Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Plan og Miljø SSC/JPA

Transkript

1 Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Plan og Miljø SSC/JPA Notat omkring problemstillinger i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug contra EU s Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiv (Natura2000) samt Vandrammedirektiv Ordforklaring: Se sidste side. Indledning Pressemeddelelse fra Miljøministeriet 14. marts 2007: Flere kommuner overvejer i denne tid, at lave deres egne regler for regulering af husdyrbrug i deres kommune. Folketinget vedtog sidste år en ny lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug, der fastlægger klare rammer for kommunernes sagsbehandling. "Det er derfor ikke bare tidsspilde, men også helt igennem i strid med lovgivningen, hvis kommunerne nu begynder at sagsbehandle ud fra deres egen fortolkning af loven. ", siger miljøminister Connie Hedegaard (K). Fra Landbrugsavisen 9. marts 2007: " Der ligger et fuldt administrationsgrundlag, og det er både ressourcespild og i strid med lovens intentioner, hvis de (kommunerne) nu begynder at opbygge selvstændige administrationsgrundlag," siger Sune Schou, kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen. Han understreger, at det kun er i helt særlige tilfælde - som vejledningen til loven giver eksempler på - at kommunerne må stille krav, der går videre end det niveau, der er beskrevet i de nye regler. På trods af denne melding fra miljøministeren og en kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen står det fast, at kommunen ved behandling af sager om tilladelse/godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug skal sikre, at Habitatdirektivet overholdes. Dette fremgår generelt af 19, 23, 27 og 31 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug nr af 20/12/2006 (herefter husdyrgodkendelsesloven) og specifikt af reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter. Af hensyn til en ensartet og effektiv sagsbehandling, der udover kravene i husdyrgodkendelsesloven også lever op til kravene i Habitatdirektivet, er det relevant at udarbejde retningslinier til sikring af, at Habitatdirektivet overholdes i forbindelse med tilladelse/godkendelse af etablering, ændring eller udvidelse af husdyrbrug. Habitatdirektivet Jævnfør 4 i Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (BEK nr 477 af 07/06/2003) må kommunalbestyrelsen ikke give tilladelse eller godkendelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, såfremt dette

2 kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper, der er omfattet af habitatdirektivet. ( 4, stk. 3, 11) Et af formålene med Habitatdirektivet er at opretholde eller genoprette gunstig bevaringsstatus af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlag for international natur. Naturklagenævnet (NKO nr. 330) har i forbindelse med de tidligere VVM-regler vurderet at; på baggrund af reglerne i habitatbekendtgørelsen og de bagvedliggende EF-direktiver må det antages, at der i forhold til de internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder gælder et særligt forsigtighedsprincip [ ]. Det forudsættes at der er tale om et område med naturinteresser, som er sårbare overfor en forøget tilførsel af næringsstoffer. Det kan eksempelvis være på grund af ringe vandudskiftning. Et område kan også være sårbart på grund af eksisterende baggrundsbelastning. Selv om der således er tale om en mindre påvirkning der i sig selv ikke vil påvirke miljøet væsentligt kan tilstedeværelsen af andre husdyrproduktioner medvirke til, at et yderligere anlæg i kumulation med de allerede eksisterende aktiviteter må forventes af ville indebære en sådan miljøvurdering, at projektet skønnes væsentligt [ ]. (NKO nr. 330) Endvidere skriver Naturklagenævnet (NKO nr. 330) at; Det følger endvidere af ovennævnte forsigtighedsprincip, at eventuelle usikkerhedsmomenter i et konkret projekt bør komme miljøet til gode [ ]. I brev fra SNS til amterne af 16. marts 2005 uddybes NKO nr. 330: Derimod vil det som udgangspunkt i VVM-pligtige sager ikke være muligt at tillade merbelastning til internationale naturbeskyttelsesområder, hvor belastningen i forvejen er for høj. I den sammenhæng må det indgå i vurderingen, at beregninger af belastningen er behæftet med store usikkerheder. Dermed sikres, at der ikke sker yderligere belastninger af Natura 2000-områder, der i forvejen har for høj belastning. Miljøministeren bekræfter Naturklagenævnets vurdering i NKO nr. 330 og svarer på spørgsmål S1662 at forud for meddelelse af tilladelse til aktiviteter, der kan føre til en forøget belastning af et Natura 2000-område, der allerede er belastet ud over naturens tålegrænse, skal der under hensyn til bevaringsmålsætningen for området foretages en nærmere vurdering, hvis aktiviteten i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke området væsentligt. Dette følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, (direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter), der bl.a. er implementeret i dansk lovgivning med bekendtgørelse 477 af 7. juni 2003 med senere ændringer. Der er tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Såfremt den nærmere vurdering viser, at tilladelsen vil skade et Natura 2000-områdes integritet, kan tilladelsen ikke meddeles. Med en dom mod Irland ved EU Domstolen primo 2002 (Grousedommen) blev det slået fast, at Habitatdirektivet indebærer, at medlemslandene har en forpligtelse til også at bringe igangværende aktiviteter til ophør, hvis disse aktiviteter medfører en negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget. Dette også selvom aktiviteterne er lovlige i henhold til den nationale lovgivning. Natur i habitatområder Naturområder karakteriseres typisk ved forskellige plantesamfund og inddeles herefter i kategorier som strandeng, mose, overdrev etc. De fleste naturområder er i dag overbelastet med kvælstof, hvilket på sigt vil skabe en ændring af plantesamfundene fra de karakteristiske arter til mere næringskrævende arter. Eventuelle merbelastninger med kvælstof fra husdyrproduktioner i nærområdet til sådanne naturområder vil fremskynde at naturtypen forsvinder. 2

3 Kun en del af de naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområder er omfattet af husdyrgodkendelsesloven. Flere naturtyper, herunder flere sårbare naturtyper, er ikke omfattet. Derudover tillader husdyrgodkendelsesloven, at de naturtyper, der er omfattet, merbelastes med op til 0,7 kg kvælstof/ha/år fra husdyrbrug i en afstand af meter fra de pågældende naturområder. For husdyrbrug, der ligger mere end meter fra de pågældende naturområder, reguleres en eventuel merbelastning af naturområdet ikke. Vedlagte kort 1 viser naturområder, der er udpegningsgrundlag for international natur, og som ikke er omfattet af husdyrgodkendelsesloven. Andre naturområder Udover naturområder der er omfattet af husdyrgodkendelsesloven samt naturområder der er udpegningsgrundlag for international natur, er der en række særligt betydningsfulde og sårbare naturområder udenfor habitatområder, som eventuelt yderligere kan inddrages i vurderingen omkring belastning fra landbrug. Disse naturområder omfatter især naturtyper hvor der er forekomst af fredede og/eller rødlistede arter, dvs. arter der er udrydningstruede. Denne hjemmel gives i Naturbeskyttelseslovens 3 samt i husdyrgodkendelseslovens 23 nr. 2 og 29, stk 2. Sidstnævnte dog kun for husdyrproduktioner over 75 dyreenheder. Kvælstoffølsomme naturområder, der ikke indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområder i Nordfyns Kommune, og som ikke er omfattet af husdyrgodkendelsesloven fremgår af kortbilag 2. Kortbilag 3 viser de naturområder der er beskyttet i henhold til husdyrgodkendelsesloven ( 7 natur) Vandrammedirektivet. I forbindelse med husdyrgodkendelsesloven har DMU udpeget hvilke habitatområder der er kvælstof- og/eller fosforfølsomme vandområder. Hvis der sker en (forøget) tilførsel af husdyrgødning til udbringningsarealer i oplandet til disse vandområder, vil det kunne bidrage med forøget kvælstof- og fosforudvaskning til vandområderne. For Nordfyns Kommune er dette aktuelt for Odense Fjord. I de oplande, hvor der er størst risiko for udvaskning af nitrat til kvælstoffølsomme vandområder, er der krav om, at udvaskningen ikke må overstige udvaskningen fra et husdyrtryk på 50 % af harmonikravet (dvs. 0,7 DE/ha for svinebrug og 0,85 DE/ha for kvægbrug). Det betyder i hvert fald ved etablering af husdyrbrug at der vil kunne ske en merudvaskning til sårbare vandområder, hvilket er i strid med Habitat- og Vandrammedirektivet. I forklaringen til husdyrgodkendelsesloven står der, at samtidig nedlæggelse af andre brug vil betyde, at der ikke sker en merbelastning af vandområderne. Det er tvivlsomt, om det er tilstrækkeligt til, at kommunen kan sige ja til merbelastning uden at komme i strid med habitatdirektivet jf. EU-dom ang. Lille Vildmose (NKO 392). Hvis kommunen skal være på den sikre side ifht. Habitat- og Vandrammedirektivet, skal vi således kræve 0 merudvaskning. 3

4 Det kan blive vanskeligt rent beregningsteknisk, da udvaskningsberegningen (Farm-N) er en integreret del af det digitale ansøgningsskema. Dilemma Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug contra EU s Habitat- Fuglebeskyttelses- og Vandrammedirektivet. På den ene side lægger husdyrgodkendelsesloven op til, at kommunen kan acceptere en ansøgning om etablering eller udvidelse af husdyrbrug, som medfører øget belastning af sårbar natur og sårbare vandområder i områder omfattet af EU s direktiver. På den anden side gælder reglerne i Habitat- Fuglebeskyttelses- og Vandrammedirektiverne, og kommunen må ikke acceptere øget belastning af sårbar natur i habitatområder og sårbare vandområder. Der er på sin vis taget hensyn til dette dilemma i husdyrgodkendelsesloven, idet det er præciseret, at kommunen skal sikre, at Habitatdirektivet overholdes. Men der er ikke klare retningslinier for, hvad kommunerne skal gøre i praksis. Følger kommunen husdyrgodkendelsesloven uden at tage særlige hensyn til Habitatdirektivet, vil en klager muligvis kunne få medhold i en klage over, at kommunen accepterer øget belastning af sårbar natur i et Habitatområde. Følger kommunen Habitatdirektivet vil landbruget muligvis kunne få medhold i en klage over, at der stilles for stramme krav til landbruget. Der er ikke lavet afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven, der trådte i kraft 1. januar 2007, og spørgsmålet er ikke blevet prøvet i klagesystemet. Miljøklagenævnet er klageinstans. Landskabsforhold Jf. husdyrgodkendelseslovens 22 og 23 stk. 4 skal der ved ansøgninger om etablering, ændring eller udvidelse af husdyrbrug tages højde for landskabelige værdier. Det vil være fordelagtigt at lave en udpegning af områder, hvor der bør tages særlige hensyn, eller alternativt at opstille en række konkrete kriterier der kan bruge i sagsbehandlingen. Sådanne kriterier kan eksempelvis være en række forhold med relation til kommuneplanen, som for eksempel udvikling i det åbne land og landsbyerne, ny byzone, ferie- og fritidsanlæg, råstofindvindingsområder eller tekniske anlæg. Det kan også indeholde retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsen, de landskabelige værdier, kulturmiljøer, kirkeomgivelser samt geologiske og rekreative interesser. Mange af disse områder er udpeget i Fyns Amts Regionplan 2005-, der fra 1. januar 2007 har fået status som landsplan. Fremtiden og økonomiske konsekvenser De tre EU direktiver er implementeret i Miljømålsloven, hvor kommunen skal have udarbejdet handleplaner for sårbare natur- og vandområder senest 2010 og områderne skal have opnået gunstig bevaringsstatus seneste i Det kan blive vanskeligt at opfylde målsætningen for Nærå Strand og især Odense Fjord. Handleplanerne vanskeliggøres yderligere ved at give tilladelser og miljøgodkendelser efter den nye husdyrgodkendelseslov. Miljøgodkendelser har som hovedregel 8 års retsbeskyttelse. De økonomiske konsekvenser kan være, at nogle tilladelser og godkendelser efter den nye husdyrgodkendelseslov sandsynligvis vil mindske effekten af miljøtiltag og realiserede og planlagte investeringer i natur- og vandområder. 4

5 I forbindelse med opfyldelse af Miljømålsloven kan kommunen være nødt til at foretage yderligere investeringer i natur- og vandområder, og evt. tilbagekøbe miljøgodkendelser (f.eks. minkfarmen i Svanninge Bakker). Pressemeddelelse fra Miljøministeriet 1. januar 2007, nytårsbrev til borgmestrene i Danmark: "Jeg har også sendt denne hilsen for at opfordre til samarbejde mellem kommunerne og staten på naturområdet. Danmark har - som andre lande - forpligtet sig til et ambitiøst mål: Tabet i den biologiske mangfoldighed skal stoppes senest i Det er en stor opgave, som må løftes i fællesskab mellem stat, kommuner og offentligheden. Regeringen lægger vægt på, at der skabes et sammenhængende netværk af naturområder, og over de næste 3 år vil vi bruge godt 700 mio. kroner på natur- og vandindsatsen - herunder 558 mio. kroner på naturgenopretning rundt om i landet. Selve naturplanlægningen sker i kommunerne, men Miljøministeriet står parat til at hjælpe og støtte kommunerne med at løfte opgaven gennem vejledning og dialog. Kun ved fælles hjælp kan vi forbedre levestederne for dyrene og planterne" Der ønskes en stillingtagen til: 1. Skal Nordfyns Kommune have ens administrationspraksis for naturområder, der er udpegningsgrundlag for international natur, uanset om de er omfattet af husdyrgodkendelsesloven. 2. Stiller Nordfyns Kommune krav om lavere eller ingen merbelastning af naturområder der er udpegningsgrundlag for international natur end de op til 0,7 kg kvælstof/ha/år, der tillades fra husdyrbrug i en afstand af meter fra disse. 3. Stiller Nordfyns Kommune krav om begrænsning i merbelastning fra husdyrbrug, der ligger mere end meter fra naturområder der er udpegningsgrundlag for international natur. 4. Stiller Nordfyns Kommune særlige krav om begrænsning i merbelastning fra husdyrbrug, i forhold til naturområder hvor der er forekomst af arter der er fredede og/eller rødlistede. 5. Stiller Nordfyns Kommune krav om lavere eller ingen merbelastning af sårbare vandområder i internationale naturbeskyttelsesområder. Indstilling ad 1. Det indstilles der skal være ens administrationspraksis for udpegningsgrundlag for international natur. ad 2. Det indstilles at der skal stilles krav om ingen merbelastning (0,0 kg kvælstof/ha/år) af naturområder der er udpegningsgrundlag for international natur. ad 3. Det indstilles at der skal stilles krav om ingen merbelastning (0,0 kg kvælstof/ha/år) af naturområder der er udpegningsgrundlag for international natur. 5

6 ad 4. Det indstilles at der i naturområder hvor der er forekomst af arter der er fredede og/eller rødlistede stilles krav om ingen merbelastning (0,0 kg kvælstof/ha/år) hvis naturområdets tålegrænse er overskredet. Hvis tålegrænsen ikke er overskredet indstilles det at der i en afstand af 1000 m fra naturområdet stilles krav om at merbelastningen ikke overstiger hhv. 0,7; 0,5; 0,3 kg kvælstof/ha/år hvis der i en afstand af 1000 m fra naturområdet ligger 0, 1, 2 eller flere husdyrbrug. ad 5. Det indstilles at der skal stilles krav om ingen merbelastning af sårbare vandområder i international natur, såfremt dette rent beregningsteknisk er muligt. Begrundelse for indstilling: Det vurderes at merbelastning af udpegningsgrundlag for international natur vil være i strid med EU s Habitatdirektiv og tidligere afgørelser meddelt af Naturklagenævnet (Hjertemuslingedommen (2004) og Lille Vildmosedommen (2006)) samt EU Kommissionen (Irlanddommen (2002)). I henhold til vejledningen til husdyrgodkendelsesloven samt fredningsbekendtgørelsen (Bek. nr. 430 af ) bør arter som optræder på bekendtgørelsens lister eller arter som er opført på rødlisten over sårbare og truede arter indgå med vægt i vurderingen af om en merbelastning med kvælstof vil skade deres levesteder og forekomst. Ordforklaring: DMU: Habitatområde: Handleplaner: Harmonikrav: Kumulation: Miljømålsloven: Natura2000: NKO: SNS: Udpegningsgrundlag: Danmarks Miljøundersøgelser Områder der er udpeget for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU 254 habitatområder på landsplan, 2 i Nordfyns Kommune Handleplaner for miljøtiltag er et værktøj udarbejdet af kommunen til at opnå miljømålene sat af staten. Antal dyreenheder der maksimalt må udspredes pr. ha. For svin er det generelle krav 1,4 dyreenheder pr. ha mens det for kvæg/får/geder er 1,7 dyreenheder pr. ha. Reguleres af plantedirektoratet. Flere landbrug (kilder til ammoniakfordampning) i lokalområdet Tidslinie for Natura2000 områder og vandområder omfattet af Vandrammedirektivet: 2007: Samlet betegnelse for Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder i EU Naturklagenævnet Orienterer Skov og Naturstyrelsen De arter og naturtyper et habitatområde er udpeget for at beskytte For de internationale naturområder Odense Fjord og Æbelø, havet syd for og Nærå er det bl.a. Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 6

7 VVM: Strandenge (Markeret med blåt på kortbilag 1) Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter), (Markeret med gult på kortbilag 1) Rigkær (Markeret med grønt på kortbilag 1) Bøgeskove på muldbund Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Vurdering af virkning på miljøet 7