Hypoglykæmi efter gastrisk bypass er en diagnostisk og behandlingsmæssig udfordring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hypoglykæmi efter gastrisk bypass er en diagnostisk og behandlingsmæssig udfordring"

Transkript

1 2 Hypoglykæmi efter gastrisk bypass er en diagnostisk og behandlingsmæssig udfordring Joan Bach Nielsen, Sigrid Bjerge Gribsholt, Michael Høgild Pedersen & Bjørn Richelsen STATUSARTIKEL Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Ugeskr Læger 214;176:V Kontinuerlig glukosemåler på maven på en tidligere Roux-en-Ygastrisk bypass-opereret person. Foto: Pia Krone Madsen. Antallet af fedmeoperationer i Danmark har været stigende og kulminerede med operationer i 21. Den almindeligste operation er laparoskopisk Rouxen-Y-gastrisk bypass (RYGB), hvor næsten hele mavesækken bypasses, og føden går direkte ned i tyndtarmen. Der er veldokumenteret effekt af RYGB på vægtreduktion og diabetesremission [1]. Kirurgiske komplikationer dokumenteres i Dansk Fedmekirurgiregister, der blev oprettet i 21, men der har været mindre fokus på medicinske og ernæringsmæssige komplikationer. I denne statusartikel beskrives dumpingsyndrom og postprandial reaktiv hypoglykæmi, da en del patienter henvises med disse tilstande efter RYGB. Dumping er en velkendt komplikation i forbindelse med mavesæksoperationer, mens alvorlige problemer med hypoglykæmi primært ses efter RYGB. Forekomsten af indlæggelseskrævende hypoglykæmi efter RYGB er opgjort til at være omkring 1% [2-5]. SYMPTOMER Dumpingsyndrom i varierende sværhedsgrad ses ved indtagelse af simple kulhydrater hos op til halvdelen af de RYGB-opererede [6]. Dumpingsyndrom opdeles i en tidlig form med abdominalia, flushing, hypotension og takykardi samt en sen form med hjertebanken, svedtendens, svaghedsfølelse og besvimelse. De to former opstår henholdsvis 15-3 minutter og 2-3 timer efter et måltid. Dumpingsyndromet skyldes en hurtig tømning af næringsstoffer til tyndtarmen, hvilket pga. osmotisk aktivitet kan forårsage en forskydning i væskebalancen mellem intravaskulærrummet og tarmlumen. Det reducerede cirkulerende væskevolumen kan forårsage takykardi og hypotension, mens distension af tyndtarmen kan give mavekramper. Endvidere spiller gastrointestinale hormoner en rolle for udviklingen af tidligt dumpingsyndrom. Den hurtige ventrikeltømning giver et udtalt insulin- og glukagonlignende peptid-1-respons, hvilket forårsager den reaktive hypoglykæmi, der karakteriserer sent dumpingsyndrom [7]. Det diskuteres, om hypoglykæmi efter RYBG er en særlig form for sent dumpingsyndrom med udtalt reaktiv hypoglykæmi, der falder til under 3, 3,5 mm. Traditionelt opdeles symptomer på hypoglykæmi i autonome symptomer i form af hjertebanken, svedtendens, rysten og sultfornemmelse samt neuroglykopene symptomer i form af adfærdsændringer, koncentrationsbesvær, konfusion og koma [8]. PATOFYSIOLOGISKE MEKANISMER Flere hypoteser om baggrunden for hypoglykæmi efter RYGB er opstillet: 1) hurtig glukoseoptagelse og dermed for højt insulinrespons, hvilket resulterer i reaktiv hypoglykæmi, 2) hypersekretion af tarmderiverede inkretinhormoner, herunder glucagon-like peptid 1 (GLP-1) [9], 3) hypersekretion af insulin fra pancreas pga. fedmerelateret hypertrofi af b-cellerne eller nydannelse af langerhanske celler og 4) abnormt eller nedsat modregulatorisk respons ved blodsukkerfald, herunder glukagon. Da føden under et måltid passerer direkte til tynd tarmen, sker glukoseoptagelsen hurtigt, og glukoseniveauet i blodet stiger til høje niveauer, ofte op i det»diabetiske«område. GLP-1 produceres ved fødestimulus i tyndtarmens L-celler og har flere effekter på glukosemetabolismen; stimulering af insulinsekretionen og hæmning af glukagonsekretionen. Det er påvist, at det postprandielle GLP-1-respons er øget efter RYGB. Det udtalte glukose- og GLP-1-respons er medvirkende til den betydelige hypersekretion af insulin og tendensen til udvikling af postprandial reaktiv hypoglykæmi. Dette fænomen er påvist i flere studier, hvor der er udført peroral glukosebelastning hos patienter med RYGB [1, 11] (Figur 1). I få studier har man sammenlignet GLP-1- og insulinresponset hos tidligere RYGB-opererede personer med og uden symptomatisk hypoglykæmi. I de

2 3 FIGUR 1 Plasmakoncentrationer af glukose (A), insulin (B) og glukagonlignende peptid-1 (GLP-1) (C) efter et måltid, målt før (blå), tre dage (rød), to måneder (grøn) og et år (gul) efter Roux-en-Y-gastrisk bypass for fedme [11]. Figuren benyttes med tilladelse. A Glukose, mmol/l B Insulin, me/l C GLP-1, pmol/l fleste studier har man fundet, at GLP-1-responset var mere udtalt hos personer, der havde symptomatisk hypoglykæmi efter RYGB [12, 13], men kun i ét studie har man fundet ledsagende øget insulinrespons [14]. Betydningen af tidlig levering af næringsstoffer til tyndtarmen belyses i to kasuistikker, der omhandler personer med hypoglykæmi efter RYGB [5, 15]. Føden gives enten peroralt uden om den bypassede ventrikel eller via sonde ned i den udshuntede ventrikel og går ad den normale passagevej gennem ventrikel og duodenum. Der ses hurtigere stigning og efterfølgende udtalt fald i glukoseniveau samt markant højere peak-værdier af GLP-1 og insulin ved peroral fødeindtagelse sammenlignet med ved fødeindtagelse via ventrikelsonden. Den ændrede mave-tarmanatomi er således af klar betydning for udviklingen af hypoglykæmi, hvilket yderligere understøttes af, at tilbagelægning af RYGB har vist sig at kunne reducere forekomsten [16]. En tidligere anvendt kirurgisk behandling af svære tilfælde af hypoglykæmi efter RYGB er hel eller delvis pankreatektomi [17-19]. Ved analyse af pancreasvæv fra seks patienter, der havde hypoglykæmi efter RYGB, fandt man i et studie tegn på øcellehypertrofi og hyperplasi (nesidioblastose) i forhold til kontrolvæv fra pancreas fra overvægtige, der var opereret for pancreascancer [18], mens man i et andet studie [19] fandt normale øceller ved sammenligning med både slanke og overvægtige personer (autopsi); dog øgedes diameteren af b-cellekernerne med stigende body mass index hos kontrolpersonerne, mens den i pancreasvæv fra personer, der var opereret på grund af hypoglykæmi efter RYGB, var forstørret svarende til body mass index før fedmeoperationen. Kernediameteren af en endokrin celle er ofte et udtryk for cellens sekretoriske aktivitet [2]. Dette kunne indikere, at hypoglykæmi efter RYGB er en konsekvens af øget insulinsekretion på grund af kronisk stimulation ved langvarig forudgående fedme. Der foreligger dog ikke studier af pancreasmorfologien hos asymptomatiske personer, der har fået udført RYGB, og denne hypotese forklarer heller ikke, hvorfor hypoglykæmi ikke ses ved store vægttab efter f.eks. gastrisk banding. Årsagen til hypoglykæmi efter RYGB er således fortsat ikke helt afklaret, men flere patofysiologiske mekanismer virker formentlig sammen. De fleste studier tyder på, at reaktiv hypoglykæmi svarende til udtalt sent dumpingsyndrom er den væsentligste faktor, hvor patofysiologien involverer hurtig passage af føde ud i tyndtarmen, hurtig glukoseoptagelse, udtalt respons af tarmpeptider bl.a. GLP-1 og hypersekre- FAKTABOKS Hypoglykæmi efter Roux-en-Y-gastrisk bypass Efter Roux-en-Y-gastrisk bypass (RYGB) er dumpingsyndrom i varierende sværhedsgrader en hyppig komplikation sammen med lettere grader af hypoglykæmi, mens de svære former for hypoglykæmi formentligt er relativt sjældne tilstande. Svær hypoglykæmi efter RYGB kan være invaliderende og svært at behandle. Årsagen synes helt overvejende at være sent dumpingsyndrom med reaktiv hypoglykæmi på grund af et for kraftigt insulinrespons, der er medieret delvist af hurtig og høj stigning af glukosekoncentration og øget inkretinrespons, herunder særligt øget GLP-1-respons efter et måltid. Diætisk vejledning er den primære behandling. Ved overvejelser om eller behov for medicinsk eller kirurgisk behandling af hypoglykæmien bør patienterne henvises til en specialafdeling.

3 4 TABEL 1 Behandling af svær hypoglykæmi efter Roux-en-Y-gastrisk bypass (RYGB). Den initiale behandling omfatter Diætisk vejledning i form af antidumpingsyndromkostråd Ved manglende respons Henvisning til specialafdeling Vurdering af, om der er behov for udredning af anden årsag til hypoglykæmi (f.eks. insulinom) Herefter behandlingsforsøg med Acarbose Diazoxid Somatostatinanaloger: korttidsvirkende subkutane injektioner præprandielt (3 dagl.), langtidsvirkende intramuskulære injektioner (1 pr. md.) Anden medicinsk behandling (f.eks. insulin) Ved fortsat udtalte gener Henvisning til fælles medicinsk-kirurgisk evaluering med henblik på evt. kirurgisk behandling Tilbagelægning af RYGB tion af insulin på grund af både for højt glukoseniveau og GLP-1-respons. Symptomatisk hypoglykæmi er også relateret til individuelle karakteristika med øget sensitivitet for lavt glukoseniveau, da mange er asymptomatiske med samme lave glukoseværdier [21]. DIAGNOSTIK Hos RYGB-opererede patienter, der har uspecifikke symptomer, bør man have mistanke om hypoglykæmi. Diagnosen stilles ud fra en grundig anamnese og måling af et lavt blodsukker. Grænsen mellem normo- og hypoglykæmi efter RYGB er ikke endeligt fastlagt, idet man ved, at mange opererede individer oplever asymptomatisk hypoglykæmi. Det kliniske syndrom»symptomatisk hypoglykæmi«defineres ud fra Whipples triade: 1) klassiske hypoglykæmisymptomer, 2) lav plasmaglukosekoncentration og 3) symptombedring ved kulhydratindtag. Udredningen af hypoglykæmi efter RYGB følger de sædvanlige retningslinjer for hypoglykæmiudredning. Ved mistanke om hypoglykæmi udleveres der et apparat til hjemmeblodsukkermålinger. Det vil ofte afsløre en måltidsrelateret sammenhæng mellem symptomer og lavt glukoseniveau (< 3, mm). Kontinuerlig glukosemonitorering (CGM) kan anvendes til at få et indtryk af døgnglukosevariationen, hvis almindelig hjemmeglukosemåling ikke har afsløret biokemisk hypoglykæmi. Specificiteten af CGM til detektion af hypoglykæmi kan dog diskuteres [21-24]. Anvendelsen af CGM til afsløring af hypoglykæmi efter RYGB er endnu uafklaret, men der er igangværende studier til belysning heraf. CGM anses som brugbar til detektion af fastehypoglykæmier og natlige hypoglykæmier, der kan være et tegn på anden årsag til hypoglykæmierne, herunder insulinom, der dog meget sjældent påvises hos denne patientgruppe [18, 25]. Anden årsag til hypoglykæmierne bør overvejes ved mange år mellem RYGB og symptomdebut. Endvidere ved meget svær hypoglykæmi med påvirket sensorium, men manglende vasomotoriske symptomer, ved natlig hypoglykæmi samt fastehyperinsulinæmi og ved manglende effekt af kostinterventioner. Andre sjældne differentialdiagnoser er misbrug af sulfonylurinstoffer eller insulin. BEHANDLING AF HYPOGLYKÆMI EFTER ROUX-EN-Y-GASTRISK BYPASS Ud over den diætetiske behandling er evidensen for behandlingstiltagene begrænset og baseret på små opgørelser. Da den medicinske behandling er af mere eksperimentel karakter, bør denne behandling varetages på specialafdelinger (Tabel 1). Diætetisk vejledning Førstevalgsbehandling er at vejlede patienterne i en kulhydratfattig antidumpingsyndromdiæt. Det anbefales at indtage små og hyppige måltider, således at det daglige energiindtag fordeles på seks måltider. Undgå væskeindtagelse før tidligst 15-3 minutter efter måltidet og undgå drikke med høj osmolaritet (juice, sukkerholdig saft og sodavand). Reducer indtaget af glukoseholdige fødevarer og begræns indtaget af mælkeprodukter. Medicinsk behandling Acarbose Acarbose er en a-glukosidaseinhibitor, der ved kompetitiv hæmning af a-amylase fra pancreas og a-glukosidase i tyndtarmen nedsætter spaltningen af komplekse kulhydrater til oligo-, poly- og disakkarider og derfra videre til glukose og andre monosakkarider. Derved absorberes glukose langsommere og den postprandiale stigning i plasmaglukoseniveauet reduceres, hvorved insulinsekretionen nedsættes. Acarbose er anerkendt til behandling af dumpingsyndrom, og på grund af dens virkningsmekanisme er den ofte forsøgt anvendt ved hypoglykæmi efter RYGB [22, 26, 27], dog med blandet effekt. Endvidere begrænses kompliansen ofte af gastrointestinale bivirkningen med flatulens og diarré. Somatostatinanaloger Somatostatinanaloger, der hæmmer den eksokrine og

4 5 endokrine pancreasfunktion, hæmmer frigivelsen af tarmhormoner, herunder GLP-1, og nedsætter ventrikeltømningen, er anvendt til behandling af både dumpingsyndrom og hypoglykæmi. I studier er der påvist effekt af somatostatinanaloger på både tidligt og sent dumpingsyndrom [7, 28], og dette gælder både korttidsvirkende subkutane og langtidsvirkende intramuskulære somatostatinanaloger. Bivirkninger af somatostatinbehandling er bl.a. diarré, galdestensdannelse og steatoré. En anden ulempe er prisen. Arts et al [29] beskrev favorabel effekt af både kort- og langtidsvirkende somatostatinanaloger ved dumpingsyndromsymptomer og tendens til hypoglykæmi ved en oral glukosetest; dog ses den bedste effekt på hypoglykæmi ved brug af korttidsvirkende somatostatinanaloger taget forud for måltiderne. Andre medicinske behandlingsmuligheder Andre medicinske behandlingsmuligheder er forsøgt ved svær hypoglykæmi. En mulighed er kaliumkanalaktivering med diazoxid, som hyperpolariserer b-cellerne og dermed hæmmer insulinsekretionen [3]. Paradoksalt har Schoenberger et al [24] påvist effekt af insulinbehandling. Hurtigtvirkende insulin til måltiderne nedsætter det postprandielle glukosepeak og dermed det udtalte insulinrespons og kan således reducere en tendens til reaktiv hypoglykæmi. Kirurgi Ved forsat svær og intraktabel hypoglykæmi er tilbage lægning af RYGB med genetablering af de normale anatomiske forhold af tarmen den foretrukne kirurgiske behandling, om end patienterne oplever efterfølgende vægtstigning. Som anført er der tidligere foretaget serier med pankreatektomi, men på grund af store postoperative problemer med bl.a. diabetesudvikling foretages dette ikke længere. DISKUSSION Hypoglykæmi angives at være en relativt sjælden komplikation i forbindelse med RYGB. Forekomsten er underestimeret, idet tilstanden fortsat er ukendt af mange klinikere, symptombilledet ofte er broget, og der ikke eksisterer en entydig registrering heraf. Ætiologien for udviklingen af tilstanden er fortsat ikke afklaret. En udtalt tendens til reaktiv hypoglykæmi efter måltiderne på grund af et for kraftigt insulinrespons, der er delvis medieret af accelereret glukosestigning og øget respons af GLP-1 og evt. andre in kre tiner, synes at være den væsentligste årsag. Yder ligere forskning på området er påkrævet for at kunne optimere behandlingsstrategien. Diagnostik af tilstanden er særdeles vigtig og individuelle behandlingsplaner bør fastsættes primært med diætetisk vejledning og eventuelt medicinsk behandling. SUMMARY Joan Bach Nielsen, Sigrid Bjerge Gribsholt, Michael Høgild Pedersen & Bjørn Richelsen: Hypoglycaemia after gastric bypass is a challenge to diagnostic procedures and treatment Ugeskr Læger 214;176:V Treatment of severe obesity by Roux-en-Y gastric bypass (RYGB) causes sustained weight losses and improves health complications. RYGB is, however, also associated with adverse effects. Dumping is a well-known complication causing invalidating symptoms, and lately there have been mounting concerns about post-rygb hypoglycaemia. This condition is characterized by neuroglycopenia and inappropriately elevated insulin concentration. The mechanism behind this hypoglycaemia is not completely elucidated. Diagnostic procedures and treatment possibilities are discussed in this article. KORRESPONDANCE: Joan Bach Nielsen, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade 2, 8 Aarhus C. ANTAGET: 7. februar 214 PUBLICERET PÅ UGESKRIFTET.DK: 9. juni 214 INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Buchwald H, Estok R, Fahrbach K et al. Weight and type 2 diabetes after bariatric surgery: systematic review and meta-analysis. Am J Med 29;122: Marsk R, Jonas E, Rasmussen F et al. Nationwide cohort study of post-gastric bypass hypoglycaemia including 5,4 patients undergoing surgery for obesity in in Sweden. Diabetologia 53: 21; Bantle JP, Ikramuddin S, Kellogg TA et al. Hyperinsulinemic hypoglycemia developing late after gastric bypass. Obes Surg 27;17: Kellogg TA, Bantle JP, Leslie DB et al. Postgastric bypass hyperinsulinemic hypoglycemia syndrome: characterization and response to a modified diet. Surg Obes Relat Dis 28;4: McLaughlin T, Peck M, Holst J et al. Reversible hyperinsulinemic hypoglycemia after gastric bypass: a consequence of altered nutrient delivery. J Clin Endocrinol Metab 21;95: Banerjee A, Ding Y, Mikami DJ et al. The role of dumping syndrome in weight loss after gastric bypass surgery. Surg Endosc 213;27: Tack J, Arts J, Caenepeel P et al. Pathophysiology, diagnosis and management of postoperative dumping syndrome. Nat Rev Gastroenterol Hepatol 29;6: ADA. Defining and reporting hypoglycemia in diabetes: a report from the American Diabetes Association Workgroup on Hypoglycemia. Diabetes Care 25;28: Salehi M, Gastaldelli A, D Alessio DA. Blockade of glucagon-like peptide 1 receptor corrects postprandial hypoglycemia after gastric bypass. Gastroenterology 214;146: Jørgensen NB, Dirksen C, Bojsen-Møller KN et al. Exaggerated glucagon-like peptide 1 response is important for improved beta-cell function and glucose tolerance after Roux-en-Y gastric bypass in patients with type 2 diabetes. Diabetes 213;62: Falken Y, Hellstrom PM, Holst JJ et al. Changes in glucose homeostasis after Roux-en-Y gastric bypass surgery for obesity at day three, two months, and one year after surgery: role of gut peptides. J Clin Endocrinol Metab 211;96: Holst JJ. Postprandial insulin secretion after gastric bypass surgery: the role of glucagon-like peptide 1. Diabetes 211;6: Salehi M, Prigeon RL, D Alessio DA. Gastric bypass surgery enhances glucagonlike peptide 1-stimulated postprandial insulin secretion in humans. Diabetes 211;6: Goldfine AB, Mun EC, Devine E et al. Patients with neuroglycopenia after gastric bypass surgery have exaggerated incretin and insulin secretory responses to a mixed meal. J Clin Endocrinol Metab 27;92: Dirksen C, Hansen DL, Madsbad S et al. Postprandial diabetic glucose tolerance is normalized by gastric bypass feeding as opposed to gastric feeding and is associated with exaggerated GLP-1 secretion: a case report. Diabetes Care 21; 33: Campos GM, Ziemelis M, Paparodis R et al. Laparoscopic reversal of Roux-en-Y gastric bypass: technique and utility for treatment of endocrine complications. Surg Obes Relat Dis 214;1: Mathavan VK, Arregui M, Davis C et al. Management of postgastric bypass noninsulinoma pancreatogenous hypoglycemia. Surg Endosc 21;24:

5 6 18. Service GJ, Thompson GB, Service FJ et al. Hyperinsulinemic hypoglycemia with nesidioblastosis after gastric-bypass surgery. N Engl J Med 25;353: Meier JJ, Butler AE, Galasso R et al. Hyperinsulinemic hypoglycemia after gastric bypass surgery is not accompanied by islet hyperplasia or increased beta-cell turnover. Diabetes Care 26;29: Studer H, Derwahl M. Mechanisms of nonneoplastic endocrine hyperplasia a changing concept: a review focused on the thyroid gland. Endocr Rev 1995;16: Halperin F, Patti ME, Skow M et al. Continuous glucose monitoring for evaluation of glycemic excursions after gastric bypass. J Obes 211: Ritz P, Vaurs C, Bertrand M et al. Usefulness of acarbose and dietary modifications to limit glycemic variability following Roux-en-Y gastric bypass as assessed by continuous glucose monitoring. Diabetes Technol Ther 212;14: Hanaire H, Bertrand M, Guerci B et al. High glycemic variability assessed by continuous glucose monitoring after surgical treatment of obesity by gastric bypass. Diabetes Technol Ther 211;13: Schoenberger JL, Koh CK, Hor T et al. Insulin in the medical management of postprandial hypoglycemia in a patient with type 2 diabetes after gastric bypass surgery. Case Rep Endocrinol 212: Zagury L, Moreira RO, Guedes EP et al. Insulinoma misdiagnosed as dumping syndrome after bariatric surgery. Obes Surg 24;14: Moreira RO, Moreira RB, Machado NA et al. Post-prandial hypoglycemia after bariatric surgery: pharmacological treatment with verapamil and acarbose. Obes Surg 28;18: Valderas JP, Ahuad J, Rubio L et al. Acarbose improves hypoglycaemia following gastric bypass surgery without increasing glucagon-like peptide 1 levels. Obes Surg 212;22: Nelson-Piercy C, Hammond PJ, Gwilliam ME et al. Effect of a new oral somatostatin analog (SDZ CO 611) on gastric emptying, mouth to cecum transit time, and pancreatic and gut hormone release in normal male subjects. J Clin Endocrinol Metab 1994;78: Arts J, Caenepeel P, Bisschops R et al. Efficacy of the long-acting repeatable formulation of the somatostatin analogue octreotide in postoperative dumping. Clin Gastroenterol Hepatol 29;7: Spanakis E, Gragnoli C. Successful medical management of status post-rouxen-y-gastric-bypass hyperinsulinemic hypoglycemia. Obes Surg 29;19:

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med.

Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Onsdagsundervisning 23. september 2015 Definition Whiples triade Lavt blodglukose (< 3 mmol/l) Hypoglykæmiske

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

FEDMEOPERATION. Aalborg Sygehus Hobrovej Aalborg (henvisningen skal adresseres til Endokrinologisk Afdeling).

FEDMEOPERATION. Aalborg Sygehus Hobrovej Aalborg (henvisningen skal adresseres til Endokrinologisk Afdeling). FEDMEOPERATION Er du svær/ekstrem overvægtig, og har du prøvet at tabe dig i form af diverse slankekure, pulverkure, slankepiller eller igennem slankeforeninger, og kan det ikke lykkes dig at holde vægten

Læs mere

Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital

Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi -sundhedskonsekvenser, komplikationer og indikationer. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Ugeskrift for Læger 2001 suppl 7 De aktuelle

Læs mere

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Type 2 diabetes og de nye behandlingsmuligheder. Peter Gustenhoff, Aalborg, 9.november 2010

Type 2 diabetes og de nye behandlingsmuligheder. Peter Gustenhoff, Aalborg, 9.november 2010 Type 2 diabetes og de nye behandlingsmuligheder Peter Gustenhoff, Aalborg, 9.november 2010 Gastric bypass Glukoseomsætningen Glykogen depoter Blod Glukose Muskler Insulin Fedtvæv Pancreas Glukoseomsætningen

Læs mere

Behandling af type 2-diabetes med tarmhormoner

Behandling af type 2-diabetes med tarmhormoner 664 DIABETES Behandling af type 2-diabetes med tarmhormoner Rikke Due-Andersen Der er kommet et nyt princip i behandlingen af type 2-diabetes: Påvirkning af blodsukkeret ved hjælp af tarmhomoner (glukagonlignende

Læs mere

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi Bariatrisk Kirurgi Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker d. 12.11.2016 Et stigende problem verden over Et stigende problem verden over Danmark USA 1 Overvægtig 47% 34% Svært overvægtig 14% 36%

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 76 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Resumé

Læs mere

Kommissionens tre forslag:

Kommissionens tre forslag: Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 328 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse

Læs mere

Gestationel diabetes

Gestationel diabetes Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

EU/1/08/483/ (EMEA/H/C/001049) "Zomarist vildagliptin/metformin hydrochloride"

EU/1/08/483/ (EMEA/H/C/001049) Zomarist vildagliptin/metformin hydrochloride Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne Zomarist-vildagliptin/metformin hydrocloride og Vildagliptin/metformin

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:

Læs mere

REVIEW. Diætbehandling efter Gastric Bypass og Gastric Sleeve

REVIEW. Diætbehandling efter Gastric Bypass og Gastric Sleeve REVIEW Diætbehandling efter Gastric Bypass og Gastric Sleeve Af Klinisk diætist Lotte Juul Madsen, Bariatrisk Klinik, Køge Sygehus, på vegne af ERFA-gruppen. Indholdsfortegnelse Diætbehandling efter Gastric

Læs mere

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Kliniske retningslinjer

Kliniske retningslinjer Kliniske retningslinjer Diætbehandling efter Gastric Bypass og Gastric Sleeve Af Klinisk diætist Lotte Juul Madsen, Bariatrisk Klinik, Køge Sygehus på vegne af ERFA-gruppen. 1. Baggrund Siden 1996 har

Læs mere

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. DIABETES, PRÆDIABETES OG GENER Resumé af artikel af Glümer C., Jørgensen T. og Borch-Johnsen

Læs mere

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES Dominika I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2012 JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES Diagnosen type 1-diabetes kan komme som et chok og kan føre til mange spørgsmål,

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

INSULIN. Endokrin Pancreas

INSULIN. Endokrin Pancreas Endokrin Pancreas Hormoner i de Langerhanske øer: Indeholder exokrine og endokrine kirtler De endokrine kirtler indeholder 4 typer af sekretoriske celler: α- celler: secernerer glukagon β- celler: secernerer

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan

Læs mere

Mange komplikationer efter Roux-en-Y-gastrisk bypassoperation kan forebygges og behandles

Mange komplikationer efter Roux-en-Y-gastrisk bypassoperation kan forebygges og behandles Mange komplikationer efter Roux-en-Y-gastrisk bypassoperation kan forebygges og behandles Sigrid Bjerge Gribsholt & Bjørn Richelsen STATUSARTIKEL Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Kosttilskud, Pulver, Lægemidler

Kosttilskud, Pulver, Lægemidler Kosttilskud, Pulver, Lægemidler Ingen økonomiske interesser i Speasy, Nupo, Nutrilett, eller Letigen. Konsulent for WW, Netdoktor, Helse, og ad hoc for fødevareog farmaceutisk industri Arne Astrup Institutleder,

Læs mere

Fedme handler ikke (altid) om kalorier

Fedme handler ikke (altid) om kalorier Fedme handler ikke (altid) om kalorier Tine Jess, forskningsleder, dr.med Thorkild IA Sørensen, professor, dr.med Danish Obesity Research Center Institut for Sygdomsforebyggelse Dogmet om at fedme skyldes...

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat:

Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat: Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Herning SOR ID: 6081000016005 CVR: Område Hypofyse og hypothalamus sygdomme Ernæringsrelaterede sygdomme Funktion Regionsfunktioner

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Guido I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2005 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Mange mennesker med type 1-diabetes

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Medicinsk vs. kirurgisk behandling af svært overvægtige patienter med type 2-diabetes

Medicinsk vs. kirurgisk behandling af svært overvægtige patienter med type 2-diabetes Medicinsk vs. kirurgisk behandling af svært overvægtige patienter med type 2-diabetes Maria Saur Svane 1,2, Kirstine Nyvold Bojsen-Møller 1 & Sten Madsbad 1 STATUSARTIKEL 1) Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre

Læs mere

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk

Læs mere

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Vægtkontrol Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Vægtøgning -hvor hurtigt og hvor meget?

Vægtøgning -hvor hurtigt og hvor meget? Vægtøgning -hvor hurtigt og hvor meget? Hvor hurtigt skal vægten stige under indlæggelse? vægtstigningen bør være ½ -1 kg/uge ved behandling i hhv. ambulant regi og under indlæggelse under indlæggelse

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

Hvordan behandler vi patienter med stort stomioutput? DSKE efteruddannelse Marts 2011 Michael Staun Rigshospitalet

Hvordan behandler vi patienter med stort stomioutput? DSKE efteruddannelse Marts 2011 Michael Staun Rigshospitalet Hvordan behandler vi patienter med stort stomioutput? DSKE efteruddannelse Marts 2011 Michael Staun Rigshospitalet Sygehistorie 63 årig kvinde 2010, akut abd., peritonit, absces, tyndtarmstumor, 80 cm

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af diabetes Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Grøntsagsprojektet- MAXVEG

Grøntsagsprojektet- MAXVEG Grøntsagsprojektet- MAXVEG BST Per Bendix Jeppesen, Lektor, PhD Aarhus Universitets Hospital Aarhus Universitet Undersøge de sundhedsfremmende effekter af grøntsager på personer med type 2 diabetes og

Læs mere

Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision

Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 2014 revision 1 Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes Berit Lassen 1, Jens Sandahl Christiansen 2, Torsten Lauritzen 1, Leif Breum 2, Thomas

Læs mere

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Du bedes møde til undersøgelse af: a. endetarm b. tyktarm c. sidste stykke af tyndtarmen Du bedes møde den... /...

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Spørgeskema Injektion til patienter med Diabetes Sygeplejerske formular

Spørgeskema Injektion til patienter med Diabetes Sygeplejerske formular Spørgeskema Injektion til patienter med Diabetes Sygeplejerske formular Diabetessygeplejerske/ Form komplet 1 form/patient Nummer: / / Telefonn Centrenummer Patient nummer ( fra 1-25) 1. Hvilken type diabetes

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens hos voksne Der findes ikke optimale klinisk biokemiske eller andre metoder til undersøgelse af binyrebarken. Kliniske informationer er derfor

Læs mere

Diabetic Nephropathy

Diabetic Nephropathy Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. 1 Hensigten med denne vejledning er at forklare, hvad der foregår ved en koloskopi. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Behandling af gamle med diabetes. Jan Erik Henriksen

Behandling af gamle med diabetes. Jan Erik Henriksen Behandling af gamle med diabetes herunder Nye diagnostiske kriterier, prævalens, prognose, behandlingsmål og behandlingsguidelines Jan Erik Henriksen Ledende overlæge, klinisk lektor, PhD Endokrinologisk

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

NANOS Patient Brochure Thyreoidea Associeret Orbitopati

NANOS Patient Brochure Thyreoidea Associeret Orbitopati NANOS Patient Brochure Thyreoidea Associeret Orbitopati Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Refluks 1. Patientvejledning

Refluks 1. Patientvejledning 1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Tandemact pioglitazon

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Behandling med duodenal-jejunal bypass-sleeve ved svær overvægt

Behandling med duodenal-jejunal bypass-sleeve ved svær overvægt 2 Behandling med duodenal-jejunal bypass-sleeve ved svær overvægt Ulrich Rohde 1, 2, Silas Gylvin 1, Peter Vilmann 3, Steffen Ulrik Friis 1, Ebbe Langholz 1, Tina Vilsbøll 1 & Filip Krag Knop 1, 2 STATUSARTIKEL

Læs mere