Synopsis. Indledning. Problemformulering

Transkript

1 Synopsis Indledning Aldrig har debatten om klimapolitik været større i Danmark såvel som i resten af verden, hvilket primært tager udgangspunkt i den stigende globale opvarmning og herunder de følgevirkninger, den globale opvarmning har på klimaet. Imidlertid har den tidligere amerikanske præsidentkandidat Al Gore vist sig at være en betydelig medspiller i klimadebatten med hans film An Inconvenient Truth, hvis popularitet ikke kun indbragte to Oscar-statuetter, men tilmed også var grunden til, at Gore sammen med det internationale klimapanel IPCC fik tildelt Nobels fredspris. Filmen har derfor haft en betydelig indflydelse på debatten om global opvarmning på politisk plan, såvel som i debatten mellem den brede befolkning. Gennem Gores dokumentar blev klimadebatten allemandseje, hvorfor dens indflydelse har været enorm. Filmens indflydelse gør det imidlertid også nødvendigt at forholde sig kritisk til filmens budskab og dens argumentation. Filmens titel An Inconvenient Truth giver en lovning på at afsløre en sandhed for publikum, og tilmed en ubehagelig en af slagsen. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan Al Gore udvælger og fremfører de fakta, der fungerer som belæg for hans ubehagelige sandhed. Her er det vigtigt både at fokusere på humanistiske såvel som naturvidenskabelige metoder, da begge har en betydelig indflydelse på filmens iscenesættelse. Den humanistiske tilgang fordrer en fokusering på de retoriske virkemidler, hvor den naturvidenskabelige tilgang snarere peger i retning af en undersøgelse der kan problematisere de videnskabelige fakta. Problemformulering Nærmere bestemt ønsker vi at arbejde med temaet Fremtiden visioner og forudsigelser ved at se på, hvordan Al Gore fremfører sin forudsigelse i An Inconvenient Truth. Herunder ønsker vi at forklare den sammenhæng, som Gores argumenter optræder i, og dermed vurdere deres betydning. Gores film har imidlertid også et politisk budskab. Derfor er det yderligere relevant at fokusere hvilke retoriske virkemidler, der anvendes i nutidens mediebillede i forbindelse med fremførelsen af et politisk budskab med udgangspunkt i An Inconvenient Truth

2 Problemstilling Ovenstående overvejelser har ledt os til følgende problemstillinger i forhold til Al Gores film: Naturvidenskabelige problemstillinger - Hvor stammer hans data fra og behandler han dem loyalt i forhold til den naturvidenskabelige metode? Humanistiske problemstillinger - Gør Gore brug af retoriske virkemidler, der forvrænger og påvirker hans forudsigelse, og i så fald hvilke? Metoder For at kunne belyse sagen ud fra et naturvidenskabeligt perspektiv har vi rent metodisk læst forskellige fagbøger, naturvidenskabelige artikler samt anvendt litteratur fra relevante hjemmesider. Grundstenen i den naturvidenskabelige metode bygger oprindeligt på eksperimenter og/eller observationer. I arbejdet med det valgte emne, har det dog ikke umiddelbart været oplagt at lave forsøg. I stedet har vi arbejdet ud fra den hypotetisk deduktive metode, idet vi har forholdt mig til andres forskningsresultater og derigennem opnået en viden inden for emnet. Målet for det naturvidenskabelige hovedområde er at kunne forklare eller opnå indsigt i, hvordan naturen er skruet sammen herunder at klarlægge eventuelle årsagssammenhænge. Det naturvidenskabelige felt åbner således op for muligheden for at fastlægge og verificere korrelationer mellem forskellige fysisk-kemiske og/eller biologiske parametre. Heraf udspringer således debatten omkring klima og årsagen til den globale opvarmning. En diskussion af hvorledes eventuelle årsagssammenhænge formidles indenfor klimadebatten hører ikke hjemme indenfor dette hovedområde. For at diskutere dette må man hente metoder fra det humanistiske område. Fra et humanistisk perspektiv er det metodisk muligt at belyse sagen fra et hermeneutisk perspektiv, i og med at vi ønsker at angribe Gores enkelte udsagn og derefter fortolke disses betydning for det samlede billede af filmens ubehagelige sandhed. Her er det metodemæssigt oplagt at henvende hemenuetiske tilgang mod en retoriske analysemodel, der inkluderer undersøgelse af anvendelse af

3 de overordnede Aristotelske argumentationsformer ethos, logos og patos. Herunder kan der således nævnes de retoriske underkategorier, der hjælper med til at fremme disse argumentationsformer: ordvalg (konnotationer, ladede ord, gentagelse, imperativer, personlige pronominer og specielle udtryk så som slogans), billedsprog (metaforer, sammenligninger og humoristiske elementer), sætningsstruktur (for- og bagvægt, sætningslængde og sætningsgentagelse), indragelse og udeladelse af detaljer, showing Vs. Telling, samt modtagerforhold. Disse enkeltdele af den analytiske metode skal således tilsammen redegøre for, hvilke virkemidler der anvendes for at iscenesætte Gores ubekvemme sandhed. Delkonklusion Hvor stammer dataene fra og behandles de loyalt i forhold til den naturvidenskabelige metode? Der er ingen tvivl om Al Gores holdning til miljøproblemet efter at have set dokumentarfilmen An Inconvenient Truth. I dokumentaren lægger Al Gore stor vægt på, at mennesket selv er skyld i de mange miljøkatastrofer, som der syntes at blive flere og flere af verden over. Man skal dog være påpasselig med ikke at spise filmens budskab råt, da Al Gore i filmen har en tendens til at fremlægge worst-case scenarios. Der er dog ingen tvivl om, at dataene som fremlægges er ægte nok og disse alle er taget fra den nyeste forskning indenfor området (iskerneboringer, målinger af CO2 fra pålidelige institutter og universiteter) men ud fra disse data laver Al Gore en selektiv udvælgelse af de data, som syntes at have en indflydelse. Set i forhold til en god naturvidenskabelig vurdering af data, så fremgår det ikke tydeligt i filmen, at Al Gore har behandlet dataene med et kritisk syn. Den konklusion som ligger lige til højrebenet, og som også er den mest dramatiske, er den vinkel, som Al Gore vælger at præsentere. Ifølge Al Gore er det for eksempel helt oplagt, at jo mere CO2 i atmosfæren jo højere temperatur er der på Jorden, men det kunne jo tænkes at det nu var den anden vej rundt; at en højere temperatur giver mere CO2. Her mangler filmen (og dermed Al Gore) at se tingene fra begge sider og så ud fra dette komme med en fornuftig naturvidenskabelig forklaring på hændelserne. Derudover præsenteres dataene fra et isoleret sted på Sydpolen, som om de gælder for hele Sydpolen. Her burde Gore også være mere påpasselig og i

4 hvert fald få bekræftet sine data, fra andre målinger på Sydpolen, for at hans konklusion på dette område kan betegnes som god naturvidenskab. På enhver fornuftig naturvidenskabelig konklusion ud fra en række målte data, er det også altid vigtigt at nævne usikkerhederne på de målte (og beregnede) værdier, ligesom ICPP har gjort i deres rapport, og dette er ikke nævnt med et ord i filmen. Så man må sige, at Al Gore præsenterer dataene ud fra hans egen synspunkt og samtidig er den måde han håndterer dataene på ikke helt i overensstemmelse med god naturvidenskabelig skik. Hvad siger den øvrige forskning? Selvom Al Gore ikke præsenterer dataene helt loyalt i forhold til god naturvidenskab, så er den øvrige forskning (IPCC m.fl.) på området i det store hele enige med de fleste af hans fortolkninger og konklusioner. Der er dog tendenser til, at Al Gore overdriver de faktiske observationer for at fremme den dramatiske effekt hos tilhørende. Dette ses i forbindelse med isbjørnenes druknedød, smeltningen af is på Kilimanjaro og ikke mindst den stigende vandstand hvis Grønland smelter. I fremlæggelsen bliver det indirekte sagt, som om at vandstanden vil stige meget hurtigt (hvilket illustreres med en model af nutidens New York), men alle matematiske modeller peger på, at vandstanden vil stige meget langsomt henover de næste mange år. I det hele taget er den dramatiske effekt i filmen stor, og der påstås endvidere, at orkanen Katrina og udledningen af CO2 har en sammenhæng. Dette kan ikke afvises, men ens kritiske sans forsvinder lidt, når man bliver ramt af billeder fra New Orleans, hvilket må kaldes et billigt trick til ens følelser. Det burde nok være pointeret kraftigere af Al Gore, at sammenhængen imellem flere orkaner og udledningen af CO2, endnu ikke er påvist tilstrækkelig naturvidenskabeligt set, og derfor burde dette nok slet ikke have været med i filmen. Al Gore er dog selv klar over disse uoverenstemmelser med den øvrige forskning, men som han ser det, så er disse små detaljer, som ikke dækker over den samlede ubekvemme sandhed; at mennesket er i gang med at ødelægge Jorden og dermed sig selv. Gør Gore brug af retoriske virkemidler, der forvrænger og påvirker hans forudsigelse, og i så fald hvilke?

5 Gore gør i filmen brug af adskillige retoriske virkemidler, der er med til at forstærke alle tre aristotelske argumentationsformer. Blandt andet kan man konkludere om hans ordvalg, at han i høj grad gør brug af både negative og positive konnotationer, alt afhængig af hvilken appelform, han henvender sig mod. Han gør yderligere brug af mange ladede ord, såsom Hurricane Katrina, der i den grad kalder følelser frem, ikke mindst blandt et amerikansk publikum. Al Gore gør ivrigt brug af gentagelser for at fremhæve sin pointe. Eksempelvis anvendes det personlige pronomen we særdeles ofte til at anskueliggøre, at klimaproblematikken er et fælles problem: Vi er alle i samme båd. I forbindelse med anvendelse af billedsprog gør Al Gore ofte brug af særdeles bemærkelsesværdige metaforer. Herunder kan nævnes hans two canaries in a coal mine -metafor for bomben under henholdsvis den nordlige og sydlige ismasse (Nordpolen og Antarktis). Den illustrerer på bedste vis den skrøbelighed og sårbarhed, som Al Gore ønsker at fremhæve i forhold til vores fælles planet. Al Gore bruger adskillige sammenligninger, hvorfra han trækker kredibilitet til sit eget budskab. Sammenligningen med skeptikerne over for rygningens farer er meget effektiv, men ved nærmere eftertanke kan dens relevans i høj grad betvivles. Det samme kan siges om den underholdende historie om klassekammeraten, der blev irettesæt af en efter datidens standarder bedrevidende autoritet, da han påpegede muligheden for kontinental vandring. Al Gore styrker sin ethos-appel via hyppige gentagelser om egne bedrifter og rejser, hvorved han skaber en personlig narrativ i forhold til sit budskab. Konklusion De oprindelige problemstillinger bestod af at give Al Gores forudsigelse både et naturvidenskabeligt fakta-tjek, samt en humanistisk analyse af hans retoriske fremførelse af nævnte forudsigelse. Der er ingen tvivl om, at dataene bag Gores forudsigelse som fremlægges er ægte nok og disse alle er taget fra den nyeste forskning indenfor området (iskerneboringer, målinger af CO2 fra pålidelige institutter og universiteter) men ud fra disse data laver Al Gore en selektiv udvælgelse af de data, som syntes at have en indflydelse.

6 Derudover er det tydeligt at Gore i filmen gør brug af en lang række retoriske virkemidler, der alt i alt er med til både at forstærke og fordreje alle tre aristotelske argumentationsformer. På den måde formår Gore at henvende sin forudsigelse på varierende niveauer til en bred vifte af målgrupper. Kilder Transcipt of An Inconvenient Truth An Inconvenient Truth (2005)