Nr. 2 Maj/juni 2006 DBI BRAND & SIKRING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 2 Maj/juni 2006 DBI BRAND & SIKRING"

Transkript

1 Nr. 2 Maj/juni 2006 DBI Døve overhører alarmer Polstermøbler koster dødsbrande Konference om det sikre samfund Prøvning med ild, vand og glas Golf: Slå et slag for sikkerheden Ændringer i Bygningsreglementet Dødsbrande: Kedelig rekord for tobaksrygning

2 Nr årgang Maj/juni 2006 Udkommer 4 gange årligt: Oplag: Ca eksemplarer Ansvarshavende: Peter Johansen, Tekst og redaktion: Ole B. Kristensen, Fotos: DBI m.fl. Hidtil største antal omkomne i brande, som skyldes tobaksrygning 87 mennesker mistede livet på grund af brand i Der var mange mandlige ofre og flere påsatte brande end normalt. Annoncer: TechMedia A/S, Telefon Produktion og layout: TechMedia A/S Tryk: P. J. Schmidt Grafisk Produktion Vojens Udgiver: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Jernholmen Hvidovre At uforsigtig tobaksrygning er den hyppigste årsag til dødsbrande i Danmark er ikke noget nyt. Men rygning har aldrig tidligere været årsag til, at så mange mennesker mistede livet i brand som i Brande anstiftet af tobaksgløder formodes sidste år at have været årsag til mindst 44 af de 87 registrerede dødsfald på grund af brand. Det fremgår af opgørelsen årsager, herunder uforsigtighed i forbindelse med levende lys, madlavning og elektrisk udstyr. Dobbelt så mange mænd En årsag, der skiller sig ud i forhold til tidligere, er påsat brand, som tegner sig for fem af brandene. Dødsbrande rammer normalt flere mænd end kvinder. Med 58 Telefon Fax Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er: videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN DBI Forsiden Ifølge udenlandske undersøgelser starter omkring hver tredje dødsbrand i et polstermøbel. Se side 10 Kontaktperson: Ole B. Kristensen, over dødsbrande i 2005, som er udsendt af Beredskabsstyrelsen og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI). Over gennemsnittet Tallet på 87 omkomne er én mere end i 2004 og fem mere end gennemsnittet på 82 årligt branddøde i de seneste 10 år. De 87 dødsfald indtraf i forbindelse med 82 brande, hvoraf de 80 fandt sted i boliger. For 16 af disse brandes vedkommende er der ikke oplyst nogen brandårsag, mens der for de øvrige 69 brande foreligger en konstateret eller formodet årsag. Den halvdel af brandene, som ikke skyldes tobak, fordeler sig på en række forskellige mandlige og 29 kvindelige ofre i 2005 var denne forskel dog mere markant end tidligere. Dvs. dobbelt så mange mænd som kvinder. At der omkom lidt flere i lejligheder end i villaer og rækkehuse svarer også til det billede, der kendes fra tidligere. Men beboere i særligt beskyttede boliger for ældre og handicappede, herunder plejehjem, var relativt langt mere udsatte for dødsbrande end andre. Næsten hver femte af de 80 boligbrande fandt sted i disse boligformer. Det samlede mønster for dødsbrande i 2005 bekræfter mere tydeligt end tidligere set, at disse ulykker især rammer svage og socialt udsatte grupper. Se opgørelsen over dødsbrande på side

3

4 Dødsbrande i Danmark 2005 Antal omkomne: 87 Antal brande: 82 4

5 Når man ikke forstår en lyd Hørehandicappede efterlyser hjælp og hjælpemidler til alarmering og varsling DBI Det var ikke helt usædvanligt, at gaderne lå øde hen i den lille soveby, syd for Roskilde. Derfor begyndte Lone Kierkegaard først at ane uråd, da hun på sin cykel nærmede sig byens butiksområde og opdagede, at de mennesker, hun mødte der, enten bar politieller branduniform. Den bryske betjent, som stoppede hende, indledte med at uddele en regulær skideballe. Af forklaringen, der fulgte, forstod Lone, at der var udbrudt brand på den nærliggende kemifabrik, og at røgen herfra kunne være giftig. Politiet havde varslet hele byen med mobile sirener og højttalervogne. Der var også sendt alarmmeddelelser ud via radio og tekst-tv. Derfor kunne ingen vel være i tvivl om, at man skulle forblive inden døre og lukke vinduerne. Det kunne Lone. Hun var nemlig døv og havde været alene hjemme, da alarmen lød. Og nu var hun på vej i byen for at handle i det næsten mennesketomme byområde. Lone Kierkegaard berettede om den tankevækkende episode ved et informationsmøde, som den nyoprettede BrandBevægelsen holdt på Beredskabsstyrelsens Højskole i slutningen af marts Hændelsen var ikke den eneste af den art, som Lone Kierkegaard havde haft tæt inde på livet. For et par år siden oplevede hendes mor noget tilsvarende. Sad tilbage i brændende hus Alle beboerne i den ejendom, hun bor i, blev evakueret i forbin- Lone Kierkegaard håber, hun har bidraget til at sætte fokus på problemerne med varsling af hørehandicappede. 5

6 BrandBevægelsens møde på Beredskabshøjskolen havde samlet omkring 40 interesserede deltagere. Ud over indlægget om hørehandicappedes problemer, var der blandt andet indlæg om boligselskabet Domeas tryghedskoncept, Statens Institut for Folkesundheds arbejde og Beredskabsstyrelsens tiltag for nedbringelse af antallet af branddøde. delse med en brand. Undtagen Lones mor - hun er nemlig også døv og hørte hverken brandfolkenes råben eller deres kraftige banken på dørene. Først da hun fra sin altan, ved et tilfælde, så brandbilerne og alle naboerne neden for bygningen, blev den 80-årige kvinde klar over, at der var noget galt. Og det var nogle forbavsede, og nok lidt flove, brandfolk, som tog imod hende, da hun kom tøffende ud af det brændende hus. Takket være den høreteknologiske udvikling har Lone i dag fået sin hørelse tilbage. Kunstigt frembragt ved hjælp af en lille computer, indopereret i hjernens hørecenter. Det er dog ikke alle døve og høresvækkede, der har sådan én. Men selv om man skulle være så heldig, er det ikke sikkert, at den er tændt. Processoren kobles nemlig fra, når man for eksempel sover eller hviler sig. Derfor har Lone Kierkegaard taget alarmeringsproblematikken op i forbindelse med nogle kursus- og mødearrangementer for hørehandicappede. Ved et møde spurgte hun del-tagerne, om de havde installeret røgalarmer derhjemme. Det havde kun fem ud af 50 delta- gere, en andel som ligger langt under landsgennemsnittet på to tredjedele af boligerne i Danmark. Ingen tilskud fra kommunen Meget tyder på, at de økonomiske forhold spiller en rolle her. Lone Kierkegaard har kun hørt om en enkelt kommune i Danmark, som giver tilskud til de særlige lys- og vibratorsystemer, der er nødvendige for, at døve og hørehæmmede kan registrere en alarm. Udstyret koster mellem 2000 og 4000 kroner. Normalt gives der tilskud til babyalarmer og dørklokker men ikke til røgalarmer. Lone Kierkegaard har henvendt sig til sin egen kommune for at undersøge, hvordan den kan hjælpe hende med at blive varslet. Trods gentagne henvendelser har hun imidlertid ikke fået noget svar Hun udtrykte derfor forhåbning om, at hendes indlæg ville bidrage til at sætte fokus på problemet og dermed være med til at bane vej for brugbare løsninger. Hun så allerede en mulighed i anvendelse af mobiltelefonernes SMS-beskeder. Der arbejdes med at udnytte denne teknik, men der er endnu nogle praktiske problemer, der skal afklares, oplyste hun. BrandBevægelsen har til formål at nedbringe antallet af branddøde i Danmark. Bevægelsen fungerer som netværkssamarbejde mellem interesserede aktører på området. Sirener hyler for døve ører Døve ønsker varsling via SMS-systemet Hvert år den første onsdag i maj afprøves landets varslingssirener for fuld styrke. På slaget 12 sættes de over et tusind sirener i gang med at udsende varslingssignalerne Gå inden døre og Faren er forbi. Formålet er især at holde befolkningen fortrolig med signalerne. Men tusindvis af døve og hørehæmmede risikerer at blive ladt i stikken, når myndighederne advarer befolkningen mod giftig røg, kemikalieudslip eller terrorangreb. Det skrev dagbladet JyskeVestkysten den 3. maj 2006 på dagen for den årlige afprøvning. Avisen havde talt med formanden for Danske Døves Lands- forbund, Asger Bergmann, som sagde: - Det nuværende system er simpelthen ikke godt nok. Døve er utrygge, for de ved ikke, om der er nogen i nærheden, der kan alarmere dem, eller om de husker at alarmere dem. Derfor kræver landsforbun- 6

7 Producent af nøglebokse Borefri dækkrave *Godkendt* SÅ SIMPELT ER DET.. Fra afhængighed til egen styring ved blot at udskifte cylinderen - 100% adgangskontrol FRA: - Mekanisk rørboks fra Birepo. - Standard oval cylinder i eget system - Total afhængighed af låsesmed - Økonomisk meget dyrt tab af nøgler - Risiko for kopiering -Ingenstyring TIL: - Intelligent rørboks fra Birepo. - Intelligent cylinder til egen styring - Ingen ledninger - 100% styring - Uafhængig - Nøglen kan IKKE kopieres - Gratis omlægning ved tab af nøgler B-Lock FLEX - Unik rørboks og eneste på markedet er godkendt til opsætning UDEN brug af lim med plads til kort OG nøgler (Ø50) Brugt af KBH Brandvæsen Markedets sikreste bokse GODKENDT Disse bokse - B-Lock & B-Lock Multi er valgt grundet sikkerheden i boksens dobbelte låsefunktion - - Tlf:

8 det, at der indføres et SMS-varslingssystem; mobiltelefonens tekstbeskeder er nemlig et vigtigt redskab for mange døve. Danske myndigheder gennemførte forrige år et forsøg med SMS-varsling. Siden har Beredskabsstyrelsen, politi og ministerier overvejet, om systemet kan gøres landsdækkende. Problematiske forhold Men ifølge avisens oplysninger, indebærer systemet nogle problematiske forhold. Dels vil et varsel blive sendt til døve i hele landet, dels kommer SMS er sidst i teleselskabernes kø en kø der kan være kritisk i en alvorlig krisesituation. Danske Døves landsforbund ønsker SMS-varsling Men trods manglerne mener major Bjarne B. Hansen i Forsvarsministeriet, at systemet er bedre end ingenting, skriver JyskeVestkysten. Der findes et brugbart system Artiklen har bl.a. medført, at der i Folketinget straks blev rejst spørgsmål om problemet over for socialministeren. Og få dage senere kunne Computerworlds netavis skrive, at der allerede findes en funktion i GSM-nettet, som kan eliminere SMS-problemerne. Ifølge Jens Larsen fra firmaet Innovative Business Software er det nemlig både muligt at lokaladressere meddelelserne og at slippe igennem mobilnetpresset via det såkaldte cell broadcasting system. Det er dog ikke alle telenet og mobiltelefoner, som understøtter dette system. Kraftig vækst i forbrændinger Tv-brande sender folk på skadestuen Tre ud af fire ulykker i Danmark sker fritiden, heraf de fleste I hjemmet. Andelen af hjemme/ fritidsskader er endnu højere når det gælder brandskader, og modsat mange andre typer skader, er brandulykkerne i kraftig vækst. Fra 1998 til 2004 steg antallet af skadestuebesøg på grund af brandskader med 60 procent, fra ca til ca årlige skadestuebesøg. Tallene kommer fra Statens Institut for Folkesundhed og blev præsenteret af seniorforsker Bjarne Laursen ved Brandbevægelsens møde på Beredskabshøjskolen i slutningen af marts Bjarne Laursen, som arbejder ved instituttets Center for Ulykkesforskning, fortalte om centerets arbejde, herunder om ulykkesstatistikkerne og de oplysninger og opgaver, som centeret kan hjælpe med. Benzin topper Centerets opgørelser viser, at benzin er den hyppigste årsag til, at der opstår brandskader. Herefter følger lightere og levende lys. Overraskende er der, at tv-apparater følger lige i hælene med næsten lige så mange brandskader på samvittigheden som lightere og stearinlys. Først længere nede på listen finder man cigaretter samt gryder og pander. Bjarne Laursen kom også ind på udviklingen i dødsbrande. Mens andre dødsulykker viser en faldende tendens, har dødsbrandtallet ligget på en nogenlunde uændret, svagt stigende, niveau i de senere år, fortalte han. Skæv fordeling Mens det er de årige, der topper for skadestuebrandenes vedkommende, er det personer over 70, der vejer tungest, når det gælder dødsbrande. Statistikken fra Center for Ulykkesforskning viser også, at dødsbrandene ikke er jævnt fordelt over landet. Der er dobbelt så mange i København som i resten af landet, mens Storstrøms og Bornholms Amter også er overrepræsenterede. Centerets tal baserer sig på en række kilder, herunder på centerets eget ulykkesregister. Dette register bygger på indberetninger fra fire store skadeskuer, som tilsammen dækker en sjettedel af befolkningen. Ulykkesregisteret kan ses på hvor man også kan finde centerets Nyhedsbrev om Ulykkesforskning og forebyggelse. Bjarne Laursen, Statens Institut for Folkesundhed 8

9 Ulovlige beklædninger i villaer Behov for information af ansatte i byggemarkeder Ifølge Berlingske Tidendes tillæg Boligen er der sat mange brandfarlige og ulovlige loft- og vægbeklædninger op i danske parcelhuse og villaer og det fortsætter stadig. De færreste ved nemlig, at når de bru ger profilerede brædder til at forskønne loftet med, så skal brædderne have en vis tykkelse og tyngde. Som minimum skal der være tale om en såkaldt klasse 2-beklædning. - Trælasthandlere og byggemarkeder burde udlevere et stykke papir, der fortæller, hvilke materialer forbrugeren skal anvende, og hvordan beklædningen skal sættes op, siger brandteknisk rådgiver i DBI, Gitte Reng Andreassen til avisen. Hun mener ikke, at man kan forlange at den almindelige gør det selv-mand sætter sig ind i kompliceret lovtekst for at finde ud af, hvad der må bruges og ikke bruges og hvordan. Men forbrugeren bør dog vide, at det er nødvendigt at spørge om råd, fastslår hun. Gitte Andreassen foreslår, at der iværksættes en informationsindsats, der starter med de ansatte i trælaster og byggemarkeder. Det er deres pligt at oplyse, hvad der er lovligt og hvad der ikke er lovligt, siger hun. Over for Brand & Sikring understreger Gitte Andreassen, at trælasten naturligvis ikke kan vide noget om, hvad en privatperson skal bruge sine brædder til, hvis han bare køber brædder. Hendes udtalelser gælder i de forbindelser, hvor forbrugeren Kontaktperson: decideret går efter en beklædning, hvor der stilles de omtalte Andreassen, Gitte Reng krav. 9

10 Brande i polstermøbler koster mange liv Norske brandeksperter går nu ind for at skærpe brandkravene til møbler. I Danmark er der ingen krav til møbler i almindelige boliger. Brande, som starter eller udvikler sig i polstermøbler og madrasser, er stærkt medvirkende til, at der opstår dødsbrande. Det har man taget konsekvensen af i Storbritannien, der, som det første land i Europa, indførte krav om flammetest af polstermøbler i Da ordningen havde fungeret i 10 år anslog man, at liv var blevet reddet på grund af dette brandkrav, mens personer i øvrigt var blevet sparet for brandskader. Og briterne forventer en fortsat nedgang i antallet af skadede og omkomne, da der fortsat sker en udskiftning af møbler, som er indkøbt før I Norge har flere fremtrædende brandeksperter for nylig sat fokus på emnet og rejst spørgsmål ved, om landet skulle indføre tilsvarende regler som de britiske. Der sker blandt andet på baggrund af de seneste tal for omkomne i brand. De viser en stigning fra 55 omkomne i 2004 til 67 i Stigningen ser ud til at fortsætte i 2006, idet der pr. 20. april var registreret 30 branddødsfald i 2006, hvilket svarer til ca. 100 på årsbasis. Cigaret- eller flammetest? Til forskel fra Danmark har Norge ellers allerede indført krav om brandtest af møbler. Det drejer sig om den såkaldte cigarettest, men denne metode er ikke tilstrækkelig, mener blandt andre Norsk Brannvernforening. Foreningens tidsskrift Brann & Sikkerhet undrer sig over, at der i mange år har været sat fokus på bygningskonstruktioners og overfladers brandtekniske egenskaber, mens de brændbare møbler har været helt fraværende i diskussionen. Flere fagfolk og eksperter peger nu på, at man bør overveje indførelse af flammetest-metoden. - En cigaretglød afgiver kun 5 W og repræsenterer ikke andre af de sædvanlige brandårsager som for eksempel stearinlys, hvis flamme afgiver 100 W, oplyser Dagfinn Kalheim, direktør i Norsk Brannvernforening. Møbler og dødsbrande Der er ingen tvivl om, at møbler er involveret i mange dødsbrande. Mange af disse brande skyldes tabte cigaretter, mens lamper og stearinlys, som uforvarende havner i en seng eller en sofa, også let kan starte en livsfarlig brand. Desuden giver polstermøbler ofte næring til de voldsomme boligbrande, som starter på anden vis. En undersøgelse, som Norges Branntekniske Laboratorium gennemførte for en række år siden, viste, at 28 procent af dødsbrandene startede i møbler. Undersøgelsen viste desuden, at 29 procent af brandene var forårsaget af åben flamme. I Storbritannien har en undersøgelse vist, at hele 35 procent af dødsbrandene startede i polstermøbler, mens det til sammenligning kun var 7½ procent af alle boligbrande, som startede her. - Den testmetode, som anv- Undersøgelser i Norge og Storbritannien peger på, at i nærheden af hver tredje dødsbrand starter i et polstermøbel. 10

11 endes i Norge, tager ikke højde for brandintensiteten, forklarer fagchef i Norsk Brannvernforening Trond Andersen. - Der bør ikke bare sættes krav til antændelighed i møbler og madrasser, men også til afgivet effekt og røgmængde, mener Trond Andersen, som foreslår, at kravene differentieres afhængigt af, om anvendelsen sker i privathjem, institutioner eller hoteller. Myndighed vil vurdere Direktoratet for Samfundssikkerhet og Beredskab ønsker nu at se nærmere på problemet og har bedt Norges Branntekniske Laboratorium om at undersøge de brandtekniske egenskaber i polstermøbler og madrasser. Formålet er blandt andet at vurdere testmetoderne i relation til de gældende regler. - Vi følger arbejdet nøje og håber, at de kan give anledning til, at vi skærper reglerne i Norge, så de svarer til de britiske, siger Dagfinn Kalheim. Ny DBI-dag i Nordjylland DBI-dagen den 18. maj 2006 blev lidt af et tilløbsstykke. Knap 400 deltagere kiggede forbi Jernholmen 12 i Hvidovre, hvor der blandt andet blev budt på 16 forskellige indlæg om brand- og sikringsfaglige emner. Der bliver nu mulighed for at overvære nogle af de indlæg, man ikke kunne nå den 18. maj. Det er nemlig besluttet at gennemføre en lettere forkortet udgave af DBI-dagen i Nordjylland senere på året. Arrangementet finder sted hos NUSA, Baldersvej 9 i Frederikshavn. Når det endelige program er på plads, vil det blive offentliggjort på DBI s hjemmeside, ligesom der vil komme nærmere oplysninger i septembernummeret af Brand & Sikring. Frit slag i danske møbelbutikker I begyndelsen af 1990 erne arbejdede EU-Kommissionen på et direktivforslag om brandkrav til møbler. Forslaget byggede blandt på et fælleseuropæisk forskningsprojekt om polstermøblers brandtekniske egenskaber, som DBI koordinerede. Arbejdet med forslaget blev imidlertid stoppet, da man mente, at de var uafklarede miljø- og sundhedsproblemer med de brandhæmmende kemikalier. Ifølge de danske driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler skal stolebetræk mv. være af 100 procent uld eller brandimprægneret stof. Disse regler gælder for teatre, biografer, restauranter og andre forsamlingslokaler til over 150 personer. Danske brandmyndigheder stiller også krav om brandhæmmende betræk, når/hvis de giver tilladelse til at opstille møbler i forbindelse med flugtveje på for eksempel plejehjem og andre institutioner. Men der stilles ingen krav til de møbler, man som almindelig forbruger kan købe i danske møbelbutikker. Skumgummi og skumplast Et forsøg hos Norsk Brannvernforening afslørede, at en tændstik blot skulle strejfe en prøve af latex skumgummi for at antænde materialet. Den efterfølgende brandudvikling foregik hurtigt og udviklede store mængder sort røg. Latex skumgummi anvendes især i overmadrasser men også i almindelige madrasser. Skumplast, der anvendes i de fleste polstermøbler, findes i mange kvaliteter. Men de fleste antænder og brænder ligeledes hurtigt og udvikler kraftig røg, som begrænser sigtbarheden i en evakueringssituation. Brændværdien af skumplast kan sammenlignes med almindelige olieprodukter. 11

12 Hvor mange røgalarmer skal en bolig have? Reglerne er ikke helt klare. I de fleste boliger kræves mere end én røgalarm. Kontaktperson: Henrik Bygbjerg, Nye boliger skal have installeret røgalarmanlæg, som er tilsluttet den almindelige strømforsyning. Så meget ligger fast. Derimod er reglerne, der trådte i kraft i slutningen af 2004, mere vattede, når det gælder antallet af røgalarmer i den enkelte bolig. Det betyder, ifølge installatørernes organisation Tekniq, at kommunerne tolker reglerne forskelligt. 10-meters-reglen Ifølge reglerne skal der mindst installeres én røgalarm i hver bolig, men det hedder samtidig, at der ikke bør over 10 meter mellem røgalarmerne (eller 10 meter til den nærmeste røgalarm?), at der bør være røgalarmer på alle boligens etager, og at de skal placeres hensigtsmæssigt. - I praksis har det vist sig, at kommunerne i de fleste tilfælde forlanger mere end én alarm opsat. Og det er mere reglen end undtagelsen, at det kræves, at der højst er 10 meter mellem røgalarmerne, og at der installeres mindst én alarm på hver etage. Det siger lederen af DBI s rådgivning Henrik Bygbjerg, som anbefaler, at installatør eller bygherre altid kontakter den lokale bygningsmyndighed for at høre, hvad der forlanges i den konkrete byggesag. Gælder også ved udvidelser Reglerne om røgalarmanlæg i boliger gælder for nybyggeri, herunder for væsentlige ombygninger og udvidelser. Ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen gælder kravet, hvis en bygning udvides med mere end 50 procent. I øvrigt skal opsætning af røgalarmer i bygninger opført efter Bygningsreglement 1995 kunne dokumenteres med tegninger og lignende. Anlægget skal enten være tilsluttet boligens almindelige strømforsyning eller anden blivende forsyning. Desuden skal det være forsynet med batteribackup. Selv om det er bygherrens ansvar, at røgalarmanlægget installeres, så er det en autoriseret elinstallatør, der skal sørge for, at elinstallationen forsynes med de nødvendige udtag og i øvrigt følger Stærkstrømsreglementet. DBI har udgivet en brochure om røgalarmanlæg, som blandt andet forklarer om de gældende bestemmelser. Undersøgelse af brande i køleskabe og frysere Gennem mere end et år har DBI s brandundersøgere haft særligt fokus på brande i køleskabe og frysere. Det skete på baggrund af en henvendelse fra Sikkerhedsstyrelsen, som ønskede at få klarlagt, hvorfor nogle køleskabe og frysere bryder i brand. Efter at der er undersøgt over 70 brændte køleskabe og frysere, er DBI s del af projektet nu afsluttet. Sikkerhedsstyrelsen er herefter gået i gang med at gennemgå materialet for at vurdere, hvilke konklusioner, der kan drages af undersøgelserne. Resultatet af Sikkerhedsstyrelsens analyse vil blive offentliggjort på styrelsens hjemmeside 12

13 Nyt om navne NUSA/DBI I forbindelse med DBI s overtagelse af NUSA fortsætter de fleste af medarbejderne på centeret i Frederikshavn. Men nu i de nye rammer inden for DBI s kursus- og forlagsaktiviteter. Det drejer sig om følgende medarbejdere: Underviser/ Instruktør Poul Christensen Underviser/ Instruktør Åge Vestergaard Christensen Underviser/ Instruktør Søren Thomsen Uddannelsessekretær Kirsten Marie Skrubbeltrang Underviser/ Instruktør Jens Bertelsen Underviser/ Instruktør Karl Erik Christensen Teknisk support Carsten Jørgensen Pedelmedhjælper Bent Jensen Mere navnenyt på side 27 Professionel brandsikring Dansikring Systems er certificeret brandalarmeringsinstallatør og er specialiseret indenfor brandforløb, projektering, installation og servicering af brand alarmer. Vi leverer skræddersyede brandsikringsløsninger indenfor: ABA Varsling/talevarsling ABDL Integrerede systemer med grafisk management system Teknisk Kundecenter egen kontrolcentral Vores produktprogram er baseret på et bredt udvalg af forskellige centraltyper alle DBI godkendte og fra anerkendte leverandører. Kontakt brandafdeiingen på tlf for uforpligtende rådgivning eller læs mere på 13

14 Hvordan skaber vi et mere sikkert samfund? International konference om samfundssikkerhed finder sted i Danmark til efteråret Forsvarsminister Søren Gade er blandt talerne ved konferencen i Sikkerhedens Hus. Der står både lokal, national og international sikkerhed på dagsordenen, når konferencen Making Communities Safer kommer til Danmark til efteråret. Det er Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), som lægger lokaler til arrangementet, der afholdes i Sikkerhedens Hus i Hvidovre ved København. Konferencen, som løber over to dage, bliver den hidtil mest omfattende af sin art i Norden. Baggrunden for konferencen er det ændrede trusselsbillede, som både nationalstater og lokale samfund oplever i disse år en udvikling som stiller stærkt stigende udfordringer til politikere, myndigheder og virksomheder. Blandt de mest iøjnefaldende eksempler er kritiske politiske og sociale spændinger og forandringer samt klimaændringer, naturkatastrofer og sygdomsudvikling. Det betyder et øget behov for samarbejde og erfaringsudveksling mellem de instanser, som skal opretholde sikkerheden og bekæmpe alvorlige hændelser som storbrande, katastrofer, epidemier, kriminalitet, social uro, terror og andre ulykker. Prominente indlægsholdere På Making Communities Safer vil flere end 20 førende amerikanske, europæiske og nordiske eksperter komme med deres bud på, hvordan man takler de påtrængende spørgsmål. Det gælder både med hensyn til nu og i fremtiden, og synspunkterne vil spænde over såvel lokale som nationale og internationale problemstillinger. Blandt de flere end 20 indlægsholdere vil fra dansk side blandt andre forsvarsminister Søren Gade være på talerstolen. På listen finder man desuden navne som: Kurt Petersen, professor ved Lunds Universitet, Harlin R. McEwen sikkerhedsrådgiver og tidl. vicedirektør i FBI, Björn Karlsson, generaldirektør for Islands brandmyndighed, Tomas Ries, administrerende direktør for Uterikespolitiska Instituttet, Stockholm, Dr. Pamela A. Collins, professor ved Eastern Kentucky University og Juha Martelius, forskningsdirektør ved Finlands forsvarsministerium. Konferencen henvender sig til politikere, embedsmænd, rådgivere, eksperter og andre med opgaver i relation til politi, beredskab, katastrofemedicin, krisestyring, risk management og sikkerhedshåndtering i øvrigt. Konferencen Making Communities Safer arrangeres af Nordic Safety an Security Academy (NSSA), Eastern Kentucky University (EKU), og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI). Konferenceprogrammet er tilrettelagt af en fælles arbejdskomité med deltagelse af (fra venstre mod højre): Gary Cordner, EKU, Pamela A. Collins, EKU, Monica Flygare, NSSA, Håkan Lyberg, NSSA, Karsten Radant, DBI og Bo G. Jørgensen, DBI. 14

15 Et mere sikkert samfund stiller krav om bedre samarbejde på tværs af de blå blink og andre samfundsinstanser. Nordisk/amerikansk samarbejde Making Communities Safer er et nordisk/amerikansk samarbejde med DBI som den danske part. Nordic Safety and Security Academy (NSSA), med base i Stockholm, er initiativtager til konferencen, hvis amerikanske partner er rets- og sikkerhedsfakultetet ved Eastern Kentucky University (EKU), Richmond, USA. NSSA er en nordisk interesseorganisation for virksomheder, myndigheder, forskningsinstitutioner, organisationer og enkeltpersoner, som arbejder med trygheds- og sikkerhedsspørgsmål. Organisationen fungerer som et tværfagligt netværk, der arbejder på at øge medlemmernes viden gennem erfaringsudveksling i forbindelse med afholdelse af møder, seminarer og konferencer. NSSA arbejder også på at initiere relevant forskning og er initiativtager til det europæiske forskningsprojekt A Safe Local Community, som skal involvere et stort antal forskere fra EU-lande, USA og flere andre lande. Desuden arbejder NSSA med et projekt omkring eliminering af risici ved værdihåndtering. Der er flere oplysninger om NSSA på hjemmesiden www. nssa-academi.org. EKU er et anerkendt amerikansk universitet med et omfattende forsknings- og uddannelsesprogram på sikrings- og sikkerhedsområderne. Disse aktiviteter, der finder sted inden for rammerne af EKU s College of Justice & Safety, omfatter fagområder som fx: værdisikring, brandsikringsteknologi, skadeforebyggelse, katastrofemedicin, politividenskab og kriminalret.i forbindelse med fakultetet er opbygget et rets- og sikkerhedscenter, som driver en række trænings- og vidensinstitutter for den amerikanske regering herunder det nationale støttecenter for ulykkeshåndtering og et teknologisk institut for befolkningssikkerhed. Nærmere om EKU/ College of Justice & Safety kan ses på Program og tilmelding Making Communities Safer finder sted i dagene oktober 2006 og afholdes, som nævnt, hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) i Sikkerhedens Hus på adressen Jernholmen 12, 2650 Hvidovre. Konferencesproget er engelsk. Det samlede program, der også omfatter en gallamiddag den 11. oktober, kan ses på DBI s hjemmeside hvor der også vil være en tilmeldingsformular. Oplysninger om konferencen kan også ses på EKU s og NSSA s hjemmesider. Et program med tilmeldingskupon er også sendt ud sammen med dette nummer af Brand & Sikring. Kontaktperson: Bo G. Jørgensen, 15

16 Prøvning med ild, vand og glas Brandprøvning af glasparti under sprinkling gav mulighed for spændende arkitektonisk løsning tive brandsikring kan være et sprinkler- eller vandtågeanlæg. I forbindelse med et konkret byggeri i Danmark har DBI for DEKO loft + væg p/s udført en prøvning af et glasparti med sprinkling. Formålet med prøvningen var at bestemme hvorvidt glaspartiet, uden en egentlig brandmodstandsevne i klassisk forstand, og det aktive system (sprinkleranlægget) i kombination, havde en tilstrækkelig brandtekniske ydeevne. Prøvningen indgik som dokumentation for det samlede systems egenskaber ved standardbrandpåvirkning. Bygningen er i øvrigt dimensioneret i overensstemmelse med funktionsbaserede brandkrav. Det sprinklede glasparti under brandprøvningen Kontaktperson: Anders Drustrup, Funktionsbaserede brandkrav betyder nye tider også for brandteknisk prøvning. Da funktionen af et sprinklet glasparti skulle dokumenteres over for byggemyndigheden, anmodede DEKO loft + væg p/s DBI om at forestå en fuldskala brandprøvning. DBI opbyggede et sprinklersystem i prøvningsovnen, så glaspartiet kunne sprinkles under prøvningen. Det var ikke prøvet før. Anders Drustrup fra DBI s prøvningsafdeling beskriver her baggrunden, forløbet og resultatet. Dansk byggeri har i de senere år oplevet en stigning i anvendelsen af glas i facader og indvendige vægge. Glaspartierne har åbenlyse arkitektoniske muligheder - både med hensyn til æstetik og fremtoning, men også ved Sprinklersystem i ovn Prøvelegemet var en sektion af det sprinklede glaspartiet anvendt ved det konkrete byggeri. Prøvningen blev udført med sprinklersystemet placeret inden i ovnen. I bunden af glaspartiet var der monteret et dræn til at lede overskydende vand ud af ovnen. Konstruktionens brandmodstandsevne blev vurderet ud fra tidspunktet for svigt af henholdsvis integritet og isolation, præcist på samme måde som brandmodstandsevne normalt bestemmes for væg- og glaskonstruktioner. De store mængder vand og vanddamp inden i ovnen under brandprøvning medførte, at der skulle indfyres langt større mængder energi for at holde standardbrandkurven. Efter ca. 10 minutters prøvning var ovnetableringen af et lyst og behageligt indeklima. Glasproducenterne har kontinuert udviklet nye typer af glas således, at glaspartierne i stor udstrækning finder anvendelse på steder i bygninger, hvortil der stilles krav om brandmodstandsevne eks. EI 60. For at opnå en brandtekniske klassifikation på et glasparti anvendes der typisk specielle glas og karmsystemer. Prisforskellen på et glasparti med brandteknisk klassifikation og uden brandmodstandsevne er markant. Der er derfor et økonomisk incitament til at udnytte de nye muligheder inden for de funktionsbaserede brandkrav. Eksempelvis ved at anvende et standard-glasparti og via aktiv brandsikring sikre en tilstrækkelig brandmodstandsevne. Den ak- 16

17 Slå et slag for sikkerheden Sikker Golf nu også for begyndere ens maksimale indfyringsmængde nået og temperaturen i ovnen stabiliserede sig på ca. 800 C. Temperaturen i ovnen lå således under standard brandkurven med den maksimale termiske eksponering DBI s ovne kan frembringe. DBI vurderer, at den halve ener-gimængede ville have været tilstrækkeligt til at opretholde temperaturen som defineret ved standard brandkurven inde i ovnen, såfremt glaspartiet ikke havde været sprinklet. Den ueksponerede side af DE- KO s sprinklede glasparti, eksponeret i 60 minutter med den maksimale effekt DBI s horisontalovn kan yde, opfyldte isolations- og integritetskriterierne- som kræves af en vertikal adskillende bygningsdel, dokumenteret i henhold til det gældende prøvnings- og klassifikation system. Dokumentationen i orden Disse dokumenterede egenskaber indgik i den samlede redegørelse for den brandtekniske dimensionering af det aktuelle byggeri og DEKO er nu i færd med at opbygge glasvæggen som monteres med den definerede sprinkling. Prøvningen har givet DBI praktisk erfaring med, hvordan brandteknisk prøvning og funktionsbaserede brandkrav kan understøtte hinanden og skabe den dynamik, som har været et væsentligt argument for indførelse af funktionsbaserede brandkrav i Danmark. Prøvning har yderligere givet et indblik i, hvilke faktorer der har betydning for den samlede konstruktions brandmodstand. Det er således langtfra alle konstruktioner der egner sig til denne type af brandsikring. DBI og NUSA inviterer alle med tilknytning til brand- og sikringsbranchen til en hyggelig og uformel golfturnering, der finder sted ved Nyborg Fjord. Ud over to rækker for de mere eller mindre erfarne spillere, vil der blive afviklet et arrangement for begyndere, som måske aldrig har prøvet at svinge en golfkølle. Golfturneringen er en tidligere NUSA-tradition, der nu genoptages og søges videreført som en aktivitet for alle DBI s og NUSA s kunder og samarbejdspartnere. Sikker Golf 2006 afvikles på Sct. Knuds Golfklubs bane ved Nyborg den 17. august Banen, der ligger ud til Nyborg Fjord, er af international standard med et varieret og udfordrende terræn i skov og langs fjord. Der er således lagt op til en spændende golfdag i smukke omgivelser. Turneringsform Matchen afvikles i to rækker, begge med gun-start. A-rækken for spillere med handicap 0-18 afvikles som slagspil. B-rækken Red liv og værdier med brandsikring det er aldrig for sent... Ring tlf for spillere med handicap afvikles som stableford. Der er præmier til de bedst placerede i begge rækker og for indlagte konkurrencer undervejs. BRAND Kontaktperson: Jens Bertelsen, Brandsikring af alt - også transportbånd, porte/døre, vinduer o.s.v. 17

18 Næsten Sikker Golf 2006 For begyndere ud i golfsporten tilbydes et særligt arrangement, Næsten Sikker Golf 2006, som afvikles sideløbende med hovedturneringen. Deltagerne i dette arrangement vil få en grundig instruktion i golfspillets teknik af Sct. Knuds Golfklubs trænere. Herefter afprøves de nyerhvervede færdigheder på klubbens driving range og indspilsgreen, og der sluttes af med at øve putningens svære kunst. Der er indlagt små konkurrencer med præmier i dagens program. DBI og NUSA sørger for træner, bolde og udstyr. Deltagerne skal blot stille i praktisk tøj og fodtøj, som passer til dagens vejr. Tid og sted Vi mødes på Sct. Knuds Golfklub kl til velkomst, morgenkaffe og rundstykker. Vi slår det første slag kl og der serveres frokost kl Golfbanen, der ligger syd for motorvejen, mellem Nyborg og Knudshoved, har adressen Slipshavnsvej 16, Nyborg. Pris og tilmelding Matchfee: kr. 400,00 incl. morgencomplet og frokostbuffet med øl/vand. Der kan max deltage 40 personer i hovedturneringen og max 20 i begynderturneringen. Tilmeldinger, der registreres efter først til mølle-princippet, skal være DBI i hænde senest den 1. august Tilmelding kan ske ved hjælp af tilmeldingsblanketten på følgebrevet, som er sendt ud sammen med dette nummer af Brand & Sikring eller via DBI s hjemmeside dk. Vel mødt til Sikker Golf Nyt tillæg til Bygnings r Både lempede og skærpede brandkrav Erhvervs- og Byggestyrelsen har udsendt Tillæg 14 med ændringer til Bygningsreglement Det nye tillæg berører fl ere byggefaglige områder. Der har især været stor fokus på de energimæssige bestemmelser, som vil ændre radikalt på den måde energiforbruget i danske bygninger beregnes. Men der er også sket ændringer på det brandmæssige område, hvor der både er sket stramninger og lempelser samt præciseringer af brandkravene i Bygningsreglementets kapitel 6. For eksempel præciseres det, at to eller fl ere bygningsafsnit af samme anvendelseskategori, som er forbundet med fælles flugtvej, skal betragtes som ét afsnit i installationsmæssig sammenhæng. Der er dog indført lempelser, hvoraf den vigtigste gælder for anvendelseskategori 1 (bl.a. industribygninger), hvor man kan benytte brandsektionering og dermed slippe for krav om bl.a. sprinkleranlæg. Industri- og lagerbygninger med et etageareal på mere end m 2 skal forsynes med automatisk brandalarmanlæg. Det krav er nu præciseret, idet man ikke skal installere et egentligt brandalarmanlæg, hvis bygningen er forsynet med et automatisk sprinkleranlæg, som afgiver alarm til brandvæsnet. Ved byggeri af mindre hoteller, kroer og pensionater og lignende skal man fremover have installeret røgalarmanlæg. Reglen gælder for bygningsafsnit, som er beregnet til højst 50 sovepladser eller med højst 10 soverum. Røgalarmanlægget skal tilsluttes bygningens normale strømforsyning og være forsynet med batteriback-up som det også gælder for boliger. Eksempelsamling revideret I fortsættelse af Tillæg 14, har Erhvervs- og Byggestyrelsen udgivet en revideret udgave af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Heri er ændringerne fra tillægget indarbejdet, ligesom der er foretaget forskellige forståelsesmæssige præciseringer af bestemmelserne. De væsentligste ændringer gennemgås i det følgende Ifølge den tidligere eksempelsamling skulle bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier udgøre selvstændige brandmæssige enheder (brandceller / brandsektioner). Det er nu muligt at indrette et bygningsafsnit med fl ere rum i forskellige anvendelseskategorier, hvis kravene til alle de berørte anvendelseskategorier opfyldes dvs., at kravene fra højeste fællesnævner indarbejdes. I den nye eksempelsamlinger er der sket præciseringer af begrebet sikkert sted dvs. steder hvorhen personer skal kunne flygte og være i sikkerhed for en eventuel brand. Det fremgår blandt andet af præciseringen, at personer her skal kunne opholde sig, indtil de selv kan komme ud af bygningen via bygningens øvrige flugtveje eller blive reddet ud af redningsberedskabet. I større rum beregnet for over150 personer (anvendelseskategori 3), differentieres nu mellem primære og sekundære flugtvejsdøre. De primære døre er de almindelige adgangsdøre, der som hidtil skal have en fri bredde på 120 cm, mens de sekundære døre er ekstra flugtvejsdøre, hvor man kan nøjes med en fri bredde på 77 cm. Det er dog stadig et krav, at den samlede frie dørbredde er 10 mm pr. person, ligesom 18

19 reglementet flugtvejsdørene skal være jævnt fordelt. Der er præciseret, at et varslingsanlæg har til formål at varsle personer i bygningen om, at de skal flygte til det fri eller til et sikkert sted i tilfælde af brand. Det er her vigtigt at have fokus på bygninger med fl ere etager eller anvendelseskategorier, hvor mange personer skal benytte fælles flugtveje, uanset hvor mange personer der måtte være i de enkelte bygningsafsnit. Brandventilation og røgudluftning I den nye eksempelsamling stilles skarpt på brandventilationsforhold i bygninger, idet den Europæiske standard DS/EN del 1, 2 og 3 implementeres. Dette bevirker blandt andet, at man fra den 1. september 2006 ikke kan benytte tagelementer med kort kollapstid som termiske (naturlige) brandventilationsåbninger, idet disse ikke kan opfylde kravene til CEmærkning i henhold til DS/EN Der er mulighed for fremover at udføre brandventilation som såvel oplukkelig naturlig (termisk) som mekanisk. Benyttes der mekanisk ventilation, skal komponenter opfylde DS/ EN Ved anvendelse af naturlig brandventilation, bør åbningerne være jævnt fordelt, og der bør ikke være mere end 12 meter til nærmeste brandventilationsåbning målt vandret. Ved taghældninger over 7, bør åbningerne være højest muligt. Mængden af brandventilationsåbninger skal fastlægges ud fra effektivt areal af åbningerne, og til der formål benyttes fremover det frie aerodynamiske åbningsareal, som skal være deklareret i CE-mærkningen for den enkelte komponent. Ved åbning af et brandventilationsareal, bør der samtidig ske åbning af et tilsvarende areal til erstatningsluft. Eksempelsamlingen beskriver en række nærmere forhold, der skal iagttages i den forbindelse. Indtil 1. september 2006 kan de gamle kendte regler for fastlægning af åbningsareal i henhold til gældende Brandteknisk vejledning 27 anvendes. Udføres brandventilationen i henhold til DS/EN , vil et aerodynamisk åbningsareal på 10 m 2 pr. røgzone være tilstrækkeligt. Eksempelsamlingens behandling af brandventilation har til formål at sikre bygningskonstruktioner og redningsberedskabets indsatsmulighed, mens brandventilation i forhold til personsikkerhed bør udformes på baggrund af en brandteknisk dimensionering. Således vil mængden af det aerodynamiske areal for ventilation og erstatningsluft bero på en konkret beregning, når det drejer sig om eftervisning af personsikkerheden. Andre forhold Eksempelsamlingens tabel 4.1, som angiver kravene til brandtekniske installationer i forhold til de aktuelle anvendelseskategorier, er blevet revideret, så ændringer i medfør af Tillæg 14 er indarbejdet. Det fremgår både af Tillæg 14 (som nævnt i artiklens indledning) og af eksempelsamlingen, at to eller flere bygningsafsnit af samme anvendelseskategori med fælles flugtveje betragtes som ét afsnit. Erhvervs- og Byggestyrelsens Eksempelsamling om brandsikring af byggeri kan købes i DBI s forlag. Telefon eller www. brandtekniskinstitut.dk. Cunningham Lindsey Leif Hansen A/S Et professionelt og globalt netværk sikrer hurtig indsats, når skaden sker - til gavn for selskab og kunde. Cunningham Lindsey Leif Hansen A/S Lautrupvang 4B 2750 Ballerup Tel: Fax:

20 Kontaktpersoner: Henrik Bygbjerg, Gitte Reng Andreassen, Anders Frost- Jensen Den nye eksempelsamling giver mulighed for, at de krævede afstande mellem ydervægge og fx naboskel på henholdsvis 2,5 og 5 meter vil kunne nedsættes efter en konkret vurdering i forbindelse med tagudhæng, vindskeder, gesimser, lætage over døre og lignende bygningsdele. Det præciseres, at køreveje for brandredningskøretøjer bør være mindst 2,8 meter brede, og at der skal være et 4 meter bredt befæstet brandredningsareal for drejestige, hvor det er påkrævet. Ved udlægning af et brandredningsareal, bør man tillige tage højde for terrænhældning, altaner, karnapper, tagudhæng mv. Endelig skal det nævnes, at det i afsnittet om evakuering fra høje bygninger er præciseret, at elevatorskakt for redningselevator bør udgøre en selvstændig brandsektion med dør klasse EI 2 60-C [BD-dør 60]. Samtidig bør redningselevatoren være udført med sikret strømforsyning, så den kan betjenes ved brand i bygningen. Ros til dansk sikringslederuddannelse Norske sikringsledere uddannet i Danmark Bjørn Geisnes fotograferet efter veloverstået eksamen som Eksamineret Sikringsleder. I Norge har de nu også fået øjnene op for DBI/NUSA-uddannelsen Eksamineret Sikringsleder. Foreløbig har to nordmænd gennemført uddannelsen. En af dem, Bjørn Geisnes, har skrevet et indlæg i det norske tidsskrift SIKKERHET om sine erfaringer med uddannelsen, som han afsluttede for nylig. Bjørn Geisnes fortæller, at han tidligere har deltaget i en række forskellige kurser på sikringsområdet, men at han savnede en samlet, formel og certificeret sikringslederuddannelse, der kunne dokumentere hans kompetence som sikringsleder ved Universitetsbiblioteket i Trondheim. Han fik et tip om den danske sikringslederuddannelse og fandt snart ud af, at det netop var et sådant uddannelsesforløb, han efterlyste. På grund af den fl eksible opbygning med fagmoduler kunne uddannelsen tilmed skræddersys, så den netop passede til hans behov, Seriøs og grundig Uddannelsen har været meget seriøs, omfattende og grundig, skriver Bjørn Geisnes i sit indlæg, som han stiler til medlemmerne af det norske Næringslivets Sikkerhetsråd. Vi var rundt på forskellige virksomheder, hvor vi inspicerede, fik tildelt opgaver og præsenterede besvarelserne for hinanden, så vi kunne lære af de forskelliges erfaringer, fortæller Geisnes, som med tilfredshed tilføjer: Gæstfriheden var stor, jeg blev inkluderet i fællesskabet og tilgodeset på en imponerende måde. Jeg har nu fuldført mine valgte moduler og bestået eksamen. Det gik over al forventning at forstå dansk fagsprog, og skriftlig dansk gik endnu lettere lyder der fra nordmanden, som er overbevist om, at han ikke ville have fået det samme udbytte, hvis han havde været nødt til at gennemføre en engelsksproget uddannelse. Netværk Bjørn Geisnes slutter sit indlæg med at fremhæve betydningen af det netværk, han har fået opbygget gennem uddannelsen og medlemskabet af Foreningen af eksaminerede sikringsledere. Ud over jobbet som sikringsleder ved Universitetsbiblioteket med dets 10 filialer i Trondheim har Geisnes årelang erfaring med sikringsarbejde fra blandt andet deltagelse i FN- og NATO-operationer. Nærmere oplysninger på DBI s hjemmeside eller på telefon Uddannelsen Eksamineret Sikringsleder omfatter følgende kursusmoduler: Hovedmodul (obligatorisk), Security (obligatorisk), IT- og Informationssikkerhed, Miljøledelse, Risikostyring, Sikringsledelse og Brand. Afhængigt af, hvilke moduler, man vælger, strækker det samlede uddannelsesforløb, inklusive eksamen, sig over en periode på ca. et år. 20

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele.

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele. 1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Glas og brand Brandbeskyttende glas i bygningsdele DBI vejledning 37 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Overnatning i skurvogne på byggepladser

Overnatning i skurvogne på byggepladser Overnatning i skurvogne på byggepladser Når der er behov for at indrette skure (skurby) til egentlig beboelse med overnatning, kommer spørgsmålet om brandsikkerhed på banen. Hvordan skal man gøre? Lovgivning

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 2. udgave sep. 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008 Vejledning om - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner 8. udgave januar 2008 2 Beredskabscenter Aalborg Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner?

Læs mere

DBI retningslinie 006

DBI retningslinie 006 2. udgave Januar 2010 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Sammenkoblede brandsikringsanlæg DBI retningslinie 006 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende videncenter,

Læs mere

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand.

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand. 1. ÅRGANG AUGUST 2006 NR. 1 Børn og brandulykker Redningsberedskabet (brandvæsenet) bliver i gennemsnit alarmeret til 17.0 brande om året. I 2005 blev de alarmeret til 16.551 brande. De kommunale redningsberedskaber

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Følgende rettelser er vedtaget af det tekniske udvalg den 11. september 2013: Nyt punkt 3.3 side 21 efter sidste afsnit tilføjes:

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016

Læs mere

1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Varslingsanlæg. Projektering og installation. DBI retningslinie 24

1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Varslingsanlæg. Projektering og installation. DBI retningslinie 24 1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Varslingsanlæg Projektering og installation DBI retningslinie 24 Forord DBI retningslinie 24 Varslingsanlæg - Projektering og installation

Læs mere

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 1. udgave april 2010 Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner,

Læs mere

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen DBI PRØVNING OG CERTIFICERING Branddøre Nuværende og kommende regler Christina Hald Jonny Christensen Fakta om DBI Uafhængig non-profit virksomhed, der arbejder på kommercielle vilkår inden for brand og

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv,

Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv, Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv, dine kolleger og ikke mindst beboerne på plejehjemmet,

Læs mere

Sikre Seniorer Et tværfagligt samarbejde på Frederiksberg. Frederiksberg Brandvæsen

Sikre Seniorer Et tværfagligt samarbejde på Frederiksberg. Frederiksberg Brandvæsen Sikre Seniorer Et tværfagligt samarbejde på Frederiksberg Introduktion Brian Eriksson Brandinspektør / indsatsleder Forebyggende afdeling Kampagner Beredskabsplaner, eksternt Baggrund Hvert år omkommer

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

CASE. Den sikrede Institution Kompasset Nordjyllands første sikrede institution for unge

CASE. Den sikrede Institution Kompasset Nordjyllands første sikrede institution for unge CASE Den sikrede Institution Kompasset Nordjyllands første sikrede institution for unge Arkitekt/ designer: Østergaard Arkitekter ApS Bygherre: Region Nordjylland Nordjyllands første sikrede institution

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES RETNINGSLINJER Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2017 1 Bor I i en ejendom, hvor I ønsker at nedlægge bagtrappen for eksempel for at få plads til badeværelser er brandsikring

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som

Læs mere

National brandforebyggelsesstrategi

National brandforebyggelsesstrategi National brandforebyggelsesstrategi 27. sep. 2012: Forsvarsudvalget og Brandbevægelsen afholdt høringen Brandsikkerheden i Danmark bør vi opsætte nationale mål? Svaret blev JA og derfor: 12. nov. 2012:

Læs mere

Brandsikringsanlæg i Danmark

Brandsikringsanlæg i Danmark Brandsikringsanlæg i Danmark Indlæg ved FG-konference, 2014 Jacob Andersen, DBI Sprinklerinspektør Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 28-03-2014 / JAN / Møde Program DBI Brandsikringsanlæg

Læs mere

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen SKS system, Kvalitetsledelsessystemer og Brandsikringsanlæg Mads Risgaard Knudsen Den gode idé og de gode viljers magt i forbindelse med Stik og hugfaste krav Sikkerhedsstyrelsens (SIK) retningslinjer

Læs mere

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af ) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

Udover de enkelte bemærkninger i høringssvaret vedr. kapitel 8 henvises i øvrigt til Anders Brosbøls og Gerner Nielsens høringssvar.

Udover de enkelte bemærkninger i høringssvaret vedr. kapitel 8 henvises i øvrigt til Anders Brosbøls og Gerner Nielsens høringssvar. Erhvers- og Byggestyrelsen Att. Charlotte Michelsen Direkte tlf.: 7472 8700 Mail: jc@toender.dk Sags id.: 3. december 2010 Høring over eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri. Foreningen af Kommunale

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Infrastruktur for brandtekniske installationer

Infrastruktur for brandtekniske installationer Infrastruktur for brandtekniske installationer IDA - møde, 27-10-2016 Anders Frost-Jensen, DBI Dias 1 / 27-10-2016 / AFJ / Møde Lovgivning Brandtekniske installationer Bygningsreglementet (uddrag) Tillæg

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

BRANDEN PÅ BOSTEDET, RYDSÅVEJ I ODENSE

BRANDEN PÅ BOSTEDET, RYDSÅVEJ I ODENSE BRANDEN PÅ BOSTEDET, RYDSÅVEJ I ODENSE Orientering om læringspunkter efter branden på bostedet, Rydsåvej i Odense den 5. januar 2015 Afdelingsleder Michael Timm fra Forebyggende Afdeling ved Odense Brandvæsen

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil??

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Dansk Forening for Passiv Brandsikring ROCKWOOL Jakob Andersen Afdelingsleder Århus Brandvæsen Funktionsbaserede brandkrav Nye

Læs mere

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler:

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler: Vejledning for udførelse af brandmandspaneler: Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2013 Side 2 af 8 Denne vejledning har

Læs mere

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S MK 6.00/001 8. udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING SBI-ANVISNING 249 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning

Læs mere

VI GØR DIG KLAR TIL DEN NYE STANDARD

VI GØR DIG KLAR TIL DEN NYE STANDARD VI GØR DIG KLAR TIL DEN NYE STANDARD Værd at vide om Byggevareforordningen og den nye standard for brandklassificering af kabler En ny standard for kabler I 2015 blev der publiceret en ny europæisk standard

Læs mere

Medlemsmøde d. 14.oktober Velkommen til Medlemsmøde i. om Teknisk bytte

Medlemsmøde d. 14.oktober Velkommen til Medlemsmøde i. om Teknisk bytte Medlemsmøde d. 14.oktober 2010. Velkommen til Medlemsmøde i om Teknisk bytte 1 Medlemsmøde i Passiv brandsikring Teknisk bytte Vi sætter fokus på funktionsbaseret brandsikring: Hvad kan der handles om

Læs mere

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg. 6 Notat Version: 1 Init.: MBT/MOJ E-mail: MBT@dbi-net.dk Dir.tlf.: 27 57 75 06 Antal sider: 7 Notat vedr.: Brandteknisk gennemgang af E/F Azaleaparken Efter henvendelse fra Keld Hansens ved E/F Azaleaparken,

Læs mere

Vejledning om Pladsfordelingspladser, Flugtvejsplaner, Etageplaner, Inventaropstillingsplaner, Belægningsplaner, i Jammerbugt Kommune

Vejledning om Pladsfordelingspladser, Flugtvejsplaner, Etageplaner, Inventaropstillingsplaner, Belægningsplaner, i Jammerbugt Kommune Hvor kan man finde flere informationer? På tryk: Driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler. Beredskabsstyrelsens vejledning for forsamlingstelte og selskabshuse samt for større arrangementer på

Læs mere

FOREBYGGELSE AF BRAND I BOLIGER. Chef for forebyggende Jens Bang Beredskabsinspektør Steffen A. Haagensen

FOREBYGGELSE AF BRAND I BOLIGER. Chef for forebyggende Jens Bang Beredskabsinspektør Steffen A. Haagensen FOREBYGGELSE AF BRAND I BOLIGER Chef for forebyggende Jens Bang Beredskabsinspektør Steffen A. Haagensen 1 2 Mange typer boliger Forskellige typer boliger parcelhuse Tæt/lav rækkehusbebyggelse etageboligbyggeri

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil!

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Perfekt lydanlæg Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Lyd præger vores hverdag. Uanset hvor vi opholder os, er vi omgivet af lyd. Når vi bliver transporteret, køber ind, hygger,

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Passiv Brandsikring. Brandbeskyttende glas i døre. Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas

Passiv Brandsikring. Brandbeskyttende glas i døre. Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas Passiv Brandsikring Brandbeskyttende glas i døre Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas Ved Carl Axel Lorentzen, SikkerhedsBranchen DBI håndbog BTV37:2009 Glas og

Læs mere

Godkendt personsikkerhed i 1. klasse

Godkendt personsikkerhed i 1. klasse R U K O P A N I K B E S L A G Godkendt personsikkerhed i 1. klasse BEHOV FOR PANIKBESLAG Godkendte panikbeslag øger sikkerheden: Magnus Mattsson, Københavns Brandvæsens Forebyggende Afdeling fortæller:

Læs mere

Rammerne for samarbejdet mellem beredskabet og de 6 kommuners byggeriafdelinger er fastlagt med baggrund i nedenstående aftale.

Rammerne for samarbejdet mellem beredskabet og de 6 kommuners byggeriafdelinger er fastlagt med baggrund i nedenstående aftale. Notat vedrørende den forebyggende myndighedsdel. Nedenstående notat er udarbejdet med baggrund i de ønskede kvalitets krav til model 2. EKSEMPEL Samarbejdsaftale mellem beredskabet og de 6 kommuners byggesagsafdelinger.

Læs mere

Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie 251/4001, Sprinkleranlæg

Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie 251/4001, Sprinkleranlæg 2009-09-15 Rev.: 2013-03-20 Dok.nr. N0006 Sag: FURA022 Init.: JAN/- E-mail: JAN@dbi-net.dk Dir.tlf. 20109037 Stående Teknisk udvalg for danske sprinklerretningslinier Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Kan virksomheden overleve en omfattende brand?

Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Brandtabsberegner Medlemsmøde Passiv Brandsikring 7. marts 2011 Ivan Langmach Jacobsen Om Brandtabsberegner Hvorfor har vi lavet programmet? Når der i dag

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene

DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Brandundersøgelser giver svar Når en brand er slukket, er der behov for hurtig identifikation af årsag

Læs mere

Sløve kommuner brænder sig på forsikringspræmien

Sløve kommuner brænder sig på forsikringspræmien DMJX 14-12- 2011 Sløve kommuner brænder sig på forsikringspræmien Der er millioner at spare ved at arbejde med risikostyring, men langt fra alle kommuner følger med udviklingen Tekst og foto: Kristoffer

Læs mere

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold Indhold INDLEDNING... 2 BYGNINGSBESKRIVELSE... 2 BRANDSEKTIONER... 4 BRANDCELLEVÆGGE... 4 BYGNINGENS INDRETNING... 4 BYGNINGSDEL KLASSER... 4 BYGNINGENS

Læs mere

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Danske Risikorådgivere Hvorfor have fokus på sikkerheden i opførelsesfasen? Danske Risikorådgivere Brandsikring i byggeriets opførelsesfase Fokus på

Læs mere

Vejledning om oversigtsplaner, flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner m.m.

Vejledning om oversigtsplaner, flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner m.m. Vejledning om oversigtsplaner, flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner m.m. NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner m.m. udgør

Læs mere

Automatiske branddør lukningsanlæg

Automatiske branddør lukningsanlæg Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske branddør lukningsanlæg Systemgodkendelse og -kontrol ( Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8 Materialer klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser Side 1 af 8 Indhold Forudsætninger 3 MK-godkendelsesordningen 4 Ansøgning om MK-godkendelse 4 Prøvning 6 Krav 6 Mærkning 7 Kontrol 7 Bemærkninger

Læs mere

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Dansk standard DS 428 4. udgave 2011-09-28 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Code of practice for technical measures for fire protection of ventilation systems DS 428 København

Læs mere

Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau

Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau Retningslinje 001-006 Konference, 24-09-2014 Anders Frost-Jensen, DBI Dias 1 / 24-09-2014 / AFJ / Møde Præskriptive krav Funktions- krav

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet

Læs mere

Brandteknisk Vurdering

Brandteknisk Vurdering Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE

Læs mere

Bygningsreglementet og værdisikring. Indlæg ved Bo Balschmidt

Bygningsreglementet og værdisikring. Indlæg ved Bo Balschmidt Bygningsreglementet og værdisikring DFPB Indlæg ved Bo Balschmidt Brandskadeerstatninger i Danmark 2 2,3 2,7 2,26 2,81 2,28 2,44 2,035 2,0788 2,137 2, 29 2,09 1,804 1,894 2,177 2,151 1,876 2,132 2,057

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Juli 2001 Forord Nærværende rapport omhandler projektet

Læs mere

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Vestlige del ændres til Erhvervsformål Revisionsdato : 03.06.2016 Revision

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem?

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Brandsikring af ældre i eget hjem. Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Tryk 1-1-2 og oplys følgende: Hvem der ringer. Hvor du ringer fra. Hvad der brænder. Hvor mange der er i huset. Ring altid 1-1-2

Læs mere

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Dato: 22. august 2014 Ringsted Kommune Brandvæsen Anlægsejer: Rønnedevej 11 4100 Ringsted CVR-nr.: Installationsadresse: Tel.: +45 57 62 65

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

SikkerhedsBranchen Fagudvalg: Passiv Brandsikring info@sikkerhedsbranchen.dk

SikkerhedsBranchen Fagudvalg: Passiv Brandsikring info@sikkerhedsbranchen.dk Afsnit Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel SB GE I Danmark har vi i løbet af de seneste år skærpet energikravene til bygninger meget betydeligt frem mod 2020. Det medfører nye konstruktioner

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Carporte og garager.

Carporte og garager. Bolius Fakta nr. 1135 Carporte og garager. Havens små og mindre bygninger omfatter bl.a. garage og carport. Her kan du læse om kravene til deres placering, størrelse og brug. Hvad er en carport og en garage?

Læs mere

Brandbevægelsens temadag i Slagelse Torsdag den 20. november 2014

Brandbevægelsens temadag i Slagelse Torsdag den 20. november 2014 Brandbevægelsens temadag i Slagelse Torsdag den 20. november 2014 Præsentation Ulrik Brandt Vidensmedarbejder Beredskabsstyrelsen, Center for Forebyggelse Administrerer regler for placering, indretning

Læs mere

Pålidelighed af automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg)

Pålidelighed af automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) Pålidelighed af automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) DBI Report 2009:02 1. april 2009 Statistisk analyse af AVS-anlæg inspiceret 2008 Rolf Knudsen Henrik Bygbjerg 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarm-, gasalarm-, sprinkleranlæg eller slukningsanlæg, der er udført, kontrolleret og

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

DS 428, 3. udgave Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. Brandsikringsautomatik. Per Nilstad Moe & Brødsgaard A/S

DS 428, 3. udgave Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. Brandsikringsautomatik. Per Nilstad Moe & Brødsgaard A/S DS 428, 3. udgave Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Brandsikringsautomatik Per Nilstad Moe & Brødsgaard A/S side 1 Moe & Brødsgaard A/S Rådgivende ingeniører Nøgletal Medarbejdere

Læs mere

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Brandforebyggelse Vejledning nr. 16 Vejledning om midlertidige overnatningslokaler Vejledning om midlertidige overnatningslokaler

Læs mere