NYHEDSBREV. Udkast til ny dambrugsbekendtgørelse. Dette nummer indeholder bl.a.: Side 2 Der er flere knaster i udkast til ny dambrugsbekendtgørelse

Transkript

1 NYHEDSBREV Oktober 2016 Udkast til ny dambrugsbekendtgørelse I august måned sendte Miljøstyrelsen udkast til ny bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af dambrug i høring. Høringsudkastet rummer en række positive elementer, og vi noterer særligt, at styrelsen har ført høvlen over flere af de kritiske knaster, som vi tidligere har påpeget. Som eksempler kan nævnes, at krav om indpumping af vand er fjernet, at der ikke længere stilles krav om brug af impermeable membraner i bassiner, og at krav til antal egenkontrolprøver på anlæg med mindre end 100 tons foder vil skulle fastsættes individuelt. Alt i alt skridt i den rigtige retning. Men ingen kæde er stærkere end det svageste led, og dambrugsbekendtgørelsen er en lang kæde med overordentligt mange led. Udkastet indeholder otte bilag, og det er garneret med en række af krydshenvisninger. Derfor er det sin sag at tolke og forstå konsekvenserne for de mange forskellige dambrugskonfigurationer, som vores mangfoldige erhverv råder over. Vi valgte på den baggrund at nedsætte en arbejdsgruppe, hvor vi indbød eksterne konsulenter og medlemmer af branchegruppen for dambrug, som skulle arbejde med vores høringssvar. Vi vil gerne her benytte lejligheden til at takke alle bidragsydere for deres input. Det fremgår bl.a. af den politiske aftale om vækstplan for akvakultur, at aftaleparterne ønsker, at udviklingen i dambrugssektoren går mod moderne, ressourceeffektive og miljøvenlige anlæg med henblik på at skabe fremtidig vækst i sektoren. Vi må desværre konstatere, at høringsudkastet ikke for leverer varen. Der er flere kritiske knaster, som skal fjernes, før vi står med en bekendtgørelse, som for alvor kan sætte turbo på udviklingen. Styrelsen må tilbage til høvlebænken; på næste side kan du se, hvor der skal høvles. Dette nummer indeholder bl.a.: Side 2 Der er flere knaster i udkast til ny dambrugsbekendtgørelse Side 3 Færre midler til økologi Side 4 Nyt avlsværktøj kan medføre paradigmeskifte i dansk regnbueørredavl Side 4 Eksport Side 5 Det globale fiskemarked vokser Side 5 Bedre målinger af kvælstof fra jord til fjord Side 6 Nyt ad hoc udvalg for RAS anlæg Side 6 Brev til Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen Side 7 Lovstof Ansvarshavende redaktør og direktør: Brian Thomsen Formand: Ivan Bundgård Sørensen Adm.- og regnskabschef: Marianne Sneftrup Dyrlæge: Niels Henrik Henriksen Chefkonsulenter: Kaare Michelsen Villy Juul Larsen Lisbeth Jess Plesner Lorem est del monte virt del monte est Udgives af: Dansk Akvakultur ISSN: X Info: Bladet påtager sig intet erstatningsansvar som følge af trykfejl i annoncer. Kontaktdata: Vejlsøvej 51 DK-8600 Silkeborg Tlf.: Fax: danskakvakultur@danskakvakultur.dk.danskakvakultur.dk

2 Formandens syn og holdninger FUP ELLER FAKTA OG HELCOM Helcom er den konvention som skal beskytte vandmiljøet i Østersøen, og er underskrevet af bl.a. Danmark. For akvakulturen er det især reduktionsmålene for kvælstof og fosfor der er interessant. Kort fortalt betyder reduktionsmålene, at Danmark mht. kvælstof har reduceret mere end målene tilsiger i Kattegat, Bælterne og den centrale Østersø omkring Bornholm. Derfor er havbrugene tildelt en ny kvælstof kvote på 800t i havstrategiområdet (udenfor 1 sømilegrænsen) i akvakulturvækstpakken fra december Ser vi på fosfor viser de officielle Helcom tal udarbejdet af DCE i 2013, at der er miljømæssigt råderum i Kattegat (ca. 120t) og Bælterne (ca. 130t), - det er fakta! Og at der mangler en lille fosforreduktion på 30t ved Bornholm (for at sætte dette i perspektiv mangler Polen at reducere over 5000t fosfor i den centrale Østersø) SVANA (tidligere Naturstyrelsen) hævder, at der ikke er miljømæssigt råderum i Bælterne, da de 100t fosfor her skal bruges til at kompensere for de 30t ved Bornholm. Her kan jeg ikke undgå at overveje ordet fup, for der er jo netop et fosforråderum i Bælterne på de 100t. Når så SVANA selvstændigt og uden inddragelse af politisk indflydelse flytter fosforråderummet ned til Bornholm, og derved blokerer for nye havbrug i Bælterne direkte i strid med den politiske aftale fra december 2015, kommer ordet fup meget let frem. Det skal bemærkes, at denne flytten rundt ikke er godkendt af Helcom. Som en konsekvens af SVANA s ensidige fokus på Kattegat til nye havbrug, er en screening for placering af disse igangsat af NaturErhvervstyrelsen. Vi har fra Dansk Akvakulturs side hele tiden fastholdt, at Kattegat er uinteressant set med havbrugernes øjne. For det første svinger vandtemperaturerne meget og stresser fiskene unødigt. For det andet vil placeringer km fra land logistisk set være en så kostbar affære, at det er uinteressant. Men sidst og aller vigtigst er saltindholdet i Kattegat. Vi har hele tiden gjort opmærksom på, at det høje saltindhold i Kattegat sammenlignet med Bælterne vil betyde, at havbrugerne vil få store problemer med lakselus. Dette er ikke tilfældet i dag, da alle havbrugene ligger i farvande med et så tilpas lavt saltindhold, at lakselus ikke kan overleve. Det er nu slået fast af DTU Aqua i en rapport fra juli 2016, at det faktisk forholder sig sådan, idet et saltindhold på 20 o/oo er en kritisk nedre grænse for, at lakselus kan give problemer for såvel vilde fisk som opdrættede. DTU Aqua konkluderer (s. 2).. gør det meget vanskeligt at udpege områder i Kattegat, hvor havbrug kan etableres uden risiko for infektion. Det er fakta! Afslutningsvis kan jeg det stille det spørgsmål, om embedsmændene i SVANA forsøger at dække over, at de egenhændigt og uden politisk godkendelse har fastlagt fosforreduktionerne omkring Bornholm alt for højt fra starten, og derfor vil kompensere med fosforråderummet fra Bælterne? Ivan Bundgård Sørensen ASC Vester Hvoldal Dambrug v. Snaptun Frysehus A/S modtog som det 10. Dambrug i Danmark ASC certificering 22. september Der er flere knaster i udkast til ny dambrugsbekendtgørelse Vi har i vores høringssvar peget på fem alvorlige knaster, som betyder, at bekendtgørelsen ikke fuldt ud vil kunne skabe rammen for det politiske ønske om vækst, som er udtrykt i fødevare- og landbrugspakken og vækstplan for akvakultur. Dertil kommer, at der også er behov for flere tekniske ændringer og sproglige justeringer. Dem kan du læse mere om i vores høringssvar, som du finder på vores hjemmeside. Her nøjes vi med at fokusere på de fem mest kritiske forhold. 1. Overgangsregler og mulighed for at blive reguleret på foderkvote indtil 2026 Det følger af den politiske aftale om vækstplan for akvakultur, at Store anlæg med en produktion svarende til anvendelse af over 100 tons foder skal overgå til udlederbaseret regulering med de i bekendtgørelsen definerede BAT-niveauer på modeldambrugsniveau. Dette skal senest ske med udgangen af Det må henstå i det uvisse, hvordan Miljøstyrelsen kan misforstå en så klar aftaletekst, men vi må konstatere, at udkastet de facto er formuleret i strid med den politiske aftale. Det følger af, at der i udkastet stilles krav om, at dambrug på foderkvote med foderforbrug > 100 tons skal godkendes med BAT-standardkrav før Måling af vandføring på dambrug på foderkvote I udkastet stilles der krav til, at vandføring i alle indtag og afløb fra dambrug på foderkvote (ex vælddambrug) skal måles med en nøjagtighed på + 5. Det fremgår af høringsbrevet, at vandmålingen er central i relation til egenkontrolprøverne og muligheden for at vurdere og kontrollere dambrugets samlede miljøbelastning. Vi er enige i, at måling af vandføring er vigtigt for anlæg på udlederkontrol, men styrelsen jagter gråspurve med kanoner, når kravet udvides til også at omfatte dambrug på foderkvote. For denne type anlæg vurderes udledningerne af fx kvælstof og fosfor via kontrol af udledergrænseværdier, som alene fordrer kendskab til median minimum og den årlige aktuelle vandafledning fra dambruget. Forholdet er kritisk, fordi de overflødige krav vil påføre dambrugerne betydelige omkostninger til investeringer i udstyr og ombygninger på et niveau, som ingenlunde står i et rimeligt forhold til de kontrolmæssige gevinster. Dertil kommer, som vi har påpeget gentagne gange, at det på en række dambrug ikke vil være teknisk muligt at opfylde kravet. Der lægges ganske vist op til, at vælddambrug skal undtages, men det er langt fra tilstrækkeligt. 2

3 3. Maksimalt vandindtag for dambrug på foderkvote Uden nærmere argumentation reducerer styrelsen det maksimale vandindtag til dambrug på foderkvote med 53 %. Det er bemærkelsesværdigt, fordi styrelsen er vel vidende om, at det tidligere Natur- og Miljøklagenævn har stadfæstet afgørelser, hvor dambrug er tildelt vandmængder, der flugter med bestemmelsen i den eksisterende bekendtgørelse. Det betyder, at visse dambrug fagligt kan argumentere for behovet, og det kan fx være tilfældet, hvis dambruget er underlagt relativt høje vandtemperaturer om sommeren eller relativt lave vandtemperaturer om vinteren. 4. Udlederkontrol tillader kun modeldambrug type 3 med indtag af dræn- eller grundvand Sammenholdes kravene i de mange bilag må det konkluderes, at dambrug med F till > 230 tons på udlederkontrol kun vil kunne indrettes som modeldambrug type 3 med indtag af dræn- eller grundvand. Vi mener, at der er tale om et skjult og urimeligt teknologikrav, som strider mod princippet i moderne emissionsbaseret regulering. Vi fastholder derfor, at det skal være muligt at designe store dambrug som fx modeldambrug type 1 med indtag af overfladevand. Vi har i vores høringssvar anført en række argumenter. Flere dambrug er placeret på lokaliteter, hvor det er umuligt at anvende dræn- eller grundvand. Der er flere eksisterende type 1 anlæg, som anvender overfladevand. De kan ikke overholde kravene, og det vil hverken være økonomisk rentabelt eller teknisk muligt at ombygge dem til type 3 med indtag af dræn- eller grundvand. Type 3 anlæggene er oprindeligt designet til produktion af portionsørreder til videreforædling, men det er vigtigt, at vi også kan opdrætte andre varianter, herunder fx rognfisk og andre specialvarer, på store dambrug. 5. BAT standardkrav for anlæg på udlederkontrol og for fisk > 1 kg DTU-Aqua har tidligere præciseret, at der ikke p.t. er et tilstrækkeligt sikkert fagligt grundlag for at fastsætte valide BAT værdier for store fisk over 800 gram. Derfor kan vi ikke accepterer, at styrelsen opstiller BAT standardkrav for anlæg, der opdrætter fisk større end 1 kg. Det så meget desto mere, da vi ikke er vidende om, at styrelsen har analyseret og vurderet de økonomiske konsekvenser af de foreslåede BAT-standardkrav. Færre midler til økologi Regeringen lægger i forslag til finanslov op til, at der skal spares ca. 82 mio. kr. på økologiområdet. Ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen er det en konsekvens af aftalen om landbrugspakken, som indebærer, at aftaleparterne ønsker at omprioritere bevillinger med fokus på at understøtte både en øget arealudvikling og en mere markedsorienteret udvikling. Forslaget møder hård kritik fra L & F og Økologisk Landsforening. Kilde: FødeareWatch.dk Hvide Sande Dambrug og fiskesø til salg Hvide Sande Dambrug er på 100 tons foder og fiskesøen er på 6000 m 2. Henvendelse til Søren Johnsen Høj på mobil Danmarks største åle-opdræt søger 2 nye medarbejdere Royal Danish Fish A/S beliggende i Hanstholm søger 2 nye medarbejdere. Vi producerer årligt ca. 600 tons slagteål samt ål til diverse udsætningsprogrammer. Opdrættet består af et team på 8-9 dedikerede medarbejdere, der alle skal og kan dække over for hinanden når det er påkrævet. Vi søger 1 mand til produktion af slagteål og 1 mand til yngel produktion men arbejdsopgaver vil også indebære klargøring og udlevering af ål samt diverse små vedligeholdelsesopgaver. At hænderne er skruet rigtigt på trækker heller ikke fra. De nye medarbejdere skal deltage i vagtordning med formiddagsarbejde i eekender samt tilkaldevagt hver 4/5 uge. Deltagelse i vagtordning forudsætter bopæl indenfor 20 km fra opdrættet. Erfaring med opdræt er en fordel men ingen betingelse. Vigtigere er det, at interessen er der. Ansættelsestidspunkt i løbet af efteråret eller efter nærmere aftale. Løn efter kvalifikation og aftale. Henvendelse (gerne skriftligt pr. mail inkl. CV) til: Lars Lynge Produktionschef Mobil: lly@royaldanishfish.com 3

4 Nyt avlsværktøj kan medføre paradigmeskifte i dansk regnbueørredavl Vi har modtaget nedenstående meddelelse fra GUDP, som vi hermed viderebringer. Dyresundheden i danske avlsdambrug er i verdensklasse. Af hensyn til fiskesundheden må avlsfisk ikke overføres mellem produktions- og avlsdambrug. Ved hjælp af genomisk selektion kan det nu blive muligt for avlerne i Danmark i stedet at udvælge og eksportere æg fra de fisk, der vil have optimale egenskaber i et givent produktionsmiljø uanset hvor i verden produktionen finder sted. Akvakulturproduktionen er stigende på verdensplan. Det samme gælder den globale konkurrence på markedet. Danmark har tradition for at avle eftertragtede ørredæg. Den veterinære sundhedsstatus i Danmark er nemlig i top, hvilket bl.a. skyldes, at vi har strenge restriktioner i forhold til overførsel af biologisk materiale til avlsdambrug. Producenterne af ørred har brug for avlsmateriale, der er tilpasset det aktuelle produktionsmiljø. Det betyder, at en producent i for eksempel Peru har brug for fisk, der er tilpasset forholdene i Peru. Skulle vi i Danmark fremavle en ørred med perfekte egenskaber til opdræt i Peru, ville det give mening at sætte fisk produceret i Peru ind i avlsmiljøet. Men det kan vi ikke uden at kompromittere sikkerheden, fortæller Kristian Meier fra AquaSearch farm ApS, der leverer danske ørredæg til producenter i hele verden. Ved at opsætte referencebestande hos udenlandske producenter, der efterspørger fisk fra danske avlsdambrug, vil AquaSearch farm ApS og Aarhus Universitet derfor forsøge at sammenholde produktionsegenskaber hos ørreder i produktions- og avlsmiljø på tværs af landegrænser ved hjælp af DNA markører. På den måde håber man at kunne udvælge de bedst egnede æg til den enkelte producent. Det er målet, at vi med genomisk selektion kan gå ud i verden til et bestemt produktionsmiljø, tage vævsprøver på fiskene og bestemme sammenhængen mellem interessante produktionsegenskaber og deres DNA. Når vi kender koblingen mellem DNA og egenskaber, kan vi udvikle en model, der gør det muligt for os at udpege avlsfisk herhjemme med de DNA-profiler, der passer bedst til det enkelte miljø, forklarer Kristian Meier, der er projektleder for indsatsen. Når producenten får en fisk, der er tilpasset hans produktionsforhold, øges produktiviteten. Og hvis vi f.eks. kan avle for resistens mod sygdomme i fremmede miljøer, mindsker vi også behovet for at medicinere med antibiotika, tilføjer Kristian Meier. Projektdeltagernes centrale udfordring bliver at udvikle en model, der med tilstrækkelig sikkerhed kan forudsige ørredernes egnethed i fremmede produktionsmiljøer. Lykkes det at avle for nye egenskaber som eksempelvis saltvandstolerance, vil det være en meget vigtig milepæl for dansk avlsdambrug på et kritisk tidspunkt. Danske avlsørreder er stadig med på markedet på grund af vores sygdomsfri status, som gør, at æg fra danske avlsdambrug er i høj kurs verden over. Men det er klart, at hvis vi ikke følger med udviklingen i avlsarbejdet, bliver vi overhalet inden om af vores konkurrenter. En resistent fisk er nogle gange mere attraktiv end en sygdomsfri fisk, der jo sagtens stadig kan gå hen at blive syg, når den kommer ud i et fremmed miljø. Genomisk selektion tager hånd om denne problemstilling, og hvis vi kan få det her værktøj til at fungere, er potentialet enormt, slutter Kristian Meier. Bag projektet står Aquasearch Farm ApS og Aarhus Universitet. Projektet støttes med ca. 6,3 mio. kr. og løber frem til Eksport I nedenstående tabel kan du se udviklingen i eksporten for årets første seks måneder sammenlignet med samme periode sidste år Ændring Tons kr/kg Tons kr/kg Tons kr/kg Levende , , ,17 Fersk/ kølet , , ,47 Frossen , , ,39 Filet , , ,24 Røget , , ,00 Ørreder , , ,49 Rogn , , ,00 Levnde , , ,18 Fersk/ kølet 92 97, ,68-3 6,41 Frossen 88 77, , ,84 Røget 1 194, , ,45 Ål , , ,15 I alt , , ,87 1: Omregning til rund fisk: Fersk/kølet/frossen : 85%, Filet : 47% og Røget : 40% 2: Inkludere fersk og frossen 3: Kilde: Danmarks Statistik Værdien af den samlede eksport steg med 100 mio. kr. (15 %) til 576 mio. kr. For kategorien ørred steg eksporten med 68 mio. kr. (17 %) som følge af øget afsætning og højere priser på frossen ørred, røgede ørred fileter og fersk/kølet ørred. Eksporten af rogn steg med 19 mio. kr. (59 %). Afsætningen steg med godt 600 tons, men gennemsnitsprisen faldt markant med godt 6 kr. per kg. 4

5 For ål steg eksporten med ca. 13 mio. kr. (32 %). Det skyldes, at afsætningen steg med 24 tons, og at den gennemsnitlig pris steg med godt 17 kr. per kg. Det globale fiskemarked vokser Den gode nyhed fremgår af en rapport fra researchselskabet Marketline. Rapporten viser, at markedet for fisk og skaldyr årligt vil vokse med 3,9 % frem mod Kompetencer Kompetencer Selskabsret I perioden 2011 til 2015 voksede det globale marked for fisk og skaldyr med 3,8 % om året. Ifølge Marketline vil udviklingen fortsætte frem til 2020.Væksten skyldes større bevidsthed om sundhed og mere fokus på kvalitet inden for fiskeog skaldyrsprodukter. USA er med en andel på 13,9 % det største marked målt på værdien af fisk og skaldyr. Her vil væksten fortsætte, men den store driver er væksten i Asien og Sydamerika, og her peger rapporten på den voksende middelklasse som forklaring på den voksende efterspørgsel efter fisk og skaldyr. Kilde: FødeareWatch.dk Skatteret Selskabsret Virksomhedstransaktioner Skatteret Insolvens og rekonstruktion Virksomhedstransaktioner Ansættelsesret Insolvens og rekonstruktion Offentlig ret Ansættelsesret Fast ejendom Offentlig ret Proces og voldgiftsret Fast ejendom Erstatnings og forsikringsret Proces og voldgiftsret Familie og arveret Erstatnings og forsikringsret Landbrugsret Familie og arveret Miljøret Landbrugsret Strafferet leoni advokater Miljøret Strafferet Bedre målinger af kvælstof fra jord til fjord 200 nye målestationer skal bidrage til, at man fremover vil kunne regulere kvælstofudledning til vandmiljøet på et mere kvalificeret grundlag. De nye målestationer skal give et mere præcist billede af, hvor meget kvælstof der udledes fra jord til fjord i et bestemt område, så indsatsen kan målrettes de jorde, der udleder mest kvælstof. Generalkommandoen leoni advokater Sct. Mathias Gade 96 B Generalkommandoen 8800 Viborg Sct. Mathias 9600 B Tlf. 86Gade Fax 86 62Viborg Tlf post@leoniadvokater.dk Fax Kontakt advokat Per Steffensen post@leoniadvokater.dk Kontakt advokat Per Steffensen Med de nye målestationer, der blev vedtaget som en del af Fødevare- og landbrugspakken, vil der fremover være godt 500 målestationer. Skal du have moderniseret/udvidet dit fiskedambrug så er vi klar Jan Nybo Mobil Mail: jan@s-e.as Hamletsvej 2-8 DK-7480 Vildbjerg Tel s-e.as 5

6 Nyt ad hoc udvalg for RAS anlæg Vi har besluttet, at vi gerne vil udvikle Brancheudvalg for ål til Brancheudvalg for RAS akvakultur. I den forbindelse har vi valgt at definere et RAS anlæg, som anlæg, hvor vandindtaget er max. 1 m 3 vand/kg foder. Flere af vores medlemmer driver i dag sådanne RAS anlæg. Det gælder fx Langsand Laks, Sashimi Royal, FREA A/S og Aquapris nye sandart anlæg. Det nye udvalg vil således være kendetegnet ved, at de anvender samme teknologi, om end de opdrætter forskellige arter. Baggrunden for beslutningen er dels, at disse anlæg ikke er naturligt hjemmehørende i de nuværende brancheudvalg, og dels at vi desværre må konstatere, at antallet af åleopdrættere er faldende. Et åleanlæg er et RAS anlæg, og derfor har vi fundet det naturligt at videreudvikle dette udvalg fremfor at nedsætte et helt nyt udvalg. Vi har naturligvis drøftet forslaget med åleproducenterne og de øvrige RAS medlemmer. De er alle positive overfor forslaget. Med det nye udvalg har vi etableret et foreningsmæssigt rum, hvor de kan drøfte deres relevante emner, og deres ønsker og prioriteter kan indgå i foreningens arbejde på linje med vores øvrige medlemmer. Den formelle ændring af et brancheudvalg kræver en vedtægtsændring, og derfor vil udvalget indtil næste generalforsamling fungere som et ad hoc udvalg, der kører parallelt med det nuværende brancheudvalg for ål. Det nye udvalg har valgt Thue Holm fra Langsand Laks som midlertidig formand, og udvalgets sekretær er direktør Brian Thomsen. Udvalget vil bl.a. arbejde for, at der under ASC bliver oprettet en generisk standard for RAS anlæg uanset den art, som opdrættes på det enkelte anlæg. Vi håber, at du vil tage godt imod det nye udvalg. Brev til Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen Vi har anmodet miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen om et snarligt møde. Vi er grundlæggende glade for de 12 elementer, der indgår i vækstplanen for akvakultur. Vi må også konstatere, at vækstplanen faktisk udmøntes med konkrete handlinger og det ganske hurtigt. Det kvitterer vi for i brevet, hvor vi også fremhæver det gode og konstruktive samarbejde, som vi har med ministeriets departement. Vores bekymring går på den nye dambrugsbekendtgørelse og de fremtidige rammevilkår for havbrug. Vi har tidligere uddybet de fem kritiske knaster i udkastet til ny dambrugsbekendtgørelse. Fælles for disse knaster er, at de grundlæggende er politiske. De er således ikke betinget af gældende lovgivning, og derfor er det i sidste ende en politisk beslutning, om de skal fjernes. For havbrug er situationen den, at der i øjeblikket gennemføres en modellering, som skal pege på egnede lokaliteter i Kattegat til nye havbrug. Faktum er imidlertid, at Kattegat ikke er egnet til havbrug grundet betydelig risiko for lakselus, varierende havtemperaturer og betydelige logistiske udfordringer. Vi ser derimod et stort vækstpotentiale i nye offshore havbrug i bl.a. de danske bælter, men vi oplever, at SVANA anvender HELCOM aftaler som argument for, at der kun er et miljømæssigt råderum til nye havbrug i Kattegat. Vi er ikke enige i den udlægning, og vi fastholder, at den seneste HELCOM opgørelse viser, at der er et miljømæssigt råderum også i Bælthavet. Vi vurderer, at begge sager vil være af afgørende betydning for erhvervets udviklingsmuligheder. Derfor har vi anmodet om et snarligt møde med den ansvarlige minister. Midler til akvakultur i Den Europæiske Hav- og Fiskerifond I den løbende dialog med de politiske ordfører har vi sat Den Europæiske Hav- og Fiskerifond på vores politiske dagsorden. Det fremgår af den politiske aftale om Dansk akvakultur i vækst, at der også i perioden 2018 til 2020 skal afsættes midler til udvikling af akvakulturproduktionen. Vores budskab er, at der skal afsættes flere midler end hidtil. Det er efter vores opfattelse problematisk, at der i den nuværende aftale for perioden 2014 til 2017 er afsat 55 % af den samlede bevilling på 1,3 mia. kr. til vandløbsrestaurering og såkaldte obligatoriske indsatser. Det udhuler rammen til udvikling af akvakultur og fiskeri. I den nuværende aftale er der årligt afsat 26,3 mio. kr. til investeringer i akvakultur og 10,2 mio. kr. til Fælles indsatser for akvakultur. Faktum er imidlertid, at der i 2015 og 2016 var investeringsansøgninger for hhv. 77,7 og 62,5 mio. kr., og i 2015 var der ansøgninger for 29,1 mio. kr. til Fælles indsatser. Vi kender endnu ikke beløbet for Vi har på den baggrund og med afsæt i ambitionerne i vækstplanen vurderet det årlige behov til investeringer til 40 mio. kr. og til fælles indsatser vurderer vi, at der årligt vil skulle afsættes 12 mio. kr. 6

7 Lovstof Nu også stalddørssalg af skaldyr Der er udsendt en ny autorisationsbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr af 09/09/2016). Heraf fremgår det, at det nu er tilladt at levere direkte til forbrugeren årligt op til kg levende muslinger m.m. fra zoner, produktionsområder eller opdrætsanlæg med A- klassifikation. Muslinger, østers og lignende kommer hermed ind under det såkaldte stalddørssalg. I samme bekendtgørelse videreføres muligheden for stalddørssalg af fisk eller krebsdyr, når leveringen sker fra et akvakulturbrug. Det præciseres dog nu, at salget må udgøre op til kg årligt. Både for fisk, krebsdyr, muslinger osv. kræver salget, at primærproducenten er registreret til stalddørssalg hos Fødevarestyrelsen, hvilket sker via anmeldelse på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Bekendtgørelsen kan ses på: aspx?id= Lovforslag om kompenserende virkemidler Miljøstyrelsen har sendt et lovforslag incl. lovbemærkninger om ændring af miljøbeskyttelsesloven i høring. Efter lovforslaget bemyndiges miljø- og fødevareministeren til at udarbejde en bekendtgørelse angående kompenserende virkemidler for havbrug. Lovforslaget er en opfølgning på vækstplanen for akvakultur fra 30. juni Baggrunden er bl.a. sagen om Endelave havbrug, hvor Natur-og Miljøklagenævnet ophævede tilladelsen bl.a. da et kompenserende virkemiddel, f.eks. muslinger, efter gældende miljøbeskyttelseslov kun omfattede indgreb mod udledning i direkte relation til kilden. Efter lovforslaget vil anvendelse af kompenserende virkemidler også omfatte rensning i vandområder, der indirekte er påvirket af udledningen fra et havbrug. For et off shore havbrug kan som kompenserende virkemiddel således anvendes et muslingeanlæg placeret tæt på land. Lovforslaget planlægges fremsat i januar 2017 med ikrafttrædelse 1. juli Vi udarbejder høringssvar. HELCOM BAT/BEP Østersø-konventionen Helcom har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde BAT/BEP beskrivelser for ferskvands- og saltvandsakvakultur i Østersøen. For FEAP er flg. udpeget i Danmark: Per Bovbjerg Pedersen, DTU-Aqua, Torben Wallach og Lisbeth Jess Plesner fra Dansk Akvakultur. Der vil desuden være en række medlemmer fra akvakulturorganisationer i andre EU-lande. Arbejdet forventes afsluttet i slutningen af Umiddelbart ventes denne tidsplan dog ikke at kunne holde, da arbejdet endnu ikke er igangsat, ligesom der ikke er udnævnt nogen formand. Lovforslag om modernisering af planloven Erhvervs- og Vækstministeriet har udkast til lovforslag om modernisering af planloven i høring til medio oktober. Lovforslaget udmønter den politisk aftale fra juni 2016 om Et Danmark i bedre balance Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet. Vi udarbejder i samarbejde med Landbrug & Fødevarer bemærkninger til forslaget. 7

8 8