Formålet med denne artikel er at

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formålet med denne artikel er at"

Transkript

1 Krop og Træning i Kilo Killers Sidsel Brædder Vinther & Lone Friis Thing Institut for Idræt og ernæring, Københavns Universitet Publicerat på idrottsforum.org Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan samfundets blik på det overvægtige subjekt kan forhandles i en praktisk case. Dette arbejde tager afsæt i dele af Butlers queerteori, og benytter sig af Abrams kritiske handicapteori, som analysebegreber. Vi studerer hvordan krop og træning konstrueres i casen. Arbejdet er baseret på observationer i en zumba klasse. Klassen finder sted i idrætsforeningen Kilo Killers, en forening for overvægtige mennesker. Yderligere er empiri sammensat af to interviews med medlemmer fra foreningen: en enkelt samtale med en informant og et gruppeinterview med vignetter, hvor fem informanter deltog. Vi viser, at begreberne able og disable følger ideen om den henholdsvis tynde krop og overvægtige krop. Træningen konstruerer en ramme til etableringen af en ny forståelse af den overvægtige krop som able. Denne forståelse opstår blandt andet i kraft af træningens fokus på processen frem for resultatet. Koblingen mellem deltagernes kroppe og duelighed eller ability synes at være en sjælden oplevelse for medlemmerne. Det påpeger en til tider udvisket norm for hvilke kroppe der genkendes som able og derved kan indgå i almene idrætsforeninger, motionscentre og arbejdsrelaterede sociale aktiviteter etc. uden at blive begrænset eller ekskluderet. sidsel brædder vinther (f. 1983) Cand. Scient. Idræt med speciale i identitets- og kropsforhandlinger i idrætskultur, Københavns Universitet. lone friis thing (f. 1964) er lektor, på Institut for Idræt og ernæring, Københavns Universitet. Hun er Cand. Scient. i Humanistisk og Samfundsvidenskabelig Idrætsvidenskab og BSc i biologi, og har endvidere en ph.d.-grad fra Sociologisk Institut, alle uddannelser er fra Københavns Universitet. Lone forsker i sundhedsfremme og forebyggelse relateret til idræt gennem arbejde med bl.a. hjertesygdom og livsstil (ældre) og innovative kulturstrategier for sundhedsfremme i den danske gymnasieskole (unge). Hun er studieleder på de to kandidatuddannelser på Institut for Idræt og ernæring og endvidere også studieleder for masteruddannelsen i Idræt og Velfærd på samme sted.

2 sidsel brædder vinther & lone friis thing Introduktion I denne artikel undersøger vi forhandlinger af overvægt i idrætssammenhæng. Det gøres motiveret af en nysgerrighed for, hvordan mediernes ofte negative billeder af den overvægtige krop forhandles i praksis. Mediernes billeder af den overvægtige krop tegner ofte et portræt af en syg og ikkeelskelig krop (Brædder 2012, Lupton 2013:2f, Rail 2012:228) der i relation til træning og idræt skal disciplineres, afstraffes og lide i dens anstrengelser for at tabe vægt (Lupton 2013, Sykes and McPhail 2008). I en dansk kontekst har tv-serier som BS og Basserne, By på Skrump og senest Min krop til skræk og advarsel fra henholdsvis TV2 og DR båret brænde til dette bål. 1 Empirien til undersøgelsen består af observationer på zumbaholdet i idrætsforeningen Kilo Killers i sæsonen vinter-sommer 2013 samt interviews med deltagerne. Kilo Killers er en forening der tilbyder forskellige motionshold til overvægtige. Analysen foretager vi i en poststrukturalistisk ramme, hvor vi fortrinsvist benytter dele af Judith Butlers teori samt Kathryn Abrams og Astra Taylors queer disability studies. Artiklen udarbejdes på tværs af sociologisk idrætsvidenskab og kønsvidenskab, og kan læses som et bidrag inden for den akademiske genre critical weight studies (Lupton 2013:12, 24). Formålet er, at blive klogere på overvægtsforhandlinger i idrætssammenhæng, samt at lokalisere og perspektivere fordele og ulemper ved at lave særskilte idrætshold for overvægtige ikke kun for idrætten, men for samfundet generelt. Vi undersøger derfor med udgangspunkt i queerteori, hvordan krop og træning konstrueres på zumbaholdet. Kilo Killers Foreningen Kilo Killers er startet af medlemmerne selv i et ønske om at få idrætstilbud målrettet overvægtige personer. En del af medlemmerne har været igennem et slankeforløb på en højskole eller har været henvist gennem et sundhedscenter. I Kilo Killers tilbydes motion til overvægtige uanset køn, alder (dog skal man være over 18 år) og etnicitet. De har på nuværende tidspunkt fire forskellige XL-aktiviteter på programmet. Deltagerne melder 1 Lokaliseret den ; https:// Lokaliseret den ; dr.dk/tv/se/min-krop-til-skraek-og-advarsel/min-krop-til-skraek-og-advarsel-3-6#!/lokaliseret den idrottsforum.org

3 krop of træning i kilo killers sig til den enkelte aktivitet for et halvt år ad gangen. Idrætsforeningen ligger på Frederiksberg og har som andre idrætsforeninger lokaler til rådighed rundt omkring i bydelen. Af samtalerne med medlemmerne fremstår det sådan, at medlemmerne er blevet spurgt af bestyrelsen, om de kunne være interesseret i fx at danse zumba, inden et hold er blevet oprettet. Overvægtig eller tyk? Begrebet overvægt skal i denne sammenhæng anskues som en konstruktion med en dynamisk og relativ betydning afhængig af tid og kontekst (Lupton 2013:9f; Herndon 2002:132). Det vil sige, at artikulationer, der traditionelt opfattes på én måde, ofte som sandheder, gennem denne optik kan betragtes som flydende forhandlingsobjekter. Med anvendelsen af begrebet overvægt, er det relevant at diskutere dette valg. Indenfor feministisk og kritisk fat theory er det oftest foretrukne begreb fat, hvilket på dansk kan oversættes til tyk. Tyk betragtes som et adjektiv, der blot beskriver en krops udseende i modsætning til overvægt og fed, der konnoterer henholdsvis noget der er for meget af og en sygdom (Wann 2009:xiii). Når vi vælger at anføre blot i enkeltcitation er det fordi anvendelsen af tyk kan forstås politisk og som en normativ konstruktion af, hvornår noget er tykt eller ikke tykt. Ideen med anvendelsen af begrebet fat, som det præsenteres af fat-aktivisten Marylin Wann (2009) er, at der ikke er en positiv eller negativ ladning, der i sig selv tilfører betydning til ordet: There is nothing negative or rude in the word fat unless someone makes the effort to put it there... (Wann 2009:xii). Med en queeroptik kan det læses som et prisværdigt forsøg på at genbetegne eller resocialisere den tykke krop, på samme måde som homoseksuelle og queers har gjort det med bøsse og queer betegnelserne (Lupton 2013:6). Tyk kan måske betragtes som det mest neutrale begreb om selve kroppen, men det må dog forstås som et stærkt politisk greb, der endnu ikke er særligt udbredt i Danmark. I dette studie er vi i dialog med nogle af de mennesker, der til daglig bærer en sådan betegnelse. Deltagerne anvender typisk begrebet overvægtig, og nogle af deltagerne i interviewene har ikke fundet betegnelsen tyk passende for deres krop. Her et eksempel fra interviewet med Lise. Interviewer: [ ] jeg har skrevet tykke. Hvordan har du det egentlig med ordet tykke, at være tyk. Du kalder det overvægtig? idrottsforum.org

4 sidsel brædder vinther & lone friis thing Lise: Ja men det er fordi tykke er for mig, et kæleord altså. Interviewer: Okay tykke! Lise: Ja, hvad så tykke, eller kom så tykke, det det er æh, jamen det kan man, det kan [pause]. Det kan selv slanke mennesker være. Det kan man godt sige til et barn, der har for stor flyverdragt på. Vi vælger at følge deltagernes betegnelser om deres kroppe, da vi finder det mest etisk og respektfuldt, omend vi til fulde sympatiserer med det politiske projekt bag anvendelsen af begrebet tyk i teoretisk sammenhæng. Eksisterende forskning Der optræder adskillige tilgange til overvægt som forskningsområde. Den mest fremherskende er for tiden, en medicinsk tilgang der betragter overvægt eller fedme som et socialt problem. Et problem der truer folkesundheden og som skal forebygges og behandles (Lupton 2013:14). Som modsvar til denne tilgang findes adskillige mindre dominante tilgange, der dog alle udfordrer den herskende tilgang. Blandt disse kritiske tilgange afgrænser vi os til at beskrive litteraturen inden for critical weight studies, også kaldet fat studies. Fat studies opdeles af Deborah Lupton (2013) i to hovedtemaer. Det ene tema belyser disciplineringsmekanismer ved samfundets og den normativevidenskabelige tilgang til overvægt- og fedmeområdet. Det andet tema omhandler oplevelsen af at leve som tyk. Artiklen her er informeret af begge områder, men skriver sig ind under den sidste. Det er derfor hovedsageligt litteratur der belyser oplevelser af livet med overvægt, vi redegøre for her. Murray (2005) tager udgangspunkt i hendes egen oplevelser af at være tyk, og anvender dette udgangspunkt til at reflektere over den amerikanske fat politik. Saguy og Ward (2011) undersøger kvinders mulighed for social mobilisering ved at springe ud som tykke. Disse artikler belyser fat-bevægelsens og (den manglende) fat politiks indflydelse på et liv med overvægt. Forhandlinger af fat identitetsmuligheder i sport, idræt og motion er også et emne inden for fat studies. Undersøgelserne strækker sig fra Sykes og McPhails (2008) studie af idrætsundervisning i Canada og U.S., til Chase (2008) og Scott-Dixon (2008) undersøgelser af hvordan løbere med store eller tykke kroppe konstrueres og kvinders forhandlinger af fat og fit identitet i styrke- og vægttræning. 4 idrottsforum.org

5 krop of træning i kilo killers En tredje forgrening står blandt andre Coope (1997) og Chan & Gillick (2009) for. Her reflekteres over det levede liv som overvægtig med og uden det ekstra mærkat disabled. Sidstnævnte går i dialog med fat-mærkede individer om deres oplevelse og identifikation med betegnelsen disabled. Koblingen mellem fat og disabled diskuteres også, dog udelukkende med et teoretisk afsæt, af Herndon (2002), Aphramor (2009) og Brandon (2011). Ingen undersøgelser inddrager et idrætsmæssigt perspektiv. Afsluttende bør Thing og Ottesens (2013) arbejde nævnes på grund af dets nationale relevans. Thing og Ottesen kan ikke siges at arbejde direkte med det kritiske fat område. Deres undersøgelse af sundhedsdiskurser i relation til fysisk aktivitet blandt danske gymnasieelever tematiserer ikke desto mindre idealkroppen, som en der ikke er fed. Studiet benytter fokusgruppeinterview som empirisk materiale, og der er i denne henseende flere ligheder med dette arbejde. Der foreligger ingen undersøgelser, der belyser forhandlinger af overvægtsidentitet i idræt og motionssammenhæng med et kritisk fat perspektiv, i en dansk eller nordisk kontekst. Ligeledes er der ikke fundet undersøgelser der kobler forhandlinger af overvægtsidentitet med disability teori inden for idræt og sport. Dette berettiger nærværende arbejde. Flydende subjektivitet For at mobilisere overskridende fortællinger, der sætter de dominerende billeder af overvægt til forhandling bejler denne artikel til poststrukturalistiske teorier, som vægter sproget og sociale interaktioners konstruerende funktion (Murray 2007:362). Michel Foucaults poststrukturalistiske teoritradition bidrager i praksis med det metateoretiske perspektiv og en undersøgende ambition i forhold til tilblivelsesprocesser. Queerteorien og queer disability studies bibringer analysen konkrete begreber og perspektiver på casen. Det fælles centrum for Foucaults poststrukturalisme, queerstudies og queer disability kan ses som interessen for den flydende subjektivitet. Hvor Foucault interesserer sig for seksuelle subjekters tilblivelse i Viljen til viden: Seksualitetens historie 1 (1994), problematiserer Butler de klassiske kønskategorier i Gender Trouble (1999), og endelig påpeger Abrams (2011), tilblivelsesprocesser af en handicappet subjektivitet. idrottsforum.org

6 sidsel brædder vinther & lone friis thing Kroppen og subjektivitet Foucault ønsker at undersøge subjektiveringen i dens konkrete og materielle forstand, og frem for at tale om individet eller mennesket anvender han ofte benævnelsen kroppen (Heede 2010:19). Selv ikke kroppen kan, ifølge Foucault tænkes uden historien og det samfund, som den er et resultat af (Heede 2010: 20). Kroppen som biologi er altså også et produkt af historiske processer. Instinkterne, drifterne og følelserne er lige så lidt som fx fornuften og viljen universelle og transhistoriske. Den kropslige magt eller biomagten, der kan beskrives som individets selv-regulative praksis, er hos Foucault at regne for magtens stærkeste artikulation (Foucault 1994:144). Det blik der her anvendes til at undersøge forhold om den overvægtige krop, kan altså også anskues som et blik på samfundet. Som indgangen til at teoretisere og analysere på relationen mellem den overvægtige krop og samfundet har vi udvalgt nogle begreber fra queer og queer disability studies. Med dette valg opnår vi mulighed for at destabilisere den normative forestilling om den sunde og funktionelle krop (Mayer 2003:59). Butler og queerteori Butlers queerteori er en afledning af Foucaults fokus på seksualiteten som den primært definerende identitetskategori. I indledningen til Gender Trouble skriver Butler, at en nærmere undersøgelse af visse af Foucaults værker reveals a problematic indifference to sexual difference (Butler 1999:xxxiii). I Butlers teori om performativ køns-subjektsdannelse er det den første subjektiverende begivenhed, at kroppe forstås i sociale køn. It would be wrong to think that the discussion of identity ought to proceed prior to a discussion of gender identity for the simple reason that persons only become intelligible through becoming gendered in conformity with recognizable standards of gender intelligibility (Butler 1999:22). Butler tager bestik efter en feministisk tradition, som kort sagt er delt i henholdsvis biologisk essentialisme og konstruktivistisk determinisme. Hun undersøger således de teoretiske paradokser, som er forbundet med den sex/gender-distinktion, der er grundlagsgivende for megen kønsteori og feminisme. Butler denaturaliserer kategorien biologisk køn. Det er dog ikke fordi hun benægter, at der findes en fysiologi eller materialitet som sætter grænser for subjektets muligheder, eller at sprog genererer kroppe (Butler 1999). Poin 6 idrottsforum.org

7 krop of træning i kilo killers ten er, at tænkningen i natur/kultur er performativ. Skråstregens markering afspejler ikke et ontologiske skel, den repræsenterer en måde at generere betydning på. Begge dele af dikotomien er en reduktionistisk effekt af et modstillingens princip, og selve skelsætningen er en politisk begivenhed, som i samspil med fx rationel/følsom, tyk/tynd, og aktiv/inaktiv etablerer værdihierarkier, omkring hvilke vi skaber kulturel identitet, normer og andethed. Denne skelsætten forstås som handling. Inddragelsen af queerteori lægger op til, at der i analysen kan produceres overskridende narrativer om den overvægtige krop, der kan bidrage til at opløse eventuelle stigmatiserende problematikker. Queerteori bidrager således til at påpege og tilvælge de subversive forståelser, der etableres i analysen, for herigennem at undergrave tilsyneladende kausale sammenhænge. Disability-teori I samme genre som queerteori er disability-teori et perspektiv på, hvordan normative kropsopfattelser producerer identitetskategorier og følgeligt dissonans til afvigelser fra denne norm (Mayer 2003:59f). I lighed med Butlers analyser af kategorien biologisk køn som en socialt kønnet og foranderlig kategori, beskriver disability-teori, hvordan den svækkede krop handicappes af samfundets kategorisering (Mayer 2003:59). Disability forstås i denne henseende som en påmindelse om, at vi som samfund forstår den svækkede som et individ, i stedet for at adressere den svækkede, som en måde samfundet er organiseret på (Abrams 2011:74). Det er altså en pointe at forskelsmarkeringen, der deler able fra disable, er en organiseringsform. Vi har alle brug for træningsformer, der tilpasses vores kropsformåen. Vi benytter alle hjælpemidler til at komme rundt i hverdage, fx sko, biler, cykler eller kørestole. Det er imidlertid ikke alle hjælpemidler, der betragtes som hjælpemidler. Det afgøres af organisering og kategorisering. I dokumentarfilmen The Examined Life af Taylor (2009) deltager Butler med nogle perspektiver på kroppen. Butler performer interdependence eller gensidig afhængighed i samarbejde med Sunaura Taylor via en gåtur gennem San Francisco. Taylor udmærker sig ved at foretage gåturen i sin elektriske kørestol. Deres samtale og dennes billedlige omsvøb analyserer Abrams (2011). Herfra henter vi et teoretisk perspektiv til at forstå kroppen i empiren. Butlers forståelse af kønnet som performativt, overføres til kroppen, idet Abrams fremhæver spørgsmålet what can a body do? (2011:75) som et idrottsforum.org

8 sidsel brædder vinther & lone friis thing spørgsmål, der giver to analytiske greb at forstå kroppen med. Hun fortolker what can a body do? med: What is a body able to do? og: What is a body permitted to do? 2 I den første fortolkning behandles den sociale kontekst, altså hvor er forskelsmarkøren sat i konstellationen able/disable. Den anden optegner rammen for vores sociale normer ved at fokusere på, hvordan vi er tilladte, at bruge vores krop og bevæge os rundt i verden, hvis vi samtidig vil kunne forstås inden for det almene normalitetsbegreb (Abrams 2011:75). What is a body able to do? I dette spørgsmål undersøges able/disable-springets kontekstualitet via et todelt blik. Først spørges til kroppens ability, fortolket som subjektets kropslighed (Abrams 2011:75). Altså hvilke bevægelser er kroppen i stand til at udføre? Hvilke variationer i bevægelser og hvilke fysiske grænser har forskellige kroppe? Herved understreges, at alle kroppe har bevægelsesgrænser, og at det er interessant at få tydeliggjort de forskellige grænser, der er for alle kroppe. Dernæst kan der med spørgsmålet spørges til baggrunden for kroppens fysiske ramme. Der spørges således også til, hvilken ability der tillades af samfundets fysiske og sociale strukturer (Abrams 2011:75). What is a body permitted to do? I tråd med den sociale konstitution af køn påpeger Abrams med fortolkningen af Taylor og Butlers samtale, at samfundet også har socialt indlejrede normer for anvendelsen af vores krop. Afvigelser fra denne kan have skæbnesvangre og stigmatiserende konsekvenser (Abrams 2011:79): The disabled person moving through the world on her own terms is disruptive in a way that is similar to a person performing in drag: both signal the status as regulative fictions of certain norms we take to reflect natural attributes of the body. Pointen er, at vi som samfund kan glemme, at det ikke er en selvfølge at kunne cykle, hoppe eller åbne en dør med hånden. Afvigelser fra sådanne sociale normer kan indeholde meget lav værdisætning, forstås som nedvær 2 Vi anvender de originale engelske sætninger, da vi finder at en del af betydningen går tabt i oversættelsen af fx able. 8 idrottsforum.org

9 krop of træning i kilo killers digende og peger tilbage på det forrige spørgsmåls fokus på skellet mellem ability/disability. Ved at inddrage disability-perspektivet i fat-sammenhæng ønsker vi at læne os op ad en tradition, der har defineret et teoretisk skel mellem svækkede kroppe og disabled kroppe. Den svækkede krop overlades, i disability-studies, til den medicinske forståelse, mens disability-begrebet reserveres til at betragte kroppen på gruppeniveau (Herndon 2002:122f). For denne artikel betyder det, at betragtninger om den fede eller syge, overvægtige krop overlades til den medicinske forståelse, for at der kan fokuseres på subjektiveringsmuligheder for den overvægtige krop og kulturelle værdier i samfundet omkring denne. Det er ikke for at underkende traditionelle sundhedsproblematikker, det er blot et andet perspektiv. Disability-perspektivet bidrager herved til at komme bag om det individorienterede perspektiv på den overvægtige krop, og fordrer et syn på disability såvel som overvægt som en social konstruktion (Herndon 2002:122). Produktionen af empiri Empirien består af deltagende og ikke deltagende observationer foretaget en gang om ugen, i én sæson fra januar til maj, på holdet Zumba XL. Holdet afholdes af idrætsforeningen Kilo Killers på Frederiksberg. På holdet er der mellem 4 og 12 deltagere i alderen ca år. Der er hovedsageligt etnisk danske kvinder på holdet. Desuden er der foretaget et interview, og et fokusgruppeinterview med vignetter. I sidst nævnte deltog fem udvalgte informanter. Vignetter forstås i denne sammenhæng som små virkelighedsnære situationsbilleder (Heldbjerg mfl. 2009:54). Empiriens design er valgt med udgangspunkt i arbejdets formål. Det empiriske materiale betragtes som et øjebliksbillede, og analysen vil ikke undersøge eventuelle udviklinger i idrætsforeningen. Som en følge af arbejdets poststrukturalistiske afsæt er der i indsamlingen af data lagt vægt på, hvordan informanterne (kropsligt og verbalt) sprogliggør oplevelser (Jørgensen og Phillips 1999:31; Tanggaard & Brinkmann 2010:31). Observationsstudier er anvendt, for at tilføre interviewsessionerne og den efterfølgende analyse baggrundsviden. Der er derfor i interviewene spurgt ind til situationer og gentagelser der er erfaret under observationerne. Ligeledes er interviewene fortolket i kraft af forståelser og erfaringer opbygget under observationerne. Herved skærpes fokus på sociale interaktioner og praksisser såsom stemninger, indretning af rum og andre betydninger, idrottsforum.org

10 sidsel brædder vinther & lone friis thing der kan nuancere krop og træning som andet end det verbaliserede sprog (Raudaskoski 2010:86; Kristiansen og Krogstrup 1999:45). Indledningsvis benyttes en position som deltagende observatør (Kristiansen og Krogstrup 1999:101f). Her igennem får vi det første kendskab til idrætsforeningen og medlemmerne. Efterfølgende foregår observationerne fra sidelinjen, idet det lavere deltagelsesniveau fordrer et større fokus på observationen (Spradley 1980:60). Observationernes omfang er begrænset af tidsmæssigt hensyn, såvel som en vurdering af et tilstrækkeligt indblik i praksissen og endeligt et fundament til udvælgelsen af relevante informanter til interviewene (Halkier 2003; Raudaskoski 2010:85f). Feltnoterne bliver skrevet under og i umiddelbar forlængelse af observationerne, således at de fremstår så detaljerede som muligt (Kristiansen og Krogstrup 1999:151). Notaterne skal i denne sammenhæng ikke forstås som virkelighed, men som en tolkning af det vi ser og finder betydningsfuldt (Kristiansen og Krogstrup 1999:152). For at adskille notaterne fra decideret analyse består feltnoterne af to dele. En beskrivende del og en dagbogsdel til egne refleksioner (Spradley 1980:76). I begyndelsen er observationsnoterne foretaget med udgangspunkt i det James Spradley (1980) omtaler som grand tour questions (1980:81). Spørgsmål der har til formål på deskriptiv vis at afdække, hvad der foregår under observationen. Hvordan ser der ud? Hvem er til stede? (Spradley 1980:78). Efterhånden som der via det overordnede observationsfokus har dannet sig et billede af den sociale praksis til zumba i Kilo Killers, har det været muligt at gå i dybden med mini-tour questions (Spradley 1980:79). Udbyttet af disse spørgsmål er erfaringer fra mindre situationer på zumbaholdet. Fx er et fokus, hvilke relationer der er tilstede på holdet. Hvordan har deltagerne relationer med hinanden? Hvordan har de relationer med underviseren? Det individuelle interview benyttes til at få dybdegående indblik i særlige praksisser på zumbaholdet. Interviewet udformes som et semistruktureret interview, og der benyttes en interviewguide startende med åbne og indledende spørgsmål som hvordan føles det at være til zumba? (Kvale 1994:137). Herefter er guiden formet efter temaer, der er relateret til forskningsspørgsmålene (Kvale og Brinkmann 2008:151). Idet der senere i analysen arbejdes med meningskondencering af interviewet, er der i guiden lagt op til betydningsafklaring i dialogen (Kvale og Brinkmann 2008:152). Gruppeinterviewet anvendes med henblik på arbejdets fokus for forhandlinger (Kvale og Brinkmann 2008:321). I gruppeinterviewet kan informanterne spørge til og kommentere på hinandens udsagn. I en sådan dobbelt dia- 10 idrottsforum.org

11 krop of træning i kilo killers log kan der fremkomme mere komplekse data, og sproglige forhandlinger, hvilket betragtes som en styrke ved metoden (Halkier 2010:123; Heldbjerg mfl. 2009:45). For både at tilgodese forskningsspørgsmålene og skabe plads til deltagernes perspektiver tilrettelægges interviewet som et fokusgruppeinterview efter en blandet tragtmodel (Halkier 2010:126). Interviewguiden starter med en præsentation og enkelte brede interviewspørgsmål. Herefter snævres tragten ind, og fokus skærpes med inddragelse af vignetter inspireret af Heldbjerg mfl. (2009). Jf. Heldbjergs anvendelse er vignetterne opbygget med hensigten at udvide og udfordre forståelsen af den observerede praksis (Heldbjerg mfl. 2009:60). Et formål er også at frembringe divergerende forståelser inden for gruppen, og herved tilføre nye perspektiver på praksissen (Heldbjerg mfl. 2009:62). Vignetterne danner grundlag for gruppediskussionen. De er udformet på baggrund af den forståelse forskeren har tilegnet sig via de forudgående observationer og interview (Halkier 2003:12). Informanterne er udvalgt på baggrund af den opnåede viden fra observationerne, med henblik på at der skal etableres et godt miljø til dialog under interviewene. Opdelingen af informanter er derfor foretaget med en opmærksomhed på de indbyrdes magtstrukturer, der har vist sig i observationerne. Udvælgelsen af informanter skal fordre, at deltagere kan bidrage til en informationsrig case (Neergaard 2003:11). Der ud over har der været et praktisk hensyn at tage i gruppeinterviewet, hvor udvælgelsen af informanterne også er bestemt af tidsrummet for seancen. Tidsrummet er valgt efter at så mange som muligt af de adspurgte kunne deltage (Kvale 1994:109). To ud af syv adspurgte kunne ikke deltage. Alle informanterne identificerer selv deres kroppe som overvægtige og kan yderligere genkendes som etniskedanske og kvinder i alderen år. Flydende ability Med udgangspunkt i den præsenterede teori, analyseres forståelser af krop og træning til zumba i foreningen Kilo Killers. Overordnet skitseres en deling mellem able/disable som et skel, der følger konteksten og strukturen, som den overvægtige krop befinder sig i. Det betyder, at deltagerne til zumba forhandler deres kroppes ability, hvilket kan forstås som forskelligt fra andre motionstilbud, der refereres til i det empiriske materiale. I disse er deltagernes kroppe mere stabilt knyttet til betydningen disable. Zumbaholdet kan idrottsforum.org

12 sidsel brædder vinther & lone friis thing følgelig forstås som en arena, hvor denne forskelsmarkering forhandles, og træningen bliver herved også en form for fællesskab og forhandlingsarena. Krop I meningskondenseringen af de to interview fremgår det, at der gentagende gange bliver lavet en dikotomi mellem den overvægtige krop og den tynde krop. Det er her vi starter vores fortolkning af, hvad der konstruerer forståelsen af kroppen på zumbaholdet. Vi tager i det efterfølgende udgangspunkt i interviewene. Her omtales én gang, hvor der har været vikar for den sædvanlige instruktør: Mette: Jeg tror ikke hun [vikaren] har været forberedt på hvor meget vi kunne. Helene: Nej! Mette: Vi kan jo ikke lige så meget ( ) Trine: Eller hvor lidt vi kunne! Mette: som de der helt tynde. Altså, vi kan jo ikke hoppe lige så meget. Det tror jeg ikke hun havde tænkt over, måske fordi hun ikke er vant til at undervise. Helene: Ah-men det var hun jo ikke, og hun vidste ikke, at vi ikke kan hoppe på den måde som hun gør vel altså. Mette: På den samme måde som hun gør. (Sukker dybt). Trine: Ej, det var helt klart at, at ( ) Helene: Så det så rigtig pænt ud når hun gjorde det. Men jeg tænkte hele tiden hold da op. Hvordan MÅ det se ud, hvis jeg begynder på det der? Den tynde krop står i uddraget som en modsætning til deltagernes kroppe, der omtales, som om de ikke kan det samme, som instruktørens eller den tynde krop. Allerede her er forskellen mellem den able og den disable krop på spil. Den tynde krop forstås, som den krop deltagerne ikke kan lige så meget som, og den der ser pæn ud, når den gør det, hvilket står i modsætning til deres kroppe. Den tynde krop forstås således som den kapable eller able modsat den overvægtige krop, der italesættes i kraft af manglende kropslig duelighed. Med udgangspunkt i Abrams (2011) fortolkning af Butlers spørgsmål what can a body do? anvender vi de to greb til at forstå kroppenes dis/ability. Vi undersøger idealet for, hvordan kroppe skal se ud, fx når 12 idrottsforum.org

13 krop of træning i kilo killers de bevæger sig. Dette ideal møder vi i Helenes sidste udsagn, hvor hun gør opmærksom på instruktørens rigtige måde at se ud på, set i modsætning til hvordan hun selv ville se ud, hvis hun bevægede sig på samme måde. Det vender vi tilbage til efter en analyse af kroppens ability. Med Abrams spørgsmål, what is a body able do? (2011: 75) undersøges kroppens formåen, der som nævnt i dette tilfælde ikke kan hoppe på samme måde som den tynde krop. Dis/able kropslighed Manglende kropslig formåen fremhæves adskillige andre steder. Deltagerne på zumbaholdet finder ikke rum til deres kapabilitet i ret mange sammenhænge. Lise: Jeg har meldt mig til det her hold, fordi at jeg er overvægtig, og jeg ikke har særlige, eller har haft særlig gode erfaringer med [pause]. Jeg har gået i et fitnesscenter og det, det syntes jeg ikke var, altså, det tændte jeg ikke rigtig på. Og så opdagede jeg det her, at der var den her mulighed for at gå med andre overvægtige. Så tænkte jeg, det var ikke så meget det der med at være overvægtig der var et problem. Det var lige så meget det der med at få en aktivitet, der var tilpasset. Noget jeg kunne. Interviewer: Uhm. Lise: Det kan være det er nogle af de ting, du vil spørge ind til. Interviewer: Jeg syntes, det er meget spændende når du siger, det var ikke så meget det med at være overvægtig. Hvad betyder det? Lise: Jamen. Det var ikke fordi jeg var flov. Interviewer: Nej. Lise: ( ) eller havde problemer med og [pause]. Altså da jeg gik i fitnesscenteret, var jeg klart den største og selvfølgelig bemærkede jeg det, men det var ikke det der var generende i forhold til at dyrke motion. Interviewer: Nej. Lise: Det der var generende, det var, at jeg syntes ikke at aktiviteterne de passede til mig. Altså jeg prøvede forskellige former, og nogle af tingene var jeg simpelthen ikke fysisk i stand til at lave, og så tænkte jeg det her hold [zumbaholdet], det må lige som være tilpasset, at man kan være med. idrottsforum.org

14 sidsel brædder vinther & lone friis thing Det er ikke det primære problem for Lise at være den eneste overvægtige, men det er generende, hvis hun ikke kan deltage i det, der er på programmet. Hun udtrykker et behov for et idrætstilbud, hvor hun kropsligt kan være med, hvor aktiviteten er tilpasset hendes krops formåen. Ikke fordi den er overvægtig, men fordi hun oplever sig kropsligt utilstrækkelig i aktiviteter i et typisk fitnesscenter. Med perspektivet fra disability-teorien kan vi forstå denne problematik som en struktur, der skaber en særlig kropslighed. De bevægelser der forventes praktiseret af et subjekt i et fitnesscenter, placerer Lise, som en der ikke kan det der forventes, og altså er disable. Med det valgte perspektiv betragter vi fitnesscenterets (manglende) bevægelsesmuligheder som et handicappende forhold (Mayer 2003:59). Lises kropslige muligheder ligger uden for fitnesscenterets kropslige normer for bevægelser. Det er ikke fordi Lise ikke kan bevæge sig. Alligevel har hun oplevet ikke at kunne. Fitnesscenterets aktiviteter faciliterer én måde at bevæge sig på. Men denne måde er ikke en måde alle kan bevæge sig på. Pointen er, at fitnesscenterets aktiviteter fordrer én særlig ability, og derved produceres disable subjektiviteter. Lise har nogle andre perspektiver på, hvad kroppen skal kunne for at kunne være med på zumbaholdet. Lise: Jamen det er fordi på en eller anden måde, så kommer vi, og vi bevæger os men det er jo lige som ikke ( ) Bevægelsen er en del af det, bevægelsen er ikke det vigtigste, hvis du forstår hvad jeg mener. Interviewer: Ja, ja. Lise: Altså det er lige så meget det at komme og høre musik og give los. Han [instruktøren] har jo også et eller andet, hvor han går helt ud i yderpunkterne, hvor han også giver slip på alt, og det smitter af. Så det bliver meget en leg, man er sku ikke så opmærksom på, om man nu lige får gjort bevægelsen rigtigt, og det kan jeg godt lide. At der er den frihed i det. Interviewer: Ja. Lise: Man må godt gøre tingene på sin egen måde, og det siger han jo også hele tiden, ikke! Det er lige meget, om man gør det på den måde han gør det. Så kan man jo bare gøre det lidt anderledes. Man skal bare have rytmen, og man skal bare have det godt i det. Interviewer: Og det mærkes godt eller? Lise: Ja det mærkes rigtig godt. [ ] Interviewer: Hvad betyder det at give los? 14 idrottsforum.org

15 krop of træning i kilo killers Lise: Jamen altså at bruge kroppen og lave bevægelserne. Altså og det, der kan selvfølgelig også være nogle fysiske begrænsninger, men man skal jo, altså Jeg ved ikke. Det kan bare ikke være så kontrolleret vel. Jeg syntes formen lægger op til at, at man kommer ud i de der yderområder, hvor at du bruger kroppen mere end du havde regnet med. Ikke? Kroppen har nogle fysiske bevægelsesbegrænsninger for Lise, også på zumbaholdet. Men det spiller ikke en væsentligt rolle på zumbaholdet, for her er bevægelsen kun en del af det, og man kan bare gøre det lidt anderledes. Vi kan af Lises udsagn, man må godt gøre tingene på sin egen måde, forstå, at der til zumba er en anden forståelse af, hvordan kroppen skal bevæge sig, end hun oplevede i fitnesscenteret. Om denne siger hun, at aktiviteterne ikke passede hendes fysiske formåen. Vi kan her ved forstå, at hun til fitness ikke bare kunne gøre tingene på sin egen måde, som hun kan til zumba. Når Lise siger: Jeg syntes formen lægger op til at, at man kommer ud i de der yderområder, hvor at du bruger kroppen mere end du havde regnet med, så foreslår vi, at vi forstår det Lise kalder formen, som den struktur der tillader eller tilbyder Lise en udvidet ability, selvom Lises kropslighed helt fysisk er den samme, som i fitnesscenteret. Det bliver tydeligt i Lises situation, at der på spørgsmålet om kroppens ability ikke kun kan skeles til kroppens fysiske grænser, men at disse netop skal ses i sammenhæng med konteksten: Til fitness var der øvelser, hun ikke kunne lave, det er der også til zumba, men her betyder det ikke noget, bare hun har rytmen. Denne form tillader Lise at slippe kontrollen og komme ud i yderområder. Her bruger hun kroppen mere end hun havde regnet med hun kunne. På baggrund af dette foreslår vi, at vi forstår den overvægtige krop til zumba som en krop med muligheder for at forhandle forskelsmarkeringen i dis/ability. Den overvægtige krop har i denne kontekst mulighed for en mere fleksibel kropslig forståelse, der ikke behøver at ende med manglende kapabilitet. I det efterfølgende vil vi udfolde, hvordan formen tillader denne udvidede kropskapable forståelse med afsæt i Abrams (2011) spørgsmål what is a body permittet to do? Det er tilladt at give los Lise beskriver det at give los, som at bruge kroppen og lave bevægelserne. Og det kan ikke være så kontrolleret. idrottsforum.org

16 sidsel brædder vinther & lone friis thing Interviewer: [ ] Og hvordan mærkes det? Lise: Jamen det er jo godt, det er jo en enormt rar ting at ligesom få lov til at bruge sin krop, altså på sådan en lidt barnlig måde. Det tror jeg, der er mange, uanset om man er overvægtig eller ikke, så bruger man ikke sin krop, fordi man har lært at gå pænt og sidde ordentligt [ ]. Det er jo ikke sådan, at man går rundt med armene over hovedet, når man er på arbejde, selvom man kunne have lyst til det, så lukker man jo af. Vi bruger jo ikke kroppen på den måde til at vise følelser eller reaktioner. Og det, det syntes jeg er rigtig rart, at komme til at mærke sin krop igen på den måde. Og, og også at mærke den på den måde, at den ikke bare skal præstere, altså pulsen skal op eller sveden skal frem, men at den bare skal få lov til at bevæge sig. Det syntes jeg er rart. Lise beskriver, at hun har lært at gå pænt og sidde ordentligt og lukke af for impulser, hun mærker i sin krop. Alt sammen opførsel der er anvendelig, hvis man vil passe ind i fx en almindelig folkeskole eller på en arbejdsplads. Når Lise beskriver, at hun til zumba igen kan komme til at mærke sin krop, så foreslår vi, at der på zumbaholdet er åbnet for en anden bevægelsesnorm, end hun oplever på sit arbejde og til fitness. En norm hvor bevægelserne er tilladt ikke at være så kontrollerede. Det er dermed ikke sagt, at der ikke er nogen begrænsninger for, hvilken kropslighed der er tilladt på zumbaholdet. Når Lise siger, at kroppen ikke skal præstere, stemmer det overens med udsagn fra andre deltagere, der gør opmærksom på vigtigheden af aldrig at få en bemærkning om, at det de præsterer ikke er godt nok. Der er på den måde social konsensus om, at præstation er noget, der hører til uden for holdet. Som nævnt tidligere ekspliciteres et ideal for, hvordan kroppe skal se ud i Helenes udsagn. Instruktørens rigtige måde at se ud på, set i modsætning til hendes, understreger at der til alle tider hersker socialt indlejrede normer. Ofte oplever vi dem blot først, når der opstår diskrepans mellem normerne og subjektet. Inden for zumbaholdets norm for kropslighed oplever Lise en større bevægelsesfrihed, der medfører, at hun kan bevæge sig ud i yderområder, hun ikke havde regnet med, hun kunne bevæge sig i. Dette kan forstås sådan, at der på grund af den ændrede sociale og kropslige norm for bevægelse opstår mulighed for, at Lise ændrer på hendes kropslige dis/ability. Lise oplever en større grad af duelighed og kropslige muligheder i det rum, hvor hun ikke skal præstere i form af høj puls og sved på panden. Her kan hun være med sin krop, som den er, og samtidig forstå sin kropslighed som kapabel. 16 idrottsforum.org

17 krop of træning i kilo killers Hvis vi betragter situationen på et mere generelt niveau, er subjektet, der forstås som disable i fx en fitnesskontekst og altså genkendes som forkert i kraft af subjektets kropslige ability, i fare for stigmatiserende konsekvenser og lav værdisætning (Abrams 2011:79). Lise har ikke opnået genkendelse som able i fitnesskonteksten. Måske fordi fitnessnormen for bevægelse er for konservativ. En sådan diskrepans mellem subjektet og de sociale normer kan med anerkendelsesperspektivet fra Butler medføre undertrykkelse af den sociale mangfoldighed. Betydningen af krop forhandles på zumbaholdet, idet deltagernes tidligere oplevelser af disability i forbindelse med idræt, hvad enten de er udtryk for sociale normer eller fysiske begrænsninger, erstattes af nye idrætserfaringer, hvor de oplever ability. Denne forhandling sker gennem en forhandling af normen for bevægelse. På zumbaholdet behøver bevægelser ikke at være kontrolleret i samme grad som i andre idrætspraksisser, som deltagerne har erfaring med, og der er etableret en bevægelsesnorm, der ekskluderer præstation. Der opstår ændringer i kroppenes ability og deres muligheder for at bevæge sig. Kroppene forhandles fra disable til able og bliver herved mere bevægelige. Fordele og ulemper ved en særskilt overvægtsidræt. I analysen forstås, at Lise har behov for et idrætstilbud, hun kropsligt kan være en del af. Dette behov får hun opfyldt til zumba. Zumbaholdets indhold er målrettet overvægtige, og idrætsforeningens distancering til den almene idrætspraksis kan herved betragtes som et tiltag, der bidrager til at fremme et samfund med idrætstilbud til alle uanset formåen. Et tiltag der falder i tråd med det danske kulturministeries initiativ Idræt til alle 3. Idet idræt og bevægelse anskues som en almen rettighed i det danske samfund, betragtes zumbaholdet og opdelingen af idræt i forbindelse hermed som en fordel, der bidrager til Kulturministeriets initiativ. Omvendt argumenterer Sykes og McPhail for, at den overvægtige krop ofte først opleves som overvægtig i udstillingen af den som sådan (Sykes og McPhail 2008:71). Hvis vi følger denne tanke, kan idrætsforeningen i kraft af dens målgruppe, overvægtige, forstås som bidragende til oplevelsen af at blive udstillet som sådan. Forestillingen om hvordan det er tilladt at 3 Lokaliseret den idrottsforum.org

18 sidsel brædder vinther & lone friis thing bevæge sig som overvægtig, kan siges at begrænse deltagernes kropslige formåen. Herved kan den særskilte overvægtsidræt, bidrage til en yderligere kropslig begrænsning. Dette reproducerer disabeling og stigmatisering af den overvægtige krop, hvilket betragtes som problematisk. I analysen erfares det imidlertid, at Lise etablerer en øget kropslig abilitet på zumbaholdet. Hun oplever umiddelbart ikke en kropslig begrænsning ved idrætsforeningens særskilte overvægtstilbud. Lises ability har imidlertid ikke noget med betegnelsen for holdet at gøre, men er snarere bundet op på den ændrede norm for bevægelse, der produceres i træningen. På denne baggrund er der altså ikke en fordel i at understrege overvægt som en idrætsmæssig forskel i sig selv. Opdelingen kunne med fordel vinkles mod en mindre stigmatiserende kategori fx bevægelsesglæde. I dette arbejdes teoretiske valg flyttes fokus fra overvægt som en medicinsk betegnelse orienteret mod individet over på et fokus på overvægt som en konstruktion og et produkt af de strukturer, vi kreerer omkring vægt. Med overvægt som en medicinsk betegnelse orienteret mod individet menes, at medicinen som fagområde har en tendens til at være individorienteret omkring fedme- problematikken ved fx at tilbyde individuelle løsninger som gastric bypass. Ofte overses individet imidlertid i sådanne løsninger (Herndon 2002:127). Det er derfor på den ene side nødvendigt med andre perspektiver på samfundsniveau, der betragter strukturer omkring overvægt. På den anden side kan poststrukturalistisk teori også kritiseres for at overse individets agens, idet der fokuseres på strukturelle forhold. Omvendt hersker der så mange myter og fordomme omkring fedme og overvægt (Herndon 124:126), at det kan synes urimeligt at forlange, at nogen skal tage et individuelt ansvar for disse forestillinger. For at sætte dette i perspektiv, så tildeles handicappede mennesker sjældent ansvaret for graden af deres handicap eller deres manglende muligheder for at deltage i livet på lige vilkår, med dem som livet er indrettet efter. Et andet teoretisk valg der kan diskuteres, er valget om at benytte disability-teori på en case om overvægt. I den forbindelse kan man spørge, hvorvidt kategoriseringen overvægt bliver hjulpet af sammenfletningen af kategorier eller blot stigmatiseres yderligere. Charlotte Cooper (1997) påpeger et paradoks i, at det er disabeling at leve med overvægt i et fat-hadende samfund, der samtidig betragter fedme og overvægt som individets eget problem. Et problem der kan løses med vægttab (Cooper 1997:39). Cooper foreslår, at handicap-borgerrettighedsgruppers sociale model kan anvendes til en genfortolkning af vores fælles forståelse af livet med overvægt. Mennesker med 18 idrottsforum.org

19 krop of træning i kilo killers overvægt kunne herved opnå rettigheder og hjælp inspireret af forholdene for mennesker med handicap. På den anden side, hvis overvægt betragtes som handicap, er der en fare for at overvægt blot indlemmes i et fællesskab, der i forvejen har en meget lille stemme i samfundet (Chan og Gillick 2009:242). Med dette perspektiv er det altså ikke optimalt at sammenkoble kategorierne overvægt og handicap. Vores opfattelse af deltagerne er ikke, at de har brug for en særlig opmærksomhed som syge eller særligt omsorgskrævende, tværtimod. Desto større omfang de kan indgå på lige fod i samfundet, desto bedre. Vi vil derfor argumentere for at forbeholde anvendelse af disability-begreberne, med al respekt for dem som til daglig skal færdes under dem, til blot at bidrage med teoretiske perspektiver på, hvordan kropslighed begrænses strukturelt og genkendes som afvigende eller normal, hvilket medfører større eller mindre tab af rettigheder. Perspektiver Et fremtidsscenarie for idrætten kunne være at fokusere på den overordnede norm for bevægelse i stedet for på den enkelt idrætsforenings tilbud til forskellige minoritetsgrupper. Fitness-normen er meget fremtrædende ikke kun i fitness-regi, men også i foreningerne fx med tilbud som fitnessfodbold. Sådanne initiativer er startet for at tilgodese forskellige behov for strukturering af tid. På samme måde må forskellige behov for bevægelser og intentioner kunne tilgodeses i foreningerne, fx med et hold med et navn i retningen af bold og bevægelsesglæde (Thing og Thing 2014). Udbredelsen af denne agenda kunne ske via uddannelse af foreningsledere og instruktører mv. Væsentligt er, at alle skal have retten til at deltage i en idrætsaktivitet på egne betingelser. For informanterne repræsenteret i denne artikel skal et sådan initiativ ikke fokusere på vægttab eller på at danse den rigtige stilart af zumba. Tværtimod er det væsentligt, at alle får mulighed for at deltage i en aktivitet, hvor de kan gøre noget, der gør dem stolte af sig selv, med det de kan. idrottsforum.org

20 sidsel brædder vinther & lone friis thing Referencer Litteratur Abrams, Kathryn (2011): Performing Interdependence: Judith Butler and Sunaura Taylor in The Examined Life i Columbia Journal Of Gender and Law. Vol. 22 No. 2, s Aphramor, Lucy (2009): Disability and the anti-obesity offensive i Disability & Society, 24:7, s Brandon, Toby & Pritchard, Gary (2011): Being fat : a conceptual analysis using three models of disability i Disability & Society, 26:1, s Brædder, Sidsel (2012): At blive en sørgbar krop en affektteoretisk analyse af fede tider i I affekt: Skam, frygt og jubel som analysestrategi. (Fredriksen & Pedersen, red.) København: Center for Kønsforskning ved Københavns universitet, s Butler, Judith (1999): Gender Trouble. Abingdon: Routledge. Chan, Nathan Kai-Cheong og Gillick, Allison C. (2009): Fatness as a disability: questions of personal and group identity Disability & Society. Vol. 24 No. 2, s Chase, Laura Frances (2008): Running Big: Clydesdale Runners and Technologies of the Body i Sociology of Sport Journal, Vol. 25, s Cooper, Charlotte (1997): Can a Fat Woman Call Herself Disabled? Disability & Society. Vol. 12 No. 1, s Foucault, Michel (1994): Viljen til viden seksualitetens historie 1. Helsingør: Det lille Forlag. Halkier, Bente (2010): Fokusgrupper i Kvalitative metoder. En grundbog (Brinkmann & Tanggaard, red). København: Hans Reitzels Forlag, s Halkier, Bente (2003): Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Heede, Dag (2010): Det tomme menneske Introduktion til Michel Foucault. Købernhavn: Museum Tusculanums Forlag. Heldbjerg, Grethe; Damgaard-Hansen, Henrik; Hansen, Lars Schmidt og Kråkenes, Lars (2009): Kulturforståelser og Forandring. Feredriksberg: Samfundslitteratur. Herndon, April (2002): Disparate But Disabled Fat Embodiment and Disability Studies i Feminist Formation. Vol. 14 No. 3, s Jørgensen, Marianne Winther og Phillips, Louise (1999): Diskursanalyse. Som teori og metode. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Kristiansen, Søren og Krogstrup, Hanne Kathrine (1999): Deltagende observationer. Introduktion til en samfundsvidenskabelig metode. København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, Steinar (1994): InterView En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2008): InterView. 2. udg 3. oplag. København: Hans Reitzels Forlag. Lupton, Deborah (2013): FAT. Abingdon: Routledge. Mayer, Bente (2003): Ekstraordinære kroppe i Kvinder, Køn & Forskning. No. 1, s Murray, Samantha (2005): (Un/Be)Coming Out? Rethinking Fat Politics i Social Semiotics, Vol. 15 Nr. 2, s Murray, Samantha (2007): Corporeal Knowledges and Deviant Bodies: Perceiving the Fat Body i Social Semiotics. Vol. 17 no. 3, s Neergaard, Helle (2003): Udvælgelse af cases I kvalitative undersøgelser. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 20 idrottsforum.org

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Betydningen af undervisning i professionslokaler

Betydningen af undervisning i professionslokaler Betydningen af undervisning i professionslokaler Tværprofessionelt samarbejde mellem Bioanalytikeruddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus HASI_marts 2013_(c) 1 Deltagere i projektet Sygeplejerskeuddannelsen:

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) København, Forår 2015 4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) Koordinatorer og undervisere: Lektor, Helle Merete

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser 1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Metodekursus for kommunikation og medier

Metodekursus for kommunikation og medier 1 Krogstrup, Hanne Kathrine; Kristiansen, Søren: "Observationsmetoden og dens former" 1 Kilde: Deltagende observation. Introduktion til en samfundsvidenskabelig metode Hans Reitzel, 2004 ISBN: 8741227085

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik

Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik HVOR SKAL VI HEN? 2013 Helle Rørbech, videnskabelig assistent, Institut for Uddannelse og Pædagogik To konkurrerende diskurser om kultur og litteratur

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Brugerstudier i Dansk Fitness

Brugerstudier i Dansk Fitness Brugerstudier i Dansk Fitness - Observationer og overvejelser om Mødesteder for ældre I april måned (2011) foretog jeg en række brugerstudier i Dansk Fitness med henblik på at undersøge betydningen af

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Pædagogiske og didaktiske overvejelser i kølvandet på Kroppen i tykt og tyndt Hvordan integreres den praktiske såvel som den teoretiske dimension i undervisningen Indhold Kort om Almen Studieforberedelse

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

En service rejse. 2. Projektets formål

En service rejse. 2. Projektets formål En service rejse 1. Projektets baggrund Baggrunden for dette projekt er at forsøge at få øje på ukendte og for os blinde områder i servicen på sygeplejerskeuddannelsen i Odense. Vi har en formodning om

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere