Marquisen. Af Nils Aage Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marquisen. Af Nils Aage Jensen"

Transkript

1 Marquisen Af Nils Aage Jensen Der hænger et maleri på Rådhuset i Nyborg. Det forestiller en lidt gråhåret herre i en farvestrålende uniform, som med en flot drejning af overkroppen vender sig ud mod tilskueren. Af en messingplade på rammen fremgår det, at det har hængt på Hotel Postgården, indtil dette historiske hus desværre blev revet ned i Manden på maleriet er da også uløseligt forbundet med Nyborgs gamle postgård. Ved nedrivningen er maleriet i 1935 blevet skænket til Nyborg By af A/S C. F. Schalburg. Mange mennesker passerer dagligt forbi portrættet uden at skænke det en tanke måske uden at vide, hvem det er. Og dog var der engang, da denne mand spillede en betydningsfuld rolle i Nyborgs historie. Hvem er manden, og hvad laver han på Nyborg Rådhus? Læsere af årsskriftet har mødt ham før i 1998, da John Maalø Fig. 1. Portrættet af Marquis de la Romana på Nyborg Rådhus. Det originale portræt er malet af den spanske maler Lopez y Portana, Vicente ( ). Kopien her er malet af den fynske maler Niels Hansen ( ). Foto: Erling Lundemann. 13

2 Larsen her i årsskriftet skrev en spændende beretning om spionen James Robertson. Her omtales manden på maleriet som Markis de la Romana, leder af den spanske ekspeditionsstyrke til Danmark i Hvem var egentlig denne spanier, som fik indskrevet Nyborg i verdenshistorien? Don Pedro Caro y Sureda marquis de la Romana var født i Palma på Mallorca den 3. oktober Familien var gammel adel og stammede oprindelig fra Italien. De ejede flere større godser på øen og endvidere et gods inde på fastlandet i nærheden af Valencia. Pedros far døde på et felttog mod Algeriet i 1776, så han har næppe kunnet huske denne far. Som ung blev han sat til at studere, og da han viste sig at have et udmærket hoved, blev han sendt til det berømte universitet i Göttingen i Tyskland og også til Sorbonne i Paris, hvor han studerede matematik og filologi. Ved siden af fordybede han sig også i kunst. I sin senere løbebane demonstrerede han som officer, at han både var matematisk og sprogligt begavet. Det sidste viste han ved mange lejligheder, idet han blev kendt for at kunne tilegne sig fremmede sprog med forbløffende lethed. Da Romana var færdig med sine studier, gik han ind i militæret, som det var familiens tradition. Han blev søofficer og nåede i løbet af få år at blive orlogskaptajn. Det kan måske undre, men sagen er, at man på den tid ikke regnede med, at et officersjob i flåden krævede større eller længere uddannelse. Mange af officererne var som vores egen Willemoes blot store drenge. Ibsen skriver jo også i»terje Vigen«, om»chefen en 18 års gut«. I 1793 blev Romana overført til hæren, hvor han også hurtigt steg i graderne under den svage kong Carlos 4. Fra 1792 var det dog Manuel Godoy, som havde den egentlige magt i Spanien. I løbet af få år var Romana nået så højt til vejrs, at han fik sæde i det øverste krigsråd. På samme tid var han i hvert fald en overgang provinsstatholder. Kort sagt: den unge marquis havde indtil da haft en temmelig enestående karriere. I begyndelsen af 1800-tallet opholdt Don Pedro sig gennem længere tid i Berlin og München, hvor han vandt sig mange venner. Alle, som har udtalt sig om ham, er tilsyneladende enige om, at han var et ualmindeligt tiltalende menneske. I 1804 finder vi ham på godset på Mallorca som generalløjtnant uden for tjeneste, men han blev, så vidt det kan ses, ofte kaldt til hoffet i Madrid. 14

3 Her er det nødvendigt at indskyde en beretning om de besynderlige forhold i Romanas hjemland Spanien på den tid. Carlos 4. var af samme familie som Frankrigs kongehus, der var blevet styrtet under den franske revolution. Han hørte til bourbonerne. Nu var revolutionen imidlertid overstået, og i Frankrig herskede Napoleon 1. Spanien indtog på den tid en stilling som en slags lydland under Frankrig. Den spanske konge var sandt at sige ikke nogen større begavelse snarere det modsatte. Han havde en søn, prinsen af Asturien, som hed Ferdinand. Heller ikke han var noget lys. I virkeligheden var det dog som nævnt ikke kong Carlos 4., der var Spaniens egentlige regent, men derimod en spansk adelsmand, Manuel Godoy y Alvarez de Faria, som var kongens yndling og dronningens elsker. Situationen var ikke helt forskellig fra den danske i Struensee-perioden. Godoy var lige så lidt elsket af den spanske befolkning, som Struensee havde været af den danske. Han pyntede dog på sit blakkede ry ved at kalde sig selv»fredsfyrsten«. Spaniens naboland, Portugal, udgjorde en trussel for Napoleon i hans krig med England. Portugal holdt traditionelt med England i europæisk politik, mens Spanien holdt med Frankrig. Det sidste skyldtes til dels, at Spanien følte sig presset af englænderne i de fjerne kolonier i Sydamerika. Godoy var klog nok til at indse, at Spaniens mulighed for selvstændighed beroede på, at man holdt sig gode venner med Napoleon, mens denne i stadig stigende grad følte en slags behov for at beskytte Frankrigs»underliv«ved at annektere Spanien. Han kunne blot ikke finde et rimeligt påskud, så længe Godoy optrådte nærmest som en allieret og oven i købet fik den svage konge til gang på gang at hylde Napoleon som landets store beskytter. Det skal dog bemærkes, at Godoy i al hemmelighed også holdt kontakt til englænderne. Endvidere kunne Portugal udgøre en ikke ringe trussel mod det selvbestaltede kejserdømme. Tillad et lille indskud: Oprettelsen af Museumsforeningen i Nyborg i 1911 skete, som man vil vide, først og fremmest på den altid energiske skoleinspektør i dag ville vi sige skoledirektør - Ernst Petersens initiativ. Når han skal nævnes her, er det fordi Petersen havde en stor passion i dette liv: Napoleon! Museet ejer en stor samling af portrætter og kobberstik med og vedrørende 15

4 Napoleon, som alle er samlet af Ernst Petersen. Man kan undre sig over, hvad det var, som fascinerede vores gamle formand i den grad, men på den anden side i»livsens Ondskab«er tolderen jo tilsvarende Napoleon-fan. Det kan ærgre lidt, at Petersen ikke fik tid til at skrive om sit syn på den selvgjorte franske kejser. Det kunne vi have brugt her. I 1807 besluttede Napoleon at løse problemet Portugal. Det portugisiske kongehus, Braganza, var lige så udlevet som det spanske. Kongen af Portugal var sindssyg og dronningen mentalt handicappet. Det lyder hårdt, men det er den rene sandhed. Fra deres side kunne Napoleon ikke vente nogen fare. Truslen kom derimod fra de portugisiske havne, som englænderne kunne benytte ved en eventuel invasion på den iberiske halvø. Det kunne Napoleon ikke se bort fra så meget mindre som han to år i forvejen havde tabt søslaget ved Trafalgar, og resterne af den engelske flåde var gået ind i portugisisk havn. Han indgik nu en aftale med Carlos 4. (reelt med Godoy) om, at de sammen skulle erobre Portugal og dele landet. Derefter sendte han franske tropper på gennemmarch ned i Spanien. Her blev de franske tropper i begyndelsen modtaget med høflighed og al venskabelighed af den spanske befolkning. Imens skyndte familien Braganza sig at flygte fra Lis- Fig. 2. Romana og Bernadotte. Gengivet efter SKALK. 16

5 sabon til Sydamerika medtagende statskassen og de øverste embedsmænd. Herefter besatte Napoleon Portugal, inden spanierne overhovedet fik rørt på sig. Kejseren havde lovet, at de skulle dele det erobrede rige, men han tænkte ikke et øjeblik på at holde det løfte. Så var det forbi med høfligheden, og der rejste sig en voldsom vrede i Spanien imod den selvrådige franske kejser. Kort før disse begivenheder havde Napoleon overtalt den spanske regent Godoy til at sende hjælpetropper til et felttog mod Sverige. Godoy gik i fælden og sendte mand, som sammen med franske tropper kom til at stå under kommando af en af Napoleons marskaler: Jean Baptiste Bernadotte, fyrste af Ponte Corvo. Fra Etrurien, landet rundt om Rom i Italien, blev der yderligere hentet mand spanske soldater, som var udstationeret der. Alle fik de ordre til at marchere mod nord. Sammen med de franske tropper fulgte også et kontingent på soldater fra Nederlandene. Bernadotte havde overkommandoen over de mand, men som chef for det spanske kontingent udpegede Godoy eller var det Napoleon selv? marquisen fra Mallorca: Don Pedro Caro y Sureda de la Romana. På denne simple måde lykkedes det Napoleon at tappe Spanien for en stor del af landets bedste tropper. Da først de var skaffet af vejen, og Portugal erobret, gennemførte kejseren et af sine mest perfide numre. Det lykkedes ham ad skjulte veje at overtale Carlos 4. til at abdicere til fordel for sønnen Ferdinand. Men straks efter blev den svagt begavede konge klar over, at han var blevet narret og gjorde igen krav på tronen. Sådan kom far og søn i totterne på hinanden, og i læ af Pyrenæerne har Napoleon fået sig et godt grin. Han sendte bud til de to konger, at han da gerne ville mægle i denne skrækkelige strid, og de rejste begge to til Frankrig, hvor der udspillede sig en yderst dramatisk og pinlig scene. Den endte med, at Napoleon sendte dem begge to til hver sit franske slot, hvor de blev holdt i kongeligt fangenskab, mens han udnævnte sin bror Joseph til konge i Spanien. Det var på den tid, hvor Napoleon nedlagde og oprettede europæiske storriger i en lind strøm og sørgede for, at alle i familien fik hver sit kongedømme. Og så skulle der også gerne være nogle hertugdømmer til vennerne. Joseph havde tidligere fået»kongeriget Neapel«, men det måtte han afgive, da han fik ordre til at overtage Spanien.»Bare lov dem 17

6 nogle friheder, Joseph. De er alle sammen helt vilde med mig i Spanien«det var sådan omtrent den besked, Joseph fik med. Men for en gangs skyld tog Napoleon fejl. Godt nok vidste det spanske folk, at deres konge ikke var noget at prale af, men han var DERES. Da Ferdinand havde overtaget tronen som Ferdinand 7., var han ligefrem blevet populær, og spanierne sluttede op om ham. Så meget værre var det, at han blev fjernet af den franske kejser, og at de blev tvunget til at tage en anden Bonaparte som konge. Det ville man ikke finde sig i, og et oprør brød ud i Nordspanien. Men lad os nu følge med de spanske tropper og de la Romana nordpå. Turen gik gennem Frankrig og Tyskland til Hamburg, som dengang lå ved grænsen til den danske konges område. Her blev tropperne midlertidigt indkvarteret, indtil Bernadotte fik ordre til videre fremfærd. Meningen med togtet var, at den spansk-franske hær skulle angribe Sverige for at tvinge dette land ud af en alliance med England. Fra den modsatte side skulle Sverige angribes af russerne gennem Finland. (Jo, det var svært også for datidens mennesker at følge med i de skiftende alliancer på kortet over Europa!) Romana slog sig altså for en tid ned i Hamborg, og herfra har vi flere beskrivelser af manden. Spanierne blev vel modtaget i hansestaden, og byens højere borgerskab kappedes om at have Ro- Fig. 3. Spanske soldater i Danmark. Gengivet efter SKALK. 18

7 Fig. 4. Johan Georg Rist. Stik efter ukendt kunstner. Gengivet efter»london «. mana som gæst. Han kom ofte hos Fauvelet de Bourienne, som senere skulle komplettere Napoleons erindringer. Denne skriver om ham:»marquisen var en lille, mørklødet herre. Han var ikke særligt bemærkelsesværdig, men så nærmest helt almindelig ud. Han var dog usædvanlig begavet og havde en omfattende viden. Han havde rejst over næsten hele Europa og havde lagt nøje mærke til alt. Hans konversation var yderst behagelig og oplysende.«her skal vi introducere en dansker, som blev ven med Romana. Det var den unge diplomat Johan Georg Rist, som var blevet udstationeret i Madrid i 1803 som sekretær ved gesandtskabet. Han mødte Romana, og de to ser ud til at være kommet vældig godt ud af det med hinanden. Rist beskriver Romana sådan:»romana havde, som general Caro, udmærket sig i den pyrenæiske krig under sin onkel af samme navn og samlede om sig en kreds af yngre våbenfæller, hvor hverken nysgerrige eller»fredsfyrstens«spioner fik lov at trænge sig ind. Bag en maske af letsind og humoristisk excentricitet skjulte han en dyb harme over hoffets og Godoys fordærvelse og sit fædrelands skændige fornedrelse, som kom til udtryk i den fortrolige kreds, medens hans offentlige optræden var kold og stiv; hans sjældne udbrud af excentrisk lune og hans mange særheder tilskrev man en let forrykthed, og hele det lærde apparat, hvormed han for sin fornøjelse plejede at omgive sig, holdt ham fjernt fra den store hob. Blandt fortrolige var han munter og oplagt til spøg som et barn, fin og klog i forretningsanliggender, uigennemtrængelig med hensyn til sine planer.«19

8 Det skal i forbifarten nævnes, at Rist, der havde arbejdet sig op helt fra bunden, efter sit ophold i Madrid blev chargé d affaires ved det danske gesandtskab i London i Det var således ham, der var Danmarks repræsentant i den svære tid mellem slaget på Reden og Københavns bombardement. Man har senere ofte diskuteret, om det var en rigtig disposition at lade så ung en diplomat 29 år indtage en så vanskelig stilling. Med en vis forudseenhed skriver Rist også om Romana:»Med sin undersætsige, spændstige skikkelse, sine 40 år og et uplettet militært ry syntes han at være kaldet til engang at spille en vigtig rolle i Spanien«. Den spådom gik i opfyldelse. I marts 1808 var de spanske tropper rykket frem til Flensborg. Romana slog sig ned hos byens borgmester Thorstraeten, som var en bekendt af Rist. Ganske tilfældigt løb de nu ind i hinanden på dette sted, og de tilstedeværende blev overordentligt forbløffede, da den spanske general og den danske diplomat faldt hinanden om halsen. Stor gensynsglæde. Det har ganske givet øget Rists prestige i de kredse. Kort tid efter rykkede de spanske tropper ind i kongeriget. Romana havde fået ordre fra Bernadotte til at lægge sine folk i indkvartering i Jylland og på Fyn mand blev indkvarteret mellem Horsens og Århus blev ført til Fyn og til Langeland. Endvidere blev 4.000, som vi skal se, ført over til Sjælland. Selv gik Romana over Lillebælt og nåede frem til Nyborg. Han har formodentlig haft folk ude i forvejen, som kunne finde en passende bolig til ham, for han var udmærket klar over, at overførslen af tropperne til Sjælland kunne tage sin tid. I Nyborg fik han værelser på Postgården hos værten hr. Langethun, og det blev hovedkvarter i de følgende dage og uger for ham og hans generalstab, som optog resten af hotellet i Adelgade. Hvordan det senere lykkedes den engelske agent Robertson at få et kammer med en seng i det overbookede hotel er stadig en gåde. (Læs John Maaløs artikel). Hele hærens leder, Bernadotte, var taget på ferie. Han opholdt sig på badestedet Travemünde ved Lübeck, så Romana havde ikke nogen, der blandede sig i hans dispositioner på Fyn. De spanske soldater var altså spredt ud over Fyn og Langeland ja nogen kom sågar til Ærø. De fleste lå i købstæderne, men nogle måtte ud på gårdene. Årsagen til at Romana rykkede helt frem til Nyborg og ikke tog 20

9 ophold i Odense, som man kunne have ventet, var en melding fra kejseren selv. Der stod, at de spanske tropper skulle være de første, som blev sat over til Sjælland. Dette skyldtes igen den voksende uro i Spanien. Kejseren ønskede at få de spanske soldater så langt væk fra hjemlandet som muligt. Englænderne havde foretaget et modtræk ved at sende skibe ned i Storebælt for at spærre overgangen. To spanske regimenter kom dog over ved at benytte vejen over Tåsinge og Langeland til Lolland. De blev indkvarteret mellem Holbæk og Køge og fik hovedkvarter i Roskilde. De blev stillet under en fransk officer, som hed Fririon. Fra dansk side gjorde man et lidt kluntet forsøg på at jage de engelske skibe væk ved at sende flådens sidste linjeskib,»prins Christian Frederik«fra Norge via Helsingør ned i Storebælt. Man var dog uvidende om, hvor store styrker englænderne havde placeret der, og det endte, som man vil erindre, med katastrofen ved Sjællands Odde. Skibet blev ødelagt, og mange faldt, deriblandt Willemoes. Romana holdt streng disciplin blandt sine mænd, og de spanske soldater huskes endnu for deres høflige og hjælpsomme optræden i Danmark. Ganske vist var det umuligt at holde så mange mænd gående ledige, uden at der nu og da indtraf mindre heldige episoder. Hertil bidrog også den omstændighed, at spanierne følte sig svigtet og i øvrigt hadede de franske soldater, som de var tvunget til at være krigskammerater med. Det hed sig, at spanierne var noget langfingrede, og folk skulle passe på såvel deres høns som deres katte. Den mad, de fik serveret på Fyn, var ikke helt efter deres smag. Boghvedegrød passede ikke til spanske soldater, så de overtog selv madlavningen, så ofte de kunne. Også muslinger var en yndet spise blandt de spaniere, der lå ved kysten. I øvrigt var det Romanas folk, som indførte cigaretterne i Danmark den slags havde man ikke set før på vore breddegrader. Vi får et glimt af sådan en spansk soldat, der har redet sin hest gennem hele Europa og nu befinder sig et så fjernt sted som her i det høje nord. Det er H. C. Andersen, som i»mit Livs Eventyr«fortæller:» hvad som især indprentedes i min erindring og ved den senere gentagne fortælling herom ideligt opfriskedes var spaniernes ophold i Fyn Danmark havde sluttet sig til Napoleon, hvem Sverige havde erklæret krig, og før man vidste det, stod en fransk hær og spanske hjælpe- 21

10 tropper midt i Fyn for under marskal Bernadotte, prins af Ponte Corvo at gå over til Sverige. Jeg var på den tid ikke mere end tre år, men dog husker jeg endnu ret vel de næsten sortbrune mennesker, der larmede i gaderne, kanonerne, der blev skudt af på torvet og foran bispegården. Jeg så de fremmede krigsmænd ligge og strække sig hen ad gadens fortov og på halmknipper inde i den halvt nedbrudte Gråbrødre Kirke. Kolding Slot brændte af, og Ponte Corvo kom til Odense I landet rundt om var skoler blevet indrettet til vagtstuer, under de store træer på mark og ved veje holdtes messe. De franske soldater omtaltes som overmodige og befalende, de spanske var godmodige og venlige. Mellem dem begge var hadet blodigt. De stakkels spanier vakte mest deltagelse. En dag tog en spansk soldat mig på sin arm, trykkede mod mine læber et sølvbillede, han havde på sit bare bryst. Jeg husker at min mor blev vred derover, thi det var noget katolsk, sagde hun, men jeg syntes godt om den fremmede mand, der dansede rundt med mig, kyssede mig og græd. Han havde vist selv børn derhjemme i Spanien.«Det kan tilføjes, at da spanierne opdagede Anne Rønnows vejkrucifix ved Skovsbo, blev det et samlingssted, hvor de ofte holdt katolske messer. Sædvanligvis har man kunnet læse, at de spanske soldater intet havde hørt om kongeskiftet i deres hjemland. Der var streng brevcensur, og Frederik 6. havde forbudt de danske aviser at skrive om kongeskiftet. Alligevel er det lidt af en tilsnigelse at hævde, at spanierne intet vidste. Det har senere vist sig, at englænderne benyttede forholdene i Spanien direkte i deres krigspropaganda og smuglede besked herom ind i Danmark. Romana må uden al tvivl med alle sine gode forbindelser have hørt om Joseph Bonapartes tronbestigelse. Der eksisterer i Rigsarkivet et flyveblad til de spanske soldater med følgende ordlyd:»spanien eksisterer ikke længere. Dér hersker tyrannen Bonaparte, der undertrykker jeres familier, ødelægger jer ejendom, myrder jeres præster og plyndrer kirkerne. I har våben, I er spaniere, ban jer vej til Østersøen, hvor kongen af Sverige, som modsætter sig tyrannen Bonaparte, hersker. Derfra kan I vende tilbage til jeres fædreland og med jeres våben forsvare Guds, ærens og den europæiske friheds sag!«det forlyder, at Romana havde det med at falde i søvn, når han og hans folk om aftenen spillede whist. Bourienne forklarede det senere med, at marquisen var oppe hele natten for at lægge planer for en flugt, men at han ikke desto mindre holdt sig vågen og pas- 22

11 sede sit arbejde dagen lang. Hvis han har læst flyvebladet, lyder forklaringen rimelig. Det forklarer måske også den lethed, hvormed Robertson, forklædt som cigar- og chokoladerepræsentant, kom i forbindelse med denne højtstående officer. Har han mon ligefrem ventet på, at englænderne skulle gøre det første træk? Under alle omstændigheder måtte han holde gode miner til slet spil. I en dagsbefaling fra 29. juni 1808 til de spanske tropper blev det bekendtgjort, at Joseph Bonaparte skulle være spaniernes nye konge. Romana tøvede med at slippe katten ud af sækken. Han havde fået meldingen den 24., men tilbageholdt den altså i fem dage. Samtidigt forlangte Napoleon, at der blev aflagt troskabsed til Joseph. Det blev en prekær sag for Romana. I første omgang forsøgte han at sno sig fra det, men ordren blev gentaget fra Bernadottes hovedkvarter, og så måtte han jo til det. Edsaflæggelsen fandt sted den 1. august. I Nyborg blev der afholdt en kongeparade. Den fandt enten sted på Øen eller på Torvet. Her aflagde soldaterne ed, men de mumlede om, at marquisen nok havde solgt sig til fjenden. Romana havde nemlig netop modtaget ordenen»guldørnen«fra Napoleon. Med den fulgte flere fornemme gaver fra hærchefen Bernadotte. Det var ikke ømme blikke, han fik fra de sorte øjne den dag, og der blev ikke råbt»viva«for kongen. Også i Odense var der edsaflæggelse. Her var soldaterne så dristige, så de råbte»ned med Napoleon Leve kong Ferdinand!«Mere skete der dog ikke. Romana tog videre til Middelfart, Assens, Fåborg og Svendborg og modtog soldaternes modvillige troskabsed. Værre gik det på Sjælland, hvor de to regimenter skulle aflægge ed til den franske kommandant. Det endte med optøjer, og en fransk officer, Marabail, blev stukket ihjel med bajonetter. Franskmændene og danskerne var dog i flertal, og 113 spanske soldater blev fængslet i København, mens alle de andre måtte aflevere deres våben. Faktisk var Bernadotte blevet advaret om, at der var noget i gærde. Napoleon havde meddelt ham, at han skulle passe godt på, hvad Romana foretog sig. Bernadotte havde svaret kejseren, at man da ikke kunne nære mistanke til en så hæderlig mand som Romana. Det har været spændende dage på Hotel Postgården i Nyborg. Nyborg by og fæstning blev på den tid kommanderet af Vilhelm baron Gyldenkrone en bror til ejeren af Moesgård. Nogle 23

12 steder omtales han som Christian Gyldenkrone, men slægtstavlen rummer ikke nogen officer med det navn, som passer til netop denne tid, hvorimod der findes en oberst Vilhelm. Han havde ca mand under sig. Der er intet, der tyder på, at Romana og Gyldenkrone skulle have haft noget imod hinanden tværtimod lader det til, at de har plejet venskabelig omgang, mens marquisen opholdt sig i Nyborg. Ikke desto mindre kom det til et opgør mellem dem. Efter at James Robertson havde fuldført sin mission og givet Romana besked om, at de engelske skibe stod til hans disposition, gik der som bekendt kun et par dage, før Romana havde taget sin beslutning. Men der fulgte mere efter. En spansk løjtnant, Fabregues, havde haft ærinde i København formodentlig som kurer. På tilbagevejen bad han et par fiskere om at sætte sig over til Fyn. De sejlede af sted, men pludselig trak Fabregues sin pistol og forlangte at blive sejlet ud til det engelske krigsskib Edgar, som lå for anker i Storebælt nord for Langeland. Det lykkedes ham at komme om bord her. Hans plan var ganske på egen hånd at foranledige, at hans kammerater, der var stationeret på Langeland, skulle udskibes og sejles til Spanien. Med andre ord: han må have opfattet budskabet fra englænderne, som det kom frem i ovennævnte flyveblad. Det var naturligvis halsløs gerning, men til held for ham kom den engelske brig Mosquito netop sejlende, og om bord var en spansk udsending, Rafael Lobo, fra oprørernes ledere i Spanien. Han medbragte et budskab til Romana. Det lykkedes ham at få stoppet Fabregues egenrådige flugtplan, og sammen med den engelske kaptajn på Edgar lagde han en plan for, hvordan en evakuering af de spanske styrker kunne finde sted. Fabregues fik ordre til at gå i land og nå frem til Romana i Nyborg med planen. Det lykkedes også. Den 6. august nåede han Nyborg, og Romana stod ikke mere alene med sine flugtplaner. Romanas plan gik ud på, at de spanske soldater skulle trækkes sammen ved Nyborg under et eller andet påskud. Herfra skulle de sættes over til Langeland, som skulle forsvares, hvis de franske angreb. Det skulle dog kun vare indtil alle spaniere var nået frem, så skulle de udskibes og sejles bort. Det var nødvendigt, at planen blev holdt strengt hemmelig af hensyn til såvel de franske styrker som de danske, der jo om end måske nødigt stod på Napoleons side. Den engelske viceadmiral sir Richard Keats havde fore- 24

13 slået, at udskibningen fandt sted fra Hindsholm, men Romana mente, at Nordlangeland bedre lod sig forsvare. Romana sendte nu kurerer ud til de forskellige garnisoner, hvor hans folk lå. Nogle fik besked om at komme til Østfyn for at afholde manøvrer her. Andre dem der lå i Nordjylland fik besked om, at der var opstået uro blandt soldaterne på Fyn, og at de skulle komme til hjælp. Rundt om brød de spanske hærstyrker op og begav sig på vej. Det lykkedes for to kavaleriregimenter, der lå ved Århus. De fik fat i skibe, som kunne sejle dem til Fyn. Soldaterne i Fredericia stak over Lillebælt og marcherede i et stræk til Nyborg 24 timer tog det, og så var det oven i købet øsende regnvejr. De spanske tropper omkring Horsens kom ikke med. Spanierne på Fyn kom sivende ind mod Nyborg. Lidt efter lidt blev omegnen fyldt op med spanske tropper. Det forlyder men er ikke bekræftet at en del slog lejr på marken ved Rabenslyst det selv samme sted som under besættelsen fra 1940 blev anvendt af tyske tropper. Første del af planen var ved at være gennemført, men desværre blev hemmeligheden brudt. Romana havde skrevet til alle sine regimentschefer, hvordan de skulle forholde sig. Det gjaldt også de to regimenter, som var blevet sat over til Sjælland. For Napoleon betød det intet, at overførslen var standset, for på det tidspunkt havde han opgivet angrebet på Sverige og ønskede bare at få sine tropper og de spanske forsynet med alt fra dansk side, indtil han skulle bruge dem andre steder. Det kostede os Koldinghus, som blev afbrændt, foruden 6 mio. rigsdaler en ufattelig sum dengang! Brevene til de to regimentschefer på Sjælland blev imidlertid opsnappet af franskmændene. Dermed var det hele røbet. Franskmændene optrådte dog noget sendrægtigt i denne situation, mens Romana holdt hovedet koldt og så indtog han Nyborg! Det skete den 9. august og må vist have været verdens fredsommeligste erobring. Romana sendte en mand med et brev om gennem Nørregade og Slotsgade til»gyldenkrones Palæ«(som huset senere blev kaldt). Det ligger over for Nyborg og Omegns Museer, Mads Lerches Gård. Her bankede han pænt på døren og afleverede brevet. Om han fik svar med tilbage er nok usikkert. Gyldenkrone skulle lige have tid til at sunde sig, da han læste:»jeg tilmelder Dem, hr. kommandant, at jeg har fået meget strenge ordrer fra Hans Højhed Fyrsten af Ponte Corvo til at bemægtige mig hele dette fort såvel som de 6 kystbatterier, der forsvarer dets havn. Jeg 25

14 opfordrer Dem derfor til at give befaling til, at alle poster straks overgives til de spanske tropper, som jeg i denne hensigt har ladet komme i stort antal, og jeg vover at håbe, at De ikke ved et afslag vil tvinge mig til yderligheder, som jeg så gerne vil undgå. Jeg har den ære.«gyldenkrone, der var en pligtopfyldende mand, protesterede naturligvis mundtligt, som han skulle, og derefter overgav han sig og sine tusind mand. Da Romana fik det svar, var han herre i en af rigets faste fæstninger: Nyborg. Hvad har Gyldenkrone mon tænkt den dag? Anede han, at noget var i gære? Det kan ikke have undgået hans opmærksomhed, at de spanske tropper var rykket tæt sammen om Nyborg, og rygterne gik. Men hvad skulle han gøre? Det var egentlig en underlig historie. Frederik 6. s notoriske enevælde det strengeste i Europa var ikke populært. Men det var den lille konge alligevel ofte som person. Da den franske revolution brød ud i 1789, var der mange danske, som jublende tog imod de nye frihedsideer. Frederik holdt igen og lod de mest rabiate arrestere eller smed dem ud af landet, som det skete med P. A. Heiberg og Conrad Malthe Bruun. Alligevel var revolutionsbegejstringen stor helt op i de adelige kredse. Den dalede, da revolutionen udartede, men endnu i de første år af 1800-tallet anså man Napoleon som en slags revolutionshelt. Den opfattelse var dog hurtigt på retur. Det gik op for danskerne, at man åbenbart blot havde udskiftet en slags tyranner med en anden i Frankrig. Uviljen mod den magtgale kejser steg støt og blev kun afvejet af hadet til englænderne, som lagde pres på Danmark for at få landet ud af ethvert samarbejde med Napoleon. Efter slaget på Reden var danskerne stærkt splittede mellem Napoleon og de engelske. Som bekendt kom Frederik 6. til at holde på den gale hest, da han følte sin ære krænket ved englændernes krav om udlevering af flåden. Hvor stod egentlig Gyldenkrone i denne sag? Vi ved det ikke præcist, men han kan næppe have været uden indflydelse fra de antinapoleonske strømninger, der herskede i vide kredse. Dem havde de franske soldaters opførsel ikke gjort meget for at blidne. På den anden side var Gyldenkrone naturligvis loyal over for sin konge og dennes politik. Måske har han måttet bide sine personlige synspunkter i sig, og i hvert fald måtte han modsætte sig Romanas 26

15 krav. Men det er jo ikke så let at modsætte sig krav, som bakkes op af flere tusind mænd med skarpladte våben. Lad os derfor tro, at overgivelsen af Nyborg ikke blev nogen tung samvittighedssag for byens kommandant. Fra sit vindue på Postgården kunne Romana se ned over havnen. Dernede lå ikke færre end ca. 50 mindre koffardiskibe opankrede. De var egentlig blevet samlet som en transportflåde for de franske og spanske styrker, men dels havde englænderne spærret ruten, dels var ingen mere interesseret, da angrebet på Sverige var opgivet (til stor lettelse for de danske politikere!), og nu lå de blot der og afventede sagens videre forløb. Udenfor lå to danske vagtskibe: briggen»fama«under premierløjtnant Rasch og kutteren»søeormen«under løjtnant Rosenørn. Efter at Nyborg havde overgivet sig, blev kanonerne på volden besat af spanske artillerister, men så forlød det, at de to danske krigsskibe på ingen måde var til sinds at give op, selvom de fik ordre til det fra Gyldenkrone. Ydermere indløb der en melding fra de engelske skibe i Bæltet, at de ikke ville åbne ild, såfremt de to skibe blot ville lade spanierne udskibe i fred og ro. Til gengæld ville de bombardere både flåden og Nyborg, hvis de to løjtnanter ikke makkede ret. Romana sendte også bud til de to søløjtnanter med en høflig anmodning om, at de holdt sig udenfor, når spanierne gik om bord. Men han tilføjede, at hvis de gjorde modstand, ville han ikke have andet valg end at bombardere Nyborg. Deres modstand ville altså gå ud over skikkelige folk i byen. Samtidig lod han kanonerne på volden dreje rundt, så de pegede ind over byen, mens kanonerne på søbatterierne på Avernakke og Holmen blev indstillet direkte mod de to skibe. De to løjtnanter var ikke til sinds at overgive sig så let. Måske har de også regnet med, at en mand med Romanas ry næppe ville begynde et terrorbombardement mod civile folk i Nyborg. Ganske vist havde englænderne ikke holdt sig tilbage året i forvejen, da de terrorbombede København og løb med flåden, men ville Romana foretage sig noget så ondsindet? Sikkert ikke. De gjorde deres skibe kampklare, da en afdeling engelske krigsskibe løb ind i Nyborg fjord. Nu blev viceadmiral Keats trussel pludselig alvor, men det var for sent at standse kampen. Den var i gang ude på fjorden. Det varede dog ikke så længe. De to løjtnanter måtte indstille ilden og overgive sig med æren i behold! De fik da også senere hver et Dannebrogskors for deres resolutte optræden. 27

16 Koffardiskibene store og små blev nu sejlet ud til Slipshavn og gjort klar til at optage de spanske soldater. Romana har formodentlig kunnet overvære alt dette fra sit vindue i Postgården. Romana fik fat i Nyborgs trommeslager og sendte ham rundt i byens gader for at bekendtgøre, at borgerne ikke behøvede at frygte overgreb. Tværtimod ville de blive godt betalt, hvis de ville levere proviant og vandtønder til udskibningen. Herefter fulgte den situation, som de fleste i Nyborg vil være bekendt med: Soldaterne fornaglede Nyborgs kanoner og red og marcherede ud til Slipshavn. Udskibningen fandt sted og det følgende»hesteslag«, hvor andalusiske krigshingste gik løs på nyborgensernes egne heste og bagefter på hinanden. Imens kom de fleste spanske soldater om bord, og flåden begav sig på vej mod Langeland. Det var dog langtfra alle de spanske soldater, som kom sejlende til Langeland. Endnu manglede en del landtropper, som dels ikke var nået frem, og som der dels ikke var plads til. Disse mænd tog Romana hånd om. Han lod dem marchere til Svendborg, mens han selv fulgte med formodentlig til hest. Fra det øjeblik var det forbi med al hemmelighedskræmmeri. Alle vidste, at nu stak spanierne af. Fra Vestfyn blev der trukket franske styrker til for at standse dem, men de kom for sent. De spanske soldater, som var blevet overført til Sjælland, forsøgte også at nå frem. De marcherede våbenløse mod Halsskov, men kom for sent og blev taget til fange af franskmændene. De fik en ussel skæbne, idet de måtte tilbringe årene frem til Napoleons fald i franske fængsler. Vejret var imod, og de små fuldt lastede skuder havde svært ved at vinde frem. Strømmen gik nordpå, og det tog ikke mindre end fire dage at nå til bestemmelsesstedet. De nåede først frem til Langeland den 13. august. På det tidspunkt var Romana allerede fremme med sin afdeling. Soldaterne blev udskibet ved Stengade på Østlangeland, og nu afventede man det gunstigste tidspunkt, hvor så mange som muligt var nået frem, og hvor vejr og vind tillod den engelske viceadmiral Keats at gå tæt på land og samle styrkerne op. Den første, der kom om bord, var de la Romana. Han fik stillet et skib til rådighed, og nu sejlede han ud af denne saga. Han tog til London, hvor han sammen med den senere lord Wellington lagde planer for den videre færd til Portugal og Spanien for at kæmpe mod det forhadte bonapartiske styre. Dagene på Langeland blev ikke udramatiske, men de begiven- 28

17 heder ligger uden for denne beretning. Romanas soldater kom omsider om bord, og den engelske flåde stod op gennem Bæltet, mens man fra Nyborg blot kunne vinke efter dem. For syns skyld sendte man dog nogle kanonkugler efter dem fra skansen på Knudshoved. Blandt de skibe, som hentede spanierne, var i øvrigt selveste Nelsons berømte Victory, som i dag ligger i Portsmouth som museumsskib. De engelske skibe gik ind til Göteborg, hvor der blev skiftet skib de engelske skulle tilbage til vagten i Storebælt. Derefter sejlede hele det spanske mandskab rundt om Skagen og ned til Themsen, hvor der blev gjort et kort ophold ved London. Så fortsatte turen over Biscayen og hjem til Spanien, hvor de landede i la Coruna og Santander. I England blev Romana fejret som en helt. Han havde jo gjort det muligt at tage kampen op mod Napoleon i Spanien. Sammen med den senere hertug af Wellington og andre højtstående engelske officerer lagde han planerne og sejlede med den engelske flåde til sit hjemland. Angrebet på Spanien gik ikke godt i begyndel- Fig. 5. De spanske troppers afrejse fra Langeland. I midten Romana. Gengivet efter SKALK. 29

18 sen. Napoleons krigsvante tropper nedkæmpede de spanske styrker. Mangen en af dem, der havde nydt tilværelsen på Fyn, fandt døden, så snart de nåede hjem. Romana tabte flere slag mod franskmændene, men så greb englænderne ind, og de franske begyndte at vige. Romana blev gjort til chef for partisanstyrken, som skulle føre»den lille krig«= guerillaen. Her var han kommet på Fig. 6. Marquis de la Romana. Kobberstik. Gengivet efter «London «. 30

19 sin rette plads, og som chef for disse mænd vandt han adskillige sejre. Men han kunne ikke forlige sig med det nye juntastyre, som var opstået i Spanien, efter at Joseph var jaget ud. Hans hidtidige ro og stilfærdighed blev afløst af skarp og temperamentsfuld kritik, og han fik mange fjender blandt landets nye ledere. Krigen bølgede videre, men i 1811 var»nyborgs erobrer«slidt op. Pedro Caro y Sureda de la Romana døde i Wellingtons hovedkvarter i Cartasco i Portugal den 23. januar Hans lig blev ført til Mallorca og gravlagt i domkirken i Palma. Rejsende, som kommer forbi, bør gå ind og se hans pragtfulde sarkofag. På den er der et relief, som viser det, der blev regnet for hans største bedrift: udskibningen af de spanske soldater ved Nyborg. Nyborgs»erobrer«var død, men mindet om ham levede længe, ikke blot blandt hans landsmænd, men også på Fyn. Nogle spanske soldater deserterede i 1808 og gemte sig. Senere dukkede de frem forskellige steder her på øen, og en del af dem blev her til deres dages ende. Her kunne de endnu som gamle mænd fortælle om deres højtagtede chef, Romana. Også våbenfællen lord Wellington kom til at savne Romana, som var blevet en nær ven. Han skrev senere om marquisen: I ham har den spanske hær mistet sin største prydelse, hans fædreland den oprigtigste ven og hele verden den tapreste og ivrigste forkæmper for den sag, der i øjeblikket optager os (bekæmpelsen af Napoleon og landenes frihed). Litteraturliste Udover håndbøger og generelle værker som Gyldendal & Politikens Danmarkshistorie, Gyldendals Danmarks Historie, Schultz Danmarkshistorie, Politikens Verdenshistorie, Dansk Biografisk Leksikon o. lign. har følgende været benyttet: Andersen, H. C.: Mit Livs Eventyr. -» - : OT. Bainville, Jaque: Napoleon. Høirup, J.: Spaniolerne i Danmark. Maurois, André: Frankrigs Historie. Monrad, Paul: London (Heri Johan Georg Rists erindringer). Mortensen, Ole: Krigen mod Spanien. SKALK nr. 2, Panduro, Rudolph: Spaniolerne i Danmark. 31

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Den danske konges riger omfattede Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten, af hvilke Slesvig fra gammel tid var dansk, mens Holsten altid havde

Den danske konges riger omfattede Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten, af hvilke Slesvig fra gammel tid var dansk, mens Holsten altid havde Da spaniolerne kom Årene efter Den Franske Revolution i 1789 var en urolig tid for Europa, og også de neutrale lande blev ramt af følgerne. I 1800 indgik Danmark-Norge et væbnet neutralitetssamarbejde

Læs mere

Napoleons historie fortalt med mønter

Napoleons historie fortalt med mønter Napoleons historie fortalt med mønter Af Franck Petersson. rigs mest kendte konge, Louis XIV. Napoleons far var af lavadelen, og Napoleon var nr. 4 i en børnefl ok på 11, hvoraf tre døde som små. Heraf

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Ti stille! ikke et ord til!

Ti stille! ikke et ord til! Onsdag kl. 10.00 Pacific Time, privat charterfly 00-647, afgået fra Pago-Bahatah med kurs mod XX. intet at bemærke For tusind millioner rustne skrueaksler! Jeg hader dem! Er det stadig computernes opfindere

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Tilgivelse. Tilgivelsestest Hvordan kan man bede om tilgivelse?

Tilgivelse. Tilgivelsestest Hvordan kan man bede om tilgivelse? Tilgivelse Er det altid vigtigt at sige undskyld? Hvorfor eller hvorfor ikke? Hvad synes du er sværest at bede om tilgivelse, når du har lavet en fejl, eller at tilgive nogen, som har gjort dig ondt? Tilgivelsestest

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Denne bog har lix 20.

Denne bog har lix 20. Denne bog har lix 20. Glæd dig til de næste DE SKJULTE DÆMONER-bøger: Bog 1: Den nye dobbeltgænger Bog 2: Dødens krystaller (er udkommet) flere bind under forberedelse NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere