Feedbackmøder. Region Hovedstaden. En metode til at høre patienters oplevelser direkte. Feedbackmøder April 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Feedbackmøder. Region Hovedstaden. En metode til at høre patienters oplevelser direkte. Feedbackmøder April 2015"

Transkript

1 Feedbackmøder April 2015 Region Hovedstaden Feedbackmøder En metode til at høre patienters oplevelser direkte Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

2 Feedbackmøder En metode til at høre patienters oplevelser direkte Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Charlotte Støy Christine Lærke Witzke Enhedschef Marie Fuglsang Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Region Hovedstaden, April 2015 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Rapporten kan findes på Henvendelser vedrørende rapporten til: Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Nordre Fasanvej Frederiksberg Telefon:

3 Indholdsfortegnelse Forord 4 Introduktion 5 Hvad er et feedbackmøde? 6 Hvad kan et feedbackmøde anvendes til? 8 Hvordan sikrer du et vellykket feedbackmøde? 15 Bilag 1: Metode 20 Bilag 2: Eksempler på patientgrupper og temaer 22 Bilag 3: Eksempel på drejebog til feedbackmøde 24 Henvisning til litteratur om feedbackmøder 25 3

4 Forord Forord Feedbackmøder er en værdifuld metode til at få indsigt i patienters oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet, og hvad der har betydet noget for dem i kontakten, hvad enten det er en indlæggelse, et ambulant besøg eller et længerevarende forløb med mange kontakter måske også i primær sektor. Kun med hjertet kan man se rigtigt. Sådan lyder et citat fra Den lille Prins af Saint-Exupéry, som jeg ofte har tænkt på ved feedbackmøder. At høre patienternes feedback direkte taler til følelserne og kan øge tilhørernes forståelse og indsigt i patienternes perspektiv fx i betydningen af god kommunikation, lydhørhed, respekt og tydelighed om, hvad der skal ske, hvornår og hvorfor. Dette er blot nogle af de områder, som patienter kan vælge at kommentere på under et feedbackmøde. Mange andre områder kan blive bragt i spil også afhængig af, hvilket fokus en afdeling ønsker at lægge ved feedbackmødet. Med denne rapport ønsker vi at dele de erfaringer, vi har med at afholde feedbackmøder. Vi synes, at metoden giver gode input til at udvikle kvaliteten i det danske sundhedsvæsen i et samarbejde med patienter og pårørende. På den baggrund håber vi, at metoden fortsat vil blive udbredt, og at rapporten kan medvirke til at kvalificere brugen af feedbackmøder. Feedbackmøder har både en direkte effekt på deltagerne, der ofte bliver påvirkede af de konkrete og nogle gange personlige fortællinger, og en mere sekundær effekt, når personalet efterfølgende ændrer praksis som følge af det, de har hørt patienterne fortælle. Patienter og pårørende kan give kvalificeret input til personalet, og det er afgørende at lade deres stemme blive hørt og tage deres tilbagemeldinger alvorligt. Derfor bør feedbackmøder også følges op af konkrete handlinger i forhold til eventuelle forbedringsforslag fra patienterne samt gerne en tilbagemelding til patienterne om, hvad afdelingen har gjort som følge af mødet. Marie Fuglsang Leder af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 4

5 Introduktion Introduktion Feedbackmøder er en metode til brugerinddragelse, hvor personale får feedback direkte fra deres patienter. Metoden kan give konkret viden om patienternes oplevelser, ønsker og behov i forbindelse med eksempelvis deres akutte besøg, ambulante besøg, indlæggelse eller forløb på et hospital. I denne rapport formidler Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) vores erfaringer fra de mere end 70 feedbackmøder, som vi har afholdt siden Formålet med rapporten er at inspirere personale, kvalitetsmedarbejdere og andre i sundhedsvæsenet, der ønsker at få et bedre indblik i deres brugeres oplevelser, til at prøve denne metode. I rapporten beskriver vi, hvad feedbackmøder er og formidler vores erfaringer med at holde feedbackmøder. Derudover giver rapporten et indblik i, hvilket udbytte personaler, patienter og pårørende har af at deltage i et feedbackmøde. Rapporten består først af en beskrivelse af, hvad et feedbackmøde er. Derefter følger en præsentation af erfaringer med, hvad et feedbackmøde kan anvendes til for personaler, patienter og pårørende. Rapporten afrundes med et afsnit om erfaringer med, hvordan du sikrer et vellykket feedbackmøde. Rapporten er baseret på interview med personaler, patienter og pårørende, der har deltaget i feedbackmøder og løbende erfaringsopsamlinger med personale, der har anvendt metoden. Se Bilag 1 for nærmere beskrivelse af metoden. 5

6 Hvad er et feedbackmøde? Hvad er et feedbackmøde? Et feedbackmøde er et møde, hvor personale eller en afdeling inviterer en gruppe af patienter til at give feedback live og direkte til personalet. På et feedbackmøde bliver patienter interviewet om deres oplevelser og erfaringer med et specifikt forløb eksempelvis deres akutte besøg, ambulante besøg, indlæggelse eller forløb på en afdeling, mens personalet sidder i samme rum og lytter. Under feedbackmødet sidder patienter og personale hver for sig ved to adskilte borde, således at de kan se og høre hinanden (se Figur 1). Al kommunikation mellem patienter og personale foregår via interviewere. Formålet med dette er at skabe en situation, hvor personalet skal fokusere på at lytte og reflektere over det, patienterne siger, uden at skulle reagere på det de hører. De behøver således ikke at forklare eller forsvare, hvorfor tingene er som de er. Figur 1 Eksempel på opsætning af et feedbackmøde Patienter og personale sidder hver for sig, men de kan se og høre hinanden. Vores erfaringer baserer sig primært på feedbackmøder med patienter, men vi har også gode erfaringer med at holde feedbackmøder med fx pårørende eller andre brugere, som en afdeling, et hospital eller en kommune ønsker feedback fra. Derudover har vi også holdt feedbackmøder med samarbejdspartnere fra primær sektor. Et feedbackmødes forløb Et feedbackmøde varer omkring to til tre timer. Mødet bliver indledt med en introduktion, hvor formålet og formen for feedbackmødet bliver skitseret, og alle præsenterer sig. I Fase 1 af et feedbackmøde bliver patienter interviewet om deres oplevelser, mens personaler lytter. I Fase 2 bliver personalet interviewet om deres refleksioner i forhold til det, patienterne har fortalt. I Fase 3 bliver patienterne interviewet om deres refleksioner i forhold til personalets kommentarer og eventuelle spørgsmål. Til sidst bliver feedbackmødet afsluttet med en afrunding, hvor der kort samles op på udbyttet af feedbackmødet, og deltagerne bliver takket for deres deltagelse (se Figur 2). 6

7 Hvad er et feedbackmøde? Figur 2 Eksempel på forløb af et feedbackmøde Forløb og faser i et feedbackmøde med en varighed på omkring 2 3 timer. De hvide bokse illustrerer evt. supplerende muligheder til et feedbackmøde. De tre faser udgør et feedbackmødes grunddele. Udover de tre faser kan feedbackmødet udvides med forskellige supplerende muligheder, som fx: Korte telefoninterview med deltagende patienter før feedbackmødet Afprøvning af løsningsforslag (evt. som en del af interviewet med patienterne) Prioriteringsrunde Handleplansmøde Disse muligheder bliver nærmere beskrevet på side 16 og frem i afsnittet Hvordan sikrer du et vellykket feedbackmøde? 7

8 Hvad kan et feedbackmøde anvendes til? Hvad kan et feedbackmøde anvendes til? Et feedbackmøde kan anvendes til flere ting. En central ting ved at anvende feedbackmøde som metode er, at både personaler, patienter og pårørende oplever at have et godt udbytte af at deltage i mødet. I det følgende beskriver vi først personalets udbytte, og derefter beskriver vi patienter og pårørendes udbytte af feedbackmøder. Personalets udbytte Feedback live og direkte fra patienter Først og fremmest er et feedbackmøde en måde, hvor personalet kan få tilbagemeldinger live og direkte fra patienter, om patienternes oplevelser, ønsker og behov eksempelvis i forhold til, hvad de særligt har på hjertet, og hvad der fungerer godt og mindre godt i deres forløb. Det, at der kommer ansigt på udsagnene fra patienterne, oplever personalet giver et større indtryk end resultater baseret på tal. Det, at man møder patienterne personligt, gør et stort indtryk. Vi oplevede, at patienterne gav udtryk for den kritik de havde, men på en meget konstruktiv måde. De gav os nogle ideer, vi kunne arbejde videre med. En ting er, når man får en idé på et stykke papir, noget andet er, når man får en tilbagemelding, så kan man tale om det og udvikle idéen. Ledende oversygeplejerske Tid og rum til at lytte til og lære af patienter Et feedbackmøde giver mulighed for, at patienter og personale får mulighed for at mødes under andre forhold og forudsætninger, end de gør til daglig. Under et feedbackmøde er patienter og personale til stede på samme tid og sted, og fokus er på patienterne og deres oplevelser. Det er en fordel, hvis intervieweren sikrer, at mødet bliver ledet efter en fast struktur, så alle patienter kan komme til orde uden at blive afbrudt af personalet. Da personalet ikke må afbryde, når patienterne har ordet, giver metoden patienterne mulighed for at tale uforstyrret. Samtidig får personalet mulighed for at lytte til patienternes oplevelser. Et feedbackmøde giver personale tid og ro til at reflektere over patienters oplevelser, da de ikke skal og må forklare sig. I forlængelse heraf fortæller personalet, at metoden er brugbar og relevant i forhold til læring, da de oplever et givende udbytte af det, som patienterne fortæller. Feedbackmødet giver god mulighed for, at deltagerne kan komme af med alle deres meninger og betragtninger uden at risikere, at modparten føler sig angrebet og dermed ofte går i forsvarsposition, hvilket ikke er befordrende for den gode dialog. Samtidig giver det tilhørerne tid til at tænke over det sagte i ro og mag. Fysioterapeut Jeg mener, at det er utrolig vigtigt at lytte til vores brugeres oplevelser og lære af det. Patienterne er principielt vores kunder, og derfor bør vi tage alvorligt, hvorledes de oplever vores system, og efterfølgende tilpasse det, således at vi tilfredsstiller vores kunder. Kvalitetskonsulent 8

9 Hvad kan et feedbackmøde anvendes til? Dybdegående viden, inddrage patienter og kvalitetsudvikle En af fordelene ved at afholde et feedbackmøde er, at det kan anvendes til at få dybdegående viden om patienters oplevelser. Da patienterne selv fortæller om deres oplevelser, og da formen på et feedbackmøde giver mulighed for at stille uddybende og opfølgende spørgsmål, giver et feedbackmøde mere nuanceret og subjektiv viden om patienters oplevelser end eksempelvis en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle spørgsmål ligger fast på forhånd. Et feedbackmøde giver personalet dybdegående og konkret viden om patienters perspektiver. Derudover kan et feedbackmøde bruges til at inddrage patienter. Personalet beskriver, at der ligger meget viden hos patienter, som de har gavn af at få del i ved at inddrage dem. Det er fra brugerne, vi får de bedste oplysninger. Metoden er god, fordi det ikke bare er spørgsmål eller svar formuleret af de professionelle. Den er rummelig og inddragende. Sygeplejerske Da et feedbackmøde giver plads til, at patienter beskriver både positive og negative oplevelser, som de mener, at personalet bør arbejde med, kan metoden være med til at forbedre, udvikle og videreudvikle emner i relation til patienters oplevelser. Metoden kan være med til at be- og afkræfte, hvad der fungerer godt og mindre godt i deres forløb, og kan også være med til at give pejlemærker for, hvor personalet skal sætte ind fremadrettet. Ligeledes muliggør metoden, at der kan komme nye idéer, nye problemstillinger, konkrete forventninger og forslag til forbedringer fra patienter frem under et feedbackmøde, som personalet ikke kender til i forvejen, og som de kan bruge i arbejdet med at forbedre og udvikle samarbejdet mellem patienter og personale, og som kan danne baggrund for afdelingens arbejde med kvalitetsudvikling. Personalet beskriver, at de har gavn af at høre disse nye idéer og forslag fra patienter, da forbedringstiltag på afdelinger til tider kan være baseret på, hvad personalet tror, at patienters forventninger er, og ikke på, hvad patienters forventninger reelt er. Vi inviterer dem [patienter] også til at fortælle om det, som de synes, vi kunne gøre bedre. Og det er jo i høj grad derfor, vi gør det. Det er selvfølgelig altid rart at få positiv kritik og få at vide, at noget af det, man gør, er godt og bliv ved med det eller mere af det. Men vi gør det jo i høj grad for at få inspiration til, hvad er det, vi ikke selv har set og øje for [ ], som vi kunne gøre bedre. Afdelingsfysioterapeut Opfølgning på projekter af neutral interviewer Et feedbackmøde kan anvendes som opfølgning på projekter eller kvantitative undersøgelser for at få mere konkret viden om patienters oplevelser. Personalet fortæller, at de har oplevet det som en udfordring, at de selv skulle interviewe patienter som opfølgning på projekter, da de var bekymrede for, hvorvidt de ville få ærlige svar fra patienterne under interviewet, og om de kunne styre interviewet professionelt. I forbindelse hermed beskriver de, at det kan være en hjælp, hvis neutrale, udeforstående og erfarne interviewere faciliterer feedbackmøder, således at personalet kan få viden om patienters oplevelser uden at være bekymrede for metodiske faldgrupper. [Det var] godt fordi, at I [EEB] kom. Det er meget bedre, at I kommer ude fra, da I er neutrale og kan stille spørgsmålene neutralt. Kvalitetskonsulent 9

10 Hvad kan et feedbackmøde anvendes til? Et eksempel på, at feedbackmøder kan anvendes som opfølgning er, at flere afdelinger fx har fået afholdt feedbackmøder, hvor afdelinger har ønsket at få uddybet udvalgte resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser. Konkrete ændringer efter feedbackmøde Konkrete ændringer efter feedbackmøder kan være af forskellig karakter. Eksempler på konkrete ændringer er fx udarbejdelse af informationsmateriale, ændringer i kost, bedre skiltning og nedsættelse af netværksgrupper. Indholdet fra feedbackmødet er blevet præsenteret i vores kvalitetsråd og på ledelsesmøder. Vi har udarbejdet og præsenteret en handleplan. Ud af feedbackmødet har vi identificeret to indsatsområder: Inddragelse og generel information til pårørende [ ] og Inddragelse og samarbejde med pårørende. Kvalitets- og uddannelsesleder Andre eksempler på konkrete ændringer er eksempelvis, at en afdeling har afholdt en temadag, hvor personalet har arbejdet med patienternes input fra et feedbackmøde og diskuteret, hvordan patienterne kan inddrages mere i udarbejdelsen af deres behandlingsplaner. Neden for finder du en faktaboks med en liste over nogle konkrete ændringer, der er sket som følge af feedbackmøder. 10

11 Hvad kan et feedbackmøde anvendes til? FAKTABOKS Eksempler på konkret udbytte af feedbackmøder: Informationsmateriale Udarbejdelse og revision af forskellige pjecer til patienter og pårørende for at forbedre den skriftlige information. Udarbejdelse af indlæggelses- og udskrivningspjecer til patienter med det formål, at patienter skal føle sig velinformerede og trygge. Udarbejdelse af modtagepjece med navn på kontaktsygeplejerske med det formål at give bedre patientinformation. Ændringer i patientinformation, fx på en hjemmeside, hvor der er adgang til videofilm med patientinformation. Opsætning af en tavle med billeder af personalet, så patienter kan genkende deres kontaktperson. Bedre skiltning på afdeling med det formål at patienter ved, hvor de skal henvende sig i afdelingen. Patienter tildeles forud for en operation en buddy, der er en tidligere patient, og som de kan kontakte for at få svar på spørgsmål. Fokus på patientforløb Ansættelse af en patientforløbskoordinator, der skal medvirke til at styrke patienters oplevelse af sammenhæng i deres forløb. Arbejde med at forbedre det ambulante møde for sikre, at patienter i et kronisk forløb fortrinsvis møder den samme læge fra besøg til besøg. Fokus på at minimere ventetider ved at ændre på samarbejdet mellem sygeplejersker og læger. Mere information til patienter om ventetid, fx i forbindelse med operation. Fokus på bedre kost til indlagte patienter med komplikationer i forbindelse med gastric bypassoperation. Fokus på at forbedre genoptræningsplaner på tværs af sektorer. Ændringer i arbejdsgange Sygeplejersker arbejder med en mere sikker arbejdsgang i forhold til at få dokumenteret, hvad og hvornår patienter får de nødvendige oplysninger, pjecer og sygepleje i deres forløb. Bedre dialog om patienters forløb på tværs af sektorer (kommune og region) Ændring af fysisk placering for afholdelse af patientmøder i forbindelse med psykoedukation. Dialog om og koordinering af brystkræftpatienters informationsbehov på tværs af afdelinger. Inddragelse af patienter og pårørende Etablering af forældrenetværksgrupper for at inddrage forældre til børn/unge med psykisk lidelse. Forældre og patienter bliver inddraget i udarbejdelsen af behandlingsplaner. Inddragelse af og information til pårørende, fx via skriftlig information for at forbedre pårørendeinddragelsen. 11

12 Hvad kan et feedbackmøde anvendes til? Ændret refleksion hos personalet Udover de konkrete ændringer, som et feedbackmøde kan give anledning til, er det vores erfaring, at der også er en anden type udbytte af et feedbackmøde for personalet. Det handler om et indirekte udbytte i form af en ændret refleksion hos personalet. Personalet fortæller, at dét at lytte til patienters oplevelser og erfaringer direkte, gør et stort indtryk og giver anledning til en ny måde at tænke på. Efterfølgende har feedbackmødet haft den positive effekt, at man reflekterer mere over de udtalelser, der kommer fra patienterne i dagligdagen. Så der har på den måde været mere dialog om patienternes oplevelser af forløbene her efterfølgende. Fysioterapeut Jeg tror, dette her har fået kæmpe gehør i organisationen, fordi vi har fået en metode til at lytte. Fagpersonerne siger, at de kan lytte på en helt anden måde, når de ikke skal sidde over for en patient og forholde sig. De sidder i et fælles rum med en usynlig væg imellem. Jeg tror, det har et kæmpe stort udbytte for den patientoplevede kvalitet, fordi du har mulighed for at sætte meget åbent fokus på nogle ting, som ligger lige for at kunne ændres, og det er et talerør lige fra patienterne til ledelsen. Kvalitetskoordinator Personalet fortæller, at et feedbackmøde er anvendeligt, hvis personalet eksempelvis går og luller sig ind i, at alt går godt på afdelingen, og at den kan give et kvalitativt indblik i, hvad kvalitet er for patienterne. Et feedbackmøde kan på den måde være med til at påvirke kulturen på afdelingen. Et feedbackmøde giver ligeledes mulighed for at samle en tværfaglig gruppe af personale. I forbindelse hermed kan et feedbackmøde være med til at give personalet en fælles forståelse og fælles referenceramme i forhold til patienters oplevelser. Dette kan være med til at skabe bedre eller mere dialog imellem personalerne om patienters oplevelser. Det at kunne referere til nogle fælles udtalelser fra patienter selvom vi måske har haft en forskellig forståelse af, hvad patienterne har ment med det har været en god referenceramme i forhold til at blive enige om, hvilke forandringer eller ændringer i vores forløb, der var meningsfulde. Fysioterapeut Udbytte af handleplansmøder Det er vores erfaring, at et handleplansmøde i forlængelse af et feedbackmøde er med til at få patienters udtalelser i spil, mens personalet stadig er samlet, og mens det, patienterne har fortalt, stadig er frisk i erindringen. På det tidspunkt er personalet motiverede for at handle på patienters input, når et handleplansmøde er placeret i umiddelbar forlængelse af et feedbackmøde eller et kort stykke tid efter mødet er afholdt. Det handler om, at smede mens jernet er varmt. Et handleplansmøde gør patienternes udsagn under feedbackmødet mere konkrete. Derudover er et handleplansmøde med til at kategorisere patienternes udsagn, der kan igangsætte en prioritering. Handleplansmødet er med til at sikre, at der bliver etableret konkrete aftaler om det videre arbejde og uddelt opgaver i forhold til, hvem der går videre med hvad hvornår, så opgaverne og aftalerne ikke drukner i hverdagen. Et handleplansmøde fungerer derfor som et godt afsæt for det efterfølgende arbejde med patienternes udsagn. Handleplansmødet kan følges op af andre aktiviteter, hvor personalet faciliteret af interviewere arbejder mere dybdegående med patienternes udsagn og udarbejder konkrete bud på indsatser som opfølgning på feedbackmødet. 12

13 Hvad kan et feedbackmøde anvendes til? Som udbytte af handleplansmødet får personalet mulighed for at kunne ændre nogle af patienternes forslag til forbedringer med det samme eksempelvis fra dag til dag mens andre forbedringer kræver en større organisatorisk ændring i afdelingen eller på hospitalet. Patienter og pårørendes udbytte Det er ikke kun personalet, der kan have et udbytte af at deltage i et feedbackmøde. Det er vores erfaring, at også patienter og pårørende, der deltager i et feedbackmøde, oplever et udbytte af at deltage. Positiv oplevelse Overordnet har patienter og pårørende en positiv oplevelse af at deltage i et feedbackmøde. Patienternes og de pårørendes tilbagemeldinger handler om, at de er glade for at deltage, og synes det er spændende at være med. Det var et fantastisk elegant og veltilrettelagt møde til udveksling af vores [patienternes] og personalets erfaringer og betragtninger om forholdene på afdelingen. Tak for et godt og oplysende møde. Patient Selvom patienterne og pårørende som udgangspunkt oplever, at det er positivt at deltage, kan det for nogle af dem også være følsomt at være med, da et feedbackmøde kan vække ting i én, men at det er godt at kunne komme af med ens frustrationer under feedbackmødet. Det er særligt i starten af et feedbackmøde, hvor der er mange mennesker tilstede, at det kan være følsomt at deltage. De patienter, der oplever det som følsomt at deltage, har gavn af at blive klædt godt på til deres deltagelse fx ved at gennemføre korte telefoninterview med dem inden selve feedbackmødet (se afsnittet Før feedbackmøde) At blive hørt og blive taget alvorligt For patienter og pårørende er et feedbackmøde en anledning til at blive hørt på og lyttet til af afdelingens ledelse og personale det gælder både positive og negative tilbagemeldinger om afdelingen. Desuden beskriver patienter og pårørende, at de oplever, at det som de fortæller, bliver taget alvorligt af personalet. [Det har været] super positivt at være med, fordi jeg bliver hørt af ledelsen. Patient Det [feedbackmødet] er godt, fordi man kan komme af med det, man har på sinde. Både det negative og det positive. Patient Patienterne og de pårørende beskriver desuden, at de er glade for at komme til orde, at det er rart, at nogle spørger dem om deres mening, og at de ønsker, at der bliver holdt flere feedbackmøder. At tale med andre i lignende situation Et afledt udbytte for patienterne og de pårørende er, at feedbackmøder kan give patienters og pårørende mulighed for at møde og tale med andre i lignende situation. Dét, at tale med andre i en lignende situation og som har oplevet et lignende forløb og lignende udfordringer, beskriver de som meget givende. Jeg har manglet at tale med andre pårørende. Det har jeg gjort her. Pårørende 13

14 Hvad kan et feedbackmøde anvendes til? FAKTABOKS Hvad kan et feedbackmøde anvendes til? Personale Til at få feedback live og direkte fra patienter Til at have tid og rum til at lytte til og lære af patienter Til at få dybdegående viden, inddrage patienter og forbedre den patientoplevede kvalitet i afdelingen Som opfølgning på projekter Til at udføre konkrete ændringer på afdelingen efter feedbackmødet Til at få en ændret refleksion hos personalet Patienter og pårørende Til at blive hørt og taget alvorligt Til at tale med andre i lignende situation 14

15 Hvordan sikrer du et vellykket feedbackmøde? Hvordan sikrer du et vellykket feedbackmøde? I dette afsnit beskriver vi, hvilke udfordringer der kan være før, under og efter et feedbackmøde bliver afholdt. Disse udfordringer, vil det være en fordel at have i mente, hvis du vil sikre et vellykket feedbackmøde. Før feedbackmødet Formøde, formål med feedbackmøde og forberedelse Det er vigtigt at holde et formøde før et feedbackmøde med den afdeling, der er genstand for feedbacken. Formødets deltagere bør bestå en ledelsesrepræsentant, andre relevante personaler og interviewerne. Det er vigtigt med lederrepræsentation både til formøde og til feedbackmøde hvis der skal ske forandringer som følge af feedbackmøder. Et formål med formødet er at præsentere metoden for at give viden om, hvad et feedbackmøde er, og hvordan feedbackmødet bliver afholdt. Én af de ting, som er vigtige at tale om under formødet, er personalets rolle under feedbackmødet. Fx er det vigtigt, at personalet ved besked om, at de ikke må afbryde under patientinterviewet. Hensigten er dels at give patienterne taletid, og dels at give personalet rum til at kun at lytte. Endvidere skal personalet oplyses om, at deres opgave ikke er at forklare og forsvare sig under mødet, men at reflektere over det, som patienterne siger. Det kan være med til at forebygge eventuelle afbrydelser og uklarheder under et feedbackmøde. Et andet formål med formødet er, at få defineret et fokus for feedbackmødet. Et fokus kan fx tage udgangspunkt i et emne, et tema eller en konkret sygdom, som giver patienter og personale en fælles referenceramme og afsæt for feedbackmødet. (Se eksempler på temaer og patientgrupper i Bilag 2) Hvis et feedbackmøde skal blive vellykket, er det derudover vigtigt, at der på formødet bliver indgået indbydes aftaler om de praktiske forberedelser til feedbackmødet såsom at sørge for lokaler og forplejning, udarbejdelse af invitation til patienter interviewguide og drejebog (se Bilag 3), udvælgelse og rekruttering af patienter og personale. Udvælgelse og rekruttering Et vellykket feedbackmøde kræver, at både patienter, personale og ledelsesrepræsentant møder op til feedbackmødet. Dette kan imødekommes ved at lave et grundigt udvælgelses- og rekrutteringsarbejde før feedbackmødet. I forhold til antallet af deltagere til feedbackmøder, er det passende at udvælge cirka seks til ti nuværende eller tidligere patienter samt et nogenlunde tilsvarende antal personale til et feedbackmøde. Dette er for at sikre en ligelig balance mellem antallet af patienter og personale under feedbackmødet og for, at henholdsvis patienter og personale ikke oplever det ubehageligt at være i enten under- eller overtal. Det er vigtigt at gøre sig klart hvilke deltagere, der skal udvælges til at være egnede til at blive inviteret til at deltage i et feedbackmøde. Et krav for at kunne deltage i et feedbackmøde er, at deltagerne skal have mulighed for at deltage i hele mødet. Metoden er stort set velegnet for alle patienter. Dog er metoden mindre egnet for kognitivt skadede patienter, svagthørende, ikke dansk talende, meget svækkede og alvorligt syge, udviklingshæmmede eller svært demente patienter. Hvis du ønsker at høre om disse patientgruppers meninger og oplevelser, anbe- 15

16 Hvordan sikrer du et vellykket feedbackmøde? faler vi, at du overvejer, om du kan anvende en anden metode som fx individuelle interview, eller om du fx kan afholde feedbackmøde med pårørende til patienten i stedet. I forbindelse med at personale udvælger patienter til at blive inviteret til feedbackmøder, er det er en fordel at prøve at sikre at både positive og negative patientoplevelser er repræsenteret, således at feedbackmødet kommer til at indeholde både ros og noget, som afdelingen kan arbejde videre med. Samtidig kan det være en fordel, hvis patienterne er nogenlunde ens, så de har en fælles referenceramme at tale ud fra. Jeg oplevede feedbackmødet som en positiv oplevelse for alle deltagende parter. Patienterne er meget høflige, men som tiden skrider frem, får de alligevel sagt både positive og negative og kritiske problemstillinger, som de mener, personalet bør arbejde med. Sygeplejerske Det er en god ide at afsætte god tid til at udvælge og rekruttere deltagere til et feedbackmøde. Det er vigtigt at beslutte, hvem der er ansvarlig for at udvælge og rekruttere deltagerne, hvem der kommunikerer med og informerer patienter om feedbackmødet, ad hvilke(n) kommunikationsveje patienter skal udvælges og rekrutteres eksempelvis via skriftlig invitation, telefonopkald eller kontaktperson. Vi har gode erfaringer med, at afdelingen ringer til patienterne et par dage før feedbackmødet for at høre, om de stadig vil deltage. I starten var det en udfordring at rekruttere patienter, men da de første fra et afsnit havde sagt ja, fulgte flere efter, så vi endte med at have 11 patienter. [ ] Rekruttering af patienter er tidskrævende. Så mit råd må være: Begynd et par måneder i forvejen og vær vedholdende. Sygeplejerske Derudover er det relevant at overveje følgende aspekter: Dag og tidspunkt for afholdelse af feedbackmøde (undgå fredag og ferieperioder) Kørselsgodtgørelse og evt. gave til patienter som tak for deres deltagelse Ledelsesmæssig opbakning Hvis feedbackmødet skal være en succes, er det vigtigt, at ledelsen er en rollemodel og bakker op om feedbackmødet. Som tidligere nævnt handler dette dels om, at en ledelsesrepræsentant deltager i formødet og feedbackmødet, og dels handler det om, at personalet får afsat tid, ressourcer og hjælp til at forberede feedbackmødet. Dette er særligt i forhold til at udvælge og rekruttere patienter, og til at få accept af ledelsen til at personale må deltage i selve feedbackmødet. Derudover er den ledelsesmæssige opbakning vigtig i forhold til det efterfølgende arbejde med patienternes input, hvis der skal ske forandringer på baggrund inputtene fra feedbackmødet. Korte telefoninterview med deltagende patienter før feedbackmøde Forud for feedbackmødet er det muligt at gennemføre korte telefoninterview med de patienter, der skal deltage. Formålet er dels at informere patienterne om feedbackmødets indhold og dels at få indblik i hvilke oplevelser, som har været vigtige for patienten, så intervieweren kan spørge ind til det under feedbackmødet. Denne mulighed kan være særlig gavnligt for patienter, der er usikre på mødets indhold, da det giver tryghed for patienterne. Interviewerne kan eksempelvis ringe til patienterne i ugen op til feedbackmødet. Dette kan gøre patienterne mere trygge ved at møde op på dagen, samt forberede interviewere på, hvad patienterne særligt har på hjertet. Derudover kan det sikre, at det, som er vigtigt for patienterne, kommer op på dagen for feed- 16

17 Hvordan sikrer du et vellykket feedbackmøde? backmødet. Ulempen ved at gennemføre telefoninterview er dog, at du skal sætte tid af til det, og det kan være vanskeligt at træffe patienterne på telefon. [Det er] godt at tale med patienterne inden selve mødet i cirka ti minutter. [Det] betød noget for trygheden. [De] talte med interviewer og den, der havde lavet aftalerne med patienterne. Kvalitetskonsulent Under feedbackmødet Skab en god atmosfære For at et feedbackmøde bliver vellykket, er det vigtigt, at der skabes en god atmosfære allerede fra første minut, når deltagerne ankommer. Dette kan eksempelvis gøres ved at tage kontakt til patienterne, inden mødet starter, med uformel snak. Nogle patienter ankommer længe før feedbackmødets start, og det er her, at det kan være relevant at tage en uformel snak med patienterne. Det er ligeledes vigtigt, at der bliver budt velkommen gerne af ledelsen samt at både personale og interviewere i fællesskab har ansvar for at skabe en god atmosfære for deltagerne, således at der er en tryg og behagelig stemning under feedbackmødet. Ligeledes er det betydeligt med en god atmosfære, så patienterne føler sig trygge ved at tale åbent om deres oplevelser og oplever, at feedbackmødet er et forum, hvor de tør fortælle om deres personlige oplevelser af forskelligartede karakterer, også selvom nogen af dem måske er kritiske i forhold til personalet. Derudover er det centralt, at interviewerne sikrer, at personalet bevarer et åbent sind og lytter til patienternes fortællinger under patientinterviewet uden at afbryde patienterne og uden at gå i forsvarsposition. Facilitér feedbackmøde professionelt Det er af særlig vigtighed, at interviewerne faciliterer et feedbackmøde professionelt. Dette indebærer dels, at interviewerne under hele feedbackmødet skal være empatiske, gode til at interviewe, at involvere patienterne, at sikre at patienterne også selv kan bestemme, hvilke emner, de vil tale om, og at de sætter rammen for feedbackmødet. At sætte rammen for feedbackmøder består fx af, at klæde patienterne på ved at beskrive, hvorfor de er udvalgt til at deltage, hvad feedbackmødet handler om, og at de blot skal fortælle, hvad de har oplevet, således at de ikke oplever usikkerhed under feedbackmødet. Det er ligeledes vigtigt, at interviewerne er velforberedte, at sætter rammen for feedbackmødet, at de faciliterer et feedbackmøde i overensstemmelse med faserne i et feedbackmøde, samt at de overholder tiden og rammen for mødet. [Det er en] god form, som giver alle aktører mulighed for at komme til orde og reelt blive hørt. [Det var godt med] styringen, som var meget professionel og som holdt strukturen. Kvalitetskoordinator Afprøvning af løsningsforslag Som en del af feedbackmødet er det muligt at afprøve personalets løsningsforslag til konkrete problemstillinger. Dette går ud på, at personalet på forhånd har forberedt forskellige håndgribelige løsningsforslag i forhold til de temaer, som feedbackmødet skal handle om, som interviewerne spørger patienterne til under interviewet med patienter. Hermed får personalet direkte feedback og input på deres løsnings- 17

18 Hvordan sikrer du et vellykket feedbackmøde? forslag. Afprøvning af løsningsforlag kan ligeledes gå den anden vej rundt fx ved, at løsningsforslagene kommer fra patienterne og bliver en del af personaleinterviewet. Prioriteringsrunde Som afslutning på et feedbackmøde er mulighed for at lade patienter prioritere deres input om deres oplevelser og erfaringer. Dette går ud på, at en fra personalet eller en interviewer undervejs noterer patienternes input på post-it-sedler. Efterfølgende hænges post-it-sedlerne med patienternes input op på en væg, og patienterne får hver især ved hjælp af små mærkater besked om at prioritere, hvilke af deres input, der er vigtigst, at personalet går videre med. Prioriteringsrunden bliver faciliteret af interviewerene. Det er vores erfaring, at en prioriteringsrunde kan være en hjælp for personale i forhold til at udvælge fokusområder for forandringer. Personale udarbejder handleplan I forlængelse af et feedbackmøde eller et stykke tid efter feedbackmødet har vi, som tidligere beskrevet, erfaring med at facilitere en proces, hvor personalet, der har deltaget i et feedbackmøde, udarbejder en handleplan på baggrund af feedbackmødet. Udarbejdelse af handleplan går ud på, at personalet reflekterer over, hvad patienterne har sagt og udarbejder en handleplan for, hvordan de vil arbejde videre med patienternes input. Processen med udarbejdelse af handleplan bliver faciliteret af interviewerne. Personalet kan have en mere eller mindre aktiv rolle i udarbejdelsen af handleplanen, men vi anbefaler, at de har en så aktiv rolle som muligt for at sikre deres ejerskab til handleplanen og den efterfølgende anvendelse af inputtene fra feedbackmødet. Efter feedbackmødet Opfølgning på feedbackmøde Efter et feedbackmøde er afsluttet, skal personalet følge op på feedbackmødet for at sikre at den viden, der er kommet frem under feedbackmødet, ikke går tabt. Der er flere måder at gøre dette på. Umiddelbart er der to ting, som vi anbefaler, at personalet følger op på. For det første skal personalet følge op på feedbackmødet ved at give en opfølgning til patienterne, der har deltaget. Dette kan eksempelvis blive gjort ved at udsende et referat af mødet eller et brev med besked om, hvilke indsatsområder de arbejder videre med efter feedbackmødet til de patienter, som har deltaget. For det andet skal personale, som ikke deltog i feedbackmødet, have mulighed for at få viden om feedbackmødets indhold. Dette kan eksempelvis gøres ved at holde et videndelingsmøde om indholdet af feedbackmødet eller ved at udarbejde og orientere om handleplaner på baggrund af mødet. For at feedbackmøder bliver vellykket også på længere sigt er det vores erfaring, at personalet bør være indstillet på, at de efter et feedbackmøde skal arbejde med patienternes input. Det er efter et feedbackmøde er afholdt, at personalets reelle arbejdsindsats ligger, hvilket de bør afsætte tid og ressourcer til. Et af værktøjerne til dette kan for eksempel være at få faciliteret en proces, hvor der udarbejdes handleplaner, for hvad der skal ske i forhold til de indsatsområder, som patienterne har peget på under feedbackmødet. 18

19 Hvordan sikrer du et vellykket feedbackmøde? FAKTABOKS Hvordan sikrer du et vellykket feedbackmøde? Før feedbackmødet: Afhold formøde med afdelingens ledelse og relevante medarbejdere Definer et formål med feedbackmøde og udvælg temaer for feedbackmøde Forbered feedbackmøde (lokaler og forplejning, udarbejd invitation, interviewguide og drejebog) Udvælg og rekrutter patienter, personale og ledelsesrepræsentant Sikre ledelsesmæssig opbakning Evt. lav korte telefoninterview med patienter Under feedbackmødet: Skab en god atmosfære Faciliter feedbackmøde professionelt Evt. afprøv løsningsforslag blandt patienter Evt. lad patienter prioritere input Evt. lad personale udarbejde handleplan Efter feedbackmødet: Lav opfølgning til patienter og personale Personale arbejder med patienters input Hvis du er interesseret i at høre mere om metoden Hvis du er interesseret i at høre mere om metoden, eller hvis du ønsker hjælp til at afholde et feedbackmøde, så kan du kontakte Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på eller på 19

20 Bilag 1: Metode Bilag 1: Metode Rapporten er baseret på EEB s erfaringer fra de mere end 70 feedbackmøder, som vi har afholdt siden Konkret er rapporten baseret på: - Efterfølgende kontakt til afdelingen/hospital: EEB har omkring to-tre måneder efter et feedbackmøde kontaktet kontaktpersonen på den afdeling/hospital, hvor et feedbackmøde er gennemført. Kontaktpersonen er blevet kontaktet via og/eller telefon for at interviewe dem om deres erfaringer med metoden ud fra på forhold definerede spørgsmål. Denne efterfølgende kontakt er sket efter 21 feedbackmøder. Se Tabel 1 nedenfor. - Opsamling i forbindelse med feedbackmøde: I sidste del af et feedbackmøde er der indsamlet erfaringer om patienters/pårørendes oplevelser med metoden. Det er foregået ved at spørge patienter/pårørende i slutningen af feedbackmøder ud fra på forhold definerede spørgsmål. Denne opsamling er sket i forbindelse med alle afholdte feedbackmøder. - Interview med patienter: For at supplere ovenstående opsamling har EEB gennemført to interview. Interviewene er gennemført som telefoninterview med patienter, der har deltaget i et feedbackmøde. Patienterne er blevet rekrutteret til at deltage i forbindelse med deres deltagelse i et feedbackmøde. Patienterne, der har deltaget i feedbackmøderne, har haft forskellige sygdomme og sygdomsforløb og er repræsenteret inden for både det somatiske og psykiatriske sygdomsområde. På baggrund af ovenstående har vi identificeret tværgående temaer. Citater i rapporten er medtaget for at underbygge relevante pointer. 20

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp

Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp Bilag - Patienters oplevelser af akuthjælp 2014 Region Hovedstaden Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp - En del af en samlet evaluering af Region Hovedstadens akuthjælp

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Brugerråd Derfor og sådan. Guide l jer der vil opre e et brugerråd

Brugerråd Derfor og sådan. Guide l jer der vil opre e et brugerråd Brugerråd Derfor og sådan Guide l jer der vil opre e et brugerråd Brugerråd Derfor Fordelen er de andre øjne, vi får på. Vi kommer hur gt l at se det hele indefra, og det bliver også hur gt silotænkning.

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Juli 2010 Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende

Læs mere

Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet?

Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? En undersøgelse af seks forskellige patientgruppers samt pårørendes oplevelser af, hvad der er vigtigt for dem, når de har kontakt med det

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Hovedstaden 2013

Patienters oplevelser i Region Hovedstaden 2013 Patienters oplevelser i Region Hovedstaden 2013 En del af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Hovedstaden

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien

Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien INFORMATIONSINDSATS Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien Første møde med Psykiatrien som behandlingssted kan være en overvældende oplevelse for patienten, men i høj grad også for pårørende.

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Patientinddragelse. Kick-off konference 13. Juni 2012. Fra brugerinddragelse til kvalitetsforbedring i. Børne- og Ungdomspsykiatrien

Patientinddragelse. Kick-off konference 13. Juni 2012. Fra brugerinddragelse til kvalitetsforbedring i. Børne- og Ungdomspsykiatrien Patientinddragelse Kick-off konference 13. Juni 2012 Fra brugerinddragelse til kvalitetsforbedring i Børne- og Ungdomspsykiatrien Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Universitetsfunktionen 2 Anne Kamuk

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Brugerdialog med fokus på et tværorganisatorisk forløb - CT kolografi

Brugerdialog med fokus på et tværorganisatorisk forløb - CT kolografi Brugerdialog med fokus på et tværorganisatorisk forløb - CT kolografi Udviklings- og kvalitetskoordinator, radiograf Annette Meyer Balle Diagnostisk Center Universitetsklinik for innovative patientforløb

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien

Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien Marie Løkke, udviklingskonsulent, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup marie.loekke@regionh.dk Kort om projekt Samordningskonsulenter

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Resultataftale 2015 Psykiatrisk Center Amager Region Hovedstadens Psykiatri Introduktion Denne resultataftale beskriver de driftsmål og strategiske initiativer, som Psykiatrisk

Læs mere

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD Overvej mens du lytter Hvad hæfter du dig særligt ved af det, du hører i dag? - Er der noget der overrasker eller undrer? Hvad bliver du inspireret til at gå hjem og gøre lidt

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 23. april 2015 Region Hovedstaden har den 4. februar 2015

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter:

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter: Dagsorden Møde i: Forum for ledelse og uddannelse J.nr.: Dato/tidspunkt: 17. marts 2015, kl. 08.00-10.00 Sted/lokale: Kristineberg lokale 5.03a Deltagere: Vicedirektør Anne Hertz (formand) Centerchef PC

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden:

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden: Regionsældreråd Hovedstaden 12. september 2012 Projektdirektør, Henrik Schødts Dagsorden: Baggrunden: Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og midler fra Kvalitetsfonden Store hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Kontaktpersonfunktionen:

Kontaktpersonfunktionen: Psykiatri handler som al lægevidenskab om mennesker. I psykiatrien kommer du ind bag facaden hos mennesket og opdager de mest udfordrende og mest problematiske sider ved vores sind. Men samtidig får du

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv

Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv Årsmøde Organdonation januar 2015 Afdelingssygeplejerske Inge Holst Lauridsen 1 Sydvestjysk Sygehus Sikring implementering forudsætter : God

Læs mere

Guide til den gode dialogsamtale

Guide til den gode dialogsamtale Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til

Læs mere

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Historier bag tallene Udgivet af: Amterne, H:S, Indenrigs- og Sundhedministeriet Udsendt

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere