Reklameeksemplar - Må ikke anvendes i undervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reklameeksemplar - Må ikke anvendes i undervisningen"

Transkript

1 Figur 1.5 Eksempler på bakteriers forskellige udseender. Venstre: lostridium difficile. Midterst: Staphylococcus aureus. Højre: Treponema pertenue. Billederne er venligst udlånt af J1 (www.flickr.com). især bakterierne, der nedbryder dødt organisk materiale i naturen, så der dannes uorganiske stoffer, der kan optages og udnyttes af planterne (se kapitel 1.2.4). Faktisk er hovedparten af al biomasse bakterier, og naturen ville ikke kunne fungere uden dem. Bakterier varierer meget i størrelse, men er typisk 1-5 µm ( meter) i diameter. e mindste kan dog blive helt ned til 200 nm i diameter ( meter), mens de største kan blive 750 µm i diameter, hvilket altså næsten er en hel millimeter! Formen varierer også nogle er kugleformede, andre stavformede, og andre igen er skrueformede eller spiralformede (se figur 1.5). et er svært at klassificere de mange bakterier på en overskuelig måde, idet der er et svimlende antal varianter. Hidtil er det kun lykkedes at beskrive ca af disse grundigt, hvilket svarer til en meget lille brøkdel af det samlede antal, der findes i naturen. Man skønner, at der Kapitel 1: Mikrobiologi 14

2 Interstitialvæsken plus blodplasmaet kaldes under et for ekstracellulærvæsken modsat den højre hjertekammer via lungearterier og lungearterioler ud til lungekapillærerne, der omkranser O 2 O 2 O 2 O 2 væske, der er i cellerne, der kaldes for intracellulærvæsken. alveolerne. Her iltes blodet, og kuldioxid afgives, hvorefter blodet via lungevenoler og lungevener Lunger Trin 1 ventilation ender i hjertets venstre forkammer. fstanden 2.6 Sammenfatning på blodkredsløbet Blodkredsløbet består af det store kredsløb og det lille kredsløb. et store kredsløb (det systemiske kredsløb) løber fra venstre hjertekammer er ret kort, og modstanden er beskeden, hvorfor muskulaturen i højre hjertekammer ikke er så veludviklet som i det venstre. å figur 2.11 ses en samlet oversigt over blod- O 2 O 2 O O 2 2 O 2 Lungevener Lungekapillærer Lungearterier O 2 Trin 2 diffusion via arterier (først aorta) og arterioler ud til de kredsløbet, og desuden er lungerne og nogle forskellige organers kapillærnet, hvor ilt afleveres til cellernes respiration. Herefter løber det med affaldsstoffer såsom kuldioxid tilbage via kropsceller medtaget for at give et samlet overblik. en samlede længde af blodkarrene i et enkelt menneske er omkring km! O 2 Trin 3 transport af gasser med kredsløbet O 2 venoler og vener til hjertets højre forkammer. Venstre hjertekammer er meget muskuløst, Systemiske kapillærer Kropsvener Kropsarterier hvilket er hensigtsmæssigt, da det skal kunne pumpe med stor kraft og skabe et stort tryk, idet modstanden i det store kredsløb er meget større end i det lille. et lille kredsløb (lungekredsløbet) løber fra Figur 2.11 Oversigt over blodkredsløbet. Overordnet set optages ilt i cellerne, mens kuldioxid afgives. rterier løber væk fra hjertet, mens vener løber mod hjertet. et har således ikke noget at gøre med iltningen af blodet. Omtegnet efter Fasting og Hougaard (2007). O 2 eller i kroppens væv O 2 O 2 O 2 O 2 O 2 Trin 4 diffusion Kapitel 2: Lunger og blodkredsløb 93

3 Spiserør Figur 3.36 rincippet ved en gastric bypass-operation. Mavesækken afsnøres og gøres mindre, og desuden ledes maden forbi tolvfingertarmen, hvorved fordøjelsen af næringsstofferne nedsættes. et giver et mindre energioptag og desuden forsvinder eventuel diabetes type 2. Mavesæk Tolvfingertarm Optag (stort) Tyndtarm Tolvfingertarm Optag (lille) ses) den øverste del af tyndtarmen, tolvfingertarmen, hvorved føden ikke nedbrydes og optages lige så effektivt som før. Herved mindskes energioptaget generelt efter et måltid. En meget væsentlig sideeffekt af en gastric bypass er, at de svært overvægtige samtidig kureres for type II diabetes, hvilket bl.a. hænger sammen med øget udskillelse af hormonet GL1. For uddybning herom henvises til kapitel For at få en fedmeoperation betalt af det offentlige skal en række kriterier være opfyld. Bl.a. skal man være fyldt 25 år, have en BMI over 35, lide af følgesygdomme, og desuden være villig til at tabe sig 8 % inden indgrebet og efterfølgende omlægge sin livsstil og herunder følge en særlig kostplan. For egen regning koster en operation på et privathospital typisk over kroner. Operationen er ikke uden risiko, og der er forekommet flere dødsfald også herhjemme. Man kan også operationelt få foretaget en fedtsugning, hvor der fjernes overfladisk fedt (subcutant fedt). er kan være tale om fedtdepoter, der er svære at fjerne gennem kostomlægninger og motion, idet de er genetisk betingede (fx "topmaven"). Fedtsugninger kan ikke erstatte slankekure, og de er næsten altid i forbindelse med kosmetiske operationer og skal derfor betales af egen lomme Spiseforstyrrelser Man mener, at op mod 30 % af unge piger i den vestlige verden lider af en spiseforstyrrelse Kapitel 3: Kost, fordøjelse og sundhed 191

4 Første snoede del af tubulus Bowmanske kapsel nden snoede del af tubulus Samlerør en fraførende arteriole deler sig til det andet kapillærnet, der ligger rundt om nefronets rør, altså tubulus. ette andet kapillærnet samler sig til venoler, som samles i nyrevenen, som er den vene, der fører fra nyrerne. en anden del af tubulus udmunder i et samlerør. Mange nefroner udmunder i samme samlerør, og samlerørene udmunder i papilspidserne, hvis huller leder urinen til nyrebækkenet, hvorfra urinlederen til blæren udgår. en samlede opbygning af tubulus med tilhørende blodkar er vist på figur der en filtrering af blodet. å grund af en trykforskel på 20 mm Hg, som især opstår, fordi den fraførende arteriole har en mindre diameter end den tilførende, presses vand, affaldsstoffer, salte, glukose, aminosyrer og vitaminer osv. ud gennem kapillærerne og ind i hulrummet i den Bowmanske kapsel. Raten, hvormed dette foregår, kaldes for den glomerulære filtrationsrate (GFR) og er normalt ca ml/min, hvilket på døgnbasis svarer til L væske. enne væske kaldes primærurin (eller præurin) og indeholder de samme stoffer som blodplasmaet, bortset fra blodlegemer og proteiner. rterie Henles slynge Nyrernes funktion ræurinens volumen reduceres under passagen gennem nefronerne til de ca. 1,5 liter fær- Vene Kapillærnet Nyrerne har som nævnt mange forskellige funktioner, som udføres forskellige steder i ne- dig urin, som et voksent menneske udskiller i døgnet. en store reabsorption af vand skyldes, fronerne. isse funktioner uddybes kort i det føl- at der aktivt pumpes salt ud af tubulus. Herved gende. opstår der en høj koncentration af salt uden for Figur 4.10 Opbygningen af tubulus med de omgivende blodkar. I nyrelegemet i den Bowmanske kapsel sker tubulus, hvilket medfører, at vand diffunderer ud af tubulus på grund af osmose og tilbage til blod- Kapitel 4: Lever og nyrer 218

5 foregår inden for samme individ, fx når hud fra Ved en transplantation er det nødvendigt, låret flyttes op på et brandsår i ansigtet. Iso- at donor og modtager har samme vævstype transplantation er, når transplantatet kommer (MH-I), ellers vil transplantatet afstødes af fra en enægget tvilling, der har samme gener modtagerens T-lymfocytter (se figur 5.22 to si- og derfor samme overfladeproteiner på cellerne. der fremme). er vil altid være fuld forligelighed llotransplantation er, når transplantatet kommer ved en auto- og en iso-transplantation. utotransplantation Isotransplantation fra samme art fx når et menneske donerer en nyre til et andet menneske. Også selvom man er Ved allotransplantationer, hvor vævstypen aldrig vil være den helt korrekte, er det nødven- i familie. digt at behandle de transplanterede med im- llotransplantation Xenotransplantation er transplantation fra en anden art. Man har fx i de senere år forsøgt at munhæmmende stoffer resten af livet. et kan fx være stoffet cyklosporin, som hæmmer T-lym- genmanipulere grise således, at deres overflade- focytterne som vist på figur 5.20 på næste side. proteiner (MH) på cellerne ligner menneskets Steroidet kortisol virker også hæmmende på mest muligt. Herved åbnes for at løse problema- immunforsvaret, idet det er antiinflammatorisk tikken med manglende menneskelige donorer. og undertrykker makrofagerne. Konsekvensen Xenotransplantation af en sådan behandling er desværre, at man er mere modtagelig over for diverse sygdomme. Figur 5.19 e fire forskellige former for transplanta- er findes et donorregister over mennesker tioner: autotransplantation, isotransplantation, allotransplantation og xenotransplantation. Se yderligere forklaring i teksten. med forskellige vævstyper, og disse mennesker er i levende live villige til at afgive knoglemarv Kapitel 5: Immunforsvaret 249

6 kondrierne i vores muskelceller har også betydning for udviklingen af diabetes. Hvis der er for Insulin Glukose ellemembran få fungerende mitokondrier i muskelcellerne, vil der ophobes fedt i disse celler, og nogle undersøgelser har vist, at for meget fedt i cellerne hæmmer både antallet og funktionen af insulinreceptorerne. esuden medfører flere mitokondrier en Insulinreceptor 3 øget udskillelse af insulin (jf. figur 6.9). a det ser ud til, at motion og vægttab kan øge mitokondriernes antal og funktion, har man 4 Irisin? Øger Signal + 2 Muskelcelle Hjertecelle Fedtcelle måske her en af forklaringerne på motionens 1 MK gavnlige virkning i forebyggelsen eller behand- GLUT4 lingen af diabetes type II. en fysiske aktivitet får også blodsukkeret til at falde, da den øger antallet af glukosetransportører (GLUT4) på muskelcellerne (se figur 6.18), og samtidig øges følsomheden over for insulin. Muskelarbejde Figur 6.18 Fysisk aktivitet får musklerne til at udskille MK (kinaseenzym) (1), der forstærker signalet fra insulinreceptorerne til GLUT4-transportørerne (2). Hermed forstærkes insulins effekt, og glukoseoptaget til muskelcellen øges (3). Musklerne frigiver også hormonet irisin (4), som formentlig også øger insulinfølsomheden. Omtegnet efter informationshæfte om diabetes fra Novo Nordisk. Glukoseoptagelsen pr. insulinmolekyle bliver altså bedre, og dermed bliver ens blodsukkerregulering generelt forbedret. en øgede følsomhed for insulin hænger formentlig sammen med frigivelsen af hormonet irisin, der produceres under muskelaktivitet. Motionen behøver ikke at være hård konditi- Kapitel 6: Hormonsystemet 284

7 Æggeledertragt Æggeleder Æggestok som egentlige ægceller, der frigøres ved ægløsning. Når kvinden når menopausen, er der ikke flere oocytter tilbage. I puberteten, når pigen begynder at danne Livmoder Livmoderhule Livmodermund Urinblære Kønsben Urinrør Klitoris Små kønslæber Store kønslæber kønshormoner, udvikles forstadierne til modne ægceller. Ved meiosen dannes der kun en egentlig ægcelle ud fra hvert forstadie, da de tre øvrige udvikler sig til de såkaldte polceller. ette kan ses på figur 7.10 på næste side. Hos mænd dannes der fire funktionsdygtige sædceller ud fra hvert sædcelleforstadie. Livmoderen ligger lige over toppen af skeden. Endetarm Ringmuskulatur Bækkenbundsmuskulatur Figur 7.9 Kvindens kønsorganer vist ved et tværsnit. Skede oocytter, udvikles tidligt i fosterstadiet (i uge). Ved fødslen har en lille pige ca. en million forstadier, men når puberteten begynder, er der kun ca tilbage. I løbet af en kvindes frugtbare periode ender af forstadierne en nederste del af livmoderen, livmoderhalsen, stikker som en tap ned i skeden. Livmoderen har form som en lille pære og vejer i ikke-gravid tilstand ca. 60 gram. Livmoderens væg består af glat muskulatur, og inderst i livmoderhulen er den beklædt med slimhinde. et er i livmoderen, at fostret udvikles efter befrugtningen, og en gravid livmoder med foster kan veje 5-6 kg. Fra livmoderens hjørner udgår de to Kapitel 7: Sexologi 307

8 Neuron Neuron Synapsen ræsynaptisk membran dermed sende signalet videre. e kan også binde sig til fx en muskel og dermed aktivere den. Figur 8.3 illustrerer dette. ostsynaptisk membran Mellemrummet mellem to neuroner eller mel- Neuron lemrummet mellem en sansecelle og et neuron Synapsekløft eller mellemrummet mellem et neuron og en Neuron Muskel Motorisk endeplade Muskelcelle muskelcelle kaldes i alle tilfælde for synapsekløften. et område, hvor en endeknop fra et axon møder en dendrit fra et andet neuron, kaldes for ræsynaptisk membran synapsen. et er derfor, at endeknopperne også kaldes for præsynaptiske terminaler. ræsynap- Synapsekløft tisk betyder før synapsen. Tilsvarende kaldes Figur 8.3 Et neuron kan enten stå i forbindelse med andre neuroner (øverst) eller med en muskel (nederst). et ene neurons endeknopper danner en synapse med det modtagende neurons dendritter. Synapsen mellem et neuron og en muskel kaldes for en motorisk endeplade. Synapsekløften er faktisk kun ca. 20 nm bred ( m), så den er noget fortegnet i dette tilfælde. den modtagende neurons dendrit for den postsynaptiske membran. ostsynaptisk betyder efter synapsen. Vi vender tilbage til synapsernes opbygning og funktion i kapitel mittere eller transmitterstoffer. Hvis der kommer et gennem axonet til endeknopperne, vil disse transmitterstoffer blive afgivet fra de præsynaptiske terminaler. Transmitterstofferne kan herefter diffundere mellem de to celler og binde sig til receptorer på det næste neurons dendritter og Gliaceller er findes forskellige typer gliaceller med hver deres vigtige funktion. Nogle af dem støtter Kapitel 8: Nervesystemet 341

9 Muskelfiber teiner på aktinfilamenterne, nemlig troponin og Neuromuskulær forbindelse Vesikler med transmitterstof tropomyosin. Troponin har et bindingssted for netop det a 2+, som udskilles fra SR. Når calcium bindes til troponin, ændres dens proteinstruktur, hvorved der så at sige skubbes til det andet proteinmolekyle, tropomyosin. et har indtil nu spærret for bindingsstedet mellem aktin og myosin, men nu, hvor det skubbes væk, kan myosinhovederne binde sig til aktin, og tværbrocyklus kan påbegyndes, og musklen forkortes. ette er illustreret på figur 9.7 på næste side. For at en tværstribet muskel skal kontrahere Kapillær Myofibril Figur 9.6 Motorisk endeplade. Et neuron forgrener sig ud over en muskel, hvorved flere fibre kan aktiveres på samme tid. ktiveringen foregår ved den motoriske endeplade (til højre), hvor der er tæt forbindelse mellem neuronets endeknop og muskelcellemembranen. i neuronet medfører frigivelse af transmitterstoffer, der bevirker dannelsen af nyt i muskelfiberen. løber nu langs membranen i alle retninger og ned i T-rørene. sig, skal den altså modtage et aktionspotentiale, som løber gennem T-rørene og får SR til at frigive a 2+ til cellens indre, som bindes til troponin, hvorved der skubbes til tropomyosin, hvorefter myosinhovedet kan binde sig til aktin og udføre en nikkebevægelse, således at musklen kontraheres forudsat, at der er T til stede. lle disse processer sker naturligvis meget hurtigt og Kapitel 9: Muskler 419

10 Rektaltemperatur ( ) B uls (slag/min) Slut rektaltemperatur ( ) B Slutpuls (slag/min) Svedmængde pr. time (L/time) , , , , , Øvelsesvarighed (min) Øvelsesvarighed (min) Øvelsesvarighed (dag) Øvelsesvarighed (dag) Øvelsesvarighed (dag) Figur kklimatisering for udvalgte parametre. og B til venstre viser (gul baggrund), at for personer, der ikke er akklimatiserede (blå), stiger rektaltemperaturen og pulsen meget i forhold til de akklimatiserede (røde) som funktion af øvelsesvarighed., B og til højre (blå baggrund) viser, at rektaltemperaturen og pulsen aftager, mens svedmængden stiger som funktion af det antal dage, man udfører arbejde ved høj omgivelsestemperatur. Omtegnet efter Wilmore, ostill og Kenney (2008) Kolde omgivelser det forøges, hvorved vand trækkes ud i blodet fra vævet via osmose. Herved sikres, at slagvolumen kan opretholdes, hvorved pulsen ikke behøver stige mærkbart. Herved undgås, at man alt for hurtigt når sin maksimalpuls under en aktivitet. Man bliver også bedre til generelt at afgive sved, når man er akklimatiseret. Svedproduktionen begynder hurtigere, og sveden afgives primært fra arme og ben, der er mest eksponeret til omgivelserne og dermed mest effektive til at afgive varmen. å figur ses resultatet af akklimatisationsprocessen for udvalgte parametre. Når mennesker udsættes for kolde omgivelser, registreres det i vores temperaturcenter, der herefter via forskellige strategier forsøger at holde på varmen, så vi kan undgå en underafkøling af kroppen (under 35 ). Først og fremmest sker der en perifer vasokonstriktion af blodårerne i ekstremiteter som hænder og fødder. et er Kapitel 10: rbejdsfysiologi 475

11 Fedtfri masse (ændring i kg) Trehovedede armstrækker (arealændring i mm 2 ) Figur Effekten af doping med steroider (testosteron). Ved inaktivitet ses det, at testosteron øger både muskelmassen og præstationsevnen i bænkpres og squat. I nogle tilfælde er effekten endda større end ved træning uden doping med testosteron. en klart største effekt fås dog ved træning kombineret med doping med testosteron. Omtegnet efter Wilmore, ostill og Kenney (2008) ,000 1,600 1, Firhovedede knæstrækker (arealændring i mm 2 ) parametre. Træning i sig selv havde heldigvis en positiv effekt på forsøgspersonerne, der alle oplevede en fremgang mht. fedtfri masse, muskelareal og styrke. Men det ses også, at de mænd, der var in- Forandring i fedtfri masse (kg) Bænkpres (præstationsændring i kg) aktive og fik anabolske steroider, i alle tilfælde bortset fra bænkpres oplevede en større frem gang end dem, der trænede naturligt uden brug af steroider. Steroiderne alene kan altså overgå træningseffekten i de fleste tilfælde! Squat (præstationsændring i kg) Træning suppleret med anabolske steroider giver dog klart den største fremgang af alle. o Steroid-dosis (mg/døgn) lacebo Testosteron INKTIVITET lacebo Testosteron TRÆNING pingeffekten er imidlertid afhængig af den dosis, man doper sig med. å figur ses den såkaldte dosis-respons-kurve. Figur osis-respons-kurven. et ses, at der skal en vis mængde til, før der opnås en effekt. Først ved doser på mg/døgn sker der noget. Omtegnet efter Wilmore, ostill og Kenney (2008). Kapitel 11: oping 527

12 forskerne. er er ikke noget, der tyder på, at adfærden er for at undgå dykkersyge, og det virker generelt ulogisk at bruge lang tid på opstigningen i stedet for at udføre den hurtigere og derved kunne øge jagttiden i dybet. Muligvis er forklaringen, at næbhvalen via den flade opstigning fjerner sig fra det sted, hvor den sidst udsendte klik under jagten i dybet. isse klik kan nemlig være blevet opsnappet af rovdyr som fx spækhuggere, og ved at fjerne sig fra stedet minimerer næbhvalen risikoen for at blive ædt, når den returnerer til overfladen. Figur Hvaler kan springe ud af vandet, hvilket er et ret unikt særkende for marine dyr. Man skelner mellem breaching og lunging. Øverst ses lunging, hvor højest 40 % af dyret forlader vandet. Her spiser dyret lodder (fisk), der er jaget op mod overfladen. Nederst ses breaching, hvor op imod 90 % af dyret forlader vandet. Årsagerne til breaching kendes ikke. Billedet øverst er venligst udlånt af Malene Simon. Billedet nederst er venligst udlånt af Ryan edlow Fugle Fugle er en stor gruppe af æglæggende hvirveldyr (eneste nulevende dinosaurere), der hovedsageligt lever på land ligesom de fleste af pattedyrene. Ganske som pattedyr er fugle endoterme dyr. e er ydermere kendetegnet ved at være beklædt med fjer - og så kan de flyve. Kapitel 12: yrefysiologi 565

13 lemprodukter i respirationen altså når glukose nedbrydes under dannelse af T. Undervejs i nedbrydningen af glukosen påsættes fosfatgrupper på disse monosakkarider. Man siger, at de fosforyleres. Eksempler herpå kunne være -glukose-1-fosfat, -glycerolaldehyd-3-fosfat og -glukose-1,6-difosfat. e optræder alle i glykolysen, der er første del af respirationen. et vender vi tilbage til i kapitel rvematerialet i form af N og RN indehol- H 2 H H 2 H O H H -fruktose O H H H 2 H H 2 O H H H HO H O O H α--glukose-1-fosfat O H 2 H H H H H H O H H α--ribulose H 2 der også monosakkarider. N indeholder mo- H α--ribose α--deoxyribose nosakkaridet -deoxyribose, mens RN indeholder monosakkaridet -ribose. Begge stoffer er Figur Strukturen af forskellige biologisk vigtige monosakkarider. e to øverste er begge hexoser (6 -atomer), mens de tre nederste alle er pentoser (5 -atomer). Se yderligere forklaring i teksten. aldopentoser, og de ligner hinanden til forveksling. Eneste forskel er, at deoxyribose mangler et oxygenatom ved 2 (heraf navnet de-oxy, der betyder mangler oxygen ). en nærmere opbygning af N og RN vender vi tilbage til i kapitel 19.3 og kapitel Også i planternes fotosyntese optræder monosakkarider. et gælder fx -ribulose, som er en ketopentose, der meget ligner -ribose fra RN, men har en ketongruppe i stedet for en aldehydgruppe. en spiller en helt central rolle i den del af planternes fotosyntese, der kaldes for mørkereaktionerne. Fotosyntesens biokemi vender vi tilbage til i kapitel å figur ses strukturen af de nævnte monosakkarider. Kapitel 13: Kulhydrater 589

14 Når vi skal udføre et stykke arbejde og danner T i respirationen, kommer en stor del af energien derfor også fra fedtforbrænding. Jo lavere intensitet, man arbejder med, desto højere bliver Figur 14.1 Overskudslagre af fedt er især placeret ved baller og lår hos kvinder (pæreform), hvilket er sundere end fedt i maveregionen, som det oftest ses hos mænd (æbleform). Kvinderne på figuren har dog større fedtlagre, end hvad godt er. Billedet er venligst udlånt af Sandra ohen-rose og olin Rose. andelen af fedtforbrænding. Jo bedre form, man er i, desto bedre bliver man også til at forbrænde fedt. et skyldes bl.a., at man får flere fedtfor- brændende enzymer af konditionstræning. For mere herom henvises til kapitel I det følgende vil vi se nærmere på de energigivende fedtstoffer samt de fedtstoffer, der indgår som hovedbestanddel i cellemembranerne. Sidst, men ikke mindst dannes en lang 14.2 Fedt som energikilde Når fedt oplagres i vores fedtlagre, forbrændes i respirationen i mitokondrierne eller transporteres rundt i vores blod, sker det primært som såkaldte triglycerider. e er opbygget af fire byggesten: glycerol og tre fedtsyrer. em ser vi nærmere på i det følgende. række hormoner ud fra fedtstoffet kolesterol nemlig steroidhormonerne. For mere om disse henvises til kapitel og kapitel Fedt har altså en meget fremtrædende rolle i den levende krop, og uanset i hvilken form, det optræder i, indeholder alle fedtstoffer de samme tre grundstoffer, der også opbyggede kulhydraterne nemlig kulstof/carbon (), ilt/oxygen (O) og brint/hydrogen (H) Fedtsyrer Fedtsyrer er lange kulbrintekæder (karbon- Kapitel 14: Fedtstoffer 602

15 Figur Hæmoglobins kvarternære struktur. Øverst ses opbygningen via symboler. e fire hæmgrupper er angivet med blå, mens iltmolekylerne er angivet med rødt. I midten ses overfladestrukturen af hæmoglobin, og to af hæmgrupperne med ilt bundet til sig kan ses. Nederst er der zoomet ind på en af hæmgrupperne med ilt bundet til sig. et bemærkes, at ligesom tilfældet var med myoglobin, indeholder hæmoglobin ingen β-foldebladsstruktur. Figuren er lavet i samarbejde med Isa Kristina Kirk, TU Kemiske egenskaber units) rumligt er orienteret i forhold til hinanden, er hæmoglobins kvarternære struktur. Ganske som med myoglobin indeholder hæmoglobin ingen β-foldeblad (se figur 15.17). rioner er en helt speciel form for proteiner, der har to mulige rumlige strukturer: en normal og en fejlfoldet form (amyloid form). en sidste, som er meget stabil, kan give anledning til alvorlig sygdom i nervesystemet (se kapitel 1.5), når den ophobes. rioner indeholder både α-helix, β-foldeblad og β-vendinger, hvilket kan ses på figur 1.64 i kapitel 1.5. e fleste andre proteiner kan i øvrigt også bringes i den amyloide, stabile, fejlfoldede form ved tilførsel af energi. roteiner er ganske som aminosyrer ladede molekyler. et skyldes de mange aminosyrers radikaler, der indeholder ladede områder i form af aminogrupper (fx aminosyrerne asparagin og lysin) og karboxylsyregrupper (fx aminosyrerne glutaminsyre og asparaginsyre). Ladningerne ved de to funktionelle grupper omkring α--atomet er derimod neutraliseret af peptidbindingerne mellem aminogrupperne og karboxylsyregrupperne. og vil der i begge ender af proteinets primære struktur sidde hhv. en aminogruppe og en karboxylsyregruppe, der kan bidrage til den samlede ladning. å samme vis, som det var tilfældet med de enkelte aminosyrer, har også proteiner et Kapitel 15: minosyrer og proteiner 628

16 Substrat Zn 2+ Zn 2+ Figur 16.8 Tilstedeværelsen af aktivatorer i form af metalioner kan være helt essentiel for normal enzymfunktion. å figuren ses, at substratet ikke kan bindes til enzymets aktive sted, idet de begge er negativt ladet. Men ved hjælp af zink som mellemled, kan det alligevel lade sig gøre, idet zink har to positive ladninger, der bringer de negative molekyler i kontakt med hinanden. Metalionen kunne i dette tilfælde også fx være Mn 2+ eller Mg 2+. ktivt sted poenzym Holoenzym kapitel ). For at det kan fungere, kræves Mn 2+. Forklaringen er, at den positive metalion tiltrækker substratet og muliggør en binding til det aktive sted på enzymet. ette er illustreret på figur fhængighed af inhibitorer Enzymaktiviteten kan hæmmes af forskellige typer af inhibitorer, som er stoffer, der på varierende måder kan inaktivere eller hæmme enzymerne. En almindelig type er den kompetitive hæmning, hvor inhibitoren konkurrerer med substratet om enzymets aktive sted. et kan den gøre, fordi den ofte ligner substratet meget i struktur. en kompetetive hæmning er illustreret på figur 16.9 på næste side. En anden type af inhibitorer er ikke-kompetitive. e kan både binde sig til de frie enzymer og til de enzymer, der har bundet sig til deres substrat - altså ES-komplekset vist på figur erfra kan reaktionen ikke forløbe videre, så der dannes altså ikke noget produkt. en ikke-kompetitive hæmning er vist på figur ligeledes på næste side. Et eksempel på en sådan inhibitor er stoffet acetylsalicylsyre, der findes i almindelige hovedpinepiller som fx Kodimagnyl. cetylsalicylsyren virker som inhibitor for enzymerne OX-1 og OX-2, der er medvirkende i dannelse af prostaglandin, som giver betændelsestilstande i vævene og deraf følgende smerter. Med andre ord virker acetylsalicylsyre altså smertehæmmende. Et andet eksempel er giftstoffet cyanid, der Kapitel 16: Enzymer 641

17 idet der påsættes endnu en fosfatgruppe fra et T-molekyle. Herved får vi dannet fruktose-1,6-bisfosfat, og enzymet, der katalyserer processen, tilhører enzymgruppe 2 og hedder fruktose-6-fosfat-kinase (eller fosfofruktokinase). Betegnelsen bi-fosfat betyder, at de to fosfatgrupper sidder på hvert sit -atom i modsætning til betegnelsen di-fosfat, hvor fosfat- H 2 O O 2 O H 2 Glukose-6-fosfat-isomerase HO Glukose-6-fosfat Fruktose-6-fosfat Figur 17.9 Glykolysens reaktion nr. 2. Omlejring af glukose-6-fosfat til fruktose-6-fosfat. grupperne sidder i forlængelse af hinanden på samme -atom (som i ). 2 O H 2 2 O H 2 O å nuværende tidspunkt er der brugt 2 T-molekyler i omdannelsen af glukosen fra blodet og 1 T Fruktose-6-fosfat-kinase H + T-molekyle fra omdannelsen af glykogen. Reaktion 3 kan ses på figur Fruktose-6-fosfat Fruktose-1,6-bifosfat nden del af glykolysen begynder i reaktion Figur Glykolysens reaktion nr. 3. Fosforylering af fruktose-6-fosfat til fruktose-1,6-bifosfat. enne reaktion koster T. Hermed er der brugt 2 T-molekyler på nuværende tidspunkt. 4, hvor hexosen fruktose-1,6-bifosfat (6-forbindelse) spaltes til to trioser (3-forbindelser) ved hjælp af et enzym, der tilhører enzymgruppe 4 (lyaser). Enzymet hedder fruktose-1,6-bifosfat-lyase, og det omdanner fruktose-1,6-bifosfat til to isomere molekyler: dihydroxy-acetone-fosfat og glycerolaldehyd-3-fosfat. å figur på næste side kan reaktionen ses. et ene dannede molekyle glycerolaldehyd-3-fosfat er på den direkte vej i glykolysen, mens det andet stof dihydroxyacetonefosfat Kapitel 17: Katabolismen 664

18 fotosyntesen danner den ilt, der efterfølgende bruges til respiration af utallige andre organismer Thylakoidmembran + H + T Stroma på jorden (inklusiv planterne selv). lastoquinon Tsyntase indeholder nu en elektron fra fotosystem 2, som herefter gives videre til cytokrom bf-komplekset. H + H + Når dette kompleks modtager en elektron, H + H + sendes den øjeblikkeligt videre til et nyt coen- H + H + H + Thylakoidmatrix zym plastocyanin. enne videregivelse af elek- H + H + tronen får cytokrom bf-komplekset til at pumpe protoner ind i thylakoidet fra stroma. Komplekset indeholder altså en protonpumpe, ligesom 2H 2 O F2 O 2 + 4H + H + H + H + H + H + fo det var tilfældet med enzymkompleks 1, 3 og 4 i elektrontransportkæden (se kapitel ). Fak- e - pq e - yt bf e - e - pc F1 e - e - N + + NH tisk minder cytokrom bf-komplekset i høj grad Lys H + Lys H + om enzymkompleks 3 fra denne kæde. H 2 O + N + + H Lys O 2 + NH + T Vi får altså nu opbygget en protongradient og ladningsforskel mellem stroma og thylakoidernes indre rum. Betydningen af det vender vi tilbage til om lidt. Nu sidder elektronen i plastocyanin-molekylet, der omgående giver den videre Figur 18.9 etaljeret oversigt over fotosyntesens lysprocesser. Lys rammer fotosystem 2 (F2), hvorved elektroner anslås. isse erstattes med elektroner fra H 2 O, der oxideres til O 2 og protoner. et er altså her, at ilt dannes i fotosyntesen. Elektronerne sendes videre til plastoquinon (pq), der afleverer dem til cytokrom bf-komplekset (cyt bf). enne pumper protoner ind i thylakoidmatrix, når elektronerne sendes videre til plastocyanin (pc). enne afleverer dem videre til fotosystem 1 (F1), der erstatter de elektroner, som forinden er anslået via lys. e anslåede elektroner gives videre til ferredoxin (fo), der slutteligt giver dem til N +, som optager H + og reduceres til NH. rotoner i thylakoidmatrix løber nu tilbage til stroma gennem en T-syntase, hvorved der dannes T. Kapitel 18: nabolismen 711

19 Metafasekromosom 19.3 N N er en såkaldt nukleinsyre, som betyder elle ellekerne kernesyre, fordi den er placeret inde i cellekernen hos eukaryote celler ligesom menneskeceller og samtidig kan afgive en proton (syreegenskab). Ved afgivelsen af protonen bliver N negativt ladet, som netop var betingelsen for at Kromatider kunne bindes til histonerne (som var positivt la- N dede). Som nævnt findes der også N uden for Histon Nukleosom cellekernen i eukaryote celler i forbindelse med mitokondrier og kloroplaster (grønkorn). N består grundlæggende af grundstofferne kulstof/carbon (), brint/hydrogen (H), ilt/oxygen (O), kvælstof/nitrogen (N) og fosfor (), og disse indgår i tre typer molekyler: en uorganisk syre, en nitrogenholdig base (4 forskellige) samt et kulhydrat. Når disse tre molekyler sættes sammen, dannes et nukleotid. Figur 19.3 Strukturen af et kromosom (i metafasen under mitosen) set ved forskellige størrelser. Kromosomer består af N viklet omkring histoner i bundter af 8, kaldet nukleosomer. Selve N-strukturen ligner en vindeltrappe, hvilket vi vender tilbage til senere. en uorganiske syre er fosforsyre, og den nitrogenholdige base kan enten være thymin, Kapitel 19: Kromosomer og gener 730

20 R G Nukleotid-trifosfater R ntisense-streng T T G T G T T G G G T T 5, R R R R R R R R G R T G T R Startkode R R T G G 3, T mrn 5, G 3, T T Stopkode T T G G T G G 5, Sense-streng romotor Startkode G U R RN-polymerase Figur 20.4 Transkription af antisense-strengen, hvorved der dannes mrn, der er en RN-kopi af sense-strengen. Bemærk, at mrn faktisk begynder lidt før startkoden. dannede RN-molekyle kaldes for præ-messenger-rn (præ-mrn), og inden det forlader kernen, klippes introns-områderne fra af specielle enzymer, således at det færdige mrn-molekyle er dannet. Hvorledes det sker, vender vi tilbage til i kapitel Når det færdige mrn er dannet, kan det fortsætte videre til translationen ved ribosomerne. et vender vi tilbage til i kapitel Kapitel 20: roteinsyntesen 759

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

yubio Genetik og genteknologi Fysiologi 30 kapitler 1412 sider 1283 figurer & fotos

yubio Genetik og genteknologi Fysiologi 30 kapitler 1412 sider 1283 figurer & fotos Økoli Biokemi yubio 30 kapitler 1412 sider 1283 figurer & fotos Alt til bioliundervisningen! 4 bøger samlet i én! Kan købes samlet, hver for sig eller i kombination Til evigt eje el. tidsbegrænset Klassesæt

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g))

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kost og sundhed Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kulhydrater Kul: carbon, hydrat: vand Frugt, grøntsager,

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VoksenUddannelsesCenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3

Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3 Kredsløbet Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3 1 Indhold: Indledning s. 3 Kredsløbet s. 3 Fysisk aktivitet s. 4 Måling af kondition s. 5 Lungernes opbygning s. 7 BMI og sund kost s.

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Biolog

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Tekst: Thomas R. Mikkelsen Figurer: Kirsten Bak Andersen 1. udgave, august 2012 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Organiske stoffer... 4 Proteiner og aminosyrer...

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2014/15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx Biologi B Liat Romme Thomsen Hold 2.i Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Bioteknologisk Forskning

Bioteknologisk Forskning FOTO: CARSTEN FOTO: BRODER COLORBOX HANSEN 46 Bioteknologisk Forskning Fedme og diabetes Kampen mod fedmeepidemien Af Ph.d.-studerende Hanne Sørup Tastesen, Biologisk Institut, Københavns Universitet Der

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

ATLAS over PATTEGRISENS KROP

ATLAS over PATTEGRISENS KROP ATLAS over PATTEGRISENS KROP Tillæg Fagudtryk og teknikker der benyttes i anatomi og ved dissektion af dyr (Planer, retninger og udsnit af kroppen) Illustrationer over pattegrisens anatomi til brug ved

Læs mere

Hvor meget ved du egentlig?

Hvor meget ved du egentlig? quiz til piger Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvor dannes kønshormonerne? m I livmoderen m I æggestokkene m I leveren 2. Hvad er menstruation? m Æg og slim fra skeden m Blod fra blæren m Slimhinde fra

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 08/09 Institution Frederiksberg VUF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf-e Biologi B Thorbjørn

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B, Stx Marianne

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere