Marquisen. Af Nils Aage Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marquisen. Af Nils Aage Jensen"

Transkript

1 Marquisen Af Nils Aage Jensen Der hænger et maleri på Rådhuset i Nyborg. Det forestiller en lidt gråhåret herre i en farvestrålende uniform, som med en flot drejning af overkroppen vender sig ud mod tilskueren. Af en messingplade på rammen fremgår det, at det har hængt på Hotel Postgården, indtil dette historiske hus desværre blev revet ned i Manden på maleriet er da også uløseligt forbundet med Nyborgs gamle postgård. Ved nedrivningen er maleriet i 1935 blevet skænket til Nyborg By af A/S C. F. Schalburg. Mange mennesker passerer dagligt forbi portrættet uden at skænke det en tanke måske uden at vide, hvem det er. Og dog var der engang, da denne mand spillede en betydningsfuld rolle i Nyborgs historie. Hvem er manden, og hvad laver han på Nyborg Rådhus? Læsere af årsskriftet har mødt ham før i 1998, da John Maalø Fig. 1. Portrættet af Marquis de la Romana på Nyborg Rådhus. Det originale portræt er malet af den spanske maler Lopez y Portana, Vicente ( ). Kopien her er malet af den fynske maler Niels Hansen ( ). Foto: Erling Lundemann. 13

2 Larsen her i årsskriftet skrev en spændende beretning om spionen James Robertson. Her omtales manden på maleriet som Markis de la Romana, leder af den spanske ekspeditionsstyrke til Danmark i Hvem var egentlig denne spanier, som fik indskrevet Nyborg i verdenshistorien? Don Pedro Caro y Sureda marquis de la Romana var født i Palma på Mallorca den 3. oktober Familien var gammel adel og stammede oprindelig fra Italien. De ejede flere større godser på øen og endvidere et gods inde på fastlandet i nærheden af Valencia. Pedros far døde på et felttog mod Algeriet i 1776, så han har næppe kunnet huske denne far. Som ung blev han sat til at studere, og da han viste sig at have et udmærket hoved, blev han sendt til det berømte universitet i Göttingen i Tyskland og også til Sorbonne i Paris, hvor han studerede matematik og filologi. Ved siden af fordybede han sig også i kunst. I sin senere løbebane demonstrerede han som officer, at han både var matematisk og sprogligt begavet. Det sidste viste han ved mange lejligheder, idet han blev kendt for at kunne tilegne sig fremmede sprog med forbløffende lethed. Da Romana var færdig med sine studier, gik han ind i militæret, som det var familiens tradition. Han blev søofficer og nåede i løbet af få år at blive orlogskaptajn. Det kan måske undre, men sagen er, at man på den tid ikke regnede med, at et officersjob i flåden krævede større eller længere uddannelse. Mange af officererne var som vores egen Willemoes blot store drenge. Ibsen skriver jo også i»terje Vigen«, om»chefen en 18 års gut«. I 1793 blev Romana overført til hæren, hvor han også hurtigt steg i graderne under den svage kong Carlos 4. Fra 1792 var det dog Manuel Godoy, som havde den egentlige magt i Spanien. I løbet af få år var Romana nået så højt til vejrs, at han fik sæde i det øverste krigsråd. På samme tid var han i hvert fald en overgang provinsstatholder. Kort sagt: den unge marquis havde indtil da haft en temmelig enestående karriere. I begyndelsen af 1800-tallet opholdt Don Pedro sig gennem længere tid i Berlin og München, hvor han vandt sig mange venner. Alle, som har udtalt sig om ham, er tilsyneladende enige om, at han var et ualmindeligt tiltalende menneske. I 1804 finder vi ham på godset på Mallorca som generalløjtnant uden for tjeneste, men han blev, så vidt det kan ses, ofte kaldt til hoffet i Madrid. 14

3 Her er det nødvendigt at indskyde en beretning om de besynderlige forhold i Romanas hjemland Spanien på den tid. Carlos 4. var af samme familie som Frankrigs kongehus, der var blevet styrtet under den franske revolution. Han hørte til bourbonerne. Nu var revolutionen imidlertid overstået, og i Frankrig herskede Napoleon 1. Spanien indtog på den tid en stilling som en slags lydland under Frankrig. Den spanske konge var sandt at sige ikke nogen større begavelse snarere det modsatte. Han havde en søn, prinsen af Asturien, som hed Ferdinand. Heller ikke han var noget lys. I virkeligheden var det dog som nævnt ikke kong Carlos 4., der var Spaniens egentlige regent, men derimod en spansk adelsmand, Manuel Godoy y Alvarez de Faria, som var kongens yndling og dronningens elsker. Situationen var ikke helt forskellig fra den danske i Struensee-perioden. Godoy var lige så lidt elsket af den spanske befolkning, som Struensee havde været af den danske. Han pyntede dog på sit blakkede ry ved at kalde sig selv»fredsfyrsten«. Spaniens naboland, Portugal, udgjorde en trussel for Napoleon i hans krig med England. Portugal holdt traditionelt med England i europæisk politik, mens Spanien holdt med Frankrig. Det sidste skyldtes til dels, at Spanien følte sig presset af englænderne i de fjerne kolonier i Sydamerika. Godoy var klog nok til at indse, at Spaniens mulighed for selvstændighed beroede på, at man holdt sig gode venner med Napoleon, mens denne i stadig stigende grad følte en slags behov for at beskytte Frankrigs»underliv«ved at annektere Spanien. Han kunne blot ikke finde et rimeligt påskud, så længe Godoy optrådte nærmest som en allieret og oven i købet fik den svage konge til gang på gang at hylde Napoleon som landets store beskytter. Det skal dog bemærkes, at Godoy i al hemmelighed også holdt kontakt til englænderne. Endvidere kunne Portugal udgøre en ikke ringe trussel mod det selvbestaltede kejserdømme. Tillad et lille indskud: Oprettelsen af Museumsforeningen i Nyborg i 1911 skete, som man vil vide, først og fremmest på den altid energiske skoleinspektør i dag ville vi sige skoledirektør - Ernst Petersens initiativ. Når han skal nævnes her, er det fordi Petersen havde en stor passion i dette liv: Napoleon! Museet ejer en stor samling af portrætter og kobberstik med og vedrørende 15

4 Napoleon, som alle er samlet af Ernst Petersen. Man kan undre sig over, hvad det var, som fascinerede vores gamle formand i den grad, men på den anden side i»livsens Ondskab«er tolderen jo tilsvarende Napoleon-fan. Det kan ærgre lidt, at Petersen ikke fik tid til at skrive om sit syn på den selvgjorte franske kejser. Det kunne vi have brugt her. I 1807 besluttede Napoleon at løse problemet Portugal. Det portugisiske kongehus, Braganza, var lige så udlevet som det spanske. Kongen af Portugal var sindssyg og dronningen mentalt handicappet. Det lyder hårdt, men det er den rene sandhed. Fra deres side kunne Napoleon ikke vente nogen fare. Truslen kom derimod fra de portugisiske havne, som englænderne kunne benytte ved en eventuel invasion på den iberiske halvø. Det kunne Napoleon ikke se bort fra så meget mindre som han to år i forvejen havde tabt søslaget ved Trafalgar, og resterne af den engelske flåde var gået ind i portugisisk havn. Han indgik nu en aftale med Carlos 4. (reelt med Godoy) om, at de sammen skulle erobre Portugal og dele landet. Derefter sendte han franske tropper på gennemmarch ned i Spanien. Her blev de franske tropper i begyndelsen modtaget med høflighed og al venskabelighed af den spanske befolkning. Imens skyndte familien Braganza sig at flygte fra Lis- Fig. 2. Romana og Bernadotte. Gengivet efter SKALK. 16

5 sabon til Sydamerika medtagende statskassen og de øverste embedsmænd. Herefter besatte Napoleon Portugal, inden spanierne overhovedet fik rørt på sig. Kejseren havde lovet, at de skulle dele det erobrede rige, men han tænkte ikke et øjeblik på at holde det løfte. Så var det forbi med høfligheden, og der rejste sig en voldsom vrede i Spanien imod den selvrådige franske kejser. Kort før disse begivenheder havde Napoleon overtalt den spanske regent Godoy til at sende hjælpetropper til et felttog mod Sverige. Godoy gik i fælden og sendte mand, som sammen med franske tropper kom til at stå under kommando af en af Napoleons marskaler: Jean Baptiste Bernadotte, fyrste af Ponte Corvo. Fra Etrurien, landet rundt om Rom i Italien, blev der yderligere hentet mand spanske soldater, som var udstationeret der. Alle fik de ordre til at marchere mod nord. Sammen med de franske tropper fulgte også et kontingent på soldater fra Nederlandene. Bernadotte havde overkommandoen over de mand, men som chef for det spanske kontingent udpegede Godoy eller var det Napoleon selv? marquisen fra Mallorca: Don Pedro Caro y Sureda de la Romana. På denne simple måde lykkedes det Napoleon at tappe Spanien for en stor del af landets bedste tropper. Da først de var skaffet af vejen, og Portugal erobret, gennemførte kejseren et af sine mest perfide numre. Det lykkedes ham ad skjulte veje at overtale Carlos 4. til at abdicere til fordel for sønnen Ferdinand. Men straks efter blev den svagt begavede konge klar over, at han var blevet narret og gjorde igen krav på tronen. Sådan kom far og søn i totterne på hinanden, og i læ af Pyrenæerne har Napoleon fået sig et godt grin. Han sendte bud til de to konger, at han da gerne ville mægle i denne skrækkelige strid, og de rejste begge to til Frankrig, hvor der udspillede sig en yderst dramatisk og pinlig scene. Den endte med, at Napoleon sendte dem begge to til hver sit franske slot, hvor de blev holdt i kongeligt fangenskab, mens han udnævnte sin bror Joseph til konge i Spanien. Det var på den tid, hvor Napoleon nedlagde og oprettede europæiske storriger i en lind strøm og sørgede for, at alle i familien fik hver sit kongedømme. Og så skulle der også gerne være nogle hertugdømmer til vennerne. Joseph havde tidligere fået»kongeriget Neapel«, men det måtte han afgive, da han fik ordre til at overtage Spanien.»Bare lov dem 17

6 nogle friheder, Joseph. De er alle sammen helt vilde med mig i Spanien«det var sådan omtrent den besked, Joseph fik med. Men for en gangs skyld tog Napoleon fejl. Godt nok vidste det spanske folk, at deres konge ikke var noget at prale af, men han var DERES. Da Ferdinand havde overtaget tronen som Ferdinand 7., var han ligefrem blevet populær, og spanierne sluttede op om ham. Så meget værre var det, at han blev fjernet af den franske kejser, og at de blev tvunget til at tage en anden Bonaparte som konge. Det ville man ikke finde sig i, og et oprør brød ud i Nordspanien. Men lad os nu følge med de spanske tropper og de la Romana nordpå. Turen gik gennem Frankrig og Tyskland til Hamburg, som dengang lå ved grænsen til den danske konges område. Her blev tropperne midlertidigt indkvarteret, indtil Bernadotte fik ordre til videre fremfærd. Meningen med togtet var, at den spansk-franske hær skulle angribe Sverige for at tvinge dette land ud af en alliance med England. Fra den modsatte side skulle Sverige angribes af russerne gennem Finland. (Jo, det var svært også for datidens mennesker at følge med i de skiftende alliancer på kortet over Europa!) Romana slog sig altså for en tid ned i Hamborg, og herfra har vi flere beskrivelser af manden. Spanierne blev vel modtaget i hansestaden, og byens højere borgerskab kappedes om at have Ro- Fig. 3. Spanske soldater i Danmark. Gengivet efter SKALK. 18

7 Fig. 4. Johan Georg Rist. Stik efter ukendt kunstner. Gengivet efter»london «. mana som gæst. Han kom ofte hos Fauvelet de Bourienne, som senere skulle komplettere Napoleons erindringer. Denne skriver om ham:»marquisen var en lille, mørklødet herre. Han var ikke særligt bemærkelsesværdig, men så nærmest helt almindelig ud. Han var dog usædvanlig begavet og havde en omfattende viden. Han havde rejst over næsten hele Europa og havde lagt nøje mærke til alt. Hans konversation var yderst behagelig og oplysende.«her skal vi introducere en dansker, som blev ven med Romana. Det var den unge diplomat Johan Georg Rist, som var blevet udstationeret i Madrid i 1803 som sekretær ved gesandtskabet. Han mødte Romana, og de to ser ud til at være kommet vældig godt ud af det med hinanden. Rist beskriver Romana sådan:»romana havde, som general Caro, udmærket sig i den pyrenæiske krig under sin onkel af samme navn og samlede om sig en kreds af yngre våbenfæller, hvor hverken nysgerrige eller»fredsfyrstens«spioner fik lov at trænge sig ind. Bag en maske af letsind og humoristisk excentricitet skjulte han en dyb harme over hoffets og Godoys fordærvelse og sit fædrelands skændige fornedrelse, som kom til udtryk i den fortrolige kreds, medens hans offentlige optræden var kold og stiv; hans sjældne udbrud af excentrisk lune og hans mange særheder tilskrev man en let forrykthed, og hele det lærde apparat, hvormed han for sin fornøjelse plejede at omgive sig, holdt ham fjernt fra den store hob. Blandt fortrolige var han munter og oplagt til spøg som et barn, fin og klog i forretningsanliggender, uigennemtrængelig med hensyn til sine planer.«19

8 Det skal i forbifarten nævnes, at Rist, der havde arbejdet sig op helt fra bunden, efter sit ophold i Madrid blev chargé d affaires ved det danske gesandtskab i London i Det var således ham, der var Danmarks repræsentant i den svære tid mellem slaget på Reden og Københavns bombardement. Man har senere ofte diskuteret, om det var en rigtig disposition at lade så ung en diplomat 29 år indtage en så vanskelig stilling. Med en vis forudseenhed skriver Rist også om Romana:»Med sin undersætsige, spændstige skikkelse, sine 40 år og et uplettet militært ry syntes han at være kaldet til engang at spille en vigtig rolle i Spanien«. Den spådom gik i opfyldelse. I marts 1808 var de spanske tropper rykket frem til Flensborg. Romana slog sig ned hos byens borgmester Thorstraeten, som var en bekendt af Rist. Ganske tilfældigt løb de nu ind i hinanden på dette sted, og de tilstedeværende blev overordentligt forbløffede, da den spanske general og den danske diplomat faldt hinanden om halsen. Stor gensynsglæde. Det har ganske givet øget Rists prestige i de kredse. Kort tid efter rykkede de spanske tropper ind i kongeriget. Romana havde fået ordre fra Bernadotte til at lægge sine folk i indkvartering i Jylland og på Fyn mand blev indkvarteret mellem Horsens og Århus blev ført til Fyn og til Langeland. Endvidere blev 4.000, som vi skal se, ført over til Sjælland. Selv gik Romana over Lillebælt og nåede frem til Nyborg. Han har formodentlig haft folk ude i forvejen, som kunne finde en passende bolig til ham, for han var udmærket klar over, at overførslen af tropperne til Sjælland kunne tage sin tid. I Nyborg fik han værelser på Postgården hos værten hr. Langethun, og det blev hovedkvarter i de følgende dage og uger for ham og hans generalstab, som optog resten af hotellet i Adelgade. Hvordan det senere lykkedes den engelske agent Robertson at få et kammer med en seng i det overbookede hotel er stadig en gåde. (Læs John Maaløs artikel). Hele hærens leder, Bernadotte, var taget på ferie. Han opholdt sig på badestedet Travemünde ved Lübeck, så Romana havde ikke nogen, der blandede sig i hans dispositioner på Fyn. De spanske soldater var altså spredt ud over Fyn og Langeland ja nogen kom sågar til Ærø. De fleste lå i købstæderne, men nogle måtte ud på gårdene. Årsagen til at Romana rykkede helt frem til Nyborg og ikke tog 20

9 ophold i Odense, som man kunne have ventet, var en melding fra kejseren selv. Der stod, at de spanske tropper skulle være de første, som blev sat over til Sjælland. Dette skyldtes igen den voksende uro i Spanien. Kejseren ønskede at få de spanske soldater så langt væk fra hjemlandet som muligt. Englænderne havde foretaget et modtræk ved at sende skibe ned i Storebælt for at spærre overgangen. To spanske regimenter kom dog over ved at benytte vejen over Tåsinge og Langeland til Lolland. De blev indkvarteret mellem Holbæk og Køge og fik hovedkvarter i Roskilde. De blev stillet under en fransk officer, som hed Fririon. Fra dansk side gjorde man et lidt kluntet forsøg på at jage de engelske skibe væk ved at sende flådens sidste linjeskib,»prins Christian Frederik«fra Norge via Helsingør ned i Storebælt. Man var dog uvidende om, hvor store styrker englænderne havde placeret der, og det endte, som man vil erindre, med katastrofen ved Sjællands Odde. Skibet blev ødelagt, og mange faldt, deriblandt Willemoes. Romana holdt streng disciplin blandt sine mænd, og de spanske soldater huskes endnu for deres høflige og hjælpsomme optræden i Danmark. Ganske vist var det umuligt at holde så mange mænd gående ledige, uden at der nu og da indtraf mindre heldige episoder. Hertil bidrog også den omstændighed, at spanierne følte sig svigtet og i øvrigt hadede de franske soldater, som de var tvunget til at være krigskammerater med. Det hed sig, at spanierne var noget langfingrede, og folk skulle passe på såvel deres høns som deres katte. Den mad, de fik serveret på Fyn, var ikke helt efter deres smag. Boghvedegrød passede ikke til spanske soldater, så de overtog selv madlavningen, så ofte de kunne. Også muslinger var en yndet spise blandt de spaniere, der lå ved kysten. I øvrigt var det Romanas folk, som indførte cigaretterne i Danmark den slags havde man ikke set før på vore breddegrader. Vi får et glimt af sådan en spansk soldat, der har redet sin hest gennem hele Europa og nu befinder sig et så fjernt sted som her i det høje nord. Det er H. C. Andersen, som i»mit Livs Eventyr«fortæller:» hvad som især indprentedes i min erindring og ved den senere gentagne fortælling herom ideligt opfriskedes var spaniernes ophold i Fyn Danmark havde sluttet sig til Napoleon, hvem Sverige havde erklæret krig, og før man vidste det, stod en fransk hær og spanske hjælpe- 21

10 tropper midt i Fyn for under marskal Bernadotte, prins af Ponte Corvo at gå over til Sverige. Jeg var på den tid ikke mere end tre år, men dog husker jeg endnu ret vel de næsten sortbrune mennesker, der larmede i gaderne, kanonerne, der blev skudt af på torvet og foran bispegården. Jeg så de fremmede krigsmænd ligge og strække sig hen ad gadens fortov og på halmknipper inde i den halvt nedbrudte Gråbrødre Kirke. Kolding Slot brændte af, og Ponte Corvo kom til Odense I landet rundt om var skoler blevet indrettet til vagtstuer, under de store træer på mark og ved veje holdtes messe. De franske soldater omtaltes som overmodige og befalende, de spanske var godmodige og venlige. Mellem dem begge var hadet blodigt. De stakkels spanier vakte mest deltagelse. En dag tog en spansk soldat mig på sin arm, trykkede mod mine læber et sølvbillede, han havde på sit bare bryst. Jeg husker at min mor blev vred derover, thi det var noget katolsk, sagde hun, men jeg syntes godt om den fremmede mand, der dansede rundt med mig, kyssede mig og græd. Han havde vist selv børn derhjemme i Spanien.«Det kan tilføjes, at da spanierne opdagede Anne Rønnows vejkrucifix ved Skovsbo, blev det et samlingssted, hvor de ofte holdt katolske messer. Sædvanligvis har man kunnet læse, at de spanske soldater intet havde hørt om kongeskiftet i deres hjemland. Der var streng brevcensur, og Frederik 6. havde forbudt de danske aviser at skrive om kongeskiftet. Alligevel er det lidt af en tilsnigelse at hævde, at spanierne intet vidste. Det har senere vist sig, at englænderne benyttede forholdene i Spanien direkte i deres krigspropaganda og smuglede besked herom ind i Danmark. Romana må uden al tvivl med alle sine gode forbindelser have hørt om Joseph Bonapartes tronbestigelse. Der eksisterer i Rigsarkivet et flyveblad til de spanske soldater med følgende ordlyd:»spanien eksisterer ikke længere. Dér hersker tyrannen Bonaparte, der undertrykker jeres familier, ødelægger jer ejendom, myrder jeres præster og plyndrer kirkerne. I har våben, I er spaniere, ban jer vej til Østersøen, hvor kongen af Sverige, som modsætter sig tyrannen Bonaparte, hersker. Derfra kan I vende tilbage til jeres fædreland og med jeres våben forsvare Guds, ærens og den europæiske friheds sag!«det forlyder, at Romana havde det med at falde i søvn, når han og hans folk om aftenen spillede whist. Bourienne forklarede det senere med, at marquisen var oppe hele natten for at lægge planer for en flugt, men at han ikke desto mindre holdt sig vågen og pas- 22

11 sede sit arbejde dagen lang. Hvis han har læst flyvebladet, lyder forklaringen rimelig. Det forklarer måske også den lethed, hvormed Robertson, forklædt som cigar- og chokoladerepræsentant, kom i forbindelse med denne højtstående officer. Har han mon ligefrem ventet på, at englænderne skulle gøre det første træk? Under alle omstændigheder måtte han holde gode miner til slet spil. I en dagsbefaling fra 29. juni 1808 til de spanske tropper blev det bekendtgjort, at Joseph Bonaparte skulle være spaniernes nye konge. Romana tøvede med at slippe katten ud af sækken. Han havde fået meldingen den 24., men tilbageholdt den altså i fem dage. Samtidigt forlangte Napoleon, at der blev aflagt troskabsed til Joseph. Det blev en prekær sag for Romana. I første omgang forsøgte han at sno sig fra det, men ordren blev gentaget fra Bernadottes hovedkvarter, og så måtte han jo til det. Edsaflæggelsen fandt sted den 1. august. I Nyborg blev der afholdt en kongeparade. Den fandt enten sted på Øen eller på Torvet. Her aflagde soldaterne ed, men de mumlede om, at marquisen nok havde solgt sig til fjenden. Romana havde nemlig netop modtaget ordenen»guldørnen«fra Napoleon. Med den fulgte flere fornemme gaver fra hærchefen Bernadotte. Det var ikke ømme blikke, han fik fra de sorte øjne den dag, og der blev ikke råbt»viva«for kongen. Også i Odense var der edsaflæggelse. Her var soldaterne så dristige, så de råbte»ned med Napoleon Leve kong Ferdinand!«Mere skete der dog ikke. Romana tog videre til Middelfart, Assens, Fåborg og Svendborg og modtog soldaternes modvillige troskabsed. Værre gik det på Sjælland, hvor de to regimenter skulle aflægge ed til den franske kommandant. Det endte med optøjer, og en fransk officer, Marabail, blev stukket ihjel med bajonetter. Franskmændene og danskerne var dog i flertal, og 113 spanske soldater blev fængslet i København, mens alle de andre måtte aflevere deres våben. Faktisk var Bernadotte blevet advaret om, at der var noget i gærde. Napoleon havde meddelt ham, at han skulle passe godt på, hvad Romana foretog sig. Bernadotte havde svaret kejseren, at man da ikke kunne nære mistanke til en så hæderlig mand som Romana. Det har været spændende dage på Hotel Postgården i Nyborg. Nyborg by og fæstning blev på den tid kommanderet af Vilhelm baron Gyldenkrone en bror til ejeren af Moesgård. Nogle 23

12 steder omtales han som Christian Gyldenkrone, men slægtstavlen rummer ikke nogen officer med det navn, som passer til netop denne tid, hvorimod der findes en oberst Vilhelm. Han havde ca mand under sig. Der er intet, der tyder på, at Romana og Gyldenkrone skulle have haft noget imod hinanden tværtimod lader det til, at de har plejet venskabelig omgang, mens marquisen opholdt sig i Nyborg. Ikke desto mindre kom det til et opgør mellem dem. Efter at James Robertson havde fuldført sin mission og givet Romana besked om, at de engelske skibe stod til hans disposition, gik der som bekendt kun et par dage, før Romana havde taget sin beslutning. Men der fulgte mere efter. En spansk løjtnant, Fabregues, havde haft ærinde i København formodentlig som kurer. På tilbagevejen bad han et par fiskere om at sætte sig over til Fyn. De sejlede af sted, men pludselig trak Fabregues sin pistol og forlangte at blive sejlet ud til det engelske krigsskib Edgar, som lå for anker i Storebælt nord for Langeland. Det lykkedes ham at komme om bord her. Hans plan var ganske på egen hånd at foranledige, at hans kammerater, der var stationeret på Langeland, skulle udskibes og sejles til Spanien. Med andre ord: han må have opfattet budskabet fra englænderne, som det kom frem i ovennævnte flyveblad. Det var naturligvis halsløs gerning, men til held for ham kom den engelske brig Mosquito netop sejlende, og om bord var en spansk udsending, Rafael Lobo, fra oprørernes ledere i Spanien. Han medbragte et budskab til Romana. Det lykkedes ham at få stoppet Fabregues egenrådige flugtplan, og sammen med den engelske kaptajn på Edgar lagde han en plan for, hvordan en evakuering af de spanske styrker kunne finde sted. Fabregues fik ordre til at gå i land og nå frem til Romana i Nyborg med planen. Det lykkedes også. Den 6. august nåede han Nyborg, og Romana stod ikke mere alene med sine flugtplaner. Romanas plan gik ud på, at de spanske soldater skulle trækkes sammen ved Nyborg under et eller andet påskud. Herfra skulle de sættes over til Langeland, som skulle forsvares, hvis de franske angreb. Det skulle dog kun vare indtil alle spaniere var nået frem, så skulle de udskibes og sejles bort. Det var nødvendigt, at planen blev holdt strengt hemmelig af hensyn til såvel de franske styrker som de danske, der jo om end måske nødigt stod på Napoleons side. Den engelske viceadmiral sir Richard Keats havde fore- 24

13 slået, at udskibningen fandt sted fra Hindsholm, men Romana mente, at Nordlangeland bedre lod sig forsvare. Romana sendte nu kurerer ud til de forskellige garnisoner, hvor hans folk lå. Nogle fik besked om at komme til Østfyn for at afholde manøvrer her. Andre dem der lå i Nordjylland fik besked om, at der var opstået uro blandt soldaterne på Fyn, og at de skulle komme til hjælp. Rundt om brød de spanske hærstyrker op og begav sig på vej. Det lykkedes for to kavaleriregimenter, der lå ved Århus. De fik fat i skibe, som kunne sejle dem til Fyn. Soldaterne i Fredericia stak over Lillebælt og marcherede i et stræk til Nyborg 24 timer tog det, og så var det oven i købet øsende regnvejr. De spanske tropper omkring Horsens kom ikke med. Spanierne på Fyn kom sivende ind mod Nyborg. Lidt efter lidt blev omegnen fyldt op med spanske tropper. Det forlyder men er ikke bekræftet at en del slog lejr på marken ved Rabenslyst det selv samme sted som under besættelsen fra 1940 blev anvendt af tyske tropper. Første del af planen var ved at være gennemført, men desværre blev hemmeligheden brudt. Romana havde skrevet til alle sine regimentschefer, hvordan de skulle forholde sig. Det gjaldt også de to regimenter, som var blevet sat over til Sjælland. For Napoleon betød det intet, at overførslen var standset, for på det tidspunkt havde han opgivet angrebet på Sverige og ønskede bare at få sine tropper og de spanske forsynet med alt fra dansk side, indtil han skulle bruge dem andre steder. Det kostede os Koldinghus, som blev afbrændt, foruden 6 mio. rigsdaler en ufattelig sum dengang! Brevene til de to regimentschefer på Sjælland blev imidlertid opsnappet af franskmændene. Dermed var det hele røbet. Franskmændene optrådte dog noget sendrægtigt i denne situation, mens Romana holdt hovedet koldt og så indtog han Nyborg! Det skete den 9. august og må vist have været verdens fredsommeligste erobring. Romana sendte en mand med et brev om gennem Nørregade og Slotsgade til»gyldenkrones Palæ«(som huset senere blev kaldt). Det ligger over for Nyborg og Omegns Museer, Mads Lerches Gård. Her bankede han pænt på døren og afleverede brevet. Om han fik svar med tilbage er nok usikkert. Gyldenkrone skulle lige have tid til at sunde sig, da han læste:»jeg tilmelder Dem, hr. kommandant, at jeg har fået meget strenge ordrer fra Hans Højhed Fyrsten af Ponte Corvo til at bemægtige mig hele dette fort såvel som de 6 kystbatterier, der forsvarer dets havn. Jeg 25

14 opfordrer Dem derfor til at give befaling til, at alle poster straks overgives til de spanske tropper, som jeg i denne hensigt har ladet komme i stort antal, og jeg vover at håbe, at De ikke ved et afslag vil tvinge mig til yderligheder, som jeg så gerne vil undgå. Jeg har den ære.«gyldenkrone, der var en pligtopfyldende mand, protesterede naturligvis mundtligt, som han skulle, og derefter overgav han sig og sine tusind mand. Da Romana fik det svar, var han herre i en af rigets faste fæstninger: Nyborg. Hvad har Gyldenkrone mon tænkt den dag? Anede han, at noget var i gære? Det kan ikke have undgået hans opmærksomhed, at de spanske tropper var rykket tæt sammen om Nyborg, og rygterne gik. Men hvad skulle han gøre? Det var egentlig en underlig historie. Frederik 6. s notoriske enevælde det strengeste i Europa var ikke populært. Men det var den lille konge alligevel ofte som person. Da den franske revolution brød ud i 1789, var der mange danske, som jublende tog imod de nye frihedsideer. Frederik holdt igen og lod de mest rabiate arrestere eller smed dem ud af landet, som det skete med P. A. Heiberg og Conrad Malthe Bruun. Alligevel var revolutionsbegejstringen stor helt op i de adelige kredse. Den dalede, da revolutionen udartede, men endnu i de første år af 1800-tallet anså man Napoleon som en slags revolutionshelt. Den opfattelse var dog hurtigt på retur. Det gik op for danskerne, at man åbenbart blot havde udskiftet en slags tyranner med en anden i Frankrig. Uviljen mod den magtgale kejser steg støt og blev kun afvejet af hadet til englænderne, som lagde pres på Danmark for at få landet ud af ethvert samarbejde med Napoleon. Efter slaget på Reden var danskerne stærkt splittede mellem Napoleon og de engelske. Som bekendt kom Frederik 6. til at holde på den gale hest, da han følte sin ære krænket ved englændernes krav om udlevering af flåden. Hvor stod egentlig Gyldenkrone i denne sag? Vi ved det ikke præcist, men han kan næppe have været uden indflydelse fra de antinapoleonske strømninger, der herskede i vide kredse. Dem havde de franske soldaters opførsel ikke gjort meget for at blidne. På den anden side var Gyldenkrone naturligvis loyal over for sin konge og dennes politik. Måske har han måttet bide sine personlige synspunkter i sig, og i hvert fald måtte han modsætte sig Romanas 26

15 krav. Men det er jo ikke så let at modsætte sig krav, som bakkes op af flere tusind mænd med skarpladte våben. Lad os derfor tro, at overgivelsen af Nyborg ikke blev nogen tung samvittighedssag for byens kommandant. Fra sit vindue på Postgården kunne Romana se ned over havnen. Dernede lå ikke færre end ca. 50 mindre koffardiskibe opankrede. De var egentlig blevet samlet som en transportflåde for de franske og spanske styrker, men dels havde englænderne spærret ruten, dels var ingen mere interesseret, da angrebet på Sverige var opgivet (til stor lettelse for de danske politikere!), og nu lå de blot der og afventede sagens videre forløb. Udenfor lå to danske vagtskibe: briggen»fama«under premierløjtnant Rasch og kutteren»søeormen«under løjtnant Rosenørn. Efter at Nyborg havde overgivet sig, blev kanonerne på volden besat af spanske artillerister, men så forlød det, at de to danske krigsskibe på ingen måde var til sinds at give op, selvom de fik ordre til det fra Gyldenkrone. Ydermere indløb der en melding fra de engelske skibe i Bæltet, at de ikke ville åbne ild, såfremt de to skibe blot ville lade spanierne udskibe i fred og ro. Til gengæld ville de bombardere både flåden og Nyborg, hvis de to løjtnanter ikke makkede ret. Romana sendte også bud til de to søløjtnanter med en høflig anmodning om, at de holdt sig udenfor, når spanierne gik om bord. Men han tilføjede, at hvis de gjorde modstand, ville han ikke have andet valg end at bombardere Nyborg. Deres modstand ville altså gå ud over skikkelige folk i byen. Samtidig lod han kanonerne på volden dreje rundt, så de pegede ind over byen, mens kanonerne på søbatterierne på Avernakke og Holmen blev indstillet direkte mod de to skibe. De to løjtnanter var ikke til sinds at overgive sig så let. Måske har de også regnet med, at en mand med Romanas ry næppe ville begynde et terrorbombardement mod civile folk i Nyborg. Ganske vist havde englænderne ikke holdt sig tilbage året i forvejen, da de terrorbombede København og løb med flåden, men ville Romana foretage sig noget så ondsindet? Sikkert ikke. De gjorde deres skibe kampklare, da en afdeling engelske krigsskibe løb ind i Nyborg fjord. Nu blev viceadmiral Keats trussel pludselig alvor, men det var for sent at standse kampen. Den var i gang ude på fjorden. Det varede dog ikke så længe. De to løjtnanter måtte indstille ilden og overgive sig med æren i behold! De fik da også senere hver et Dannebrogskors for deres resolutte optræden. 27

16 Koffardiskibene store og små blev nu sejlet ud til Slipshavn og gjort klar til at optage de spanske soldater. Romana har formodentlig kunnet overvære alt dette fra sit vindue i Postgården. Romana fik fat i Nyborgs trommeslager og sendte ham rundt i byens gader for at bekendtgøre, at borgerne ikke behøvede at frygte overgreb. Tværtimod ville de blive godt betalt, hvis de ville levere proviant og vandtønder til udskibningen. Herefter fulgte den situation, som de fleste i Nyborg vil være bekendt med: Soldaterne fornaglede Nyborgs kanoner og red og marcherede ud til Slipshavn. Udskibningen fandt sted og det følgende»hesteslag«, hvor andalusiske krigshingste gik løs på nyborgensernes egne heste og bagefter på hinanden. Imens kom de fleste spanske soldater om bord, og flåden begav sig på vej mod Langeland. Det var dog langtfra alle de spanske soldater, som kom sejlende til Langeland. Endnu manglede en del landtropper, som dels ikke var nået frem, og som der dels ikke var plads til. Disse mænd tog Romana hånd om. Han lod dem marchere til Svendborg, mens han selv fulgte med formodentlig til hest. Fra det øjeblik var det forbi med al hemmelighedskræmmeri. Alle vidste, at nu stak spanierne af. Fra Vestfyn blev der trukket franske styrker til for at standse dem, men de kom for sent. De spanske soldater, som var blevet overført til Sjælland, forsøgte også at nå frem. De marcherede våbenløse mod Halsskov, men kom for sent og blev taget til fange af franskmændene. De fik en ussel skæbne, idet de måtte tilbringe årene frem til Napoleons fald i franske fængsler. Vejret var imod, og de små fuldt lastede skuder havde svært ved at vinde frem. Strømmen gik nordpå, og det tog ikke mindre end fire dage at nå til bestemmelsesstedet. De nåede først frem til Langeland den 13. august. På det tidspunkt var Romana allerede fremme med sin afdeling. Soldaterne blev udskibet ved Stengade på Østlangeland, og nu afventede man det gunstigste tidspunkt, hvor så mange som muligt var nået frem, og hvor vejr og vind tillod den engelske viceadmiral Keats at gå tæt på land og samle styrkerne op. Den første, der kom om bord, var de la Romana. Han fik stillet et skib til rådighed, og nu sejlede han ud af denne saga. Han tog til London, hvor han sammen med den senere lord Wellington lagde planer for den videre færd til Portugal og Spanien for at kæmpe mod det forhadte bonapartiske styre. Dagene på Langeland blev ikke udramatiske, men de begiven- 28

17 heder ligger uden for denne beretning. Romanas soldater kom omsider om bord, og den engelske flåde stod op gennem Bæltet, mens man fra Nyborg blot kunne vinke efter dem. For syns skyld sendte man dog nogle kanonkugler efter dem fra skansen på Knudshoved. Blandt de skibe, som hentede spanierne, var i øvrigt selveste Nelsons berømte Victory, som i dag ligger i Portsmouth som museumsskib. De engelske skibe gik ind til Göteborg, hvor der blev skiftet skib de engelske skulle tilbage til vagten i Storebælt. Derefter sejlede hele det spanske mandskab rundt om Skagen og ned til Themsen, hvor der blev gjort et kort ophold ved London. Så fortsatte turen over Biscayen og hjem til Spanien, hvor de landede i la Coruna og Santander. I England blev Romana fejret som en helt. Han havde jo gjort det muligt at tage kampen op mod Napoleon i Spanien. Sammen med den senere hertug af Wellington og andre højtstående engelske officerer lagde han planerne og sejlede med den engelske flåde til sit hjemland. Angrebet på Spanien gik ikke godt i begyndel- Fig. 5. De spanske troppers afrejse fra Langeland. I midten Romana. Gengivet efter SKALK. 29

18 sen. Napoleons krigsvante tropper nedkæmpede de spanske styrker. Mangen en af dem, der havde nydt tilværelsen på Fyn, fandt døden, så snart de nåede hjem. Romana tabte flere slag mod franskmændene, men så greb englænderne ind, og de franske begyndte at vige. Romana blev gjort til chef for partisanstyrken, som skulle føre»den lille krig«= guerillaen. Her var han kommet på Fig. 6. Marquis de la Romana. Kobberstik. Gengivet efter «London «. 30

19 sin rette plads, og som chef for disse mænd vandt han adskillige sejre. Men han kunne ikke forlige sig med det nye juntastyre, som var opstået i Spanien, efter at Joseph var jaget ud. Hans hidtidige ro og stilfærdighed blev afløst af skarp og temperamentsfuld kritik, og han fik mange fjender blandt landets nye ledere. Krigen bølgede videre, men i 1811 var»nyborgs erobrer«slidt op. Pedro Caro y Sureda de la Romana døde i Wellingtons hovedkvarter i Cartasco i Portugal den 23. januar Hans lig blev ført til Mallorca og gravlagt i domkirken i Palma. Rejsende, som kommer forbi, bør gå ind og se hans pragtfulde sarkofag. På den er der et relief, som viser det, der blev regnet for hans største bedrift: udskibningen af de spanske soldater ved Nyborg. Nyborgs»erobrer«var død, men mindet om ham levede længe, ikke blot blandt hans landsmænd, men også på Fyn. Nogle spanske soldater deserterede i 1808 og gemte sig. Senere dukkede de frem forskellige steder her på øen, og en del af dem blev her til deres dages ende. Her kunne de endnu som gamle mænd fortælle om deres højtagtede chef, Romana. Også våbenfællen lord Wellington kom til at savne Romana, som var blevet en nær ven. Han skrev senere om marquisen: I ham har den spanske hær mistet sin største prydelse, hans fædreland den oprigtigste ven og hele verden den tapreste og ivrigste forkæmper for den sag, der i øjeblikket optager os (bekæmpelsen af Napoleon og landenes frihed). Litteraturliste Udover håndbøger og generelle værker som Gyldendal & Politikens Danmarkshistorie, Gyldendals Danmarks Historie, Schultz Danmarkshistorie, Politikens Verdenshistorie, Dansk Biografisk Leksikon o. lign. har følgende været benyttet: Andersen, H. C.: Mit Livs Eventyr. -» - : OT. Bainville, Jaque: Napoleon. Høirup, J.: Spaniolerne i Danmark. Maurois, André: Frankrigs Historie. Monrad, Paul: London (Heri Johan Georg Rists erindringer). Mortensen, Ole: Krigen mod Spanien. SKALK nr. 2, Panduro, Rudolph: Spaniolerne i Danmark. 31

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Ti stille! ikke et ord til!

Ti stille! ikke et ord til! Onsdag kl. 10.00 Pacific Time, privat charterfly 00-647, afgået fra Pago-Bahatah med kurs mod XX. intet at bemærke For tusind millioner rustne skrueaksler! Jeg hader dem! Er det stadig computernes opfindere

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Julefrokost I BØGESKOVEN

Julefrokost I BØGESKOVEN Julefrokost I BØGESKOVEN invitation julefrokost Det vil glæde os at se dig til Illux s julefrokost. I år holder vi festen i den gamle pavillon Capri i Bøgeskoven med SMUK stemning. SMUK event står for

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Auktionshuset Bruun Rasmussen

Auktionshuset Bruun Rasmussen CASE Auktionshuset Bruun Rasmussen 38-årige ALEXA BRUUN RASMUSSEN er PR-ansvarlig og sølvspecialist hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Hun har egentlig altid vidst, at hun skulle ind i familiens auktionshus,

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Europas magtelite var i det 16. århundrede vidne til et samfund i forandring. Den moderne statsdannelse begyndte at tage form, og religiøse reformationer blev gennemført

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere