Fjendtlig virksomhedsovertagelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjendtlig virksomhedsovertagelse"

Transkript

1 Torsdag den 19. august 1993, kl. 14 Sektionsmøde Fjendtlig virksomhedsovertagelse (Se bilag 16) Debatleder: Advokat Jesper Lett Beretning: Advokat Henrik Dichman Debatlederen, advokat Jesper Lett, Danmark: Debatlederen bød velkommen, redegjorde for sektionsmødets rammer og gav ordet til referenten. Referenten, advokat, dr.jur. Jan Schans Christensen, Danmark: Referenten indledte med en kort gennemgang af hovedsynspunkterne i de af ham udarbejdede skriftlige teser, hvortil henvises (se bilag 16). Korreferenten, advokat Leif S. Thorsson, Sverige: Emnet indbyder til en sammenligning af forholdene i de forskellige nordiske lande. Disse adskiller sig indbyrdes, men fremfor alt har man i diskussionen anledning til at erindre, at forholdene i Norden adskiller sig fra dem i USA, hvorfra det meste af litteraturen om emnet, og de fleste kendte praktiske eksempler påf.eks. modforholdsregler, kommer. I Sverige har dels en statslig undersøgelse -»Agarutredningen«- og dels visse forskere ved Handelshögskolan i Stockholm kortlagt virk- 16

2 242 Leif S. Thorsson somhedserhvervelser, såvel»fjendtlige«eller ledelsesfjendtlige som ordinære virksomhedskøb. I perioden forekom der cirka 240 offentlige tilbud. I de erhvervede virksomheder -»target-selskaberne«- beherskede de fem største aktionærer gennemsnitlig 47% af aktierne med 54% af stemmerne. Man kan sammenligne med en amerikansk undersøgelse fra 1986 som viste, at de fem største aktionærer i target-selskaberne kun beherskede 15% af stemmerne. I USA er ejerforholdene altså mere spredt, hvilket påvirker erhvervelsesmetoderne. I Sverige skal tilbudsgiver i første omgang forhandle med de kontrollerende aktionærer; at forhandlingerne indledes med virksomhedsledelsen eller bestyrelsen sker kun i de få tilfælde, hvor ejerkredsen er spredt. Typisk informeres ledelsen først, når handlens vilkår er forhandlet med de store aktionærer, og mulighederne for at bringe modforholdsregler i anvendelse fra bestyrelsens side er derfor beskedne. I den anførte periode var 10% af tilbuddene formentlig»ledelsesfjendtlige«; til trods herfor må det antages, at ca. 25% af disse alligevel kunne gennemføres. Specifikke modforholdsregler er sjældne; det koncentrerede ejerforhold bliver et tilstrækkeligt forsvar på samme måde som i Frankrig og i Tyskland. Den bedste»modforholdsregel«fremstår helt enkelt som en struktur, hvor stærke ejere ikke vil - og ikke behøver - at sælge; en finansiel stærk ejergruppe, staten, banker med en traditionel rolle som ejere af virksomheder o.s.v. Det betyder, at man hos os ikke ser særlig mange af de forskellige poison pills m.m., som man kan læse om i de amerikanske fremstillinger. Den eneste håndgribelige undtagelse udgør de virksomheder, som gennem de seneste år har indført tilbudspligt - i almindelighed ved kontrol af 30%. Som af referenten fremhævet, kan denne tilbudspligt drages i tvivl. Det forhold, at en kontrollerende aktiepost skifter ejer, er ikke i sig selv altid af betydning for virksomhedens udvikling eller minoritetsaktionærernes stilling; den eksisterende majoritet kan jo foretage de samme tiltag, som en ny ejer kan, forudsat at denne i det hele taget overvåger ressourceanvendelsen i virksomheden. Sådan handler almindeligvis en stærk ejer; i den påberåbte Ägarutredningen viser nogle undersøgelser som antydet, at den bedste udvikling forekommer i virksomheder, som netop har en stærk ejer eller flere som er enige; resultatet er dog ikke entydigt. Forslaget til EFs 13. selskabsdirektiv sigter mod at lette overtagelserne, men det indeholder desuagtet en tilbudspligt, en forholdsregel

3 Fjendtlig virksomhedsovertagelse 243 som formentlig, ifølge referenten, mindsker antallet af tilbud og dermed antallet af erhvervelser. Den fremstår, ligesom Aktie sparerbevægelsens støtte til tilbudspligt, som gådefuld. Vælger man alligevel at indføre en tilbudspligt, må man overveje, hvornår denne skal indtræde. Bør man stille andre krav til aktiespredningen ved børsintroduktion end i tilfælde af tilbudspligt? Et adækvat niveau skulle i Sverige måske være %, ligesom i Finland, snarere end Vs. Der er også en klar forskel mellem USA og Norden for så vidt angår bestyrelsens rolle ved overdragelser. Man får indtryk af, at selskabsbestyrelserne i USA har til opgave at forhandle på ejernes vegne og efter en vellykket forhandling levere aktierne. I Norden er det derimod næsten aldrig sådan, at et tilbud fremkommer, som aktionærerne ikke selv får lov at tage stilling til. Vi kan dog ikke vide om modforholdsregler bevirker, at ikke alle tilbud fremlægges; referenten antyder dette som en effekt af tilbudspligten i Danmark. I svenske selskaber skal bestyrelsen kun - ifølge anbefaling fra Erhvervslivets Børskomité - udtale sig om tilbuddet, men kriterierne for, hvorledes denne udtalelse udformes, er ikke fastlagt. Det kan være et passende emne for forskning, inklusiv et retssociologisk studium af, hvorledes spørgsmålet håndteres i praksis. Referenten plæderer for, at alle hindringer for aktieerhvervelser skal elimineres, således at ethvert tilbud bliver genstand for en samlet stillingtagen hos ejerne med mindst muligt besvær og færrest mulige omkostninger; med rette siger han, at det er umuligt på forhånd at skelne mellem gode og onde tilbudsgivere. Men findes der dog ikke situationer, i hvilke det er legitimt at ville beskytte virksomheden mod tilbud, som er uønskede, ikke blot for ledelsen? Det kan gælde opbygningsstadiet i en entreprenørvirksomhed, måske med en betydelig investering i immaterielle rettigheder eller know-how, som tilbudsgiveren kan synes opportunt at købe f.eks. for at hindre, at disse udnyttes i konkurrence med hans egen virksomhed. Dette kan være en typesituation for anvendelse af den differentierede stemmevægt, som vi stadig har kunnet beholde i Norden. Denne modforholdsregel adskiller sig fra dem som kritiseres, ved at den ikke kan besluttes af virksomhedsledelsen alene, men som regel er en aktionærbeslutning, og desuden er den via registrering offentlig. Et andet eksempel kan være behovet for minoritetsbeskyttelse mod et»skambud«fra de kontrollerende aktionærer selv. Men også her må de øvrige aktionærer 16*

4 244 Leif S. Thorsson selv tage stilling. Forholder det sig virkelig således, at ingen andre end aktionærerne nogensinde skulle kunne afgøre dette? Svaret er formentlig, at aktionærerne altid skal tage stilling i en konkret tilbudssituation. Er der behov for generelle forholdsregler, bør disse være tidsbegrænsede. Almindeligvis har sådanne forholdsregler godt af en prøvelse efter fem eller højst ti år. Der findes undersøgelser, som tyder på, at ethvert overtagelsestilbud fører til gevinst for target-selskabets ejere, selvom det måske resulterer i target-selskabets opløsning, mens køberselskabets aktionærer i hvert fald ikke vinder lige så meget, ofte intet eller næsten intet. Blandt grundene til at give ledelsesfjendtlige tilbud nævnes, at target-selskabet er ineffektivt; dets ledelse siges at prioritere selskabets vækst, som gør ledelsens stilling mere betydningsfuld, fremfor aktionærernes udbytte m.m., og dette forhold kan føre til en interessekonflikt angående ledelsen af target-selskabet. Men hvad motiverer tilbudsgivers virksomhedsledelse til at afgive tilbuddet? Samme ekspansionsinteresse, som også referenten fremhæver; dette kan tydeligvis også stride mod dette selskabs ejerinteresser. Der er vel reelt ingen forskel på aktionærernes situation i tilbudsgiverselskabet og aktionærernes stilling i target-selskabet: Det er aktionærernes sag at tage stilling. Aktionærerne i tilbudsgiverselskabet skal altså tage stilling til, hvordan de betragter virksomhedsledelsens forvaltning af selskabet. Den lille aktionær i købervirksomheden, der ikke billiger forholdene, har måske ikke andet valg, end at sælge aktierne og så håbe på, at ikke for mange andre har fået samme idé. Dette fører tilbage til spørgsmålet om ejerindflydelse og sandsynligheden for, at de diskuterede problemer hidrører fra en alt for svag ejerindflydelse. Når man nu diskuterer det, som kaldes»corporate governance«, ejernes indflydelse og formerne for at udøve denne i selskabet, kan der være anledning til at tænke over de små aktionærers,»the free riders'«, rolle. Lighedsprincippet indebærer jo bl.a., at hver ejer har samme ret til at modtage information om selskabets forhold, og at bestyrelsen altså ikke kan give information til en stærk og engageret ejer, som ikke samtidig gives samtlige aktionærer og dermed til markedet som helhed. Hvilken berettigelse har så småaktionærerne i selskabet sammenlignet med de store ejere, institutioner og andre»relationship investors«, hvis den bedste mekanisme for kontrol af ressourceanvendelsen i virksomheden er stærke og engagerede

5 Fjendtlig virksomhedsovertagelse 245 ejere; skal deres indflydelse - som forudsætter information - kun kunne udøves i selskaber, hvor kontrollen er overtaget af en tilbudsgiver som tillige har været tvunget til at købe samtlige øvrige ejere i selskabet ud? Eller findes der en rolle for engagerede ejere til gavn for selskabet»som sådant«- og dermed også for dettes småejere - selvom dette skulle gå ud over ligebehandlingsprincippet? Går vi i så fald hen imod en udvikling med to slags aktionærer. Hvis svaret er nej, hvordan løses da kontrollen over ressourceanvendelsen i virksomheden, hvis man antager, at de»fjendtlige«virksomhedsovertagelser har tilstrækkelig mange destruktive virkninger til ikke at være den rimeligste metode? Advokat Olav Willadsen, Danmark: Først vil jeg takke referenten for udtrykket føms^rfjendtlige virksomhedsovertagelser. Dét er sagens kerne. Et problem, som er lige så væsentligt som ledelsesfjendtlige virksomhedsovertagelser, er fjendtlige ledelsers overtagelse af virksomheder. Den totale magt, som ledelser har over virksomheder i hvert fald mellem generalforsamlingerne, muliggør brug af virksomhederne til egen fordel - eventuelt via et management buy out. Det mest skræmmende eksempel fra Danmark i nyere tid er Guldsagen fra Skibby, hvor en del af ledelsen i nordisk samarbejde tømte to børsnoterede selskaber - Euro-Industries og DGK Invest - og et unoteret selskab for flere hundrede millioner danske kroner. Dette virker også som et argument imod virksomhedsovertagelse. Som eksempel på at ledelsen skaffer sig magt på småaktionærernes bekostning kan nævnes det danske elselskab SEAS, hvor ledelsen brugte afværgelsen af et tilsyneladende ledelsesfjendtligt overtagelsesforsøg til selv at sikre sig magten. Nu søges småaktionærerne tvangsindløst, og i øvrigt har koncernregnskabet vist det største underskud i selskabets historie. Konklusionen af disse eksempler er, at man bør vise stor forsigtighed med at styrke ledelsens magt.

6 246 Olav Willadsen En løsning er snarere, at domstolene viser sig mere åbne overfor småaktionærernes søgsmål. Departementssekreterare Rolf Skog, Sverige: Virksomhedsopkøb gennem offentlige tilbud er en af det seneste årtis mest omdiskuterede foreteelser i erhvervslivet. Det er glædeligt, at emnet nu er kommet til Nordisk Juristmøde, og jeg synes, at såvel referenten som korreferenten har givet et meget godt billede af den aktuelle viden- og debatsituation. Den store moderne virksomhed karakteriseres - af gode økonomiske grunde - ved en adskillelse mellem ejere og virksomhedsledelse. Man kan, hvis man vil, tale om en opdeling i en kapitaltilførsels- og en ledelsesfunktion. Dermed foreligger der i selskabet også altid en risiko for en målsætningskonflikt mellem ejerne og ledelsen og endelig en risiko for en ineffektivt udnyttelse af erhvervslivets ressourcer. Virksomhedsopkøb gennem offentlige tilbud, ja, faktisk allerede truslen om opkøb, er en del af det»corporate governance-system«, som i sidste instans har til formål at minimere denne risiko. Virksomhedsopkøb er imidlertid ikke den eneste tænkbare model for corporate governance. Lidt sat på spidsen kan vi kalde den for den angloamerikanske model, mens der i de kontinentaleuropæiske lande har udviklet sig andre mekanismer for at garantere en stærk ejerfunktion i virksomhederne. Det kan eksempelvis være et stærkt familieejerskab baseret på stemmestærke aktier. I stræben efter at fremme muligheden for virksomhedsopkøb gennem offentlige opkøbstilbud rettes ofte kritik mod forskellige former for modforholdsregler. Det er ofte en berettiget kritik, men det er vigtigt i denne sammenhæng at have sig den grundlæggende problemstilling for øje. På samme måde som referenten vil reservere begrebet fjendtlige virksomhedsovertagelser til ledelsesfjendtlige overtagelser, bør begrebet modforholdsregler efter min mening reserveres for forholdsregler udført med det formål at beskytte virksomhedsledelsen mod uønsket ejerindflydelse, eksempelvis i form af opkøb. Stemmevægtsforskelle og stemmeretsbegrænsninger er udmærkede illustratorer. Systemet med stemmevægtsforskelle, som er meget udbredt i flere nordiske lande, er et system, som garanterer en stærk

7 Fjendtlig virksomhedsovertagelse 247 ejerfunktion i virksomheden. Det hindrer ikke virksomhedsovertagelse, men det tvinger en potentiel køber til at forhandle direkte med ejerne af de stemmestærke aktier. Anderledes forholder det sig med en stemmeretsbegrænsning; en sådan kan svække og i værste fald helt forhindre en aktiv ejerfunktion. Debatten om modforholdsregler bør uddybes, og lovgiverne må være på vagt, så man ikke smider barnet ud med badevandet. Afslutningsvis vil jeg, på referentens opfordring, kort kommentere spørgsmålet om tilbudspligt på aktiemarkedet. Med forbillede bl.a. i den britiske takeover-kode har EF-kommissionen foreslået, at en tilbudspligt skal indføres i samtlige medlemslande. Forslaget har imidlertid mødt betydelig modstand, bl.a. fra tysk side. I Sverige findes ingen tilbudspligt. Aktiebolagskommittén har nøje pene trere t de argumenter, som anses at tale for en tilbudspligt, men har ikke fundet dem overbevisende. En effektiv ressourceudnyttelse i erhvervslivet er af grundlæggende betydning for økonomisk vækst og velfærd. Til dette kræves en fortsat overvågning af, at erhvervslivets ressourcer dels udnyttes så godt som muligt, dels kontinuerligt allokeres og reallokeres til de virksomheder og produktionsenheder, som producerer i overensstemmelse med efterspørgslen. I denne proces opfylder virksomhedsejerne en vigtig funktion. Udsigten til gevinst skaber incitament hos eksisterende og potentielle ejere til at søge information om virksomhedens fremtidige muligheder, til at realisere den økonomiske værdi af denne information og til at påvirke virksomhedens arbejde via stemmeretten. Foreligger der forskellige bedømmelser af, hvorledes en virksomheds ressourcer bedst kan udnyttes, er det kun ejeren som kontrollerer selskabet, der har mulighed for at omsætte sin bedømmelse i praktisk handling og godtgøre værdien af den indsamlede information. Kontrol har derfor en økonomisk værdi. Aktiemarkedets opgave er i denne sammenhæng at overføre ressourcerne til den, som vurderer disse højest, det vil sige at muliggøre et kontrolleret ejerskifte i selskabet. En tilbudspligt vil forøge omkostningerne for kontrolleret ejerskifte og reducere ejernes incitament til at søge viden om fremtidige forretningsmuligheder. Derigennem vil også risikoen for ineffektiv udnyttelse af erhvervslivets ressourcer øges.

8 248 Jan Schans Christensen Under denne del af debatten havde tillige Advokat Claes Beyer, Sverige, ordet. Referenten, advokat, dr.jur. Jan Schans Christensen, Danmark: Det er korrekt, at informationsniveauet til minoritetsaktionærerne er langt mere beskedent end til storaktionærerne. I de selskaber, hvor selskabsledelsen - f.eks. på grund af stemmeloftregler - har en meget vidtgående kompetence, vil informationsmængden til aktionærerne generelt også være minimal. Det ville formentlig i disse situationer være hensigtsmæssigt, om aktionærerne i de pågældende selskaber samarbejdede i såkaldte»aktieforeninger«. Spørgsmålet, om fordelingen af aktierne på én storaktionær eller flere større aktionærer, er imidlertid ikke afgørende, forudsat at storaktionærerne ikke bekriger hinanden. Selskabsledelsen kan i øvrigt tvinges til et nært samarbejde med storaktionærerne, enten ved at aktionærerne holder bestyrelsesmedlemmerne i kort snor, eller ved at bestyrelsesmedlemmerne bliver gjort til minoritetsaktionærer. En yderligere styrkelse af minoritetsaktionærernes rettigheder ville være en fortrinlig idé som et alternativ til den nugældende tilbudspligt, som efter min opfattelse bør ophæves. Reglen bevirker uden tvivl, at mange forsøg på overtagelse strander, simpelthen fordi det bliver for dyrt. Et andet spørgsmål er, om alle selskaber i det hele taget skal kunne overtages. Det er min opfattelse, at der er visse selskaber, som end ikke burde kunne børsnoteres, f.eks. diverse forsyningsselskaber såsom SEAS mil. Vicehäradshövding, jur.lic. Gerhard af Schulten, Finland: Diskussionsiederen har bedt om en kort redegørelse for tilbudspligten i henhold til finsk ret. I Værdipapirmarkedsloven fra 1989 foreskrives en pligt for den, som alene eller i forening med nærstående besidder mere end % af stemmerne i et børsnoteret selskab eller et OTC-listet selskab, til at afgive tilbud på resten af aktierne i selskabet. Tilbudsprisen skal udgøre den gængse værdi på aktierne. Denne formodes at

9 Fjendtlig virksomhedsovertagelse 249 være gennemsnittet af den pris, som i de to foregående måneder har været betalt for aktierne i offentlig handel. I de seneste år er et ikke ubetydeligt antal noterede selskaber trukket ud af markedet efter indløsning ifølge netop nævnte regler. I mange tilfælde sker en efterfølgende tvangsindløsning ifølge reglerne i aktieselskabsloven om moderselskabets ret til at indløse aktier i datterselskaber (90%-reglen). Det kan være interessant at notere, at den legale tilbudspligt i visse større selskaber suppleres af en tilbudspligt ifølge vedtægterne. Der er her tale om bestemmelser, f.eks. om at den, som har overtaget mere end V3 af aktierne i et selskab, skal afgive et tilbud på alle øvrige aktier. Reguleringen har været motiveret af hensynet til minoritetsinteresserne. Småaktionærer bør sikres samme fordele i en takeover-situation. Man kan dog spørge, om ikke de reelle motiver er at forsvare corneroperationer og beskytte den etablerede magtstruktur. I de sidste år har man nemlig i Finland set forsøg på partielle takeovers, hvor målsætningen har været at tiltvinge sig en overpris på aktierne ved at stresse selskabsledelsen og hovedaktionærerne. Frygten for uvelkomne ejerskifter har haft til følge, at den eksisterende magtgruppe i et selskab har søgt at cementere sin position på forskellige måder. Nogle af disse har helt åbenbart været usunde. Jeg tænker specielt på sådanne tilfælde, hvor aktierne er blevet parkeret hos et nærstående selskab som formelt ikke opfylder kriterierne for datterselskaber - og hvor aktiekøbene ved selskabsledelsens medvirken er blevet finansieret af det»styrende«selskab. Der verserer for tiden retssager i Finland, hvor sådanne misbrug af selskabers midler er forelagt domstolene. Justitieråd Bo Svensson, Sverige: Spørgsmålet om en såkaldt tilbudspligt, det vil sige pligt for den, som har erhvervet en vis andel af samtlige aktier i et selskab, til at tilbyde at købe de resterende aktier, har været meget omdiskuteret i Sverige i den seneste tid. De børsnoterede selskaber Sandvik, Skånska og Perstorp har i 1993 indført bestemmelser i vedtægterne, som indebærer, at den, som erhverver en vis andel af selskabets aktier, er pligtig at tilbyde at købe de resterende aktier i selskabet til en bestemt pris. Det er

10 250 Bo Svensson imidlertid tvivlsomt, om den, som har erhvervet aktier i et sådant omfang, at tilbudspligt ifølge vedtægterne indtræder, af domstolene vil blive pålagt at opfylde denne. Den tvivl, som råder vedrørende lovligheden af en tilbudspligt på grund af bestemmelser i vedtægterne, går i første række tilbage til bestemmelsen i 3 kap. 2 i aktieselskabsloven om, at aktier frit kan overdrages og erhverves, hvis ikke andet følger af bestemmelserne i 3 kap. 3 om indløsningspligt eller af loven. Det er åbenbart, at en forpligtelse, for den som har erhvervet f.eks. V3 af samtlige aktier og stemmer i selskabet, til at tilbyde at erhverve samtlige resterende aktier i selskabet til en vis pris, opfattes som en erhvervelseshindring for den, som kan og vil erhverve f.eks. 51% af aktierne i selskabet, men ikke mere. De problemer, som hænger sammen med tilbudspligten, bliver tydeligere, hvis man tænker sig, at en sådan pligt ifølge vedtægterne skal indtræde for enhver aktionær, som erhverver aktier, hvilke sammen med de aktier, han allerede ejer, modsvarer mere en 1/100 af samtlige aktier i selskabet. En sådan pligt for den enkelte lille aktionær til at erhverve på det nærmeste samtlige aktier i selskabet fremstår helt åbenbart som utilbørligt og vil helt klart forhindre omsætningen af selskabets aktier. Problemet bliver selvfølgelig mindre, hvis tilbudspligten indtræder ved større aktiebesiddelser, men er stadig tilbage som princip. 114 kap. 9 omtales pligten for et moderselskab, som direkte eller indirekte ejer mere en 90% af aktierne og stemmerne i et datterselskab, til at indløse minoritetens aktier. Moderselskabet har vitterlig ingen pligt til at tilbyde at indløse minoritetsak tierne når 90%-grænsen passeres, men hvis nogen af minoritetsaktionærerne begærer det, er moderselskabet derefter pligtig at indløse hans aktier. Et moderselskab, som vil undgå indløsningspligten, må derfor begrænse sin aktiebesiddelse til højst 90%, et forhold som gør, at bestemmelsen bør opfattes som en undtagelse fra hovedreglen i 3 kap. 2 om, at aktier frit skal kunne erhverves. Undtagelsen er som forudsat i 3 kap. 2, kommet til udtryk i loven. Bestemmelsen i 14 kap. 9 bør, sammen med bestemmelsen i 15 kap. 3 om pligt for en aktionær, som har gjort sig skyldig i magtmisbrug, til at indløse minoritetens aktier, betragtes som de eneste tilfælde, hvor svensk ret pålægger en aktionær pligt til at erhverve yderligere aktier i selskabet. I denne sammenhæng skal også erindres om et andet grundlæg-

11 Fjendtlig virksomhedsovertagelse 251 gende aktieretligt princip, nemlig at en aktionær, som til fulde har betalt sin aktie, ikke er pligtig at gøre yderligere indskud i selskabet ved at tegne sig for nye aktier eller på anden måde. En bestemmelse i vedtægterne, som pålægger ham en sådan pligt, er uvirksom i forhold til selskabet. Det forekommer derfor tvivlsomt, om en bestemmelse i vedtægterne, som uden udtrykkelig støtte i loven, pålægger aktionærerne pligt til at købe aktier af hinanden, skulle være gyldig. I 3 kap. 2 henvises til bestemmelserne i 3 kap. 3 om indløsningspligt, som i detaljer angiver, hvad en vedtægtsbestemmelse om indløsning af aktier, som er overgået til nye ejere, skal indeholde. Derimod förbigår den svenske aktieselskabslov i tavshed forkøbsrets- og samtykkeklausuler i vedtægterne. Heraf sluttes, at vedtægtsbestemmelserne om samtykke eller forkøbsret behandles som ugyldige til trods for, at noget udtrykkeligt forbud mod sådanne bestemmelser ikke findes i aktieselskabsloven. Det ligger lige for at behandle en vedtægtsbestemmelse om tilbudspligt på samme måde. Spørgsmålet om en lovfæstet tilbudspligt undersøges for tiden af Aktiebolagskommittén. Inden resultatet af undersøgelsesarbejdet foreligger, er det klogest at afstå fra at indføre tilbudspligt gennem bestemmelser i vedtægterne. Advokat Per Björkman, Sverige: Et godt argument for tilbudspligt, i særdeleshed på et Nordisk Juristmøde, er, at man dermed opnår principielt ensartede regler i de nordiske lande. Derfor er jeg for en tilbudspligt i de tilfælde, hvor en ejer overskrider et vist niveau. Jeg noterer, at diskussionen er begrænset til børsnoterede selskaber. Det drejer sig om aktier, som er genstand for offentlig handel, hvor de store aktionærer har en bedre adgang til informationer. De er ofte repræsenterede i target-selskabets bestyrelse. Sådan er tilfældet ikke vedrørende småaktionærerne, hvilket også udgør et argument for tilbudspligt. Den omstændighed, at man begrænser spørgsmålet til børsnoterede selskaber, gør, at det også kun bliver et børsspørgsmål og ikke nødvendigvis et lovgivningsspørgsmål. Således kunne, for så vidt angår Sverige, en fuldstændiggørelse af den gældende børskontrakt indføres. En måde at binde trediemand på er

12 252 Per Björkman netop at ændre vedtægterne i børsnoterede selskaber, således at denne inkluderer tilbudspligt. Spørgsmål om tilbudspligt berører efter min opfattelse ikke problemet om den frie overdragelse af en aktie. De aktionærer, som modtager tilbuddet, kan antage eller forkaste det. Der foreligger ingen pligt for tilbudsmodtager til at overdrage sin aktie. Ej heller burde det indebære nogen begrænsning for den tilbudspligtige, eftersom vilkåret er kendt på forhånd. Problemet i Sverige er, at stort set 50% af alle børsnoterede selskaber kontrolleres af én person eller én virksomhed. Blandt de 16 mest omsatte aktier findes endda virksomheder, som kontrolleres af andre virksomheder. Deraf følger bestyrelsesrepræsentationen for de større aktionærer med den deraf følgende informationsadgang. Hvad angår det af Leif Thorsson rejste spørgsmål om beskyttelse af køberselskabets aktionærer, som måske ikke billiger et køberselskabs tilbud på et target-selskab, er jeg enig i, at dette ikke primært er et juridisk spørgsmål, men mit råd til sådanne aktionærer er, hvis de ønsker at beskytte sig: Sælg! Advokat Olav Willadsen, Danmark: Til referenten må jeg give en enkelt replik. Han oplyser, at visse selskaber slet ikke burde være børsnoteret på grund af deres samfundsmæssige betydning. Hvor går grænsen - Hvad med banker og forsikringsselskaber. De forvalter andre folks penge? Konklusionen må være, at når et selskab først er børsnoteret, så må det følge og undergives nøjagtig de samme regler som alle andre børsnoterede selskaber og ikke kunne trækkes ud og behandles som et»særligt«selskab. Korreferenten, advokat Leif S. Thorsson, Sverige: Det er rigtigt som fremført, at nogle af de største virksomheder ikke har nogen kontrollerende ejere; sådan er tilfældet jo ofte i USA, hvor det spredte ejerforhold til tider forklares ved virksomhedernes utro-

13 Fjendtlig virksomhedsovertagelse 253 lige størrelse. Men hvordan etablerer man i de virksomheder den nødvendige kontrol? Virksomheden bliver jo også»takeover-proof«allerede gennem sin størrelse. Hvis modforholdsregler anses for nødvendige, må de fremkomme gennem aktionærernes beslutning, ikke virksomhedsledelsens, og det kan som sagt være hensigtsmæssigt, at de er tidsbegrænsede, hvis de besluttes på forhånd, uden relation til et konkret tilbud. Men hvorledes skal man stille sig, hvis forslaget til sådanne forholdsregler kommer fra ledelsen eller fra de kontrollerende aktionærer? Da fremkommer jo samme interessekonflikt. Det hævdes også, at minoritetsaktionærernes stilling burde styrkes. Men hvad betyder det? Indebærer dette ikke betydelig risiko for en usmidig forvaltning af virksomhederne, fastlåsning og måske et større antal retssager om selskabets forvaltning af den slags, som forekommer i USA? Referenten, advokat, dr.jur. Jan Schans Christensen, Danmark: Der indgår mange elementer i vurderingen af, om en fjendtlig virksomhedsovertagelse er god eller dårlig. Forholdene i USA er i dag vanskelige at forholde sig til, idet der ikke er tvivl om, at takeovers i øjeblikket befinder sig i en bølgedal, hvorfor man i USA undersøger mulighederne for andre koncepter. Jeg må konkludere, at takeoverskonceptet som et koncept er godt, idet det på en naturlig måde regulerer de frie markedskræfter. Storaktionærerne løber den største risiko og skal derfor også have størst indflydelse, hvilket der ikke er noget unaturligt i. Der er afgørende forskel på bestyrelsernes rolle i på den ene side angelsaksiske lande og på den anden side de kontinentaleuropæiske lande, idet magtbeføjelserne i USA strækker langt videre end i de kontinentale lande. Aktionærerne kan dog i såvel vedtægter som i aktionæroverenskomster i meget vidt omfang selv bestemme, hvilke begrænsninger der skal gælde for aktiernes salg. Med hensyn til tilbudspligten kan det drøftes, om en sådan skal opretholdes, men hvis den skal opretholdes, skal indholdet væsentligt ændres. En mulig løsning var at dreje udviklingen i retning af den svenske ordning, hvorefter det tilsyneladende er en kontrakt mellem

14 254 Jan Schans Christensen den svenske børs og de enkelte børsnoterede selskaber, hvor de nærmere informationspligter m.v. er omtalt. Den svenske model er imidlertid p.t. ikke mulig at overføre til Danmark, idet Fondsbørsen i Danmark er en selvejende institution, til hvilken der ikke er egentlige kontraktretlige bånd. Debatlederen, advokat Jesper Lett, Danmark: Debatlederen afsluttede med at takke referenten, korreferenten og mødedeltagerne for et godt og inspirerende sektionsmøde.

Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser

Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser Bekendtgørelse nr. 827 af 10. november 1999 Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser I medfør af 30, stk. 1, 32 stk. 3, og 93, stk. 4,

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 30, stk. 1, 32 stk. 3, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 I medfør af 32, stk. 4, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 6. august 2013 som ændret ved lov nr. X af X

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER Selskabets navn er IC Companys A/S. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene InWear Group A/S og Carli Gry International A/S. 2 Selskabets

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-BYS-01

TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-BYS-01 TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring Forsikringsvilkår TE-BYS-01 Indholdsfortegnelse Hvem er forsikringstager og sikrede 1. Hvad dækkes 2. Hvad dækkes ikke 3. Hvor dækker forsikringen

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

Rungsted Havn A/S 22. november 2006 J.nr.: 521361-MRP

Rungsted Havn A/S 22. november 2006 J.nr.: 521361-MRP Hørsholm Kommune Kommunalbestyrelsen v/borgmester Uffe Thorndahl Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Lett Advokatfirma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlf. 33 77 00 00 Fax 33 77 00 01 lett@lett.dk www.lett.dk

Læs mere

Forslag fra bestyrelsen:

Forslag fra bestyrelsen: Forslag fra bestyrelsen: Bemyndigelse til at lade banken erhverve egne aktier Bestyrelsen er indtil næste ordinære generalforsamling bemyndiget til, at erhverve egne aktier for op til 10 % af bankens aktiekapital,

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I DIBA BANK A/S

KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I DIBA BANK A/S Denne Tilbudsannonce og Købstilbuddet, som denne Tilbudsannonce relaterer til, er ikke rettet mod aktionærer, hvis deltagelse i Købstilbuddet kræver udsendelse af et tilbudsdokument, registrering eller

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

OPLYSNINGER I HENHOLD TIL 62 I LOV OM FORVALTERE AF ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE

OPLYSNINGER I HENHOLD TIL 62 I LOV OM FORVALTERE AF ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE OPLYSNINGER I HENHOLD TIL 62 I LOV OM FORVALTERE AF ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE Dette dokument skal oplyse investorer om risici i forbindelse med investering Berlin IV A/S. Dokumentet følger de punkter,

Læs mere

G E R M A N H I G H S T R E E T P R O P E R T I E S A/S

G E R M A N H I G H S T R E E T P R O P E R T I E S A/S G E R M A N H I G H S T R E E T P R O P E R T I E S A/S V E D T Æ G T E R 1. Navn 1.1. Selskabets navn er German High Street Properties A/S. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er at drive ejendomsinvesteringsvirksomhed

Læs mere

Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg

Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg FORENINGEN AF MINORITETSAKTIONÆRER I BANKTRELLEBORG Herluf Trolles Tværvej 3-4200 Slagelse - www.btaktier.dk Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg 1. Indledning Den 14. februar 2008 anlagde Foreningen

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

Nye danske takeover-regler. v/ partner David Moalem Selskabsdagen 2014

Nye danske takeover-regler. v/ partner David Moalem Selskabsdagen 2014 Nye danske takeover-regler v/ partner David Moalem Selskabsdagen 2014 To budskaber til arbejdet med implementering af ny regulering Banen blev kridtet op på ny den 1. juli 2014 3 Takeover-reglerne har

Læs mere

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber Koncernregnskaber Definition på koncerner i årsregnskabet Formålet med koncernregnskaber Kunne konsolidere koncernvirksomheders regnskaber Forstå og kunne anvende konsolideringsskemaet Forstå og kunne

Læs mere

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter.

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter. Lett Advokatfirma Jakob B. Ravnsbo Advokat J.nr. 273195-DOA VEDTÆGTER for Athena IT-Group A/S CVR nr. 19 56 02 01 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Athena IT-Group A/S. 1.2 Selskabet driver

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 6 i oplysningsforpligtelser for

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Erhvervsstyrelsens j.nr. 12-12.612 (Rungsted Havn A/S) og 2012-0026388 (Generel fortolkningssag)

Erhvervsstyrelsens j.nr. 12-12.612 (Rungsted Havn A/S) og 2012-0026388 (Generel fortolkningssag) Erhvervsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V Lett Advokatfirma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlf. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lett@lett.dk www.lett.dk Erhvervsstyrelsens j.nr. 12-12.612 (Rungsted

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TRELLE AGER

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TRELLE AGER VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TRELLE AGER NAVN/HJEMSTED/FORMÅL 1: Foreningens navn er Grundejerforeningen Trelle Ager 2: Foreningens hjemsted er Vamdrup 3: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Viborg Håndbold Klub A/S

V E D T Æ G T E R. Viborg Håndbold Klub A/S V E D T Æ G T E R FOR Viborg Håndbold Klub A/S CVR-nr. 21 44 14 06 1. SELSKABETS NAVN OG HJEMSTED 1.1. Selskabets navn er Viborg Håndbold Klub A/S. 1.2. Binavne skal være følgende: Viborg HK A/S (Viborg

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Vedtægter for SimCorp A/S

Vedtægter for SimCorp A/S SimCorp A/S Weidekampsgade 16 2300 København S Danmark Telefon: +45 35 44 88 00 Telefax: +45 35 44 88 11 E-mail: info@simcorp.com www.simcorp.com CVR-nummer: 15 50 52 81 Vedtægter for SimCorp A/S Selskabets

Læs mere

Vedtægtsændringen kræver samtykke fra samtlige de berørte minoritetsaktionærer af følgende to årsager:

Vedtægtsændringen kræver samtykke fra samtlige de berørte minoritetsaktionærer af følgende to årsager: Kendelse af 1. juli 2005. (j.nr. 04-201.488) Aktionær ikke klageberettiget i forhold til stedfunden registrering af vedtægtsændring. Klagen afvist. Aktieselskabslovens 159 b og 81 samt 8, stk. 1, i bekendtgørelse

Læs mere

Vedtægter for Vækst & Viden Helsingør A/S et offentligt-privat selskab

Vedtægter for Vækst & Viden Helsingør A/S et offentligt-privat selskab Vedtægter for Vækst & Viden Helsingør A/S et offentligt-privat selskab SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabet navn er Vækst & Viden Helsingør A/S. Selskabets hjemsted er Helsingør Kommune. 2

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

Den 27. marts 2007, kl. 15.00, afholdtes ordinær generalforsamling i Sjælsø Gruppen A/S i TV Byen/Gyngemosen, Mørkhøjvej 500, 2860 Søborg.

Den 27. marts 2007, kl. 15.00, afholdtes ordinær generalforsamling i Sjælsø Gruppen A/S i TV Byen/Gyngemosen, Mørkhøjvej 500, 2860 Søborg. Sjælsø Gruppen A/S CVR-nummer 89801915 Den 27. marts 2007, kl. 15.00, afholdtes ordinær generalforsamling i Sjælsø Gruppen A/S i TV Byen/Gyngemosen, Mørkhøjvej 500, 2860 Søborg. Udover aktionærer var selskabets

Læs mere

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier.

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier. Vedtægter Selskabets navn og formål Selskabets navn er ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S. 1. 2. Selskabets formål er i ind- og udland, herunder ved investering i andre selskaber, at drive industri, handel og

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012 September 2012 Nyhedsbrev Rettens tilsidesættelse af et pengeinstituts pant Ved en dom af 21. juni 2012 tilsidesatte Sø- og Handelsretten et pant efter selskabslovgivningen, stillet af et pantsættende

Læs mere

Indkaldelse til generalforsamling

Indkaldelse til generalforsamling Nasdaq OMX Copenhagen A/S Hellerup, den 19. april 2010 Meddelelse nr. 57 Indkaldelse til generalforsamling Bestyrelsen for Investea German High Street II A/S indkalder hermed til ordinær generalforsamling

Læs mere

Prospekt Nordjyske Bank A/S

Prospekt Nordjyske Bank A/S Prospekt Nordjyske Bank A/S (under navneændring fra A/S Egnsbank Nord) Meddelelse til aktionærerne om tildeling af nominelt 32.200.000 kr. fondsaktier i Nordjyske Bank A/S (A/S Egnsbank Nord) i perioden

Læs mere

Stiftelsesdokument. for. Bulgarian Investment Company A/S. Bulgarian Investment Company A/S

Stiftelsesdokument. for. Bulgarian Investment Company A/S. Bulgarian Investment Company A/S Advokat Mogens Flagstad Flagstad Advokaterne Rønhave Strand Immortellevej 13A 2950 Vedbæk tlf.: 77 300 400 fax: 77 300 600 e-mail:mf@flagstadlaw.com Stiftelsesdokument for Bulgarian Investment Company

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) 28. april 2011 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær

Læs mere

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Navn, hjemsted og formål. 1 Forenings navn er Grundejerforeningen Elsted Øst. 2 Foreningens hjemsted er Århus kommune under Århus ret, der er foreningens værneting.

Læs mere

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Kendelse af 13. maj 1998. 97-36.837. Dyrtidsfondens aktier i et nu børsnoteret selskab var fortsat omfattet af 1% investeringsloftet for aktiviteter vedrørende forskning og udvikling.lov om Lønmodtagernes

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling Dr. Tværgade 41, 1. - 2 DK-1302 København K Telefon: (+45) 33 30 66 00 www.smallcap.dk Indkaldelse til ordinær generalforsamling Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i SmallCap Danmark A/S (CVR

Læs mere

NTR Holding A/S - ordinær generalforsamling 2009 Side

NTR Holding A/S - ordinær generalforsamling 2009 Side Side 1 af 6 År 2009, den 16. april kl. 15.00 afholdtes ordinær generalforsamling i NTR Holding på Radisson SAS Scandinavia Hotel, København, med følgende dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om selskabets

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Navn, medlemmer og formål 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Silkevænget og dens område omfatter de arealer og parceller som er angivet på vedlagte

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Jnr.: 2:8032-30/cb Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Post Danmark og ARTE har anmeldt en aftale om etablering

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 27. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 27. januar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 27. januar 2012 Sag 356/2010 (1. afdeling) Foreningen af Minoritetsaktionærer i banktrelleborg (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) mod Sydbank A/S (advokat Jens Rostock-Jensen)

Læs mere

BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S CVRNR 83 93 34 10. Brøndby, den 2. januar 2008 FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 2/2008. for. Brøndbyernes I.F.

BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S CVRNR 83 93 34 10. Brøndby, den 2. januar 2008 FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 2/2008. for. Brøndbyernes I.F. 1 af 8 BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S CVRNR 83 93 34 10 Brøndby, den 2. januar 2008 FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 2/2008 VEDTÆGTER for Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S December 2007 2 af 8 Navn, hjemsted og formål

Læs mere

Grundejerforeningen Krybily Vest

Grundejerforeningen Krybily Vest NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Krybily Vest Foreningens hjemsted er Fredericia Kommune under Fredericia Ret, der er foreningens værneting. 2 Grundejerforeningens formål

Læs mere

Vedtægter "Grundejerforeningen Skovsgården"

Vedtægter Grundejerforeningen Skovsgården Vedtægter "Grundejerforeningen Skovsgården" 3.1 Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmernes nuværende og fremtidige fælles interesser af enhver art - som grundejere - i forbindelse med de under

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune.

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. 2. Foreningens formål er at varetage grundejernes nuværende

Læs mere

Generalforsamling. lægning og afholdelse af generalforsamling

Generalforsamling. lægning og afholdelse af generalforsamling Marts 2013 N y t Generalforsamling i børsnoterede selskaber Selskabslovgivningen, NASDAQ OMX Copenhagen A/S Regler for udstedere af aktier ( Udstederreglerne ) og Anbefalingerne for god Selskabsledelse

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

FAIF nyhedsservice. November 2014

FAIF nyhedsservice. November 2014 FAIF nyhedsservice November 2014 Fokus på forskellige lovændringer af betydning for FAIF er og AIF er I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på en række kommende (forventede) lovændringer, der alle har det

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) C-AKTIER April 2010. 1. Deponering og fuldmagt

AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) C-AKTIER April 2010. 1. Deponering og fuldmagt J.nr. 000328-0214 nk/mbr AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) C-AKTIER April 2010 1. Deponering og fuldmagt 1.1 Aktionæren accepterer, at alle dennes C-aktier lægges i et af COWI

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling

Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling Side 2 Generalforsamling Reglerne om generalforsamling er ændret indenfor følgende områder: Ejernes beslutningsret Indkaldelse til generalforsamlingen

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN"

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN Vedtægter for Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN" Navn/hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Tranegården 2 Foreningens hjemsted er Hjørring kommune under Hjørring ret, der er foreningens

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 5. august 2013 (J.nr. 2012-0032331). Pengeinstituts

Læs mere

VEDTÆGTER. for SKÆLSKØR BANK. Aktieselskab

VEDTÆGTER. for SKÆLSKØR BANK. Aktieselskab VEDTÆGTER for SKÆLSKØR BANK Aktieselskab 19. oktober 2009 Meddelelse nr. 31 / 2009 Side 1 af 8 BANKENS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL. 1. 1. Bankens navn er Skælskør Bank Aktieselskab. Banken driver tillige

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Dato 25. marts 2015 SmallCap Danmark A/S Kontaktperson Christian Reinholdt, tlf. 33 30 66 16 Antal sider 5

Dato 25. marts 2015 SmallCap Danmark A/S Kontaktperson Christian Reinholdt, tlf. 33 30 66 16 Antal sider 5 NASDAQ OMX Nordic Nikolaj Plads 6, Postboks 1040 DK-1007 København K Dr. Tværgade 41, 1. - 2 DK-1302 København K Telefon: (+45) 33 30 66 00 www.smallcap.dk Dato 25. marts 2015 Udsteder SmallCap Danmark

Læs mere

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v.

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v. , kapitaltab m.v. Lektion 7 Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach WWW.PLESNER.COM Dagens program Kapitalnedsættelse og kapitaltab JSC kap. 14 Begreb og nedsættelsesformer Overblik kapitalafgang

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 2 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. Dens hjemsted er Næstved Kommune. Foreningens formål er i nøje overensstemmelse

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

V E D T Æ G T E R F O R. Land & Leisure A/S. CVR nr. 31 22 65 11 -------------------------------

V E D T Æ G T E R F O R. Land & Leisure A/S. CVR nr. 31 22 65 11 ------------------------------- V E D T Æ G T E R F O R Land & Leisure A/S CVR nr. 31 22 65 11 ------------------------------- 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Land & Leisure A/S. Binavne: Active Bolig Invest A/S (Land & Leisure

Læs mere

Er det farligt at sidde i bestyrelser?

Er det farligt at sidde i bestyrelser? Er det farligt at sidde i bestyrelser? Erstatningsklimaet Skærpelser i lovgivning og praksis? Undgå ansvar Beskytte mod ansvar Advokater i bestyrelsen Forøget aggression Konkursboer (standsningssager)

Læs mere

3. FORBUD MOD VIDEREGIVELSE AF INTERN VIDEN

3. FORBUD MOD VIDEREGIVELSE AF INTERN VIDEN CODAN A/S Regler for behandling af intern viden m.m. 1. PERSONKREDS OMFATTET AF REGLERNE 1.1 Disse regler er fastsat i medfør af Lov om Værdipapirhandel, jfr. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 19. december

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for insideres handel med selskabets værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør af Aktieselskabslovens 53 (bilag 1), Lov om Værdipapirhandel 28

Læs mere

Regelanvendelse. Holdingselskaber

Regelanvendelse. Holdingselskaber UDKAST Bekendtgørelse om landinspektørselskaber I medfør af 4 a, stk. 7 og 8, og 8, stk. 3 og 4, i lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx xxxx 2012, samt 8, stk. 6, i lovbekendtgørelse

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN.

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Side 1 af 6 V E D T Æ G T E R for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN Navn, hjemsted og formål 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. 2. Foreningens hjemsted er Lejre kommune under Roskilde

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. NTR HOLDING A/S (CVR-nr. 62 67 02 15)

V E D T Æ G T E R. for. NTR HOLDING A/S (CVR-nr. 62 67 02 15) V E D T Æ G T E R NTR Holding A/S Sankt Annæ Plads 13, 3. 1250 København K Denmark Tel.:+45 70 25 10 56 Fax:+45 70 25 10 75 E-mail: ntr@ntr.dk www.ntr.dk for NTR HOLDING A/S (CVR-nr. 62 67 02 15) NAVN

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 J. nr. 36900 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 30-05-2011 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research

Læs mere

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S VEDTÆGTER for ENERGIMIDT NET A/S CVR-nr. 28 33 18 78 18. juni 2015 SELSKABETS NAVN OG FORMÅL Selskabets navn er EnergiMidt Net A/S. 1 Selskabets binavne er EnergiMidt Net Vest A/S, ELRO Net A/S og ELRO

Læs mere

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget.

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget. Boligudvalget (2. samling) L 173 - Svar på Spørgsmål 45 Offentligt TALEPUNKTER Lukket samråd om Århusmodellen Bilag 1 Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S CVR-nr. 30557751 K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere