Afsnit 1 Begyndelsen (1,1-45) side 8. Afsnit 2 Krisen (2,1-3,35) side 16. Afsnit 3 En ny begyndelse (4,1-6,29) side 26

Transkript

1 Møder med Jesus Indhold Forord side 4 Afsnit 1 Begyndelsen (1,1-45) side 8 Afsnit 2 Krisen (2,1-3,35) side 16 Afsnit 3 En ny begyndelse (4,1-6,29) side 26 Afsnit 4 Brødet (6,30-8,21) side 40 Afsnit 5 Messiasskolen (8,22-10,52) side 50 Afsnit 6 Jerusalem med jubel (11,1-13,37) side 64 Afsnit 7 Påske med sorg (14,1-15,41) side 76 Afsnit 8 Opstandelsen (15,42-16,20) side

2 Forord Hej! Og velkommen til en beretning, der handler om den uden sammenligning mest interessante person, der nogensinde har levet: Jesus fra Nazaret. Som Markus siger det: Folk var ude af sig selv over, hvad de så. Nogle af jubel og glæde; andre af vrede og had. Men han lod ingen uberørt. Den oplevelse besluttede Markus sig for at skrive ned nogle år efter Jesu død og opstandelse. Vi ved ikke præcis hvornår. Alt fra 10 til 40 år efter Jesu korsfæstelse omkring år 33 er foreslået. Markus har jeg vist sagt et par gange uden at introducere ham nærmere. Han var, ifølge de bedste oplysninger vi har, disciplen Peters tolk og sekretær. Markusevangeliet henter derfor inspiration fra første parket: stjernedisciplen Peter, som vi kommer til at høre meget mere til. Vi kommer også hurtigt til at fornemme, hvordan Markus vil os noget helt bestemt med sin fortælling. Han skriver meget direkte på en medrivende og til tider sindsoprivende måde. Først og fremmest vil han fortælle om Jesus. Det er klart allerede fra første linje: Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn (1,1). Det kommer til at handle om Jesus. Markus vil vise os, hvordan Jesus er alle tiders centrum, der samler trådene tilbage gennem historien til skabelsens morgen og frem til, at alt bliver skabt på ny. Det er i sig selv en stor og god historie. Men Markus vil én ting mere. Han vil vise, hvordan denne mægtige universets konge samtidig kom helt nær til almindelige mennesker. Markus siger: I Jesus møder Gud os. 4 5

3 Der er altså noget grænsesprængende over Jesus. Det er ikke kun særlige typer som præster eller fromme personer, han interesserer sig for. Det er afgørende for Markus at vise os, hvordan alle tænkelige typer kunne møde Jesus: rige, fattige, lærde, ulærde, voksne, børn, mænd, kvinder, jøder, hedninger, raske, syge, ansete og forkastede. Faktisk tror jeg, at der kun er én fællesnævner for de personer, der fik et møde med Jesus: De havde hørt rygtet om ham og var nu blevet nysgerrige nok til at opsøge et møde med ham. Så det er der, vi er. Er du nysgerrig på Jesus? Det er faktisk det eneste nødvendige udgangspunkt for at læse Markusevangeliet. Der kræves ingen anden viden eller position forud. Velkommen om bord til Møder med Jesus forklaringer til Markusevangeliet! Hvordan læse Markusevangeliet? Der er mange måder at læse Bibelen på: Fra ende til anden, hist og pist, alene eller sammen med andre. Denne vejledning er tænkt som en hjælp til at læse Markusevangeliet fra den ene ende til den anden. Med andre ord: Markus skrift er det vigtigste! Om du læser det i et stræk, afsnit for afsnit, højt, for dig selv, alene eller sammen med andre er ikke afgørende. Blot at du læser Markus, før du læser forklaringerne. Et par andre råd: - Bed: Bibellæsning og bøn har altid hørt sammen. Bed Gud om at gøre Markus skrift levende for dig. - Andre bøger i Bibelen: Undervejs vil jeg henvise til andre bøger i Bibelen. Du kan finde en oversigt over Bibelens bøger i Bibelens indholdsfortegnelse. - Inddelingssystem: Markusevangeliet har 16 kapitler, der hver rummer en række vers, og i overskriften til hver af de 48 forklaringer er der angivet et udsnit heraf. Fx betyder 1,1-13, at du først skal læse Markusevangeliet kapitel 1 vers 1-13, før du læser forklaringen. - Opfordringer: De fleste af forklaringerne slutter med en lille opfordring til at overveje, læse et par vers igen eller lignende. - Læs mere: Nogle steder møder vi nogle historiske skikke eller forhold, der kunne bruge en yderligere forklaring. I samarbejde med det historiske og arkæologiske blad, TEL, har jeg lavet en side med artikler, der kan være en hjælp til det. Når der henvises til TEL, kan du gå ind på følgende side og læse mere: Om forfatteren Morten Hørning Jensen er 41 år og gift med Jeanette, med hvem han har fire børn i alderen 0 til 14 år. Han er teolog og præst og underviser til dagligt på Menighedsfakultetet i Aarhus og i Aarhus Valgmenighed. Og så er han vild med de gamle, ødelagte ting, man kan finde i arkæologiske udgravninger i Israel. Sammen med sin familie har han boet i Israel i flere omgange og er nu redaktør af det bibelarkæologiske blad, TEL, der har sit navn efter de ruinhøje, hvor man kan grave fortidens liv ud. 6 7

4 Afsnit 1 Begyndelsen (1,1-45) Solen brændte Joses skarpt i ansigtet. Med sin forkrøblede hånd som skygge missede han mod den hvide himmel Solen brændte Joses skarpt i ansigtet. Med sin forkrøblede hånd som skygge missede han mod den hvide himmel. Det måtte være middag nu. Han havde siddet på sit vante sted ved vejkanten siden tidlig morgen, men uden den store succes i dag. Næsten ingen var kommet forbi, og endnu færre havde givet ham noget. Forsigtigt drejede han sin hånd, eller hvad der var tilbage af den, og tænkte på den morgen, han først så forandringen. Han havde da tidligere haft udslet på huden, men de røde plamager, der havde spredt sig fra armene og ud på hånden var helt anderledes. De første par måneder havde han haft held til at skjule det for sin kone og børn, men pletterne på hænderne bare voksede, og snart mærkede han, hvordan der blev hvisket i landsbyens kroge, indtil børnene til sidst var begyndt at råbe efter ham: Spedalsk, spedalsk. Hans kone var sønderknust, og hans små børn græd højt. Men der var ikke noget at gøre. Han måtte forlade landsbyen og slå sig ned i hulerne ved vejen sammen med de andre spedalske. Der var allerede gået to år på den måde nu. Som regel dækkede han sit hoved helt til, når han tiggede ved vejen. Spedalskheden var begyndt at få fat i ansigtet på ham, og han var slet ikke sikker på, at hans børn længere kunne kende ham. Han græd ikke længere. Der var ikke flere tårer tilbage. Nogle dage forbandede han livet og Gud med. Andre dage længtes han. Han huskede nogle af de vers, de hørte i synagogen. Fra de gamle profeter. Om en dag, hvor Gud ville sende sin Messias og gøre alt godt. Joses hadede sig selv for det messianske dagdrømmeri. Han kunne bare ikke slippe tanken: Hvad nu hvis? 8 9

5 Afsnit 1 Begyndelsen (1,1-45) Afsnit 1 Begyndelsen (1,1-45) Indledning Markus første kapitel er handlingsmættet næsten til bristepunktet. Her giver han os i fortættet form, hvad resten af hans bog kommer til at handle om. Først sætter han scenen ved at trække linjer bagud til Guds løfter i Det gamle Testamente (GT) om Guds salvede hjælper: Messias (mere om det nedenfor). Dernæst træder Jesus ind på scenen og fortæller os, hvad han grundlæggende vil sige. Så kaldes de første disciple, inden Jesus flytter til Kapernaum ved Genesaret sø, der bliver hans hovedbase. Til sidst kommer vi til at møde en spedalsk, der er desperat ud til, hvad der er tilbage af hans fingerspidser. ISRAEL PÅ JESU TID. 1 1,1-13: EN ELEKTRISK BEGYNDELSE Jeg indrømmer: Markus første vers kan umiddelbart virke lidt tørt: Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn. Hvad blev der lige af de andre evangeliers barndomsberetninger og poetiske antrit? Men faktisk er det det ikke, tørt altså. I hvert fald ikke, hvis vi tænker på, hvad jøderne rundt om Jesus havde lært fra barnsben af i deres sabbatsskoler. Nemlig historien fra GT om, hvordan Gud til sidst vil gribe ind og skabe nyt. Den historie leverer elektrisk energi til næsten hvert eneste ord i denne første sætning: - Begyndelse: På Bibelens allerførste linje læser vi: I begyndelsen skabte Gud. Vil Markus virkelig sige, at hans fortælling om Jesus har samme nyhed i sig som selve skabelsen? - Evangeliet: Ordet, godt budskab, har en dyb linje tilbage til nogle løfter i GT, hvor Gud beskriver, hvordan han til sidst vil komme nær sit folk og besejre alt det onde. Det gode budskab er det, som hurtigløberen løber fra slagmarken og ind til byen med: Sejren er vundet. Nu kommer der fred. - Kristus, Guds søn: Kristus er det græske ord for det hebraiske Messias. Det betyder salvet og betegner den person, som Gud vil handle igennem, når sejren skal vindes. Messias/Kristus og Guds søn drømte enhver jøde om på Jesu tid. Han skulle bringe frihed og sejr. Og nu siger Markus: Den person, der er en ny begyndelse, er evangeliet, er Kristus, er Guds søn: Han hedder Jesus! Det er ham, der er talt om ved profeterne (v2-3 med citat af særligt Esajas Bog 40,3). Det er ham, Johannes Døber siger, skal døbe med Helligånden (v8), hvilket er en anden måde at tale om Guds nærhed på. Hvor Gud er, der er hans Ånd. Og det er ham, himlen flænges over, og Gud taler direkte til (v10-11). Så der er én ting, vi ikke må misse i Markus elektriske indledning: Jesus er ham, der bringer Gud nær til os. Hvis vi vil have noget med Gud at gøre, så er Jesus den åbne dør! Markus, Messias og en ny udfrielse OVERVEJ: HVOR PROVOKERENDE MARKUS UDSAGN ER OM, AT GUD NU PLUDSELIG ER KOMMET NÆR I EN ELLERS UKENDT PERSON FRA NAZARET. Selvom Markus ønskede at skrive en ligefrem og tilgængelig fortælling om Jesus, så har hans beretning en forhistorie. Nemlig alt det, der går forud i Det gamle Testamente. Allerede i vers 2 citerer han fra nogle gamle profetier, og der er særligt to ting, der er vigtige for at fornemme baggrunden for det, Markus skildrer: Det første er Messias-forventningerne. Kristus (det græske ord for Messias) er ikke Jesu efternavn, men en bestemt titel på den særlige person, Gud vil sende til at hjælpe. Nogle personer i GT, som Moses og kong David, er en art mini-billeder af denne person. Men utallige steder i GT bliver det tydeligt, at der tales om en særlig person, der på et særligt tidspunkt vil stå frem som Guds plan for at komme nær til sit folk med sin godhed, kongemagt og redning. Netop på Jesu tid var der blandt jøderne en ekstra stærk forventning om, at Gud snart ville sende sin Messias/Kristus, der skulle befri dem fra de romerske undertrykkere. Det andet er, at Gud i GT lover sit folk en ny befrielse. Den første befrielse var udvandringen fra Egypten under Moses. Den handlede om frihed fra slaveri og undertrykkelse. Den anden handler om det samme. Særligt Esajas Bog beskriver, hvordan Gud har en plan om at give sig til kende i Jerusalem for at befri folket fra al undertrykkelse. Messias og den nye udfrielse hænger sammen, og det er dette kæmpe drama, som Markus tager os med ind i. Er Jesus virkelig Messias? Bringer han en ny udfrielse fra slaveri og undertrykkelse? Det spørgsmål kunne vi kalde for Markusevangeliets messianske puls. Den er nu slået an, og jeg kan godt afsløre, at den kommer til at banke kraftigere og kraftigere, jo tættere vi kommer på Jerusalem! 10 11

6 Afsnit 1 Begyndelsen (1,1-45) Afsnit 1 Begyndelsen (1,1-45) LÆS IGEN: V JORDANFLODEN. 2 1,14-20: KONGEN VENDER TILBAGE I Tolkiens fantastiske trilogi, Ringenes Herre, skal vi igennem mange siders mørke, overmagt og håbløshed, før vi i bind 3 endelig ser en klar morgenstråle: Kongen vender tilbage. Kampen er ikke slut, den skal først for alvor til at begynde, men nu er der en person, vi kan følge efter ind i slagets hede. Et menneskes liv er fyldt med kampe. En nations historie er fyldt med krige. For begge gælder det, at det afgørende øjeblik er der, hvor første morgenstråle rammer panden og giver håb om, at dagen er nær. Det er nøjagtigt det, der sker, da Jesus træder ind på scenen med sine første ord: Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet! (v15). Guds rige var som en smuk gammel sang for jøderne. Tanken om det vakte dybe følelser til live med en fornemmelse af forår, sejr og lyse øjeblikke. I grunden lidt som når vi synger: Der er et yndigt land. Guds rige er nemlig det grundløfte, Gud taler om gennem hele Bibelen. Om, hvordan han på et tidspunkt vil vende tilbage synligt til sit folk og regere som konge med en fred, der ikke kan trues af noget. Det er paradis; det er Davids store fredsrige; det er den nyskabte himmel og jord, hvor al ondskab er endelig besejret. Er det tidspunkt virkeligt kommet nær med Jesus? Er det tid for handling? Omvendelse og tro? Præcis de spørgsmål svarer resten af Markus fortælling på. Med stigende styrke. Umiddelbart efter Jesu ord ser vi fire fiskere blive kaldt til at lægge deres liv om og følge Jesus (v16-20). Det er første følgevirkning af det nye i Jesus. Snart følger mere voldsomme ting, og om en rum tid når vi Jerusalem, hvor spørgsmålet om Guds rige og Jesus som kongen i dette rige kommer til at tage en dramatisk drejning. Fiskere og følgere De første følgere af Jesus var fiskere. De var almindelige mennesker, der boede i en almindelig landsby, Kapernaum. Fiskeri var som alle andre håndværksfag noget, der gik i arv fra far til sønner. I det hele taget var hele livet indrammet af familien på Jesu tid. Der var ikke noget med hurtige penge, lynlotto og risikable investeringer. En båd som Zebedæus var en arv fra generationen før. Det samme var nettene, og arbejdet med at få mad på bordet krævede et tæt sammenhold, hvor man dækkede for hinanden. Familien var det eneste sociale sikkerhedsnet, der var. Det kaster et skarpt lys ind over den nyhed, som Jesus repræsenterer. Straks følger de ham, læser vi, og lod deres far blive alene tilbage i båden. Jesus var et afgørende før og efter for dem. 31,21-34: PÅ OVERARBEJDE FØRSTE ARBEJDSDAG Kan du huske din første skoledag? Jeg kan stadig se mig selv sidde på de små stole omkring de firkantede borde. Hele kroppen er i alarmberedskab og spændt til bristepunktet. Hvordan vil det gå? I dette afsnit følger vi med på Jesu første arbejdsdag. Han er flyttet fra sin hjemby, Nazaret (1,9), og er fulgt med Simon og de andre til Kapernaum ved Genesaret søs nordlige bred. Der er en lokal synagoge i byen, som han straks går ind i, da det bliver sabbat. Med sig bringer han nyheden om Guds rige, og reaktionen udebliver ikke. Folk i byen bliver både slået af forundring (1,22) og forfærdede (1,27) over Jesus. Hans lære og hans handlinger til at jage mørket og dæmonerne på flugt overgår alt, hvad de ellers kender. Og rygtet om ham løber som en steppeild på en knastør sommermark. Derfor udvikler tingene sig også stærkt. Folk nærmest belejrer Jesus for at få hjælp mod sygdomme og dæmonbesættelser. Mens vi kender alt til sygdomme, så virker dæmonbesættelser umiddelbart uhyggeligt og fremmed. Til gengæld kender vi alt til ondskab, og ifølge Bibelen kan den Onde til tider tage magten over et menneske på en næsten fysisk måde. Det er to stærke ting, der truer livet i os: sygdom og ondskab. Men nyheden i Jesus viser sig altså at rumme en endnu stærkere magt, der kan besejre ødelæggelsen i os. LÆS MERE OM FISKERI PÅ JESU TID I TEL PÅ: MARKUSEVANGELIET OVERVEJ: DET ER EN STÆRK KURS, JESUS SÆTTER UD PÅ. DER ER SÅ MEGET ØDELÆGGELSE, SORG OG SYGDOM I VERDEN. JESUS KONFRONTERER DET HELE. FRA DÆMONEN TIL PETERS SVIGERMOR MED FEBER. HVAD TÆNKER DU OM DETTE? 12 13

7 Afsnit 1 Begyndelsen (1,1-45) Afsnit 1 Begyndelsen (1,1-45) Helbreder Jesus i dag? Vi har nu allerede i det første kapitel hørt om en hel stribe af helbredelser fra Jesus, og de bliver kun flere, som vi kommer frem på vores rejse sammen. Det er vigtigt for Markus som for de andre evangelister at fortælle, hvordan Jesu ord hang sammen med hans omsorg for mennesker i nød. Jesus talte ikke med tomme ord, men med levende, robuste ord, der havde myndighed i sig (1,27). Da vi ikke kan lade være med at tænke det, kan vi lige så godt stille det spørgsmål højt, som dette rejser for os: Helbreder Jesus også mig, når jeg er syg? Det har altid hørt til sund kirkelig praksis at bede om helbredelse af syge ud fra mange steder i Bibelen (fx Jakobsbrevet 5,14). Men samtidig har det også altid hørt til den kristnes bøn at bede ske din vilje som i Fadervor. Når vi når frem til Getsemane have i kapitel 14, kommer vi til at se, hvordan selv Jesus måtte lægge sit ønske for sit liv ind i Guds hånd og bede din vilje ske. Vi ved fra nogle af de sidste vers i Bibelen, at Gud til sidst vil nyskabe himmel og jord. Når det sker, så er solen endelig brudt igennem, og der bliver ikke plads til sygdom og sorg (se Johannes Åbenbaring 21,4). Indtil det sker, så lever vi stadig i en overgangstid, hvor vi fra morgenstrålerne fornemmer, at Guds rige er nær, men mørket er her stadig og har et tag i vores liv. Det er en kæmpe udfordring at leve her som syg. Det er en kæmpe udfordring at bevare sin tillid til Gud, hvis han ikke besvarer ens bøn om helbredelse, som vi gerne vil have det. Det må vi være ærlige omkring. Men det betyder ikke, at Gud ikke ønsker at fjerne enhver sygdom. Det gør han. Men i nogle tilfælde vil det først ske, når han nyskaber alt til sidst. 41,35-45: STILHED OG MAVEONDE Et par gange eller tre i tidens løb har jeg prøvet det med at stå op før solen for at opleve solopgangen. Stilheden og friskheden kan være gribende. Det er overraskende, at det er i denne situation, vi nu møder Jesus. Han har lige arbejdet over til efter solnedgang. Alligevel står han op før alle andre og søger, ja netop: stilheden og friskheden. Da Peter og de andre får øjne, skynder de sig forvirret efter ham og vil have ham med tilbage til Kapernaum: Alle leder efter dig, siger de (v37). Man kan næsten mærke skuffelsen og bebrejdelsen. Men Jesus afviser dem. Han vil andre steder hen (v38). Noget er blevet tydeligt for ham i stilheden. Han er ikke blot Kapernaums Messias. Han vil videre ud. Det er ikke sidste gang, Jesus trækker sig tilbage til stilheden for at blive skarp på, hvad Gud vil, at han skal. Hver gang, jeg læser dette vers om Jesu eget øde sted (v35), slår det mig: Har jeg et stille sted til samtale med Gud og frisk mod? Af de mange helbredelser, der skete rundt om Jesus, fortæller Markus os nu i detaljer om Jesu møde med en spedalsk. Allerede det, at de to mødes, gør beretningen overraskende. Spedalske blev på Jesu tid anset for at være levende lig, der så godt som var i graven og skulle holde sig på lang afstand af raske mennesker. Omgang med lig gjorde nemlig en person uren, så man ikke kunne deltage i fx synagogegudstjenesten. Dertil kom stanken fra spedalskheden, der fik kroppen til at gå i forrådnelse udefra. Jeg tror faktisk ikke, man kan forestille sig nogen større tragedie. Først er der selve sygdommen, der langsomt nedbryder kroppen. Så er der den sociale udelukkelse fra familien og landsbyen. Endelig er der den religiøse udelukkelse fra synagogen. Måske er det derfor, at vi ser, Jesus reagerer med stærk bevægelse. Vi læser, at han ynkedes over ham (v41). Ordet betyder noget i retning af at få ondt i maven. Vi kender godt fornemmelsen. Det er den dybe smerte i maven, der rammer os, når vi ser noget, der virkelig går ind. Det gør det syn, der møder Jesus. Han betragter det ikke på afstand. Han bryder alle love og rækker hånden ud og rører ved ham og helbreder ham. For mig er netop denne beretning en af de dybeste fortællinger, vi har om, hvem Gud er. Det er ham, der ikke iagttager vores situation på kølig afstand, men som gennem Jesus berører vores verden med en følelse, der rammer dybt i maven. SYNAGOGE I KAPERNAUM. LÆS MERE OM SPEDALSKHED I TEL PÅ: MARKUSEVANGELIET. EN SPEDALSK FRA INDIEN