Udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet Pilotstrækning Løgstør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet Pilotstrækning Løgstør"

Transkript

1 Udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet Pilotstrækning Løgstør August 2009 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig

2 Projekt KUP - Samfundsøkonomisk analyse Startdato September 2008 Slutdato Marts 2009 Projektansvarlig (PA) Carl-Christian Munk-Nielsen Projektleder (PL) John Jensen Projektmedarbejdere (PM) Irene Andersen Jens Bech Jørgensen Peter Klagenberg Timeregistrering Kontering Godkendt den Carl-Christian Munk-Nielsen Rapport Udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet Pilotstrækning Løgstør Forfattere John Jensen Nøgleord Løgstør, klimaændringer, havspejlsstigning, oversvømmelsessimulering, oversvømmelsesfare, risikokort, oversvømmelsesdirektiv, samfundsøkonomisk analyse Distribution Transportministeriet, Refereres som Jensen J., Jørgensen J.B. og Klagenberg P. Gr

3 Indhold Tegninger Referencer 1 Indledning Strækningsbeskrivelse Hydraulisk påvirkning Generelt Højvandsstatistik Klimaændringer Generelt Global havspejlsstigning Relativ havspejlsstigning Ændring af vindstuvning Nye højvandsstatistikker Standardforløb af vandstandstidsserie Etablering af kystbeskyttelse Oversvømmelsesberegning Numerisk model Opsætning Kalibrering Ydre påvirkning Resultater Sårbarhedsanalyse Oversvømmelsesdirektiv Generelt Vandstandsdata Foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisiko Indholdsfortegnelse Gr

4 7.4 Kort over oversvømmelsesfaren Kort over oversvømmelsesrisiko Samfundsøkonomisk analyse Vandstandsdata Opstilling af økonomiske tabeller Følsomhedsanalyse Indholdsfortegnelse 2

5 Tegninger Tegning nr. 7.1 Tegning nr. 7.2 Tegning nr. 7.3 Tegning nr. 7.4 Tegning nr. 7.5 Tegning nr. 7.6 Tegning nr. 7.7 Tegning nr. 7.8 Oversvømmelsesfare. Løgstør By års MT højvande situation med nuværende højvandsbeskyttelse Oversvømmelsesfare. Løgstør By års MT højvande situation med nuværende højvandsbeskyttelse Oversvømmelsesfare. Løgstør By års MT højvande situation med forstærket højvandsbeskyttelse Oversvømmelsesfare. Løgstør By års MT højvande situation med forstærket højvandsbeskyttelse Risikokort. Løgstør By situation med nuværende højvandsbeskyttelse Risikokort. Løgstør By situation med nuværende højvandsbeskyttelse Risikokort. Løgstør By situation med forstærket højvandsbeskyttelse Risikokort. Løgstør By situation med forstærket højvandsbeskyttelse Tegningsoversigt 3

6 Referencer Kystdirektoratet, 2007 Kystdirektoratet. Højvandsstatistikker Regeringen, 2008 Regeringen. Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark. Marts Kystdirektoratet, 2008b Kystdirektoratet. Fremskrivning af fodringsindsatsen på Vestkysten. September Kystdirektoratet, 2008a Kystdirektoratet. Analyse af middelvandstande i Vadehavet. April 2008 Kaas et al., 2001 Kaas et al. 2001: Synthesis of the STOWASUS-2100 project: Regional Storm, Wave and Surge Scenarios for the 2100 Century. Denmark s Climate Center Report DMI. I teksten henvises til den grundliggende manual: Kystdirektoratet Manual for udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet. August 2009 Referencer 4

7 Afsnit 1 Indledning I manualen er der beskrevet en metodik til opstilling af en samfundsøkonomisk analyse som beslutningsværktøj for eventuelt nyanlæg eller forstærkning af eksisterende kystbeskyttelse. Derudover er der arbejdet med den del af EU s oversvømmelsesdirektiv, som udgør grundlaget for udarbejdelse af risikostyringsplaner i forbindelse med oversvømmelse fra søsiden. Nærværende undersøgelse af forholdene i Løgstør By tjener som eksempel på metodens anvendelighed i praksis. Den skal derfor ikke ses som et kystteknisk detailstudie og dermed en gennemarbejdet samfundsøkonomisk analyse af bydelen, der kan stå alene. Et decideret kystteknisk studie vil kræve større detaljering og bearbejdning af forudsætninger. F.eks. er grundlaget for kalibrering af oversvømmelsesmodellen yderst spinkelt og hviler på oplysning om største dybde ved en husgavl under en tidligere oversvømmelse i byen. Det er endvidere oplyst, at en del af oversvømmelsen skyldtes indtrængen af fjordvand gennem regnvandskloakken. Bidrag herfra indgår ikke i beregningerne. Såfremt undersøgelsen indgik i et decideret kystteknisk studie, burde der være arbejdet med at fremskaffe yderligere oplysninger. Skadesopgørelsen foretages i overvejende grad efter den standardiserede metode beskrevet i hovedrapporten. Dette sker på bekostning af nøjagtighed og detaljering, men fremmer en overkommelig tilgang til problemstillingen. Oversvømmelsesberegningerne udføres ved numerisk modellering. Der kunne alternativt være valgt at beskrive oversvømmelse alene ved det maksimale vandstandsniveau ud fra en terrænhøjdemodel, hvilket vil kunne forsvares, da det her drejer sig om et forholdsvist lille reservoir. Indledning 5

8 Afsnit 2 Strækningsbeskrivelse Området omkring Løgstør er geologisk set dannet som morænelandskab. Foran morænebakken ligger hævet havbund, som øst for byen overlejres af en strandvoldsdannelse, der afskærer den nuværende ådal. Smakmølle Å dræner et lille opland. Det aktuelle oversvømmelsestruede område reservoiret består fortrinsvis af bymæssig bebyggelse se figur 2.1. Afgrænsningen af reservoiret udgøres af morænebakken mod syd og længere mod øst af strandvoldsdannelsen forbi ådalen. Løgstør Frederik d. 7 s kanal Ådal Figur 2.1 Topografisk kort over reservoir. Reservoiret er angivet med periferi i kote +4,5 m DVR 90. Den beregningsmæssige afskæring af reservoiret er angivet ved nuanceskift i farve. Frederik den 7. s kanal er afskærmet mod fjorden af en smal landtange. Kanalen udgør ikke længere et transportøkonomisk aktiv, men er en del af regionens kulturarv. Ådalen, som mod nord gennemskæres af strandvold og vejforbindelse, har form som en tragt ind i land. Åen har forbindelse til fjorden gennem åben rørføring under vejen. Disse to områder indgår ikke i beregningerne, selvom de strengt taget udgør en del Strækningsbeskrivelse 6

9 af reservoiret. Det er valgt, at koncentrere undersøgelsen til forholdene i selve byen. Den nedre bydel er opdelt til forskellige formål, se figur 2.2. Figur 2.2 Kommuneplanens opdeling af Løgstør nedre bydel til forskellige formål (Kilde Vesthimmerland Kommune) Bykernen består både af boliger og bygninger til erhvervsformål. I industrikvarteret findes kommunens renseanlæg, tidligere jernbanestation samt bygninger til forskellige erhvervsformål. Mod vest ligger kajer med havnefaciliteter til fritidsbåde, medens industrikajen findes i den østlige del. Strækningsbeskrivelse 7

10 Afsnit 3 Hydraulisk påvirkning 3.1 Generelt Den ydre påvirkning af kysten beskrives ved hjælp af højvandsstatistik og bølgepåvirkning. Vandstandsniveauet har betydning for sikkerheden af det bagvedliggende lave område og vil medføre oversvømmelse, når det overstiger højvandsskærmen i Løgstør. Bølger kan medvirke til oversvømmelse dels ved bølgeoverløb af højvandsbeskyttelsen og dels gennem sin nedbrydende kraft. Højvandsbeskyttelsen foran byen består af en lodret bølgeskærm i forskellig udformning langs havnefronten. Der er nogle steder etableret åbninger i skærmen til passage for færdslen. Disse lukkes med skotter i forbindelse med stormflod. I industriområdet er højvandsbeskyttelsen på et kortere stykke forlænget med et jorddige syd for Havnevej foran arealet over for bådeværftet. Havnevej, som løber langs hele fronten mod fjorden, udgør et svagt led i beskyttelsen i begge ender af højvandsbeskyttelsen, da vejen ikke er hævet. Såfremt der varsles stormflod lukkes vejen i begge ender for vandets adgang med udlagte sandsække. Fronten ud mod fjorden er armeret. Enten er der bygget kaj og hvor dette ikke er nødvendigt er der anlagt skråningsbeskyttelse af sten. Omkring to tredjedel af industriområdet er beskyttet med skråningsbeskyttelse. Den største risiko for oversvømmelse forventes at være decideret overløb, når vandstanden i fjorden bliver højere end toppen af højvandsbeskyttelsen. Ved lavere vandstande vil bølger kunne overskylle højvandsbeskyttelsen. Overskylsmængder vil til en vis grad blive ledt til kloaknet af specielle fysiske drænanordninger i et område bag bølgeskærmen og pumpet tilbage til fjorden, se afsnit 4. Bølgenedbrydning af højvandsskærmen under et højvande er en mulig fejlmekanisme, men sandsynligheden vurderes at være lav. Af ovennævnte grunde udelades bølgepåvirkningen derfor i de videre beregninger. Hydraulisk påvirkning 8

11 3.2 Højvandsstatistik I (Kystdirektoratet, 2007) er offentliggjort højvandsstatistikker, som er opdateret i Højvandsstatistikken for Løgstør anvendes som reference. Den bygger på vandstandsregistreringer i perioden Da den ikke dækker hele det nødvendige spektrum vælges her at ekstrapolere grafen logaritmisk som vist i figur 3.1. Vandstand (cm) Middeltidsafstand Figur 3.1 Højvandsstatistik for Løgstør (Kystdirektoratet, 2007). Den stiplede linje er ekstrapolerede værdier. 3.3 Klimaændringer Generelt Klimaændringer forventes at medføre, at højvandsstatikken ændrer sig. Den globale havspejlsudvikling omsættes til lokal, relativ havspejlsudvikling. Forventet kraftigere storm medfører ekstra stuvning på kysten. Da der her er tale om en eksemplificering af metodeanvendelsen gennemgås i modsætning til anbefalingen kun ét klimascenarie. Klimascenariet er IPCC s A2-scenarie Global havspejlsstigning I IPCC s 2007-rapport er angivet en tabel for forventet global havspejlsstigning. Denne er blevet gennembearbejdet og illustreret (Kystdirektoratet, 2008b), se figur 3.2. Da udgangspunktet for anvendelsen her er år 2007 er kurven transformeret til værdien nul i Det sker under den forudsætning, at den faktiske havspejlsstigning i perioden har fulgt kurven for A2-scenariet. Hydraulisk påvirkning 9

12 Havspejlsstigning (mm) udgangspunkt 1990 udgangspunkt Figur 3.2 Global havspejlsstigning ifølge A2-scenariet (Kystdirektoratet, 2008b) Relativ havspejlsstigning På grund af lokale isostatiske bevægelser omsættes den globale havspejlsstigning til lokale forhold. Ifølge (Kystdirektoratet, 2008a) anses det for sandsynligt, at de absolutte landbevægelser ved Esbjerg er tæt på nul. Ifølge (Kystdirektoratet, 2007) er den relative havspejlsstigning gennem 100 års-perioden steget med 11 cm ved Esbjerg og 4 cm ved Løgstør. Med antagelse om, at landhævningen fortsætter med samme stigningstakt skal den globale havspejlsudvikling reduceres forholdsmæssigt med (11-4) cm = 7 cm inden for hundredeårsperioden Med udgangspunkt i havspejlsstigningen for Esbjerg, som sættes lig den globale havspejlsstigning, fremskrives den relative havspejlsstigning ved Løgstør ved forholdsvis reduktion af forskellen i stigningstakten over 100 år mellem Esbjerg og Løgstør, se figur 3.3. Havspejlsstigning (mm) Esbjerg Løgstør Figur 3.3 Relative havspejlsstigning ved Esbjerg og ved Løgstør for scenarie A Ændring af vindstuvning I STOWASUS-projektet (Kaas et al., 2001) rapporteres en forøgelse af vandstanden i scenarie A2 på grund af vinden er tæt på 10 % på den Hydraulisk påvirkning 10

13 jyske vestkyst lokalt. Den betragtede periode løber fra PRD (present day period, ) til GRG (greenhouse gas period, ). Regeringens klimatilpasningsstrategiudvalg arbejder med vindstuvning af samme størrelse på Vestkysten (Regeringen, 2008). Så vidt vides er der ikke offentliggjort rapporter over fremskrivning af vindstuvning på landets indre kyster. Som antagelse forventes det, at vindstuvningen forøges med det halve, altså 5 % frem til midten af perioden , se figur 3.4. Forøgelse af vindstuvning (%) 7,0 6,0 udgangspunkt 1985 udgangspunkt ,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Figur 3.4 Fremskrivning af vindstuvning på indre kyster svarende til 50 års MT Grafen er en lineær beskrivelse af vindstuvningen mellem de to delperioder PRD og GRG. Grafen er ydermere transformeret til begyndelse i Nye højvandsstatistikker Fremskrivning af højvandsstatistikken for Løgstør foregår ved summation af bidragene fra relativ havspejlsstigning og vindstuvning. I forhold til den globale fremskrivning af havspejlet reduceres den relative havspejlsstigning med forskellen mellem relativ havspejlsstigning i Esbjerg og ved Løgstør: Δvs rel.,x = Δvs global,x (x-2007) (1,1 0,4) mm/år, hvor Δvs er havspejlsstigning og x er det aktuelle år. Vindstuvning findes ved multiplikation med stigningen det pågældende år i figur 3.3 med vandstanden inklusive havspejlsstigningen. Som eksempel fremskrives 2007-højvandsstatistikken til 2050 og 2100, se tabel 3.1. Hydraulisk påvirkning 11

14 Sandsynlighed Havspejlsstigning Stuvning I alt Havspejls stigning Stuvning I alt år MT cm cm cm cm cm cm cm ,3 2, ,3 7, ,3 3, ,3 9, ,3 4, ,3 11, ,3 5, ,3 13, ,3 6, ,3 16, ,3 7, ,3 18, ,3 8, ,3 20,4 415 Tabel 3.1 Højvandsstatistikker for Løgstør Højvandsstatistikkerne for Løgstør i 2007, 2050 og 2100 efter fremskrivning med klimaudviklingen er vist på figur 3.5. Vandstand (cm) (incl. havspejlsstigning og surge) 2100 (incl. havspejlsstigning og surge) Middeltidsafstand Figur 3.5 Sammenligning af højvandsstatistikker for Løgstør i 2007, 2050 og 2100 Til anvendelse i den samfundsøkonomiske analyse fremskrives højvandsstatikken fra 2050 over 50 år i spring af 10 år med centrale punkter i hvert af tidsintervallerne, altså til årene 2055, 2065, 2075, 2085 og Standardforløb af vandstandstidsserie Standardvandstandsforløbet for Løgstør er beregnet ud fra tidsserier af de fem højest forekomne hændelser fra perioderne november 1985-december 1988 og november 1990-december 2007, fra hvilke perioder Kystdirektoratet har fået tilsendt digitale vandstandsregistreringer fra Miljøcenter Aalborg, se figur 3.6. Hydraulisk påvirkning 12

15 Vandstand (m) Normeret vandstand 2,5 2 1, Standard ,1 1 0,9 0,8 1 0,5 0,7 0,6 0, , Timer i forhold til højvandstidspunktet Figur 3.6 Beregning af standardforløb af højvande for Løgstør Havn I modsætning til åbne kyster strækker højvandet sig ofte over en længere periode. Med vind fra vestlig retning presses vand fra Nordsøen ind i Limfjorden. Perioder med vedvarende vind fra vestlig retning betyder, at vandstanden langsomt bygges op i fjorden. Tilsvarende tager det tid at tømme fjorden for vand. Dette er en typisk karakteristik for Limfjorden. På grund af den beskedne kapacitet for ind- og udstrømning i Thyborøn Kanal i relation til det samlede vandareal i den vestlige del af Limfjorden, hersker der en vis træghed både ved opbygning og afvikling af højvande. Hydraulisk påvirkning 13

16 Afsnit 4 Etablering af kystbeskyttelse Byen har været ramt af oversvømmelser adskillige gange. Senest har den nedre bydel været oversvømmet i Gennem de seneste år er havnefronten med spunsvægge, skråningsbeskyttelse og højvandsbeskyttelse blevet renoveret og i den forbindelse er toppen af højvandsmuren også hævet. På promenaden ud for Dampskibsbroen er der anlagt vandbassin på pladsen ud mod fjorden. Kanaler i fortovet beregnet til opsamling af vand fra bølgeoverløb fører til bassinet. Bassinet er etableret med overløbskant, således at overskydende vandmængder løber til regnvandskloak og videre til udpumpning i fjorden. Havnevej er ikke blevet hævet og udgør et svagt punkt i højvandsbeskyttelsen. Ved varsel om stormflod sikres Havnevej i begge ender ved opsætning af sandsække. Ifølge den kommunale beredskabsplan for stormflodsberedskabet har erfaringer vist, at vandstande op til 1,80 m DNN kan håndteres. Sikkerheden vil med tiden reduceres i takt med klimaændringerne slår igennem. Ifølge klimascenarierne vil vandstanden i fjorden stige og landet vil blive ramt af hyppigere og stærkere storme. På et givet tidspunkt vil det derfor være nødvendigt med forstærkning af højvandsbeskyttelsen. I eksemplet her udføres forstærkningen i Højvandsbeskyttelsen ud mod fjorden forhøjes generelt med 40 cm. Dette svarer til, at sikkerheden mod oversvømmelse i år 2100, som er tidshorisonten i den samfundsøkonomiske analyse, ud fra en umiddelbar betragtning vil ligge på niveau med den nuværende. For at undgå oversvømmelse østfra forlænges det eksisterende dige langs Havnevej samtidigt. Forlængelsen sker mod øst langs vejen til sammenknytning af eksisterende høje punkter i terrænet. Diget bygges med krone i kote 2,5, hvilket svarer til nye laveste kote af højvandsmuren mod fjorden. Herved beskyttes en del af industriområdet, bl.a. trælasthandelen. Renseanlægget bliver dog ikke beskyttet yderligere. Dette ligger imidlertid forholdsvis højt og er omgivet af diger. Den nuværende og den undersøgte fremtidige højvandsbeskyttelse er vist på figur 4.1. Etablering af kystbeskyttelse 14

17 Figur 4.1 Eksisterende højvandsbeskyttelse foran byen og den i rapporten undersøgte, fremtidige højvandsbeskyttelse. Ved varsling om højvande lukker kommunen Havnevej i begge ender med sandsække. Etablering af kystbeskyttelse 15

18 Afsnit 5 Oversvømmelsesberegning 5.1 Numerisk model Oversvømmelsesberegningerne foretages med den af DHI udviklede modelpakke MikeFlood til simulering af oversvømmelse. Programmet er et todimensional modelleringsværktøj, som i sin tid er udviklet til beregning af oversvømmelser fra floder og vandløb. Det kan imidlertid også anvendes til simulering af oversvømmelse fra søsiden. Afgrænsningen af modelopsætningen ud mod fjorden påtvinges en ydre påvirkning i form af en vandstandstidsserie. Beregningerne i modellen er baseret på dybdeintegreret todimensional fladvandsteori og bygger bl.a. på kontinuitets- og impulsligninger. 5.2 Opsætning Der defineres en ydre grænse for det modellerede område, som mindst omfatter hele reservoiret. KMS digitale terrænmodel indlægges. Forhindringer som f.eks. huse og bygninger indtegnes og tildeles en uendelig stor z-værdi, således at modellen opfatter disse som spærringer for vandets strømning. Da vandløbets bund ikke er en del af terrænmodellen indlægges den som en mindre sænkning i modellen. Der genereres herefter et net, hvis størrelse afhænger af en række prædefinerede parametre. Hvert knudepunkt i nettet tildeles en z-værdi ved interpolation af de nærmest liggende z-værdier i terrænet. På grund af højvandsmurens begrænsede udstrækning på tværs af konstruktionen er denne ikke tilstrækkelig godt beskrevet i højdemodellen. Kystdirektoratet har i 2008 udført et længdenivellement af toppen af højvandsmuren. Dette indlægges som brudlinjer i højdemodellen. I situationen med forstærkning af den eksisterende højvandsbeskyttelse forhøjes den eksisterende højvandsmur med 40 cm, medens forlængelsen af diget ved Havnevej indlægges som brudlinjer. Oversvømmelsesberegning 16

19 5.3 Kalibrering Modellen kalibreres på en måling af den maksimale vandstand under højvandet den 8. januar 2005 på adressen Fjordgade 42. Den maksimale vandstand er markeret på husgavlen. Kystdirektoratet har målt niveauet til 2,26 m DVR90. Dette er ikke tilstrækkeligt til at udføre en rimelig kalibrering. Der burde enten være en række observationer fordelt i planen eller alternativt en observeret tidsserie af vandspejlsniveauet i samme punkt at holde resultatet af simuleringen op imod. Disse oplysninger haves ikke. Da eksemplet som nævnt i afsnit 1 er tænkt som en eftervisning af metodens anvendelighed, er der ikke brugt yderligere kræfter på indsamling af eventuelt andre vandstandsobservationer i området. Det er ligeledes oplyst, at en del af vandet skyldtes indtrængen af fjordvand gennem byens kloaknet. Bidraget kendes ikke og der tages ikke højde for det i den numeriske simulering. 5.4 Ydre påvirkning Den eneste ydre påvirkning, der påsættes modellen er tidsserier af vandstanden i fjorden. Vindpåvirkning af vandets overflade i det oversvømmede område, som kan give anledning til lokal stuvning, samt bølgegenerering i området negligeres, da det ikke vurderes at have nogen betydende effekt mellem bygningerne. Tidsserierne udgøres af standardvandstandsforløbet multipliceret med en faktor, der svarer til vandstanden til højvandstidspunktet for den pågældende middeltidshændelse. 5.5 Resultater Resultater af en simulering er beregnede vandstandsniveauer og vanddybder tilknyttet stedkoordinater i den oversvømmede del af reservoiret for hvert tidsstep i kørslen. De anvendte tidsstep er her 15 minutter. På figur er vist eksempler på udtræk af vandstandsniveauet til fire på hinanden følgende tidsstep i det oversvømmede område for en kørsel med den eksisterende højvandsbeskyttelse. Beregnede strømhastigheder af oversvømmelsens udbredelse gennem byen kan trækkes på samme vis. Oversvømmelsen begynder ved en ydre vandstand på 2,1 m, hvor vandet begynder at løbe bagom diget ved Havnevej. Ved en ydre vandstand på 2,2 m løber vandet også over den laveste del af højvandsmuren i området omkring Dampskibsbroen, figur 5.1a. Med stigende ydre vandstand bliver overløbet større og oversvømmelsen breder sig videre gennem Fjordgade, Rådhusgade og mindre passager til den øvre del af den lavtliggende bydel, figur 5.1b. Specielt i området omkring Rådhusgade ligger det omgivende terræn lavere end i andre dele af byen og udbredelsen sker hurtigere her, figur 5.1c. Med fortsat stigning i ydre vandstand breder oversvømmelsen sig til det meste af den nedre bydel, figur 5.3d. Den maksimale udbredelse af oversvømmelsen for en års situation i 2050 med ydre vandstand på 2,52 m kan ses i figur 7.5. Vandstandsni- Oversvømmelsesberegning 17

20 veauet i den oversvømmede del af byen er på dette tidspunkt stort set den samme. Figur 5.1 Fire tidsstep af simulering, der viser udbredelse af oversvømmelse ved eksisterende højvandsbeskyttelse. a) ydre vandstand 2,21m DVR90, b) 15 minutter senere, ydre vandstand 2,24 m, c) 45 minutter senere, ydre vandstand 2,28 m og d) 60 minutter senere, ydre vandstand 2,32 m Hver ejendom er i OIS-register repræsenteret ved en (x,y)-koordinat. Denne ligger normalt indenfor periferien af selve bygningen. I simuleringerne er bygningerne repræsenteret ved omridset af husene og er tildelt en stor koteværdi. Af hensyn til reduktion af tidsforbruget til hver simulering er flere bygninger visse steder samlet i blokke, hvor dette forhold skønnes at have mindre indflydelse for beregningen af vandets udbredelse. I outputfilen for modelkørslen er der ingen vandstand indenfor husperiferien. For at tildele en vanddybde til hver (x,y)-koordinat er output-filen eksporteret til programmet MapInfo, hvor der foretages en interpolation af vandstandsniveauer beregnet for de nærmeste terrænpunkter. Oversvømmelsesberegning 18

21 Afsnit 6 Sårbarhedsanalyse Skadesopgørelsen følger i det væsentlige den automatiserede tilgang beskrevet i manualens afsnit 5.5. Der er derudover foretaget stedspecifikke beregninger, som omtales nedenfor. Der er ikke regnet på ikke-håndgribelige skader. Der er ikke registreret sommerhuse og kun enkelte landbrugsejendomme i de beregnede oversvømmede områder. Skader på veje og anden infrastruktur beregnes som en andel af byggemodningsprisen, se manualens afsnit Byggemodningsprisen er her angivet for forskellige bygningstyper i kr/m2. Standardstørrelser på grunde til helårshuse, etageblokke, offentligt institutionsbyggeri, forretningsbyggeri og industri er her anslået til henholdsvis 600 m 2, 1200 m2, 2000 m 2, 2000 m2 og m 2. Landevejen mod øst er opmålt til 12 m bredde med kørebane på 6 m. Anlægsudgiften beregnes herefter kr/lbm vej. Vejlængden er beregnet ved at opdele området i felter af m i programmet MapInfo og derefter foretage en automatisk beregning af længderne. Såfremt mindst halvdelen af feltet bliver oversvømmet bidrager feltet med sin fulde vejlængde. Produktionstab er efter beskrivelsen i manualens afsnit beregnet til kr/husstand. Eventuelle skader på kystbeskyttelsen er ikke medregnet her. Derimod medregnes et årligt beløb til vedligeholdelse, se afsnit 8.1. Sårbarhedsanalyse 19

22 Afsnit 7 Oversvømmelsesdirektiv 7.1 Generelt Ifølge Oversvømmelsesdirektivet opdeles kravene i en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisiko (afsnit 7.3), kort over oversvømmelsesfaren (afsnit 7.4) samt kort over risiko (afsnit 7.5). Derudover skal der udarbejdes risikostyringsplaner, hvilket ligger uden for intentionen med nærværende rapport. Som forudsætning for oversvømmelsesberegningerne i Løgstør By anvendes højvandsstatistikker samt et standardforløb af vandstandstidsserien (afsnit 7.2). 7.2 Vandstandsdata Til beskrivelse af oversvømmelsesfaren i 2008 vælges vandstande fra 2007-højvandsstatistikken. Statistikken forudsættes også at dække situationen i Højvandsstatistikken inddeles i en række højvandsintervaller af samme størrelse. Den centrale værdi af vandstanden i hvert interval benyttes som maksimal ydre vandstand i de forskellige oversvømmelsessimuleringer, se figur 7.1. Nedre grænse for intervallet med de mindste vandstande er dog den vandstand, som initierer oversvømmelse. Frekvensen, der repræsenterer det pågældende vandstandsinterval findes som differensen mellem de reciprokke værdier af middeltidshændelserne til henholdsvis den laveste og højeste vandstand i intervallet. I eksemplet i figur 7.1 bliver den tilhørende frekvens for års vandstanden i /312 1/3162 = 2, Oversvømmelsesdirektiv 20

23 Vandstand (cm) år MT (2007) 450 år MT (2050) Middeltidsafstand Figur 7.1 Højvandsstatistikker 2007 og 2050 for Løgstør. Kun ét af vandstandsintervallerne markeret. Der er med en enkelt undtagelse ikke foretaget separate oversvømmelsessimuleringer for situationen i I stedet benyttes resultaterne fra kørslerne med digebeskyttelse i 2008 ved at de kørte vandstande tildeles andre middeltidshændelser ifølge 2050-højvandsstatistikken. Frekvensen for det samme vandstandsinterval som beregnet ovenfor bliver for 2050-højvandsstatistikken 6, For at illustrere oversvømmelsesfaren ved års hændelsen i 2050, se afsnit 7.4, er denne middeltidshændelse dog simuleret. Tilsvarende fremgangsmåde er anvendt i kørslerne med forstærket højvandsbeskyttelse for årene 2050 og Standardvandstandsforløbet er angivet i afsnit Foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisiko På figur 7.2 er vist topografisk kort for reservoir samt opland med angivelse af arealanvendelse. Som nævnt i afsnit 2 ligger den lave del af byen nord for morænebakken på hævet havbund. Denne ligger med koter i intervallet 1,5 til 2,0 lokalt dog helt ned til kote 1,0. Mod øst ligger ådalen, som er afskåret mod fjorden ved strandvoldsdannelser. En vejdæmning løber tværs over ådalen, medens åen har forbindelse til fjorden ved rørgennemføring under vejen. Den er ingen kontraventil i røret. Den vestlige del af det lave byområde er udlagt til beboelse, medens bykernen er udlagt til blandet erhverv og beboelse. Den østlige del er primært udlagt som industrikvarter, medens der er beboelse langs Bredgade og videre langs vejen mod Aggersund. Oversvømmelsesdirektiv 21

24 Figur 7.2 Topografisk kort med arealanvendelse. Ækvidistance 1 m. Rød signatur markerer bykernen, lyserød lav beboelse og gul industriområde (TOP10DK) Figur 7.3 antyder dybdeforholdene ud for byen. Som det ses flugter sejlløbet havnefronten. Figur 7.3 Sejlløb og bundforhold ud for byen. Satellitfoto fra 2005 Byen har gennem årene ofte været ramt af oversvømmelse, senest i januar 2005, hvor det højest registrerede højvande ramte byen. Der har ved tidligere oversvømmelser været evakuering af dele af byen. Der udsendes højvandsvarsling over medierne således at befolkningen har mulighed for at være orienteret og flugtvejene vil være korte på grund af reservoirets beskedne størrelse. Ifølge kommunens beredskabsplan for stormflod har gentagne oversvømmelser eller trusler om sådanne bevirket, at der er taget en række forholdsregler til minimering af skader i de oversvømmelsestruede områder. Forsyningsselskaberne har udført forskellige tiltag for at minimere skaderne. Elselskaberne har hævet elskabe og kloaksystemet er separeret, således, at spildevandet håndteres i et lukket system. I husene er dørkarme forberedt med beslag til isætning af skotter ved truende oversvømmelse Oversvømmelsesdirektiv 22

25 og husinstallationer er blevet ændret. I 2005 er højvandsbeskyttelsen renoveret og forstærket til modståelse af mindre hyppige vandstandssituationer. Der har ikke siden været situationer, der har givet anledning til oversvømmelse i byen. Udløbene af regnsvandskloakken blev i samme omgang forsynet med kontraventiler til forhindring af indtrængende havvand. Pumper reducerer risikoen for, at nettet bliver overfyldt ved længerevarende højvandssituationer. Senere højvande har ifølge beredskabsplanen vist, at de udførte forebyggelsesarbejder samt beredskabet i forening har kunnet håndtere forhøjet vandstand op til ca. 1,80 m DNN. Ifølge kommunens oplysninger bor der ca personer i den lavtliggende del af byen, heraf beboere på plejehjemmet Bøgely og i 18 ældreboliger. Derudover findes industri og andet erhverv. Hvilken effekt oversvømmelse vil have på sundhed, miljø og kulturarv tilkommer det ikke forfatteren af nærværende rapport at kvalificere. Det kan dog nævnes, at det kommunale rensningsanlæg ligger nær kysten. Spildevandsbassinerne er omgivet af diger med kronekote 4,0 ifølge terrænmodellen. I forbindelse med klimaændringer, se afsnit 3.3, vil den nuværende sikkerhed mod oversvømmelse med tiden blive reduceret. Det vil derfor på et tidspunkt være nødvendigt med en forstærkning af højvandsbeskyttelsen. 7.4 Kort over oversvømmelsesfaren Med baggrund i MikeFlood-kørslerne er periferien af oversvømmelse samt de maksimale dybder for en års MT-situation vist i år 2008 med den nuværende højvandsbeskyttelse. En 100 års MT-situation med maksimal højvande på 1,95 m DVR90 vil ikke medføre direkte overløb af højvandsmuren, som på det laveste sted har en kronekote på 2,10 m, men vil formentlig forårsage bølgeoverskyl. I 2050 er oversvømmelsen simuleret for års MT-hændelsen for to situationer - en med den nuværende højvandsbeskyttelse og en med en forstærket udgave af højvandsbeskyttelsen, se afsnit 4. Endelig er års MT situation vist for år 2100 med 2050-forstærkningen af højvandsbeskyttelsen. De tilsvarende oversvømmelseskort er præsenteret i figur og vist i større format på tegn.nr Grundet klimaændringer er den maksimale højvandstand for en år MT-situation her steget med 15 cm fra 2008 til 2050, se figur 7.1, hvilket naturligvis giver sig udslag i lidt større oversvømmelser oversvømmelsen er tydeligvis større i midtbyen og oversvømmelsen har bredt sig i industriområdet. Oversvømmelsesdirektiv 23

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Beskyt din ejendom mod stormflod

Beskyt din ejendom mod stormflod Beskyt din ejendom mod stormflod Idékatalog Stormrådet 2 Indledning Formålet med dette idékatalog er at give en oversigt over, hvordan man kan beskytte sin ejendom mod oversvømmelse i forbindelse med høj

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse

Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse Metoderapport Udkast Direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser, plantrin 2 Oktober 2013 Kolofon Titel Kortlægning af fare

Læs mere

Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord

Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Teknisk resumé September 2012 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Indholdsfortegnelse Indhold 1 Indledning........................................................................4

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Koune Notat nr. 06 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering storflodsrisiko elle Seden

Læs mere

Risikoanalyse af Ribe Kog. - basisår 2002

Risikoanalyse af Ribe Kog. - basisår 2002 Risikoanalyse af Ribe Kog - basisår 2002 Projekt Risikoanalyse af Ribe Kog - Basisår 2002 Startdato: Juli 2002 Slutdato: December 2005 Projektgruppe: Projektansvarlig (PA): Projektleder (PL): Projektmedarbejdere

Læs mere

Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder

Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder Resultater fra et transnationalt projekt gennemført af offentlige myndigheder er www.comrisk.org Indledning

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

2012 Hotel Storebælt i Nyborg.

2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni 2013 2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: +45 64711115 Henrik J. Eriksen og Christian Jensen E-mail: Siolit@siolit.com

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn

Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn Rapport 7. august 2013 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt nr. 213629 Dokument

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Hydrologisk Højdemodel og kortservices Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Agenda Hydrologiske højdemodel &Tilpasningslaget Hvilke analysemetoder bruger man

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Din tilknytning til Vestkysten. Om oversvømmelse generelt

Din tilknytning til Vestkysten. Om oversvømmelse generelt Bilag Bilag Bilag 1: Følgebrev Bilag 2: Spørgeskema Bilag 3: Hypoteser Bilag 4: Kort med hele området + sample nummer Bilag 5: Referat af fokusgruppemøde Bilag 6: Eksempel på kote og bopæl Bilag 7: Kort

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Muligheder og konsekvenser af klimasikring af København mod oversvømmelser

Muligheder og konsekvenser af klimasikring af København mod oversvømmelser Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Muligheder og konsekvenser af klimasikring af København mod oversvømmelser Rapport Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97

Læs mere

KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE

KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE Date 30-04-2009 Ramboll Nørregade

Læs mere

Erosionsatlas. Metodeudvikling. Pilotprojekt for Sjællands nordkyst. 11813256 erosionsatlas-final.docx / abh.be / 2013-01-30

Erosionsatlas. Metodeudvikling. Pilotprojekt for Sjællands nordkyst. 11813256 erosionsatlas-final.docx / abh.be / 2013-01-30 Erosionsatlas Metodeudvikling og Pilotprojekt for Sjællands nordkyst This project was delivered under the DHI Business Management System certified by DNV to be in compliance with ISO 9001: Quality Management

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Kystsikring Halsskov. Informationsmøde for interessekendegivelse. Dagens program. Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse

Kystsikring Halsskov. Informationsmøde for interessekendegivelse. Dagens program. Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse Kystsikring Halsskov Informationsmøde for interessekendegivelse Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse Dagens program 12:00 Velkomst - Hvorfor er vi her i dag? 12:05 Hvad er der sket? Hvor er vi nu? Hvad

Læs mere

(See attached file: Rågeleje Strandvej tilladelse til kystbeskyttelse.pdf)

(See attached file: Rågeleje Strandvej tilladelse til kystbeskyttelse.pdf) From: tfors@gribskov.dk Sent: 19. juni 201412:19:40 To: Marianne Jakobsen (mja) Cc: Subject: Tilladelse til kystsikring Hej Marianne, jeg sender her som aftalt ansøgning om tilladelse til retablering af

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf. Badevandsprofil Badevandsprofil for, Kirke Hyllinge Ansvarlig myndighed: Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på stranden

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 Klimaudfordringer for København 3 Strategi 9 PRIMÆRE UDFORDRINGER SOM FØLGE AF KLIMAFORANDRINGERNE 13 Flere

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Droner Generelt om droner Hvad kan de, og hvad må de? Hvordan fungerer de? Drone-information til hvad? Spørgsmål

Droner Generelt om droner Hvad kan de, og hvad må de? Hvordan fungerer de? Drone-information til hvad? Spørgsmål DRONER INTELLIGENT BRUG AF NY TEKNOLOGI Droner Generelt om droner Hvad kan de, og hvad må de? Hvordan fungerer de? Drone-information til hvad? Spørgsmål 1 Hvis vi havde haft dronerne lidt før. 3. december

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer FORSKNINGS- OG UDREDNINGSPROJEKT NR. 19 Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg Tlf.nr.: 7021 0055 Fax: 7021 0056 danva@danva.dk

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgningomtilladelsetilkystbeskyttelse Detteansøgningsskemabenyttesvedansøgningomtilladelsetiletableringellerrenoveringafkystbeskyttelse. Huskatlæsevejledningenpåside7,førskemaetudfyldes. Eventuellespørgsmåltilansøgningsskemaogvejledningrettestilkystdirektoratetpåtlf.nr.99636363ellerviae

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag til Klimatilpasningsplan for Kommune Forord 1. Visioner og mål for klimatilpasning a. Generelle mål for klimaændringer b. Mål for ekstreme hændelser

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø Ansvarlig myndighed: Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg www.vordingborg.dk Email: post@vordingborg.dk Tlf. 55 36 36 36 Hvis

Læs mere

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010)

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Retningslinjerne for badebroer er ikke tænkt som faste regler, men retningslinjerne skal danne udgangspunkt

Læs mere

Spørgsmål og svar EU-udbud 2015/S 165-301367 Automatiseret laboratorieløsning til Regionshospitalet Randers. Spørgsmål og svar 1 af 08.09.

Spørgsmål og svar EU-udbud 2015/S 165-301367 Automatiseret laboratorieløsning til Regionshospitalet Randers. Spørgsmål og svar 1 af 08.09. Spørgsmål og svar EU-udbud 2015/S 165-301367 Automatiseret laboratorieløsning til Regionshospitalet Randers 1 Kontraktbilag 1 kravspecifikationer IT-tekniske krav Første spørgsmål i underpunkt 1.2 "Generelle

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 233 Offentligt N O T AT T I L MP U AL M D E L SPØRGSMÅL 233 25. januar 2009 Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014-2017

Klimatilpasningsplan 2014-2017 Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan 2014-2017 Klimatilpasningsplanen henvender sig til boligejere, virksomheder og institutioner i Lemvig Kommune, som vil opleve en øget risiko for oversvømmelse af sin

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR VALLENSBÆK KOMMUNE - KØGE BUGT

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR VALLENSBÆK KOMMUNE - KØGE BUGT Vallensbæk Kommune RISIKOSTYRINGSPLAN FOR VALLENSBÆK KOMMUNE - KØGE BUGT PROJEKT Vallensbæk Kommune Projekt nr. 218359 Dokument nr. 1212733689 Version 1 Udarbejdet af HGE/MTL/PFKL Kontrolleret af JCR/PFKL

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011

Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011 Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011 15.02.11 I kolonihaverne stod vandet så højt at man kunne sejle i kajak på vejene og i haverne. Oversvømmelsen i januar 2011 I

Læs mere

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune Dragør Kommune Juni 2014 Klimatilpasningsplan Dragør Kommune 1 Klimatilpasningsplanens sammenhæng med kommuneplanen Klimatilpasningsplanen er en del af Kommuneplanrevision 2013, udformet som en selvstændig

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT Rekvirent Rådgiver Tønder Kommune Att: Loa Dahl Teknik og Miljø Rådhusstræde 2

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt

brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt brikkerne til regning & matematik statistik 2+ preben bernitt brikkerne til regning & matematik statistik 2+ 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-33-6 2009 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne

Læs mere

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen 1 Høfderne ved Gl. Skagen ligger generelt passive inde på stranden efter stranden blev trykudlignet igen efter en periode hvor rørene var rykket op. SIC Skagen Innovations

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Lundeborg Strand, Lundeborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis

Læs mere