Skolens selvevaluering drejer sig i 2016 om ungdomsmiljøet på Grundforløb 1 med fokus på det sociale sammenhold og elevernes trivsel.

Transkript

1 Selvevaluering 2016 Ungdomsmiljø på Grundforløb 1. Socialt sammenhold og trivsel Skolens selvevaluering drejer sig i 2016 om ungdomsmiljøet på Grundforløb 1 med fokus på det sociale sammenhold og elevernes trivsel. Skolen har valgt ungdomsmiljøet som tema, idet EUD-reformen især med den nye, unge elevgruppe på Grundforløb 1 - har øget behovet for at udvikle attraktive, erhvervsrettede ungdomsuddannelsesmiljøer. Før reformen indgik den unge elevgruppe på år sammen med ældre elever på Grundforløbet, men med EUD-reformen er de blevet samlet for sig, hvilket på mange måder giver bedre muligheder for at skabe og have et egentligt ungdomsuddannelsesmiljø. Selvevalueringen består af: Et fokusgruppeinterview med 7 elever fra de første to GF1 hold. Undervisningsevaluering gennemført på de samme to hold 1) Fokusgruppeinterview Interview udført 8. januar 2016 med 7 elever fra GF1 august 15 Silkeborg, altså i slutningen af holdets skoleperiode. Baggrund Eleverne kommer flere forskellige steder fra folkeskole, 10. klasse, efterskole, produktionsskole. Mange, næsten halvdelen, kommer fra 10.klasse på ungdomsskolen i Silkeborg. Gruppen er enig om, at eleverne på holdet generelt kommer sammen med dem, de kender i forvejen, men at hele klassen også godt kan være sammen. Der er et fællesskab, selvom folk kender hinanden i grupper fra tidligere. Har lærerne gjort noget for, at I kom til at kende hinanden, eller er det bare kommet af sig selv? - Især i starten gjorde lærerne en del for, at vi skulle have et godt fællesskab. Hvis vi har aktiviteter i klassen sørger lærerne for, at man er sammen med nogle andre, end dem man normalt snakker med. 1

2 - I starten delte lærerne os op, så vi var sammen med nogle, vi ikke kendte. Hver 2. til 3. uge skiftede det også, hvem vi sad sammen med i klassen. - I starten var fokus på at få et fællesskab og lære hinanden at kende. Nu er fokus mere på undervisningen. - Den første tid var næsten udelukkende introduktion. Vi var på introduktionstur til Møgelø, som var rigtig godt til at lære hinanden at kende. Og vi var i Berlin, hvor vi også havde fritid til at lave noget sammen med hinanden. Hvordan tror I fællesskabet kan blive endnu bedre? - Man kunne godt lave en fredagscafé, hvor alle kunne samles. Der er selvfølgelig fredagssamling, men der snakker vi ikke sammen, det er mere de voksne, som styrer det. Man kunne også aftale, at man om fredagen tog ned på en café i byen eller bowlede, eller noget andet hvor vi selv lavede noget i fritiden uden lærernes indblanding. Vi har blandt andet haft en klassefest. Det ville være nemmere, hvis lærerne eller nogle andre på skolen var med til at skubbe os i gang med det. - Vi går nogle gange ned i byen sammen i mindre grupper, men så splittes man, fordi folk bor mange forskellige steder, og skal med forskellige busser. - Man får lettere ved at være sammen med de personer, man går i klasse med, hvis man kender dem godt. Ét er, hvordan du er i skolen, noget andet er, hvordan du er, når du har fri. Man er mere afslappet, når man har fri, og tænker ikke så meget over, hvad man siger. Eleverne kender godt til aktivitetsrummet i kælderen, men har ikke brugt det på egen hånd. Kun med lærerne i aktivitetstimer. De synes egentlig, at bordtennis og bordfodbold er rigtigt gode aktiviteter i frikvartererne, men alligevel bliver det ikke rigtig brugt. De synes det kunne være et godt sted at mødes efter undervisningen, for eksempel hver fredag. Første gang kunne læreren være med til at sætte det i gang, og derefter kunne man have en fast aftale om, at alle dem, der havde lyst, kom ned i rummet efter undervisningen fredag. Ifølge fokusgruppen ville det være nemmere, hvis det var sat i system, i stedet for at eleverne selv skal arrangere det fra fredag til fredag. Når man kigger rundt på skolen er der mange, som er noget ældre end jer. Synes I, at I også godt kan være her? - Ja, sagtens. Det gode ved SOSU-skolen er, at det både er for voksne og unge. Vi er blevet taget rigtigt godt imod. Vi følte os meget velkomne. 2

3 Fredagssamlingen hjælper også til at vise, hvem der går på skolen. Vi får modenhed ind i hverdagen og de voksne får mere fjol og ballade. Så vi påvirker hinanden, også med forskellige erfaringer. Det er rigtig godt. - Det er rart at være her. Der er ikke nogen, som kigger skævt til én. Alle har gensidig respekt for hinanden - Når vi laver gruppeopgaver går vi forskellige steder hen, så vi ikke alle sammen sidder i klassen. Noget af det gode ved SOSU-skolen er, at der er mange forskellige steder at være. Nogle steder er helt åbne og nogle steder er mere private Eleverne taler selv om GF1: - Det er egentlig meget smart med GF1 lige efter grundskolen, fordi man så aldrig når det dér træthedsmoment af skole, som man kan få ved gymnasiet. - Ved mange andre uddannelser står du uden noget, hvis du stopper halvvejs. Det smarte ved SOSU er, at hvis du for eksempel stopper efter SSH har du en uddannelse bag dig, som du kan bruge til noget. Så skal du ikke begynde forfra på noget andet. 3

4 2) Undervisningsevaluering Gennemført på de to første GF1-hold: GF1 august Silkeborg og GF1 august Skanderborg I det følgende er udvalgt resultater som har relevans for ungdomsuddannelsesmiljøet og trivslen. GF1 august Silkeborg 25 besvarelser 7 mænd, 18 kvinder Gennemsnitsalder: 17,8 Hvor tilfreds er du alt i alt med undervisningen på uddannelsen? 4

5 Jeg føler mig godt tilpas på holdet August 2016 Jeg er glad for at gå på skolen 5

6 Motivation og samarbejde GF1 august Skanderborg 11 besvarelser 8 mænd, 3 kvinder Gennemsnitsalder: 17,3 Hvor tilfreds er du alt i alt med undervisningen på uddannelsen? 6

7 Jeg føler mig godt tilpas på holdet August 2016 Jeg er glad for at gå på skolen 7

8 Motivation og samarbejde 8