Tempo Ole Skou august 2012 Side 1. Tempo

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tempo Ole Skou august 2012 Side 1. Tempo"

Transkript

1 Tempo Ole Skou august 2012 Side 1 Tempo Indhold Først en lille anekdote fra vores praktik Kronologisk tid/oplevet tid To slags tempo Æstetik og kronometrisk stabilt tempo. På den ene side og på den anden side... 5 Samtidighed opnået gennem visuel kontakt / auditiv kontakt... 5 Hvordan (/hvornår) musikken starter og hvordan bliver den til noget fælles? Anekdote # Øvelse #1 Tempo som forhandling... 7 Øvelse #2 Tempo som quartz ur... 7 Opsamling afrunding Først en lille anekdote fra vores praktik. Hans har i en 14 dages efterskolepraktik, kun haft dette hold en gang tidligere. Den pågældende dag møder kun fire op. Trommeslageren er syg, men en af de to guitaristerne kan spille lidt trommer, og indvilger i at tage trommerne denne dag. De skal spille et nummer, som de selv er ved at lave, og trommerytmen defineres af trommeslageren selv, og hans valg giver ham absolut ingen problemer mht. koordinationen: Han slæber, trækker tempoet ned. Hans gør venligt opmærksom på det med udsagn som du skal holde energien oppe. Hans bakker til overflod udsagnene op med energisk kropssprog, han spiller energisk med på tamburin, klaver og har vist også fat i en stor koklokke, som Hans senere fortæller mig; for at få noget energi i ham. Trommeslageren er hele timen meget koncentreret, hører og ser alt hvad Hans gør, men hans spil ændrer sig bare ikke. Jeg tolker det sådan, at han ikke er i tvivl om at Hans vil have ham til at gøre noget, men at han simpelthen ikke forstår hvad det er, han har ikke nogen indre fornemmelse / ingen erindring at hænge betydningen af Hans ord op på. Han kunne lige så godt have fået at vide, at han skulle gøre sin næse lang. Hans' forklaringer og Hans' fine måde at spille med på, sammen med hans swingende kropssprog, kunne sådan set godt have virket, hvis trommeslageren havde haft have en erindring om noget tilsvarende, som Hans' udtryksformer kunne vække/referere til. Men hvordan skaber man en erindring hos trommeslageren af/om noget, som han ikke allerede har prøvet?

2 Tempo Ole Skou august 2012 Side 2 Jeg havde egentlig sat mig for, ikke at ville afbryde denne time, men derimod holde mig helt på sidelinjen. Hans blev dog mere og mere svedt af al den energi, der skulle smitte af på trommeslageren. Jeg kunne også se, at han snart havde gjort alt hvad han havde lært i sammenspilsledelse (og i sang, spil og bevægelse), så jeg tilbød at bryde med mit dogme, og Hans svarede med et lettelsens suk. Med alles opmærksomhed, bad jeg trommeslageren om at trække tempoet ned og op, se hvor langsomt de kunne holde ud at spille, og hvor hurtigt. Men han skulle ikke ændre tempoet hurtigere, end at han havde de andre med. Trommeslageren talte for og de lagde ud i det samme tempo som før. Trommeslageren sprang lidt for hurtigt op og ned i tempo, og han skulle lige mindes om, at han skulle vente og have alle sine ællinger med. Generelt var de andre i bandet mere opmærksomme specifikt på trommeslageren end de før havde været (selvom trommeslageren var den der havde slæbt mest, havde han var dog ikke været den eneste). Da først tommeslageren fik fat i dette, kørte øvelsen fint, både op og ned i tempo. Undervejs blev det til lidt grin i lokalet, når vi var ud i ekstremerne. (efter denne tur, tog trommeslageren for første gang i timen sin hat af). Vi stoppede, jeg roste trommeslageren og forklarede at den fornemmelse han havde da han trak os op i fornemmelse, skulle han huske, fordi den skulle han have 5% af når han skulle holde tempoet. Da jeg nævnte de 5%, holdt jeg hånden op, med fingrene strakt. (etablerede m.a.o. et tegn.) Vi prøvede nu at spille i rimeligt fast tempo, og allerede i andet forsøg fungerede tempoet meget bedre. Ind i mellem skulle trommeslageren lige have tegnet vist, når koncentrationen om at presse på den rigtige måde forsvandt, og Hans kunne igen overtage holdet. Havde jeg kunnet tillade mig at tage mere tid, havde alle i bandet fået en tur, altså prøvet at være den, de andre skal følge. Hvordan styrer man tempo fra guitaren? eller Bassen? Når det ville blive sangerens tur, ville jeg have valgt at køre omkvædet i ring, da dette kun indeholder 8-dele. Altså har fat om kernen i groovet, hvorimod melodirytmen i vers rytmen ligger mere krøllet ovenpå. Min tolkning. Anekdoten stiller, for mig at se, spørgsmålstegn ved om en pædagogik, hvor det handler om at være omgivet af/ligge i blød i velswingende musik, og forvente at fornemmelsen siver ind, nærmest som ved osmose, ikke er tilstrækkelig i alle situationer. Også selvom Hans danser, synger og spiller, for som han selv udtrykte det af få noget energi i ham. Noget skal bygges op inden i trommeslageren som bygger på erfaring. Først derefter, er han efter min mening klar til at kommunikere om / forhandle tempo med de øvrige deltagere. Kronologisk tid/oplevet tid. Dette afsnit er inspireret af arbejdspapirer papir fra Karsten Tuft om begrebet tid. Kronologisk tid, som er den tid vi kan måle med et kronometer (et ur), og som også er måden et sequence program som f.eks. Logic eller Cubase i en computer arbejder på. Det første kronometer er vel solen. Tiden fra den stod højest på himlen den ene dag, til den gjorde det den efterfølgende dag, (under-) inddelte vi og navngav timer, minutter og sekunder. På samme måde som vi inddelte årets dage, hvilket bl.a. medførte at vi kunne organisere os mere effektivt (mht. såning, sætte andre stammer stævne mm.) Oplevet tid: Oplevelsen af det der fylder tiden. En fest, en højtid, en stund og et øjeblik, er

3 Tempo Ole Skou august 2012 Side 3 tidsangivelser som knytter sig til en oplevet tid, ikke en kronometrisk tid, og altså ikke et bestemt antal minutter eller sekunder. Min fredag aften målt kronologisk; Jeg var først til en kedelig koncert, der varede 2 timer, derefter til en fed fest, fra kl. 22 indtil festen ebbede ud kl. 01. Min oplevelse af tiden fredag aften. Fordi koncerten var kedelig (æstetisk tom), sneglede tiden sig af sted, mens den nærmest fløj af sted til festen, særligt i starten af festen. Da festen langsomt ebbede ud, begyndte jeg at kikke på mit armbåndsur, og blev overrasket over, at mit kronometer havde målt at der var gået så lang tid. Undervejs i koncerten havde jeg kikket på klokken et par gange, og blev overrasket over at viserne flyttede sig så langsomt. Både musikken og festen tager den tid de nu tager, de indre regler kan vi ikke helt gennemskue. Dog havde hende der havde lavet koncert programmet, målt ca. hvor lang kronometrisk tid musikken plejer at tage. Rammerne for festen var sat til at vi skulle smides ud kl. 02, men festen ebbede ud før, festen fik tid til at fylde den tid festen, efter sine egne regler, tog. To slags tempo. Her foretager jeg et spring, idet jeg overfører de to slags tid til to slags tempo. 1. Det tempo som computeren og metronomen kan lave, som altså deler den kronologiske tid op i nøjagtigt lige store enheder. Samt gør det stabilt og uafhængigt af hvad der måtte foregå af krøller i musikken. Jeg kalder det efterfølgende, kronometrisk stabilt tempo. 2. Og så det oplevede tempo, som kan opleves som kronologisk stabilt, med er påvirket af flere faktorer, som f.eks. om du er aktivt musicerende eller ej, din fysiske aktivitet, om du føler dig udmattet, om du koncentrerer dig, om noget i musikken overrasker dig, om der er elementer i musikken der forfører dig og meget mere. Jeg vil her lige komme med et enkelt eksempel, på den fysiske aktivitets påvirkning af oplevelsen af tempoet. En trommeslager skal spille en simpel rytme, og spiller et fill i takt fire. Han oplever at tempoet er det samme i alle takter, men en kronometrisk måling i sekvensprogrammet siger noget andet, hvilket stemmer overens med bassistens, og nogle af tilhørernes, oplevelse. Sådan oplevede trommeslageren selv det han spillede i forhold til kronologisk tid (hvis der havde

4 Tempo Ole Skou august 2012 Side 4 været en metronom). Hvad han ret faktisk spillede i forhold til kronologisk tid. (og hvad bassisten, og enkelte tilhørere oplevede) Trommeslageren oplever altså at han holdte et kronometrisk stabilt tempo. Hvilket også lykkes meget godt, indtil han skifter fra grundrytme til fill i takt 4, hvorefter han kun delvist finder tilbage til tempoet, da han spiller grundrytmen igen. Trommeslageren skifter, måske som den eneste i bandet, fysisk aktivitet i takt fire, og dermed forfører han sig selv til at skifte tempo. Af de øvrige i bandet vil nogle opleve et fill med gang i (det jeg mener når jeg ovenfor skriver at de forføres ), andre vil opleve et temposkift i takt 4, som bassisten gjorde. Ligeledes vil nogle af tilhørerne opleve et temposkift i takt 4. Deltagere som udfører forskellige fysiske aktiviteter, har måske en større udfordring i at have et fælles tempo, end f.eks. folk der synger sammen, hvor den fælles vejrtrækning efter hver linje, giver alle den samme oplevelse af hvor lang pausen er. I klassisk musik bruger man variationer i pulsen til at udtrykke sig med. Det kan f.eks. være at alle følger 1.stemmens puls, lidt ligesom i fællessang. Den musiker som spiller 1.stemmen vil nok mene at hans/hendes bidrag er ydmygt, og at tempoet nærmest er født ind i musikken og bliver forløst af hans/hendes fortolkning. Det er måske banalt men alligevel, i noget musik kan pulsen godt være æstetisk rigtig, uden at være kronometrisk stabil. I den del af folkemusikken som er beregnet til at danse til, har man i mange kulturer tenderet mod at holde et kronometrisk stabilt tempo, som måske også giver en fælles oplevelse at et stabilt tempo. Dette gælder også for den del af den klassiske musik, som har sin rod i denne musik (menuet etc.) Dog, havde man i 1800 tallet et boom af koncert musik, som måske nok refererede til bestemte danse, man ikke forventede at publikum ret faktisk dansede lige på stedet, men måske blot levede med i bevægelsen. I den klassiske periode, og især den senere den romantiske periode, blev variationer i tempoet brugt som udtryks parameter. Denne puls, med udgangspunkt i folkemusikken, er selvfølgelig ældre end noget kronometer eller metronom. En indre fornemmelse - med følehornene ude Hvis trommeslageren ikke skal løbe i takt fire i ovennævnte eksempel skal han enten spille noget andet, eller der må være noget som stabiliserer ham. Dvs. giver ham en oplevelse af tempoet som stemmer mere overens med et kronometriskt stabilt tempo, selvom han f.eks. skifter fysisk aktivitet. Det foregår dels ved at få kropslige erfaringer, danse mm., altså hele Sang Dans og Spil paletten som jeg ikke vil forsøge at dække her. Dels ved løbende at indgå i forhandling med de øvrige deltagere, både før, undervejs og efter at en sang spilles. Med forhandling mens der spilles mener

5 Tempo Ole Skou august 2012 Side 5 jeg en ordløs forhandling, som f.eks. trommeslageren fra anekdoten førte med de andre. Altså dels at man spiller ud (går foran), dels selv have følehornene ude (for at følge de andre). Dette gennemgår jeg lidt mere skematisk i øvelse 1. Dels er det en spillen sig ud i forhold til et kronometer, f.eks. en metronom, eller et computerspillet percussionspor. Det plejer at være en tør ting, som man øver alene hver for sig (hvis man da overhovedet øver det.), men man kan faktisk godt lave en sjov øvelse ud af det, som man kan lave i fællesskab. Dette gennemgås i øvelse 2. Æstetik og kronometrisk stabilt tempo. På den ene side og på den anden side Er det at hive et kronometer frem i et øvelokale, det samme som hvis bonderøven fra DR 2, midt under årets ølbrygning, tog en pose genmodifiserede majs frem.? På den ene side er puls noget plastisk som dels er født ind i musikken dels opstår i et samspil mellem musicerende mennesker. Evt. i forbindelse med dans eller som billede på dans På den anden side er der noget fascinerende ved maskinlyd. Peter Bastian fortæller i sin bog Ind i musikken hvordan vi har en tendens til at gruppere maskinlydene i takter, eller (tilføjer jeg), til at underdele dem hvis de er langsomme. En meget stor del af de sidste 30 års rock og pop er blevet indspillet til en metronom (eller rettere et click track ), så uanset om man kan lide det eller ej, har den kronometisk stabile puls dannet en æstetik, vi har vænnet os til. Samtidighed opnået gennem visuel kontakt / auditiv kontakt Du kan forudsige hvornår en trommestik rammer en tromme, ved at se på hvornår den bliver løftet, samt se hvornår der lægges an til selve slaget. Du kan så sige følge hele den cyklus trommestik armen gennemfører. Dette gælder også for op og ned bevægelserne på en rytmeguitar, og til en vis grad også for sangere (vejrtrækningen). Du kan ikke på samme måde forudsige et slag, bare ved at høre det - bum. Du kan ikke følge hele armens cyklus. Kun hvis du hører flere slag, sådan at du kan danne dig et indtryk af et mønster, og dermed forudsige næste slag. Måske ved at leve dig ind i bevægelsen, og så at sige genskabe et indre billede af den nævnte cyklus. Jeg har erfaring med at det letter indlæringen af det at følges hinandens puls, at benytte det visuelle som indgang til senere at være mere uafhængig af det visuelle. Hvordan (/hvornår) musikken starter og hvordan bliver den til noget fælles?. En vigtig parameter, der har indflydelse på, om oplevet tempo er det samme som kronometrisk stabilt tempo, er at undgå at blive overrasket når først musikken spiller. Det er godt at komme så tæt på en oplevelse af at spille, af at musikken allerede er i gang, inden den begynder at klinge. Sådan at oplevelsen af tempoet ikke svinger unødigt, og dermed måske heller ikke det der skulle have været et kronometriske stabilt tempo. Hvordan bliver den fælles? Det er endvidere praktisk, at samordne alle deltageres fornemmelse, så sammenspillet også er i gang inden musikken klinger. Det kan jo kun ske via visuel kommunikation / visuel forhandling, bortset

6 Tempo Ole Skou august 2012 Side 6 fra at man i øvelokalet godt kan mumle og småspille lidt. Det vil her være en fordel, at have styrket den visuelle kommunikation på forhånd, inden koncerter. Dvs. muliggjort den (opstilling), sat fokus på den, henvist til den og i det hele taget benyttet jer af den. Man tildeler ofte trommeslageren rollen som den der skal tælle for. Jeg spurgte en gang vores guitarist, hvorfor han mon troede at det forholdt sig sådan, han svarede fordi han har tommestikkerne der kan sige klik. Han havde ikke tænkt nærmere over det, men hæftet sig ved det ydre, det åbenlyse. Det at huske oplevelsen af en bevægelse, tror jeg, er en meget brugt måde at huske et tempo. Trommeslageren har sådan en bevægelse. Hvis trommeslageren selv tæller for, burde han ikke kunne blive overrasket over tempoet når musikken spiller, ikke ligeså let som hvis en anden havde talt for. Det at synge en tekstlinje med en bestemt fornemmelse, i et bestemt tempo, er jo på en måde også at huske en bevægelse. Et godt spørgsmål til en sanger er i hvilken tekstlinje bor tempoet. Hvis hun tøver med at svare, kan man i stedet spørge; hvis vi steget i tempo, i hvilken linje lægger du først mærke til at det går for hurtigt. Hun svarer så typisk uden tøven, f.eks. anden linje i tredje vers. Hele bandet kan så øve at synge denne linje, i sangerens tempo, dvs. de får en erfaring af en fælles bevægelse.(tekstrytmen) Sangeren tænker på den aftalte linje, og enten tæller hun for selv, eller f.eks. trommeslageren får til opgave at afkode en puls ud af hendes kropssprog og tælle for. På dette link skriver jeg noget om hvordan instruktøren kan sætte musikken i gang med mundpercussion (se videoen). Anekdote #2 På et praktikhold blev overnævnte måde at sætte musikken på, brugt et par gange. I et nummer hvor sangerne således fandt tempoet, stoppede holdet halvvejs igennem sangen, mens sangeren sagde det er alt for hurtigt. Trommeslageren fandt nu sin Iphone frem, hvor han havde en metronom app., som det selvfølge forekom ham logisk at bruge. Han tappede et tempo ind, og talte for i det nye tempo. Bandet spillede og sangeren sang et par vers og et omkvæd. Da de nu skulle prøve forfra, trak trommeslageren sin metronom frem og talte for i det krometisk korrekte tempo, hvorefter musikken faldt helt fra hinanden. Tolkning: sangeren havde ikke samme fornemmelse af bl.a. underdelinger som resten af bandet, (derfor ville hun i den første version have nummeret hurtigere end). Dette problem blev der hverken fokuseret på, eller fundet en løsning på. Det betød at sangeren stadig løb i den anden gennemspilning. Da der i løbet af denne gennemspilning foregik en ubevidst forhandling af tempoet, endte bandet med at spille en del hurtigere end de startede. De oplevede ikke tempoet ens. Så meget havde tempoet flyttet sig kronometrisk, at da trommeslageren talte for igen i det kromometrisk rigtige tempo, oplevedes tempo helt fremmed og musikken kom ikke rigtigt i gang. Konklusioner: 1. Nissen flytter med. Problemet med sangerens manglende under delinger skulle have været løst. 2. Et tempo skal altid levendegøres inden der tælles ind. Særligt når tempoet flyttes. Med levendegøres mener jeg, at musikken skal starte lydløst, manes frem inden der tælles for, af

7 Tempo Ole Skou august 2012 Side 7 den der tæller for, hvilket trommeslageren ikke gav sig tid til. Øvelse #1 Tempo som forhandling Her gennemgår jeg i punktform metoden brugt i anekdoten. Jeg har oplevet øvelsen fungere bedst i et 8-delsbaseret nummer, hvor sangen også er meget firkantet 8-dels baseret. Jeg indleder ofte med at sige, at det med tempoet er lidt ligesom med vejret; alle snakker om det, men oftest ved men ikke rigtigt, hvad men skal stille op for at ændre det. Fordi man aldrig får lov til rigtigt at skrue knapperne helt i bund. At vi i denne øvelse skal skrue en masse på knapperne og lege med maden på en måde vi ikke plejer at gøre. 1. Etabler et fokus i trommerytmen, f.eks. highhatten, sådan at alle er bevidst om hvilke slag/stavelser i deres egen rolle der kommer samtidigt med highhatten 2. Bed trommeslageren om at køre tempoet op og ned undervejs i nummeret. Ikke hurtigere op og ned i tempo end at han/hun har resten af gruppen med. Se hvor langsomt/hurtigt vi kan holde ud at spille. Nogle gange går det så langsomt, at sangen får et ekstra underdelings-lag og et nyt liv (se dette link), og bandet er ved at skabe sin egen version, andre gange ender det bare i et stort grin. 3. Spørg trommeslageren, hvilke dele af trommerytmen der var god til at trække ned med, og hvilke der var gode at trække op med. Det er nemlig ikke altid den samme del, og det er en interessant diskussion for hele holdet 4. Bed trommeslageren beslutte sig for at holde et tempo fast, men han må gerne lægge sig lidt frem eller tilbage, hvis han synes det er det der er brug for. Trommeslageren tæller selv for, eller også begynder han bare, så kan de andre falde ind efterhånden. 5. Præcis det samme kan man, i princippet, lave med alle de øvrige deltagere. Særligt interessant kan det være at spænde sangeren for i denne øvelse. Sangeren tænker ofte ikkepå sig selv som den der er ansvarlig for tempoet. I øvelokalet er sangeren måske mere sammen med et tænkt publikum end resten af bandet, og øvelser der retter op på dette, f.eks. øger bandets opmærksomhed på hende/ham, er velkomne. Se også en anekdote side 12 på dette link ( Hjælp min sanger kan ikke høres... ), hvor en af pointerne er at sangeren sang 20% kraftigere og meget tydeligere da hun skulle kommunikere tempoet med tekstrytmen. Øvelse #2 Tempo som quartz ur I denne øvelse skal du, som minimum, bruge en metronom, der er forbundet med en indgang i jeres sanganlæg, via metronomens hovedtelefon udgang (samme stik som bruges ved afspilning af Iphone og lign). Det bedste ville dog være at have en programmerbar sequenzer, altså et computer program eller lign til rådighed. 1. Etabler en sammenspilsituation hvor alle kan høre metronomen, og hvor bandet rent faktisk spiller til den. 2. Skru ned for metronomen nogle takter ad gangen og skru så op igen. (stop den ikke, men gør den hemmelig nogle takter). Lad bandet falde til ro sammen med metronomen, før du igen skruer ned i nogle takter. Du kan f.eks. skrue op og ned i dette mønster.

8 Tempo Ole Skou august 2012 Side 8 : metronom metronom metronom metronom metronom metronom pause pause : Altså skrue ned (for kanalen på sanganlægget) i takt 7 og 8, som var de to takter hvor trommeslageren side 4 havde sværest ved at holde tempoet. I starten, når det går lidt galt af og til, skal holdet måske bruge 4 eller 8 takter til at komme tilbage på sporet. 3. Prøv at placere hullet hvor metronomen er hemmelig forskellige steder i perioden. 4. Gør gradvist hullet større. 5. Prøv at lave et break i nogle takter hvor bandets medlemmer spiller deres grundfigur alene på skift. Sangeren synger en bestemt linje i ring. 6. Prøv at lokke dine deltagere til at spille halsbrækkende fills, at udfordre skæbnen når det bliver deres tur. ( det er også at udfordre skæbnen at holde en lang pause, for så at spille en optakt til perioden hvor der igen skrues op for metronomen). Når bandmedlemmerne spiller alene, er det vigtigt at de andre er helt stille imens. At de ikke alt for tydeligt sidder og holder pulsen, da dette let kan forstyrre deltagerens egen pulsopfattelse. Den tanke eller leg som øvelsen bygger på, svarer til at lege blindebuk. Det handler altså ikke om at finde en vinder, men om at skiftes til at tabe. Som Karsten Tuft skriver i bogen Levealder og Legealder er vi alle sammen tabere i tag fat, blindebuk og mange af de gamle lege. Man må gøre sit bedste og samtidigt tabe med stil, spille sig ud, udfordre sig selv, for at legen fungerer. Som leder af gruppen, skal du vurdere om stemningen er sådan på holdet, at I hver især kan tabe med et grin, eller om øvelsen trods alt er for risikabel. Du må selvfølgelig være klar til at gå foran mht. at tabe som leder. Læg mærke til hvor meget deltagerne sikkert lever sig ind i at gætte hvornår en deltager rammer sammen metronomen, når du skruer op for den igen, og dermed lytter meget aktivt og fokuseret på hinandens udspil. Det tror jeg måske rummer den øvelsens største mulighed for læring. Læg også mærke til, at det ikke nødvendigvis er de udspil med de mest elegante underdelinger, eller dem der har haft det mest udtalte rytmiske kropssprog, der holder det mest kronometrisk stabile tempo. Opgaven kan løses på flere måder. - der er ikke nødvendigvis nogen retfærdighed til. Opsamling afrunding. Tempo inddeles i oplevet tempo og kromometisk tempo. Musikkens tempo findes dels inde i kompositionen, dels som en forhandling mellem deltagerne, dels som en indre fornemmelse der blandt består af en erindring af en bevægelse (muligvis også i en opførelse af musikken som man har lyttet til ). Det at arbejde med at en gruppe skal holde et tempo sammen, stiller forskellige udfordringer mht. at oprette en fælles fornemmelse. 1. Det at gøre fysiske kropslige erfaringer. 2. Det at gøre de samme fysiske erfaringer. (som måske referere til noget der er fælles og anses for grundlæggende for musikken f.eks. pumpe 8-dele) 3. Det at kunne kommunikere visuelt undervejs i nummeret, og gøre det fokuseret.( f.eks. følg højre hånd på highhatten, frem for hele trommerytmen ).

9 Tempo Ole Skou august 2012 Side 9 4. At man giver sig god tid til at starte et nummer. Til at starte og forhandle fælles tempo, med udgangspunkt i det tempo den enkelte føler der bor i bestemte dele af musikken. 5. At kunne bruge den opøvede visuelle kommunikation, og indlevelse i hinandens roller, dels i opstarten af musikken inden denne klinger, dels for at kunne forhandle om tempo undervejs.

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Vox pop undersøgelse i Portalen

Vox pop undersøgelse i Portalen Vox pop undersøgelse i Portalen En undersøgelse af et udvalg af koncertgængere til L.O.C. s Rødt Lys åbningskoncert d.16. Oktober 2014 Interviewer : Kasper Raaby Abrahamsen () Før koncerten Anna (15) og

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl.

Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl. Ådalskolen 02.09.07 side 1 Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl. Indledning. Evnen til at kommunikere er en vigtig del af danskundervisningen i folkeskolen og en menneskeret.

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Gary Rebholz Du har sikkert allerede ved, at Sound Forge Pro software kan bruges til en imponerende række af audio opgaver. Alt fra

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den

Læs mere

skal og kan -områderne i den enkelte rolle.

skal og kan -områderne i den enkelte rolle. skal og kan -områderne i den enkelte rolle. Ole Skou nov.2011-jan 2012 Side 1 skal og kan -områderne i den enkelte rolle. Alternativer til en problemløsningsstrategi. Indhold Definition af områderne skal

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Side 1/5 Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Her kan du at lave en sjov aktivitet med eleverne, der involverer musik og lyrik. I kan se og høre en fed rap med Per Vers og DR s børnekor om forskellen

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Nøgle-rytme 1 Jam på congas En intuitiv måde at skabe rytmemønstre på indenfor en nøglerytme, ved spil på congas.

Nøgle-rytme 1 Jam på congas En intuitiv måde at skabe rytmemønstre på indenfor en nøglerytme, ved spil på congas. Nøglerytme 1 Jam på congas Ole Skou Juni 2009 side 1 Nøgle-rytme 1 Jam på congas En intuitiv måde at skabe rytmemønstre på indenfor en nøglerytme, ved spil på congas. Se Video1 Klik Her Se derefter en

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Se, syng, lyt, læs Se Syng Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Trin 1: Se på billederne. Brug billederne uden tekst. Du kan selvfølgelig også bruge bogen med teksterne, f.eks. hvis man sidder med

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Gud taler til mennesker -1

Gud taler til mennesker -1 Gud taler til mennesker -1 Gud taler til børn Mål: Børnene opdager, at Gud taler til mennesker og deler sine hemmeligheder med dem, der søger ham, ærer ham og holder sig tæt til ham. Børnene får forståelse

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2017-2018 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2017-2018. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Bilag. Gruppeinterview 1 (3.C) Bachelorprojekt 2016 Læreruddannelsen i Aarhus Matilde Fiil Hjorth Historie Foretaget

Bilag. Gruppeinterview 1 (3.C) Bachelorprojekt 2016 Læreruddannelsen i Aarhus Matilde Fiil Hjorth Historie Foretaget Bilag Gruppeinterview 1 (3.C) Foretaget 16.03.16 Interviewer: Mit første spørgsmål det er øhm om øh om I vil fortælle lidt om, hvad I har oplevet hernede i dag. Hvad har I lavet? Elev 1: Altså vi øh..

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Forkyndelsesmateriale om Helte

Forkyndelsesmateriale om Helte Forkyndelsesmateriale om Helte Overordnet forløb: Oplæg til Tema Sang M&L nr. 23 Voxpop Menneskesøn fra Tarzan Heltestationen Refleksion Bøn Sang M&L nr. 86 Oplæg til tema (1 min) Fortælleren kommer ind

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Workshopkatalog til Temauge i uge 6.

Workshopkatalog til Temauge i uge 6. Workshopkatalog til Temauge i uge 6. Videoworkshop 1. Mandag 15.00-16.45 Videoworkshop 2. Videoworkshop 3. Tirsdag 15.00-16.45 Videoworkshop 4. Tirsdag 17.15 19.00 Videoworkshop 5. Videoworkshop 6. Onsdag

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Til forældrene Hermed information om musikvalgfag på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2009 / 2010. Undervisningen i alle instrumenter foregår på Sct. Ibs Skole, men da

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11. Kursusmappe Uge 9 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.26 Uge 9 l Nørd Hopp øver sig i at fløjte. Hun spidser munden og

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus -

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus - Storyline: Dette er historien om Gajus Werner Alexander, en dagdrømmende dreng på 6 år, der bliver kontaktet af jorden, fordi den har brug for hjælp. Gajus beder alle Jordens børn om hjælp, og det lykkes

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup Hanne Johnsen Område: Hinnerup Profil: Jeg er ny i Hinnerup - og glæder mig til at høre og skrive om hverdagen her. Jeg har job i en fagforening. Jeg er glad for min cykel, vild med musik og politik -

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Hjælp, mit hold larmer!

Hjælp, mit hold larmer! hjælp, mit hold larmer! Ole Skou okt.2011 Side 1 Hjælp, mit hold larmer! Forskellige situationer i sammenspilslokalet fordrer at forskellige regelsæt (/normer) er gældende, og dermed er det nødvendigt

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Foto: Scanbox Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Formål: Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Fremlægge og formidle stof Analysere og forstå brugen og betydningen

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita s dagpleje Anitas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita Dalby Schneider Dich Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse

LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse Formål: Formålet med forløbet for 2. klasse er at give eleverne en guide til, hvad der er god etik omkring brugen af spil som apps og mobilen/tablet som både kommunikationsform,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig Stjernemanden Arthur Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig Indholdsfortegnelse Stjernemanden Arthur Historie Værksted Fokus spørgsmål Trylledej Dekoration Musik Fokus spørgsmål Arthur skal en

Læs mere