Mette Lis Andersen, tidligere direktør i Realdania By, nu direktør i eget konsulentfirma - om at tage lederskab og udvikle en by

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mette Lis Andersen, tidligere direktør i Realdania By, nu direktør i eget konsulentfirma - om at tage lederskab og udvikle en by"

Transkript

1 HOVEDTALER Mette Lis Andersen, tidligere direktør i Realdania By, nu direktør i eget konsulentfirma - om at tage lederskab og udvikle en by "At tage lederskab og udvikle en by kræver Vision, strategi og udsyn. Planstrategien er i den sammenhæng et godt værktøj, men gør det langt fra alene. Viden om Byens mekanismer, udfordringer og muligheder - samt en klar strategi og fælles vilje hos byens ledelse - er afgørende for at udvikle den rette strategi for den enkelte by og for vedholdende at udmønte strategien på alle de niveauer der skal til for at sikre virkeliggørelse. Her spiller byens mange aktører - såvel private som civilsamfundet i bred forstand en afgørende rolle. Deltagelse, dialog og ejerskab hos byens talrige aktører og samspillet med det politiske og administrative niveau er en disciplin i sig selv for at sikre god byskabelse. Proceshåndtering, forståelse og viden hos embedsværket er både ressourcekrævende og nødvendig. Århus står med alle kort på hånden." Berit Eika, prorektor Aarhus Universitet - om universitetets betydning for byen og erhvervsudviklingen og omvendt Aarhus Universitet er som forsknings- og uddannelsesinstitution og arbejdsplads en central institution i Aarhus placeret med en stor campus midt i byen. Universitetets forskning skal anvendes i samfundet, og dette ansvar løfter universitetet bl.a. gennem etablering af erhvervsrelevante uddannelsesaktiviteter og samarbejde med erhvervslivet. Universitetet har som samlingssted for rigtig mange unge mennesker også en stor betydning for byens liv, kreativitet og udvikling. Det er universitetets mål at fortsætte det gode og stærke samarbejde med byen, kommunen og erhvervslivet. Universitetet har som vision at fastholde campus med dets karakteristiske bygningstræk og udvide campus yderligere med forskningsinfrastruktur af høj klasse som basis for at tiltrække topforskere og dygtige studerende.

2 Claus Omann Jensen, Borgmester i Randers Kommune - om Business Region Aarhus og betydningen af det regionale samarbejde og udsyn Business Region Aarhus er Danmarks næststørste vækstcenter med borgere i 11 østjyske kommuner. Det er den stemme, vi taler med, når vi ønsker at få landspolitikerne i tale og sætte rammebetingelserne i vores region på den nationale dagsorden. Hver for sig kan vi dyrke egne styrkepositioner men sammen kan vi blive set og hørt nationalt og internationalt, når vi udvikler, styrker og synliggør vores kompetencer. Hvis vi ikke står sammen i Østjylland og trækker i samme retning, går vi glip af vækst og investeringer. Et stærkt Business Region Aarhus har derfor massiv betydning for fortsat fremgang i de østjyske kommuner og dermed for Region Midtjylland og for Danmark. Preben Brandt; forfatter, speciallæge i psykiatri og dr. med. - om betydningen og konsekvensen af ambitionen om en by med plads til alle Storbyen eller metropolen, som jeg vil kalde den, er det moderne samfunds kraft- og magtcenter, altså stedet for dynamik, kreativ udfoldelse, økonomiens vækst og dermed for effektivitet, orden og vareomsætning. Derfor bliver den også et foretrukket hjemsted for de samfundsklasser, der har potentialerne til at udvikle og udnytte metropolens muligheder. Hvad enten det så kommer sig af forglemmelse, om uvilje eller ligefrem et ønske om at slippe af med de borgere, som af den ene eller den anden grund ikke magter at leve op til metropolens krav, ses den moderne storby som rutine at marginalisere den socialt udsatte borger fysisk. Marginaliseringen behøver ikke kun at være negativ. Der skabes her og der øer af anderledeshed, som kan fungerer som vigtige rum for andre måder at leve livet på. Også til glæde for de mere magtfulde borgere. Det er op til de, der planlægger den rent fysiske som den sociale del af byen at sikre det i fællesskab. Brian Vad Mathiesen, professor, Aalborg Universitet - om bæredygtig energiforsyning og målrettet planlægning Fremtidens energisystem skabes lokalt. Et vedvarende, bæredygtigt energisystem er karakteriseret ved energibesparelser, og ved at vedvarende energi får en større rolle og er placeret decentral. Som regionalt center har Aarhus en vigtig rolle i Danmarks omstilling til 100 % vedvarende energi i De kommunale rammer skal bidrage til omstillingen på kort sigt, så de ikke forhindrer en omkostningseffektiv og bæredygtig omstilling på lang sigt. Heldigvis er en sådan omstilling mulig. Tilmed er der lokale jobs forbundet med det, og hovedparten af energisystemet kan omstilles med kendt teknologi. Det kræver dog en langsigtet strategi for Aarhus energisystem, som lokale foreninger, forsyningsselskaber, institutioner, virksomheder og borgere kan spille ind i og med i. En strategi som byrådet, de kommunale medarbejdere og vi andre kan arbejde ud fra og konkretisere i lokale aktiviteter.

3 Stig L Andersson; professor, partner og direktør i SLA - om betydningen af byens rum som grundlaget for fællesskabet og sammenhængskraften I Aarhus skal byens rum være grundlaget for fællesskabet og sammenhængskraften. Men hvad betyder det på et strategisk såvel som konkret niveau? Fra Asger Jorn ved vi, at det grundlæggende menneskelige behov er muligheden for at udfolde sin frie, menneskelige skaberkraft. Men hvordan kan en ny byrumsstrategi for Aarhus inkorporere dette? Ved at studere en række best practise cases kan vi lære, hvordan man rent praktisk skaber byrum, hvor fællesskabet og skaberkraften blomstrer, og hvor mange forskellige mennesker kan mødes og sammen skabe deres omgivelser og deres liv. Af disse cases kan vi udlede, hvilke planstrategiske tiltag der skal til for at skabe fællesskab og social sammenhæng. På den måde kan vi sikre, at Aarhus bliver en by, hvor mennesker ikke bare bor sammen men hvor de også lever sammen. Jens Kvorning, professor, Kunstakademiets Arkitektskole - om bæredygtig byudvikling i forstæderne Hovedparten af vores forstæder er bygget efter anden verdenskrig og vi har udbygget dem en sådan måde, at de er præget af lave tætheder, lange afstande mellem de forskellige funktioner og dermed en høj grad af bilafhængighed og et stort energiforbrug. Efterkrigsforstæderne er i opbrud i den forstand at både de dagliglivsformer og familie-typer, som de var skabt til, har ændret sig. Og det energiforburg, som længe blev opfattet som uproblematisk er nu et erkendt problem. Vi ser et stigende antal huse fra 1970 erne som bliver revet ned og erstattet med mere energieffektive huse. Og vi ser mange andre af forstædernes strukturer komme til diskussion der sker meget med skoler og institutioner, vi er nødt til at tænke over håndtereingen af overfladevand, vi skal etablere nye energisystemer osv. Det betyder at der er en ganske stor dynamik i forstæderne og det betyder igen at vi har muligheden for at ændre på disse allerede udbyggede områder og få dem til at fungere mere bæredygtigt. De handler om at etablere nye fortætningspunkter, det handler om at supplere med nye boligtyper, det handler om nye mobilitetsformer og meget andet.

4 BEDER-MALLING BIO-LOCAL 2050 ET EKSEMPEL PÅ BYMIDTELIV I DE SMÅ BYSAMFUND Beder-Malling Bio-Local er en succeshistorie om en fremsynet lokalbefolkning, der dømmer deres udtjente butikscenter ude til fordel for et grønt og lokalt bymidtekoncept. Hjertet i Bio-Local er Torvehallen, der samler 11 små butikker, en børnehave, to værksteder, et lille kontormiljø og et bibliotek orienteret omkring en frodig torvehal, der fungerer som et multifunktionelt bycentrum. Den direkte kobling til stationen samler en mængde lokal færdsel, og medvirker samtidig til at gøre det attraktivt at handle i Bio-local, selvom man bor i Aarhus eller Horsens (i 2050 er letbanen naturligvis koblet på jernbanen ved Hovedgård). I Bio-local konkurreres på kvalitet og lokal produktion. På den anden side af Torvehallen finder vi en ny boligbebyggelse, udviklet efter samme grønne og lokale principper som torvehallen. En etagebebyggelse af byhuse og rækkehuse med en åben stueetage rettet mod det fælles gaderum. Beboerne bidrager på tværs af generationer til produktion og salg af lokale produkter. Boligerne er ejerboliger og almene lejeboliger. Et eksempel på livskvaliteten i småbyerne omkring Aarhus: Beder-Malling Bio-local er et eksempel på fremtiden for de mindre bysamfund omkring Aarhus. Casen kunne med andre ord også have udspillet sig i fx Løgten eller Harlev. De mindre bysamfund rummer allerede i 2015 en række åbenlyse kvaliteter, herunder relationen til det åbne land, naturen og attraktive parcelhusområder. Men bymidterne og butikslivet har brug for en ny dagsorden, hvis de ikke skal miste liv og kvalitet. Der er ligeledes brug for nye boligtyper, der kan supplere parcelhuset. Vi må forvente, at generationsskifte, nye livsstilstendenser og høje ejendomspriser vil øge efterspørgslen på mindre boliger, lejeboliger samt boliger, der kan kombineres med håndværk og selvstændigt erhverv. Beder 2015: Beder er allerede i 2015 en fin by med mange kvaliteter. Byen minder på mange måder om de andre småbyer som beskrevet ovenfor, men skiller sig dog ud ved at have en tradition for bofællesskaber og alternative boformer, herunder bofællesskabet Sol og Vind, der er startet i 1981 og i dag er særdeles attraktivt og efterspurgt. Ligeledes bidrager Gartnerskolen med identitet og arbejdspladser i byen. Beders svaghed er (som i de fleste andre småbyer) bymidten. Centeret er nedslidt og drevet efter et forældet forretningskoncept. Det ligger desuden 400 meter fra stationen, og strækningen er slidt og fyldt med tomme og ubenyttede arealer. Samtidig er der kun et halvt hundrede beboere og ganske få arbejdspladser i den del af bymidten. Uden mennesker intet byliv og ingen detailhandel. Beder 2050: I 2050 er der derfor også rykket rundt på nogle brikker. Først og fremmest er Bedercenteret transformeret og istedet finder vi Torvehallen i umiddelbar forlængelse af stationen. Boligbebyggelsen, der strækker sig fra Torvehallen, bagom Stationsvej hen over den sydlige del af Gartnerskolens arealer, forbi Krohaveparken og henover det tidligere Bedercenter er en etagebebyggelse af byhuse og rækkehuse med forhaver og en tydelig orientering mod det fælles gaderum. Ved Stationsvej blander bebyggelsen sig med nogle af de oprindelige villaer, der blev opført i midten af 1900 tallet og med de gamle elmetræer i Krohaven. Antallet af beboere i området er mangedoblet, og der er skabt et helt andet grundlag for både byliv, detailhandel og mobilitet. Gaderummet er indtaget til hverdagsaktiviteter og livsstilen er præget af forpligtende hverdagsfællesskaber. Der er ikke noget fælleslokale. Beboerne bruger Torvehallen. Multifunktionaliteten, det at alle funktioner samles et sted, er afgørende for opretholdelse af bymidteaktivitet i et lille samfund. Faciliteres af Erling Sonne, seniorkonsulent, boyeskammelsen a/s Sted: Centralværkstedet, plenumlokalet

5 HASLE TORV 2050 ET EKSEMPEL PÅ NYE URBANE KNUDEPUNKTER I RINGBYEN Hasle Torv er en lille byplads omkranset af boliger, hoteller, virksomheder og kultur. Letbanestop, bibliotek, universitetskantine, butikker, fitnesscenter og forskellige boligformer bidrager til et levende miljø. Torvet er det daglige mødested for stedets brugere og beboere. Hasle Torv er samlingspunkt i en ny, urban bebyggelse med et stort antal nye bygninger. Bykvarteret samler mennesker på tværs af alder og social tilhørsforhold. Livsstilen er urban, international og mobil. Hasle Torv bebyggelsen er udviklet i samarbejde med mange forskellige investorer og organisationer. De har haft et godt spillerum, hvilket har bidraget med et mangfoldigt og varieret facadeudtryk. Den præcise karrebebyggelse med enkelte højhuse egner sig godt til at skabe tætte bykvarterer med spændende gaderum og til at fastholde en samlet bykarakter trods varierende facadeudtryk. Et eksempel på urbane knudepunkter i Ringbyen: Hasle Torv er et eksempel på de urbane knudepunkter vi i 2050 kan forvente at se i Ringbyen. Historien kunne med andre ord også have udspillet sig på fx Viby Torv eller Stjernepladsen. Når vi i starten af 20erne forventeligt har gennemført omdannelse af Amtssygehuset, Rutebilstationen, Godsbanearealet og Sydhavnen er byen ved at være gennem de fleste større omdannelser indenfor Ringgaden. Man kan nu for alvor rette fokus mod byområderne mellem Ringgaden og Ringvejen. Det er det, vi har valgt at kalde for Ringbyen. Kulturlivet og ejendomsmarkedet har sandsynligvis allerede gødet jorden for omdannelse, identiteten er ved at ændre sig fra identitetsløs forstad til kreativ byzone. Det er også i Ringbyen at Mobilitetsfondens målrettede investeringer for alvor kommer til sin ret. Herfra kan man nå centrum, lufthavn og banegård på meget kort tid. Hasle Torv 2015: Hasle Torv 2015 er et dårligt fungerende byrum. Bebyggelse er gennemhullet af vejanlæg, restarealer og tilfældige ændringer. Torverummet har ingen afgræsning og flyder sammen med infrastrukturer, skilte og parkeringspladser. Den trafikerede Viborgvej har ligeledes stor dominans over pladsen. Ophold og færdsel er ukomfortabelt, hvilket samtidig skaber dårlige betingelser for detailhandel. Det vil med andre ord ikke skabe en nævneværdig forandring at udskifte gadelygter og belægning. Der skal mere gennemgribende tiltag til. Det gode ved området er imidlertid, at de omkringliggende byområder er ganske mangfoldige. Indenfor 1000 meters radius er der både ældre parcelhuse, funkisrækkehuse og store boligblokke i de almene boligområder Bispehaven og Frydenlund. Vi skal give dem et fælles sted - et sted at mødes. Ligeledes er kigget af Viborgvej mod havnen og rådhuset meget karakteristisk. Sammen med Kirken og Vandtårnet, der knejser på bakken er det med til at give stedet karakter. Hasle Torv 2050: Hasle Torv 2050 er markant forandret og omkranset af en sluttet bebyggelse. Torvet er ca. 100x100 meter, den magiske grænse for menneskers visuelle kontakt med hinanden. Torvet omgives af en bebyggelse af samme tæthed, som den vi kender fra fx Trøjborg eller det nye Hafencity i Hamborg. Torvet og bygningernes form og størrelse er klassisk, mens materialerne og facaderne er anderledes. Især de smalle og varierede facader mod Torvet opleves med deres transparente og lyse facader inviterende. Udover at samle torvet og skabe oplevelse af by bidrager bygningernes funktion med kundegrundlag til både detailhandel og kulturelle funktioner. Vi er opmærksomme på at gøre de nederste etager interessante og åbne. Der skal være arbejdspladser, uddannelser, biografer og fitnessklubber og en offentlig kantine. Vi bevarer naturligvis de ting, der virker. Det gælder bl.a. for den gule teglstenskarre fra midten af 1900 tallet, der er et typisk eksempel på dansk boligbyggeri og den ombyggede maskinfabrik Campen. Faciliteres af Anne Mette Boye, partner, boyeskammelsen a/s Sted: Centralværkstedet, barområdet

6 SKEJBY BYBAKKE 2050 ET EKSEMPEL PÅ EN LANDSKABELIG BYGNINGSSTRUKTUR I FORSTADEN Skejby Bybakke 2050 er en 1,4 km lang, meter høj og 60 meter bred højderyg, der via busgadetraceet skyder sig fra Haveforeningen Grænsen i syd til Mollerup Skov i Nord. Bybakken indgår samtidig i en 5 km lang rekreativ rute, der løber gennem boligområder, skov og idrætsanlæg og bidrager til at skabe forbindelse mellem bydele. Nogle steder er det en blød bakke med skov og aktivitetsmuligheder, mens den andre steder bliver til en stor multifunktionel bygning med landskab på taget. Inderst i bakken ligger varehuse, idrætshaller og transportanlæg, mens bakkens ydersider er beklædt med terrassehuse. Boligerne er relativt små og med høje standarder omkring fællesrum og servicefunktioner. Her er god mobilitet, legearealer, bibliotek, fitnesstilbud mv. Det er enkle boliger - i god kontakt med naturen. Fra boligerne kan man færdes direkte via de terrasserede forhaver og gangstier til skov og eng. Skejby Bybakke er udviklet i et partnerskab mellem private og offentlige organisationer. Et eksempel på en landskabelig bygningsstruktur i byens kant: Casen Skejby Bybakke er et eksempel på en landskabelig multifunktionel bygningsstruktur i kanten af Aarhus. Casen kunne også have udspillet sig i fx Tilst eller i Aarhus Syd. De yderste lag af forstæder vil fra 2015 og frem fortsat være attraktive. Men tre behov træder tydeligt frem: For det ene behovet for tidssvarende seniorboliger til de unge seniorer, som gerne vil sælge det store parcelhus til nye familier, men mangler gode alternativer i lokalområdet. For det andet bliver forstadens restarealer (tomme parkeringspladser, 20 meter brede rabatter og meningsløse arealer mellem bygninger) mere og mere synlige. Fra 2030 stiger omfanget af tiloversblevne vejanlæg samtidig dramatisk pga. den forbedrede kollektive trafik samt delebiler og selvkørende biler. Skejby Busgade 2015: Skejby Busgade er et øde og slidt sted, hvor mange er kede af at færdes. Busgaden ligger midt i et eksisterende og attraktivt boligområde og i rigtig god forbindelse med gode natur- og fritidstilbud af forskellig karakter. Her er både Skovbakkens Idrætsanlæg, Mollerup Skov og Egå Engsø. Skejby Busgade skal naturligvis bruges til at skabe endnu bedre fysisk sammenhæng og social samhørighed mellem bolig- og naturområder. Samtidig ligger busgaden særdeles attraktivt, hvad angår nærhed til en mængde studie- og arbejdspladser (fx Universitetshospitalet, Vestas, IKEA, DR og VIA). De fire busser, der passerer på busgaden i timen kan ikke berettige det skår forløbet skaber mellem de store boligområder i Skejby og Vejlby. Transporten og vejforløbet må omorganiseres. Skejby Bybakke 2050: Den nye bybakke imødekommer forskellige behov for at skabe sammenhæng mellem byområder og udvikle nye boliger, der bl.a. egner sig til de unge seniorer, der fortsat bor i store parcelhuse. Bybakken er ligeledes et forsøg at skabe mere plads og flere muligheder ved at lagdele forskellige funktioner. Den slags multifunktionelle byggerier vil kræve særlige partnerskabsstrukturer, både hvad angår finansiering, anlæg og drift. Der kan indbygges en smart-regulering, der sikrer, at en fastsat procentdel af økonomien går til investering i lokal mobilitet, parker og lærepladser. Skejby Bybakke tilbyder en lang række kulturelle, sportslige og kulturelle muligheder til både beboerne selv og til byområdets brugere. Faciliteres af Trine Skammelsen, partner, boyeskammelsen a/s Sted: Centralværkstedet, indskudt etage over barområdet

Mette Lis Andersen, tidligere direktør i Realdania By, nu direktør i eget konsulentfirma - om at tage lederskab og udvikle en by

Mette Lis Andersen, tidligere direktør i Realdania By, nu direktør i eget konsulentfirma - om at tage lederskab og udvikle en by SYNOPSER HOVEDTALER Mette Lis Andersen, tidligere direktør i Realdania By, nu direktør i eget konsulentfirma - om at tage lederskab og udvikle en by "At tage lederskab og udvikle en by kræver Vision, strategi

Læs mere

Tre Aarhus situationer 2050. Eksempler på omdannelse & fortætning i by og forstad

Tre Aarhus situationer 2050. Eksempler på omdannelse & fortætning i by og forstad Tre Aarhus situationer 2050 Eksempler på omdannelse & fortætning i by og forstad Planstrategi 2015: Mulige Temaer Livsstil og fællesskab Urbanisering og boligudbygning Mobilitet og energiforsyning Erhverv

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL

R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL JENS KVORNING PROFESSOR CENTER FOR BYPLANLÆGNING KUNSTAKADEMIETS SKOLER FOR ARKITEKTUR,

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Tre Aarhus situationer 2050. Eksempel på omdannelse & fortætning i by og forstad

Tre Aarhus situationer 2050. Eksempel på omdannelse & fortætning i by og forstad Tre Aarhus situationer 2050 Eksempel på omdannelse & fortætning i by og forstad Intro Antagelser om byens udvikling Lav sol over Århus Kold vind i knastørre hække Vi går gennem gadernes guldlabyrint For

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Den moderne bæredygtige forstad

Den moderne bæredygtige forstad Den moderne bæredygtige forstad Holger Bisgaard Kontorchef, Naturstyrelsen, 16. marts 2011 Miljøministeriets arbejde med byen - Debatoplæg - Det bypolitiske råd - Forskningsrapporter - Samarbejdsprojekter

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014

Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014 Kommuneplanlægning l 2014-20172017 AAA Niels-Peter Mohr Niels Peter Mohr Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014 Baggrund - Kommuneplan 2009 og 2013 AAA - Byrådskonferencer og budgetforhandlinger

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder:

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder: NOTAT Byrådscentret 06-02-2013 Bystrategier for Høje Taastrup, Taastrup og Hedehusene til Byrådet. Høje Taastrup Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. Leaba 34483/13 11/30531 Et regionalt mødested for handel, erhverv

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Befolkningsudviklingen Aarhus kommune 2014-2024 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning Bo Rasmussen Kommunaldirektør i Albertslund Kommune Realdania Debat Debatmøde i Ejerboligforum d. 4. maj Profit og projekter i fremtidens forstad Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel Scenarier - styrker og svagheder Planstrategi Århus som eksempel Planstrategi Århus - hvad gik opgaven ud på? Ambitiøs politisk udmelding om vækst og udvikling i Århus Mål for arbejdet Økomonisk bæredygtighed

Læs mere

Baggrund. Ønsket er at forholde sig til følgende generelle forandringer:

Baggrund. Ønsket er at forholde sig til følgende generelle forandringer: GET TOGETHER Gethsemane blev bygget for at bringe kirken til folket i det tætbefolkede Vesterbro. Nu lukkes den som kirke, og tilbage står Gethsemane i forlængelse af Litauens Plads som et hus med højt

Læs mere

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD LANDSKABET I BYEN RÅDGIVERGRUPPEN ADEPT Totalrådgiver Strategisk Byudvikling Urbant design Arkitektur og Miljø Bygningsdesign Klimatilpasning TOPOTEK1 Underådgiver Byudvikling

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17. REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM

Læs mere

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Herlev Bytorv Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Skitseforslag 14.01.2016 INTRODUKTION I disse år oplever hele hovedstadsregionen en enorm udvikling. I Herlev kommer dette blandt til udtryk

Læs mere

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 Bosætning i Odense Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 En kort karakteristik i tal og grafer Indbyggertal 3. kvartal 2010: 190.147

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde

Byggeselskab Mogens de Linde QR kode haslegaarden bygning b og c 5.102 Byggeselskab Mogens de Linde Sag 05.102 Haslegaarden Haslegaardsvej 8-10, Bygning B, 8210 Århus V lokaler udlejes 1564 m 2 Byggeselskab Mogens de Linde - Ringgade

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050 HVAD BETYDER DEN OMSTILLING FOR DANMARK I 2050? DK2050 Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania og Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven Til: Magistratens møde 1. februar 2016 Formål: Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven BISPEHAVEN Som udgangspunkt for drøftelsen i Magistraten 1. februar 2016 giver notatet en status på det aktuelle

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde

Byggeselskab Mogens de Linde QR kode 5.101 bygning A Haslegaarden_731kvm Byggeselskab Mogens de Linde Sag 05.101 Haslegaarden Haslegaardsvej 8-10, Bygning A, 8210 Århus V lokaler udlejes 731 m 2 Byggeselskab Mogens de Linde - Ringgade

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

Inspiration til Visionproces

Inspiration til Visionproces Inspiration til Visionproces Næstved Kommune 11CityDesign Byrådets temamøde 06 05 10 Steffen Gulmann, adj. Professor Borgerne Der er nok til et godt og rigt byliv Der er kreative nok, god tilvækst Mange

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge Et af Danmarks største byudviklingsprojekter indledes i dag med en international konkurrence for tværfaglige teams om at udvikle det

Læs mere