Bæredygtig energi med grøn vækst Læsevejledning Resume Baggrund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtig energi med grøn vækst Læsevejledning Resume Baggrund"

Transkript

1

2 Bæredygtig energi med grøn vækst Læsevejledning Resume Baggrund Hjørring Kommunes klima- og bæredygtighedsstrategi Statslige udmeldinger og energiforliget Råstof Danmark Bæredygtig energi Energisystemet Hjørring Kommune Energiregnskab Status for den samlede boligopvarmning Status for fjernvarmeforsyningen Status for individuel boligopvarmning Status for biogas Status for vindkraft Handlingsplan Energibesparelser Grøn fjernvarme Vindmøller Solceller Biogas Opsummering af mål og prioriteringer Konsekvensen af bæredygtig energi i tal Milepæle

3 Bæredygtig energi med grøn vækst - 8 mål og 33 handlinger Det handler om mål, om indsatsområder, handlinger og milepæle. Det handler om, at Hjørring Kommune skal vise sig som en bæredygtig kommune. Danmark skal være fri for fossilt brændsel i Det er målet, og det er Regeringens udmelding. Men der mangler en strategi. Den sidder du med i hånden nu og den kræver, vi gør en fælles indsats frem mod Hjørring Kommune har arbejdet med bæredygtig energi i en periode. Men nu det er tid til at tage det næste skridt og tænke nyt. Det nye er, at erhvervslivet og kommunen er medtænkt som to meget aktive aktører i en strategi, der som et samlet hele forsøger at handle endnu mere bæredygtigt. Mål og indsatsområder Globale Spor er en særlig metode til at finde indsatsområder, som giver mest bæredygtighed det vil sige hvor vi ikke påvirker miljø og natur mere end højest nødvendigt. Kommunen har valgt at sætte spot på 5 områder som tæller; Energibesparelser, vindmøller, solceller, biogas og grøn fjernvarme. Inden for de 5 indsatsområder skal 8 målsætninger tilsammen indfries for at bane vejen til succes. Handlinger og milepæle Hvis vi skal holde kursen og disciplinen intakt, kræver det mere end faste mål. Det forudsætter 33 handlinger og et antal af milepæle, så kommunens vej mod bæredygtig energi bliver betragtelig mindre. God læselyst! Med venlig hilsen Arne Boelt Borgmester Hjørring Kommune Jørgen Bing Formand for Teknik og Miljøudvalget - 3 -

4 Læsevejledning Denne strategi er opdelt i tre kapitler: 1. Baggrund: beskriver de lokal- og landspolitiske rammer som denne strategi er udarbejdet indenfor, samt hvad vi som kommune forstår ved bæredygtig energi, og hvordan vi ser kommunens rolle i denne forbindelse. 2. Energisystemet Hjørring Kommune: giver en status for alt energiforbrug i Hjørring Kommune, samt de muligheder og udfordringer vi har i forhold til at skabe et mere bæredygtigt energisystem. 3. Handlingsplan: beskriver de mål Hjørring Kommune har sat sig og de handlinger vi vil sætte i værk for at nå de mål, samt effekten af disse handlinger

5 Resume Den danske regering kom i 2012 med en målsætning om, at Danmark skal være fri for fossilt brændsel i Dette kan ikke lade sig gøre uden, at kommunerne spiller en aktiv rolle i de mange tiltag, der skal til for at gennemføre denne store omlægning. Hjørring Kommune ønsker med denne plan for bæredygtig energi at udstikke retningen for den vej kommunen vil gå. Frem til 2025 skal vi ligge grunden til det fossil-frie samfund, og det er vigtig at dette fundament bliver solidt og robust. Planen for bæredygtig energi frem til 2025 kan opsummeres i otte målsætninger: Energibesparelser 1. Det klassiske elforbrug skal reduceres med 15 % ift niveau (med klassisk elforbrug menes de typer af ting vi bruger strøm til på nuværende tidspunkt.) 2. Varmeforbruget skal reduceres med 20 % ift niveau Vindmøller 3. Den årlige el-produktion fra vindmøller skal i 2025 være TJ/år eller hvad der svarer til 60 % af kommunens elforbrug i 2010 (1 TJ (terajoule) = joule eller kwh) Solceller 4. Den årlige el-produktion fra solceller skal i 2025 være 170 TJ/år, eller hvad der svarer til ca husstandsanlæg på knap kwh Biogas 5. Min. 75 % af al husdyrgødning i Kommunen skal i 2025 udnyttes til biogas, hvilket svarer til 1-2 nye store biogasanlæg, udover det der er planlagt for i Vrå Grøn fjernvarme 6. Der skal, hvor det er økonomisk og praktisk muligt, være fuld tilslutning til fjernvarme i eksisterende fjernvarmeområder 7. Der etableres så vidt det er økonomisk og praktisk muligt et mere sammenhængende fjernvarmenet 8. Al fjernvarme omstilles til at komme fra jordvarme, solvarme, geotermi, biogas, biomasse og/eller affaldsvarme Hjørring Kommune vil spille en meget aktiv rolle i bestræbelserne på at nå disse otte målsætninger. Dette betyder konkret, at kommunen vil: - 5 -

6 Gå foran med betydelige investeringer i energirenovering af egne bygninger Udarbejde en række konkrete projektforslag for etablering af større anlæg, der producerer vedvarende energi, som f.eks. for biogasanlæg, solcelleparker og vindmøller, med fokus på lokalt ejerskab Styrke energirådgivningen af kommunens borgere, idet kommunen påtager sig en koordinerende rolle på området Igennem planlægning og hurtig sagsbehandling at sikre gode vilkår for etableringen af vedvarende energianlæg, ved bl.a. at udpege egnede arealer og fastsætte retningslinjer m.m. Arbejde for en fjernvarmeforsyning, der både er økonomisk-, miljø-, klimamæssig bæredygtig - 6 -

7 - 7 -

8 - 8 -

9 Baggrund En strategisk energiplan defineres af statens energistyrelse som: Den strategiske energiplan er et planlægningsværktøj, som giver kommunerne mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem med henblik på, at potentialet for omstilling til mere vedvarende energi og energibesparelser udnyttes på en måde, som er den samfundsmæssigt mest energieffektive. Det er frivilligt for kommunerne om de vil udarbejde en strategisk energiplan. Planen er ikke juridisk bindende, men skal udstikke den retning Hjørring Kommune vil gå, i omlægningen til en mere bæredygtig energiforsyning, samt sætte rammerne for dette arbejde frem mod I forbindelse med udarbejdelsen af denne strategi er der truffet en række valg: Transport: I denne strategi er der ikke forslået handlinger på transportområdet, i det dette område er meget styret af statslige beslutninger om afgifter m.m. Havvindmøller: Der er ligeledes ikke foreslået handlinger om udbredelsen af havvindmøller og kystnære vindmøller, idet staten er planmyndighed på dette område. Bølgekraft: Bølgekraft er på nuværende tidspunkt en ret uprøvet teknik, så den er ikke tage med som en mulig handlig. Affald: I Hjørring Kommune arbejdes der med en ny strategi på affaldsområdet, hvor formålet er, at øge mængden af affald der genanvendes. For ikke at forstyrre dette arbejde, har vi valgt ikke at arbejde med de CO2-besparelser der kunne ligge i at kigge på sammensætningen af affald der afbrændes. Denne strategi skal ses som en dynamisk strategi, der hele tiden tilpasser sig en virkelighed i konstant udvikling. Derfor skal strategien evalueres og revideres minimum hvert andet år, og i forbindelse hermed skal der udarbejdes et nyt energiregnskab (første gang i 2014), med tilhørende nye handlinger. Hjørring Kommunes klima- og bæredygtighedsstrategi Hjørring Kommune anvender Global Footprint som metode til at finde de indsatsområder, som giver mest bæredygtighed. Hjørring Kommunes fodaftryk er udregnet, og ud fra dette blev følgende indsatsområder defineret: Energi Byggeri - 9 -

10 Bæredygtigt forbrug Transport Affald Hjørring Kommune har siden 2010 arbejdet målrettet med klima og bæredygtighed. I dec vedtog Hjørring Byråd en klima- og bæredygtighedsstrategi for Hjørring Kommune, med tilhørende handlingsplan. Handlingsplanen indeholder en række initiativer inden for de overstående 5 områder, og et af disse er, at Hjørring Kommune skal udarbejde en Strategisk Energiplan. Hjørring Kommune er tilmeldt som klimakommune hos Danmarks Naturfredningsforening. Dette betyder, at Hjørring Kommune har fokus på kommunens energiforbrug og arbejder målrettet med energibesparelser. I forbindelse med disse aftaler forpligtiger kommunen sig til en løbende reduktion af energiforbruget og dermed CO2-emmissionen, og dette har betydet, at kommunen siden 2010 har udarbejdet et CO2-regnskab hvert år. Hjørring Kommune har allerede igangsat mange aktiviteter på energiområdet f.eks. har kommunen: afholdt en energimesse en gang om året de sidste tre år påbegyndt energirenovering af egne bygninger, i 2011 blev der brugt 7,2 mio. kr. på energirenovering, hvilket gav en besparelse på 1,4 mio. kwh om året understøttet dannelsen af et håndværkernetværk for energiforbedringer stillet krav om passivhus-standard ved nybyggeri og energirenovering af kommunale bygninger ved ny lokalplanlægning for boligbyggeri stilles krav om lavenergibebyggelse (2015 krav) Hjørring Kommune igangsatte i marts 2012 arbejdet med en strategisk energiplan. I løbet af foråret blev der afholdt en række møder med energiaktørerne, hvor alle fik mulighed for at fremkomme med sine planer og ønsker om fremtiden. Sideløbende med dette arbejde, har administration udarbejdet et energiregnskab for kommunen, indeholdende hele kommunens energiforbrug. I juni måned i år, var byrådet samlet til en snak om den fremtidige energiforsyning i Hjørring Kommune. Her blev byrådet præsenteret for en række scenarier, og ud fra debatten, blev der opstillet en række målsætninger for Hjørring Kommune

11 Statslige udmeldinger og energiforliget 2012 Både den tidligere og den nuværende regering har og havde en dagsorden om grøn omstilling. Regeringen har udmeldt deres visioner på energiområdet i en række strategier og oplæg. I februar 2011 udgav VK-regeringen Energistrategi 2050, som introducerer tankerne om, at Danmark i 2050 skal være uafhængig af kul, olie og gas. I oktober 2011 kom S, R og SF regeringen med sit regeringsgrundlag, der også beskriver deres målsætning på energiområdet og her tales om, at hele Danmarks energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i I november 2011 udgav regeringen Vores Energi, som nærmere beskriver hvorledes målsætningen om 100 % vedvarende energi i 2050 skal opnås. Vores Energi danner grundlag for forhandlingerne om en energiaftale. Energiaftalen 2012 I marts 2012 blev der indgået en bred aftale i folketinget om dansk energipolitik frem mod Aftalen indeholder målsætninger på energiområdet med fokus dels på at spare på energien og dels få mere vedvarende energi i form af flere vindmøller, flere solceller, mere biogas og mere biomasse. Aftalen er dermed en vigtig milepæl på vej til at omstille hele Danmarks energiforsyning (el, varme, industri og transport) til vedvarende energi og udfase fossilt brændsel frem mod Initiativerne i aftalen har til formål at skabe grøn vækst og øget beskæftigelse frem til

12 Energiaftalens hovedmålsætninger er: Øget energieffektivitet Reducerer det endelige energiforbrug (uden transport) med 7 % i forhold til Vedvarende energi 50 % af Danmarks el forbrug skal komme fra vindmøller, og den samlede VE andel skal være på over 35 % Biogas Over 50 % af husdyrgødning skal anvendes til biogas Råstof Danmark Visionen som ligger bag projekt Bæredygtig Energi er, at vi ser store udviklingsmuligheder for Hjørring Kommune i at være på forkant med udviklingen inden for energiområdet. Vi ønsker, at Hjørring Kommune skal være kendetegnet ved at være en kommune, som er villig til at satse på projekter inden for området, og som tænker alternativt i forhold til, hvilken rolle kommunen skal spille i forbindelse med at føre projekterne ud i livet. I Hjørring Kommune og resten af det såkaldte Udkants Danmark findes en række ressourcer som er essentielle, når Danmark skal opbygge fremtidens bæredygtige energisystem. I fremtiden vil det være sådan, at størstedelen af alt energi vil blive produceret uden for de store byer i landdistrikterne. De ressourcer Hjørring Kommune har, er bl.a.: Husdyrgødning Arealer til vindmøller og solcelleparker Biomasse så som halm og flis Affaldsprodukter fra fødevareindustri der kan anvendes til biogas Der udover har Hjørring Kommune en række fordele i forhold til at komme i gang med at omstille sig til fremtidens energisystem, og udnytte de muligheder for vækst der ligger heri: Et håndværkererhverv, der er ved at omstille sig til fremtidens energiudfordringer Tæt samarbejde med andre kommuner på klima og energiområdet Progressiv kommune Bæredygtig energi Hvad forstår Hjørring Kommune ved begrebet bæredygtig energi? Med bæredygtig energi forstår Hjørring Kommune et energisystem, der sikrer, at produktionen af energi sker uden nogen negativ effekt på den verden, vi efterlader til de kommende generationer. I Hjørring Kommune mener vi, at for at et system er bæredygtighed, skal det være både socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt

13 Vi skal forholde os til, hvorledes ressourcerne, vi bruger til energiproduktion, produceres; hvorledes de anvendes og hvorledes affaldsstofferne fra produktionen bortskaffes. Vi skal derfor kigge på produktionsfasen, forbrugsfasen og bortskaffelsesfasen, når vi ser på om en energiproduktion er bæredygtig. Sociale og økonomiske aspekter så som jobskabelse, bosætning og mulighederne for grøn vækst tænkes også ind i vurderingen af bæredygtigheden af en energifrom. Energibesparelser Hele grundlaget for, at vi kan få et bæredygtigt energisystem i Danmark, er, at vi reducer vores energiforbrug kraftigt frem mod Derfor er det vigtigt at energibesparelser tænkes ind i alle handlinger frem mod det bæredygtige energisystem, f.eks. er det en god ide at gennemføre en energirenovering før man ser på udskiftning af energikilder. Vind- og solenergi Vind- og solenergi er i sin natur bæredygtig. Disse energiformer produceres stort set uden nogen negativ effekt for vores verden. Forbrugsfasen er der, hvor vinden omdannes til el, og her sker heller ingen nævneværdige påvirkninger, medens der ikke er nogen form for affald, der skal bortskaffes ved produktionen. Ud fra et bæredygtighedsperspektiv, vil vind og sol altid være de mest fordelagtige kilder til energiproduktion. På nuværende tidspunkt er solceller kun økonomisk bæredygtige på grund af støtteordninger. Hjørring Kommune vil dog gerne være med til at understøtte opsætningen af solceller, for der igennem at styrke udviklingen af solcelleindustrien, og dermed få prisen på solceller ned og dermed bæredygtige. Biogasanlæg Hovedargumentet for at producere energi på biogasanlæg er ud fra en betragtning om, at ressourcer genbruges og indgår i et kredsløb. På biogasanlægget trækkes gyllens kulstof ud og omdannes til gas. Gassen afbrændes og kulstoffet udledes som CO2. CO2 en optages af markens afgrøde, som derefter spises af landbrugets dyr for så igen at ende som en del af gyllen. Et andet argument for biogas er, at det ofte er en energiproduktion og en ressourceudnyttelse, som ligger udover det, man allerede gør, og som ikke har nogen negativ effekt på andre kredsløb. Biobrændsler Anvendelsen af biobrændsler er noget, der kan tænke ind, når energien fra vind, sol og biogas ikke er tilstrækkelig. Det skal sikres, at biomassen produceres på en bæredygtig måde. En forudsætning for beregningerne i denne plan er, at der ikke anvendes mere biomasse end der produceres i kommunen. Affald Regeringen barsler med en ny ressourcestrategi, hvor det forventes at kommunerne pålægges at øge genanvendelsesprocenterne betragteligt på en række fraktioner, hvilket betyder at mængden af affald der lokalt er til rådig til forbrænding at blive reduceret. Dette er i en helhedsbetragtning en stor fordel, idet vi som samfund vil komme til at bruge færre ikke-fornybare ressourcer. I dag giver afbrænding af affald et ikke ubetydeligt bidrag til varmeforsyningen i Hjørring Kommune. I fremtiden satses der på at fastholde dette bidrag til varmeforsyningen, ved at erstatte mankoen fra den

14 øgede genanvendelse, med affald importeret fra andre regioner m.v. Der skal til stadighed være fokus på, at importen af affald sker på en bæredygtig måde. Fossile brændsler Afbrænding af fossile brændsler som olie, kul og gas skal betragtes som et nødvendigt onde i en begrænset periode, indtil de øvrige energiproduktioner kommer op på et niveau svarende til forbruget

15 - 15 -

16 - 16 -

17 Energisystemet Hjørring Kommune Energiregnskab 2010 Hjørring Kommune har udarbejdet et energiregnskab for 2010, indeholdende energiforbruget i kommunen fordelt på brændselstyper, energianlæg og slutforbrug. Opgørelsen bygger så vidt muligt på målte brændselsforbrug for 2010, oplyst af bl.a. kommunens forsyningsselskaber. Det samlede resultatet af kortlægningen er præsenteret i bilagsrapport til denne strategi. Brændselsforbrug Hjørring Kommune har samlet set et forbrug af brændsel svarende til 9300 TJ incl. transport. Hovedparten af denne energi stammer fra naturgas, olie og biomasse. Fordelingen kan ses på nedenstående figur TJ/år Elimport Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Affald, ikke bionedbrydeligt Benzin Brændselsolie/diesel Fuelolie Naturgas Figur 1: Bruttoenergiforbrug i Hjørring Kommune fordelt på brændselstyper, forbruget af jordvarme, geotermi, vandkraft, solenergi og fuelolie er så småt, det ikke kan ses på figuren. Brug af vedvarende energi Ud af forbruget på 9300 TJ, kommer ca. 1/3 (3000 TJ) fra vedvarende energi allerede i dag, som det kan ses af figur 2. Det ses ligeledes, at kilderne til vedvarende energikilder er biomasse, vind, affald og biogas

18 Ser vi på, hvor stor en del af potentialet til hhv. biogas og biomasse, der allerede nu udnyttes, kan man i søjlen til højre i figur 2 se, at stort set hele biomasse-potentialet i dag udnyttes, medens der er plads til at en betydelig større del af biogaspotentialet kan udnyttes TJ/år Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Lokalt biomassepotentiale Figur 2: Forbrug af vedvarende energi og det lokale biomassepotentiale, forbruget af jordvarme, geotermi, vandkraft og solenergi er så småt, det ikke kan ses på figuren. Status for den samlede boligopvarmning Figur 3 viser den geografiske placering af kommunens boliger fordelt efter primær opvarmningsform

19 Figur 3: Primær opvarmningsform i Hjørring Kommune jf. BBR

20 Af figur 3 kan ses, at de større byer opvarmes med fjernvarme, markeret med rødt. De lilla mindre prikker illustrerer ejendomme med oliefyr, og det kan ses, at disse primært er placeret i det åbne land. De orange områder er ejendomme med individuelle naturgasfyr, og findes typisk i mindre bysamfund. De grønne områder er huse opvarmet med el, og det ses, at disse primært findes i kommunens sommerhusområder

21 Brændselsforbrug fordelt på opvarmningsenheder Ser vi på opvarmningsformen, illustrerer figur 4, at langt størstedelen af vores bygninger opvarmes med fjernvarme og oliefyr. Ca. 45 % af det samlede brændselsforbrug til opvarmning, anvendes i fjernvarmesektoren TJ/år Figur 4: Brændselsforbruget i Hjørring Kommune fordelt på opvarmningsteknologi. CO 2-udledning fra boligopvarmning Figur 5 viser CO 2 -udledningen fra boligopvarmning i Hjørring Kommune. Ca. 45 % af CO 2 -udledningen, kommer fra opvarmning med olie, til trods for at individuelle oliefyr blot dækker ca. 18 % af kommunens samlede varmebehov. Det skyldes, at den øvrige individuelle opvarmning primært er baseret på biomasse, samt at størstedelen af fjernvarmen er baseret på biomasse og bionedbrydeligt affald. CO 2 -udledningen fra fjernvarmeforsyningen relaterer sig til afbrænding af ikke bionedbrydeligt affald og naturgas

22 Ton CO Figur 5: CO 2 -udledning i Hjørring Kommune fordelt på opvarmningsteknologi

23 Status for fjernvarmeforsyningen Godt 50 % af boligopvarmningen i Hjørring Kommune sker i dag med fjernvarme. Fjernvarme er generelt en billig opvarmningsform, men prisen for opvarmning af et standardhus svinger meget. Figur 6 viser varmepriserne på de forskellige fjernvarmeforsyninger i kommunen jf. Energitilsynets varmeprisstatistik. Varmen er særlig billig i det centrale forsyningsområde i Hjørring, som i vid udstrækning er baseret på affaldsvarme, mens den er noget dyrere for de mindre naturgasfyrede værker. Til sammenligning er prisen for opvarmning af standardhuset med olie ca kr./år. Som det fremgår at nedenstående figur 6, er der stor forskel på hvad et normalparcelhus skal betale for varmen. Forskellen skyldes forskelle i den direkte produktionsomkostning samt forskelle på varmeforsyningernes ledningstab, gæld og princip for tilslutning. Nogle anlæg har ikke opkrævet et decideret tilslutningsbidrag, medens andre opkræver ca kr. i tilslutningsbidrag kr./år Figur 6: Årlig varmeudgift for opvarmning af standardhus for kommunens fjernvarmeværker

24 Igangværende og planlagte aktiviteter Kommunens fjernvarmeværker arbejder løbende på at nedbringe varmeprisen for deres forbrugere. Aktiviteterne fremgår af figur 7. Mindre værker Lendum Kraftvarmeværk Tversted Kraftvarmeværk Løkken Varmeværk Taars Varmeværk Vrå Varmeværk Løkkenvejens Kraftvarmeværk Sindal Varmeforsyning Lørslev Større værker AVV Igangværende og planlagte aktiviteter Arbejder på at installere en træpillekedel. Har planer om etablering af et solvarmeanlæg og overvejer sammenkobling med Bindslev, Sindal og AVV Transmissionsledninger til Ingstrup og Løkkenvejens Kraftvarmeværk undersøges løbende. Sol er måske en mulighed hvis prisen på flis stiger. Effektivisering af eget værk. Overvejer løbende brændselsskift. Varme fra AVV og Vrå biogas undersøges Har tidligere arbejdet med at blive tilkoblet Løkken Varmeværk Planlægger en elkedel. Overvejer transmissionsledninger med Tversted, Bindslev og Lendum. Overvejer løbende, hvordan en høj tilslutningsprocent kan fastholdes Igangværende og planlagte aktiviteter AVV gennemfører over sommeren 2012 en renovering af en af ovnene. Man arbejder løbende med øget genanvendelse, men forventer at kunne fastholde forbrændingskapaciteten i mange år frem. AVV forventer, at der på længere sigt er plads til tre affaldsforbrændingsanlæg i Nordjylland. AVV forventer at være et af dem. Det er AVVs vurdering, at de største anlæg vil overleve, da større forbrændingsovne generelt er billigere end de små. Nye affaldstyper til forbrænding kommer sandsynligvis i spil i de kommende år. Det gælder også importeret affald og muligvis affaldstyper, der kan lagres i en kortere periode. Hirtshals Fjernvarme Hjørring Varmeforsyning Vil arbejde for fortsat tilslutning til AVV Undersøger mulighed for geotermi. Figur 7: Igangværende og planlægte aktiviteter på kommunens fjernvarmeværker

25 Status for individuel boligopvarmning Figur 8 viser antallet af fyringsenheder til individuel opvarmning oplyst af kommunens skorstensfejere. Det ses, at der fortsat er mere end oliefyr i kommunen. Nogle er placeret i fjernvarmeområder og kan omstilles til fjernvarme, mens andre vil blive omstillet til enten biomasse eller varmepumper. Uden særlige tiltag må mange oliekedler forventes omstillet til biomasse. Det skyldes, at etablering af en varmepumpe er en stor investering, som kan vise sig svær at finansiere i yderområder, hvor ejendomsværdien er lav. Opvarmningsform Antal fyringsenheder Brændeovne, helårsbolig Brændeovne, sommerhuse Fast brændsel Halmfyr 234 Oliefyr Pillefyr/Stokerfyr Figur 8: Individuel boligopvarmning fordelt på opvarmningsform

26 Status for biogas Der er tre gårdbiogasanlæg i kommunen i dag. De tre anlæg er placeret som vist med blå markering på figur 9. Figuren viser foruden placeringen af de eksisterende biogasanlæg, potentielle muligheder for afsætning af biogassen til naturgasnettet og til kommunens naturgasfyrede kraftvarmeværker. Baggrundsfarven på kortet viser husdyrtætheden. Jo mere orange/gul, jo højere husdyrtæthed. Figur 9: Eksisterende biogasanlæg, kraftvarmeværker, naturgasnet og husdyrtæthed. Den væsentligste ressource til nye biogasanlæg er husdyrgødning. Såfremt 75 % af kommunens husdyrgødning udnyttes til biogasproduktion kan der produceres ca. 600 TJ biogas på basis af husdyrgødning. Når udrådningen suppleres med organisk affald eller energiafgrøder vil det samlede gaspotentiale nå op på ca TJ/år. De tre biogasanlæg i kommunen producerer i dag til sammenligning ca. 220 TJ biogas pr. år, svarende til ca. 17 % af de tilgængelige biogasressourcer

27 Igangværende aktiviteter Byrådet har vedtaget tillæg til Hjørring Kommuneplan 2009 for udpegning af 4 områder til placering af fælles biogasanlæg. Efterfølgende har Byrådet vedtaget en lokalplan for området nordøst for Vrå. Planerne for etablering af et større biogasanlæg ved Vrå er langt i den konkrete planlægning. Når anlægget er etableret vil ca. 590 TJ/år eller ca. halvdelen af kommunens biogasressource være udnyttet. Figur 10: Figuren viser de fire udlagte områder til biogasanlæg. Det omtalte anlæg i Vrå planlægges til at skulle ligge i område

28 Status for vindkraft Der er i dag ca. 120 vindmøller i Hjørring Kommune. De har en samlet kapacitet på 60 MW (1 MW = kw) og producerer årligt el, svarende til ca. 23 % af kommunens elforbrug. Alle møllerne er ældre små møller, med en gennemsnitlig alder på 16 år og en gennemsnits højde på ca. 57 m. Med en typisk levetid på 20 år må næsten alle de eksisterende møller forventes nedtaget i Igangværende og kommende aktiviteter Hjørring Kommune har i Hjørring Kommuneplan 2009 udpeget 4 potentielle vindmølleområder, der efter konkret vurdering giver mulighed for opstilling af 9 vindmøller, der hver har en effekt på 3,0 MW og en totalhøjde på indtil 150 m. I første halvår 2013 forventes der offentliggjort planforslag for de 2 områder med størst kapacitet. Hjørring Kommune forventer, at der udpeges op til 10 nye potentielle vindmølleområder i Hjørring Kommuneplan 2013, som vedtages sommeren

29 - 29 -

30 - 30 -

31 Handlingsplan Energibesparelser Hjørring Kommune vil arbejde for, at der opnås betydelige energibesparelser via en lokal indsats. Energibesparelserne vil først og fremmest komme som følge af energirenovering og udskiftning af energiforbrugende udstyr. Energirenovering af boliger vil typisk blive gennemført af lokale håndværkere og dermed skaffe øget beskæftigelse og omsætning lokalt. Mål frem mod 2025: Det klassiske elforbrug skal reduceres med 15 % ift niveau (med klassisk elforbrug menes de typer af ting vi bruger strøm til på nuværende tidspunkt). Varmeforbruget skal reduceres med 20 % ift niveau Effekt af mål ift regnskab: Samlet investering: 2,5 mia. kr. (heraf 2 mia. kr. på varme) Øget beskæftigelse (skøn): 80 personer/år Reducerede udgifter til import af fossile brændsler: 108 mio. kr./år Øget andel vedvarende energi: - Reduceret CO 2 -udledning: tons Reduceret energiforbrug: TJ/år Handlinger: Energibesparelser generelt o Hjørring Kommune ønsker at opbygge viden om energibesparelser og vedvarende energi på tværs af den administrative organisation, således at vi kan vejlede og støtte borgere, virksomheder og forsyningsselskaber i at finde gode bæredygtige og energirigtige løsninger. Energibesparelser i kommunale bygninger o Indføre energiledelse på alle kommunens skoler og institutioner. Dette indbefatter uddannelse af samtlige bygningsansvarlige, fjernaflæsning af alle energiforbrug, samt oprettelse af en central bygningsdatabase. o o o o Gennemføre betydelige investeringer i energirenovering af kommunale bygninger. Gennemføre en Exit strategi, der vil reducere kommunens bygningsmasse med 15 %, samt betyde, at der skal udarbejdes en handlingsplan for at bringe de resterene bygninger i energimæssig høj stand. Kommunen vil undersøge og afprøve forskellige modeller i forbindelse med finansieringen af energirenovering af kommunale bygninger, her under ESCO modellen. Alt kommunalt nybyggeri opføres i passivhus standarden. Al energirenovering udføres som udgangspunkt til passivhus standard, hvor der fortages en konkret vurdering fra sag til sag

32 Energibesparelser hos private o Styrke og samle energirådgivningen af private i et netværk. o o o Etablerer et udstillingssted, Energienshus, for energirigtigt byggeri, i samarbejdet med, lokale håndværkere, uddannelsessteder og leverandører. Udvælge et antal landsbyer uden kollektiv varmeforsyning, der inviteres til at deltage i et projekt om at finde en energirigtig helhedsløsning for landsbyen. Gennemføre kampagner og messer, der oplyser om energibesparelser og energirigtigt byggeri. Energibesparelser hos landbrug o Energigennemgang er et krav ved miljøgodkendelse af bedriften. Energibesparelser virksomheder og landbrug o Være proaktive ved miljøtilsyn med virksomheder og landbrug ved at informere om energibesparelser og muligheden for en decideret energigennemgang der er ofte kroner at hente! o Informere og opfordre landbrug og virksomheder om muligheder indenfor energibesparelser gennem forskellige netværk såsom Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark (NBE), Landbo Nord, m.fl

33 Grøn fjernvarme Ca. 50 % af boligopvarmningen i Hjørring Kommune sker i dag med fjernvarme. Fjernvarme er generelt en billig opvarmningsform for forbrugerne, og forbundet med stor komfort. Varmen er særlig billig i det centrale forsyningsområde i Hjørring, som i vid udstrækning er baseret på affaldsvarme, mens den er noget dyrere for de mindre naturgasfyrede værker. Hjørring Varmeforsyning har igangsat en undersøgelse af muligheden for at anvende geotermi (varmt vand hentet 2-4 km nede i jorden) til opvarmning. I den følgende beskrivelse af effekten af målene, antages det, at det lykkes at anvende geotermi. Mål frem mod 2025: Det er udgangspunktet at der skal, være fuld tilslutning til fjernvarme i eksisterende fjernvarmeområder. Denne praktisk kan dog afviges ved lavenergibyggeri, samt i tilfælde hvor det enkelte værk ønsker det Der etableres så vidt det er økonomisk og praktisk muligt et mere sammenhængende fjernvarmenet Al fjernvarme omstilles til at komme fra jordvarme, solvarme, geotermi, biogas, biomasse og/eller affaldsvarme Effekt af mål ift regnskab: Samlet investering (skøn): ca. 1 mia. kr. (usikkerhed pga. geotermi) Øget beskæftigelse (skøn): 60 personer/år (usikkerhed pga. geotermi) Reducerede udgifter til import af fossile brændsler: 208 mio. kr./år Øget andel vedvarende energi: 22,5 % Reduceret CO 2 -udledning: tons Reduceret energiforbrug: 802 TJ/år Handlinger: Hjørring Kommune vil sammen med alle varmeværkerne udarbejde handlingsplaner for de tiltag, værkerne frem til 2025 vil gennemføre for at sikre en bæredygtig varmeforsyning. Med en bæredygtig varmeforsyning forstås en varmeforsyning, der både er økonomisk-, miljø-, klima- og forsyningsmæssig bæredygtig. Understøtte de nuværende varmeværker, og især arbejde for at hjælpe de værker, der står overfor de største økonomiske udfordringer. I gangsætte en proces der skal føre frem til et sammenhængende fjernvarmerørsystem i Hjørring Kommune, her under etableringen af forsyningsselskabet Hjørring Rør. Undersøger mulighederne for at udvide de nuværende fjernvarmeområder samt muligheden for at indføre tilslutningspligt i særlige områder

34 Gå i dialog med nabokommunerne om mulige samarbejder omkring fjernvarmenet på tværs af kommunegrænser

35 Vindmøller Der er i dag ca. 120 vindmøller i Hjørring Kommune. De har en samlet kapacitet på 60 MW (1 MW = kw) og producerer årligt el, svarende til ca. 23 % af kommunens elforbrug. Alle møllerne er ældre små møller, med en gennemsnitlig alder på 16 år og en gennemsnits højde på ca. 57 m. Med en typisk levetid på 20 år må næsten alle de eksisterende møller forventes nedtaget i Opsætning af nye vindmøller giver anledning til betydelig lokal omsætning, ikke mindst, hvis møllerne er ejet af investorer bosiddende i kommunen. Mål frem til 2025: Den årlige produktion af strøm fra vindmøller skal i 2025 være TJ/år eller, hvad der svarer til 60 % af kommunens elforbrug i Effekt af mål ift regnskab: Anlægsinvestering: 1,7 mia. kr. Driftsudgifter: 29 mio. kr. pr. år 29 mio. kr. pr. år Øget beskæftigelse (skøn): 80 personer/år Indtægt fra grøn ordning: 14 mio. kr. 14 mio. kr. Reducerede udgifter til import af fossile brændsler: 108 mio. kr./år Øget andel vedvarende energi: 9,5 % Reduceret CO 2 -udledning: tons Reduceret energiforbrug: - Handlinger: Der udarbejdes retningsliner for anvendelse af VE midler, således at de anvendes så vidt muligt i de lokalområder, der påvirkes af de pågældende vindmøller. Der kan efter konkret vurdering løbende udpeges nye vindmølleområder, hvor det viser sig hensigtsmæssigt og foreneligt med øvrige interesser i det åbne land. Der skal efterfølgende udarbejdes plangrundlag i form af kommuneplantillæg, lokalplan og miljørapport inkl. VVMredegørelse. Der skal findes arealer til og planlægges for nye møller, så der i 2025 totalt er opstillet i alt store vindmøller i kommunen med en samlet effekt på ca. 120 MW. Der kan opstilles mindre vindmøller med maksimal totalhøjde på 25 meter i egentlige erhvervsområder i byzone, hvor det efter en konkret vurdering findes uproblematisk. Hjørring Kommune vil udarbejde et konkret projektforslag for etableringen af en eller flere vindmølleparker. Forslaget udformes således, at der sikres størst muligt lokalt ejerskab og opbakning. Der skal udarbejdes en plan for, hvorledes Hjørring Kommune kan understøtte vindmølle følgeindustri

36 Solceller Den installerede solcellekapacitet i kommunen er i dag ubetydelig, men der er fart på udviklingen. I første halvdel af 2012 blev der i Danmark opstillet mere end 500 solcelleanlæg om ugen. Solcelleanlæg opsættes typisk af lokale håndværkere og vil dermed give anledning til lokal beskæftigelse. Mål frem mod 2025: Den årlige elproduktion fra solceller skal i 2025 være 170 TJ/år eller hvad der svarer til ca husstandsanlæg på knap kwh. Effekt af mål ift regnskab: Samlet investering: 1 mia. kr. Øget beskæftigelse (skøn): 30 personer/år Reducerede udgifter til import af fossile brændsler: 66 mio. kr./år Øget andel vedvarende energi: 1,8 % Reduceret CO 2 -udledning: tons Reduceret energiforbrug: - Handlinger: Der afsættes midler til at gennemføre et pilotprojekt, som skal danne grundlag for opsætning af 100 solcelleanlæg på kommunens egne bygninger. Ved lokalplanlægning for nye områder eller for områder, hvor der foretages ændringer, skal bestemmelser vedr. solceller indarbejdes, så der både tages hensyn til energiproduktion og visuel påvirkning. Hjørring Kommune vil undersøge mulighederne for at placer solcelleparker på jord ejet af kommunen. Hjørring Kommune vil udarbejde en forretningsplan for en eller flere solcelleparker. Planen udformes således, der sikres størst muligt lokalt ejerskab og opbakning. Der skal udarbejdes en plan for, hvorledes Hjørring Kommune kan understøtte solcelle følgeindustri

37 Biogas Den væsentligste ressource til nye biogasanlæg er husdyrgødning. Såfremt 75 % af kommunens husdyrgødning udnyttes til biogasproduktion kan der produceres biogas svarende til ca TJ/år, hvilket vil kunne opvarme alm. boliger i alt. Til sammenligning produceres der 220 TJ/år på kommunens biogasanlæg i dag. Når det planlagte biogasanlæg ved Vrå etableres vil 580 TJ/år være udnyttet, svarende til ca. halvdelen af kommunens ressource. Biogasanlæg giver anledning til betydelig lokal beskæftigelse både i anlægsfasen og ikke mindst i driftsfasen. Mål frem mod 2025: Min. 75 % af al husdyrgødning i Kommunen skal i 2025 udnyttes til biogas, hvilket svarer til 1-2 nye store biogasanlæg, udover det der er planlagt for i Vrå Effekt af mål ift regnskab: Anlægsinvestering: 270 mio. kr. (heraf 100 mio. kr. til Vrå biogasanlæg) Driftsudgifter: 70 mio. kr./år Øget beskæftigelse (skøn): 80 personer/år Reducerede udgifter til import af fossile brændsler: 120 mio. kr./år Øget andel vedvarende energi: 9,7 % Reduceret CO 2 -udledning: tons *) Reduceret energiforbrug: - *) Dobbelt så stor CO 2 -reduktion, hvis reduceret udslip af metan og lattergas indregnes Handlinger: Hjørring Kommune vil udarbejde en forretningsplan for et større biogasanlæg i den nordøstlige ende af kommunen. Forslaget udformes så, der sikres størst muligt lokalt ejerskab og opbakning. Byrådet har vedtaget en lokalplan for fælles biogasanlæg nordøst for Vrå. Når der modtages konkrete ansøgninger, udarbejdes der lokalplan for de øvrige 3 områder, som i kommuneplanen er udlagt til placering af fælles biogasanlæg. Undersøg muligheden for en helhedsløsning, hvor husdyrhold, slagteri, biogasproduktion og varmeproduktion tænkes sammen (de såkaldte farmcities ). Indgå i dialog med nabokommuner om gyllesamarbejde på tværs af kommunegrænser

38 Opsummering af mål og prioriteringer Hjørring Kommune har involveret alle energiaktørerne i kommunen og har derved fået en række input. Disse er sammenholdt med de overordnede strategier fra statslige instanser, og ud fra dette har Hjørring Kommunes byråd formuleret følgende overordnede mål for 2025 i Hjørring Kommune, samt prioriteret de forskellige indsatsområder. Energibesparelser 1. Det klassiske elforbrug skal reduceres med 15 % ift niveau (med klassisk elforbrug menes de typer af ting vi bruger strøm til på nuværende tidspunkt, i fremtiden vil f.eks. meget transport foregå ved hjælp af el) 2. Varmeforbruget skal reduceres med 20 % ift niveau Vindmøller 3. Den årlige el-produktion fra vindmøller skal i 2025 være TJ/år, eller hvad der svarer til 60 % af kommunens elforbrug i 2010 (1 TJ (terajoule) = joule eller kwh) Solceller 4. Den årlige el-produktion fra solceller skal i 2025 være 170 TJ/år, eller hvad der svarer til ca husstandsanlæg på knap kwh Biogas 5. Min. 75 % af al husdyrgødning i Kommunen skal i 2025 udnyttes til biogas, hvilket svarer til 1-2 nye store biogasanlæg, udover det der er planlagt for i Vrå Grøn fjernvarme 6. Der skal, hvor det er økonomisk og praktisk muligt, være fuld tilslutning til fjernvarme i eksisterende fjernvarmeområder 7. Der etableres så vidt det er økonomisk og praktisk muligt et mere sammenhængende fjernvarmenet 8. Al fjernvarme omstilles til at komme fra jordvarme, solvarme, geotermi, biogas, biomasse og/eller affaldsvarme Prioritering af arbejdet med de enkelte indsatsområder Det vil i praksis ikke være muligt at sætte alle indsatsområder i gang samtidigt. Derfor blev følgende rækkefølge for kommunens indsats tilkendegivet af byrådet: 1. Besparelser 2. Fjernvarme 3. Vindmøller 4. Solceller 5. Biogas

39 Konsekvensen af bæredygtig energi i tal Den samlede effekt og konsekvens af de 33 handlinger som denne plan indeholder, er opsummeret, i en række figurer i dette afsnit. Effekt af mål: (i forhold til scenarie de lavt hængende frugter) Samlet investering (skøn): ca. 6,47 mia. kr. (usikkerhed pga. geotermi) Øget beskæftigelse (skøn): 330 personer/år (usikkerhed pga. geotermi) Reducerede udgifter til import af fossile brændsler: 811 mio. kr./år Øget andel vedvarende energi: 44,1 % Reduceret CO 2 -udledning: tons Reduceret energiforbrug: 1732 TJ/år Ved beregning af effekten antages, ud over de 8 mål, at det lykkes at få etableret et geotermi anlæg i Hjørring, samt at alle oliefyr omlægges til jordvarme eller fjernvarme. I tabellen ovenfor kan ses, at Hjørring Kommune forventer at reducere udgiften til import af fossile brændsler med 811 mio. kr. årligt. Dette betyder ikke, at forbrugerne sparer dette beløb, men betyder i stedet, at pengene bliver anvendt til at købe lokalproduceret energi frem for energi eller brændsel, produceret udenfor kommunen. Fordelen ved dette er, at pengene herved skaber lokal omsætning, udvikling og aktivitet. Figur 11 viser en sammenfatning af hvordan nøgletallene ser ud for de tre scenarier, der er blevet regnet; på, i forhold til hvordan tallene så ud i De tre scenarier er: De lavt hængende frugter: Hvordan verden vil se ud i 2025, hvis vi ikke gør noget og kun gennemfører de ting, der er planlagt. PLAN 2025 uden geotermi, Alle handlinger gennemføres, men det ikke lykkes at udnytte geotermi til opvarmning. PLAN 2025 med geotermi, Alle handlinger gennemføres, og det lykkes at udnytte geotermi til opvarmning. Nøgletal for energiplan 2025 Status 2010 Lavt hængende frugter 2025 PLAN 2025 uden geotermi PLAN 2025 med geotermi Forbrug af vedvarende energi (TJ) Forbrug af fossile brændsler (TJ) Samlet brændselsforbrug (TJ) Vedvarende energi (%) 32,6 43,2 58,3 76,7 CO2-emissioner (1.000 ton)

40 CO2-emissioner pr. borger (ton) 7,8 6,0 2,4 1,5 Udnyttelses af lokalt biomassepotentiale (%) Udgift til import af fossile brændsler (mio. kr.) Figur 11: Nøgletal for energiplan Når alle handlingerne er gennemført, og målsætningerne er opfyldt, vil 58,3 % af Hjørring Kommunes energiforbrug stamme fra vedvarende energi. Lykkes Hjørring Kommunes planer om geotermi, kan vi komme op på, at hele 77 % af energiforbruget stammer fra vedvarende energi, se figur 11. TJ/år Status 2010 Lavt hængende frugter PLAN 2025 uden geotermi PLAN 2025 med geotermi Elimport Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Affald, ikke bionedbrydeligt Benzin Brændselsolie/diesel Fuelolie Naturgas Figur 12: Energiforbruget fordelt på energikilder. Energiforbruget i 2010 er vist som første søjle, derefter de tre scenarie de lavt hængende frugter, PLAN 2025 uden geotermi og PLAN 2025 med geotermi. I figur 12 kan energiforbruget fordelt på energikilder ses. Det kan ses, at det samlede energiforbrug falder som følge af energibesparelserne. Det kan desuden ses, at Hjørring Kommune i scenariet PLAN 2025 uden geotermi, vil producere så meget vindenergi, at vi bliver netto el-eksportører, illustreret ved den blå markering under nullinjen. I scenarie PLAN 2025 med geotermi forstærkes denne effekt, idet Hjørring Kommune ligeledes får et overskud af biogas, som så eksporteres til naturgasnettet

41 CO2 emissioner ton/år Affald, ikke bionedbrydeligt Benzin Brændselsolie/diesel Fuelolie Naturgas Elimport -200 Status 2010 Lavt hængende frugter PLAN 2025 uden geotermi PLAN 2025 med geotermi Figur 13: CO2 udledningen fordelt på energikilder. CO2 udledningen i 2010 er vist som første søjle, derefter de tre scenarie de lavt hængende frugter, PLAN 2025 uden geotermi og PLAN 2025 med geotermi. I figur 13 er forløbet af CO2-emissionen illustreret. Det ses, at mængden af C02 er faldende og i scenarie PLAN 2025 vil den ligge på omkring ton. I dette scenarie eksporterer vi ligeledes en CO2-reduktion, som følge af den store vindenergi, der produceres

42 Milepæle Milepæle 2012 Der afsættes midler til at gennemføre et pilotprojekt som skal danne grundlag for opsætning af solcelleanlæg på kommunens egne bygninger Milepæle 2013 Der udarbejdes retningsliner for anvendelse af VE midler, således at de anvendes så vidt muligt i de lokalområder, der påvirkes af de pågældende vindmøller. Processen startes for indførelse af energiledelse for de kommunale bygninger Der udvælges en eller flere landsbyer uden for den kollektive varmeforsyning. Disse landsbyer inviteres til en proces om en energirigtig helhedsløsning for byen Der er udarbejdet en plan for, hvorledes Hjørring Kommune kan understøtte vindmølle- og solcellefølgeindustrier Der er opsat 15 solcelleanlæg på kommunens egne bygninger Milepæle 2014 Forretningsplan for et biogasanlæg udarbejdes Alle varmeværker har udarbejdede en handlingsplan for tiltag frem mod 2025 Der er etableret et udstillingssted for energirigtigt byggeri og energirenovering Et netværk for energirådgivere i Hjørring Kommune er oprettet Der er opsat 35 solcelleanlæg på kommunens egne bygninger Milepæle 2015 Forretningsplan for solcellepark udarbejdes Der er indført energiledelse for alle kommunens bygninger Der er etableret et forsyningsselskab Hjørring Rør der sikker et mere sammenhængende fjernvarmerørsystem i Hjørring Kommune. Der er opsat 70 solcelleanlæg på kommunens egne bygninger

43 Milepæle Exit strategien for Hjørring Kommune er gennemført (2016) Projektforslag om vindmøllepark udarbejdes Der er opsat 100 solcelleanlæg på kommunens egne bygninger Milepæle Kommunens nuværende 120 møller forventes nedtaget inden 2025 Der er opstillet i alt store møller i Hjørring Kommune Der produceres 170 TJ solcelle strøm Der er 2-3 store biogasanlæg i Hjørring Kommune

44 Udarbejdet i 2012 af Hjørring Kommune i samarbejdet med

Bæredygtig energi med grøn vækst...- 3 - Læsevejledning...- 4 - Resume...- 5 - Baggrund...- 9 -

Bæredygtig energi med grøn vækst...- 3 - Læsevejledning...- 4 - Resume...- 5 - Baggrund...- 9 - Bæredygtig energi med grøn vækst...- 3 - Læsevejledning...- 4 - Resume...- 5 - Baggrund...- 9 - Hjørring Kommunes klima- og bæredygtighedsstrategi...- 9 - Statslige udmeldinger og energiforliget 2012...-

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Åben Land 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen

Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen 1 Indhold 1. Overordnede rammer for energisystemet 2. Energiaftalen og lidt om Regeringens klimaog luftudspil 3. Energiregnskabet for Fanø

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009 Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen Afslutningskonference - SEP for Sydvestjylland 13. Juni 2018 1 El fra sol og vind er billigst! 45 40 35 30 øre/kwh

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

-udledning 2013 Skanderborg Kommune som helhed. Energiregnskab og CO 2. Vedvarende energi CO 2. -udledning

-udledning 2013 Skanderborg Kommune som helhed. Energiregnskab og CO 2. Vedvarende energi CO 2. -udledning Energiregnskab og -udledning 213 for Kommune som helhed Vedvarende energi Figur 1. Andel vedvarende energi - global Figur 2. Andel vedvarende energi - lokal 1, 1, 9, 9, 8, 7, Region Midtjylland 8, 7, Region

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018 Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT september 2018 Ny plan Baggrund Aalborg Kommune har en langsigtet politisk målsætning om, at kommunen i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Aalborg

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Hjørring Kommune. Bilagsrapport. - til Bæredygtig Energiplan 2025

Hjørring Kommune. Bilagsrapport. - til Bæredygtig Energiplan 2025 Hjørring Kommune Bilagsrapport - til Bæredygtig Energiplan 2025 Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...4 Status for energiforsyningen i Hjørring Kommune...5 Energiregnskab 2010...5

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14

Kommuneplantillæg nr. 14 Kommuneplantillæg nr. 14 Biogasanlæg på Rustedmøllevej ved Rybjerg By- og Landsbyudvikling - Vedtaget sept. 2011 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Grøn omstilling katalog over indsatser

Grøn omstilling katalog over indsatser Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område 1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfatning... 3 1. Elforbrug... 4 2. Varmeforbrug... 6 3. Transport... 8 4. Samlet energiforbrug... 1 5.

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

+ 100 % VE i Klima & Energi 2020 Lemvig Kommune. mere end 100 % vedvarende energi i Opfølgning på baggrund af energiregnskabet 2017

+ 100 % VE i Klima & Energi 2020 Lemvig Kommune. mere end 100 % vedvarende energi i Opfølgning på baggrund af energiregnskabet 2017 Opfølgning på baggrund af energiregnskabet 2017 Klima & Energi 2020 Lemvig Kommune + 100 % VE i 2020 mere end 100 % vedvarende energi i 2020 Besluttet i Kommunalbestyrelsen dec. 2013 1 Klima & Energi 2020

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING HELHEDSTÆNKNING I VARMEPLANLÆGNINGEN HISTORISK PERSPEKTIV PÅ VARMEPLANLÆGNINGEN Danmark fik sin første varmeforsyningslov i 1979 i hvilke områder de forskellige varmeforsyningsformer skulle prioriteres

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET

VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET DECEMBER 2014 REGION MIDTJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET NUVÆRENDE VARMEFORSYNINGSSTRUKTUR I REGION MIDTJYLLAND BILAGSRAPPORT TIL INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2014 REGION

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Bilag: Notat Varmeplan 2013

Bilag: Notat Varmeplan 2013 Bilag: Notat Varmeplan 2013 Holbæk Kommune Varmeplan 2013 er udarbejdet som led i Holbæk Kommunes arbejde med varmeplanlægning i henhold til Varmeforsyningsloven. Baggrund for Varmeplan 2013 Holbæk Kommunes

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE ENERGIPLAN

HJØRRING KOMMUNE ENERGIPLAN HJØRRING KOMMUNE ENERGIPLAN 2.0 2019-2030 1 2 HJØRRING KOMMUNE ENERGIPLAN 2.0 2019-2030 3 ARNE BOELT SØREN SMALBRO 4 EN GRØNNERE FREMTID I HJØRRING KOMMUNE I Hjørring Kommune har vi siden 2013 arbejdet

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

1. Workshop. Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller. Morsø Kommune mors.dk

1. Workshop. Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller. Morsø Kommune mors.dk 1. Workshop Morsø Kommune Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller Program: Kl. 17 Velkomst ved Morsø Kommune. Kaffe, te og brød Kl. 17.10 Oplæg Fremtidens energisystem og Vindmøller Karl

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere