Generel Klinisk Studieplan

Transkript

1 Generel Klinisk Studieplan Modul 4: Grundlæggende klinisk virksomhed Kirurgisk afdeling K11-1 Regionshospitalet Viborg Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Kirurgisk afdeling er beliggende på 11. på Regionshospitalet Viborg Ledelsen af kirurgisk afdeling varetages af den ledende overlæge og oversygeplejersken. Afdelingsledelsen varetager i fællesskab den overordnede ledelse af organkirurgisk afdelings patientbehandling, patientpleje og drift indenfor de rammer, der er fastlagt af hospitalsledelsen. Ledelsen af sygeplejen i de enkelte afsnit varetages af afdelingssygeplejersken med ansvar overfor afdelingsledelsen. Læs også: Samarbejdsrelationer I kirurgisk afdeling er de faste personalegrupper: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere, en diætist, sygeplejestuderende og social- og sundheds-assistentelever, lægesekretærer, afdelingsportører og servicepersonale. Andre faggrupper der dagligt færdes i afsnittet er: læger, fysioterapeuter, bioanalytikere og portører. Stomiambulatoriet er en del af kirurgisk afdeling, og har specialistfunktion indenfor stomipleje. Denne funktion varetages af faste stomisygeplejersker. Kirurgisk ambulatorium ligger på 4. etage. Her varetages det daglige arbejde med ambulante patienter af afdelingens sygeplejersker og læger. Kirurgisk sengeafsnit K11-1 er opdelt i 3 grupper, der hver har plads til patienter: Gruppe A er akut modtagergruppe. Her ligger patienterne 1-2 dage til observation og vurdering, om patienten skal nærmere udredes og behandles eller kan udskrives Gruppe B og C er stationære grupper, hvor patienterne ligger til nærmere udredning, behandling og pleje. Plejepersonalet er knyttet fast til en gruppe. Den enkelte studerende knyttes også fast til en HR-afdelingen uddannelse. Modul 4: Side 1 af 14

2 gruppe. Plejeformen er gruppepleje med tildelt patientpleje. Læs mere: K11-1: Patient/borger kategorier Kirurgisk afdeling s speciale er pleje og behandling af kirurgiske patienter med lidelser i mave- tarmsystemet og de tilhørende organer, samt patienter med lidelser i de endokrine organer, hvor kirurgisk indgreb er nødvendigt. Hovedkategorierne er patienter med: blindtarmsbetændelse ( appendicit ) galdesten ( cholecystolithiasis ) brok ( hernie ) forstoppelse ( obstipation ) blodig opkast & afføring ( hæmatemese & melæna ) hæmorider bylder ( abscesser ) sårproblemer kræft i mave- tarmsystemet og de tilhørende organer ( cancer ) mavesår ( ulcus ) betændelse i bugspytkirtlen ( pancreatit ) tarmslyng ( ileus ) stomi problemer betændelse i tarmen (divertikulit) fedmeoperationer (gastric bypass) Centrale kliniske problemstillinger Kirurgisk afdeling modtager patienter til planlagte operationer og undersøgelser. Et stort antal af vores patienter bliver dog indlagt akut. Kliniske problemstillinger er: Korttidssygepleje med fokus på: o observation af og information og sygepleje til den akutte kirurgiske patient, o hvor modtagelse, overflytning og udskrivelse er centrale funktioner. Sygepleje til patienter indlagt til udredning og behandling for: o feber (i relation til smerter / ubehag i mave-tarmsystemet ) o smerter (i mave- tarmsystemet) o fordøjelsesproblemer o udskillelsesproblemer (opkast, afføring ) o endokrine kirurgiske lidelser Andre kliniske problemstillinger er sygepleje til: kirurgiske patienter præoperativt postoperativt patienter med forstyrrelser i elektrolytbalance forårsaget af udskillelsesproblemer komplicerede og alvorlige sygdomsforløb, med behov for tværfaglig indsats støtte til pårørende til alvorligt syge patienter HR-afdelingen uddannelse. Modul 4: Side 2 af 14

3 terminale patienter Administration af sygepleje ved stort patientflow Patientvejledning / information / undervisning Præ- og post operativ sygepleje i form af observation af sår, dræn, væskebalance, smertebehandling, ernæring, udskillelse og mobilisering. Tværfaglige og tværsektorielle forhold I det daglige vægtes det tværfaglige samarbejde højt med patienten i centrum. Ved den daglige morgenrapport, hvor sygeplejersker og social- og sundheds assistenter deltager. Ved morgenkonference hvor læger og sygeplejersker er til stede, samt til den daglige stuegang, hvor de læger som er tilknyttet afdelingen deltager. Kirurgisk ambulatorium hvor en del af afdelingens faste personale har et tæt samarbejde med afdelingens læger og sekretærer. Hjemmeplejes visitator kontaktes i forbindelse med udskrivning af patienten, hvor der er behov for pleje i hjemmet. Stomiambulatoriet samarbejder med hjemmeplejen og andre hospitalsafsnit med råd og vejledning til patienter med midlertidig eller permanent stomi. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Patienterne i kirurgisk afdeling kan have både korte og ukomplicerede kirurgiske forløb eller langvarige, komplicerede forløb med mere alvorlige diagnoser. Akut sygepleje med tæt observation, måling af værdier, smertebehandling, udskillelser osv. Præoperativ sygepleje med modtagelse, observation af puls, temperatur, blodtryk, urinstix, højde, vægt, information ifht. den kommende operation og det videre forløb samt patientens samtykke, rasering og medicinering. Post operativ sygepleje i form af observation af sår, dræn, væskebalance, smertebehandling, ernæring, mobilisering, kateterpleje, udskillelse, kommunikation samt fysisk og psykisk støtte. Udskrivelse, vejledning, forebyggelse og sundhedsfremme. Alvorlige sygdomsforløb/ livstruende sygdom, med fysisk og psykisk støtte, kommunikation med patient og pårørende, henvisning til relevante samarbejdspartnere osv. Palliative forløb (døende patienter og deres pårørende). Sygeplejefaglige opgaver 1. Den studerende skal reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. HR-afdelingen uddannelse. Modul 4: Side 3 af 14

4 Kan indsamle data i forhold til patientens levevilkår, evner og muligheder Kan forstå sammenhængen mellem patientens levevilkår og patientens sygdom Kan tage hensyn til og inddrage den enkelte patients levevilkår, evner og muligheder i sygeplejeinterventionerne 2. Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur i forhold til specifikke problemstillinger i afsnittet Kan inddrage de forskellige vidensformer i sine begrundelser for sygeplejeinterventioner Kan reflektere over hvilke vidensformer, der ligger til grund for afsnittets procedurer, kliniske retningslinier mm 3. Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Herunder skal den studerende udføre sygeplejeinterventioner knyttet til de fysiologiske behov (jf. pkt. 5): Personlig hygiejne: Kan indsamle data om patientens vaner Kan foretage sengebad / hjælpe patienten med brusebad Kan udføre nedre hygiejne Kan udføre pleje i forhold til hud, øjne, øre, næse, mund, tænder, hår, skæg, fødder og negle Kan hjælpe patienten med af- og påklædning Kan udføre sengeredning og skifte sengelinned Kan foretage oprydning og udluftning på stuen Respiration: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til respirationen Kan indsamle data om patientens respiration Kan observere og vurdere: Respirationsfrekvens, mønster (f.eks. apnøperioder), lyde, dyspnøe, hoste og hudens farver Kan måle og vurdere iltsaturation Kan støtte og hjælpe en patient med at trække vejret frit, herunder hjælpe med iltbehandling, inhalationer og udluftning Kender risikofaktorer i miljøet, f.eks. Rygningens betydning for vejrtrækningen (Astma/allergi, rygestop/ erstatningspræparater) Kan lejre en patient med respirationsproblemer Kredsløb: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til kredsløbet. Kan udføre trombose profylakse Kan måle og vurdere puls og blodtryk Kan observere og vurdere hudens farve og temperatur Ernæring: Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til fordøjelsessystemet. Kan redegøre for sygdom og ernæringsmæssige sammenhænge Kan anlægge et patientperspektiv i relation til ernæring, herunder HR-afdelingen uddannelse. Modul 4: Side 4 af 14

5 o patientens oplevelse af og reaktioner på truet ernæringstilstand o specielle behov i forhold til ernæring o patientens oplevelse af spisesituationen o madens psykologiske, kulturelle og sociologiske dimensioner (f.eks. kræsen, fast food, slik, samvær/hygge, traditioner, religion ) Har viden om patientens normale ernærings- og vitaminbehov Kan indsamle data omkring patientens spisevaner, behov og ernæringstilstand, Herunder ernæringsrisikovurdering. Kan veje og måle en patient Har viden om kosttilbud og sammensætning Kan tilbyde sufficient kostindtag Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationer (etiske overvejelser) Kan føre ernærings - og væskeskema Kan sørge for æstetisk spisemiljø Kan anrette og servere maden æstetisk Kan under vejledning give sondemad, (ud fra afdelingens kliniske retningslinje) Har kendskab til specielle diæter og parenteral ernæring. Udskillelse: Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til vandladning/defækation Kan indsamle data om vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre og afvigelser herfra Kan observere urin/afførings mængde, lugt og udseende Kan stikse og vurdere en urin Kan opsamle og sende urin- og afføringsprøver Kan foretage blærescanning og vurdere resultatet Kan hjælpe og støtte patienter, der er obstiperet og/eller har diarré Kan administrere forskellige former for laksantia Kan give patienten bækken/urinkolbe Kan udføre stomipleje og kateterpleje. Kan observere og udføre pleje omkring dræn. Smerter: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til smerter. Har viden om såvel fysiologiske som psykologiske smerteteorier Har viden om de forskellige smertetyper og deres karakteristika (f.eks. neurogene - og sårsmerter) Kan redegøre for sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af den smertepåvirkede patient Kan anvende kliniske metoder til vurdering af patientens smertetilstand (f.eks. VAS score) Kvalme og opkastning: Har viden om kvalmens og opkastningens fysiologi og kan forklare konsekvenser for sundhedstilstanden. Har viden om årsager til kvalme og opkastning Kan identificere og forklare symptomer på kvalme og opkastning Kan udføre sygeplejeinterventioner i relation til observation, pleje og behandling af patienten med kvalme og opkastning Kan forebygge, lindre, behandle og/eller minimere patientens kvalme og opkastning Kan varetage hygiejniske principper omkring kvalme og opkastning HR-afdelingen uddannelse. Modul 4: Side 5 af 14

6 Aktivitet / immobilitet: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til den immobile patient. Har kendskab til patientens behov for aktivitet og hvile Kan indsamle data om patientens normale funktionsniveau Kan bevare patientens integritet og værdighed ved mobilisering og aktivitet Kan støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau Kan hjælpe patienten til en ligge- eller siddestilling som giver velvære Kan observere, vurdere og forebygge følger af immobilitet, så som tryksår, kontrakturer, venetrombose, lungeproblemer, obstipation og urinvejskomplikationer Kan forflytte og lejre patienten mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens diagnose Kan anvende hjælpemidler i forhold til patientens mobilisering Søvn og hvile: Har viden om det normale søvnmønster og søvnens 4 stadier Kan indsamle data om patientens normale søvnmønster Kan hjælpe patienten til at finde hvile under hensyntagen til individuelle behov Feber: Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til temperaturreguleringen Kan observere, indsamle og vurdere data vedrørende patientens temperatur Kan hjælpe patienten til at føle velvære trods feberen Kan vurdere patientens behov for af- og tildækning Kan vurdere patientens behov for væske i forhold til den aktuelle temperatur Har viden om medicin, der påvirker patientens temperatur Kan måle temperatur korrekt under hensyntagen til de hygiejniske principper Kan rengøre termometre efter de gældende hygiejniske retningslinjer Har kendskab til forskellige metoder at måle temperatur på og anvende afdelingens kliniske retningslinje Forestående død: Har kendskab til: Genoplivningsproblematik Åndelige behov hos patienten Personalets omsorg for patient og pårørende Personalets/den studerendes omsorg for sig selv Præoperativ sygepleje: Har kendskab til fasteregler Har kendskab til væsketerapi/ GIK-drop Har kendskab til koordination omkring OP Har kendskab til klargøring af patient til operation herunder: o Klargøring af seng o Bad før operation o Identifikation af patienten (armbånd) o Smykker og værdigenstande o Make up og neglelak o Rasering o Information om operationen til patient og evt. pårørende o Præmedicinering - dokumentation Kan skabe tryghed omkring den enkelte patient og de pårørende HR-afdelingen uddannelse. Modul 4: Side 6 af 14

7 Kan måle BT, P, tp., saturation og foretage urinstix/-dyrkning Postoperativ sygepleje: Kan deltage i modtagelse af patienten fra operation Kan observere og vurdere patient med henblik på: o Bevidsthedsniveau o Huden: temperatur, hævelse, farver og sensibilitet o Vandladning, mængde og farve. Kan observere patienter med: o Kateter o Smerter o Kvalme o Drop, venflon, epiduralkateter o Forbindinger o Dræn o Nasalsonde o BT, P, temperatur, respiration og saturation Kan lejre patienten og forebygge sengelejets komplikationer (aktivitet/immobilitet) Kan tilbyde mad og drikke Udleverer værdigenstande 4. Den studerende skal anvende kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand (ernæringsscreening). Kan udføre en ernæringsscreening Kan udregne BMI Øve sygeplejefagligt skøn. Se andre forslag til kliniske metoder i afsnittet Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder. 5. Den studerende skal identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Identificere sygeplejebehov ud fra dataindsamling: Data kan f.eks. være patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige forhold. Data kan komme fra f.eks.: o Patienten o Pårørende/ bekendte o EPJ o Primær sektor (telefonisk eller gennem borgerhæfte, egen læge etc.) o (Papirjournal) Opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejehandlinger: o Kan opstille mål ud fra dataindsamling og patientens behov for sygepleje o Kan planlægge og udføre sygeplejeinterventioner i forhold til opstillede mål o Kan evaluere de iværksatte sygeplejeinterventioner i samråd med f.eks. patienten, vejleder eller andet personale Dokumentere sygeplejen i f.eks.: o EPJ o Observationsskemaer : EPI skema BT, puls og Temp.- organkirurgisk observationsskema Blodsukker skema HR-afdelingen uddannelse. Modul 4: Side 7 af 14

8 Væskeskema Ernæringsskema VAS-skema 6. Den studerende skal anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. I forhold til at anlægge et patientperspektiv kan der arbejdes med: o Hvordan det er at være patient, være syg og opleve lidelse o Hvordan det er at være indlagt og afhængig af hjælp I forhold til samarbejde med patient og andre fagpersoner se rubrikkerne: o Samarbejdsrelationer og o Tværfaglige og tværsektorielle forhold 7. Den studerende skal foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Kliniske vurderinger kan være at vurdere: BT, tp, BMI og blodsukker Instrumentelle sygeplejehandlinger kan være: måle BT, tp, BMI og blodsukker For flere eksempler på problemstillinger, hvor der foretages kliniske vurderinger og instrumentelle handlinger; se nr. 3 Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. 8. Den studerende skal anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Kan anvende retningslinjer/ instrukser vedrørende hygiejne på Regionshospitalet Viborg, Skive Kan udføre, forklare og argumentere for de hygiejniske principper i relation til miljøet i eget afsnit i forbindelse med: o korrekt håndhygiejne (håndvask / desinficering) o egen uniformsetikette o forebyggelse af sygehusinfektioner o afbrydelse af smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale samt argumentere herfor o anvendelse af usterile / sterile handsker o personlig pleje: f.eks. sengebad, brusebad, mundpleje, hudpleje, nedre hygiejne, kateterpleje, hår, skæg, negle, briller og høreapparat o sengeredning o håndtering af affald, sengelinned og patienttøj o håndtering af diverse opgaver i skyllerummet (f. eks. bortskaffelse af ekskreter, bækkenkoger og rengøring af termometer) o isolationspatienter (f.eks. påklædning, affaldshåndtering) Udviklings- og forskningsområder og tiltag Kirurgisk afdeling arbejder løbende med udvikling af sygeplejen: Implementering af klinisk retningslinjer for eksempelvis temperaturmåling Optimering af smertebehandling af organkirurgiske patienter Udarbejdelse af instrukser for sygeplejen i dokumenthåndbogen i form af eksempelvis: o TED strømper ( tromboseprofylakse ), HR-afdelingen uddannelse. Modul 4: Side 8 af 14

9 o Præ- og postoperativ sygepleje, o NIP patienter o Pancreatit-regime. Udskrivningssamtalen, hvor der til alle udskrevne patienter udleveres udskrivningspjece med information om det videre forløb. Afdelingen har fokus på kost, forebyggelse af vægttab m.m. Der er ansat en diætist i afdelingen. Alle patienter ernæringsrisikovurderes indenfor de første 24 timer Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder På kirurgisk afdeling kan den studerende, afhængig af hvilket modul den studerende er på, se eller anvende nedenstående kliniske metoder, refleksionsmetoder, udviklings- og forskningsmetoder: Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen EPJ (Elektronisk patientjournal til dokumentation af sygeplejen ) Ernæringsscreening (til vurdering af den enkelte patients ernæringsbehov) Sygeplejefaglig klinisk retningslinje for temperaturmåling Sygeplejefaglige konferencer (morgen, middag, aften- og nat rapport) Tværfaglige konferencer (lægekonference i hver vagt) Dokumenthåndbøger (metodebøger) VAS-score Refleksionsmetoder: Sygeplejeprocessen EPJ til dokumentation af sygeplejen Sygeplejefaglige konferencer Udviklings- og forskningsmetoder: Sygeplejefaglig klinisk retningslinje for temperaturmåling på K11-1 og K08 Sygeplejefaglig kliniske retningslinje for nedlæggelse af fødesonde K11-1 og K08 Onsdagsmøder (med relevant klinisk undervisning af emner bestemt af afdelingsledelsen) Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I kirurgisk sengeafdeling er det de kliniske vejledere der har hovedansvaret for undervisning og vejledning af de studerende. Afsnittet har 3 kliniske vejledere. I Regionshospitalets kvalitets- og uddannelsesafdeling er ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige sygeplejersker til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere i afsnittene. HR-afdelingen uddannelse. Modul 4: Side 9 af 14

10 viborg.dk/uddannelse/grunduddannelse/sygeplejerske/kontakt+os Introduktionen til klinikken og klinik forberedende undervisning foregår før hvert modul og varetages af de uddannelsesansvarlige og koordinator. De uddannelsesansvarlige har ansvaret for at anvise uniformer og omklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hospitalet. Læs om klinisk undervisning på Regionshospitalet: I afsnittet bliver den studerende knyttet til en klinisk vejleder, men de fleste af gruppens sygeplejersker deltager i vejledningen og svarer på spørgsmål i det daglige arbejde. Den kliniske vejleder vil støtte den studerende i hans/hendes læringsproces for at lære klinisk sygepleje. Gennem vejledning, refleksion og evalueringer planlægges læringsforløbene ud fra det læringsudbytte, som er opstillet i modulbeskrivelsen og ud fra aftaler i den individuelle kliniske studieplan. Der sendes velkomsthilsen på viauc.mail ca. 2 uger før start af den kliniske undervisning. Denne hilsen indeholder bl.a. navn på den kliniske vejleder og mødetider de første uger. I løbet af den første uge afholdes der forventnings- og planlægningssamtale, hvor den studerendes individuelle kliniske studieplan gennemgås og aftales. Da plejeformen er tildelt patientpleje vil den studerende følges tæt med deres kliniske vejleder eller en anden sygeplejerske. Han/hun vil få sin egen tildelte patient og i samarbejde med patienten, dennes pårørende og vejlederen/sygeplejersken have ansvaret for tilrettelæggelse af et optimalt plejeforløb. For at komme i dybden med den enkelte patient forventes det, at den studerende tager sig tid til litteratursøgning, søgning i dokumenthåndbogen og udvider sin faglige viden og argumentation. Der er læringstilbud i afsnittet både dag, aften, nat og weekender sammen med den kliniske vejleder. Læringstilbudet vil være på forskellige niveauer i forhold til modulets læringudbytte: observation og iagttagelse af praksis deltagelse i praksis, hvor den studerende opøver en vis handlekompetence indenfor tildelt patientpleje selvstændigt udøvende, hvor den studerende vil udøve sygepleje i sin helhed, dvs. planlægge, udføre og evaluere sin sygepleje. Da en stor del af vores sygepleje drejer sig om alvorligt syge mennesker i komplekse situationer vil den kliniske vejleder være rollemodel i mange situationer Ud over undervisning og refleksion i afsnittet er der mulighed for at følge patienterne til diverse undersøgelser og behandlinger i andre afsnit. Læringsmiljø /Studiemiljø Afdelingens forventer at den studerende: deltager aktivt i afviklingen af den kliniske undervisning udfra læringsudbyttet i modulbeskrivelsen og den individuelle kliniske studieplan HR-afdelingen uddannelse. Modul 4: Side 10 af 14

11 medvirker aktivt i refleksion over og justering af aftaler i individuel klinisk studieplan arbejder aktivt for at forbinde sin teoretiske viden til den kliniske erfaring afklarer og præsenterer egne faglige og personlige forudsætninger, samt er bevidst om sine sygeplejefaglige ansvars- og kompetenceområder forbereder sig skriftligt til forventnings-, planlægnings-, refleksions- og evalueringssamtaler deltager aktivt i arbejdsfællesskabet og derved oplever samarbejdets betydning for et afsnits trivsel og udvikling. deltager aktivt i afsnittets refleksions og studiemuligheder, samt søger vejledning ved behov overholder tavshedspligt overholder aftaler giver besked ved sygemelding og raskmelding, så vidt muligt dagen før. medvirker til et godt studiemiljø og et godt samarbejde er ansvarlig for udarbejdelse af egne ugeplaner og formidling af disse til kolleger i plejegruppen Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning Ved planlægningssamtalen strukturerer den kliniske vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperiode i henhold til den individuelle kliniske studieplan. Ca. en gang om ugen planlægges der med en evaluerings og planlægningssamtale hvor målene for den forløbne uge evalueres og den efterfølgende uge planlægges. Den studerende udfærdiger sin ugeplan. Den studerende får før-, under- og eftervejledning. Desuden reflekterer den studerende i relation til sygeplejesituationer og træner kliniske færdigheder. Der planlægges med, at der en gang om ugen afsættes tid til refleksion over udvalgte sygeplejesituationer (ofte sammen med evaluering og planlægning). Derudover er vejledning og refleksion rettet mod, at den studerende lærer at dokumentere, udvikler fagsprog, udvikler overblik og arbejder med at relatere erfaringer fra en sygeplejesituation til andre situationer. Vi har ønske om at anvende empowerment evaluering som redskab ved statussamtale med teoretisk underviser. Fælles refleksion afholdes med den uddannelsesansvarlige i afsnittet. Her får studerende mulighed for på tværs af afsnittene at diskutere emner og erfaringer fra klinisk undervisning. Studieredskaber: E-portfolio er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indeholder en præsentations- og en arbejdsportfolio, som den studerende skriver i. Det er mapper til præsentation, refleksion / vidensopsamling, evaluering og litteratur Individuel klinisk studieplan er en del af e-portfolio Den studerende giver den tilknyttede kliniske vejleder, uddannelsesansvarlige og teoretisk underviser adgang til e-portfolien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, og efterfølgende give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, for at optimere den studerendes læring Evaluering: Evaluering af den kliniske undervisning finder sted indenfor de sidste 2 uger af modul 4. Den studerende modtager en mail med oplysninger om evalueringsproceduren. Den studerende medbringer udvalgte dele af sin evaluering HR-afdelingen uddannelse. Modul 4: Side 11 af 14

12 til den afsluttende samtale med klinisk vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTSpoint Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelsesansvarlige Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Opgivet pensum i klinisk undervisning er 450 sider. Der ud over anbefales den studerende selv at finde op til 300 sider relevant litteratur for studieenheden og afsnittets speciale. Pensum / litteraturliste for Modul 4 på K11-1: Abraham, E., Gejel, I og Hall, E. (2009). Mellemmåltider til underernæringstruede patienter. Klinisk sygepleje. 23. årgang, nr. 1 s Bachmann, M. og Lindhardt, J. (2007) Patientens behov i forbindelse med søvn og hvile. I: Sygeplejebogen 1. Grundlæggende behov. 1. del (Pedersen, S, Mekki, E.T. Red.) GADs forlag, Kbh. side Espersen, Birgitte (2000) Post operativ kvalme og opkastning. Sygeplejersken 29/2000, 14 sider: Glinsvad, J. og Ravn, A.W. (2004) Ernæring under sygdom. I: Ernæring og sygepleje. Munksgaard side Grum, M.N (2008) Sygeplejerske-patient-samarbejde en litteraturbaseret oversigt. Klinisk sygepleje, 22. årg. Nr. 3, 2008 side Hallig, L.J. og Skjødt, U. (2008) Præ- og postoperativ sygepleje I: I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 1. del.(nielsen, B.K.N. red.). GADs forlag Kbh. 2. udgave, 1. oplag, Side Ilkjær, Ingeborg (2007) Sygepleje til den døende patient. I: Sygeplejebogen 1. Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. 1. del (Pedersen, S, Mekki, E.T. Red. ) GADs forlag, Kbh. side HR-afdelingen uddannelse. Modul 4: Side 12 af 14

13 Jensen, A.D. Donohoe, G (2006) Nu skal patienten drikke inden operation. Sygeplejersken 8/2006. Johnson, G. (2000) Regulering af tarmfunktionen ved obstipation, diarré og afføringsinkontinens. Sygeplejersken 5/2000 side Jørgensen, T m.fl. (2002) Klinisk håndbog i forebyggelse på sygehuse. Munksgaard 1. udg. 1.opl. 2002, side Kopp, K. (2008) Sygepleje til patienter med kræft. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K.N. red.). GADs forlag Kbh. 2. oplag, Side Madum, A., Mortensen, J. (2008) Sygepleje til patienter med stomi. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K.N. red.). GADs forlag Kbh. 2.oplag, 1.udgave, Side Meyer, M. (2008) Infektionsforebyggelse og sygepleje til patienter med infektionssygdomme. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K.N., red.). GADs forlag Kbh. 2. oplag, 1. udgave, Side Maaløe, Lis og Poulsen, Ingrid (2003) Inaktivitet, immobilitet og sygepleje. Munksgaard 1. udgave, 2. oplag 2003, side og Patientens møde med sundhedsvæsenet (De 20 anbefalinger) Skiveren, J. og Frandsen, J. (2001) Vurdering af smertens intensitet hos den smertepåvirkede patient. Sygeplejersken 19/2001, side Sundhedsstyrelsen: Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. Sørensen, U.A.B. (2007) Hygiejne I: Sygeplejebogen 1. Grundlæggende behov. 1. del (Pedersen, S, Mekki, E.T. red.) GADs forlag Kbh. Side Wichmann, L. og Dich, B. (2008) Sygepleje til den akut syge patient. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K.N. red.). GADs forlag Kbh. 2. udgave, Side (For at læse artikler i sygeplejersken kræves medlemskab af DSR eller skolens login.) I alt ca. 470 sider. Læs mere på Regionshospitalets e-dok retningslinjer i forhold til: Håndhygiejne, Klinisk retningslinje Sonde, klinisk retningslinje fødesonder juli 07.pdf Temperatur, Klinisk retningslinje temperaturmåling LSR juli 07: Trafik og påklædning i operationsafsnittene, Klinisk retningslinje: Viborg Amt. Nov Vejledning i udarbejdelse af sygeplejefaglig klinisk retningslinje (2007) Kost og ernæring HR-afdelingen uddannelse. Modul 4: Side 13 af 14

14 Apoteket: Temanummer om Afføringsmidler (2005). Sygehusapoteket Viborg. Maj 2005 Temanummer om Smertebehandling (2005). Sygehusapoteket Viborg. Marts 2005 Temanummer om Hudpleje (2005). Sygehusapoteket Viborg. April 2005 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige opgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige opgaver Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Deltage i planlagte studieaktiviteter: Fælles refleksion Deltage i fastlagt studieaktivitet: Sygeplejeprocessen som klinisk metode til vurdering af patienters fysiologiske tilstand: udformning af pædagogisk plejeplan. Dokumenteres i Individuel klinisk studieplan i e-portfolio. Deltagelse i fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på modul 4. Intern klinisk prøve er uddybet i det lokale tillæg til studieordningen. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Udd. institutionens godkendelse: HR-afdelingen uddannelse. Modul 4: Side 14 af 14