Vejledende serviceniveau for handicapkompenserende ydelser til børn og unge (Serviceloven 41)

Transkript

1 Vejledende serviceniveau for handicapkompenserende ydelser til børn og unge (Serviceloven 41) Børnehandicap September 2016 Tofteskovvej Juelsminde T:

2 Indhold Merudgifter (Serviceloven 41)... 3 Formål... 3 Personkreds (modtager af ydelsen)... 3 Betingelser for at modtage ydelsen... 4 Målgruppe barnets funktionsevne eller lidelse... 4 Forsørgelse i hjemmet... 5 Nødvendig merudgift... 6 Ingen dækning, hvis udgiften kan dækkes efter andre regler... 7 Ophold i udlandet... 7 Ferie i udlandet... 8 Sandsynliggørelse eller dokumentation af merudgifter Beregning af merudgiftsydelsen Enkeltudgifter Opfølgning og regulering Borgerens oplysningspligt Frist for sagsbehandling Partshøring Anke Eksempler på merudgifter Aflastning ud af hjemmet, afløsning i hjemmet, formålsbestemt aktivitet ud af hjemmet og voksenbetalt barnepige Befordring Beklædning/ fodtøj Bolig og boligskift Briller Børneeksem Cykler og særligt udstyr Drift af bil Satser til brug for bilberegning Ferie Forsikringer Fritidsaktiviteter SFO Handicaprettede kurser Kost og diætpræparater Konsulentbistand som merudgift Medicin Plejeartiker/ personlig hygiejne Rengøring Sygehusophold Vask og tørring Vækkeure til hørebørn Vådligger Kanylebokse og andre artikler til behandlingen Kontingenter til handicapforeninger Psykolog og anden behandling Rådgivning Særligt legetøj Uddannelse Visualiseringsprogrammer Ødelæggelser og slitage

3 Merudgifter (Serviceloven 41) Formål Formålet med ydelsen er at medvirke til: At børn og unge med funktionsnedsættelse kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse på institution eller lignende, såfremt hensynet til barnets bedste tilsiger dette. At familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller den kroniske/langvarige lidelse. At hindre at barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger. At tilgodese, at børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og med indgribende kroniske eller langvarige lidelser har nogle særlige behov, som kan give merudgifter ved forsørgelsen. Bestemmelsen giver således hjemmel til at dække de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet/den unge ikke havde haft en nedsat funktionsevne eller en kronisk/langvarig lidelse. Den nødvendige merudgift er således differencen mellem den udgift, forældrene har ved forsørgelsen af det handicappede barn og forsørgelsesudgiften for et ikke-handicappet barn. Der foretages altid en individuel helhedsvurdering ud fra barnets funktionsnedsættelse og behov. Ankestyrelsen har i C fastslået, at det er den samlede nedsættelse af funktionsevnen, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om et barn er omfattet af personkredsen og har ret til merudgifter. Et barn med flere lidelser behøver således ikke være omfattet af målgruppen for hver enkelt lidelse for, at merudgifter ved forsørgelsen af barnet i hjemmet kan dækkes. Det er den samlede funktionsevne, der skal være betydeligt nedsat eller indgribende. Det er dog en forudsætning, at den enkelte lidelse, og den deraf følgende nedsættelse af funktionsevnen, er varig, langvarig eller kronisk, og at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne, samt at der er tale om nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af barnet i hjemmet. Personkreds (modtager af ydelsen) Følgende personer er omfattet af personkredsen: Forældremyndighedensindehaver Biologiske forældre uden forældremyndighed også forældre med bopæl udenfor kommunen Pårørende, der faktisk forsørger barnet i hjemmet Personer med tilladelse efter 78 har barnet i privat familiepleje og faktisk forsørger barnet i deres hjem med tilskud fra forældrene. 3

4 Det gælder derimod ikke: Unge under 18 år, der forsørger sig selv Plejefamilier, hvor barnet er anbragt og som modtager plejevederlag. Merudgifter til børn i familiepleje Hvis barnet er anbragt i pleje hos en plejefamilie, ydes udgifter, som ellers ville være merudgifter ved forsørgelse efter 41, som en del af plejeydelsen efter Servicelovens 142. Plejeforældre kan derfor ikke, som personer der forsørger barnet i hjemmet, klage over udmålingen af merudgiftsydelsen, jf. Servicelovens 166. Evt. uenigheder skal afklares gennem forhandling mellem kommune som arbejdsgiver og plejefamilien som ansat af kommunen. Betingelser for at modtage ydelsen Kommunen yder hjælp til nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af et barn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne/lidelsen, og at udgiften ikke kan dækkes efter andre bestemmelser. I det følgende uddybes betingelserne. Målgruppe barnets funktionsevne eller lidelse Det fremgår af 41, stk. 1, at der skal være tale om betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. 1. Betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Begrebet angiver relationen mellem en persons nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne og mulighederne i det omliggende samfund. Der lægges afgørende vægt på en vurdering af funktionsnedsættelsen, så det er graden af denne og ikke den lægelige diagnose, der er afgørende for berettigelsen til ydelsen. Til brug for denne vurdering er der brug for en konkretiseret beskrivelse af barnets eller den unges funktionsressourcer og begrænsninger, så det sikres, at kompensationen så nøjagtigt som muligt modsvarer begrænsningerne og udnytter ressourcerne. 2. Indgribende kronisk lidelse eller indgribende langvarig lidelse At lidelsen er indgribende betyder, at den efter sin karakter vil have alvorlige følger i den daglige tilværelse. At lidelsen er kronisk betyder, at der foreligger en sygdomstilstand, som fra det tidspunkt den opstår normalt forventes at vare mindst barnealderen ud. Det karakteriserer lidelsen, at den, hvis den dæmpes med medicin, vil blusse op igen, såfremt behandlingen stoppes. 4

5 En langvarig lidelse er ikke nødvendigvis en uhelbredelig lidelse. Der lægges i praksis vægt på, at lidelsen lægeligt skønnes at vare mere end ét år. Der kan dog efter 41 ydes støtte selv om lidelsen forventes at vare mindre end 1 år, nemlig i tilfælde, hvor familien i en kortere periode er meget tungt belastede. Som eksempel kan nævnes børn med hofteskred (calve perthes). Bemærk, at det ikke er nok, at lidelsen er indgribende eller langvarig, begge betingelser skal være opfyldte. Ankestyrelsen har i C fastslået, at det ikke er nok, at der er tale om en langvarig lidelse. Der må også stilles krav om, at der er tale om en indgribende lidelse. Se endvidere følgende afgørelser for nærmere afgrænsning af målgruppen: C-55-11, C-54-11, C-09-09, C og C Lidelser, der falder udenfor begrebet Kortvarige og/eller mindre indgribende lidelser som visse former for allergi Vådliggere (enuresis) kommer efter en konkret vurdering kun ind under 41 i de særlige tilfælde, hvor alle behandlingsmuligheder er udtømte, barnet er i skolealderen og der er udsigt til, at lidelsen er langvarig eller kronisk. Forsørgelse i hjemmet Det fremgår af 2 i bek. nr. 32 af 21/1-15 om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, at barnet/den unge skal bo hos forældrene eller andre pårørende. Det er således ikke nødvendigvis forældremyndighedens indehaver, der skal forsørge barnet for at opnå støtte efter 41. At barnet forsørges i hjemmet betyder, at det skal bo hos forældrene eller andre pårørende, i modsætning til, at barnet ved medvirken af sociale myndigheder har ophold uden for hjemmet. Et barn forsørges i hjemmet, når: Det er midlertidigt indlagt på hospitalet eller lignende Det er midlertidigt på aflastning, jf. Servicelovens 52 stk. 3 nr. 5 eller 84 stk. 1. Det som led i almindelig skolegang går på kost- eller efterskole, og forældrene fortsat betaler tøj, lommepenge m.v., jf. Servicelovens 52a. Når den unge under 18 år er flyttet hjemmefra, men stadig forsørges af forældrene 5

6 Nødvendig merudgift Det fremgår af 41, stk. 1, at der skal være tale om en nødvendig merudgift, der er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Der er altid tale om en konkret og individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. Ankestyrelsen har truffet følgende afgørelser i forhold til nødvendige merudgifter: C , at udgifter til aflastning i form af barnepige til et 13-årigt barn i de uger, hvor barnet boede hos moderen, ikke kunne betragtes som en nødvendig merudgift. Ankestyrelsen lagde vægt på, at barnet alene var hos moderen hver anden uge. Moderen havde således mulighed for friweekender og fridage i de uger, hvor hun ikke havde sønnen boende. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at moderen modtog tabt arbejdsfortjeneste med 7 timer i de uger, hvor sønnen boede hos hende. C-77-11, at udgifter til ødelagt indbo skulle ved beregning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af en svært autistisk, mentalt retarderet dreng medtages udgifter til genanskaffelse og reparation af indbo ødelagt af barnet. Udgifterne til indbo skulle medtages i det omfang, de oversteg de udgifter en familie almindeligvis har hertil, hvis udgifterne ikke kunne undgås ved pædagogiske tiltag og indretning af drengens omgivelser. Kommunen skulle derimod ikke medtage udgifter til den handicappede drengs lange bade, slitage på og vask af tøj samt spild af madvarer. Der var ikke dokumentation for, at disse udgifter samt hans spild af madvarer og andre dagligvarer var nødvendige og ikke kunne undgås. Der blev lagt vægt på, at udgifterne kunne undgås og reduceres ved at aflede drengen fra hans uhensigtsmæssige ritualer. Udgiften til et handicapforeningskontingent kunne ikke betragtes som en nødvendig merudgift, da udgiften ikke var nødvendig for at få dagligdagen til at fungere. C , at en ung på 17 år med spastiske lammelser i arme og ben var berettiget til at få dækket de merudgifter, der var forbundet med deltagelse i elkørestolsfodbold. Det måtte antages at være almindeligt for ikke-handicappede ung på samme alder og i samme livssituation at have en fritidsaktivitet. Hans mulighed for at dyrke nogen form for sport var meget begrænsede på grund af den nedsatte funktionsevne. C-5-05, at et forældrepar til en 8-årig handicappet dreng ikke var berettiget til at få hjælp til dækning af udgifter til ekstra rumopvarmning, ekstra forbrug af varmt vand og dækning af udgifter til varmtvandsbassintræning. Ankestyrelsen fandt ikke, at der var den nødvendige lægevidenskabelige dokumentation for sammenhængen mellem gigtsymptomer og øgning af rumtemperaturen fra 21 til 24 grader, eller at ekstra lange bade hjalp på funktionsniveauet på kort eller lang sigt. Udgifter til varmtvandsbassintræning som behandlingsudgift var ikke omfattet af servicelovens regel om merudgiftsydelse. Som fritidsforanstaltning fandtes det på det foreliggende ikke godtgjort, at træningseffekten var bedre end ved almindelig træning. 6

7 Ingen dækning, hvis udgiften kan dækkes efter andre regler Med L 27 14/15 er det præciseret, at det er en betingelse, at udgiften ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i Serviceloven eller anden lovgivning. Servicelovens 41 er subsidiær i forhold til anden lovgivning. Det vil sige, at det kun er udgifter eller den del af udgiften, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, som er en merudgift. Ofte vil du kunne få dækket den fulde udgift eller del af udgiften efter anden lovgivning. Du kan nedenfor se eksempler på udgifter som typisk helt eller delvist kan dækkes efter anden lovgivning. Eksempel: Medicin Der findes en række forskellige tilskud til medicin efter sundhedsloven. Merudgiften til medicin er derfor kun den andel af udgiften, der ikke kan dækkes efter sundhedsloven, dvs. din egenbetaling. Såfremt udgiften afholdes af en privat sygeforsikringsordning som f.eks. Sygeforsikringen Danmark, er det kun egenbetalingen, der kan dækkes, jf. 7 i bek. nr. 32 af 21/1-15. Befordring til skole Der vil ikke kunne ydes hjælp til dækning af nødvendige befordringsudgifter til et barn med nedsat funktionsevne til eller fra skole. Ankestyrelsen fastslår i C at denne udgift hører til under undervisningssektoren jf. sektoransvarsprincippet. Der henvises til Undervisningsministeriets regler om befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever. Hjælpemidler Bevilges jf. Servicelovens 112 kun i tilfælde af, at hjælpemidlet er til leg og fritid, kan det bevilges jf. 41. Hjælpemidler i dag- og skoletilbud Udgifter til hjælpemidler i dag- og skoletilbud hører jf. sektoransvarsprincippet til indenfor den lovgivning hvorunder tilbuddet er etableret (Dagtilbudsloven eller Folkeskoleloven) Behandlingsredskaber Hvis formålet med det ansøgte derimod er at forbedre funktionsevnen eller forebygge yderligere forværring af funktionsevnen som et alternativ til anden behandling, skal det ansøgte betragtes som et behandlingsredskab. Der kan ikke ydes hjælp til behandlingsredskaber efter servicelovens regler. Ophold i udlandet Ydelser efter Serviceloven er betinget af lovligt ophold her i landet, jf. 2. Efter 1, stk. 2 i bek. nr af 15/12-09 bevares retten til ydelser efter 41 ved kortvarige ophold/ferie i udlandet. 7

8 Betingelserne for at modtage hjælpen skal være opfyldt inden udlandsopholdet. Desuden skal kommunen kunne holdes orienteret om at betingelserne for at modtage hjælpen stadig er til stede, jf. retssikkerhedslovens 11. Bemærk, at der som udgangspunkt ikke kan ydes hjælp til rejse- og opholdsudgifter til en evt. ledsager. Udgifterne kan heller ikke medtages som merudgifter, jf. 4 i bek. nr af 15/ Ferie i udlandet Bek af om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet. Ud over den hjælp, der efter reglerne i udlandsbekendtgørelsen kan bevares under midlertidige ophold i udlandet, kan der i forbindelse med kortvarige ferieophold i udlandet i særlige tilfælde efter en konkret vurdering ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet. Det betyder, at der først og fremmest skal laves en konkret vurdering af hvorvidt, der er tale om: Et kortvarigt ferieophold og Et særligt tilfælde Ankestyrelsen har truffet flere afgørelser om ferieophold i udlandet: Kortvarigt ferieophold , at et forældrepar med et handicappet barn med en sjælden diagnose var ikke berettiget til dækning af deres rejse- opholds- og konferenceudgifter i forbindelse med rejse til konference i USA. Ankestyrelsen lagde vægt på, at hjælp efter serviceloven var betinget af lovligt ophold i Danmark. Efter udlandsbekendtgørelsen kunne der i særlige tilfælde efter en konkret vurdering ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger i forbindelse med kortvarige ferieophold. De ekstra omkostninger skulle være afledt af, at barnet var med på det kortvarige ferieophold i udlandet. Da barnet ikke var med på rejsen til USA, var der ikke hjemmel til at dække forældrenes egne rejse- opholds- og konferenceudgifter. C-17-06, at afholdelse af 14 dages ferie i udlandet kunne anses for at være omfattet af udtrykket "kortvarige ferieophold" i bestemmelsen i udlandsbekendtgørelsen om hjælp til dækning af ekstra omkostninger forbundet med kortvarige ferieophold i udlandet. På denne baggrund var forældrene til en søn, der led af muskelsvind, og som var respiratorbruger, berettiget til tilskud til dækning af ekstra omkostninger forbundet med familiens 14 dages ferie i Italien. Der blev lagt vægt på det omfang, som ferien aktuelt havde for de fleste lønmodtagere, samt på at det ikke kunne anses for usædvanligt, at familier holdt 14 dages ferie i udlandet i sammenhæng. C-16-00, at en familie bestående af et ægtepar med to børn, hvoraf det ene var stærkt handicappet, var ikke berettiget til hjælp til ekstra omkostninger i form af ekstraudgifter til leje af større bil, ekstraudgifter til bleer og vask på 8

9 hotel og ekstraudgifter til hotelværelse til et handicappet barn under familiens ferie i 3 uger til udlandet. Begrundelsen var, at efter Socialministeriets bekendtgørelse om betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet er hovedreglen, at retten til hjælp bevares under ferieophold i udlandet. Kun i særlige tilfælde efter en konkret vurdering kan der ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger, der er forbundet med kortvarige ferieophold i udlandet. Ankestyrelsen fandt, at der, for at der kan siges at være tale om særlige tilfælde, må være beskrevet forhold i familiens situation, som gør det særligt påkrævet, at kommunen yder tilskud til ekstra omkostninger forbundet med en kortvarig ferie i udlandet. Særlige til fælde , at et forældrepar med en dreng, født i april 2007 med et sjældent handicap, var berettiget til at deltage i en konference om barnets handicap i Tyskland fra den 18. til 19. oktober 2008 som et kortvarigt ferieophold. Efter en konkret vurdering var der tale om et særligt tilfælde. Der kunne derfor ydes tilskud til drengens hjælpere. C-40-03, at forældrene til en stærkt handicappet dreng med muskelsvind var berettiget til tilskud til dækning af ekstra omkostninger i form af nødvendige merudgifter til rejse og ophold for sønnens hjælper i forbindelse med familiens ferie i en uge i udlandet. De var endvidere berettiget til tilskud til dækning af ekstra omkostninger i form af nødvendige merudgifter til liftbus til transport mellem lufthavn og hotel. Ankestyrelsen fandt således efter en konkret vurdering af familiens situation, at det var særligt påkrævet at yde tilskud til dækning af de nævnte ekstra omkostninger, der var forbundet med familiens kortvarige udlandsferie. For at der kunne siges at være tale om "særlige tilfælde" efter bestemmelsen i udlandsbekendtgørelsen om tilskud til dækning af ekstra omkostninger, forbundet med kortvarige ferieophold i udlandet, måtte der efter Ankestyrelsens vurdering være beskrevet forhold i ansøgerens situation, som gjorde det særligt påkrævet eller en afgørende forudsætning for gennemførelse af rejsen, at kommunen ydede tilskud til ekstra omkostninger forbundet med den kortvarige ferie i udlandet. C-49-03, at et forældrepar med to børn, hvoraf det ene barn havde en psykisk funktionsnedsættelse, som bl.a. medførte, at han ikke tålte lange transporter, var ikke berettiget til tilskud til dækning af ekstra omkostninger i form af flybilletter til familien i forbindelse med en uges skiferie. Ankestyrelsen fandt efter en konkret vurdering af familiens situation, at det ikke var særligt påkrævet eller en afgørende forudsætning for gennemførelsen af rejsen, at der blev ydet tilskud til ekstra omkostninger i forbindelse med, at rejsen foregik med fly. Ankestyrelsen lagde vægt på den samlede beskrivelse af familiens situation, og på, at det ikke kunne anses for usædvanligt, at familier med to børn benyttede fly, når de skulle på udlandsrejser, for at gøre transporttiden så kort som muligt. C-1-08, at en mor med en stærkt fysisk handicappet søn var berettiget til hjælp til dækning af ekstra omkostninger i forbindelse med et ferie- og familieophold i udlandet i 14 dage. Der var tale om et sådant særligt tilfælde, at udgifter til rejse og ophold samt rejseforsikring og vaccinationer til sønnens hjælper kunne dækkes. Endvidere kunne udgifter til nødvendig transport af sønnen un- 9

10 der opholdet dækkes. Aflønning af sønnens hjælper kunne ikke dækkes ud over det antal timer, der var bevilget i forbindelse med forsørgelsen i hjemmet, og som derfor kunne medtages. Der blev lagt vægt på, at moderen var fra udlandet, hvor hendes familie var bosiddende, at der var tale om et familiebesøg, og at ferieopholdet havde en varighed af 14 dage. Der blev endvidere lagt vægt på, at sønnen var 11 år og stærkt handicappet. Han havde svære intracerebrale følger efter blødninger i hjernen og blev transporteret i kørestol. Han havde ingen selvstændig gangfunktion og ville altid være en tung plejekrævende patient. Han havde behov for transport i bil med ekstern lift og plads til at medbringe kørestol, ståstativ med mere. Der blev endelig lagt vægt på, at moderen var bevilget tilskud til natpasning med 100 timer pr. måned og tilskud til privat pasning med 50 timer pr. måned. Derudover var hun bevilget aflastningsfamilie i 48 døgn årlig samt aflastning på institution i 96 døgn årligt. Resten af tiden passede hun selv sin søn, når han ikke var i skole eller fritidshjem. Ankestyrelsen fandt herefter, at moderen kunne passe sin søn med hjælp til pasningen i 75 timer i løbet af de 14 dage. Ankestyrelsen tillagde det ikke betydning, i hvilket omfang der var tale om en samlet ferieoplevelse for familien og om ferien gav hendes søn samme ferieoplevelse som andre ikke-handicappede børn havde med deres forældre. Sandsynliggørelse eller dokumentation af merudgifter Ved første ansøgning om merudgifter eller ved ansøgning om nye merudgifter udfylder ansøger et ansøgningsskema om merudgiftsydelse. Skemaet findes på Med udgangspunkt i skemaet og/eller sammen med ansøger laves et overslag over omfanget af de behov, som barnet efter al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter (den sandsynliggjorte merudgift). Ankestyrelsen har i fastslået, at merudgifter skal sandsynliggøres. Det betyder at forældrene skal sandsynliggøre hvilke merudgifter de forventer at have indenfor det kommende år. Der kan ikke kræves dokumentation for merudgifterne, men det kan være en hjælp for borgeren, at gemme f.eks. kvitteringer til brug for sandsynliggørelse af de kommende merudgifter. Ved det kommende år forstås 12 på hinanden følgende måneder, jf. principafgørelse C I denne afgørelse har Ankestyrelsen fastslået, at "inden for et år", skal forstås som et løbende år, det vil sige 12 på hinanden følgende måneder fra ansøgningseller opfølgningstidspunktet. Såvel løbende udgifter som enkeltudgifter indgår i beregningen. De samlede merudgifter skal overstige et minimumsbeløb om året, se Takster. Er der flere børn med funktionsnedsættelse er det de samlede merudgifter til børnene, der indlægges i beregningen. Hvis betingelserne er opfyldt, udbetales merudgiftsydelsen fra ansøgningstidspunktet. Ydelsen udbetales månedsvis forud og er som ud- 10

11 gangspunkt en kontantydelse til forsørgeren, der efterfølgende selv administrerer ydelsen i den daglige husholdning. Beregning af merudgiftsydelsen Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede årlige merudgifter omregnet til en månedlig merudgift. Denne afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jf. 41, stk. 3. I vejl. nr af 7/1-14, er der i pkt. 171 et eksempel, hvor de skønnede merudgifter udgør kr ,- årligt/kr. 745,- månedligt. Merudgiftsydelsen fastsættes ved, at de skønnede merudgifter pr. måned afrundes til nærmeste kronebeløb, deleligt med 100, altså kr. 700,- om måneden. Hvis kommunen afregner merudgifter direkte med leverandør, efter aftale med borgeren, modregnes dette i den månedlige ydelse, jf. bek. nr. 32 af 21/1-15, 4, stk. 3. Enkeltudgifter Hvis der undervejs opstår en uforudset enkeltudgift, som ikke var medtaget i beregningen, kan der ydes hjælp hertil. Ydelse af en enkeltstående udgift kræver, at der i forvejen er ret til dækning af merudgifter. Ankestyrelsen har i fastslået, at hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af det månedlige beløb. Det er en forudsætning, at familien allerede er berettiget til en merudgiftsydelse. Enkeltstående udgifter, der er uforudsete, kan således bevilges, hvis det samlede udgiftsniveau af sandsynliggjorte udgifter overstiger minimumsbeløbet for en løbende periode på 12 måneder. Opfølgning og regulering Der skal løbende følges op på de enkelte sager for at sikre, at hjælpen fortsat opfylder sit formål og undersøge, om der kan være behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. Opfølgningen fastsættes til senest et år efter det tidspunkt, hvor udmålingen af hjælpen senest blev revideret. Hvis der er behov for det, kan kommunen når som helst omregne ydelsen, f.eks. ved nye hjælpebehov. Det fremgår dog af bekendtgørelsens 6, at såfremt der sker ændringer i de sandsynliggjorte udgifter, skal tilskuddet reguleres. Dette gælder både, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er højere og hvis de er lavere end beregnet. 11

12 Familien kan dog ikke kræve, at der følges op på merudgifternes størrelse, før der er forløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse, jf. 6, stk. 2 i bekendtgørelsen. Såfremt kommunen herefter finder grundlag for en forhøjelse af merudgiftsydelsen, skal ændringen ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen i de sandsynliggjorte merudgifter fandt sted. Dermed kommer familien højst til at bære ekstra merudgifter et år, hvorefter der skal ydes hjælp med tilbagevirkende kraft. Hvis der er tale om, at merudgifterne skal sættes ned, er det kommunen, der bærer risikoen, indtil den træffer en ny afgørelse. Her vil kommunen ikke kunne kræve tilbagebetaling til det tidspunkt, hvor faldet i merudgifterne blev konstateret, jf. 6, stk. 3 i bekendtgørelsen. Bemærk, at modtageren fortsat har pligt til at oplyse om evt. ændringer i forhold til den udmålte ydelse, jf. Retssikkerhedslovens 11, på det tidspunkt ændringen opstår. Der kan blive rejst et krav om tilbagebetaling. Betingelserne for at træffe afgørelse om tilbagebetaling er for det første, at borgeren har været i ond tro om de oplysninger borgeren fx har tilbageholdt over for myndigheden. Den anden betingelse er, at ydelsen skal være modtaget med urette. Begge betingelser skal være opfyldt for at kunne kræve tilbagebetaling. Ond tro betyder, at borgeren vidste eller burde vide, at de oplysninger, som borgeren gav myndigheden, var forkerte. Kravet om, at ydelsen skal være modtaget med»urette«, betyder, at der skal være en sammenhæng mellem udbetalingen af ydelsen og de forkerte eller manglende oplysninger, som myndigheden ligger inde med. En myndighed har pligt til at rejse en sag om tilbagebetaling, hvis myndigheden har en begrundet formodning om, at borgeren i en periode har modtaget en ydelse med urette, og borgeren har været vidende om dette. Det skyldes, at myndighederne kun har hjemmel til at tildele ydelser til de borgere, der opfylder lovens betingelser for at modtage hjælpen. Borgerens oplysningspligt Det er vigtigt, at myndighederne sikrer sig dokumentation for, at borgeren har fået besked om sin oplysningspligt m.v. Det kan ske ved, at borgeren ved sagens start underskriver en fortrykt blanket. Det kan være praktisk, at borgeren samtidig hermed får oplysninger om myndighedens mulighed for at indhente oplysninger efter 11 a og 11 c (se punkt 89) samt mulighed for kontrol efter 12 a. (Se punkt ) Dokumentationen kan være afgørende for, om det senere er muligt for myndigheden at påvise, at borgeren har modtaget en ydelse med urette og træffe afgørelse om tilbagebetaling. Det anbefales, at borgeren mindst en gang om året underskriver en erklæring eller blanket, hvori myndigheden gør borgeren opmærksom på dennes oplysningspligt. Frist for sagsbehandling Sagsbehandlingen sker hurtigst muligt fra ansøgningen er modtaget i Børnehandicap, Børn og familier. Ansøger skal have en afgørelse senest 3 måneder fra Børnehandicap, Børn og familier har modtaget ansøgningen. Sagsbehandlingsfristen løber fra ansøgningen er modtaget fra ansøger eller evt. sygehuset. 12

13 Der kan være særlige situationer, hvor den angivne sagsbehandlingsfrist ikke kan overholdes, eksempelvis hvis der afventes oplysninger fra læge eller skole. Hvis en sagsbehandlingsfrist ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvorfor og hvornår der kan forventes en afgørelse. Partshøring At partshøre betyder, at der fremsendes dokumenter i sagen, som ansøger ikke forventes at kende indholdet af, og vurderes at være til ugunst for borgeren, og er væsentlig for sagens afgørelse. Først når tidsfristen for at komme med bemærkninger er udløbet, kan der træffes afgørelse i sagen. Reglerne om partshøring har til formål: at sikre et korrekt oplysningsgrundlag at sikre ansøgers medvirken til sagsbehandlingen at styrke ansøgers tillid til forvaltningen Ved en partshøring har ansøger en mulighed for at sætte sig ind i de nye oplysninger, og har en mulighed for at komme med bemærkninger til oplysningerne inden for en frist på 14 dage. Anke Alle afgørelser til ansøgers ugunst vedlægges en klagevejledning. Alle afgørelser i henhold til Servicelovens 41 kan påklages til Ankestyrelsen. Klagen skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Kommunen har herefter 4 uger til at behandle klagen. Såfremt denne frist ikke kan overholdes fx hvis der skal indhentes nye oplysninger, skal ansøger have besked om at 4 ugers fristen ikke kan overholdes. Eksempler på merudgifter På de følgende sider gives eksempler på merudgifter. Eksemplerne er ikke udtømmende. Aflastning ud af hjemmet, afløsning i hjemmet, formålsbestemt aktivitet ud af hjemmet og voksenbetalt barnepige Aflastning ud af hjemmet: Når behovet for aflastning alene skyldes barnets nedsatte funktionsevne, skal det vurderes om aflastningen kan bevilges jf. Servicelovens 52 stk. 3 nr. 5. Hvis der ikke er grundlag for opstart af 50 børnefaglig undersøgelse, kan aflastningen i stedet bevilges jf. samme lov

14 Afløsning i hjemmet: Når behovet for afløsning alene skyldes barnets nedsatte funktionsevne, skal det vurderes om afløsningen kan bevilges jf. Servicelovens 52 stk. 3 nr. 5. Hvis der ikke er grundlag for opstart af 50 børnefaglig undersøgelse, kan aflastningen i stedet bevilges jf. samme lov 41. Formålsbestemt aktivitet ud af huset: Når et barn med nedsat funktionsevne skal følges til en formålsbestemt aktivitet ud af huset, kan der jf. servicelovens 41 bevilges et beløb til en person, der følger barnet til og fra aktiviteten. Voksenbetalt barnepige: Når et barn med nedsat funktionsevne har behov for en voksenbetalt barnepige, fordi barnet kræver mere end en sædvanlig barnepige (en almindelig ung) kan klare, kan der jf. servicelovens 41 bevilges merbeløbet altså beløbet ud over, hvad familien sædvanligvis skulle betale en almindelig ung for at være barnepige (55 kr. pr. time) Når et barn med nedsat funktionsevne er ude over den alder, hvor børn sædvanligvis har behov for barnepige, kan der jf. servicelovens 41 bevilges det hele beløbet til en voksenbetalt barnepige. Oplysninger om børnefamiliers almindelige forbrug af børnepasning anvendes, når det skal vurderes, om behovet for aflastning og pasning efter Servicelovens 41 er en direkte følge af barnets funktionsnedsættelse. Det må forventes, at de fleste familier i et eller andet omfang har behov for privat børnepasning eller får hjælp fra sit netværk, f.eks. i forbindelse med arbejdstider, hvor der ikke er et offentligt pasningstilbud, forældrenes deltagelse i arbejdsmøder, skolemøder eller egen fritidsaktivitet. Omfanget af familiers normalforbrug af privat børnepasning afhænger af barnets alder. Op til 11 år Det må forventes, at børn op til 11 år almindeligvis ikke kan være alene hjemme. Aldersgrænsen er fastsat ud fra den alder børn har, når de afslutter 4. klasse, og således ikke længere er omfattet af aldersgruppen for børn i SFO år Det må forventes, at børn fra 11 år almindeligvis kan være alene hjemme i dagtimerne i et vist omfang, mens det må forventes, at børn i denne aldersgruppe fortsat ikke kan være alene i aften-/nattetimerne. 14 år og ældre Det må forventes, at børn fra 14 år i et vist omfang kan være alene hjemme i aften-/nattetimerne. Det må også forventes, at børn fra omkring 14- årsalderen normalt kan være alene hjemme med en mindre søskende. 14

15 Befordring Der vil kunne ydes tilskud til merudgifter til befordring af barnet/den unge til uddannelse, behandling og SFO/fritid. Befordringsudgiften skal altid reduceres med eventuel normaludgift til befordring. Befordringsydelser efter 41 er subsidiære til befordringsydelser efter andre bestemmelser. Befordringsydelsen fastsættes efter KL s satser for godtgørelse for brug af bil efter laveste takst. Se bilag for Statens kørselstakster Der skal i alle tilfælde vurderes, om familien efter eget valg har påført sig ekstra udgifter til befordring. Befordring til og fra SFO hvor forældrene har fælles bopæl Det er familien selv, der som udgangspunkt forestår befordring til og fra SFO i eget og nabo skoledistriktet. Såfremt barnet er visiteret til et skoletilbud udenfor eget skoledistrikt, forestår Undervisning udgiften til skolekørsel. Hvis barnet er omfattet af målgruppen i 41, og har brug for special SFO, kan der efter en konkret og individuel vurdering ydes tilskud til dækning af merudgiften til kørsel i egen bil, til og fra SFO. Ved udmålingen af det årlige antal køreture, fratrækkes som udgangspunkt: 25 dages ferie svarende til 5 ugers ferie 14 dage samlet for helligdage, der falder på en hverdag hen over året Evt. fravær i større grad pga. funktionsnedsættelsen. Ved kørsel i egen bil, kan der ydes godtgørelse på grundlag af KL s satser for godtgørelse for brug af bil efter laveste takst. Se Takster KL s takster. Hvis familien undtagelsesvis ikke kan stå for at hente og bringe i SFO, kan der efter en konkret og individuel vurdering bevilges taxa. Transporten foregår som udgangspunkt som samkørsel med andre børn. Befordring til og fra SFO hvor forældrene har hver deres bopæl og hvor der søges om betaling af taxa fra den forældre, hvor barnet ikke har bopæl Med udgangspunkt i en konkret vurdering i den enkelte sag, skal der laves en vurdering, hvor de faktiske omstændigheder, barnets alder og barnets vanskeligheder inddrages. Også ikke bopælsforældre kan få dækket nødvendige merudgifter. Det vil bl.a. være relevant at se på: Ville et barn med den alder barnet under almindelige forhold (altså uden sin funktionsnedsættelse) selv være i stand til at transportere sig eller benytte offentlige transportmidler. Er der f.eks. tale om et barn på 6-7 år vil det være mindre sandsynligt at barnet selv ville kunne transportere sig, og derfor ville forældrene uanset at barnet har en funktionsnedsættelse have haft en opgave med at sørge 15

16 for transport af barnet. Er det derimod et ældre barn vil der kunne være argumenter for, at der er tale om en merudgift, fordi barnet på trods af sin alder ikke selv kan transportere sig, og at det er udelukket på grund af barnets funktionsnedsættelse. Ved kontakt til Ankestyrelsen hotline oplyses det, at det kan vurderes, at taxakørsel til / fra SFO til den adresse, hvor barnet ikke har bopæl, er en nødvendig merudgift som følge af barnets funktionsnedsættelse jf. Lov om Social Service 41, Men når det drejer sig om kørsel til den forælder, hvor barnet ikke har bopæl, skal der laves en yderligere vurdering, idet nogle af de udgifter, der kan opstå, vil være en følge af forældrenes valg/vilkår i forhold til skilsmisse og deres valg af bopæl i forhold til barnet. Der kan således ikke bevilges taxakørsel til et større antal kilometer end der er til barnets bopæl. Kørsel ud over dette antal, er et resultat af forældrenes valg / konsekvens af skilsmisse og ikke en direkte følge af barnets funktionsnedsættelse. Til / fra skole: Af principafgørelse fremgår det, at transportudgifter til kørsel af barn til og fra skole i de uger, hvor barnet bor hos den forælder, som barnet ikke har folkeregisteradresse hos, og som ikke kan dækkes af skolens kørsel, kunne ikke ydes som merudgift. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det følger af sektoransvarlighedsprincippet, at dækning af befordringsudgifter af elever til og fra skole, herunder elever med nedsat funktionsevne, henhører under undervisningssektoren. Dette er reguleret efter Folkeskolelovens regler. Ankestyrelsen hare ikke kompetence til at tage stilling til disse regler. Befordring til behandling Der kan, jf. Servicelovens 41, efter en konkret vurdering ydes hjælp til befordringsudgifter til behandling som følge af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, hvis disse ikke dækkes efter andre bestemmelser. Befordringsudgifter til sygehus, hvor den nødvendige behandling kan finde sted, dækkes som udgangspunkt efter Sundhedslovens 171, hvis afstanden overstiger 50 km. Vær opmærksom på bekendtgørelse nr af 15/ bekendtgørelse om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, herunder personkreds, sygehusvalg eller valg af speciallæge m.v. Se evt.: Jf. Sundhedslovens 171 ydes hjælp til betaling af såvel barnets/den unges som ledsagerens befordring. Medmindre der er særlige grunde til, at der skal være flere ledsagere tilstede under befordringen eller til orientering om behandlingen, ydes hjælpen kun til én ledsager. Ved merudgift til 2. forælder følges sygehusets kørselskontors vurdering i forhold til transportform, idet der her allerede er taget stilling til, hvilken transportform barnet tåler. 16

17 Under barnet/den unges ophold på sygehus el.lign. ydes hjælp til betaling af 2. forælders samt evt. søskendes udgifter til befordring til besøg hos barnet/den unge, i det omfang besøgene er nødvendige af hensyn til barnet/den unge. Som udgangspunkt vurderes besøg 2 3 gange pr. uge som nødvendige, men der skal altid ske en konkret og individuel vurdering. Frit sygehusvalg Hvis patienten er på venteliste til behandling/udredning på et sygehus/speciallæge og familien selv vælger, at få behandling/udredning på et andet sygehus/speciallæge dækkes udgifterne ikke af sygehusets kørselskontor. Udgifterne dækkes som merudgift, jf. Servicelovens 41 til det sygehus som barnet oprindeligt var henvist til ikke til det sygehus forældrene vælger jf. Frit sygehusvalg. Ved tvivlsspørgsmål kan kørselskontoret i Region Midt kontaktes på: tlf.: Henvisning til speciallæger eller f.eks. bandagist Hvis hjemkommunen skal dække udgiften til f.eks. en protese eller ortopædiske sko hos bandagist, jf. Servicelovens 112, er det også hjemkommunen, der dækker udgiften til kørslen efter samme paragraf. Denne udgift betragtes således ikke som en merudgift. Befordring til behandling i udlandet Hjælp til dækning af befordringsudgifter m.v. i forbindelse med behandling i udlandet kan kun ydes, hvis Sundhedsstyrelsen har godkendt, at behandlingen skal foregå i udlandet, og kun hvis udgiften ikke dækkes af andre bestemmelser. Befordring til træning Befordring til og fra træning kan bevilges jf. Servicelovens 41. Befordring til uddannelse Befordring til og fra grundskole ( klasse) bevilges af skolekørsel efter Folkeskoleloven og kan således ikke bevilges jf. Servicelovens 41. Der vil kunne ydes hjælp til dækning af de nødvendige befordringsudgifter, hvis en ung (efter 10. klasse) i videre omfang end normalt og som en direkte følge af den nedsatte funktionsevne eller lidelse skal befordres til eller fra et uddannelsessted. Det sker dog kun i det omfang, udgifterne hertil ikke dækkes efter andre bestemmelser eller ved andre ordninger, jf. Undervisningsministeriets regler om befordring af børn og unge med handicap. Befordring i fritiden Det vurderes, at de fleste familier i et eller andet omfang har udgifter til transport i fritiden, f.eks. til familiebesøg, fritidsinteresser og udflugter. Der kan ydes tilskud til merudgifter til befordring i fritiden, hvis: Barnet/den unge pga. funktionsnedsættelsen ikke er i stand til, at benytte cy- 17

18 kel, knallert eller offentlige transportmidler. Hvis fritidstilbud i nærområdet ikke kan benyttes. Der er ikke bestemte grænser for, hvor meget der kan ydes, idet der må tages hensyn til hjemmets afstand til fritidstilbud, kammeraters hjem, mulighederne for almindelig fritidsbeskæftigelse, leg i nærheden osv. Befordring til, under og fra døgnaflastning Der kan bevilges taxa, når barnet er i døgnaflastning og skal befordres til og fra døgnaflastningen, og mellem døgnaflastningen og skole, SFO/Special-SFO eller klub medmindre aflastningen står for transporten som en del af kontrakten. Beklædning/ fodtøj Merudgifter til tøj og sko kan bevilges, såfremt betingelserne er opfyldt. Forældrene skal selv afholde de normale udgifter til tøj og sko for aldersgruppen. Der er følgende betingelser der skal være opfyldt for, at der kan ydes hjælp til tøj og sko: Udgifterne skal være en følge/konsekvens af barnets funktionsnedsættelse Det skal være dokumenteret, at udgiften ikke kan undgås ved pædagogiske tiltag (afledning m.v.) Udgifterne skal overstige de udgifter en familie almindeligvis har til tøj. Se Takster Beklædning og fodtøj normalforbrug årligt. Jf. principafgørelse C er det afgjort, at en svært autistisk og mentalt retarderet dreng ikke kunne få udgifterne til slitage af tøj dækket, idet der ikke var dokumentation for, at disse udgifter var nødvendige og ikke kunne undgås. Der blev lagt vægt på, at udgifterne kunne undgås og reduceres ved at aflede drengen fra hans uhensigtsmæssige ritualer. (Afgørelsen forholder sig også til lange bade og ekstra vask.) Vurderingen ved forbruget af tøj og sko skal altid tage udgangspunkt i en konkret individuel vurdering. Forældrene kan ved ansøgningen/opfølgningen med rimelighed anmodes om selv, at lave en opgørelse over forbruget af det relevante tøj. Forældrene skal sandsynliggøre at barnets merforbrug af tøj og sko er en nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse. Merudgift til tøj og sko skal altid ses i direkte relation til barnets funktionsnedsættelse/lidelse. F.eks. skal et barn, der på grund af sit handicap, kravler i stedet for at gå, ikke have vurderet sine merudgifter i forhold til et samlet tøjforbrug, men udelukkende i forhold til ekstra indkøb af bukser. Bemærk, at hvis barnet har behov for sko af forskellige størrelser og lidelsen er varig, dækker Rehab hjælp til anskaffelse af almindeligt fodtøj. Betingelsen er, at der er en størrelsesforskel på 2 numre eller mere. Hjælpen ydes med halvdelen af den samlede udgift, dog højest med et beløb på kr ,00 (2016). Vejledende tages udgangspunkt i kommunens opgørelse af et gennemsnitligt forbrug. Se Takster Beklædning og fodtøj normalforbrug årligt. 18

19 Tøj som skal udformes på en særlig måde begrundet i barnets funktionsnedsættelse (deformitet) Der kan bevilges merudgifter til specialsyet tøj/ændring af tøj, såfremt dette er en nødvendig merudgift som konsekvens af barnets funktionsnedsættelse. Det skal altid konkret afsøges om almindeligt tøj kan anvendes, idet specialsyet tøj ikke kan bevilges, blot fordi der er det mest hensigtsmæssige det skal være nødvendigt. Oplysninger/yderligere dokumentation indhentes ved læge/sygehus og udtalelse fra skole/sfo m.v. Ekstraordinært slid begrundet i barnets fysiske handicap (f.eks. skinner eller korset) Såfremt det er dokumenteret, at der er ekstraordinært slid på tøjet, begrundet i barnets fysiske handicap eksempelvis ved brug af skinner eller korset kan de ekstra udgifter bevilges som merudgifter. Dette med udgangspunkt i en konkret vurdering af merforbrug på baggrund af familiens oplysninger. Ekstraordinært slid/glemt/ødelæggelser begrundet i barnets psykiske funktionsnedsættelse Ovennævnte betingelser skal være opfyldte. Vurderingen skal være individuel og konkret i forhold til den enkelte sag. I vurderingen skal der indgå hvilke tiltag, der er forsøgt/kan iværksættes, samt indhentes dokumentation herpå. Udskiftning af garderobe begrundet i sygdom eller ulykke (f.eks. cancer) Der kan dækkes merudgifter hertil, såfremt behovet er lægeligt dokumenteret. Se Takster Beklædning og fodtøj normalforbrug årligt. Særlige beklædningsgenstande Særlige beklædningsgenstande, som f.eks. regnslag til kørestol, kørepose, hagesmæk og beskyttelsesbukser til svært inkontinente børn og unge, ydes dog efter reglerne om hjælpemidler m.v., jf. Servicelovens 112. Efter denne bestemmelse ydes også merudgifter til beklædningsgenstande til børn og unge, som på grund af sygdom, ulykke e.l. er blevet varigt invalideret, og som følger heraf er nødt til at få udskiftet hele sin garderobe. Ortopædisk fodtøj Hvis det er nødvendigt med ortopædisk fodtøj, herunder fodtøj der tilgodeser en foddeformitet, ydes hjælpen efter bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter Servicelovens 112 i Rehab. Der kan dog også være tale om ekstraordinært slid på ortopædisk fodtøj, hvor egenbetalingen på ekstra ortopædiske sko i givet fald kan dækkes som en merudgift. Det er en konkret og individuel vurdering 112, hvor der: kan gives til vinterstøvler/sandaler/sko (der tages højde for, at det er børn / unge, der vokser) 19

20 er en egenbetalingen er pt.470 kr. pr. ortopædisk fodtøj pr. år. kan vurderes, at der er ekstra slid, Altså kan der ikke i første omgang vurderes merudgift til ortopædisk fodtøj ved ekstra slid, da det skal vurderes efter 112. Bolig og boligskift Der kan ydes støtte til forhøjede boligudgifter i forbindelse med tilbygning til familiens bolig eller ved flytning til en større bolig som følge af barnets funktionsnedsættelse. Merudgifter ved tilbygning Har familien fået bevilget tilbygning, jf. Servicelovens 116, dækkes følgende merudgifter: Varme eller elvarme Merforbruget af varme eller elvarme kan opgøres, hvis der er opsat særlig måler. Familien afleverer årsopgørelse, hvoraf enhedsprisen fremgår. De faste afgifter (målerlejer mv.) medregnes ikke. Hvis ikke der er opsat bi-måler, afregnes ud fra fordelingstal: Eksempel: Hele bygningen: 150 m2 Tilbygningen: 50 m2 Forbrug: 1800 kwh. 1800/150 * 50 = 600 x enhedsprisen. El Større bolig eller tilbygning udløser som udgangspunkt ikke et større elforbrug. Vand Der ydes som udgangspunkt ikke merudgifter til vand, da vandforbruget vil være det samme som før tilbygningen. Husforsikring og ejendomsskat Forskellen mellem tidligere udgifter og nye udgifter i forbindelse med tilbygningen dækkes som merudgifter. Familien afleverer dokumentation for forsikringsudgifter i form af gammel og ny police. Ejendomsskatten fremgår af skatteopgørelsen. Merudgifter ved flytning Er det konstateret fra Rehab, at familiens bolig ikke kan omforandres til en egnet bolig for barnet med funktionsnedsættelsen, og det derfor er nødvendigt, at familien flytter til en handicapegnet bolig, kan følgende udgifter dækkes som en merudgift, jf. Servicelovens

21 Øgede udgifter til husleje i lejebolig Hvis familien påføres merudgifter til husleje på baggrund af barnets funktionsnedsættelse, kan merudgiften bevilges som en løbende ydelse. Merudgiften beregnes med udgangspunkt i den nye husleje fratrukket boligsikring. Herfra trækkes tidligere boligudgift (ligeledes fratrukket boligsikring). Ved huslejestigning foretages en revurdering. I revurderingen indgår en undersøgelse af, om den tidligere boligudgift ligeledes ville være steget, samt om hvorvidt boligsikringen til den tidligere bolig også ville have været steget. Øgede udgifter til termin i ejerbolig Hvis familien påføres merudgifter til termin på baggrund af barnets funktionsnedsættelse, kan merudgiften bevilges som en løbende ydelse. Merudgiften beregnes med udgangspunkt i den nye termin fratrukket tidligere termin. Dobbelt boligudgift Der kan ydes hjælp til dobbelt boligudgift i forbindelse med flytning. Der kan efter en konkret vurdering fastsættes en tidsfrist for betaling af dobbelt boligudgift. Tidsfristen udgør normalt opsigelsesperioden for lejebolig, maksimalt 3 mdr. eller den liggetid, der normalt er for salg af en tilsvarende ejendom i samme område normalt sættes en frist på op til 1 år. Dette undersøges hos en ejendomsmægler. Flytteudgift Der kan i forbindelse med flytning bevilges hjælp til flytteudgifter i forbindelse med flytning til en handicapegnet bolig. Det kan f.eks. være hjælp til udgifter til indskud, salgsomkostninger, ejendomsmæglersalær, leje af flyttebil, flytning af telefon mv. Ændringer af bolig eller flytning/køb af anden bolig skal altid ske i samarbejde med Rehab der vurderer behovet herfor. Briller Som udgangspunkt dækkes briller ikke, jf. Servicelovens 41. Vær opmærksom på bek. nr af 20/ bekendtgørelse om tilskud til briller til børn under 16 år. Se evt.: Der er endvidere mulighed for, at familien kan søge om tilskud via Lov om Aktiv Socialpolitik 84, som en forsørgelsesudgift, når forældrene ikke har mulighed for at afholde udgiften. Briller bevilget af Synsinstituttet dækkes via Servicelovens 112 i Rehab. Der kan alene ydes dækning af merudgifter til udskiftning af briller, hvis barnet pga. sin funktions- nedsættelse gentagende gange ødelægger brillerne, og det ikke er muligt med pædagogiske tiltag at ændre barnets adfærd, eller på anden måde undgå ødelæggelsen af briller. 21

22 Oplysninger om almindelig udskiftning af briller til børn anvendes i forbindelse med vurderingen af om en familie har merudgifter forbundet hermed, og omfanget af en eventuel merudgift. Det må forventes, at børns briller skal udskiftes ca. hvert 2. år i forbindelse med, at barnet vokser og synsstyrken ændres. Derudover må det forventes, at børns briller også almindeligvis i et vist omfang skal udskiftes eller repareres pga. ødelæggelse. Endelig skal der være opmærksomhed på, at der ofte er tilbud, hvor det er muligt at få to par briller for et pars pris. Se Takster Briller. Børneeksem Normalt vil lidelser som børneeksem ikke være omfattet af målgruppen for Servicelovens 41, da der typisk ikke vil være tale om en indgribende lidelse. Svære tilfælde af børneeksem og lignende hudlidelser kan dog i særlige tilfælde være omfattet af målgruppen. For at lidelsen kan anses som værende indgribende i hverdagen, skal lidelsen være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger for barnet i hverdagen. I statusattesten spørges der til: Hvilke specifikke præparater der lægefagligt anbefales til behandling af eksemet Hvilken mængde, der lægeligt anbefales Hvor eksemet er lokaliseret Om eksemet er en indgribende lidelse med alvorlige følger i barnets hverdag Hvori består de alvorlige følger Der vurderes ud fra indhentet statusattest, om eksemet er af en så alvorlig og indgribende karakter, at lidelsen har alvorlige følger i barnets hverdag. Ankestyrelsen har i en sag, SM C-13-99, truffet afgørelse om, at en 5-årig pige med en eksemlidelse ikke var omfattet af personkredsen for merudgiftsydelse. Begrundelsen var, at det ikke er tilstrækkeligt, at der er tale om en langvarig lidelse. Der må også stilles krav om, at der er tale om en indgribende lidelse. For at sandsynliggøre merudgiften til fede cremer tages der udgangspunkt i de lægefaglige anbefalinger vedr. fede cremer og oplysninger om forbruget af fede cremer. Se Takster Fedtcremer. Der ydes ikke merudgifter til fugtighedscreme og lotions med en fedtprocent på eller under 50, da det vurderes, at det er normalt dagligt at smøre barnet i fugtighedscreme, hvorfor det ikke er en nødvendig merudgift eller indgribende i den daglige livsførelse. 22