Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbrugsdata anvendelse og faldgruber"

Transkript

1 Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef, Rambøll Indenfor OSD-områder (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) er amterne nu i færd med udpegningen af indsatsområder og udarbejdelse af konkrete indsatsplaner for beskyttelsen af grundvandsdannelsen. Flere amter er allerede videre og står overfor den begyndende etablering og implementering af planen. Forud for indsatsplanen er der indsamlet forskelligartede data, der tilsammen skaber en forståelse for, hvor og under hvilke rammer grundvandet dannes. Et væsentligt input i denne mosaik af data er oplysninger om landbrugsdriften, der giver mulighed for at estimere, hvor store mængder gødning eller pesticider der tilføres. Det er vigtigt, at disse data indsamles og behandles korrekt, da de anvendes i vurderingen af den hidtidige og den fremtidige risiko for udvaskning af eksempelvis kvælstof og pesticider. Landbrugsdata er underlagt forskellige institutioner, varierende ejerskab og tilgængelighed, og ofte kan det være vanskeligt at vurdere baggrunden, kvaliteten og betydningen af de data, der ønskes benyttet. Med denne artikel ønsker vi at give et overblik over disse forhold eksemplificeret med nogle af de risici, der kan gemme sig i anvendelsen af landbrugsdata. Dyrkningspraksis Der er gennem de seneste 50 år sket store ændringer i dyrkningspraksis. Blot inden for de sidste år er der sket ændringer, bl.a. nedfældning af gylle og ændrede gødningsnormer. Nogle af disse ændringer som afgrødevalg afspejler sig i de oplysninger der registreres, mens andre som f.eks. ændret management og bedre foderudnyttelse ikke kan ses i registrene. Det er derfor nødvendigt at kombinere oplysninger fra registrene med viden om dyrkningspraksis på det pågældende tidspunkt. Registrene er alle etableret indenfor de sidste 10 år. I de fleste tilfælde vil det ikke være muligt at gå længere tilbage end 5 til 7 år. Det grundvand der anvendes i dag er, afhængigt af geologien, i overvejende grad dannet før registrenes oprettelse. Oplysninger om landbrugsdriften kan således ikke kobles til den eksisterende grundvandskvalitet, men anvendes til at vurdere den nuværende og fremtidige påvirkning af grundvandet. Kvælstofoverskud varierer på grund af forskelle i afgrødevalg, sædskifte og management generelt. Endvidere kan klimavariationer medføre forskelle/årsvariationer, som driftslederen ikke er herre over. Der er i dag stor fokus på udvaskning og fordampning fra husdyrgødningen, og ofte vil driftslederen søge at forbedre næringsstofbalancen ved ændringer/forbedringer i management (plantevalg, sæd skifte, fodrings- og gødskningsstrategier mv.). Hvis handelsgødningen bliver anvendt som flydende gødning og udbringes ved hjælp af marksprøjte, præciseres udbringningen, og overskuddet af kvælstof minimeres. Ændrede gødningsnormer har betydet en optimeret udnyttelse af gødningen, således at der i dag anvendes mindre gødning end tidligere. Plantebrug som udelukkende anvender handelsgødning, har ofte et lille overskud af kvælstof. På husdyrbrug vil det normalt ikke være muligt at opnå så lavt et overskud af kvælstof, som tilfældet er på plantebrug. Disse har ofte et overskud af kvælstof på kg N pr. ha, mens husdyrbedrifter med 2 DE pr ha har et overskud på kg N pr. ha. På bedrifter uden husdyrhold kan anvendelse af handelsgødning suppleres med indkøbt husdyrgødning. Data i Fødevareministeriet Fødevareministeriet (FVM) administrerer en række registre, som indeholder oplysninger, der kan anvendes i forbindelse med kortlægningen af dyrkningsforholdene. De vigtigste landsdækkende registre er Det generelle 2

2 Figur 1. En oversigt over de vigtigste registre i Fødevareministeriet (FVM) Landbrugsregister/Centrale husdyrregister (GLR/CHR), Hektarstøtteregistret (HEMA) og gødningsregnskabet. Registrene er ikke oprettet med henblik på analyse og planlægningsformål. En stor del af registrene er etableret på baggrund af EUforordninger vedr. forskellige støtteordninger, bl.a. markedsordninger og støtte til landdistriktsudvikling. De enkelte registres anvendelse mm. er vist i figur 1. Landbrugsordninger og -data er komplekse. Det betyder, at der kræves faglig indsigt for at kunne anvende oplysningerne og forstå såvel baggrunden for registrene som indholdet i disse. Registrene ændres konstant Oplysningerne i registrene afspejler de til enhver tid krævede informationer for administration eller kontrol. Registrene ændres derfor i varierende grad fra år til år, og specielt de miljøorienterede registre som f.eks. gødningsregnskabet ændres meget hvert år. Ændringerne berører, hvilke bedrifter der registreres, og hvad der registreres om den enkelte bedrift. Betydningen af indholdet i de enkelte felter og koder ændres ligeledes. Årsagen hertil er ændrede indberetningskrav, ændrede definitioner f.eks. af dyreenheder eller ændrede regler f.eks. nye krav til gødningens udnyttelsesprocent, kvælstofindhold m.v. I figur 2 ses med græs som eksempel, hvordan opdelingen af afgrøder og afgrødenumre er ændret siden I nogle registre gælder oplysningerne for en bestemt tidsperiode. F.eks. dækker gødningsregnskabet perioden fra 1. august til 31. juli det efterfølgende år. I andre registreres ændringer løbende, f.eks. registreringen af kvæg i CHR. I samme register omhandler den årlige tælling i CHR alene "antallet af dyr under normale forhold" der er her tale om en enkelt registrering pr. besætning pr. år. Bedriften er nøglen Det er på bedriften beslutningerne træffes og på dette niveau alle indberetninger foretages. I figur 3 er vist sammenhængen mellem forskellige registre, registreringsenheder samt muligheder for stedfæstelse af oplysningerne. I GLR/CHR er tilstræbt mulighed for at sammenstille oplysninger, men det kan alligevel være problematisk. Tællingen af dyr i CHR kan således ikke altid kobles til en hektarstøtteansøgning. Det kan skyldes, at der er tale om et lille hobbydyrehold hvor jorden er bortforpagtet, eller fjerkræ- og pelsdyrfarme uden jordtilliggende. Det kan også være forskellige personer f.eks. far og søn, der har ansvaret for henholdsvis markdrift og dyrehold. Alternativt kan oplysningerne sammenstilles ud fra adressen. Dette fjerner nogle problemer, 3

3 men kan resultere i forkerte sammenstillinger, hvor der er tale om to reelt forskellige bedrifter på samme adresse. Arealangivelsen i gødningsregnskabet svarer desuden ikke altid til arealet i hektarstøtteansøgningen. Gødningsregnskabet kan i visse tilfælde omfatte arealer, hvor hektarstøtten søges af en anden bedrift eller slet ikke søges. Stedfæstelse en nødvendighed Kortlægning af dyrkningsforholdene kræver at oplysningerne kan stedfæstes. Der er tre muligheder herfor: Koordinater for adressen, enten koordinater fra Krydsreferenceregistret (KRR) via den offentlige informationsserver OIS, eller FLAT koordinater fra Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) Matrikelkort (KMS) Markblokkort (FVM) Hvilken stedfæstelse der kan anvendes i de enkelte tilfælde afhænger af, hvilken enhed oplysningerne er registreret for. En enhed kan f.eks. være en mark, en ejendom, en bedrift, en virksomhed eller en person. Selv om to registre benytter samme enhed, kan disse være defineret forskelligt. Markblokken er den mindste afgrænsning på kort Der eksisterer ikke et kort over den enkelte bedrift eller dennes marker. De enkelte markers placering kan kun stedfæstes via markblokkortet. Der vil i de fleste tilfælde være flere marker indenfor en markblok. Oplysninger om driften af marker inden for den enkelte markblok må således aggregeres og kobles til markblokkortet, f.eks. det samlede areal med korn eller græs i blokken. Oplysninger om gødning og efterafgrøder findes kun på bedriftsniveau. Man kan således ikke få oplysning om, hvordan den enkelte mark er gødet, eller om der er dyrket en efterafgrøde på marken. Der indgår ikke oplysninger om, hvilken ejendom en mark tilhører. I hektarstøtteansøgningen angives ganske vist, hvilke ejendomme der indgår i bedriften, men der er ingen kobling mellem mark og ejendom. De enkelte registre Næsten alle landmænd indberetter oplysninger i forbindelse med hektarstøtteansøgningen, den årlige tælling af dyr og ved udarbejdelsen af gødningsregnskabet. Økologerne indberetter derudover detaljerede oplysninger om husdyr og afgrøder i forbindelse med hektarstøtteansøgningen. Desuden indgår nogle bedrifter aftaler om miljøvenlig jordbrugsdrift. Hektarstøtteansøgning Registret indeholder oplysninger om bedrifter, der søger hektarstøtte eller er økologisk drevet. For den enkelte mark er angivet afgrøde og støttekategori, samt hvilken markblok mar- Figur 2. Eksempel på ændring i opdeling og koder for græsafgrøder i forbindelse med hektarstøtte. 4

4 Figur 3. Sammenhæng mellem de vigtigste landbrugsregistre. Af diagrammet fremgår data, registreringsenheder og muligheder for stedfæstelse af oplysninger. ken er placeret i. For den enkelte ejendom er angivet, hvor stort et areal bedriften ejer eller forpagter. Hidtil har de væsentligste ændringer omhandlet opdelingen af afgrøder på afgrødetyper. I 2001 blev ansøgning om økologisk arealtilskud og ansøgning om hektarstøtte samlet i én ansøgning. Anmeldelsen af visse afgrøder er speciel for økologiske bedrifter, der skal afgive mere detaljerede oplysninger bl.a. om omlægning af græsarealer. Figur 2 viser, med græs som eksempel, hvordan opdelingen af afgrøder er ændret siden Med afkoblingen af landbrugsstøtten fra 2005 må der forventes større ændringer. På grund af de krav, der fra EU s side stilles til støtteudbetalinger, er oplysningerne generelt gode. Dette gælder især for den del, der direkte vedrører støtteberettigede arealer, mens kvaliteten af mere sekundære oplysninger kan variere. Det gælder f.eks. oplysninger om øvrige marker eller afkrydsning af, at marken er omfattet af tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift. Miljøvenlig jordbrugsdrift For den enkelte mark er angivet, hvilke foranstaltning der er indgået aftale om, tidspunktet for indgåelsen, aftalens løbetid samt hvilken markblok marken var placeret i på tidspunktet for aftalens indgåelse. Registret er præget af mange ændringer af de former for aftaler, der kan indgås. Registret kan være en kilde til oplysning om marker med reduceret gødningsforbrug på markniveau, men man skal være opmærksom på, at bloknumre angives for ansøgningsåret. Disse kan blive ændret i løbet af den periode aftalen gælder. Stedfæstelse kan derfor kun foretages ud fra markblokkortet for ansøgningsåret. Alternativt kan oplysningerne fås via amterne, der ofte har de enkelte aftaler registreret i GIS. 5

5 CHR - tælling af dyr Den vigtigste kilde til oplysning om dyrehold er CHR - den årlige tælling. Registret indeholder oplysning om besætninger med kvæg, svin, får, geder, fjerkræ, hjortedyr og pelsdyr. Der er dog forskel på, hvordan de enkelte dyrearter indberettes: For kvæg angives køer (årsdyr) og kreaturer i alt (årsdyr). Der skelnes ikke mellem jersey og andre kvægracer. For svin angives søer, gylte og orner i alt - slagtesvin over 25 kg - svin mellem 7,5-25 kg samt antal slagtesvin i besætningen beregnet ud fra sidste kvartals slagteriafregning. For fjerkræ angives kun det samlede antal dyr. De øvrige dyrearter indberettes som voksne hundyr og dyr i alt For kvægets vedkommende stammer oplysningerne fra kvægregistret og opdateres en gang månedligt. Øvrige dyrearter opdateres en gang årligt i forbindelse med landmandens indsendelse af "Årlig Erklæring". Oplysningerne om kvæg er generelt gode, mens oplysningerne for de øvrige dyrearter i bedste fald lever op til kravet om angivelse af antal dyr under normale forhold. Dækningen forbedres løbende. Hvor problemet i starten var manglende registreringer, er det nu i lige så høj grad manglende angivelse af, at en besætning er ophørt. Økologisk dyrehold Økologiske bedrifter indberetter derudover antallet af dyr opdelt på økologisk dyreart. Indberetningsmetoden er anderledes end i CHR. Der indberettes det forventede gennemsnitlige antal dyr på stald i kalenderåret. For slagtekvæg, slagtesvin og slagtekyllinger angives dog det antal dyr, som forventes produceret i kalenderåret. Samtlige dyr indberettes uanset dyreholdets størrelse. Gødningsregnskab m.v. Gødningsregnskabet indeholder udelukkende oplysninger på bedriftsniveau og skal indsendes, hvis virksomhedens samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder, eller husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha, eller virksomheden modtager mere end 25 t husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden. For den samlede bedrift angives oplysninger om udbragt organisk gødning, husdyrgødning og handelsgødning, samt overførsel af husdyrgødning. Der kan kun overføres husdyrgødning til bedrifter, der har indsendt gødningsregnskab. Hvis den bedrift gødningen overføres til ikke indsender gødningsregnskab, medtages arealerne som gødningen udspredes på i stedet under den bedrift, der indsender gødningsregnskabet. Hvilket betyder, at arealangivelsen i disse tilfælde vil være større end det der søges hektarstøtte til. Registret indeholder derudover oplysninger om køb og salg af handelsgødning indberettet af gødningsleverandørerne. Til kontrol af harmonireglerne indberettes antallet af dyreenheder på bedriften opdelt på kvæg, svin og andre, samt areal til rådighed for gødningsudbringning. I forbindelse med kontrol af plantedække indberettes oplysning om det samlede areal med efterafgrøder og grønne marker. Registret er præget af, at kravene til landmanden ændres hvert år. Eksempelvis sker der årligt ændringer i den andel af kvælstof i anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet. Øvrige landbrugsdata Landmanden har flere oplysninger om sædskifte og gødningsplaner end der findes i registrene, da det ikke er alle oplysninger, der skal indberettes. Hvis han er behjælpelig, kan data hurtigt gennemgås og danne et overblik over den tidligere arealanvendelse. De fleste landmænd anvender systemet "Bedriftsløsning". Landbrugskonsulenten kan hjælpe med at fremskaffe data fra systemet. Fødevareministeriets registre er ikke de eneste kilder til landbrugsdata. I Miljøministeriet er Skov- og Naturstyrelsen ansvarlig for skovrejsningsregistret. Amterne administrerer markvandings tilladelser og indberetter dele heraf til Grønlands og Danmarks Geologiske Undersøgelser (GEUS). I 1999 oprettede Danmarks JordbrugsForskning det Forskningsrelaterede Jordbrugsregister (FRJOR). Der er tale om et selvstændigt register til forsknings- og analyseformål. I registret indgår et årligt udtræk af udvalgte oplysninger fra bl.a. GLR/CHR og gødningsregnskab. Afslutning Registerdata giver ikke et præcist billede af dyrkningen af den enkelte mark. Gødskningen af den enkelte mark må beregnes ud fra en fordeling af bedriftens samlede gødningsforbrug. Dette er ikke altid muligt, da arealerne indberettes forskelligt i hektarstøtteansøgning og gødningsregnskab. Samtidig er det ikke alle bedrifter, der søger hektarstøtte. Det gælder 6

6 Figur 4. Faktaboks: Links og henvisninger til de udvalgte oplysninger. f.eks. hvis produktionen udelukkende består af ikke støtteberettigede afgrøder som f.eks. kartofler eller sukkerroer. Da dyrkningspraksis som nævnt spiller en stor rolle for kvælstofudvaskningen, er det ikke muligt at give et præcist billede af udvaskningen fra den enkelte mark. Brug af modeller og antagelser om praksis kan give et gennemsnitsbillede, men den enkelte mark kan afvige herfra. Det er vigtigt at holde sig det for øje når det, som i indsatsplaner, kan være aktuelt at bedømme mindre specifikke områder af betydning for grundvandsdannelsen. 7

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Landbrugsregisterdata anvendt i regionale og landsdækkende beregninger af N og P tab

Landbrugsregisterdata anvendt i regionale og landsdækkende beregninger af N og P tab Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Landbrugsregisterdata anvendt i regionale og landsdækkende beregninger af N og P tab Christen Duus Børgesen

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Upload til Tastselv.ferv.dk 2015

Upload til Tastselv.ferv.dk 2015 Indhold Generelt... 2 Ansøgning om enkeltbetaling via internet... 2 Kortet og indtegnede arealer på kortet er i dag styrende for støtten... 3 9 m randzone langs vandløb og søer over 100 m2... 3 Randzoner

Læs mere

Vejledning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2015

Vejledning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2015 Vejledning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2015 Revideret udgave april 2015 Kolofon Vejledning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2015 Denne vejledning

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard Hvordan kan FOTdata bruges som et bidrag til beregning af landbrugsstøtte? FødevareErhverv uddeler hvert år op mod 7 mia. kroner i landbrugsstøtte på

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 28 til 31. juli 29 Revideret oktober 28 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS-

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

MILJØTEKNOLOGI. Fyraftensmøde torsdag den 9. april 2015. Husdyr og Miljø

MILJØTEKNOLOGI. Fyraftensmøde torsdag den 9. april 2015. Husdyr og Miljø MILJØTEKNOLOGI Fyraftensmøde torsdag den 9. april 2015 Husdyr og Miljø Oplægget omhandler Hvilke hovedområder ydes der til i 2015 Hvad er betingelserne for at komme i betragtning Hvordan prioriteres ansøgningerne

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Kontrolinstruks for 2015 Gødningsregnskaber og Harmoniregler

Kontrolinstruks for 2015 Gødningsregnskaber og Harmoniregler Kontrolinstruks for 2015 Gødningsregnskaber og Harmoniregler Planperioden 1. august 2013 til 31. juli 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Kontrolinstruks for

Læs mere

Vejledning om tilmelding til Register for Gødningsregnskab

Vejledning om tilmelding til Register for Gødningsregnskab Vejledning om tilmelding til Register for Gødningsregnskab Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Vejledning om gødskningsog

Vejledning om gødskningsog Vejledning om gødskningsog harmoniregler Planperioden 1. august 2007 til 31. juli 2008 Revideret udgave april 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Vejledning om gødskningsog

Læs mere

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv.

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv. Dataeksport fra Mark Online Eksporten til Tast Selv Service er delt i 2 filer: Markplandata til ansøgningen i Fællesskemaet Efterafgrøde- og gødningsoplysninger Markplandata til Fællesskemaet 2015 i Tast

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

Vejledning om tilmelding til Register for køb af ammoniumnitratgødning

Vejledning om tilmelding til Register for køb af ammoniumnitratgødning Vejledning om tilmelding til Register for køb af ammoniumnitratgødning Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Lovtidende A. UDKAST til Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016

Lovtidende A. UDKAST til Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 Lovtidende A UDKAST til Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 I medfør af 2, stk. 1, 9 og 10, 6, stk. 1 og 3-5, 7, 8, stk. 2, 10, stk. 2, 11, stk. 2 og 4-7, 11 a,

Læs mere

Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Maj 2014

Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Maj 2014 Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion Maj 2014 2 Kolofon Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2014 Bidragyder(e):

Læs mere

Kontrolinstruks for 2010 Gødningsregnskaber og Harmoniregler

Kontrolinstruks for 2010 Gødningsregnskaber og Harmoniregler Kontrolinstruks for 2010 Gødningsregnskaber og Harmoniregler Planperioden 1. august 2008 til 31. juli 2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Kontrolinstruks for

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2011 til 31. juli 2012 Revideret udgave januar 2012 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá k~íìêbêüîéêîëíóêéäëéå= Kolofon VEJLEDNING

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings

Læs mere

Kontrolinstruks for krydsoverensstemmelse 2013

Kontrolinstruks for krydsoverensstemmelse 2013 Kontrolinstruks for krydsoverensstemmelse 2013 NaturErhvervstyrelsens kontrol på stedet af 22 krydsoverensstemmelseskrav maj 2013. Sagsnummer: 13-571-000001 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Anne Marie og Leif Nørgaard Visgårdvej 3 7400 Herning. Ændring af vilkår i gældende miljøgodkendelse

Anne Marie og Leif Nørgaard Visgårdvej 3 7400 Herning. Ændring af vilkår i gældende miljøgodkendelse TEKNIK OG MILJØ Anne Marie og Leif Nørgaard Visgårdvej 3 7400 Herning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8079 mikll@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 09.17.00-P19-115-13

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 28 til 31. juli 29 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c 1 Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Forord... 3 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund for vejledningen... 4 1.2 Vejledningens formål...

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Evaluering af pilotprojekt om balanceregnskaber

Evaluering af pilotprojekt om balanceregnskaber Evaluering af pilotprojekt om balanceregnskaber - foreløbig Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Evaluering af pilotprojekt

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmelder m.v. Anmelder Navn Adresse og e-mail Telefon nr. Ejer/ejere Husdyrbrugets ejendomme Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. Husdyrproduktion

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Tilskud til grønne regnskaber for jordbrugsbedrifter

Tilskud til grønne regnskaber for jordbrugsbedrifter Tilskud til grønne regnskaber for jordbrugsbedrifter Vejledning for ansøgningsrunden 2003 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Før du går i gang Ansøgningsskemaet

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

Geokodning af BBR-data. Integration i den kommunale sagsbehandling. Gevinster. Sten Frandsen

Geokodning af BBR-data. Integration i den kommunale sagsbehandling. Gevinster. Sten Frandsen Geokodning af BBR-data Integration i den kommunale sagsbehandling Gevinster Sten Frandsen Teknisk Assistent Kortteknikker GIS-medarbejder 1989 Odense Tekniske Skole 1990 GeoMasters / Kampsax 1997 Nyborg

Læs mere

Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn

Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Indhold 1. Når du indtegner marker med miljø- og økologtilsagn... 1 1.1 Sådan finder du korttemaer med tilsagn... 2 1.2 Sådan opretter du en mark ud fra

Læs mere

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund for vejledningen... 4 1.2

Læs mere

Sådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner

Sådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner Sådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner I fællesskemaet kan du hente oplysninger om bl.a. marker og tilsagn ved hjælp af funktioner. Du finder funktionerne i rullelisten øverst til venstre

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Kom godt i gang med Grønt Regnskab

Kom godt i gang med Grønt Regnskab Kom godt i gang med Grønt Regnskab December 2001 2 Kom godt i gang med Grønt Regnskab Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Fanen Ejendom...6 Regnskabsperiode... 6 Opdatér beholdninger... 7 Dataoverførsel

Læs mere

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag Ve-280998.p65 Kvoteåret 1998/99 Ansøgning på grundlag af etablering skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 2. november 1998 Vejledning af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Viborg kommune j.nr. 2007/09257 Favrskov kommune j.nr. 710-2007-48543 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af godt drikkevand

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Vejledning til indberetning af gødningsleverancer i Leverandørregisteret

Vejledning til indberetning af gødningsleverancer i Leverandørregisteret Vejledning til indberetning af gødningsleverancer i Leverandørregisteret - Planperioden 2013/2014 Juli 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Vejledning til indberetning

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

Evaluering ved landmænd:

Evaluering ved landmænd: Slutevaluering af afprøvningen/demonstrationen af Norfor Foderkontrol til brug for udpegning af kritiske målepunkter og mere effektiv dataopsamling til KvægNøglen Evaluering ved landmænd: 1. Blev målet

Læs mere

Vurdering af virkningerne på miljøet (WM) for udvidelse af en større svineproduktion på Møgelthorumvej nr. 1 i Sundsøre kommune

Vurdering af virkningerne på miljøet (WM) for udvidelse af en større svineproduktion på Møgelthorumvej nr. 1 i Sundsøre kommune Vurdering af virkningerne på miljøet (WM) for udvidelse af en større svineproduktion på Møgelthorumvej nr. 1 i Sundsøre kommune og Forslag til Miljøgodkendelse Bilag til Regionplantillæg nr. 11. Indholdsfortegnelse

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Fødevareministeriets. Tast selv-service. NemID og Medarbejdersignatur Elektronisk fuldmagt Fællesskema og markkort

Fødevareministeriets. Tast selv-service. NemID og Medarbejdersignatur Elektronisk fuldmagt Fællesskema og markkort Fødevareministeriets Tast selv-service NemID og Medarbejdersignatur Elektronisk fuldmagt Fællesskema og markkort Januar 2012 Indhold 1 Velkommen til Tast selv-service 3 2 Log på med NemID eller Medarbejdersignatur

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Kom godt i gang med Dyreregistrering

Kom godt i gang med Dyreregistrering Kom godt i gang med Dyreregistrering Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme i gang med Dyreregistrering. Derfor er kun de mest nødvendige funktioner beskrevet.

Læs mere

Vejledning om krydsoverensstemmelse

Vejledning om krydsoverensstemmelse Vejledning om krydsoverensstemmelse Marts 2007 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv VEJLEDNING OM KRYDSOVERENSSTEMMELSE Kolofon Vejledning om krydsoverensstemmelse

Læs mere

Vejledning til Økologisk Arealtilskud 2015

Vejledning til Økologisk Arealtilskud 2015 Vejledning til Økologisk Arealtilskud 2015 NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Kolofon Vejledning til Økologisk Arealtilskud 2015 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 Foto: Colourbox

Læs mere

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner et værktøj til vandværksledelse i samarbejde med kommunen Af Vandguidens redaktion, Kristen Simonsen og DAVIS-konsortiet»At trække på samme

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Mark Online. Oprettelse og administration af bedrifter. DLBR PlanteIT

Mark Online. Oprettelse og administration af bedrifter. DLBR PlanteIT Mark Online Oprettelse og administration af bedrifter DLBR PlanteIT Januar 2014 Oprettelse og administration af bedrifter OPRETTELSE OG ADMINISTRATION AF BEDRIFTER... 3 NY BEDRIFT SKAL OPRETTES... 3 FULDMAGTSSTYRING...

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Under menupunktet Nyt i 2014 finder du ændringer i forhold til ansøgningsrunden 2013.

Under menupunktet Nyt i 2014 finder du ændringer i forhold til ansøgningsrunden 2013. Vejledning til Fællesskema 2014 - Fællesskema 2014 http://fs.naturerhverv.dk/index.php?id=1495# 1 af 3 31-01-2014 17:18 Frist for ansøgning om støtte er den 16. april 2014. Under menupunktet Nyt i 2014

Læs mere

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Vejledning om tilmelding til Leverandørregister for gødningsleverancer

Vejledning om tilmelding til Leverandørregister for gødningsleverancer Vejledning om tilmelding til Leverandørregister for gødningsleverancer Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof ACTIVE NS Perfekte løsninger giver perfekte resultater Din gylle er guld værd Gylleanalyser fra danske landbrug viser, at Active NS kan binde op til 1,2 kg NH3 pr. tons gylle Active NS gør din gylle mere

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere