STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010"

Transkript

1 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/ Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt på hvidt papir, som skal afleveres ved eksamens afslutning). OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med eksamensnummer på hver side. Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første time af eksamens varighed. Opgavesættet består af 25 multiple choice opgaver og 6 kortsvarsopgaver, hhv. case stories og emnecentrerede opgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre eksamensnummer på hvert ark i besvarelsessættet i øverste højre hjørne. Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema med kuglepen. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Besvarelsen af kortsvarsopgaverne skal også (med kuglepen) overføres til besvarelsessættet. Bemærk, at der for kortsvarsopgaverne er afsat et antal linier til besvarelsen af hvert delspørgsmål, og eksaminandens svar skal begrænses til dette antal linier. Der kan anføres kommentarer til eksamensopgaverne på bagsiden af besvarelsessættet, men disse vil ikke have indflydelse på evalueringen af eksaminandens besvarelse af kortsvarsopgaverne nr Skriv tydeligt, - ulæselige besvarelser bliver ikke evalueret! 1

2 Multiple choice opgaver Der er 25 multiple choice spørgsmål, repræsenteret ved 3 forskellige spørgsmål/svar typer. Teknikken ved besvarelsen af disse fremgår nedenfor. Ved besvarelsen af multiple choice spørgsmålene tilrådes det at læse hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem og derefter skrive bogstavet for det rigtige svar ud for det pågældende spørgsmål i opgavesættet (kladden). Først til slut i eksamen overføres svarene til skemaet i besvarelsessættet ved at sætte kryds i det bogstaverede felt ud for opgavenummeret med kuglepen. Markeringerne må være omhyggeligt udført og éntydige. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Der skal kun udfyldes ét felt pr. opgavenummer. Er der mere end én markering, giver svaret 0 point. TYPE 1: For hvert spørgsmål udvælges ét korrekt (evt. det mest korrekte) svar. TYPE 2: Ved spørgsmålene er anført fire mulige svar. Besvares med: A. hvis 1, 2 og 3 er korrekte og 4 er ukorrekt B. hvis 1 og 3 er korrekte og 2 og 4 er ukorrekte C. hvis 2 og 4 er korrekte og 1 og 3 er ukorrekte D. hvis kun 4 er korrekt E. hvis alle 4 er korrekte. TYPE 3: Her præsenteres en samling/gruppe af emner i venstre kolonne. Til gruppen hører 5 emner med hvert sit bogstav i højre kolonne. Besvarelsen foretages ved for hvert nummereret emne i venstre kolonne at anføre bogstavet svarende til det mest sammenhørende bogstaverede emne i højre kolonne (et bogstav kan bruges som svar til ét eller flere emner i venstre kolonne). 2

3 Multiple choice Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi, torsdag d. 21/ Eksaminandens eksamensnummer: Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på bagsiden?.. JA NEJ Multiple choice besvarelse: opgave nr. A B C D E 1 X 2 X 3 X 4 X 5 X 6 X 7 X 8 X 9 X 10 X 11 X 12 X 13 X 14 X 15 X 16 X 17 X 18 X 19 X 20 X 21 X 22 X 23 X 24 X 25 X 3

4 Multiple choice opgave Type 1 T1: 1. udgave; II: ; B 1. Den maligne celle er karakteriseret ved nedenstående undtagen A. Pleomorfi B. Diploidi C. Øget cellulær motilitet D. Nedsat cellulær adhæsion E. Hyperkromasi T1: 1. udgave; II: 248; C 2. Hvilket af nævnte er ikke associeret med kronisk inflammatorisk tarmsygdom? A. Steatose B. Arthritis C. Granuloma annulare D. Iridocyclitis E. Erythema nodosum T1: 1. udgave; II: ; D 3. Hvilket af følgende er ikke karakteristisk for papillært thyreoideakarcinom? A. Multifokalitet B. Lymfogen spredning C. Lokal invasiv D. Amyloid aflejringer E. Psammomlegemer T1: 1. udgave; II: 291; E 4. Hvilket af følgende udtryk er rigtigt vedrørende hepatitis A-virus? A. Smittevejen er overvejende parenteral B. I ca. 40% af tilfældene bliver infektionen kronisk C. Udvikling af kronisk infektion ses hyppigere hos børn end hos voksne D. Er et onkogent virus E. Ingen af ovennævnte T1: 1. udgave; II: 225; A 5. Ved empyem forstås A. Purulent inflammation i præformeret kavitet B. Diffust udbredt, purulent inflammation C. Pusansamling i lunge D. Pusansamling i ikke-præformeret hulrum E. Ingen af ovennævnte T1: 1. udgave; II: ; A 6. Følgende sygdomme/tilstand prædisponere til aortadissektion (dissekerende aortaaneurisme) undtagen A. Cystisk fibrose B. Aterosklerose C. Ehlers-Danlos syndrom D. Hypertension E. Marfans syndrom 4

5 T1: 1. udgave; II: ; D 7. Hvilket af følgende udsagn om tuberkulose er forkert? A. Ghon-focus ses ved primære tuberkulose B. Langhans-kæmpeceller dannes af epiteloide celler C. Miliær tuberkulose er oftest fatal D. Tuberkuløse granulomer kendetegnes ved central koagulationsnekrose E. Sekundær tuberkulose er ofte lokaliseret apikalt i lungerne T1: 2. udgave; I: ; B 8. Hyalin degeneration er celleskade, der er forårsaget af akkumulation af A. Lipider B. Proteiner C. Vand D. Kulhydrater E. Kalk T1: 2. udgave; I: ; A 9. Hvilket af følgende udsagn om akut pyelonephritis er forkert? A. Heler op uden fibrose B. Mikroskopisk ses intratubulære neutrofile granulocytter C. Kan kompliceres med pyonefrose D. Er associeret med diabetes mellitus E. Kan medføre papilnekrose T1: 1. udgave; II: 650; C 10. Hvilken af følgende patofysiologiske forandringer ses ikke ved nervecellebeskadigelse? A. Wallers degeneration B. Opløsning af Nissl-substansen C. Hyperplasi af nerveceller D. Kromatolyse E. Aksonal degeneration Multiple choice opgave Type 2 T2: 1. udgave; II: 237; D 11. Mangeårig cøliaki med dårlig overholdt diæt har øget risiko for udvikling af 1. Kronisk inflammatorisk tarmsygdom 2. Kronisk lymfatisk leukæmi 3. Morbus Crohn 4. Cancer i fordøjelseskanalen T2: 1. udgave II: ; C 12. Kronisk gastritis (type B) er betinget af/karakteriseret ved 1. Forekomst af autoantistoffer 2. Lymfocyt- og plasmacelleinfiltration 3. Dominant arvelig sygdom 4. Helicobacter pylori T2: 2. udgave I: ; E 13. Granulationsvæv 1. Er karakteriseret af kapillærendotelproliferation 2. Er karakteriseret af makrofager 5

6 3. Dannes ved sekundær sårheling 4. Ses ved opheling af abscesser T2: 1. udgave II: 193; B 14. Årsag(-er) til pulmonal hypertension 1. Multiple lungeembolier 2. Højresidig hjertehypertrofi 3. Emfysem 4. Phæochromocytom T2: 2. udgave I: 63-78; C 15. Ved in situ-hybridisering 1. Påvises protein sekvenser i intakte celler 2. Kan RNA påvises i såvel frysesnit som paraffinindstøbt materiale 3. Påvises flere antigener, der ikke kan ses ved immunhistokemi 4. Kan genekspression undersøges T2: 1. udgave II: 520; B 16. Ved CML (kronisk myeloid leukæmi) ses 1. Leukocytose 2. Thrombocytopeni 3. Ekstrem splenomegali 4. Øget NAP/LAP-score T2: 1. udgave I: ; E 17. Type(r) af benign(e) neoplasi(er) 1. Osteom 2. Rhabdomyom 3. Kondrom 4. Cystadenom T2: 1. udgave I: ; D 18. Malign(-e) epithelial(-e) neoplasi(-er) med relativ god prognose er 1. Melanom 2. Kolorektale adenomer 3. Kutant fibrøst histiocytom 4. Kutant basocellulært karcinom T2: 1. udgave II: ; B 19. Hvilke(-t) af følgende udsagn om cerebrale vaskulære forandringer er sande? 1. Primære intracerebrale blødninger ses oftest i basalganglierne 2. Sekundære intracerebrale blødninger ses oftest i forbindelse med hypertension 3. Subaraknoidal blødning skyldes oftest ruptur af et sakkulat aneurisme 4. Hjerneblødning er den hyppigste årsag til apopleksi T2: 1. udgave II: 399; 568;636; 638; D 20. Hvilke(-n) af følgende er en præmalign tilstand? 1. Mycosis fungoides 2. Fibrøs dysplasi 6

7 3. Latent prostatakarcinom 4. Morbus Bowen Multiple choice opgave Type 3 T3: 1. udgave;ii: 311/311/417/145/372; B/C/A/D/B 21. Thorotrast A. Blærecancer 22. Helicobacter pylori B. Hepatocellulært carcinom 23. Schistosomiasis C. Ventrikelkarcinom 24. Epstein-Barr virus D. Nasopharyngealt carcinom 25. Hepatitis C E. Cervix uteri carcinom Opgave 26: Case story KORTSVARSOPGAVER En 60-årig mand henvises til hospitalet efter flere episoder med sort, tjæreagtig, ildelugtende afføring. 26a) Hvad kaldes den type tjæreagtig afføring patienten har haft? Melæna 26b) Hvornår fremkommer det? Ved gastrointestinal blødning fra øsophagus, ventrikel eller øverste del af tyndtarmen Patienten indlægges, og han fortæller at han har haft kvalme samt opkastning med frisk blod (hæmatemese). Ved undersøgelse af patienten påvises en forstørret lever, ascites, spider nævi og gynækomasti samt testis atrofi. Arbejdsdiagnosen er levercirrose. 26c) Hvad er den mest sandsynlige årsag til hæmatemese hos denne patient? Beskriv (på få) linier den tilgrundliggende patogenese. (2 + 2 point) Årsag: Patogenese: Oesophagusvaricer Cirrhosis hepatis portal hypertension dilatation af de porto-systemiske venøse anastomoser dilatation af submucøse vener i oesophagus blødning fra bristede varicer 26d) Nævn 4 andre hyppige differentialdiagnostiske årsager til hæmatemese (ikke nødvendigvis kun hos denne patient) (4 point) 7

8 1. Mallory-Weiss læsion/c. oesophagei/oesophagitis 2. Ulcus ventriculi pepticum/akut (erosiv) gastritis/c. ventriculi 3. Ulcus duodeni pepticum/ (maligne svulster i duodenum) 4. Hæmorrhagisk diathese/vaskulære anomalier Patienten kan oplyse, at han tidligere har været rask, passet sit job som tjener, men har i perioder haft et stort alkoholforbrug. 26e) Definér levercirrose: (3 point) Diffus leveraffektion med abnorm arkitektur med fibrøse septa og parenkymatøse noduli, de såkaldte regenerationsnoduli 26f) Angiv 4 forskellige årsager til levercirrose (fraset alkohol): (4 point) Årsag 1: Non-alkoholisk steatohepatitis; kronisk viral hepatitis Årsag 2: Autoimmune hepatitis Årsag 3: Primær biliær cirrose; primær skleroserende cholangitis; sekundær biliær cirrose Årsag 4: Hæmokromatose; alfa-1-antitrypsinmangel; M. Wilson 26g) Angiv 3 mulige årsager til ascites ud over levercirrose: (3 point) Årsag 1: Neoplasmer i abdomen, karcinose i peritoneum, peritonitis Årsag 2: Pancreatitis og nefrotisk syndrom, kardial insufficiens Årsag 3: Leversvigt, massive levermetastaser, okklusion v. portae/vv.hepaticae Ultralyd og CT-scanning af patientens lever viser forandringerne forenelig med cirrose. Derudover påvises der også en fokal solid proces i leveren. Lægerne mistænker primær levertumor og foretager blodprøve med henblik på en serologisk tumormarkør for leverkræft. 26h) Hvilken tumormarkør drejer det sig om? α-føtoprotein 26i) Navn 4 forskellige primære maligne tumorer i lever. (4 point) 1. Hepatocellulært karcinom (HCC) 2. Kolangiocellulært karcinom 3. Hepatoblastom 8

9 4. Hæmangiosarkom Der foretages leverbiopsi der bekræfter en primær malign levertumor. Biopsi fra den ikke-neoplastisk lever afslører cirrose med tegn på aktiv steatohepatitis. Steatohepatitis inddeles i 2 ætiologiske hovedgrupper, nemlig alkoholisk og non-alkoholisk steatohepatitis (NASH). 26j) Angiv 2 sygdomme / tilstand associeret med NASH 1. Adipositas/fedme; (ventrikel bypass) 2. Diabetes mellitus 26k) Angiv 4 histologiske forandringer ved steatohepatitis (4 point) 1. Steatose 2. Ballooning (hydropisk degeneration) 3. Pericellulær/perisinusoidal fibrose 4. Mallory legemer; inflammation Opgave 27: Case story En 65-årig mand, som er tidligere rask fraset medicinsk velbehandlet hypertension, udvikler pludselig knugende brystsmerter med udstråling til venstre arm. Konen ringer 112 og ved ankomsten til sygehuset viser elektrokardiogrammet (EKG et) store STelevationer i V1-6, I og avl samt reciprok ST depression i III og avf tydende på et akut myokardieinfarkt (AMI) i venstre ventrikels forvæg. Patienten køres straks op på kardiologisk laboratorium, hvor man foretager en koronararteriografi (KAG). 27a) I hvilken koronararterie(gren) vil man forvente at se en akut okklusion? LAD = ramus descendens anterior a. coronaria sinistra. 2 point for at nævne LAD, kun 1 point for venstre koronararterie 27b) Hvilken akut komplikation betinger som oftest okklusionen? Trombose, som oftest på et rumperet aterosklerotisk plaque 27c) Hvilke to morfologiske hovedkarakteristika kendetegner vulnerable plaques? 1. Tynd fibrøs kappe 2. Stor ateromatøs komponent/lipidkerne Der foretages en ballonudvidelse med stentanlæggelse (= PCI). Patienten bliver smertefri. Tidligere blev AMI behandlet med trombolyse som førstevalg og 9

10 trombocythæmmende stoffer spiller stadig en stor rolle. 27d) Nævn to sygdomme der klinisk kan imitere AMI og som ville være uhensigtsmæssige at behandle med trombolyse/trombocythæmning Sygdom 1: Sygdom 2: Aorta dissektion Blødende ulcus ventriculi/duodeni 27e) Nævn mindst fem komplikationer til AMI, som enten kan optræde akut eller gradvist. (5 point) 1. Postinfarkt angina/reinfarkt; hjertearytmi; kardiogent shock 2. Hjerteruptur, intern eller ekstern; kammertrombose, evt. embolisering 3. Aneurysmedannelse/dilatation/funktionel mitralinsufficiens; postiskæmisk dysfunktion/ stunning; DVT; lungeemboli 4. Pericarditis; Dressler s syndrome 5. Reperfusionsskade; behandlingsinduceret blødning 27f) Udover AMI findes en række andre cardiale eller vaskulære, patoanatomiske læsioner, der kan medføre pludselig død. Nævn 4 af disse, som kan lokaliseres til hver sin anatomiske lokalisation og/eller organsystem. (4 point) 1. Dissekerende aortaaneurysme; rumperet sakkulat aortaaneurysme 2. Hypertrofisk cardiomyopati; aortastenose 3. Lungeemboli (DVT) 4. Sakkulat / berry aneurisme i CNS; subarachnoidal blødning Aterosklerose er oftest den tilgrundliggende sygdom, der betinger et AMI. 27g) Hvilke 3 meget almindeligt forekommende risikofaktorer ud over køn og alder er væsentligst for udviklingen af aterosklerose og/eller de akutte komplikationer? (3 point) 1. Dyslipidæmi/forhøjet kolesterol; højt LDL eller lavt HDL 2. Hypertension; diabetes mellitus 3. Rygning 27h) Nævn de 4 celletyper som spiller de væsentligste roller i udviklingen af aterosklerose? (4 point) 1. Monocytter/makrofager/skumceller 2. Glatte muskelceller 10

11 3. T lymfocytter/lymfocytter 4. Endotelceller Betegnelsen arteriosklerose bruges desværre ofte synonymt med aterosklerose, men arteriosklerose er i virkeligheden en fællesbetegnelse for tre arteriesygdomme, der alle medfører øget karstivhed og tab af elasticitet. 27i) Hvilke to andre arteriesygdomme udover aterosklerose falder ind under betegnelsen arteriosklerose? Sygdom 1: Sygdom 2: Arteriolosklerose Mønckebergs mediasklerose Opgave 28: Emnecentreret opgave med case element En 55 årig kvinde henvender sig til sin læge og beskriver at hun gennem længere tid har bliver forpustet når hun går op af trapper til mere end 1. sal. Hun beskriver ligeledes at hun hoster en del hver morgen. Det ophostede materiale (expectoratet) er slimet men i flere år har patienten bemærket at der er perioder, især om vinteren, hvor det bliver mere gulligt. Patienten har søgt oplysninger på internettet og spørger om hendes symptomer kan skyldes kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). 28a) Hvad er definitionen på KOL? Lungesygdom der er karakteriseret ved vedvarende luftvejsobstruktion 28b) Ca. hvor stor en andel af den voksne befolkning i Danmark har KOL (1 point) Ca. 10% Ved KOL ses forskellige patologiske forandringer/tilstande i lungerne. En af disse er emfysem. 28c) Definér emfysem (3 point) Diffus lungesygdom karakteriseret ved permanent forøgelse af luftrum distalt den terminale bronchiole, ledsaget af destruktion af alveolevægge og uden væsentlig fibrose 28d) Emfysem inddeles i flere strukturelt forskellige typer. Nævn de to vigtigste typer. 11

12 1. Centriacinært / centrilobulært emfysem 2. Panacinært emfysem 28e) Hver af disse hovedtyper af emfysem associeres med en dominerende ætiologisk faktor. Nævn disse i en rækkefølge, der svarer til type betegnelsen i spørgsmål 28d) ovenfor. 1. Cigaretrygning 2. Alfa-1-antitrypsin mangel Patienten foretæller nu at hun er begyndt at hoste blod op. Hun henvises til Lungemedicinsk afdeling hvor en røntgen af thorax viser et 2 cm stort et malignitetssuspekt infiltrat i venstre lunges overlap. 28f) Hvor mange bronkogene karcinomer ses årligt i Danmark? (1 point) 3000 (står i bogen) svar mellem 3000 og 4000 kan accepteres. 28g) Nævn 4 forskellige risikofaktorer/ætiologiske faktorer (fraset tobaksrygning) associeret med udvikling af primært lungekarcinom. (4 point) 1. Luftforurening 2. Asbest / nickel / krom / arsenik / hæmatit (=jernglans) 3. Radioaktive gasser (radon); sennepsgas; 4. Lungefibrose 28h) Nævn 5 forskellige epitheliale, primære maligne lungetumorer. (5 point) 1. Planocellulært karcinom 2. Adenokarcinom 3. Bronchioloalveolært karcinom 4. Storcellet karcinom 5. Småcellet karcinom / karcinoid tumor / neuroendokrint karcinom 28i) Definér hamartom? Hamartom er neoplasilignende forandring opbygget af celler/væv, som normalt forekommer i lokalisationen, men med forstyrret arkitektur Ved udredning af patienten konstateres endvidere, at hun er adipøs og lider af hypertension og diabetes mellitus. Hun har et såkaldt fuldmåneansigt ( moon face ). 12

13 28j) Antag at disse kliniske elementer er en del af patientens kræftsygdom. Nævn den sandsynlige årsag til dette kliniske billede hos patienten. Angiv på basis heraf den mest sandsynlige karcinom type. (1 + 1 point) 1. Årsag til billedet: Cushings syndrom 2. Den mest sandsynlige karcinom type: Småcellet karcinom 28k) Hvad er prognosen for dette karcinom type? (1 point) Dårlig kun 50% overlevelse på under et år 28l) Udover histologisk type, hvilken faktor har størst prognostisk betydning for en patient med lungecancer? (1 point) Tumorstadie (TNM) Der foretages ultralydsvejledt histologisk biopsi fra patientens lungeinfiltratet, som viser en udifferentieret malign tumor, som er vanskelig at klassificere på morfologisk grundlag alene. 28m) Hvilken patoanatomisk metode kan anvendes for at få yderligere informationer vedrørende lungetumorens natur? (1 point) Immunhistokemi 28n) Hvilke principper hviler denne metode på? (3 point) Specifikke antistoffer binder til antigener (targetmolekyler) in situ i vævssnit. Antistof-antigen binding påvises med farve/fluorescens mærkede detektionssystemer, og visualiseres under mikroskopet, hvorefter targetcellens immunfenotype kan bestemmes. Opgave 29: Emnecentreret opgave Emne: Gynækologisk patologi. 29a) De fleste forstadier og halvdelen af karcinomerne i cervix findes ved screeningsundersøgelse. Hvad er princippet i en screeningsundersøgelse beskriv kort Undersøgelse af en gruppe personer med henblik på at udskille dem, som er raske, fra dem som har udiagnosticeret sygdom eller som har 13

14 en særlig risiko for at få sygdommen 29b) Ætiologien til forstadier / invasivt cervixkarcinom er HPV. Nævn de 2 HPV typer, der tegner sig for de fleste af de nævnte forandringer. 1. HPV type: HPV type: 18 29c) Forstadier til cervixkancer kan sjældent erkendes med det blotte øje, det er derfor nødvendigt at henvise kvinderne til en gynækolog, der bruger et operationsmikroskop (kolposkop), så biopsierne kan tages det rigtige sted. Ved den undersøgelse kan man se en række forandringer, der er suspekte nævn 3. Forandring 1. Ændret kar mønster Forandring 2. Ændret farve (3 point) Forandring 3. Ændret overfladestruktur; forandringer efter applikation af eddikesyre 29d) I de tagne biopsier er forstadier i pladeepitelet karakteriseret ved forskellige morfologiske forandringer. Nævn 4 (4 point) 1. Øget kerne/cytoplasmaratio 2. Tab af: polarity / modning / cytoplasmatisk diff. 3. Kernehyperkromasi; pleomorfi 4. Øget antal mitoser; øget mitosetal Behandlingen af de sværere forstadier er konisation, hvor frie resektionsrande er den vigtigste parameter for om kvinden får recidiv 29e) Hvor hyppigt ses recidiv, når randene er frie? (1 point) Få procent 29f) Hvor hyppigt ses recidiv/residual sygdom, når randene ikke er frie? (1 point) 30 % procent 29g) Nævn 3 andre risikofaktorer (fraset HPV) og/eller kendte årsager til udvikling af livmoderhalskræft. (3 point) 1. Tidlig sexuel debut/mange sexualpartnere/ partners seksualaktivitet 2. Cigaretrygning; passiv rygning 3. HIV infektion; 14

15 29h) Foruden cervixkarcinom er HPV infektion også associeret med karcinomer i flere andre organer. Nævn 2 af disse karcinomer. 1. Karcinom i vulva/vagina/anus/penis/ 2. Karcinom i hoved-hals (oropharynx og supraglottis) 29i) Ca. hvor mange nye tilfælde endometriecancer diagnosticeres årligt i Danmark? (1 point) ca j) Nævn den hyppigste histologiske type af malign endometrietumor. (1 point) Endometrioidt adenocarcinom 29k) Nævn 4 faktorer (fraset køn), der disponerer til denne cancer. (4 point) 1. Høj social status 2. Tidlig menarche; sen menopause 3. Få svangerskaber; øget østrogenpåvirkning 4. Fedme; kompleks og atypisk endometriehyperplasi; polycystisk ovariesyndrom Opgave 30: Emnecentreret opgave Emne: Hæmatopatologi 30a) Nævn 3 morfologiske typer anæmi (3 point) 1. Mikrocytær hypokrom anæmi; jernmangel anæmi; aplastisk anæmi 2. Makrocytær normokrom anæmi; megaloblastær anæmi; seglcelleanæmi 3. Normocytær normokrom anæmi; makrocytær hyperkrom anæmi (hæmolyse) 30b) Nævn 3 årsager til eosinofil leukocytose (3 point) 1. Allergi; 2. Parasitær infektion; Hodgkins lymfom 3. Polyarteritis nodosa; dermatomyositis 30c) Hvad er Auer stave (Auer rods), og ved hvilken form for leukæmi ses disse? Auer stave er: Stavformede granula i myeloblasternes cytoplasma 15

16 Auer stave ses ved: Akut myeloid leukæmi 30d) Nævn 2 hyppige ekstramedullære lokalisationer udover lymfeknuder, milt og lever for akut lymfoblastær leukæmi (ALL) 1. CNS 2. Gonader 30e) Neoplasier inden for det hæmatopoietiske system inddeles efter hvilket klassifikationssystem? (1 point) WHO-klassifikationen 30f) Denne inddeling baseres på en kombineret vurdering af hvilke 4 hovedparametre? (4 point) 1. Klinikiske parametre 2. Morfologiske parametre 3. Immunfænotypiske parametre 4. Genotypiske parametre (evt. molekylære el. cytogenetiske parametre) 30g) Hvordan er chancen for at blive langtidsoverlever af ALL for henholdsvis børn og voksne? Langtidsoverlevelsen hos børn: Langtidsoverlevelsen hos voksne: ca.30% (30-40%) ca.70% (60-100% afhængig af risikogruppen) 30h) Nævn to karakteristiske ekstramedullære lokalisationer for akut myeloid leukæmi (AML) 1. Gingiva / Gummer 2. Hud;(CNS) 30i) Nævn de 3 vigtigste symptomer ved AML (3 point) 1. Anæmi; bleghed; træthed; åndenød 2. Blødninger; øget blødningstendens 3. Infektioner; øget infektionstendens 16

17 Opgave 31: Emnecentreret essay Emne: Flere. 31a) Hvad er Zahn-striber (Zahnske linjer)? Vekslende lamelagtig alternerende lag af blege trombocytter/ fibrin og røde erytrocytter/fibrin, især i blandet trombe i regioner med moderat flow. 31b) Definér thrombus (kort): En solid intravaskulær masse dannet af blodets formede og uformede elementer i strømmende blod, i den levende organisme. 31c) Nævn 3 tilstande associerede med trombose i hjertet (3 point) 1. Atrieflimren 2. Myokardieinfarkt 3. Hjerteaneurisme; endocarditis; SLE; marantic trombe 31d) Den hyppigste form for embolus er thromboembolus. Nævn 4 andre embolus-typer (4 point) 1. Amnion-embolus; fremmedlegeme-embolus 2. Aterom-embolus; inficeret-embolus 3. Fedt-embolus; luft-embolus 4. Tumor-embolus 31e) Definer følgende (kort): (2 x 4 point) 1. Aneurisme: Et aneurisme er en abnorm og lokaliseret dilatation af et kar eller en del af et hjerte-kammer 2. Apoptose: Genetisk kontrolleret selvmordsmekanism for elimination af individuelle celler der foregår i såvel normal som patologiske situationer (såkaldt programmeret celledød). Er karakteriseret ved aktivering af en familie af proteaser, såkaldte caspaser. 17

18 3. Metaplasi: En fuldt differentieret celletype erstattes af en for området ikke normalt forekommende fuldt differentieret celletype inden for samme kimblad 4. Early gastric cancer: Et karcinom, der er begrænset til lamina propria (intramukosalt karcinom) eller vokset ned i submucosa, men ikke dybere (submukosalt karcinom) 31f) Nævn den hyppigste sarkomtype hos børn (1 point) Rhabdomyosarkom 31g) Hvad er en Kimmelstiel-Wilson læsion? Nodulær mesangial ekspansion i glomerulus (nodulær glomerulosklerose), som led i diabetisk nefropati Samlet pointscore:

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10. EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011 Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.02011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 OPGAVESÆT - KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004

EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004 EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013 Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 17.06.2013 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. Eksaminator

Læs mere

REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Torsdag den 21. januar 2016

REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Torsdag den 21. januar 2016 REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 21. januar 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Opgavesættet består af 80 multiple choice opgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne.

Læs mere

Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi mandag d. 25/6-2001

Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi mandag d. 25/6-2001 Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi mandag d. 25/6-2001 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer, og OBS!

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Pensumafgræsning (August 2015) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter (Underwood, 6. udgave, kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og

Læs mere

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Fredag den 18. december 2015

Eksamensopgavesæt KLADDE. Fredag den 18. december 2015 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 18. december 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015 Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 18. december 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Endocervix Endometriet WHO-klassifikation endocervikalt cylinderepitel Histologiske prøver Dysplastisk endocervikalt

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som

Læs mere

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Cytologisk årsmøde 2010 Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Pleura Peritoneum Perikardium Pleura Peritoneum Perikardium Pleura: tynd hinde

Læs mere

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 21/1-2009

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 21/1-2009 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 21/1-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004

Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004 Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/1-2004

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/1-2004 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/1-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt og

Læs mere

Undervisningsplan for Patologisk Anatomi, 6. semester bachelor efterår 2012

Undervisningsplan for Patologisk Anatomi, 6. semester bachelor efterår 2012 Undervisningsplan for Patologisk Anatomi, 6. semester bachelor efterår 2012 Uge 47 Forelæsning Fredag den 23/11 Sted Bygning 1232 Kl. 09.15-10.00 Kl. 10.15-11.00 Kl. 11.15-12.00 Kl. 11.00-12.30 Kl. 13.00-14.30

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Histologisk klassifikation: NRH Akut hepatit Akut hepatit i resolution (ligner NRH) Kronisk hepatit Steatohepatit

Histologisk klassifikation: NRH Akut hepatit Akut hepatit i resolution (ligner NRH) Kronisk hepatit Steatohepatit Opsamling af Inflammation i leveren. Histologisk klassifikation: NRH Akut hepatit Akut hepatit i resolution (ligner NRH) Kronisk hepatit Steatohepatit Diagnose? LM: Ingen ballooning, normale PR og ingen

Læs mere

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2016. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

levertumorer hos børn

levertumorer hos børn i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Endometrie adenokarcinom og Extrauterine metastaser Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Endometrie adenokarcinom

Læs mere

Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 9. juni 2015 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Naturlig død - Børn og Voksne

Naturlig død - Børn og Voksne Naturlig død - Børn og Voksne Lise Frost, Læge Retsmedicinsk Institut Aarhus Universitet 1 Naturlig død - Børn og Voksne Litteratur Retsmedicin nordisk lærebog 2. udgave Lærebøger i medicin og kirurgi

Læs mere

REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Tirsdag den 16. august 2016

REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Tirsdag den 16. august 2016 REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Tirsdag den 16. august 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét

Læs mere

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007 OPGAVESÆT - KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 3. juni 2016

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 3. juni 2016 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 3. juni 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

TS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent)

TS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent) TS-kursus i hæmatopatologi 11:10 11:40 Knoglemarvundesøgelse. Redskaber, beskrivelse, normale fund og reaktive forandringer i blod og knoglemarv 11:45 12:45 Myeloproliferativ neoplasi + cases 15 min KAFFE

Læs mere

Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006

Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006 Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL: http://www.studmed.au.dk/mr

Læs mere

Blodsygdomme. Cindy Ballhorn 1

Blodsygdomme. Cindy Ballhorn 1 Cindy Ballhorn 1 Blodmangel (Anæmi) kan opstå fordi der er ikke nok hæmoglobinmolekyle eller fordi der er ikke nok erythrocytter, er ikke et sygdom i princippet mere en symptom Definition Anæmi er nedsat

Læs mere

Leverbiopsiens vigtigste elementer

Leverbiopsiens vigtigste elementer Leverbiopsiens vigtigste elementer Tjekliste i diagnostik af ikkeneoplastiske leversygdomme 1. Arkitektur - Bevaret lobulær opbygning - Lobulær fibrøs opsplitning (let, mod., svær) - Lobulært kollaps -

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012 Modul 2: Sygdomslære Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 2: Sygdomslære Tjek, at

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Opgavesæt/kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011

Opgavesæt/kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Opgavesæt/kladde Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 14. juni 2016 Modul 2: Sygdomslære MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen A-kursus: Lever Tumorer Alastair Hansen Klassifikation Benigne: Fokal Nodulær Hyperplasi (FNH) Von Meyenburg komplex Galdegangs adenom Hepatocellulær adenom Præmaligne : Dysplastiske levercelle noduli

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Pensumafgræsning (2016) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en

Læs mere

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014 Eksamensopgavesæt Standardsvar Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

Klinik Rtg af thorax

Klinik Rtg af thorax MR af mediastinum Afd. læge Edvard Marinovskij MR-Centret Centret, ÅUH, Skejby April 2010 Klinik Rtg af thorax Hvorfor vælger man MR? Supplerende undersøgelse til de øvrige billeddiagnostiske modaliteter

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) 24-11-2015 Sagsnr. 4-1012-45/9 Reference DGO T 7222 7563 Specialevejledningen er udarbejdet som led

Læs mere

OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006

OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere