TILLØBSSTYKKE PÅ STEVNS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TILLØBSSTYKKE PÅ STEVNS"

Transkript

1 medlemsblad for statsautoriserede fodterapeuter september TILLØBSSTYKKE PÅ STEVNS formandsstolen bliver Ledig sådan forbereder du dig til influenza a nydiagnosticerede diabetikere bør Have strømperne af

2 Leder Af Jann Pristed, Formand Fodterapeuten Medlemsblad for statsaut. fodterapeuter. udkommer 10 gange årligt plus et særnummer. oplag: stk. udgiver Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter, holsbjergvej 29, 2620 albertslund, tlf redaktion afsluttet: 25. august 2009 jann Pristed, ansvarshavende redaktør tina Rønhøj, redaktør tlf abonnement: 625 kr. pr. år. eksklusiv moms. forsidefoto Foto: tina Rønhøj. salgsannoncer Kontakt tgs Group/schjølin tryk på telefon eller rubrikannoncer: Kontakt Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter på telefon eller annoncepriser tekstsideannoncer: 1/1 side: kr. 1/2 side: kr. 1/3 side: kr. 1/4 side: kr. Rubrikannoncer: Medlemspris: 15,50 kr. pr. spaltemillimeter ikke-medlem: 37 kr. pr. spaltemillimeter alle priser er ekskl. moms. Redaktionen forbeholder sig retten til at afvise annoncer, der strider mod foreningens vedtægter eller fagbladets profil. Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter. artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. grafisk produktion og tryk tgs Group/schjølin tryk, deadline for indhold og annoncer nr. 8/09: 10. september. udkommer omkring 1. oktober. nr. 9/09: 10. oktober. udkommer omkring 1. november. nr. 10/09: 10. november. udkommer omkring 1. december. tid til forandring Da jeg i 1998 sagde ja til formandsposten og medlemmernes tillid, havde jeg ikke forestillet mig, at min tid skulle række så langt, tværtimod. Men forskellige forhold gennem årene medførte, at det ville have været uansvarligt over for foreningen og medlemmer, hvis jeg trådte tilbage. Tiden er nu en anden. Der er ikke længere forhold, som kræver at lige netop jeg sidder i formandsstolen. Jeg har derfor besluttet ikke at genopstille som formand på landsforeningens kommende generalforsamling, fordi jeg synes, at det er tid til, at der kommer nye kræfter og ideer til. Det har været 11 fantastiske år, hvor landsforeningen har udviklet sig meget. Ikke udelukkende i kraft af min iderigdom, men som følge af de mange gode kolleger, der gennem årene har siddet og været en del af samarbejdet i bestyrelsen. Uden dem var der ikke sket den samme positive udvikling. Gennemførelsen af den nye struktur gør det meget nemmere at forlade posten i tillid til fremtiden. At være formand i dag er langt mere enkelt og overkommeligt end tidligere, da vi har fået et dygtigt sekretariat; bemandet med kræfter og kompetencer, der varetager langt størstedelen af slæbet i den løbende drift og det stadig påtrængende politiske arbejde. Den siddende bestyrelse vil leve op til sit ansvar og har sikret mindst én kandidat til formandsposten. Det skal dog ikke forhindre andre af landsforeningens medlemmer i at gøre sig tanker om en fremtid som politiker og kæmpe et slag for medlemmernes interesser. Har du lyst til at arbejde for dine kolleger og vor fælles forening, så er chancen der nu. Længere inde i bladet har jeg forsøgt at lave et groft notat om, hvad det indebærer at være formand for Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter. ) Kontrolleret oplag i perioden 1. juli juni

3 i dette nummer: nyheder 4 side 6 stor interesse for fodterapi en række af store heddinges borgere blev klogere på deres fødder, da Mai Bomark og kolleger holdt åbent hus en aften i juli. gratis fodanalyse om trækplaster 6 formand en post der kræver tillid 10 bryd smittekæden eskyt dig selv 12 side 10 Har du en formand i maven? jann Pristed trækker sig fra formandsposten efter 11 år, og der skal derfor vælges en ny formand på generalforsamlingen til november. Mon der bliver kampvalg? nærmer sig sin afslutning 17 en fjer bliver til fem høns 18 generalforsamling projekt fod inspektion strømperne af 22 side 12 HOLd Hygiejnen i top Gad vide hvad det mest omtalte ord i pressen har været denne sommer? sandsynligvis influenza a, alligevel får du her et par gode råd til, hvordan du forebygger smittespredning. nyt fra bestyrelsen 25 bækkenets og knæenes betydning, når du står op 26 anmeldelse 28 Hvad, hvor og hvornår 29 Landsforeningens kursuskalender 30 side 22 syn for sagen en ny undersøgelse beviser, at det ikke nytter noget at lade det være op til en nydiagnosticeret diabetiker selv at vurdere om vedkommende har fodproblemer kollegamøder 33 Ledige stillinger 34 kontaktpersoner 35 3

4 nyheder nyheder nyheder nyheder ny social Og sundhedsmesse i 2011 I 2011 vil en helt ny messe for socialog sundhedssektoren se dagens lys. Det er Health & Rehab, der står bag det nye initiativ, som vil blive færdigudviklet i løbet af dette år. Men allerede nu garanterer arrangørerne, at messen bliver et nyt og banebrydende arrangement. Messen har fået arbejdstitlen Danish Health Forum. Health & Rehab er Nordens største messe for hjælpemidler, serviceydelser samt pleje- og sygehusudstyr. fedmeoperationer kurerer diabetes Det er kommet bag på lægerne, at fedmeoperationer kan kurere de fleste mennesker med type-2 diabetes fra den ene dag til den anden. Det skriver Berlingske Tidende. På Hvidovre hospital har kirurgerne opereret 30 overvægtige diabetikere med type-2, og alle på nær en kunne undvære diabetesmedicinen allerede dagen efter den såkaldte gastric bypass, der sender maden forbi størstedelen af mave-tarmkanalen. Der er dog i øjeblikket ingen planer om at operere den kvarte million danskere, der har type-2, idet hospitalerne slet ikke har kapacitet til denne opgave. Forskere fra Københavns Universitet, Rigshospitalet og Novo Nordisk er dog i gang med at prøve at finde ud af, hvorfor operationen virker, og om man kan opfinde et mindre indgreb, der har den samme effekt. flere børn med type-1 På ti år er antallet af børn under 15 år med diabetes type-1 steget med 40 procent, så der i dag er børn under 15 år i Danmark, der har sygdommen. Og der er ikke noget, der tyder på at udviklingen stopper, skriver Dagens Medicin. Ny forskning viser, at fedme og inaktivitet ikke er de eneste årsager til stigningen. Et nyt forskningsprojekt skal derfor afsløre om nogle af de hypoteser, som forskerne har, kan være nøglen til at løse problemet. Den ene hypotese er en såkaldt hygiejnehypotese, der skal klarlægge om det er ændringerne i det miljø, børnene vokser op i, der er skyld i sygdommen. Børns immunsystem skal nemlig ikke bekæmpe lige så meget som tidligere, fordi hygiejnen i dag generelt er bedre, og der er færre infektioner. Derfor tager det længere tid for børn at opbygge et effektivt immunforsvar. Og da diabetes type-1 udløses af fejl i immunsystemet, som tillader angreb på de celler, der producerer insulin, kan det være, at miljøet er årsagen til problemet. Den anden teori, som forskerne afprøver, er, at vores livsstil kan belaste betacellerne, så de producerer mindre insulin. Vores livsstil kan være skyld i, at betacellerne bliver stressede og dermed bliver mere sårbare. Mindre D-vitamin er den tredje faktor, som mistænkes for at give de mange børn type-1, idet tykke børn har mindre D-vitamin end normalvægtige. Det er uheldigt, fordi D-vitamin er med til at styrke vores immunsystem. Forskerne overvejer dog også om tendensen til at bruge mere solcreme kan være årsag til D- vitaminmangel, idet man ikke kan få dækket sit D-vitamin behov via solens stråler, hvis man har solcreme på. sclerose af mangel på d-vitamin Mangel på D-vitamin mistænkes ikke kun for at udløse diabetes, det mistænkes også for at øge risikoen for at få sclerose; sammen med rygning, visse infektioner og stress. Det skriver Magasinet, som udgives af Scleroseforeningen. En argentinsk forskningsgruppe har fundet ud af, at D-vitamin både kan dæmpe de blodceller, der menes at fremme sygdomsaktiviteten for sclerose og på samme tid stimulere aktiviteten i de blodceller, der hæmmer sygdomsaktiviteten. Forskerne vil dog ikke gå så vidt som at anbefale mennesker med sclerose at tage D-vitamin for at få det bedre, da de endnu ikke 4

5 nyheder nyheder nyheder nyheder ved om store mængder D-vitamin kan have den modsatte effekt og dermed være med til at påvirke sygdommen i en negativ retning. Kan man ved blodprøver konstatere, at en sclerosepatient har mangel på D-vitamin, anbefaler forskerne at give D-vitamin. nyt center for sundhedsinnovation Region Hovedstaden er i gang med at etablere et fælles center for alle hospitaler, som skal arbejde strategisk med sundhedsinnovation. Det skriver Netavisen Altinget. Formålet er at hjælpe de ansatte på hospitalerne med at føre de mange gode ideer ud i livet, så de kan være med til at løfte kvaliteten og effektiviteten i sundhedsvæsenet. Det skal blandt andet ske ved hjælp af nye sundhedsteknologier, udvikling af organisationsformer og arbejdsgange. Læs mere på neuropati kan spores med blodprøve En simpel blodprøve kan afsløre om en diabetiker har en forøget risiko for at udvikle diabetisk neuropati, viser en ny undersøgelse udført af forskere på University of Michigan og Wayne State University. Det viser sig, at diabetikere i risikozonen har en øget mængde triglycerider, hvilket øger deres risiko for at udvikle neuropati inden for et år. Derfor anbefalerne forskerne, at diabetikere kontrollerer antallet af lipider lige så ofte, som de kontrollerer deres blodsukker. Larveterapi vs. HydrOgeL En gruppe britiske forskere har undersøgt forskellen mellem at behandle sår med larveterapi eller hydrogel for at se, hvad der er mest effektivt. Det skriver PodiatryNow. 267 sårpatienter deltog i undersøgelsen, og alle havde mindst et venøst eller blandet venøst/arterielt bensår, hvor dødt væv dækkede mindst en fjerdedel af såret. Patienterne blev vilkårligt ud- valgt til at modtage enten larveterapi eller hydrogel i debrideringsfasen (hvor man fjerner det døde væv), og herefter modtog begge grupper standardbehandling. Alle deltagerne blev fulgt i 12 måneder. Resultaterne viser, at larvete- rapien var markant hurtigere til at fjerne det døde væv end hydrogelen, men at der stort set ikke var forskel på, hvor hurtigt de to behandlingsmetoder helede såret efterfølgende. Sårene helede i gennemsnit på 236 dage med larveterapien, mens det i gennemsnit tog 245 med hydrogelen. Til gengæld gav larveterapien dobbelt så mange smerter som hydrogelen i 24 timer op til den første applikation blev fjernet. nu med behandlingstilbud Det kan være svært at anbefale patienter andre behandlingstilbud i det danske sundhedssystem, hvis man ikke har overblikket over det. Det har kommuner og regioner nu taget konsekvensen af og besluttet, at udvide sundhed.dk, så den kan hjælpe behandlere med at få et overblik over tilbudene; til glæde for patienterne. Sundhed.dk vil blive opdateret med de nye informationer i løbet af Se mere på 5

6 markedsføring i st. Heddinge Mai Bomarks mand havde lavet fire store reklamesøljer, udformet som store fødder, der stod flere steder i byen for at trække folk hen til klinikken. Fødderne udlånes i klinikken, hvis der er nogen, som er interesseret. gratis fodanalyse som trækplaster Folk strømmede til Mai Bomarks klinik på stevns, hvor hun og to kolleger en aften gav en gratis fodanalyse til alle. af tina Rønhøj En fredag i slutningen af juli måned var der mere liv i Store Heddinge på Stevns end normalt. Fra store højtalere strømmede musik ud i alle kroge af byen, mens folk drak øl og sodavand, købte mad ved boderne og besøgte de mange butikker, som i dagens anledning først lukkede indgangsdørene klokken 23. Det er den lokale handelsforening, som står bag et årligt tilbagevendende arrangement kaldet By night, og som er blevet afholdt igennem mange år. Som noget nyt i år, kunne borgerne få en gratis fod-, gang- og løbestilsanalyse den dag på Mai Bomarks 6

7 Daniel Bomark rådgiver en besøgende på baggrund af en fodanalyse. ved at se en power pointpræsentation, der er udarbejdet til formålet, fortæller Mai. At Diabetesforeningen er til stede på klinikken skyldes i høj grad, at Mai er sekretær i lokalkomitéen. Hun er også en af drivkræfterne bag den store stigning i medlemsantallet, som komitéen har oplevet i lokalområdet de sidste par år. Samtidig har hun været medlem af Diabetesforeningens Fodterapiråd. nye klinik, hvor to af hendes indlejere Daniel Bomark og Charlotte Jensen også gik ivrigt til opgaven med at betjene de mange nysgerrige besøgende. De kom nemlig ind ad døren i en jævn strøm fra starten af aftenen. Øjenåbnere Det var dog ikke helt tilfældigt, at byens borgere havde fået øjnene op for tilbuddet. Klinikken havde gjort meget for at tiltrække gæsterne, da den ligger på et mindre torv ved siden af centertorvet. - Vi har både indrykket annoncer med vores tilbud om en gratis fodanalyse og alle de andre aktiviteter, vi har i dag. Derudover deler vi balloner og sukkerfri bolcher ud til børnene samt frugt og fodcreme til de voksne. Køber man et par sko fra DrComfort i dag, er der desuden 10 procent i rabat at hente, fortæller Mai Bomark. Også spot på diabetes - I dagens anledning har jeg tilmed allieret mig med den lokale diabeteskomité, der deler brochurer og diabeteskage ud til alle, der har lyst til at høre mere om foreningens arbejde. Og så kan gæsterne blive klogere på symptomerne på lavt og højt blodsukker Fotos: Tina Rønhøj Leg med foden Uden for klinikken havde Mais mand desuden kreeret en lille leg til de forbipasserende, som bestod af en cirka to meter høj fod skåret ud i træ med en masse runde huller. Legen tiltrak mange barnlige sjæle. Den gik ud på at manøvrere en lille fod, indeholdende en bold på størrelse med hullerne, forbi alle hullerne ved at trække i to snore og til sidst ramme det rigtige hul øverst i forfoden. Lykkedes det at fuldføre udfordringen, fik man en præmie. Det er første gang Mai Bomark deltager i By night-arrangementet. Hun har godt nok haft klinik i St. Heddinge i otte år, men indtil december sidste år arbejdede hun alene med lange arbejdsdage og lige så lange ventelister, så dengang havde hun ikke mod på at deltage. I december flyttede hun imidlertid til en meget større og mere moderne klinik, hvor hun har tre indlejere, et 7

8 Klinikken uddelte balloner med logo til de helt små gæster. Diabetesforeningens lokalkomité mødte talstærkt frem til begivenheden. stort værksted, løbebånd og skosalg, så derfor fik hun lyst til at deltage i det lokale markedsføringstiltag. Også fordi hun synes, at faget trænger til positiv PR. - Det er sjovt at høre, hvilke forestillinger folk gør sig om, hvad fodterapeuter laver, når de kommer ind til den gratis fodanalyse. Nogle tror, at de skal have zoneterapi, massage eller noget frækt. Og så er mange overraskede over, at vi laver indlæg. Det siger lidt om, at der er stadig stor brug for information om vores arbejde. Mai Bomark fik massiv opbakning på dagen af kolleger og familie. Derfor gør jeg selv en aktiv indsats for at informere om erhvervet, både med små sekvenser om oplysninger til samfundet i vores lokalradio og artikler i lokalavisen. Hver gang jeg har sendt noget til avisen, bliver jeg dog efterfølgende ringet op af en annoncesælger, der tilbyder mig at bringe artiklen, hvis jeg betaler for den, som en almindelig annonce. Det er ikke nemt at få ordlyd, sukker Mai. fagre nye verden By night er imidlertid ikke det eneste, der er nyt for hende, selvom hun været i faget i knap 30 år. To af hendes nye indlejere, hvoraf den ene er hendes søn, er forholdsvis nyuddannede, og de holder hende virkelig til ilden med nye ideer og forslag til andre måder at gøre tingene på. - Nogle dage bliver det dog for meget, og så må jeg bede dem vente til næste dag, når jeg har sovet på det, men jeg synes, at det er rigtigt dejligt, at de punker mig. Både Charlotte og Daniel er begge rigtig gode og dygtige til at repræsentere faget og sælge budskabet vær god ved dine fødder. De kan fange patienternes opmærksomhed og brænde igennem. Min tredje indlejer Marianne Brusvang har desværre ferie og er her ikke i dag, men hun er også en gæv pige med benene plantet fast på jorden, hende er der ikke så meget ballade med. Jeg er heldig at have nogle gode kolleger, og det er så dejligt at have fået den nye klinik, hvor jeg har plads til at gøre nogle af de ting, jeg længe har drømt om at gøre. Blandt andet har jeg startet et fodgymnastikhold for mine patienter, hvor der er plads til seks personer hver gang, og så er jeg begyndt at sælge sko fra DrComfort, som jeg er meget glad for. De fås i tre forskellige bred- 8

9 F der og bliver leveret dagen efter, at jeg har bestilt dem, så jeg ikke behøver at have et lager liggende. De sko, sammen med et par thermobare formstøbte indlæg, er simpelthen lykken for en rigtig dårlig fod, men selvfølgelig også for andre, fortæller Mai begejstret, lige inden hun bliver hevet ud til de mange besøgende, der står i kø for at få analyseret fødderne. det HeLe værd Efterfølgende fortalte Mai, at det blev en lang aften for holdet på klinikken. - Jeg havde sagt, at hvis der ikke kom ret mange, ville vi lukke klokken 22, men klokken måtte vi følge de sidste til døren. Jeg har dårligt fået armene ned endnu, det var en rigtig god aften, hvor vi fik en masse nye patienter både til fodbehandling og til indlægsterapi. Vi fik også solgt en masse sko, så Kim Vejlgaards besøg var bestemt ikke forgæves. I det hele taget var der mange hjælpere, som bidrog til, at aftenen blev en stor succes. Uden dem var det ikke gået så godt. Benarbejdet forud for arrangementet var stort, men det har været det hele værd, afslutter Mai. ) charlotte hansen modtog mange tidsbestillinger på dagen. sælgeren Kim Vejlgaard fra Drcomfort deltog helt ekstraordinært for at besvare spørgsmål og hjælpe kunderne med at vælge den rette størrelse. 9

10 en Ledig stol formand en post der kræver tillid som det fremgår af månedens leder, skal generalforsamlingen til november vælge en ny formand for landsforeningen. af jann Pristed, afgående formand At være formand for Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter (LasF) er ikke et arbejde eller et job. Det er en tillidspost, der bygger på medlemmernes tillid til, at man vil arbejde for deres bedste både politisk, økonomisk og fagligt. Så har du lyst til at prøve kræfter med formandsposten, har du nu tid til at overveje, om du vil stille op på den kommende generalforsamling, eller om du har andre, du vil stille i forslag som kandidat til posten. Som skrevet i lederen, har bestyrelsen sikret, at der er mindst én kandidat til posten, men dette skal ikke forhindre andre medlemmer, der har et seriøst ønske om at arbejde for fællesskabet, i at stille op til posten. nu kun beslutningstagende Jeg vil i denne artikel fortælle lidt om, hvad det indebærer at være formand og den politisk ansvarlige over for landsforeningens samarbejdspartnere; det være sig andre faglige organisationer, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, FTF osv. I forhold til for 10 år siden er posten blevet betragtelig mere overkommelig, idet bestyrelsen ikke længere både skal være ideskabende, sagsbehandlende, beslutningstagende og udøvende. Med den nye ledelsesstruktur og oparbejdelsen af et slagkraftigt sekretariat, skabes ideerne i et løbende samarbejde mellem bestyrelsen, sekretariatet og medlemmerne. Bestyrelsens primære opgave er derfor at være beslutningstagende. Sekretariatet sagsbehandler og udøver beslutningerne. Rent praktisk frikøbes formanden en fast dag om ugen. Generalforsamlingen vedtager årshonoraret for denne faste ugentlige dag. Er der en uge, der medfører mere end én mødedag (det kan være i en forhandlingssituation, sammenfaldende møder o.l.), honoreres man særskilt for den ekstra ugedag på lige fod med den øvrige bestyrelse. Formandens ansvar og kompetencer er i væsentlighed beskrevet i vore vedtægter, krydret med en række faste aktiviteter og virker som landsforeningens talerør udadtil. Dertil beslutter bestyrelsen sin egen forretningsorden, som beskriver arbejdsgange og ansvarsområder. forpligtelser Hen over året er der en række begivenheder som formanden er forpligtet af, og jeg skal her forsøge at opsummere dem: Bestyrelsesmøder, generalforsamling og aktivmødet. Møde med landsforeningens revisor forud for årets generalforsamling. Dette sker sammen med bestyrelsens kasserer og sekretariatschef. Åbning af generalforsamlingen og aflæggelse af mundtlig beretning til samme. 10

11 Udfærdigelse af den månedlige leder til Fodterapeuten, sker ofte i samarbejde med redaktøren og/eller sekretariatschefen. Bestridelse af posten i bestyrelsen for Fodterapeuternes Fællesfond sammen med lederen af Fodterapeutskolen København og den ansvarlige advokat. Deltagelse i Sundhedskartellets Forhandlingsudvalg (SFU) her deltager landsforeningens sagsbehandler for de offentlige ansatte også. Afholdelse af orienteringsmøder for 5. modul på de to skoler sammen med sekretariatschefen, en revisor, en jurist og en fodterapeut. Bestridelse af posten i Gigtforeningens repræsentantskab, der afholder møde én gang årligt. Enkelte andre aktiviteter varetages pt. også af formanden, men kan uddelegeres til andre bestyrelsesmedlemmer eller medlemmer udpeget af bestyrelsen, såfremt man skønner det fordelagtigt: Overenskomstforhandlinger med Danske Regioner (sygesikringen). Det foregår sammen med Landsforeningens forhandlingsudvalg, som udpeges af bestyrelsen. Dimission på de to skoler her deltager sekretariatschefen i København, og oftest en kollega i Randers. Møde i det Internationale Fodterapeutforbund FIP. Det foregår én gang årligt og varer 3-4 dage. I året hvor der er verdenskongres foregår det i forbindelse hermed. Ud over ovennævnte faste aktiviteter, kan der hen over året opstå behov for yderligere møder. Det kan være i forbindelse med ny lovgivning, samarbejdspartnere, almen lobbyvirksomhed o.l. Det første og altoverskyggende ved formandens øvrige funktioner er, at formanden hurtigt erkender, at han/ hun sidder som tillidsrepræsentant og overordnet politisk leder for samtlige medlemmer. Det indebærer også, at formanden ofte må tilsidesætte egne/ bestyrelsens interesser og alene fokusere på medlemmernes interesser. Dette kan fx forekomme ved en bestyrelsesafstemning, hvor det er det simple flertal, der bestemmer. Men heldigvis er interesserne oftest sammenfaldende. Det ligger desuden i formandens hænder at sikre, at landsforeningens vedtægter overholdes, både af sekretariatet, bestyrelsen og medlemmerne. Posten som formand forvaltes i tæt samarbejde med bestyrelsen og sekretariatet, og som sådan har formanden rollen som holdleder, hvor opgaven er, at få bestyrelsen til at samarbejde fremadrettet og sikre kontakten mellem bestyrelse og sekretariat. Det nødvendiggør en tæt og løbende kontakt til sekretariatschefen, hvilket med fordel kan praktiseres ved at tilbringe frikøbsdagen på sekretariatet. Dette vil især være afgørende i startfasen, indtil man har oparbejdet en solid baggrundsviden om de forskellige arbejdsgange, funktioner, politiske og andre aktiviteter. Ønskede egenskaber Den siddende bestyrelse har lavet en lille brainstorm over de egenskaber, man gerne ser en formand besidder, og det er i flæng: gode samarbejdsevner, i stand til at favne bredt, beslutningsvillig, ansvarlig, have en oprigtig interesse i medlemmerne, nærværende, åben, synlig, gennemslagskraftig og aktivt lyttende. Personligt finder jeg især følgende tre egenskaber afgørende: evnen til at lytte til medlemmernes udmeldinger og at handle på deres vegne, selv om det kan være i strid med egne og andre(-s) interesser men også til at sige fra over for medlemmers forslag og andre særinteresser, hvis de er i strid med den overordnede medlemsinteresse, styrken til at tage ansvar både for egne handlinger, sekretariatet, bestyrelsen og medlemmerne, og at bevare respekten for medlemmerne og de forskellige roller som sekretariatet og bestyrelsen har. Jeg vil afslutte med en tilkendegivelse, som jeg er blevet konfronteret med gentagne gange over årene: Formanden og bestyrelsen har ingen rettigheder, men alene pligter og ansvar over for medlemmerne. For at kunne varetage sine pligter og sit ansvar giver generalforsamlingen formanden/bestyrelsen nogle beføjelser som fremgår af vedtægterne. Disse beføjelser skal håndteres med stor integritet og varsomhed. Kandidater Det ville være oplagt, hvis deltagerne på kollegamøder inden generalforsamlingen tog en snak, om I har én i jeres kreds, som I vil foreslå at stille op til formandsposten. Det skal selvfølgelig være en, som I mener har evnerne og lysten til at være formand, og som har jeres tillid. Det kan også være, at du selv har en lille formand i maven, og har lyst til og gøre et stykke arbejde for dine kolleger ved træde ind i det beskrevne politiske arbejde? Det er afgørende for udfaldet af formandsvalget, at der er flere kandidater at vælge imellem. Hvis der kun er én kandidat, der stiller op, så har medlemmerne jo intet valg! ) 11

12 Influenza A Seruminstituttet har for nylig neddroslet antallet af danskere, som kan risikere at dø af influenzaen til , hvilket svarer til dødstallet under en ordinær influenza. Bryd smittekæden beskyt dig selv Sundhedsstyrelsen anbefaler, at sundhedspersonale sørger for at overholde de hygiejneregler, som de hele tiden har anbefalet, og kun tager ekstra forbehold, hvis man møder en patient, som har influenza A eller mistænkes for at have sygdommen. Af Tina Rønhøj Influenza A H1N1, også kendt som svineinfluenza, vil her i efteråret formentlig tvinge mange danskere under dynen. På trods af det, anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke, at sundhedspersonale skærper hygiejnen yderligere; med mindre man altså er i kontakt med en patient, som mistænkes for at have eller har fået konstateret influenza A. I det tilfælde anbefaler styrelsen, at man bruger både maske og andet beskyttelsesudstyr. Sundhedsstyrelsen understreger også på deres hjemmeside, at de stadig ikke vurderer, at influenza A H1N1 er mere alvorlig end den influenza, der hvert år rammer danskerne. Og at langt de fleste vil få en harmløs infektion, der vil give feber og muskelsmer- ter i få dage. Dog er personer med nedsat lungefunktion, astma, hjerte-karsygdomme, diabetes eller nedsat immunforsvar i større risiko for at blive alvorligt syge af influenzaen. Vaccine på trapperne Sundhedsstyrelsen forventer at kunne starte med at vaccinere de første danskere den 1. november Og i starten af september vil de offentliggøre præcis, hvem der skal vaccineres mod influenza A, og i hvilken rækkefølge de forskellige grupper vil blive vaccineret. Danmark har købt 3,1 million doser af vaccinen, hvilket er nok til at vaccinere 1,55 millioner danskere lider af en de ovennævnte kroniske lidelser, hvilket vil sige, at cirka halvdelen af doserne går til disse grupper. Resten vil blandt andet blive fordelt til dele af sundhedspersonalet. Sundhedspersonale er en af de faggrupper, som spiller en vigtig rolle i, at begrænse spredningen af influenza A, fordi de effektivt kan bryde smittekæden mellem patienterne og sørge for, at de ikke selv bliver smittet. Derfor er 12

13 virussen et incitament til at genopfriske hygiejnereglerne, hvis du ikke er knivskarp på dem. Ifølge Statens Serum Institut er det kun cirka halvtreds procent af det danske sundhedsvæsen, der udfører korrekt håndhygiejne, så der er plads til forbedringer på dette område. Hygiejnereglerne i korte træk På Statens Serum Institut s hjemmeside finder du de officielle anbefalinger om, hvordan du opnår god hygiejne. De skriver blandt andet, at håndhygiejne er et af fire vigtige områder, hvor du kan dræbe smitten. De tre andre er rengøring, vask af tøj og desinfektion af udstyr og overflader. Ved desinfektion nøjes du ikke med at fjerne mikroorganismerne som ved rengøring. Du dræber langt de fleste af dem. For at kunne opnå god håndhygiejne er du nødt til at tage ur, ringe og smykker af fra albuen og nedefter, når du møder på arbejde. Du er også nødt til at holde dine negle korte og undlade at bruge neglelak, da mikroorganismerne ellers kan gemme sig i neglene og dermed blive bragt videre til den næste patient. Hvornår skal du udføre! håndhygiejne: 1. Før alle rene arbejdsopgaver. 2. Efter alle urene arbejdsopgaver. 3. Efter brug af handsker. 13

14 Vær opmærksom på, at det at tage handsker på er en ren opgave du skal derfor altid have udført håndhygiejne, før du bruger handsker. Hvornår skal du! vælge håndvask: Håndvask skal du altid vælge efter arbejdsopgaver, hvor du er blevet synligt snavset på hænderne, eller når dine hænder er blevet våde. Ved håndvask dræber man ikke mikroorganismerne, man fjerner blot dem, man har fået på hænderne i forbindelse med arbejdet. Håndvask udføres med vand og sæbe. Du skal sæbe dine hænder ind i mindst 15 sekunder. Alt i alt tager det mindst 60 sekunder at vaske hænder korrekt. Flydende sæbe er at foretrække frem for sæbe hængt op med en magnet, der igen er at foretrække frem for sæbe i en skål. Engangshåndklæder er det mest hygiejniske. Bemærk, at hvis uheldet er ude, og du er blevet synligt snavset eller våd på hænderne, fordi du for eksempel ikke har haft handsker på, skal du først vaske dine hænder. Tør dem herefter grundigt og afslut med at desinficere dem. Hvornår skal du vælge! hånddesinfektion: Hånddesinfektion er den hurtigste og mest effektive måde at udføre håndhygiejne på. Ved desinfektion dræber man langt de fleste mikroorganismer, man har fået på sine hænder under sit arbejde. Metoden er effektiv, hvis du ikke er blevet synligt snavset, og hvis dine hænder stadig er tørre. Hånddesinfektion udføres med et hånddesinfektionsmiddel. Hånddesinfektionsmidler indeholder alkohol (Ethanol, %) og hudplejemidlet glycerol, der forhindrer, at dine hænder tørrer ud. Du skal have så meget hånddesinfektion på hænderne, at du kan holde dem fugtige, mens du gnider dem ind i mindst 30 sekunder. Du kan få hånddesinfektionsmidler i lommestørrelse, så du altid kan have det lige ved hånden. Bemærk, at hvis uheldet er ude, og du er blevet synligt snavset eller våd på hænderne, fordi du for eksempel ikke har haft handsker på, skal du først vaske dine hænder. Tør dem herefter grundigt og afslut med at desinficere. Om handsker: Anvend medicinske handsker af god kvalitet, fx pudderfri latexhandsker, eller ved latexallergi handsker af nitril eller neopren. Vinylhandsker har mindre brudstyrke og kan have såkaldte pinholes (små huller), som virus kan trænge igennem. Læs mere i Statens Serum Instituts Redegørelse og vejledning om latexallergi 2003 på Om FFP3-maske: Masken indeholder et filter, der beskytter mod bakterier og virus i luften, specielt af vigtighed, når virus ved host og nys fra patienten findes som aerosoler, der omdannes til mikroskopiske partikler med indtørrede, levende virus, de såkaldte dråbekerner, der kan holde sig svævende i luften i lang tid. Tilpasning af masken til ens eget ansigt er vigtig. Hænderne skal vaskes i mindst 15 sekunder, før man effektivt har dræbt alle vira. 14

15 værnemidler mod influenza a H1n1 skulle du komme i kontakt med en patient, der har influenza a eller som mistænkes for at have det, anbefaler sundhedsstyrelsen følgende: Ved tæt kontakt med en patient med mistænkt eller bekræftet ny influenza a h1n1 bør sundhedspersonale anvende beskyttelsesudstyr af flere principielle grunde: Undgå selv at blive smittet og syg med den ulempe og helbredsrisiko det udgør for en selv og ens familie Undgå at blive smittet og syg, fordi der i en pandemisituation er brug for alle sundhedsprofessionelle til at tage sig af patienter og borgere Undgå at blive smittet og syg, for ikke at smitte patienter og kolleger (fx i inkubationsfasen, hvor man endnu ikke har symptomer) Undgå, at forurening (fx luftvejssekret med virus) fra de syge patienter videreføres til ens hænder, arbejdsdragt, udstyr m.v. og derefter (som indirekte kontaktsmitte) videre til de næste patienter Derfor anvendes ved tæt kontakt med patienterne, fx prøvetagning og undersøgelse Handsker FFP3-maske Beskyttelsesbriller eller visir Overtrækskittel Om beskyttelsesbriller eller visir: Host og nys fra patienten rammer uden beskyttelse - også øjet og øjets omgivelser. Bagefter kan man (læge, sygeplejerske) uforvarende komme til at gnide det afsatte luftvejssekret ind i øjne, næse og mund. Derfor skal beskyttelsesbriller dække øjenregionen, primært øjenslimhinderne, for udsættelse for stænk og sprøjt, host og nys. Bedst er visir eller egentlige beskyttelsesbriller. Egne briller vil, afhængigt af design og placering, kun yde delvis beskyttelse, og det vil være nødvendigt at rengøre dem med vand og sæbe efter udsættelse for host og nys fra en patient med mulig influenza. Om OvertrækskitteL: Hvis host og nys fra patienten rammer arbejdsdragten vil de afsatte virus kunne overleve i mange timer, længere hvis de er indkapslet i organisk materiale (sekret). Derfor bæres overtrækskittel, som kasseres (engangs-) eller lægges til vask (flergangs-) efter brug. Husk hånddesinfektion eller håndvask efter aftagning af beskyttelsesudstyr. generelle retningslinjer Det skal bemærkes, at mange andre infektioner smitter via kontaktsmitte/ dråbesmitte. Derfor er det ved tæt kontakt med patienter altid vigtigt at anvende beskyttelsesudstyr (værnemidler), hvis der er risiko for stænk og sprøjt eller anden forurening med sekret, ekskret og blod fra patienten, samt at huske hånddesinfektion/ håndvask. 15

16 søg mere viden På Sundhedsstyrelsens hjemmeside og på Statens Serum Instituts hjemmeside kan du hente meget mere viden om influenza A H1N1 og se de seneste anbefalinger. På kan du desuden finde de aktuelle hygiejneregler i sundhedsvæsenet og bestille en række plakater og postkort med hygiejnereglerne til at hænge op og lægge på din arbejdsplads. Endvidere kan du teste din viden om hygiejne, følge et undervisningsprogram og se film om blandt andet korrekt håndvask og hånddesinfektion. dvd med HygiejneregLer Gennem Dansk Sygeplejeråd kan du købe en undervisningsdvd om hygiejne i sundhedsvæsenet kaldet Rene rutiner 2008, som tidligere har været omtalt her i bladet. Filmen kan også lånes i sekretariatet, den beskæftiger sig med emnerne; håndhygiejne, utensiler, sårsoignering, påklædning og patienter med stafylokokbakterien MRSA. Filmen er blevet til i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd og Videncenter for sårheling og er tidligere omtalt her i Fodterapeuten. ) medlemmers HOLdning til influenza a en hurtig stikprøve på viser, at hele 49 procent af medlemmerne slet ikke bekymrer sig om influenzaen, mens 42 procent er en smule bekymret og 9 procent meget bekymret. Kun 15 procent af dem, der deltog i stikprøven, har ændret hygiejnerutiner på grund af risikoen, 85 procent har ikke. Sådan udfører du korrekt håndhygiejne S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T Hånddesinfektion er første, bedste og hurtigste valg efter urene procedurer, hvor du er blevet ikke synligt eller tørt forurenet. Håndvasker valget efter urene procedurer, hvor du er blevet synligt eller vådt forurenet. Husk! Altid håndhygiejne efter brug af handsker. Korrekt hånddesinfektion Korrekt håndvask Tørre hænder til at begynde med. 2 ml hånddesinfektionsmiddel. Indgnides grundigt overalt i 30 sekunder. Hånddesinfektionsmidlet gnides ind i hænderne, indtil de er tørre. Hånddesinfektion er hurtigere at udføre end håndvask!!! Hånddesinfektion er mere effektivt til at fjerne mikroorganismer og er desuden mere skånsomt for hænderne. Beskyt dig selv og andre mod Influenza A (H1N1) Vask hænder ofte Influenzavirus sætter sig let på hænderne og spreder sig via håndtryk og overflader som dørhåndtag. Vask derfor ofte hænderne med sæbe. Host eller nys i ærmet Influenza smitter gennem virus i små dråber fra hoste, nys og lignende. Dæk derfor mund og næse når du hoster eller nyser. Brug et en-gangs-lommetørklæde eller dit ærme i stedet for din hånd. Bliv hjemme, hvis du er syg Influenza spreder sig let på skoler, arbejdspladser og i institutioner. Kontakt lægen pr. telefon i stedet for at møde op i venteværelset. Særlige risikogrupper Du skal være særligt opmærksom på influenza, hvis du har nedsat lungefunktion, astma, hjertekar sygdomme, diabetes eller nedsat immunforsvar. I så fald skal du kontakte din læge, hvis du selv eller én i din husstand får influenza. Gravide, der får influenzasymptomer, og forældre til børn under to år med influenzasymptomer, bør også kontakte lægen. Influenza A (H1N1) er et nyt virus, der på kort tid er blevet udbredt til det meste af verden. I langt de fleste tilfælde giver den nye influenza milde symptomer, der er overstået efter få dage. Alligevel er det vigtigt at begrænse smitten. Læs mere om Influenza A (H1N1) på Hænder og håndled fugtes inden sæbe kommes på. Sæben/vaskecremen fordeles grundigt. Vask grundigt i minimum 15 sekunder. Skyl sæben af og dup hænderne helt tørre. Luk hanen med papirhåndklædet. Det Centrale Afsnit for Sygehushygiejne VÆrD at VIDe Om HYGIeJne I PrImÆrSeKtOren De FIre HuSKereGLer Jeg bevæger mig altid fra rent til urent både på personen, i rummet og mellem rummene. Materialet er udarbejdet af statens serum institut. ssi forbeholder sig alle ophavsrettigheder herunder alle rettigheder til tekst og billedmateriale. al kommerciel benyttelse herunder hel eller delvis gengivelse eller kopiering er ikke tilladt uden forudgående skriftlig accept eller aftale fra ssi. 1 2 Jeg udfører altid håndhygiejne, når jeg går fra urent til rent, før jeg starter på noget rent og efter jeg har brugt handsker. 3 Jeg udfører altid håndhygiejne, når jeg kommer ind i hjemmet, og når jeg forlader det. 4 Jeg beskytter mig selv, andre og mine omgivelser ved at bruge værnemidler, når det er nødvendigt. S t a t e n S S e r u m I n S t I t u t forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej København S Tlf.: Fax:

17 Ny Branchevejledning om arbejdsmiljø Nærmer sig sin afslutning Kortlægningen af det gode arbejdsmiljø for fodterapeuter er ved at være færdigt. Af John Kaubak Pedersen og Henrik Louring-Andersen Målet med vejledningen om arbejdsmiljø for fodterapeuter har fra første færd været på bedst mulig vis at få rejst og besvaret de arbejdsmiljømæssige spørgsmål, som præger fodterapeuters dagligdag nu og i fremtiden. Til projektet er der derfor blevet tilknyttet en journalist, der i forbindelse med udarbejdelsen af branchevejledningen har besøgt og talt med flere fodterapeuter i forskellige arbejdssituationer. Endvidere deltager landsforeningen aktivt i styregruppen for branchevejledningens udformning, sammen med diverse arbejdsmiljøkyndige personer. er, at vejledningen vil Forventningen kunne give svar på en række spørgsmål om fodterapeuters arbejdsmiljø. Et eksempel på et af de svære spørgsmål, som mange fodterapeuter gerne vil have besvaret er; hvilke krav der kan stilles til udsugning af støv i forbindelse med arbejde med slibning af negle og/eller indlæg. Der er dog muligvis ikke et enkelt svar på alle de spørgsmål, som kan stilles i den kategori. Spørgsmålet er ikke desto mindre blevet givet videre til Arbejdstilsynet, så vi i videst mulig udstrækning få nogle klare svar eller holdninger til dette og mange andre spørgsmål i den nye vejledning. med vejledningen er, at fodterapeuter Håbet i fremtiden vil kunne bruge den både som inspiration og som rettesnor, for at opnå bedst muligt arbejdsmiljø i det daglige. Man kan naturligvis ikke forvente, at alle nutidige og fremtidige spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø vil kunne besvares direkte. Alene det, at der bliver lavet en vejledning om arbejdsmiljø, bør imidlertid sætte et øget positivt fokus på dette område til gavn for alle fodterapeuter, hvad enten man er indlejer, ansat, udebehandler, klinikejer eller virker som fodterapeut på anden vis. ) HVEDEKIM OLIE CREME FÅ 4 GRATIS FLASKER MED 250 ML INDEHOLDER 25% PLANTEOLIER HVEDEKIM OLIE CREME ER FREMSTILLET AF DE FINESTE NATURLIGE RÅVARER UDEN TILSÆTNING AF PARFUME, MINERALSKE OLIER, PARAFFIN, PARABENER OG HORMONFORSTYRRENDE STOFFER. KAN BENYTTES AF BABYER, BØRN OG VOKSNE. TIL TØRRE FØDDER OG HÆNDER MOD KLØE OG HUDIRRITATION SPRUKNE HÆLE BØRNEEKSEM OG ARP GØR HUDEN FLØJLSBLØD TRÆNGER IND UDEN AT FEDTE 10 FLASKER HVEDEKIM OLIE CREME KR. 380,- (stk. 38,-) ,- (stk. 33,-) ,- (stk. 28,-) ,- (stk. 23,-) NETTOPRIS FRA PRODUCENT TIL FODKLINIK EXCL. MOMS SE VORES FORHANDLERE PÅ TILBUD TIL NYE KUNDER DU BETALER KUN FOR FRAGTEN (KR. 75,- EX. MOMS). PS! BESTILLER DU DINE 4 GRATIS FLASKER PÅ SÅ SÆTTER VI OGSÅ GRATIS DIT NAVN OG LOGO PÅ FLASKEN. GO' REKLAME FOR DIN KLINIK! naturkosmetik.dk ApS - Birkevej 56 - DK7442 Engesvang Tlf Illustration: Pernille Müllbach 17

18 Konfliktter En fjer bliver til fem høns Etisk Råd opfordrer alle medlemmer til at forsøge at løse interne konflikter i stedet for snak i krogene, der gør ondt værre. En mediator kan være løsningen. Af Etisk Råd Etisk Råd får i stigende grad henvendelse fra medlemmer, som ender i konflikter med hinanden på grund af misforståelser eller sladder. Og det synes vi er rigtigt ærgerligt, når uenighederne mange gange kunne løses ved åben og ærlig kommunikation. Et sted i landet gik det helt galt sidste år, da en elev blev mistænkt for at arbejde under en klinikejers ydernummer. Flere patienter ringede til klinikken for at bestille tid hos hende, inden hun var færdiguddannet. Eleven og klinikejeren havde på forhånd lavet en aftale om, at hun skulle arbejde hos klinikejeren efter endt uddannelse. Episoden resulterede i, at eleven blev indkaldt til samtale på skolen, og snak blandt fodterapeuter i lokalområdet betød, at eleven blev ugleset, allerede inden hun havde fået sin autorisation. Uden at undersøge, om eleven virkelig havde arbejdet under en andens ydernummer, inden hun var færdiguddannet, dømmer man hende altså på rygter og sladder. Isoleret Da eleven starter op som færdiguddannet, oplever hun at blive isoleret rent socialt blandt kolleger i nærmiljøet. Til gengæld får hun en flyvende start rent forretningsmæssigt, fordi hun tidligere har været social- og sundhedsassistent og derfor er kendt i lokalsamfundet og blandt andet sundhedspersonale. Problemet er bare, at 18

19 Etisk råd advarer nu mod at lade sladder eskalere i en sådan grad, at det ender med at være uløselige konflikter. kort tid efter. Når en patient bestiller tid, er vi nødt til at tage imod opgaven, hvis vi har tiden til det. Episoden resulterer i, at vedkommende der normalt behandlede patienter på dette plejehjem ringer til eleven og siger, at hun bare kan overtage plejehjemmet. Etisk Råd mener dog ikke, at man kan give en kundekreds væk på den måde. Vi har ikke eneret til et plejehjem og kan ikke bare kan sende en anden uden at spørge hver patient. Beboerne har ret til at vælge, hvem de vil behandles af, så der kan sagtens være tilknyttet flere fodterapeuter til et sted. Derfor anbefaler Etisk Råd alle, der får et plejehjem forærende, at vedkommende henvender sig til institutionens personale for at sikre sig, at beboerne er indforståede med, at man overtager jobbet. Hvis man ikke stopper en konflikt i tide, risikerer man at nå helt til toppen af denne konflikttrappe, hvor der ikke er nogen vej tilbage. Konflikt trappen - baseret på Friedrich Glasl s model mediationcenter -den bedste vej til løsning af en konflikt Illustration: Pernille Müllbach Før konflikt Grænsen for selvhjælp Samtale opgives Konflikt om konfliktløsning hun bevæger sig ind på nogle af de andre fodterapeuters faste områder, og på et tidspunkt behandler hun en patient på plejehjem, der få dage senere havde en tid hos en af de andre i området. Det får hende til at stå i et endnu dårligere lys end før. Etisk Råd finder ikke, at hun har handlet uetisk. Hun kan ikke vide, at vedkommende har tid et andet sted 1 Uenighed/ bolden Konflikt om konflikten 2 Skænderi/ manden Parterne kan selv løse konflikten 3 Handling/ undgår manden Hjælp fra kollega 4 Alliancer og angreb SEND 5 Taber ansigt Trusler Destruktion Professionel hjælp - mediation Eliminering af modpart Domstol De største problemer i verden kunne være løst, mens de endnu var små. Witter Bynner Ingen vej tilbage mediationcenter Kilde: 19

20 Da eleven indvier sin klinik med et åbent hus-arrangement, kommer der ingen kolleger. Hun modtager til gengæld et klagebrev fra en fodterapeut i området over udformningen af sine annoncer, og hun får senere besøg af en helt tredje part, der fortæller hende, at resten af områdets fodterapeuter synes, hun opfører sig uacceptabelt, og at de helst ser, at hun stopper med at praktisere. Hun bliver derefter opfordret til at invitere alle til kaffe for at sige undskyld! Mediator mangler Etisk Råd har fået samtalen repeteret og synes, at det er ærgerligt, at tingene er eskaleret så voldsomt i området. Det kan være svært for alle parter at komme sig over, og man har brug for en mediator, når konflikten er gået så meget i hårdknude. En mediator kan være en advokat, psykolog eller bare en klog kollega, der ikke er involveret i sagen, og som kan få parterne til at tale sammen uden at dømme og anklage hinanden. Det er nemlig sådan, at frygt stimulerer fantasien, og for de fleste af os betyder klinikken rigtig meget. Så når vi føler, at noget eller nogen truer den, er vi tilbøjelige til at tænke og handle irrationelt for at beskytte den. Vi frygter det værste og handler ud fra det. Det er dog altid en dårlig ide at handle på baggrund af vrede eller frygt. Man opfører sig i disse situationer ofte så aggressivt, at man vækker vrede eller frygt hos den anden part. Og når man er vred eller bange, mister man let perspektivet og evnen til at se sagen fra den andens side. Et godt samarbejde er værd at sigte efter, da det ofte skaber en større kundekreds og bedre arbejdsforhold for alle. Desuden illustrerer denne historie, hvor hurtigt et par misforståelser kan eskalere til en konflikt, der tager unødig tid og øger stressniveauet for alle, der er involveret. ) Her kan du se en oversigt over karakteristika for de forskellige trin på konflikttrappen. Parterne kan selv løse konflikten Uenighed/ Skænderi/ bolden manden Bevidsthed om, at de eksisterende spændinger fører til hårdknude Tro på at hårdknuden kan løses gennem konstruktiv kommunikation og holde sig til sagen Samarbejde er stærkere (endnu) end konkurrence Rummer uenigheden og ser den (endnu) som en styrke Polarisation af tanker, følelser og vilje Enten/eller tænkemåde - rigid Søger efter vindende argumenter Scorer points via 3.-mand Kæmper for dominans Ambivalens samarbejde/ konkurrence Hjælp fra en kollega Handling/ undgår manden Tale hjælper ikke mere - så der kræves handling Uoverensstemmelse mellem det der bliver sagt og kropssproget Mistro til hinanden Forhandling giver ikke acceptabelt resultat Ingen empati Konkurrence er stærkere end samarbejde Professionel hjælp - mediationcenter Alliancer og angreb Dialog ophørt Angreb på identitet Klicheer vedr. viden og gøremål Parterne dirigerer hinanden ind i negative roller Indirekte provokationer, der er svære at påvise, bemærkninger, irritation Konflikten er blevet en konflikt om hvordan den skal løses Taber ansigt Trusler Offentlige og direkte personlige angreb Ingen hensyn til moral og etik Uenigheden er blevet radikal og brutal verbalt og evt. også fysisk Kæmper for oprejsning Føler sig sårbar og udstillet For at få sine krav indfriet trues med straf, som søges bevist ved at starte med små doser Trussel avler modtrussel Parterne stresses gennem ultimatum fra begge sider Angreb bliver det bedste forsvar Destruktion Eliminering af modpart Menneskelighed eksisterer ikke længere mellem parterne Tænker ikke på konsekvensen af sine handlinger Parterne er bevidste om, at der ikke længere er en vinder. Den afgørende faktor er, om skaden for modparten er større end ens egen Domstol Konflikten er blevet til en alteller-intet kamp Fjenden skal elimineres fuldstændig: krop, sjæl og ånd Kan ikke se at der er plads til at begge kan overleve Ingen vej tilbage Total konfrontation Selvdestruktion kan i denne fase anses for en triumf, forudsat at modparten ikke overlever Parat til at forvolde stor skade på sig selv, omgivelserne og efterfølgerne mediationcenter a/s Strandvejen 203 DK-2900 Hellerup tel

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

Få styr på konflikterne

Få styr på konflikterne Få styr på konflikterne Af Lis Lyngbjerg Steffensen, journalist Foto Lars Bahl Uenighed og konflikter er ofte en del af dagligdagen som ergoterapeut. Måske er kollegaen vredladen, chefen konfliktsky eller

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Sammen forebygger vi influenzaen!

Sammen forebygger vi influenzaen! Oxivir Diversey s mest effektive desinfektionsmiddel til alle overflader - afgørende i kampen mod influenza Hvorfor skal overflader desinficeres? Influenzavirus kan leve på overflader op til 2 timer. Derfor

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Sund hud Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Mari-Ann Flyvholm og Gitte Lindhard, 2005 Redaktion: Signe Bonnén Layout:

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Coaching - fremtidens udviklingsredskab på arbejdspladsen

Coaching - fremtidens udviklingsredskab på arbejdspladsen Deltag på et intensivt seminar om Coaching - fremtidens udviklingsredskab på arbejdspladsen Det får du ud af at deltage på seminaret: n Lær, hvordan coaching anvendes som udviklingsredskab n Skab større

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

En cocktail af følgende gør at sårbeh fungerer rigtig godt hos os.

En cocktail af følgende gør at sårbeh fungerer rigtig godt hos os. Aabenraa Kommune Birgit Møller, hjemmesygepl. og sårsygepl Aabenraa Kommune. Sår-efterudd år 2000 og løbende årlige kurser. Har 12 timer pr. uge til sårspecialet (geografisk stort landområde med to sygeplejegrupper

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

danske arbejdspladser til forbedring af En interessebaseret konfliktpolitik på arbejdsmiljøet Arbejdsmarkedsudvalget 12. december 2007 Foretræde for

danske arbejdspladser til forbedring af En interessebaseret konfliktpolitik på arbejdsmiljøet Arbejdsmarkedsudvalget 12. december 2007 Foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 23 Offentligt En interessebaseret konfliktpolitik på danske arbejdspladser til forbedring af arbejdsmiljøet Foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening En guide til etablering af nye lokalforeninger Indholdsfortegnelse 1.1 Etablering af ny lokalforening... 1 1.2 Roller i lokalforeninger... 3 1.3 Ansvarsområder i lokalforeninger... 4 1.4 Eksempel på en

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sundhedstjenesten Slagelse Kommune Indstilling til årets Hygiejnepris 2015

Sundhedstjenesten Slagelse Kommune Indstilling til årets Hygiejnepris 2015 Sundhedstjenesten i Slagelse Kommune under Hygiejneugen 2014 Sundhedstjenestens Hygiejnegruppe vil gerne indstille Slagelse Kommunes Sundhedstjeneste til Hygiejneprisen for året 2015. I nedenstående har

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

REJSEBREV FRA ENGLAND

REJSEBREV FRA ENGLAND REJSEBREV FRA ENGLAND UDVEKSLINGSPERIODE PERIODE: August november/2010 NAVN: Mette Alsted Christensen HJEM INSTITUTION: VIA University College, Randers sygeplejeskole HOLD NUMMER: F08 VÆRTSINSTITUTION/UNIVERSITET:

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Handsker - argumenter og modargumenter

Handsker - argumenter og modargumenter Løsningsforslag www.safehair.eu Handsker - argumenter og modargumenter "Men jeg kan ikke bære handsker, fordi jeg ingen finfølelse har med dem!" Finfølelsen kommer tilbage med tiden! Læger kan sågar udføre

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

ApS. På de følgende sider gengives borgmester

ApS. På de følgende sider gengives borgmester ApS Åbning af Øfeldt Centrets Rødovre-afdeling For at nedbringe Øfeldt Centrets venteliste blev det i forbindelse med overenskomst 2000 med Sygesikringens Forhandlingsudvalg aftalt at forøge behandlingskapaciteten

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Pjece INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Udgivet af MedHelp A/S August 2009 Indhold 1 Om Influenza A (H1N1) Kort om sygdom, symptomer og nødvendig personlig handling. 2 Planlægning

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Underviser: Anne Katrine Lund, cand.mag. og ph.d. i retorik Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! med hjem Det får du ud af at deltage:

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV

TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV VI HAR GJORT DET NEMT AT GØRE DET RIGTIGE Som forældre ønsker man, at skabe de bedste vilkår for sine børn. Fra første færd bliver de små påvirket af en

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol.

Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol. RSD MØDE 15/6 KL. 10.00 PÅ UCN AALBORG Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol. 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN Tilføjelser: Kort orientering

Læs mere