Formålet med denne artikel er at

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formålet med denne artikel er at"

Transkript

1 Krop og Træning i Kilo Killers Sidsel Brædder Vinther & Lone Friis Thing Institut for Idræt og ernæring, Københavns Universitet Publicerat på idrottsforum.org Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan samfundets blik på det overvægtige subjekt kan forhandles i en praktisk case. Dette arbejde tager afsæt i dele af Butlers queerteori, og benytter sig af Abrams kritiske handicapteori, som analysebegreber. Vi studerer hvordan krop og træning konstrueres i casen. Arbejdet er baseret på observationer i en zumba klasse. Klassen finder sted i idrætsforeningen Kilo Killers, en forening for overvægtige mennesker. Yderligere er empiri sammensat af to interviews med medlemmer fra foreningen: en enkelt samtale med en informant og et gruppeinterview med vignetter, hvor fem informanter deltog. Vi viser, at begreberne able og disable følger ideen om den henholdsvis tynde krop og overvægtige krop. Træningen konstruerer en ramme til etableringen af en ny forståelse af den overvægtige krop som able. Denne forståelse opstår blandt andet i kraft af træningens fokus på processen frem for resultatet. Koblingen mellem deltagernes kroppe og duelighed eller ability synes at være en sjælden oplevelse for medlemmerne. Det påpeger en til tider udvisket norm for hvilke kroppe der genkendes som able og derved kan indgå i almene idrætsforeninger, motionscentre og arbejdsrelaterede sociale aktiviteter etc. uden at blive begrænset eller ekskluderet. sidsel brædder vinther (f. 1983) Cand. Scient. Idræt med speciale i identitets- og kropsforhandlinger i idrætskultur, Københavns Universitet. lone friis thing (f. 1964) er lektor, på Institut for Idræt og ernæring, Københavns Universitet. Hun er Cand. Scient. i Humanistisk og Samfundsvidenskabelig Idrætsvidenskab og BSc i biologi, og har endvidere en ph.d.-grad fra Sociologisk Institut, alle uddannelser er fra Københavns Universitet. Lone forsker i sundhedsfremme og forebyggelse relateret til idræt gennem arbejde med bl.a. hjertesygdom og livsstil (ældre) og innovative kulturstrategier for sundhedsfremme i den danske gymnasieskole (unge). Hun er studieleder på de to kandidatuddannelser på Institut for Idræt og ernæring og endvidere også studieleder for masteruddannelsen i Idræt og Velfærd på samme sted.

2 sidsel brædder vinther & lone friis thing Introduktion I denne artikel undersøger vi forhandlinger af overvægt i idrætssammenhæng. Det gøres motiveret af en nysgerrighed for, hvordan mediernes ofte negative billeder af den overvægtige krop forhandles i praksis. Mediernes billeder af den overvægtige krop tegner ofte et portræt af en syg og ikkeelskelig krop (Brædder 2012, Lupton 2013:2f, Rail 2012:228) der i relation til træning og idræt skal disciplineres, afstraffes og lide i dens anstrengelser for at tabe vægt (Lupton 2013, Sykes and McPhail 2008). I en dansk kontekst har tv-serier som BS og Basserne, By på Skrump og senest Min krop til skræk og advarsel fra henholdsvis TV2 og DR båret brænde til dette bål. 1 Empirien til undersøgelsen består af observationer på zumbaholdet i idrætsforeningen Kilo Killers i sæsonen vinter-sommer 2013 samt interviews med deltagerne. Kilo Killers er en forening der tilbyder forskellige motionshold til overvægtige. Analysen foretager vi i en poststrukturalistisk ramme, hvor vi fortrinsvist benytter dele af Judith Butlers teori samt Kathryn Abrams og Astra Taylors queer disability studies. Artiklen udarbejdes på tværs af sociologisk idrætsvidenskab og kønsvidenskab, og kan læses som et bidrag inden for den akademiske genre critical weight studies (Lupton 2013:12, 24). Formålet er, at blive klogere på overvægtsforhandlinger i idrætssammenhæng, samt at lokalisere og perspektivere fordele og ulemper ved at lave særskilte idrætshold for overvægtige ikke kun for idrætten, men for samfundet generelt. Vi undersøger derfor med udgangspunkt i queerteori, hvordan krop og træning konstrueres på zumbaholdet. Kilo Killers Foreningen Kilo Killers er startet af medlemmerne selv i et ønske om at få idrætstilbud målrettet overvægtige personer. En del af medlemmerne har været igennem et slankeforløb på en højskole eller har været henvist gennem et sundhedscenter. I Kilo Killers tilbydes motion til overvægtige uanset køn, alder (dog skal man være over 18 år) og etnicitet. De har på nuværende tidspunkt fire forskellige XL-aktiviteter på programmet. Deltagerne melder 1 Lokaliseret den ; Lokaliseret den ; dr.dk/tv/se/min-krop-til-skraek-og-advarsel/min-krop-til-skraek-og-advarsel-3-6#!/lokaliseret den idrottsforum.org

3 krop of træning i kilo killers sig til den enkelte aktivitet for et halvt år ad gangen. Idrætsforeningen ligger på Frederiksberg og har som andre idrætsforeninger lokaler til rådighed rundt omkring i bydelen. Af samtalerne med medlemmerne fremstår det sådan, at medlemmerne er blevet spurgt af bestyrelsen, om de kunne være interesseret i fx at danse zumba, inden et hold er blevet oprettet. Overvægtig eller tyk? Begrebet overvægt skal i denne sammenhæng anskues som en konstruktion med en dynamisk og relativ betydning afhængig af tid og kontekst (Lupton 2013:9f; Herndon 2002:132). Det vil sige, at artikulationer, der traditionelt opfattes på én måde, ofte som sandheder, gennem denne optik kan betragtes som flydende forhandlingsobjekter. Med anvendelsen af begrebet overvægt, er det relevant at diskutere dette valg. Indenfor feministisk og kritisk fat theory er det oftest foretrukne begreb fat, hvilket på dansk kan oversættes til tyk. Tyk betragtes som et adjektiv, der blot beskriver en krops udseende i modsætning til overvægt og fed, der konnoterer henholdsvis noget der er for meget af og en sygdom (Wann 2009:xiii). Når vi vælger at anføre blot i enkeltcitation er det fordi anvendelsen af tyk kan forstås politisk og som en normativ konstruktion af, hvornår noget er tykt eller ikke tykt. Ideen med anvendelsen af begrebet fat, som det præsenteres af fat-aktivisten Marylin Wann (2009) er, at der ikke er en positiv eller negativ ladning, der i sig selv tilfører betydning til ordet: There is nothing negative or rude in the word fat unless someone makes the effort to put it there... (Wann 2009:xii). Med en queeroptik kan det læses som et prisværdigt forsøg på at genbetegne eller resocialisere den tykke krop, på samme måde som homoseksuelle og queers har gjort det med bøsse og queer betegnelserne (Lupton 2013:6). Tyk kan måske betragtes som det mest neutrale begreb om selve kroppen, men det må dog forstås som et stærkt politisk greb, der endnu ikke er særligt udbredt i Danmark. I dette studie er vi i dialog med nogle af de mennesker, der til daglig bærer en sådan betegnelse. Deltagerne anvender typisk begrebet overvægtig, og nogle af deltagerne i interviewene har ikke fundet betegnelsen tyk passende for deres krop. Her et eksempel fra interviewet med Lise. Interviewer: [ ] jeg har skrevet tykke. Hvordan har du det egentlig med ordet tykke, at være tyk. Du kalder det overvægtig? idrottsforum.org

4 sidsel brædder vinther & lone friis thing Lise: Ja men det er fordi tykke er for mig, et kæleord altså. Interviewer: Okay tykke! Lise: Ja, hvad så tykke, eller kom så tykke, det det er æh, jamen det kan man, det kan [pause]. Det kan selv slanke mennesker være. Det kan man godt sige til et barn, der har for stor flyverdragt på. Vi vælger at følge deltagernes betegnelser om deres kroppe, da vi finder det mest etisk og respektfuldt, omend vi til fulde sympatiserer med det politiske projekt bag anvendelsen af begrebet tyk i teoretisk sammenhæng. Eksisterende forskning Der optræder adskillige tilgange til overvægt som forskningsområde. Den mest fremherskende er for tiden, en medicinsk tilgang der betragter overvægt eller fedme som et socialt problem. Et problem der truer folkesundheden og som skal forebygges og behandles (Lupton 2013:14). Som modsvar til denne tilgang findes adskillige mindre dominante tilgange, der dog alle udfordrer den herskende tilgang. Blandt disse kritiske tilgange afgrænser vi os til at beskrive litteraturen inden for critical weight studies, også kaldet fat studies. Fat studies opdeles af Deborah Lupton (2013) i to hovedtemaer. Det ene tema belyser disciplineringsmekanismer ved samfundets og den normativevidenskabelige tilgang til overvægt- og fedmeområdet. Det andet tema omhandler oplevelsen af at leve som tyk. Artiklen her er informeret af begge områder, men skriver sig ind under den sidste. Det er derfor hovedsageligt litteratur der belyser oplevelser af livet med overvægt, vi redegøre for her. Murray (2005) tager udgangspunkt i hendes egen oplevelser af at være tyk, og anvender dette udgangspunkt til at reflektere over den amerikanske fat politik. Saguy og Ward (2011) undersøger kvinders mulighed for social mobilisering ved at springe ud som tykke. Disse artikler belyser fat-bevægelsens og (den manglende) fat politiks indflydelse på et liv med overvægt. Forhandlinger af fat identitetsmuligheder i sport, idræt og motion er også et emne inden for fat studies. Undersøgelserne strækker sig fra Sykes og McPhails (2008) studie af idrætsundervisning i Canada og U.S., til Chase (2008) og Scott-Dixon (2008) undersøgelser af hvordan løbere med store eller tykke kroppe konstrueres og kvinders forhandlinger af fat og fit identitet i styrke- og vægttræning. 4 idrottsforum.org

5 krop of træning i kilo killers En tredje forgrening står blandt andre Coope (1997) og Chan & Gillick (2009) for. Her reflekteres over det levede liv som overvægtig med og uden det ekstra mærkat disabled. Sidstnævnte går i dialog med fat-mærkede individer om deres oplevelse og identifikation med betegnelsen disabled. Koblingen mellem fat og disabled diskuteres også, dog udelukkende med et teoretisk afsæt, af Herndon (2002), Aphramor (2009) og Brandon (2011). Ingen undersøgelser inddrager et idrætsmæssigt perspektiv. Afsluttende bør Thing og Ottesens (2013) arbejde nævnes på grund af dets nationale relevans. Thing og Ottesen kan ikke siges at arbejde direkte med det kritiske fat område. Deres undersøgelse af sundhedsdiskurser i relation til fysisk aktivitet blandt danske gymnasieelever tematiserer ikke desto mindre idealkroppen, som en der ikke er fed. Studiet benytter fokusgruppeinterview som empirisk materiale, og der er i denne henseende flere ligheder med dette arbejde. Der foreligger ingen undersøgelser, der belyser forhandlinger af overvægtsidentitet i idræt og motionssammenhæng med et kritisk fat perspektiv, i en dansk eller nordisk kontekst. Ligeledes er der ikke fundet undersøgelser der kobler forhandlinger af overvægtsidentitet med disability teori inden for idræt og sport. Dette berettiger nærværende arbejde. Flydende subjektivitet For at mobilisere overskridende fortællinger, der sætter de dominerende billeder af overvægt til forhandling bejler denne artikel til poststrukturalistiske teorier, som vægter sproget og sociale interaktioners konstruerende funktion (Murray 2007:362). Michel Foucaults poststrukturalistiske teoritradition bidrager i praksis med det metateoretiske perspektiv og en undersøgende ambition i forhold til tilblivelsesprocesser. Queerteorien og queer disability studies bibringer analysen konkrete begreber og perspektiver på casen. Det fælles centrum for Foucaults poststrukturalisme, queerstudies og queer disability kan ses som interessen for den flydende subjektivitet. Hvor Foucault interesserer sig for seksuelle subjekters tilblivelse i Viljen til viden: Seksualitetens historie 1 (1994), problematiserer Butler de klassiske kønskategorier i Gender Trouble (1999), og endelig påpeger Abrams (2011), tilblivelsesprocesser af en handicappet subjektivitet. idrottsforum.org

6 sidsel brædder vinther & lone friis thing Kroppen og subjektivitet Foucault ønsker at undersøge subjektiveringen i dens konkrete og materielle forstand, og frem for at tale om individet eller mennesket anvender han ofte benævnelsen kroppen (Heede 2010:19). Selv ikke kroppen kan, ifølge Foucault tænkes uden historien og det samfund, som den er et resultat af (Heede 2010: 20). Kroppen som biologi er altså også et produkt af historiske processer. Instinkterne, drifterne og følelserne er lige så lidt som fx fornuften og viljen universelle og transhistoriske. Den kropslige magt eller biomagten, der kan beskrives som individets selv-regulative praksis, er hos Foucault at regne for magtens stærkeste artikulation (Foucault 1994:144). Det blik der her anvendes til at undersøge forhold om den overvægtige krop, kan altså også anskues som et blik på samfundet. Som indgangen til at teoretisere og analysere på relationen mellem den overvægtige krop og samfundet har vi udvalgt nogle begreber fra queer og queer disability studies. Med dette valg opnår vi mulighed for at destabilisere den normative forestilling om den sunde og funktionelle krop (Mayer 2003:59). Butler og queerteori Butlers queerteori er en afledning af Foucaults fokus på seksualiteten som den primært definerende identitetskategori. I indledningen til Gender Trouble skriver Butler, at en nærmere undersøgelse af visse af Foucaults værker reveals a problematic indifference to sexual difference (Butler 1999:xxxiii). I Butlers teori om performativ køns-subjektsdannelse er det den første subjektiverende begivenhed, at kroppe forstås i sociale køn. It would be wrong to think that the discussion of identity ought to proceed prior to a discussion of gender identity for the simple reason that persons only become intelligible through becoming gendered in conformity with recognizable standards of gender intelligibility (Butler 1999:22). Butler tager bestik efter en feministisk tradition, som kort sagt er delt i henholdsvis biologisk essentialisme og konstruktivistisk determinisme. Hun undersøger således de teoretiske paradokser, som er forbundet med den sex/gender-distinktion, der er grundlagsgivende for megen kønsteori og feminisme. Butler denaturaliserer kategorien biologisk køn. Det er dog ikke fordi hun benægter, at der findes en fysiologi eller materialitet som sætter grænser for subjektets muligheder, eller at sprog genererer kroppe (Butler 1999). Poin 6 idrottsforum.org

7 krop of træning i kilo killers ten er, at tænkningen i natur/kultur er performativ. Skråstregens markering afspejler ikke et ontologiske skel, den repræsenterer en måde at generere betydning på. Begge dele af dikotomien er en reduktionistisk effekt af et modstillingens princip, og selve skelsætningen er en politisk begivenhed, som i samspil med fx rationel/følsom, tyk/tynd, og aktiv/inaktiv etablerer værdihierarkier, omkring hvilke vi skaber kulturel identitet, normer og andethed. Denne skelsætten forstås som handling. Inddragelsen af queerteori lægger op til, at der i analysen kan produceres overskridende narrativer om den overvægtige krop, der kan bidrage til at opløse eventuelle stigmatiserende problematikker. Queerteori bidrager således til at påpege og tilvælge de subversive forståelser, der etableres i analysen, for herigennem at undergrave tilsyneladende kausale sammenhænge. Disability-teori I samme genre som queerteori er disability-teori et perspektiv på, hvordan normative kropsopfattelser producerer identitetskategorier og følgeligt dissonans til afvigelser fra denne norm (Mayer 2003:59f). I lighed med Butlers analyser af kategorien biologisk køn som en socialt kønnet og foranderlig kategori, beskriver disability-teori, hvordan den svækkede krop handicappes af samfundets kategorisering (Mayer 2003:59). Disability forstås i denne henseende som en påmindelse om, at vi som samfund forstår den svækkede som et individ, i stedet for at adressere den svækkede, som en måde samfundet er organiseret på (Abrams 2011:74). Det er altså en pointe at forskelsmarkeringen, der deler able fra disable, er en organiseringsform. Vi har alle brug for træningsformer, der tilpasses vores kropsformåen. Vi benytter alle hjælpemidler til at komme rundt i hverdage, fx sko, biler, cykler eller kørestole. Det er imidlertid ikke alle hjælpemidler, der betragtes som hjælpemidler. Det afgøres af organisering og kategorisering. I dokumentarfilmen The Examined Life af Taylor (2009) deltager Butler med nogle perspektiver på kroppen. Butler performer interdependence eller gensidig afhængighed i samarbejde med Sunaura Taylor via en gåtur gennem San Francisco. Taylor udmærker sig ved at foretage gåturen i sin elektriske kørestol. Deres samtale og dennes billedlige omsvøb analyserer Abrams (2011). Herfra henter vi et teoretisk perspektiv til at forstå kroppen i empiren. Butlers forståelse af kønnet som performativt, overføres til kroppen, idet Abrams fremhæver spørgsmålet what can a body do? (2011:75) som et idrottsforum.org

8 sidsel brædder vinther & lone friis thing spørgsmål, der giver to analytiske greb at forstå kroppen med. Hun fortolker what can a body do? med: What is a body able to do? og: What is a body permitted to do? 2 I den første fortolkning behandles den sociale kontekst, altså hvor er forskelsmarkøren sat i konstellationen able/disable. Den anden optegner rammen for vores sociale normer ved at fokusere på, hvordan vi er tilladte, at bruge vores krop og bevæge os rundt i verden, hvis vi samtidig vil kunne forstås inden for det almene normalitetsbegreb (Abrams 2011:75). What is a body able to do? I dette spørgsmål undersøges able/disable-springets kontekstualitet via et todelt blik. Først spørges til kroppens ability, fortolket som subjektets kropslighed (Abrams 2011:75). Altså hvilke bevægelser er kroppen i stand til at udføre? Hvilke variationer i bevægelser og hvilke fysiske grænser har forskellige kroppe? Herved understreges, at alle kroppe har bevægelsesgrænser, og at det er interessant at få tydeliggjort de forskellige grænser, der er for alle kroppe. Dernæst kan der med spørgsmålet spørges til baggrunden for kroppens fysiske ramme. Der spørges således også til, hvilken ability der tillades af samfundets fysiske og sociale strukturer (Abrams 2011:75). What is a body permitted to do? I tråd med den sociale konstitution af køn påpeger Abrams med fortolkningen af Taylor og Butlers samtale, at samfundet også har socialt indlejrede normer for anvendelsen af vores krop. Afvigelser fra denne kan have skæbnesvangre og stigmatiserende konsekvenser (Abrams 2011:79): The disabled person moving through the world on her own terms is disruptive in a way that is similar to a person performing in drag: both signal the status as regulative fictions of certain norms we take to reflect natural attributes of the body. Pointen er, at vi som samfund kan glemme, at det ikke er en selvfølge at kunne cykle, hoppe eller åbne en dør med hånden. Afvigelser fra sådanne sociale normer kan indeholde meget lav værdisætning, forstås som nedvær 2 Vi anvender de originale engelske sætninger, da vi finder at en del af betydningen går tabt i oversættelsen af fx able. 8 idrottsforum.org

9 krop of træning i kilo killers digende og peger tilbage på det forrige spørgsmåls fokus på skellet mellem ability/disability. Ved at inddrage disability-perspektivet i fat-sammenhæng ønsker vi at læne os op ad en tradition, der har defineret et teoretisk skel mellem svækkede kroppe og disabled kroppe. Den svækkede krop overlades, i disability-studies, til den medicinske forståelse, mens disability-begrebet reserveres til at betragte kroppen på gruppeniveau (Herndon 2002:122f). For denne artikel betyder det, at betragtninger om den fede eller syge, overvægtige krop overlades til den medicinske forståelse, for at der kan fokuseres på subjektiveringsmuligheder for den overvægtige krop og kulturelle værdier i samfundet omkring denne. Det er ikke for at underkende traditionelle sundhedsproblematikker, det er blot et andet perspektiv. Disability-perspektivet bidrager herved til at komme bag om det individorienterede perspektiv på den overvægtige krop, og fordrer et syn på disability såvel som overvægt som en social konstruktion (Herndon 2002:122). Produktionen af empiri Empirien består af deltagende og ikke deltagende observationer foretaget en gang om ugen, i én sæson fra januar til maj, på holdet Zumba XL. Holdet afholdes af idrætsforeningen Kilo Killers på Frederiksberg. På holdet er der mellem 4 og 12 deltagere i alderen ca år. Der er hovedsageligt etnisk danske kvinder på holdet. Desuden er der foretaget et interview, og et fokusgruppeinterview med vignetter. I sidst nævnte deltog fem udvalgte informanter. Vignetter forstås i denne sammenhæng som små virkelighedsnære situationsbilleder (Heldbjerg mfl. 2009:54). Empiriens design er valgt med udgangspunkt i arbejdets formål. Det empiriske materiale betragtes som et øjebliksbillede, og analysen vil ikke undersøge eventuelle udviklinger i idrætsforeningen. Som en følge af arbejdets poststrukturalistiske afsæt er der i indsamlingen af data lagt vægt på, hvordan informanterne (kropsligt og verbalt) sprogliggør oplevelser (Jørgensen og Phillips 1999:31; Tanggaard & Brinkmann 2010:31). Observationsstudier er anvendt, for at tilføre interviewsessionerne og den efterfølgende analyse baggrundsviden. Der er derfor i interviewene spurgt ind til situationer og gentagelser der er erfaret under observationerne. Ligeledes er interviewene fortolket i kraft af forståelser og erfaringer opbygget under observationerne. Herved skærpes fokus på sociale interaktioner og praksisser såsom stemninger, indretning af rum og andre betydninger, idrottsforum.org

10 sidsel brædder vinther & lone friis thing der kan nuancere krop og træning som andet end det verbaliserede sprog (Raudaskoski 2010:86; Kristiansen og Krogstrup 1999:45). Indledningsvis benyttes en position som deltagende observatør (Kristiansen og Krogstrup 1999:101f). Her igennem får vi det første kendskab til idrætsforeningen og medlemmerne. Efterfølgende foregår observationerne fra sidelinjen, idet det lavere deltagelsesniveau fordrer et større fokus på observationen (Spradley 1980:60). Observationernes omfang er begrænset af tidsmæssigt hensyn, såvel som en vurdering af et tilstrækkeligt indblik i praksissen og endeligt et fundament til udvælgelsen af relevante informanter til interviewene (Halkier 2003; Raudaskoski 2010:85f). Feltnoterne bliver skrevet under og i umiddelbar forlængelse af observationerne, således at de fremstår så detaljerede som muligt (Kristiansen og Krogstrup 1999:151). Notaterne skal i denne sammenhæng ikke forstås som virkelighed, men som en tolkning af det vi ser og finder betydningsfuldt (Kristiansen og Krogstrup 1999:152). For at adskille notaterne fra decideret analyse består feltnoterne af to dele. En beskrivende del og en dagbogsdel til egne refleksioner (Spradley 1980:76). I begyndelsen er observationsnoterne foretaget med udgangspunkt i det James Spradley (1980) omtaler som grand tour questions (1980:81). Spørgsmål der har til formål på deskriptiv vis at afdække, hvad der foregår under observationen. Hvordan ser der ud? Hvem er til stede? (Spradley 1980:78). Efterhånden som der via det overordnede observationsfokus har dannet sig et billede af den sociale praksis til zumba i Kilo Killers, har det været muligt at gå i dybden med mini-tour questions (Spradley 1980:79). Udbyttet af disse spørgsmål er erfaringer fra mindre situationer på zumbaholdet. Fx er et fokus, hvilke relationer der er tilstede på holdet. Hvordan har deltagerne relationer med hinanden? Hvordan har de relationer med underviseren? Det individuelle interview benyttes til at få dybdegående indblik i særlige praksisser på zumbaholdet. Interviewet udformes som et semistruktureret interview, og der benyttes en interviewguide startende med åbne og indledende spørgsmål som hvordan føles det at være til zumba? (Kvale 1994:137). Herefter er guiden formet efter temaer, der er relateret til forskningsspørgsmålene (Kvale og Brinkmann 2008:151). Idet der senere i analysen arbejdes med meningskondencering af interviewet, er der i guiden lagt op til betydningsafklaring i dialogen (Kvale og Brinkmann 2008:152). Gruppeinterviewet anvendes med henblik på arbejdets fokus for forhandlinger (Kvale og Brinkmann 2008:321). I gruppeinterviewet kan informanterne spørge til og kommentere på hinandens udsagn. I en sådan dobbelt dia- 10 idrottsforum.org

11 krop of træning i kilo killers log kan der fremkomme mere komplekse data, og sproglige forhandlinger, hvilket betragtes som en styrke ved metoden (Halkier 2010:123; Heldbjerg mfl. 2009:45). For både at tilgodese forskningsspørgsmålene og skabe plads til deltagernes perspektiver tilrettelægges interviewet som et fokusgruppeinterview efter en blandet tragtmodel (Halkier 2010:126). Interviewguiden starter med en præsentation og enkelte brede interviewspørgsmål. Herefter snævres tragten ind, og fokus skærpes med inddragelse af vignetter inspireret af Heldbjerg mfl. (2009). Jf. Heldbjergs anvendelse er vignetterne opbygget med hensigten at udvide og udfordre forståelsen af den observerede praksis (Heldbjerg mfl. 2009:60). Et formål er også at frembringe divergerende forståelser inden for gruppen, og herved tilføre nye perspektiver på praksissen (Heldbjerg mfl. 2009:62). Vignetterne danner grundlag for gruppediskussionen. De er udformet på baggrund af den forståelse forskeren har tilegnet sig via de forudgående observationer og interview (Halkier 2003:12). Informanterne er udvalgt på baggrund af den opnåede viden fra observationerne, med henblik på at der skal etableres et godt miljø til dialog under interviewene. Opdelingen af informanter er derfor foretaget med en opmærksomhed på de indbyrdes magtstrukturer, der har vist sig i observationerne. Udvælgelsen af informanter skal fordre, at deltagere kan bidrage til en informationsrig case (Neergaard 2003:11). Der ud over har der været et praktisk hensyn at tage i gruppeinterviewet, hvor udvælgelsen af informanterne også er bestemt af tidsrummet for seancen. Tidsrummet er valgt efter at så mange som muligt af de adspurgte kunne deltage (Kvale 1994:109). To ud af syv adspurgte kunne ikke deltage. Alle informanterne identificerer selv deres kroppe som overvægtige og kan yderligere genkendes som etniskedanske og kvinder i alderen år. Flydende ability Med udgangspunkt i den præsenterede teori, analyseres forståelser af krop og træning til zumba i foreningen Kilo Killers. Overordnet skitseres en deling mellem able/disable som et skel, der følger konteksten og strukturen, som den overvægtige krop befinder sig i. Det betyder, at deltagerne til zumba forhandler deres kroppes ability, hvilket kan forstås som forskelligt fra andre motionstilbud, der refereres til i det empiriske materiale. I disse er deltagernes kroppe mere stabilt knyttet til betydningen disable. Zumbaholdet kan idrottsforum.org

12 sidsel brædder vinther & lone friis thing følgelig forstås som en arena, hvor denne forskelsmarkering forhandles, og træningen bliver herved også en form for fællesskab og forhandlingsarena. Krop I meningskondenseringen af de to interview fremgår det, at der gentagende gange bliver lavet en dikotomi mellem den overvægtige krop og den tynde krop. Det er her vi starter vores fortolkning af, hvad der konstruerer forståelsen af kroppen på zumbaholdet. Vi tager i det efterfølgende udgangspunkt i interviewene. Her omtales én gang, hvor der har været vikar for den sædvanlige instruktør: Mette: Jeg tror ikke hun [vikaren] har været forberedt på hvor meget vi kunne. Helene: Nej! Mette: Vi kan jo ikke lige så meget ( ) Trine: Eller hvor lidt vi kunne! Mette: som de der helt tynde. Altså, vi kan jo ikke hoppe lige så meget. Det tror jeg ikke hun havde tænkt over, måske fordi hun ikke er vant til at undervise. Helene: Ah-men det var hun jo ikke, og hun vidste ikke, at vi ikke kan hoppe på den måde som hun gør vel altså. Mette: På den samme måde som hun gør. (Sukker dybt). Trine: Ej, det var helt klart at, at ( ) Helene: Så det så rigtig pænt ud når hun gjorde det. Men jeg tænkte hele tiden hold da op. Hvordan MÅ det se ud, hvis jeg begynder på det der? Den tynde krop står i uddraget som en modsætning til deltagernes kroppe, der omtales, som om de ikke kan det samme, som instruktørens eller den tynde krop. Allerede her er forskellen mellem den able og den disable krop på spil. Den tynde krop forstås, som den krop deltagerne ikke kan lige så meget som, og den der ser pæn ud, når den gør det, hvilket står i modsætning til deres kroppe. Den tynde krop forstås således som den kapable eller able modsat den overvægtige krop, der italesættes i kraft af manglende kropslig duelighed. Med udgangspunkt i Abrams (2011) fortolkning af Butlers spørgsmål what can a body do? anvender vi de to greb til at forstå kroppenes dis/ability. Vi undersøger idealet for, hvordan kroppe skal se ud, fx når 12 idrottsforum.org

13 krop of træning i kilo killers de bevæger sig. Dette ideal møder vi i Helenes sidste udsagn, hvor hun gør opmærksom på instruktørens rigtige måde at se ud på, set i modsætning til hvordan hun selv ville se ud, hvis hun bevægede sig på samme måde. Det vender vi tilbage til efter en analyse af kroppens ability. Med Abrams spørgsmål, what is a body able do? (2011: 75) undersøges kroppens formåen, der som nævnt i dette tilfælde ikke kan hoppe på samme måde som den tynde krop. Dis/able kropslighed Manglende kropslig formåen fremhæves adskillige andre steder. Deltagerne på zumbaholdet finder ikke rum til deres kapabilitet i ret mange sammenhænge. Lise: Jeg har meldt mig til det her hold, fordi at jeg er overvægtig, og jeg ikke har særlige, eller har haft særlig gode erfaringer med [pause]. Jeg har gået i et fitnesscenter og det, det syntes jeg ikke var, altså, det tændte jeg ikke rigtig på. Og så opdagede jeg det her, at der var den her mulighed for at gå med andre overvægtige. Så tænkte jeg, det var ikke så meget det der med at være overvægtig der var et problem. Det var lige så meget det der med at få en aktivitet, der var tilpasset. Noget jeg kunne. Interviewer: Uhm. Lise: Det kan være det er nogle af de ting, du vil spørge ind til. Interviewer: Jeg syntes, det er meget spændende når du siger, det var ikke så meget det med at være overvægtig. Hvad betyder det? Lise: Jamen. Det var ikke fordi jeg var flov. Interviewer: Nej. Lise: ( ) eller havde problemer med og [pause]. Altså da jeg gik i fitnesscenteret, var jeg klart den største og selvfølgelig bemærkede jeg det, men det var ikke det der var generende i forhold til at dyrke motion. Interviewer: Nej. Lise: Det der var generende, det var, at jeg syntes ikke at aktiviteterne de passede til mig. Altså jeg prøvede forskellige former, og nogle af tingene var jeg simpelthen ikke fysisk i stand til at lave, og så tænkte jeg det her hold [zumbaholdet], det må lige som være tilpasset, at man kan være med. idrottsforum.org

14 sidsel brædder vinther & lone friis thing Det er ikke det primære problem for Lise at være den eneste overvægtige, men det er generende, hvis hun ikke kan deltage i det, der er på programmet. Hun udtrykker et behov for et idrætstilbud, hvor hun kropsligt kan være med, hvor aktiviteten er tilpasset hendes krops formåen. Ikke fordi den er overvægtig, men fordi hun oplever sig kropsligt utilstrækkelig i aktiviteter i et typisk fitnesscenter. Med perspektivet fra disability-teorien kan vi forstå denne problematik som en struktur, der skaber en særlig kropslighed. De bevægelser der forventes praktiseret af et subjekt i et fitnesscenter, placerer Lise, som en der ikke kan det der forventes, og altså er disable. Med det valgte perspektiv betragter vi fitnesscenterets (manglende) bevægelsesmuligheder som et handicappende forhold (Mayer 2003:59). Lises kropslige muligheder ligger uden for fitnesscenterets kropslige normer for bevægelser. Det er ikke fordi Lise ikke kan bevæge sig. Alligevel har hun oplevet ikke at kunne. Fitnesscenterets aktiviteter faciliterer én måde at bevæge sig på. Men denne måde er ikke en måde alle kan bevæge sig på. Pointen er, at fitnesscenterets aktiviteter fordrer én særlig ability, og derved produceres disable subjektiviteter. Lise har nogle andre perspektiver på, hvad kroppen skal kunne for at kunne være med på zumbaholdet. Lise: Jamen det er fordi på en eller anden måde, så kommer vi, og vi bevæger os men det er jo lige som ikke ( ) Bevægelsen er en del af det, bevægelsen er ikke det vigtigste, hvis du forstår hvad jeg mener. Interviewer: Ja, ja. Lise: Altså det er lige så meget det at komme og høre musik og give los. Han [instruktøren] har jo også et eller andet, hvor han går helt ud i yderpunkterne, hvor han også giver slip på alt, og det smitter af. Så det bliver meget en leg, man er sku ikke så opmærksom på, om man nu lige får gjort bevægelsen rigtigt, og det kan jeg godt lide. At der er den frihed i det. Interviewer: Ja. Lise: Man må godt gøre tingene på sin egen måde, og det siger han jo også hele tiden, ikke! Det er lige meget, om man gør det på den måde han gør det. Så kan man jo bare gøre det lidt anderledes. Man skal bare have rytmen, og man skal bare have det godt i det. Interviewer: Og det mærkes godt eller? Lise: Ja det mærkes rigtig godt. [ ] Interviewer: Hvad betyder det at give los? 14 idrottsforum.org

15 krop of træning i kilo killers Lise: Jamen altså at bruge kroppen og lave bevægelserne. Altså og det, der kan selvfølgelig også være nogle fysiske begrænsninger, men man skal jo, altså Jeg ved ikke. Det kan bare ikke være så kontrolleret vel. Jeg syntes formen lægger op til at, at man kommer ud i de der yderområder, hvor at du bruger kroppen mere end du havde regnet med. Ikke? Kroppen har nogle fysiske bevægelsesbegrænsninger for Lise, også på zumbaholdet. Men det spiller ikke en væsentligt rolle på zumbaholdet, for her er bevægelsen kun en del af det, og man kan bare gøre det lidt anderledes. Vi kan af Lises udsagn, man må godt gøre tingene på sin egen måde, forstå, at der til zumba er en anden forståelse af, hvordan kroppen skal bevæge sig, end hun oplevede i fitnesscenteret. Om denne siger hun, at aktiviteterne ikke passede hendes fysiske formåen. Vi kan her ved forstå, at hun til fitness ikke bare kunne gøre tingene på sin egen måde, som hun kan til zumba. Når Lise siger: Jeg syntes formen lægger op til at, at man kommer ud i de der yderområder, hvor at du bruger kroppen mere end du havde regnet med, så foreslår vi, at vi forstår det Lise kalder formen, som den struktur der tillader eller tilbyder Lise en udvidet ability, selvom Lises kropslighed helt fysisk er den samme, som i fitnesscenteret. Det bliver tydeligt i Lises situation, at der på spørgsmålet om kroppens ability ikke kun kan skeles til kroppens fysiske grænser, men at disse netop skal ses i sammenhæng med konteksten: Til fitness var der øvelser, hun ikke kunne lave, det er der også til zumba, men her betyder det ikke noget, bare hun har rytmen. Denne form tillader Lise at slippe kontrollen og komme ud i yderområder. Her bruger hun kroppen mere end hun havde regnet med hun kunne. På baggrund af dette foreslår vi, at vi forstår den overvægtige krop til zumba som en krop med muligheder for at forhandle forskelsmarkeringen i dis/ability. Den overvægtige krop har i denne kontekst mulighed for en mere fleksibel kropslig forståelse, der ikke behøver at ende med manglende kapabilitet. I det efterfølgende vil vi udfolde, hvordan formen tillader denne udvidede kropskapable forståelse med afsæt i Abrams (2011) spørgsmål what is a body permittet to do? Det er tilladt at give los Lise beskriver det at give los, som at bruge kroppen og lave bevægelserne. Og det kan ikke være så kontrolleret. idrottsforum.org

16 sidsel brædder vinther & lone friis thing Interviewer: [ ] Og hvordan mærkes det? Lise: Jamen det er jo godt, det er jo en enormt rar ting at ligesom få lov til at bruge sin krop, altså på sådan en lidt barnlig måde. Det tror jeg, der er mange, uanset om man er overvægtig eller ikke, så bruger man ikke sin krop, fordi man har lært at gå pænt og sidde ordentligt [ ]. Det er jo ikke sådan, at man går rundt med armene over hovedet, når man er på arbejde, selvom man kunne have lyst til det, så lukker man jo af. Vi bruger jo ikke kroppen på den måde til at vise følelser eller reaktioner. Og det, det syntes jeg er rigtig rart, at komme til at mærke sin krop igen på den måde. Og, og også at mærke den på den måde, at den ikke bare skal præstere, altså pulsen skal op eller sveden skal frem, men at den bare skal få lov til at bevæge sig. Det syntes jeg er rart. Lise beskriver, at hun har lært at gå pænt og sidde ordentligt og lukke af for impulser, hun mærker i sin krop. Alt sammen opførsel der er anvendelig, hvis man vil passe ind i fx en almindelig folkeskole eller på en arbejdsplads. Når Lise beskriver, at hun til zumba igen kan komme til at mærke sin krop, så foreslår vi, at der på zumbaholdet er åbnet for en anden bevægelsesnorm, end hun oplever på sit arbejde og til fitness. En norm hvor bevægelserne er tilladt ikke at være så kontrollerede. Det er dermed ikke sagt, at der ikke er nogen begrænsninger for, hvilken kropslighed der er tilladt på zumbaholdet. Når Lise siger, at kroppen ikke skal præstere, stemmer det overens med udsagn fra andre deltagere, der gør opmærksom på vigtigheden af aldrig at få en bemærkning om, at det de præsterer ikke er godt nok. Der er på den måde social konsensus om, at præstation er noget, der hører til uden for holdet. Som nævnt tidligere ekspliciteres et ideal for, hvordan kroppe skal se ud i Helenes udsagn. Instruktørens rigtige måde at se ud på, set i modsætning til hendes, understreger at der til alle tider hersker socialt indlejrede normer. Ofte oplever vi dem blot først, når der opstår diskrepans mellem normerne og subjektet. Inden for zumbaholdets norm for kropslighed oplever Lise en større bevægelsesfrihed, der medfører, at hun kan bevæge sig ud i yderområder, hun ikke havde regnet med, hun kunne bevæge sig i. Dette kan forstås sådan, at der på grund af den ændrede sociale og kropslige norm for bevægelse opstår mulighed for, at Lise ændrer på hendes kropslige dis/ability. Lise oplever en større grad af duelighed og kropslige muligheder i det rum, hvor hun ikke skal præstere i form af høj puls og sved på panden. Her kan hun være med sin krop, som den er, og samtidig forstå sin kropslighed som kapabel. 16 idrottsforum.org

17 krop of træning i kilo killers Hvis vi betragter situationen på et mere generelt niveau, er subjektet, der forstås som disable i fx en fitnesskontekst og altså genkendes som forkert i kraft af subjektets kropslige ability, i fare for stigmatiserende konsekvenser og lav værdisætning (Abrams 2011:79). Lise har ikke opnået genkendelse som able i fitnesskonteksten. Måske fordi fitnessnormen for bevægelse er for konservativ. En sådan diskrepans mellem subjektet og de sociale normer kan med anerkendelsesperspektivet fra Butler medføre undertrykkelse af den sociale mangfoldighed. Betydningen af krop forhandles på zumbaholdet, idet deltagernes tidligere oplevelser af disability i forbindelse med idræt, hvad enten de er udtryk for sociale normer eller fysiske begrænsninger, erstattes af nye idrætserfaringer, hvor de oplever ability. Denne forhandling sker gennem en forhandling af normen for bevægelse. På zumbaholdet behøver bevægelser ikke at være kontrolleret i samme grad som i andre idrætspraksisser, som deltagerne har erfaring med, og der er etableret en bevægelsesnorm, der ekskluderer præstation. Der opstår ændringer i kroppenes ability og deres muligheder for at bevæge sig. Kroppene forhandles fra disable til able og bliver herved mere bevægelige. Fordele og ulemper ved en særskilt overvægtsidræt. I analysen forstås, at Lise har behov for et idrætstilbud, hun kropsligt kan være en del af. Dette behov får hun opfyldt til zumba. Zumbaholdets indhold er målrettet overvægtige, og idrætsforeningens distancering til den almene idrætspraksis kan herved betragtes som et tiltag, der bidrager til at fremme et samfund med idrætstilbud til alle uanset formåen. Et tiltag der falder i tråd med det danske kulturministeries initiativ Idræt til alle 3. Idet idræt og bevægelse anskues som en almen rettighed i det danske samfund, betragtes zumbaholdet og opdelingen af idræt i forbindelse hermed som en fordel, der bidrager til Kulturministeriets initiativ. Omvendt argumenterer Sykes og McPhail for, at den overvægtige krop ofte først opleves som overvægtig i udstillingen af den som sådan (Sykes og McPhail 2008:71). Hvis vi følger denne tanke, kan idrætsforeningen i kraft af dens målgruppe, overvægtige, forstås som bidragende til oplevelsen af at blive udstillet som sådan. Forestillingen om hvordan det er tilladt at 3 Lokaliseret den idrottsforum.org

18 sidsel brædder vinther & lone friis thing bevæge sig som overvægtig, kan siges at begrænse deltagernes kropslige formåen. Herved kan den særskilte overvægtsidræt, bidrage til en yderligere kropslig begrænsning. Dette reproducerer disabeling og stigmatisering af den overvægtige krop, hvilket betragtes som problematisk. I analysen erfares det imidlertid, at Lise etablerer en øget kropslig abilitet på zumbaholdet. Hun oplever umiddelbart ikke en kropslig begrænsning ved idrætsforeningens særskilte overvægtstilbud. Lises ability har imidlertid ikke noget med betegnelsen for holdet at gøre, men er snarere bundet op på den ændrede norm for bevægelse, der produceres i træningen. På denne baggrund er der altså ikke en fordel i at understrege overvægt som en idrætsmæssig forskel i sig selv. Opdelingen kunne med fordel vinkles mod en mindre stigmatiserende kategori fx bevægelsesglæde. I dette arbejdes teoretiske valg flyttes fokus fra overvægt som en medicinsk betegnelse orienteret mod individet over på et fokus på overvægt som en konstruktion og et produkt af de strukturer, vi kreerer omkring vægt. Med overvægt som en medicinsk betegnelse orienteret mod individet menes, at medicinen som fagområde har en tendens til at være individorienteret omkring fedme- problematikken ved fx at tilbyde individuelle løsninger som gastric bypass. Ofte overses individet imidlertid i sådanne løsninger (Herndon 2002:127). Det er derfor på den ene side nødvendigt med andre perspektiver på samfundsniveau, der betragter strukturer omkring overvægt. På den anden side kan poststrukturalistisk teori også kritiseres for at overse individets agens, idet der fokuseres på strukturelle forhold. Omvendt hersker der så mange myter og fordomme omkring fedme og overvægt (Herndon 124:126), at det kan synes urimeligt at forlange, at nogen skal tage et individuelt ansvar for disse forestillinger. For at sætte dette i perspektiv, så tildeles handicappede mennesker sjældent ansvaret for graden af deres handicap eller deres manglende muligheder for at deltage i livet på lige vilkår, med dem som livet er indrettet efter. Et andet teoretisk valg der kan diskuteres, er valget om at benytte disability-teori på en case om overvægt. I den forbindelse kan man spørge, hvorvidt kategoriseringen overvægt bliver hjulpet af sammenfletningen af kategorier eller blot stigmatiseres yderligere. Charlotte Cooper (1997) påpeger et paradoks i, at det er disabeling at leve med overvægt i et fat-hadende samfund, der samtidig betragter fedme og overvægt som individets eget problem. Et problem der kan løses med vægttab (Cooper 1997:39). Cooper foreslår, at handicap-borgerrettighedsgruppers sociale model kan anvendes til en genfortolkning af vores fælles forståelse af livet med overvægt. Mennesker med 18 idrottsforum.org

19 krop of træning i kilo killers overvægt kunne herved opnå rettigheder og hjælp inspireret af forholdene for mennesker med handicap. På den anden side, hvis overvægt betragtes som handicap, er der en fare for at overvægt blot indlemmes i et fællesskab, der i forvejen har en meget lille stemme i samfundet (Chan og Gillick 2009:242). Med dette perspektiv er det altså ikke optimalt at sammenkoble kategorierne overvægt og handicap. Vores opfattelse af deltagerne er ikke, at de har brug for en særlig opmærksomhed som syge eller særligt omsorgskrævende, tværtimod. Desto større omfang de kan indgå på lige fod i samfundet, desto bedre. Vi vil derfor argumentere for at forbeholde anvendelse af disability-begreberne, med al respekt for dem som til daglig skal færdes under dem, til blot at bidrage med teoretiske perspektiver på, hvordan kropslighed begrænses strukturelt og genkendes som afvigende eller normal, hvilket medfører større eller mindre tab af rettigheder. Perspektiver Et fremtidsscenarie for idrætten kunne være at fokusere på den overordnede norm for bevægelse i stedet for på den enkelt idrætsforenings tilbud til forskellige minoritetsgrupper. Fitness-normen er meget fremtrædende ikke kun i fitness-regi, men også i foreningerne fx med tilbud som fitnessfodbold. Sådanne initiativer er startet for at tilgodese forskellige behov for strukturering af tid. På samme måde må forskellige behov for bevægelser og intentioner kunne tilgodeses i foreningerne, fx med et hold med et navn i retningen af bold og bevægelsesglæde (Thing og Thing 2014). Udbredelsen af denne agenda kunne ske via uddannelse af foreningsledere og instruktører mv. Væsentligt er, at alle skal have retten til at deltage i en idrætsaktivitet på egne betingelser. For informanterne repræsenteret i denne artikel skal et sådan initiativ ikke fokusere på vægttab eller på at danse den rigtige stilart af zumba. Tværtimod er det væsentligt, at alle får mulighed for at deltage i en aktivitet, hvor de kan gøre noget, der gør dem stolte af sig selv, med det de kan. idrottsforum.org

20 sidsel brædder vinther & lone friis thing Referencer Litteratur Abrams, Kathryn (2011): Performing Interdependence: Judith Butler and Sunaura Taylor in The Examined Life i Columbia Journal Of Gender and Law. Vol. 22 No. 2, s Aphramor, Lucy (2009): Disability and the anti-obesity offensive i Disability & Society, 24:7, s Brandon, Toby & Pritchard, Gary (2011): Being fat : a conceptual analysis using three models of disability i Disability & Society, 26:1, s Brædder, Sidsel (2012): At blive en sørgbar krop en affektteoretisk analyse af fede tider i I affekt: Skam, frygt og jubel som analysestrategi. (Fredriksen & Pedersen, red.) København: Center for Kønsforskning ved Københavns universitet, s Butler, Judith (1999): Gender Trouble. Abingdon: Routledge. Chan, Nathan Kai-Cheong og Gillick, Allison C. (2009): Fatness as a disability: questions of personal and group identity Disability & Society. Vol. 24 No. 2, s Chase, Laura Frances (2008): Running Big: Clydesdale Runners and Technologies of the Body i Sociology of Sport Journal, Vol. 25, s Cooper, Charlotte (1997): Can a Fat Woman Call Herself Disabled? Disability & Society. Vol. 12 No. 1, s Foucault, Michel (1994): Viljen til viden seksualitetens historie 1. Helsingør: Det lille Forlag. Halkier, Bente (2010): Fokusgrupper i Kvalitative metoder. En grundbog (Brinkmann & Tanggaard, red). København: Hans Reitzels Forlag, s Halkier, Bente (2003): Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Heede, Dag (2010): Det tomme menneske Introduktion til Michel Foucault. Købernhavn: Museum Tusculanums Forlag. Heldbjerg, Grethe; Damgaard-Hansen, Henrik; Hansen, Lars Schmidt og Kråkenes, Lars (2009): Kulturforståelser og Forandring. Feredriksberg: Samfundslitteratur. Herndon, April (2002): Disparate But Disabled Fat Embodiment and Disability Studies i Feminist Formation. Vol. 14 No. 3, s Jørgensen, Marianne Winther og Phillips, Louise (1999): Diskursanalyse. Som teori og metode. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Kristiansen, Søren og Krogstrup, Hanne Kathrine (1999): Deltagende observationer. Introduktion til en samfundsvidenskabelig metode. København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, Steinar (1994): InterView En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2008): InterView. 2. udg 3. oplag. København: Hans Reitzels Forlag. Lupton, Deborah (2013): FAT. Abingdon: Routledge. Mayer, Bente (2003): Ekstraordinære kroppe i Kvinder, Køn & Forskning. No. 1, s Murray, Samantha (2005): (Un/Be)Coming Out? Rethinking Fat Politics i Social Semiotics, Vol. 15 Nr. 2, s Murray, Samantha (2007): Corporeal Knowledges and Deviant Bodies: Perceiving the Fat Body i Social Semiotics. Vol. 17 no. 3, s Neergaard, Helle (2003): Udvælgelse af cases I kvalitative undersøgelser. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 20 idrottsforum.org

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE Maria Lykke AGENDA Del I: Den narrative tilgang Den narrative tiilgangs forståelse af mening og identitet Hvad betyder denne forståelse for os som professionelle

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Gymnasielærerdag Alt det vi ikke ved

Gymnasielærerdag Alt det vi ikke ved Gymnasielærerdag 2012 Alt det vi ikke ved Uddannelser på Institut for Idræt Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelse i Humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab Kandidatuddannelse i Humanfysiologi

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst 7. semester valgfag Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Psykomotorikuddannelsen Nordsjælland Marts 2018 Valgfaget afholdes: Københavns Professionshøjskole,

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Betydningen af undervisning i professionslokaler

Betydningen af undervisning i professionslokaler Betydningen af undervisning i professionslokaler Tværprofessionelt samarbejde mellem Bioanalytikeruddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus HASI_marts 2013_(c) 1 Deltagere i projektet Sygeplejerskeuddannelsen:

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

DEN GODE KOLLEGA 2.0

DEN GODE KOLLEGA 2.0 DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Børneperspektiver og praksiseksempler

Børneperspektiver og praksiseksempler Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller.

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) København, Forår 2015 4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) Koordinatorer og undervisere: Lektor, Helle Merete

Læs mere

Evaluering sker løbende gennem kurset. Vil både være mundtlig og af skriftlig karakter.

Evaluering sker løbende gennem kurset. Vil både være mundtlig og af skriftlig karakter. Kursus i kvalitativ metode Om kurset Uddannelse Kursustype Undervisningssprog Psykologi Sommerkursus Dansk Kursus starter 01-07-2015 Kursus slutter 21-08-2015 Formål Med det formål at fremme de studerendes

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018

Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018 Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Kvale, Steinar; Brinkmann, Svend ( 2015): Interveiw. Det kvalitative forskningsinterview som

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser 1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København. Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

Resume af 3 evalueringsrapporter

Resume af 3 evalueringsrapporter !1 Resume af 3 evalueringsrapporter - En forskningsbaseret evaluering af programaktiviteter i det landsdækkende projekt Ta fat om dansen, der er projektstyret af Dansehallerne og støttet af Nordea-fonden.

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN INDLEDNING Tak for invitationen! Oplægget i dag er en invitation til uddybning, refleksion og udvikling Grundantagelser i feedbacken: Undervisningen på

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere