Tempo Ole Skou august 2012 Side 1. Tempo

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tempo Ole Skou august 2012 Side 1. Tempo"

Transkript

1 Tempo Ole Skou august 2012 Side 1 Tempo Indhold Først en lille anekdote fra vores praktik Kronologisk tid/oplevet tid To slags tempo Æstetik og kronometrisk stabilt tempo. På den ene side og på den anden side... 5 Samtidighed opnået gennem visuel kontakt / auditiv kontakt... 5 Hvordan (/hvornår) musikken starter og hvordan bliver den til noget fælles? Anekdote # Øvelse #1 Tempo som forhandling... 7 Øvelse #2 Tempo som quartz ur... 7 Opsamling afrunding Først en lille anekdote fra vores praktik. Hans har i en 14 dages efterskolepraktik, kun haft dette hold en gang tidligere. Den pågældende dag møder kun fire op. Trommeslageren er syg, men en af de to guitaristerne kan spille lidt trommer, og indvilger i at tage trommerne denne dag. De skal spille et nummer, som de selv er ved at lave, og trommerytmen defineres af trommeslageren selv, og hans valg giver ham absolut ingen problemer mht. koordinationen: Han slæber, trækker tempoet ned. Hans gør venligt opmærksom på det med udsagn som du skal holde energien oppe. Hans bakker til overflod udsagnene op med energisk kropssprog, han spiller energisk med på tamburin, klaver og har vist også fat i en stor koklokke, som Hans senere fortæller mig; for at få noget energi i ham. Trommeslageren er hele timen meget koncentreret, hører og ser alt hvad Hans gør, men hans spil ændrer sig bare ikke. Jeg tolker det sådan, at han ikke er i tvivl om at Hans vil have ham til at gøre noget, men at han simpelthen ikke forstår hvad det er, han har ikke nogen indre fornemmelse / ingen erindring at hænge betydningen af Hans ord op på. Han kunne lige så godt have fået at vide, at han skulle gøre sin næse lang. Hans' forklaringer og Hans' fine måde at spille med på, sammen med hans swingende kropssprog, kunne sådan set godt have virket, hvis trommeslageren havde haft have en erindring om noget tilsvarende, som Hans' udtryksformer kunne vække/referere til. Men hvordan skaber man en erindring hos trommeslageren af/om noget, som han ikke allerede har prøvet?

2 Tempo Ole Skou august 2012 Side 2 Jeg havde egentlig sat mig for, ikke at ville afbryde denne time, men derimod holde mig helt på sidelinjen. Hans blev dog mere og mere svedt af al den energi, der skulle smitte af på trommeslageren. Jeg kunne også se, at han snart havde gjort alt hvad han havde lært i sammenspilsledelse (og i sang, spil og bevægelse), så jeg tilbød at bryde med mit dogme, og Hans svarede med et lettelsens suk. Med alles opmærksomhed, bad jeg trommeslageren om at trække tempoet ned og op, se hvor langsomt de kunne holde ud at spille, og hvor hurtigt. Men han skulle ikke ændre tempoet hurtigere, end at han havde de andre med. Trommeslageren talte for og de lagde ud i det samme tempo som før. Trommeslageren sprang lidt for hurtigt op og ned i tempo, og han skulle lige mindes om, at han skulle vente og have alle sine ællinger med. Generelt var de andre i bandet mere opmærksomme specifikt på trommeslageren end de før havde været (selvom trommeslageren var den der havde slæbt mest, havde han var dog ikke været den eneste). Da først tommeslageren fik fat i dette, kørte øvelsen fint, både op og ned i tempo. Undervejs blev det til lidt grin i lokalet, når vi var ud i ekstremerne. (efter denne tur, tog trommeslageren for første gang i timen sin hat af). Vi stoppede, jeg roste trommeslageren og forklarede at den fornemmelse han havde da han trak os op i fornemmelse, skulle han huske, fordi den skulle han have 5% af når han skulle holde tempoet. Da jeg nævnte de 5%, holdt jeg hånden op, med fingrene strakt. (etablerede m.a.o. et tegn.) Vi prøvede nu at spille i rimeligt fast tempo, og allerede i andet forsøg fungerede tempoet meget bedre. Ind i mellem skulle trommeslageren lige have tegnet vist, når koncentrationen om at presse på den rigtige måde forsvandt, og Hans kunne igen overtage holdet. Havde jeg kunnet tillade mig at tage mere tid, havde alle i bandet fået en tur, altså prøvet at være den, de andre skal følge. Hvordan styrer man tempo fra guitaren? eller Bassen? Når det ville blive sangerens tur, ville jeg have valgt at køre omkvædet i ring, da dette kun indeholder 8-dele. Altså har fat om kernen i groovet, hvorimod melodirytmen i vers rytmen ligger mere krøllet ovenpå. Min tolkning. Anekdoten stiller, for mig at se, spørgsmålstegn ved om en pædagogik, hvor det handler om at være omgivet af/ligge i blød i velswingende musik, og forvente at fornemmelsen siver ind, nærmest som ved osmose, ikke er tilstrækkelig i alle situationer. Også selvom Hans danser, synger og spiller, for som han selv udtrykte det af få noget energi i ham. Noget skal bygges op inden i trommeslageren som bygger på erfaring. Først derefter, er han efter min mening klar til at kommunikere om / forhandle tempo med de øvrige deltagere. Kronologisk tid/oplevet tid. Dette afsnit er inspireret af arbejdspapirer papir fra Karsten Tuft om begrebet tid. Kronologisk tid, som er den tid vi kan måle med et kronometer (et ur), og som også er måden et sequence program som f.eks. Logic eller Cubase i en computer arbejder på. Det første kronometer er vel solen. Tiden fra den stod højest på himlen den ene dag, til den gjorde det den efterfølgende dag, (under-) inddelte vi og navngav timer, minutter og sekunder. På samme måde som vi inddelte årets dage, hvilket bl.a. medførte at vi kunne organisere os mere effektivt (mht. såning, sætte andre stammer stævne mm.) Oplevet tid: Oplevelsen af det der fylder tiden. En fest, en højtid, en stund og et øjeblik, er

3 Tempo Ole Skou august 2012 Side 3 tidsangivelser som knytter sig til en oplevet tid, ikke en kronometrisk tid, og altså ikke et bestemt antal minutter eller sekunder. Min fredag aften målt kronologisk; Jeg var først til en kedelig koncert, der varede 2 timer, derefter til en fed fest, fra kl. 22 indtil festen ebbede ud kl. 01. Min oplevelse af tiden fredag aften. Fordi koncerten var kedelig (æstetisk tom), sneglede tiden sig af sted, mens den nærmest fløj af sted til festen, særligt i starten af festen. Da festen langsomt ebbede ud, begyndte jeg at kikke på mit armbåndsur, og blev overrasket over, at mit kronometer havde målt at der var gået så lang tid. Undervejs i koncerten havde jeg kikket på klokken et par gange, og blev overrasket over at viserne flyttede sig så langsomt. Både musikken og festen tager den tid de nu tager, de indre regler kan vi ikke helt gennemskue. Dog havde hende der havde lavet koncert programmet, målt ca. hvor lang kronometrisk tid musikken plejer at tage. Rammerne for festen var sat til at vi skulle smides ud kl. 02, men festen ebbede ud før, festen fik tid til at fylde den tid festen, efter sine egne regler, tog. To slags tempo. Her foretager jeg et spring, idet jeg overfører de to slags tid til to slags tempo. 1. Det tempo som computeren og metronomen kan lave, som altså deler den kronologiske tid op i nøjagtigt lige store enheder. Samt gør det stabilt og uafhængigt af hvad der måtte foregå af krøller i musikken. Jeg kalder det efterfølgende, kronometrisk stabilt tempo. 2. Og så det oplevede tempo, som kan opleves som kronologisk stabilt, med er påvirket af flere faktorer, som f.eks. om du er aktivt musicerende eller ej, din fysiske aktivitet, om du føler dig udmattet, om du koncentrerer dig, om noget i musikken overrasker dig, om der er elementer i musikken der forfører dig og meget mere. Jeg vil her lige komme med et enkelt eksempel, på den fysiske aktivitets påvirkning af oplevelsen af tempoet. En trommeslager skal spille en simpel rytme, og spiller et fill i takt fire. Han oplever at tempoet er det samme i alle takter, men en kronometrisk måling i sekvensprogrammet siger noget andet, hvilket stemmer overens med bassistens, og nogle af tilhørernes, oplevelse. Sådan oplevede trommeslageren selv det han spillede i forhold til kronologisk tid (hvis der havde

4 Tempo Ole Skou august 2012 Side 4 været en metronom). Hvad han ret faktisk spillede i forhold til kronologisk tid. (og hvad bassisten, og enkelte tilhørere oplevede) Trommeslageren oplever altså at han holdte et kronometrisk stabilt tempo. Hvilket også lykkes meget godt, indtil han skifter fra grundrytme til fill i takt 4, hvorefter han kun delvist finder tilbage til tempoet, da han spiller grundrytmen igen. Trommeslageren skifter, måske som den eneste i bandet, fysisk aktivitet i takt fire, og dermed forfører han sig selv til at skifte tempo. Af de øvrige i bandet vil nogle opleve et fill med gang i (det jeg mener når jeg ovenfor skriver at de forføres ), andre vil opleve et temposkift i takt 4, som bassisten gjorde. Ligeledes vil nogle af tilhørerne opleve et temposkift i takt 4. Deltagere som udfører forskellige fysiske aktiviteter, har måske en større udfordring i at have et fælles tempo, end f.eks. folk der synger sammen, hvor den fælles vejrtrækning efter hver linje, giver alle den samme oplevelse af hvor lang pausen er. I klassisk musik bruger man variationer i pulsen til at udtrykke sig med. Det kan f.eks. være at alle følger 1.stemmens puls, lidt ligesom i fællessang. Den musiker som spiller 1.stemmen vil nok mene at hans/hendes bidrag er ydmygt, og at tempoet nærmest er født ind i musikken og bliver forløst af hans/hendes fortolkning. Det er måske banalt men alligevel, i noget musik kan pulsen godt være æstetisk rigtig, uden at være kronometrisk stabil. I den del af folkemusikken som er beregnet til at danse til, har man i mange kulturer tenderet mod at holde et kronometrisk stabilt tempo, som måske også giver en fælles oplevelse at et stabilt tempo. Dette gælder også for den del af den klassiske musik, som har sin rod i denne musik (menuet etc.) Dog, havde man i 1800 tallet et boom af koncert musik, som måske nok refererede til bestemte danse, man ikke forventede at publikum ret faktisk dansede lige på stedet, men måske blot levede med i bevægelsen. I den klassiske periode, og især den senere den romantiske periode, blev variationer i tempoet brugt som udtryks parameter. Denne puls, med udgangspunkt i folkemusikken, er selvfølgelig ældre end noget kronometer eller metronom. En indre fornemmelse - med følehornene ude Hvis trommeslageren ikke skal løbe i takt fire i ovennævnte eksempel skal han enten spille noget andet, eller der må være noget som stabiliserer ham. Dvs. giver ham en oplevelse af tempoet som stemmer mere overens med et kronometriskt stabilt tempo, selvom han f.eks. skifter fysisk aktivitet. Det foregår dels ved at få kropslige erfaringer, danse mm., altså hele Sang Dans og Spil paletten som jeg ikke vil forsøge at dække her. Dels ved løbende at indgå i forhandling med de øvrige deltagere, både før, undervejs og efter at en sang spilles. Med forhandling mens der spilles mener

5 Tempo Ole Skou august 2012 Side 5 jeg en ordløs forhandling, som f.eks. trommeslageren fra anekdoten førte med de andre. Altså dels at man spiller ud (går foran), dels selv have følehornene ude (for at følge de andre). Dette gennemgår jeg lidt mere skematisk i øvelse 1. Dels er det en spillen sig ud i forhold til et kronometer, f.eks. en metronom, eller et computerspillet percussionspor. Det plejer at være en tør ting, som man øver alene hver for sig (hvis man da overhovedet øver det.), men man kan faktisk godt lave en sjov øvelse ud af det, som man kan lave i fællesskab. Dette gennemgås i øvelse 2. Æstetik og kronometrisk stabilt tempo. På den ene side og på den anden side Er det at hive et kronometer frem i et øvelokale, det samme som hvis bonderøven fra DR 2, midt under årets ølbrygning, tog en pose genmodifiserede majs frem.? På den ene side er puls noget plastisk som dels er født ind i musikken dels opstår i et samspil mellem musicerende mennesker. Evt. i forbindelse med dans eller som billede på dans På den anden side er der noget fascinerende ved maskinlyd. Peter Bastian fortæller i sin bog Ind i musikken hvordan vi har en tendens til at gruppere maskinlydene i takter, eller (tilføjer jeg), til at underdele dem hvis de er langsomme. En meget stor del af de sidste 30 års rock og pop er blevet indspillet til en metronom (eller rettere et click track ), så uanset om man kan lide det eller ej, har den kronometisk stabile puls dannet en æstetik, vi har vænnet os til. Samtidighed opnået gennem visuel kontakt / auditiv kontakt Du kan forudsige hvornår en trommestik rammer en tromme, ved at se på hvornår den bliver løftet, samt se hvornår der lægges an til selve slaget. Du kan så sige følge hele den cyklus trommestik armen gennemfører. Dette gælder også for op og ned bevægelserne på en rytmeguitar, og til en vis grad også for sangere (vejrtrækningen). Du kan ikke på samme måde forudsige et slag, bare ved at høre det - bum. Du kan ikke følge hele armens cyklus. Kun hvis du hører flere slag, sådan at du kan danne dig et indtryk af et mønster, og dermed forudsige næste slag. Måske ved at leve dig ind i bevægelsen, og så at sige genskabe et indre billede af den nævnte cyklus. Jeg har erfaring med at det letter indlæringen af det at følges hinandens puls, at benytte det visuelle som indgang til senere at være mere uafhængig af det visuelle. Hvordan (/hvornår) musikken starter og hvordan bliver den til noget fælles?. En vigtig parameter, der har indflydelse på, om oplevet tempo er det samme som kronometrisk stabilt tempo, er at undgå at blive overrasket når først musikken spiller. Det er godt at komme så tæt på en oplevelse af at spille, af at musikken allerede er i gang, inden den begynder at klinge. Sådan at oplevelsen af tempoet ikke svinger unødigt, og dermed måske heller ikke det der skulle have været et kronometriske stabilt tempo. Hvordan bliver den fælles? Det er endvidere praktisk, at samordne alle deltageres fornemmelse, så sammenspillet også er i gang inden musikken klinger. Det kan jo kun ske via visuel kommunikation / visuel forhandling, bortset

6 Tempo Ole Skou august 2012 Side 6 fra at man i øvelokalet godt kan mumle og småspille lidt. Det vil her være en fordel, at have styrket den visuelle kommunikation på forhånd, inden koncerter. Dvs. muliggjort den (opstilling), sat fokus på den, henvist til den og i det hele taget benyttet jer af den. Man tildeler ofte trommeslageren rollen som den der skal tælle for. Jeg spurgte en gang vores guitarist, hvorfor han mon troede at det forholdt sig sådan, han svarede fordi han har tommestikkerne der kan sige klik. Han havde ikke tænkt nærmere over det, men hæftet sig ved det ydre, det åbenlyse. Det at huske oplevelsen af en bevægelse, tror jeg, er en meget brugt måde at huske et tempo. Trommeslageren har sådan en bevægelse. Hvis trommeslageren selv tæller for, burde han ikke kunne blive overrasket over tempoet når musikken spiller, ikke ligeså let som hvis en anden havde talt for. Det at synge en tekstlinje med en bestemt fornemmelse, i et bestemt tempo, er jo på en måde også at huske en bevægelse. Et godt spørgsmål til en sanger er i hvilken tekstlinje bor tempoet. Hvis hun tøver med at svare, kan man i stedet spørge; hvis vi steget i tempo, i hvilken linje lægger du først mærke til at det går for hurtigt. Hun svarer så typisk uden tøven, f.eks. anden linje i tredje vers. Hele bandet kan så øve at synge denne linje, i sangerens tempo, dvs. de får en erfaring af en fælles bevægelse.(tekstrytmen) Sangeren tænker på den aftalte linje, og enten tæller hun for selv, eller f.eks. trommeslageren får til opgave at afkode en puls ud af hendes kropssprog og tælle for. På dette link skriver jeg noget om hvordan instruktøren kan sætte musikken i gang med mundpercussion (se videoen). Anekdote #2 På et praktikhold blev overnævnte måde at sætte musikken på, brugt et par gange. I et nummer hvor sangerne således fandt tempoet, stoppede holdet halvvejs igennem sangen, mens sangeren sagde det er alt for hurtigt. Trommeslageren fandt nu sin Iphone frem, hvor han havde en metronom app., som det selvfølge forekom ham logisk at bruge. Han tappede et tempo ind, og talte for i det nye tempo. Bandet spillede og sangeren sang et par vers og et omkvæd. Da de nu skulle prøve forfra, trak trommeslageren sin metronom frem og talte for i det krometisk korrekte tempo, hvorefter musikken faldt helt fra hinanden. Tolkning: sangeren havde ikke samme fornemmelse af bl.a. underdelinger som resten af bandet, (derfor ville hun i den første version have nummeret hurtigere end). Dette problem blev der hverken fokuseret på, eller fundet en løsning på. Det betød at sangeren stadig løb i den anden gennemspilning. Da der i løbet af denne gennemspilning foregik en ubevidst forhandling af tempoet, endte bandet med at spille en del hurtigere end de startede. De oplevede ikke tempoet ens. Så meget havde tempoet flyttet sig kronometrisk, at da trommeslageren talte for igen i det kromometrisk rigtige tempo, oplevedes tempo helt fremmed og musikken kom ikke rigtigt i gang. Konklusioner: 1. Nissen flytter med. Problemet med sangerens manglende under delinger skulle have været løst. 2. Et tempo skal altid levendegøres inden der tælles ind. Særligt når tempoet flyttes. Med levendegøres mener jeg, at musikken skal starte lydløst, manes frem inden der tælles for, af

7 Tempo Ole Skou august 2012 Side 7 den der tæller for, hvilket trommeslageren ikke gav sig tid til. Øvelse #1 Tempo som forhandling Her gennemgår jeg i punktform metoden brugt i anekdoten. Jeg har oplevet øvelsen fungere bedst i et 8-delsbaseret nummer, hvor sangen også er meget firkantet 8-dels baseret. Jeg indleder ofte med at sige, at det med tempoet er lidt ligesom med vejret; alle snakker om det, men oftest ved men ikke rigtigt, hvad men skal stille op for at ændre det. Fordi man aldrig får lov til rigtigt at skrue knapperne helt i bund. At vi i denne øvelse skal skrue en masse på knapperne og lege med maden på en måde vi ikke plejer at gøre. 1. Etabler et fokus i trommerytmen, f.eks. highhatten, sådan at alle er bevidst om hvilke slag/stavelser i deres egen rolle der kommer samtidigt med highhatten 2. Bed trommeslageren om at køre tempoet op og ned undervejs i nummeret. Ikke hurtigere op og ned i tempo end at han/hun har resten af gruppen med. Se hvor langsomt/hurtigt vi kan holde ud at spille. Nogle gange går det så langsomt, at sangen får et ekstra underdelings-lag og et nyt liv (se dette link), og bandet er ved at skabe sin egen version, andre gange ender det bare i et stort grin. 3. Spørg trommeslageren, hvilke dele af trommerytmen der var god til at trække ned med, og hvilke der var gode at trække op med. Det er nemlig ikke altid den samme del, og det er en interessant diskussion for hele holdet 4. Bed trommeslageren beslutte sig for at holde et tempo fast, men han må gerne lægge sig lidt frem eller tilbage, hvis han synes det er det der er brug for. Trommeslageren tæller selv for, eller også begynder han bare, så kan de andre falde ind efterhånden. 5. Præcis det samme kan man, i princippet, lave med alle de øvrige deltagere. Særligt interessant kan det være at spænde sangeren for i denne øvelse. Sangeren tænker ofte ikkepå sig selv som den der er ansvarlig for tempoet. I øvelokalet er sangeren måske mere sammen med et tænkt publikum end resten af bandet, og øvelser der retter op på dette, f.eks. øger bandets opmærksomhed på hende/ham, er velkomne. Se også en anekdote side 12 på dette link ( Hjælp min sanger kan ikke høres... ), hvor en af pointerne er at sangeren sang 20% kraftigere og meget tydeligere da hun skulle kommunikere tempoet med tekstrytmen. Øvelse #2 Tempo som quartz ur I denne øvelse skal du, som minimum, bruge en metronom, der er forbundet med en indgang i jeres sanganlæg, via metronomens hovedtelefon udgang (samme stik som bruges ved afspilning af Iphone og lign). Det bedste ville dog være at have en programmerbar sequenzer, altså et computer program eller lign til rådighed. 1. Etabler en sammenspilsituation hvor alle kan høre metronomen, og hvor bandet rent faktisk spiller til den. 2. Skru ned for metronomen nogle takter ad gangen og skru så op igen. (stop den ikke, men gør den hemmelig nogle takter). Lad bandet falde til ro sammen med metronomen, før du igen skruer ned i nogle takter. Du kan f.eks. skrue op og ned i dette mønster.

8 Tempo Ole Skou august 2012 Side 8 : metronom metronom metronom metronom metronom metronom pause pause : Altså skrue ned (for kanalen på sanganlægget) i takt 7 og 8, som var de to takter hvor trommeslageren side 4 havde sværest ved at holde tempoet. I starten, når det går lidt galt af og til, skal holdet måske bruge 4 eller 8 takter til at komme tilbage på sporet. 3. Prøv at placere hullet hvor metronomen er hemmelig forskellige steder i perioden. 4. Gør gradvist hullet større. 5. Prøv at lave et break i nogle takter hvor bandets medlemmer spiller deres grundfigur alene på skift. Sangeren synger en bestemt linje i ring. 6. Prøv at lokke dine deltagere til at spille halsbrækkende fills, at udfordre skæbnen når det bliver deres tur. ( det er også at udfordre skæbnen at holde en lang pause, for så at spille en optakt til perioden hvor der igen skrues op for metronomen). Når bandmedlemmerne spiller alene, er det vigtigt at de andre er helt stille imens. At de ikke alt for tydeligt sidder og holder pulsen, da dette let kan forstyrre deltagerens egen pulsopfattelse. Den tanke eller leg som øvelsen bygger på, svarer til at lege blindebuk. Det handler altså ikke om at finde en vinder, men om at skiftes til at tabe. Som Karsten Tuft skriver i bogen Levealder og Legealder er vi alle sammen tabere i tag fat, blindebuk og mange af de gamle lege. Man må gøre sit bedste og samtidigt tabe med stil, spille sig ud, udfordre sig selv, for at legen fungerer. Som leder af gruppen, skal du vurdere om stemningen er sådan på holdet, at I hver især kan tabe med et grin, eller om øvelsen trods alt er for risikabel. Du må selvfølgelig være klar til at gå foran mht. at tabe som leder. Læg mærke til hvor meget deltagerne sikkert lever sig ind i at gætte hvornår en deltager rammer sammen metronomen, når du skruer op for den igen, og dermed lytter meget aktivt og fokuseret på hinandens udspil. Det tror jeg måske rummer den øvelsens største mulighed for læring. Læg også mærke til, at det ikke nødvendigvis er de udspil med de mest elegante underdelinger, eller dem der har haft det mest udtalte rytmiske kropssprog, der holder det mest kronometrisk stabile tempo. Opgaven kan løses på flere måder. - der er ikke nødvendigvis nogen retfærdighed til. Opsamling afrunding. Tempo inddeles i oplevet tempo og kromometisk tempo. Musikkens tempo findes dels inde i kompositionen, dels som en forhandling mellem deltagerne, dels som en indre fornemmelse der blandt består af en erindring af en bevægelse (muligvis også i en opførelse af musikken som man har lyttet til ). Det at arbejde med at en gruppe skal holde et tempo sammen, stiller forskellige udfordringer mht. at oprette en fælles fornemmelse. 1. Det at gøre fysiske kropslige erfaringer. 2. Det at gøre de samme fysiske erfaringer. (som måske referere til noget der er fælles og anses for grundlæggende for musikken f.eks. pumpe 8-dele) 3. Det at kunne kommunikere visuelt undervejs i nummeret, og gøre det fokuseret.( f.eks. følg højre hånd på highhatten, frem for hele trommerytmen ).

9 Tempo Ole Skou august 2012 Side 9 4. At man giver sig god tid til at starte et nummer. Til at starte og forhandle fælles tempo, med udgangspunkt i det tempo den enkelte føler der bor i bestemte dele af musikken. 5. At kunne bruge den opøvede visuelle kommunikation, og indlevelse i hinandens roller, dels i opstarten af musikken inden denne klinger, dels for at kunne forhandle om tempo undervejs.

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Brug computeren som kreativt musikinstrumen

Brug computeren som kreativt musikinstrumen Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Fredagsbrev den 30. januar 2015

Fredagsbrev den 30. januar 2015 Uge 6: Musical 9. og 10.kl. Emneuge 0.-8.kl. Onsdag den 4.2. kl. 19 Torsdag den 5.2. kl. 19 Uge 7: interferie Musical, billetter købes ved indgangen Musical, billetter købes ved indgangen, alle er velkomne!

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Invitation til. Musikskolens Musikuge

Invitation til. Musikskolens Musikuge Invitation til Musikskolens Musikuge Uge 9 2014 1 Velkommen til Musikugen Musikskolen omlægger i uge 9 al den almindelige undervisning og tilbyder i stedet andre spændende, anderledes og alternative undervisningstilbud.

Læs mere

Ud over scenekanten - Kristian Koch www.kristiankoch.dk

Ud over scenekanten - Kristian Koch www.kristiankoch.dk Ud over scenekanten - Kristian Koch Mine 5 bedste grejtips, der vil gøre Din performance på scenen meget bedre I over 10 år har jeg coachet musikere, så jeg har set mange gode koncerter - og en del dårlige.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Hjælp, mine deltagere aflytter og øver sig til YouTube men i forkert toneart.

Hjælp, mine deltagere aflytter og øver sig til YouTube men i forkert toneart. Side 1 Gratis program til at transponere lydfil og gemme den, link og vejledning Ole Skou 2009 Hjælp, mine deltagere aflytter og øver sig til YouTube men i forkert toneart Gratis program til at transponere

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Tema: Kulløse Miljømesse Rapport af: Jacob Almann Tinnesen, Oliver Mørk og Oscar Helmersen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 1.1 Afleveret: 24-04-2009 Side 1 af

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Foto: Scanbox Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Formål: Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Fremlægge og formidle stof Analysere og forstå brugen og betydningen

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Hos Dansk Fitness kan du gå til mange forskellige hold. Det er ikke alle centre som tilbyder alle hold, men alle

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Hvordan finder du de bedste højttalere?

Hvordan finder du de bedste højttalere? Hvordan finder du de bedste højttalere? Højttalerens verden er fyldt med tal, men du kan undvære de fleste af dem. Du behøver ikke, at sætte dig ind i det tekniske Den gode nyhed er, at det at købe højttalere

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Undervisning i avanceret rytmik

Undervisning i avanceret rytmik Undervisning i avanceret rytmik - rapport om Pædagogisk udviklingsvirksomhed Jonas Johansen Rytmisk Musikkonservatorium, København Jonas Johansen (205) Undervisning i avanceret rytmik PUV rapport 23. august

Læs mere

Leg i spil Musik for alle

Leg i spil Musik for alle Leg i spil Musik for alle TEASER FOR PROGRAM: Har du altid været vild med musik, skrålet med på M&L og trommet med fingrene til rytmer på bordet? I dette musikmodul giver vi dig basale kompetencer til

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kreativitet og improvisation i musikundervisningen med 10-12 årige skoleelever

Kreativitet og improvisation i musikundervisningen med 10-12 årige skoleelever DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Kreativitet og improvisation i musikundervisningen med 10-12 årige skoleelever En rapport om pædagogisk udviklingsarbejde om børns forudsætninger for musikalsk kreativitet

Læs mere

Talenterne i mit liv øjeblikke

Talenterne i mit liv øjeblikke tager en dyb indånding hver mandag morgen, når de skal af sted på arbejde igen. Derfor kan jeg godt finde på at sige: Har du overvejet at lave noget andet? Jeg beviser med min historie, at man godt kan

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Vindblæs. Musikskole. Program

Vindblæs. Musikskole. Program Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

GMnyt 2. Nyhedsbrev fra Gentofte Musikskole Nr 2 oktober 10. Kære forældre og elever.

GMnyt 2. Nyhedsbrev fra Gentofte Musikskole Nr 2 oktober 10. Kære forældre og elever. GMnyt 2 Nyhedsbrev fra Gentofte Musikskole Nr 2 oktober 10 Kære forældre og elever. Jeg håber I er kommet godt i gang med sæsonen i Musikskolen, og at I trives hos os. GMnyt er vores nyhedsbrev, som vi

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Relevant skærmdump fra det evaluerede materiale indsættes her BRUGERTESTANALYSE M. 5 TESTBRUGERE

Relevant skærmdump fra det evaluerede materiale indsættes her BRUGERTESTANALYSE M. 5 TESTBRUGERE 1 Relevant skærmdump fra det evaluerede materiale indsættes her BRUGERTESTANALYSE M. 5 TESTBRUGERE 2 Alle testpersonerne giver udtryk for at sitet er forholdsvis nemt at anvende til at finde den information

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

N. Kochs Musikskole 2012/2013

N. Kochs Musikskole 2012/2013 Sang, dans og rytmeleg Uden Strøm Multimusik Sammenspil Combo Workshops Trommer Bass Guitar Trompet Saxofon Sang Klaver Teori/hørelære Garagerock Sang, dans og rytmeleg Uden Strøm Multimusik Sammenspil

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

Fra noder og øjne til ører og musik - en intuitiv og externaliseret tilgang til at synge i kor

Fra noder og øjne til ører og musik - en intuitiv og externaliseret tilgang til at synge i kor Fra noder og øjne til ører og musik - en intuitiv og externaliseret tilgang til at synge i kor 1/5 Workshopforløb med koncert for Alkenkoret og Siim City Singers 15., 16. og 22. april 2012 Filosofi og

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014 2014 Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro Uge 27 29/6 5/7 2014 Side 2 Afspænding meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro Med afsæt i det at kikke indad vil du

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Spil Rapport Spil lavet i GameMaker Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 HCI... 2 Planlægning / Elementær systemudvikling... 2 Kravspecifikationer... 4 Spil beskrivelse...

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere