Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbrugsdata anvendelse og faldgruber"

Transkript

1 Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef, Rambøll Indenfor OSD-områder (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) er amterne nu i færd med udpegningen af indsatsområder og udarbejdelse af konkrete indsatsplaner for beskyttelsen af grundvandsdannelsen. Flere amter er allerede videre og står overfor den begyndende etablering og implementering af planen. Forud for indsatsplanen er der indsamlet forskelligartede data, der tilsammen skaber en forståelse for, hvor og under hvilke rammer grundvandet dannes. Et væsentligt input i denne mosaik af data er oplysninger om landbrugsdriften, der giver mulighed for at estimere, hvor store mængder gødning eller pesticider der tilføres. Det er vigtigt, at disse data indsamles og behandles korrekt, da de anvendes i vurderingen af den hidtidige og den fremtidige risiko for udvaskning af eksempelvis kvælstof og pesticider. Landbrugsdata er underlagt forskellige institutioner, varierende ejerskab og tilgængelighed, og ofte kan det være vanskeligt at vurdere baggrunden, kvaliteten og betydningen af de data, der ønskes benyttet. Med denne artikel ønsker vi at give et overblik over disse forhold eksemplificeret med nogle af de risici, der kan gemme sig i anvendelsen af landbrugsdata. Dyrkningspraksis Der er gennem de seneste 50 år sket store ændringer i dyrkningspraksis. Blot inden for de sidste år er der sket ændringer, bl.a. nedfældning af gylle og ændrede gødningsnormer. Nogle af disse ændringer som afgrødevalg afspejler sig i de oplysninger der registreres, mens andre som f.eks. ændret management og bedre foderudnyttelse ikke kan ses i registrene. Det er derfor nødvendigt at kombinere oplysninger fra registrene med viden om dyrkningspraksis på det pågældende tidspunkt. Registrene er alle etableret indenfor de sidste 10 år. I de fleste tilfælde vil det ikke være muligt at gå længere tilbage end 5 til 7 år. Det grundvand der anvendes i dag er, afhængigt af geologien, i overvejende grad dannet før registrenes oprettelse. Oplysninger om landbrugsdriften kan således ikke kobles til den eksisterende grundvandskvalitet, men anvendes til at vurdere den nuværende og fremtidige påvirkning af grundvandet. Kvælstofoverskud varierer på grund af forskelle i afgrødevalg, sædskifte og management generelt. Endvidere kan klimavariationer medføre forskelle/årsvariationer, som driftslederen ikke er herre over. Der er i dag stor fokus på udvaskning og fordampning fra husdyrgødningen, og ofte vil driftslederen søge at forbedre næringsstofbalancen ved ændringer/forbedringer i management (plantevalg, sæd skifte, fodrings- og gødskningsstrategier mv.). Hvis handelsgødningen bliver anvendt som flydende gødning og udbringes ved hjælp af marksprøjte, præciseres udbringningen, og overskuddet af kvælstof minimeres. Ændrede gødningsnormer har betydet en optimeret udnyttelse af gødningen, således at der i dag anvendes mindre gødning end tidligere. Plantebrug som udelukkende anvender handelsgødning, har ofte et lille overskud af kvælstof. På husdyrbrug vil det normalt ikke være muligt at opnå så lavt et overskud af kvælstof, som tilfældet er på plantebrug. Disse har ofte et overskud af kvælstof på kg N pr. ha, mens husdyrbedrifter med 2 DE pr ha har et overskud på kg N pr. ha. På bedrifter uden husdyrhold kan anvendelse af handelsgødning suppleres med indkøbt husdyrgødning. Data i Fødevareministeriet Fødevareministeriet (FVM) administrerer en række registre, som indeholder oplysninger, der kan anvendes i forbindelse med kortlægningen af dyrkningsforholdene. De vigtigste landsdækkende registre er Det generelle 2

2 Figur 1. En oversigt over de vigtigste registre i Fødevareministeriet (FVM) Landbrugsregister/Centrale husdyrregister (GLR/CHR), Hektarstøtteregistret (HEMA) og gødningsregnskabet. Registrene er ikke oprettet med henblik på analyse og planlægningsformål. En stor del af registrene er etableret på baggrund af EUforordninger vedr. forskellige støtteordninger, bl.a. markedsordninger og støtte til landdistriktsudvikling. De enkelte registres anvendelse mm. er vist i figur 1. Landbrugsordninger og -data er komplekse. Det betyder, at der kræves faglig indsigt for at kunne anvende oplysningerne og forstå såvel baggrunden for registrene som indholdet i disse. Registrene ændres konstant Oplysningerne i registrene afspejler de til enhver tid krævede informationer for administration eller kontrol. Registrene ændres derfor i varierende grad fra år til år, og specielt de miljøorienterede registre som f.eks. gødningsregnskabet ændres meget hvert år. Ændringerne berører, hvilke bedrifter der registreres, og hvad der registreres om den enkelte bedrift. Betydningen af indholdet i de enkelte felter og koder ændres ligeledes. Årsagen hertil er ændrede indberetningskrav, ændrede definitioner f.eks. af dyreenheder eller ændrede regler f.eks. nye krav til gødningens udnyttelsesprocent, kvælstofindhold m.v. I figur 2 ses med græs som eksempel, hvordan opdelingen af afgrøder og afgrødenumre er ændret siden I nogle registre gælder oplysningerne for en bestemt tidsperiode. F.eks. dækker gødningsregnskabet perioden fra 1. august til 31. juli det efterfølgende år. I andre registreres ændringer løbende, f.eks. registreringen af kvæg i CHR. I samme register omhandler den årlige tælling i CHR alene "antallet af dyr under normale forhold" der er her tale om en enkelt registrering pr. besætning pr. år. Bedriften er nøglen Det er på bedriften beslutningerne træffes og på dette niveau alle indberetninger foretages. I figur 3 er vist sammenhængen mellem forskellige registre, registreringsenheder samt muligheder for stedfæstelse af oplysningerne. I GLR/CHR er tilstræbt mulighed for at sammenstille oplysninger, men det kan alligevel være problematisk. Tællingen af dyr i CHR kan således ikke altid kobles til en hektarstøtteansøgning. Det kan skyldes, at der er tale om et lille hobbydyrehold hvor jorden er bortforpagtet, eller fjerkræ- og pelsdyrfarme uden jordtilliggende. Det kan også være forskellige personer f.eks. far og søn, der har ansvaret for henholdsvis markdrift og dyrehold. Alternativt kan oplysningerne sammenstilles ud fra adressen. Dette fjerner nogle problemer, 3

3 men kan resultere i forkerte sammenstillinger, hvor der er tale om to reelt forskellige bedrifter på samme adresse. Arealangivelsen i gødningsregnskabet svarer desuden ikke altid til arealet i hektarstøtteansøgningen. Gødningsregnskabet kan i visse tilfælde omfatte arealer, hvor hektarstøtten søges af en anden bedrift eller slet ikke søges. Stedfæstelse en nødvendighed Kortlægning af dyrkningsforholdene kræver at oplysningerne kan stedfæstes. Der er tre muligheder herfor: Koordinater for adressen, enten koordinater fra Krydsreferenceregistret (KRR) via den offentlige informationsserver OIS, eller FLAT koordinater fra Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) Matrikelkort (KMS) Markblokkort (FVM) Hvilken stedfæstelse der kan anvendes i de enkelte tilfælde afhænger af, hvilken enhed oplysningerne er registreret for. En enhed kan f.eks. være en mark, en ejendom, en bedrift, en virksomhed eller en person. Selv om to registre benytter samme enhed, kan disse være defineret forskelligt. Markblokken er den mindste afgrænsning på kort Der eksisterer ikke et kort over den enkelte bedrift eller dennes marker. De enkelte markers placering kan kun stedfæstes via markblokkortet. Der vil i de fleste tilfælde være flere marker indenfor en markblok. Oplysninger om driften af marker inden for den enkelte markblok må således aggregeres og kobles til markblokkortet, f.eks. det samlede areal med korn eller græs i blokken. Oplysninger om gødning og efterafgrøder findes kun på bedriftsniveau. Man kan således ikke få oplysning om, hvordan den enkelte mark er gødet, eller om der er dyrket en efterafgrøde på marken. Der indgår ikke oplysninger om, hvilken ejendom en mark tilhører. I hektarstøtteansøgningen angives ganske vist, hvilke ejendomme der indgår i bedriften, men der er ingen kobling mellem mark og ejendom. De enkelte registre Næsten alle landmænd indberetter oplysninger i forbindelse med hektarstøtteansøgningen, den årlige tælling af dyr og ved udarbejdelsen af gødningsregnskabet. Økologerne indberetter derudover detaljerede oplysninger om husdyr og afgrøder i forbindelse med hektarstøtteansøgningen. Desuden indgår nogle bedrifter aftaler om miljøvenlig jordbrugsdrift. Hektarstøtteansøgning Registret indeholder oplysninger om bedrifter, der søger hektarstøtte eller er økologisk drevet. For den enkelte mark er angivet afgrøde og støttekategori, samt hvilken markblok mar- Figur 2. Eksempel på ændring i opdeling og koder for græsafgrøder i forbindelse med hektarstøtte. 4

4 Figur 3. Sammenhæng mellem de vigtigste landbrugsregistre. Af diagrammet fremgår data, registreringsenheder og muligheder for stedfæstelse af oplysninger. ken er placeret i. For den enkelte ejendom er angivet, hvor stort et areal bedriften ejer eller forpagter. Hidtil har de væsentligste ændringer omhandlet opdelingen af afgrøder på afgrødetyper. I 2001 blev ansøgning om økologisk arealtilskud og ansøgning om hektarstøtte samlet i én ansøgning. Anmeldelsen af visse afgrøder er speciel for økologiske bedrifter, der skal afgive mere detaljerede oplysninger bl.a. om omlægning af græsarealer. Figur 2 viser, med græs som eksempel, hvordan opdelingen af afgrøder er ændret siden Med afkoblingen af landbrugsstøtten fra 2005 må der forventes større ændringer. På grund af de krav, der fra EU s side stilles til støtteudbetalinger, er oplysningerne generelt gode. Dette gælder især for den del, der direkte vedrører støtteberettigede arealer, mens kvaliteten af mere sekundære oplysninger kan variere. Det gælder f.eks. oplysninger om øvrige marker eller afkrydsning af, at marken er omfattet af tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift. Miljøvenlig jordbrugsdrift For den enkelte mark er angivet, hvilke foranstaltning der er indgået aftale om, tidspunktet for indgåelsen, aftalens løbetid samt hvilken markblok marken var placeret i på tidspunktet for aftalens indgåelse. Registret er præget af mange ændringer af de former for aftaler, der kan indgås. Registret kan være en kilde til oplysning om marker med reduceret gødningsforbrug på markniveau, men man skal være opmærksom på, at bloknumre angives for ansøgningsåret. Disse kan blive ændret i løbet af den periode aftalen gælder. Stedfæstelse kan derfor kun foretages ud fra markblokkortet for ansøgningsåret. Alternativt kan oplysningerne fås via amterne, der ofte har de enkelte aftaler registreret i GIS. 5

5 CHR - tælling af dyr Den vigtigste kilde til oplysning om dyrehold er CHR - den årlige tælling. Registret indeholder oplysning om besætninger med kvæg, svin, får, geder, fjerkræ, hjortedyr og pelsdyr. Der er dog forskel på, hvordan de enkelte dyrearter indberettes: For kvæg angives køer (årsdyr) og kreaturer i alt (årsdyr). Der skelnes ikke mellem jersey og andre kvægracer. For svin angives søer, gylte og orner i alt - slagtesvin over 25 kg - svin mellem 7,5-25 kg samt antal slagtesvin i besætningen beregnet ud fra sidste kvartals slagteriafregning. For fjerkræ angives kun det samlede antal dyr. De øvrige dyrearter indberettes som voksne hundyr og dyr i alt For kvægets vedkommende stammer oplysningerne fra kvægregistret og opdateres en gang månedligt. Øvrige dyrearter opdateres en gang årligt i forbindelse med landmandens indsendelse af "Årlig Erklæring". Oplysningerne om kvæg er generelt gode, mens oplysningerne for de øvrige dyrearter i bedste fald lever op til kravet om angivelse af antal dyr under normale forhold. Dækningen forbedres løbende. Hvor problemet i starten var manglende registreringer, er det nu i lige så høj grad manglende angivelse af, at en besætning er ophørt. Økologisk dyrehold Økologiske bedrifter indberetter derudover antallet af dyr opdelt på økologisk dyreart. Indberetningsmetoden er anderledes end i CHR. Der indberettes det forventede gennemsnitlige antal dyr på stald i kalenderåret. For slagtekvæg, slagtesvin og slagtekyllinger angives dog det antal dyr, som forventes produceret i kalenderåret. Samtlige dyr indberettes uanset dyreholdets størrelse. Gødningsregnskab m.v. Gødningsregnskabet indeholder udelukkende oplysninger på bedriftsniveau og skal indsendes, hvis virksomhedens samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder, eller husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha, eller virksomheden modtager mere end 25 t husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden. For den samlede bedrift angives oplysninger om udbragt organisk gødning, husdyrgødning og handelsgødning, samt overførsel af husdyrgødning. Der kan kun overføres husdyrgødning til bedrifter, der har indsendt gødningsregnskab. Hvis den bedrift gødningen overføres til ikke indsender gødningsregnskab, medtages arealerne som gødningen udspredes på i stedet under den bedrift, der indsender gødningsregnskabet. Hvilket betyder, at arealangivelsen i disse tilfælde vil være større end det der søges hektarstøtte til. Registret indeholder derudover oplysninger om køb og salg af handelsgødning indberettet af gødningsleverandørerne. Til kontrol af harmonireglerne indberettes antallet af dyreenheder på bedriften opdelt på kvæg, svin og andre, samt areal til rådighed for gødningsudbringning. I forbindelse med kontrol af plantedække indberettes oplysning om det samlede areal med efterafgrøder og grønne marker. Registret er præget af, at kravene til landmanden ændres hvert år. Eksempelvis sker der årligt ændringer i den andel af kvælstof i anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet. Øvrige landbrugsdata Landmanden har flere oplysninger om sædskifte og gødningsplaner end der findes i registrene, da det ikke er alle oplysninger, der skal indberettes. Hvis han er behjælpelig, kan data hurtigt gennemgås og danne et overblik over den tidligere arealanvendelse. De fleste landmænd anvender systemet "Bedriftsløsning". Landbrugskonsulenten kan hjælpe med at fremskaffe data fra systemet. Fødevareministeriets registre er ikke de eneste kilder til landbrugsdata. I Miljøministeriet er Skov- og Naturstyrelsen ansvarlig for skovrejsningsregistret. Amterne administrerer markvandings tilladelser og indberetter dele heraf til Grønlands og Danmarks Geologiske Undersøgelser (GEUS). I 1999 oprettede Danmarks JordbrugsForskning det Forskningsrelaterede Jordbrugsregister (FRJOR). Der er tale om et selvstændigt register til forsknings- og analyseformål. I registret indgår et årligt udtræk af udvalgte oplysninger fra bl.a. GLR/CHR og gødningsregnskab. Afslutning Registerdata giver ikke et præcist billede af dyrkningen af den enkelte mark. Gødskningen af den enkelte mark må beregnes ud fra en fordeling af bedriftens samlede gødningsforbrug. Dette er ikke altid muligt, da arealerne indberettes forskelligt i hektarstøtteansøgning og gødningsregnskab. Samtidig er det ikke alle bedrifter, der søger hektarstøtte. Det gælder 6

6 Figur 4. Faktaboks: Links og henvisninger til de udvalgte oplysninger. f.eks. hvis produktionen udelukkende består af ikke støtteberettigede afgrøder som f.eks. kartofler eller sukkerroer. Da dyrkningspraksis som nævnt spiller en stor rolle for kvælstofudvaskningen, er det ikke muligt at give et præcist billede af udvaskningen fra den enkelte mark. Brug af modeller og antagelser om praksis kan give et gennemsnitsbillede, men den enkelte mark kan afvige herfra. Det er vigtigt at holde sig det for øje når det, som i indsatsplaner, kan være aktuelt at bedømme mindre specifikke områder af betydning for grundvandsdannelsen. 7

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune 6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune 2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven og Østerby Århus Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Vejledning til Dyrkningsaftale

Vejledning til Dyrkningsaftale Vejledning til Dyrkningsaftale 2 Frivillige dyrkningsaftaler Vejledning Forord Frivillige dyrkningsaftaler imellem vandværker og landbrug har til formål at beskytte grundvandet mod forurening. Denne vejledning

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.

Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august. Notat Erhverv Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer Den 25. august 2008 I medfør af husdyrgodkendelseslovens 17, stk. 3 er der fastsat regler om anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer.

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Version 8.5- august 2014

Version 8.5- august 2014 1 of 7 Beregning af antal dyreenheder og harmoniareal - beregnet på baggrund af: Husdyrgødningsbekendtgørelsen Så vidt angår harmonireglerne fra den 1. august 2014 Version 8.5- august 2014 Dette program

Læs mere

Vejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning 2007. Brug Kvik-guiden når du indberetter

Vejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning 2007. Brug Kvik-guiden når du indberetter Vejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning 2007 Brug Kvik-guiden når du indberetter 2 Gødnings- og Husdyrindberetning Indhold Hvad er Gødnings- og Husdyrindberetning Sådan skal du gøre? 3 Reglerne,

Læs mere

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord. Bilag 1 - Jordbrugsanalyse Statsforvaltning Nordjylland har i samarbejde med kommunerne udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter igennem Oversigt over statslige

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden

Læs mere

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TIL SLAGTEKALVEPRODUKTION PÅ BRARUPVEJ 16, 4840 NR. ALSLEV GULDBORGSUND KOMMUNE JULI 2013 SAGSNR.:13/28470 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Resume, vurdering

Læs mere

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion NaturErhvervstyrelsen Administrativ Jordbrugskontrol Team Økologiadministration Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 33 95 80 00 E-mail: jordbrugskontrol@naturerhverv.dk CVR-nr.: DK-20814616 Ansøgning

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

Ekstensivering af lavbundsarealer

Ekstensivering af lavbundsarealer Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret

Læs mere

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox

Læs mere

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

Landbrugsregisterdata anvendt i regionale og landsdækkende beregninger af N og P tab

Landbrugsregisterdata anvendt i regionale og landsdækkende beregninger af N og P tab Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Landbrugsregisterdata anvendt i regionale og landsdækkende beregninger af N og P tab Christen Duus Børgesen

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Hvad vil dette oplæg indeholde? Hvad skriver du under på? Hvad skal du være særlig

Læs mere

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard Hvordan kan FOTdata bruges som et bidrag til beregning af landbrugsstøtte? FødevareErhverv uddeler hvert år op mod 7 mia. kroner i landbrugsstøtte på

Læs mere

Den geografiske variation i dansk landbrug

Den geografiske variation i dansk landbrug Den geografiske variation i dansk landbrug Videncenter for planlægning af det åbne land. (DJF og AU) Inge T. Kristensen Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning Forskel på landbruget i øst og vest

Læs mere

Rapporten samt kortmaterialet findes endvidere på http://www.djf-geodata under menupunktet Strukturudvikling.

Rapporten samt kortmaterialet findes endvidere på http://www.djf-geodata under menupunktet Strukturudvikling. Forord Denne rapport er resultatet af et projekt under Videncenter for Planlægning i det Åbne Land, der er et videncenter uden mure etableret som et samarbejde mellem forskellige offentlige administrationer

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Retteblad til Vejledning om krydsoverensstemmelse,

Retteblad til Vejledning om krydsoverensstemmelse, Retteblad til Vejledning om krydsoverensstemmelse, januar 2008 Maj 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv RETTEBLAD TIL VEJLEDNING OM KRYDSOVERENSSTEMMELSE

Læs mere

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug:

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug: NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 2. juni 2003 J.nr.: 03-33/760-0008 mam Afgørelse i sagen om

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Upload til Tastselv.ferv.dk 2015

Upload til Tastselv.ferv.dk 2015 Indhold Generelt... 2 Ansøgning om enkeltbetaling via internet... 2 Kortet og indtegnede arealer på kortet er i dag styrende for støtten... 3 9 m randzone langs vandløb og søer over 100 m2... 3 Randzoner

Læs mere

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november

Læs mere

Navn. Virksomhed. Telefonnr. Er ansøger en offentlig institution, en offentlig myndighed eller et kommunalt fællesskab?

Navn. Virksomhed. Telefonnr.   Er ansøger en offentlig institution, en offentlig myndighed eller et kommunalt fællesskab? Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 Postboks 2456 1780 København V Tlf.nr. Fax nr. 3395 8000 3395 8080 Fællesskema 2014 Arealstøtte og husdyrpræmier Jordbrug

Læs mere

Miljøgodkendelse. Miljøgodkendt landbrug har listebetegnelsen I 101D. jf. godkendelsesbekendtgørelsen

Miljøgodkendelse. Miljøgodkendt landbrug har listebetegnelsen I 101D. jf. godkendelsesbekendtgørelsen 4. november 2005 JKR/htk 190283 Miljøgodkendelse af slagtesvineproduktion omfattende 249 DE på ejendommen matrikel nr. 4A, Ravnebjerg by, Sanderum Ravnebjerggyden 75, 5491 Blommenslyst (CVR-nr.: 15777990)

Læs mere

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG Forstkandidat Mikkel Kloppenborg Nielsen Projektchef, geolog, MTM i Geoinformatik Torsten Bliksted NIRAS A/S Agronom Marianne Popp Akademiingeniør

Læs mere

Standardbestemmelser Aftale om overførsel af husdyrgødning (1-årig aftale)

Standardbestemmelser Aftale om overførsel af husdyrgødning (1-årig aftale) Standardbestemmelser Aftale om overførsel af husdyrgødning (1-årig aftale) Såfremt andet ikke skriftligt er aftalt gælder følgende: 1. Regler om udbringning af husdyrgødning ændres I tilfælde, hvor reglerne

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt til udvidelse af antal husdyr i eksisterende stald på Sentvedvej 20B, 5853 Ørbæk, cvr-nr.

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt til udvidelse af antal husdyr i eksisterende stald på Sentvedvej 20B, 5853 Ørbæk, cvr-nr. Teknik- og Miljøafdelingen Natur og Miljø Kaj Andersen Sentvedvej 20A 5853 Ørbæk Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen dig selv på www.nyborg.dk Sagsansvarlig: Bo Clausen Tlf. 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk

Læs mere

Vejledning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2015

Vejledning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2015 Vejledning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2015 Revideret udgave april 2015 Kolofon Vejledning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2015 Denne vejledning

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Ejendomsforhold... 4 Lokalisering af landbrug i Holbæk Kommune... 7 Kvæg...19 Svin...20 Mink...21 Jordbundsforhold...22

Læs mere

Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012

Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012 Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012 Indberetning af efterafgrøder er i to situationer anderledes end sidste år. Det skyldes, at der er ændret på, hvilken planperiode

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Sådan søger du grundbetaling under artikel 32

Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Indhold 1. Grundbetaling under artikel 32... 1 2 Sådan finder du kortet over tidligere godkendte og afviste arealer for artikel 32... 3 3 Indtegning af marker

Læs mere

Næsgaard Mark Slam Februar 2003

Næsgaard Mark Slam Februar 2003 Næsgaard Mark Slam Februar 2003 DataLogisk ApS, Stubbekøbingvej 41, 4840 Nørre Alslev Tlf: 70 20 33 11 Fax: 70 20 34 56 E-mail: mail@datalogisk.dk www.datalogisk.dk Næsgaard Mark Version 7 Indhold Slam

Læs mere

Sådan udfylder du siden Udbetaling af tilskud Miljø- og Økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Udbetaling af tilskud Miljø- og Økologitilsagn Sådan udfylder du siden Udbetaling af tilskud Miljø- og Økologitilsagn Indhold 1 Alle tilsagn skal indberettes hvert år... 2 2 Sådan indberetter du dine tilsagn og ansøger om tilskud... 3 3 Indtegning

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen

KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Kopi sendt til Linda Bagge, bagge@mst.dk KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen KL har modtaget udkast til bekendtgørelse om anvendelse

Læs mere

Gødningsregnskab 2011 trin for trin

Gødningsregnskab 2011 trin for trin Gødningsregnskab 2011 trin for trin Side 1 Oktober 2011 Side 2 Næsgaard MARK Gødningsregnskab 2011 (GHI) Gødningsregnskab 2011 (GHI) - trin for trin vejledning... 4 1. Gødningsregnskab fra tidligere år...

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning

Læs mere

Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune

Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune Tillæg nr. 19 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd November 2005 J. nr. 8-52-6-2-6-04 Regionplantillæg nr. 19 til Regionplan 2005 er udarbejdet

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift

Læs mere

Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften

Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften Indhold 1 Opdatér, hver gang du retter i oplysningerne... 2 2 Sådan beregnes antal afgrødekategorier felt G1 til G7... 2 3 Sådan beregnes kravet om flere

Læs mere

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål Krav Opbevaring Udbringning Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål I folderen kan du læse mere om hvilke krav og anbefalinger der er, når du får leveret, opbevarer og udbringer

Læs mere

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig

Læs mere

Sammenligning af svin i CHR og gødningsregnskab i 2002. Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004.

Sammenligning af svin i CHR og gødningsregnskab i 2002. Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Sammenligning af i CHR og i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder -------------------------------------------------------------------1

Læs mere

De frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde.

De frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde. Planteavlsnyt Flere efterafgrøder prisen for mere kvælstof! 29. nov. 2016 copyright Gefion I efteråret 2017 ser to nye typer efterafgrøder dagens lys en udvidelse af de lovpligtige gødningsefterafgrøder

Læs mere

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Hovedvejen 11, 8900 Randers Telefon 87827200 Mobil 40253222

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Hovedvejen 11, 8900 Randers Telefon 87827200 Mobil 40253222 husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 7257 Version 5 Dato 30-11-2009 Navn Poul Staal Adresse Hovedvejen 11, 8900 Randers Telefon 87827200 Mobil 40253222 E-Mail cab@lmo.dk

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Gødningsregnskab 2013 trin for trin (opdateret 17.09.2013)

Gødningsregnskab 2013 trin for trin (opdateret 17.09.2013) Gødningsregnskab 2013 trin for trin (opdateret 17.09.2013) Side 1 September 2013 Side 2 Næsgaard MARK Gødningsregnskab 2013 (GHI) Gødningsregnskab 2013 (GHI) - trin for trin vejledning... 4 1. Gødningsregnskab

Læs mere

Analyser udfra data fra GLR/CHR

Analyser udfra data fra GLR/CHR Analyser udfra data fra GLR/CHR Videncenter for planlægning af det åbne land. (DJF og AU) Inge T. Kristensen Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning n n Metodeoverblik n analyser n Landsdækkende

Læs mere

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Kort og kortdata i NaturErhvervstyrelsen. 26. juni 2014

Kort og kortdata i NaturErhvervstyrelsen. 26. juni 2014 Kort og kortdata i NaturErhvervstyrelsen Disposition 1. EU s arealbaserede støtteordninger 2. LPIS det vi får og det vi har 3. Data der anvendes af NAER og vores ansøgere 4. Hvor finder I data 5. Fremtiden

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Maj 2006. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv

Maj 2006. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Vejledning om tilskud til rådgivning af landmænd om overholdelse af regler vedrørende krydsoverensstemmelse og til udarbejdelse af naturplaner (benyttelse af bedriftsrådgivning) Maj 2006 Ministeriet for

Læs mere