Klima- og miljøregnskab 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima- og miljøregnskab 2015"

Transkript

1 Klima- og miljøregnskab 2015

2 Klima- og miljøregnskab 2015 REGION NORDJYLLAND Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Telefon: Klimaregnskab Niras A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet F.R.I. Miljøregnskab DHI Agern Allé Hørsholm CVR nr. DK Telefon: Telefax: dhi@dhigroup.com maj 2015

3 RESUMÉ Nærværende rapport er det første samlede klima og miljøregnskab for Region Nordjylland (RN). Rapporten indeholder regionens sjette klimaregnskab og afrapporterer for årene Klimaregnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i Region Nordjyllands økonomiske regnskab for afrapporteringsårene Klimaregnskabet har til formål at skabe overblik over samtlige kilder til klimapåvirkning fra regionens aktiviteter også kaldet klimafodaftryk. Klimaregnskabet skal derved hjælpe med at udpege indsatsområder til Regionens klimastrategi. Ved at kortlægge emissionerne for en årrække opnår regionen indsigt i den udvikling, der har fundet sted, og gennem de årlige opdateringer af klimaregnskabet vil effekten af virkemidlerne, under visse betingelser, kunne følges. Det første klimaregnskab blev udarbejdet for årene Som noget nyt i 2015 har RN yderligere fået udarbejdet et vand og miljøregnskab, hvis resultater også præsenteres i indeværende rapport. Vand og miljøregnskabet har til formål at skabe overblik over udviklingen i forbrug af vand samt miljøpåvirkningen fra spildevandsafledning af lægemidler og kemikalier. Dette ses i afsnit 5. Samtidig er Sygehus Himmerland blevet lagt ind under Aalborg Universitetshospital og fremgår derfor ikke længere som selvstændig enhed. Endeligt er mængden af indsamlet affald fra regionen enheder ligeledes blevet medtaget i klimaregnskabet. Dette ses i afsnit 6. Resultater Klimaregnskab Resultaterne i klimaregnskabet bevæger sig på to niveauer. Ét niveau viser regionens totale klimafodaftryk og derved regionens absolutte klimapåvirkning som virksomhed. Det andet niveau viser udledninger fra energiforbrug i bygninger og for transport, der er detaljeret yderligere for at opfylde den aftale RN har indgået med Danmarks Naturfredningsforening (DN). Nedenfor ses sammenhængen mellem det totale klimaregnskab og de dele af regnskabet, som er detaljeret som del af DNkortlægningen. Figur 1 Sammenhæng mellem det fulde klimafodaftryk (hele lagkagen) og de detaljerede områder til DN (de fragmenterede stykker) Side 2 / 73

4 De udledninger, der afrapporteres til DN, udgør omkring 16 % af den samlede CO 2 e udledning, men omfatter samtidig nogle af de områder, som RN har størst mulighed for at påvirke. Oversigten nedenfor viser udviklingen i udledninger. Figur 2 DN regnskab Udledninger indenfor energi og transport i absolutte tal fordelt på områder i perioden med 2014 som baseline år. Følger DN retningslinjerne Total CO 2 e udledning Region Nordjylland tons/år Område/delområde Ændring 2014 til 2015 Ændring baselineår til 2015 Energiforbrug i regionale bygninger i alt % 1% Administrationen % 20% Specialsektoren % 36% Psykiatri % 10% Aalborg Universitetshospital % 5% Vendsyssel Sygehus % 2% Thy Mors Sygehus % 1% Sygehus Apotek % 15% Transport (brændsler) % 6% Brændsel, egne og leasede køretøjer og maskinpark % 14% Brændsel, medarbejdernes køretøjer % 0% Kollektiv transport i alt % 20% Fly % 20% I alt for Region Nordjylland ,6% 1,6% Udledning ved årlig 2 % reduktion I aftalen med DN har RN forpligtet sig til en reduktion på 2 % årligt inden for energiforbruget i regionens bygninger, brændsler brugt i regionens bilpark og medarbejdernes køretøjer samt al medarbejderflytransport. Grundet den udvikling regionen har undergået er det i år valgt at opdatere baseline året til En dybere begrundelse kan læses i afsnit 4. Som det ses i tabellen er det ikke lykkedes at opfylde målsætningen i Der ses et overordnet fald i udledningerne på både energiforbruget og transportområderne som samlet medfører en reduktion på 1,6 % og dermed ikke de 2 % fald pr. år som RN har forpligtet sig til. Regionen mangler at reducere udledningen med 136 ton CO2e, svarende til 3 % af Aalborg Universitetshospitals årlige udledninger fra elforbrug. På næste side ses en oversigt over det samlede klimaregnskab fordelt på forskellige områder. Side 3 / 73

5 Figur 3 Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO 2 e udledninger (ton): Region Nordjylland Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Øvrig sundhed Total I det samlede klimaregnskab sker der et fald på 3 %, ned til det laveste niveau der endnu er målt for Region Nordjylland. Alle områder har set et fald i udledningen undtagen Service og administration og Udstyr, hvor der er sket en stigning på henholdsvis 1 % og 25%. Det største fald ses indenfor Bygninger og arealer på 12 %. Det næststørste relative fald ses indenfor Transport med en reduktion på 6 %. Fordelingen mellem scope 1,2 og 3 kan ses i nedenstående figur. Som det ses udgør scope 1 og 2 emissionerne 14 %, mens scope 3 emissionerne udgør 86 %. Dette illustrerer vigtigheden i at medtage scope 3 emissionerne, da den langt største del af udledningerne ligger her. Resultater Vand og miljøregnskab Opgørelsen af vandforbrug er udført for årene for hver matrikel på de enkelte sygehuse. Generelt set er der sket en reduktion i vandforbruget fra 2011 til Side 4 / 73

6 2015 på alle sygehuse. Lægemiddel og kemikaliekortlægningen er udført for første gang. Kortlægningen viser, at der afledes miljøkritiske lægemidler og kemikalier fra sygehuse. Ud fra Kommunernes Landsforeningen rangering af sygehuse som større eller mindre forureningskilder kan Aalborg Universitetshospital, Syd kategoriseres som en større kilde, mens de øvrige sygehus udgøre mindre kilder. Side 5 / 73

7 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 2 Resultater Klimaregnskab... 2 Resultater Vand og miljøregnskab... 4 Ordliste BAGGRUND OG FORMÅL KLIMARESULTATER Drift RN som samlet virksomhed Detaljering af transportområdet Aalborg Universitetshospital Sygehus Vendsyssel Sygehus Thy Mors Psykiatrien Sygehusapoteket Øvrig sundhed Specialsektoren Administrationen KLIMARESULTATER anlæg Anlæg Sundhedsområdet Anlæg Specialsektoren AFRAPPORTERING TIL DN Region Nordjyllands eksterne klimaaktiviteter VAND OG MILJØRESULTATER Resultater Vand og spildevand Resultater Kemikalier Resultater Lægemiddelstoffer Spildevandsmålinger Opgørelse af affaldsmængder Konklusion Metodebeskrivelse Klimaafrapportering Hvad er et klimaregnskab? Scope 1, 2 og Datagrundlag Klimafodaftryk DN afrapportering Datainput Emissionsfaktorer og beregninger Vand og miljøafrapportering Bilag Side 6 / 73

8 Side 7 / 73

9 ORDLISTE Klimafodaftryk Scope 1: Direkte udledninger Scope 2: Indirekte udledninger fra energiforbrug Scope 3: Indirekte udledninger fra øvrigt forbrug Drivhusgasser, CO 2 e, CO 2 Input Output tabel Miljøforstærket Input Output tabel Klimafodaftryk er en betegnelse for den samlede udledning af drivhusgasser forårsaget af en persons, en virksomheds eller et samfunds aktiviteter. Klimafodaftrykket inkluderer således direkte og indirekte udledninger. F.eks. har Danmark som samfund en række indirekte udledninger i udlandet, fordi vi efterspørger udenlandske varer. Direkte udledninger er f.eks. afbrænding af benzin i egne biler, naturgas i eget fyr eller udslip af metan fra eget dyrehold. De kaldes direkte udledninger, når en virksomhed har ejerskabet over de anlæg, køretøjer eller dyr, der forårsager udslippet. Udledninger fra el og fjernvarmeproduktion der finder sted, fordi virksomheder efterspørger energi. De kaldes indirekte udledninger, hvis virksomheden ikke ejer produktionsanlægget, som eksempelvis et kulkraftværk. Udledninger fra fremstilling af varer og services, der finder sted pga. virksomheders efterspørgsel. De kaldes indirekte udledninger, fordi udledningen finder sted på produktionsanlæg, der ikke er ejet af virksomheden. De indirekte udledninger inkluderer også transporten og bortskaffelsen af de efterspurgte varer og services. Klimapåvirkningen analyseres i henhold til IPCCs 1 karakteriseringsfaktorer og angives i CO 2 e (CO 2 ækvivalenter). Øvrige indbefattede drivhusgasser (f.eks. CH 4, N 2 O, NO) omregnes til den mængde CO 2, som ville medføre samme drivhuseffekt over en periode på 100 år. Hvor der i denne rapport er angivet CO 2, menes altid CO 2 e, med mindre andet er angivet. Nationaløkonomisk tabel, der angiver handel mellem sektorer i Danmark og import og eksport. Input Output tabel hvor en række miljøpåvirkninger, herunder drivhusgasudledninger, er koblet på. 1 Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), grundlagt af UN til at vurdere globale klimaforandringer. Side 8 / 73

10 1 BAGGRUND OG FORMÅL Region Nordjylland har vedtaget ny klimahandlingsplan gældende fra Klimahandlingsplanen giver retning for regionens kommende indsatser, der omfatter alle tre scopes. Regionen har ligeledes et stærkt fokus på miljø og har som tillæg til klimaregnskabet som noget nyt i 2015 fået udarbejdet et vand og miljøregnskab af Danmarks Hydrologiske Institut (DHI). Dette regnskab indeholder en opgørelse af vand og spildevand samt afledning af kemikalier og lægemiddelstoffer fra sygehusene i Region Nordjylland. Resultaterne af dette regnskab præsenteres også i indeværende rapport. I denne rapport introduceres resultaterne fra klima og miljøregnskaberne i fem kapitler: Klimaresultater for drift Klimaresultater for anlæg Afrapportering til DN Vand og miljøresultater Opgørelse af affalds mængder I strategi og handlingsplanen udpeges væsentlige indsatsområder, målsætninger og tilknyttede projekttiltag blandt andet med udgangspunkt i disse resultater. RN har som den første region i Danmark indgået en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN), hvor denne rapport ligeledes fungerer som afrapportering for året Tilsvarende sidste år afrapporterer RN til Carbon Disclosure Project (CDP) 2. Flere og flere private og offentlige virksomheder indberetter også årligt til CDP. CDP er en non profit organisation, som siden år 2000 har efterspurgt klimaregnskaber fra verdens største virksomheder på vegne af verdens største investorer. CDP rapporterne er således et værktøj, der bliver anvendt til at vurdere om virksomheder er en god langsigtet investering. Regionen er en af få offentlige virksomheder, som afrapporterer til CDP. Klimaregnskabet og RNs resultater med drivhusgasreduktion er dermed tilgængelige internationalt. Afrapporteringen åbner også for muligheden for at deltage i CDPs supply chain program, hvor RN gennem et internationalt anderkendt og ensartet spørgeskema kan efterspørge klimainformation fra de største leverandører. Formålet med klima og miljøregnskabet er at skabe et overblik over, hvilke af RNs aktiviteter, der giver anledning til de største klima og miljøpåvirkninger. I den forbindelse vil klimaregnskabet hjælpe regionen med at identificere de områder, hvor der med fordel kan reduceres i udledningerne og derigennem i klimafodaftrykket. Regionens klimaregnskab består reelt set af otte forskellige driftsregnskaber og to forskellige anlægsregnskaber for årene De otte drifts 2 Side 9 / 73

11 regnskaber er opdelt efter otte enheder, som alle administreres af regionen. En enhed er defineret som sektorer, virksomheder og andre underopdelinger, og disse er: Aalborg Universitetshospital Sygehus Vendsyssel Sygehus Thy Mors Psykiatrien Apoteket Øvrig sundhed Specialsektoren Administrationen Driftsregnskaberne skal hjælpe til at få et billede af det generelle fodaftryk som følge af regionens daglige virke. Der ses bort fra ekstraordinære udgifter til eksempelvis byggerier og indkøb af dyrt specialudstyr, som i stedet inddrages via anlægsregnskaberne. Anlægsregnskaberne giver et billede af regionens klimafodaftryk som følge af de ekstraordinære udgifter, som ikke kendetegner et normalt år. Anlægsområderne er delt op i: Anlæg Sundhedsområdet Anlæg Specialsektoren Vand og miljøregnskabet skaber et overblik over det årlige vandforbrug og herudfra afledning af spildevand på hospitalerne, og resultaterne kan sammenlignes på tværs af hospitaler via nøgletal. Det årlige forbrug af kemikalier (primært rengøringsmiddel) er opgjort for det enkelte hospital og danner basis for en vurdering af hospitalernes miljøpåvirkninger i form af afledning af miljøskadelige stoffer. Forbrug af lægemidler på hospitalerne rapporteres årligt at hospitalernes apoteker, og på baggrund af disse forbrugsdata er der ligeledes foretaget en vurdering af mulige miljøpåvirkninger fra lægemiddelstoffer fra det enkelte hospital. Side 10 / 73

12 2 KLIMARESULTATER DRIFT I dette kapitel præsenteres resultaterne af klimakortlægningen for driftsregnskabet. Først præsenteres RN som samlet virksomhed, og dernæst hvordan udledningerne fordeler sig på de otte enheder, som regionen er delt op i: Aalborg Universitetshospital Sygehus Vendsyssel Sygehus Thy Mors Psykiatrien Apoteket Øvrig sundhed Specialsektoren Administrationen Både for RN som samlet virksomhed og hver sektor præsenteres den samlede udledning fordelt på områder, som kan være mulige indsatsområder i en klimastrategi: Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Og for Øvrig sundhed: Øvrig sundhed eksterne ydelser (private og offentlige) Udviklingen 2011 til 2015 vises som total både i tabelform og som søjlediagram, og fordelingen på områder vises i et lagkagediagram for Den totale udledning relateres derefter til relevante nøgletal og udviklingen 2011 til 2015 vises både i tabelform og som graf. I det følgende beskrives, hvad de enkelte områder i kortlægningen dækker over. Bygninger og arealer Bygninger og arealer dækker over energiforbrug i bygningerne (el, vand, fjernvarme, olie og gas), vedligehold af bygninger i form af renoveringsmaterialer og håndværkerudgifter, vedligehold af bygningsinstallationer, vedligehold af arealer, leje af lokaler samt forsikringer relateret til bygninger. Forplejning Forplejning dækker over indkøb og produktion af kost, køb af catering og repræsentation ved møder. Patientartikler Patientartikler dækker over de produkter og ydelser, som er direkte relateret til patienten typisk engangsartikler. Dette er bl.a. medicin, lægelige artikler, medicinske luftarter, testmaterialer og kemikalier, proteser, hjælpemidler, implantater, personlige hygiejnemidler, beskæftigelsesmaterialer og aktiviteter. Side 11 / 73

13 Service og administration Service og administration dækker over alt relateret til drift og service. Her ligger bl.a. linned og beklædning, som er en stor udgift på hospitalerne, og kontorartikler o. lign. som bruges i administrationen, men derudover dækker kategorien primært over køb af services som rengøring, vask og rensning, diagnostiske analyser og undersøgelser, vagt, konsulentbistand, tolkebistand, kontingenter og abonnementer, personaleudgifter (ekskl. løn), kursusafgifter, undervisningsmateriale, forsikringer, abonnementer, forskningsprojekter og andre projekter og øvrige administrationsudgifter. Transport Transport dækker over både patient og personaletransport, indkøb af brændstoffer til drift af egen bilpark samt indkøb og vedligehold af transportmidler. Udstyr Kategorien udstyr dækker over indkøb, leje og vedligehold af inventar, møbler, apparatur, instrumenter, maskiner, kommunikations og IT udstyr. Udledningen forbundet med udstyr er alene relateret til produktionen og vedligeholdelsen af udstyret, og altså ikke til energiforbruget i brugsfasen. Figur 4 Kategoriseringen er bygget op omkring hospitalsfunktionen, der er den største del af Regionens aktiviteter. Øvrig sundhed eksterne ydelser (private og offentlige) Indenfor sektoren Øvrig sundhed går en del udgifter til andre regioner, staten, hospitaler i udlandet og privathospitaler og klinikker. Da klimapåvirkningen forbundet med disse aktiviteter ligger uden for RN s egne virksomheder, er det valgt at samle disse i en særskilt kategori, kaldet Øvrig sundhed eksterne ydelser. Side 12 / 73

14 Udover at præsentere udledningerne fordelt på områder, er der også beregnet udledninger i forhold til relevante nøgletal for hver sektor. Data til nøgletallene findes i bilag 1. Nøgletallene er kategoriseret som: Antal ansatte Opvarmet areal (m 2 ) Antal dag /døgnpladser Antal sengedage Ambulante besøg Udskrivninger Totaløkonomi (kr.) I nedenstående skema ses hvilke nøgletal der benyttes for de forskellige enheder. X indikerer de nøgletal enhederne indeholder. Antal ansatte Opvarmet areal Antal dag /døgnpladser Antal sengedage Ambulante besøg Udskrivninger Totaløkonomi RN Total X X X Aalborg Universitetshospital Sygehus Vendsyssel X X X X X X X X X X X X Sygehus Thy Mors X X X X X X Psykiatrien X X X X X X Apoteket X X X Øvrig sundhed X X Specialsektoren X X X X Administrationen X X X Idéen med at beregne enhedernes udledninger i forhold til et nøgletal er, at få opstillet parametre til at kortlægge klimapåvirkningen i forhold til den faktiske produktion. Det betyder, at man med et nøgletal kan korrigere for en øget produktionsudvidelse eller nedlæggelse, og stadig benchmarke klimapåvirkningen år for år. Side 13 / 73

15 2.1 RN som samlet virksomhed På nedenstående figurer ses, hvordan den samlede udledning for driften af regionens enheder fordeler sig Fordeling på enheder Figur 5 RN total. Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på enheder CO 2 e udledninger (ton): Region Nordjylland Administrationen Apoteket Øvrig sundhed Psykiatrien Specialsektoren Aalborg Universitetshospital Sygehus Thy Mors Sygehus Vendsyssel ,540 Total Figur 6 RN total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på enheder Side 14 / 73

16 Figur 7 RN total. Enhedernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2015 Det ses, at de tre sygehuse tilsammen udgjorde 51 % af regionens samlede udledning i 2015, hvor også Øvrig sundhed udgør en stor post. Her skal der tages højde for, at der ligger en del afledte emissioner under Øvrig sundhed, som stammer fra andre regioner, staten og private hospitaler/klinikker, se afsnit Sygehusene er altså klart den største samlede bidragsyder for regionens udledninger Fordeling på områder Figur 8 RN total. Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO 2 e udledninger (ton): Region Nordjylland Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Øvrig sundhed Total Transportområdet fortsætter tendensen fra sidste år og falder igen i 2015 med 6 %. Det største % vise fald kommer fra Bygninger og areal som falder med 12 %. Både fjernvarme og olieforbrug falder, dog ses også stigninger indenfor naturgas og elforbrug. Grunden til at området alligevel falder skyldes derfor eksterne faktorer som f.eks. den nationale emissionsfaktor for el, som er faldet 33 % fra 2014 til Side 15 / 73

17 Områderne Udstyr og Service og administration stiger ift med henholdsvis 1% og 25 %. Stigning i Udstyr kommer primært fra Øvrig sundhed, men Psykiatrien og Specialsektoren bidrager også. Figur 9 RN total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på områder Figur 10 RN total. Områderne andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2015 Fordelingen af klimafodaftrykket iblandt de syv områder viser at det hovedsagligt er Bygninger og arealer og Øvrig sundhed, der medfører udledning af CO 2. Tilsam Side 16 / 73

18 men udgør disse to enheder 44 % af den samlede udledning i Region Nordjylland, mens Udstyr er den sektor, som har den mindste klimapåvirkning af de syv undersøgte. I det følgende beskrives alle områderne og de største bidragsydere under hvert enkelt område. Bygninger og arealer Den største bidragsyder i Bygninger og arealer er fjernvarmeforbruget som udgør 34 %. Elforbruget udgør 27 % af udledningen og afbrænding af naturgas og olie udgør 7 %. Samlet set udgør energiforbrug altså ca. 68 % af Bygninger og arealer. Det interessante er at fjernvarmeforbruget er blevet den største bidrager til udledningen i stedet for elforbruget. Dette skyldes i højgrad at emissionsfaktoren på el er faldet en del. De resterende udledninger stammer fra vedligehold af bygninger og arealer (19 %), indkøb af diverse anlæg f.eks. luftregulering (3 %) og vandforbrug (1 %). Dertil kommer en del udledninger, som er relateret til anlægsregnskabet, hvor de store investeringer i opførelse og vedligehold af bygninger reelt ligger. Forplejning Det største bidrag til udledningen indenfor Forplejning stammer fra forbehandlet mad så som bagerbrød, færdige middagsretter og babymad (35 %). Madvarer brugt til møder og repræsentation udgør 29 % af udledningerne. Herefter udgør mejeriprodukter 15 % og kødprodukter 13 % af udledningerne, hvortil de sidste udledninger udgøres af mindre forbrug af bl.a. drikkevarer samt frugt og grønt. Patientartikler Forbruget af diverse lægeartikler udgør den største kilde til emissioner med 80 % af udledningen, mens medicin som enkeltprodukt også er en stor bidragsyder med 18 % af udledningen indenfor Patientartikler. Service og administration Service og administration er en bred kategori, hvor de to største bidragsydere er diverse vareindkøb bl.a. kontorartikler, gaver mm. hvilket udgør 15 % og indkøb af services, som dækker over bl.a. konsulenthjælp, vaskeri og rengøring (34 %). Herefter følger en række mindre poster, men som stadig er ansvarlige for store dele af udledninger. Indkøb af tekstiler (primært tøj og linned) udgør en stor enkeltpost for især sygehusene og udgør samlet knap 11 %. Herefter følger indkøb af diagnostiske undersøgelser og andet laboratorie arbejde (10%) og forbrug af uddannelsesservices (6%). Mindre bidragsydere indenfor området er forbrug af post og telekommunikationsservices, forsikringer mm. Indkøb af licenser, databehandling og drift og vedligehold af edb systemer, som tidligere udgjorde en stor post er faldet til omkring 4 %. Transport Den største udledning i transportområdet er forbundet med godtgørelse for offentlig befordring for patienter. Herefter følger taxaservices, herunder siddende patientbefordring. Transportområdet er blevet yderligere detaljeret, se afsnit 2.2. Udstyr På udstyrsområdet står køb og vedligehold af computerudstyr for 34 %. Dette er en stigning ift. sidste år som især skyldes at enheden Øvrig sundhed har indkøbt en Side 17 / 73

19 stor mængde nye pc er. Produktion og vedligehold af instrumenter og apparatur til sygehusene står ligeledes for en væsentlig del af udledningen og er estimeret til 30 % af den samlede udledning. Indkøb af møbler (18 %) samt leje af udstyr og maskiner (10 %) er de øvrige store bidragsydere indenfor kategorien. Øvrig sundhed eksterne ydelser Indenfor sektoren Øvrig sundhed er en stor andel relateret til eksterne ydelser, se afsnit De eksterne ydelser dækker overvejende over forbrug af eksterne hospitalsaktiviteter, og i mindre grad forbrug af forskellige medicinske klinikker og sundheds og socialarbejde generelt. Forbruget af eksterne ydelser varierer fra år til år, hvilket har en mærkbar indvirkning på det samlede regnskab Udvikling i forhold til nøgletal Figur 11 Udviklingen af relevante nøgletal fra CO 2 /Nøgletal: Region Nordjylland Ton CO 2 /Ansat 14,68 14,95 15,45 14,08 13,81 Kg CO 2 /m 2 302,53 301,42 308,00 279,64 269,50 g CO 2 /kr. 56,84 54,44 53,00 49,79 46,19 Alle nøgletal viser et fald i forhold til både 2013 og Faldet i Ton CO 2 /Ansat skyldes at der er sker et fald i antal ansatte samt den totale udledning. Tendensen for g CO 2 /kr. har været faldende siden 2011 og fortsætter med et fald i Regionens udgifter er stiger med 158 mio. og regionens CO 2 udledning falder med tons ift Forklaringen på at udledningerne falder med 3 % når udgifterne stiger med 4 % er at regionen har brugt flere penge, men på mindre CO2 intensive produkter og services. Derudover er der hentet gratis CO 2 besparelser i en lavere national emissionsfaktor for el, som er faldet 33 % fra 2014 til Detaljering af transportområdet Regionens transport kan overordnet opdeles i patienttransport, personaletransport og fragt, hvor patienttransporten og personaletransporten er de to altoverskyggende poster. For Region Nordjyllands vedkommende dækker personaletransport over medarbejdernes kørsel i egen bil (personalebefordring), flytransport samt i mindre grad brug og vedligehold af regionens egen vognpark. Personalebefordringen, flytransporten samt de direkte udledninger ved afbrænding af benzin og diesel i regionens egne biler er medtaget og detaljeret i kortlægningen til DN. I forbindelse med opdateringen af klimaregnskabet 2012, blev transportområdet yderligere detaljeret med henblik på at udspecificere klimapåvirkningen ved regionens patienttransport og kunne monitorere på dette område fremadrettet. Patienttransporten opdeles i følgende transporttyper: Planlagt ambulance kørsel, Ambulancekørsel, Taxaservices (herunder siddende patientbefordring), Paramediciner samt Kørselsgodtgørelse, som enten går til patientkørsel i egen bil, offentlig befordring eller fly. Side 18 / 73

20 Aalborg Universitetshospital samt Øvrig Sundhed er de to enheder, som står for størstedelen af regionens transportforbrug. I 2015 stod disse to enheder samlet for 74 % af udledningen forbundet med transport. I 2015 udledte regionen samlet tons CO 2 på transportområdet. Fordelingen på de forskellige transportformer kan ses i nedenstående tabel: Transportform Ton CO2e 2014 Ton CO2e 2015 Andel i % 2015 Patientkørsel i egen bil % (godtgørelse) Personalekørsel i egen bil % (godtgørelse) Planlagt ambulancekørsel % (D kørsel) Paramediciner % Ambulancekørsel (A, B og C % kørsel samt læge og sengeambulancer) Medarbejdernes flytransport % Taxaservices, herunder % siddende patientbefordring Godtgørelse af offentlig % befordring (patienter) Patientbefordring med fly % Afbrænding af brændsler i % egne transportmidler El til elbiler 0,8 0% Andre processer % Total % Transportområdet er faldet med 6 % ift Befordringsgodtgørelse til patienter står stadig for den største andel af udledninger fra transport. Befordringsgodtgørelse fra transport i taxa og offentlig transport står for 49 % af udledningerne. Dog skal det pointeres at befordringsgodtgørelse i offentlig transport er faldet med 17 % ift Udledningerne fra ambulance kørsel, planlagt ambulancekørsel og paramediciner falder med 5 %, hvilket stemmer fint overens med at de køres færre kilometer og forbruges mindre benzin og diesel. Indenfor både medarbejdernes og patienternes flytransport er der sket et fald i CO 2 udledning i 2015 på 19 %. Dette skyldes at der flyves omkring km mindre, svarende til 10 gange rundt om jorden. Side 19 / 73

21 2.3 Aalborg Universitetshospital Total udledning fordelt på områder Figur 12 Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): Aalborg Universitetshospital Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Total Figur 13 Aalborg Universitetshospital total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på områder Side 20 / 73

22 Figur 14 Aalborg Universitetshospital total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for Udvikling i forhold til nøgletal Figur 15 Udviklingen af relevante nøgletal fra CO 2 /Nøgletal: Aalborg Universitetshospital Ton CO 2 /Ansat 11,59 11,26 11,30 11,50 11,11 Kg CO 2 /m 2 268,39 258,02 263,83 261,90 246,46 Kg CO 2 /sengedag 231,52 231,61 249,03 249,78 244,99 Kg CO 2 /Ambulant besøg 124,95 119,42 115,40 111,56 101,50 Kg CO 2 /Udskrivning 911,49 893,74 905,73 894,69 842,93 g CO 2 /kr. 55,37 52,67 50,85 46,27 43,14 Aalborg Universitetshospital er det hospital i regionen, som har den største indflydelse på den totale udledning med en andel på 39 %. Fra 2015 indgår det tidligere Sygehus Himmerland organisatorisk under Aalborg Universitetshospital. I figur 14 og 15 fremgår årene som en sum af Aalborg Universitetshospital og det tidligere Sygehus Himmerland, for at kunne sammenligne med udledningen fra år Ved sådanne større organisatoriske ændringer ses ofte et udsving i udledningen. For Aalborg Universitetshospital er de samlede udledninger faldet fra 2009 og frem Side 21 / 73

23 til Alene fra er udledningen faldet med 6% på trods af at udgifterne er steget med 1%. I de enkelte kategorier sker der mindre ændringer, som kan forklares som årlige driftsvariationer. Indenfor Bygninger og arealer sker der dog et større fald på 20 %. Farsø sygehus er konverteret fra gas til fjernvarme og der ses derfor en lille stigning i fjernvarmeforbruget, men et fald i både gas og elektricitet forbrug. Dette skal ses i sammenhæng med at emissionsfaktoren for både fjernvarme og elektricitet er faldet ift et stort fald i udledninger fra forbruget af el og varme. Ser vi på nøgletallene ses et fald på alle nøgletal fra 2014 til Dette er ret imponerende da udgifterne er steget en smule (1%) sammen med antallet af ambulante besøg (3%). Side 22 / 73

24 2.4 Sygehus Vendsyssel Total udledning fordelt på områder Figur 16 Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): Sygehus Vendsyssel Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Total Figur 17 Sygehus Vendsyssel total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på områder Side 23 / 73

25 Figur 18 Sygehus Vendsyssel total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for Udvikling i forhold til nøgletal Figur 19 Udviklingen af relevante nøgletal fra CO 2 /Nøgletal: Sygehus Vendsyssel Ton CO 2 /Ansat 12,12 10,22 9,90 9,86 9,21 Kg CO 2 /m 2 151,86 129,78 126,56 120,04 112,65 Kg CO 2 /sengedag 197,78 173,97 174,43 176,49 170,00 Kg CO 2 /Ambulant besøg 132,42 109,21 105,18 90,85 82,97 Kg CO 2 /Udskrivning 818,87 698,57 724,11 707,24 651,01 g CO 2 /kr. 84,51 70,85 66,83 60,32 52,82 Udledningerne fra Sygehus Vendsyssel har siden 2010 været faldende og er på det laveste i Udledningen var stort set uændret fra 2012 til 2013, men fik igen et fald i 2015 på 6 %.Indenfor de fleste kategorier sker der små ændringer (>5%). Forplejning falder som en konsekvens af mængden af kg indkøbte råvarer til kost. Transport stiger da udgifter til Siddende befordring samt befordring af patienters kørsel i personbil stiger. Bygninger og arealer står for det største fald med 17 %, hvilket skyldes et fald i udgifter samt et lavere elforbrug. Samtlige CO2/nøgletal falder hvilket skyldes at den generelle udledning falder, mens nøgletallene kun oplever små ændringer. Side 24 / 73

26 2.5 Sygehus Thy Mors Total udledning fordelt på områder Figur 20 Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): Sygehus Thy Mors Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Total Figur 21 Sygehus Thy Mors total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på områder Side 25 / 73

27 Figur 22 Sygehus Thy Mors total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for Udvikling i forhold til nøgletal Figur 23 Udviklingen af relevante nøgletal fra CO 2 /Nøgletal: Sygehus Thy Mors Ton CO 2 /Ansat 9,70 9,26 9,61 9,25 7,57 Kg CO 2 /m 2 157,06 150,78 147,64 150,49 120,48 Kg CO 2 /sengedag 190,35 184,11 176,87 184,37 159,49 Kg CO 2 /Ambulant besøg 109,36 109,21 118,04 105,15 82,36 Kg CO 2 /Udskrivning 675,13 583,77 455,89 461,72 402,54 g CO 2 /kr. 71,08 76,35 70,79 60,87 49,47 Thy Mors Sygehus er den enhed som i 2015 har den % vise største ændring i udledning med et fald på 20 %. Faldet kommer hovedsageligt fra Bygninger og arealer og transport. Indenfor Bygninger og arealer ses en lille stigning i fjernvarmeforbruget, men da emissionsfaktoren for fjernvarmen samtidig falder ses et overordnet fald. Indenfor Transport falder udledningen med 52 %, hvilket er ganske betragteligt. Dette sker hovedsageligt som konsekvens af at der er brugt 5,7 mio. kr. mindre på befordringsgodtgørelse indenfor offentligtransport. For de andre kategorier følger ændringerne de fald der også ses i udgifterne. Også i Sygehus Thy Mors ses det at udviklingen i Co2/Nøgletal følger en god udvikling og at de alle falder. Dette skal se i relation til at både antal ansatte, sengedage og udskrivning falder mellem 2 8 %. Side 26 / 73

28 2.6 Psykiatrien Total udledning fordelt på områder Figur 24 Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): Psykiatrien Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Total Figur 25 Psykiatrien total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på områder Side 27 / 73

29 Figur 26 Psykiatrien total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for Udvikling i forhold til nøgletal Figur 27 Udviklingen af relevante nøgletal fra CO 2 /Nøgletal: Psykiatrien Ton CO 2 /Ansat 9,18 9,97 10,94 9,32 9,16 Kg CO 2 /m 2 114,95 130,56 145,06 126,16 123,91 Kg CO 2 /sengedag 104,70 117,35 131,84 116,91 118,74 Kg CO 2 /Ambulant besøg 122,15 142,39 136,42 106,26 104,06 Kg CO 2 /Udskrivning g CO 2 /kr. 92,11 89,48 91,31 88,98 90,74 I Psykiatrien er Bygninger og Arealer den største kategori med 43 % af de samlede udledninger, og oplever kun en lille (1%) ændring ift Udstyr er det område med den største % vise ændring i udledninger med en stigning på 50 % ift Denne stigning for området Udstyr på niveau med udledningen i 2012 og Området med den største absolutte ændring er Forplejning som falder med 338 tons CO2. Dette skyldes at udgifter til indkøb af forplejning falder med 13 %. CO2/nøgletal oplever kun en begrænset ændring på mellem 2 7 %. Side 28 / 73

30 2.7 Sygehusapoteket Total udledning fordelt på områder Figur 28 Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): Sygehusapoteket Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Total Figur 29 Sygehusapotek total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på områder Side 29 / 73

31 Figur 30 Sygehusapotek total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for Udvikling i forhold til nøgletal Figur 31 Udviklingen af relevante nøgletal fra CO 2 /Nøgletal: Sygehusapoteket Ton CO 2 /Ansat 16,86 13,70 13,02 12,75 10,41 Kg CO 2 /m 2 292,15 243,20 240,67 248,14 203,77 g CO 2 /kr. 88,73 80,21 105,13 99,49 79,33 Samlet set falder udledningerne med 18 % hvilket er ganske imponerende da apotekets udgifter stiger med 3%. Årsagen til denne ændring skyldes at apoteket har indkøbt færre CO2 intensive produkter. Den helt store ændring sker indenfor Patientartikler som falder med 60 %. Dette skyldes at udgifter til indkøb af patientartikler fra Apovision falder med 60 %. Et andet område som oplever en stor reduktion er Service og administration. Her sker den helt store ændring indenfor forsendelse/fragt hvor udgifterne falder med 2,5 mio. kr. Alle tre CO2/Nøgletal falder med mellem %. Nøgletallene ændrer sig ikke synderligt ift. 2014, og faldet i CO2/Nøgletal skyldes derfor primært faldet i den samlede udledning. Side 30 / 73

32 2.8 Øvrig sundhed Total udledning fordelt på områder Figur 32 Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): Øvrig sundhed Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Øvrig sundhed Total Figur 33 Øvrig sundhed total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på områder Side 31 / 73

33 Figur 34 Øvrig sundhed total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for Udvikling i forhold til nøgletal Figur 35 Udviklingen af relevante nøgletal fra CO 2 /Nøgletal: Øvrig sundhed Ton CO 2 /Ansat 118,13 138,05 151,13 98,85 91,97 g CO 2 /kr. 43,44 45,18 44,53 42,28 39,43 Øvrig sundhed er en særlig sektor, da den hovedsageligt består af forbrug af eksterne sundhedsydelser, som RN har begrænset direkte indflydelse på. Forbruget faldt markant fra 2013 til 2014, og stiger i 2015 en smule (2 %). Der sker større ændringer indenfor alle områder. De to områder med den % vise største ændring er Forplejning og Udstyr som stiger med henholdsvis 192 % og 194 %. Forplejning stiger som resultat af en stor stigning af udgifter til møder og repræsentation. Området Udstyr stiger grundet en stigning i udgifter på 70 mio. kr. Det er primært på posterne leasing og indkøb af nye pc er der sker stigninger. Der er dog også tre områder som falder i udledning, herunder Patientartikler, Transport og Øvrig Sundhed. Indenfor Patientartikler er det især udgifterne til proteser, forbindsstoffer samt medicin der falder. Indenfor Transport er det udgifterne til drift ad vagtcentral og AMPHI der falder. Indenfor Øvrig Sundhed er der det ikke en enkelt post der forårsager faldet, men en generel tendens. På trods af en stigning indenfor både antal ansatte og økonomi, ses et fald i CO2/nøgletal på 7 %. Side 32 / 73

34 2.9 Specialsektoren Total udledning fordelt på områder Figur 36 Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): Specialsektoren Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Total Figur 37 Specialsektoren total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på områder Side 33 / 73

35 Figur 38 Specialsektoren total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for Udvikling i forhold til nøgletal Figur 39 Udviklingen af relevante nøgletal fra CO 2 /Nøgletal: Specialsektoren Ton CO 2 /Ansat 6,41 6,25 7,12 5,95 6,45 Kg CO 2 /m 2 233,24 234,43 169,00 149,58 152,11 Ton CO 2 / dag /døgnplads 8,80 14,36 17,55 14,74 16,58 g CO 2 /kr. 81,12 65,59 89,58 73,35 69,85 I 2015 stiger udledningerne fra Specialsektoren med 10 % ift Alle områderne undtager Forplejning stiger mellem %. Den største % vise stigning sker indenfor Patientartikler som hovedsageligt skyldes en øget indkøb af sygeplejeartikler. Indenfor udstyr falder udgifterne med 0,5 mio. kr., hovedsageligt på kontorudstyr. Bygninger og arealer er det område med den største absolutte stigning med 511 tons CO2. Dette sker hovedsageligt grundet en generel stigning i forbruget af el og varme. Mht. CO2/nøgletal stiger de alle undtagen g CO2/kr. Dette er fordi der sker en større stigning i udgifter end i udledninger. Antallet af ansatte stiger ganske lidt, ligesom at mængden af opvarmede m2 også stiger. Dette skyldes at institutionen Kompasset på Saturnvej er blevet medtaget i 2015 under Specialsektoren. Kompasset blev taget i brug allerede i 2014, men grundet mangler i data, medtages det først i klimaregnskabet i år. Side 34 / 73

36 2.10 Administrationen Total udledning fordelt på områder Figur 40 Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): Administrationen Bygninger og arealer Forplejning Service og administration Transport Udstyr Total Figur 41 Administrationen total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på områder Side 35 / 73

37 Figur 42 Administrationen total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for Udvikling i forhold til nøgletal Figur 43 Udviklingen af relevante nøgletal fra CO 2 /Nøgletal: Administrationen Ton CO 2 /Ansat 15,46 12,39 10,16 11,92 12,13 Kg CO 2 /m 2 460,66 381,69 259,49 280,99 274,39 g CO 2 /kr. 71,57 63,16 56,11 65,18 66,27 Administrationen oplevede i perioden 2011 til 2013 et fald i udledninger som dog vendte i I 2014 steg udledningen fra Administration med 24 %. I 2015 falder udledningen igen hvilket primært skyldes fald i Forplejning samt Bygninger og arealer. Indenfor Forplejning falder indkøbet af råvarer med 4 % og derudover falder det generelle indkøb af forplejning til patienter og møder. Transportområdet falder ligeledes en smule. Når man kigger nærmere i tallene ses det at Administrationen har formået at reducerer mængden af fløjne kilomenter med 22 %, men grundet en stigning i de resterende udgifter falder den samlede Transportsektor i Administrationen kun med 4 %. Side 36 / 73

38 3 KLIMARESULTATER ANLÆG Anlægsregnskabet er meget følsomt overfor hvilke år, der er foretaget investeringer. Anlægsregnskabet kan derfor med fordel afskrives over en periode, hvis det ønskes at opstille målsætninger på anlægsdelen. Denne periode kan variere efter typen af investering, men bygninger afskrives typisk over år, mens hospitalsudstyr har en kortere afskrivningsperiode. Det vigtigste ved at inkludere anlæg i sit klimaregnskab er bevidstheden om de muligheder, der ligger for at vælge klimavenlige materialer og produkter ved større investeringer, hvad end det gælder opførelse og renovering af bygninger eller investeringer i udstyr og inventar. I forbindelse med de store anlægsinvesteringer, der skal foretages de kommende år, er det særligt relevant at arbejde med at nedbringe klimapåvirkningen, f.eks. ved at stille krav til valg af beton og andre materialer. Udledningerne forbundet med anlæg udgør 13 % af de samlede udledninger fra både anlæg og drift. Det betyder, at indsatser, der kan give energi og ressourcebesparelser i driften er af mindst lige så stor betydning, når der skal lægges en grøn indkøbsstrategi for anlægsbudgettet. Anlægsregnskabet er delt op i to enheder: Sundhedsområdet Specialsektoren Som i driftsregnskabet er resultatet fordelt på mulige indsatsområder. Disse er for anlæg: Bygge og vedligeholdsarbejder Bygningsdele og anlæg Udstyr, inventar og produkter De tre områder dækker over følgende: Bygge og vedligeholdsarbejder Denne kategori dækker over udgifter til arkitekter, ingeniører, håndværkere, byggepladskontor, advokatbistand, rejsegilde m.m. samt det energiforbrug, der indgår i anlægsregnskabet. Bygningsdele og anlæg Denne kategori dækker over de udgifter som går direkte til byggematerialer, bygningselementer eller bygningsinstallationer, som f.eks. elevatorer, VVS anlæg, kloakanlæg, vinduer og døre, facader, dørtelefoner, tekniske anlæg og installationer, gulve og køkkener. Udstyr, inventar og produkter Denne kategori dækker over diverse anskaffelser, som f.eks. busser, biler, inventar, apparatur og IT udstyr. Side 37 / 73

39 3.1 Anlæg Sundhedsområdet Total udledning fordelt på områder Figur 44 Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): Bygge og vedligeholdsarbejde Bygningsdele og anlæg Udstyr, inventar og produkter Total Figur 45 Anlæg sundhedsområdet total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på områder Anlægsregnskabet for sundhedsområdet stiger i udgifter hvilket medfører en stigning i udledninger på 15 %. Der sker ændringer indenfor alle tre områder hvor den største sker i Bygningsdele og anlæg som oplever en stigning på 123 %. Hovedårsagen til denne stigning sker hovedsagligt grundet Køb/salg af bygninger, men også et øget forbrug af el og varme. Den største bidragsyder er stadig bygge og vedligeholdelsesarbejde med 77 % af udledningerne. Det betyder, at en stor del af de udledninger, som er forbundet med eksempelvis vedligehold af bygninger og arealer, ikke ligger i driften, men i anlægsfasen. Udledningerne på dette område stiger med 14 % sammenlignet med Endeligt falder Udstyr, inventar og produkter en smule med 3 %. Side 38 / 73

40 3.2 Anlæg Specialsektoren Total udledning fordelt på områder Figur 46 Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): Bygge og vedligeholdsarbejde Bygningsdele og anlæg Udstyr, inventar og produkter Total Figur 47 Anlæg specialsektoren total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på områder Anlægsregnskabet for specialsektoren faldt markant fra 2013 til 2014 og samme tendens kan ses igen i år. Faldet i anlægsregnskabet medfører et fald i udledningerne. Anlægsregnskabet for specialsektoren falder med 64 % af udgifterne ift og udledningerne falder tilsvarende med 65 %. Udledningerne falder inden for alle tre områder. Størstedelen af udledningerne er forbundet med bygge og vedligeholdsarbejde og falder med 66 % fra 2014 til Området Bygningsdele og anlæg falder med 100 % hvilket skyldes at der kun bruges penge på køb/salg af jord, hvor der ikke tillægges nogen udledninger. Det store fald i området Udstyr, inventar og produkter sker pga. et fald i udgifter på regnskabsposten Inventar og apparatur. Side 39 / 73

41 4 AFRAPPORTERING TIL DN I den indgåede aftale mellem Danmarks Naturfredningsforening (DN) og RN, har RN som klimaregion forpligtiget sig til at reducere CO 2 udslippet med minimum 2 % per år på udpegede indsatsområder. Det gælder i første omgang for Regionens egne virksomheder. Året 2009 har fungeret som baselineår for de foregående års opgørelser. I starten af 2016 fik regionen udarbejdet en rapport som viser den udvikling der har været i regionens aktiviteter fra 2009 til Siden regionen begyndte at indrapportere til DN er der sket markante ændringer på regionens daværende sygehuse. Terndrup, Brovst, Dronninglund og Nykøbing Sygehuse er lukkede hen over perioden. Samtidig er der nybygget AMA i Hobro, Akutmodtagelser i Thisted og Hjørring, samt væsentlige ombygninger på Aalborg Universitetshospital. Udledningerne kan derfor ikke længere direkte sammenlignes med opgørelsen fra Regionen vil igen gennemgå markante forandringer når det nye Aalborg Universitetshospital tages i brug omkring Regionen og DN har derfor indgået en aftale om at udledningerne for 2015 sammenholdes med 2014, som vil være det år baseline opdateres til. Ud fra energi og transportdata udleveret af RN, er der i det følgende udarbejdet et detaljeret klimaregnskab for disse områder efter DN s vejledning. I aftalen fremgår det, at CO 2 e udledninger skal opgøres for: A1. Regionens energiforbrug (el, fjernvarme og brændstof til fyring) i de af Regionens bygninger, som er i anvendelse til brug for Regionens aktiviteter, uanset om bygningerne er ejet eller lejet af Regionen, hvilket indbefatter Regionshuset, institutioner og sygehuse. I denne rapport er afrapporteringen opdelt i de otte enheder, som indgår i den fulde klimafodaftryksanalyse. A2. Energiforbrug (brændstof) i forbindelse med transport, herunder: Brændsel, egne og leasede køretøjer og maskinpark til drift af arealer Brændsel, medarbejdernes køretøjer Brændsel, kollektiv befordring, alene udgjort af flytransport Sammenholdt med det samlede klimafodaftryk dækker disse udledninger en mindre andel af de samlede udledninger forårsaget af RN. Det relative forhold mellem de afrapporterede DN udledninger og det samlede klimafodaftryk er illustreret i nedenstående diagram. Side 40 / 73

Klima- og miljøregnskab 2016

Klima- og miljøregnskab 2016 Klima- og miljøregnskab 2016 Klima- og miljøregnskab 2016 REGION NORDJYLLAND Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Telefon: 9764 8000 www.rn.dk Klimaregnskab Niras A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr.

Læs mere

Klimaregnskab. REGION NORDJYLLAND Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst. Telefon: 9764 8000 www.rn.dk. Niras A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød

Klimaregnskab. REGION NORDJYLLAND Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst. Telefon: 9764 8000 www.rn.dk. Niras A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød Klimaregnskab 2007-2013 Klimaregnskab REGION NORDJYLLAND Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Telefon: 9764 8000 www.rn.dk Niras A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I. MAJ 2014

Læs mere

Klima- og miljøregnskab Region Nordjylland. Opdatering for 2018 REGION NORDJYLLAND

Klima- og miljøregnskab Region Nordjylland. Opdatering for 2018 REGION NORDJYLLAND Klima- og miljøregnskab Region Nordjylland Opdatering for 2018 REGION NORDJYLLAND 28. MAJ 2019 Klima- og miljøregnskab Region Nordjylland 2017 www.niras.dk Indhold Resumé 4 1 Baggrund og formål 15 1.1

Læs mere

RESUMÉ Dette klimaregnskab er udarbejdet med udgangspunkt i Region Nordjyllands (RN) økonomiske regnskab for afrapporteringsårene 2010-2014.

RESUMÉ Dette klimaregnskab er udarbejdet med udgangspunkt i Region Nordjyllands (RN) økonomiske regnskab for afrapporteringsårene 2010-2014. Klimaregnskab 2014 RESUMÉ Dette klimaregnskab er udarbejdet med udgangspunkt i Region Nordjyllands (RN) økonomiske regnskab for afrapporteringsårene 2010-2014. Klimaregnskabet har til formål at skabe overblik

Læs mere

Klimaregion Nordjylland

Klimaregion Nordjylland Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening. Klimaregion Nordjylland Baggrund Region Nordjylland underskrev i december 2010 en forpligtende klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Målet

Læs mere

KLIMAREGNSKAB

KLIMAREGNSKAB Region Nordjylland Maj 2013 Version 2 KLIMAREGNSKAB 2007-2012 NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E: niras@niras.dk D: 48104482 M: 30787515

Læs mere

KLIMAREGNSKAB

KLIMAREGNSKAB Region Nordjylland August 2012 Version 3 KLIMAREGNSKAB 2007-2011 NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E: niras@niras.dk D: 48104482 M: 30787515

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Klima- og miljøregnskab. Nordjylland. Opdatering for 2017 REGION NORDJYLLAND

Klima- og miljøregnskab. Nordjylland. Opdatering for 2017 REGION NORDJYLLAND Klima- og miljøregnskab Region Nordjylland Opdatering for 2017 REGION NORDJYLLAND 6. SEPTEMBER 2018 Indhold Resumé 4 1 Baggrund og formål 12 1.1 Ordliste 12 1.2 Baggrund og formål 14 2 Klimaresultater

Læs mere

KLIMAREGNSKAB 2009-2011

KLIMAREGNSKAB 2009-2011 Region Sjælland August 2012 Version 2 KLIMAREGNSKAB 2009-2011 NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E: niras@niras.dk D: 48104637 M: 30787568

Læs mere

KLIMABEREGNING AF GENBEHANDLINGS- FUNKTIONEN

KLIMABEREGNING AF GENBEHANDLINGS- FUNKTIONEN Region Nordjylland November 2013 Version 2 KLIMABEREGNING AF GENBEHANDLINGS- FUNKTIONEN NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E: niras@niras.dk

Læs mere

CO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017

CO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017 CO 2 -regnskab 2016 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2016 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017 PLANENERGI NORDJYLLAND Jyllandsgade 1

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Region Nordjylland OPDATERING AF BASELINE FOR REGION NORDJYLLANDS KLIMAREGNSKAB. 1.1 Retningslinjer for opdatering af baseline

Region Nordjylland OPDATERING AF BASELINE FOR REGION NORDJYLLANDS KLIMAREGNSKAB. 1.1 Retningslinjer for opdatering af baseline Notat Region Nordjylland OPDATERING AF BASELINE FOR REGION NORDJYLLANDS KLIMAREGNSKAB 18. februar 2016 Projekt nr. 223229 Dokument nr. 1218569864 Version 3 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af RUJ Godkendt

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2011

Kommunens grønne regnskab 2011 Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er

Læs mere

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET PROJEKT Udarbejdet af NKH Kontrolleret af LLK Godkendt af NKH NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: +45 4810 4637 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: 4810 4300 M:

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011 CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt. Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug

Læs mere

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008 Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget

Læs mere

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2017 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017 Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune, 2018 Indhold KLIMAREGNSKAB... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Elforbrug Data... 3 Behandling... 5 Beregninger...

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2016... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energi forbrug Nedenstående tabel viser det samlede energi forbrug i følgende kategorier: El Og varme

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2017... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6

Læs mere

Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018

Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018 Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018 1 INDHOLD Baggrund 3 Data, Behandling og Beregninger 4 Elforbrug Data 4 Transport Data 4 Fjernvarme Data 4 Behandling 5 Beregninger 6 Resultater 7 Resultater elforbrug

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi

Læs mere

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Klimaregnskab for kommunen som virksomhed

Klimaregnskab for kommunen som virksomhed 123 Klimaregnskab for kommunen som virksomhed Grønt regnskab November 2018 Dokument nr. D2018-261286 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald:

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2011. 1 Indhold Forside... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling... 4 Beregninger... 5 Resultater...

Læs mere

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010 CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)

Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2) Klimakompasset Sådan laver du en CO 2 - beregning Standard beregning (Scope 1 & 2) STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) SCOPE 1, 2 OG 3 AFLEDTE VÆRDIER CO2-BEREGNEREN OPRET

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

BUDGET Forbrugsudvikling, Sundhedsområdet (incl. administration) samt udvikling i politiske målsætninger

BUDGET Forbrugsudvikling, Sundhedsområdet (incl. administration) samt udvikling i politiske målsætninger BUDGET 2020 12. Forbrugsudvikling, Sundhedsområdet (incl. administration) samt udvikling i politiske målsætninger Regionsrådets budgetkonference den 17. og 18. september, 2019 INDHOLD Udvikling i hospitalernes

Læs mere

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Grønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed

Grønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed Grønt Regnskab, 2015 CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed Marts, 2017 Indledning Herning Kommune har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening omkring et mål om en årlig reduktion

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El Og varmeforbrug

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Klimaregnskab for kommunen som helhed

Klimaregnskab for kommunen som helhed 123 Klimaregnskab for kommunen som helhed 2015 November 2018 Dokument nr. D2018-261283 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald: 1., som vedrører

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Klimakommunerapporten 2016

Klimakommunerapporten 2016 Klimakommunerapporten 2016 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere