STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010"

Transkript

1 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/ Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt på hvidt papir, som skal afleveres ved eksamens afslutning). OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med eksamensnummer på hver side. Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første time af eksamens varighed. Opgavesættet består af 25 multiple choice opgaver og 6 kortsvarsopgaver, hhv. case stories og emnecentrerede opgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre eksamensnummer på hvert ark i besvarelsessættet i øverste højre hjørne. Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema med kuglepen. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Besvarelsen af kortsvarsopgaverne skal også (med kuglepen) overføres til besvarelsessættet. Bemærk, at der for kortsvarsopgaverne er afsat et antal linier til besvarelsen af hvert delspørgsmål, og eksaminandens svar skal begrænses til dette antal linier. Der kan anføres kommentarer til eksamensopgaverne på bagsiden af besvarelsessættet, men disse vil ikke have indflydelse på evalueringen af eksaminandens besvarelse af kortsvarsopgaverne nr Skriv tydeligt, - ulæselige besvarelser bliver ikke evalueret! 1

2 Multiple choice opgaver Der er 25 multiple choice spørgsmål, repræsenteret ved 3 forskellige spørgsmål/svar typer. Teknikken ved besvarelsen af disse fremgår nedenfor. Ved besvarelsen af multiple choice spørgsmålene tilrådes det at læse hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem og derefter skrive bogstavet for det rigtige svar ud for det pågældende spørgsmål i opgavesættet (kladden). Først til slut i eksamen overføres svarene til skemaet i besvarelsessættet ved at sætte kryds i det bogstaverede felt ud for opgavenummeret med kuglepen. Markeringerne må være omhyggeligt udført og éntydige. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Der skal kun udfyldes ét felt pr. opgavenummer. Er der mere end én markering, giver svaret 0 point. TYPE 1: For hvert spørgsmål udvælges ét korrekt (evt. det mest korrekte) svar. TYPE 2: Ved spørgsmålene er anført fire mulige svar. Besvares med: A. hvis 1, 2 og 3 er korrekte og 4 er ukorrekt B. hvis 1 og 3 er korrekte og 2 og 4 er ukorrekte C. hvis 2 og 4 er korrekte og 1 og 3 er ukorrekte D. hvis kun 4 er korrekt E. hvis alle 4 er korrekte. TYPE 3: Her præsenteres en samling/gruppe af emner i venstre kolonne. Til gruppen hører 5 emner med hvert sit bogstav i højre kolonne. Besvarelsen foretages ved for hvert nummereret emne i venstre kolonne at anføre bogstavet svarende til det mest sammenhørende bogstaverede emne i højre kolonne (et bogstav kan bruges som svar til ét eller flere emner i venstre kolonne). 2

3 Multiple choice Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi, torsdag d. 21/ Eksaminandens eksamensnummer: Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på bagsiden?.. JA NEJ Multiple choice besvarelse: opgave nr. A B C D E 1 X 2 X 3 X 4 X 5 X 6 X 7 X 8 X 9 X 10 X 11 X 12 X 13 X 14 X 15 X 16 X 17 X 18 X 19 X 20 X 21 X 22 X 23 X 24 X 25 X 3

4 Multiple choice opgave Type 1 T1: 1. udgave; II: ; B 1. Den maligne celle er karakteriseret ved nedenstående undtagen A. Pleomorfi B. Diploidi C. Øget cellulær motilitet D. Nedsat cellulær adhæsion E. Hyperkromasi T1: 1. udgave; II: 248; C 2. Hvilket af nævnte er ikke associeret med kronisk inflammatorisk tarmsygdom? A. Steatose B. Arthritis C. Granuloma annulare D. Iridocyclitis E. Erythema nodosum T1: 1. udgave; II: ; D 3. Hvilket af følgende er ikke karakteristisk for papillært thyreoideakarcinom? A. Multifokalitet B. Lymfogen spredning C. Lokal invasiv D. Amyloid aflejringer E. Psammomlegemer T1: 1. udgave; II: 291; E 4. Hvilket af følgende udtryk er rigtigt vedrørende hepatitis A-virus? A. Smittevejen er overvejende parenteral B. I ca. 40% af tilfældene bliver infektionen kronisk C. Udvikling af kronisk infektion ses hyppigere hos børn end hos voksne D. Er et onkogent virus E. Ingen af ovennævnte T1: 1. udgave; II: 225; A 5. Ved empyem forstås A. Purulent inflammation i præformeret kavitet B. Diffust udbredt, purulent inflammation C. Pusansamling i lunge D. Pusansamling i ikke-præformeret hulrum E. Ingen af ovennævnte T1: 1. udgave; II: ; A 6. Følgende sygdomme/tilstand prædisponere til aortadissektion (dissekerende aortaaneurisme) undtagen A. Cystisk fibrose B. Aterosklerose C. Ehlers-Danlos syndrom D. Hypertension E. Marfans syndrom 4

5 T1: 1. udgave; II: ; D 7. Hvilket af følgende udsagn om tuberkulose er forkert? A. Ghon-focus ses ved primære tuberkulose B. Langhans-kæmpeceller dannes af epiteloide celler C. Miliær tuberkulose er oftest fatal D. Tuberkuløse granulomer kendetegnes ved central koagulationsnekrose E. Sekundær tuberkulose er ofte lokaliseret apikalt i lungerne T1: 2. udgave; I: ; B 8. Hyalin degeneration er celleskade, der er forårsaget af akkumulation af A. Lipider B. Proteiner C. Vand D. Kulhydrater E. Kalk T1: 2. udgave; I: ; A 9. Hvilket af følgende udsagn om akut pyelonephritis er forkert? A. Heler op uden fibrose B. Mikroskopisk ses intratubulære neutrofile granulocytter C. Kan kompliceres med pyonefrose D. Er associeret med diabetes mellitus E. Kan medføre papilnekrose T1: 1. udgave; II: 650; C 10. Hvilken af følgende patofysiologiske forandringer ses ikke ved nervecellebeskadigelse? A. Wallers degeneration B. Opløsning af Nissl-substansen C. Hyperplasi af nerveceller D. Kromatolyse E. Aksonal degeneration Multiple choice opgave Type 2 T2: 1. udgave; II: 237; D 11. Mangeårig cøliaki med dårlig overholdt diæt har øget risiko for udvikling af 1. Kronisk inflammatorisk tarmsygdom 2. Kronisk lymfatisk leukæmi 3. Morbus Crohn 4. Cancer i fordøjelseskanalen T2: 1. udgave II: ; C 12. Kronisk gastritis (type B) er betinget af/karakteriseret ved 1. Forekomst af autoantistoffer 2. Lymfocyt- og plasmacelleinfiltration 3. Dominant arvelig sygdom 4. Helicobacter pylori T2: 2. udgave I: ; E 13. Granulationsvæv 1. Er karakteriseret af kapillærendotelproliferation 2. Er karakteriseret af makrofager 5

6 3. Dannes ved sekundær sårheling 4. Ses ved opheling af abscesser T2: 1. udgave II: 193; B 14. Årsag(-er) til pulmonal hypertension 1. Multiple lungeembolier 2. Højresidig hjertehypertrofi 3. Emfysem 4. Phæochromocytom T2: 2. udgave I: 63-78; C 15. Ved in situ-hybridisering 1. Påvises protein sekvenser i intakte celler 2. Kan RNA påvises i såvel frysesnit som paraffinindstøbt materiale 3. Påvises flere antigener, der ikke kan ses ved immunhistokemi 4. Kan genekspression undersøges T2: 1. udgave II: 520; B 16. Ved CML (kronisk myeloid leukæmi) ses 1. Leukocytose 2. Thrombocytopeni 3. Ekstrem splenomegali 4. Øget NAP/LAP-score T2: 1. udgave I: ; E 17. Type(r) af benign(e) neoplasi(er) 1. Osteom 2. Rhabdomyom 3. Kondrom 4. Cystadenom T2: 1. udgave I: ; D 18. Malign(-e) epithelial(-e) neoplasi(-er) med relativ god prognose er 1. Melanom 2. Kolorektale adenomer 3. Kutant fibrøst histiocytom 4. Kutant basocellulært karcinom T2: 1. udgave II: ; B 19. Hvilke(-t) af følgende udsagn om cerebrale vaskulære forandringer er sande? 1. Primære intracerebrale blødninger ses oftest i basalganglierne 2. Sekundære intracerebrale blødninger ses oftest i forbindelse med hypertension 3. Subaraknoidal blødning skyldes oftest ruptur af et sakkulat aneurisme 4. Hjerneblødning er den hyppigste årsag til apopleksi T2: 1. udgave II: 399; 568;636; 638; D 20. Hvilke(-n) af følgende er en præmalign tilstand? 1. Mycosis fungoides 2. Fibrøs dysplasi 6

7 3. Latent prostatakarcinom 4. Morbus Bowen Multiple choice opgave Type 3 T3: 1. udgave;ii: 311/311/417/145/372; B/C/A/D/B 21. Thorotrast A. Blærecancer 22. Helicobacter pylori B. Hepatocellulært carcinom 23. Schistosomiasis C. Ventrikelkarcinom 24. Epstein-Barr virus D. Nasopharyngealt carcinom 25. Hepatitis C E. Cervix uteri carcinom Opgave 26: Case story KORTSVARSOPGAVER En 60-årig mand henvises til hospitalet efter flere episoder med sort, tjæreagtig, ildelugtende afføring. 26a) Hvad kaldes den type tjæreagtig afføring patienten har haft? Melæna 26b) Hvornår fremkommer det? Ved gastrointestinal blødning fra øsophagus, ventrikel eller øverste del af tyndtarmen Patienten indlægges, og han fortæller at han har haft kvalme samt opkastning med frisk blod (hæmatemese). Ved undersøgelse af patienten påvises en forstørret lever, ascites, spider nævi og gynækomasti samt testis atrofi. Arbejdsdiagnosen er levercirrose. 26c) Hvad er den mest sandsynlige årsag til hæmatemese hos denne patient? Beskriv (på få) linier den tilgrundliggende patogenese. (2 + 2 point) Årsag: Patogenese: Oesophagusvaricer Cirrhosis hepatis portal hypertension dilatation af de porto-systemiske venøse anastomoser dilatation af submucøse vener i oesophagus blødning fra bristede varicer 26d) Nævn 4 andre hyppige differentialdiagnostiske årsager til hæmatemese (ikke nødvendigvis kun hos denne patient) (4 point) 7

8 1. Mallory-Weiss læsion/c. oesophagei/oesophagitis 2. Ulcus ventriculi pepticum/akut (erosiv) gastritis/c. ventriculi 3. Ulcus duodeni pepticum/ (maligne svulster i duodenum) 4. Hæmorrhagisk diathese/vaskulære anomalier Patienten kan oplyse, at han tidligere har været rask, passet sit job som tjener, men har i perioder haft et stort alkoholforbrug. 26e) Definér levercirrose: (3 point) Diffus leveraffektion med abnorm arkitektur med fibrøse septa og parenkymatøse noduli, de såkaldte regenerationsnoduli 26f) Angiv 4 forskellige årsager til levercirrose (fraset alkohol): (4 point) Årsag 1: Non-alkoholisk steatohepatitis; kronisk viral hepatitis Årsag 2: Autoimmune hepatitis Årsag 3: Primær biliær cirrose; primær skleroserende cholangitis; sekundær biliær cirrose Årsag 4: Hæmokromatose; alfa-1-antitrypsinmangel; M. Wilson 26g) Angiv 3 mulige årsager til ascites ud over levercirrose: (3 point) Årsag 1: Neoplasmer i abdomen, karcinose i peritoneum, peritonitis Årsag 2: Pancreatitis og nefrotisk syndrom, kardial insufficiens Årsag 3: Leversvigt, massive levermetastaser, okklusion v. portae/vv.hepaticae Ultralyd og CT-scanning af patientens lever viser forandringerne forenelig med cirrose. Derudover påvises der også en fokal solid proces i leveren. Lægerne mistænker primær levertumor og foretager blodprøve med henblik på en serologisk tumormarkør for leverkræft. 26h) Hvilken tumormarkør drejer det sig om? α-føtoprotein 26i) Navn 4 forskellige primære maligne tumorer i lever. (4 point) 1. Hepatocellulært karcinom (HCC) 2. Kolangiocellulært karcinom 3. Hepatoblastom 8

9 4. Hæmangiosarkom Der foretages leverbiopsi der bekræfter en primær malign levertumor. Biopsi fra den ikke-neoplastisk lever afslører cirrose med tegn på aktiv steatohepatitis. Steatohepatitis inddeles i 2 ætiologiske hovedgrupper, nemlig alkoholisk og non-alkoholisk steatohepatitis (NASH). 26j) Angiv 2 sygdomme / tilstand associeret med NASH 1. Adipositas/fedme; (ventrikel bypass) 2. Diabetes mellitus 26k) Angiv 4 histologiske forandringer ved steatohepatitis (4 point) 1. Steatose 2. Ballooning (hydropisk degeneration) 3. Pericellulær/perisinusoidal fibrose 4. Mallory legemer; inflammation Opgave 27: Case story En 65-årig mand, som er tidligere rask fraset medicinsk velbehandlet hypertension, udvikler pludselig knugende brystsmerter med udstråling til venstre arm. Konen ringer 112 og ved ankomsten til sygehuset viser elektrokardiogrammet (EKG et) store STelevationer i V1-6, I og avl samt reciprok ST depression i III og avf tydende på et akut myokardieinfarkt (AMI) i venstre ventrikels forvæg. Patienten køres straks op på kardiologisk laboratorium, hvor man foretager en koronararteriografi (KAG). 27a) I hvilken koronararterie(gren) vil man forvente at se en akut okklusion? LAD = ramus descendens anterior a. coronaria sinistra. 2 point for at nævne LAD, kun 1 point for venstre koronararterie 27b) Hvilken akut komplikation betinger som oftest okklusionen? Trombose, som oftest på et rumperet aterosklerotisk plaque 27c) Hvilke to morfologiske hovedkarakteristika kendetegner vulnerable plaques? 1. Tynd fibrøs kappe 2. Stor ateromatøs komponent/lipidkerne Der foretages en ballonudvidelse med stentanlæggelse (= PCI). Patienten bliver smertefri. Tidligere blev AMI behandlet med trombolyse som førstevalg og 9

10 trombocythæmmende stoffer spiller stadig en stor rolle. 27d) Nævn to sygdomme der klinisk kan imitere AMI og som ville være uhensigtsmæssige at behandle med trombolyse/trombocythæmning Sygdom 1: Sygdom 2: Aorta dissektion Blødende ulcus ventriculi/duodeni 27e) Nævn mindst fem komplikationer til AMI, som enten kan optræde akut eller gradvist. (5 point) 1. Postinfarkt angina/reinfarkt; hjertearytmi; kardiogent shock 2. Hjerteruptur, intern eller ekstern; kammertrombose, evt. embolisering 3. Aneurysmedannelse/dilatation/funktionel mitralinsufficiens; postiskæmisk dysfunktion/ stunning; DVT; lungeemboli 4. Pericarditis; Dressler s syndrome 5. Reperfusionsskade; behandlingsinduceret blødning 27f) Udover AMI findes en række andre cardiale eller vaskulære, patoanatomiske læsioner, der kan medføre pludselig død. Nævn 4 af disse, som kan lokaliseres til hver sin anatomiske lokalisation og/eller organsystem. (4 point) 1. Dissekerende aortaaneurysme; rumperet sakkulat aortaaneurysme 2. Hypertrofisk cardiomyopati; aortastenose 3. Lungeemboli (DVT) 4. Sakkulat / berry aneurisme i CNS; subarachnoidal blødning Aterosklerose er oftest den tilgrundliggende sygdom, der betinger et AMI. 27g) Hvilke 3 meget almindeligt forekommende risikofaktorer ud over køn og alder er væsentligst for udviklingen af aterosklerose og/eller de akutte komplikationer? (3 point) 1. Dyslipidæmi/forhøjet kolesterol; højt LDL eller lavt HDL 2. Hypertension; diabetes mellitus 3. Rygning 27h) Nævn de 4 celletyper som spiller de væsentligste roller i udviklingen af aterosklerose? (4 point) 1. Monocytter/makrofager/skumceller 2. Glatte muskelceller 10

11 3. T lymfocytter/lymfocytter 4. Endotelceller Betegnelsen arteriosklerose bruges desværre ofte synonymt med aterosklerose, men arteriosklerose er i virkeligheden en fællesbetegnelse for tre arteriesygdomme, der alle medfører øget karstivhed og tab af elasticitet. 27i) Hvilke to andre arteriesygdomme udover aterosklerose falder ind under betegnelsen arteriosklerose? Sygdom 1: Sygdom 2: Arteriolosklerose Mønckebergs mediasklerose Opgave 28: Emnecentreret opgave med case element En 55 årig kvinde henvender sig til sin læge og beskriver at hun gennem længere tid har bliver forpustet når hun går op af trapper til mere end 1. sal. Hun beskriver ligeledes at hun hoster en del hver morgen. Det ophostede materiale (expectoratet) er slimet men i flere år har patienten bemærket at der er perioder, især om vinteren, hvor det bliver mere gulligt. Patienten har søgt oplysninger på internettet og spørger om hendes symptomer kan skyldes kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). 28a) Hvad er definitionen på KOL? Lungesygdom der er karakteriseret ved vedvarende luftvejsobstruktion 28b) Ca. hvor stor en andel af den voksne befolkning i Danmark har KOL (1 point) Ca. 10% Ved KOL ses forskellige patologiske forandringer/tilstande i lungerne. En af disse er emfysem. 28c) Definér emfysem (3 point) Diffus lungesygdom karakteriseret ved permanent forøgelse af luftrum distalt den terminale bronchiole, ledsaget af destruktion af alveolevægge og uden væsentlig fibrose 28d) Emfysem inddeles i flere strukturelt forskellige typer. Nævn de to vigtigste typer. 11

12 1. Centriacinært / centrilobulært emfysem 2. Panacinært emfysem 28e) Hver af disse hovedtyper af emfysem associeres med en dominerende ætiologisk faktor. Nævn disse i en rækkefølge, der svarer til type betegnelsen i spørgsmål 28d) ovenfor. 1. Cigaretrygning 2. Alfa-1-antitrypsin mangel Patienten foretæller nu at hun er begyndt at hoste blod op. Hun henvises til Lungemedicinsk afdeling hvor en røntgen af thorax viser et 2 cm stort et malignitetssuspekt infiltrat i venstre lunges overlap. 28f) Hvor mange bronkogene karcinomer ses årligt i Danmark? (1 point) 3000 (står i bogen) svar mellem 3000 og 4000 kan accepteres. 28g) Nævn 4 forskellige risikofaktorer/ætiologiske faktorer (fraset tobaksrygning) associeret med udvikling af primært lungekarcinom. (4 point) 1. Luftforurening 2. Asbest / nickel / krom / arsenik / hæmatit (=jernglans) 3. Radioaktive gasser (radon); sennepsgas; 4. Lungefibrose 28h) Nævn 5 forskellige epitheliale, primære maligne lungetumorer. (5 point) 1. Planocellulært karcinom 2. Adenokarcinom 3. Bronchioloalveolært karcinom 4. Storcellet karcinom 5. Småcellet karcinom / karcinoid tumor / neuroendokrint karcinom 28i) Definér hamartom? Hamartom er neoplasilignende forandring opbygget af celler/væv, som normalt forekommer i lokalisationen, men med forstyrret arkitektur Ved udredning af patienten konstateres endvidere, at hun er adipøs og lider af hypertension og diabetes mellitus. Hun har et såkaldt fuldmåneansigt ( moon face ). 12

13 28j) Antag at disse kliniske elementer er en del af patientens kræftsygdom. Nævn den sandsynlige årsag til dette kliniske billede hos patienten. Angiv på basis heraf den mest sandsynlige karcinom type. (1 + 1 point) 1. Årsag til billedet: Cushings syndrom 2. Den mest sandsynlige karcinom type: Småcellet karcinom 28k) Hvad er prognosen for dette karcinom type? (1 point) Dårlig kun 50% overlevelse på under et år 28l) Udover histologisk type, hvilken faktor har størst prognostisk betydning for en patient med lungecancer? (1 point) Tumorstadie (TNM) Der foretages ultralydsvejledt histologisk biopsi fra patientens lungeinfiltratet, som viser en udifferentieret malign tumor, som er vanskelig at klassificere på morfologisk grundlag alene. 28m) Hvilken patoanatomisk metode kan anvendes for at få yderligere informationer vedrørende lungetumorens natur? (1 point) Immunhistokemi 28n) Hvilke principper hviler denne metode på? (3 point) Specifikke antistoffer binder til antigener (targetmolekyler) in situ i vævssnit. Antistof-antigen binding påvises med farve/fluorescens mærkede detektionssystemer, og visualiseres under mikroskopet, hvorefter targetcellens immunfenotype kan bestemmes. Opgave 29: Emnecentreret opgave Emne: Gynækologisk patologi. 29a) De fleste forstadier og halvdelen af karcinomerne i cervix findes ved screeningsundersøgelse. Hvad er princippet i en screeningsundersøgelse beskriv kort Undersøgelse af en gruppe personer med henblik på at udskille dem, som er raske, fra dem som har udiagnosticeret sygdom eller som har 13

14 en særlig risiko for at få sygdommen 29b) Ætiologien til forstadier / invasivt cervixkarcinom er HPV. Nævn de 2 HPV typer, der tegner sig for de fleste af de nævnte forandringer. 1. HPV type: HPV type: 18 29c) Forstadier til cervixkancer kan sjældent erkendes med det blotte øje, det er derfor nødvendigt at henvise kvinderne til en gynækolog, der bruger et operationsmikroskop (kolposkop), så biopsierne kan tages det rigtige sted. Ved den undersøgelse kan man se en række forandringer, der er suspekte nævn 3. Forandring 1. Ændret kar mønster Forandring 2. Ændret farve (3 point) Forandring 3. Ændret overfladestruktur; forandringer efter applikation af eddikesyre 29d) I de tagne biopsier er forstadier i pladeepitelet karakteriseret ved forskellige morfologiske forandringer. Nævn 4 (4 point) 1. Øget kerne/cytoplasmaratio 2. Tab af: polarity / modning / cytoplasmatisk diff. 3. Kernehyperkromasi; pleomorfi 4. Øget antal mitoser; øget mitosetal Behandlingen af de sværere forstadier er konisation, hvor frie resektionsrande er den vigtigste parameter for om kvinden får recidiv 29e) Hvor hyppigt ses recidiv, når randene er frie? (1 point) Få procent 29f) Hvor hyppigt ses recidiv/residual sygdom, når randene ikke er frie? (1 point) 30 % procent 29g) Nævn 3 andre risikofaktorer (fraset HPV) og/eller kendte årsager til udvikling af livmoderhalskræft. (3 point) 1. Tidlig sexuel debut/mange sexualpartnere/ partners seksualaktivitet 2. Cigaretrygning; passiv rygning 3. HIV infektion; 14

15 29h) Foruden cervixkarcinom er HPV infektion også associeret med karcinomer i flere andre organer. Nævn 2 af disse karcinomer. 1. Karcinom i vulva/vagina/anus/penis/ 2. Karcinom i hoved-hals (oropharynx og supraglottis) 29i) Ca. hvor mange nye tilfælde endometriecancer diagnosticeres årligt i Danmark? (1 point) ca j) Nævn den hyppigste histologiske type af malign endometrietumor. (1 point) Endometrioidt adenocarcinom 29k) Nævn 4 faktorer (fraset køn), der disponerer til denne cancer. (4 point) 1. Høj social status 2. Tidlig menarche; sen menopause 3. Få svangerskaber; øget østrogenpåvirkning 4. Fedme; kompleks og atypisk endometriehyperplasi; polycystisk ovariesyndrom Opgave 30: Emnecentreret opgave Emne: Hæmatopatologi 30a) Nævn 3 morfologiske typer anæmi (3 point) 1. Mikrocytær hypokrom anæmi; jernmangel anæmi; aplastisk anæmi 2. Makrocytær normokrom anæmi; megaloblastær anæmi; seglcelleanæmi 3. Normocytær normokrom anæmi; makrocytær hyperkrom anæmi (hæmolyse) 30b) Nævn 3 årsager til eosinofil leukocytose (3 point) 1. Allergi; 2. Parasitær infektion; Hodgkins lymfom 3. Polyarteritis nodosa; dermatomyositis 30c) Hvad er Auer stave (Auer rods), og ved hvilken form for leukæmi ses disse? Auer stave er: Stavformede granula i myeloblasternes cytoplasma 15

16 Auer stave ses ved: Akut myeloid leukæmi 30d) Nævn 2 hyppige ekstramedullære lokalisationer udover lymfeknuder, milt og lever for akut lymfoblastær leukæmi (ALL) 1. CNS 2. Gonader 30e) Neoplasier inden for det hæmatopoietiske system inddeles efter hvilket klassifikationssystem? (1 point) WHO-klassifikationen 30f) Denne inddeling baseres på en kombineret vurdering af hvilke 4 hovedparametre? (4 point) 1. Klinikiske parametre 2. Morfologiske parametre 3. Immunfænotypiske parametre 4. Genotypiske parametre (evt. molekylære el. cytogenetiske parametre) 30g) Hvordan er chancen for at blive langtidsoverlever af ALL for henholdsvis børn og voksne? Langtidsoverlevelsen hos børn: Langtidsoverlevelsen hos voksne: ca.30% (30-40%) ca.70% (60-100% afhængig af risikogruppen) 30h) Nævn to karakteristiske ekstramedullære lokalisationer for akut myeloid leukæmi (AML) 1. Gingiva / Gummer 2. Hud;(CNS) 30i) Nævn de 3 vigtigste symptomer ved AML (3 point) 1. Anæmi; bleghed; træthed; åndenød 2. Blødninger; øget blødningstendens 3. Infektioner; øget infektionstendens 16

17 Opgave 31: Emnecentreret essay Emne: Flere. 31a) Hvad er Zahn-striber (Zahnske linjer)? Vekslende lamelagtig alternerende lag af blege trombocytter/ fibrin og røde erytrocytter/fibrin, især i blandet trombe i regioner med moderat flow. 31b) Definér thrombus (kort): En solid intravaskulær masse dannet af blodets formede og uformede elementer i strømmende blod, i den levende organisme. 31c) Nævn 3 tilstande associerede med trombose i hjertet (3 point) 1. Atrieflimren 2. Myokardieinfarkt 3. Hjerteaneurisme; endocarditis; SLE; marantic trombe 31d) Den hyppigste form for embolus er thromboembolus. Nævn 4 andre embolus-typer (4 point) 1. Amnion-embolus; fremmedlegeme-embolus 2. Aterom-embolus; inficeret-embolus 3. Fedt-embolus; luft-embolus 4. Tumor-embolus 31e) Definer følgende (kort): (2 x 4 point) 1. Aneurisme: Et aneurisme er en abnorm og lokaliseret dilatation af et kar eller en del af et hjerte-kammer 2. Apoptose: Genetisk kontrolleret selvmordsmekanism for elimination af individuelle celler der foregår i såvel normal som patologiske situationer (såkaldt programmeret celledød). Er karakteriseret ved aktivering af en familie af proteaser, såkaldte caspaser. 17

18 3. Metaplasi: En fuldt differentieret celletype erstattes af en for området ikke normalt forekommende fuldt differentieret celletype inden for samme kimblad 4. Early gastric cancer: Et karcinom, der er begrænset til lamina propria (intramukosalt karcinom) eller vokset ned i submucosa, men ikke dybere (submukosalt karcinom) 31f) Nævn den hyppigste sarkomtype hos børn (1 point) Rhabdomyosarkom 31g) Hvad er en Kimmelstiel-Wilson læsion? Nodulær mesangial ekspansion i glomerulus (nodulær glomerulosklerose), som led i diabetisk nefropati Samlet pointscore:

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004

Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004 Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk

Læs mere

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Cytologisk årsmøde 2010 Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Pleura Peritoneum Perikardium Pleura Peritoneum Perikardium Pleura: tynd hinde

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 9. juni 2015 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012 Modul 2: Sygdomslære Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 2: Sygdomslære Tjek, at

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006

Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006 Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL: http://www.studmed.au.dk/mr

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Børn og leversygdom Bodil Laub Petersen, Patologiafdelingen, Rigshospitalet

Børn og leversygdom Bodil Laub Petersen, Patologiafdelingen, Rigshospitalet Børn og leversygdom Bodil Laub Petersen, Patologiafdelingen, Rigshospitalet Nyfødte og leversygdom Hæmolyse ; HbF Ukonjugeret hyperbilirubinæmi Kernicterus og cerebral skade Børn og leversygdom Nyfødte

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Galdevejsobstruktion. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Galdevejsobstruktion. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdevejsobstruktion Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdegangsstenose kolestase Kolestase Obstruktiv Non-obstruktiv Kolestase - definition

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2004

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2004 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015 Eksamensopgavesæt Standardsvar Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 29. maj 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL 1 Årsager til Hæmokromatose Primær, hereditær, genetisk HFE hæmokromatose (HH) Sekundær

Læs mere

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 Lever-og pankreassygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 1 Disposition Lever fysiologi Hepatitis Cirrose Pankreas fysiologi Pankreatit 2 3 Leverfysiologi Vores største organ/kirtel Funktion

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen

Lægemiddelkonsulenteksamen Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler,

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

CNS infektioner. - intrakranielt

CNS infektioner. - intrakranielt CNS infektioner - intrakranielt 1 Hovedemner Bakterielle infektioner generelt efter anatomisk lokalisation Specifikke agens Bakterier Vira Svampe Parasitter 2 CNS infektioner Klinik ofte uspecifik, feber,

Læs mere

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose AL Amyloidose Dette kapitel gennemgår de med myelomatose beslægtede tilstande, der med en samlet betegnelse hedder amyloidose. Hovedvægten er lagt på AL Amyloidose herunder symtomer, diagnosticering, behandling

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år i spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år Spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, november

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Hepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel

Hepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel Hepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel Alastair Hansen Patologi-besvarelsen (gælder alle -itiser ) for leverbiopsi. Konklusion: 1. Terapirelevant histologisk diagnose (aktivitet/kronicitet)= Første del.

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 27/6-2003

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 27/6-2003 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 27/6-2003 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt og

Læs mere

5. Semester: Mik 1 Adaptationer

5. Semester: Mik 1 Adaptationer 5. Semester: Mik 1 Adaptationer Adaptation er anvendt i patologien for at beskrive ændringer, der opstår i celler eller væv som respons på længere stimuli af fysiologisk art eller skader Typer Definition

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg -Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske

Læs mere

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion Coronavirus giver i meget sjældne tilfælde FIP, som nok er den mest frygtede

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

FRA L E V E RFORE NINGE N

FRA L E V E RFORE NINGE N OPLYSNING OM LEVERCIRROSE FRA L E V E RFORE NINGE N Leverforeningen Landsforeningen for levertransplanterede og andre med sjældne leversygdomme. Leverforeningen er en patientforening, der blev startet

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

TS-kursus 2015 Esofagus og ventrikel

TS-kursus 2015 Esofagus og ventrikel TS-kursus 2015 Esofagus og ventrikel Overlæge Jane Preuss Hasselby Disposition Benigne og præmaligne forandringer i eosfagus og den gastroesofagale overgang (GEJ) Maligne tumorer i esofagus og GEJ Ventriklens

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

Colons non-neoplastiske sygdomme

Colons non-neoplastiske sygdomme Colons non-neoplastiske sygdomme Teoretisk specialespecifikt kursus i Fordøjelseskanalens patologi Lene Riis Herlev Hospital Sygdomsgrupper Inflammatoriske tilstande Kronisk inflammatorisk tarmsygdom Mikroskopisk

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet Graviditetsrelateret Ikke graviditetsrelateret 30-10-2009 LH 2 Case 1 29-årig grav.1 Menostasi 9 uger + 6 dage Pletblødning Tiltagende

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere

Peter Kofoeds Patologi kompendium

Peter Kofoeds Patologi kompendium Opdateret af Manan: 16. januar 2004 PATOLOGI KOMPENDIE Følger opbygningen i E. Rubin Essential Pathology third edition. Kompendiet er skrevet ved førstegangslæsning af bogen. Der er både tastefejl og måske

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Julie Børlung og Charlotte Starhof Referenter: Jesper Kelsen og Niels Sunde Godkender: Claus

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Klassifikation af medicinske leversygdomme. Hepatitis steatose/steatohepatitis PBC PSC LDO

Klassifikation af medicinske leversygdomme. Hepatitis steatose/steatohepatitis PBC PSC LDO Klassifikation af medicinske leversygdomme AH BV Hepatocyt sygdom galdevejssygdom Hepatitis steatose/steatohepatitis PBC PSC LDO NRH akut kronisk Hepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel Alastair Hansen

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi

Specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt Specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Specialebeskrivelse Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi omfatter

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Dyspnø. Symptombehandling

Dyspnø. Symptombehandling Dyspnø Symptombehandling Dyspnø/åndenød Definition Subjektiv fornemmelse af ikke at kunne få luft nok samt oplevelsen af besværet vejrtrækning. Fornemmelsen skal være ude af proportion med anstrengelsen

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere