Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?
|
|
- Harald Aagaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Macroecology. Evolution and Climate Natural History Museum of Denmark University of Copenhagen
2 Hvordan måler man biodiversitet? Hvor meget biodiversitet har vi i Danmark? arter registreret i Allearter.dk pt arter i alt? En national forvaltningsplan af biodiversitet skal handle om alle de > arter Biodiversitet handler ikke om enkelte arter af særlig interesse
3 Hvor lever arterne? (1) Habitat/levested Andel af arter (%) Alle landlevende arter i rødlisten (8005 arter) Skov Åben natur Agerland By Levested Findes kun i denne naturtype Findes også i andre naturtyper
4 Hvor lever arterne? (2) Geografisk udbredelse Hare Vandrefalk Det hvide W
5 Bevarelse af biodiversiteten i Danmark En analyse af indsats and omkostninger Samarbejde CMEC og De Økonomiske Råd Anders Højgård Petersen, CMEC Carsten Rahbek, CMEC Niels Strange, CMEC Signe Anthon, DØRS Thomas B. Bjørner, DØRS Vismands-rapport Arbejdspapir
6 Bevarelse af biodiversiteten i Danmark En analyse af indsats and omkostninger Formål: At belyse hvad der skal til for omkostningseffektivt at bevare biodiversiteten i Danmark Hvilke tiltag bør gennemføres hvor? Hvad koster det? Hvordan kan vi prioritere? Vismands-rapport Arbejdspapir
7 Hvad er en god strategi? En effektiv indsats kræver: at indsatsen dækker så mange arter som muligt at indsatsen lægges, hvor arterne findes at de specifikke tiltag er relevante og faktisk virker - og skal helst være: omkostningseffektiv dvs. opfylde en given målsætning billigst muligt.
8 Arter: Udbredelse og habitatvalg (for 900 arter) Skov Åben natur Agerland art 1 art 1 Volucella inanis art 2 art 2 art 3 Sphaerophoria potentillae art 3 etc. etc. Turdus merula Eptecicus nilssoni art 1 art 2 art 3 etc. Målsætning Udpegning af områder Omkostningseffektiv løsning (Netværk og komplementaritet!) Naturtyper Tiltag og omkostninger
9 Der er antagelser, usikkerheder og begrænsninger MEN: Dette er en bred generel analyse! Fokusér på de overordnede linjer Datamængden sikrer en robusthed af de generelle konlusioner
10 Hovedscenariet Analytisk målsætning: Indsatsen skal dække 888 arter i skov og/eller åben natur Arterne skal dækkes mindst tre steder Anvend de mest effektive tiltag (mest vidtgående) - Indenfor de lavest mulige samlede omkostninger!
11 Tiltag i skov Urørt skov Stop for skovdrift i løvskov + Supplerende rydning af nåleskov Tiltag i åben natur Pleje af eksisterende områder (Græsning, høslet, rydning etc.) Forøgelse af naturarealet Fordobling hvis mulig. Ophør af landbrugsdrift + Pleje Reduktion af næringsstofforurening 250 m N-bufferzoner uden anlæg til husdyrproduktion Omkostninger (kr. pr. ha pr. år) Omkostninger (kr. pr. ha pr. år)
12 Områder udpeget for at dække alle arter
13 Arealbehov og omkostninger Alle 888 arter. Mindst tre steder. Mest vidtgående tiltag Skov Åben natur Total Arealbehov ha ha ha 20% af DK løvskov 20% af DK åben natur 4% af DK areal 2% af DK nåleskov 1,4% af DK agerland Omkostninger (mio. kr. pr. år) Løbende fremtidige samfundsøkonomiske omkostninger
14 Overlap med Natura 2000 områderne Alle arter (Hovedscenariet) Areal (ha) Andel i Natura 2000 Skov % Eksisterende åben natur % Ny åben natur (fra agerland) %
15 Konklusioner og anbefalinger Læg den største indsats i skov og åben natur Ud fra en målsætning om at bevare arterne i Danmark er der isoleret set ikke store fordele ved at lægge en betydelig indsats i agerlandet eller byområderne. Prioriter en stor indsats i skoven her og nu! Mest biodiversitet for pengene (billigere tiltag, flest arter) Underprioriteret i den hidtidige naturforvaltning Indsatsen i den åbne natur skal også øges Men det er dyrere. Indsatsen bør i højere grad målrettes den samlede biodiversitet Læg den største indsats i eksisterende naturområder. Det er mest omkostningseffektivt at øge naturkvaliteten i eksisterende natur fremfor at skabe ny natur ud fra agerland. En indsats i Natura 2000-områderne er ikke nok En langsigtet strategi for alle arter er ikke meget dyrere end en indsats, der alene sigter mod de truede arter.
16 Arealer og omkostninger er minimumskøn! Kun terrestrisk biodiverstitet. Ferskvand og marine områder ikke med Områder udpeget på basis af 888 ud af > arter i DK De vil dække et flertal af de resterende terrestriske arter men ikke dem alle Nogle arter kræver yderligere tiltag eller andre tiltag. Man skal vælge de rigtige områder! Indsatsen skal lægges, hvor arterne er.
17 En anden vigtig ting! Vi estimerede kun de økonomiske omkostninger ved indsatsen Gevinsterne ved at bevare biodiversiteten er svære at værdisætte - MEN de er potentielt meget store Er Danmarks biodiversitet 1 mia. om året værd? (6% af forsvarsbudgettet )
18
19 Hvad er biodiversitet? Termen kom i Sammentrækning af 'biologisk diversitet' I 1992 ved FN s Earth Summit i Rio de Janeiro: "the variability among living organisms from all sources, including, inter alia, terrestrial, marine, and other aquatic ecosystems, and the ecological complexes of which they are part: this includes diversity within species, between species, and of ecosystems." Biodiversitet identificeres traditionelt på tre niveauer af biologisk organisation: genetisk diversitet diversiteten af gener inden for arter. artsdiversitet rigdommen af arter økosystem-diversitet diversiteten af økosystemer Alle arter har en eksistensberettigelse!!
20 Bevarelse af biodiversiteten i Danmark En analyse af indsats and omkostninger KL, Kommunernes Landsforening: (Kontorchef Eske Groes) Analysen er nyttig af flere grunde. Først og fremmest er den nyttig, fordi der ikke før nu er præsenteret en samlet og sammenhængende analyse af de tre ben i styringskæden, nemlig en sammenhæng mellem mål, virkemidler og finansiering. Vismands-rapport Dernæst er analysen lavet ud fra, at indsatsen skal være omkostningseffektiv. Det øger nytten af analysen i relation til praktisk anvendelse. Arbejdspapir
21 Områder udpeget for at dække alle arter
22 Arealbehov og omkostninger Alle 888 arter. Mindst tre steder. Mest vidtgående tiltag Skov Åben natur Total Arealbehov ha ha ha Omkostninger (mio. kr. pr. år) Kun de 184 truede arter Arealbehov ha ha ha Omkostninger (mio. kr. pr. år)
23 Verdens agenda Convention on Biological Diversity (Río 1992) World Summit on Sustainable Development (Johannesburg 2002) Convention on Biological Diversity COP10 Nagoya Protocol (2010) De 20 aichi biodiversitets mål (de fleste målrettet 2020) FN s Decade on Biodiversity ( ) Intergovermental Panel for Biodiversity and Ecosystem Services IPBES
24 Tre af 2020 målene I 2020 er udryddelsen af kendte truede arter forhindret. I 2020 er tabet af alle naturlige levesteder herunder skove som minimum halveret og hvor muligt bragt tæt på nul og degradering og fragmentering betydeligt reduceret. Senest I 2020 er mindst 17% af landarealet og 10% af de marine arealer beskyttet og forvaltet især sådanne der er vigtige for biodiversitet.. 24
25 Data inkluderet i analysen Udbredelsen af arterne Arternes habitatvalg Udbredelsen af de overordnede habitater Effektiviteten af konkrete tiltag Økonomiske omkostninger ved konkrete tiltag
26 Fordeling af omkostninger og arealbehov Omkostninger: 843 mio. kr. pr. år Omkostninger Areal Andel af total Fordelt på følgende: (mio. kr. pr. år) (ha) areal i DK Urørt skov (Ophør af skovdrift i løvskov her og nu) % Rydning af nåleskov (nu) % Pleje af eksisterende åben natur % Ny åben natur (Ophør af dyrkning + pleje) % Kvælstof buffer zoner %
27 Repræsentation af arter i det optimerede netværk Antal arter Alle arter. Arten findes flere steder Alle forekomster repræsenteret Antal arter Truede arter Arten findes flere steder Alle forekomster repræsenteret Antal repræsentationer af hver art Antal repræsentationer af hver art
28 Områder udpeget for at dække alle arter
29 Biodiversitet og økosystemtjenester er uløseligt forbundet Understøtter basale økosystemfunktioner (understøttende økosystemtjenester) Understøtter økosystemtjenester - regulerende, forsynende og kulturelle Udgør i sig selv en økosystemtjeneste! - forsynende, kulturelle
30 Naturforvaltning: Trade-off imellem økosystemtjenester Biodiversitet Konflikter Landbrugsproduktion Træproduktion
31 Naturforvaltning: Trade-off imellem økosystemtjenester Biodiversitet Synergier? Friluftsliv Rent grundvand Klima: CO 2 -lagring
32 Intensiv skovdrift Naturlig urørt skov
33 Urørt skov? Plantageskov Urørt skov!
34 Biodiversitetens respons på skovdrift Artsrigdom Traditionel Intensiv skovdrift Naturnær skovdrift Urørt skov
35 Tak til: De mere end 1000 frivillige citizen scientists som har indsamlet data Folkene bag de enkelte atlasprojekter for at stille data til rådighed Eksperterne for at opdatere arternes udbredelse og svar på spørgeskema Hans Henrik Bruun, Jacob Heilman-Clausen, Anders Tøttrup og Birgitte Rasmussen (CMEC) for diskussioner og hjælp med data Bjørn Hermansen og Louis Hansen (CMEC) for GIS og håndtering af data Kasper Nielsen, DØRS for data-analyse
Anders Højgård Petersen
Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi,
Læs merePrioritering af indsatser i den danske natur
Prioritering af indsatser i den danske natur Carsten Rahbek Professor og Centerleder Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) SNM, Københavns Universitet Professor Imperial College, London Center
Læs mereCarsten Rahbek Professor and Centerleader
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MIU HØRING OM BIODIVERSITET
Læs mereBiodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt AARHUS Biodiversitet
Læs mereBiodiversitet i økologisk jordbrug
2015 Biodiversitet i økologisk jordbrug Kan økologerne gøre en forskel? JESPER FREDSHAVN DCE Der er forskel på økologiske og konventionelle marker Flere ukrudtsarter i økologiske marker (1,6 x) (Hald &
Læs mereAichi-målene, hvad går de ud på?
Aichi-målene, hvad går de ud på? Natur og Miljø Konferencen, Herning den 6. juni 2018 Annette Samuelsen Biodiversitetskonventionen og dens to protokoller Konventionen (CBD) Vedtaget i Rio 1992 og trådte
Læs mereFremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Læs mereForvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty
Læs mereEffekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,
Læs mereForvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed
Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereNaturstyrelsen. De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for?
Naturstyrelsen De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for? Erik Buchwald, Erhvervs-PhD-studerende, Skovskolen 14. marts 2018 PhD projekt: Analyse og prioritering Hvilke truede arter
Læs mereStatus, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &
Læs mereIPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES
IPBES [IPÆS]! Hvad er IPBES Biodiversitetskrisen IPBES i Danmark Resultater fra IPBES Dansk natur Økosystemydelser Verdensmål Lars Dinesen, Danish IPBES hub lars.dinesen@snm.ku.dk Kommunernes Vand- og
Læs mereNaturstyrelsen. Mere skov i Naturpakken
Naturstyrelsen Mere skov i Naturpakken Erik Buchwald Natur&Miljø 2018 Erhvervs-PhD Herning, 6. juni Naturpakkens skovdel Beslutning maj 2016 Formål Væsentlig effekt på biodiversiteten Fremme forhold for
Læs mereBIODIVERSITET OG MERVÆRDI I KLIMATILPASNING
BIODIERSITET OG MERÆRDI I KLIMATILPASNING F DEFINERE BIODIERSITET S L Ø A G Biological diversity means the variability among living organisms from all sources including, inter alia, terrestrial, marine
Læs mereByer med Dyr. oplæg v.byplanlaboratoriet - 4. juni 2012 v. Martin Odgaard, ph.d. stipendiat, Arkitektskolen Aarhus
Byer med Dyr oplæg v.byplanlaboratoriet - 4. juni 2012 v. Martin Odgaard, ph.d. stipendiat, Arkitektskolen Aarhus Gregory Euclide (2009) Inside only became falling by the way rivers delivered places 1
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereGEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER
GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2:
Læs mereCBD COP13 - teknisk gennemgang
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen
Læs mereBevarelse af biodiversiteten i Danmark En analyse af indsats og omkostninger
Bevarelse af biodiversiteten i Danmark En analyse af indsats og omkostninger Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Biologisk Institut, Københavns Universitet Niels Strange
Læs mereForslag til Natura 2000 handleplan
Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016
Læs mereUdarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Læs mereBevarelse af biodiversiteten i de danske skove
c e n t e r f o r m a k r o ø ko l o g i, e v o l u t i o n o g k l i m a kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove En analyse af den nødvendige indsats, og
Læs mereVandalisme mod bøgetræer i Gribskov
Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov Temadag 5 Marts 2016 Naturhistorisk Museum, Aarhus Brutale ændringer i landskabet Jacob Heilmann-Clausen Carsten Rahbek, Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Irina Goldberg,
Læs mereERSTATNINGSNATUR GÅR VI LANGT NOK FOR AT FORHINDRE NETTO TAB AF NATUR? KRISTINE KJØRUP RASMUSSEN
ERSTATNINGSNATUR GÅR VI LANGT NOK FOR AT FORHINDRE NETTO TAB AF NATUR? KRISTINE KJØRUP RASMUSSEN ER DER NOGET DER RYGER UNDER VVM-RADAREN? Biodiversitet Økosystemtjenester naturens betydning for mennesker
Læs mereNatura 2000 planer
Natura 2000 planer 2016 2021 Natura 2000 planer 2016 2021 Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen 1 Hvorfor Natura 2000-planlægning? DK skal sikre og forbedre den
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereEkspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018
Ekspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018 Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 MOF Alm.del Bilag 9 Offentligt Kl. 11.15 11.20 Kort om biodiversitetskrisens udfordringer Kl. 11.20
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereØkonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen,
Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet/Det Miljøøkonomiske Råds formandskab Præsentation ved Miljøøkonomisk Seminar, Økonomisk Institut, 8. Marts 2012
Læs mereForslag til Natura 2000 handleplan
Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereVærdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet
Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Jette Bredahl Jacobsen Institut for fødevare- og ressourceøkonomi & Center for makroøkologi, Evolution og Klima Dias
Læs mereNationale strategier og handlingsplaner. Christian Prip FNI
Nationale strategier og handlingsplaner Christian Prip FNI NBSAPs generelt NBSAPs en hovedhjørnesten for implementering af CBD. CBD, Artcicle 6: Each Contracting Party shall, in accordance with its particular
Læs mereBy og Biodiversitet v/ Martin Odgaard, Ph.D. Stipendiat, Cand. Arch. Arkitektskolen Aarhus
By og Biodiversitet v/ Martin Odgaard, Ph.D. Stipendiat, Cand. Arch. Arkitektskolen Aarhus Biodiversitet som politisk og etisk agenda Biodiversitet som byudviklingsstrategi Efter kommunalreformen - frem
Læs mereVELKOMST OG ÅBNING AF BIODIVERSITETSSYMPOSIET 2017 v/ Anders P. Tøttrup og Carsten Rahbek
9:00-9:30 9:30-9:45 9:45-10:30 10:30-11:00 Registrering, kaffe og croissant VELKOMST OG ÅBNING AF BIODIVERSITETSSYMPOSIET 2017 v/ Anders P. Tøttrup og Carsten Rahbek KEYNOTE James Bullock: Wait for natural
Læs mereAnalyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet
Naturstyrelsen Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet - særligt på NST arealer Erik Buchwald, Erhvervs-PhD-studerende, Biodiversitetssymposiet 2. februar 2017 PhD projekt: Analyse og prioritering
Læs mereBIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Læs mereKonflikter mellem skovdrift og biodiversitet
Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet Jacob Heilmann-Clausen Wilhjelm+ Højt fra bøgens grønne top 14. November 2017 Hvad er problemet? Danmarks skove 2017 Hvordan kommer vi videre? Center for Macroecology,
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereNaturværdier i Danske Nationalparker
i ii Naturværdier i Danske Nationalparker En kvantitativ analyse af den biologiske mangfoldighed i potentielle danske nationalparker Anders Højgård Petersen Frank Wugt Larsen Carsten Rahbek Niels Strange
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereCenter for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid april 2013 Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns
Arrangør Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid 15. 16. april 2013 Sted Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns Universitet Ole Maaløes Vej 5 2200 København
Læs mereSJÆLDNE SMÅDYR I VORE VANDLØB:
SJÆLDNE SMÅDYR I VORE VANDLØB: HVOR MANGE ARTER - OG HVOR LEVER DE?, JES RASMUSSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN (BIOSCIENCE, VANDLØBS- & ÅDALSØKOLOGI) Foto: www.ukforlife.se ER SJÆLDNE ARTER VIGTIGE? Uden
Læs mereStatens Natura 2000-planer den 8. december Kommunale Natura handleplaner
Statens Natura 2000-planer den 8. december 2011. Kommunale Natura 2000- handleplaner Møde i Det Grønne Råd, Langeland Kommune den 7. februar 2012 /dof Oplæg om den kommunale opfølgning Indhold: Generelle
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereOPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Læs mereForslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om etablering af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø
Beslutningsforslag nr. B 103 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. marts 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL) og Johanne Schmidt Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om etablering af
Læs mereLIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereNatura 2000-handleplan Højen Bæk. Natura 2000-område nr. 80. Habitatområde H69
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Højen Bæk Natura 2000-område nr. 80 Habitatområde H69 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Højen Bæk Udgiver: Vejle Kommune År: 2016 Forsidefoto: Birthe Overgaard Kort:
Læs mereNaturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Læs mereIdé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018
Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov
Læs mereNaturovervågning hvorfor og hvordan?
1 Naturovervågning hvorfor og hvordan? Temadag, Naturhistorisk Museum, Århus, 2. marts 2013 Danmarks Naturfredningsforening Vicedirektør Michael Leth Jess, mlj@dn.dk 2 3 Christina: Et bud - De skal roses
Læs mereReferat for møde i Naturfagligt Udvalg Torsdag d. 21. marts 2013
Dato: 26. marts 2013 Til: NFU Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 3119 3231 Referat for møde i Naturfagligt Udvalg Torsdag d. 21. marts 2013 Tid: Kl. 13:30 17:15 Sted: Masnedøgade 20, store mødelokale
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereBæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang
Læs mereNatur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Læs mereREFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Læs merePræsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Læs mereNaturpolitik Handleplan
Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2
Læs mereBrug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab
Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab Erik Prins PRINS Engineering Grøn natur og satellit data hvorfor det? Forpligtigelser: Bl.a. Fredninger, EU-N2K, FN-CBD, IPBES og 2020 mål Der
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mereNatura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer
Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen?
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mere- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog
Grønt Danmarkskort - set med kommunale briller Lars Linneberg, biolog set med kommunale briller AGENDA Hvad er Grønt Danmarkskort? Ikast-Brande Kommune Fra regionplan til kommuneplan Forslag til nye udpegninger
Læs mereBiodiversitet i en integreret planlægning - fif & kneb
Biodiversitet i en integreret planlægning - fif & kneb inddragelse af flere faggrupper - økologer/biologer i kommuneplanlægning og tegnestuer når du arbejder som arkitekt - tænk gradienter & succession
Læs mereSkal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark?
Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark? Anders P. Tøttrup @anderstottrup Naturmødet 2017 Center for Macroecology, Evolution and Climate Statens Naturhistoriske Museum University
Læs mereSpecialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)
Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF) Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Dklima) Community
Læs mereNatura Status og proces
Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen
Læs mereMål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats
Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats 2012-2015 Ved chefkonsulent Troels Garde Rasmussen, KL trr@kl.dk, tlf. 3370-3803 Politisk temadag 13. april 2012 i Vejle Proces - tidsplan
Læs mereBenyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014
Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &
Læs mereMål og ønsker til naturplejen
Mål og ønsker til naturplejen -og nogle konkrete initiativer fra Naturstyrelsen Oplæg til Videncentret for Landbrugs temadag om naturpleje 26. november 2013 Søren Hald, Naturstyrelsen Ringkøbing. Rammer
Læs mereNaturkommuner Giv naturen plads
Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?
Læs mereRingvej truer fredet natur ved Resenbro
PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks
Læs mereTilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer
Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer Wilhjelm+ 2017 Katrine Hahn Kristensen, Miljøstyrelsen Tjen penge på at gøre ingenting Miljø Styrelsen Styrtrig styrelse deler penge ud: bliver du snydt?
Læs mereNaturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal
Naturstyrelsen bioskov@nst.dk Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal Vi hilser NST s forslag til udpegning af urørt skov og skov til anden biodiversitetsformål
Læs mereNatura 2000 og 3 beskyttet natur
Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget
Læs mereLIFE IP. Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006
LIFE IP Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006 Landmanden som naturforvalter Mål: At forbedre og på sigt skabe gunstig bevaringsstatus for de truede naturtyper rigkær, kildevæld og overdrev i
Læs mereMarkvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016
Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016 Jagtfaglig Chef/Afdelingschef Niels Søndergaard Rådgivnings- og Uddannelsesafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Hvad er markvildtprojektet?
Læs mereHvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat
Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)
Læs mereNatura 2000-grænsejusteringer
Natura 2000-grænsejusteringer Lisbeth Bjørndal Andersen, Miljøstyrelsen Natur-erfamøde, Axelborg den 2. maj 2017 1 Natura 2000-oplæg Kort status for igangværende aktiviteter, hvor lodsejerne møder os:
Læs mereNatura 2000-handleplan Ringgive Kommuneplantage. Natura 2000-område nr Habitatområde H237
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringgive Kommuneplantage Natura 2000-område nr. 237 Habitatområde H237 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Ringgive Kommuneplantage Udgiver: Vejle Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Læs mereNational strategi for biodiversitet nødvendig
Nr. 242 juni 2007 National strategi for biodiversitet nødvendig Svært for Danmark at leve op til EU s krav om at standse tab af biologisk mangfoldighed En femtedel arter truet af udryddelse > Netværk af
Læs mereNatur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand
Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs mereDriftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov
Læs mereSkovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af
Læs mereNatura 2000-grænsejusteringer
Natura 2000-grænsejusteringer 1 Oplæg Repetition af, hvad opgaven drejer sig om De tre slags grænsejusteringer og eksempler (ikke endelige) Kriterier for Miljøstyrelsens egen gennemgang og vurdering af
Læs mereOpgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017
Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 160, Nordlige del af Sorø Sønderskov. Habitatområde H141. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398
Læs mere