Formålet med denne artikel er at

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formålet med denne artikel er at"

Transkript

1 Krop og Træning i Kilo Killers Sidsel Brædder Vinther & Lone Friis Thing Institut for Idræt og ernæring, Københavns Universitet Publicerat på idrottsforum.org Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan samfundets blik på det overvægtige subjekt kan forhandles i en praktisk case. Dette arbejde tager afsæt i dele af Butlers queerteori, og benytter sig af Abrams kritiske handicapteori, som analysebegreber. Vi studerer hvordan krop og træning konstrueres i casen. Arbejdet er baseret på observationer i en zumba klasse. Klassen finder sted i idrætsforeningen Kilo Killers, en forening for overvægtige mennesker. Yderligere er empiri sammensat af to interviews med medlemmer fra foreningen: en enkelt samtale med en informant og et gruppeinterview med vignetter, hvor fem informanter deltog. Vi viser, at begreberne able og disable følger ideen om den henholdsvis tynde krop og overvægtige krop. Træningen konstruerer en ramme til etableringen af en ny forståelse af den overvægtige krop som able. Denne forståelse opstår blandt andet i kraft af træningens fokus på processen frem for resultatet. Koblingen mellem deltagernes kroppe og duelighed eller ability synes at være en sjælden oplevelse for medlemmerne. Det påpeger en til tider udvisket norm for hvilke kroppe der genkendes som able og derved kan indgå i almene idrætsforeninger, motionscentre og arbejdsrelaterede sociale aktiviteter etc. uden at blive begrænset eller ekskluderet. sidsel brædder vinther (f. 1983) Cand. Scient. Idræt med speciale i identitets- og kropsforhandlinger i idrætskultur, Københavns Universitet. lone friis thing (f. 1964) er lektor, på Institut for Idræt og ernæring, Københavns Universitet. Hun er Cand. Scient. i Humanistisk og Samfundsvidenskabelig Idrætsvidenskab og BSc i biologi, og har endvidere en ph.d.-grad fra Sociologisk Institut, alle uddannelser er fra Københavns Universitet. Lone forsker i sundhedsfremme og forebyggelse relateret til idræt gennem arbejde med bl.a. hjertesygdom og livsstil (ældre) og innovative kulturstrategier for sundhedsfremme i den danske gymnasieskole (unge). Hun er studieleder på de to kandidatuddannelser på Institut for Idræt og ernæring og endvidere også studieleder for masteruddannelsen i Idræt og Velfærd på samme sted.

2 sidsel brædder vinther & lone friis thing Introduktion I denne artikel undersøger vi forhandlinger af overvægt i idrætssammenhæng. Det gøres motiveret af en nysgerrighed for, hvordan mediernes ofte negative billeder af den overvægtige krop forhandles i praksis. Mediernes billeder af den overvægtige krop tegner ofte et portræt af en syg og ikkeelskelig krop (Brædder 2012, Lupton 2013:2f, Rail 2012:228) der i relation til træning og idræt skal disciplineres, afstraffes og lide i dens anstrengelser for at tabe vægt (Lupton 2013, Sykes and McPhail 2008). I en dansk kontekst har tv-serier som BS og Basserne, By på Skrump og senest Min krop til skræk og advarsel fra henholdsvis TV2 og DR båret brænde til dette bål. 1 Empirien til undersøgelsen består af observationer på zumbaholdet i idrætsforeningen Kilo Killers i sæsonen vinter-sommer 2013 samt interviews med deltagerne. Kilo Killers er en forening der tilbyder forskellige motionshold til overvægtige. Analysen foretager vi i en poststrukturalistisk ramme, hvor vi fortrinsvist benytter dele af Judith Butlers teori samt Kathryn Abrams og Astra Taylors queer disability studies. Artiklen udarbejdes på tværs af sociologisk idrætsvidenskab og kønsvidenskab, og kan læses som et bidrag inden for den akademiske genre critical weight studies (Lupton 2013:12, 24). Formålet er, at blive klogere på overvægtsforhandlinger i idrætssammenhæng, samt at lokalisere og perspektivere fordele og ulemper ved at lave særskilte idrætshold for overvægtige ikke kun for idrætten, men for samfundet generelt. Vi undersøger derfor med udgangspunkt i queerteori, hvordan krop og træning konstrueres på zumbaholdet. Kilo Killers Foreningen Kilo Killers er startet af medlemmerne selv i et ønske om at få idrætstilbud målrettet overvægtige personer. En del af medlemmerne har været igennem et slankeforløb på en højskole eller har været henvist gennem et sundhedscenter. I Kilo Killers tilbydes motion til overvægtige uanset køn, alder (dog skal man være over 18 år) og etnicitet. De har på nuværende tidspunkt fire forskellige XL-aktiviteter på programmet. Deltagerne melder 1 Lokaliseret den ; https:// Lokaliseret den ; dr.dk/tv/se/min-krop-til-skraek-og-advarsel/min-krop-til-skraek-og-advarsel-3-6#!/lokaliseret den idrottsforum.org

3 krop of træning i kilo killers sig til den enkelte aktivitet for et halvt år ad gangen. Idrætsforeningen ligger på Frederiksberg og har som andre idrætsforeninger lokaler til rådighed rundt omkring i bydelen. Af samtalerne med medlemmerne fremstår det sådan, at medlemmerne er blevet spurgt af bestyrelsen, om de kunne være interesseret i fx at danse zumba, inden et hold er blevet oprettet. Overvægtig eller tyk? Begrebet overvægt skal i denne sammenhæng anskues som en konstruktion med en dynamisk og relativ betydning afhængig af tid og kontekst (Lupton 2013:9f; Herndon 2002:132). Det vil sige, at artikulationer, der traditionelt opfattes på én måde, ofte som sandheder, gennem denne optik kan betragtes som flydende forhandlingsobjekter. Med anvendelsen af begrebet overvægt, er det relevant at diskutere dette valg. Indenfor feministisk og kritisk fat theory er det oftest foretrukne begreb fat, hvilket på dansk kan oversættes til tyk. Tyk betragtes som et adjektiv, der blot beskriver en krops udseende i modsætning til overvægt og fed, der konnoterer henholdsvis noget der er for meget af og en sygdom (Wann 2009:xiii). Når vi vælger at anføre blot i enkeltcitation er det fordi anvendelsen af tyk kan forstås politisk og som en normativ konstruktion af, hvornår noget er tykt eller ikke tykt. Ideen med anvendelsen af begrebet fat, som det præsenteres af fat-aktivisten Marylin Wann (2009) er, at der ikke er en positiv eller negativ ladning, der i sig selv tilfører betydning til ordet: There is nothing negative or rude in the word fat unless someone makes the effort to put it there... (Wann 2009:xii). Med en queeroptik kan det læses som et prisværdigt forsøg på at genbetegne eller resocialisere den tykke krop, på samme måde som homoseksuelle og queers har gjort det med bøsse og queer betegnelserne (Lupton 2013:6). Tyk kan måske betragtes som det mest neutrale begreb om selve kroppen, men det må dog forstås som et stærkt politisk greb, der endnu ikke er særligt udbredt i Danmark. I dette studie er vi i dialog med nogle af de mennesker, der til daglig bærer en sådan betegnelse. Deltagerne anvender typisk begrebet overvægtig, og nogle af deltagerne i interviewene har ikke fundet betegnelsen tyk passende for deres krop. Her et eksempel fra interviewet med Lise. Interviewer: [ ] jeg har skrevet tykke. Hvordan har du det egentlig med ordet tykke, at være tyk. Du kalder det overvægtig? idrottsforum.org

4 sidsel brædder vinther & lone friis thing Lise: Ja men det er fordi tykke er for mig, et kæleord altså. Interviewer: Okay tykke! Lise: Ja, hvad så tykke, eller kom så tykke, det det er æh, jamen det kan man, det kan [pause]. Det kan selv slanke mennesker være. Det kan man godt sige til et barn, der har for stor flyverdragt på. Vi vælger at følge deltagernes betegnelser om deres kroppe, da vi finder det mest etisk og respektfuldt, omend vi til fulde sympatiserer med det politiske projekt bag anvendelsen af begrebet tyk i teoretisk sammenhæng. Eksisterende forskning Der optræder adskillige tilgange til overvægt som forskningsområde. Den mest fremherskende er for tiden, en medicinsk tilgang der betragter overvægt eller fedme som et socialt problem. Et problem der truer folkesundheden og som skal forebygges og behandles (Lupton 2013:14). Som modsvar til denne tilgang findes adskillige mindre dominante tilgange, der dog alle udfordrer den herskende tilgang. Blandt disse kritiske tilgange afgrænser vi os til at beskrive litteraturen inden for critical weight studies, også kaldet fat studies. Fat studies opdeles af Deborah Lupton (2013) i to hovedtemaer. Det ene tema belyser disciplineringsmekanismer ved samfundets og den normativevidenskabelige tilgang til overvægt- og fedmeområdet. Det andet tema omhandler oplevelsen af at leve som tyk. Artiklen her er informeret af begge områder, men skriver sig ind under den sidste. Det er derfor hovedsageligt litteratur der belyser oplevelser af livet med overvægt, vi redegøre for her. Murray (2005) tager udgangspunkt i hendes egen oplevelser af at være tyk, og anvender dette udgangspunkt til at reflektere over den amerikanske fat politik. Saguy og Ward (2011) undersøger kvinders mulighed for social mobilisering ved at springe ud som tykke. Disse artikler belyser fat-bevægelsens og (den manglende) fat politiks indflydelse på et liv med overvægt. Forhandlinger af fat identitetsmuligheder i sport, idræt og motion er også et emne inden for fat studies. Undersøgelserne strækker sig fra Sykes og McPhails (2008) studie af idrætsundervisning i Canada og U.S., til Chase (2008) og Scott-Dixon (2008) undersøgelser af hvordan løbere med store eller tykke kroppe konstrueres og kvinders forhandlinger af fat og fit identitet i styrke- og vægttræning. 4 idrottsforum.org

5 krop of træning i kilo killers En tredje forgrening står blandt andre Coope (1997) og Chan & Gillick (2009) for. Her reflekteres over det levede liv som overvægtig med og uden det ekstra mærkat disabled. Sidstnævnte går i dialog med fat-mærkede individer om deres oplevelse og identifikation med betegnelsen disabled. Koblingen mellem fat og disabled diskuteres også, dog udelukkende med et teoretisk afsæt, af Herndon (2002), Aphramor (2009) og Brandon (2011). Ingen undersøgelser inddrager et idrætsmæssigt perspektiv. Afsluttende bør Thing og Ottesens (2013) arbejde nævnes på grund af dets nationale relevans. Thing og Ottesen kan ikke siges at arbejde direkte med det kritiske fat område. Deres undersøgelse af sundhedsdiskurser i relation til fysisk aktivitet blandt danske gymnasieelever tematiserer ikke desto mindre idealkroppen, som en der ikke er fed. Studiet benytter fokusgruppeinterview som empirisk materiale, og der er i denne henseende flere ligheder med dette arbejde. Der foreligger ingen undersøgelser, der belyser forhandlinger af overvægtsidentitet i idræt og motionssammenhæng med et kritisk fat perspektiv, i en dansk eller nordisk kontekst. Ligeledes er der ikke fundet undersøgelser der kobler forhandlinger af overvægtsidentitet med disability teori inden for idræt og sport. Dette berettiger nærværende arbejde. Flydende subjektivitet For at mobilisere overskridende fortællinger, der sætter de dominerende billeder af overvægt til forhandling bejler denne artikel til poststrukturalistiske teorier, som vægter sproget og sociale interaktioners konstruerende funktion (Murray 2007:362). Michel Foucaults poststrukturalistiske teoritradition bidrager i praksis med det metateoretiske perspektiv og en undersøgende ambition i forhold til tilblivelsesprocesser. Queerteorien og queer disability studies bibringer analysen konkrete begreber og perspektiver på casen. Det fælles centrum for Foucaults poststrukturalisme, queerstudies og queer disability kan ses som interessen for den flydende subjektivitet. Hvor Foucault interesserer sig for seksuelle subjekters tilblivelse i Viljen til viden: Seksualitetens historie 1 (1994), problematiserer Butler de klassiske kønskategorier i Gender Trouble (1999), og endelig påpeger Abrams (2011), tilblivelsesprocesser af en handicappet subjektivitet. idrottsforum.org

6 sidsel brædder vinther & lone friis thing Kroppen og subjektivitet Foucault ønsker at undersøge subjektiveringen i dens konkrete og materielle forstand, og frem for at tale om individet eller mennesket anvender han ofte benævnelsen kroppen (Heede 2010:19). Selv ikke kroppen kan, ifølge Foucault tænkes uden historien og det samfund, som den er et resultat af (Heede 2010: 20). Kroppen som biologi er altså også et produkt af historiske processer. Instinkterne, drifterne og følelserne er lige så lidt som fx fornuften og viljen universelle og transhistoriske. Den kropslige magt eller biomagten, der kan beskrives som individets selv-regulative praksis, er hos Foucault at regne for magtens stærkeste artikulation (Foucault 1994:144). Det blik der her anvendes til at undersøge forhold om den overvægtige krop, kan altså også anskues som et blik på samfundet. Som indgangen til at teoretisere og analysere på relationen mellem den overvægtige krop og samfundet har vi udvalgt nogle begreber fra queer og queer disability studies. Med dette valg opnår vi mulighed for at destabilisere den normative forestilling om den sunde og funktionelle krop (Mayer 2003:59). Butler og queerteori Butlers queerteori er en afledning af Foucaults fokus på seksualiteten som den primært definerende identitetskategori. I indledningen til Gender Trouble skriver Butler, at en nærmere undersøgelse af visse af Foucaults værker reveals a problematic indifference to sexual difference (Butler 1999:xxxiii). I Butlers teori om performativ køns-subjektsdannelse er det den første subjektiverende begivenhed, at kroppe forstås i sociale køn. It would be wrong to think that the discussion of identity ought to proceed prior to a discussion of gender identity for the simple reason that persons only become intelligible through becoming gendered in conformity with recognizable standards of gender intelligibility (Butler 1999:22). Butler tager bestik efter en feministisk tradition, som kort sagt er delt i henholdsvis biologisk essentialisme og konstruktivistisk determinisme. Hun undersøger således de teoretiske paradokser, som er forbundet med den sex/gender-distinktion, der er grundlagsgivende for megen kønsteori og feminisme. Butler denaturaliserer kategorien biologisk køn. Det er dog ikke fordi hun benægter, at der findes en fysiologi eller materialitet som sætter grænser for subjektets muligheder, eller at sprog genererer kroppe (Butler 1999). Poin 6 idrottsforum.org

7 krop of træning i kilo killers ten er, at tænkningen i natur/kultur er performativ. Skråstregens markering afspejler ikke et ontologiske skel, den repræsenterer en måde at generere betydning på. Begge dele af dikotomien er en reduktionistisk effekt af et modstillingens princip, og selve skelsætningen er en politisk begivenhed, som i samspil med fx rationel/følsom, tyk/tynd, og aktiv/inaktiv etablerer værdihierarkier, omkring hvilke vi skaber kulturel identitet, normer og andethed. Denne skelsætten forstås som handling. Inddragelsen af queerteori lægger op til, at der i analysen kan produceres overskridende narrativer om den overvægtige krop, der kan bidrage til at opløse eventuelle stigmatiserende problematikker. Queerteori bidrager således til at påpege og tilvælge de subversive forståelser, der etableres i analysen, for herigennem at undergrave tilsyneladende kausale sammenhænge. Disability-teori I samme genre som queerteori er disability-teori et perspektiv på, hvordan normative kropsopfattelser producerer identitetskategorier og følgeligt dissonans til afvigelser fra denne norm (Mayer 2003:59f). I lighed med Butlers analyser af kategorien biologisk køn som en socialt kønnet og foranderlig kategori, beskriver disability-teori, hvordan den svækkede krop handicappes af samfundets kategorisering (Mayer 2003:59). Disability forstås i denne henseende som en påmindelse om, at vi som samfund forstår den svækkede som et individ, i stedet for at adressere den svækkede, som en måde samfundet er organiseret på (Abrams 2011:74). Det er altså en pointe at forskelsmarkeringen, der deler able fra disable, er en organiseringsform. Vi har alle brug for træningsformer, der tilpasses vores kropsformåen. Vi benytter alle hjælpemidler til at komme rundt i hverdage, fx sko, biler, cykler eller kørestole. Det er imidlertid ikke alle hjælpemidler, der betragtes som hjælpemidler. Det afgøres af organisering og kategorisering. I dokumentarfilmen The Examined Life af Taylor (2009) deltager Butler med nogle perspektiver på kroppen. Butler performer interdependence eller gensidig afhængighed i samarbejde med Sunaura Taylor via en gåtur gennem San Francisco. Taylor udmærker sig ved at foretage gåturen i sin elektriske kørestol. Deres samtale og dennes billedlige omsvøb analyserer Abrams (2011). Herfra henter vi et teoretisk perspektiv til at forstå kroppen i empiren. Butlers forståelse af kønnet som performativt, overføres til kroppen, idet Abrams fremhæver spørgsmålet what can a body do? (2011:75) som et idrottsforum.org

8 sidsel brædder vinther & lone friis thing spørgsmål, der giver to analytiske greb at forstå kroppen med. Hun fortolker what can a body do? med: What is a body able to do? og: What is a body permitted to do? 2 I den første fortolkning behandles den sociale kontekst, altså hvor er forskelsmarkøren sat i konstellationen able/disable. Den anden optegner rammen for vores sociale normer ved at fokusere på, hvordan vi er tilladte, at bruge vores krop og bevæge os rundt i verden, hvis vi samtidig vil kunne forstås inden for det almene normalitetsbegreb (Abrams 2011:75). What is a body able to do? I dette spørgsmål undersøges able/disable-springets kontekstualitet via et todelt blik. Først spørges til kroppens ability, fortolket som subjektets kropslighed (Abrams 2011:75). Altså hvilke bevægelser er kroppen i stand til at udføre? Hvilke variationer i bevægelser og hvilke fysiske grænser har forskellige kroppe? Herved understreges, at alle kroppe har bevægelsesgrænser, og at det er interessant at få tydeliggjort de forskellige grænser, der er for alle kroppe. Dernæst kan der med spørgsmålet spørges til baggrunden for kroppens fysiske ramme. Der spørges således også til, hvilken ability der tillades af samfundets fysiske og sociale strukturer (Abrams 2011:75). What is a body permitted to do? I tråd med den sociale konstitution af køn påpeger Abrams med fortolkningen af Taylor og Butlers samtale, at samfundet også har socialt indlejrede normer for anvendelsen af vores krop. Afvigelser fra denne kan have skæbnesvangre og stigmatiserende konsekvenser (Abrams 2011:79): The disabled person moving through the world on her own terms is disruptive in a way that is similar to a person performing in drag: both signal the status as regulative fictions of certain norms we take to reflect natural attributes of the body. Pointen er, at vi som samfund kan glemme, at det ikke er en selvfølge at kunne cykle, hoppe eller åbne en dør med hånden. Afvigelser fra sådanne sociale normer kan indeholde meget lav værdisætning, forstås som nedvær 2 Vi anvender de originale engelske sætninger, da vi finder at en del af betydningen går tabt i oversættelsen af fx able. 8 idrottsforum.org

9 krop of træning i kilo killers digende og peger tilbage på det forrige spørgsmåls fokus på skellet mellem ability/disability. Ved at inddrage disability-perspektivet i fat-sammenhæng ønsker vi at læne os op ad en tradition, der har defineret et teoretisk skel mellem svækkede kroppe og disabled kroppe. Den svækkede krop overlades, i disability-studies, til den medicinske forståelse, mens disability-begrebet reserveres til at betragte kroppen på gruppeniveau (Herndon 2002:122f). For denne artikel betyder det, at betragtninger om den fede eller syge, overvægtige krop overlades til den medicinske forståelse, for at der kan fokuseres på subjektiveringsmuligheder for den overvægtige krop og kulturelle værdier i samfundet omkring denne. Det er ikke for at underkende traditionelle sundhedsproblematikker, det er blot et andet perspektiv. Disability-perspektivet bidrager herved til at komme bag om det individorienterede perspektiv på den overvægtige krop, og fordrer et syn på disability såvel som overvægt som en social konstruktion (Herndon 2002:122). Produktionen af empiri Empirien består af deltagende og ikke deltagende observationer foretaget en gang om ugen, i én sæson fra januar til maj, på holdet Zumba XL. Holdet afholdes af idrætsforeningen Kilo Killers på Frederiksberg. På holdet er der mellem 4 og 12 deltagere i alderen ca år. Der er hovedsageligt etnisk danske kvinder på holdet. Desuden er der foretaget et interview, og et fokusgruppeinterview med vignetter. I sidst nævnte deltog fem udvalgte informanter. Vignetter forstås i denne sammenhæng som små virkelighedsnære situationsbilleder (Heldbjerg mfl. 2009:54). Empiriens design er valgt med udgangspunkt i arbejdets formål. Det empiriske materiale betragtes som et øjebliksbillede, og analysen vil ikke undersøge eventuelle udviklinger i idrætsforeningen. Som en følge af arbejdets poststrukturalistiske afsæt er der i indsamlingen af data lagt vægt på, hvordan informanterne (kropsligt og verbalt) sprogliggør oplevelser (Jørgensen og Phillips 1999:31; Tanggaard & Brinkmann 2010:31). Observationsstudier er anvendt, for at tilføre interviewsessionerne og den efterfølgende analyse baggrundsviden. Der er derfor i interviewene spurgt ind til situationer og gentagelser der er erfaret under observationerne. Ligeledes er interviewene fortolket i kraft af forståelser og erfaringer opbygget under observationerne. Herved skærpes fokus på sociale interaktioner og praksisser såsom stemninger, indretning af rum og andre betydninger, idrottsforum.org

10 sidsel brædder vinther & lone friis thing der kan nuancere krop og træning som andet end det verbaliserede sprog (Raudaskoski 2010:86; Kristiansen og Krogstrup 1999:45). Indledningsvis benyttes en position som deltagende observatør (Kristiansen og Krogstrup 1999:101f). Her igennem får vi det første kendskab til idrætsforeningen og medlemmerne. Efterfølgende foregår observationerne fra sidelinjen, idet det lavere deltagelsesniveau fordrer et større fokus på observationen (Spradley 1980:60). Observationernes omfang er begrænset af tidsmæssigt hensyn, såvel som en vurdering af et tilstrækkeligt indblik i praksissen og endeligt et fundament til udvælgelsen af relevante informanter til interviewene (Halkier 2003; Raudaskoski 2010:85f). Feltnoterne bliver skrevet under og i umiddelbar forlængelse af observationerne, således at de fremstår så detaljerede som muligt (Kristiansen og Krogstrup 1999:151). Notaterne skal i denne sammenhæng ikke forstås som virkelighed, men som en tolkning af det vi ser og finder betydningsfuldt (Kristiansen og Krogstrup 1999:152). For at adskille notaterne fra decideret analyse består feltnoterne af to dele. En beskrivende del og en dagbogsdel til egne refleksioner (Spradley 1980:76). I begyndelsen er observationsnoterne foretaget med udgangspunkt i det James Spradley (1980) omtaler som grand tour questions (1980:81). Spørgsmål der har til formål på deskriptiv vis at afdække, hvad der foregår under observationen. Hvordan ser der ud? Hvem er til stede? (Spradley 1980:78). Efterhånden som der via det overordnede observationsfokus har dannet sig et billede af den sociale praksis til zumba i Kilo Killers, har det været muligt at gå i dybden med mini-tour questions (Spradley 1980:79). Udbyttet af disse spørgsmål er erfaringer fra mindre situationer på zumbaholdet. Fx er et fokus, hvilke relationer der er tilstede på holdet. Hvordan har deltagerne relationer med hinanden? Hvordan har de relationer med underviseren? Det individuelle interview benyttes til at få dybdegående indblik i særlige praksisser på zumbaholdet. Interviewet udformes som et semistruktureret interview, og der benyttes en interviewguide startende med åbne og indledende spørgsmål som hvordan føles det at være til zumba? (Kvale 1994:137). Herefter er guiden formet efter temaer, der er relateret til forskningsspørgsmålene (Kvale og Brinkmann 2008:151). Idet der senere i analysen arbejdes med meningskondencering af interviewet, er der i guiden lagt op til betydningsafklaring i dialogen (Kvale og Brinkmann 2008:152). Gruppeinterviewet anvendes med henblik på arbejdets fokus for forhandlinger (Kvale og Brinkmann 2008:321). I gruppeinterviewet kan informanterne spørge til og kommentere på hinandens udsagn. I en sådan dobbelt dia- 10 idrottsforum.org

11 krop of træning i kilo killers log kan der fremkomme mere komplekse data, og sproglige forhandlinger, hvilket betragtes som en styrke ved metoden (Halkier 2010:123; Heldbjerg mfl. 2009:45). For både at tilgodese forskningsspørgsmålene og skabe plads til deltagernes perspektiver tilrettelægges interviewet som et fokusgruppeinterview efter en blandet tragtmodel (Halkier 2010:126). Interviewguiden starter med en præsentation og enkelte brede interviewspørgsmål. Herefter snævres tragten ind, og fokus skærpes med inddragelse af vignetter inspireret af Heldbjerg mfl. (2009). Jf. Heldbjergs anvendelse er vignetterne opbygget med hensigten at udvide og udfordre forståelsen af den observerede praksis (Heldbjerg mfl. 2009:60). Et formål er også at frembringe divergerende forståelser inden for gruppen, og herved tilføre nye perspektiver på praksissen (Heldbjerg mfl. 2009:62). Vignetterne danner grundlag for gruppediskussionen. De er udformet på baggrund af den forståelse forskeren har tilegnet sig via de forudgående observationer og interview (Halkier 2003:12). Informanterne er udvalgt på baggrund af den opnåede viden fra observationerne, med henblik på at der skal etableres et godt miljø til dialog under interviewene. Opdelingen af informanter er derfor foretaget med en opmærksomhed på de indbyrdes magtstrukturer, der har vist sig i observationerne. Udvælgelsen af informanter skal fordre, at deltagere kan bidrage til en informationsrig case (Neergaard 2003:11). Der ud over har der været et praktisk hensyn at tage i gruppeinterviewet, hvor udvælgelsen af informanterne også er bestemt af tidsrummet for seancen. Tidsrummet er valgt efter at så mange som muligt af de adspurgte kunne deltage (Kvale 1994:109). To ud af syv adspurgte kunne ikke deltage. Alle informanterne identificerer selv deres kroppe som overvægtige og kan yderligere genkendes som etniskedanske og kvinder i alderen år. Flydende ability Med udgangspunkt i den præsenterede teori, analyseres forståelser af krop og træning til zumba i foreningen Kilo Killers. Overordnet skitseres en deling mellem able/disable som et skel, der følger konteksten og strukturen, som den overvægtige krop befinder sig i. Det betyder, at deltagerne til zumba forhandler deres kroppes ability, hvilket kan forstås som forskelligt fra andre motionstilbud, der refereres til i det empiriske materiale. I disse er deltagernes kroppe mere stabilt knyttet til betydningen disable. Zumbaholdet kan idrottsforum.org

12 sidsel brædder vinther & lone friis thing følgelig forstås som en arena, hvor denne forskelsmarkering forhandles, og træningen bliver herved også en form for fællesskab og forhandlingsarena. Krop I meningskondenseringen af de to interview fremgår det, at der gentagende gange bliver lavet en dikotomi mellem den overvægtige krop og den tynde krop. Det er her vi starter vores fortolkning af, hvad der konstruerer forståelsen af kroppen på zumbaholdet. Vi tager i det efterfølgende udgangspunkt i interviewene. Her omtales én gang, hvor der har været vikar for den sædvanlige instruktør: Mette: Jeg tror ikke hun [vikaren] har været forberedt på hvor meget vi kunne. Helene: Nej! Mette: Vi kan jo ikke lige så meget ( ) Trine: Eller hvor lidt vi kunne! Mette: som de der helt tynde. Altså, vi kan jo ikke hoppe lige så meget. Det tror jeg ikke hun havde tænkt over, måske fordi hun ikke er vant til at undervise. Helene: Ah-men det var hun jo ikke, og hun vidste ikke, at vi ikke kan hoppe på den måde som hun gør vel altså. Mette: På den samme måde som hun gør. (Sukker dybt). Trine: Ej, det var helt klart at, at ( ) Helene: Så det så rigtig pænt ud når hun gjorde det. Men jeg tænkte hele tiden hold da op. Hvordan MÅ det se ud, hvis jeg begynder på det der? Den tynde krop står i uddraget som en modsætning til deltagernes kroppe, der omtales, som om de ikke kan det samme, som instruktørens eller den tynde krop. Allerede her er forskellen mellem den able og den disable krop på spil. Den tynde krop forstås, som den krop deltagerne ikke kan lige så meget som, og den der ser pæn ud, når den gør det, hvilket står i modsætning til deres kroppe. Den tynde krop forstås således som den kapable eller able modsat den overvægtige krop, der italesættes i kraft af manglende kropslig duelighed. Med udgangspunkt i Abrams (2011) fortolkning af Butlers spørgsmål what can a body do? anvender vi de to greb til at forstå kroppenes dis/ability. Vi undersøger idealet for, hvordan kroppe skal se ud, fx når 12 idrottsforum.org

13 krop of træning i kilo killers de bevæger sig. Dette ideal møder vi i Helenes sidste udsagn, hvor hun gør opmærksom på instruktørens rigtige måde at se ud på, set i modsætning til hvordan hun selv ville se ud, hvis hun bevægede sig på samme måde. Det vender vi tilbage til efter en analyse af kroppens ability. Med Abrams spørgsmål, what is a body able do? (2011: 75) undersøges kroppens formåen, der som nævnt i dette tilfælde ikke kan hoppe på samme måde som den tynde krop. Dis/able kropslighed Manglende kropslig formåen fremhæves adskillige andre steder. Deltagerne på zumbaholdet finder ikke rum til deres kapabilitet i ret mange sammenhænge. Lise: Jeg har meldt mig til det her hold, fordi at jeg er overvægtig, og jeg ikke har særlige, eller har haft særlig gode erfaringer med [pause]. Jeg har gået i et fitnesscenter og det, det syntes jeg ikke var, altså, det tændte jeg ikke rigtig på. Og så opdagede jeg det her, at der var den her mulighed for at gå med andre overvægtige. Så tænkte jeg, det var ikke så meget det der med at være overvægtig der var et problem. Det var lige så meget det der med at få en aktivitet, der var tilpasset. Noget jeg kunne. Interviewer: Uhm. Lise: Det kan være det er nogle af de ting, du vil spørge ind til. Interviewer: Jeg syntes, det er meget spændende når du siger, det var ikke så meget det med at være overvægtig. Hvad betyder det? Lise: Jamen. Det var ikke fordi jeg var flov. Interviewer: Nej. Lise: ( ) eller havde problemer med og [pause]. Altså da jeg gik i fitnesscenteret, var jeg klart den største og selvfølgelig bemærkede jeg det, men det var ikke det der var generende i forhold til at dyrke motion. Interviewer: Nej. Lise: Det der var generende, det var, at jeg syntes ikke at aktiviteterne de passede til mig. Altså jeg prøvede forskellige former, og nogle af tingene var jeg simpelthen ikke fysisk i stand til at lave, og så tænkte jeg det her hold [zumbaholdet], det må lige som være tilpasset, at man kan være med. idrottsforum.org

14 sidsel brædder vinther & lone friis thing Det er ikke det primære problem for Lise at være den eneste overvægtige, men det er generende, hvis hun ikke kan deltage i det, der er på programmet. Hun udtrykker et behov for et idrætstilbud, hvor hun kropsligt kan være med, hvor aktiviteten er tilpasset hendes krops formåen. Ikke fordi den er overvægtig, men fordi hun oplever sig kropsligt utilstrækkelig i aktiviteter i et typisk fitnesscenter. Med perspektivet fra disability-teorien kan vi forstå denne problematik som en struktur, der skaber en særlig kropslighed. De bevægelser der forventes praktiseret af et subjekt i et fitnesscenter, placerer Lise, som en der ikke kan det der forventes, og altså er disable. Med det valgte perspektiv betragter vi fitnesscenterets (manglende) bevægelsesmuligheder som et handicappende forhold (Mayer 2003:59). Lises kropslige muligheder ligger uden for fitnesscenterets kropslige normer for bevægelser. Det er ikke fordi Lise ikke kan bevæge sig. Alligevel har hun oplevet ikke at kunne. Fitnesscenterets aktiviteter faciliterer én måde at bevæge sig på. Men denne måde er ikke en måde alle kan bevæge sig på. Pointen er, at fitnesscenterets aktiviteter fordrer én særlig ability, og derved produceres disable subjektiviteter. Lise har nogle andre perspektiver på, hvad kroppen skal kunne for at kunne være med på zumbaholdet. Lise: Jamen det er fordi på en eller anden måde, så kommer vi, og vi bevæger os men det er jo lige som ikke ( ) Bevægelsen er en del af det, bevægelsen er ikke det vigtigste, hvis du forstår hvad jeg mener. Interviewer: Ja, ja. Lise: Altså det er lige så meget det at komme og høre musik og give los. Han [instruktøren] har jo også et eller andet, hvor han går helt ud i yderpunkterne, hvor han også giver slip på alt, og det smitter af. Så det bliver meget en leg, man er sku ikke så opmærksom på, om man nu lige får gjort bevægelsen rigtigt, og det kan jeg godt lide. At der er den frihed i det. Interviewer: Ja. Lise: Man må godt gøre tingene på sin egen måde, og det siger han jo også hele tiden, ikke! Det er lige meget, om man gør det på den måde han gør det. Så kan man jo bare gøre det lidt anderledes. Man skal bare have rytmen, og man skal bare have det godt i det. Interviewer: Og det mærkes godt eller? Lise: Ja det mærkes rigtig godt. [ ] Interviewer: Hvad betyder det at give los? 14 idrottsforum.org

15 krop of træning i kilo killers Lise: Jamen altså at bruge kroppen og lave bevægelserne. Altså og det, der kan selvfølgelig også være nogle fysiske begrænsninger, men man skal jo, altså Jeg ved ikke. Det kan bare ikke være så kontrolleret vel. Jeg syntes formen lægger op til at, at man kommer ud i de der yderområder, hvor at du bruger kroppen mere end du havde regnet med. Ikke? Kroppen har nogle fysiske bevægelsesbegrænsninger for Lise, også på zumbaholdet. Men det spiller ikke en væsentligt rolle på zumbaholdet, for her er bevægelsen kun en del af det, og man kan bare gøre det lidt anderledes. Vi kan af Lises udsagn, man må godt gøre tingene på sin egen måde, forstå, at der til zumba er en anden forståelse af, hvordan kroppen skal bevæge sig, end hun oplevede i fitnesscenteret. Om denne siger hun, at aktiviteterne ikke passede hendes fysiske formåen. Vi kan her ved forstå, at hun til fitness ikke bare kunne gøre tingene på sin egen måde, som hun kan til zumba. Når Lise siger: Jeg syntes formen lægger op til at, at man kommer ud i de der yderområder, hvor at du bruger kroppen mere end du havde regnet med, så foreslår vi, at vi forstår det Lise kalder formen, som den struktur der tillader eller tilbyder Lise en udvidet ability, selvom Lises kropslighed helt fysisk er den samme, som i fitnesscenteret. Det bliver tydeligt i Lises situation, at der på spørgsmålet om kroppens ability ikke kun kan skeles til kroppens fysiske grænser, men at disse netop skal ses i sammenhæng med konteksten: Til fitness var der øvelser, hun ikke kunne lave, det er der også til zumba, men her betyder det ikke noget, bare hun har rytmen. Denne form tillader Lise at slippe kontrollen og komme ud i yderområder. Her bruger hun kroppen mere end hun havde regnet med hun kunne. På baggrund af dette foreslår vi, at vi forstår den overvægtige krop til zumba som en krop med muligheder for at forhandle forskelsmarkeringen i dis/ability. Den overvægtige krop har i denne kontekst mulighed for en mere fleksibel kropslig forståelse, der ikke behøver at ende med manglende kapabilitet. I det efterfølgende vil vi udfolde, hvordan formen tillader denne udvidede kropskapable forståelse med afsæt i Abrams (2011) spørgsmål what is a body permittet to do? Det er tilladt at give los Lise beskriver det at give los, som at bruge kroppen og lave bevægelserne. Og det kan ikke være så kontrolleret. idrottsforum.org

16 sidsel brædder vinther & lone friis thing Interviewer: [ ] Og hvordan mærkes det? Lise: Jamen det er jo godt, det er jo en enormt rar ting at ligesom få lov til at bruge sin krop, altså på sådan en lidt barnlig måde. Det tror jeg, der er mange, uanset om man er overvægtig eller ikke, så bruger man ikke sin krop, fordi man har lært at gå pænt og sidde ordentligt [ ]. Det er jo ikke sådan, at man går rundt med armene over hovedet, når man er på arbejde, selvom man kunne have lyst til det, så lukker man jo af. Vi bruger jo ikke kroppen på den måde til at vise følelser eller reaktioner. Og det, det syntes jeg er rigtig rart, at komme til at mærke sin krop igen på den måde. Og, og også at mærke den på den måde, at den ikke bare skal præstere, altså pulsen skal op eller sveden skal frem, men at den bare skal få lov til at bevæge sig. Det syntes jeg er rart. Lise beskriver, at hun har lært at gå pænt og sidde ordentligt og lukke af for impulser, hun mærker i sin krop. Alt sammen opførsel der er anvendelig, hvis man vil passe ind i fx en almindelig folkeskole eller på en arbejdsplads. Når Lise beskriver, at hun til zumba igen kan komme til at mærke sin krop, så foreslår vi, at der på zumbaholdet er åbnet for en anden bevægelsesnorm, end hun oplever på sit arbejde og til fitness. En norm hvor bevægelserne er tilladt ikke at være så kontrollerede. Det er dermed ikke sagt, at der ikke er nogen begrænsninger for, hvilken kropslighed der er tilladt på zumbaholdet. Når Lise siger, at kroppen ikke skal præstere, stemmer det overens med udsagn fra andre deltagere, der gør opmærksom på vigtigheden af aldrig at få en bemærkning om, at det de præsterer ikke er godt nok. Der er på den måde social konsensus om, at præstation er noget, der hører til uden for holdet. Som nævnt tidligere ekspliciteres et ideal for, hvordan kroppe skal se ud i Helenes udsagn. Instruktørens rigtige måde at se ud på, set i modsætning til hendes, understreger at der til alle tider hersker socialt indlejrede normer. Ofte oplever vi dem blot først, når der opstår diskrepans mellem normerne og subjektet. Inden for zumbaholdets norm for kropslighed oplever Lise en større bevægelsesfrihed, der medfører, at hun kan bevæge sig ud i yderområder, hun ikke havde regnet med, hun kunne bevæge sig i. Dette kan forstås sådan, at der på grund af den ændrede sociale og kropslige norm for bevægelse opstår mulighed for, at Lise ændrer på hendes kropslige dis/ability. Lise oplever en større grad af duelighed og kropslige muligheder i det rum, hvor hun ikke skal præstere i form af høj puls og sved på panden. Her kan hun være med sin krop, som den er, og samtidig forstå sin kropslighed som kapabel. 16 idrottsforum.org

17 krop of træning i kilo killers Hvis vi betragter situationen på et mere generelt niveau, er subjektet, der forstås som disable i fx en fitnesskontekst og altså genkendes som forkert i kraft af subjektets kropslige ability, i fare for stigmatiserende konsekvenser og lav værdisætning (Abrams 2011:79). Lise har ikke opnået genkendelse som able i fitnesskonteksten. Måske fordi fitnessnormen for bevægelse er for konservativ. En sådan diskrepans mellem subjektet og de sociale normer kan med anerkendelsesperspektivet fra Butler medføre undertrykkelse af den sociale mangfoldighed. Betydningen af krop forhandles på zumbaholdet, idet deltagernes tidligere oplevelser af disability i forbindelse med idræt, hvad enten de er udtryk for sociale normer eller fysiske begrænsninger, erstattes af nye idrætserfaringer, hvor de oplever ability. Denne forhandling sker gennem en forhandling af normen for bevægelse. På zumbaholdet behøver bevægelser ikke at være kontrolleret i samme grad som i andre idrætspraksisser, som deltagerne har erfaring med, og der er etableret en bevægelsesnorm, der ekskluderer præstation. Der opstår ændringer i kroppenes ability og deres muligheder for at bevæge sig. Kroppene forhandles fra disable til able og bliver herved mere bevægelige. Fordele og ulemper ved en særskilt overvægtsidræt. I analysen forstås, at Lise har behov for et idrætstilbud, hun kropsligt kan være en del af. Dette behov får hun opfyldt til zumba. Zumbaholdets indhold er målrettet overvægtige, og idrætsforeningens distancering til den almene idrætspraksis kan herved betragtes som et tiltag, der bidrager til at fremme et samfund med idrætstilbud til alle uanset formåen. Et tiltag der falder i tråd med det danske kulturministeries initiativ Idræt til alle 3. Idet idræt og bevægelse anskues som en almen rettighed i det danske samfund, betragtes zumbaholdet og opdelingen af idræt i forbindelse hermed som en fordel, der bidrager til Kulturministeriets initiativ. Omvendt argumenterer Sykes og McPhail for, at den overvægtige krop ofte først opleves som overvægtig i udstillingen af den som sådan (Sykes og McPhail 2008:71). Hvis vi følger denne tanke, kan idrætsforeningen i kraft af dens målgruppe, overvægtige, forstås som bidragende til oplevelsen af at blive udstillet som sådan. Forestillingen om hvordan det er tilladt at 3 Lokaliseret den idrottsforum.org

18 sidsel brædder vinther & lone friis thing bevæge sig som overvægtig, kan siges at begrænse deltagernes kropslige formåen. Herved kan den særskilte overvægtsidræt, bidrage til en yderligere kropslig begrænsning. Dette reproducerer disabeling og stigmatisering af den overvægtige krop, hvilket betragtes som problematisk. I analysen erfares det imidlertid, at Lise etablerer en øget kropslig abilitet på zumbaholdet. Hun oplever umiddelbart ikke en kropslig begrænsning ved idrætsforeningens særskilte overvægtstilbud. Lises ability har imidlertid ikke noget med betegnelsen for holdet at gøre, men er snarere bundet op på den ændrede norm for bevægelse, der produceres i træningen. På denne baggrund er der altså ikke en fordel i at understrege overvægt som en idrætsmæssig forskel i sig selv. Opdelingen kunne med fordel vinkles mod en mindre stigmatiserende kategori fx bevægelsesglæde. I dette arbejdes teoretiske valg flyttes fokus fra overvægt som en medicinsk betegnelse orienteret mod individet over på et fokus på overvægt som en konstruktion og et produkt af de strukturer, vi kreerer omkring vægt. Med overvægt som en medicinsk betegnelse orienteret mod individet menes, at medicinen som fagområde har en tendens til at være individorienteret omkring fedme- problematikken ved fx at tilbyde individuelle løsninger som gastric bypass. Ofte overses individet imidlertid i sådanne løsninger (Herndon 2002:127). Det er derfor på den ene side nødvendigt med andre perspektiver på samfundsniveau, der betragter strukturer omkring overvægt. På den anden side kan poststrukturalistisk teori også kritiseres for at overse individets agens, idet der fokuseres på strukturelle forhold. Omvendt hersker der så mange myter og fordomme omkring fedme og overvægt (Herndon 124:126), at det kan synes urimeligt at forlange, at nogen skal tage et individuelt ansvar for disse forestillinger. For at sætte dette i perspektiv, så tildeles handicappede mennesker sjældent ansvaret for graden af deres handicap eller deres manglende muligheder for at deltage i livet på lige vilkår, med dem som livet er indrettet efter. Et andet teoretisk valg der kan diskuteres, er valget om at benytte disability-teori på en case om overvægt. I den forbindelse kan man spørge, hvorvidt kategoriseringen overvægt bliver hjulpet af sammenfletningen af kategorier eller blot stigmatiseres yderligere. Charlotte Cooper (1997) påpeger et paradoks i, at det er disabeling at leve med overvægt i et fat-hadende samfund, der samtidig betragter fedme og overvægt som individets eget problem. Et problem der kan løses med vægttab (Cooper 1997:39). Cooper foreslår, at handicap-borgerrettighedsgruppers sociale model kan anvendes til en genfortolkning af vores fælles forståelse af livet med overvægt. Mennesker med 18 idrottsforum.org

19 krop of træning i kilo killers overvægt kunne herved opnå rettigheder og hjælp inspireret af forholdene for mennesker med handicap. På den anden side, hvis overvægt betragtes som handicap, er der en fare for at overvægt blot indlemmes i et fællesskab, der i forvejen har en meget lille stemme i samfundet (Chan og Gillick 2009:242). Med dette perspektiv er det altså ikke optimalt at sammenkoble kategorierne overvægt og handicap. Vores opfattelse af deltagerne er ikke, at de har brug for en særlig opmærksomhed som syge eller særligt omsorgskrævende, tværtimod. Desto større omfang de kan indgå på lige fod i samfundet, desto bedre. Vi vil derfor argumentere for at forbeholde anvendelse af disability-begreberne, med al respekt for dem som til daglig skal færdes under dem, til blot at bidrage med teoretiske perspektiver på, hvordan kropslighed begrænses strukturelt og genkendes som afvigende eller normal, hvilket medfører større eller mindre tab af rettigheder. Perspektiver Et fremtidsscenarie for idrætten kunne være at fokusere på den overordnede norm for bevægelse i stedet for på den enkelt idrætsforenings tilbud til forskellige minoritetsgrupper. Fitness-normen er meget fremtrædende ikke kun i fitness-regi, men også i foreningerne fx med tilbud som fitnessfodbold. Sådanne initiativer er startet for at tilgodese forskellige behov for strukturering af tid. På samme måde må forskellige behov for bevægelser og intentioner kunne tilgodeses i foreningerne, fx med et hold med et navn i retningen af bold og bevægelsesglæde (Thing og Thing 2014). Udbredelsen af denne agenda kunne ske via uddannelse af foreningsledere og instruktører mv. Væsentligt er, at alle skal have retten til at deltage i en idrætsaktivitet på egne betingelser. For informanterne repræsenteret i denne artikel skal et sådan initiativ ikke fokusere på vægttab eller på at danse den rigtige stilart af zumba. Tværtimod er det væsentligt, at alle får mulighed for at deltage i en aktivitet, hvor de kan gøre noget, der gør dem stolte af sig selv, med det de kan. idrottsforum.org

20 sidsel brædder vinther & lone friis thing Referencer Litteratur Abrams, Kathryn (2011): Performing Interdependence: Judith Butler and Sunaura Taylor in The Examined Life i Columbia Journal Of Gender and Law. Vol. 22 No. 2, s Aphramor, Lucy (2009): Disability and the anti-obesity offensive i Disability & Society, 24:7, s Brandon, Toby & Pritchard, Gary (2011): Being fat : a conceptual analysis using three models of disability i Disability & Society, 26:1, s Brædder, Sidsel (2012): At blive en sørgbar krop en affektteoretisk analyse af fede tider i I affekt: Skam, frygt og jubel som analysestrategi. (Fredriksen & Pedersen, red.) København: Center for Kønsforskning ved Københavns universitet, s Butler, Judith (1999): Gender Trouble. Abingdon: Routledge. Chan, Nathan Kai-Cheong og Gillick, Allison C. (2009): Fatness as a disability: questions of personal and group identity Disability & Society. Vol. 24 No. 2, s Chase, Laura Frances (2008): Running Big: Clydesdale Runners and Technologies of the Body i Sociology of Sport Journal, Vol. 25, s Cooper, Charlotte (1997): Can a Fat Woman Call Herself Disabled? Disability & Society. Vol. 12 No. 1, s Foucault, Michel (1994): Viljen til viden seksualitetens historie 1. Helsingør: Det lille Forlag. Halkier, Bente (2010): Fokusgrupper i Kvalitative metoder. En grundbog (Brinkmann & Tanggaard, red). København: Hans Reitzels Forlag, s Halkier, Bente (2003): Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Heede, Dag (2010): Det tomme menneske Introduktion til Michel Foucault. Købernhavn: Museum Tusculanums Forlag. Heldbjerg, Grethe; Damgaard-Hansen, Henrik; Hansen, Lars Schmidt og Kråkenes, Lars (2009): Kulturforståelser og Forandring. Feredriksberg: Samfundslitteratur. Herndon, April (2002): Disparate But Disabled Fat Embodiment and Disability Studies i Feminist Formation. Vol. 14 No. 3, s Jørgensen, Marianne Winther og Phillips, Louise (1999): Diskursanalyse. Som teori og metode. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Kristiansen, Søren og Krogstrup, Hanne Kathrine (1999): Deltagende observationer. Introduktion til en samfundsvidenskabelig metode. København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, Steinar (1994): InterView En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2008): InterView. 2. udg 3. oplag. København: Hans Reitzels Forlag. Lupton, Deborah (2013): FAT. Abingdon: Routledge. Mayer, Bente (2003): Ekstraordinære kroppe i Kvinder, Køn & Forskning. No. 1, s Murray, Samantha (2005): (Un/Be)Coming Out? Rethinking Fat Politics i Social Semiotics, Vol. 15 Nr. 2, s Murray, Samantha (2007): Corporeal Knowledges and Deviant Bodies: Perceiving the Fat Body i Social Semiotics. Vol. 17 no. 3, s Neergaard, Helle (2003): Udvælgelse af cases I kvalitative undersøgelser. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 20 idrottsforum.org

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Dette blinkende apparat er en prototype på en hel ny type lege- og træningsredskab, som er udviklet i udviklingsprojektet ispace, hvor erfaringer fra

Læs mere

Velkommen. www.aqua-academy.dk

Velkommen. www.aqua-academy.dk Velkommen Rikke Hjorth 15 års erfaring med at undervise aquafitness Raske og syge / varmt og koldt vand 2012 grundlagde AquAcademy Udanner Aquafitness instruktører og afholder inspirationskurser for instruktører

Læs mere

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2) Introduktion Vores eksamensprojekt er et re-design af Bøssehusets hjemmeside. Bøssehusets er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transseksuelle personer beliggende på Christiania. Huset skaber rammerne

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer!

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Workshop nr. 518 - Arbejdsmiljøkonferencen 2012 Erhvervspsykolog Anne Lehnschau (ale@bst-nord.dk) & Cand.merc.(psyk.)stud. (cle@bst-nord.dk) Program

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

Kønskategorien i standardiserede undersøgelser

Kønskategorien i standardiserede undersøgelser Kønskategorien i standardiserede undersøgelser Bonnie Vittrup, cand.pæd.didak. & videnskabelig assistent, 2013 Data som kreata Data siger noget, men de er aldrig bare passive givne, oprindelige størrelser,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer?

Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer? 11. MØDEGANG Bevægelse Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer? At få en god bevægelsesoplevelse ud fra deltagernes eget valg At den enkelte får opmærksomhed på muligheder

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Charlotte Birkmose

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere