Molevittens Pædagogisk håndbog. Førskolegruppen

Transkript

1 Molevittens Pædagogisk håndbog. Herunder de pædagogiske læreplaner. Februar Førskolegruppen 1

2 Indholdsfortegnelse Det pædagogiske grundlag Børnehuset Molevittens formål Børnehuset Molevittens læringssyn Herning kommunes værdier I Børnehuset Molevitten betyder Udfoldelsesfrihed:... 6 I Børnehuset Molevitten betyder Økonomisk sans;... 6 I Børnehuset Molevitten betyder Professionalisme;... 7 I Børnehuset Molevitten betyder God dømmekraft:... 8 Børnehuset Molevittens værdigrundlag Hvordan førskole gruppen arbejder med værdierne:... 9 Hernings kommunes årsmål Molevittens planlægning af arbejde med årsmålene Pædagogisk læreplan Molevittens fokusområder Læreplanstemaerne Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særlige behov i Børnehuset Molevitten Børnemiljøet (BMV) Beskrivelse af SMTTE modellen Dokumentation og evaluering Børnehuset Molevittens Sprog og læseindsats 0-6 år Overgange for børn i Børnehuset Molevitten Ressourcepersoner i Molevitten AKT medarbejder Sprogkoordinator IT ambassadører Kostvejledning

3 Det pædagogiske grundlag. Der er mange love, krav og forventninger til det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene i Herning Kommune. Både på det internationale, nationale, kommunale og lokale niveau, hvor de konkrete handleplaner udfærdiges. Gældende er, at der er en rød tråd igennem det hele. (Kan læses i grundlaget for den pædagogiske praksis i Herning kommune.) Dagtilbud fik sin egen lov vedtaget den 24. maj Dagtilbudsloven indeholder både en formålsbestemmelse, der er fæles for alle lovens tilbud og en særlig formålsbestemmelse, for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud, der er tilpasset aldersgrupperne. Dagtilbudslovens overordnede formål er at skabe tilbud til børn og unge, der bidrager til trivsel, udvikling og læring, forebyggelse af negativ social arv, fleksibilitet og valgmuligheder for den enkelte familie og sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene. I dagtilbudslovens 1 står der: 1 Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Børnehuset Molevittens formål. Institutionens formål er at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi vil sikre barnets alsidige udvikling med udganspunkt i de pædagogiske læreplaner. Institutionen er for alle og der arbejdes for at fremme tolerance og medmenneskelighed. Forældrene skal i videst mulig omfang inddrages i arbejdet omkring institutionen, og i et så tæt samspil som muligt skabe et velfungerende miljø for børnene. Børnehuset Molevittens visioner. 3

4 Børnehuset Molevitten skal være et sted, hvor tryghed, anerkendelse og den gode relation er fundamentet. Miljøet i institutionen skal være udviklingsstimulerende, så børnene har optimale muligheder for at udvikle sig til livsduelige og robuste børn, og gennem leg og læring blive så dygtige som de kan. Vi vil gøre vores til at børnene trives og har et godt hverdagsliv i Molevitten og hvor de skal bidrage til og være en del af fællesskabet. Børnehuset Molevitten skal have et fagligt dygtigt personale, som følger samfundsudviklingen og tilegner sig de faglige kompetencer og udvikler den pædagogisk praksis der kræves. Personalet skal arbejde systemisk, reflekteret og evidens baseret. Børnehuset Molevitten skal være et sted hvor forældrene inddrages og er trygge ved at aflevere deres børn i rammer der tilgodeser børnegruppens behov. Udgangspunktet for et godt forældresamarbejde er ligeværdighed og dialog. Vi vil arbejde på en fælles forståelse af gensidige roller, hvor vi betragter hinanden som en fælles ressource i, at understøtte børnenes udvikling, for derved at skabe sammenhæng mellem indsatsen i Molevitten og aktiviteterne i hjemmet. Børnehuset Molevittens læringssyn. Børn har ret til og behov for en hverdag hvor der lægges vægt på et æstetisk miljø hvor indretningen inspirere og invitere til udvikling og læring. Hvor de fysiske rammer er fleksible, foranderlige og udfordrende som grobund for et godt og trygt læringsmiljø. Vi tror på at børn lærer bedst af engagerede, synlige og inspirerende voksne. Hvor de voksne såvel som børnene skal bevæge sig ud af komfortzonen, vi skal turde udfordre os selv og hinanden. Vi voksne har respekt for at børn lærer på forskellige måder og i forskellige tempi, nogle børn har behov for at se på, andre at være med. Nogle børn har behov for at voksne går foran, ved siden af, eller bagved, (de 3 læringsrum) så når udfordringerne bliver lidt for farlige er vi der til at støtte og trøste. Nogle gange skal læringen tage udgangspunkt i børnenes interesser, andre gange skal børnene præsenteres for noget nyt og anderledes. Børnene lærer ikke kun af de voksne, de lærer rigtig meget af hinanden, derfor skal der være mulighed for aktiviteter på tværs af alder, køn, talenter og evner. Der skal være rum og plads til at børnene kan gå på besøg hos hinanden. Børns læring er et fælles ansvar mellem forældre og personalet, dette sikres gennem et godt forældresamarbejde. De voksne i Molevitten er sammen med børnene mange timer om dagen og ser børnene i andre sammenhænge end forældrene gør derhjemme. Personalet i Molevitten er ansvarlige for dialogen med forældrene. 4

5 Herning kommunes værdier. I dagtilbudsledergruppen har man arbejdet med Herning Kommunes værdigrundlag i forhold til deres betydning for dagtilbudsområdet. For dagtilbud betyder værdierne følgende: Udfoldelsesfrihed: - At kunne tage beslutninger med den viden og erfaring man besidder ud fra hensynstagen til de givne rammer - At give rum for udvikling, kreativ frihed, og at det er tilladt at stille kritiske spørgsmål - At der gives tillid og ansvar til valg af metoder - At der gives frihed under ansvar, som er medvirkende til den enkeltes selvtillid, energi, glæde og oplevelser Økonomisk sans: - At vi udviser ansvarlighed og risikovillighed inden for den økonomiske ramme - At vi prioriterer god ressourceudnyttelse ved hjælp af indsigt, overblik og sund fornuft - At vi er økonomisk fremtidsorienteret Professionalisme: - At vi arbejder målrettet med vores kommunikation. Det gør vi ved aktiv lytning gennem dialog og sparring. Hermed skabes en kultur for sparring og refleksion - At vi vægter ordentlighed ved at vi arbejder ud fra kvalitetsbevidsthed med baggrund i faglighed og viden - At vi agerer ud fra situationsfornemmelse med respekt for sund fornuft, personlig integritet og rettidig humor 5

6 God dømmekraft: - At bruge sund fornuft ud fra den erfaring og baggrundsviden man besidder (husmorfilosofi) - At tingene ses i sammenhæng ud fra et helikopterperspektiv - At vi agerer ud fra situationsfornemmelse med hensyntagen til individuelle hensyn, hvor hjerte og mave fornemmelsen er med i beslutningerne, hvilket medfører bevarelse af selvværd - At vi vurderer ud fra et fagligt kendskab ved at være godt orienterede/undersøge før handling - At vi har kendskab til de grænser, vi kan handle indenfor - At for at opnå optimal faglighed anvendes sparring I Børnehuset Molevitten betyder Udfoldelsesfrihed: 1. Vi ser muligheder frem for begrænsninger. 2. Vi bruger hinandens forskellige værdier og kompetencer. 3. Livsglæde. 4. Kreativ tænkning/innovation 5. Mod og risikovillighed. Tegnene på dette skal være: En positiv personalegruppe, som tør bruge sig selv, som tror på egne evner, tør tænke ud af boksen og som viser hinanden tillid og respekt for forskelligheder. En personalegruppe der tager imod nye udfordringer og bruger hinandens kompetencer. En personalegruppe der evner dialogen og den åbne kommunikation. En nærværende personalegruppe, som har situationsfornemmelse, har empati og som arbejder med anerkendelse. En personalegruppe som giver plads til børnenes ideer, så de også oplever udfoldelsesfriheden i Molevitten. Et arbejdsmiljø, hvor der er plads til at prøve, turde og prøve igen.. Målet er: En institution i udvikling. En arbejdsplads hvor der er plads til forskelligheder. En arbejdsplads hvor der er rart at være. En institution hvor ansatte, børn og forældre føler sig trygge og hvor der er livsglæde. I Børnehuset Molevitten betyder Økonomisk sans; 1. Økonomien er alles ansvar, 2. Der skal træffes de rigtige beslutninger indkøb/genbrug/kreativitet og strategi = fremtidssikring. 6

7 3. Ressourcer fordeles efter behov. 4. Holde de varme hænder varme. 5. Bruge de kompetencer vi har. Tegnene på dette skal være: Alt indkøb sker efter følgende overvejelser; - Har andre noget vi kan bruge? - Undersøg priser, udbud og gode forbindelser og indkøbsaftalen. - Planlæg indkøb. - Køb kvalitet. Der er en orden, som giver overblik, som fremmer relevante og nødvendige indkøb Stuerne har et eget budget og ansvar. Personaleressourcerne bruges fornuftigt; F.eks. fælles ferie åbent. Personaleressourcerne fordeles i afdelingerne efter behov og personalet er ansat i hele Molevitten, og kan arbejde på tværs af afdelingerne. Personalet er medansvarligt for brug af vikar og ekstra timer, samt for afholdelse af afspadsering. Vi videndeler og gerne med andre institutioner. Der er struktur og dagsorden på alle møder Der er tydelige ansvarsområder og stillingsbeskrivelser. Der gives plads til den enkelte og vores forskelligheder, så arbejdsglæden er til stede; som kan være med til at nedbringe sygefraværet. Der er klare udmeldinger på økonomiske prioriteringer. Med tiden kan der oprettes en idebank/fællesforum på nettet, samt brug af forældrehjælp, som kan være med til at udnytte vores ressourcer optimalt. Målet er: At det overordnede budget overholdes. At stuerne overholder deres budgetter. At personalet trives, udvikles og ønsker at blive på arbejdspladsen. At alle bruger hinanden, deler og udnytter det vi tilsammen har i Molevitten. At økonomien fylder mindst muligt i institutionen og ikke virker som en hæmsko. En gennemskuelig økonomi. I Børnehuset Molevitten betyder Professionalisme; 1. Innovativ (de bedste ideer udvikles til nye muligheder) tankegang og følger samfundets krav og forventninger. 2. Videndeling. 7

8 3. Åben kommunikation og dialog. 4. Høj faglighed. 5. Anerkendelse. Tegnene på dette skal være: Vi har en positiv tilgang til udfordringer og er omstillingsparate. Vi udarbejder pædagogiske læreplaner, SMTTE. Dokumentere, synliggør vores pædagogik, reflektere over egne handlinger og evaluere løbende vores pædagogiske praksis. Der foregår videndeling personalet og afdelingerne i mellem, videreformidler kursusmaterialer, læser artikler og faglitteratur. Vi italesætter vores pædagogik over for forældrene. Vi tør være spørgende/undrende over for kollegaer og forældres handlinger. Vi afsætter tid til faglige diskussioner. De svære samtaler afholdes med forældre eller kollegaer; godt forberedte, med empati og bedst tænkelige udgang. Der afholdes MUS og GRUS. Alle deltager aktivt på diverse møder. På sigt ønskes der en kommunikations portal på nettet til faglig sparring og videndeling. Målet er at: At vi fortsætter med at være en attraktiv institution som tiltrækker mange nye familier. At vi fortsætter med at være en spændende arbejdsplads, hvor gensidige krav og positive forventninger, gør arbejdet spændende og indholdsrigt. At vi sætter pris på vores forskelligheder sætter ord på og at alle føler sig set og anerkendt. I Børnehuset Molevitten betyder God dømmekraft: 1. Tydelig ansvarsområder og god kommunikation på alle niveauer. 2. Ser muligheder frem for begrænsninger. 3. Situationsfornemmelse. 4. Tillid til egen og andres dømmekraft og beslutninger. 5. Omsorg og respekt for forskelligheder. Tegnene på dette skal være: Vi tager alle ansvar og initiativer. Vi har tillid til hinanden. Vi viser hinanden omsorg gennem dialog, hjælpsomhed og guidning. 8

9 Situationsfornemmelsen sikres gennem overblik og tydelige arbejdsbeskrivelser. Alle er ansvarlige for at holde sig orienteret og opdateret. Tingene bliver gjort (færdige) og vi behandler Mollevitten ordentlig. Vi respektere og efterlever de beslutninger der bliver taget. Vi lader muligheder stå åbne og er omstillingsparate. Vi arbejder på tværs af afdelingerne, når der er brug for det. Målet er at: Personalet trives. Et hus i udvikling. Mest mulig arbejdsro. Forslag til evaluering; Til MUS GRUS samtaler, årets sidste personalemøde eller i APVén. Børnehuset Molevittens værdigrundlag. Vi ønsker at institutionen skal kendes på, at børn, forældre og personalet skal mødes med et positivt livssyn, hvor store som små føler sig som en del af et anerkendende fællesskab og hvor der til stadighed sker en udfordrende udvikling, som ruster det enkelte barn til at begå sig i livet. Vi vil arbejde ud fra et anerkendende perspektiv og lægger vægt på at have en kultur som gør institutionen klar til nye krav og udfordringer. Vi ønsker at være en institution i bevægelse og konstant udvikling. Hvordan førskole gruppen arbejder med værdierne: Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen (personalesamarbejde)? Hvad er vores MÅL: Respektere individuelle forskelligheder. Bruger hinandens ressourcer og kompetencer i fællesskabet. At personalet føler tryghed i fællesskabet Hvilke TILTAG vil vi anvende: Tage ansvar for egen deltagelse og give rum til andre. Bruger tid på fællesskabet udenfor arbejdet. At vi tager kontakt til hinanden på tværs af husenes ekspertise og arrangement. 9

10 At være åben og ærlig, turde være sig selv i fællesskabet. Hvilke TEGN vil vi gerne se: At personalet kan få hjælp af hinanden. At ideerne udmunder i nogle konkrete tiltag/aktiviteter. At vi kan høre en god omgangstone og mærke en god stemning. Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Barn relationen Hvad er vores MÅL: At vi ser og hører barnet som den, det er. De voksne har ansvaret for at barnet bliver inkluderet i fællesskabet, i den grad som barnet har behov for. Hvilke TILTAG vil vi anvende: Have fokus på den positive kontakt til børnene i dagligdagen. Vi vil have særlig øje på de børn, der ikke søger fællesskabet. De voksne viser glæde og nærvær i samværet med børnene. Vi vil være opsøgende i vores kontakt med børnene. Hvilke TEGN vil vi gerne se: Glade børn, der blomstre og udvikler sig og er hensynsfulde. At børnene kan og vil tage initiativ. At se børn, der respektere andres og egne grænser. At se børn, der indgår i legerelation med andre børn. Hvordan skal værdien komme til udtryk i Barn - Barn relationen Hvad er vores MÅL: Aktiv opsøgende for at blive en del af fællesskabet. Udviser gensidig respekt for hinanden. Det er de voksnes ansvar, at have fokus på de børn, der ikke trives i gruppen. Herunder tydeliggøre barnets kvaliteter. Hvilke TILTAG vil vi anvende: Vi vil arbejde i mindre grupper, med børn der har det svært i forhold til at indgå i fællesskabet. Søsætter aktiviteter, der underbygger fællesskabet. Arbejde med fri for mopperi - kufferten. Hvilke TEGN vil vi gerne se: Børn, der viser glæde ved at komme i børnehaven. 10

11 Positiv omgangstone. Børn, der vil hinandens selskab. Sociale kompetencer udvikling. Hvordan skal værdien komme til udtryk i Pædagog - Forældre relationen (forældresamarbejde) Hvad er vores MÅL: At opbygge en gensidig respekt, som bygger på åbenhed og ansvarlighed. At vi som pædagoger er åbne og respektfuld omkring forældres forskelligheder og kultur. At vi har særlig fokus på tosprogede og andre forældre til børn med særlige behov. Hvilke TILTAG vil vi anvende: Være tydelige i vores forventninger om at forældrene er medansvarlige i opbygning af det gode samarbejde, men at det primært er vores ansvar at samarbejdet fungere. At vi lytter til forældrene og udviser respekt for forskellige holdninger og værdier. Hvilke TEGN vil vi gerne se: At forældre kommer til os med undren, kritik og ros. At forældrene udviser respekt for vores arbejde og faglige viden ved f.eks at lytte og forholde sig til det sagte. Værdi: Udfordrende udvikling Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen (personalesamarbejde)? Hvad er vores MÅL: At personalet udfordres og udvikles i det pædagogiske arbejde. At erfarne medarbejder er gode til at igangsætte og hjælpe nye medarbejder (eller hinanden.) At personalet tager nye udfordringer positivt op. Hvilke TILTAG vil vi anvende: Kreativ med nye ideer At personalet udvikles via kurser og får implementeret ny viden i institutionen. At nye medarbejder bliver informeret og tager hånd om. 11

12 Hvilke TEGN vil vi gerne se: Et personale der er aktive og engagerede i deres arbejde. At personalet søsætter nye projekter. Nye medarbejder der udviser arbejdsglæde og forståelse for sit arbejdsområde. Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Barn relationen Hvad er vores MÅL: At børnene udfordres i trygge rammer. At børnene udvikler begyndende selvstændighed og selvhjulpen hed. At vi skaber et miljø, som vækker børnenes interesse for læring. Hvilke TILTAG vil vi anvende: At børnene udfordres i trygge rammer. Vi vil skabe en så god relation med barnet, at vi kan udfordre barnet på dets niveau. At den voksne har kendskab til børnenes interesse og dets udviklingsniveau. Hvilke TEGN vil vi gerne se: At børnene tilegner sig nye færdigheder. Se glade børn, der er opsøgende og initiativrige. Hvordan skal værdien komme til udtryk i Barn - Barn relationen Hvad er vores MÅL: Børn, der har mod til at overskride egne grænser. Børn, der tør være dem selv. Børn, der opfordre andre til at være med. Hvilke TILTAG vil vi anvende: Skabe et miljø, hvor børn føler sig trygge. Opfordre børnene til, at de tør sige fra. Opfordrer børn at sige deres mening. Hvilke TEGN vil vi gerne se: Børn, der udviser virkelyst. Børn, der tør/vil prøve igen, når noget ikke lykkes første gang. Børn, der med tiden udviser begyndende konfliktløsnings evne. Hvordan skal værdien komme til udtryk i Pædagog - Forældre relationen (forældresamarbejde) 12

13 Hvad er vores MÅL: At vi er vedholdende i at tage initiativ til at snakke om børnenes evt. problemer med forældrene. Forældre og personale er aktive medspiller i forhold til børnenes udvikling. Hvilke TILTAG vil vi anvende: Vi fortæller om de oplevelser og erfaringer vi har i dagligdagen med barnet, så nye handlemuligheder synliggøres. Hvilke TEGN vil vi gerne se: At børnene ændre deres handlemåder. Værdi: Positivt livssyn Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen (personalesamarbejde)? Hvad er vores MÅL: At have en åben, positiv tilgang til gamle og nye kollegaer. Hjælpsomhed på tværs af stuer, grupper og afdelinger. Engagerede voksne, der ser muligheder frem for begrænsninger. Hvilke TILTAG vil vi anvende: At vi selv er opmærksomme på omgangstonen. At vi er medansvarlige for en positiv stemning. At være konfronterende og lyttende for at få problemer ud af verden. I talesætte muligheder og ideer i fællesskab. Begrænsninger drøftes og løsninger findes i fællesskab i den givende situation. Hvilke TEGN vil vi gerne se: Personale der trives og er positive i ord og handlinger og har overskud i hverdagen til børnene. Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Barn relationen Hvad er vores MÅL: At se barnets ressourcer og muligheder. At vi voksne støtter det enkelte barns position i gruppen. At vi er bevidste om at vi er rollemodeller for børnene 13

14 Hvilke TILTAG vil vi anvende: At vi tager udgangspunkt i barnet stærke sider og understøtte dets svagere sider. At vi tager udgangspunkt i at være positive og inspirerende voksne. Hvilke TEGN vil vi gerne se: At alle børn er en del af fællesskabet. Børn der behandler hinanden ordenligt. Hvordan skal værdien komme til udtryk i Barn - Barn relationen. Hvad er vores MÅL: Børn, der opbygger selvværd. Børn, der er hjælpsomme. Hvilke TILTAG vil vi anvende: Børn, der kan give plads til hinanden og tilsidesætte egne behov. Børn, der accepterer hinandens forskelligheder. Påskønne, når børnene udviser initiativ. Hvilke TEGN vil vi gerne se: Glade og harmoniske børn. Børn, der trives. Børn, der udviser overskud. Hvordan skal værdien komme til udtryk i Pædagog - Forældre relationen (forældresamarbejde) Hvad er vores MÅL: At vi er imødekommende og ser forældrene som vigtige i samarbejdet omkring barnet. At vi holder fast i at have positive forventninger til forældrene og ikke på forhånd afviser ideer, handleplaner m.m. Hvilke TILTAG vil vi anvende: At vi prioritere at bruge tid på den daglige garderobesnak, så der er et solidt fundamentet, at bygge samarbejdet på. At vi italesætter muligheder, når vi i personalegruppen snakker om forældrene. Hvilke TEGN vil vi gerne se: At der en positiv og varm stemning mellem forældre og personale. Den korteste vej mellem to mennesker er smilet. 14

15 Hernings kommunes årsmål. Der arbejdes i Herning Kommune med 4-års årsmål på dagtilbudsområdet. Målene formuleres i et samarbejde mellem dagtilbuddene, Center for Børn og Læring, samrådene og det politiske system. Der følges op på om institutionerne samlet set når de opstillede mål gennem evaluering og dialog. Årsmålene for 2014 var begyndelsen på en ny 4 årig periode. I Børn og Unge arbejdes der med to overordnede fokusområder: 1. Flere inkluderes i almenområdet 2. Alle børn skal blive så dygtige de kan Molevittens planlægning af arbejde med årsmålene. Delmål. (Inklusion) Årrække Veje til målet: Konkrete tiltag Evaluering. Forældresamarbejde Beskrivelse af forældresamarbejdet, med fokus på sammenhæng i barnets liv og med tydelige ansvarsafgrænsninger. 2. Ressourcetænkning som grundsten for indsatserne. 3. Dialogbaseret og ligeværdig kommunikation. Forældre/pædagoger ansvar Forældremøder om inklusion. Skolestartsmøder (med forældre) Møde m/ skolen ang. klassesammensætning. Børn gør det bedste de kan! Vores værdier i talesættes. Brug af AKT. Vores værdier i talesættes. Personalesamarbejde. Forældresamarbejde. Kendskab til dialogens spilleregler. Reflekteret praksis I arbejdet med den personlige kompetence i fælleskabets rammer. 2. I vægtningen af de voksenstyrede og de børneinitierede aktiviteter. 3. Implementering af passion for læring. 4. Implementering af Strategi- og handleplan for sprog og læsning. Inklusion. Stuktur pædagogisk praksis. Læringsmiljøer. Læringsmiljøer/indretning Ny Nordisk Skole. Drøftelse af fri leg/ voksenstyring. - Risikoen for eksklusion Tage udgangspunkt i og vække børnenes lyst til læring. Udarbejdelse af handleplan for sprogarbejdet. Lederskab i Implementeringen af Herning modellen. 15

16 Børneperspektiv Kvalitets udvikling Meningsfuld dokumentation og evaluering. Hjernen og hjertet. Fokus på fremadrettet og reflekterende evaluering. 2. Målrettet anvendelse af Børne og undervisningsmiljøer. Udvidet SMITTE. Pædagogisk læreplan. I dagtilbudslovens 8 står der: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. I Molevitten er udgangspunktet for den pædagogiske læreplan, at børn har forskellige forudsætninger, og at dette afspejles i beskrivelser af relevante metoder og aktiviteter. Således er der også metoder og aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. I Herning Kommune gælder: I Herning kommune udfærdiger alle fritidshjem og klubber også pædagogiske læreplaner. Der anvendes en standardiseret skabelon SMTTE. 28. Evalueringen af læreplanen foretages i institutionen og afrapporteres i kvalitetsrapporten for dagtilbud. I dagtilbudslovens 8 stk. 2 står der: Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Barnets alsidige personlige udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sprog 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier 16

17 Der ud over skal alle arbejde med de resterende læreplanstemaer. Molevittens fokusområder 2016 Januar: Sprog Marts: Krop og bevægelse. August: Barnets alsidige og personlige kompetencer. September: Sociale kompetencer November: Kulturelle udtryksformer. Læreplanstemaerne. Sammenhæng som gælder alle 6 emner: I børnehuset Molevitten har vi ca. 470 børn i alderen 0-14 år. Grundet den store aldersspredning er temaerne formuleret meget overordnet og skal derfor altid justeres i hver SMTTE, inden en planlagt aktivitet/projekt. Barnets alsidige og personlige udvikling. Vi vil arbejde for at alle børn hver dag føler sig set, føler sig respekteret og føler sig værdifulde. Målet er: At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ. At skabe grundlaget for, at børnene udvikler deres selvbevidsthed og selv erkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder. At hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser, og hjælpe dem at respektere og ankende andres behov. At medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus både på barnets væren og barnets kunnen. Tiltag: Vi vil i samværet og dialogen med barnet vise interesse for børnene, og gennem anerkendelse styrke deres selvbevidsthed og selvværd. Vi vil anerkende børnenes følelser, og hjælpe med at sætte ord på deres handlinger. Vi vil tage barnet alvorligt og overholde de aftaler vi indgår. Vi vil give det enkelte barn mulighed for at ytre sine ideer, ønsker, meninger over for børn og voksne ved fx samling og børnemøder. 17

18 Vi vil lave aktiviteter som udfordrer børnene på deres niveau. Vi vil gribe børnenes ideer og sammen videre udvikle aktiviteten/legen. Vi vil bestræbe os på dagligt, at skabe tillidsfulde relationer til alle børn. Vi vil være tydelige og værdsættende voksne, som drager omsorg for barnet. Vi vil skabe rammer hvor barnet har frihed under ansvar, med vejledning fra kyndige og tydelige voksne. Vi vil respektere barnets følelser uden nødvendigvis at acceptere dets handling. Vi vil tilstræbe at have en god forældrekontakt som gør, at vi sammen kan støtte børnene i deres udvikling. Tegn: Børn som selv tager initiativ til leg. Børn som er trygge og hviler i sig selv. Børn som kan begynde at fravige egne behov og vise empati. Børn som udvikler sig positivt fysisk og psykisk. Børn som respekterer flertals beslutninger. Børn som kan vente på tur. Børn som indbyrdes forsøger at løse deres konflikter verbalt. Evalueres på læreplansmødet den Sociale kompetencer. Ved sociale kompetencer forstår vi: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. Institutionen skal sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. 18

19 Målet er at: Sikre, at børnene anerkendes og respekteres, som de personer, de er, og at de oplever at høre til. Give børnene tryghed, så de oplever tillid i deres relationer til både voksne og jævnaldrene i et dagtilbud uden mobning og drillerier og hvor ingen holdes udenfor. Lære børnene at være aktive deltager i fællesskabet, at samarbejde med andre og at introducere dem i demokratiske processer. Lære børnene at skelne imellem, hvornår de har frihed til at træffe egne valg og hvornår hensynet til fællesskabet kræver enten fælles ansvar eller voksen ansvar. Sikre at alle børn har stabil kontakt med både kammerater og voksne. Skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltager i og med skabere af et socialt og kulturelt fællesskab. Tiltag: Vi vil støtte og respektere børnene i de legerelationer og venskaber de vælger eller fravælger, ved at vi voksne er anerkendende overfor alle børn, således, at de ser hinanden som lige værdige legekammerater. Vi vil lærer børnene turtagning, lytte til hinanden, hjælpe hinanden osv. Vi vil give børnene opgaver der handler om at samarbejde, blandt andet ved at de små lærer af de store og de store tager hensyn til de små. Vi vil som voksne vise barnet anerkendelse og respekt, så barnet lærer at møde andre på en konstruktiv måde. Vi vil planlægge og tilbyde aktiviteter på tværs af grupperne og afdelinger, ved at være opsøgende i forhold til aktiviteter på andre grupper og i de andre huse. Vi vil lære børnene om de sociale spilleregler, ved at snakke med børnene og som voksne være gode og tydelige rollemodeller. Vi vil give børnene en samhørighedsfølelse, sådan at barnet føler sig værdifuld i gruppen. Vi vil lære børnene at føle og udtrykke empati og respekt for andre ud fra hvor børnene befinder sig udviklingsmæssig. Ved at børnene møder nærværende og omsorgsfulde voksne i en overskuelig og genkendelig hverdag. Vi vil med ord og handling stoppe drilleri og mobning, ved at være opmærksomme voksne, der er iagttagende og lyttende. Vi vil være bevidste om at der er forskel på barnets handlinger; At barnet handler utilsigtet eller kommer til at gøre noget dumt. Vi vil give børnene mulighed for medindflydelse, så det giver barnet lyst til at tage et medansvar. 19

20 Vi vil forberede og tydeliggøre for barnet, hvornår det har et reelt valg og hvornår det må følge fællesskabet. Vi vil skabe rammer, som giver mulighed for at barnet etablerer kontakter med børn og voksne, ved at de i dagligdagen kan, hvis det er muligt, vælge de voksne og børn de ønsker af være sammen med. Vi vil inddrage barnet i demokratiske beslutningsprocesser ved fælles aktiviteter, på f.eks. børnemøder, samlinger m.m. Vi vil lære børnene at alle rydder op efter sig, både inde og ude, ved at være gode rollemodeller. Vi vil være opmærksomme på, om barnet er inkluderet i gruppen, og hvis ikke så give barnet redskaber til at etablere sociale relationer. Tegn: Børn der tager hånd om hinanden og de finder glæde ved at være sammen. Børn der anerkendes og respekteres af hinanden som dem de er. At der ikke foregår mobning og drillerier. Børn der deltager aktivt i fællesskabet. Børn der skelner mellem frie valg og voksenstyret situationer. Børn der har et stabilt forhold til både voksne og kammerater Børn der oplever sig som værdifulde i gruppen og medskaber af et socialt og kulturelt fællesskab. Er evalueret i pædagogisk læreplansudvalg marts Evalueres på læreplansmødet den Sprog. Ved sproglig udvikling forstår vi; Udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, kendskab til eksistensen at IT/medier. 20

21 Målet er at: Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og daglige aktiviteter. Udfordrer børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Støtte og udvikle børnenes interesse og nysgerrighed for tegn og symboler, bogstaver, tal rim, remser og rytme. Tiltag: Vi vil benævne/sætte ord på genstande, børnenes og egne handlinger. Vi vil læse højt, bruge forskellige læsestrategier og vise billeder fra bøger efterfulgt af dialog med barnet. Vi vil skabe mulighed for bevægelse og lidt vildere lege, som opfordrer til at bruge stemmen, men i forskellige højde, niveauer og toner. Vi vil lege forskellige lege som styrke mundmotorikken. Vi vil gentage ordet korrekt, når barnet siger noget, i stedet for at irettesætte barnet. Vi vil tale med børnene og have øjenkontakt. Vi vil tilstræbe at børnene har tilgang til computer, Ipad og alderssvarende lærerige PC spil. Vi vil gribe barnets eget initiativ og følge dem ud fra det de siger. Vi vil støtte barnet i at sætte ord på handling, følelser, konflikter og oplevelser i hverdagen. Vi vil vække barnets nysgerrighed for at bruge og lege med sproget gennem aktiviteter. Vi vil præsentere og synliggøre tal og bogstaver, tegn symboler for barnet som en naturlig del af hverdagen. Vi vil udvikle barnets ordforråd gennem aktiviteter og give dem mulighed for at ytre sig i samlinger. Vi vil i dagligdagen bruge et nuanceret sprog og være forklarende med nye ord. Vi vil sikre at der er adgang til alderssvarende bøger. Tegn: Børn og voksne, der skærper opmærksomheden for sproget. Børn og voksne, der viser interesse for kommunikation, bogstaver, ord og billeder. Børn der bruger sproget til konfliktløsning. Børn der er fortrolige med brug af computer og Ipad. Børn der bruger sproget i deres leg. Børn der gerne vil afprøve nye ord og skriftlighed. 21

22 Evalueres på læreplansmødet den Krop og bevægelse. Under dette punkt er nøglebegreberne; Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, at beherske og praktisere fin- og grov motoriske bevægelser, at kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. Målet er at: Bidrage til, at børnene oplever glæde ved, accept af, og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. Medvirke til, at børns fysiske sundhed fremmes, med fokus bl.a. på ernæring, hygiejne og bevægelse. Give mulighed for, at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. Aktiviteterne er tilrettelagt i forhold til den enkelte gruppe, børnenes alder og kunnen. Tiltag: Vi vil være opmærksomme på børns naturlige lyst til at bevæge sig, og gribe spontant opståede situationer bl.a. gennem musik og bevægelse. Vi vil give barnet mulighed for fysiske udfordringer i institutionen, på legepladsen, i lokalområdet og i naturen. Vi vil skabe nogle inspirerende rammer, både i forhold til de fysiske rum med legeredskaber og rekvisitter, og et kvalitetsbevidst materialevalg. Vi vil være inspirerende voksne som støtter og udfordrer barnet. Vi vil i vuggestue og børnehave tilstræbe at komme ud hver dag. Vi vil have aktiviteter i dagligdagen og ved temauger, både i eget afdeling og på tværs af afdelingerne, som inddrager det fysiske, kulturelle og den sociale omverden. Vi vil lære børnene at vaske hænder efter toiletbesøg og inden man spiser, og vigtigheden af hvad en hygiejne er i al almindelighed. Vi vil tilstræbe at børnene får kendskab til en sund og alsidig kost. 22

23 Tegn: Aktive børn, der tør bruge sig selv og sin krop i aktiviteter, så som leg, musik og bevægelse. Aktive børn som selv igangsætter fysiske aktiviteter og lege. At børnene efterhånden (aldersbestemt) vasker hænder på eget initiativ. At børnene viser interesse for og benævner sund mad. Ser børn der gerne vil det finmotoriske; klippe, tegne, male, lægge puslespil, bygge med lego mm. Ser børn, som på eget initiativ, benytter sig af de materialer, rekvisitter og legeredskaber, der er til rådighed. At der foregår aktiviteter på tværs af husene. Personalet som gode rollemodeller; - ved at deltage aktivt i aktiviteter, så man også motiverer inaktive børn. - ved at igangsætte fysiske aktiviteter og lege. - ved at inddrage børnene i planlægningen og udførelsen af aktiviteter. Evalueres på læreplansmødet den Natur og naturfænomener. Under dette punkt er nøgleordene: Respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal. Målet er: At give børnene mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt og forståelse for naturen og miljøet. At børnene skal kunne erfare naturen med alle sanser og se den som et rum for leg og fantasi, og som rum for både vilde og stille aktiviteter. At børnene skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener. Og for at udforske naturen. At børnene oplever og giver udtryk for alle de følelser og tanker, de får i forbindelse med at være i naturen. At børnene opnår logisk tænkning og kendskab til vægt, form og antal. 23

24 Tegn: Børn der er glade for at være ude uanset vind og vejr. Børn som udviser forståelse for miljøet og passer på naturen. Børn der undre sig og viser interesser for naturfænomener. Børn der viser tegn på interesse og kendskab til vægt, form og antal. Børn der aktivt bruger deres kendskab til vægt, for og antal. Tiltag: Ture ud af huset. Sætte fokus på natur og miljø i projekter. Give børnene mulighed for at søge viden via bøger IT mm. Gøre brug af kollegaers og forældres kompetencer. Gribe de ideer og som opstår i nuet mellem børn og voksne. Vægt, form og antal tænkes ind i såvel planlagte som spontane aktiviteter. Vægt, form og antal tænkes ind i materialer/legetøj og spil. At vi som personale betragter naturen som et vigtigt rum for børnenes læring og udvikling. Evalueres på læreplansmødet den Kulturelle udtryksformer og værdier. Under dette punkt er nøgleordene: Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udvikling og brug af sanser via musik, tegning dramatik, ler m.v. Målet er at: Børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer Børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kreative aktiviteter Børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud Alle børn indføres i dansk kultur og får kendskab til fremmed kultur. 24

25 Tiltag: Vi vil som bevidste rollemodeller møde børnene med kulturelle værdier, såsom Demokrati, anerkendelse, respekt, accept, dannelse og pli. Vi vil skabe mulighed for, at børnene møder og oplever andre kulturer. Vi vil præsentere børnene for de muligheder der er i nærmiljøet, så som biblioteket, kirke, skolen, museum, dyrskue m.m. Vi vil give børnene mulighed for at drage erfaring med digitale medier! Vi vil inddrage børnene i forberedelser til de forskellige højtider og traditioner f.eks. julefest, fastelavn, påske, Sct. Hans, sommerfest, fødselsdag osv. Vi vil skabe inspirerende læringsmiljøer, ved bevidst indretning af institutionerne, både ude og inde. Vi vil så vidt muligt gøre brug af vores værksteder. Vi vil sikre et kvalitetsbevidst valg af materialer og spil, og afhængigt af alderen tilpasses tilgængeligheden af materialer og spil. Tegn: Børnene respekterer hinanden uanset deres indbyrdes forskelligheder. Børnene genkender de danske traditioner og højtider. Børnene benytter på eget initiativ, de materialer og læringsrum, der er tilgængelige i institutionen. Børnene tør give udtryk for egne ønsker og holdninger. Børnene vil gerne med ud-af-huset og i værkstederne. Evalueres på læreplansmødet den Børn med særlige behov i Børnehuset Molevitten. Politikken for sårbare børn og unge i Herning Kommune: Retter sig mod børn og unge, der kortvarigt eller længere varigt har særlige behov Tager sit udgangspunkt i at alle børn og unge har krav på en tryg opvækst Har som omdrejningspunkt at indsatsen er tilpasset den enkeltes behov og forudsætninger Skal gennem inddragelse af den enkelte og familien sikre sammenhæng og helhed for barnet/den unge Temaerne i politikken for sårbare børn og unge er: Tidlig indsats. 25

26 Sammenhænge og overgange. Fleksible tilbud og udvikling af ydelser. Borgerinddragelse og brugerindragelse. Dokumentation. Faglighed. Trivsel og Sundhed. Inklusion. I Børnehuset Molevitten mener vi, børn med særlige behov er alle de børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats, for at kunne udvikle deres kompetencer. Vores pædagogiske læreplan er baseret på, at der tages højde for det enkelte barns behov og udviklingstrin. Vi møder mange børn med forskellige behov for særlig opmærksomhed; Det være sig børn med udviklingsforstyrrelser, talevanskeligheder, børn i sociale vanskeligheder, for tidligt fødte, adoptivbørn, børn med anden etnisk baggrund for blot at nævne nogle. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og tilrettelægger pædagogik og hverdag, så alle føler sig som en del af fælleskabet. Børnemiljøet (BMV). Børnemiljøet er en understøttende faktor i det pædagogiske arbejde, og det skal fremgå af læreplanen hvordan arbejdet med børnemiljøet bliver en integreret del af den pædagogiske praksis (jvf. grundlaget for den pædagogiske praksis i Herning kommune.) Formålet med, at der i Dagtilbudsloven stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud, er at sætte fokus på udviklingen af et godt fysisk, psykisk og æstetisk miljø, der fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. I Dagtilbudsloven står, at børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og at børnenes oplevelser af børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes alder og modenhed. Der er to forskellige måder at forstå børneperspektivet på; 1. Den voksne bestræber sig på at forstå og fortolke børns handlinger, intentioner, attituder mv. ud fra børnenes perspektiv. Børnene bliver nødvendigvis ikke spurgt eller inddraget i beslutninger, men de voksne forsøger at se og forstå hverdagen med børnenes øjne. 2 De voksne lægge op til, at børnene selv gør rede for deres hverdag, f. eks ud fra spørgsmål mm. (Dansk center for undervisningsmiljø dcum.) I børnemiljøvurderingen indgår det fysiske, psykiske og æstetiske. 26

27 Børnemiljøet udgøres af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske forhold. Det handler om, hvordan børnene trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer ude og inde. Børnemiljøet har stor betydning for børnenes mulighed for at udvikle sig, trives og lære. Det fysiske børnemiljø drejer sig om, hvorvidt de fysiske rammer inde og ude er udfordrende og giver rum til udvikling, læring og inspiration til aktivitet samt er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Det handler blandt andet om ergonomi, pladsforhold, mulighed for bevægelse, hygiejne, rengøringsstandard, støj, lys og sikkerhedsmæssige forhold. Det psykiske Det psykiske børnemiljø handler om, hvordan børnene har det med hinanden og med de voksne. Det handler blandt andet om konstruktiv gruppedynamik uden eksklusion fra fællesskabet. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskaber, venskaber, nærvær, anerkendelse, rummelighed, omsorg, tryghed, tillid og medbestemmelse til trivsel og en positiv hverdag. Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan omgivelserne påvirker børnenes sanser. Det æstetiske miljø har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted, og om de oplever stedet som inspirerende, motiverende, udfordrende og behageligt. Konkret handler det blandt andet om, hvordan omgivelser, indretning, atmosfære og udsmykning af bygninger, rum og legesteder kan indvirke på børns fantasi, udvikling, oplevelser, handlinger og lyst til at udfolde sig. For hvert af årets udvalgte fokusområder, skal den enkelte gruppe lave en SMITTE. Heri skal det fremgå hvorledes at BMV er tænkt ind: Kan formuleres som mål, tegn, tiltag og ikke mindst under evaluering, hvor det skal fremgå hvordan man indsamler børneperspektivet. Dokumentation; billeder, interview, spørgeskemaer, børnetegninger og foto, Betydningen af at inddrage Børnemiljø vurderingen i de pædagogiske læreplaner er, at læring forudsætter et godt miljø, hvor barnet trives og hvor Molevittens værdier; anerkendende fællesskaber, udfordrende udvikling og positivt livssyn er i spil. Beskrivelse af SMTTE modellen. SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og Organisationsudvikling (findes på bhmfælles, og skal gemmes samme sted, i gruppe mappen). Bogstaverne i SMTTE står for: 27

28 Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering SMTTE-modellen er oprindeligt udviklet i Norge til folkeskolen og det pædagogiske område, men kan også bruges som strategisk værktøj ifm. organisationsudvikling og strategiudvikling. SMTTE-modellen består af et pentagon. De 5 spidser indeholder hver sit element, der er forbundet med de fire andre. Modellen skal opfattes som et dynamisk redskab, hvor man kan springe frem og tilbage mellem de fem elementer. Når man arbejder med SMTTE, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad man skal registrere på vej mod målet. Når man planlægger og sætter mål efter SMTTE-modellen, er det derfor hensigtsmæssigt at springe frem og tilbage mellem de forskellige punkter for bedst muligt at se tingene i en sammenhæng. Undervejs i gennemførelsen af tiltagene, kan man også justere dem, hvis man ikke får øje på de ønskede eller forventede tegn. Sammenhæng Enhver udviklingsproces foregår i en bestemt sammenhæng. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart, hvilket udgangspunkt og baggrund, man sætter mål for. Det er fx en god idé at beskrive den unge/barnet og hvilke vilkår/behov, han/hun har, inden man går videre til at definere mål. Mål Mål er en konkretisering af, hvad de voksne vil opnå med den unge/barnet. Dvs. hvad skal den unge/barnet have ud af den pædagogiske indsats? Hvis det skal være muligt at arbejde med sine mål, er det vigtigt, at de er konkrete og realistiske, dvs. matcher de muligheder, man har i dagligdagen. Tegn Tegn er en definition af, hvad man skal holde øje med for at se, at man nærmer sig målet. Tegn kan også kaldes succeskriterier og en beskrivelse af de sanseindtryk, man vil møde i hverdagen: Hvad er det vi skal registrere på vej mod målet? Tegn kan derfor defineres som indikatorer på en ønsket udvikling, og disse indikatorer skal kunne 28

29 registreres og iagttages i praksis. Tegn kobler nemlig værdi-niveauet sammen med handle-niveauet ved at omsætte mål til noget, der kan ses i praksis. Men det er kun, hvis vi gør det, vi siger, vi gør! Det er vigtigt at være meget konkret, når man definerer sine tegn. Hvis de er for overordnede, bliver det svært at vide, hvad det er, man skal kigge efter i praksis og efterfølgende evaluere på. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens tegn er konkrete nok, kan man ved ethvert tegn stille spørgsmålet på hvilken måde. Tiltag Tiltag er en beskrivelse af, hvad man vil sætte i gang for at nå sine mål. Altså en konkretisering af, hvad man vil gøre for at nå sine mål. Og en beskrivelse af, hvad det kræver af personalet for at den unge/barnet, når sine mål. Evaluering Evaluering kan dække over mange forskellige vurderingsmetoder, der kan støtte os i at beskrive og reflektere over den udvikling for den unge/barnet, vi har valgt at have fokus på. Evaluering er en del af udviklingsprocessen, og derfor skal evalueringen ske løbende, så man får fulgt op på sin praksis og mulighed for at reflektere, og til slut gøre status på, hvor langt man nåede og få defineret, hvilke skridt, der nu skal tages. Inden man går i gang med at omsætte sine mål til handling, er det vigtigt at få afklaret: Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnede til at evaluere de enkelte mål? Hvem skal evaluere? Hvornår skal der evalueres? Hvordan og til hvad skal evalueringen bruges? Hvordan skal evalueringen formidles og til hvem? Bemærk, at SMTTE er en planlægningsmodel, der sikrer, at evaluering tænkes konkret ind i den unges/barnets udviklingsproces, som de voksne sætter mål for. En systematisk evaluering kan både være med til at forme en indsats og til at vurdere, hvorvidt man har levet op til de opstillede mål. Derfor er evalueringer et nødvendigt arbejdsredskab i den fortsatte udvikling af det pædagogiske arbejde. Det bagudrettede perspektiv i evalueringen har sit fokus på målopfyldelsen: I hvilken grad og hvordan blev målet nået eller ikke nået? (Hvorfor/hvorfor ikke?). Det fremadrettede perspektiv i evalueringen har fokus på hvilke mål, der i lyset af de opnåede 29

30 resultater skal danne grundlag for det forestående arbejde. Evalueringen er derfor en forudsætning for at nye mål kan opstilles. Du kan læse mere på For hvert af årets udvalgte fokusområder, skal den enkelte gruppe lave en SMTTE. (hele forløbet eller konkrete aktiviteter) I 2016 har vi indført det vi kalder planskemaer for at komme hele vejen rundt om barnet. I dette skema kommer vi omkring alle læreplansskemaerne, arbejdet med Herning modellen, børnemiljøet, værdierne og forældre inddragelse m.m. Spørgsmål der skal bruges ved evaluering i forhold til kvalitetsrapporten: 1. TILTAG I hvor høj grad har I gennemført de tiltag (beskrevet i læreplanerne) I har beskrevet for hver tema? I meget høj grad-høj grad-i nogen grad-i ringe grad-i meget ringe grad. 2. MÅLSÆTNING OG TEGN I hvor høj grad har I nået målene (beskrevet i læreplanerne) for arbejdet? I meget høj grad-høj grad-i nogen grad-i ringe grad-i meget ringe grad. 3. SAMLET VURDERING. I hvor høj grad vil I på ovenstående indsats, mål og tegn vurdere, at resultaterne af jeres arbejde med børnene og det pågældende tema har stået mål med indsatsen? I meget høj grad-høj grad-i nogen grad-i ringe grad-i meget ringe grad. 4. UDVIKLINGSPERSPEKTIV Hvilke refleksioner giver ovenstående resultater anledning til? Hvilke tiltag/ændringer iværksættes på baggrund af resultatet? 5. I hvor høj grad har jeres overordnende læringsmål (se nedenfor) været med til at understøtte arbejdet med de seks læreplanstemaer i den forløbne periode? 1. Alle børn. 2. Børn med særlige behov. I meget høj grad-høj grad-i nogen grad-i ringe grad-i meget ringe grad. 30

31 Fra november 2013 har vi indført den udvidede SMITTE model. (Skabelonen ligger på bhvfælles.) Udvidelsen består i, at Molevittens værdier skal beskrives, og I et står for inklusion af børn med særlige behov. Børnemiljøet beskrives ud fra det fysiske, det psykiske og det æstetiske. (Beskrevet side 26) Dokumentation og evaluering. Dokumentation og evaluering er en vigtig del af det pædagogiske arbejde. Det er det der er med til at holde os til ilden, så vi konstant tager stilling til vores pædagogiske praksis. At evaluere betyder i al sin enkelthed at standse op midt i eller efter et af sine gøremål og vurdere, om resultaterne står i et fornuftigt forhold til hensigt og anstrengelser (Albæk, 1994) 1 Vi bliver derfor nødt til at stille os selv de tre små hv-ord; Hvad, Hvorfor og Hvordan. Hvad Som ovenstående citat så fint beskriver, betyder det at vi konstant stopper op og evaluere vores pædagogiske praksis. Her bliver det derfor også vigtigt at vi skriftlig gøre (dokumentere) vores arbejde og følger op på handleplaner, SMTTE osv. Hvorfor dokumentere og evaluere vi; Det gør vi både for at blive mere bevidstgjort om egen praksis, men i særdeleshed også for at udvikle denne. Refleksion og læring er altså med til at bidrage til et bedre udgangspunkt for en praksis der konstant er i bevægelse. Det er på samme tid også et vilkår i forhold til lovgivning, kommune, bestyrelse, os selv og forældre. Hvordan vi evaluerer ofte på møder (stuemøder, afdelingsmøder, pædagogmøder osv.) Men i særdeleshed også når vi arbejder med handleplaner og SMTTE modellen. Når vi snakker dokumentation og evaluering er der derfor 3 vigtige faser: - forarbejdet - gennemførelsen - efterbehandlingen Det er væsentligt at vi tør tolke på vores observationer, så vores dokumentation og evaluering bliver fremadrettet og anvendelsesorienteret. Dokumentation er et udsnit af den teoretiske eller praktiske pædagogik, som man synliggør for omverdenen 31