Mette Lis Andersen, tidligere direktør i Realdania By, nu direktør i eget konsulentfirma - om at tage lederskab og udvikle en by

Transkript

1 HOVEDTALER Mette Lis Andersen, tidligere direktør i Realdania By, nu direktør i eget konsulentfirma - om at tage lederskab og udvikle en by "At tage lederskab og udvikle en by kræver Vision, strategi og udsyn. Planstrategien er i den sammenhæng et godt værktøj, men gør det langt fra alene. Viden om Byens mekanismer, udfordringer og muligheder - samt en klar strategi og fælles vilje hos byens ledelse - er afgørende for at udvikle den rette strategi for den enkelte by og for vedholdende at udmønte strategien på alle de niveauer der skal til for at sikre virkeliggørelse. Her spiller byens mange aktører - såvel private som civilsamfundet i bred forstand en afgørende rolle. Deltagelse, dialog og ejerskab hos byens talrige aktører og samspillet med det politiske og administrative niveau er en disciplin i sig selv for at sikre god byskabelse. Proceshåndtering, forståelse og viden hos embedsværket er både ressourcekrævende og nødvendig. Århus står med alle kort på hånden." Berit Eika, prorektor Aarhus Universitet - om universitetets betydning for byen og erhvervsudviklingen og omvendt Aarhus Universitet er som forsknings- og uddannelsesinstitution og arbejdsplads en central institution i Aarhus placeret med en stor campus midt i byen. Universitetets forskning skal anvendes i samfundet, og dette ansvar løfter universitetet bl.a. gennem etablering af erhvervsrelevante uddannelsesaktiviteter og samarbejde med erhvervslivet. Universitetet har som samlingssted for rigtig mange unge mennesker også en stor betydning for byens liv, kreativitet og udvikling. Det er universitetets mål at fortsætte det gode og stærke samarbejde med byen, kommunen og erhvervslivet. Universitetet har som vision at fastholde campus med dets karakteristiske bygningstræk og udvide campus yderligere med forskningsinfrastruktur af høj klasse som basis for at tiltrække topforskere og dygtige studerende.

2 Claus Omann Jensen, Borgmester i Randers Kommune - om Business Region Aarhus og betydningen af det regionale samarbejde og udsyn Business Region Aarhus er Danmarks næststørste vækstcenter med borgere i 11 østjyske kommuner. Det er den stemme, vi taler med, når vi ønsker at få landspolitikerne i tale og sætte rammebetingelserne i vores region på den nationale dagsorden. Hver for sig kan vi dyrke egne styrkepositioner men sammen kan vi blive set og hørt nationalt og internationalt, når vi udvikler, styrker og synliggør vores kompetencer. Hvis vi ikke står sammen i Østjylland og trækker i samme retning, går vi glip af vækst og investeringer. Et stærkt Business Region Aarhus har derfor massiv betydning for fortsat fremgang i de østjyske kommuner og dermed for Region Midtjylland og for Danmark. Preben Brandt; forfatter, speciallæge i psykiatri og dr. med. - om betydningen og konsekvensen af ambitionen om en by med plads til alle Storbyen eller metropolen, som jeg vil kalde den, er det moderne samfunds kraft- og magtcenter, altså stedet for dynamik, kreativ udfoldelse, økonomiens vækst og dermed for effektivitet, orden og vareomsætning. Derfor bliver den også et foretrukket hjemsted for de samfundsklasser, der har potentialerne til at udvikle og udnytte metropolens muligheder. Hvad enten det så kommer sig af forglemmelse, om uvilje eller ligefrem et ønske om at slippe af med de borgere, som af den ene eller den anden grund ikke magter at leve op til metropolens krav, ses den moderne storby som rutine at marginalisere den socialt udsatte borger fysisk. Marginaliseringen behøver ikke kun at være negativ. Der skabes her og der øer af anderledeshed, som kan fungerer som vigtige rum for andre måder at leve livet på. Også til glæde for de mere magtfulde borgere. Det er op til de, der planlægger den rent fysiske som den sociale del af byen at sikre det i fællesskab. Brian Vad Mathiesen, professor, Aalborg Universitet - om bæredygtig energiforsyning og målrettet planlægning Fremtidens energisystem skabes lokalt. Et vedvarende, bæredygtigt energisystem er karakteriseret ved energibesparelser, og ved at vedvarende energi får en større rolle og er placeret decentral. Som regionalt center har Aarhus en vigtig rolle i Danmarks omstilling til 100 % vedvarende energi i De kommunale rammer skal bidrage til omstillingen på kort sigt, så de ikke forhindrer en omkostningseffektiv og bæredygtig omstilling på lang sigt. Heldigvis er en sådan omstilling mulig. Tilmed er der lokale jobs forbundet med det, og hovedparten af energisystemet kan omstilles med kendt teknologi. Det kræver dog en langsigtet strategi for Aarhus energisystem, som lokale foreninger, forsyningsselskaber, institutioner, virksomheder og borgere kan spille ind i og med i. En strategi som byrådet, de kommunale medarbejdere og vi andre kan arbejde ud fra og konkretisere i lokale aktiviteter.

3 Stig L Andersson; professor, partner og direktør i SLA - om betydningen af byens rum som grundlaget for fællesskabet og sammenhængskraften I Aarhus skal byens rum være grundlaget for fællesskabet og sammenhængskraften. Men hvad betyder det på et strategisk såvel som konkret niveau? Fra Asger Jorn ved vi, at det grundlæggende menneskelige behov er muligheden for at udfolde sin frie, menneskelige skaberkraft. Men hvordan kan en ny byrumsstrategi for Aarhus inkorporere dette? Ved at studere en række best practise cases kan vi lære, hvordan man rent praktisk skaber byrum, hvor fællesskabet og skaberkraften blomstrer, og hvor mange forskellige mennesker kan mødes og sammen skabe deres omgivelser og deres liv. Af disse cases kan vi udlede, hvilke planstrategiske tiltag der skal til for at skabe fællesskab og social sammenhæng. På den måde kan vi sikre, at Aarhus bliver en by, hvor mennesker ikke bare bor sammen men hvor de også lever sammen. Jens Kvorning, professor, Kunstakademiets Arkitektskole - om bæredygtig byudvikling i forstæderne Hovedparten af vores forstæder er bygget efter anden verdenskrig og vi har udbygget dem en sådan måde, at de er præget af lave tætheder, lange afstande mellem de forskellige funktioner og dermed en høj grad af bilafhængighed og et stort energiforbrug. Efterkrigsforstæderne er i opbrud i den forstand at både de dagliglivsformer og familie-typer, som de var skabt til, har ændret sig. Og det energiforburg, som længe blev opfattet som uproblematisk er nu et erkendt problem. Vi ser et stigende antal huse fra 1970 erne som bliver revet ned og erstattet med mere energieffektive huse. Og vi ser mange andre af forstædernes strukturer komme til diskussion der sker meget med skoler og institutioner, vi er nødt til at tænke over håndtereingen af overfladevand, vi skal etablere nye energisystemer osv. Det betyder at der er en ganske stor dynamik i forstæderne og det betyder igen at vi har muligheden for at ændre på disse allerede udbyggede områder og få dem til at fungere mere bæredygtigt. De handler om at etablere nye fortætningspunkter, det handler om at supplere med nye boligtyper, det handler om nye mobilitetsformer og meget andet.

4 BEDER-MALLING BIO-LOCAL 2050 ET EKSEMPEL PÅ BYMIDTELIV I DE SMÅ BYSAMFUND Beder-Malling Bio-Local er en succeshistorie om en fremsynet lokalbefolkning, der dømmer deres udtjente butikscenter ude til fordel for et grønt og lokalt bymidtekoncept. Hjertet i Bio-Local er Torvehallen, der samler 11 små butikker, en børnehave, to værksteder, et lille kontormiljø og et bibliotek orienteret omkring en frodig torvehal, der fungerer som et multifunktionelt bycentrum. Den direkte kobling til stationen samler en mængde lokal færdsel, og medvirker samtidig til at gøre det attraktivt at handle i Bio-local, selvom man bor i Aarhus eller Horsens (i 2050 er letbanen naturligvis koblet på jernbanen ved Hovedgård). I Bio-local konkurreres på kvalitet og lokal produktion. På den anden side af Torvehallen finder vi en ny boligbebyggelse, udviklet efter samme grønne og lokale principper som torvehallen. En etagebebyggelse af byhuse og rækkehuse med en åben stueetage rettet mod det fælles gaderum. Beboerne bidrager på tværs af generationer til produktion og salg af lokale produkter. Boligerne er ejerboliger og almene lejeboliger. Et eksempel på livskvaliteten i småbyerne omkring Aarhus: Beder-Malling Bio-local er et eksempel på fremtiden for de mindre bysamfund omkring Aarhus. Casen kunne med andre ord også have udspillet sig i fx Løgten eller Harlev. De mindre bysamfund rummer allerede i 2015 en række åbenlyse kvaliteter, herunder relationen til det åbne land, naturen og attraktive parcelhusområder. Men bymidterne og butikslivet har brug for en ny dagsorden, hvis de ikke skal miste liv og kvalitet. Der er ligeledes brug for nye boligtyper, der kan supplere parcelhuset. Vi må forvente, at generationsskifte, nye livsstilstendenser og høje ejendomspriser vil øge efterspørgslen på mindre boliger, lejeboliger samt boliger, der kan kombineres med håndværk og selvstændigt erhverv. Beder 2015: Beder er allerede i 2015 en fin by med mange kvaliteter. Byen minder på mange måder om de andre småbyer som beskrevet ovenfor, men skiller sig dog ud ved at have en tradition for bofællesskaber og alternative boformer, herunder bofællesskabet Sol og Vind, der er startet i 1981 og i dag er særdeles attraktivt og efterspurgt. Ligeledes bidrager Gartnerskolen med identitet og arbejdspladser i byen. Beders svaghed er (som i de fleste andre småbyer) bymidten. Centeret er nedslidt og drevet efter et forældet forretningskoncept. Det ligger desuden 400 meter fra stationen, og strækningen er slidt og fyldt med tomme og ubenyttede arealer. Samtidig er der kun et halvt hundrede beboere og ganske få arbejdspladser i den del af bymidten. Uden mennesker intet byliv og ingen detailhandel. Beder 2050: I 2050 er der derfor også rykket rundt på nogle brikker. Først og fremmest er Bedercenteret transformeret og istedet finder vi Torvehallen i umiddelbar forlængelse af stationen. Boligbebyggelsen, der strækker sig fra Torvehallen, bagom Stationsvej hen over den sydlige del af Gartnerskolens arealer, forbi Krohaveparken og henover det tidligere Bedercenter er en etagebebyggelse af byhuse og rækkehuse med forhaver og en tydelig orientering mod det fælles gaderum. Ved Stationsvej blander bebyggelsen sig med nogle af de oprindelige villaer, der blev opført i midten af 1900 tallet og med de gamle elmetræer i Krohaven. Antallet af beboere i området er mangedoblet, og der er skabt et helt andet grundlag for både byliv, detailhandel og mobilitet. Gaderummet er indtaget til hverdagsaktiviteter og livsstilen er præget af forpligtende hverdagsfællesskaber. Der er ikke noget fælleslokale. Beboerne bruger Torvehallen. Multifunktionaliteten, det at alle funktioner samles et sted, er afgørende for opretholdelse af bymidteaktivitet i et lille samfund. Faciliteres af Erling Sonne, seniorkonsulent, boyeskammelsen a/s Sted: Centralværkstedet, plenumlokalet

5 HASLE TORV 2050 ET EKSEMPEL PÅ NYE URBANE KNUDEPUNKTER I RINGBYEN Hasle Torv er en lille byplads omkranset af boliger, hoteller, virksomheder og kultur. Letbanestop, bibliotek, universitetskantine, butikker, fitnesscenter og forskellige boligformer bidrager til et levende miljø. Torvet er det daglige mødested for stedets brugere og beboere. Hasle Torv er samlingspunkt i en ny, urban bebyggelse med et stort antal nye bygninger. Bykvarteret samler mennesker på tværs af alder og social tilhørsforhold. Livsstilen er urban, international og mobil. Hasle Torv bebyggelsen er udviklet i samarbejde med mange forskellige investorer og organisationer. De har haft et godt spillerum, hvilket har bidraget med et mangfoldigt og varieret facadeudtryk. Den præcise karrebebyggelse med enkelte højhuse egner sig godt til at skabe tætte bykvarterer med spændende gaderum og til at fastholde en samlet bykarakter trods varierende facadeudtryk. Et eksempel på urbane knudepunkter i Ringbyen: Hasle Torv er et eksempel på de urbane knudepunkter vi i 2050 kan forvente at se i Ringbyen. Historien kunne med andre ord også have udspillet sig på fx Viby Torv eller Stjernepladsen. Når vi i starten af 20erne forventeligt har gennemført omdannelse af Amtssygehuset, Rutebilstationen, Godsbanearealet og Sydhavnen er byen ved at være gennem de fleste større omdannelser indenfor Ringgaden. Man kan nu for alvor rette fokus mod byområderne mellem Ringgaden og Ringvejen. Det er det, vi har valgt at kalde for Ringbyen. Kulturlivet og ejendomsmarkedet har sandsynligvis allerede gødet jorden for omdannelse, identiteten er ved at ændre sig fra identitetsløs forstad til kreativ byzone. Det er også i Ringbyen at Mobilitetsfondens målrettede investeringer for alvor kommer til sin ret. Herfra kan man nå centrum, lufthavn og banegård på meget kort tid. Hasle Torv 2015: Hasle Torv 2015 er et dårligt fungerende byrum. Bebyggelse er gennemhullet af vejanlæg, restarealer og tilfældige ændringer. Torverummet har ingen afgræsning og flyder sammen med infrastrukturer, skilte og parkeringspladser. Den trafikerede Viborgvej har ligeledes stor dominans over pladsen. Ophold og færdsel er ukomfortabelt, hvilket samtidig skaber dårlige betingelser for detailhandel. Det vil med andre ord ikke skabe en nævneværdig forandring at udskifte gadelygter og belægning. Der skal mere gennemgribende tiltag til. Det gode ved området er imidlertid, at de omkringliggende byområder er ganske mangfoldige. Indenfor 1000 meters radius er der både ældre parcelhuse, funkisrækkehuse og store boligblokke i de almene boligområder Bispehaven og Frydenlund. Vi skal give dem et fælles sted - et sted at mødes. Ligeledes er kigget af Viborgvej mod havnen og rådhuset meget karakteristisk. Sammen med Kirken og Vandtårnet, der knejser på bakken er det med til at give stedet karakter. Hasle Torv 2050: Hasle Torv 2050 er markant forandret og omkranset af en sluttet bebyggelse. Torvet er ca. 100x100 meter, den magiske grænse for menneskers visuelle kontakt med hinanden. Torvet omgives af en bebyggelse af samme tæthed, som den vi kender fra fx Trøjborg eller det nye Hafencity i Hamborg. Torvet og bygningernes form og størrelse er klassisk, mens materialerne og facaderne er anderledes. Især de smalle og varierede facader mod Torvet opleves med deres transparente og lyse facader inviterende. Udover at samle torvet og skabe oplevelse af by bidrager bygningernes funktion med kundegrundlag til både detailhandel og kulturelle funktioner. Vi er opmærksomme på at gøre de nederste etager interessante og åbne. Der skal være arbejdspladser, uddannelser, biografer og fitnessklubber og en offentlig kantine. Vi bevarer naturligvis de ting, der virker. Det gælder bl.a. for den gule teglstenskarre fra midten af 1900 tallet, der er et typisk eksempel på dansk boligbyggeri og den ombyggede maskinfabrik Campen. Faciliteres af Anne Mette Boye, partner, boyeskammelsen a/s Sted: Centralværkstedet, barområdet

6 SKEJBY BYBAKKE 2050 ET EKSEMPEL PÅ EN LANDSKABELIG BYGNINGSSTRUKTUR I FORSTADEN Skejby Bybakke 2050 er en 1,4 km lang, meter høj og 60 meter bred højderyg, der via busgadetraceet skyder sig fra Haveforeningen Grænsen i syd til Mollerup Skov i Nord. Bybakken indgår samtidig i en 5 km lang rekreativ rute, der løber gennem boligområder, skov og idrætsanlæg og bidrager til at skabe forbindelse mellem bydele. Nogle steder er det en blød bakke med skov og aktivitetsmuligheder, mens den andre steder bliver til en stor multifunktionel bygning med landskab på taget. Inderst i bakken ligger varehuse, idrætshaller og transportanlæg, mens bakkens ydersider er beklædt med terrassehuse. Boligerne er relativt små og med høje standarder omkring fællesrum og servicefunktioner. Her er god mobilitet, legearealer, bibliotek, fitnesstilbud mv. Det er enkle boliger - i god kontakt med naturen. Fra boligerne kan man færdes direkte via de terrasserede forhaver og gangstier til skov og eng. Skejby Bybakke er udviklet i et partnerskab mellem private og offentlige organisationer. Et eksempel på en landskabelig bygningsstruktur i byens kant: Casen Skejby Bybakke er et eksempel på en landskabelig multifunktionel bygningsstruktur i kanten af Aarhus. Casen kunne også have udspillet sig i fx Tilst eller i Aarhus Syd. De yderste lag af forstæder vil fra 2015 og frem fortsat være attraktive. Men tre behov træder tydeligt frem: For det ene behovet for tidssvarende seniorboliger til de unge seniorer, som gerne vil sælge det store parcelhus til nye familier, men mangler gode alternativer i lokalområdet. For det andet bliver forstadens restarealer (tomme parkeringspladser, 20 meter brede rabatter og meningsløse arealer mellem bygninger) mere og mere synlige. Fra 2030 stiger omfanget af tiloversblevne vejanlæg samtidig dramatisk pga. den forbedrede kollektive trafik samt delebiler og selvkørende biler. Skejby Busgade 2015: Skejby Busgade er et øde og slidt sted, hvor mange er kede af at færdes. Busgaden ligger midt i et eksisterende og attraktivt boligområde og i rigtig god forbindelse med gode natur- og fritidstilbud af forskellig karakter. Her er både Skovbakkens Idrætsanlæg, Mollerup Skov og Egå Engsø. Skejby Busgade skal naturligvis bruges til at skabe endnu bedre fysisk sammenhæng og social samhørighed mellem bolig- og naturområder. Samtidig ligger busgaden særdeles attraktivt, hvad angår nærhed til en mængde studie- og arbejdspladser (fx Universitetshospitalet, Vestas, IKEA, DR og VIA). De fire busser, der passerer på busgaden i timen kan ikke berettige det skår forløbet skaber mellem de store boligområder i Skejby og Vejlby. Transporten og vejforløbet må omorganiseres. Skejby Bybakke 2050: Den nye bybakke imødekommer forskellige behov for at skabe sammenhæng mellem byområder og udvikle nye boliger, der bl.a. egner sig til de unge seniorer, der fortsat bor i store parcelhuse. Bybakken er ligeledes et forsøg at skabe mere plads og flere muligheder ved at lagdele forskellige funktioner. Den slags multifunktionelle byggerier vil kræve særlige partnerskabsstrukturer, både hvad angår finansiering, anlæg og drift. Der kan indbygges en smart-regulering, der sikrer, at en fastsat procentdel af økonomien går til investering i lokal mobilitet, parker og lærepladser. Skejby Bybakke tilbyder en lang række kulturelle, sportslige og kulturelle muligheder til både beboerne selv og til byområdets brugere. Faciliteres af Trine Skammelsen, partner, boyeskammelsen a/s Sted: Centralværkstedet, indskudt etage over barområdet