Nationalregnskab. Indledning

Transkript

1 Nationalregnskab 1# Indledning Formål: et helhedsbillede af økonomien i et land Hvorfor: økonomisk politik dvs regulere økonomien for at udglatte uønskede svingninger Midler: regnskabsprincipper europæiske nationalregnskabssystem fra 1995 (ENS95), som bygger på FN s System of National Accounts (SNA1993) 2# 1

2 De centrale mål og begreber BNP - Bruttonationalproduktet siger noget om levevilkår i et land - givet antal indbyggere samlede produktionskapacitet Tilgang af varer og tjenester produktion import 3# Begreber 2 Anvendelse Forbrug i produktion Eksport Forbrug (konsum) Investeringer Tilgang = anvendelse 4# 2

3 Tilgang - anvendelse Figur 2.1.»Forsyningsbalancen« Konto for varer og tje nester Mia. kr. Produktion (PV) Produktskatter, netto (T) Import af varer og tjenester (M) 393 Tilgang i alt 2515 Forbrug i produktionen (R) 909 Eksport af varer og tjenester (X) 444 Konsumudgift (C) 926 Investeringer (I) 236 Anvendelse i alt PV+T+M=R+X+C+I PV+T-R=C+I+X-M BNP=C+I+X-M Kilde: STO 00, s 114 5# Brutto og netto nationalprodukt 2000 Produktionskonto Mia. kr. Produktion (PV) Produktskatter, netto (T) Tilgang fra Danmark i alt Forbrug i produktionen (R) Bruttonationalprodukt (BNP) Forbrug af fast realkapital 183 Nettonationalprodukt (NNP) 1129 STO 01, side 114 6# 3

4 Balancen Tilgang = anvendelse (identitet) PV+T+M = R+X+C+I R er forbrug i produktionen, dvs råmaterialer, som er produktion andre steder PV+T-R = C+I+X-M BNP = C+I+X-M 7# Begreber Netto fremkommer som Brutto - forbrug af fast realkapital fast realkapital: realkapitalens forringelse: beregnet størrelse Netto-Nationalindkomst er det beløb som en nation kan forbruge uden at den er stillet ringere i næste periode argumentet kan anvendes på natur-ressourcer problemet er dog opgørelse af forringelse 8# 4

5 Opgørelse af produktionsværdi Værdi af virksomhedernes output = p * X let, hvor der er en pris, dvs varen handles men situationer uden pris: pengeinstitutter: rentemarginal+gebyrer handelserhvervene: bruttoavancen og ikke omsætning lagervarer til genanskaffelsespriser producenters forbrug af egne varer ejerboliger: afkast er boligbenyttelse 9# Opgørelse af produktionsværdi (fortsat) ikke markedsmæssig produktion:» (producenter, hvor under 50% af omkostningerne dækkes af markedsmæssige indtægter) hovedsagelig offentlige sektor Konsekvenser: omkostningsstigninger medfører stigende produktionsværdi, og øget effektivitet giver ikke øget PV væsentlig produktion medtages ikke: husholdninger, pasning, madlavning, rengøring» tæller med, når det leveres fra offentlig sektor, problem ved sammenligninger mellem lande gør det selv sort arbejde 10# 5

6 C, I og R C privat: husholdningernes forbrug af varer og tjenester samt afkast af bolig. C offentlig: gratisydelser fra det offentlige beregnet forbrug af offentlige veje, broer etc R - køb af varer og tjenester fra andre producenter I- Investeringer: udelukkende erhverv faste investeringer, >1 år i produktionsprocessen lagerinvesteringer, 11# Velfærdsmål Problemer med at anvende BNP som velfærdsmål: forurening er højere i byerne varige forbrugsgoder betragtes som forbrugt på købstidspkt omkostninger til transport til og fra arbejde gør det selv aktiviteter Measure of Economic Welfare (MEW) Tobin og Nordhaus, komp for byforurening, varige forbrugsgoders afkast, transport fratrækkes, eget arbejde tillægges 12# 6

7 Velfærdsmål 2 Vækst i velfærd bliver mindre end vækst i BNP Human Development Index (UNDP) gns af 3 indeks: gennemsnitlig levealder, uddannelsesniveau indkomstniveau men hvorfor ikke også andre indeks? Estesfx 13# Velfærdsindikatorer for DK Ændring Mia. kr % Forbrug i alt 249,5 348,8 40 Defensive udgifter m.m. -54,7-73,5 34 Defensive miljøudgifter -0,5-1,0 89 Hypotetiske miljøomkostninger -12,3-8,3-33 Pendling -16,3-25,5 56 Varige forbrugsgoder -5,1 7,8 - Afkast af off. kapital 6,5 9,5 45 Husholdningsarbejde 89,4 103,1 15 Fritid 285,0 302,7 6 Samlet velfærdsindikator 550,3 678,8 23 Uden fritid 256,5 360, # 7

8 Den danske velfærdsindikator Defensive miljøudgifter: omkostninger, der skal afholdes, hvis forureningen skal bringes ned på et acceptabelt niveau - SKØN forbrug af naturkapital tages ikke med Defensive udgifter: pendling, trafikskader Afkast af varige forbrugsgoder i stedet for straksforbrug Gør det selv arbejde + værdi af fritid Generelt problem med alternative mål: usikre, mange skøn 15# Prisbegreber Markedspriser - produktskatter = basispriser - andre produktionsskatter = faktorpriser Løbende priser: årets priser Faste priser: fx 1990-priser, heraf kan beregnes et mængdeindeks - problem: tager ikke hensyn til kvalitetsændringer 16# 8

9 Bruttofaktorindkomst og løn Produktskatter BNP Andre produktionsskatter BVT Aflønning BFI Bruttooverskud af produktion 17# BNP, BVT og BFI 1999 Konto for indkomstdannelsen Mia. kr. BNP (markedspriser) Produktskatter (netto) 178 Bruttoværditilvækst (BVT) Andre produktionsskatter (netto) 2 Bruttofaktorindkomst (BFI) Aflønning af ansatte 653 Bruttooverskud af prod. mv # 9

10 Lønkvote % Standardberegnet lønkvote Lønkvote Stigende lønkvote pga forskydning af erhvervsstruktur eller generelt stigende, faldende lønkvote - standardberegning # BNI og disponibel BNI Mia kr, 2000 Bruttonationalprodukt 1312 Korrektion for indkomst fra -13 udlandet: Aflønning af ansatte, formueindkomst fra udl, Bruttonationalindkomst, dvs 1294 tjent i DK - løbende overførsler fra udl # Disp. bruttonationalindkomst

11 S, I og betalingsbalance Anvendelse af disponibel indkomst Mia kr 2000 Disponibel BNI Konsumudgift 951 Bruttoopsparing # Fordringserhvervelse Kapitalkonto 2000, Mia kr Bruttoopsparing kapitaloverførsler -0.1 Ændring i nettoformue Faste bruttoinvest lagerændringer 2.2 Fordringserhvervelse, netto # 11

12 Betalingsbalance Konto for transaktioner med 2000, mia kr udl Løbende indtægter 656 -Løbende udgifter 636 Kapitaloverførsler, netto Løbende saldo over for udl 0 20 Fordringserhvervelse 20 23# Investeringer og opsparing Investeringer skal enten finansieres ved indenlandsk opsparing udenlandsk opsparing = Danmarks betalingsbalanceunderskud 24# 12

13 Input - output-tabeller Eks: output fra el, gas og varme anvendes i: de andre sektorer som input, i alt endelig anvendelse, lidt mere Eks 2: Fremstillingserhverv får input fra: de andre sektorer, I alt 171 mia import, 79 mia egen værdiskabelse: aflønning + bruttooverskud = 145 produktionsværdi = # Input-output 2 Bemærk: FISIM - output fra finansielle sektor sammenhængen mellem sektorer: en produktion på 1 kr I fremstillingssektoren kræver et input fra landbrug og fiskeri på 40442/ = 0,1 kr tilsvarende fra handel og transport på kr 30532/ = 0,077 en ekstra produktion i bygge- og anlæg på 1 kr kræver 22283/94197 = 0,24 kr fra fremstilling 26# 13

14 Internationale sammenligninger BNP - Gross Domestic Product BNI - Gross National Product Forskel: renter, udbytter og løn fra udlandet Sammenligningsgrundlag: BNI/indbygger valutakurs Købekraftparitet: hvad en kurv af sammenlignelige varer koster i de forskellige lande 27# Internationale sammenligninger 2 Andre indeks Hvorfor er der mening i et Big Mac - indeks? BNI for lande I forhold til USA for lavindkomstlande og højindkomstlande: se tabel 2.3 Forskellen mellem de to indeks: prisstrukturen Danmarks placering 28# 14

15 Årsager til høj/lav BNI Naturressourcer - naturgivne forhold Kapitalapparat Uddannelses-kapital jf Linderoths kronik: 29# Bevægelser over tiden DK Sverige Norge Frankrig USA UK 30# 15

16 Lav- og mellemindkomstlande Bangladesh kina Sydkorea Argentina 31# Konvergens? Vækst medfører: ændret erhvervsstruktur: bevægelse væk fra landbrug lille kapitalapparat/arbejdskraft: stor marginalproduktivitet teknologioverførsel Disse faktorer skulle betyde konvergens 32# 16

17 Konvergens 2 Virkeligheden: manglende udnyttelse af vækstpotentiale korruption, uøkonomisk adfærd for dårligt grundlag - jf foregående slide negativ sammenhæng mellem økonomisk vækst og fertilitet 33# Karakteristika for DK Højt placeret mht BNP pr indbygger i 100 år Ikke ødelagt af krige Relativt højt uddannelsesniveau Velordnet de fremmede 34# 17