Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?"

Transkript

1 Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Macroecology. Evolution and Climate Natural History Museum of Denmark University of Copenhagen

2 Hvordan måler man biodiversitet? Hvor meget biodiversitet har vi i Danmark? arter registreret i Allearter.dk pt arter i alt? En national forvaltningsplan af biodiversitet skal handle om alle de > arter Biodiversitet handler ikke om enkelte arter af særlig interesse

3 Hvor lever arterne? (1) Habitat/levested Andel af arter (%) Alle landlevende arter i rødlisten (8005 arter) Skov Åben natur Agerland By Levested Findes kun i denne naturtype Findes også i andre naturtyper

4 Hvor lever arterne? (2) Geografisk udbredelse Hare Vandrefalk Det hvide W

5 Bevarelse af biodiversiteten i Danmark En analyse af indsats and omkostninger Samarbejde CMEC og De Økonomiske Råd Anders Højgård Petersen, CMEC Carsten Rahbek, CMEC Niels Strange, CMEC Signe Anthon, DØRS Thomas B. Bjørner, DØRS Vismands-rapport Arbejdspapir

6 Bevarelse af biodiversiteten i Danmark En analyse af indsats and omkostninger Formål: At belyse hvad der skal til for omkostningseffektivt at bevare biodiversiteten i Danmark Hvilke tiltag bør gennemføres hvor? Hvad koster det? Hvordan kan vi prioritere? Vismands-rapport Arbejdspapir

7 Hvad er en god strategi? En effektiv indsats kræver: at indsatsen dækker så mange arter som muligt at indsatsen lægges, hvor arterne findes at de specifikke tiltag er relevante og faktisk virker - og skal helst være: omkostningseffektiv dvs. opfylde en given målsætning billigst muligt.

8 Arter: Udbredelse og habitatvalg (for 900 arter) Skov Åben natur Agerland art 1 art 1 Volucella inanis art 2 art 2 art 3 Sphaerophoria potentillae art 3 etc. etc. Turdus merula Eptecicus nilssoni art 1 art 2 art 3 etc. Målsætning Udpegning af områder Omkostningseffektiv løsning (Netværk og komplementaritet!) Naturtyper Tiltag og omkostninger

9 Der er antagelser, usikkerheder og begrænsninger MEN: Dette er en bred generel analyse! Fokusér på de overordnede linjer Datamængden sikrer en robusthed af de generelle konlusioner

10 Hovedscenariet Analytisk målsætning: Indsatsen skal dække 888 arter i skov og/eller åben natur Arterne skal dækkes mindst tre steder Anvend de mest effektive tiltag (mest vidtgående) - Indenfor de lavest mulige samlede omkostninger!

11 Tiltag i skov Urørt skov Stop for skovdrift i løvskov + Supplerende rydning af nåleskov Tiltag i åben natur Pleje af eksisterende områder (Græsning, høslet, rydning etc.) Forøgelse af naturarealet Fordobling hvis mulig. Ophør af landbrugsdrift + Pleje Reduktion af næringsstofforurening 250 m N-bufferzoner uden anlæg til husdyrproduktion Omkostninger (kr. pr. ha pr. år) Omkostninger (kr. pr. ha pr. år)

12 Områder udpeget for at dække alle arter

13 Arealbehov og omkostninger Alle 888 arter. Mindst tre steder. Mest vidtgående tiltag Skov Åben natur Total Arealbehov ha ha ha 20% af DK løvskov 20% af DK åben natur 4% af DK areal 2% af DK nåleskov 1,4% af DK agerland Omkostninger (mio. kr. pr. år) Løbende fremtidige samfundsøkonomiske omkostninger

14 Overlap med Natura 2000 områderne Alle arter (Hovedscenariet) Areal (ha) Andel i Natura 2000 Skov % Eksisterende åben natur % Ny åben natur (fra agerland) %

15 Konklusioner og anbefalinger Læg den største indsats i skov og åben natur Ud fra en målsætning om at bevare arterne i Danmark er der isoleret set ikke store fordele ved at lægge en betydelig indsats i agerlandet eller byområderne. Prioriter en stor indsats i skoven her og nu! Mest biodiversitet for pengene (billigere tiltag, flest arter) Underprioriteret i den hidtidige naturforvaltning Indsatsen i den åbne natur skal også øges Men det er dyrere. Indsatsen bør i højere grad målrettes den samlede biodiversitet Læg den største indsats i eksisterende naturområder. Det er mest omkostningseffektivt at øge naturkvaliteten i eksisterende natur fremfor at skabe ny natur ud fra agerland. En indsats i Natura 2000-områderne er ikke nok En langsigtet strategi for alle arter er ikke meget dyrere end en indsats, der alene sigter mod de truede arter.

16 Arealer og omkostninger er minimumskøn! Kun terrestrisk biodiverstitet. Ferskvand og marine områder ikke med Områder udpeget på basis af 888 ud af > arter i DK De vil dække et flertal af de resterende terrestriske arter men ikke dem alle Nogle arter kræver yderligere tiltag eller andre tiltag. Man skal vælge de rigtige områder! Indsatsen skal lægges, hvor arterne er.

17 En anden vigtig ting! Vi estimerede kun de økonomiske omkostninger ved indsatsen Gevinsterne ved at bevare biodiversiteten er svære at værdisætte - MEN de er potentielt meget store Er Danmarks biodiversitet 1 mia. om året værd? (6% af forsvarsbudgettet )

18

19 Hvad er biodiversitet? Termen kom i Sammentrækning af 'biologisk diversitet' I 1992 ved FN s Earth Summit i Rio de Janeiro: "the variability among living organisms from all sources, including, inter alia, terrestrial, marine, and other aquatic ecosystems, and the ecological complexes of which they are part: this includes diversity within species, between species, and of ecosystems." Biodiversitet identificeres traditionelt på tre niveauer af biologisk organisation: genetisk diversitet diversiteten af gener inden for arter. artsdiversitet rigdommen af arter økosystem-diversitet diversiteten af økosystemer Alle arter har en eksistensberettigelse!!

20 Bevarelse af biodiversiteten i Danmark En analyse af indsats and omkostninger KL, Kommunernes Landsforening: (Kontorchef Eske Groes) Analysen er nyttig af flere grunde. Først og fremmest er den nyttig, fordi der ikke før nu er præsenteret en samlet og sammenhængende analyse af de tre ben i styringskæden, nemlig en sammenhæng mellem mål, virkemidler og finansiering. Vismands-rapport Dernæst er analysen lavet ud fra, at indsatsen skal være omkostningseffektiv. Det øger nytten af analysen i relation til praktisk anvendelse. Arbejdspapir

21 Områder udpeget for at dække alle arter

22 Arealbehov og omkostninger Alle 888 arter. Mindst tre steder. Mest vidtgående tiltag Skov Åben natur Total Arealbehov ha ha ha Omkostninger (mio. kr. pr. år) Kun de 184 truede arter Arealbehov ha ha ha Omkostninger (mio. kr. pr. år)

23 Verdens agenda Convention on Biological Diversity (Río 1992) World Summit on Sustainable Development (Johannesburg 2002) Convention on Biological Diversity COP10 Nagoya Protocol (2010) De 20 aichi biodiversitets mål (de fleste målrettet 2020) FN s Decade on Biodiversity ( ) Intergovermental Panel for Biodiversity and Ecosystem Services IPBES

24 Tre af 2020 målene I 2020 er udryddelsen af kendte truede arter forhindret. I 2020 er tabet af alle naturlige levesteder herunder skove som minimum halveret og hvor muligt bragt tæt på nul og degradering og fragmentering betydeligt reduceret. Senest I 2020 er mindst 17% af landarealet og 10% af de marine arealer beskyttet og forvaltet især sådanne der er vigtige for biodiversitet.. 24

25 Data inkluderet i analysen Udbredelsen af arterne Arternes habitatvalg Udbredelsen af de overordnede habitater Effektiviteten af konkrete tiltag Økonomiske omkostninger ved konkrete tiltag

26 Fordeling af omkostninger og arealbehov Omkostninger: 843 mio. kr. pr. år Omkostninger Areal Andel af total Fordelt på følgende: (mio. kr. pr. år) (ha) areal i DK Urørt skov (Ophør af skovdrift i løvskov her og nu) % Rydning af nåleskov (nu) % Pleje af eksisterende åben natur % Ny åben natur (Ophør af dyrkning + pleje) % Kvælstof buffer zoner %

27 Repræsentation af arter i det optimerede netværk Antal arter Alle arter. Arten findes flere steder Alle forekomster repræsenteret Antal arter Truede arter Arten findes flere steder Alle forekomster repræsenteret Antal repræsentationer af hver art Antal repræsentationer af hver art

28 Områder udpeget for at dække alle arter

29 Biodiversitet og økosystemtjenester er uløseligt forbundet Understøtter basale økosystemfunktioner (understøttende økosystemtjenester) Understøtter økosystemtjenester - regulerende, forsynende og kulturelle Udgør i sig selv en økosystemtjeneste! - forsynende, kulturelle

30 Naturforvaltning: Trade-off imellem økosystemtjenester Biodiversitet Konflikter Landbrugsproduktion Træproduktion

31 Naturforvaltning: Trade-off imellem økosystemtjenester Biodiversitet Synergier? Friluftsliv Rent grundvand Klima: CO 2 -lagring

32 Intensiv skovdrift Naturlig urørt skov

33 Urørt skov? Plantageskov Urørt skov!

34 Biodiversitetens respons på skovdrift Artsrigdom Traditionel Intensiv skovdrift Naturnær skovdrift Urørt skov

35 Tak til: De mere end 1000 frivillige citizen scientists som har indsamlet data Folkene bag de enkelte atlasprojekter for at stille data til rådighed Eksperterne for at opdatere arternes udbredelse og svar på spørgeskema Hans Henrik Bruun, Jacob Heilman-Clausen, Anders Tøttrup og Birgitte Rasmussen (CMEC) for diskussioner og hjælp med data Bjørn Hermansen og Louis Hansen (CMEC) for GIS og håndtering af data Kasper Nielsen, DØRS for data-analyse

Anders Højgård Petersen

Anders Højgård Petersen Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi,

Læs mere

Prioritering af indsatser i den danske natur

Prioritering af indsatser i den danske natur Prioritering af indsatser i den danske natur Carsten Rahbek Professor og Centerleder Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) SNM, Københavns Universitet Professor Imperial College, London Center

Læs mere

Carsten Rahbek Professor and Centerleader

Carsten Rahbek Professor and Centerleader Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MIU HØRING OM BIODIVERSITET

Læs mere

Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE

Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt AARHUS Biodiversitet

Læs mere

Biodiversitet i økologisk jordbrug

Biodiversitet i økologisk jordbrug 2015 Biodiversitet i økologisk jordbrug Kan økologerne gøre en forskel? JESPER FREDSHAVN DCE Der er forskel på økologiske og konventionelle marker Flere ukrudtsarter i økologiske marker (1,6 x) (Hald &

Læs mere

Aichi-målene, hvad går de ud på?

Aichi-målene, hvad går de ud på? Aichi-målene, hvad går de ud på? Natur og Miljø Konferencen, Herning den 6. juni 2018 Annette Samuelsen Biodiversitetskonventionen og dens to protokoller Konventionen (CBD) Vedtaget i Rio 1992 og trådte

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty

Læs mere

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Naturstyrelsen. De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for?

Naturstyrelsen. De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for? Naturstyrelsen De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for? Erik Buchwald, Erhvervs-PhD-studerende, Skovskolen 14. marts 2018 PhD projekt: Analyse og prioritering Hvilke truede arter

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

IPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES

IPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES IPBES [IPÆS]! Hvad er IPBES Biodiversitetskrisen IPBES i Danmark Resultater fra IPBES Dansk natur Økosystemydelser Verdensmål Lars Dinesen, Danish IPBES hub lars.dinesen@snm.ku.dk Kommunernes Vand- og

Læs mere

Naturstyrelsen. Mere skov i Naturpakken

Naturstyrelsen. Mere skov i Naturpakken Naturstyrelsen Mere skov i Naturpakken Erik Buchwald Natur&Miljø 2018 Erhvervs-PhD Herning, 6. juni Naturpakkens skovdel Beslutning maj 2016 Formål Væsentlig effekt på biodiversiteten Fremme forhold for

Læs mere

BIODIVERSITET OG MERVÆRDI I KLIMATILPASNING

BIODIVERSITET OG MERVÆRDI I KLIMATILPASNING BIODIERSITET OG MERÆRDI I KLIMATILPASNING F DEFINERE BIODIERSITET S L Ø A G Biological diversity means the variability among living organisms from all sources including, inter alia, terrestrial, marine

Læs mere

Byer med Dyr. oplæg v.byplanlaboratoriet - 4. juni 2012 v. Martin Odgaard, ph.d. stipendiat, Arkitektskolen Aarhus

Byer med Dyr. oplæg v.byplanlaboratoriet - 4. juni 2012 v. Martin Odgaard, ph.d. stipendiat, Arkitektskolen Aarhus Byer med Dyr oplæg v.byplanlaboratoriet - 4. juni 2012 v. Martin Odgaard, ph.d. stipendiat, Arkitektskolen Aarhus Gregory Euclide (2009) Inside only became falling by the way rivers delivered places 1

Læs mere

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer 4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder

Læs mere

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2:

Læs mere

CBD COP13 - teknisk gennemgang

CBD COP13 - teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen

Læs mere

Bevarelse af biodiversiteten i Danmark En analyse af indsats og omkostninger

Bevarelse af biodiversiteten i Danmark En analyse af indsats og omkostninger Bevarelse af biodiversiteten i Danmark En analyse af indsats og omkostninger Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Biologisk Institut, Københavns Universitet Niels Strange

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove

Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove c e n t e r f o r m a k r o ø ko l o g i, e v o l u t i o n o g k l i m a kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove En analyse af den nødvendige indsats, og

Læs mere

Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov

Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov Temadag 5 Marts 2016 Naturhistorisk Museum, Aarhus Brutale ændringer i landskabet Jacob Heilmann-Clausen Carsten Rahbek, Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Irina Goldberg,

Læs mere

ERSTATNINGSNATUR GÅR VI LANGT NOK FOR AT FORHINDRE NETTO TAB AF NATUR? KRISTINE KJØRUP RASMUSSEN

ERSTATNINGSNATUR GÅR VI LANGT NOK FOR AT FORHINDRE NETTO TAB AF NATUR? KRISTINE KJØRUP RASMUSSEN ERSTATNINGSNATUR GÅR VI LANGT NOK FOR AT FORHINDRE NETTO TAB AF NATUR? KRISTINE KJØRUP RASMUSSEN ER DER NOGET DER RYGER UNDER VVM-RADAREN? Biodiversitet Økosystemtjenester naturens betydning for mennesker

Læs mere

Natura 2000 planer

Natura 2000 planer Natura 2000 planer 2016 2021 Natura 2000 planer 2016 2021 Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen 1 Hvorfor Natura 2000-planlægning? DK skal sikre og forbedre den

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Ekspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018

Ekspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018 Ekspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018 Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 MOF Alm.del Bilag 9 Offentligt Kl. 11.15 11.20 Kort om biodiversitetskrisens udfordringer Kl. 11.20

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen,

Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen, Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet/Det Miljøøkonomiske Råds formandskab Præsentation ved Miljøøkonomisk Seminar, Økonomisk Institut, 8. Marts 2012

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet

Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Jette Bredahl Jacobsen Institut for fødevare- og ressourceøkonomi & Center for makroøkologi, Evolution og Klima Dias

Læs mere

Nationale strategier og handlingsplaner. Christian Prip FNI

Nationale strategier og handlingsplaner. Christian Prip FNI Nationale strategier og handlingsplaner Christian Prip FNI NBSAPs generelt NBSAPs en hovedhjørnesten for implementering af CBD. CBD, Artcicle 6: Each Contracting Party shall, in accordance with its particular

Læs mere

By og Biodiversitet v/ Martin Odgaard, Ph.D. Stipendiat, Cand. Arch. Arkitektskolen Aarhus

By og Biodiversitet v/ Martin Odgaard, Ph.D. Stipendiat, Cand. Arch. Arkitektskolen Aarhus By og Biodiversitet v/ Martin Odgaard, Ph.D. Stipendiat, Cand. Arch. Arkitektskolen Aarhus Biodiversitet som politisk og etisk agenda Biodiversitet som byudviklingsstrategi Efter kommunalreformen - frem

Læs mere

VELKOMST OG ÅBNING AF BIODIVERSITETSSYMPOSIET 2017 v/ Anders P. Tøttrup og Carsten Rahbek

VELKOMST OG ÅBNING AF BIODIVERSITETSSYMPOSIET 2017 v/ Anders P. Tøttrup og Carsten Rahbek 9:00-9:30 9:30-9:45 9:45-10:30 10:30-11:00 Registrering, kaffe og croissant VELKOMST OG ÅBNING AF BIODIVERSITETSSYMPOSIET 2017 v/ Anders P. Tøttrup og Carsten Rahbek KEYNOTE James Bullock: Wait for natural

Læs mere

Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet

Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet Naturstyrelsen Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet - særligt på NST arealer Erik Buchwald, Erhvervs-PhD-studerende, Biodiversitetssymposiet 2. februar 2017 PhD projekt: Analyse og prioritering

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet

Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet Jacob Heilmann-Clausen Wilhjelm+ Højt fra bøgens grønne top 14. November 2017 Hvad er problemet? Danmarks skove 2017 Hvordan kommer vi videre? Center for Macroecology,

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Naturværdier i Danske Nationalparker

Naturværdier i Danske Nationalparker i ii Naturværdier i Danske Nationalparker En kvantitativ analyse af den biologiske mangfoldighed i potentielle danske nationalparker Anders Højgård Petersen Frank Wugt Larsen Carsten Rahbek Niels Strange

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid april 2013 Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid april 2013 Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns Arrangør Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid 15. 16. april 2013 Sted Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns Universitet Ole Maaløes Vej 5 2200 København

Læs mere

SJÆLDNE SMÅDYR I VORE VANDLØB:

SJÆLDNE SMÅDYR I VORE VANDLØB: SJÆLDNE SMÅDYR I VORE VANDLØB: HVOR MANGE ARTER - OG HVOR LEVER DE?, JES RASMUSSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN (BIOSCIENCE, VANDLØBS- & ÅDALSØKOLOGI) Foto: www.ukforlife.se ER SJÆLDNE ARTER VIGTIGE? Uden

Læs mere

Statens Natura 2000-planer den 8. december Kommunale Natura handleplaner

Statens Natura 2000-planer den 8. december Kommunale Natura handleplaner Statens Natura 2000-planer den 8. december 2011. Kommunale Natura 2000- handleplaner Møde i Det Grønne Råd, Langeland Kommune den 7. februar 2012 /dof Oplæg om den kommunale opfølgning Indhold: Generelle

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø Beslutningsforslag nr. B 103 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. marts 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL) og Johanne Schmidt Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om etablering af

Læs mere

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Natura 2000-handleplan Højen Bæk. Natura 2000-område nr. 80. Habitatområde H69

Natura 2000-handleplan Højen Bæk. Natura 2000-område nr. 80. Habitatområde H69 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Højen Bæk Natura 2000-område nr. 80 Habitatområde H69 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Højen Bæk Udgiver: Vejle Kommune År: 2016 Forsidefoto: Birthe Overgaard Kort:

Læs mere

Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018

Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative

Læs mere

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov

Læs mere

Naturovervågning hvorfor og hvordan?

Naturovervågning hvorfor og hvordan? 1 Naturovervågning hvorfor og hvordan? Temadag, Naturhistorisk Museum, Århus, 2. marts 2013 Danmarks Naturfredningsforening Vicedirektør Michael Leth Jess, mlj@dn.dk 2 3 Christina: Et bud - De skal roses

Læs mere

Referat for møde i Naturfagligt Udvalg Torsdag d. 21. marts 2013

Referat for møde i Naturfagligt Udvalg Torsdag d. 21. marts 2013 Dato: 26. marts 2013 Til: NFU Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 3119 3231 Referat for møde i Naturfagligt Udvalg Torsdag d. 21. marts 2013 Tid: Kl. 13:30 17:15 Sted: Masnedøgade 20, store mødelokale

Læs mere

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturkvalitetsplanen i korte træk Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer

Læs mere

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Naturpolitik Handleplan

Naturpolitik Handleplan Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2

Læs mere

Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab

Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab Erik Prins PRINS Engineering Grøn natur og satellit data hvorfor det? Forpligtigelser: Bl.a. Fredninger, EU-N2K, FN-CBD, IPBES og 2020 mål Der

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen?

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog

- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog Grønt Danmarkskort - set med kommunale briller Lars Linneberg, biolog set med kommunale briller AGENDA Hvad er Grønt Danmarkskort? Ikast-Brande Kommune Fra regionplan til kommuneplan Forslag til nye udpegninger

Læs mere

Biodiversitet i en integreret planlægning - fif & kneb

Biodiversitet i en integreret planlægning - fif & kneb Biodiversitet i en integreret planlægning - fif & kneb inddragelse af flere faggrupper - økologer/biologer i kommuneplanlægning og tegnestuer når du arbejder som arkitekt - tænk gradienter & succession

Læs mere

Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark?

Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark? Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark? Anders P. Tøttrup @anderstottrup Naturmødet 2017 Center for Macroecology, Evolution and Climate Statens Naturhistoriske Museum University

Læs mere

Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)

Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF) Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF) Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Dklima) Community

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats 2012-2015 Ved chefkonsulent Troels Garde Rasmussen, KL trr@kl.dk, tlf. 3370-3803 Politisk temadag 13. april 2012 i Vejle Proces - tidsplan

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Mål og ønsker til naturplejen

Mål og ønsker til naturplejen Mål og ønsker til naturplejen -og nogle konkrete initiativer fra Naturstyrelsen Oplæg til Videncentret for Landbrugs temadag om naturpleje 26. november 2013 Søren Hald, Naturstyrelsen Ringkøbing. Rammer

Læs mere

Naturkommuner Giv naturen plads

Naturkommuner Giv naturen plads Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer

Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer Wilhjelm+ 2017 Katrine Hahn Kristensen, Miljøstyrelsen Tjen penge på at gøre ingenting Miljø Styrelsen Styrtrig styrelse deler penge ud: bliver du snydt?

Læs mere

Naturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal

Naturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal Naturstyrelsen bioskov@nst.dk Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal Vi hilser NST s forslag til udpegning af urørt skov og skov til anden biodiversitetsformål

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere

LIFE IP. Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006

LIFE IP. Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006 LIFE IP Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006 Landmanden som naturforvalter Mål: At forbedre og på sigt skabe gunstig bevaringsstatus for de truede naturtyper rigkær, kildevæld og overdrev i

Læs mere

Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016

Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016 Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016 Jagtfaglig Chef/Afdelingschef Niels Søndergaard Rådgivnings- og Uddannelsesafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Hvad er markvildtprojektet?

Læs mere

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)

Læs mere

Natura 2000-grænsejusteringer

Natura 2000-grænsejusteringer Natura 2000-grænsejusteringer Lisbeth Bjørndal Andersen, Miljøstyrelsen Natur-erfamøde, Axelborg den 2. maj 2017 1 Natura 2000-oplæg Kort status for igangværende aktiviteter, hvor lodsejerne møder os:

Læs mere

Natura 2000-handleplan Ringgive Kommuneplantage. Natura 2000-område nr Habitatområde H237

Natura 2000-handleplan Ringgive Kommuneplantage. Natura 2000-område nr Habitatområde H237 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringgive Kommuneplantage Natura 2000-område nr. 237 Habitatområde H237 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Ringgive Kommuneplantage Udgiver: Vejle Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

National strategi for biodiversitet nødvendig

National strategi for biodiversitet nødvendig Nr. 242 juni 2007 National strategi for biodiversitet nødvendig Svært for Danmark at leve op til EU s krav om at standse tab af biologisk mangfoldighed En femtedel arter truet af udryddelse > Netværk af

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Natura 2000-grænsejusteringer

Natura 2000-grænsejusteringer Natura 2000-grænsejusteringer 1 Oplæg Repetition af, hvad opgaven drejer sig om De tre slags grænsejusteringer og eksempler (ikke endelige) Kriterier for Miljøstyrelsens egen gennemgang og vurdering af

Læs mere

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 160, Nordlige del af Sorø Sønderskov. Habitatområde H141. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398

Læs mere