DIÆTISTEN. Mad og Medicin. AK-behandling - ingen undskyldning for IKKE at spise grønt Læs mere på side 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIÆTISTEN. Mad og Medicin. AK-behandling - ingen undskyldning for IKKE at spise grønt Læs mere på side 10"

Transkript

1 Nr Oktober årgang DIÆTISTEN Mad og Medicin AK-behandling - ingen undskyldning for IKKE at spise grønt Læs mere på side 10 Tjek medicinlisten, når du vejleder Læs mere på side 23 Psykofarmaka får ofte "hele skylden" for vægtøgning Læs mere på side 27

2 SEKRETARIATSADRESSE Foreningen af Kliniske Diætister C/O NORSKER OG CO. ADVOKATER Landemærket København K. Tlf Mandag - fredag kl UDGIVER Foreningen af Kliniske Diætister ISSN REDAKTØR Ulla Mortensen Tlf ANSVARSHAVENDE Ginny Rhodes DEADLINES NÆSTE UDGIVELSE Sidste frist for annoncer 5. oktober Sidste frist for indlæg 15. oktober. Nr. 120 udkommer december Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, mrk.: Diætisten DESIGN, PRODUKTION OG TRYK AD-Work. Tlf INDHOLDSFORTEGNELSE Interaktioner mellem mad og lægemidler 5 AK-behandling ingen undskyldning for IKKE at spise grønt 10 Kost ved graviditet efter gastric bypass 13 Liste over hyppigt anvendte lægemidler og interaktioner med mad 19 FaKD indkalder til generalforsamling 20 Tjek medicinlisten, når du vejleder din patient 23 Psykofarmaka får ofte hele skylden for vægtøgning 27 MØDE- OG KONGRESKALENDER Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtryk ker ikke nødvendigvis redaktionens og Forenin gen af Kliniske Diætisters holdning. BESTYRELSEN Formand Ginny Rhodes. Næstformand Mette Pedersen. Kasserer Helle Ronneby. Øvrige medlemmer Maria Gamborg. Dorthe Wiuf Nielsen. / Margit Oien Nielsen. Marie-Louise Hartvig. Sofie Wendelboe. Suppleant Lonneke Hjermitslev. Line Rosgaard Dongsgaard REGIONSFORMÆND REGION HOVEDSTADEN REGION SJÆLLAND REGION SYDDANMARK REGION MIDTJYLLAND REGION NORDJYLLAND Dorthe Lindschouw Kaasgaard. Johnna Bork Christensen. Helene Andresen. Line Rosgaard Dongsgaard. Lonneke Hjermitslev. 2 Indholdsfortegnelse Diætisten nr

3 Mad og medicin et overset samarbejdsområde? Ginny Rhodes Formand Jeg tror, vi er en hel del ernæringsprofessionelle, der til enhver tid godt vil stille os op og argumentere for, at mad er medicin. Jeg tror også, at rigtig mange har skullet hjælpe til med råd om mad, der influerer på medicin, enten ved at mindske effekten af samme, eller det modsatte. Men hvor mange ved egentlig, hvor ofte det er et problem? Og hvor mange forskellige vanskeligheder, der kan ligge i kombinationen mad og medicin? Skal jeg være ærlig, så er der et par detaljer, jeg er blevet klogere på, efter at have læst artiklerne i dette blad. Og det har givet stof til en del eftertanke: er i behandling med blodtryksmidler som diuretika og calciumantagonister. 10 pct. af befolkningen har fx fodsvamp og dermed brug for antimykotika. Quinoloner antibiotika til systemisk brug benyttes dagligt på vores hospitaler mod infektioner. Over 1,2 mill. danskere har mindst én af de fem kroniske sygdomme, svarende til ca. 30 pct. af befolkningen over 18 år. Ja, man kan blive ved (er der nogle raske derude efterhånden?). Bare en detalje som tidspunkt for indtagelse af medicin i forhold til mad kan have en væsentlig indflydelse på, om den givne medicin har ordentlig effekt. Hvor mange tænker over det? Her kunne jeg godt lige få tanken, at hvis nu der var et ordentligt samarbejde omkring patient/borger, hvor der ikke kun blev set på medicinindtag, men også på kosten, så kunne der måske spares en del medicin, bivirkninger undgås, og en bedre compliance opnås? - Får vi opdateret vores viden tilstrækkeligt på dette område? (der er heldigvis hjælp at hente, bl.a. via interaktionsdatabasen.dk og pro.medicin.dk) - Har vi det nødvendige materiale til vores patienter og borgere? - Og forstår vores patienter og borgere problemstillingerne mht. compliance? - Og hvordan mon det lige forholder sig med denne viden om mad og medicin hos de faggrupper, vi samarbejder med, fx lægerne? Apropos det sidste, så minder det mig om en oplevelse, jeg selv har haft. Grapefrugt, som driller i så mange sammenhænge, figurerede i kosten som morgenmadsjuice hos en hjertepatient. Og en halv grapefrugt var også en favorit, ofte som dessert. Det viste sig, at hjertespecialisten intet viste om grapefrugt i forbindelse med hjertemedicin, men både læge og patient blev heldigvis klogere, og kosten og medicindosis efterfølgende rettet ind. Danskernes medicinforbrug Selv om det blot er et lille eksempel, så sætter det tingene i perspektiv, når man ser lidt på hvor mange, der faktisk er i en eller anden form for medicinsk behandling Omkring danskere skønnes at være i AK-behandling. 25 pct. af befolkningen skønnes at have forhøjet kolesterol, hvoraf mange behandles med statiner. Hvor er diætisten? Men hvad er det så, der foregår derude? Jo, diætisterne spares væk, og kostvejledning og diætbehandling kan man ikke som patient/borger på nogen måde være sikker på at få tilbudt, hverken på hospital eller hjemme i kommunen. Et eksempel: En patient får konstateret tarmkræft og må i den forbindelse have en stomi. Der stilles dog i udsigt, at hvis tarmfunktionen i øvrigt normaliseres, er der ingen grund til, at dette skal være permanent. Men er der hjælp til kosten? Nej, patienten overlades til selv at finde ud af, hvordan kosten sammensættes bedst og desværre gik det ikke helt optimalt, bl.a. med det, man selv kunne finde frem til på nettet. Hospitalet kunne ikke tilbyde diætbehandling ved diætist, men blot en kyndig på området og så i øvrigt jordskoksuppe! Medicinsk behandling blev iværksat, igen uden sammenhæng med kosten. Patienten måtte selv forsøge sig frem, og kun takket være, at patienten selv søgte en diætist efter hospitalsforløbet, blev der rettet op, så tarmfunktionen fungerer bedre, og vægten er stigende. Mon ikke vi kan hjælpe lægerne på deres område lad os være inde over ved medicinsk behandling det vil være til stor gavn for borger og patient. Diætisten nr Leder 3

4 We believe in the power of nutrition. We call it the Nestlé Kundservice: NOURISHING PERSONAL HEALTH

5 Af Kim Dalhoff, MD, DMSc, Klinisk farmakologi, Bispebjerg Universitets Hospital Interaktioner mellem mad og lægemidler Interaktioner mellem føde og lægemidler kan føre til en utilsigtet nedsættelse eller øgning af lægemidlets effekt. Konsekvenser i form af behandlingssvigt eller udvikling af toksiske bivirkninger kan bidrage til øget sygelighed og medføre forlængelse af behandlingstid eller indlæggelse. biotilgængeligheden af visse lægemidler som følge af binding til fiberkomponenterne (fx digoxin). Disse forhold er ofte dårligt belyst, og tillige anvendes flere forskellige definitioner på faste. Generelt forstås ved faste i denne sammenhæng, at fødeindtagelse undlades i mindst en time før og mindst to timer efter lægemiddelindtagelsen. Mekanismer bag føde-lægemiddelinteraktioner Føde-lægemiddelinteraktioner kan inddeles i farmakokinetiske og farmakodynamiske. De farmakokinetiske føde-lægemiddelinteraktioner, hvor fødeindtagelsen interagerer med lægemidlets absorption, fordeling, metabolisme eller elimination, er langt de hyppigste. Der er kun få eksempler på betydende farmakodynamiske føde-lægemiddelinteraktioner, hvor elementer fra føden interagerer med lægemidlet på dettes virkningssted i organismen. Lægemidlets egenskaber Lægemidlernes fysisk-kemiske egenskaber har betydning for deres potentiale for føde-lægemiddelinteraktioner, og såvel forskellige lægemidler fra samme stofgruppe som forskellige formuleringer af identiske lægemidler kan have vidt forskellige kemiske egenskaber, og dermed forskellige føde-lægemiddelinteraktioner. Det er dog generelt ikke muligt alene ud fra kendskab til et lægemiddels fysisk-kemiske egenskaber at forudsige føde-lægemiddelinteraktioner. Måltidets egenskaber Også måltidets størrelse, sammensætning og nøjagtige tidsmæssige relation til lægemiddel - indtagelsen har indflydelse på udvikling af føde-lægemiddelinteraktioner. Således øges biotilgængeligheden (lægemidlets tilgængelighed for det væv, det skal virke i) af lipofile lægemidler ofte af fedtrig føde, enten som følge af øget opløselighed (fx isotretinoin), eller ved stimulation af galdesekretionen (fx griseofulvin). Omvendt kan fiberrig føde reducere Farmakokinetiske effektmål I studier af føde-lægemiddelinteraktioner er ændring i biotilgængelighed som følge af fødeindtagelse et centralt farmakokinetisk effektmål, da lægemiddeleffekten for mange lægemidler er korreleret til biotilgængeligheden. Biotilgængelighed afhænger af lægemiddelabsorption og en eventuel first-pass metabolisme. Ændringer i omfanget af lægemiddelabsorption, enten som følge af en direkte kemisk reaktion mellem lægemiddel og føde (fx kelatdannelse), eller som følge af det fysiologiske respons på fødeindtagelse (fx ændring i ventrikel-ph, galdesekretion og gastrointestinal motilitet), er den dominerende årsag til betydende farmakokinetiske fødelægemiddelinteraktioner. Føde-lægemiddelinteraktioner, hvor kun hastigheden af lægemiddelabsorptionen påvirkes, er hyppige, men sjældent klinisk relevante. Dog kan en høj absorptionshastighed give anledning til høje maksimalkoncentrationer, der kan være ledsaget af koncentrationsafhængige bivirkninger. For andre lægemidler, deriblandt mange antibiotika, afhænger lægemiddeleffekten snarere af det tidsrum, hvor stofkoncentrationen overstiger en vis terapeutisk grænseværdi. Ved rigelig dosering øges dette tidsrum typisk, hvis absorptionshastigheden reduceres. Føde-lægemiddelinteraktioner, der påvirker metabolisme, fordeling eller elimination, er sjældne. Diætisten nr Tema 5

6 Kliniske effektmål Da der ikke altid er en simpel sammenhæng mellem farmakokinetiske effektmål og farmakologisk effekt, kan ændringer i biotilgængelighed kun indikere, at en føde-lægemiddelinteraktion er til stede. For at afgøre, om føde-lægemiddelinteraktionen også har klinisk betydning, må indvirkningen på lægemidlets farmakologiske effekt kvantificeres. De benyttede effektmål vil da afhænge af typen af lægemiddeleffekt (fx antibakteriel, antihypertensiv, lipidsænkende eller antikoagulans-effekt), og for mange lægemidler er en simpel eller nøjagtig kvantitering af den farmakologiske effekt ikke mulig. I de efterfølgende afsnit gives nogle eksempler på farmakokinetiske effektmål (oftest biotilgængelighed) samt en vurdering af den kliniske betydning af nogle vigtige føde-lægemiddelinteraktioner. Antikoagulantia Biotilgængeligheden af warfarin påvirkes ikke af fødeindtagelse. Derimod nedsættes effekten af warfarin som følge af direkte antagonisme ved indtagelse af K-vitaminholdige fødevarer som grøn- og rosenkål, broccoli og spinat samt diverse ernæringspræparater og kosttilskud. Enkeltstående excessiv indtagelse af K-vitaminholdige fødevarer fører dog ikke til klinisk betydende ændring af antikoagulans-effekt, og behandlingsresistens ses først ved betydelig daglig indtagelse gennem mindst en uge. Trods lavt K-vitaminindhold kan stor indtagelse af avocado nedsætte effekten af warfarin, men mekanismen er ukendt. Hjerteglykosider Almindelig fødeindtagelse påvirker ikke biotilgængeligheden af digoxin. Derimod kan et højt indhold af kostfiber, fx i form af fibertilskud, reducere biotilgængeligheden af digoxin med pct. Da det terapeutiske index for digoxin er snævert, kan en generel kostomlægning til en fiberrig diæt (fx indiceret af samtidig hypercholesterolæmi) give risiko for behandlingssvigt og medføre behov for dosisjustering. Diuretika Excessiv indtagelse af kaliumholdige fødevarer, som bananer og spinat, sammen med kaliumbesparende diuretika, kan føre til udvikling af hyperkaliæmi. Dette gælder også natrium-fattig saltsubstitution, der kan indeholde store mængder kalium, hvilket har medført livstruende hyperkaliæmi hos patienter i behandling med spironolakton. Calciumantagonister Effekten af fødeindtagelse på absorptionen af nifedipin afhænger af formuleringen. Da den blodtryksnedsættende effekt afhænger af koncentrationen, er større fluktuationer uhensigtsmæssige, og meget høje koncentrationer er forbundet med risiko for bivirkninger som hypotension, flushing og hovedpine. For nifedipinkapsler og - tabletter reduceres den initiale maksimale koncentration og dermed risikoen for bivirkninger ved samtidig fødeindtagelse, mens biotilgængeligheden og den kliniske effekt bevares. For sustained release depottabletter øges biotilgængeligheden af nifedipin med 31 pct. ved fødeindtagelse, hvilket medfører en signifikant yderligere blodtryksreduktion. Derimod har fødeindtagelse ingen større indvirkning på absorptionen af nifedipin fra controlled release depottabletter. Plasmalipidreducerende midler De forskellige HMG-CoA reduktasehæmmere (statiner) har meget forskellige kemiske og farmakokinetiske egenskaber. Biotilgængeligheden af lovastatin øges med 50 pct. ved samtidig indtagelse af føde, hvilket giver en øget effekt. Derimod kan indtagelse af fibertilskud eller frugt som led i en kolesterolsænkende diæt kraftigt nedsætte absorptionen af lovastatin med risiko for behandlingssvigt. Biotilgængeligheden af pravastatin reduceres med 31 pct. ved samtidig fødeindtagelse, men da den lipidsænkende effekt ikke påvirkes, tillægges dette ikke klinisk betydning. 6 Tema Diætisten nr

7 Dermatologiske midler Biotilgængeligheden af aknemidlet isotretinoin øges med pct. ved indtagelse til eller kort tid efter et måltid, hvilket øger effekten. Da dosering af isotretinoin titreres efter klinisk effekt og forekomst af bivirkninger, bør isotrenoin tages med en fast måltidrelation. Ved samtidig fødeindtagelse øges biotilgængelighed af psoriasismidlet acitretin med 91 pct., og den interindividuelle variabilitet i biotilgængelighed mindskes, hvorfor dosering af acitretin til et måltid ofte foretrækkes. Tetracycliner Biotilgængeligheden af tetracyclin reduceres med pct. ved samtidig fødeindtagelse, med pct. ved samtidig indtagelse af mælkeprodukter, og med op til 81 pct. ved samtidig indtagelse af jern pga. kelatdannelse. Dette giver risiko for behandlingssvigt over for visse lavfølsomme organismer. Selv beskeden anvendelse af mælk i te eller kaffe er tilstrækkeligt til at reducere absorptionen af tetracyclin med 49 pct. Alle tetracycliner har høj affinitet for kelatdannelse med polyvalente kationer (fx jern, calcium, magnesium og aluminium), som kan indeholdes i forskellige kosttilskud. Quinoloner Biotilgængeligheden af ciprofloxacin påvirkes ikke af fødeindtagelse, men reduceres med pct. ved indtagelse af mælkeprodukter pga. kelatdannelse. Da ciprofloxacin sjældent overdoseres væsentligt, kan dette medføre risiko for behandlingssvigt over for moderat følsomme organismer. Ligeledes reduceres biotilgængeligheden af norfloxacin med pct. ved indtagelse af mælkeprodukter. Også sondeernæringsprodukter kan pga. indholdet af divalente kationer (fx jern, magnesium og zink) give anledning til kelatdannelse med quinoloner. Antimykotika Biotilgængeligheden af itraconazolkapsler øges med pct. ved samtidig fødeindtagelse, hvilket afspejles i et bedre klinisk respons. Interaktionen tilskrives effekten af mavesyre, idet itraconazol er en svag base, der kun er opløselig ved lavt ph. Biotilgængeligheden af griseofulvin øges med pct. ved samtidig fedtrig fødeindtagelse, men ikke ved indtagelse af kulhydrat eller protein. Hos børn øges biotilgængeligheden af griseofulvin med 900 pct. ved indtagelse med mælk, og indtagelse ved faste giver risiko for behandlingssvigt. Tuberkulosemidler Fødeindtagelse nedsætter biotilgængelighed af isoniazid med pct., hvilket kan give risiko for behandlingssvigt. Isoniazid er endvidere en monoaminoxidasehæmmer, hvorfor forsigtighed med tyraminholdige fødevarer må anbefales. For rifampicin reduceres biotilgængeligheden med op til 26 pct., men da tidsrummet med baktericide koncentrationer ikke påvirkes, er risikoen for behandlingssvigt ringe. Antiinflammatoriske og antireumatiske midler Absorptionen af de fleste NSAID-præparater forsinkes, men reduceres ikke i væsentlig grad af samtidig fødeindtagelse. Med mindre en hurtigindsættende effekt er påkrævet, foretrækkes ofte indtagelse til måltider for at mindske de gastrointestinale bivirkninger. Midler mod knoglesygdomme For bisfosfonater er effekten af fødeindtagelse meget markant som følge af udtalt kelatdannelse med divalente kationer i føden. Biotilgængeligheden af clodronat reduceres med 31 pct. ved indtagelse ½ time før et måltid, med 90 pct. ved indtagelse til et måltid, og er fortsat efter 2 timer reduceret med 66 pct. Tilsvarende reduceres biotilgængeligheden af alendronat med pct. ved indtagelse, samtidig med og i mindst 2 timer efter et måltid, hvilket kan medføre behandlingssvigt. Indtagelse af kaffe eller appelsinsaft er tilstrækkeligt til at reducere biotilgængeligheden af alendronat med 60 pct. Clodronat og alendronat skal således indtages med vand mindst 2 timer efter og mindst ½-1 time før fødeindtagelse (fx før morgenmåltidet). For etidronat giver samtidig fødeindtagelse anledning til 100 pct. malabsorption, mens dosering i Diætisten nr Tema 7

8 midten af en 4-timers faste periode giver fuld klinisk effekt. Konklusion Som det fremgår, er der stor variation i omfang og klinisk relevans af føde-lægemiddelinteraktioner. De vigtigste tilfælde er forbundet med stor risiko for behandlingssvigt ved fødeindtagelse. For en del lægemidler er der farmakokinetisk evidens for en føde-lægemiddelinteraktion, uden at denne synes væsentligt at påvirke den kliniske effekt, og for visse lægemidler medfører fødeindtagelse en øget biotilgængelighed og klinisk effekt, der oftest er hensigtsmæssig. For lægemidler med et snævert terapeutisk index, kan selv små ændringer i dosis/respons-forhold have stor konsekvens. Hos enkelte patienter, hvor vedligeholdelsesdosis af et sådant lægemiddel varierer uforklarligt, kan føde-lægemiddelinteraktion være en årsag, og lægemiddelindtagelse med en fast måltidsrelation bør forsøges. For lægemidler, hvor samtidig fødeindtagelse mindsker de subjektive gener for patienten, kan kendskab til disse forhold hjælpe til at sikre compliance. Mange variable forhold hos patienter, såsom kostvaner, sygdomstilstande, polyfarmaci, compliance og særlig følsomhed for enkelte lægemidler gør, at behandlingen ofte må tilpasses patienten individuelt. Lægen må forudsættes at have kendskab til potentielle føde-lægemiddelinteraktioner og derudfra afgøre, om de er relevante for den enkelte patient. Referencer 1. Schmidt LE, Dalhoff K. Food-drug interactions. Drugs 2002; 62: Schmidt LE, Dalhoff K. Interaktioner mellem føde og lægemidler. Rationel Farmakoterapi. November Dalhoff K, Kanfer I. Effect of food on bioavailability and the assessment of bioequivalence. In: Generic Drug Product Development. Volume 180; Informa Healthcare UDNYT DINE TALENTER Tag den Ernæringsfaglige diplomuddannelse og bliv klar til nye udfordringer i dit arbejdsliv. Vi styrker din specialistviden og giver dig et nyt perspektiv på din praksis. Undervisningen bygger på nationale og internationale forskningsresultater. Vi udbyder der modulerne Human ernæring og sundhedsfremme Tirsdage kl fra 29. januar til 15. maj 2013 Kroppen og fysisk aktivitet Tirsdage kl fra 27. august til 10. december 2013 Tjek ucsyd.dk/diplom diplom eller ring HADERSLEV 8 Tema Diætisten nr

9 Når du sender er din patient t trygt t hjem fortsætter Mediq Danmark s diætister dit arbejde V i lø ser ernæringsproblemer, samt giver neutrale råd og vejledning til din patient i eget hjem og på plejecentre. Ernæringsdrikke, tilskudsprodukter, spro sondeernæring og tilbehør når viden er vigtig B e stil vores nye katalog for k linisk ernæring. Tlf Fax Få mere viden om produkter på vores hjemmeside mediqdanmark d k.dk. Mediq Danmark A/S, Kornmarksvej 15-19, 2605 Brøndby... når viden er vigtig g

10 Af Margit Vesterlund, klinisk diætist, Hjerteforeningens Rådgivningscenter Kolding AK-behandling ingen undskyldning for IKKE at spise grønt Margit Vesterlund Peroral Anti-Koagulationsbehandling (AK-behandling) er en blodfortyndende behandling, der gives i forbindelse med forskellige hjertekarsygdomme. Der er flere hovedgrupper af patienter, der typisk kommer i AK-behandling: patienter med ny hjerteklap, med atrieflimren/-flagren, med dyb venetrombose samt patienter, der har haft blodprop i lungerne eller skader i hjertet efter en større blodprop (post-ami) (1). Omkring danskere skønnes at være i AK-behandling. Formålet med AK-behandlingen er at forebygge trombedannelse ved at nedsætte blodets evne til at koagulere. Lægemidlerne, der bruges, sælges under navnene Marevan, Marcoumar, Waran og Warfarin Orion (2). AK-behandlingen virker kraftigere end behandling med fx hjertemagnyl, dipyridamol (Persantin) og clopidogrel (Plavix) m.fl. Koagulationsevnen skal lige netop reduceres så meget, at der ikke dannes nye blodpropper, men samtidig ikke så meget, at man risikerer at få blødninger. Behandlingen overvåges nøje ved at måle blodets INR-værdi. INR står for International Normaliseret Ratio. En INR på 2 betyder, at blodet er dobbelt så lang tid om at størkne som normalt. En høj INR-værdi øger risikoen for blødning, mens en lav INR øger risikoen for trombedannelse. Ofte stræbes efter en INR-værdi mellem 2.0 og 3.0, men dette er individuelt. Behandlingen kan styres af egen læge, sygehus eller af patienten selv efter grundig uddannelse. Måler patienten selv, tjekkes INR oftest én gang ugentligt. Er det egen læge eller sygehus, der overvåger behandlingen, går der ofte længere tid mellem målingerne, typisk 4-6 uger. K-vitamin i større mængder øger blodets evne til at koagulere. K-vitamin virker lige modsat AK-behandlingen og kan derfor påvirke denne. K-vitamin findes i varierende mængder i mange fødevarer - især i grønne grønsager. På lister over indhold af K-vitamin i fødevarer ses et højt indhold i især spinat, broccoli, rosenkål og grønkål (se tabel 1). Sensitiviteten for AK-behandlingen kan påvirkes ved et indtag på over 250 ug K-vitamin dagligt. Dette fører i praksis til en tommelfingerregel om at begrænse spinat, broccoli, rosenkål eller grønkål til maks. 100 g dagligt i alt. Man bør være opmærksom på folk, der lever helt eller delvist vegetarisk, da de ofte kan komme op på et betydende indtag af K-vitamin, eftersom det også findes i sojamel, -bønner og olie samt i kikærter. Desuden i tang og grøn te. Men indtages K-vitamin i nogenlunde samme mængder dagligt, indstilles medicinen efter dette. Det er store udsving i K-vitaminindtagelsen, der bør undgås. Der findes også et højt indhold af K-vitamin i persille og purløg samt andre krydderurter, men i praksis er der ingen grund til at undgå det grønne drys, da det vægtmæssigt stort set er uden betydning. I mit daglige arbejde, som klinisk diætist i Hjerteforeningen, møder jeg ofte personer, der undlader frugt og især grønt på grund af misinformation og/eller manglende viden 10 Tema Diætisten nr

11 om, hvilke få fødevarer, der er relevante at fokusere på, når man er i AK-behandling. Selvom man er i AK-behandling, bør man spise de 600 g frugt og grønt, som alle voksne anbefales at få dagligt. Alkohol kan øge effekten af AK-behandlingen, hvorfor det frarådes at indtage større mænger ad gangen (>3 genstande (2,3)). Ofte fortæller patienter om højere INR efter ferier sydpå, hvor der typisk er drukket mere vin, øl, drinks eller lign. end vanligt, foruden at kosten måske har været anderledes. Indtag af større mængder avocado er set at nedsætte effekten af AK-behandlingen (2). Andre typer medicin (fx Paracetamol), naturlægemidler (fx fiskeolie) og kosttilskud (fx perikum og tranebærsaft) kan også påvirke AK-behandlingen. Påbegyndes eller ophøres med nogle af disse, er det vigtigt at gøre opmærksom på dette til den læge, der styrer behandlingen. Endvidere kan feber samt forskellige sygdomme (lever- og galdevejssygdomme m.fl.) øge effekten af AK-behandlingen (2). Referencer 1. Rasmussen LH, Grove ECL, Husted SE, Larsen TB, Jespersen J og Christensen TD. Vitamin K-antagonistbehandling. DCS NBV Den Nationale kardiologiske behandlingsvejledning rev. april Vitamin K-antagonister, rev (lokaliseret ) 3. Nielsen JD, Vitamin K-antagonister, rev , Dansk Lægemiddelinformation A/S (DLI) Tabel 1 Fødevare ug K-vitamin pr. 100 g Tang 1385* Persille, rå 790 Spinat, rå 560 Sojaolie 540 Spinat, hk. dybfrost 340 Korianderblade 310 Purløg 310 Kikærter, tørrede rå 264 Broccoli 260 Rosenkål, rå / dybfr. 250 Grønkål, rå / dybfr. 250 Sojamel 200 Spidskål 170 Mungbønner, tørrede 170 Bønner, hvide tørrede 170 Bønner, brune tørrede 170 Rødkål, konserves 149 Rødkål, rå 149 Æg, hele. past. dybfr. 147 Salat, hovedsalat 130 Salat, iceberg 112 *K-vitaminindhold i tang er fra reference (2) Kilde: Dankost Pro. Kender du interaktionsdatabasen.dk? Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Redskabet er let at anvende i den kliniske hverdag, og der er, på højt fagligt niveau, skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler. Etableringen af Interaktionsdatabasen ( ) var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. Lægemiddelstyrelsen står for driften og vedligeholdelsen af databasen. Tjek Diætisten nr Tema 11

12 Tænk hvis du kunne reducere risikoen for allergi hos børn med 50% 1 NAN H.A. 1 den eneste modermælkserstatning som beviseligt reducerer risikoen for allergi hos børn op til 6-års alderen 1,2,3 Smagen af hydrolyseret modermælkserstatning falder ikke altid i god jord hos de små og det kan medføre store frustrationer hos deres forældre. NAN H.A. 1 er det velsmagende alternativ med dokumenteret effekt. Faktisk er NAN H.A. 1 den eneste partielt hydrolyserede modermælkserstatning som i hele 15 større kliniske studier har vist effektivt at modvirke udviklingen af allergi hos op til 52% af ikke brysternærede børn med allergi i familien. Ny forbedret emballage For mere information kontakt venligst din produktspecialist Lis Vinther på tlf eller mail. Vigtig information: Brystmælk er den bedste ernæring for det lille barn i de første levemåneder. Hvis det er muligt, bør det altid være førstevalg. 1. Szajewska H, Horvath A. Meta-analysis of the evidence for a partially hydrolyzed 100% whey formula for the prevention of allergic diseases. Curr Med Res Opin. 2010;26(2): von Berg A, Filipiak-Pittroff B, Krämer U et al. Preventive effect of hydrolysed infant formulas persists until age 6 years: long-term results from the German Infant Nutritional Intervention Study (GINI). J Allergy Clin Immunol 2008;121: (GINI study only shows effect on atopic dermatitis). 3. Alexander DD, Cabana MD. Partially hydrolyzed 100% whey protein infant formula and reduced risk of atopic dermatitis: a meta-analysis. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2010;50: Sammenlignet med almindelig NAN 1.

13 Af Lotte Juul Madsen, klinisk diætist med speciale i bariatri Kost ved graviditet efter gastric bypass Efter gastric bypass stilles store krav til kostens sammensætning på grund af de ernæringsmæssige udfordringer med begrænset fødeindtag samt malabsorption. Det anbefales, at diætisten følger patienten tæt gennem graviditet og ammeperiode med henblik på at få sammensat en diæt med lav volumen, som kan sikre patienten og barnet en sufficient ernæring. Risiko for mangeltilstande hos moderen Når moderen har gennemgået gastric bypass, betyder det, at optagelsen af vitaminer og mineraler er nedsat. Gastric bypass er en kombination af en restriktiv og en malabsorptiv procedure (1). Fødeindtagelsen begrænses af den lille nye mavesæk, og næringsoptaget nedsættes på grund af omlægning af øvre del af tyndtarmen. Gastric bypass har således konsekvenser for fordøjelsen på flere måder. Lotte Juul Madsen Der er flere gode grunde til at vente med graviditet til 18 måneder efter operationen gastric bypass. Primært, fordi operationen medfører et vægttab svarende til pct. af overvægten (1), og undervejs i dette store vægttab er kroppen i katabol fase. Operationen medfører malabsorption, og det tærer hårdt på kroppens depoter af vitaminer og mineraler. Endnu ved man ikke helt præcist, hvordan dette påvirker fosteret (2). Generelt kræver en graviditet, at moderen er i god ernæringstilstand, og at kroppen er i en stabil fase, hvor næringsstoffernes depoter er i balance. I Danmark har man derfor valgt at anbefale antikonception i de første 18 måneder efter gastric bypass (2). En graviditet efter gastric bypass kræver hyppig kontakt med obstetrisk afdeling. Der oprettes nu på landsplan særlige obstetriske specialeenheder med ekspertise til at varetage og sikre gode graviditetsforløb for netop denne patientgruppe. Dette for at forebygge de risici, der kan være forbundet med graviditet efter gastric bypass (2): Risici forbundet med graviditet efter gastric bypass. n Risiko for at føde børn med for lav fødselsvægt/underernærede børn n Risiko for dårlig ernæringstilstand hos moderen pga. lavt kostindtag, hyppige opkastninger n Risiko for mangeltilstande hos mor (barn) pga. malabsorption af vitaminer og mineraler n Risiko for intern herniering øges på grund af barnets pres. Risikoen er hyppigst i 3. trimester. Det kan være svært at skelne mellem symptomer på intern herniering og almindelige graviditetsgener (2,3) Figur 1. Illustration af operationen gastric bypass Ved operationen deles ventriklen, så der dannes en lille pouch på ca. 50 ml., og denne skal efterfølgende fungere som mavesæk. Når ventriklen i den grad minimeres, stiger ph-værdien. Dette har en negativ indvirkning på optagelsen af jern, som er afhængig af det sure miljø for at kunne omdanne madens Fe3+ til den optagelige form Fe2+. Mavesyren adskiller også B12- vitamin fra føden, og med mindre mavesaft bliver adskillelse fra føden nedsat (4). Optagelsen af B12- vitamin er endvidere berørt af den mindre dannelse af intrinsic faktor (IF), som er nødvendig for B12- vitamins optagelse (5). Dannelsen af B12-IF-komplekset er markant reduceret hos denne patientgruppe (6). Tarmsystemet deles i to ben. Det ene ben leder føden fra pouchen udenom duodenum og direkte ud i jejunum. Her tilkobles det andet tarmben, som bærer galde og pancreassekret. Tema 13

14 Ved denne sammenkobling kan fordøjelsen begynde. Optagelse af calcium, jern samt en stor del af proteinerne foregår normalt i duodenum, og en udsondring af dette område skaber derfor risiko for malabsorption (6). Endvidere kan udskillelsen af galdesalte og pancreasenzymer blive nedsat, når føden ikke længere kommer i kontakt med duodenum (6). Dette kan give sig udslag ved, at kroppens kapacitet til at fordøje en større mængde fedtstof er reduceret, og fedtet vil fortsætte delvist ufordøjet ned i colon, hvor det kan udløse fedtdiarré. Hyppig fedtdiarré kan påvirke optagelse af de fedtopløselige vitaminer. Her tænkes primært på D-vitamin, hvor optagelsen er nedsat (6-8). På baggrund af disse ændrede forhold anbefales gastric bypasspatienten et livslangt tilskud af vitaminer. end behovet for calciumtilskud til denne patientgruppe. I forbindelse med graviditet produceres ekstra aktivt D-vitamin i placenta. D-vitamin fremmer optagelsen af calcium. Derudover øger østrogen calciumoptaget gastrointestinalt, og via disse mekanismer skulle det øgede behov for calcium kunne tilgodeses. Anbefalingen i Sandbjerg-guidelines lyder på en samlet calciumindtagelse på mg dagligt, og calciumtilskud anbefales derfor kun til gravide, som ikke har et dagligt indtag på ½ liter mælkeprodukt (10). Sandbjerg-guidelines 2012 for anbefalede tilskud ved graviditet efter gastric bypass (10): n 1 stk. Gravitamin (dagsdosis) Det anbefalede daglige tilskud til ikke gravide på Bariatrisk Klinik, Køge sygehus, er (9): n 1 stk. JernC n B12- vitamin injektion n 2 stk. Livol 50+ (dagsdosis) n 1 stk. Unikalk Mega n 1 stk. JernC n Injektion med B12- vitamin hver 3. måned Dette bidrager med: 10 μg D-vitamin, 100 mg jern, 1 ml. B12- vitamin, 400 μg folinsyre. Dette bidrager med: 720 mg calcium, 63 μg D-vitamin, 100 mg jern, 1 ml. B12- vitamin, 400 μg folinsyre. I forbindelse med graviditet efter gastric bypass har Sandbjerg, Dansk Selskab for Obstetrik, udarbejdet guidelines for varetagelsen af graviditet (10). I disse guidelines frarådes høje doser af calcium på grund af risiko for tromboemboliske komplikationer, som kan være alvorlige og livstruende i graviditeten. Almindeligvis anbefales gastric bypass-patienter et højt calciumtilskud pga. malabsorption og risiko for afkalkning af knogler. Der hersker fortsat uenighed om, hvorvidt risikoen for trombose vægter højere Der kan være behov for yderligere vitamin- og mineraltilskud på baggrund af blodprøveværdier. Særligt synes det fornuftigt at holde fokus på calcium, D-vitamin og PTH, idet der ændres markant på anbefalingerne for tilskud af D-vitamin og calcium i forbindelse med graviditet (10). Lav jernstatus ses hyppig efter gastric bypass og bør derfor også få øget opmærksomhed (11). Generelt anbefales alle gastric bypass-opererede livslang blodprøvekontrol én gang om året for at sikre optimal ernæringstilstand, men i forbindelse med graviditet anbefales hyppigere kontrol ifølge Sandbjerg-guidelines 2012 (10). 14 Tema Diætisten nr

15 I forbindelse med graviditet anbefaler Sandbjerg-guidelines 2012 følgende blodprøver (10): n Vitamin A, D, B1, B6, B12 n Mineralerne calcium, jern (hb, ferritin), zink, selen, magnesium n Albumin n INR, APTT Blodprøvekontrol tidligt i graviditeten samt i hvert trimester. Hvis der ses biokemiske eller kliniske tegn på mangeltilstande, tages der blodprøver hver 4. uge i resten af graviditeten (10). Anbefaling for sammensætning af kosten Efter gastric bypass stilles store krav til kostens sammensætning på grund af de ernæringsmæssige udfordringer med begrænset fødeindtag samt malabsorption. Det anbefales, at diætisten følger patienten tæt gennem graviditet og ammeperiode med henblik på at få sammensat en diæt med lav volumen, som kan sikre patienten en sufficient ernæring (10). Energiindtaget forventes > 18 mdr. efter gastric bypass at ligge på minimum 6500 kj. Det er vigtigt, at energiindtaget ikke ligger lavere end 6300 kj, idet der kan være risiko for dannelse af ketonstoffer, som potentielt kan skade fosteret. I takt med, at fosteret vokser, vil den normalvægtige gravide have behov for at øge sit energiindtag gradvist til min kj i 2. trimester og min kj i 3. trimester (13). Har den gravide ikke nået normalvægt (BMI 25) efter gastric bypass operationen, vil behovet for øget energi være mindre end beskrevet. Energiindtaget skal her ses i sammenhæng med vægtudviklingen, jf. skemaet for vægtudvikling sidst i artiklen. Proteinindtaget anbefales til 1,1g pr. kg aktuel vægt (13). Dette begrundes både med malabsorptionen forårsaget af gastric bypass operationen, men kan også tilskrives det øgede behov på grund af graviditeten. Fedtindtaget følger den gældende officielle anbefaling, NNR (13): Mættede fedtsyrer + transfedtsyrer: maks. 10 E% Monoumættede fedtsyrer: E% Polyumættede fedtsyrer: 5 10 E% Målet med kosten er et indhold på maks E% fedt. En bivirkning efter gastric bypass er fedtdiarre, og kostens indhold af fedt bør derfor fordeles jævnt på dagens måltider og primært baseres på umættet fedt. Kulhydratindtaget begrænses en smule. Dette skyldes det øgede proteinbehov og det beskedne kostindtag. Den procentvise anbefaling for kulhydrat (i energiprocent) ligger derfor lavere end den generelle anbefaling, NNR (13). De simple kulhydrater kan, efter en gastric bypass-operation, give dumping. Derfor begrænses eller undgås sukkerholdige produkter. Tærsklen for, hvornår den enkelte person oplever dumping, er meget individuel, men generelt tåles ca. 10 g simple kulhydrater pr. måltid. Specielt de flydende produkter volder problemer. Dette betyder også, at screening for gestationel diabetes med sukkerbelastning ikke er en velegnet metode hos gravide, der er gastric bypass-opererede (2). Udover dumping vil et større indtag af raffinerede sukkerarter påvirke mors og barns sundhed. Sukker tager plads i den begrænsede ventrikel på bekostning af essentielle næringsstoffer. Den gravide bør derfor vejledes om alternativer til søde sager i den daglige kost. Kostfibre er vigtige for tarmperistaltikken, hvilket er meget relevant for netop gastric bypass-opererede, som ofte døjer med obstipation. På linje med NNR anbefales 3 g kostfiber pr. MJ. Kostfibre bidrager med mæthed, og derfor bør mængden af kostfibre afvejes i forhold til et sufficient kostindtag (13). Specielt hos de meget småtspisende, som også findes blandt gravide med gastric bypass, bør energiog proteinbehovet vægtes tungere end anbefalingen af kostfibre. Diæten i praksis 18 måneder efter gastric bypass tager kosten udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens 8 kostråd. Der skal dog tages enkelte specielle hensyn i forhold til diætprincipperne for gastric bypass og for graviditet. Kostråd for gastric bypass (14): n 6-8 daglige måltider n Rig på protein n Fedtfattig n Lavt sukkerindhold n Højt fiberindhold, vælg fuldkorn n Dagligt indtag af mælk og ost n Spis g fisk om ugen n Drik først 30 minutter efter et måltid Kostråd ved graviditet (12): n Begræns indtaget af rovfisk (helleflynder, aborre, sværdfisk, sandart, oliefisk, tun) n Undgå lever og levertran n Undgå alkohol n Drik maks 3 kopper kaffe/te om dagen n Begræns lakridsindtaget (maks. 50 g pr. dag) Diætisten nr Tema 15

16 Forventet vægtøgning under graviditet Der kan opstå konflikt mellem et uhensigtsmæssigt vægttab under graviditet, og et ønske hos moderen om fortsat vægttab efter gastric bypass. Ved graviditet tages udgangspunkt i prægraviditets BMI-klasser med henblik på vurdering af nødvendig vægtøgning i forhold til barnets udvikling. Sundhedsstyrelsens anbefaling for vægtstigning i graviditeten er (15): BMI Vægtstigning < 18, kg 18,5 24, kg 25 29, kg > kg Over 4000 danskere har fået en gastric bypass operation, og halvdelen af de opererede er kvinder i den fertile alder (2,3). Det vil derfor ikke være ualmindeligt at møde gravide gastric bypass-opererede i klinikken, og derfor vigtig at have kendskab til de særlige diæthensyn. De gravide gastric bypass-opererede bør tilknyttes en obstetrisk specialeenhed, som har særlige kompetencer til at varetage graviditet hos denne patientgruppe samt for at kunne samle mere viden om graviditet efter gastric bypass. Blandt ERFA-gruppens diætister med speciale i gastric bypass forventes diætisterne i Aarhus, Aalborg, Viborg, Odense og Hvidovre at blive tilknyttet de gravide gastric bypass-opererede Referencer 1. Fællesprotokol for kirurgisk behandling af svær fedme i Danmark, København: Sundhedsstyrelsen Renault K, Andersen LL, Kjær MM, Lauenborg J, Gjerris AC, Berlac JF et. al., Graviditet efter bariatrisk kirurgi kræver speciel opmærksomhed, Ugeskr læger, 2012; 174; 16: Kamper CH, Kruse CE, Ovesen PG, Intern herniering under graviditet efter gastric bypass-operation. Ugeskr læger, 2012; 174; 16: Drygalski A, Andris DA, Anemia after bariatric surgery, more than just iron deficiency, Nutrition in Clinical Practice, 2009; 24: Gong K, Micronutrient Deficiencies after laparascopic gastric bypass, recommendation, Obersity Surgery, 2008; 18: Poitou BC, Ciangura C, Coupaye M, Czernichow S, Bouillot JL, Basdevant A, Nutritional deficiency after gastric bypass: diagnoses, prevention and treatment, Diabetes & Metabolism, 2007; 33: Alvarez-Leite J, Nutrient deficiencies secondary to bariatric surgery, Curr Opin Clin Melab Care, 2004; 7: Johnson JM, Maher JW, Samuel I, Heitshusen D, Doherty C, Downs RW, Effects of Gastric Bypass procedures on bone mineral density, calcium, parathyroid, hormone and vitamin D, The Society for Surgery of the Alimentary Tract, 2005: Patientmappe, Bariatrisk klinik, Kirurgisk afdeling, Køge Sygehus Gravide som er bariatrisk opererede, Sandbjerg, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Nomura RM. Dias MC, Igai AM, Anemia during pregnancy after silastic ring Roux-en-Y Gastric Bypass., Obstet Surg, 2011; 21: Råd om mad og motion når du er gravid, Sundhedsstyrelsen Nordic Nutrition Recommendations Madsen LJ, Albrectsen SJ, Diætbehandling af fedmeopererede, Diætisten 2009; 100: Anbefaling for svangeromsorgen, Sundhedsstyrelsen Tema Diætisten nr

17 Kender du pro.medicin.dk? Pro.medicin.dk er en hjemmeside og database, der indeholder information om lægemidler og behandlingsvejledninger til læger, farmaceuter og andre sundhedsprofessionelle. Al information er skrevet på fagsprog. Hjemmesiden er nem at gå til, opdelt i medicin, terapivalg, vejledninger, patienttyper, bivirkninger/interaktioner. Du kan læse mere om indholdet i databasen på Pro.medicin.dk udgives af Dansk Lægemiddel Information A/S, der også står bag patientsiden min.medicin.dk. Dansk Lægemiddel Information A/S har udgivet lægemiddelinformation til sundhedsprofessionelle i knap 40 år, først i Lægemiddelkataloget og siden under navnet medicin.dk. Få Pro.medicin.dk som app til iphone og Android Pro.medicin.dk præparaterne nu som gratis app til iphone og Android Pro.medicin.dk er udkommet med en gratis app. App en indeholder præparatbeskrivelser og udleverings- og tilskudsregler for medicin på det danske marked. Informationen opdateres hver 14. dag i takt med Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser og hjemmesiden pro.medicin.dk. Gratis for brugeren App en afløser tidligere mobile versioner af pro.medicin.dk og kan hentes gratis i App-store og Android Market. App en er udviklet af Dansk Lægemiddel Information A/S. Den er finansieret af de fem regioner og Dansk Lægemiddel Information A/S i fællesskab, via en aftale indgået mellem Danske Regioner og Dansk Lægemiddel Information A/S. Bogmærker, min visning og stregkodescanner Pro.medicin.dk bruges af mange forskellige faggrupper. Derfor er app en udviklet, så den kan tilpasses sin bruger. Med funktionen Min visning kan du selv bestemme hvilke afsnit i præparatbeskrivelserne, du vil se først. Du kan også gemme de opslag, du bruger mest som favoritter. Så gemmes de samlet og er endnu lettere at gå til. Desuden indeholder app en en stregkodescanner. Når du scanner stregkoden på medicin-pakken, vil app en vise dig præparatbeskrivelsen for det præparat, der er i pakken. Opdatering og adgang til data Hver 14. dag fortæller app en brugeren, at der er opdateringer klar. Når du har hentet en opdatering, er den hentet ned på telefonen og derfor uafhængig af, hvordan internetforbindelsen er på det sted, du befinder dig. App'en kan også hentes ved at scanne QR-koderne nedenfor. Læs mere om app en på pro.medicin.dk Kontakt: Kommunikationskonsulent, Tone M. Reersted, , Direktør, Jørgen Aagren Nielsen iphone Android Diætisten nr Tema 17

18 Ernæring fra vores dør til din patients hoveddør Fresenius Kabi gør det lettere for de patienter, der bliver udskrevet og har behov for vores ernæring. Nu er det muligt at bestille produkterne direkte hos os med levering til patientens hoveddør. Som det eneste firma i Danmark, der producerer og leverer alt inden for klinisk ernæring, har vi en lang tradition for at samarbejde med hospitaler og apoteker. Vores ekspertise og gode service tilbyder vi nu også alle patienter, der enten udskrives eller allerede er i primær sektor. Vi tilbyder telefonisk opfølgning og rådgivning fra vores produktspecialister og kundeservice. Vi underviser gerne personalet, der håndterer ernæringen, og besvarer spørgs mål fra personale og patienter i relation til ernæring. Kontakt os gerne. Vores dør er altid åben! Kundeservice Telefon: Fax:

19 Udarbejdet af Nikoline Schilling, farmaceutstuderende, Hospitalsapoteket Aarhus, Aarhus Universitetshospital Liste over hyppigt anvendte lægemidler og interaktioner med mad MAD LÆGEMIDDEL BEMÆRKNING n Alprazolam, Diazepam (beroligende) n Amiodaron (hjerterytmeregulerende) n Clarithomycin (antibiotikum) n Hydrocortison (binyrebarkhormon) Grapefrugt (CYP-hæmmer) n Nifedipin, (blodtrykssænkende og mod hjertekrampe) n Felodipin (blodtrykssænkende) n Verapamil (blodtrykssænkende, hjerterytmeregulerende og mod hjertekrampe) Grapefrugt kan enten øge eller reducere lægemidlers virkning. n Losartan (blodtrykssænkende) n Mirtazepin (antidepresiva) n Omeprazol, Esomeprazol (mod mavesår) n Simvastatin, Atorvastatin (kolesterolsænkende) n Tamoxifen (visse former for brystkræft) n Zopiclon (sovemiddel) Jernholdige fødevarer: n Ciprofloxacin (antibiotikum) Interaktion hæmmer optag af Broccoli, kød, lever, spinat, n Levodopa (parkinsonisme) lægemidler. tørret abrikos n Tetracyclin (antibiotikum) Der bør gå mindst to timer imellem indtagelsen af anførte fødevarer og medicin. Kilder: / Kaliumholdige fødevarer: Appelsin, banan, tørret abrikos Kalciumholdige fødevarer: Mælkeprodukter K-vitaminholdige fødevarer: Broccoli, grønkål, rosenkål, spinat Koffeinholdige drikke: Kaffe, the, cola Tyraminholdige fødevarer: Avocado, kyllingelever, ost, rødvin n Captopril, Enalapril, Ramipril (blodtrykssænkende og mod hjertesvigt) n Spironolacton (vanddrivende) n Ciprofloxacin (antibiotikum) n Penicillamin (mod leddegigt) n Tetracyclin (antibiotikum) n Warfarin (blodfortyndende) n Alendronat (mod knogleskørhed) n Ciprofloxacin (antibiotikum) n Theophyllin (mod astma) n Isoniazid (tuberkulose) n MAO-hæmmere fx isocarboxacid (antidepresiva) Interaktion kan føre til forstyrrelser i hjerterytmen. Interaktion hæmmer optag af lægemidler. Der bør gå mindst to timer imellem indtagelsen af anførte fødevarer og medicin. Interaktion hæmmer Warfarins virkning. Koffein sammen med theophyllin kan give en øget påvirkning af centralnervesystemet. Ciprofloxacin sammen med koffeinholdige drikkevarer kan øge koffeinkoncentrationen og giver nervøsitet og hyperaktivitet. Koffein nedsætter blandt andet effekten af alendronsyre. Interaktion kan føre til forhøjet blodtryk. Diætisten nr Tema 19

20 Indkaldelse til generalforsamling i Foreningen af Kliniske Diætister At mødes til en generalforsamling er noget, mange måske betragter som endnu en måde at spilde en dag på. Men det at samles til møde har ikke altid været en selvfølge, endsige tilladt. Tidligere blev det bedømt som værende potentielt farligt, hvis man tillod borgere at samles, og i vores Grundlov 79 står stadig, at forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når det af dem kan befrygtes fra for den offentlige fred. Samme sted står, at politiet har ret til at overvære, og at tilladelse til at samles i øvrigt gælder, når deltagerne er ubevæbnede (!). Ret skal være ret så vidt vides, er alle ubevæbnede, (måske dog iført en skarp tunge), det er altid vældig fornøjeligt, nogle gange højrøstet, og altid meget frugtbart at mødes til generalforsamling i FaKD. Selve retten til at mødes blev opnået ved, at man var mange, der stod fast om en fælles sag. Og lige siden FaKD blev stiftet i 1993, har foreningen arbejdet målrettet på at forbedre diætisters vilkår. Blandt andet er vores autorisation opnået ved et stort, fælles arbejde, ligesom vi i mange andre henseender har fået skubbet til både arbejdsgivere og politikere ved at stå sammen som faggruppe. Og nu har vi så taget endnu et skridt i retning af bedre forhold for ernæring og ernæringsprofesionelle, med vores udvidelse af medlemskredsen ved den ekstraordinære generalforsamling i foråret. Derfor håber vi, at så mange som muligt vil komme til generalforsamling og være med til at diskutere det fremtidige arbejde for foreningen, Altså, hvordan vi bedst hjælper hinanden og dermed hjælper til, at ernæring får en bedre plads i danskernes bevidsthed. Der er mange hårde kampe at vinde, og der er mange forskellige holdninger til, hvordan PBESere, diætister, cand.scient.er og andre ernæringsprofesionelle skal organiseres og arbejde. Vi er ikke i tvivl om, at der er brug for en forening med fokus på både det ernæringsfaglige og det fagpolitiske til at kunne løfte denne diskussion ud af kødgryderne og ind på den politiske arena. Og jo flere vi er, jo stærkere står vi. Så kom og vær med til at diskutere din fremtid. Vi glæder os til at se jer den 3. november i Odense. Generalforsamling - den 3. november 2012 I henhold til Foreningen af Kliniske Diætisters vedtægter indkaldes herved til ordinær generalforsamling lørdag den 3. November 2012, kl på Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, Odense Dagsorden: a) Valg af dirigent. b) Valg af referent. c) Resultat af bestyrelsesvalg. d) Bestyrelsens beretning. e) Fremlæggelse af regnskab. f) Fastsættelse af kontingent. g) Valg af 2 revisorer og 1 suppleant. h) Indkomne forslag - vedtægtsændringer. i) Fastsættelse af dato for næste generalforsamling. j) Eventuelt Program: Kl. 11 start på generalforsamling Kl Frokost Kl Kaffepause Kl Tak for denne gang Som tidligere år byder vi på sandwich, frugt, øl og vand fra samt kaffe og kage om eftermiddagen. Tilmelding til i Sekretariatet senest den 19. oktober. OBS! Deltagelse er naturligvis gratis, men det er blevet nødvendigt at forbeholde os ret til at opkræve udeblivelsesgebyr på kr. 400 til dækning af omkostninger. Tilmelding gøres nemmest pr. eller tlf På gensyn og vel mødt Bestyrelsen 20 Bestyrelsen Diætisten nr

INTERAKTIONER MELLEM MAD OG LÆGEMIDLER (FLI) Af Kim Dalhoff

INTERAKTIONER MELLEM MAD OG LÆGEMIDLER (FLI) Af Kim Dalhoff INTERAKTIONER MELLEM MAD OG LÆGEMIDLER (FLI) Af Kim Dalhoff Konsekvenser Interaktioner mellem føde og lægemidler kan føre til en utilsigtet nedsættelse eller øgning af lægemidlets effekt. Konsekvenser

Læs mere

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass Patientvejledning Graviditet efter gastric bypass Overvægtsoperation er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Øget koncentration af lithium. Nedsat virkning af ACE-hæmmere

Øget koncentration af lithium. Nedsat virkning af ACE-hæmmere Bilag 1 Lægemiddel 1 Lægemiddel 2 Virkning af kombination Forholdsregler ACE-hæmmere Lithium Øget koncentration af lithium Nedsat virkning af ACE-hæmmere Kontrol af S-lithium og evt. dosisjustering Kombination

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

2 år efter overvægtskirurgi

2 år efter overvægtskirurgi 2 år efter overvægtskirurgi Typiske problemstillinger Utryghed omkring komplikationer Hvad kan jeg forvente af fremtiden? Risiko for gensyn med gamle vaner og vægtøgning Risiko for mangel på næringsstoffer

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS I DENNE PJECE FINDER DE INFORMATION OM DERES SYGDOM OG DEN KIRURGISKE BEHANDLING. Side 2 Generelt om fedme Side 3 Forudsætning

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

69 018 68.03. Gem informationen, du får måske brug for at læse den igen. Ønsker du mere information, så kontakt læge eller apotek.

69 018 68.03. Gem informationen, du får måske brug for at læse den igen. Ønsker du mere information, så kontakt læge eller apotek. Novaluzid, oral suspension 69 018 68.03 Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen. Du kan få denne medicin uden recept. For at få den bedste virkning, skal du altid følge vejledningerne

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

VITAMINER OG MINERALER

VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af balance. Langt de fleste danskere får tilstrækkeligt

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Besvarelser fra diætister 2014

Besvarelser fra diætister 2014 Besvarelser fra diætister 2014 1. Køn: Mand 5 2,6% Kvinde 187 97,4% 2. Alder: Under 30 år 35 18,2% 30-39 år 46 24,0% 40-49 år 46 24,0% 50-59 år 56 29,2% Over 60 år 9 4,7% 3. Region: Hovedstaden 53 27,6%

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Kosttilskudsguide til ammende

Kosttilskudsguide til ammende Kosttilskudsguide til ammende Din baby bygges af byggesten, som den får fra din ammemælk! Derfor har du som ammende de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Novaluzid, tyggetabletter

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Novaluzid, tyggetabletter INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Novaluzid, tyggetabletter Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Novaluzid uden recept. For at opnå den bedste behandling

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi Bariatrisk Kirurgi Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker d. 12.11.2016 Et stigende problem verden over Et stigende problem verden over Danmark USA 1 Overvægtig 47% 34% Svært overvægtig 14% 36%

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Værd at vide om. kosttilskud

Værd at vide om. kosttilskud Værd at vide om kosttilskud Indhold Hvad er et kosttilskud? Er kosttilskud nødvendigt? Kan mit kosttilskud være forurenet og hvordan kan jeg sikre mig? Hvilke kosttilskud er typisk forurenet? Hvis ansvar

Læs mere

LipidNyt på nettet. Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009. LipidNyt på nettet. Skal vi have tilskud?

LipidNyt på nettet. Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009. LipidNyt på nettet. Skal vi have tilskud? Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009 LipidNyt på nettet LipidNyt kan læses på Aalborg Sygehus hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet. Gå ind på: lipidnyt.aalborg-sygehus.dk. LipidNyt

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

God smag, der styrker din krop

God smag, der styrker din krop Arla Protin God smag, der styrker din krop til patienter og pårørende Med Valleprotein Serveringsforslag: Gifflar Et par gifflar er godt selskab til Arla Protin. De giver masser af energi (kalorier), er

Læs mere

REVIEW. Diætbehandling efter Gastric Bypass og Gastric Sleeve

REVIEW. Diætbehandling efter Gastric Bypass og Gastric Sleeve REVIEW Diætbehandling efter Gastric Bypass og Gastric Sleeve Af Klinisk diætist Lotte Juul Madsen, Bariatrisk Klinik, Køge Sygehus, på vegne af ERFA-gruppen. Indholdsfortegnelse Diætbehandling efter Gastric

Læs mere

Kliniske retningslinjer

Kliniske retningslinjer Kliniske retningslinjer Diætbehandling efter Gastric Bypass og Gastric Sleeve Af Klinisk diætist Lotte Juul Madsen, Bariatrisk Klinik, Køge Sygehus på vegne af ERFA-gruppen. 1. Baggrund Siden 1996 har

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:

Læs mere