INDHOLD 1/2014. Bariatrisk kirurgi Af dr. med. Jette Ingerslev, speciallæge i intern medicin og geriatri, Høreapparater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD 1/2014. Bariatrisk kirurgi Af dr. med. Jette Ingerslev, speciallæge i intern medicin og geriatri, Høreapparater"

Transkript

1 MAGASINET TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG Nr. 1 februar årgang ISSN Nr MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER læs inde i bladet Bariatrisk kirurgi Af dr. med. Jette Ingerslev og speciallæge i almen medicin Peter Kolby ADHD hos børn og unge Af Overlæge, Ph.d., Forskningsleder Allan Hvolby Hørenedsættelse Af Ledende overlæge Rikke Schnack-Petersen Udredning og behandling af urticaria Af Speciallæge i Dermato-venerologi, ph.d, MPO, Liselotte Brydensholt Halkjær

2

3 Ansvarshavende: Adm. direktør Tina Brage Vabø Redaktionen: cand polit. John Vabø (redaktør) Klinikchef, overlæge dr. med., Jette Ingerslev Speciallæge i gynækologi, Christine Felding Læge, Morten Frost Nielsen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG.Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Annoncer: Adriana Radaic Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Administration: Tina Brage Vabø Layout og tryk: Scanprint a s INDHOLD 1/2014 Bariatrisk kirurgi Af dr. med. Jette Ingerslev, speciallæge i intern medicin og geriatri, og speciallæge i almen medicin Peter Kolby 6 ADHD hos børn og unge Udredning og behandling Af Overlæge, Ph.d., Forskningsleder Allan Hvolby, Psykiatrien i region Syddanmark, Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Esbjerg 14 Hørenedsættelse Udredning og behandling Af Ledende overlæge Rikke Schnack-Petersen, Høreklinikken, Odense Universitetshospital og Formand for Dansk Medicinsk Audiologisk Selskab 20 Høreapparater AF VP IPR & IR, Nikolai Bisgaard, GN ReSound A/S 22 Etablering af AED center ved hjertemedicinsk afdeling B, Odense Universitetshospital Af Overlæge, klin.lektor, ph.d Finn Lund Henriksen, AED konsulent Henrik Schakow og Ledende overlæge, professor, dr.med. Mogens Lytken Larsen, AED centret, Hjertemedicinsk afd. B, Odense UniversitetshospitAL 24 Kollegialitet eller mangel på samme? Af Speciallæge i Almen Medicin Anita Mink 26 Nyt fra gynækologifronten Af gynækolog Christine Felding 28 Udredning og behandling af urticaria Af Speciallæge i Dermato-venerologi, ph.d, MPO, Liselotte Brydensholt Halkjær 30 MR-scanning kan afsløre tidlige nerveskader Af Læge PhD Journalist Charlotte Strøm 34 Kontrolleret af Ultralyd i almen praksis Af læge Sys Nikolajsen og læge Uwe Lorentzen, Allerød Lægeklinik 36 Kontrolleret oplag: i perioden 1. januar juni 2012 lægemagasinet 1 3

4

5

6 Bariatrisk kirurgi Postoperativ opfølgning på hospitaler og i praksis Kontrol på hospitaler og i praksis før under og efter operation Af dr. med. Jette Ingerslev, speciallæge i intern medicin og geriatri, og speciallæge i almen medicin Peter Kolby Indledning Indtil udgangen af 2013 var der i Danmark foretaget omkring bariatriske indgreb på grund af fedme. Hertil skal lægges et ukendt antal patienter, der er blevet opereret i udlandet, ofte med egenbetaling. De vægttab, der kan opnås ved bariatriske indgreb, er større end ved andre behandlingsformer. De store vægttab har efterfølgende kunnet bibeholdes over længere tid, ofte i mange år 1). Et bariatrisk indgreb kan være en god løsning overfor høj vægt som så, men ikke uden risici og følgevirkninger. Dertil kommer vedvarende omlægning af livsstilen, specielt kost og motionsvaner. I USA følges antallet af overvægtige årligt. Der har været en markant stigning over få år. Fig. 1. Ved Sundheds- og sygelighedsundersøgelser, SUSY, i 1994, 2005 og ) blev der udspurgt om højde og vægt, men der blev ikke foretaget objektive målinger. De overvægtige udgjorde 47 %, svært overvægtige 13 % og ekstremt overvægtige 4-5 % af den voksne, danske befolkning. Fig. 2. I befolkningsundersøgelser fra Glostrup 3) og Østerbro 4) samt fra sessionsundersøgelser fås mere nøjagtige og objektive data 5, 6). Ifølge disse undersøgelser er nu mere end halvdelen af den voksne befolkning overvægtige. Baggrund Over hele verden er andelen af overvægtige stærkt stigende. Definitioner af overvægt ses i tabel 1. Allerede i 2000 blev svær overvægt udråbt som et af de største globale sundhedsproblemer af Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Problemet er siden vokset yderligere. Vægtens epidemiologi i USA Visitationskriterier for bariatrisk kirurgi Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har i 2011 udsendt nye visitationskriterier for bariatrisk kirurgi (fedmekirurgi) i Danmark (Fig. 3) 7). Baggrunden for en henvisning og specificering af eventuelle helbredskomplikationer skal være præciseret nøje. Fig. 4. I stor udstrækning skal den præoperative udredning foregå hos den praktiserende læge. Siden de nye visitationskriterier er trådt i kraft, er antallet af bariatriske indgreb faldet drastisk. Den opfølgende postoperative kontrol er sket på udvalgte ambulatorier i de første par år. Sideløbende har patienterne kunnet kontakte de respektive ambulatorier eller de praktiserende læger ved mistanke om komplikationer og følgevirkninger samt ved nye situationer/ problemer. Den videre, livslange opfølgning er henlagt til de praktiserende lægers regi. De praktiserende læger er således væsentlige samarbejdspartnere før, under og efter et bariatrisk indgreb. Fig. 1. Fedmeepidemi i USA fra 1985 til BMI 30 hos mere end 30% af befolkningen: De mørkerødt markerede stater.

7 Henvisning Henvisning til et individuelt bariatrisk behandlingsprogram forudsætter, at patienten over et længere forløb har medvirket i seriøs, superviseret og dokumenteret konventionel vægttabsbehandling 8). Udvalgte medicinske afdelinger har ansvaret for undersøgelse og kontrol før og efter bariatrisk kirurgi, men der er ikke kapacitet til at varetage konventionel adipositas/fedmebehandling. Realistiske muligheder for vægttabsbehandling bør være udtømte, herunder henvisning til kommunale tilbud (www.praksis.dk: Sundhedstilbud fra kommuner og region) eller specialcentre som AdipositasCenter Limfjorden, Livsstilscenteret Brædstrup eller Upperup Højskole. Mange overvægtige har på egen hånd søgt hjælp til affedning hos private udbydere. Forudsætningen for henvisning til et bariatrisk indgreb er, at patienten skal kunne forstå indgrebets karakter, herunder følgevirkninger og komplikationer på kort og langt sigt. Fig. 5. Patienterne skal være i stand til at følge de givne anvisninger vedrørende livsstilsændringerne og kontrollerne før og livslangt efter operation. Kontraindikationerne omfatter svær eller ustabil psykisk sygdom, misbrug af alkohol eller narkotika, spiseforstyrrelser som bulimi samt udviklingshæmning. Ved svære tilfælde af hjertekar- og lungesygdomme vil der være en øget risiko forbundet med et bariatrisk indgreb. Patienten bør da vurderes af specialister. Der kan være gråzoner og tvivlstilfælde om, hvorvidt en given patient er egnet til bariatrisk kirurgi. I disse tilfælde foreslås, at den praktiserende læge tager kontakt til den relevante medicinske afdeling med henblik på en afklaring, inden patienten bliver henvist til bariatrisk kirurgi. Det vil i sig selv være et trauma at være henvist til operation og derpå at blive afvist. Der er en nedre aldersgrænse på 25 år, men ingen øvre grænse. Ved Tabel 1. Definitioner af fedme efter Body Mass Index (BMI). WHO & ,3 % / ,5%/ ,1%/ ,0%/ ,5%/ 2010 Fig. 2. Fedmeepidemi i Danmark fra 1994, 2005 og 2010 med angivelse af andel af personer med BMI 30. Visitationskriterier 2011 n BMI > 35 og samtidig forekomst af mindst én af følgende sværere fedme-relaterede sygdomme: n Type 2 diabetes n Svær regulerbar hypertension n Dokumenteret søvnapnø n n n n Polycystisk ovariesyndrom Dokumenteret arthrose i underekstremiteterne, der skal være udredt af ortopædkirurgisk speciallæge med henblik på udtømte behandlingsmuligheder. Ekstrem overvægt med BMI > 50 uden følgesygdomme Aldersgrænser: >25 år Fig. 3. Visitationskriterier for bariatrisk kirurgi fra ). BMI (kg/m 2 ) Undervægtig < 18,5 Normalvægtig 18,5-24,9 Overvægtig 25,0-29,9 Fedme = adipositas = svær overvægtig 30,0-39,9 Væsentlige symptomer på overvægt = bariatrisk patient 35 Svær fedme = ekstrem svær overvægtig = bariatrisk patient 40 lægemagasinet 1 7

8 Henvisning til bariatrisk kirurgi: Tidligere alvorlige sygdomme og operationer, specielt abdominale Beskrivelse af fedme-relaterede sygdomme/tilstande, relevante blodprøver, rtg, Evt. speciallægeudtalelse Type 2 diabetes forekomst af komplikationer beskrives Kontraindikationer - psykiske lidelser, spiseforstyrrelse, misbrug etc. Aktuel medicin Rygning og alkohol Vægt, højde, BMI, Blodtryk Blodprøve: Hæmoglobin, Folat, Cobalamin, Ferritin, Ca-ion, 25-OH-Dvitamin, Kalium og Natrium, Kreatinin, Leukocytter, CRP, ALAT, Basisk fosfatase, Bilirubin, LDH, Pancreas-amylase, HBA1c, Lipidstatus, TSH Komplikationer og bivirkninger n Blødning n Sårproblemer n Lækage n Ileus n Abscesser n Galdesten n Smerter n Diarré n Flatulens vurdering af patienter over 60 år bør der udvises forsigtighed på grund af påvist øgede operative komplikationer 1). Derudover er langtidseffekten meget tvivlsom mht. bedring i mortalitet og morbiditet. Ved alder over 60 år vil det overvejende dreje sig om mere akutte problemstillinger som smerter (ved for eksempel svær arthrose) eller behov for stort vægttab før anden (livs)vigtig behandling/operation mv.. Såfremt en patient opfylder kriterierne for et bariatrisk indgreb, og der ikke er kontraindikationer, kan der n Træthed n Dumping n Hypoglykæmi n Søvnproblemer n Hårtab n Dårlig ånde n Kvalme, opkastninger n Svedtendens n Depression Fig. 5. Komplikationer og følgevirkninger efter bariatrisk kirurgi. sendes en henvisning til den relevante medicinske/ bariatriske afdeling. Det medicinske forundersøgelsesforløb med samtaler og undersøgelser vil som regel vare 3 måneder. I denne periode skal patienten tabe 8 % af vægten, før indstilling til kirurgi kan ske. Bariatriske indgreb I 2012 blev der i alt udført bariatriske operationer på offentlige sygehuse og private klinikker 9). Tabel 2. De kirurgiske procedurer, der anven- Fig. 4. Henvisning til bariatrisk behandling på hospitaler bør indeholde relevante oplysninger. des herhjemme til fedmekirurgi, er gastrisk bypass (98%), gastrisk banding og i stigende grad gastric sleeve. Fig.6. Gastric bypass Denne operation indebærer, at en større del af mavesækken kobles fra. Samtidig afkobles en del af tyndtarmen også fra næringsoptagelse. Det er således en kombination af nedsat næringsindtag via mavesækken og nedsat næringsoptagelse i tyndtarmen, som medfører vægttabet. Metoden giver et sikkert og varigt vægttab. En ulempe er, at der på lang sigt kan opstå mangel på vitaminer og andre næringsstoffer. Livslang kontrol er derfor nødvendig efter denne operation. Et andet problem kan være såkaldt dumping, der skyldes, at den nedre mavemund ikke længere regulerer, hvor hurtigt føden når tarmen. Hurtige kulhydrater kan give en følelse af svimmelhed, mathed, koldsved og hjertebanken. Sleeve-gastrectomi Sleevegastectomi indebærer, at ca. 75% af mavesækken fjernes på langs, således, at mavesækken ændres til et langt rør. Mavesækkens volumen reduceres. I den fjernede del har der været produceret en stor del af sulthormonet ghrelin. Når denne produktion af ghrelin således reduceres, bliver niveauet i blodet lavere, hvilket medvirker til vægttab. Ved meget svær overvægt med BMI > 50, kan sleeve-metoden udbygges med en omkobling til tyndtarmen, hvilket betegnes som duodenal switch. Ved denne type operation kan der opnås meget store vægttab. Ved sleeve-gastrektomi synes risikoen for dumping og mangel på vitaminer og mineraler at være nedsat sammenlignet med gastric bypass. Flere operationsafdelinger i Danmark afventer yderligere resultater af denne operationsmetode. Gastric banding Operation i form af gastric banding med anlæggelse af et justerbart bånd omkring ventriklen har været benyttet i mange år. Metoden er blevet udviklet og forbedret, men benyttes for tiden

9 ikke så ofte, da de øvrige metoder er mere effektive. Bivirkninger Bariatrisk kirurgi har bivirkninger både umiddelbart i forbindelse med operationen (dødelighed på 0,25 0,5%), ligesom der i efterforløbet kan opstå alvorlige både kirurgiske og medicinske komplikationer hos flere procent af de opererede. Tabel 2. Postoperativ kontrol i ambulatorier Alle patienter, der får foretaget et bariatrisk indgreb, indgår i et register, Fedmekirurgisk Register, Sundhedsstyrelsen. Væsentlige data vedrørende operation, komplikationer og bivirkninger indgår i den fedmekirurgiske database. Der er her igennem tæt kontrol og mulighed for intervention på flere planer. Den regelmæssige efterkontrol har til formål at opspore problemer, som kan være af diætetisk art, betinget af malnutrition (typisk jernmangel, B12 mangel, hypoglykæmi og dumping), men også af mere kirurgisk art (mavesmerter på grund af ulcus, stenoser, ruptur af cicatricer, interne- og eksterne hernier). Efter gastrisk bypass sættes patienten postoperativt i livsvarigt substitutionsbehandling med: Tabl JernC 1 x 2 dagligt, tabl Multivitamin 2 stk dagligt, tabl Unikalk forte 2 stk dagligt og tabl Betolvex 1 mg dagligt, alternativt B12 injektion im. hver 3. måned. Sleeve-gastrektomien synes ikke at give anledning til større vitamin- eller mineralmangel, men endnu mangler der tilstrækkeligt med langtidsdata. Jernbehandling er speciel vigtigt hos fertile kvinder. Ved jernmangel og anæmi efter gastrisk bypass kan jerndosis øges med en faktor 2-3 før evt. henvisning til relevant medicinsk afdeling. Med fordel kan der allerede inden operationen anbefales anlæggelse af hormonspiral, fordi menstruation selv med en normal blødningsmængde med tiden medfører faldende ferritin og jernmangelanæmi. Efterkontrol på medicinsk afdeling eller privatklinik De første 2 år efter operationen foregår efterkontrol på medicinske/ bariatriske afdelingers ambulatorier eller på de opererende privatklinikker. Som regel bliver der aftalt kontrol 6, 12 og 24 efter det bariatriske indgreb. Ofte benyttes spørgeskemaer, udfor- Tabel 2. Bariatrisk kirurgi i Danmark i Sundhedsstyrelsen. Fedmekirurgiregistret. Geografi. Regioner Antal bariatriske operationer Komplikationer under indlæggelsen Hovedstaden (Hvidovre/Glostrup) Sjælland (Køge) Syddanmark (Svendborg, Esbjerg) Midtjylland (Aarhus, Viborg) Nordjylland (Aalborg) 88 3 Hamlet/ Aleris Mølholm, Vejle Bariatric Center Copenhagen 5 0 I alt i Danmark Gastric bypass og sleevegastrectomi Fig. 6. Normal mavetarmkanal, gastric bypass og Sleeve-gastrectomi. met af de enkelte afdelinger. Eksempler er vist i Fig. 7 og 8. Der følges nøje op på symptomer og tegn på følgevirkninger og komplikationer. Den psykiske tilstand kan være meget svingende, selv inden for den samme dag. Fig. 9. Der er undervejs i kontrolforløbet samtaler og undervisning ved læger, sygeplejersker og diætister. Der undervises individuelt og på hold. De pårørende inddrages løbende. Der arbejdes med kognitive forhold, mønsterbrydning og ændring af gamle vaner. Der lægges vægt på, at patienten har nærvær og overskud i spisesituationer. Før afslutningen tages stilling til behov for korrigerende plastikkirurgiske indgreb pgra. overskydende hud. Patienter med insufficient substitution eller andre operations relaterede problemer afsluttes ikke umiddelbart fra ambulatorierne, men følges individuelt. De patienter, der ved 2 års kontrollen er velbehandlede, afsluttes til den praktiserende læge til fortsat livslang blodprøvekontrol 1 x årligt, dog med kortere intervaller, hvis der er substitutionsproblemer. Blodprøver: Ved afslutning fra ambulatorier skrives epikrise til den praktiserende læge med oplysninger om årlig kontrol af Hb, ferritin, B12, folat, zink, D-vitamin, albumin, Na, K, creatinin. Der skal stiles mod D- vitamin > 80 mmol/l. lægemagasinet 1 9

10 Fig. 7. Ved ambulant kontrol fokuseres på medicinske og kirurgiske komplikationer samt fysiske, psykiske og sociale forhold. Skema fra Privathospitalet Mølholm. Diagnosekodning iht. ICD-10 (International Classification of Diseases). WHO. XX mdrs konrol 58.0 Dato Medicinsk komplikation 59.1 pulmonale 59.2 cardielle 59.3 DVT/emboli 59.4 Andet, herunder det psykiske nej ja indlæggelse hvor Kirurgisk komplikation nej ja indlæggelse hvor 60.1 = 1 sårproblemer 60.2 = 2 blødning 60.3 = 3 lækage 60.4 = 4 stomalt sår 60.5 = 5 ileus 60.6 = 6 abscess 60.7 = 7 sårruptur 60.8 = 8 smerter 60.9 = 9 galdesten = 10 andet Bivirkninger 1=Ingen 2=Let 3=Moderat 4=udtalt 61.1 træthed 61.2 hårtab 61.3 Dumping 61.4 Mavesmerter 61.5 Tarmluft 61.6 Diarré 61.7 Andet Generel tilfredshed 1=helt 2=næsten 3=Nogenlunde 4=Ikke tilfreds 5=fortrudt Vægt Kg 64 Sult og mæthedsfornemmelse 1=ingen 2=let 3=normal 64.1 sultfornemmelse 64.2 mæthedsfornemmelse 65 Symptomer overvægt 1=ingen 2=lette 3=moderate 4=svære ryg hofter knæ ankler 65.2 bevægelsesbesvær 65.3 svedtendens 65.4 åndenød 65.5 brystsmerter ved anstrengelse 65.6 søvnproblemer om natten 65.7 træthed om dagen 65.8 hudproblemer 65.9 vanskeligt ved at holde på vandet vanskeligt ved at holde på afføringen 66 Arbejde 66.1 = 1 fuldtid 66.2 = 2 deltid 66.3 = 3 arbejdsløs 66.4 = 4 sygemeldt 66.5 = 5 sygemeldt pga overvægt 66.6 = 6 pensioneret 66.7 = 7 pensioneret pga overvægt 66.8 = 8 hjemmegående 67 Tobak / alkohol intet forbrug antal 67.1 Alkohol per uge 67.2 tobak per dag

11 Fig. 8. Eksempel på spørgeskema om livskvalitet til brug ved postoperativ kontrol i et ambulatorium. Fra Privathospitalet Mølholm. Diagnosekodning iht. ICD-10 (International Classification of Diseases). WHO. 68 Livskvalitet i forbindelse med operation for overvægt Navn Dato Højde Vægt CPR BMI Min generelle selvfølelse er -0,5-0,4-0,3-0,2-0,1 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 meget dårlig meget god Mit fysiske aktivitets niveau er lavt Min kontakt med andre mennesker er meget højt dårlig Min arbejdsevne er Meget god meget lav Mit sexliv er meget høj dårligt Min indstilling til mad meget godt Jeg lever for at spise Jeg spiser for at leve Hos patienter med type 2 DM i remission: Der suppleres årligt med HbA1c pga stor risiko for recidiv af diabeten ad åre. Af samme grund fortsættes behandling med simvastatin efter gastric bypass operation, også selvom patienten umiddelbart har remission af sin diabetes. Medicin og alkohol Antidiabetika: Til type 2 diabetes mellitus anvendes ikke GLP-1 (Glucagon- Like Peptide-1) analoger (Liraglutid (Victoza )) og de øvrige i gruppen eller DiPeptidyl-Peptidase- IV (DPP-IV) hæmmere (Siaglipsin (Januvia )) og vildagliptin (Galvus ) postoperativt, da operationen medfører meget høje koncentrationer af GLP-1 i blodet. Om DPP-IV hæmmere med fordel kan gives til udvalgte patienter, er uvist på nuværende tidspunkt. Der skal udvises forsigtighed med sulfonylurea-produkter pga tendens til hypoglykæmi, men det kan anvendes under tæt kontrol. Dapaglifloxin (Forxiga ) og andre Selective Glucagon-Like Petide-2 (SGLT-2) hæmmere er der endnu ikke stor erfaring med, men da dapaglifloxin er vanddrivende, og da gastric bypass patienter i de(t) første år kan have vanskeligt ved at opretholde væskebalancen, kan denne præparatgruppe ikke umiddelbart anbefales. Det sikre valg til diabetes behandling efter gastric bypass er metformin og insulin. Antireumatika: Patienterne frarådes NonSteroidAntiInflammatoryDrug (NSAID) og acetylsalisylsyre. Dog bør behandling med Hjertemagnyl efter AMI fortsættes. Laksantia: Perorale peristaltikfremmende laksantia frarådes, men suppositorium kan benyttes. lægemagasinet 1 11

12 Jern: Menstruerende kvinder er i stor risiko for at udvikle jernmangelanæmi. Risikoen for udvikling af jernmangelanæmi under graviditet er ligeledes stor. En del kvinder vil få brug for iv jern. Evt også under graviditeten. Alkohol: Frarådes i det daglige, men et glas vin eller en øl ved festlige lejligheder kan tillades. Der skal udvises forsigtighed med alkohol, da se-ethanol efter én genstand bliver højere hos gastric bypass opererede patienter end hos ikke-opererede. Specielt: CAVE promillekørsel. Kosttilskud: Nogle patienter får betydelige problemer med maveubehag, mavesår, reaktiv hypoglykæmi og udviser inkomplians mht. at tage kosttilskud. Økonomi: De tilrådede kosttilskud koster omkring 100 kr. per måned, men ind imellem mere. Psykiske reaktioner n Eufori n Glæde n Dyb fortvivlelse n Depressioner n Tristhed n Frustrationer n Gamle vaner dukker op n Tilfredshed med beslutning om bariatrisk operation Fig. 9. Psykiske forhold spiller ind både før og efter et bariatrisk indgreb. Kontrol hos praktiserende læge Efter 2 år afsluttes kontrollen på den medicinske/ bariatriske afdeling eller privatklinikken. Herefter bør disse patienter gå til livslang kontrol hos den praktiserende læge mindst en gang årligt. Formålet er at vurdere om, der er tegn på mangeltilstande samt vedholdende at motivere til hensigtsmæssigt kostmønster og livsstil. Den psykiske og sociale tilstand bør følges på linje med de fysiske forhold. Den årlige kontrol bør inkludere blodprøver hæmoglobin, leukocytter, ferritin, cobalaminer, folat, D-vitamin, kalcium-ion, væsketal, levertal og albumin. Hvis det vurderes, at der er ved at udvikle sig malabsorption, kan substitutionsbehandlingen suppleres med ekstra K-vitamin, zink, selen, D- og A-vitamin. Hvis der opstår typiske kirurgiske komplikationer (smerter, opkastninger), henvises patienten til kirurgisk afdeling på et af de sygehuse, der foretager gastric bypass operationer eller sleevegastrektomi. Ved typiske medicinske/ernæringsmæssige problemstillinger, som den praktiserende læge ikke kan rette op på, henvises patienten til en af de medicinske/ bariatriske afdelinger, der varetager forundersøgelse og efterkontrol. Ved eventuel graviditet bør patienten henvises til en specialafdeling, der er kendt med de mange problemer, der er forbundet med graviditet og overvægt samt følger efter bariatrisk indgreb. ICPC-kodning For den praktiserende læge er det nødvendigt at identificere patienterne, og for hver patient hurtigt at kunne danne en journaloversigt over et kontrolforløb. Dette gøres ved hjælp af ICPC-2 systemet (International Classification of Primary Care, WHO). I Danmark anvendes henvendelsesårsagen oftest konklusivt som diagnosekode. Hvis patientkontakten sker på baggrund af kontrol eller tilstand betinget af tidligere bariatrisk kirurgi, er den korrekte kode: D28 Nedsat funktion/handicap vedr. fordøjelsessystem. Denne diagnosekode inkluderer flere ICD10-diagnoser: Tilstand med gastric bypass DZ980C, Tilstand med gastric banding DZ980D, Tilstand med gastric sleeve resection DZ980E. Den valgte operationstype og operationsåret kan noteres i HOKUS-feltet. Ved første kontakt postoperativt kan koden T82 Fedme benyttes, så kontakten i forløbsoversigten bevares. Indeholder en kontakt en sygelig tilstand som f.eks. elektrolytforstyrrelser, malabsorption eller andet, er det relevant at ICPC-kode for dette. Konklusion Bariatrisk kirurgi har vist sig effektiv overfor svær overvægt, men er tillige forbundet med komplikationer og følgevirkninger. Primær opfølgning heraf på den opererende afdeling i 2 år, men derefter livslang årlig kontrol af den kliniske tilstand og blodprøver hos den praktiserende læge. Dertil ad hoc konsultation ved problemer af fysisk, psykisk eller eksistentiel karakter. Forslag til spørgeskema og blodprøveprofil beskrives hermed. Referencer 1. Sjöström L. Reviw of the key results from Swedish Obese Subjects (SOS) trial a prospective control interventions study of bariatric surgery. J Intern Med 2013; 273(3): Udgivelser Bøger/rapporter the Inter99 Study Region H www. regionh.dk/inter99/the+inter99+study.ht 4. Østerbroundersøgelsen Hjerteforeningen Forskning Særlige projekter 5. Danmarks Statistisk. Data. www. danmarksstatistik/vægt 6. Ugeskrift for Læger. Temanummer. Fedme. 2006;2: Sundhed.dk. Lægehåndbogen. Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner. 11. dec Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. Oplæg til National Handlingsplan mod svær overvægt årsrapport 2012 (Perioden 1. januar 31. december 2012) Revideret udkast 20. april Findes under sundhed.dk

13

14 ADHD hos børn og unge Udredning og behandling Hvordan sikrer vi, at den enkelte patient får den optimale behandling fokus på individualiseret behandling? Af Overlæge, Ph.d., Forskningsleder Allan Hvolby, Psykiatrien i region Syddanmark, Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Esbjerg Attention Deficit Hyperactity Disorder (ADHD) er den hyppigst forekommende psykiatriske diagnose i børne-og ungdomspsykiatrisk (BUP) regi. Hvis DSM-IV kriterierne anvendes, opfylder 3-5 % af skolebørn og 2-4 % af voksne kriterierne for ADHD. Mens Hyperkinetisk forstyrrelse (ICD-10), der modsvarer ADHD kombineret subtype, ses hos 2-3 % af skolebørn. ADHD er kendetegnet ved kernesymptomerne Uopmærksomhed, Impulsivitet og Hyperaktivitet. 1) Ofte er ADHD dog kompliceret ved en række komorbide diagnoser, som oppositionel adfærdsforstyrrelse, angst, depression, tics og OCD. Mens der hos unge ligeledes ses en øget forekomst af misbrug. Dertil er ADHD ofte associeret med andre problemstillinger som indlæringsvanskeligheder, dårlige sociale relationer og søvnforstyrrelser Således har op mod 80% af alle med ADHD mindst 1 komorbid lidelse. I kliniske populationer er der overvægt af drenge, mens der i befolkningsundersøgelser er væsentlig mindre kønsforskel med en kønsratio på 1:1-3:1. Baggrunden for denne formentlig underdiagnosticering af piger er usikker, men skyldes muligvis, at ADHD hos piger præsenterer sig anderledes end hos drenge. Flere piger end drenge har primært opmærksomhedsvanskeligheder uden tydelig hyperaktivitet og piger med ADHD har sjældnere eksternaliserende komorbide symptomer. ADHD er ofte en blivende tilstand men ADHD-kernesymptomerne ændres med stigende alder og en del af hyperaktivitets symptomerne forsvinder eller reduceres, mens opmærksomhedsvanskelighederne, især i form af de eksekutive vanskeligheder, persisterer. Omkring 50 % fortsætter i voksenalderen med at opfylde kriterierne for diagnosen. Andre 25 % har fortsat store vanskeligheder, men dog ikke tilstrækkeligt til at opfylde de fulde diagnostiske 2) 3) 4) kriterier. Hvordan diagnosticeres ADHD? udredning En god behandling af ADHD forudsætter en grundig udredning. ADHD bør udredes i børne-og ungdomspsykiatrisk regi. Det vi i daglig tale betegner ADHD svarer i ICD-10 til følgende diagnosegrupper: Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed (F90.0) Andre adfærdsmæssige og emotionelle forstyrrelser i barndom og adolescens (F98.8c) der benyttes til opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet Derudover dækker diagnosen: Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse (F90.1) ved komorbid adfærdsforstyrrelse Hyperkinetisk forstyrrelse, anden (F90.8) Hyperkinetisk forstyrrelse, UNS (F90.9) Symptomerne skal være debuteret i førskolealderen, være til stede i flere forskellige situationer, forårsage betydelig funktionshæmning ved sociale, skoleog beskæftigelsesmæssige aktiviteter, og må ikke udelukkende skyldes andre tilstande, såsom angst og depression, gennemgribende udviklingsforstyrrelse (autisme spektrum tilstande) eller skizofreni Patienter med lette eller ukomplicerede symptomer på ADHD, og uden psykiatrisk komorbiditet, kan dog med fordel undersøges i kommunens pædagogiske-psykologiske rådgivning (PPR) eller evt. henvises til udredning hos

15 speciallæge i pædiatri/neurologi, med særlig kompetence i neuropædiatriske tilstande. Opgaver i primær sektoren Inden henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien vil det ofte være hensigtsmæssigt at barnet/den unge vurderes med henblik på graden af belastning, familiemæssige/sociale problemstillinger samt somatisk og der bør foretages en bred vurdering, herunder vurdering af barnets/den unges kognitive funktionsniveau (dette kan med fordel foretages af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i kommunen (PPR)) Endvidere er det hensigtsmæssigt at beskrive om afprøvning af, om pædagogiske tiltag kan afhjælpe symptomerne er foretaget og resultatet deraf Udredning i BUP regi I regi af Børne- og ungdomspsykiatrisk selskab i Danmark (BUP-DK) er der pr. 1/ oprettet en klinisk database, der i første trin har opstillet nogle indikatorer for faglig kvalitet i udredningen. Ud over en grundig anamnese, der bl.a skal indeholde oplysninger om: Graviditet og fødsel, barnets tidlige udvikling (sprog, motorik, socialt, psykisk mv.), familiære dispositioner, somatiske forhold, institutioner og skolegang og for ældre børn og unge også oplysninger om tobaks-, alkohol- og/ eller brug af euforiserende stoffer. Foretages vurdering ved speciallæge, somatisk undersøgelse, observation i institution eller skole (alternativt indhentes skoleudtalelse), Diagnostisk interview mhp. afklaring af evt. Komorbide diagnoser, udfyldelse af ADHD rating scales (hjem og skole). Såfremt der ikke foreligger psykologisk undersøgelse fra PPR vil undersøgelsen ofte blive suppleret med en kognitiv test samt specifikke opmærksomhedsprøver. Diagnosen stilles på en tværfaglig konference med deltagelse af speciallæge. Behandling: Grundlaget for en veltilrettelagt og velfungerende behandling af børn og unge patienter med ADHD er en korrekt diagnose og en grundig udredning. Behandlingen tilrettelægges individuelt og tilpasses den enkelte i forhold til alder, vanskeligheder, familiens ressourcer mv. I den samlede behandlingsplan, indgår altid psykologisk, adfærdsmæssig og pædagogisk rådgivning og intervention, herunder adfærdsorienteret behandling og som oftest også medikamentel behandling (multimodal behandling). Formidling: I forlængelse af tilbagemelding til familien formidles undersøgelsesresultater samt information om anbefalet behandling til netværket (skole, PPR, daginstitution m.v.), fortrinsvis i form af netværksmøder. Psykoedukation: Barnet, familien og netværket tilbydes psykoedukation ift. ADHD, andre vanskeligheder, medikamentel og anden behandling. Adfærdsorienteret behandling: Adfærdsorienteret behandling er her en fællesbetegnelse, der dækker over både adfærdsterapi, forældretræning, social færdighedstræning, kognitiv træning og forskellige former for hensigtsmæssig tilpasning af hjemme- og skole- og institutionsmiljø til barnets vanskeligheder. Ved indikation for adfærdsorienteret behandling benyttes følgende principper: Forældre til børn med ADHD under 14 år: Forældretræning tilpasset barnets alder. Familieterapi ved behov for mere intensiv behandling Børn og unge: Social færdighedstræning tilpasset alder. Den sociale færdighedstræning inkluderer undervisning og træning af forældre og skolelærer i at anvende adfærdsmodificerende belønningsteknikker over for barnet i dets eget miljø. Adfærdsterapi / familieterapi benyttes ved behov for mere intensiv behandling Skolen og institutionen: Der tilrettelægges et struktureret behandlingsprogram for barnet i daginstitutionen, skolen og fritidsordningen, primært ved kommunens PPR. Medikamentel behandling: Ifølge sundhedsstyrelsens vejledende retningslinjer må speciallæger i almen medicin ikke iværksætte medikamentel behandling uden forudgående udredning hos speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Medikamentel behandling foregår efter følgende principper: Før påbegyndelsen og i monitoreringen af den medicinske behandling udføres somatisk undersøgelse, inklusiv måling af puls og blodtryk, vægt og højde optages en grundig kardiel anamnese Hvis der er symptomer på, anamnese med, eller disposition til hjerte-kar lidelse henvises til relevant udredning for dette, før påbegyndelse eller fortsættelse af medicinering Der spørges ind til tilstedeværelse af, eller forværring af tics Indhentes information om eventuelle lægemagasinet 1 15

16 bivirkninger. Det anbefales at foretage basis rating med bivirkningsskema 5) Vedrørende overordnede retningslinjer for medikamentel behandling af ADHD henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens vejledning vedr. medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser (retsinformation.dk VEJ nr af 11/04/2013 6) Behandling med centralstimulerende medicin: Methylphenidat eller dexamfetamin ordineres som korttidsvirkende eller som depotpræparater. Methylphenidat hæmmer genoptagelsen af dopamin, mens dexamfetamin også øger den præsynaptiske udskillelse af dopamin. Centralstimulerende medicin fører dermed til en øgning af dopamin i synapsespalterne. Startdosis af metylphenidat per døgn er 0,25-0,5 mg/kg legemsvægt, optrapning i løbet af ca. 14 dage til en vejledende dosis på 0,8-1,1 mg/kg legemsvægt/døgn. Dexamfetamin anvendes i halv dosering i forhold til methylphenidat mens lisdexamfetamin er tilgængeligt som depotpræparat og har særlig doseringsvejledning. Sammen med dexamfetamin er lisdexamfetamin angivet som andet valg. Cardiovasculær risiko ved behandling med centralstimulerende medicin: Behandling med centralstimulerende medicin øger puls og blodtryk signifikant i forhold til placebo, men oftest klinisk ubetydeligt (< 10 slag/min, < 5mmHg), og uden at medføre forandringer i EKG % af børn og unge der behandles med centralstimulerende medicin har dog atypisk respons og større øgning i puls og blodtryk. Effekten af langtidsbehandling på puls og blodtryk er kun sparsomt belyst. Der foreligger nu data fra flere meget store epidemiologiske undersøgelser, af risikoen for pludselig uventet hjertedød ved behandling med centralstimulerende medicin, som alle konkluderer at risikoen ikke er større end i baggrundsbefolkningen. I et review af disse undersøgelser konkluderes at anbefalingerne vedr. kardiel anamnese, disposition for hjerte-kar lidelse, samt monitorering af symptomer på dette, skal følges. Der er ikke indikation for at foretage rutine EKG før iværksættelse af behandling med centralstimulerende medicin. 7-9) Atomoxetin: Atomoxetin blokerer præsynaptisk noradrenalin transporteren og hæmmer dermed re-optagelse af noradrenalin, men også af dopamin præfrontalt. Atomoxetin er angivet som andet valg, men bruges i stigende grad til behandling af ADHD hos børn ældre end 5 år og hos unge. Eksempelvis hvor der optræderbivirkninger på centralstimulerende behandling, herunder hos børn med Tourettes syndrom, angst eller depressive symptomer. Endvidere kan Atomoxetin med fordel anvendes hvor der er brug for en mere kontinuerlig døgndækning af medicinen, samt ved mistanke om, eller ved aktuelt misbrug af stoffer, alkohol eller medicin. Startdosis er 0,5 mg/kg/døgn (max 40 mg). Efter en uge kan dosis øges til 1,2-1,8 mg/kg/døgn (max mg). Dosis kan eventuelt øges over en længere periode for at reducere bivirkninger under optrapningen, ligesom døgndosis kan halveres og gives 2 gange dagligt. Unge over 70 kg får initialt 40 mg/døgn, og øges i løbet af nogle uger til mg, afhængigt af respons. Virkningsvarigheden er 24 timer og behandling kan seponeres på én gang. Den maksimale effekt af behandling med atomoxetin indtræder efter 6-8 uger. Cardiovasculær risiko ved behandling med Atomoxetin: Producenten af Strattera (atomoxetin), Eli Lilly, har på baggrund af fornyet gennemgang af data fra studier initieret af Eli Lilly, vedr. sikkerheden ved behandling med Strattera, fundet at præparatet gennemsnitligt øger hjertefrekvensen med < 10 slag i minuttet og blodtrykket < 5 mmhg % har imidlertid atypisk respons, og forøgelse af hjertefrekvens på 20 slag /min. eller mere, eller blodtryksforøgelse på mmhg eller mere. Eli Lilly har derfor, i samråd med Lægemiddelstyrelsen i Danmark, i december 2011 udsendt skrivelse om at der skal udvises samme forsigtighed, foretages samme forundersøgelser og monitorering, som ved behandling med centralstimulerende medicin. Et retrospektivt kohorte studie af voksne i behandling med ADHD medicin, heraf godt i behandling med atomoxetin, fandt ingen forhøjet risiko for pludselig uventet hjertedød, sammenlignet med kontrolgruppen (N= ) 9) Monitorering af medicinsk behandling: Effekten af behandlingen monitoreres minimum hver 6. måned ved: Vurdering af effekt: Interview vedr. funktion i skole, hjem og fritid Anvendelse af spørgeskemaet ADHD-RS Somatisk vurdering (minimum): Kontrol af vægt og højde, blodtryk og puls Vurdering af bivirkninger: Interview vedr. bivirkninger og cardielle symptomer (åndenød, hjertebanken, svimmelhed, brystsmerter og besvimelser) Ved børn over 12 år endvidere Interview om rygning, brug af alkohol, euforiserende stoffer og utilsigtet anvendelse af den ordinerede medicinske behandling Medicinpauser: Lægemiddelstyrelsens produktresumeer anbefaler at der årligt holdes pause i den medikamentelle behandling, med henblik på at monitorere om der fortsat er indikation for denne. Afvigelse herfra bør altid bero på en konkret klinisk vurdering, som skal dokumenteres i journalen, og ledsages af grundig information til patient/pårørende. Særligt bør medicinpause dog anbefales ved dårlig compliance, mangelfuld effekt, svære bivirkninger, eller hvor forældrene /den unge, eller behandler ønsker at vurdere behovet for fortsat behandling. Anbefalinger vedr. foranstaltninger efter forløbet i børne- og ungdomspsykiatri: En del børn og unge vil efter endt udredning blive sat i psykofarmakologisk behandling og tilknyttet ambulant opfølgning i Børne- og Ungdomspsykiatrisk regi eller ved den praktiserende speciallæge. Lokalt vil der være mulighed for individuelt at lave aftale med praktiserende læge om shared care modeller. Særligt ved ukomplicerede forløb, hvor der er god effekt af medicinsk behandling og anden behandlingsintervention, vil der kunne indgås sådanne aftaler med praktiserende læge. Monitoreringen af børn og unge, der følges hos praktiserende læge skal følge de samme principper som ved opfølgning hos speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og med mulighed for at konferere med denne. Særligt monitoreres højde, vægt, blodtryk og puls, Fortsættes side 18

17

18 Fortsat fra side 16 bivirkninger og eventuelle kardielle symptomer. Enkelte børn og unge vil kunne klare sig uden medicinsk behandling. I disse tilfælde kan opfølgende pædagogisk og psykosocial rådgivning foretages i kommunalt regi. Hos de fleste patienter er der dog behov for, at Børne- og ungdomspsykiatrien følger op på den medicinske og psykosociale behandling samt rådgiver netværket i forhold til den pædagogiske og psykosociale indsats. 10) Referencer 1. American Psychiatric Association: Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 4rd.ed. (DSM-IV). Washington DC, American Psychiatric Association, Biederman J, Faraone S, Milberger S et al. A prospective 4-years follow-up study of attention-deficit hyperactivity and related disorders. Arch Gen Psych. 1996;53: Barkley R A, Attention-Deficit Hyperactive Disorder, A clinical workbook New York: Guilford Publications, Inc. 4. Corkum P, Moldofsky H, Hogg-Johnson S, Humphries T, Tannock R. Sleep problems in children with Attention-deficit/ Hyperactive disorder: Impact of subtype, comorbidity, and stimulant medication. J. Am. Acad Child Adolesc. Psychiatry.1999;38;10: Barkley RA, McMurray MB, Edelbrock CS, Robbins K. Side effects of methylphenidate in children with attention deficit hyperactivity disorder: a systemic, placebo-controlled evaluation. Pediatrics 1990;86(2): Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser. April 2013 Available from: URL: https://www.retsinformation. dk/forms/r0710.aspx?id= Hammerness PG, Perrin JM, Shelley-Abrahamson R, Wilens TE. Cardiovascular risk of stimulant treatment in pediatric attention-deficit/hyperactivity disorder: update and clinical recommendations J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2011;50(10): Cooper WO, Habel LA, Sox CM, Chan KA, Arbogast PG, Cheetham TC, et al. ADHD drugs and serious cardiovascular events in children and young adults N Engl J Med 2011;365(20): Habel LA, Cooper WO, Sox CM, Chan KA, Fireman BH, Arbogast PG, et al. ADHD Medications and Risk of Serious Cardiovascular Events in Young and Middle-aged Adults JAMA Faglig retningslinje vedr. udredning og behandling af ADHD hos børn og unge, Børne- og ungdomspsykiatrisk selskab I Danmark (BUP-DK) 2012,

19

20 Hørenedsættelse Udredning og behandling Af Ledende overlæge Rikke Schnack- Petersen, Høreklinikken, Odense Universitetshospital og Formand for Dansk Medicinsk Audiologisk Selskab Siden audiologiens indtog i Danmark med etablering af statslige hørecentraler i 1950 erne har høreapparatbehandling i Danmark været ligestillet med anden sygehusbehandling og således gratis for borgeren. (De danske Hørecentralers fødsel af C. Røjskjær, 1977). Fra blev det med Lov om ændring af lov om social service muligt for voksne over 18 år at få tilskud til høreapparatbehandling udleveret via privat forhandler. I 2005 supplerede Sundhedsstyrelsen med udgivelsen af retningslinjer på området. Tilskuddets størrelse blev senest ændret pr og en arbejdsgruppe under SST har set på retningslinjerne, men en revideret udgave foreligger endnu ikke. I høreapparaternes barndom var der tale om klodsede kropsbårne apparater med begrænset mulighed for individuel justering, og det var derfor kun sværere høretab, der kunne afhjælpes. Med høreapparatets udvikling til små digitale apparater i mange varianter og med mulighed for individuelt tilpassede ørepropløsninger og finjustering i flere forskellige frekvensbånd er der nu mulighed for at opnå en langt højere grad af høreforbedring både når det gælder svære høretab og lettere høretab. Samtidigt giver funktioner som støjreduktion, retningsbestemte mikrofoner og streaming fra tekniske hjælpemidler en betydelig bedre mulighed for at hjælpe patienter med skelneproblemer. Endelig har man med udviklingen af Cochlear Implant fået mulighed for i mange tilfælde at behandle døvhed, hvor man tidligere kun kunne tilbyde undervisning i mundaflæsning og tegnsprog. I takt med de mange forbedrede behandlingsmuligheder er indikationerne for udredning og behandling af høretab udvidet. Samtidigt bliver patienter og raske borgere gjort opmærksom på høreapparatbehandlingstilbud fra det private marked via annoncer og TV-reklamer, mens den offentlige behandlingsmulighed ofte kun omtales i debatten om lange ventetider. Der er derfor et øget behov for at patientens praktiserende læge er opmærksom på høreproblemer og har kendskab til behandlingsmuligheder, således at patienter med behov for behandling bliver henvist korrekt. Der kan være mange forskellige årsager til hørenedsættelse og langt fra alle patienter med høreproblemer har behov for høreapparatbehandling. Derfor kræver flere offentlige høreklinikker, at der foreligger forundersøgelse og høreprøve fra en praktiserende ørelæge eller en ØNH afdeling inden henvisning til audiologisk afdeling. Alle patienter, der vælger høreapparatbehandling med tilskud udleveret via privat høreklinik skal være undersøgt af en ØNH læge, der vurderer, hvorvidt patienten er tilskudsberettiget og samtidigt tager stilling til evt. behov for yderligere udredning inden behandling kan iværksættes. Dermed sikres at patienter, der har behov for audiologisk, vestibulogisk, otoneurologisk eller otokirurgisk udredning og behandling visiteres til den korrekte afdeling. Hvis patienten henvender sig med hørenedsættelse som hovedproblem, og dette ikke kan forklares med cerumenprop eller otit, bør patienten naturligvis henvises til yderligere udredning ved en ØNH læge. I andre tilfælde kan et høretab være en mindre åbenlys medvirkende årsag til helt andre klager fra patienten. Mange høretab er udviklet gradvist, og patient og pårørende har derfor ikke altid selv bemærket, at det er blevet vanskeligere at høre og kommunikere. De fleste patienter med gradvist udviklet hørenedsættelse lærer sig at kompensere gennem mundaflæsning, tekstning på TV, placering tæt på lydkilden m.v. Siden 2005 tilbydes neonatal hørescreening til alle nyfødte, men enkelte børn er ikke screenet og selvom barnet er screenet ved fødslen, kan et høretab sagtens opstå senere. Det er derfor vigtigt at lytte til forældrenes bekymring, selvom barnet tidligere er hørescreenet og fundet normalthørende. Hvornår bør lægen så mistænke hørenedsættelse og henvise til audiolo-

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi Bariatrisk Kirurgi Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker d. 12.11.2016 Et stigende problem verden over Et stigende problem verden over Danmark USA 1 Overvægtig 47% 34% Svært overvægtig 14% 36%

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD

Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD Læge Thomas Alberto Hoffman Bach Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Afdeling Hillerød ADHD ambulatoriet Diagnostisk DF90.0 Forstyrrelse af aktivitet

Læs mere

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Som spæd: urolig, søvnproblemer, spiseproblemer,

Læs mere

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS I DENNE PJECE FINDER DE INFORMATION OM DERES SYGDOM OG DEN KIRURGISKE BEHANDLING. Side 2 Generelt om fedme Side 3 Forudsætning

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge vedr. Børn (fra 6 år) og unge i medikamentel behandling. Opfølgning af behandling hos egen læge

Vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge vedr. Børn (fra 6 år) og unge i medikamentel behandling. Opfølgning af behandling hos egen læge Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge vedr. Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tlf. +45 7847 3000 Børn (fra 6 år) og unge i medikamentel behandling for ADHD/ADD

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge

Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center- Region Midtjylland,

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

FEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA

FEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA FEDMEKirurgi Fedmekirurgi; Side 1 af 7 DANSK FEDMEKIRURGI REGISTER REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) der undergår en fedmekirurgisk operation

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

FEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA

FEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA FEDMEKirurgi Fedmekirurgi; Side 1 af 10 DANSK FEDMEKIRURGI REGISTER REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) der undergår en fedmekirurgisk operation

Læs mere

Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital

Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi -sundhedskonsekvenser, komplikationer og indikationer. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Ugeskrift for Læger 2001 suppl 7 De aktuelle

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Autisme og Psykose og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for ADHD

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for ADHD Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for ADHD Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for ADHD og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige praktiske oplysninger, og

Læs mere

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH -forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Fedme: Hvad skal vi dog gøre?

Fedme: Hvad skal vi dog gøre? Fedme: Hvad skal vi dog gøre? 12. oktober, 2016 Claus Juhl Overlæge, PhD, Sydvestjysk Sygehus Emner Går det godt med vægten i DK? Hvad betyder overvægt og hvad betyder det at tabe sig? (Om)veje til vægttab

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Folketingets Lovsekretariat Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Under henvisning til spørgsmål nr. 102 (SOU alm. del) fra Folketingets Socialudvalg sendes i 5 eksemplarer familie- og forbrugerministerens

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

De nye vejledninger i Region Sjælland

De nye vejledninger i Region Sjælland De nye vejledninger i Region Sjælland Ved Praksiskonsulent Børne- Ungdomspsykiatrien Kitt Larsen De nye vejledninger Vejledningerne Den gode henvisning samarbejde ADHD kontrol i almen praksis - Gir det

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Hvorfor Fedmekirurgi. Jens Fromholt Larsen Privathospitalet Mølholm

Hvorfor Fedmekirurgi. Jens Fromholt Larsen Privathospitalet Mølholm Hvorfor Fedmekirurgi Jens Fromholt Larsen Privathospitalet Mølholm Fedmeepidemi Virkeligheden som fed Virkeligheden som fed Virkeligheden som fed 245 kg Udfordrende forløb 2006-2009 1 års kontrol 1

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

ADHD i almen praksis

ADHD i almen praksis 1 ADHD i almen praksis ADHD diagnose Visitationsretningslinier fra SST. Henvisning Medicin Opfølgning i almen praksis Privat praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Lene Ruge Møller 2 Gladere

Læs mere

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren. N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Opmærksomhedsforstyrrelse

Opmærksomhedsforstyrrelse Patient- og pårørendeinformation Opmærksomhedsforstyrrelse Diagnose og behandling April 2010 Opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet, DAMP, ADHD, ADD? Denne pjece handler om behandling af opmærksomhedsforstyrrelser

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

ADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark

ADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD-center BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark Program: 09:00 Coffee and welcome 09:15 ADHD-centre, BUP-O (centerets medarbejdere) 10:00 ADHD in adults (Sandra Kooij) (in English) 11:00 Assessment of

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...

Læs mere

Udredningspakkeforløb:

Udredningspakkeforløb: Danske Regioner 06-02-2013 Børn og unge (PB01, PB02, PB03, PB04) Børne- og ungdomspsykiatri Udredningspakkeforløb: Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

ADHD OG MEDICIN. Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson.

ADHD OG MEDICIN. Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson. ADHD OG MEDICIN Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson. Disposition Præsentation: - Hvem er jeg ADHD: - Hvordan, hvornår og hvorfor diagnosticere - Hvad er ADHD kort - Og andet - Hele livet? Behandling:

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor

Læs mere