBRO UDFØRT AF ERIK HEIDE, MORS 2

3 Jens Vejmand monumentet Adresse: Holstebrovej nær Tjørring. På vejmand Jens Nielsens 150 års fødselsdag rejstes i 1982 et monument udført af kunstneren Erik Heide. Her fik Jeppe Aakjær i 1901 ideen l digtet "Hvem sidder der bag skærmen". Vejmand Jens Nielsen blev begravet på Tjørring Kirkegård i februar Få meter nord for Erik Heides monument står en "2 erdingsvejsten", en af de såkaldte "Ole Rømer milesten" opsat omkring h p:// oerre.dk/index.php?page=produkter_simpel2.php&&umenu=produkter_simpel2_umenu.php&&idv1=14 MEN HVOR ER SKIVE KOMMUNE? Da Aakjær døde i 1930 beslu ede nogle borgere i Ski ve, at de ville rejse en statue af Aakjær. Det fik de al drig gjort! Borgerne havde bedt skulptøren Anker Hoffmann, om at lave et forslag. Det blev fuldstændig afvist, da de mente, at det lignede Lenin for meget. Figuren er blot modelleret over et billede af Aakjær, stående i sit elskede 12 meter høje tårn! Det er anden gang Lenin er kommet i vejen for Aakjær. Første gang var da Aakjær var inds llet l Nobels Li eraturpris i Det var det russiske revolu onsår og Nobelkomiteens formand var ikke meget for socialt engagerede forfa ere. Anker Hoffmann lavede et nyt forslag, der blev rejst i 1942 på Kirkebakken i Skive 12 år e er Aakjærs død. Aakjærpigen inspireret af digtet Forspil i Aakjær s mest berømte digtsamling Rugens Sange. Jeg lægger mig i Læet her ved Storrugens Rod jeg ly er og jeg ly er, l det synger i mit Blod." Når borgerne i Skive ikke havde modet l det andet forslag, så var forslaget da velvalgt! Figuren er flot og et stærkt symbol for Aakjærs natursyn, om menneskets indfælden i naturen og naturens indfælden i mennesket. 3

4 AAKJÆRSELSKABET Da Aakjærselskabet i 2009 var ble vet over 1000 medlemmer mente vi, at det skulle fejres med den før ste skulptur af Aakjær. Sam dig havde vi på Jenle fået en lejer i studielejligheden, der hed Misja Kristoffer Rasmussen. Han var skulptør og gik og formede den ene skulptur e er den anden og mest af Aakjær. Så tog vi fat. Indsendte en ansøgning l Staten, som vi selvfølgelig fik afslag på, som ventet. Vi søgte fonde og fandt pengene! Rigmor Gade og Hans Frederiksen, der begge er rundvisere på Jenle, underholdte publikum. Det var Aakjærselskabet, der havde taget ini a vet og vi havde mod på mere. Til et par kulturmøder i Skive foreslog vi, at man i forbindelse med Skive Bibliotek skulle rejse en skulptur af Aakjær. Den kommer sikkert aldrig! Men et nyt ini a v kom fra en helt anden kant. Kunstneren Elisabeth Zeuthen havde skabt en stor 260 cm. figur af Aakjær. Det eneste krav var, at den skulle stå i kanten af Nordskoven. Der står den i dag og bliver besøgt af mange tusinde hvert år. Den 7. nov kl. 11:00 blev skulpturen i Jebjerg afsløret. Du kan læse mere i Nyhedsmailen nr. 4 Til vores store overraskelse mødte der godt 100 mennesker op l denne afsløring. I Jebjerg fortæller de med stor begejstring, at skulpturen ret o e bliver besøgt! Michala Petri og Lars Hannibal spillede ved afsløringen 10/

5 STENHUGGERGÅRDEN Vejen l Jenle har aldrig været af mærket særlig godt. E er flere års pres på Skive Kommune fik vi en delig et skilt op l Jenle og nogle vejviserskilte på strategiske steder. Ovenstående skilt er placeret ved afslutningen af Jenlevej, men sådan, at man først kan se den få meter før vejen. Det har flere gange givet anledning l farlige situa oner. Vi har mange gange foreslået, at Skive Kommune skulle se på denne udkørsel. Der er intet sket og vi har intet hørt fra dem. Vi foreslår nu, at Skive Kommune køber Sten huggergården for enden af Jenlevej og får lavet en god udkørsel og informa onsplads. Gården kunne indre es l minde om Jeppe Aakjær og Jens Vejmand. I lknytning l stedet skulle man få lavet en flot skulptur af Jens Vejmand, et flot symbol på velfærdsstaten Danmark et symbol på det netværk, der binder os sammen vejen. Om 100 år kan 100 stærke mænd hugge sten i Sydney, Beijing, Shanghai, Tokio, Delhi, New York, Paris, London, Rom, Amsterdam, Hamborg, Stockholm og Oslo. I næste nr. af NI, præsenterer vi Jens Vejmand på kinesisk. Turisme i balance. 5

6 Salget er i gang! 6

7 Bille er købes senest 2. sept. på Aakjærselskabet arrangerer tradi onen tro Li eraturdag lørdag den 7. september. Holdes al d tæt på Aakjærs fødselsdag 10. sept.. Overskri en for dagen er i år Krimi og forbrydere. Vi glæder os rig g meget l denne dag, hvor vi har samlet et fantas k hold, der har indgående kendskab l området. Har krimi noget med Aakjærs li eratur at gøre? Det er helt klart, at Aakjærs li eratur ikke kan læses som nu dens krimili eratur, men Aakjær beskæ iger sig indgående med forbrydere i samfundet. Vi har flere gange fået spørgsmålet? 7

8 Det er denne problema k, som Aakjær skildrer i bogen Jens Langkniv, hvor Jens vil forsvare sin gamle mor mod heksebrænding, og derved begår mord og e erfølgende bliver en del af de lovløse. Sam dig iblander Aakjær i denne forbryderroman en ærbar præstekones ero ske historie, som et socialt nærværende krydderi! Steen St. Blicher på heden i samtale med tatere. (1866). Maleri af Christen Dalsgaard, der er født på herregården Krabbesholm ved Skive. Blicher ses med jag aske og gevær, og i baggrunden ses hans jagthund. Det gjorde Blicher også, men Aakjær tager en anden drejning. Hvor Blicher mere ser forbryderne som onde mennesker, så er Aakjærs forbrydere skabt som en konsekvens af manglende kulturel indlejring i et kulturelt fællesskab. Det er de såkaldte u lpassede, rakkere, tatere og kjæltringer, der gemmer sig på øde hedestrækninger og kun ses som skygger om na en, når de henter byens latriner eller på skjulte steder trækker skindet af selvdøde dyr. De er udstødte alene fordi de er anderledes. De er lovløse, men sæ er sig op mod uretfærdigheder. De samme temaer om ondskab og lblivelsen af forbrydere finder vi hos dagens tre foredragsholdere: Forfa er Sara Blædel, der bl.a. har udgivet: Kun ét liv, De glemte piger, Aldrig mere fri, Dødsenglen og mange flere. 8

9 stor mands krop. Det er bare ingen undskyldning for drab. Skal man tale krimigenre kommer man ikke udenom Bo Tao Michaëlis. Han er den, der ved mest om krimili eraturen i Danmark, hvilket han har vist gennem en række udgivelser bl.a. Verdens bedste krimier. Anmelderne af bogen har bl.a. skrevet: I en vela alanceret blanding af eksper se, personlig smag og genremæssig lidenskab gennemgår krimiekspert Bo Tao Michaëlis sin selvformulerede hitliste over verdensli eraturens største krimiska e. Michaëlis bere er medrivende om sin passion i et rammende og dynamisk sprog, med vid og sans for de detal Den dligere leder af Rejseholdet Bent Isager Nielsen med bøgerne: Man jager et bæst og fanger et menneske og E erforskerne. Om forbrydere har han udtalt: Og er der én ng, erfaringen har lært mig, er det, at der selv bag de frygteligste forbrydelser al d gemmer sig et menneske o e et skræmt, kuet og ødelagt barn i en 9

10 jer, der har gjort kriminalromanen kendt og elsket verden over. MEN MENNESKET LEVER IKKE AF M(ORD ORD) ALENE! Derfor byder dagen også på tradi onelle fællessange og samvær om spisning mm. Tradi onen tro byder Aakjærselskabet denne dag på tre gode mål der: Vi begynder klokken 10:00 med formiddagskaffe med pålæg, ost og smør fra Thise. 11:45 er der lækker frokost, der bliver leveret fra Adelgades Slagter i Skive. 15:00 er der e ermiddagskaffe med boller og tærte. Hele dagen er der kaffe og the på kanden samt frisk frugt fra Lyby Frugtplantage samt økologiske mejeriprodukter fra Thise Mejeri. 10

11 POSEGAVE Sidste år fik alle deltagerne i Li eraturdagen Aakjærs Livserindringer I & II. I år har vi beslu et, at alle deltagere skal have en pose med materiale fra Aakjærselskabets forlag og bu k. forfa erskab bl.a. gennem ar kler om Aakjær i Den store danske encyklopædi, e erord i udgivelser af Aakjærselskabets forlag og som formand for forskergruppen om Aakjær. Prisen er på kr og sponso reret af Spar Nord. Udover, at Aakjærselskabet har en lille boggave l deltagerne og gode lbud på Aakjærli eratur, kommer Skive Boglade med gode lbud på krimier. Han skriver l os, at han s ller sin boghandel op klokken 13:00 og medbringer: Sara Blædels bøger som jeg har et særligt lbud på den dag ( hardbacks 3 for 200, ) Professor Johs. Nørregaard Frandsen på Jenles talerstol l Jenlefesten Samme dag uddeles Aakjærprisen 2013 l professor Johs. Nørregaard Frandsen, SDU for sit store arbejde for udbredelsen af Aakjærs Derudover den ene bog Tao Michaelis har skrevet om krimigenren samt Bent Isager Nielsens to bøger. Bille er l arrangementet kan købes på Jenle eller på jenle.dk. Billetsalget senest den 2. september af hensyn l maden. 11

12 Lyrikhjørnet har ikke været lige så ltrækkende som tegnehjørnet. Vi har i alt fået 6 digte, hvoraf kun 2 var med adresse. De får begge lsendt en boggave. Opfordringen l, at kunstneren både kunne være voksne og børn er blevet fulgt. Med erfaringen igennem en del år, var vi klar over, at reetableringen af tegnehjørnet ville blive en stor succes. I 2010 var vi tvunget l at lukke tegnehjørnet, da vi skulle bruge pladsen l uds llingen om Esben Aakjær. I år har vi indsamlet 96 tegninger. Langt de fleste har været rig g gode. På de tegninger, hvor der er angivet alder, er kunstnerne fra 2 l 12 år. 12

13 13

14 14

15 Udover de 280 var der 30 frivillige fra Aakjærselskabet, der skulle betjene de mange glade gæster. Alt var udsolgt en uge før arrangementet skulle a oldes. De 280 fylder Laden helt op. Det var en fantas sk s lle og lun a en. Der kan godt blive varm i Laden, så er det dejligt, at vi kan åbne i begge ender af bygningen. Gæsterne kom meget langt fra. To var cyklet fra Esbjerg og havde lejet sig ind på Bed & Breakfast i Bostrup, tæt på Jenle. De boede sammen med andre par, der også skulle l koncerten. Andre boede på overnatningssteder i Skive. En del af gæsterne var på Jenle hele dagen, hvor de var på rundvisning og rundt i museet for legnede sig alt den Aakjærkultur de kunne rumme. Klokken 18:00 gik ca. 50 om bord i en lille frokost før koncerten. Klokken 19:30 var salen fyldt op. Formanden for Aakjærselskabet bød velkommen og fortalte lidt om de kommende arrangementer. Thomas Kjellerup gik på scenen og leverede en fantas sk koncert på knap to mer, med en indlagt pause. Pausen, der var beregnet l ca. 45 min. blev på én me, da de 4 toile er slet ikke kunne følge med. Det er virkelig træls, at vi hele den skal have problemer med toile erne her i år Til Jenlefesten var det også et meget stort problem. At det var et stort problem i 1920 med 8000 gæster er forståelig. Det er flovt, at man ikke finder en løsning! Vi er stolte af, at vi sådan en dag kan servere lokale produkter fra Hancock, Fur og vores egen øl fra Håndbryggeriet i Stårup. Og rig g gode fødevarer.

16 Torsdag d. 15. aug i Jenles Forsamlingshus. Foto: Svenning Fu rup. E er en Jenlefest med 1000 besø gende, var Aakjærselskabet spændte på, om der også l Aak jæra enen, der i år var fly et fra juli l august, ville komme gæster. 75 havde fundet vej l Jenles For samlingshus. Aakjærselskabets fortælle og dialektgruppe havde igennem foråret arbejdet med Aakjærs dialek ekst Po fir glowend Pæl med henblik på en lydudgivelse. Bogen udgav Aakjær i 1923, men fortællingerne indsamlede han blandt landsbyen Aakjærs særlinge i 1880 erne og sendte dem l folkemindesamleren Evald Tang Kristensen. Temaet på Jenle er i år Aakjærs forfa erskab dengang og nu og fortælle og dialektgruppens valg af tekster kunne ikke være mere velvalgte, da mange af disse kan relateres l i dag og en del som eviggyldige. Mag orholdet 16 mellem mand og kvinde blev i flere historier bragt frem og fremkaldte genkendelsens forløsende la er. Andre af historierne har elementer, der også kendes fra den græske mytologi så som Sysifos, der af de græske guder er anbragt i dødsriget og må rulle en sten l bjergets top, for næste dag at finde stenen ved bjergets bund igen, og arbejdet kan begynde forfra. I Aakjærs fortællinger bliver rammen den gamle folkereligiøsitets evige kamp mellem det gode og det onde og den moderne verdens fortælling om vitaliteten og fællesskabets sejr over ondskaben. Et af de store problemer, der er med fremførelse af Aakjærs dialek ekster er det danske nu dsmenneskes reducerede sprogbrug, der sam dig reducerer vores gensidige forståelse. Man kan ikke længere blot fortælle disse historier og forvente forstående lhørere. Derfor havde fortælle og dialektgruppen også valgt dialogen mellem de optrædende som form, hvilket gav muligheder for naturlige gentagelser og forklaringer undervejs. Desuden havde man l de 10 historier lavet et ark med forklaringer l de sværeste ord. Det er en form, som passer rig g godt l mange af Aakjærs tekster og som lhørerne var begejstret for.

17 Af de romaner, som Jeppe Aakjær skrev i sit forfa erskab er historien om Jens Langkniv blandt dem, som er gået så meget over i historien, at mange den dag i dag betragter bogen som indeholdende auten ske oplysninger og fortællinger om Jens Langknivs liv og levned. Sandheden er en helt anden! I sine erindringer skriver Jeppe Aakjær i det, der e er hans død fik tlen E erladte Erindringer, og som var redigeret og udgivet af landsarkivar på Landsarkivet i Nørrejylland i Viborg Georg Saxild i 1934 på Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag på side 154 ff: (Citat): Endnu en Roman skrev jeg i disse Krigens tunge Aar, det var Jens Langkniv. Jeg mindes endnu med Gru den forfærdelige Stemning, der laa over mit Sind i disse Aaringer, da alle ens Aviser daglig serverede den en frygtelige Blodsuppe, Rædsel hobet paa Rædsel; al Menneskelighed syntes at være flygtet ud af Verden, al Barmhjær ghed havde man slængt Skedevand i Ansigtet. Jeg boede jo saa ensomt derude ved den blaa Fjord, der l Tider kunde blive uendelig trist ligesom fyldes af Gru og Mørke. Jeg kunde næsten aldrig frigøre mig fra den Tanke, at paa et eller andet Tidspunkt vilde en tysk Hærafdeling vælte ind over Jylland; hvad skulde dog hindre den i at gøre det? Vi laa jo der med vort fyldte Spisekammer, og de sultede som Ravne. Og bare denne tynde, tynde Væg imellem os! Det kan blive noget af en fiks Idé men jeg gik sjældens i min Seng nogen Nat, uden at jeg tænkte: I Morgen har Tyskerne gennembrudt vor Grænse. Historien siden har da også vist, at der var Øjeblikke, hvor vi kun var en Haandsbred fra Afgrunden. Jeg kunde ikke rig g faa Gang i noget Arbejde; den Uro blev ved at koge i mit Blod. Men saa fandt jeg paa at finde frem l et Emne, som jeg havde tumlet med i mange Aar. Jeg havde hobet Stof op fra vore Arkiver, jeg gennemgik endnu en gang de e mæg ge Stof. Jeg havde jo let ved at sæ e mig ind i de Stemninger, der maa e have været de herskende, da Brandenburgerne i 1627 var al Jylland mæg g; for det var de samme, der herskede i mit eget Sind i denen Stund. Jeg kendte alle enkeltheder ved denne Landsbesæ else, og jeg kunde yderligere uddybe dem ved omhyggelig at læse om, hvad Tyskerne foretog sig i de samme Dage i Belgien. Som Tyskerne opførte sig i Belgien, vilde de sikkert have opført sig i Jylland, hvis de var kommet herind omkring 1916; og som Tyskerne opførte sig i Belgien i Aaret 1916, har Brandenburgerne e er mine Arkivstudier at dømme opført sig i Jylland i Der er intet Nyt i Krigen; dens Grusomhed, dens grænselæse Umenneskelighed er ens alle Dage. Ud af disse angs ulde Stemninger formede jeg min Roman; og e erhaanden som jeg 17

18 skrev, glemte jeg min personlige Angst for Nuet over den kunstneriske Indleven i disse erne Tider. Derfor tror jeg, at Jens Langkniv er bleven en god og sand Bog, med ægte Krigsstemning over sig. Jeg har gennem denne Bog villet skænke min Hjemegn en Roman, hvis historiske Perspek ver skulde give dem Respekt for Fædrenes Lidelser, dem de uden egen Fortjeneste var sluppen fri for, skønt der bare var en tynd Væg mellem os og en Verden i Brand. Der er ikke meget i denne Bog jeg ikke kan historisk kapitelfæste. Jeg har været 30 Aar om at finde Stoffet, ind l jeg har kunnet give det denne Afrunding. (Citat slut) Altså er romanen Jens Langkniv indholdsmæssig ren fik on fra Jeppe Aakjærs hånd, men stemningen hentet fra virkeligheden under Trediveårskrigen, da Albrecht von Wallensteins tropper hærgede Jylland i årene Om sine studier i arkiverne for at finde den omtalte Jens Langkniv skriver Jeppe Aakjær i ar klen Kjeltringer og Landløbere i Skivebogen 1918, således: Jeg havde søgt e er den historiske Jens Langkniv i mere end tyve Aar; af nogle Rimerier hos en lokalpoet fra begyndelsen af det 18. Aarhundrede vidste jeg, at han skulde søges før Aar 1700; jeg sigter l følgende Passus i Jacob Knudsen Schandrups poe ske Skri er (1728, Nr. 24, Kaaber Comedie, henimod Slutningen): Jeg hafde meent, at Næ se løs Var raadnet under Mulde Men ald sit Ræt og Røversløs Som ærlig Folk forfulde. Blev ikke hvid Rask hugget af Ved Aarhuus længe siden Mon han er kommen af sin Grav Saa s nkende og skiden 18 Er ikke han dend Bødker Tyv Henre et som en Røver Saa vel som og Jens lange Knyf Der gjorde slige Prøver. Midt under mine Undersøgelser fremkom en No ts i Jydsk Hist. Og Top S. 211, hvor F. Uldall under Omtalen af et gammelt Fangetaarn i Randers nævnte en større Morder og Tyvebande fra 1598, Hvis Formand havde det just ikke Tillid indgydende Navn Jens Langkniv. Saa dlig som under Kris an den Fjerdes Regjeringsaar vilde jeg dog ikke have hi et paa at at søge ham. Aaret e er fremdrog Hugo Mathiessen i samme Tidsskri Retsdokumentet fra Thingbogen. Men da der i den trykte Ar kel har indsneget sig en Del Læsefejl, foretrækker jeg her at anføre Dokumentet e er selve Thingbogen: Bekiende Cizill Olufsda er Barenfød i Halland, ath fiorten Dage i Faste (Febr.) drog hun fra Albækgardt och thill byrsted, der kom hun i ferdt mz Peder Kønn og hans Hustrue Ælle, saa bad forn. Ælle hind ath hun skulle foruare sig for nogen tyffue var der i byen, saa belff hun hos dennom den na och anden dagen fuldte hun med dennom thill Skyffum, og der saa de Jens Langknyff mz sin Hustrue, saa spurde han hind adt, om hun vilde følge mz hannom och bære hannom ith Barn, da skulle hand inthz ont giøre hind, men hand skulle klæde [hende] well, da suarit hun Ja, Aff stor fryct, fordi hun befrycte hand skulle sla hinder. Saa drog de aff byen, hun mz forn. Peder og Ælle, siden de kom uden for byen, da kom Jens Langknyff og hans Hustrue e er dennom och slo paa Peder och hans Hustrue och iag t dennom ud i ith Kiærd, och Cizill skreg och gaff sig hart. Saa gik Jens Langknyffs Hustrue thill och skar hindes Kilterbaand sønder paa hindis bag och afførde hinder alle hendis Klæder, som var en ny vedmels Kior ll, en ny vedmels trøie, en lerrids Wennike, forklede, halsklede och serch,

19 och iførde hinder igjenn ith støcke gammilt forsleden frack. Og medler thidt sad Jens Langknyff mz barnit, och sagde forn. Cizill, ath Jens Langknyff truit och undsagde forn. Ælle. Och sagde, hun haffde fudlt hannom i sex Aar och afli 2 eller 3 Børn mz hinder, och stod forn. Peder och Ælle mz Cizill thill Wedemolsthale och bekiende sig ath haffuer fød ith barn mz hannom for en fiire Aar sidenn. Och bekiende forn. Ælle, ath de tage seeb o wlæsklit klack och aff, som de var brændt eller kra æden, och saa hafuer hun giort ved hindes arm, och thz haffr hendis mand och en anden quinde, (som) fullte hannom lforn, lært hannom, som var Anders Hørbyes quinde, och hun haffde baaret det paa sig och saaledis hendes Mand Peder. Sagit Anders Præst hinder forre, ath hun og Jens Langknyff tog hans Kappe, som var en ny Vaedmels Kappe, fra honnom och slo hannom forderffuilt i Miallerup Bye. En smuk Samling Gavtyve, ikke Sandt! Hvad skulde den værgeløse Bonde s lle op imod slige Bandi er i en Tid, Da Poli og Orden var saare problema ske Faktorer. Jens Langkniv var en Strejfugl; talrige Sagn lar ham da ogsaa gjæste disse Egne; bl.a. siges han at ha boet i Dyssen paa Hvistelstovbak i Nordsalling. Han skal være bleven henre et i Horsens, men med undtagelse af det anførte Dokument er alt Usikkerhed. (citat slut) I Samlede Værker af Jeppe Aakjær, udgivet i 1919 af Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag e er at Jeppe Aakjær havde solgt re ghederne l alt hvad han ind l da havde skrevet l Gyldendal, der udgav værket i syv læderbind, skriver Jeppe Aakjær i et forord l romanen Jens Langkniv på side 353ff i bind VIII: (Citat): Jens Langkniv er ikke bare et fingeret Navn, men en nu fuldt a jemlet historisk Person. I ca. 20 Aar har jeg søgt e er ham dels i Tingbøgerne, dels i Lensregnskaberne, dog uden Resultat, da jeg ikke troed, han skulde søges saa langt lbage. Den, der har Æren af at ha bevist, at Jens Langkniv ikke bare lhører Sagnenes Verden, men notorisk har lavet og virket her i Nørrejylland, er Arkitekt F. Uldall, som i Aaret 1912 i en Ar kel i Samlinger l Jydsk Historie og Topografi (4.R.1.B.S.211) kommer l at nævne en Jydsk Morder og Tyvebande, som han har truffet det Herrens Aar 1598 og som den Gang anførtes af en vis Jens Langkniv; denne meddelelse suppleredes Aaret e er i samme Tidsskri (S. 520) af den unge Kulturhistoriker Hugo Mathiessen, idet han citerer et Uddrag af Randers Tingbog for 24. juli 1598, der godtgjør, at Jens Langkniv denne Sommer trækker rundt i Østhimmerland nærmest som en art Taterhøvding, over hvis forbryderske Hoved Lovens Sværd er udstrakt. Flere af Banden er sat fast og venter paa Strikken, men Jens har hid l undgaaet Fogedernes E erstræbelser. Mere vides endnu ikke om ham, og jeg er lbøjelig l at sige: Gudskelov! Thi jo friere har jeg kunnet tumle med ham. Jeg vilde ha givet en Specie l, at det var mig, der havde fundet den historiske Jens Langkniv, ligesom jeg i sin Tid fandt de Blicherske Kjeltringer : Lange Margrethe, Linka Smælem, Peiter Benløs o.s.v. (se min Blicherbog II S.99ff, 124ff, 185.), men da det nu ikke er mig, saa sparer jeg mine Penge og tager Revanche ved at skrive denne Roman, ved hvilken jeg har søgt at bibringe andre det Gys, der gjennemskar mig som Barn, naar de gamle rig g aabnede for Fortællerkisten med hvad de vidste om deres Barndoms Rædsel, Røveren med det vilde Navn. (Citat slut). De e var så de historiske kendsgerninger om Jens Langkniv, men her med være ikke sagt, at Jeppe Aakjær gav sin fantasi frit løb, da han 19

20 skrev den historiske roman Jens Langkniv i Johannes Buchholtz fortæller: Grundighed er et Hovedelement i Jeppe Aakjærs Natur. Selv se! Han er langt grundigere end andre skribenter, jeg kender. Materialet l hans Roman Jens Langkniv fylder en hel Sæk. Blad for Blad har han vendt Viborgarkivets og Rigsarkivets Papirer for at faa alt med. Noteret og noteret. Han siger, at det tog ham tyve Aar at lægge Romanens Syld Den historiske baggrund, Aakjær lader Jens Langkniv udfolde sig på, er overvejende sand poli sk, kulturhistorisk og i en vis udstrækning også personhistorisk hvorimod Jens Langknivs drama ske livsforløb er opspind fra ende l anden! Jeppe lader Jens Langknivs livsforløb være i perioden fra ca l 1638, selv om de fak ske dokumenter fra 1598 godtgør at personen ved navn Jens Langkniv var leder af en Tyvebande og havde flere børn på de e dspunkt og således må e være født senest ca I romanen beskriver Jeppe Aakjær hvordan Jens Langkniv og hans bande redder andboerne i 1627, da de bliver angrebet af lejesoldater ved Nørre Ørum. De e sammenstød fandt rig gt nok sted og kostede 30 bønder livet, men i de historiske optegnelser forlyder der intet om, at Jens Langkniv deltog i sammenstødet! Iflg. Jeppe Aakjærs roman var Jens Langknivs rig ge navn Jens Olesen men ingen steder i ngbøgerne er hans rig ge navn oplyst! Derfor har der også været frit spil for Jeppe Aakjær i hans oplysninger om Jens Langkniv hans gerninger og misgerninger. Mange vil den dag i dag sammenligne Jens Langkniv med den engelske Robin Hood, der tog fra de rige og gav l de fa ge men intet i de sparsomme oplysninger om Jens Langkniv kan bekræ e en sådan lstedeværelse af næstekærlighed hos Jens Langkniv. I ngbøgerne i Randers betegnes han ganske enkelt som én der røvede fra folk af alle slags l sig selv! Men sagnene om Jens Langkniv havde Jeppe Aakjær hørt som barn også at han skulle have huseret i Fjends Herred og have holdt l i kalkgruberne ved Daugbjerg og det står jo så enhver frit for at tro på disse sagn. Jeg har dligere fortalt om den ret omfa ende bogsamling af Jeppe Aakjærs værker, som jeg er i besiddelse af alle i 1. udgaver og mange med dedika oner l forskellige personligheder. Således har jeg ikke mindre end 8 bøger, som er med dedika oner l én og samme mand nemlig Emil B. Sachs i perioden fra år 1900 l Hvem var så denne Emil B. Sachs? Iflg. Dansk Biografisk Leksikon er Emil Bertel Sachs født den 16. februar 1855 i København, og døde den 31. juli 1920 samme sted. Han voksede op i et velstående jødisk hjem med stærke kunstneriske, poli ske og sociale interesser, samlingssted for den unge genera on der i de e århundredes slutning arbejdede på en poli sk og æste sk nyorinetering. Jeg vil her indskyde, at det var i perioden fra 1875 l 1894, at konseilspræsident (det, der i dag svarer l statsminister) Estrup regerede udenom folke nget gennem provisoriske love, idet han have sendt Folke nget hjem, da Det frie Venstre her havde flertallet og ikke ville godkende lovene, som Estrup havde fået vedtaget i Rigsdagen! Emil B. Sachs var uddannet modehandler og etablerede sig som sådan i København. I 1902 modtog han s llingen som inspektør ved Købmandsskolen i København og havde denne s lling l sin død den 31. juli Skønt ikke student var Emil B. Sachs et fremtrædende medlem af Studentersamfundet på Københavns Universitet, og det er ganske gi 20

21 vet herigennem, at Jeppe Aakjær, der studerede ved Københavns Universitet i perioden 1895 l 1899 og var Studentersamfundets formand i en periode, har mødt Emil B. Sachs. I sine erindringer skriver Jeppe Aakjær, at han var medlem af Studentersamfundet fra 1895 l han fly ede på landet på Jenle i Emil B. Sachs bolig på Købmandsskolen blev i hans d på skolen et åndeligt hjem for en stor kreds. Hans virkede ved sin stærke og inciterende personlighed og sin overlegne livskunst. Han søgte ligeledes gennem sit medlemskab i Frisindet Ungdom, at sprede Studentersamfundets tanker l videre kredse. Blandt andre virkefelter kan nævnes Studentersamfundets arbejderkoncerter og Kjøbenhavns Legepladsforening, af hvilken han fra dens begyndelse havde den daglige ledelse, ligesom han af sin pietet mod sit hjem fortsa e faderens arbejde i den mosaiske brøduddelingss else. Sachs betegnedes som et hjertemenneske. Og hans betydning for dem, der har nydt godt af hans virke er uvuderlig. Hans arbejde med at finde former for æste sk kultur l andre kredse end akademikerne vil have blivende værdi. Emil B. Sachs forblev hele sit liv ugi. Til denne Emil Sachs har Jeppe Aakjær skrevet følgende dedika on i det eksemplar, jeg har stående af Jens Langkniv Af Fjends Herreds Krønikebog: Der lyder: Kjære Emil Sachs! Hjertlelig Tak for sidst! Det er al d en Fest at træffe dig. De venligste Hilsener fra Din hengivne Jenle 14/ Jeppe Aakjær 21

22 I forbindelse med arrangementer på Jenle overna er flere af vore gæster i Skive kommune. Nedenstående 3 overnatningssteder samarbejder med Aakjærselskabet. AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger. AFTALE MED DANHOSTEL SKIVE BEST WESTERN HOTEL GL. SKIVEHUS Sdr. Boulevard 1, 7800 Skive Tlf info@skivehus.dk Aakjærselskabet har indgået a ale med Danhostel Skive om overnat ning og besøg på Jenle. Kontakt Danhostel i Skive for flere oplysninger. 22 DANHOSTEL SKIVE Sky evej 13 C, 7800 Skive Tlf.: skive@danhostel.dk SKIVE.DK

23 feriehus.dk Kontaktoplysninger Telefon: Telefon: / (på hverdage bedst efter kl eller sms) Karla Rusbjerg Pedersen Rybjergvej 76, Kirkeby, 7870 Roslev Nyt badeværelse med bruseniche, bordplads med pusleplads og puslepude, vaskemaskine. Køkken med spiseplads l 6 8 personer samt service l 18 pers., kaffemaskine, el kogekande, stor ovn, 4 kogeplader, emhæ e, microbølgeovn, opvaskemaskine, køleskab med fryser, æggekoger, brødrister. Strygebræt (ingen strygejern endnu) Soverum 1, med dobbelt seng. Her er også plads l 1 gæsteseng og juniorseng. Soverúm 2, med 2 dobbelte sovebrikser (kan ændres l 4 enkelte senge) Stuen, dobbelt sovesofa (kan afskærmes med forhæng) Dejlig stor stue med spisebord (10 12 pers.), sofagruppe, TV, DVD, parabol (med de fleste af 136 tyske kanaler). Her kan bag forhæng indre es soverum 3, med soveplads l 2 personer. Udestue, med bord og 6 stole, 2 personer sofa. Gardiner kan trækkes for hele vejen rundt. Terrasse (ca. 10 m2) mod syd, med havebord og 6 stole samt parasol. Baby/børne ng: weekendseng, højstol, badekar, pusleplads m/puslepude, spil, sandkasse, gynge. 23