Hypoglykæmi efter gastrisk bypass er en diagnostisk og behandlingsmæssig udfordring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hypoglykæmi efter gastrisk bypass er en diagnostisk og behandlingsmæssig udfordring"

Transkript

1 2 Hypoglykæmi efter gastrisk bypass er en diagnostisk og behandlingsmæssig udfordring Joan Bach Nielsen, Sigrid Bjerge Gribsholt, Michael Høgild Pedersen & Bjørn Richelsen STATUSARTIKEL Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Ugeskr Læger 214;176:V Kontinuerlig glukosemåler på maven på en tidligere Roux-en-Ygastrisk bypass-opereret person. Foto: Pia Krone Madsen. Antallet af fedmeoperationer i Danmark har været stigende og kulminerede med operationer i 21. Den almindeligste operation er laparoskopisk Rouxen-Y-gastrisk bypass (RYGB), hvor næsten hele mavesækken bypasses, og føden går direkte ned i tyndtarmen. Der er veldokumenteret effekt af RYGB på vægtreduktion og diabetesremission [1]. Kirurgiske komplikationer dokumenteres i Dansk Fedmekirurgiregister, der blev oprettet i 21, men der har været mindre fokus på medicinske og ernæringsmæssige komplikationer. I denne statusartikel beskrives dumpingsyndrom og postprandial reaktiv hypoglykæmi, da en del patienter henvises med disse tilstande efter RYGB. Dumping er en velkendt komplikation i forbindelse med mavesæksoperationer, mens alvorlige problemer med hypoglykæmi primært ses efter RYGB. Forekomsten af indlæggelseskrævende hypoglykæmi efter RYGB er opgjort til at være omkring 1% [2-5]. SYMPTOMER Dumpingsyndrom i varierende sværhedsgrad ses ved indtagelse af simple kulhydrater hos op til halvdelen af de RYGB-opererede [6]. Dumpingsyndrom opdeles i en tidlig form med abdominalia, flushing, hypotension og takykardi samt en sen form med hjertebanken, svedtendens, svaghedsfølelse og besvimelse. De to former opstår henholdsvis 15-3 minutter og 2-3 timer efter et måltid. Dumpingsyndromet skyldes en hurtig tømning af næringsstoffer til tyndtarmen, hvilket pga. osmotisk aktivitet kan forårsage en forskydning i væskebalancen mellem intravaskulærrummet og tarmlumen. Det reducerede cirkulerende væskevolumen kan forårsage takykardi og hypotension, mens distension af tyndtarmen kan give mavekramper. Endvidere spiller gastrointestinale hormoner en rolle for udviklingen af tidligt dumpingsyndrom. Den hurtige ventrikeltømning giver et udtalt insulin- og glukagonlignende peptid-1-respons, hvilket forårsager den reaktive hypoglykæmi, der karakteriserer sent dumpingsyndrom [7]. Det diskuteres, om hypoglykæmi efter RYBG er en særlig form for sent dumpingsyndrom med udtalt reaktiv hypoglykæmi, der falder til under 3, 3,5 mm. Traditionelt opdeles symptomer på hypoglykæmi i autonome symptomer i form af hjertebanken, svedtendens, rysten og sultfornemmelse samt neuroglykopene symptomer i form af adfærdsændringer, koncentrationsbesvær, konfusion og koma [8]. PATOFYSIOLOGISKE MEKANISMER Flere hypoteser om baggrunden for hypoglykæmi efter RYGB er opstillet: 1) hurtig glukoseoptagelse og dermed for højt insulinrespons, hvilket resulterer i reaktiv hypoglykæmi, 2) hypersekretion af tarmderiverede inkretinhormoner, herunder glucagon-like peptid 1 (GLP-1) [9], 3) hypersekretion af insulin fra pancreas pga. fedmerelateret hypertrofi af b-cellerne eller nydannelse af langerhanske celler og 4) abnormt eller nedsat modregulatorisk respons ved blodsukkerfald, herunder glukagon. Da føden under et måltid passerer direkte til tynd tarmen, sker glukoseoptagelsen hurtigt, og glukoseniveauet i blodet stiger til høje niveauer, ofte op i det»diabetiske«område. GLP-1 produceres ved fødestimulus i tyndtarmens L-celler og har flere effekter på glukosemetabolismen; stimulering af insulinsekretionen og hæmning af glukagonsekretionen. Det er påvist, at det postprandielle GLP-1-respons er øget efter RYGB. Det udtalte glukose- og GLP-1-respons er medvirkende til den betydelige hypersekretion af insulin og tendensen til udvikling af postprandial reaktiv hypoglykæmi. Dette fænomen er påvist i flere studier, hvor der er udført peroral glukosebelastning hos patienter med RYGB [1, 11] (Figur 1). I få studier har man sammenlignet GLP-1- og insulinresponset hos tidligere RYGB-opererede personer med og uden symptomatisk hypoglykæmi. I de

2 3 FIGUR 1 Plasmakoncentrationer af glukose (A), insulin (B) og glukagonlignende peptid-1 (GLP-1) (C) efter et måltid, målt før (blå), tre dage (rød), to måneder (grøn) og et år (gul) efter Roux-en-Y-gastrisk bypass for fedme [11]. Figuren benyttes med tilladelse. A Glukose, mmol/l B Insulin, me/l C GLP-1, pmol/l fleste studier har man fundet, at GLP-1-responset var mere udtalt hos personer, der havde symptomatisk hypoglykæmi efter RYGB [12, 13], men kun i ét studie har man fundet ledsagende øget insulinrespons [14]. Betydningen af tidlig levering af næringsstoffer til tyndtarmen belyses i to kasuistikker, der omhandler personer med hypoglykæmi efter RYGB [5, 15]. Føden gives enten peroralt uden om den bypassede ventrikel eller via sonde ned i den udshuntede ventrikel og går ad den normale passagevej gennem ventrikel og duodenum. Der ses hurtigere stigning og efterfølgende udtalt fald i glukoseniveau samt markant højere peak-værdier af GLP-1 og insulin ved peroral fødeindtagelse sammenlignet med ved fødeindtagelse via ventrikelsonden. Den ændrede mave-tarmanatomi er således af klar betydning for udviklingen af hypoglykæmi, hvilket yderligere understøttes af, at tilbagelægning af RYGB har vist sig at kunne reducere forekomsten [16]. En tidligere anvendt kirurgisk behandling af svære tilfælde af hypoglykæmi efter RYGB er hel eller delvis pankreatektomi [17-19]. Ved analyse af pancreasvæv fra seks patienter, der havde hypoglykæmi efter RYGB, fandt man i et studie tegn på øcellehypertrofi og hyperplasi (nesidioblastose) i forhold til kontrolvæv fra pancreas fra overvægtige, der var opereret for pancreascancer [18], mens man i et andet studie [19] fandt normale øceller ved sammenligning med både slanke og overvægtige personer (autopsi); dog øgedes diameteren af b-cellekernerne med stigende body mass index hos kontrolpersonerne, mens den i pancreasvæv fra personer, der var opereret på grund af hypoglykæmi efter RYGB, var forstørret svarende til body mass index før fedmeoperationen. Kernediameteren af en endokrin celle er ofte et udtryk for cellens sekretoriske aktivitet [2]. Dette kunne indikere, at hypoglykæmi efter RYGB er en konsekvens af øget insulinsekretion på grund af kronisk stimulation ved langvarig forudgående fedme. Der foreligger dog ikke studier af pancreasmorfologien hos asymptomatiske personer, der har fået udført RYGB, og denne hypotese forklarer heller ikke, hvorfor hypoglykæmi ikke ses ved store vægttab efter f.eks. gastrisk banding. Årsagen til hypoglykæmi efter RYGB er således fortsat ikke helt afklaret, men flere patofysiologiske mekanismer virker formentlig sammen. De fleste studier tyder på, at reaktiv hypoglykæmi svarende til udtalt sent dumpingsyndrom er den væsentligste faktor, hvor patofysiologien involverer hurtig passage af føde ud i tyndtarmen, hurtig glukoseoptagelse, udtalt respons af tarmpeptider bl.a. GLP-1 og hypersekre- FAKTABOKS Hypoglykæmi efter Roux-en-Y-gastrisk bypass Efter Roux-en-Y-gastrisk bypass (RYGB) er dumpingsyndrom i varierende sværhedsgrader en hyppig komplikation sammen med lettere grader af hypoglykæmi, mens de svære former for hypoglykæmi formentligt er relativt sjældne tilstande. Svær hypoglykæmi efter RYGB kan være invaliderende og svært at behandle. Årsagen synes helt overvejende at være sent dumpingsyndrom med reaktiv hypoglykæmi på grund af et for kraftigt insulinrespons, der er medieret delvist af hurtig og høj stigning af glukosekoncentration og øget inkretinrespons, herunder særligt øget GLP-1-respons efter et måltid. Diætisk vejledning er den primære behandling. Ved overvejelser om eller behov for medicinsk eller kirurgisk behandling af hypoglykæmien bør patienterne henvises til en specialafdeling.

3 4 TABEL 1 Behandling af svær hypoglykæmi efter Roux-en-Y-gastrisk bypass (RYGB). Den initiale behandling omfatter Diætisk vejledning i form af antidumpingsyndromkostråd Ved manglende respons Henvisning til specialafdeling Vurdering af, om der er behov for udredning af anden årsag til hypoglykæmi (f.eks. insulinom) Herefter behandlingsforsøg med Acarbose Diazoxid Somatostatinanaloger: korttidsvirkende subkutane injektioner præprandielt (3 dagl.), langtidsvirkende intramuskulære injektioner (1 pr. md.) Anden medicinsk behandling (f.eks. insulin) Ved fortsat udtalte gener Henvisning til fælles medicinsk-kirurgisk evaluering med henblik på evt. kirurgisk behandling Tilbagelægning af RYGB tion af insulin på grund af både for højt glukoseniveau og GLP-1-respons. Symptomatisk hypoglykæmi er også relateret til individuelle karakteristika med øget sensitivitet for lavt glukoseniveau, da mange er asymptomatiske med samme lave glukoseværdier [21]. DIAGNOSTIK Hos RYGB-opererede patienter, der har uspecifikke symptomer, bør man have mistanke om hypoglykæmi. Diagnosen stilles ud fra en grundig anamnese og måling af et lavt blodsukker. Grænsen mellem normo- og hypoglykæmi efter RYGB er ikke endeligt fastlagt, idet man ved, at mange opererede individer oplever asymptomatisk hypoglykæmi. Det kliniske syndrom»symptomatisk hypoglykæmi«defineres ud fra Whipples triade: 1) klassiske hypoglykæmisymptomer, 2) lav plasmaglukosekoncentration og 3) symptombedring ved kulhydratindtag. Udredningen af hypoglykæmi efter RYGB følger de sædvanlige retningslinjer for hypoglykæmiudredning. Ved mistanke om hypoglykæmi udleveres der et apparat til hjemmeblodsukkermålinger. Det vil ofte afsløre en måltidsrelateret sammenhæng mellem symptomer og lavt glukoseniveau (< 3, mm). Kontinuerlig glukosemonitorering (CGM) kan anvendes til at få et indtryk af døgnglukosevariationen, hvis almindelig hjemmeglukosemåling ikke har afsløret biokemisk hypoglykæmi. Specificiteten af CGM til detektion af hypoglykæmi kan dog diskuteres [21-24]. Anvendelsen af CGM til afsløring af hypoglykæmi efter RYGB er endnu uafklaret, men der er igangværende studier til belysning heraf. CGM anses som brugbar til detektion af fastehypoglykæmier og natlige hypoglykæmier, der kan være et tegn på anden årsag til hypoglykæmierne, herunder insulinom, der dog meget sjældent påvises hos denne patientgruppe [18, 25]. Anden årsag til hypoglykæmierne bør overvejes ved mange år mellem RYGB og symptomdebut. Endvidere ved meget svær hypoglykæmi med påvirket sensorium, men manglende vasomotoriske symptomer, ved natlig hypoglykæmi samt fastehyperinsulinæmi og ved manglende effekt af kostinterventioner. Andre sjældne differentialdiagnoser er misbrug af sulfonylurinstoffer eller insulin. BEHANDLING AF HYPOGLYKÆMI EFTER ROUX-EN-Y-GASTRISK BYPASS Ud over den diætetiske behandling er evidensen for behandlingstiltagene begrænset og baseret på små opgørelser. Da den medicinske behandling er af mere eksperimentel karakter, bør denne behandling varetages på specialafdelinger (Tabel 1). Diætetisk vejledning Førstevalgsbehandling er at vejlede patienterne i en kulhydratfattig antidumpingsyndromdiæt. Det anbefales at indtage små og hyppige måltider, således at det daglige energiindtag fordeles på seks måltider. Undgå væskeindtagelse før tidligst 15-3 minutter efter måltidet og undgå drikke med høj osmolaritet (juice, sukkerholdig saft og sodavand). Reducer indtaget af glukoseholdige fødevarer og begræns indtaget af mælkeprodukter. Medicinsk behandling Acarbose Acarbose er en a-glukosidaseinhibitor, der ved kompetitiv hæmning af a-amylase fra pancreas og a-glukosidase i tyndtarmen nedsætter spaltningen af komplekse kulhydrater til oligo-, poly- og disakkarider og derfra videre til glukose og andre monosakkarider. Derved absorberes glukose langsommere og den postprandiale stigning i plasmaglukoseniveauet reduceres, hvorved insulinsekretionen nedsættes. Acarbose er anerkendt til behandling af dumpingsyndrom, og på grund af dens virkningsmekanisme er den ofte forsøgt anvendt ved hypoglykæmi efter RYGB [22, 26, 27], dog med blandet effekt. Endvidere begrænses kompliansen ofte af gastrointestinale bivirkningen med flatulens og diarré. Somatostatinanaloger Somatostatinanaloger, der hæmmer den eksokrine og

4 5 endokrine pancreasfunktion, hæmmer frigivelsen af tarmhormoner, herunder GLP-1, og nedsætter ventrikeltømningen, er anvendt til behandling af både dumpingsyndrom og hypoglykæmi. I studier er der påvist effekt af somatostatinanaloger på både tidligt og sent dumpingsyndrom [7, 28], og dette gælder både korttidsvirkende subkutane og langtidsvirkende intramuskulære somatostatinanaloger. Bivirkninger af somatostatinbehandling er bl.a. diarré, galdestensdannelse og steatoré. En anden ulempe er prisen. Arts et al [29] beskrev favorabel effekt af både kort- og langtidsvirkende somatostatinanaloger ved dumpingsyndromsymptomer og tendens til hypoglykæmi ved en oral glukosetest; dog ses den bedste effekt på hypoglykæmi ved brug af korttidsvirkende somatostatinanaloger taget forud for måltiderne. Andre medicinske behandlingsmuligheder Andre medicinske behandlingsmuligheder er forsøgt ved svær hypoglykæmi. En mulighed er kaliumkanalaktivering med diazoxid, som hyperpolariserer b-cellerne og dermed hæmmer insulinsekretionen [3]. Paradoksalt har Schoenberger et al [24] påvist effekt af insulinbehandling. Hurtigtvirkende insulin til måltiderne nedsætter det postprandielle glukosepeak og dermed det udtalte insulinrespons og kan således reducere en tendens til reaktiv hypoglykæmi. Kirurgi Ved forsat svær og intraktabel hypoglykæmi er tilbage lægning af RYGB med genetablering af de normale anatomiske forhold af tarmen den foretrukne kirurgiske behandling, om end patienterne oplever efterfølgende vægtstigning. Som anført er der tidligere foretaget serier med pankreatektomi, men på grund af store postoperative problemer med bl.a. diabetesudvikling foretages dette ikke længere. DISKUSSION Hypoglykæmi angives at være en relativt sjælden komplikation i forbindelse med RYGB. Forekomsten er underestimeret, idet tilstanden fortsat er ukendt af mange klinikere, symptombilledet ofte er broget, og der ikke eksisterer en entydig registrering heraf. Ætiologien for udviklingen af tilstanden er fortsat ikke afklaret. En udtalt tendens til reaktiv hypoglykæmi efter måltiderne på grund af et for kraftigt insulinrespons, der er delvis medieret af accelereret glukosestigning og øget respons af GLP-1 og evt. andre in kre tiner, synes at være den væsentligste årsag. Yder ligere forskning på området er påkrævet for at kunne optimere behandlingsstrategien. Diagnostik af tilstanden er særdeles vigtig og individuelle behandlingsplaner bør fastsættes primært med diætetisk vejledning og eventuelt medicinsk behandling. SUMMARY Joan Bach Nielsen, Sigrid Bjerge Gribsholt, Michael Høgild Pedersen & Bjørn Richelsen: Hypoglycaemia after gastric bypass is a challenge to diagnostic procedures and treatment Ugeskr Læger 214;176:V Treatment of severe obesity by Roux-en-Y gastric bypass (RYGB) causes sustained weight losses and improves health complications. RYGB is, however, also associated with adverse effects. Dumping is a well-known complication causing invalidating symptoms, and lately there have been mounting concerns about post-rygb hypoglycaemia. This condition is characterized by neuroglycopenia and inappropriately elevated insulin concentration. The mechanism behind this hypoglycaemia is not completely elucidated. Diagnostic procedures and treatment possibilities are discussed in this article. KORRESPONDANCE: Joan Bach Nielsen, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade 2, 8 Aarhus C. ANTAGET: 7. februar 214 PUBLICERET PÅ UGESKRIFTET.DK: 9. juni 214 INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Buchwald H, Estok R, Fahrbach K et al. Weight and type 2 diabetes after bariatric surgery: systematic review and meta-analysis. Am J Med 29;122: Marsk R, Jonas E, Rasmussen F et al. Nationwide cohort study of post-gastric bypass hypoglycaemia including 5,4 patients undergoing surgery for obesity in in Sweden. Diabetologia 53: 21; Bantle JP, Ikramuddin S, Kellogg TA et al. Hyperinsulinemic hypoglycemia developing late after gastric bypass. Obes Surg 27;17: Kellogg TA, Bantle JP, Leslie DB et al. Postgastric bypass hyperinsulinemic hypoglycemia syndrome: characterization and response to a modified diet. Surg Obes Relat Dis 28;4: McLaughlin T, Peck M, Holst J et al. Reversible hyperinsulinemic hypoglycemia after gastric bypass: a consequence of altered nutrient delivery. J Clin Endocrinol Metab 21;95: Banerjee A, Ding Y, Mikami DJ et al. The role of dumping syndrome in weight loss after gastric bypass surgery. Surg Endosc 213;27: Tack J, Arts J, Caenepeel P et al. Pathophysiology, diagnosis and management of postoperative dumping syndrome. Nat Rev Gastroenterol Hepatol 29;6: ADA. Defining and reporting hypoglycemia in diabetes: a report from the American Diabetes Association Workgroup on Hypoglycemia. Diabetes Care 25;28: Salehi M, Gastaldelli A, D Alessio DA. Blockade of glucagon-like peptide 1 receptor corrects postprandial hypoglycemia after gastric bypass. Gastroenterology 214;146: Jørgensen NB, Dirksen C, Bojsen-Møller KN et al. Exaggerated glucagon-like peptide 1 response is important for improved beta-cell function and glucose tolerance after Roux-en-Y gastric bypass in patients with type 2 diabetes. Diabetes 213;62: Falken Y, Hellstrom PM, Holst JJ et al. Changes in glucose homeostasis after Roux-en-Y gastric bypass surgery for obesity at day three, two months, and one year after surgery: role of gut peptides. J Clin Endocrinol Metab 211;96: Holst JJ. Postprandial insulin secretion after gastric bypass surgery: the role of glucagon-like peptide 1. Diabetes 211;6: Salehi M, Prigeon RL, D Alessio DA. Gastric bypass surgery enhances glucagonlike peptide 1-stimulated postprandial insulin secretion in humans. Diabetes 211;6: Goldfine AB, Mun EC, Devine E et al. Patients with neuroglycopenia after gastric bypass surgery have exaggerated incretin and insulin secretory responses to a mixed meal. J Clin Endocrinol Metab 27;92: Dirksen C, Hansen DL, Madsbad S et al. Postprandial diabetic glucose tolerance is normalized by gastric bypass feeding as opposed to gastric feeding and is associated with exaggerated GLP-1 secretion: a case report. Diabetes Care 21; 33: Campos GM, Ziemelis M, Paparodis R et al. Laparoscopic reversal of Roux-en-Y gastric bypass: technique and utility for treatment of endocrine complications. Surg Obes Relat Dis 214;1: Mathavan VK, Arregui M, Davis C et al. Management of postgastric bypass noninsulinoma pancreatogenous hypoglycemia. Surg Endosc 21;24:

5 6 18. Service GJ, Thompson GB, Service FJ et al. Hyperinsulinemic hypoglycemia with nesidioblastosis after gastric-bypass surgery. N Engl J Med 25;353: Meier JJ, Butler AE, Galasso R et al. Hyperinsulinemic hypoglycemia after gastric bypass surgery is not accompanied by islet hyperplasia or increased beta-cell turnover. Diabetes Care 26;29: Studer H, Derwahl M. Mechanisms of nonneoplastic endocrine hyperplasia a changing concept: a review focused on the thyroid gland. Endocr Rev 1995;16: Halperin F, Patti ME, Skow M et al. Continuous glucose monitoring for evaluation of glycemic excursions after gastric bypass. J Obes 211: Ritz P, Vaurs C, Bertrand M et al. Usefulness of acarbose and dietary modifications to limit glycemic variability following Roux-en-Y gastric bypass as assessed by continuous glucose monitoring. Diabetes Technol Ther 212;14: Hanaire H, Bertrand M, Guerci B et al. High glycemic variability assessed by continuous glucose monitoring after surgical treatment of obesity by gastric bypass. Diabetes Technol Ther 211;13: Schoenberger JL, Koh CK, Hor T et al. Insulin in the medical management of postprandial hypoglycemia in a patient with type 2 diabetes after gastric bypass surgery. Case Rep Endocrinol 212: Zagury L, Moreira RO, Guedes EP et al. Insulinoma misdiagnosed as dumping syndrome after bariatric surgery. Obes Surg 24;14: Moreira RO, Moreira RB, Machado NA et al. Post-prandial hypoglycemia after bariatric surgery: pharmacological treatment with verapamil and acarbose. Obes Surg 28;18: Valderas JP, Ahuad J, Rubio L et al. Acarbose improves hypoglycaemia following gastric bypass surgery without increasing glucagon-like peptide 1 levels. Obes Surg 212;22: Nelson-Piercy C, Hammond PJ, Gwilliam ME et al. Effect of a new oral somatostatin analog (SDZ CO 611) on gastric emptying, mouth to cecum transit time, and pancreatic and gut hormone release in normal male subjects. J Clin Endocrinol Metab 1994;78: Arts J, Caenepeel P, Bisschops R et al. Efficacy of the long-acting repeatable formulation of the somatostatin analogue octreotide in postoperative dumping. Clin Gastroenterol Hepatol 29;7: Spanakis E, Gragnoli C. Successful medical management of status post-rouxen-y-gastric-bypass hyperinsulinemic hypoglycemia. Obes Surg 29;19:

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision

Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 2014 revision 1 Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes Berit Lassen 1, Jens Sandahl Christiansen 2, Torsten Lauritzen 1, Leif Breum 2, Thomas

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Hypoglykæmi kan være en af de største bekymringer for folk med type 1-diabetes,

Læs mere

Behandling med duodenal-jejunal bypass-sleeve ved svær overvægt

Behandling med duodenal-jejunal bypass-sleeve ved svær overvægt 2 Behandling med duodenal-jejunal bypass-sleeve ved svær overvægt Ulrich Rohde 1, 2, Silas Gylvin 1, Peter Vilmann 3, Steffen Ulrik Friis 1, Ebbe Langholz 1, Tina Vilsbøll 1 & Filip Krag Knop 1, 2 STATUSARTIKEL

Læs mere

Novo Nordisk A/S Corporate Communications. Novo Allé 2880 Bagsværd Danmark. Telefon: +45 4444 8888

Novo Nordisk A/S Corporate Communications. Novo Allé 2880 Bagsværd Danmark. Telefon: +45 4444 8888 Nye data for svært overvægtige voksne eller overvægtige voksne med vægtrelaterede komplikationer, der taber sig mindst 5% med Saxenda, viser forbedringer i blodsukker, risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Behandling af gamle med diabetes. Jan Erik Henriksen

Behandling af gamle med diabetes. Jan Erik Henriksen Behandling af gamle med diabetes herunder Nye diagnostiske kriterier, prævalens, prognose, behandlingsmål og behandlingsguidelines Jan Erik Henriksen Ledende overlæge, klinisk lektor, PhD Endokrinologisk

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES Anneli, Martinas datter I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 Mange forældre, hvis barn bliver diagnosticeret med type 1-diabetes, tænker: Hvorfor sker

Læs mere

Er det fedt at blive tynd? - af Catrin Iversen og Thomas Otbo

Er det fedt at blive tynd? - af Catrin Iversen og Thomas Otbo Er det fedt at blive tynd? - af Catrin Iversen og Thomas Otbo Introduktion: Ideen. Vi lever i et samfund, hvor overvægt og vægttab fylder utrolig meget, og hvor der er bred enighed om at det at tabe sig

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? Lydia I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? For kvinder med type 1-diabetes, der er ved at forberede sig på graviditet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011 Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Oktober 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Regionernes forvaltning af fedmeoperationer 17. oktober 2011 RN

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Insulinbehandling. af patienter med type 2-diabetes. herunder vejledning om hjemmemonitorering af blodsukker og hypoglykæmi

Insulinbehandling. af patienter med type 2-diabetes. herunder vejledning om hjemmemonitorering af blodsukker og hypoglykæmi Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes herunder vejledning om hjemmemonitorering af blodsukker og hypoglykæmi Dansk Selskab for Almen Medicin 2012 Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes

Læs mere

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Irritabel tyktarm og. Peter Bytzer. Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014

Irritabel tyktarm og. Peter Bytzer. Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt Irritabel tyktarm og funktionelle lidelser Peter Bytzer Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014 30. dec. 2013 www.dr.dk

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Patienttilfredshed efter bariatrisk og postbariatrisk kirurgi

Patienttilfredshed efter bariatrisk og postbariatrisk kirurgi 2 Patienttilfredshed efter bariatrisk og postbariatrisk kirurgi Lotte Poulsen 1, Kirsten Kaya Roessler 2, Michael Rose 3, Vivi Bakholdt 1 & Jens Ahm Sørensen 1 STATUSARTIKEL 1) Plastikkirurgisk Afdeling,

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

- Litteraturgennemgang af behandlingsmuligheder

- Litteraturgennemgang af behandlingsmuligheder ORIGINALARTIKEL Behandling af diabetes Summary Feline diabetes mellitus resembles human type 2 diabetes. The optimal treatment protocol in cats is a combination of weight control, a suitable diet and insulin.

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Bariatri Hvad er det?

Bariatri Hvad er det? Bariatri Hvad er det? Af ledende overlæge, dr.med., Jette Ingerslev, sundhedschef, Lene Plambech Hansen, ergoterapeut, MPA, Medicinsk afdeling Storstrømmens Sygehus Næstved Fakse - Baros er et græsk ord,

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Parodontitis og diabetes

Parodontitis og diabetes Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

PCOS. PCO: Historie. U kursus Gynækologi 2 2008

PCOS. PCO: Historie. U kursus Gynækologi 2 2008 PCOS U kursus Gynækologi 2 2008 SOS U-kursus 2008 PCOS: Lidt historie Livstidsperspektiv Kliniske fokusområder Diagnose Patofysiologi Behandling Prognostiske perspektiver (CVD) Klinisk resume PCO: Historie

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Bioteknologisk Forskning

Bioteknologisk Forskning FOTO: CARSTEN FOTO: BRODER COLORBOX HANSEN 46 Bioteknologisk Forskning Fedme og diabetes Kampen mod fedmeepidemien Af Ph.d.-studerende Hanne Sørup Tastesen, Biologisk Institut, Københavns Universitet Der

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Generelt akutregime ved metaboliske sygdomme i barnealderen. Behandling i hjemmet

Generelt akutregime ved metaboliske sygdomme i barnealderen. Behandling i hjemmet Generelt akutregime ved metaboliske sygdomme i barnealderen Behandling i hjemmet PATIENTLABEL Når dit barn - har feber (temperatur over 38,5) - har tynd mave - kaster op - eller bare ikke er sig selv Start

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Professionsbachelorprojekt (Januar 2012) Camilla Bendix Petersen Studienr.: 208000

Professionsbachelorprojekt (Januar 2012) Camilla Bendix Petersen Studienr.: 208000 En undersøgelse af gastric bypass tienters kostvaner med henblik på adfærdsændring Engelsk titel: A study of dietary habits in gastric bypass tients undergoing behavioral change. Professionsbachelorprojekt

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Nyre/pancreas-transplantationer

Nyre/pancreas-transplantationer Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

KIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3)

KIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3) KIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3) Kirurgisk behandling af svær overvægt - En medicinsk teknologivurdering Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

ALPE Essential - Mermaid Care A/S

ALPE Essential - Mermaid Care A/S Tænk hvis Tænk hvis du selv kunne udføre lungefunktionsundersøgelser målrettet anæstesiens udfordringer og problemstillinger omkring patientens præoperative oxygeneringsevne? Traditionelle lungefunktionsundersøgelser

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

har dog symptomer i liggende stilling eller ved foroverbøjning eller har refluks ved anstrengelse.

har dog symptomer i liggende stilling eller ved foroverbøjning eller har refluks ved anstrengelse. Reflukssygdommen Mikael Støckel Overlæge dr. med. Gastroenheden, Kirurgisk sektion Herlev Hospital Baggrund Reflukssygdommen betegner de symptomer og komplikationer som er relateret til refluks af ventrikelindhold

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

KIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3)

KIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3) KIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3) Kirurgisk behandling af svær overvægt - En medicinsk teknologivurdering Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere