Udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet Pilotstrækning Løgstør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet Pilotstrækning Løgstør"

Transkript

1 Udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet Pilotstrækning Løgstør August 2009 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig

2 Projekt KUP - Samfundsøkonomisk analyse Startdato September 2008 Slutdato Marts 2009 Projektansvarlig (PA) Carl-Christian Munk-Nielsen Projektleder (PL) John Jensen Projektmedarbejdere (PM) Irene Andersen Jens Bech Jørgensen Peter Klagenberg Timeregistrering Kontering Godkendt den Carl-Christian Munk-Nielsen Rapport Udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet Pilotstrækning Løgstør Forfattere John Jensen Nøgleord Løgstør, klimaændringer, havspejlsstigning, oversvømmelsessimulering, oversvømmelsesfare, risikokort, oversvømmelsesdirektiv, samfundsøkonomisk analyse Distribution Transportministeriet, Refereres som Jensen J., Jørgensen J.B. og Klagenberg P. Gr

3 Indhold Tegninger Referencer 1 Indledning Strækningsbeskrivelse Hydraulisk påvirkning Generelt Højvandsstatistik Klimaændringer Generelt Global havspejlsstigning Relativ havspejlsstigning Ændring af vindstuvning Nye højvandsstatistikker Standardforløb af vandstandstidsserie Etablering af kystbeskyttelse Oversvømmelsesberegning Numerisk model Opsætning Kalibrering Ydre påvirkning Resultater Sårbarhedsanalyse Oversvømmelsesdirektiv Generelt Vandstandsdata Foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisiko Indholdsfortegnelse Gr

4 7.4 Kort over oversvømmelsesfaren Kort over oversvømmelsesrisiko Samfundsøkonomisk analyse Vandstandsdata Opstilling af økonomiske tabeller Følsomhedsanalyse Indholdsfortegnelse 2

5 Tegninger Tegning nr. 7.1 Tegning nr. 7.2 Tegning nr. 7.3 Tegning nr. 7.4 Tegning nr. 7.5 Tegning nr. 7.6 Tegning nr. 7.7 Tegning nr. 7.8 Oversvømmelsesfare. Løgstør By års MT højvande situation med nuværende højvandsbeskyttelse Oversvømmelsesfare. Løgstør By års MT højvande situation med nuværende højvandsbeskyttelse Oversvømmelsesfare. Løgstør By års MT højvande situation med forstærket højvandsbeskyttelse Oversvømmelsesfare. Løgstør By års MT højvande situation med forstærket højvandsbeskyttelse Risikokort. Løgstør By situation med nuværende højvandsbeskyttelse Risikokort. Løgstør By situation med nuværende højvandsbeskyttelse Risikokort. Løgstør By situation med forstærket højvandsbeskyttelse Risikokort. Løgstør By situation med forstærket højvandsbeskyttelse Tegningsoversigt 3

6 Referencer Kystdirektoratet, 2007 Kystdirektoratet. Højvandsstatistikker Regeringen, 2008 Regeringen. Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark. Marts Kystdirektoratet, 2008b Kystdirektoratet. Fremskrivning af fodringsindsatsen på Vestkysten. September Kystdirektoratet, 2008a Kystdirektoratet. Analyse af middelvandstande i Vadehavet. April 2008 Kaas et al., 2001 Kaas et al. 2001: Synthesis of the STOWASUS-2100 project: Regional Storm, Wave and Surge Scenarios for the 2100 Century. Denmark s Climate Center Report DMI. I teksten henvises til den grundliggende manual: Kystdirektoratet Manual for udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet. August 2009 Referencer 4

7 Afsnit 1 Indledning I manualen er der beskrevet en metodik til opstilling af en samfundsøkonomisk analyse som beslutningsværktøj for eventuelt nyanlæg eller forstærkning af eksisterende kystbeskyttelse. Derudover er der arbejdet med den del af EU s oversvømmelsesdirektiv, som udgør grundlaget for udarbejdelse af risikostyringsplaner i forbindelse med oversvømmelse fra søsiden. Nærværende undersøgelse af forholdene i Løgstør By tjener som eksempel på metodens anvendelighed i praksis. Den skal derfor ikke ses som et kystteknisk detailstudie og dermed en gennemarbejdet samfundsøkonomisk analyse af bydelen, der kan stå alene. Et decideret kystteknisk studie vil kræve større detaljering og bearbejdning af forudsætninger. F.eks. er grundlaget for kalibrering af oversvømmelsesmodellen yderst spinkelt og hviler på oplysning om største dybde ved en husgavl under en tidligere oversvømmelse i byen. Det er endvidere oplyst, at en del af oversvømmelsen skyldtes indtrængen af fjordvand gennem regnvandskloakken. Bidrag herfra indgår ikke i beregningerne. Såfremt undersøgelsen indgik i et decideret kystteknisk studie, burde der være arbejdet med at fremskaffe yderligere oplysninger. Skadesopgørelsen foretages i overvejende grad efter den standardiserede metode beskrevet i hovedrapporten. Dette sker på bekostning af nøjagtighed og detaljering, men fremmer en overkommelig tilgang til problemstillingen. Oversvømmelsesberegningerne udføres ved numerisk modellering. Der kunne alternativt være valgt at beskrive oversvømmelse alene ved det maksimale vandstandsniveau ud fra en terrænhøjdemodel, hvilket vil kunne forsvares, da det her drejer sig om et forholdsvist lille reservoir. Indledning 5

8 Afsnit 2 Strækningsbeskrivelse Området omkring Løgstør er geologisk set dannet som morænelandskab. Foran morænebakken ligger hævet havbund, som øst for byen overlejres af en strandvoldsdannelse, der afskærer den nuværende ådal. Smakmølle Å dræner et lille opland. Det aktuelle oversvømmelsestruede område reservoiret består fortrinsvis af bymæssig bebyggelse se figur 2.1. Afgrænsningen af reservoiret udgøres af morænebakken mod syd og længere mod øst af strandvoldsdannelsen forbi ådalen. Løgstør Frederik d. 7 s kanal Ådal Figur 2.1 Topografisk kort over reservoir. Reservoiret er angivet med periferi i kote +4,5 m DVR 90. Den beregningsmæssige afskæring af reservoiret er angivet ved nuanceskift i farve. Frederik den 7. s kanal er afskærmet mod fjorden af en smal landtange. Kanalen udgør ikke længere et transportøkonomisk aktiv, men er en del af regionens kulturarv. Ådalen, som mod nord gennemskæres af strandvold og vejforbindelse, har form som en tragt ind i land. Åen har forbindelse til fjorden gennem åben rørføring under vejen. Disse to områder indgår ikke i beregningerne, selvom de strengt taget udgør en del Strækningsbeskrivelse 6

9 af reservoiret. Det er valgt, at koncentrere undersøgelsen til forholdene i selve byen. Den nedre bydel er opdelt til forskellige formål, se figur 2.2. Figur 2.2 Kommuneplanens opdeling af Løgstør nedre bydel til forskellige formål (Kilde Vesthimmerland Kommune) Bykernen består både af boliger og bygninger til erhvervsformål. I industrikvarteret findes kommunens renseanlæg, tidligere jernbanestation samt bygninger til forskellige erhvervsformål. Mod vest ligger kajer med havnefaciliteter til fritidsbåde, medens industrikajen findes i den østlige del. Strækningsbeskrivelse 7

10 Afsnit 3 Hydraulisk påvirkning 3.1 Generelt Den ydre påvirkning af kysten beskrives ved hjælp af højvandsstatistik og bølgepåvirkning. Vandstandsniveauet har betydning for sikkerheden af det bagvedliggende lave område og vil medføre oversvømmelse, når det overstiger højvandsskærmen i Løgstør. Bølger kan medvirke til oversvømmelse dels ved bølgeoverløb af højvandsbeskyttelsen og dels gennem sin nedbrydende kraft. Højvandsbeskyttelsen foran byen består af en lodret bølgeskærm i forskellig udformning langs havnefronten. Der er nogle steder etableret åbninger i skærmen til passage for færdslen. Disse lukkes med skotter i forbindelse med stormflod. I industriområdet er højvandsbeskyttelsen på et kortere stykke forlænget med et jorddige syd for Havnevej foran arealet over for bådeværftet. Havnevej, som løber langs hele fronten mod fjorden, udgør et svagt led i beskyttelsen i begge ender af højvandsbeskyttelsen, da vejen ikke er hævet. Såfremt der varsles stormflod lukkes vejen i begge ender for vandets adgang med udlagte sandsække. Fronten ud mod fjorden er armeret. Enten er der bygget kaj og hvor dette ikke er nødvendigt er der anlagt skråningsbeskyttelse af sten. Omkring to tredjedel af industriområdet er beskyttet med skråningsbeskyttelse. Den største risiko for oversvømmelse forventes at være decideret overløb, når vandstanden i fjorden bliver højere end toppen af højvandsbeskyttelsen. Ved lavere vandstande vil bølger kunne overskylle højvandsbeskyttelsen. Overskylsmængder vil til en vis grad blive ledt til kloaknet af specielle fysiske drænanordninger i et område bag bølgeskærmen og pumpet tilbage til fjorden, se afsnit 4. Bølgenedbrydning af højvandsskærmen under et højvande er en mulig fejlmekanisme, men sandsynligheden vurderes at være lav. Af ovennævnte grunde udelades bølgepåvirkningen derfor i de videre beregninger. Hydraulisk påvirkning 8

11 3.2 Højvandsstatistik I (Kystdirektoratet, 2007) er offentliggjort højvandsstatistikker, som er opdateret i Højvandsstatistikken for Løgstør anvendes som reference. Den bygger på vandstandsregistreringer i perioden Da den ikke dækker hele det nødvendige spektrum vælges her at ekstrapolere grafen logaritmisk som vist i figur 3.1. Vandstand (cm) Middeltidsafstand Figur 3.1 Højvandsstatistik for Løgstør (Kystdirektoratet, 2007). Den stiplede linje er ekstrapolerede værdier. 3.3 Klimaændringer Generelt Klimaændringer forventes at medføre, at højvandsstatikken ændrer sig. Den globale havspejlsudvikling omsættes til lokal, relativ havspejlsudvikling. Forventet kraftigere storm medfører ekstra stuvning på kysten. Da der her er tale om en eksemplificering af metodeanvendelsen gennemgås i modsætning til anbefalingen kun ét klimascenarie. Klimascenariet er IPCC s A2-scenarie Global havspejlsstigning I IPCC s 2007-rapport er angivet en tabel for forventet global havspejlsstigning. Denne er blevet gennembearbejdet og illustreret (Kystdirektoratet, 2008b), se figur 3.2. Da udgangspunktet for anvendelsen her er år 2007 er kurven transformeret til værdien nul i Det sker under den forudsætning, at den faktiske havspejlsstigning i perioden har fulgt kurven for A2-scenariet. Hydraulisk påvirkning 9

12 Havspejlsstigning (mm) udgangspunkt 1990 udgangspunkt Figur 3.2 Global havspejlsstigning ifølge A2-scenariet (Kystdirektoratet, 2008b) Relativ havspejlsstigning På grund af lokale isostatiske bevægelser omsættes den globale havspejlsstigning til lokale forhold. Ifølge (Kystdirektoratet, 2008a) anses det for sandsynligt, at de absolutte landbevægelser ved Esbjerg er tæt på nul. Ifølge (Kystdirektoratet, 2007) er den relative havspejlsstigning gennem 100 års-perioden steget med 11 cm ved Esbjerg og 4 cm ved Løgstør. Med antagelse om, at landhævningen fortsætter med samme stigningstakt skal den globale havspejlsudvikling reduceres forholdsmæssigt med (11-4) cm = 7 cm inden for hundredeårsperioden Med udgangspunkt i havspejlsstigningen for Esbjerg, som sættes lig den globale havspejlsstigning, fremskrives den relative havspejlsstigning ved Løgstør ved forholdsvis reduktion af forskellen i stigningstakten over 100 år mellem Esbjerg og Løgstør, se figur 3.3. Havspejlsstigning (mm) Esbjerg Løgstør Figur 3.3 Relative havspejlsstigning ved Esbjerg og ved Løgstør for scenarie A Ændring af vindstuvning I STOWASUS-projektet (Kaas et al., 2001) rapporteres en forøgelse af vandstanden i scenarie A2 på grund af vinden er tæt på 10 % på den Hydraulisk påvirkning 10

13 jyske vestkyst lokalt. Den betragtede periode løber fra PRD (present day period, ) til GRG (greenhouse gas period, ). Regeringens klimatilpasningsstrategiudvalg arbejder med vindstuvning af samme størrelse på Vestkysten (Regeringen, 2008). Så vidt vides er der ikke offentliggjort rapporter over fremskrivning af vindstuvning på landets indre kyster. Som antagelse forventes det, at vindstuvningen forøges med det halve, altså 5 % frem til midten af perioden , se figur 3.4. Forøgelse af vindstuvning (%) 7,0 6,0 udgangspunkt 1985 udgangspunkt ,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Figur 3.4 Fremskrivning af vindstuvning på indre kyster svarende til 50 års MT Grafen er en lineær beskrivelse af vindstuvningen mellem de to delperioder PRD og GRG. Grafen er ydermere transformeret til begyndelse i Nye højvandsstatistikker Fremskrivning af højvandsstatistikken for Løgstør foregår ved summation af bidragene fra relativ havspejlsstigning og vindstuvning. I forhold til den globale fremskrivning af havspejlet reduceres den relative havspejlsstigning med forskellen mellem relativ havspejlsstigning i Esbjerg og ved Løgstør: Δvs rel.,x = Δvs global,x (x-2007) (1,1 0,4) mm/år, hvor Δvs er havspejlsstigning og x er det aktuelle år. Vindstuvning findes ved multiplikation med stigningen det pågældende år i figur 3.3 med vandstanden inklusive havspejlsstigningen. Som eksempel fremskrives 2007-højvandsstatistikken til 2050 og 2100, se tabel 3.1. Hydraulisk påvirkning 11

14 Sandsynlighed Havspejlsstigning Stuvning I alt Havspejls stigning Stuvning I alt år MT cm cm cm cm cm cm cm ,3 2, ,3 7, ,3 3, ,3 9, ,3 4, ,3 11, ,3 5, ,3 13, ,3 6, ,3 16, ,3 7, ,3 18, ,3 8, ,3 20,4 415 Tabel 3.1 Højvandsstatistikker for Løgstør Højvandsstatistikkerne for Løgstør i 2007, 2050 og 2100 efter fremskrivning med klimaudviklingen er vist på figur 3.5. Vandstand (cm) (incl. havspejlsstigning og surge) 2100 (incl. havspejlsstigning og surge) Middeltidsafstand Figur 3.5 Sammenligning af højvandsstatistikker for Løgstør i 2007, 2050 og 2100 Til anvendelse i den samfundsøkonomiske analyse fremskrives højvandsstatikken fra 2050 over 50 år i spring af 10 år med centrale punkter i hvert af tidsintervallerne, altså til årene 2055, 2065, 2075, 2085 og Standardforløb af vandstandstidsserie Standardvandstandsforløbet for Løgstør er beregnet ud fra tidsserier af de fem højest forekomne hændelser fra perioderne november 1985-december 1988 og november 1990-december 2007, fra hvilke perioder Kystdirektoratet har fået tilsendt digitale vandstandsregistreringer fra Miljøcenter Aalborg, se figur 3.6. Hydraulisk påvirkning 12

15 Vandstand (m) Normeret vandstand 2,5 2 1, Standard ,1 1 0,9 0,8 1 0,5 0,7 0,6 0, , Timer i forhold til højvandstidspunktet Figur 3.6 Beregning af standardforløb af højvande for Løgstør Havn I modsætning til åbne kyster strækker højvandet sig ofte over en længere periode. Med vind fra vestlig retning presses vand fra Nordsøen ind i Limfjorden. Perioder med vedvarende vind fra vestlig retning betyder, at vandstanden langsomt bygges op i fjorden. Tilsvarende tager det tid at tømme fjorden for vand. Dette er en typisk karakteristik for Limfjorden. På grund af den beskedne kapacitet for ind- og udstrømning i Thyborøn Kanal i relation til det samlede vandareal i den vestlige del af Limfjorden, hersker der en vis træghed både ved opbygning og afvikling af højvande. Hydraulisk påvirkning 13

16 Afsnit 4 Etablering af kystbeskyttelse Byen har været ramt af oversvømmelser adskillige gange. Senest har den nedre bydel været oversvømmet i Gennem de seneste år er havnefronten med spunsvægge, skråningsbeskyttelse og højvandsbeskyttelse blevet renoveret og i den forbindelse er toppen af højvandsmuren også hævet. På promenaden ud for Dampskibsbroen er der anlagt vandbassin på pladsen ud mod fjorden. Kanaler i fortovet beregnet til opsamling af vand fra bølgeoverløb fører til bassinet. Bassinet er etableret med overløbskant, således at overskydende vandmængder løber til regnvandskloak og videre til udpumpning i fjorden. Havnevej er ikke blevet hævet og udgør et svagt punkt i højvandsbeskyttelsen. Ved varsel om stormflod sikres Havnevej i begge ender ved opsætning af sandsække. Ifølge den kommunale beredskabsplan for stormflodsberedskabet har erfaringer vist, at vandstande op til 1,80 m DNN kan håndteres. Sikkerheden vil med tiden reduceres i takt med klimaændringerne slår igennem. Ifølge klimascenarierne vil vandstanden i fjorden stige og landet vil blive ramt af hyppigere og stærkere storme. På et givet tidspunkt vil det derfor være nødvendigt med forstærkning af højvandsbeskyttelsen. I eksemplet her udføres forstærkningen i Højvandsbeskyttelsen ud mod fjorden forhøjes generelt med 40 cm. Dette svarer til, at sikkerheden mod oversvømmelse i år 2100, som er tidshorisonten i den samfundsøkonomiske analyse, ud fra en umiddelbar betragtning vil ligge på niveau med den nuværende. For at undgå oversvømmelse østfra forlænges det eksisterende dige langs Havnevej samtidigt. Forlængelsen sker mod øst langs vejen til sammenknytning af eksisterende høje punkter i terrænet. Diget bygges med krone i kote 2,5, hvilket svarer til nye laveste kote af højvandsmuren mod fjorden. Herved beskyttes en del af industriområdet, bl.a. trælasthandelen. Renseanlægget bliver dog ikke beskyttet yderligere. Dette ligger imidlertid forholdsvis højt og er omgivet af diger. Den nuværende og den undersøgte fremtidige højvandsbeskyttelse er vist på figur 4.1. Etablering af kystbeskyttelse 14

17 Figur 4.1 Eksisterende højvandsbeskyttelse foran byen og den i rapporten undersøgte, fremtidige højvandsbeskyttelse. Ved varsling om højvande lukker kommunen Havnevej i begge ender med sandsække. Etablering af kystbeskyttelse 15

18 Afsnit 5 Oversvømmelsesberegning 5.1 Numerisk model Oversvømmelsesberegningerne foretages med den af DHI udviklede modelpakke MikeFlood til simulering af oversvømmelse. Programmet er et todimensional modelleringsværktøj, som i sin tid er udviklet til beregning af oversvømmelser fra floder og vandløb. Det kan imidlertid også anvendes til simulering af oversvømmelse fra søsiden. Afgrænsningen af modelopsætningen ud mod fjorden påtvinges en ydre påvirkning i form af en vandstandstidsserie. Beregningerne i modellen er baseret på dybdeintegreret todimensional fladvandsteori og bygger bl.a. på kontinuitets- og impulsligninger. 5.2 Opsætning Der defineres en ydre grænse for det modellerede område, som mindst omfatter hele reservoiret. KMS digitale terrænmodel indlægges. Forhindringer som f.eks. huse og bygninger indtegnes og tildeles en uendelig stor z-værdi, således at modellen opfatter disse som spærringer for vandets strømning. Da vandløbets bund ikke er en del af terrænmodellen indlægges den som en mindre sænkning i modellen. Der genereres herefter et net, hvis størrelse afhænger af en række prædefinerede parametre. Hvert knudepunkt i nettet tildeles en z-værdi ved interpolation af de nærmest liggende z-værdier i terrænet. På grund af højvandsmurens begrænsede udstrækning på tværs af konstruktionen er denne ikke tilstrækkelig godt beskrevet i højdemodellen. Kystdirektoratet har i 2008 udført et længdenivellement af toppen af højvandsmuren. Dette indlægges som brudlinjer i højdemodellen. I situationen med forstærkning af den eksisterende højvandsbeskyttelse forhøjes den eksisterende højvandsmur med 40 cm, medens forlængelsen af diget ved Havnevej indlægges som brudlinjer. Oversvømmelsesberegning 16

19 5.3 Kalibrering Modellen kalibreres på en måling af den maksimale vandstand under højvandet den 8. januar 2005 på adressen Fjordgade 42. Den maksimale vandstand er markeret på husgavlen. Kystdirektoratet har målt niveauet til 2,26 m DVR90. Dette er ikke tilstrækkeligt til at udføre en rimelig kalibrering. Der burde enten være en række observationer fordelt i planen eller alternativt en observeret tidsserie af vandspejlsniveauet i samme punkt at holde resultatet af simuleringen op imod. Disse oplysninger haves ikke. Da eksemplet som nævnt i afsnit 1 er tænkt som en eftervisning af metodens anvendelighed, er der ikke brugt yderligere kræfter på indsamling af eventuelt andre vandstandsobservationer i området. Det er ligeledes oplyst, at en del af vandet skyldtes indtrængen af fjordvand gennem byens kloaknet. Bidraget kendes ikke og der tages ikke højde for det i den numeriske simulering. 5.4 Ydre påvirkning Den eneste ydre påvirkning, der påsættes modellen er tidsserier af vandstanden i fjorden. Vindpåvirkning af vandets overflade i det oversvømmede område, som kan give anledning til lokal stuvning, samt bølgegenerering i området negligeres, da det ikke vurderes at have nogen betydende effekt mellem bygningerne. Tidsserierne udgøres af standardvandstandsforløbet multipliceret med en faktor, der svarer til vandstanden til højvandstidspunktet for den pågældende middeltidshændelse. 5.5 Resultater Resultater af en simulering er beregnede vandstandsniveauer og vanddybder tilknyttet stedkoordinater i den oversvømmede del af reservoiret for hvert tidsstep i kørslen. De anvendte tidsstep er her 15 minutter. På figur er vist eksempler på udtræk af vandstandsniveauet til fire på hinanden følgende tidsstep i det oversvømmede område for en kørsel med den eksisterende højvandsbeskyttelse. Beregnede strømhastigheder af oversvømmelsens udbredelse gennem byen kan trækkes på samme vis. Oversvømmelsen begynder ved en ydre vandstand på 2,1 m, hvor vandet begynder at løbe bagom diget ved Havnevej. Ved en ydre vandstand på 2,2 m løber vandet også over den laveste del af højvandsmuren i området omkring Dampskibsbroen, figur 5.1a. Med stigende ydre vandstand bliver overløbet større og oversvømmelsen breder sig videre gennem Fjordgade, Rådhusgade og mindre passager til den øvre del af den lavtliggende bydel, figur 5.1b. Specielt i området omkring Rådhusgade ligger det omgivende terræn lavere end i andre dele af byen og udbredelsen sker hurtigere her, figur 5.1c. Med fortsat stigning i ydre vandstand breder oversvømmelsen sig til det meste af den nedre bydel, figur 5.3d. Den maksimale udbredelse af oversvømmelsen for en års situation i 2050 med ydre vandstand på 2,52 m kan ses i figur 7.5. Vandstandsni- Oversvømmelsesberegning 17

20 veauet i den oversvømmede del af byen er på dette tidspunkt stort set den samme. Figur 5.1 Fire tidsstep af simulering, der viser udbredelse af oversvømmelse ved eksisterende højvandsbeskyttelse. a) ydre vandstand 2,21m DVR90, b) 15 minutter senere, ydre vandstand 2,24 m, c) 45 minutter senere, ydre vandstand 2,28 m og d) 60 minutter senere, ydre vandstand 2,32 m Hver ejendom er i OIS-register repræsenteret ved en (x,y)-koordinat. Denne ligger normalt indenfor periferien af selve bygningen. I simuleringerne er bygningerne repræsenteret ved omridset af husene og er tildelt en stor koteværdi. Af hensyn til reduktion af tidsforbruget til hver simulering er flere bygninger visse steder samlet i blokke, hvor dette forhold skønnes at have mindre indflydelse for beregningen af vandets udbredelse. I outputfilen for modelkørslen er der ingen vandstand indenfor husperiferien. For at tildele en vanddybde til hver (x,y)-koordinat er output-filen eksporteret til programmet MapInfo, hvor der foretages en interpolation af vandstandsniveauer beregnet for de nærmeste terrænpunkter. Oversvømmelsesberegning 18

21 Afsnit 6 Sårbarhedsanalyse Skadesopgørelsen følger i det væsentlige den automatiserede tilgang beskrevet i manualens afsnit 5.5. Der er derudover foretaget stedspecifikke beregninger, som omtales nedenfor. Der er ikke regnet på ikke-håndgribelige skader. Der er ikke registreret sommerhuse og kun enkelte landbrugsejendomme i de beregnede oversvømmede områder. Skader på veje og anden infrastruktur beregnes som en andel af byggemodningsprisen, se manualens afsnit Byggemodningsprisen er her angivet for forskellige bygningstyper i kr/m2. Standardstørrelser på grunde til helårshuse, etageblokke, offentligt institutionsbyggeri, forretningsbyggeri og industri er her anslået til henholdsvis 600 m 2, 1200 m2, 2000 m 2, 2000 m2 og m 2. Landevejen mod øst er opmålt til 12 m bredde med kørebane på 6 m. Anlægsudgiften beregnes herefter kr/lbm vej. Vejlængden er beregnet ved at opdele området i felter af m i programmet MapInfo og derefter foretage en automatisk beregning af længderne. Såfremt mindst halvdelen af feltet bliver oversvømmet bidrager feltet med sin fulde vejlængde. Produktionstab er efter beskrivelsen i manualens afsnit beregnet til kr/husstand. Eventuelle skader på kystbeskyttelsen er ikke medregnet her. Derimod medregnes et årligt beløb til vedligeholdelse, se afsnit 8.1. Sårbarhedsanalyse 19

22 Afsnit 7 Oversvømmelsesdirektiv 7.1 Generelt Ifølge Oversvømmelsesdirektivet opdeles kravene i en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisiko (afsnit 7.3), kort over oversvømmelsesfaren (afsnit 7.4) samt kort over risiko (afsnit 7.5). Derudover skal der udarbejdes risikostyringsplaner, hvilket ligger uden for intentionen med nærværende rapport. Som forudsætning for oversvømmelsesberegningerne i Løgstør By anvendes højvandsstatistikker samt et standardforløb af vandstandstidsserien (afsnit 7.2). 7.2 Vandstandsdata Til beskrivelse af oversvømmelsesfaren i 2008 vælges vandstande fra 2007-højvandsstatistikken. Statistikken forudsættes også at dække situationen i Højvandsstatistikken inddeles i en række højvandsintervaller af samme størrelse. Den centrale værdi af vandstanden i hvert interval benyttes som maksimal ydre vandstand i de forskellige oversvømmelsessimuleringer, se figur 7.1. Nedre grænse for intervallet med de mindste vandstande er dog den vandstand, som initierer oversvømmelse. Frekvensen, der repræsenterer det pågældende vandstandsinterval findes som differensen mellem de reciprokke værdier af middeltidshændelserne til henholdsvis den laveste og højeste vandstand i intervallet. I eksemplet i figur 7.1 bliver den tilhørende frekvens for års vandstanden i /312 1/3162 = 2, Oversvømmelsesdirektiv 20

23 Vandstand (cm) år MT (2007) 450 år MT (2050) Middeltidsafstand Figur 7.1 Højvandsstatistikker 2007 og 2050 for Løgstør. Kun ét af vandstandsintervallerne markeret. Der er med en enkelt undtagelse ikke foretaget separate oversvømmelsessimuleringer for situationen i I stedet benyttes resultaterne fra kørslerne med digebeskyttelse i 2008 ved at de kørte vandstande tildeles andre middeltidshændelser ifølge 2050-højvandsstatistikken. Frekvensen for det samme vandstandsinterval som beregnet ovenfor bliver for 2050-højvandsstatistikken 6, For at illustrere oversvømmelsesfaren ved års hændelsen i 2050, se afsnit 7.4, er denne middeltidshændelse dog simuleret. Tilsvarende fremgangsmåde er anvendt i kørslerne med forstærket højvandsbeskyttelse for årene 2050 og Standardvandstandsforløbet er angivet i afsnit Foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisiko På figur 7.2 er vist topografisk kort for reservoir samt opland med angivelse af arealanvendelse. Som nævnt i afsnit 2 ligger den lave del af byen nord for morænebakken på hævet havbund. Denne ligger med koter i intervallet 1,5 til 2,0 lokalt dog helt ned til kote 1,0. Mod øst ligger ådalen, som er afskåret mod fjorden ved strandvoldsdannelser. En vejdæmning løber tværs over ådalen, medens åen har forbindelse til fjorden ved rørgennemføring under vejen. Den er ingen kontraventil i røret. Den vestlige del af det lave byområde er udlagt til beboelse, medens bykernen er udlagt til blandet erhverv og beboelse. Den østlige del er primært udlagt som industrikvarter, medens der er beboelse langs Bredgade og videre langs vejen mod Aggersund. Oversvømmelsesdirektiv 21

24 Figur 7.2 Topografisk kort med arealanvendelse. Ækvidistance 1 m. Rød signatur markerer bykernen, lyserød lav beboelse og gul industriområde (TOP10DK) Figur 7.3 antyder dybdeforholdene ud for byen. Som det ses flugter sejlløbet havnefronten. Figur 7.3 Sejlløb og bundforhold ud for byen. Satellitfoto fra 2005 Byen har gennem årene ofte været ramt af oversvømmelse, senest i januar 2005, hvor det højest registrerede højvande ramte byen. Der har ved tidligere oversvømmelser været evakuering af dele af byen. Der udsendes højvandsvarsling over medierne således at befolkningen har mulighed for at være orienteret og flugtvejene vil være korte på grund af reservoirets beskedne størrelse. Ifølge kommunens beredskabsplan for stormflod har gentagne oversvømmelser eller trusler om sådanne bevirket, at der er taget en række forholdsregler til minimering af skader i de oversvømmelsestruede områder. Forsyningsselskaberne har udført forskellige tiltag for at minimere skaderne. Elselskaberne har hævet elskabe og kloaksystemet er separeret, således, at spildevandet håndteres i et lukket system. I husene er dørkarme forberedt med beslag til isætning af skotter ved truende oversvømmelse Oversvømmelsesdirektiv 22

25 og husinstallationer er blevet ændret. I 2005 er højvandsbeskyttelsen renoveret og forstærket til modståelse af mindre hyppige vandstandssituationer. Der har ikke siden været situationer, der har givet anledning til oversvømmelse i byen. Udløbene af regnsvandskloakken blev i samme omgang forsynet med kontraventiler til forhindring af indtrængende havvand. Pumper reducerer risikoen for, at nettet bliver overfyldt ved længerevarende højvandssituationer. Senere højvande har ifølge beredskabsplanen vist, at de udførte forebyggelsesarbejder samt beredskabet i forening har kunnet håndtere forhøjet vandstand op til ca. 1,80 m DNN. Ifølge kommunens oplysninger bor der ca personer i den lavtliggende del af byen, heraf beboere på plejehjemmet Bøgely og i 18 ældreboliger. Derudover findes industri og andet erhverv. Hvilken effekt oversvømmelse vil have på sundhed, miljø og kulturarv tilkommer det ikke forfatteren af nærværende rapport at kvalificere. Det kan dog nævnes, at det kommunale rensningsanlæg ligger nær kysten. Spildevandsbassinerne er omgivet af diger med kronekote 4,0 ifølge terrænmodellen. I forbindelse med klimaændringer, se afsnit 3.3, vil den nuværende sikkerhed mod oversvømmelse med tiden blive reduceret. Det vil derfor på et tidspunkt være nødvendigt med en forstærkning af højvandsbeskyttelsen. 7.4 Kort over oversvømmelsesfaren Med baggrund i MikeFlood-kørslerne er periferien af oversvømmelse samt de maksimale dybder for en års MT-situation vist i år 2008 med den nuværende højvandsbeskyttelse. En 100 års MT-situation med maksimal højvande på 1,95 m DVR90 vil ikke medføre direkte overløb af højvandsmuren, som på det laveste sted har en kronekote på 2,10 m, men vil formentlig forårsage bølgeoverskyl. I 2050 er oversvømmelsen simuleret for års MT-hændelsen for to situationer - en med den nuværende højvandsbeskyttelse og en med en forstærket udgave af højvandsbeskyttelsen, se afsnit 4. Endelig er års MT situation vist for år 2100 med 2050-forstærkningen af højvandsbeskyttelsen. De tilsvarende oversvømmelseskort er præsenteret i figur og vist i større format på tegn.nr Grundet klimaændringer er den maksimale højvandstand for en år MT-situation her steget med 15 cm fra 2008 til 2050, se figur 7.1, hvilket naturligvis giver sig udslag i lidt større oversvømmelser oversvømmelsen er tydeligvis større i midtbyen og oversvømmelsen har bredt sig i industriområdet. Oversvømmelsesdirektiv 23

Pilotstrækning Dalby Bugt

Pilotstrækning Dalby Bugt Udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet Pilotstrækning Dalby Bugt August 2009 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Projekt KUP

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Fællesaftalestrækningen Lønstrup Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej

Læs mere

Manual. samfundsøkonomiske analyse. oversvømmelsesdirektivet. For udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den. samt. August 2009

Manual. samfundsøkonomiske analyse. oversvømmelsesdirektivet. For udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den. samt. August 2009 Manual For udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet August 2009 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Projekt KUP - Samfundsøkonomisk

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder Fjordene 1 Områder Nissum og Ringkøbing fjorde fungerer som afløbsrecipienter for hvert sit opland. Arealet af Nissum Fjord er ca. 70 km², medens Ringkøbing Fjord er ca. 290 km². Kystdirektoratet modtager

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Orbicon A/S Klostermarken 12

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse

Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse Kystdirektoratet Maj 2016 Redaktion: Kystdirektoratet Tekst: Kystdirektoratet Grafiker/bureau: Kystdirektoratet

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser

Læs mere

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2011 Sags id 2011 8150 Sagsbehandler Dorrit

Læs mere

RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström

RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN Helena Åström hlaa@orbicon.dk HARRESTRUP Å Kagså Harrestrup Mose Vestvoldens Voldgrav Skovlunde naturpark Damhusengen og Damhussøen

Læs mere

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? »Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? ATV-vintermøde 2015 10-11 marts 2015 Ulla Ladekarl, ALECTIA Aabenraa, Køge og Solrød kommuner »Udfordring: » Hvornår kan det betale

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Fremtidens landbevægelser og havstigning

Fremtidens landbevægelser og havstigning Geodatastyrelsen Fremtidens landbevægelser og havstigning v/niels Henrik Broge, Specialkonsulent, Geodatastyrelsen Disposition Hvad er vertikal landbevægelse? Hvorfor interessere sig for vertikal landbevægelse?

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Tekst fra ansøgning på mail sendt til Naturstyrelse som har videre sendt mailen til Kystdirektoratet. Den 26. juli 2015 Digelaget for Havnebydiget, i den sydlige ende af Rømø, ønsker at forstærke diget

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Kommentering vedr. oversvømmelser

Læs mere

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr

Læs mere

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne 1 Baggrund Historik Hydrauliske forhold Tilstandsvurdering af kystkonstruktioner Forbedringer af kystbeskyttelsen Anbefalinger 2 Baggrund Vurdering

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Oversvømmelsesdirektivet

Oversvømmelsesdirektivet Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte

Læs mere

Højvandsstatistikker 2007

Højvandsstatistikker 2007 Højvandsstatistikker 2007 Extreme sea level statistics for Denmark, 2007 Gr. 104-X-2-2007 Projekt Højvandsstatistikker 2007 Startdato: Juni 2006 Slutdato: December 2007 Projektgruppe: Projektansvarlig

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Præsentation af Henrik Mørup-Petersen

Præsentation af Henrik Mørup-Petersen 1 Præsentation af Henrik Mørup-Petersen Erfaring: 49 år hos Rambøll i Odense, Virum og Tunesien, de første 35 år med Store byggerier og anlægsopgaver i Danmark og udlandet. Havnebygning, design af Storebæltsbroens

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Forslag til kystbeskyttelse langs eroderet Gl. Strandvej Notat 6. februar 2014 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt

Læs mere

Helhedsorienteret kystplanlægning

Helhedsorienteret kystplanlægning Helhedsorienteret kystplanlægning Højvandsbeskyttelse af Korsør og Halskov bydel 18/03/2014 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Planlægning og gennemførelse af Klimatilpasset kyst- og højvandbeskyttelse

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet

Læs mere

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S Vejle som resilient city FACTS OM VEJLE 112.000 indbyggere Vækst på 1.000 indbyggere årligt 6.

Læs mere

STORMFLODSBESKYTTELSE KØGE KOMMUNE

STORMFLODSBESKYTTELSE KØGE KOMMUNE Køge Kommune April 2016 STORMFLODSBESKYTTELSE KØGE KOMMUNE PROJEKT Stormflodsbeskyttelse Køge Kommune Projekt nr. 224506 Dokument nr. 1219155874 Version 1 Udarbejdet af PFKL Kontrolleret af MML Godkendt

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 LANGELAND

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord 1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige

Læs mere

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse

Læs mere

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi I forbindelse med Odsherred kommunes Forslag til Klimastrategi har FSNR især hæftet sig ved to områder: Den øgede CO2 påvirkning fra tvangskloakering

Læs mere

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat. NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet

Læs mere

Beskyt din ejendom mod stormflod

Beskyt din ejendom mod stormflod Beskyt din ejendom mod stormflod Idékatalog Stormrådet 2 Indledning Formålet med dette idékatalog er at give en oversigt over, hvordan man kan beskytte sin ejendom mod oversvømmelse i forbindelse med høj

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013

Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013 Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013 - kystteknisk fundament og teknisk/økonomisk beskrivelse September 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig From: Simon Rørvig Sent: 22. april 2015 18:00:57 To: Marianne Jakobsen (mja) Cc: simonrorvig@gmail.com Subject: SV: Ansøgning om kystbeskyttelse Kære Marianne. Tak for samtalen per telefon i tirsdags.

Læs mere

Screening af landområder i Lolland Kommune

Screening af landområder i Lolland Kommune Lolland kommune Screening af landområder i Lolland Kommune November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Lolland kommune Screening af landområder

Læs mere

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR KØGE BUGT KALVEBODERNE

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR KØGE BUGT KALVEBODERNE AUGUST 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE RISIKOSTYRINGSPLAN FOR KØGE BUGT KALVEBODERNE RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 2014

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016 Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord

Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Teknisk resumé September 2012 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Indholdsfortegnelse Indhold 1 Indledning........................................................................4

Læs mere

Tørre sko en meter under havet.

Tørre sko en meter under havet. HØJVANDSSIKRING Tørre sko en meter under havet. Stormen Urd giver i disse dage udfordringer mange steder i landet med våde kældre og ødelagte tekniske installationer. På Lolland kommer oversvømmelser ikke

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Forsyning Taarbæk kælderoversvømmelse Afklaring af hændelsesforløb under stormen 6. dec. 2013 September 2014 Udarbejdet til: Forsyning Hjortekærbakken 12 2800 Kgs. Lyngby Udarbejdet af: EnviDan A/S Søren

Læs mere

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder

Læs mere

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem. NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Erosion af de Danske Kyster

Erosion af de Danske Kyster Erosion af de Danske Kyster Aart Kroon, Alina Kristin Kabuth & Jørn Bjarke Torp Pedersen COADAPT: Danske Kyster og klimatilpasning oversvømmelsesrisiko og kystbeskyttelse DHI, KD, KU Dansk Kystkonference

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Landliggersammenslutningen i Halsnæs Kommune delegeretmøde september 2016 Miljøsagsbehandler Kenneth Berger Hvad skal jeg tale om Klimaændringer i DK Hvordan kan vi tilpasse

Læs mere

Mål for vand på terræn. i Aarhus Kommune den praktiske del

Mål for vand på terræn. i Aarhus Kommune den praktiske del Mål for vand på terræn i Aarhus Kommune den praktiske del Agenda Baggrund for arbejdet Fra cost til benefit Eksempelprojekt Opsamling Horsens den 15/6 2016 Baggrund for arbejdet i Aarhus Afsæt i spildevandsplansrevision

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

10.2 Byggesagsspørgsmål Fastlæggelse af grænseværdier ved kystnært byggeri.

10.2 Byggesagsspørgsmål Fastlæggelse af grænseværdier ved kystnært byggeri. Kapitel 10 10. Anbefalinger til kommunale beslutninger og tiltag Oversigt 10.1 Beredskab Eksisterende beredskabsplan revideres og tilpasses kystplanen. Første prioritet: Lavtliggende byområder (klasse

Læs mere

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1 Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen Side 1 Program Velkommen og præsentation af program Grundejerforeningen for Gl. Skagen præsenterer baggrunden for deres ansøgning Sagens historik Kort om processen Hvordan

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,

Læs mere

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune

Læs mere