PROFESSIONS HØJSKOLER I TA L

Transkript

1 PROFESSIONS HØJSKOLER I TA L

2 INDHOLD UDGIVET AF Danske Professionshøjskoler 216 OPLAG 3 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Søren Nedergaard, direktør REDAKTION & PRODUKTION Hanne Bech, Chefkonsulent Claus P.B. Hansen, administrator/konsulent David Erichsen, kommunikationschef Mette Thorsen, chefkonsulent/intern projektleder Gitte Brückner, specialkonsulent Jens Vedelsdal Aurup, studentermedhjælp FOTOGRAF Carsten Lundager Foto fra professionshøjskolernes praksis, uddannelses og vidensmiljøer PROFESSIONSHØJSKOLERNE I PROFESSIONSHØJSKOLERNES UDDANNELSER Søgning og optag Forsknings- og udviklingsaktiviteter og videnbasering af uddannelserne Efter- og videreuddannelse 15 2 DIMITTENDERNES BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSMARKED Beskæftigelse Regional Mobilitet 23 3 SEKTORENS ØKONOMI Den samlede uddannelsesøkonomi Omsætning Omkostninger Resultat 3 4 KILDER 31 L AYOUT Nylin Grafik TRYK Lasertryk 2 3

3 PROFESSIONSHØJSKOLERNE I 216 I denne publikation præsenteres en række nøgletal for professionshøjskolerne i Danmark. Vi ønsker med publikationen at formidle aktuelle fakta om uddannelserne, de studerende, forskning og udvikling på professionshøjskolerne samt institutionernes økonomi. Professionshøjskolerne udbyder og udvikler videregående uddannelse og varetager praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter for at styrke både kvalitet og kapacitet i de videregående uddannelser og medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor. Af tallene i denne publikation fremgår bl.a., at uddannelserne på professionshøjskolerne stadig er populære blandt unge. De fem største uddannelser på professionshøjskolerne stod i 216 højest på ønskelisten på næsten hver 4. ansøgning til en videregående uddannelse. Hver 3. af de studerende, der optages på en videregående uddannelse optages på en professionshøjskole, og næsten 4 ud af 1 nyuddannede fra en videregående uddannelse er uddannet herfra. Professionshøjskolerne er med sine uddannelsesudbud i ca. 4 byer med til at sikre forsyning af kvalificeret arbejdskraft i alle egne af Danmark. Professionshøjskolerne er med til at tiltrække og fastholde arbejdskraft regionalt. Således bliver næsten 9 ud af 1 af de nyuddannede boende i regionen, hvor de er uddannet. midler pr. studerende. Antallet af dimittender er steget med 2 pct. siden 21, og taksterne til undervisning er faldet med 1 pct. på 1 år. Også indenfor forskning og udvikling viser vi i denne publikation et udsnit af vores nøgletal, hvor det bl.a. fremgår, at hver 1. underviser på professionshøjskolerne i 215 havde en ph.d. baggrund. Og på efter- og videreuddannelses området viser tallene, at hver anden deltager i videregående efter- og videreuddannelse i Danmark tager uddannelsen på en professionshøjskole. Publikationen dækker alle medlemsinstitutionerne under Danske Professionshøjskoler 215. Når der i publikationen bruges betegnelsen, professionshøjskolerne, er det hele sektoren inklusive Danmarks Medie og Journalisthøjskole, der henvises til. I 216 blev Maskinmesterskolen i København medlemsinstitution og vil derfor indgå i enkelte nøgletal for 216. Publikationen er udarbejdet af sekretariatet for Danske Professionshøjskoler i efteråret 216. Redaktionen er afsluttet den 28. september 216. God fornøjelse! Harald Mikkelsen Formand for Danske Professionshøjskoler Professionshøjskolerne uddanner til beskæftigelse både i den private og offentlige sektor. De seneste tal viser, at hver femte bliver ansat på det private arbejdsmarked. De ny uddannede dimittender har en god beskæftigelse bedre end på øvrige videregående uddannelser. Kvaliteten i undervisningen ligger os meget på sinde i disse år, idet undervisningen og de regionale udbud er særligt udfordret af de kommende års besparelser. Af tallene fremgår, at vi i dag uddanner langt flere studerende for færre 4 PROFESSIONSHØJSKOLERNE I 216 5

4 Professionshøjskolerne udbyder videre gående uddannelser i hele Danmark og har udbud i ca. 4 byer. FIGUR 1. Geografiske dækningsområder for professionshøjskolerne. Enkelte professions højskoler udbyder også uddannelser i andre dækningsområder. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og København har hele landet som dækningsområde Kilde: Danske Professionshøjskoler PROFESSIONSHØJSKOLERNES UDDANNELSER XDANMARKSMEDIE-OG JOURNALISTHØJSKOLE 7

5 1.1 SØGNING OG OPTAG Professionshøjskolerne havde i 215 i alt over 7. studerende på de ordinære uddannelser og ca. 7.4 ansatte. I 216 optog institutionerne nye studerende gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Hertil kommer studerende på Åben Uddannelse og korte kurser. FIGUR 2 viser optag 216 under Den Koordinerede Tilmelding fordelt på sektorens institutioner. Fem af institutionerne er blandt de 1 største af alle landets institutioner med videregående uddannelser. Kun de to største universiteter, Københavns Universitet og Aarhus Universitet optog i 216 flere studerende end den største professionshøjskole, VIA University College. I figuren anvendes de officielle tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT pr. 3. juli. I KOT registreres antal tilbudte studiepladser. Dette tal er ikke identisk med tallet for studerende, som reelt starter på de pågældende uddannel ser, da der efterfølgende sker forskydninger, når studiepladser skal accepteres og fyldes op gennem efteroptag. Det reelle tal er større. Herudover skal det særligt bemærkes, at diplomingeniøruddannelserne optager studerende på vinteroptag, som ikke er medtaget i de officielle tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT pr. 3. juli. Desuden sker der på ikke dimensionerede uddannelser et vist efteroptag, der fra 212 ikke længere bliver regi streret af KOT. Et mere overordnet billede af sektorerne viser, at professionshøjskolesektoren i 216 udgør 33 pct. af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding, hvilket er uændret fra 215. Sektoren er dermed den næststørste sektor for videregående uddannelser, som det fremgår af FIGUR 3 på næste side. FIGUR 3. Professionshøjskolernes andel af det samlede optag 216 under Den Koordinerede Tilmelding Kilde: Den Kordinerede Tilmelding FIGUR 2. Optaget under Den Koordinerede Tilmelding i 216 fordelt på sektorens institutioner. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding 33% Professionshøjskolerne 48% Universiteterne 17% Erhvervsakademierne 2% Andre institutioner VIA Metropol UC Nord jylland Optag pr UC Sjælland UCC UC Lillebælt UC Syd DMJX MSK Generelt har professionshøjskolerne siden 28 oplevet en stigning i søgningen til uddannelserne. Antallet af ansøgere med 1. prioritet i 216 var ansøgere. Professionshøjskolernes andel af alle 1. prioritetsansøgere under Den Koordinerede Tilmelding er uændret 36 pct. Andelen af dimittender er 37 pct. som det også fremgår af figur 1 på side 19. Som det fremgår af TABEL 1 er den mest søgte uddannelse i landet pædagoguddannelsen med prioritetsansøgninger. Professionshøjskolerne udbyder syv af de ti mest søgte videregående uddannelser. De fem største uddannelser på professionshøjskolerne er uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, lærer, socialrådgiver og fysioterapeut og de stod i 216 højest på ønskelisten på næsten hver 4. ansøgning under Den Koordinerede Tilmelding. Ifølge Den Koordinerede Tilmelding steg professionshøjskolernes optag fra 215 til 216 med 3 pct. til i alt studerende, se FIGUR 4. Oversigterne fra Den Koordinerede Tilmelding viser, at et af årets højdespringere er læreruddannelsen, hvor 14 pct. flere blev optaget. Stigningen kommer efter et fald i perioden fra 212 til 214. I 214 blev der indført skærpede adgangskrav på den nye læreruddannelse. Ansøgere til læreruddannelsen skal have enten 7 i snit for at kunne søge om optagelse gennem kvote 1, eller skal til optagelsessamtale ved at søge ind gennem kvote 2. Fra 215 til 216 er det samfundsfaglige område det, der steg mest med 9 pct. Optaget på sektorens fem største uddannelser udgør 22 pct. af optaget på alle videregående uddannelser under Den Koordinerede Tilmelding SØGNING OG OPTAG 9

6 TABEL 1. Antal 1. prioritetsansøgere fordelt på de 1 mest søgte uddannelser i landet. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding POPULARITET UDDANNELSE ANTAL 1. PRIORITETS ANSØGERE Pædagog Sygeplejerske Diplomingeniør Medicin Socialrådgiver Lærer Civilingeniør Jura Fysioterapeut Markedsføringsøkonom 2.52 TABEL 2. Professionshøjskolernes udbud og optag på de 1 største uddannelser i 216. Kilde: Institutionernes indberetninger til Uddannelsesog Forskningsministeriet. UDDANNELSE ANTAL AF UDBUD INDENFOR UC-SEKTOREN DIMENSIONERING OPTAG INDENFOR UC- SEKTOREN I STUDIEÅRET Pædagog 23 X Sygeplejerske 22 X Lærer 15 X Socialrådgiver Fysioterapeut 1 X 1.12 Bygningskonstruktør 4 75 Offentlig administration Ergoterapeut 7 X 641 Ernæring og Sundhed 4 X 56 Designteknolog 2 X 517 FIGUR 4. Antal optagne studerende på professionshøjskolerne fordelt på hovedområder 216. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding. Note: Det pædagogiske område er bl.a. lærer og pædagoguddannelsen FIGUR 5. Sektorens optag i studieåret 215/16 fordelt på hovedområder. Kilde: Institutionernes indberetninger til Uddannelsesog Forskningsministeriet. Professionshøjskolerne udbyder tilsammen 63 forskellige professions og erhvervsrettede videregående uddannelser på fuldtid. Blandt disse 63 uddannelser er der 45 professionsbacheloruddannelser, hvoraf 8 er overbygningsuddannelser, der kræver en bestået erhvervsakademiuddannelse. De resterende 18 er erhvervsakademiuddannelser. I alt 27 uddannelser udbydes også på engelsk. Professionshøjskolernes uddannelser er af meget varierende størrelse, med årlige optag fra 1 til over 5. studerende. TABEL 2 viser antal udbud og optag for de 1 største uddannelser. Tilsammen står de fem største uddannelser til pædagog, sygeplejerske, lærer, socialrådgiver og fysioterapeut for 66 pct. af optaget (KOT) på sektorens institutioner. Som det fremgår af FIGUR 5, så er det pædagogiske område klart det største (38 pct.) efterfulgt af det sundhedsfaglige (28 pct.), men de tekniske og økonomiskmerkantile områder udgør tilsammen næsten 2 pct. Det pædagogiske område 216 Det sundheds faglige område Det samfunds faglige område Det tekniske område Det økonomiskmerkantile område Det medie- og kommunikations faglige område 38% Det pædagogiske område 28% Det sundhedsfaglige område 12% Det tekniske område 1% Det Samfundsfaglige område 7% Det økonomisk-merkantile område 4% Det medie- og kommunikationsfaglige område 1% Det Maritime område De største uddannelser rettet mod det private arbejdsmarked er bygningskonstruktør, designteknolog, markedsføringsøkonom, bioanalytiker og diplomingeniør SØGNING OG OPTAG 11

7 1.2 FORSKINGS- OG UDVIKLINGSAKTIVITETER OG VIDENBASERING AF UDDANNELSERNE Professionshøjskolerne arbejder med at udvikle praksisnær viden til gavn for professionerne og deres uddannelser. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne (FoU) tager afsæt i de udfordringer og velfærdsproblematikker, som møder den fagprofessionelle i den daglige praksis. Der er tale om produktion og formidling af ny viden, der baserer sig på praksiskendskab fra erhvervsfelt og profession, sigter mod praksisudvikling i uddannelserne og professionerne og udvikles i forskningssamarbejde mellem de forskellige aktører i videnproduktionen uddannelsesinstitutioner, erhverv og professioner og andre forskningsinstitutioner. Professionshøjskolerne ønsker at øge sin kapacitet til at kunne løfte forsknings- og udviklingsopgaverne, og rektorerne besluttede derfor i 215 en fælles strategi for kompetenceløft af underviserne Strategien beskriver, hvad der skal til for, at professionshøjskolerne kan sikre det nødvendige løft af forsknings- og udviklingskompetencer og er blevet til efter grundige dialoger med sektorens interessenter. Medarbejdernes engagement i forsknings- og udviklingsprojekter er afgørende for uddannelsernes kvalitet. Ved at deltage i FoU-projekter er professionshøjskolernes ansatte medudviklere af ny viden, som er relevant i forhold til de konkrete udfordringer og problemer, der møder f.eks. sygeplejersken, fysioterapeuten eller pædagogen i dagligdagen. Undervisernes engagement i videnproduktionen sikrer dermed uddannelsernes relevans. På næste side vises et udsnit af Danske Professionshøjskolers nøgletal om forskning og udvikling. Der henvises til publikationen ProfViden på for yderligere uddybning. TABEL 3 viser, at antallet af medarbejdere, der er beskæftiget med FoU-aktiviteter, samlet set er steget siden 214, og at stigningen er størst i forhold til medarbejdere med en ph.d. grad. Desuden viser tabellen, at der i 215 var 391 undervisere med en ph.d., hvilket svarer til 1 pct. af underviserne. Den væsentligste kilde til finansiering af professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter er den årlige finanslovsbevilling på 273 mio.kr., som blev indført i 213 og sidenhen er blevet videreført. Dertil kommer eksterne finansieringskilder i form af fonds- og puljemidler, som tilsammen udgjorde 19 mio. kr. i 215. Det svarer til 4. kr. eksterne midler for hver 1 mio. kr., som professionshøjskolerne modtager fra staten. TABEL 3. Forskningsaktive medarbejdere Kilde: Danske Professionshøjskolers beregninger på baggrund af institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Note: Tallene er for de 7 professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Medarbejdere regnes for FoU-aktive, hvis de bruger mere end 5% af arbejdstiden på FoU-aktiviteter. FORSKNINGSAKTIVE MEDARBEJDERE Antal FoU aktive medarbejdere med Ph.d.-grad Antal FoU aktive medarbejdere i alt Antal FoU årsværk i alt Antal undervisere med ph.d Andel undervisere med ph.d. 8% 1% TABEL 4. Ekstern finansiering Kilde: Danske Professionshøjskolers beregninger på baggrund af institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Note: Tallene er for de 7 professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. EKSTERN FINANSIERING Ekstern finansiering (1. kr.) Ekstern finansiering (1 kr.) / pr. 1 mio. kr. FoU bevilling Ekstern finansiering (kr.) / pr. STÅ FORSKINGS- OG UDVIKLINGSAKTIVITETER OG VIDENBASERING AF UDDANNELSERNE 12 13

8 1.3 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE Professionshøjskolernes efter- og videreuddannelse omfatter kompetencegivende akademi- og diplomuddannelser, enkeltfag fra grunduddannelserne, kortere kurser samt meritlærer og meritpædagog under åben uddannelse samt skræddersyede kompetenceudviklingsforløb bestående af både indtægtsdækket virksomhed og kompetencegivende aktiviteter med tilskud. I det følgende fokuseres udelukkende på kompetencegivende efter- og videreuddannelse på videregående niveau på professionshøjskolerne. Professionshøjskolerne udbyder også efter- og videreuddannelse på ikke-videregående niveau, som ikke indgår i nedenstående. I skoleåret 214/15 udgjorde professionshøjskolernes efter- og videreuddannelse 5 pct. af det samlede udbud på videregående niveau målt på antal deltagere* og 46 pct. målt på aktivitet, ifølge Danmarks Statistik, se FIGUR 6. Professionshøjskolerne har de senere år oplevet en stigning i interessen for skræddersyede forløb på især folkeskoleområdet. Fra 214 til 215 steg værdien af aftaler med kommunerne vedrørende kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen med 43 pct. fra 73 mio. kr. i 214 til 15 mio.kr. i 215, hvoraf mellem 5-6 pct. udgøres af indtægtsdækket virksomhed. Forløbene udvikles i dialog med kommunerne m.fl. og består typisk af en kombination af formelle uddannelsesaktiviteter og andre aktiviteter, som understøtter strategiske udviklingsmål og den organisatoriske udvikling i kommunen, skolen eller institutionen og designes i vid udstrækning ud fra en særlig efter- og videreuddannelsesdidaktik baseret bl.a. på transferforskning. Professionshøjskolernes kompetencegivende efter- og videreuddannelsesaktivitet er primært koncentreret omkring de pædagogiske uddannelser med 39 pct., herunder pædagogog læreruddannelsen, og samfundsfaglige, merkantile og økonomiske uddannelser med 35 pct., jf. FIGUR 7. FIGUR 6. Deltagelse i efter- og videreuddannelse på videregående niveau i skoleåret 214/15 fordelt på professionshøjskoler og øvrige institutioner, herunder erhvervsskoler, erhvervs akademier og universiteter. Kilde: Danmarks Statistik. FI G U R 7. Deltagelse i efter- og videreuddannelse på profes sionshøjskolerne i skoleåret 214/15 (målt på antal deltagere) Kilde: Danmarks Statistik. Voksne 5% Professionshøjskoler 5% Øvrige institutioner der udbyder videregående kurser 39% Pædagogisk 2% Medier og kommunikation 35% Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil 6% Sundhedsfaglig 18% Øvrige videregående uddannelser *Deltager samme person på flere kurser, tælles vedkommende med flere gange EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 15

9 Der var i 214/ deltagere i professionshøjskolerenes efter- og videreuddannelse på videregående niveau, hvilket er 13 pct. færre end året før, dog flere end frem til skoleåret 29/1. Omfanget af uddannelse pr. deltager er faldet med 19 pct. fra 29/21 til 214/215, men omfanget har stort set ikke ændret sig det seneste år og udgør i 214/215 7,9 ECTS pr. deltager. På det pædagogiske område er antallet af deltagere på professionshøjskolernes videregående efter- og videreuddannelser faldet med ca. 2. deltagere eller 8 pct. fra 213/14 til 214/15. Faldet i efterspørgsel på det pædagogiske område dækker over et fald i de pædagogiske diplomuddannelser og en stigning i folkeskolens undervisningsfag (enkeltfag) samt en stigning i de skræddersyede forløb til kompetenceløftet i folkeskolen, som ikke indgår i denne opgørelse. På sundhedsområdet er der sket et fald på knap 1.5 deltagere eller 29 pct. på videregående kurser, hvilket kan tilskrives bortfald af Statens Voksenuddannelsesstøtte og omprioriteringer og effektiviseringer i sundhedsvæsenet. Inden for det samfundsfaglige/ økonomisk merkantile område er faldet på 2.6 deltagere eller 11%. Og på det tekniske område er der sket et lille fald i antal deltagere på 3%. Professionshøjskolerne udbyder primært efter- og videreuddannelse på mellemlangt videregående niveau, og den typiske deltager har i forvejen gennemført en uddannelse på dette eller et højere niveau. 35 pct. af deltagerne har en uddannelse som pædagog eller folkeskolelærer, 19 pct. har en uddannelse i syge- og sundhedspleje eller anden mellemlang videregående uddannelse. 14 pct. af deltagerne har en bachelor eller lang videregående uddannelse, mens 17 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse. FIGUR 8. Udvikling i efter- og videreuddannelsesaktiviteten i perioden (antal deltagere). Kilde: Danmarks Statistik. FIGUR 9. Deltagere i efter- og videreuddannelse på professionshøjskolerne på videregående niveau, efter højest fuldførte uddannelse 214/215. Kilde: Danmarks Statistik % 25. 2% 2. 16% % 1. 8% 5. 4% Pædagogisk Medier og kommunikation Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil Det sundheds faglige område Øvrige videregående uddannelser % Pædagog Folkeskolelærer Syge- og sundhedspleje Mellemlange videreg. udd. I ø. Erhvervsfaglige Bachelor/ lang videreg. udd. Grundskole/ Gymnasium Korte videreg. udd. Uoplyst 29/1 21/11 211/12 212/13 213/14 214/

10 DIMITTENDERNES BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSMARKED I 215 dimitterede personer fra professionshøjskolerne. Det er 876 personer eller 6 pct. flere end i 214. Samlet for professionshøjskolerne, erhvervsakademier, universiteter (kandidater) og de kunstneriske og kulturelle uddannelser dimitterede personer i 215, hvilket er flere end året før. Professionshøjskolernes andel af dimittenderne er 37 pct., se FIGUR 1. FIGUR 1. Sektorernes andel af dimittender i 215 Kilde: Danmarks Statistik 37% Professionshøjskoler 41% Universiteter (kun kandidat) 2% Kunstneriske og kulturelle 2% Erhvervsakademier 18 19

11 2.1 BESKÆFTIGELSE Dimittender fra professionshøjskoler har en god beskæftigelse. Måles ledigheden for dimittenderne i kvartal efter dimission i 213 er 8,8 pct. af dimittenderne fra professionshøjskolerne ledige, se FIGUR 11. Til sammenligning er det 1,4 pct. af alle dimittender på videregående uddannelser, og 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke var ledige i 212 og 213. Ledigheden for dimittender fra professionshøjskolerne falder relativt hurtigt ned til et niveau omkring den samlede arbejdsstyrkes ledighed. Måler man dimittendernes indfasning på arbejdsmarkedet kvartalsvist er den gennemsnitlige ledighed efter 6 kvartaler på 6 pct. for årgangene Der er afgørende forskelle på, hvornår ledigheden for dimittenderne måles, og konjunkturen på det tidspunkt, hvor dimittenderne bliver færdiguddannet. For årgangene før den økonomiske krise var der en kortere indfasningstid, hvor ledigheden efter 2. kvartal var under 5 pct. for professionshøjskolernes dimittender, se FIGUR 12. Der er tydelige forskelle i ledighedsgrader mellem sektorens uddannelser, der spænder vidt fra de store volumenuddannelser rettet mod det offentlige arbejdsmarked, hvor prognoser i højere grad kan tilvejebringes end på små uddannelser, til stærkt specialiserede områder, hvor det kan være mere vanskeligt at prognosticere beskæftigelsen. Fx er dimittender fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i gennemsnit længere tid om at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet bl.a. grundet branchespecifikke forhold. Ledigheden nærmer sig dog gradvist den gennemsnitlige ledighed for alle videregående uddannelser. FIGUR 12. Indfasning til arbejdsmarkedet målt på ledighedsgrad kvartal fordelt på årgangene fra professionshøjskolerne. Kilde: Beregninger på baggrund af data fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Note: Data er for de 7 professionshøjskoler, DMJX og Maskinmesterskolen i København. FIGUR 11. Ledighedsgrad målt kvartal efter dimission for årgangene Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Statistik. Note: Der er tale om tidsforskydning, når dimittendledigheden sammenlignes med ledigheden i arbejdsstyrken generelt, idet 1. aksen både angiver året for fuldførelse af uddannelse, og også kalenderåret for opgørelse af ledigheden i arbejdsstyrken. De kunstneriske uddannelser er ikke vist. 14% 12% 1% 8% 4% 3% 25% 2% 6% 15% 4% 1% 2% 5% Total alle videregående uddannelsesinstitutioner Professionshøjskoler Arbejdsstyrken generelt Alle i Danske Professionshøjskoler (gns. alle årgange) Alle videregående uddannelser (gns. alle årgange) BESKÆFTIGELSE 21

12 2.2 REGIONAL MOBILITET Omkring 2 pct. af de færdiguddannede fra professionshøjskolerne ansættes i den private sektor. Det private arbejdsmarked er mere konjunkturfølsomt og sværere at prognosticere end de store professioner til det offentlige arbejdsmarked, som historisk har været dimensioneret. I FIGUR 13 ses fordelingen på offentlig/privat sektor for nogle af de største uddannelser fra professionshøjskolerne målt på antallet af færdiguddannede. Af samtlige uddannelser med over 1. færdiguddannede havde radiografuddannelsen den laveste andel med kun 7 pct. beskæftiget i den private sektor, og designteknolog den højeste med 94 pct. i den private sektor (fremgår ikke af figuren). FIGUR 13. Beskæftigelse for uddannede fra professionshøjskolerne fordelt privat og offentlig sektor. Kilde: Beregninger baseret på data fra Uddannelses og Forskningsministeriet, Uddannelseszoom. Note: Disse uddannelser udgør tilsammen 9 pct. af samtlige færdiguddannede fra professionshøjskolerne. Tallene er baseret på samtlige færdiguddannede fra professionshøjskolerne og DMJX, der indgår i Uddannelseszooms datagrundlag (63.87 færdiguddannede gennem årene). 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Bygningskonstruktør Offentlig Fysioterapeut Lærer Socialrådgiver Sygeplejerske Pædagog Ergoterapeut Privat Professionshøjskolerne fastholder arbejdskraft regionalt, og forsyningen af kvalificeret arbejdskraft sker i hele landet med udbud i ca. 4 byer. Gennemsnitligt blev 89 pct. af dimittenderne fra professionshøjskolerne boende i regionen og omegnskommunerne 1 år efter endt uddannelse i 212. Der er regionale forskelle, som spænder fra 8 pct. i region Sjælland til 95 pct. i region Hovedstaden. Samtidig tiltrækker professionshøjskolerne 74 pct. af sine dimittender fra den samme region som professionshøjskolen er beliggende, se FIGUR 14. Læs mere om dimittenderne fra professionshøjskolerne i de to analysenotater, om beskæftigelse og regional mobilitet på FIGUR 14. Andel dimittender fra professionshøjskolerne 212 Kilde: Danske Professionshøjskoler på basis af Danmarks Statistik. Note: Tallene dækker de 7 professionshøjskoler. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Bor i regionen før udd. Bor i regionen efter udd. Bor i regi onen både før og efter udd. Bor i regionen inkl. om grænsende kom muner efter udd REGIONAL MOBILITET 23

13 3.1 DEN SAMLEDE UDDANNELSESØKONOMI SEKTORENS ØKONOMI Professionshøjskolernes økonomi baserer sig hovedsageligt på tilskud fra staten og desuden deltagerbetaling og øvrige indtægter. I 215 modtog professionshøjskolerne i alt 4,5 mia. kr. i statstilskud. Bevillingen til at finansiere uddannelserne på professionshøjskolerne udgjorde 29 pct. af det samlede beløb, staten bruger til videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet, se FIGUR 15. Der er i figuren ikke medtaget bevillinger til forskning og udvikling. FIGUR 15. Professionshøjskolerne i den samlede uddannelsesøkonomi Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Regnskabsportalen Danske Universiteters statistiske beredskab. Note: Øvrige er Den Frie Lærerskole og Diakonhøjskolen. Der er ikke medtaget bevillinger til forskning og udvikling. 29% Professionshøjskoler 53% Universiteter 11% Erhvervsakademier 3% Kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner 2% Maritime og øvrige uddannelsesinstitutioner 3.1 DEN SAMLEDE UDDANNELSESØKONOMI 25

14 3.2 OMSÆTNING I FIGUR 16 er vist, hvorledes sektorens indtægter på i alt 5,7 mia. kr. i 215 fordeler sig. Professionshøjskolernes uddannelser er hovedsageligt finansieret af aktivitetsafhængige taxametertilskud, som udgør knap 9 pct. af det samlede statstilskud og knap 7 pct. af de samlede indtægter i 215. Undervisningstaxameteret udgør med 6 pct. den største del af indtægterne, derudover er de største poster de eksterne midler fra deltagerbetaling til uddannelse (9 pct.) og anden ekstern rekvirentbetaling (12 pct.). Statstilskuddet til anvendelsesorienteret forskning og udvikling udgør 5 pct. af de samlede indtægter. Aktiviteten har været stigende over en længere årrække og steg igen fra 214 til 215 med 3 pct. på de ordinære fuldtidsuddannelser, men faldt med 1 pct. på åben uddannelse. Siden 21 er den samlede aktivitet steget med 15 pct. fordelt på en stigning på 23 pct. på de ordinære uddannelser og et fald på 22 pct. på åben uddannelse. Se FIGUR 17. Som det fremgår af FIGUR 18 tilfalder knap 7 pct. af professionshøjskolernes STÅ* de fem største uddannelser: Pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver og fysioterapeut. Øvrige uddannelser er i FIGUR 18 grupperet i faggrupper. *STÅ er en forkortelse for begrebet et studenterårsværk, som svarer til en belastning i studiet på 6 ECTS (European Credit Transfer System) svarende til et års normeret studietid. FI G U R 17. Studenterårsværk (STÅ) på ordinære uddannelser samt årselever (ÅE) på åben uddannelse Kilde: Regnskabsportalen, Uddannelses- og Forskningsministeriet. FIGUR 18. Fordeling i STÅ 215 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet. 7. FIGUR 16. Sektorens indtægter i 215. Kilde: Regnskabsportalen, Uddannelses-og Forskningsministeriet % Undervisningstaxameter 2% Institu tionstilskud og øvrige fælles udgiftstilskud 7% Bygningstaxameter 5% Særlige tilskud, øvrige driftsindtægter og andet 5% Forskningsog udviklingsaktiviteter (statstilskud) 9% 12% Deltagerbetaling, uddannelse Anden ekstern rekvirentbetaling og andre indtægter,5% Forskningsog udviklingsaktiviteter (øvrig indtægt) Ordinære uddannelser STÅ Åben Uddannelse % Pædagog 16% Lærer 15% Sygeplejerske 9% Teknologi 7% Socialrådgiver 7% Sundhed 6% Business/finance 5%Fysioterapeut 3% Ernæring og sundhed 6% Andet OMSÆTNING 27

15 3.3 OMKOSTNINGER Taxametertaksterne til undervisning er de seneste 1 år faldet med ca. 1 pct. som det fremgår af FIGUR 19. Med finanslovsforslaget 217 fik taksterne yderligere et dyk på 2% årligt i omprioriteringsbidrag. Med den lovpligtige forskningsforpligtigelse modtog professionshøjskolerne i 213 for første gang egentlige forskningsog udviklingsmidler. De i alt 273 mio. kr. (216-priser) svarer til 3 pct. af de samlede finanslovsbevillinger til forskning og udvikling til uddannelsesinstitutioner i Danmark, se FIGUR 2. Midlerne, der med finanslov 216 blev forlænget ud i budgetårene til 218, kan ses som en forlængelse af de globaliseringsmidler, der udløb med 212; dog er beløbet 22 mio. kr. mindre end globaliseringsmidlerne, som i 212 udgjorde 295 mio. kr. (216-priser). Bevillingen gives dels til en generel styrkelse af udviklings og evidensbasering på professionshøjskolerne, dels til styrkelse af videngrundlaget for professionsfagene på professionshøjskolerne. FIGUR 21 viser den relative fordeling af udgifterne i 215. Udgifterne til undervisning udgør 58 pct. og forskning og udvikling udgør 6 pct. Der imellem ligger bl.a. udgifterne til bygningsdrift og ledelse og administration som udgør hhv. 14 og 12 pct. Det skal dog bemærkes, at der kan være forskelle i konteringspraksis professionshøjskolerne imellem. Enhedsudgifterne pr. STÅ er omregnet til faste priser faldet fra ca. 91. kr. i 21 til ca. 82. i 215, hvilket svarer til et fald på 1 pct., se FIGUR 22. Det er et udtryk for en stigende effektivitet i sektoren, idet antallet af STÅ i samme periode er steget betydeligt med 15 pct., og der i perioden er blevet færre midler pr. studerende til at gennemføre undervisning. Sektoren beskæftigede i 215 i alt ca. 7.3 årsværk, hvilket er næsten 2 flere end i 214 (fremgår ikke af figur). Stigningen i årsværk de seneste år ligger i naturlig forlængelse af den stigende studenterbestand. Siden 21 er antal årsværk steget med 8 pct. De syv professionshøjskoler havde i 215 samlet set reduceret antallet af medarbejderårsværk pr. 1 STÅ med,9 i forhold til 21. Reduktionen skal hovedsageligt findes på årsværk til ledelse og administration og er udtryk for det generelle fokus, der har været på at reducere de administrative omkostninger som følge af sektorens fælles program for effektivisering. FIGUR 19. Udvikling i taksterne til undervisning, bygningsdrift og fællesudgift Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning samt Uddannelsesog Forskningsministeriet. Note: Taksterne er baseret på finanslove til og med forslaget til finanslov 217. Fællesudgiftstaksten blev i 215 sammenlagt med undervisningstaksten. Indeks er baseret på de rene takstændringer fra år til år uden pl-regulering. FIGUR 2. Finanslovsbevillinger til forskning og udvikling i 216 fordelt på uddannelsesinstitutioner. Kilde: Danmarks Statistik FIGUR 21. Relativ fordeling af udgifter i 215 Kilde: Regnskabsportalen, Uddannelses- og Forskningsministeriet % Indeks 1 = % 12% Undervisning Bygningsdrift Ledelse og administration 9% Særlige aktiviteter 6% Forsknings- og udviklingsaktiviteter 1% Markedsføring Bygning Undervisning Fællesudgift 3% Professionshøjskoler 84% Universiteter 6% Øvrige uddannelsesinstitutioner: Arkitektskoler, Musikkonservatorier, Erhvervsakademier mv. 7% Andet: Miljøundersøgelser, forskningsbaseret myndighedsbetjening, centre, projekter mv. FIGUR 22. Omkostninger pr. STÅ indeks (opgjort i faste priser 215) Kilde: Regnskabsportalen, Uddannelses- og Forskningsministeriet. Indeks 1 = OMKOSTNINGER 29

16 3.4 RESULTAT KILDER Sektorens omsætning nåede i 215 op på knap 5,7 mia. kr., hvilket er et fald på 4 pct. i forhold til 214 og en stigning på 8 pct. i forhold til 21.. Faldet i omsætning det seneste regnskabsår er primært sket på deltagerbetaling på efter- og videreuddannelsesområdet, og skyldes desuden ændret praksis for kontering af forsknings- og udviklingsmidlerne*. Som TABEL 5 viser, udgjorde årets resultat for den samlede sektor i alt et underskud på 23 mio. kr. i 215 mod et overskud på 261 mio. kr. i 214. Egenkapitalen er på 2,1 mia. kr. og er stort set uændret fra 214 til 215. Dette års resultat forklares i årsrapporterne bl.a. med ny indtægtsførelse af forsknings- og udviklingsmidlerne fra 214, nedskrivning og salg af ejendomme og desuden finansiering af nybyggeri. De senere års overskud har primært været begrundet i et behov for at generere økonomisk rum for nybyggerier, samt fokus på tilpasning af økonomien til at skabe de nødvendige og tidsvarende fysiske rammer for at udvikle viden og uddannelser i større faglige miljøer. Også i regnskaberne afspejles, at rammevilkårene for professionshøjskolerne er ens, men vilkårene for at drive uddannelse er forskellige fra en professionshøjskole til en anden. Særligt forhold vedr. bygningsdriften er forskellige afhængig af, hvor i landet uddannelserne udbydes på mindre udbudssteder, på campus, i provinsen eller hovedstaden. *Sektoren skulle i 214 indtægtsføre uforbrugte FoU-midler, hvilket medførte et stort overskud i sektoren. Midlerne blev imidlertid brugt i 215, som også afspejles i årets resultat. TABEL 5. Driftsresultat samlet for sektoren Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet. RESULTATOPGØRELSE (MIO. KR., ÅRETS PRISER) Omsætning i alt Finansielle poster i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster i alt Årets resultat Diverse finanslove, Udmeldebreve til professionshøjskoler, Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Takstkatalog 216, Uddannelses- og Forskningsministeriet Regnskabsportalen, Universiteternes statistiske beredskab, Hovedtal 216, Den Koordinerede Tilmelding Danmarks Statistik UC Viden Flere nøgletal og fakta på 3

17