BRANDVÆSEN. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 6 august 2010

Transkript

1 NR. 6 august 2010 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Livsfarlig indsats En tagbrand i et gammelt palæ i København udviklede sig helt uventet og skabte flere gange livsfarlige situationer for brandmændene. Foto: Tommy Kjær. Side 64-69

2 BRANDVÆSEN NR. 6 august ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: erik@0203.dk Ny adresse pr. 1. juni 2010: Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg Beredskabschef Jesper Djurhuus (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Viceberedskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Brandchef Steen Finne Jensen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN september 2010 er 30. august Indhold Leder: Med faglighed når FKB langt Af Jesper Djurhuus, formand for FKB... side 3 Navne: Flemming Christensen. Farvel til Mr. Forebyggende... side 4 Lars Hviid, ny BRC i Århus. Store hændelser må ikke stoppe service... side 5 Frederik Schydt, BRS: Det statslige og de kommunale beredskaber supplerer hinanden... side 6 Niels Mørup, kandidat til ny formand for FKB: Store kredse styrker FKB... side 8 Nyt om navne... side 9 FKB: Søer, åer og havne er vores område... side 10 FEU: Hotel-certificering endnu ikke klar i Danmark... side 10 Fejl-rykker... side 11 Djurhuus opstiller ikke... side 11 Ressourcebank. Et hurtigt klik til naboens ressourcer... side 12 Skal vi acceptere risikoen eller kræve flere røgalarmer? Af Jacob Christensen... side 15 Interschutz: Nyheder fra hele verden... side 16 Bygget til skovbrande... side 17 Til lands og til vands... side 17 Flyvende droner analyserer giftige skyer... side 18 Super vandkanon... side 18 Slut med glasskår... side gæster til årets CTIF-konkurrence... side 20 SINE: Flot tilslutning til fælles SINE-indkøb... side 57 Snart slut på 2 års forhandlinger... side 57 SINE er færdig om 2-3 år... side 58 Man vil lytte til beredskabernes behov... side 58 KOAS eller kaos... side 59 Noter om SINE... side 59 Midlertidig overnatning: Skærpelse af reglerne... side 60 Sikkerheden er ikke til diskussion... side 60 Sportsstævner får problemer med overnatning... side 61 Hotel-reglen... side 61 DGI: Skole-overnatning har stor betydning... side 62 Nej efter beredskabsloven måske efter byggeloven... side 62 Måske er vi for meget politi og for lidt rådgivere... side 63 Dehns Palæ i København: Storbrand med 4 gange tæt på Af Flemming Christensen... side 64 Brandens udvikling... side 65 Hvorfor gik det så galt? Af Flemming Christensen... side 68 Ingen radio til ISS... side 68 Brandvæsnet skal redde dyr også når dyret er en hval... side 70 Hvor stort er et (hval)hjerte Af Jan Lehmann... side 73 Hvem sælger... side 74 2 BRANDVÆSEN

3 Med faglighed når FKB langt leder Det gælder både i foreningens daglige arbejde og ved det kommende årsmøde Foran os ligger et nyt årsmøde og en generalforsamling. I den forbindelse bør vi stoppe op et øjeblik og gøre en slags status over, hvad tiden siden sidste årsmøde har bragt af udfordringer for FKB, samt hvilke mål, der er nået. Indledningsvis må vi sige, at FKB har nået et meget vigtigt mål nemlig at være den beredskabsfaglige rådgiver for KL ved bl.a. udformning af høringssvar. Den faglige baggrund for samarbejdet med KL er de faggrupper, der er etableret i kredsene, og som favner uddannelse, operative forhold, forebyggelse samt materiel og logistik. Samtidig er der etableret et strategisk dialogforum i KL, hvor Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen og FKB mødes. FKB har nået mange af sine mål i løbet det sidste år, og vi er samtidig i god dialog med vores samarbejdspartnere. Det mener jeg, at vi kan tilskrive den samlede beredskabsmæssige faglighed, som foreningen tegner, og jeg håber, at man fremover kan bevare fokus på fagligheden i bestyrelsen Samarbejde til flere sider Når øjet falder på Beredskabsstyrelsen, kan vi her konstatere, at der på baggrund af anbefalingerne i AG DIMSUM er iværksat en justering af kommuneudvalget samt en tilpasning af Beredskabsstyrelsens arbejdsgrupper, så de harmonerer med de fire fagområder, der er aftalt med KL. Sammen med Falck har FKB gennemført et projekt med henblik på at afdække den nuværende situation for ansættelse og fastholdelse af deltidsbrandmandskab. I årets løb har en ny uddannelse som professionsbachelor inden for beredskab fundet sin form, og de første elever begynder uddannelsen i efteråret Faglighed i fokus Samlet set må man sige, at FKB har nået mange af sine mål i løbet det sidste år, og vi er samtidig i god dialog med vores samarbejdspartnere. Det mener jeg, at vi kan tilskrive den samlede beredskabsmæssige faglighed, som foreningen tegner, og jeg håber, at man fremover kan bevare fokus på fagligheden i bestyrelsen. En af de udfordringer, som året har budt på, er etablering af kontrolrum til SINE-projektet. Her har FKB gennem hele udbuds- og etableringsforløbet påpeget, at konceptet vedrørende kontrolrum er forkert. Man har glemt eller ikke ønsket at bringe alarmcentralerne ind i billedet som det koordinerede led med et samlet beredskabsmæssigt overblik. Man har således kun opnået en halv løsning med SINEsystemet. Årsmødet og generalforsamling 2010 foregår i Brøndby Hallerne, som giver nogle gode rammer for årsmødet. Her vil de omkring 100 udstillere være med til at styrke det faglige miljø og bidrage til en god, faglig dialog. Der skal derfor lyde en stor tak til udstillerne. Sluttelig ønsker jer alle et rigtigt godt årsmøde på gensyn i Brøndby Hallerne. Af Jesper Djurhuus Formand for FKB BRANDVÆSEN 3

4 Navne Farvel til Mr. Forebyggende Drengedrømmen gik i opfyldelse for Flemming Christensen, der slutter efter 34 år ved Københavns Brandvæsen Af Erik Weinreich For 34 år siden skiftede Flemming Christensen et skrivebord hos FLS-koncernen ud med indsatsdragt og hjelm hos Københavns Brandvæsen. Et bytte, han aldrig har fortrudt. Praktisk erfaring fra virkeligheden er en vigtig ballast i det forebyggende arbejde, og med en uddannelse som ingeniør og over udrykninger som indsatsleder i København har Flemming Christensen haft et solidt grundlag for gennem 19 år at have været chef for Forebyggende Afdeling under Københavns Brandvæsen. Når han med udgangen af august stopper, er det for at begynde den tredje periode i livet, mens han stadig føler sig ung og ikke fordi han er træt af sit arbejde. Tværtimod, for de i alt 34 år på Københavns Hovedbrandstation har været opfyldelsen af en drengedrøm. Hans far var brandinspektør i Lyngby, og det ville unge Flemming også være. Om sit arbejde fortæller han: Det ultimative mål for den forebyggende afdeling er at nedbringe antallet af branddøde og af store brande, men udsvingene i antallet er utrolig svært at sammenkæde med effekten af arbejdet. I stedet kan man påvise en effekt i opfattelsen af tryghed, og afdelingen har gennem årene givet et godt bidrag til at gøre København til en mere tryg by blandt andet ved at tilbyde beredskabsmapper til institutioner og kurser til medarbejdere på diskoteker. Lige som opbygning af eget-beredskab på virksomheder er den slags med til at give en adfærdsregulerende forebyggelse. Et andet emne har været udviklingen med funktionsbaserede brandkrav, hvor Københavns Kommune har været på forkant. Store og spændende byggerier som Fisketorvet og Fields var aldrig blevet opført, hvis det ikke havde været for dygtige medarbejdere, der har orienteret sig udadtil, hvad man gør såvel i Australien som i Sverige. Langt hen ad vejen er det erfaringer fra København, der er baggrund for det regelsæt, man nu arbejder med, og som gør det muligt at bygge utraditionelt også fordi man nu kan beregne sig til sikkerheden, siger Flemming Christensen. Sideløbende med det forebyggende ansvar har han hver anden uge haft brandchefvagt i København, så han blev tilkaldt ved større indsatser som blandt andet de store brande i Odd Fellow Palæet og Slotskirken, begge i 1992 og i Dehns Palæ i år. Og ser han længere tilbage, er den måske mest ultimative indsats, han har oplevet, eksplosionen i sojakagefabrikken på Islands Brygge i 1980, hvor 23 mennesker blev såret, og der skete skader for 200 mio. kr. Reception Overbrandinspektør og afdelingschef Flemming Christensen har sidste arbejdsdag den 31. august hvor Københavns Brandvæsen tager afsked med ham ved en reception på Hovedbrandstationen. 4 BRANDVÆSEN

5 Navne Lars Hviid, 53 år, har siden årsskiftet været konstitueret leder af beredskabet i Århus. Blandt ti ansøgere er han nu valgt som ny beredskabschef i landets næststørste kommune. Store hændelser må ikke stoppe den almindelige service Århus er midt i en opgradering af beredskabsplanerne, fortæller kommunens nye beredskabschef, Lars Hviid Af Erik Weinreich I sine 18 år som leder af brandvæsnet i Tønder og det sidste år som viceberedskabschef i Århus har Lars Hviid haft fokus på et enheds-brandvæsen, hvor alle funktioner det operative, det planlæggende og det forebyggende hver for sig er uundværlige, også selv om de ikke er lige synlige i hverdagen. I juni udnævnte Magistraten Lars Hviid til ny beredskabschef i Århus efter Jakob Andersen, der ved årsskiftet overtog ledelsen af Københavns Brandvæsen, og i den forbindelse glæder Lars Hviid sig over nogle meget engagerede og kompetente medarbejdere. Og engagerede medarbejdere har han i høj grad brug for i den igangværende opgradering af beredskabsplaner for hele den kommunale organisation. I de senere år er der kommet stigende fokus på, at kommunen skal kunne fastholde et uændret serviceniveau over for borgerne samtidig med, at den skal håndtere en ekstraordinær hændelse. Lars Hviid forklarer det således: Vi skal kunne håndtere en drikkevandsforurening i ét område uden at slække på sikkerheden for vandforsyningen i resten af kommunen. Byen skal køre videre, eller som vi siger, vi skal have en plan for fortsat drift, mens vi allokerer ressourcer til en stor hændelse. Alle erfaringer viser, at ved store, komplekse hændelser går det kun godt, hvis man har et robust beredskab, der er forberedt. Ellers taber man, og som flere andre kommuner er vi i Århus ved at dreje fokus, så vi ikke kun ser på den enkelte hændelse men på helheden. Det er en del af tankegangen i et helhedsorienteret beredskab. Fokus på havnen Århus er en by i en fantastisk udvikling i såvel infrastruktur som udvikling af boliger, industri og havn, og så gælder det om at have medarbejdere til at håndtere alle virksomhedstyper lige fra den lille børnehave til meget brandfarlige Seveso kolonne-3 virksomheder, for pludselig bliver det hele meget stort. Lige nu er vi midt i en stor opgradering af vores materiel til at imødegå store hændelser på havnen. Her er ikke tale om standardudstyr, men voldsomt materiel, der skal dimensioneres og bygges specielt. Der er heller ingen standard undervisning i den taktiske indsats i ekstreme hændelser, når vi skal uddanne ledere og mandskab. Endelig skal vores planer koordineres med, at havnen i disse år selv anskaffer udstyr, så den opfylder de nye bestemmelser om brandfarlige væsker, der trådte i kraft i januar i år, fortæller Lars Hviid som billede på beredskabets udfordringer for såvel den forebyggende afdeling som den operative del og uddannelsesafdelingen. BRANDVÆSEN 5

6 Navne Det statslige og de kommunale beredskaber supplerer hinanden godt Opgaverne for det statslige beredskab bliver ikke mindre, men de flytter sig. Foruden på den operative assistance håber jeg, at der i forhold til kommunerne fortsat vil være fokus på Beredskabsstyrelsens rådgivende rolle. Det kunne eksempelvis være formidling af ny viden inden for slukningsmetoder og indsatstaktik. Gennem 14 år som direktør for Beredskabsstyrelsen har Frederik Schydt sat sit præg på beredskabets udvikling. I anledning af, at han har valgt at gå på pension, giver Frederik Schydt her en uofficiel status for et beredskab i konstant tilpasning og forventninger til udviklingen Ved Erik Weinreich Til danske forhold mener jeg helt grundlæggende, at det niveaudelte beredskab er en hensigtsmæssig konstruktion, som i en årrække har vist sit værd. Jeg synes, der er udviklet en fornuftig arbejdsdeling mellem det kommunale beredskab, der tæt på borgeren løser de daglige opgaver, og Beredskabsstyrelsen, som bidrager med ekstra mandskab Det kommunale og statslige redningsberedskab fungerer som velsmurte tandhjul, hvor det statslige redningsberedskab supplerer det kommunale redningsberedskab med relevante, komplementære kapaciteter, konkluderer tidligere direktør i Beredskabsstyrelsen, Frederik Schydt. Dermed er han enig i konklusionen fra Arbejdsgruppen DIMSUN for et par år siden. Foto: Beredskabsstyrelsen 6 BRANDVÆSEN

7 og specialmateriel ved særligt langvarige eller store ulykker og katastrofer. Det niveaudelte beredskab giver desuden borgerne meget beredskab for pengene også i international sammenhæng. Kapaciteter skal tilpasses Modsat er det klart, at der kan opstå ulemper, når der er tale om forskellige pengekasser i et sammenhængende system. Skærer man i det kommunale beredskab, stiller det større krav til Beredskabsstyrelsens operative kapacitet og den statslige betalingsvilje. Reducerer man i muligheden for statslige assistance, kan det give problemer i forhold til det kommunale beredskab. Det er derfor vigtigt at fastholde de senere års gode samarbejde mellem styrelsen og kommunerne i takt med, at man tilpasser kapaciteterne til de aktuelle behov. Det vil den fortsatte gennemførelsen af den såkaldte 10-punktsplan, og herunder de nye, regionale kontaktudvalg, kunne medvirke til. Risikobaseret dimensionering Tilpasningen skal også ske i forhold til den risikobaserede dimensionering, som jeg umiddelbart synes har været en succes. Princippet om at slippe for centrale og i nogle tilfælde rigide regler til fordel for forbedrede muligheder for at tilpasse beredskabet til de lokale behov er rigtigt. der er udviklet en fornuftig arbejdsdeling mellem det kommunale beredskab, der tæt på borgeren løser de daglige opgaver, og Beredskabsstyrelsen, som bidrager med ekstra mandskab og specialmateriel ved særligt langvarige eller store ulykker og katastrofer Den risikobaserede dimensionering stiller imidlertid endnu større krav til beredskabets faglighed. Man kan ikke længere i den enkelte kommune bruge de centrale regler som et objektivt bolværk i forhold til eventuelle politiske besparelsesdagsordener. Det er klart, at hvis de nye regler og de nye muligheder for fleksibilitet skulle føre til, at alle landets beredskaber skæres ned til absolutte minimumsberedskaber, vil den risikobaserede dimensionering ud fra et beredskabsfagligt synspunkt være problematisk. Glad for ny uddannelse Som en logisk konsekvens af omlægningen fra et krigsmæssigt til et fredsmæssigt beredskab, ophørte den såkaldte etatsuddannelse i det statslige redningsberedskab. Siden har vi forsøgt os med forskellige ordninger og må i dag erkende, at beredskabet vil kunne have gavn af nogle nye længerevarende, beredskabsfaglige uddannelsesforløb. Beredskabsstyrelsen har ganske vist ikke hidtil haft problemer med rekruttering af kvalificerede ledere, men der kan fremover opstå problemer. Styrelsen har derfor været aktiv i udviklingen af den nye bacheloruddannelse, og jeg ved, at mange glæder sig til at modtage praktikanter fra uddannelsen. Værnepligt eller? Vi har også været glade for de mange værnepligtige i redningsberedskabet. 90 % gennemfører en brandmandsuddannelse, som de efterfølgende kan anvende i bl.a. det kommunale redningsberedskab til glæde for begge parter. Og måske derfor melder rigtig mange sig frivilligt. Hvis værnepligten forsvinder, vil det blive vanskeligere at rekruttere eksempelvis deltidsfolk til det kommunale beredskab, og kommunerne vil samtidig skulle finde yderligere ressourcer til at rekruttere og uddanne flere brandmænd. Samtidig ville man skulle gentænke det statslige redningsberedskab. En mulighed ville være at erstatte værnepligten med en værneret, hvor unge mænd og kvinder melder sig frivilligt til at gøre tjeneste i redningsberedskabet på værnepligtslignende vilkår. Opgaver langt væk Det kan så ses i sammenhæng med, at Beredskabsstyrelsen som en naturlig konsekvens af regeringens aktive udenrigspolitik fremover vil skulle løse endnu flere opgaver i udlandet. Styrelsen har eksempelvis i år haft indsatser i Haiti, Chile, Grækenland og Polen, og jeg tror, der er tale om en klar tendens. Det må så være en politisk beslutning, om styrelsens kapaciteter på det internationale område skal udvikles yderligere til at omfatte opgaver i forbindelse med civil genopbygning. Sektoransvaret et godt princip Grundlæggende er sektoransvaret et godt og bæredygtigt princip, hvor den myndighed, der har ansvaret for at løse opgaverne til dagligt, også har ansvaret for at planlægge for og håndtere de situationer, hvor det går galt. Udfordringen er selvfølgelig de situationer, hvor ulykker og katastrofer går på tværs af myndigheder. Overordnet har vi i en årrække været meget opmærksomme på den problemstilling, og sektoransvaret er derfor suppleret med et tværgående krisestyrings-setup med lokale koordinerende stabe, den nationale koordinerende stab samt regeringens kriseberedskabsgruppe. Bered- skabsstyrel- sen fokuserer i øvrigt løbende på myndighedernes beredskabsplanlægning, hvor styrelsen bl.a. gennemfører en årlig sårbarhedsudredning og særligt i forhold til kommunerne har udviklet konceptet for helhedsorienteret beredskabsplanlægning, som inden for den enkelte kommune er en slags tværgående planlægningstilgang. Jeg har således indtryk af, at beredskabstænkningen i bred forstand i dag er meget mere fremherskende i såvel stat som kommuner. Hvis værnepligten forsvinder, vil det blive vanskeligere at rekruttere eksempelvis deltidsfolk til det kommunale beredskab, og kommunerne vil samtidig skulle finde yderligere ressourcer til at rekruttere og uddanne flere brandmænd Navne BRANDVÆSEN 7

8 Navne De store kredse styrker FKB Niels Mørup, 47 år, beredskabschef i Helsingør og Fredensborg Kommuner, og leder af det fælleskommunale Nordsjællands Brandvæsen, er bestyrelsens kandidat til ny formand i FKB Af Erik Weinreich De større kredse, hvor der er blevet plads til både en formand og en næstformand, har styrket FKB, og nu skal vi lære at udnytte kredsene noget mere. Det vil vi bl.a. kunne, når bestyrelsen alligevel holder møder forskellige steder i landet. Så er det nærliggende at afsætte et par timer, hvor man kan møde kredsens medlemmer og udveksle holdninger. Forslaget kommer fra Niels Mørup, som bestyrelsen foreslår valgt til ny formand for FKB på den kommende generalforsamling. Niels Mørup fortsætter: Bestyrelsen skal med andre ord udnytte kredsene noget mere, lytte mere til, hvad der foregår i kredsene, og være mere synlig i forhold til kredsene. Med en sådan større kontakt vil medlemmerne også føle, at de bliver hørt noget mere. Det er noget, jeg selv har savnet. Ved samme lejlighed bliver vi også nødt til at se på, hvordan vi skal gøre ting fremover. Noget, der ligger lige for, er at se på sammensætningen af arbejdsgrupper. Er man særlig kompetent, fordi man sidder i bestyrelsen? Jeg tror, vi skal dyrke fagspecialister noget mere, og her er det lige netop kredsformændene, der ved, Niels Mørup forudser behovet for større netværk i fremtiden. hvem der er de største specialister. Vigtige kontakter FKB har et rigtig godt samarbejde med Beredskabsstyrelsen, Forsvarsministeriet, KL, Falck, Primo og flere andre, og det skal vi videreudvikle og bygge oven på, så vi bliver brugt endnu mere til faglig sparring og vi skal afgive kvalificerede høringssvar, når vi bliver spurgt. Hvad enten vi vil eller ej, så høres vi også om andet end lige det fagspecifikke. FKB er med ved bordet om Beredskabsstyrelsens udvikling, hvordan det statslige redningsberedskab skrues sammen osv. Det er flot, at vi er med, og det skal vi udnytte og udbygge. Vi må se på størrelsen Lige nu, hvor vi har en presset økonomi i kommunerne, er vi nødt til at se på princippet work smarter not harder. Det kan kredsene måske være med til via en idé-bank, hvor vi hjælper hinanden. I det hele taget er vi nødt til at se på vores netværk vi kan ikke alle være specialister i alle faglige og strategiske spørgsmål. Jeg er selv i et samordnet beredskab, og jeg tror, at udviklingen med øget samarbejde brandvæsenerne imellem vil føre til nogle større brandvæsener, end vi har i dag. Husk praktikanter Hvis vi fortsat skal stå stærkt i kommunerne, skal ledelsen af brandvæsnet være på niveau med de øvrige forvaltninger i kommunerne. Her tæller uddannelse højt, og jeg glæder mig over, at der er taget hul på bachelor-uddannelsen på Metropol, for som det er nu, stjæler vi færdiguddannede medarbejdere fra hinanden. Det er vigtigt, at vi selv uddanner ledere til beredskabet, og jeg vil opfordre mine kolleger til at bakke op 8 BRANDVÆSEN

9 Det er vigtigt, at vi selv uddanner ledere til beredskabet, og jeg vil opfordre mine kolleger til at bakke op om uddannelsen og sikre, at Metropol får de nødvendige praktikpladser, så vi kan få dygtige medarbejde i fremtiden om uddannelsen og sikre, at Metropol får de nødvendige praktikpladser, så vi kan få dygtige medarbejde i fremtiden. Det kan vi ligeledes bruge kredsene til. Kredsformændene kan påvirke medlemmer til, at de tager praktikanter, og det gælder ikke kun de store kommuner. Det er vigtigt, at der er en så bred palet som muligt at vælge praktikpladser ud fra. Der vil naturligt være forskelle på praktikanternes arbejdsopgaver, og i de kommuner, hvor risikostyringen ligger i beredskabet, må vi opfordre til, at praktikanterne får det med. Ligeledes vil to mindre kommuner sagtens kunne gå sammen om at dele nogle praktikanter. Flere opgaver til beredskabet Så er der debatten om at skaffe folk til deltidsberedskaberne. Her skal vi hjemme i kommunerne se på, hvordan vi gør beslutningstagere opmærksomme på, at de er nødt til at lægge opgaver ud til beredskabet, hvis de ønsker at bibeholde en hurtig udrykning i dagtimerne. Vi skal have en bred forståelse hos både kommunernes direktion og kommunalbestyrelse samt de lokale virksomheder om, at det også er deres ansvar at medvirke til, at der fortsat kan drives deltidsbrandvæsen i Danmark. CV Niels Mørup, 47 år. Etatsuddannet i det statslige redningsberedskab. Har blandt andet bestridt stillinger ved Beredskabscenter Nordsjælland som uddannelsesleder og sektionsleder, Beredskabsstyrelsens Befalingsmandsskole på Bernstorff Slot som kursusleder og sektionschef, samt Beredskabsstyrelsens Løn- og Personalekontor som sektionschef beredskabschef i Stevns Kommune. Siden 2008 beredskabschef i Helsingør og Fredensborg Kommuner. Pædagogisk eksamen fra Danmarks pædagogiske Universitet. Næstformand og repræsentant for FKB i Dansk Førstehjælpsråd, KLs repræsentant i Uddannelsesfagligt Dialogforum. Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk Navne Nøgleboksen - uden nøgler!.vi ses naturligvis i Brøndby på stand nr Mekanisk & Elektronisk Ingen omlægninger Ingen risiko Ingen nøgler GODKENDT - info@birepo.dk - Tlf: BRANDVÆSEN 9

10 FKB Søer, åer og havne vores område Efter 15 år har dykkersagen fundet en løsning Af Erik Weinreich I 1995 kørte en bil i havnen i Helsingør, og tre svenskere druknede. Ulykken afdækkede en gråzone uden fastlagt ansvar for redning, og lige siden har adskillige beredskabschefer arbejdet på at få redningsansvaret for søer, moser, åer og havne lagt ind under det kommunale redningsberedskab. Nu, efter 15 år, er løsningen i hus, fortæller Jesper Djurhuus, der har ønsket at følge netop denne sag til dørs, inden han om et år forlader FKBs bestyrelse. Det er nu fastslået, at redning i de nævnte områder er et kommunalt ansvar. Spørgsmålet har som det sidste være behandlet i Beredskabskontaktudvalget og i Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd og mangler nu blot at blive tilføjet til retningslinier for indsatsledere, samt rettet i SAR-håndbogen, oplyser Jesper Djurhuus. De nye regler gælder alene redning. Hvis der derimod er tale om bjærgning af f.eks. druknede personer, er dette et politimæssigt ansvar. Hotel-certificering endnu ikke klar i Danmark Vi mangler at aftale, hvem der har ansvaret for certificering Af Erik Weinreich Hotelsikkerhed er et af flere fokusemner i den europæiske brandchefsammenslutning FEU, og de første hoteller er netop blevet certificeret og tildelt en stjerne med en flamme som bevis for, at såvel de fysiske forhold som personalets uddannelse lever op til kravene fra safehotel-projektet. For 15 år siden var Danmark med til at grundlægge FEU, der to gange om året indkalder til et møde for at drøfte fælles anliggender, som der så i den mellemliggende periode arbejdes videre med via mail. Fra dansk side deltager formand og næstformand i FKB i møderne, og førnævnte hotel-projekt er et af dem, som Danmark har engageret sig meget i, fortæller FKB-formand Jesper Djurhuus. I Danmark mangler projektet så blot implementeringen, idet man ikke har fastlagt, hvem der skal inspicere hotellerne. Skal det være det FEU står for Federation of the European Union Fire Officer Associations lokale brandvæsen eller måske DBI? Og hvem skal betale omkostningerne? Et andet projekt med dansk engagement er FEUcare, der undersøger og sammenligner karrieremuligheder for ledende brandfolk, herunder krav til uddannelse til forskellige niveauer i brandberedskabet. Begge projekter udføres med støtte fra EU-kommissionen. FEU benyttes også som en fælles erfa-gruppe i forbindelse af indførelse af fælles EU-regler som fx tilrettelæggelse af arbejdstid for brandmænd. Nye regler har bl.a. medført, at Hamborgs Brandvæsen har måttet omlægge arbejdstiden til 12-timers vagter i toholdsskift. Nævnes kan også en nordisk parlør for brandudtryk, og det er en af de meget få opgaver, der ikke er udarbejdet på fællessproget engelsk, fortæller Jesper Djurhuus. Københavns Brandvæsen Overbrandinspektør og afdelingschef Flemming Christensen har sidste arbejdsdag tirsdag den 31. August 2010, og Københavns Brandvæsen tager afsked med han ved en åben reception fra kl. 13:30-15:30 i Remisen på Hovedbrandstationen, H. C. Andersens Boulevard BRANDVÆSEN

11 Fejlrykker I forbindelse med udsendelse af rykkere for kontingent er der ved en fejl også udsendt rykkere til flere FKBmedlemmer, der allerede havde betalt. Vi undskylder for det besvær, som disse rykkere har været årsag til. FKB-sekretariatet Djurhuus opstiller ikke Bestyrelsen foreslår Niels Mørup som ny formand for FKB Af Erik Weinreich Jesper Djurhuus ønsker på grund af sygdom ikke at fortsætte som formand for FKB, sådan som han ellers tidligere havde lagt op til. Han forudser, at sygdommen vil medføre en del fravær, og det mener han ikke er foreneligt med formandsposten, hvorfor han har valgt at trække sit kandidatur tilbage. På den kommende generalforsamling indstiller bestyrelsen derfor Niels Mørup, Nordsjællands Brandvæsen, som ny formand. Jesper Djurhuus, der i efteråret afløste Peter Staunstrup som formand, har endnu et år tilbage af sin valgperiode i FKBs bestyrelse, og han forventer at kunne klare denne opgave ikke mindst for at sikre en vis kontinuitet i bestyrelsens arbejde. Kandidater til bestyrelsen Ændringen i forslag til formand betyder, at bestyrelsen indstiller genvalg til bestyrelsen af Svend Urban Hansen, Sorø, og Ole Nedahl, Gladsaxe, samt nyvalg af Jacob Christensen, Tønder, og Søren Ibsen, Kolding. FKB Pro-Safe RIB-gummibåde Altid attraktive priser og varer er på lager Kontakt os for tilbud! Coltri Sub kompressorer Dansk importør i mere end 15 år med Nordens største reservedelslager Pro-Safe A/S :: Møllevangen 60 :: DK-4220 Korsør :: Tlf: info@pro-safe.dk BRANDVÆSEN 11

12 Et hurtigt klik til naboens ressourcer En ny ressourcebank er på vej for beredskabet i Storkøbenhavn, skabt af og for brugerne og først og fremmest beregnet som et værktøj for Alarmcentralen for Storkøbenhavn, der dækker 18 kommuner i hovedstadsområdet Af Erik Weinreich Hvor er de nærmeste flydespærringer? Hvor hurtigt kan vi få nogle A-slanger? Hvor finder man materiel til brug ved en akut drikkevandsforurening? Hvor mange kemikalieindsatsdragter kan der skaffes på en halv time? Det store overblik over alt materiel i Storkøbenhavn vil inden længe kunne hentes på Internettet, når de 18 kommuner i Beredskabsforum Storkøbenhavn hver for sig får lagt deres egne oplysninger ind, og det er slet ikke så besværligt eller tidskrævende, lyder det fra viceberedskabschef Rasmus Storgaard Petersen fra Lyngby-Taarbæk. Han er tovholder i et projekt om en ny ressourcebank med et usædvanlig lavt budget på blot kr., som de 18 kommuner skal deles om. Dertil kommer en forventet årlig driftsudgift på kun kr. til fordeling på samtlige kommuner i forhold til indbyggertal. Den lave pris skyldes ikke mindst et stort engagement fra webmasteren på den nye hjemmeside, Ole Gregersen, der selv er indsatsleder i Lyngby-Taarbæk. Som sparring har han en arbejdsgruppe, der løbende har godkendt opbygningen af såvel indhold som søgefunktioner, fortæller Rasmus Storgaard, der ligeledes har sørget for fuld opbakning Det store overblik over alt materiel i Storkøbenhavn vil inden længe kunne hentes på Internettet, når de 18 kommuner i Beredskabsforum Storkøbenhavn hver for sig får lagt deres egne oplysninger ind, og det er slet ikke så besværligt eller tidskrævende fra blandt andre alarmcentralens chef, Kim Jakobsen. Nabohjælp De første tanker om den nye ressourcebank dukkede op, da man i Beredskabsforum Storkøbenhavn, der er et fællesskab for kommunerne under Alarmcentralen for Storkøbenhavn, diskuterede muligheden for en fælles, risikobaseret dimensionering. Her ville et bredere kendskab til hinandens ressourcer være grundlæggende. Ud fra princippet om, at alle ikke skal kunne det hele, skal ressourcebanken præcis kunne fortælle, hvad naboen har eller kan. Det gælder både til brug i det daglige arbejde og ved de helt store hændelser. Ansvar for egen side Grundkoncepter for siden er færdigt, og det er nu op til hvert brandvæsen eller hver brandstation i løbet af efteråret selv at lægge egne oplysninger ind og efterfølgende selv opdaterer oplysningerne, når der sker ændringer, og Vi leverer de ideelle og optimale løsninger i alt indenfor brand/redning sawo.dk Tlf.: BRANDVÆSEN

13 det burde være en overkommelig opgave, selv uden instruktion. Hver enkelt brandstation vil figurere med adresse, funktioner, samarbejdspartnere som fx. entreprenører, samt medarbejdere såvel som materiel og eventuel egen hjemmeside. Ved et klik på det enkelte køretøj, kan man se betegnelse, årgang, specialudstyr som fx tung frigørelse, overtryksventilator, termisk kamera og skæreslukker. For trailere som påhængspumper oplyses, hvilket køretøj, de normalt bliver efterspændt, og for hver station oplyses endvidere specialmateriel, som kan pakkes ned på kort tid. Det kunne være flydespærringer eller en røgsuger, som måtte ligge som reserve. Menneskelige ressourcer For mandskabet skal ressourcebanken kunne oplyse antal af indsatsledere, holdledere og brandmænd på vagt eller tilkald, samt deres eventuelle specialer, hvis de er uddannet kemikaliedykkere eller kan sejle redningsbåd. Som en ekstra oplysning vil kommunens fleetmap til SINE kunne lægges ind som en telefonbog, så man her kan se SINE-numre til såvel ledende beredskabsfolk som til hvert enkelt køretøj. På kryds og tværs Vigtigst af alt er søgefeltet med mulighed for at søge på alle typer oplysninger. Her er man bevidst om, at samme type materiel både skal hedde det samme og til daglig kaldes det samme på alle stationer. Selve hjemmesiden bliver åben for alle interesserede, og bag vil der blive et lukket forum med mulighed for interne debatter, hvor brugere fra beredskabet vil kunne skrive til hinanden ja, måske et forum for hver brandstation, fortællet Rasmus Storgaard. I denne afdeling vil man også kunne lægge mere interne oplysninger så som aftaler med lokale entreprenører, som hver station samarbejder med, mødereferater, efterlysning af materiel m.v. Den nye ressourcebank bliver helt naturligt tilpasset forholdene i Storkøbenhavn, men der vil ikke være noget i vejen for, at man fx i Region Nordjylland kopierer ideen, så man til enhver tid kan se, om naboen har lige dét, man står og mangler. LINK Århus Brandvæsen Viceberedskabschef Århus Kommune er i en rivende udvikling, som stiller store krav til byens beredskab. Blandt meget andet kan nævnes opførelse af nye boligområder, spektakulære byggerier på de bynære havnearealer, tunnelprojekt m.v. Udfordringerne er store og opgaverne mange, og derfor søger vi nu en ny viceberedskabschef, der har lyst til at sætte sit præg på udviklingen af beredskabet i landets næststørste by. Om stillingen Vi søger en markant personlighed, der har lysten og viljen til at gå forrest i den fortsatte udvikling af Århus Brandvæsen. Stillingen som viceberedskabschef stiller store ledelsesmæssige og faglige krav. Du får ansvaret for en bred vifte af funktionsområder, herunder Brand- og Redningsberedskabet, Krise- og Støtteberedskabet, Kontrol- og Overvågningscentret, Uddannelsescentret samt Bygninger og Service. Det forventes derfor, at du har dokumenteret ledererfaring, kan agere i en politisk ledet organisation, arbejde på tværs af faggrænser og forholde dig strategisk til økonomien. Vi går desuden ud fra, at du har en bred beredskabsmæssig indsigt og erfaring, herunder indgående kendskab til beredskabslovgivningen. Til gengæld kan vi tilbyde dig en unik mulighed for at sætte dit præg på et af landets førende beredskaber. På vores hjemmeside finder du en uddybende beskrivelse af stillingen. Århus Kommune ønsker at fremme etnisk ligestilling og opfordrer derfor personer af alle nationaliteter til at søge. Ansøgningen Din ansøgning mærket»viceberedskabschef«skal være os i hænde senest den 31. august 2010, kl Udover ansøgning og CV skal du medsende et 1-2 siders notat om dit syn på fremtidens kommunale beredskab, til: Århus Brandvæsen, HR og Sikkerhed, Ny Munkegade 15, 8000 Århus C. Du kan også maile ansøgningen til: umo@aarhus.dk Århus Brandvæsen har leveret tryghed og sikkerhed til byens borgere siden Vores udstyr er moderne, kompetencerne i top og vi yder den bedst mulige indsats i forbindelse med brand- og redningsopgaver. Det forebyggende arbejde er kernen i vores virksomhed. Brandsyn, rådgivning og information mindsker hver dag risikoen for brand og ulykker. Vi har stor viden og ekspertise inden for risikoanalyse og beredskabsplanlægning og rådgiver andre på området. Endelig driver vi et professionelt uddannelsescenter, hvor vi træner egne og andres brandfolk og underviser offentlige institutioner og virksomheder i blandt andet førstehjælp, brand og redning. BRANDVÆSEN 13

14 STILLINGER Roskilde Brandvæsen søger Beredskabsinspektør Genopslag Med ønske om et bredere fagligt ansøgerfelt er det besluttet, at genopslå stillingen som Beredskabs-inspektør ved Roskilde Brandvæsen. Roskilde Brandvæsen varetager de opgaver, der lovmæssigt stilles til kommunerne, og derudover har vi aftaler som efter vores opfattelse falder godt i trin med et moderne beredskab. Bl.a derfor har Roskilde Brandvæsen en ambulancetjeneste, som dækker ca mennesker i Region Sjælland. Arbejdsopgaver: Den rette person til det forebyggende afsnit skal kunne se mulighederne i et moderne beredskab, hvor man ikke er bundet af "det plejer vi at gøre", men vil og tør udfordre eksisterende metoder og systemer til fælles gavn for det samlede beredskab. Udover de eksisterende opgaver som brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling vil arbejdet i stor udstrækning dække over andre opgaver, som naturligt ligger i et beredskab. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdsparter. Indsatsledelse står i tæt forbindelse med det forebyggende arbejde i Roskilde Brandvæsen, så derfor skal man påregne at indgå i fast vagttjeneste. Kvalifikationer: Roskilde Brandvæsen har store ambitioner omkring udvikling af Brandvæsenets opgaver, og derfor søger vi en, som har ambitioner på udvikling, og vi ser meget gerne, at du eksempelvis har en ambition om at tilegne dig masteruddannelsen i brandsikkerhed. Derudover forventer vi, at du er resultatorienteret, og det vil være en fordel, at du har kendskab til bl.a. projektvirksomhed. Det er vigtigt, at du er systematisk og vedholdende i tanke og virke, og at du er indstillet på at indgå i teams i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i Roskilde Brandvæsen. Vi tilbyder: Et godt job med mange udviklingsmuligheder, et afslappet og til tider hektisk arbejdsmiljø med gode kollegaer, som igennem mange år har medvirket til, at Roskilde Brandvæsen er en god arbejdsplads. Stillingen besættes på overenskomstmæssige vilkår. Ansættelsen sker i henhold til gældende overens-komst og lønnen forhandles på baggrund af faglige og personlige kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er efter overenskomsten gennemsnitlig 37 timer. Ansøgningsfrist: den 1. september 2010 kl Vi forventer at afholde samtaler mandag den 13. september Hvis dette har din interesse, kan du sende en ansøgning med relevant dokumentation for uddannelse til : Roskilde Brandvæsen Gammel Vindingevej Roskilde Kommune eller på mail: roskildebrandvaesen@roskilde.dk På Hjemmesiden kan du finde flere relevante oplysninger om stillingen og Roskilde Brandvæsen. ROSKILDE KOMMUNE

15 Skal vi acceptere risikoen? eller kræve røgalarmer i alle boliger også de eksisterende, spørger beredskabschefen i Tønder. Han opfordrer til at bruge kredsene til at styrke den forebyggende indsats Af Jacob Christensen, beredskabschef i Tønder I Danmark gør vi rigtig meget for at sikre os mod brand og især mod, at mennesker omkommer ved brand. De sidste mange år har været forskånet for brande, hvor mange personer er omkommet på en gang. Åbenbart har vi så nået et niveau for antallet af branddøde, der er politisk acceptabelt. De sidste år har antallet af døde været om året. De fleste af disse dødsfald (ca ) forekommer i private hjem. Selv om der bliver gjort rigtig meget med uddeling og opsætning af røgalarmer rundt omkring, er det åbenlyst for de fleste, at den eneste rigtige måde at få knækket kurven er ved at lovgive om at få opsat røgalarmer i alle boliger og ikke kun i nybyggeri. Vi mangler erfa-udveksling Vi bør blive bedre til at skabe forum for erfaringsudveksling på det brandforebyggende område. Der er ingen tvivl om, at det er i kommunerne, at den største viden og ekspertise vedrørende den borgernære brandforebyggelse findes. Der er allerede i dag søsat mange gode initiativer rundt omkring, men der er også mange uløste problemer. Eksempelvis synes der at være et problem vedrørende brandskadede personer på plejehjem pga. rygning, fordi en glød fra en cigaret sætter ild til tøj eller møbler inde på den enkelte stue. Jacob Christensen Ud over at være beredskabschef i Tønder er Jacob Christensen kandidat til FKBs bestyrelse på generalforsamlingen i Brøndby. den eneste rigtige måde at få knækket kurven er ved at lovgive om at få opsat røgalarmer i alle boliger og ikke kun i nybyggeri Problemet er måske tilmed stigende, fordi beboerne ikke må ryge i fællesområder af hensyn til arbejdsmiljøreglerne, der forbyder personalet at være i nærheden, når beboere ryger. Der findes formentlig mange gode initiativer til at forebygge dette problem (rygeforklæder, mobile sprinklere, selvslukkende cigaretter, imprægnering af møbler og tøj), men de er ikke udbredt og kendt. Jeg er helt sikker på, at kredsstrukturen i FKB i dag rummer potentiale til at fremme det brandforebyggende arbejde, hvor man f.eks. fandt løsninger på ovenstående problem. For at få forløst potentialet kræves i første omgang en målrettet indsats fra kredsledelsen og bestyrelse. døgnvagt store skader store udfordringer... BRANDVÆSEN 15

16 Nyheder fra hele verden interschutz kvadratmeter Af Erik Weinreich Hundredvis af danske brandfolk valfartede i juni til Leipzig for at få inspiration på verdens største messe for brand og redning, Interschutz Ikke færre end udstillere fra 46 lande fyldte kvadratmeter udstillingsareal. BRANDVÆSEN tog med på FKB Kreds 2 s bustur til en oplevelse af nyheder. Noterne på de kommende sider kan kun blive sporadiske glimt og indtryk. Nogle nyheder er allerede fremme Der er (næsten) ingen grænse for, hvor høj en lift, man kan bygge, hvilket Bronto Skylift beviste på Interschutz med en 112 meter redningslift til 112-beredskabet. Ny verdensrekord lød det fra den finske producent. hos forhandlerne. Andre er på vej, og atter andre var blot prøveballoner og prototyper for de ideer, som virksomhederne arbejder med. Overordnet viste udstillingen et væld af detaljer med mere ergonomi, lettere betjening, mere fjernbetjening, flottere design osv. inden for alt, hvad der omfatter brand, redning, sikkerhed, førstehjælp, paramedicin, katastrofebeskyttelse og forebyggelse. Sammenlagt havde Interschutz gæster fordelt på de seks åbningsdage. Næste Interschutz holdes i juni 2015 i Hannover. Hvorfor skal en brandslange være grå? Hvorfor ikke rød, grøn eller gul? Farvemarkering var i det hele taget meget fremme på Interschutz med fx mørkerøde indsatsdragter eller som her gulgrønne brandslanger. Overordnet viste udstillingen et væld af detaljer med mere ergonomi, lettere betjening, mere fjernbetjening, flottere design osv. inden for alt, hvad der omfatter brand, redning, sikkerhed, førstehjælp, paramedicin, katastrofebeskyttelse og forebyggelse Blå blink som en integreret del af designet på et brandkøretøj. 16 BRANDVÆSEN

17 Bygget til skovbrande En højbenet, firhjulstrukken brandsprøjte, hvor et iøjnefaldende design viser nytænkning hele vejen. En af de allerstørste udfordringer for brandfolk er det stigende antal skovbrande, og Japans største fabrik for brandkøretøjer, Morita, viste på Interschutz en koncept-brandbil til bekæmpelse af skovbrande, dvs. en prøvemodel, hvor man både har set på den tekniske side og et utraditionelt design. Ud over vand og vandkanon er bilen bl.a. udstyret med LED-projektører og satellitkommunikation til brug i øde områder uden almindelig telefonforbindelse. Faktisk kan køretøjet, kaldet Tsuwamono, fundere som en mobil kommandostation. interschutz Til lands og til vands Manøvredygtigheden var i fokus på det amfibiekøretøj, som Magirus og Iveco har udviklet til brug, når brand og redning skal nå hurtigt frem på vanskeligt tilgængelige steder. Køretøjet eller skibet har en totalvægt på 15 tons, hvoraf nyttelasten er to tons. Ud over plads til føreren/styrmanden ude foran er der rigelig plads til to mand på det 8 kvadratmeter store lad/dæk, som kan indrettes efter ønske. På vej kører fartøjet 85 km/timen, og i vand giver den 280 hk store motor en fart på op til 8 knob. Strømforsyning med automatisk frakobling af systemet Rettbox -air: Overstående samt tilslutning af luft (Max 13 BAR) Vær sikker på, at dit køretøj er klar til action ved afgang! Rettbox : Kr.3.695,- Retbox -air: Kr ,- Automatisk frakobling ved start af motoren af køretøjet Nem installation: Forbind stikkene Alle dele passer perfekt sammen Let installation Testet og kontrolleret tusindvis af gange Lader til Batteri i køretøjet Foldervej 12A l 4623 Lille Skensved Tlf l Special tilbud, som gælder til d. 30. november 2010 Alle priserne er eksklusive moms og montering BRANDVÆSEN 17

18 interschutz Flyvende droner analyserer giftige skyer INDSATSLEDER THULE AIR BASE - GRØNLAND Til et spændende og anderledes job søges en indsatsleder. Greenland Contractors har 2 brandstationer på Thule Air Base, med den primære opgave at opretholde et højt uddannet beredskab til brandforebyggelse, bygnings- og flybrandslukning, samt redningsog ambulancetjeneste. Vi tilbyder et udfordrende job i et spændende miljø, en god løn ogfine fritidsaktiviteter. LÆS MERE OM STILLINGEN OG LIVET PÅ THULE AIR BASE HER: Yderligere oplysninger kan fås hos Finn Kjær Hansen på telefon Du kan søge stillingen via på vores hjemmeside eller sende ansøgning via mail til job@gc.gl eller nedenstående adresse. Indiavej 1 Postboks København Ø Ved store brande kan store skyer af røg og gas være en alvorlig risiko for mennesker, der bor eller opholder sig i nærheden; men hvor giftige sådanne gasskyer kan være, har man hidtil måttet gætte sig til, fordi man kun kunne måle ved jorden. En af nyhederne på Interschutz var flyvende droner, der løser dette problem. Der er tale om små, ubemandede fly, der med moderne teknologi kan analysere giftigheden i såvel et kemisk som et radioaktivt udslip. Dronerne blev præsenteret af firmaet GfG i Dortmund, for hvem den helt store udfordring har været udviklingen af letvægtssensorer, fordi de flyvende droner ikke må veje over 5 kg, hvis de skal have flyvetilladelse. LINK Super vandkanon Virksomhedsberedskabet hos BASFs kemifabrik i Ludwigshafen har fået en super vandkanon, der kan levere liter vand i minuttet. Rækkevidden for vandstrålen er 120 meter, og naturligvis kan vandet tilsættes skumvæske, hvis det ønskes. 18 BRANDVÆSEN

19 interschutz Det tager kun et øjeblik at rulle filmen ud på vinduet med den tilhørende holder. Derpå er det blot at knuse vinduet, fx med frigørelsesværktøj Klæbrig film beskytter både fastklemte passagerer og redningsfolk Af Erik Weinreich Med en ny og meget lavteknologisk opfindelse kan redningsfolk nu knuse en bilrude stort set uden at få tusindvis af glasskår spredt ud i bilen, over en fastklemt person eller over sig selv. Opfindelsen, der blev præsenteret på Interschutz, hedder Packexe Smash og består af en kraftig, klar film med en lige så kraftig lim. Filmen rulles ud på vinduet og klæber til glasset, også selv om det er vådt af regn, og når ruden så efterfølgende knuses, sidder gasskårene fast på filmen og kan let fjernes. Hele operationen er både lettere og hurtigere end at skulle ind i bilen og dække fastklemte personer af. Ideen kom oprindelig fra en engelsk deltidsbrandmand, der brugte producentens noget tyndere afdækningsfilm til sit andet deltidsjob som maler og dekoratør. Derefter er gået 2-3 år med udvikling og afprøvning af den rigtige film i samarbejde med britiske brand- og redningsfolk, og filmen sælges allerede i blandt andet Finland, Ungarn, Australien og USA. Et startsæt med holder og to ruller film á 50 meter koster omkring kr., mens supplerende ruller film fås for godt 300 kr. Der er endnu ingen forhandler i Danmark. og efterfølgende sidder den knuste rude fast på filmen og er lige til at fjerne. LINK BRANDVÆSEN 19

20 1.000 gæster til årets CTIF-konkurrence og åbent hus på Teknisk Skole i Tinglev Af Erik Weinreich Vejende flag, godt humør, kammeratskab og traditioner er grundlaget for den årlige CTIF Brandmandskonkurrence, hvor der både kappes blandt professionelle brandmænd og blandt gæster. I år blev konkurrencerne holdt på Beredskabsstyrelsen Tekniske Skole i Tinglev, hvor der samtidig var åbent hus, hvilket tilsammen tiltrak over besøgende. Otte danske hold deltog i de officielle konkurrencer, og som sædvanlig havde de besøg af deres usædvanlig trofaste gæster fra Norge, Brannidrettsgruppen fra Karmøy Brann- og Redningsvesen. De kappedes i disciplinerne slukningsangreb og forhindringsstafetløb. Konkurrencerne kaldes også DM for brandmænd, og de blev afviklet for 20. Aabenraa Ungdoms Brandværn havde ansvaret for denne familiekonkurrence uden aldersmæssige begrænsninger. gang, i øvrigt i tæt samarbejde med den tekniske skole, Aabenraa Brand og Redning samt Tinglev Frivillige Brandværn, mens skolen havde inviteret beredskabsaktører fra Sønderjylland og Slesvig- Holsten til at give det åbne hus en bredde. Bl.a. fik publikum selv mulighed for at frigøre en fastklemt person med frigørelsesværktøj, lige som Flyvestation Skrydstrup fremviste en stor Crashtender. Eneste hjertesuk kom fra arrangørerne, der gerne ser flere deltagende brandmandshold, og der blev kraftig opfordret til, at både statslige og kommunale beredskaber laver konkurrencegrupper og deltage i brandmandskonkurrencer for på den måde at styrke fællesskabet og få kendskab til andre beredskaber udenfor det nære område. Årets vindere I klassen Brandværn uden alderspoint fik holdene fra Herning Brandvæsen, Billund-Grindsted Brandkorpsforening og Tønder Frivillige brandværn henholdsvis Guld-, Sølv- og Bronzemedalje. Den tilsvarende placering for hold med alderspoint blev Frederikshavn Brandvæsen, Viborg Brandvæsen og Falck Hornslet. Viborg Brandvæsen fik pokalen for det hurtigste slangeudlæg. Herning Brandvæsen fik pokalen for det hurtigste forhindringsstafetløb. Fyrkatpokalen for Fair play blev tildelt Brandidrettsgruppen fra Karmøy med begrundelsen: Stor fightervilje, godt kammeratskab både i og uden for gruppen og ikke mindst et altid strålende humør. 20 BRANDVÆSEN