Reklameeksemplar - Må ikke anvendes i undervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reklameeksemplar - Må ikke anvendes i undervisningen"

Transkript

1 Figur 1.5 Eksempler på bakteriers forskellige udseender. Venstre: lostridium difficile. Midterst: Staphylococcus aureus. Højre: Treponema pertenue. Billederne er venligst udlånt af J1 (www.flickr.com). især bakterierne, der nedbryder dødt organisk materiale i naturen, så der dannes uorganiske stoffer, der kan optages og udnyttes af planterne (se kapitel 1.2.4). Faktisk er hovedparten af al biomasse bakterier, og naturen ville ikke kunne fungere uden dem. Bakterier varierer meget i størrelse, men er typisk 1-5 µm ( meter) i diameter. e mindste kan dog blive helt ned til 200 nm i diameter ( meter), mens de største kan blive 750 µm i diameter, hvilket altså næsten er en hel millimeter! Formen varierer også nogle er kugleformede, andre stavformede, og andre igen er skrueformede eller spiralformede (se figur 1.5). et er svært at klassificere de mange bakterier på en overskuelig måde, idet der er et svimlende antal varianter. Hidtil er det kun lykkedes at beskrive ca af disse grundigt, hvilket svarer til en meget lille brøkdel af det samlede antal, der findes i naturen. Man skønner, at der Kapitel 1: Mikrobiologi 14

2 Interstitialvæsken plus blodplasmaet kaldes under et for ekstracellulærvæsken modsat den højre hjertekammer via lungearterier og lungearterioler ud til lungekapillærerne, der omkranser O 2 O 2 O 2 O 2 væske, der er i cellerne, der kaldes for intracellulærvæsken. alveolerne. Her iltes blodet, og kuldioxid afgives, hvorefter blodet via lungevenoler og lungevener Lunger Trin 1 ventilation ender i hjertets venstre forkammer. fstanden 2.6 Sammenfatning på blodkredsløbet Blodkredsløbet består af det store kredsløb og det lille kredsløb. et store kredsløb (det systemiske kredsløb) løber fra venstre hjertekammer er ret kort, og modstanden er beskeden, hvorfor muskulaturen i højre hjertekammer ikke er så veludviklet som i det venstre. å figur 2.11 ses en samlet oversigt over blod- O 2 O 2 O O 2 2 O 2 Lungevener Lungekapillærer Lungearterier O 2 Trin 2 diffusion via arterier (først aorta) og arterioler ud til de kredsløbet, og desuden er lungerne og nogle forskellige organers kapillærnet, hvor ilt afleveres til cellernes respiration. Herefter løber det med affaldsstoffer såsom kuldioxid tilbage via kropsceller medtaget for at give et samlet overblik. en samlede længde af blodkarrene i et enkelt menneske er omkring km! O 2 Trin 3 transport af gasser med kredsløbet O 2 venoler og vener til hjertets højre forkammer. Venstre hjertekammer er meget muskuløst, Systemiske kapillærer Kropsvener Kropsarterier hvilket er hensigtsmæssigt, da det skal kunne pumpe med stor kraft og skabe et stort tryk, idet modstanden i det store kredsløb er meget større end i det lille. et lille kredsløb (lungekredsløbet) løber fra Figur 2.11 Oversigt over blodkredsløbet. Overordnet set optages ilt i cellerne, mens kuldioxid afgives. rterier løber væk fra hjertet, mens vener løber mod hjertet. et har således ikke noget at gøre med iltningen af blodet. Omtegnet efter Fasting og Hougaard (2007). O 2 eller i kroppens væv O 2 O 2 O 2 O 2 O 2 Trin 4 diffusion Kapitel 2: Lunger og blodkredsløb 93

3 Spiserør Figur 3.36 rincippet ved en gastric bypass-operation. Mavesækken afsnøres og gøres mindre, og desuden ledes maden forbi tolvfingertarmen, hvorved fordøjelsen af næringsstofferne nedsættes. et giver et mindre energioptag og desuden forsvinder eventuel diabetes type 2. Mavesæk Tolvfingertarm Optag (stort) Tyndtarm Tolvfingertarm Optag (lille) ses) den øverste del af tyndtarmen, tolvfingertarmen, hvorved føden ikke nedbrydes og optages lige så effektivt som før. Herved mindskes energioptaget generelt efter et måltid. En meget væsentlig sideeffekt af en gastric bypass er, at de svært overvægtige samtidig kureres for type II diabetes, hvilket bl.a. hænger sammen med øget udskillelse af hormonet GL1. For uddybning herom henvises til kapitel For at få en fedmeoperation betalt af det offentlige skal en række kriterier være opfyld. Bl.a. skal man være fyldt 25 år, have en BMI over 35, lide af følgesygdomme, og desuden være villig til at tabe sig 8 % inden indgrebet og efterfølgende omlægge sin livsstil og herunder følge en særlig kostplan. For egen regning koster en operation på et privathospital typisk over kroner. Operationen er ikke uden risiko, og der er forekommet flere dødsfald også herhjemme. Man kan også operationelt få foretaget en fedtsugning, hvor der fjernes overfladisk fedt (subcutant fedt). er kan være tale om fedtdepoter, der er svære at fjerne gennem kostomlægninger og motion, idet de er genetisk betingede (fx "topmaven"). Fedtsugninger kan ikke erstatte slankekure, og de er næsten altid i forbindelse med kosmetiske operationer og skal derfor betales af egen lomme Spiseforstyrrelser Man mener, at op mod 30 % af unge piger i den vestlige verden lider af en spiseforstyrrelse Kapitel 3: Kost, fordøjelse og sundhed 191

4 Første snoede del af tubulus Bowmanske kapsel nden snoede del af tubulus Samlerør en fraførende arteriole deler sig til det andet kapillærnet, der ligger rundt om nefronets rør, altså tubulus. ette andet kapillærnet samler sig til venoler, som samles i nyrevenen, som er den vene, der fører fra nyrerne. en anden del af tubulus udmunder i et samlerør. Mange nefroner udmunder i samme samlerør, og samlerørene udmunder i papilspidserne, hvis huller leder urinen til nyrebækkenet, hvorfra urinlederen til blæren udgår. en samlede opbygning af tubulus med tilhørende blodkar er vist på figur der en filtrering af blodet. å grund af en trykforskel på 20 mm Hg, som især opstår, fordi den fraførende arteriole har en mindre diameter end den tilførende, presses vand, affaldsstoffer, salte, glukose, aminosyrer og vitaminer osv. ud gennem kapillærerne og ind i hulrummet i den Bowmanske kapsel. Raten, hvormed dette foregår, kaldes for den glomerulære filtrationsrate (GFR) og er normalt ca ml/min, hvilket på døgnbasis svarer til L væske. enne væske kaldes primærurin (eller præurin) og indeholder de samme stoffer som blodplasmaet, bortset fra blodlegemer og proteiner. rterie Henles slynge Nyrernes funktion ræurinens volumen reduceres under passagen gennem nefronerne til de ca. 1,5 liter fær- Vene Kapillærnet Nyrerne har som nævnt mange forskellige funktioner, som udføres forskellige steder i ne- dig urin, som et voksent menneske udskiller i døgnet. en store reabsorption af vand skyldes, fronerne. isse funktioner uddybes kort i det føl- at der aktivt pumpes salt ud af tubulus. Herved gende. opstår der en høj koncentration af salt uden for Figur 4.10 Opbygningen af tubulus med de omgivende blodkar. I nyrelegemet i den Bowmanske kapsel sker tubulus, hvilket medfører, at vand diffunderer ud af tubulus på grund af osmose og tilbage til blod- Kapitel 4: Lever og nyrer 218

5 foregår inden for samme individ, fx når hud fra Ved en transplantation er det nødvendigt, låret flyttes op på et brandsår i ansigtet. Iso- at donor og modtager har samme vævstype transplantation er, når transplantatet kommer (MH-I), ellers vil transplantatet afstødes af fra en enægget tvilling, der har samme gener modtagerens T-lymfocytter (se figur 5.22 to si- og derfor samme overfladeproteiner på cellerne. der fremme). er vil altid være fuld forligelighed llotransplantation er, når transplantatet kommer ved en auto- og en iso-transplantation. utotransplantation Isotransplantation fra samme art fx når et menneske donerer en nyre til et andet menneske. Også selvom man er Ved allotransplantationer, hvor vævstypen aldrig vil være den helt korrekte, er det nødven- i familie. digt at behandle de transplanterede med im- llotransplantation Xenotransplantation er transplantation fra en anden art. Man har fx i de senere år forsøgt at munhæmmende stoffer resten af livet. et kan fx være stoffet cyklosporin, som hæmmer T-lym- genmanipulere grise således, at deres overflade- focytterne som vist på figur 5.20 på næste side. proteiner (MH) på cellerne ligner menneskets Steroidet kortisol virker også hæmmende på mest muligt. Herved åbnes for at løse problema- immunforsvaret, idet det er antiinflammatorisk tikken med manglende menneskelige donorer. og undertrykker makrofagerne. Konsekvensen Xenotransplantation af en sådan behandling er desværre, at man er mere modtagelig over for diverse sygdomme. Figur 5.19 e fire forskellige former for transplanta- er findes et donorregister over mennesker tioner: autotransplantation, isotransplantation, allotransplantation og xenotransplantation. Se yderligere forklaring i teksten. med forskellige vævstyper, og disse mennesker er i levende live villige til at afgive knoglemarv Kapitel 5: Immunforsvaret 249

6 kondrierne i vores muskelceller har også betydning for udviklingen af diabetes. Hvis der er for Insulin Glukose ellemembran få fungerende mitokondrier i muskelcellerne, vil der ophobes fedt i disse celler, og nogle undersøgelser har vist, at for meget fedt i cellerne hæmmer både antallet og funktionen af insulinreceptorerne. esuden medfører flere mitokondrier en Insulinreceptor 3 øget udskillelse af insulin (jf. figur 6.9). a det ser ud til, at motion og vægttab kan øge mitokondriernes antal og funktion, har man 4 Irisin? Øger Signal + 2 Muskelcelle Hjertecelle Fedtcelle måske her en af forklaringerne på motionens 1 MK gavnlige virkning i forebyggelsen eller behand- GLUT4 lingen af diabetes type II. en fysiske aktivitet får også blodsukkeret til at falde, da den øger antallet af glukosetransportører (GLUT4) på muskelcellerne (se figur 6.18), og samtidig øges følsomheden over for insulin. Muskelarbejde Figur 6.18 Fysisk aktivitet får musklerne til at udskille MK (kinaseenzym) (1), der forstærker signalet fra insulinreceptorerne til GLUT4-transportørerne (2). Hermed forstærkes insulins effekt, og glukoseoptaget til muskelcellen øges (3). Musklerne frigiver også hormonet irisin (4), som formentlig også øger insulinfølsomheden. Omtegnet efter informationshæfte om diabetes fra Novo Nordisk. Glukoseoptagelsen pr. insulinmolekyle bliver altså bedre, og dermed bliver ens blodsukkerregulering generelt forbedret. en øgede følsomhed for insulin hænger formentlig sammen med frigivelsen af hormonet irisin, der produceres under muskelaktivitet. Motionen behøver ikke at være hård konditi- Kapitel 6: Hormonsystemet 284

7 Æggeledertragt Æggeleder Æggestok som egentlige ægceller, der frigøres ved ægløsning. Når kvinden når menopausen, er der ikke flere oocytter tilbage. I puberteten, når pigen begynder at danne Livmoder Livmoderhule Livmodermund Urinblære Kønsben Urinrør Klitoris Små kønslæber Store kønslæber kønshormoner, udvikles forstadierne til modne ægceller. Ved meiosen dannes der kun en egentlig ægcelle ud fra hvert forstadie, da de tre øvrige udvikler sig til de såkaldte polceller. ette kan ses på figur 7.10 på næste side. Hos mænd dannes der fire funktionsdygtige sædceller ud fra hvert sædcelleforstadie. Livmoderen ligger lige over toppen af skeden. Endetarm Ringmuskulatur Bækkenbundsmuskulatur Figur 7.9 Kvindens kønsorganer vist ved et tværsnit. Skede oocytter, udvikles tidligt i fosterstadiet (i uge). Ved fødslen har en lille pige ca. en million forstadier, men når puberteten begynder, er der kun ca tilbage. I løbet af en kvindes frugtbare periode ender af forstadierne en nederste del af livmoderen, livmoderhalsen, stikker som en tap ned i skeden. Livmoderen har form som en lille pære og vejer i ikke-gravid tilstand ca. 60 gram. Livmoderens væg består af glat muskulatur, og inderst i livmoderhulen er den beklædt med slimhinde. et er i livmoderen, at fostret udvikles efter befrugtningen, og en gravid livmoder med foster kan veje 5-6 kg. Fra livmoderens hjørner udgår de to Kapitel 7: Sexologi 307

8 Neuron Neuron Synapsen ræsynaptisk membran dermed sende signalet videre. e kan også binde sig til fx en muskel og dermed aktivere den. Figur 8.3 illustrerer dette. ostsynaptisk membran Mellemrummet mellem to neuroner eller mel- Neuron lemrummet mellem en sansecelle og et neuron Synapsekløft eller mellemrummet mellem et neuron og en Neuron Muskel Motorisk endeplade Muskelcelle muskelcelle kaldes i alle tilfælde for synapsekløften. et område, hvor en endeknop fra et axon møder en dendrit fra et andet neuron, kaldes for ræsynaptisk membran synapsen. et er derfor, at endeknopperne også kaldes for præsynaptiske terminaler. ræsynap- Synapsekløft tisk betyder før synapsen. Tilsvarende kaldes Figur 8.3 Et neuron kan enten stå i forbindelse med andre neuroner (øverst) eller med en muskel (nederst). et ene neurons endeknopper danner en synapse med det modtagende neurons dendritter. Synapsen mellem et neuron og en muskel kaldes for en motorisk endeplade. Synapsekløften er faktisk kun ca. 20 nm bred ( m), så den er noget fortegnet i dette tilfælde. den modtagende neurons dendrit for den postsynaptiske membran. ostsynaptisk betyder efter synapsen. Vi vender tilbage til synapsernes opbygning og funktion i kapitel mittere eller transmitterstoffer. Hvis der kommer et gennem axonet til endeknopperne, vil disse transmitterstoffer blive afgivet fra de præsynaptiske terminaler. Transmitterstofferne kan herefter diffundere mellem de to celler og binde sig til receptorer på det næste neurons dendritter og Gliaceller er findes forskellige typer gliaceller med hver deres vigtige funktion. Nogle af dem støtter Kapitel 8: Nervesystemet 341

9 Muskelfiber teiner på aktinfilamenterne, nemlig troponin og Neuromuskulær forbindelse Vesikler med transmitterstof tropomyosin. Troponin har et bindingssted for netop det a 2+, som udskilles fra SR. Når calcium bindes til troponin, ændres dens proteinstruktur, hvorved der så at sige skubbes til det andet proteinmolekyle, tropomyosin. et har indtil nu spærret for bindingsstedet mellem aktin og myosin, men nu, hvor det skubbes væk, kan myosinhovederne binde sig til aktin, og tværbrocyklus kan påbegyndes, og musklen forkortes. ette er illustreret på figur 9.7 på næste side. For at en tværstribet muskel skal kontrahere Kapillær Myofibril Figur 9.6 Motorisk endeplade. Et neuron forgrener sig ud over en muskel, hvorved flere fibre kan aktiveres på samme tid. ktiveringen foregår ved den motoriske endeplade (til højre), hvor der er tæt forbindelse mellem neuronets endeknop og muskelcellemembranen. i neuronet medfører frigivelse af transmitterstoffer, der bevirker dannelsen af nyt i muskelfiberen. løber nu langs membranen i alle retninger og ned i T-rørene. sig, skal den altså modtage et aktionspotentiale, som løber gennem T-rørene og får SR til at frigive a 2+ til cellens indre, som bindes til troponin, hvorved der skubbes til tropomyosin, hvorefter myosinhovedet kan binde sig til aktin og udføre en nikkebevægelse, således at musklen kontraheres forudsat, at der er T til stede. lle disse processer sker naturligvis meget hurtigt og Kapitel 9: Muskler 419

10 Rektaltemperatur ( ) B uls (slag/min) Slut rektaltemperatur ( ) B Slutpuls (slag/min) Svedmængde pr. time (L/time) , , , , , Øvelsesvarighed (min) Øvelsesvarighed (min) Øvelsesvarighed (dag) Øvelsesvarighed (dag) Øvelsesvarighed (dag) Figur kklimatisering for udvalgte parametre. og B til venstre viser (gul baggrund), at for personer, der ikke er akklimatiserede (blå), stiger rektaltemperaturen og pulsen meget i forhold til de akklimatiserede (røde) som funktion af øvelsesvarighed., B og til højre (blå baggrund) viser, at rektaltemperaturen og pulsen aftager, mens svedmængden stiger som funktion af det antal dage, man udfører arbejde ved høj omgivelsestemperatur. Omtegnet efter Wilmore, ostill og Kenney (2008) Kolde omgivelser det forøges, hvorved vand trækkes ud i blodet fra vævet via osmose. Herved sikres, at slagvolumen kan opretholdes, hvorved pulsen ikke behøver stige mærkbart. Herved undgås, at man alt for hurtigt når sin maksimalpuls under en aktivitet. Man bliver også bedre til generelt at afgive sved, når man er akklimatiseret. Svedproduktionen begynder hurtigere, og sveden afgives primært fra arme og ben, der er mest eksponeret til omgivelserne og dermed mest effektive til at afgive varmen. å figur ses resultatet af akklimatisationsprocessen for udvalgte parametre. Når mennesker udsættes for kolde omgivelser, registreres det i vores temperaturcenter, der herefter via forskellige strategier forsøger at holde på varmen, så vi kan undgå en underafkøling af kroppen (under 35 ). Først og fremmest sker der en perifer vasokonstriktion af blodårerne i ekstremiteter som hænder og fødder. et er Kapitel 10: rbejdsfysiologi 475

11 Fedtfri masse (ændring i kg) Trehovedede armstrækker (arealændring i mm 2 ) Figur Effekten af doping med steroider (testosteron). Ved inaktivitet ses det, at testosteron øger både muskelmassen og præstationsevnen i bænkpres og squat. I nogle tilfælde er effekten endda større end ved træning uden doping med testosteron. en klart største effekt fås dog ved træning kombineret med doping med testosteron. Omtegnet efter Wilmore, ostill og Kenney (2008) ,000 1,600 1, Firhovedede knæstrækker (arealændring i mm 2 ) parametre. Træning i sig selv havde heldigvis en positiv effekt på forsøgspersonerne, der alle oplevede en fremgang mht. fedtfri masse, muskelareal og styrke. Men det ses også, at de mænd, der var in- Forandring i fedtfri masse (kg) Bænkpres (præstationsændring i kg) aktive og fik anabolske steroider, i alle tilfælde bortset fra bænkpres oplevede en større frem gang end dem, der trænede naturligt uden brug af steroider. Steroiderne alene kan altså overgå træningseffekten i de fleste tilfælde! Squat (præstationsændring i kg) Træning suppleret med anabolske steroider giver dog klart den største fremgang af alle. o Steroid-dosis (mg/døgn) lacebo Testosteron INKTIVITET lacebo Testosteron TRÆNING pingeffekten er imidlertid afhængig af den dosis, man doper sig med. å figur ses den såkaldte dosis-respons-kurve. Figur osis-respons-kurven. et ses, at der skal en vis mængde til, før der opnås en effekt. Først ved doser på mg/døgn sker der noget. Omtegnet efter Wilmore, ostill og Kenney (2008). Kapitel 11: oping 527

12 forskerne. er er ikke noget, der tyder på, at adfærden er for at undgå dykkersyge, og det virker generelt ulogisk at bruge lang tid på opstigningen i stedet for at udføre den hurtigere og derved kunne øge jagttiden i dybet. Muligvis er forklaringen, at næbhvalen via den flade opstigning fjerner sig fra det sted, hvor den sidst udsendte klik under jagten i dybet. isse klik kan nemlig være blevet opsnappet af rovdyr som fx spækhuggere, og ved at fjerne sig fra stedet minimerer næbhvalen risikoen for at blive ædt, når den returnerer til overfladen. Figur Hvaler kan springe ud af vandet, hvilket er et ret unikt særkende for marine dyr. Man skelner mellem breaching og lunging. Øverst ses lunging, hvor højest 40 % af dyret forlader vandet. Her spiser dyret lodder (fisk), der er jaget op mod overfladen. Nederst ses breaching, hvor op imod 90 % af dyret forlader vandet. Årsagerne til breaching kendes ikke. Billedet øverst er venligst udlånt af Malene Simon. Billedet nederst er venligst udlånt af Ryan edlow Fugle Fugle er en stor gruppe af æglæggende hvirveldyr (eneste nulevende dinosaurere), der hovedsageligt lever på land ligesom de fleste af pattedyrene. Ganske som pattedyr er fugle endoterme dyr. e er ydermere kendetegnet ved at være beklædt med fjer - og så kan de flyve. Kapitel 12: yrefysiologi 565

13 lemprodukter i respirationen altså når glukose nedbrydes under dannelse af T. Undervejs i nedbrydningen af glukosen påsættes fosfatgrupper på disse monosakkarider. Man siger, at de fosforyleres. Eksempler herpå kunne være -glukose-1-fosfat, -glycerolaldehyd-3-fosfat og -glukose-1,6-difosfat. e optræder alle i glykolysen, der er første del af respirationen. et vender vi tilbage til i kapitel rvematerialet i form af N og RN indehol- H 2 H H 2 H O H H -fruktose O H H H 2 H H 2 O H H H HO H O O H α--glukose-1-fosfat O H 2 H H H H H H O H H α--ribulose H 2 der også monosakkarider. N indeholder mo- H α--ribose α--deoxyribose nosakkaridet -deoxyribose, mens RN indeholder monosakkaridet -ribose. Begge stoffer er Figur Strukturen af forskellige biologisk vigtige monosakkarider. e to øverste er begge hexoser (6 -atomer), mens de tre nederste alle er pentoser (5 -atomer). Se yderligere forklaring i teksten. aldopentoser, og de ligner hinanden til forveksling. Eneste forskel er, at deoxyribose mangler et oxygenatom ved 2 (heraf navnet de-oxy, der betyder mangler oxygen ). en nærmere opbygning af N og RN vender vi tilbage til i kapitel 19.3 og kapitel Også i planternes fotosyntese optræder monosakkarider. et gælder fx -ribulose, som er en ketopentose, der meget ligner -ribose fra RN, men har en ketongruppe i stedet for en aldehydgruppe. en spiller en helt central rolle i den del af planternes fotosyntese, der kaldes for mørkereaktionerne. Fotosyntesens biokemi vender vi tilbage til i kapitel å figur ses strukturen af de nævnte monosakkarider. Kapitel 13: Kulhydrater 589

14 Når vi skal udføre et stykke arbejde og danner T i respirationen, kommer en stor del af energien derfor også fra fedtforbrænding. Jo lavere intensitet, man arbejder med, desto højere bliver Figur 14.1 Overskudslagre af fedt er især placeret ved baller og lår hos kvinder (pæreform), hvilket er sundere end fedt i maveregionen, som det oftest ses hos mænd (æbleform). Kvinderne på figuren har dog større fedtlagre, end hvad godt er. Billedet er venligst udlånt af Sandra ohen-rose og olin Rose. andelen af fedtforbrænding. Jo bedre form, man er i, desto bedre bliver man også til at forbrænde fedt. et skyldes bl.a., at man får flere fedtfor- brændende enzymer af konditionstræning. For mere herom henvises til kapitel I det følgende vil vi se nærmere på de energigivende fedtstoffer samt de fedtstoffer, der indgår som hovedbestanddel i cellemembranerne. Sidst, men ikke mindst dannes en lang 14.2 Fedt som energikilde Når fedt oplagres i vores fedtlagre, forbrændes i respirationen i mitokondrierne eller transporteres rundt i vores blod, sker det primært som såkaldte triglycerider. e er opbygget af fire byggesten: glycerol og tre fedtsyrer. em ser vi nærmere på i det følgende. række hormoner ud fra fedtstoffet kolesterol nemlig steroidhormonerne. For mere om disse henvises til kapitel og kapitel Fedt har altså en meget fremtrædende rolle i den levende krop, og uanset i hvilken form, det optræder i, indeholder alle fedtstoffer de samme tre grundstoffer, der også opbyggede kulhydraterne nemlig kulstof/carbon (), ilt/oxygen (O) og brint/hydrogen (H) Fedtsyrer Fedtsyrer er lange kulbrintekæder (karbon- Kapitel 14: Fedtstoffer 602

15 Figur Hæmoglobins kvarternære struktur. Øverst ses opbygningen via symboler. e fire hæmgrupper er angivet med blå, mens iltmolekylerne er angivet med rødt. I midten ses overfladestrukturen af hæmoglobin, og to af hæmgrupperne med ilt bundet til sig kan ses. Nederst er der zoomet ind på en af hæmgrupperne med ilt bundet til sig. et bemærkes, at ligesom tilfældet var med myoglobin, indeholder hæmoglobin ingen β-foldebladsstruktur. Figuren er lavet i samarbejde med Isa Kristina Kirk, TU Kemiske egenskaber units) rumligt er orienteret i forhold til hinanden, er hæmoglobins kvarternære struktur. Ganske som med myoglobin indeholder hæmoglobin ingen β-foldeblad (se figur 15.17). rioner er en helt speciel form for proteiner, der har to mulige rumlige strukturer: en normal og en fejlfoldet form (amyloid form). en sidste, som er meget stabil, kan give anledning til alvorlig sygdom i nervesystemet (se kapitel 1.5), når den ophobes. rioner indeholder både α-helix, β-foldeblad og β-vendinger, hvilket kan ses på figur 1.64 i kapitel 1.5. e fleste andre proteiner kan i øvrigt også bringes i den amyloide, stabile, fejlfoldede form ved tilførsel af energi. roteiner er ganske som aminosyrer ladede molekyler. et skyldes de mange aminosyrers radikaler, der indeholder ladede områder i form af aminogrupper (fx aminosyrerne asparagin og lysin) og karboxylsyregrupper (fx aminosyrerne glutaminsyre og asparaginsyre). Ladningerne ved de to funktionelle grupper omkring α--atomet er derimod neutraliseret af peptidbindingerne mellem aminogrupperne og karboxylsyregrupperne. og vil der i begge ender af proteinets primære struktur sidde hhv. en aminogruppe og en karboxylsyregruppe, der kan bidrage til den samlede ladning. å samme vis, som det var tilfældet med de enkelte aminosyrer, har også proteiner et Kapitel 15: minosyrer og proteiner 628

16 Substrat Zn 2+ Zn 2+ Figur 16.8 Tilstedeværelsen af aktivatorer i form af metalioner kan være helt essentiel for normal enzymfunktion. å figuren ses, at substratet ikke kan bindes til enzymets aktive sted, idet de begge er negativt ladet. Men ved hjælp af zink som mellemled, kan det alligevel lade sig gøre, idet zink har to positive ladninger, der bringer de negative molekyler i kontakt med hinanden. Metalionen kunne i dette tilfælde også fx være Mn 2+ eller Mg 2+. ktivt sted poenzym Holoenzym kapitel ). For at det kan fungere, kræves Mn 2+. Forklaringen er, at den positive metalion tiltrækker substratet og muliggør en binding til det aktive sted på enzymet. ette er illustreret på figur fhængighed af inhibitorer Enzymaktiviteten kan hæmmes af forskellige typer af inhibitorer, som er stoffer, der på varierende måder kan inaktivere eller hæmme enzymerne. En almindelig type er den kompetitive hæmning, hvor inhibitoren konkurrerer med substratet om enzymets aktive sted. et kan den gøre, fordi den ofte ligner substratet meget i struktur. en kompetetive hæmning er illustreret på figur 16.9 på næste side. En anden type af inhibitorer er ikke-kompetitive. e kan både binde sig til de frie enzymer og til de enzymer, der har bundet sig til deres substrat - altså ES-komplekset vist på figur erfra kan reaktionen ikke forløbe videre, så der dannes altså ikke noget produkt. en ikke-kompetitive hæmning er vist på figur ligeledes på næste side. Et eksempel på en sådan inhibitor er stoffet acetylsalicylsyre, der findes i almindelige hovedpinepiller som fx Kodimagnyl. cetylsalicylsyren virker som inhibitor for enzymerne OX-1 og OX-2, der er medvirkende i dannelse af prostaglandin, som giver betændelsestilstande i vævene og deraf følgende smerter. Med andre ord virker acetylsalicylsyre altså smertehæmmende. Et andet eksempel er giftstoffet cyanid, der Kapitel 16: Enzymer 641

17 idet der påsættes endnu en fosfatgruppe fra et T-molekyle. Herved får vi dannet fruktose-1,6-bisfosfat, og enzymet, der katalyserer processen, tilhører enzymgruppe 2 og hedder fruktose-6-fosfat-kinase (eller fosfofruktokinase). Betegnelsen bi-fosfat betyder, at de to fosfatgrupper sidder på hvert sit -atom i modsætning til betegnelsen di-fosfat, hvor fosfat- H 2 O O 2 O H 2 Glukose-6-fosfat-isomerase HO Glukose-6-fosfat Fruktose-6-fosfat Figur 17.9 Glykolysens reaktion nr. 2. Omlejring af glukose-6-fosfat til fruktose-6-fosfat. grupperne sidder i forlængelse af hinanden på samme -atom (som i ). 2 O H 2 2 O H 2 O å nuværende tidspunkt er der brugt 2 T-molekyler i omdannelsen af glukosen fra blodet og 1 T Fruktose-6-fosfat-kinase H + T-molekyle fra omdannelsen af glykogen. Reaktion 3 kan ses på figur Fruktose-6-fosfat Fruktose-1,6-bifosfat nden del af glykolysen begynder i reaktion Figur Glykolysens reaktion nr. 3. Fosforylering af fruktose-6-fosfat til fruktose-1,6-bifosfat. enne reaktion koster T. Hermed er der brugt 2 T-molekyler på nuværende tidspunkt. 4, hvor hexosen fruktose-1,6-bifosfat (6-forbindelse) spaltes til to trioser (3-forbindelser) ved hjælp af et enzym, der tilhører enzymgruppe 4 (lyaser). Enzymet hedder fruktose-1,6-bifosfat-lyase, og det omdanner fruktose-1,6-bifosfat til to isomere molekyler: dihydroxy-acetone-fosfat og glycerolaldehyd-3-fosfat. å figur på næste side kan reaktionen ses. et ene dannede molekyle glycerolaldehyd-3-fosfat er på den direkte vej i glykolysen, mens det andet stof dihydroxyacetonefosfat Kapitel 17: Katabolismen 664

18 fotosyntesen danner den ilt, der efterfølgende bruges til respiration af utallige andre organismer Thylakoidmembran + H + T Stroma på jorden (inklusiv planterne selv). lastoquinon Tsyntase indeholder nu en elektron fra fotosystem 2, som herefter gives videre til cytokrom bf-komplekset. H + H + Når dette kompleks modtager en elektron, H + H + sendes den øjeblikkeligt videre til et nyt coen- H + H + H + Thylakoidmatrix zym plastocyanin. enne videregivelse af elek- H + H + tronen får cytokrom bf-komplekset til at pumpe protoner ind i thylakoidet fra stroma. Komplekset indeholder altså en protonpumpe, ligesom 2H 2 O F2 O 2 + 4H + H + H + H + H + H + fo det var tilfældet med enzymkompleks 1, 3 og 4 i elektrontransportkæden (se kapitel ). Fak- e - pq e - yt bf e - e - pc F1 e - e - N + + NH tisk minder cytokrom bf-komplekset i høj grad Lys H + Lys H + om enzymkompleks 3 fra denne kæde. H 2 O + N + + H Lys O 2 + NH + T Vi får altså nu opbygget en protongradient og ladningsforskel mellem stroma og thylakoidernes indre rum. Betydningen af det vender vi tilbage til om lidt. Nu sidder elektronen i plastocyanin-molekylet, der omgående giver den videre Figur 18.9 etaljeret oversigt over fotosyntesens lysprocesser. Lys rammer fotosystem 2 (F2), hvorved elektroner anslås. isse erstattes med elektroner fra H 2 O, der oxideres til O 2 og protoner. et er altså her, at ilt dannes i fotosyntesen. Elektronerne sendes videre til plastoquinon (pq), der afleverer dem til cytokrom bf-komplekset (cyt bf). enne pumper protoner ind i thylakoidmatrix, når elektronerne sendes videre til plastocyanin (pc). enne afleverer dem videre til fotosystem 1 (F1), der erstatter de elektroner, som forinden er anslået via lys. e anslåede elektroner gives videre til ferredoxin (fo), der slutteligt giver dem til N +, som optager H + og reduceres til NH. rotoner i thylakoidmatrix løber nu tilbage til stroma gennem en T-syntase, hvorved der dannes T. Kapitel 18: nabolismen 711

19 Metafasekromosom 19.3 N N er en såkaldt nukleinsyre, som betyder elle ellekerne kernesyre, fordi den er placeret inde i cellekernen hos eukaryote celler ligesom menneskeceller og samtidig kan afgive en proton (syreegenskab). Ved afgivelsen af protonen bliver N negativt ladet, som netop var betingelsen for at Kromatider kunne bindes til histonerne (som var positivt la- N dede). Som nævnt findes der også N uden for Histon Nukleosom cellekernen i eukaryote celler i forbindelse med mitokondrier og kloroplaster (grønkorn). N består grundlæggende af grundstofferne kulstof/carbon (), brint/hydrogen (H), ilt/oxygen (O), kvælstof/nitrogen (N) og fosfor (), og disse indgår i tre typer molekyler: en uorganisk syre, en nitrogenholdig base (4 forskellige) samt et kulhydrat. Når disse tre molekyler sættes sammen, dannes et nukleotid. Figur 19.3 Strukturen af et kromosom (i metafasen under mitosen) set ved forskellige størrelser. Kromosomer består af N viklet omkring histoner i bundter af 8, kaldet nukleosomer. Selve N-strukturen ligner en vindeltrappe, hvilket vi vender tilbage til senere. en uorganiske syre er fosforsyre, og den nitrogenholdige base kan enten være thymin, Kapitel 19: Kromosomer og gener 730

20 R G Nukleotid-trifosfater R ntisense-streng T T G T G T T G G G T T 5, R R R R R R R R G R T G T R Startkode R R T G G 3, T mrn 5, G 3, T T Stopkode T T G G T G G 5, Sense-streng romotor Startkode G U R RN-polymerase Figur 20.4 Transkription af antisense-strengen, hvorved der dannes mrn, der er en RN-kopi af sense-strengen. Bemærk, at mrn faktisk begynder lidt før startkoden. dannede RN-molekyle kaldes for præ-messenger-rn (præ-mrn), og inden det forlader kernen, klippes introns-områderne fra af specielle enzymer, således at det færdige mrn-molekyle er dannet. Hvorledes det sker, vender vi tilbage til i kapitel Når det færdige mrn er dannet, kan det fortsætte videre til translationen ved ribosomerne. et vender vi tilbage til i kapitel Kapitel 20: roteinsyntesen 759

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Cellemembranen er ikke stiv og fast, men en. tynd, flydende og smidig hinde, der adskiller cellens. indre fra det ydre miljø.

Cellemembranen er ikke stiv og fast, men en. tynd, flydende og smidig hinde, der adskiller cellens. indre fra det ydre miljø. bran, der er bygget ligesom cellemembranen. å figur 1.17 ses cellemembranens opbygning. et ses, at cellemembranen består af et dobbelt fedtlag indeholdende såkaldte fosfolipider. e består af to tynde haler,

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi A

Interaktiv ebog til biologi A Interaktiv ebog til biologi 2016 Figur 1.37 Opbygningen af cellemembranen. er ses Fosfolipid Hydrofilt hoved Kulhydratkæder Udenfor cellen (ekstracellulært) det dobbelte lipidlag samt proteiner, der er

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

APPENDIKS 4. Uddybende figurer

APPENDIKS 4. Uddybende figurer Appendiks AENDIKS 4 Uddybende figurer å de følgende sider findes uddybende materialer. Af hensyn til biologi A er der foretaget en uddybning af delprocesserne i kulhydraternes intermediære stofskifte.

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Boline Albæk Ravn Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI December 2015 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Menneskets krop og sundhed Gennem millioner af år har

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Kusk Mott Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Biologi C Odd Frederiksen biocu

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleår 2013/2014 Institution Herning HF og VC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2016 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Dorthe

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

yubio Genetik og genteknologi Fysiologi 30 kapitler 1412 sider 1283 figurer & fotos

yubio Genetik og genteknologi Fysiologi 30 kapitler 1412 sider 1283 figurer & fotos Økoli Biokemi yubio 30 kapitler 1412 sider 1283 figurer & fotos Alt til bioliundervisningen! 4 bøger samlet i én! Kan købes samlet, hver for sig eller i kombination Til evigt eje el. tidsbegrænset Klassesæt

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi B

Interaktiv ebog til biologi B Interaktiv ebog til biologi B 2016 mer er opbygget af eukaryote celler, der i modsætning til prokaryoterne har en cellekerne, der indeholder arveegenskaberne. Nogle eukaryoter længere. Fælles for alle

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Cellemembrantransportprocesser

Cellemembrantransportprocesser 1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

Biologiolympiaden 2010-2011. Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter.

Biologiolympiaden 2010-2011. Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter. Biologiolympiaden 2010-2011 Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter. Opgave 1-21 besvares på svararket; Opgaverne 22-24 besvares direkte i opgaven! Hjælpemidler: Kun lommeregner og lineal Husk

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi C

Interaktiv ebog til biologi C Interaktiv ebog til biologi C 2016 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 V 1.1 Der var engang... 10 1.1.1 Den tidlige Jord 10 1.1.2 Livet opstår på Jorden 12 Resume 49 1.5.4 Stamtræer 45 1.5.5 Kreationisme 47

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B1. 9.-klasseprøven. Maj 2015 B1

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B1. 9.-klasseprøven. Maj 2015 B1 FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2015 B1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Indledning Mennesket - krop og sundhed Mennesket er tilpasset livet på

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi C

Interaktiv ebog til biologi C Interaktiv ebog til biologi 2016 Figur 1.4 Livets træ - et bud på, hvordan de leven- EUKRYOTER DYR Frøer Hajer Fugle Fisk Pattedyr Snegle Søstjerner Edderkopper Insekter de organismer er beslægtet. Overordnet

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den

Læs mere

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1 Celle- og vævslære. 1 Hvad er celler? Robert Hooke beskrev første gang en celle i 1665. Han undersøgte i mikroskop en skive fra en korkprop. Her opdagede han at korken var opbygget af små hulrum, små celler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution HF VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Karsten

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen december 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fitness Instruktør Tradium 2012 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi B

Interaktiv ebog til biologi B Interaktiv ebog til biologi B 2016 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 1.1 Der var engang... 10 1.1.1 Den tidlige Jord 10 1.1.2 Livet opstår på Jorden 12 Resume 49 1.5.4 Stamtræer 45 1.5.5 Kreationisme 47 1.1.3

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere