Energioptimering af vandindvinding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energioptimering af vandindvinding"

Transkript

1 Energioptimering af vandindvinding DANVA Årskursus 56, januar 2007 Thomas Abildgaard Jørgensen, Orbicon Kildepladsen Vandindvindingen fra en kildeplads påvirkes af mange forhold, og i hydraulisk henseende er det kompliceret, fordi indvindingen er underlagt påvirkning både fra naturgivne forhold og tekniske anlæg. På en kildeplads er der typisk flere boringer i drift, som er placeret i nogen afstand fra hinanden og måske i forskellige grundvandsmagasiner, hvorfra der pumpes vand, som herefter føres til vandværket gennem råvandsledningsnettet. Vandindvindingen fra kildepladsen inddrager mange forhold: Grundvandsmagasinet Indvindingsboringer Dykpumper Råvandsledningsnet Grundvandskvalitet På nogle kildepladser er grundvandskvaliteten helt afgørende for indvindingsstrategien, mens indvindingen fra kildepladser uden vandkvalitetsproblemer ikke i samme grad behøver at styre efter vandkvaliteten i den enkelte boring eller den resulterende vandkvalitet på vandværket. Det behøver dog ikke at føre til, at vandindvindingen ikke trimmes, for der kan være penge at spare ved at energioptimere. I det følgende gennemgås kort de hydrauliske forhold, der indvirker på kildepladsens drift, hvorefter der præsenteres et værktøj, Kildepladsmodellen, som inddrager dem alle og deres sammenspil. Med Kildepladsmodellen gennemregnes forskellige indvindingssituationer og energiomkostningerne bestemmes. Kildepladsens hydraulik Vandindvindingen fra et grundvandsmagasin sker energimæssigt optimalt ved at sikre det bedst mulige sammenspil mellem grundvandsmagasinet, indvindingsboringerne, dykpumper og råvandsledningsnettet. Indledende betragtes blot indvinding fra en enkelt boring, som skitseret på figur 1. 1

2 Hydrauliske parametre ved vandindvinding: Transmissivitet, T, m 2 /s Magasintal, S, dimensionsløst Lækage, p /m, s -1 Boringsvirkningsgrad, v, % Pumpekarakteristik, QH-kurve Pumpevirkningsgrad, η, % Ledningslængde, l, m Ledningsdimension, d, mm Ledningsruhed, k, mm Enkeltmodstandstal, ζ, dimensionsløst Figur 1: Hydrauliske parametre ved indvinding fra én boring Grundvandsmagasinet Transmissiviteten beskriver det vandførende lags vandføringsevne ved produktet af lagets tykkelse og permeabilitet. Jo tykkere vandførende lag og jo større permeabilitet, desto større T-værdi og dermed bedre vandføringsevne af det vandførende lag. Magasintallet er en parameter, der udtrykker grundvandsmagasinets porøsitet og evne til at afgive vand ved sammentrykning. Magasintallet angiver den vandmængde, der afgives/optages i en lodret søjle med enhedstværsnit gennem hele magasinet ved en ændring i potentialet på 1 meter. Ved lækage forstås tilstrømningen af vand til et artesisk grundvandsmagasin fra over- eller underliggende vandførende lag gennem semipermeable lag som f.eks. moræneler. Boringen Boringsvirkningsgraden angiver forholdet mellem boringens aktuelle specifikke kapacitet og en teoretisk bestemt optimal specifik kapacitet, der beregnes ud fra det vandførende lags hydrauliske parametre. Boringsvirkningsgraden kvantificerer det tryktab, der kan være ved indstrømningen i selve boringen, ofte kaldet filtertabet. Hvis afsænkningen i boringen er større og dermed den specifikke kapacitet mindre end beregnet ud fra transmissiviteten, er boringsvirkningsgraden mindre end 100 %. Boringsvirkningsgraden kan godt være større end 100 %. Det forekommer f.eks. ofte ved boringer i kalk. Det er udtryk for, at vandførende sprækker ud fra boringen fremmer tilstrømningen til boringen og bevirker en mindre afsænkning, end der ellers kunne forventes ud fra transmissiviteten. 2

3 Pumpen En pumpes evne til at løfte vandet beskrives ved en pumpekarakteristik også kaldet en QH-kurve. Det ydelsesområde, hvor pumpen arbejder optimalt, er relativt snævert, og pumpens driftsøkonomi forringes væsentligt, både hvis ydelsen er for høj eller for lav. Der forekommer både energitab i selve pumpen og i pumpens motor. Dette sammenfattes i aggregatvirkningsgraden, i daglig tale blot pumpens virkningsgrad. Pumpens virkningsgrad angiver hvor mange procent af den tilførte effekt, pumpen udnytter til at løfte vandet. Det er derfor almindelig praksis ved præsentation af en pumpekarakteristik at angive pumpens virkningsgradskurve sammen med pumpens QH-kurve, se figur 2. Figur 2: Pumpekarakteristik for dykpumpe Råvandsledningsnettet Transporten af vand fra boringerne til vandværket gennem råvandsledningsnettet medfører et energitab ved friktion i ledningerne og ved passage gennem armaturer. Energitabet, også kaldet ledningstabet, afhænger af vandmængden, ledningens dimension og længde. Strømningshastigheden i ledningerne afhænger af vandmængde og ledningsdimension, og øges strømningshastigheden øges også energitabet fra friktion mod ledningsvæggen. Friktionstabet i ledningerne afhænger af belægninger på rørvæggen, udtrykt ved en ruhed og for armaturerne ved et enkeltmodstandstal. Ruheden er for nye ledninger meget lille, men efterhånden aflejres der belægninger på ledningsvæggen. Især gamle støbejernsledninger kan have tykke belægninger. Alene for én boring er der mange forhold som spiller ind. Grundvandsmagasinets geologi og vandføringsevne er bestemmende for, hvor langt nedefra vandet skal løftes. Forhold i og lige omkring boringen kan øge afsænkningen. Pumpens størrelse skal svare til indvindingsforholdene for, at der er mindst muligt energitab i pumpen. Råvandsledningsnettet skal have en dimension, der passer til de indvundne vandmængder for at undgå, at energitabet i ledningsnettet bliver for stort. Gensidig påvirkning mellem kildepladsens boringer På en kildeplads, hvor flere boringer er i drift samtidig, vil boringerne påvirke hinanden indbyrdes. For hver enkelt boring skal dykpumpen løfte vandet svarende til summen af værkløftehøjden og ledningstabet fra boringen til vandværket. På figur 3 er det koteforskellen mellem f.eks. P4 og S4. Værkløftehøjden er defineret som løftehøjden fra vandspejlet i boringen til indløbet på vandværket. 3

4 Figur 3: Trykforhold ved indvinding på kildeplads Afsænkningen i den enkelte boring er summen af den direkte sænkning fra boringens egen indvinding og påvirkninger fra andre indvindingsboringer på kildepladsen. Den gensidige påvirkning mellem boringerne er i høj grad afhængig af boringernes indbyrdes afstand. To tætliggende boringer kan i de fleste tilfælde ikke ved samtidig drift yde, hvad der svarer til summen af deres ydelser ved enkeltdrift. Ledningstabet på de enkelte ledningsstrækninger afhænger af vandmængden, jo flere boringer, der er i drift, jo større bliver ledningstabet på de ledningsstrækninger, hvor der føres vand fra flere boringer. Ledningstabets størrelse er bestemmende for den trykkote, med hvilken der skal pumpes ud på ledningsnettet, også betegnet modtrykket i råvandsledningen. Indløbskoten på vandværket ligger fast og i forhold hertil vil indvindingen finde sin balance. Pumperne vil finde et arbejdspunkt på QH-kurven, således at den indvundne vandmængde modsvarer værkløftehøjde og modtryk. Som det fremgår af tidligere afsnit, er der et energitab i selve pumpeaggregatet. I tabel 1 er energiomkostningerne ved at løfte m 3 /år 40 m opsummeret. Virkningsgrad, % Energiforbrug, kwh/år Potentiel energi Pumpe med arbejdspunkt i optimum Pumpe der ikke arbejder med optimal virkningsgrad Tabel 1: Energiforbrug ved løft på 40 m af m 3 /år Der er således god grund til både at vælge den rigtige pumpe, der passer til det arbejde den skal yde og dernæst også god grund til at sikre sig, at pumpens arbejdspunkt ligger så godt som muligt på virkningsgradskurven. 4

5 På en kildeplads spiller de enkelte delelementer sammen og ændring af et forhold får betydning for andre. På kildepladser med flere boringer kan det være svært at overskue dette samspil. Orbicon har derfor udviklet et beregningsværktøj, Kildepladsmodellen, til brug ved analyse af kildepladsdrift. Kildepladsmodel Som det fremgår af de foregående afsnit, er kildepladsen et af de hydraulisk mest udfordrende forhold i en vandforsyning, og det er meget vanskeligt at overskue alle sammenhænge uden at benytte et hjælpeværktøj, som inddrager samdriften. I starten af 90 erne blev der udviklet et modelværktøj, Afrodite /1/, men programmeringsmæssigt er der sket meget siden. Orbicon har gennem de sidste år videreudviklet et modelværktøj, Kildepladsmodellen, og Odense Vandselskab as har bidraget både fagligt og økonomisk. Udover Odense Vandselskabs syv kildepladser er der opstillet kildepladsmodeller for en række andre vandforsyninger. Kildepladsmodellen er et IT-værktøj, der tilpasses den enkelte vandforsynings kildepladser, og som hurtigt kan gennemregne forskellige indvindingssituationer. Kildepladsmodellen danner bro mellem en grundvandsmodel, et pumpeberegningsprogram og en ledningsnetmodel. Figur 4: Brugerflade for Kildepladsmodel Modellen opstilles i Excel og kan således overtages af vandforsyningen for videre anvendelse i driften. Brugerfladerne kan skræddersys til den enkelte vandforsynings behov, så indlæsning af data og præsentation af resultater bliver nemt og overskueligt. Der kræves således ikke noget specialistkendskab til komplicerede modelleringsprogrammer, og der skal ikke investeres i anden dyr software. Desuden er en lang række relativt avancerede beregningsteknikker efterhånden standard i Excel, og de er yderligere suppleret med programmering i VBA, (Visuel Basic for Applications), som er Microsofts standard programmeringssprog. 5

6 Efter at der indledningsvis er opstillet en råmodel, skal modellen kalibreres. Derfor foretages feltundersøgelser, for at tilpasse modellen bedst muligt. Undersøgelserne omfatter korttidsprøvepumpning af de enkelte boringer, tryk- og flowmålinger på råvandsledningsnettet. De grundvandshydrauliske forhold beregnes efter velkendte beregningsprincipper, som er udviklet til anvendelse i Excel. For beregning af tryk og strømningsforhold i råvandsnettet er der opbygget en ledningsnetmodel, således at alle ledningsgeometrier kan gennemregnes. Muligheden for at optimere dykpumpernes driftsøkonomi er gode i Kildepladsmodellen. Grundfos har stillet pumpekurver til rådighed, så alle Grundfos dykpumpers kurver er indlagt i Kildepladsmodellen, hermed optimeres beregningerne af pumpedrift og pumpeøkonomi. Da der regnes direkte på effektkurverne, opnås en god beskrivelse af pumpeøkonomien. I tilfælde af at der benyttes andre fabrikater, kan disse pumpekarakteristikker indlægges manuelt. Det er muligt at arbejde med frekvensregulerede pumper i modellen, således at det ved Kildepladsmodellen kan anvendes til: Pumpedimensionering. Dimensionering af råvandsledninger. Bestemmelse af den mest økonomiske boringskombination. Beregning af afsænkninger, hvor som helst i kildefeltet. Beregning af vandkvalitet i det samlede råvand. Energioptimering af vandindvinding. Vurdere om der er økonomi i regenerering af boringer, renovering af pumper og svampning af råvandsnet. overvejelser om skift til frekvensregulerede pumper, kan analyseres på forhånd. Dels til at bestemme driften med frekvensregulerede pumper og dels til at vurdere, om det er en økonomisk attraktiv løsning. Kildepladsdrift Det er almindelig kendt, at en så jævn indvinding som muligt giver de mindste sænkninger og dermed reduceret risiko for forurening af grundvandsressourcen. Mindre sænkning giver også en bedre energiøkonomi for pumpedriften. Udover at indvinde så jævnt som muligt, kan der også opnås fordele ved at sprede indvindingen og dermed mindske den gensidige påvirkning boringerne imellem. Som udgangspunkt skal det tilstræbes, at pumpebestykningen og driftsformen på kildepladsen sikrer, at pumperne har den bedst mulige virkningsgrad i så stor en del af driftstiden som muligt. Energioptimeringen af indvindingen skal ske for den normale indvinding og ikke for maksimum indvindingen. Krydsfeltets boringskombinationer analyseres bedst ved anvendelse af en Kildepladsmodel. En kildeplads er dynamisk og mange forhold ændrer sig henover tiden. En del vandværker har derfor efterhånden SRO-anlæg, som muliggør løbende overvågning af den enkelte boring. SRO-anlægget registrerer symptomerne og reagerer eventuelt på dem, men stiller ingen diagnose. Der kan ofte være flere årsager til, at ydelse eller energiforbrug skrider. I det følgende gennemgås nogle af disse forhold. Til analyserne er der anvendt en Kildepladsmodel opstillet for en kildeplads med fem boringer. Hvor der ikke er anført andet, er der taget udgangspunkt i en model opstillet for Odense Vandselskab på Borreby Kildeplads, men de hydrauliske parametre er ændret for bedre at belyse forskellige driftsforhold. 6

7 Figur 5: Boringer og ledningsnet i model kildeplads Der er i alle de følgende eksempler regnet med en årlig indvinding på 1 mio. m 3. Boringers virkningsgrad Mange vandforsyninger får regenereret boringerne ved en boringsudsyring, måske fast hver 2-3 år eller når det observeres, at ydelsen er faldet. Vandforsyningens brøndborefirma udfører dette arbejde, hvor der pumpes syre ned i boringen. Forbedringen i virkningsgrad kan være meget forskellig og kan, som det fremgår af tabel 2, have forskellig betydning afhængig af øvrige forhold i grundvandsmagasinet. Magasin og boringsforhold Pumpeeffekt Energiforbrug Energitab Energitab m 3 /kwh KWh/år KWh/år % T = 0,01 m 2 /s, V = 50 % 7, T = 0,01 m 2 /s, V = 25 % 6, ,3 T = 0,005 m 2 /s, V = 50 % 6, T = 0,005 m 2 /s, V = 25 % 5, ,1 Tabel 2: Energiforbrug ved forskellige T-værdi og boringsvirkningsgrad Som det fremgår af tabel 2, vil en halvering af virkningsgraden være af væsentlig mindre økonomisk betydning i højt ydende magasiner end i mindre gode magasiner. Ydermere er det ikke usædvanligt i højt ydende magasiner, at virkningsgraden er lav fra starten af boringens levetid, og selvom virkningsgraden reduceres efter nogen tid, vil dette kun medfører et mindre betydende energitab. På en kildeplads kan der være forskel på, hvor hyppigt boringerne skal udsyres, og der er god økonomi i at planlægge regenerering af boringerne ud fra boringernes forskellighed. Belægninger i ledningsnet Der dannes belægninger eller slamaflejringer i råvandsledningerne, hvor omfanget afhænger af vandkvalitet og driftsform. Disse belægninger kan i vid ustrækning fjernes ved at presse en rensegris/svamp gennem råvandsnettet. Svampen indsættes enten i boringens råvandsstation eller via en rensestuds indsat på råvandsledningen. 7

8 Omfanget af belægningerne og længden af ledningsstrækningen er væsentlige forhold, som har betydning for energiøkonomien. Råvandsledningsnet Pumpeeffekt Energiforbrug Energitab Energitab m 3 /kwh KWh/år KWh/år % Samlet kildeplads Alle ledninger, ruhed: 0,1 mm 7, Alle ledninger, ruhed: 10,0 mm 6, ,0 Spredt kildeplads Alle ledninger, ruhed: 0,1 mm 6, Alle ledninger, ruhed: 10,0 mm 5, ,0 Tabel 3:Energitab med forskellige belægninger i råvandsledningsnet Råvandsledningsnettet, der er gennemregnet for tabel 3, er udlagt således, at strømningshastighederne i alle de større transportledninger er mellem 0,8 og 1,0 m/s, hvilket er i overensstemmelse med en gammel tommelfingerregel for økonomisk hastighed. Der er regnet på to ruheder, hvor 0,1 mm svarer til plastledninger med afsætning, og 10,0 mm svarer til ledninger med svære belægninger. Tabel 3 beskriver to indvindingssituationer. Situationen med en samlet kildeplads er meget lig den aktuelle kildepladsudstrækning, hvor alle boringer ligger relativt tæt og med korte ledningsstrækninger. Ledning 2, se figur 5, er i denne situation sat til at være 100 m lang. For situationen med spredt indvinding antages det, at de tre nordlige boringer ligger længere væk fra vandværket og ledning 2 er sat til en længde på m. Den lange ledningsstrækning bevirker, at der bygges et større modtryk op, som de tre nordlige boringer skal pumpe ud mod, et forhold der bliver meget markant for de belagte ledninger. Der er således ikke overraskende ekstra grund til at være på vagt overfor belægninger i ledningsnettet på kildepladser, hvor råvandsledningsnettet har en større udstrækning. Luft i ledningsnet I nogle tilfælde vil der på delstrækninger af råvandsledningsnettet kunne dannes luftlommer, som forårsager betragtelige tryktab. Luftlommerne dannes på højere beliggende punkter af ledningsstrækningen ved stilstand i indvindingen, hvor luften, der kan dannes ved afgasning, samles. Såfremt indløbet på vandværket er lavere beliggende end dele af ledningsstrækningen, kan der ved stop af indvindingen ske tilbagestrømning af luft til nærmeste toppunkt på ledningsstrækningen. Problemet er ikke usædvanligt og afhjælpes ved at forsyne råvandsledningen med udluftningsventiler i toppunkter. Ved større terrænvariationer er det iøjnefaldende, men også mindre højdepunkter, som blot er et par meter højere end indløbskoten på vandværket, kan forårsage markante luftlommer og dermed tryktab, som man ikke nødvendigvis er opmærksom på i den daglige drift. Ved en kildepladsanalyse med Kildepladsmodellen indgår kalibreringsmålinger, og det vil ved den efterfølgende kalibrering og modelsimulering kunne konstateres om et målt tryktab skyldes luft i ledningen eller belægninger. Dalum Kildeplads under Odense Vandselskab er beliggende i et relativt fladt område. Ved simuleringer med Kildepladsmodellen var der 3 m lavere tryk ved råvandsstationerne end det målte, og der kunne kun opnås overensstemmelse mellem kalibreringsmålinger og modelresultater ved at påføre et stort enkelttab, for eksempel svarende til luft i ledningen, på en strækning med et toppunkt der lå 1-2 m højere end indløbet. Det blev derfor besluttet at presse en svamp igennem ledningen, og der kom store luftmængder ind på vandværket sammen med svampen. Umiddelbart efter faldt trykket i råvandsstationerne, og der var derefter kun 0,3 m forskel mellem det modelsimulerede og det målte. Efter en uge var luftlommen dog bygget op igen, og modtrykket ved 8

9 råvandsstationerne var igen 3 m højere. Odense Vandselskab har efterfølgende etableret udluftning på strækningen, hvilket der har været god økonomi i at gøre. Med den typiske årlige indvindingsmængde har det ekstra tryktab på 3 m forårsaget et ekstra energiforbrug på cirka kwh/år. Der er således en kort tilbagebetalingstid på udluftningsventilen. Luft i ledningsnettet kan være svært at konstatere. En svampning af ledningsnettet vil afhjælpe problemet kortvarigt, men en permanent løsning kræver, at råvandsledningen forsynes med udluftningsventiler. Ventildrosling Somme tider kan ændret indvindingspraksis betyde, at der skal indvindes væsentligt mindre end hidtil fra en boring, og det gøres umiddelbart nemmest ved at drosle på ventilen. Herved forskydes pumpens arbejdspunkt, oftest med en ringere virkningsgrad som resultat. Og det kan ikke betale sig. Alternativet til ventildrosling er enten at frekvensregulere pumpen eller skifte til en mindre pumpe. Som eksempel antages det, at boring BR4 på modelkildepladsen ønskes droslet fra at yde 42 m 3 /h til at yde omkring 24 m 3 /h. For at vurdere de forskellige metoders energiøkonomi antages en årlig indvinding fra boringen på m 3. Pumpedriften er vurderet ved anvendelse af Kildepladsmodellen, og i figur 6 er pumpekurver og nøgletal vist. Energiøkonomien for de fire driftssituationer er sammenfattet i tabel 4. Driftssituation Årligt energiforbrug, kwh/år 1: Normaldrift med SP : Ydelse reduceret ved ventildrosling : Ydelse reduceret med frekvensreguleret SP : Ydelse reduceret med mindre pumpe, SP Tabel 4: Energiforbrug i boring BR4 ved en ydelse på m 3 /år Af tabel 4 fremgår det, at droslingen i forhold til den hidtidige driftsform medfører et årligt merforbrug i energi på kwh. I forhold til at reducere ydelsen ved frekvensregulering eller pumpetilpasning er det årlige merforbrug i energi på cirka kwh eller mere end 50 %. Det betyder, at tilbagebetalingstiden for en nyinstallation er cirka 3 4 år. Det bemærkes også, at frekvensregulering og pumpetilpasning er energiøkonomisk ligeværdige løsninger. Frekvensregulering af pumpen giver en større frihed i driften, men kræver omvendt mere styring end drift af pumpe med fast omdrejningstal. 9

10 1: Normaldrift med SP46-3 2: Ydelse reduceret ved ventil drosling Q =42,0 m 3 /h, V = 57,6%, Effekt: 7,7 m 3 /kwh Q = 24,3 m 3 /h, V = 48,8%, Effekt: 5,2 m 3 /kwh 3: Ydelse reduceret med frekvensreguleret SP46-3 4: Ydelse reduceret med mindre pumpe, SP30-3 Q =24,3 m 3 /h, V = 52,5%, Effekt: 8,0 m 3 /kwh Q =27,0 m 3 /h, V = 55,0%, Effekt: 8,2 m 3 /kwh Figur 6: Pumpedrift ved ændret ydelse Pumpen skiftes Det kan være nødvendigt pludseligt at skifte en pumpe. Mange vandforsyninger har en ekstra pumpe liggende på lageret, som så bliver sat i boringen. Det kan være udmærket for at sikre forsyningen, men er pumpen af en anden størrelse end den oprindelige, bør det ikke være en varig løsning. Eksemplet ovenover kan bruges til at illustrere dette, hvor situation 4 med en SP30-3 kunne være normalen og situation 2 svarer til en pumpe fra lageret. Undertrykkelse af pumpe Især på kildepladser med mange boringer kan det være svært at overskue en ændret indvindingspraksis. Og i nogle tilfælde kan det forårsage, at modtrykket på råvandsledningsnettet vokser så meget, at en pumpe slet ikke har tilstrækkelig løftehøjde til at pumpe ud på råvandsnettet. Pumpen vil stå og kører i sit eget vand, hvilket selvfølgelig energiøkonomisk er meget uhensigtsmæssigt. Derudover slider det også på pumpen. Dimensionering af nye pumper Omlægges driftsformen til, at der indvindes mere jævnt fra flere boringer i stedet for at trække hårdt fra nogle få boringer af gangen, så skal der ved dimensioneringen af de nye pumper tages flere hensyn. 10

11 Dimensioneringen af nye pumper kan være baseret på en kapacitetsvurdering af råvandsanlægget, hvor forsyningssikkerheden bestemmes. I denne kapacitetsvurdering inddrages muligheden for at udnytte rentvandsbeholdervolumenet bedre til at sikre så jævn en indvinding som muligt. Inddrages alle kildepladsens boringer i den daglige jævne indvinding, og der ikke er andre forsyningsmuligheder, bør et antal boringer udstyres med frekvensregulering. Dels for at kunne klare større forbrugsudsving, men også for at kunne opretholde forsyningssikkerheden, selv om der er boringer, der tages ud af drift. Hillerød Vandforsyning har 7 boringer på Frederiksgade Kildeplads, og hidtil har pumpebestykningen bestået af forholdsvis store pumper, SP60 og SP77. Ydermere er der et relativt kompliceret råvandsledningsnet med flere parallelledninger(ringforbindelse), som gør det vanskeligere umiddelbart at overskue trykforholdene i råvandsledningsnettet. For at kunne dimensionere nye pumper fik Hillerød Vandforsyning opstillet en Kildepladsmodel, og vandforsyningen har efterfølgende selv benyttet modellen til pumpedimensioneringen. Af hensyn til forsyningssikkerheden blev det valgt, at frekvensregulere 3 større pumper, og i de øvrige 4 boringer blev der installeret SP30-3 pumper. I 2006 indvandt vandforsyningen m 3 på kildepladsen. Den hidtidige driftsform har været med to til tre pumper i drift med skift mellem pumperne én gang i døgnet. Strømforbruget for indvindingen var i kwh, ved simulering med Kildepladsmodellen, blev det årlige strømforbrug beregnet til kwh. Med den nye pumpebestykning og frekvensreguleret drift af de tre pumper forventes på baggrund af modelberegninger et årligt energiforbrug på cirka kwh, altså en besparelse på knap 14 %. Ved brug af frekvensomformere er der et energitab i selve frekvensomformeren, men da energiforbruget, (ligesom for pumperne), afhænger af omdrejningstallet i tredje potens, vil energitabet være forholdsvis lille ved lave omdrejningstal, (lav frekvens). Men det er ikke energiøkonomisk at have installeret frekvensomformer og permanent have fuld belastning. Og hvorfor skulle man også det? Afslutning Kildepladser med mange boringer er komplekse, og ændring af forhold i én boring kan påvirke indvindingen i andre boringer. Det er ikke det samme forhold for alle kildepladser, og udgifterne til vedligehold af kildepladsen skal tilpasses den enkelte kildeplads. På nogle kildepladser vil det være udsyring af boringerne, der giver den bedste energiøkonomi for vedligeholdelsesmidlerne, på andre vil det være rensning af råvandsledningsnettet og andre slet ikke at foretage regenerering. Udover det vedligehold, der er i den løbende drift, er der en kort tilbagebetalingstid på de fleste aktiviteter, som energioptimerer indvindingen, enten om det er arbejder på ledningsnettet eller tilpasning af pumper. Samtidig understreger det vigtigheden af, at der ved planlægning af nye kildepladser designoptimeres i forhold til energiøkonomien. Endelig skal det fremhæves, at naturgivne forhold, såsom grundvandsmagasinernes vandføringsevne eller dybden til grundvandsspejlet er afgørende for energiøkonomien ved indvindingen. Den store variation umuliggør en ensartet sammenstilling af indvindingsomkostningerne, men under næsten alle forhold er skånsom indvinding også energiøkonomisk indvinding. Referencer 1. Steen Christensen, Olav Hansen: Optimering af indvinding på større kildepladser. Vandteknik, juni Henrik Juul, Thomas A. Jørgensen. Kildepladsmodel giver overblik, danskvand, nr.1,

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013 CHECKLISTE Checkliste over mulige energibesparelser Januar 2013 Vand og Teknik A/S Michael Drewsens vej 23 8270 Højbjerg Tlf.: 8744 1055 mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk SKITSERING & RÅDGIVNING

Læs mere

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013 Temaaften Syddjurs kommune onsdag d. 10-04-2013 11/04/2013 1 Agenda onsdag d. 10-04-2013 Energibesparelser på vandværker o Kildeplads/indvinding o Vandbehandling (iltning) o Distribution / vandspild 11/04/2013

Læs mere

KeyZones kildeplads. Web-baseret softwareløsning til Driftsoptimering fra boring til vandværk. Hanne Nicolaysen Trap

KeyZones kildeplads. Web-baseret softwareløsning til Driftsoptimering fra boring til vandværk. Hanne Nicolaysen Trap KeyZones kildeplads Web-baseret softwareløsning til Driftsoptimering fra boring til vandværk Hanne Nicolaysen Trap Agenda Hvad er KeyZones kildeplads? Overordnet formål Baggrund kildepladsmodel Hvad skal

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen > Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen Af Liselotte Clausen, Henrik Nicolaisen (Glostrup Forsyning) og Karoline M. Jensen (HOFOR) Glostrup

Læs mere

FDC anbefaler en præsentation af baggrund, metode og valg af parameterstørrelse.

FDC anbefaler en præsentation af baggrund, metode og valg af parameterstørrelse. NOTAT Dette notat indeholder Orbicons svar på spørgsmål samt kommentarer til anbefalinger fra Flemming Damgaard Christensen (FDC), som på vegne af DANVA har udarbejdet et notat med kommentarer til BNBO

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

For at kunne beregne BNBO kræves det fastlæggelse af følgende sæt af parametre:

For at kunne beregne BNBO kræves det fastlæggelse af følgende sæt af parametre: Notat Dato: 27-02-2016 Opgave: Afsender: Modtager: Følgegruppe til BNBO Flemming Damgaard Christensen, NST Kommentar til BNBO beregningen Generelt På vegne af DANVA deltager Flemming Damgaard Christensen

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

2. Ansøgninger om nye indvindingstilladelser

2. Ansøgninger om nye indvindingstilladelser 2. Ansøgninger om nye indvindingstilladelser Andelsselskabet Furesø Vandforsyning, nordlig vandindvinding Furesø Vandforsyning (tidl. Andelsselskabet Farum Vandværk) sendte den 14. maj 2008 ansøgning til

Læs mere

Aquis. Optimering af vandforsyninger

Aquis. Optimering af vandforsyninger Aquis Optimering af vandforsyninger 80 % af forsyningens investering ligger i distributionsnettet Aquis giver dig fuld kontrol 2 Fremtidens udfordringer Uden realtidsinformationer om driften, netværkets

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

Ansøgning om forøgelse af indvindingstilladelse i Ejby

Ansøgning om forøgelse af indvindingstilladelse i Ejby Glostrup Kommune Center for miljø og teknik Rådhusparken 4 2600 Glostrup Søborg 2. februar 2015 Side 1 af 14 Att.: Tina Rømer Ansøgning om forøgelse af indvindingstilladelse i Ejby På vegne af Glostrup

Læs mere

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Henrik Østergård, Hanne Kristensen, Flemming Vormbak, Carsten Bagge Jensen, John Flyvbjerg, Region Hovedstaden Pernille Kjærsgaard, Niels D. Overheu,

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen, UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen

Læs mere

Driftsoptimering af råvandsne tet- fra boring til vandværk. Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden

Driftsoptimering af råvandsne tet- fra boring til vandværk. Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden Driftsoptimering af råvandsne tet- fra boring til vandværk Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden 31-3-2015 1 Projekt 7677.2013: Driftsoptimering af råvandsnettet - fra boring til vandværk Hovedansøger:

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Morten Ejsing Jørgensen Vand og VVM, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune Den kommunale håndtering af grundvandskøling og

Læs mere

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk Assensvejens Vandværk Handlingsplan er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side 1 Baggrund Assensvejens

Læs mere

Bynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder

Bynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder Bynær vandindvinding Et praktisk eksempel Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder Disposition Forureningsudvikling, planlægning og tilladelser Ny Bagsværd kildeplads og vandværk Driftserfaringer

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Thyholm Private Fælles Vandværk

Thyholm Private Fælles Vandværk Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform

Læs mere

Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008

Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008 Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008 1 Baggrund for udredningsprojektet Vandforsyningerne kan spare 25 % af energien (Citat efter

Læs mere

BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog

BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog Søndre Kildeplads, Kolding Bæredygtig vandindvinding i denne undersøgelse Beskyttelse af økosystemers levedygtighed

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk

Læs mere

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne Anlægsværdier i vand- og spildevandsforsyningerne Forsyningssekretariatet februar 2011 Anlægsværdier i vandog spildevandsforsyningerne 1. INTRODUKTION OG RESUME Alle kommunale vand- og spildevandsforsyninger

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 2. juni 2016

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 2. juni 2016 Møde med vandværkerne på Helgenæs 2. juni 2016 Dagsorden 1. Velkomst: 2. Løsningsmodeller 3. Forsyningsstruktur 4. Debat 5. Evt. 2. Løsningsmodeller - Oversigt De 3 modeller for Helgenæs Model 1 Model

Læs mere

Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata. Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016

Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata. Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016 Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016 Disposition Formål Kort om Nordvand Hvordan moniterer vi i Nordvand Eksempel på monitering ved Sandholm kildeplads

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS Frederikshavn Vand A/S August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensvurdering af ophør af indvinding fra Voerså Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

BORING Udbudsmateriale

BORING Udbudsmateriale Udbudsmateriale Vandværk: Adresse: Postnr og By Telefonnummer: E-mail adresse: Kontaktperson: Side 1 af 9 Registrering af eksisterende forhold Antal eksisterende boringer Stk. Boring nr. (Info, note 1)

Læs mere

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013 INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013 DISPOSITION Forsyningsstrukturen i HOFOR Vandkredsløbet i byerne Fælledparken Afslutning HOFOR er en fusion

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 10-02-2009 Dato: 20-01-2009 Sag nr.: KB 29 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

Indvindingstilladelse til HOFOR Vand København A/S Vedrørende Kilde VI.

Indvindingstilladelse til HOFOR Vand København A/S Vedrørende Kilde VI. HOFOR København A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S BY, ERHVERV OG MILJØ Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 29.november 2016 Tlf. dir.: 41750133 E-mail: mt-miljo@balk.dk

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Marts 2014 Homå Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan, opdateret Tilstandsrapport er udarbejdet af: Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN -

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Nr. Vorupør Vandværk. Nr. Vorupør Vandværk

Nr. Vorupør Vandværk. Nr. Vorupør Vandværk . Data i det følgende beror primært på vandværkets egne oplysninger, GEUS Jupiter database og fra Natur- og Miljøafdelingens tilsyn udført i 2009 og 2010. PROCESDIAGRAM GENERELLE DATA Landsregistreringsnummer:

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010

Dansk Vand Konference 2010 Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger

Læs mere

THISTED DRIKKEVAND A/S

THISTED DRIKKEVAND A/S Referat fra mødet den kl. 8.00 i Teknisk Forvaltning, Hurup - mødelokale 1 Medlemmer: Arne Hyldahl, Bjarne Holm, Jens Vestergaard, Ole Christensen, Søren Bo Pedersen, Tina Marie Thomsen, Viggo Iversen

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL Kursus om Indsatsplanlægning I samarbejde med VfL 1 Indsatsplanlægning, BNBO med fokus på indvindingsboringernes og anlæggets kvalitet. Kort præsentation, se udleverede noter og dias. Hvordan påvirker

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

PrEstigEProjEkt for biofos Læs mere På s. 2 kildepladsmodel optimering af kildepladser Læs mere På s. 3

PrEstigEProjEkt for biofos Læs mere På s. 2 kildepladsmodel optimering af kildepladser Læs mere På s. 3 FORSYN nyhedsbrev til FORSYNINGSSELSKABER #8 maj 2014 Prestigeprojekt for Biofos Forøget rådnetankskapacitet giver grønnere profil Læs mere på s. 2 Kildepladsmodel Optimering af kildepladser Læs mere på

Læs mere

Optimering af boringer - energibesparelser og cost-benefit analyser

Optimering af boringer - energibesparelser og cost-benefit analyser Optimering af boringer - energibesparelser og cost-benefit analyser Seniorrådgiver Mikael Jørgensen, Grontmij Carl Bro. 1. Indledning Afsænkningen under pumpning er i nogle vandindvindingsboringer anseelig,

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang

Læs mere

Gettrup Vandværk I/S Helligsøvej 33, 7760 Hurup Formand: Poul Jensen, Ydbyvej 41, 7760 Hurup m³/år

Gettrup Vandværk I/S Helligsøvej 33, 7760 Hurup Formand: Poul Jensen, Ydbyvej 41, 7760 Hurup m³/år GENERELLE DATA Ejerforhold: Beliggenhed: Henvendelse: Indvindingstilladelse: Tilladelsesdato: Udløbsdato: Ajourføringsdato: September 2016 I/S Helligsøvej 33, 7760 Hurup Formand: Poul Jensen, Ydbyvej 41,

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

VVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING

VVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING VVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING Vandressourcer, HOFOR ATV-vintermøde 2014 DE NÆSTE 20 MINUTTER Kort præsentation af projektet og en lille historisk gennemgang af de skiftende myndighedsforhold Gennemgang

Læs mere

Renovering og sektionering af vandledningsnettet ved VandCenter Syd Danmark. Erling Nissen 2011

Renovering og sektionering af vandledningsnettet ved VandCenter Syd Danmark. Erling Nissen 2011 Renovering og sektionering af vandledningsnettet ved VandCenter Syd Danmark Erling Nissen 2011 Odense VandCenter Syd Hovedopgaver Produktion og distribution af drikkevand Bortskaffelse og rensning af spildevand

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING

INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp

Læs mere

16 Nr. Lyndelse Vandværk Andelsselskab

16 Nr. Lyndelse Vandværk Andelsselskab 16 Nr. Lyndelse Vandværk Andelsselskab 2 2 Nr. Lyndelse Vandværk Nr. Lyndelse Vandværk Hjemmeside: http://www.nrlyndelsevand.dk Indvindingstilladelse Tilladelsesdato: 25. maj 1981 og 12 juni 1999 Udløbsdato:

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

Fornyelse af indvindingstilladelse til Vand Ballerup A/S Måløv Vandværk, Engtoften 44, 2760 Måløv

Fornyelse af indvindingstilladelse til Vand Ballerup A/S Måløv Vandværk, Engtoften 44, 2760 Måløv Vand Ballerup A/S Ågerupvej 82-84 2750 Ballerup BY, ERHVERV OG MILJØ Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato:21.november 2016 Tlf. dir.: 41750133 E-mail: mt-miljo@balk.dk

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Indvindingstilladelser så let kan det gøres

Indvindingstilladelser så let kan det gøres Indvindingstilladelser så let kan det gøres Så enkelt kan en vandindvindingstilladelse til enkeltindvinder laves! Hvem behøver tilladelse? Hvor få vilkår er nok? Område Enkeltindvinding = En brønd eller

Læs mere

Bilag 2 - Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet.

Bilag 2 - Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet. Bilag 2 - Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 FØLSOMHEDSANALYSEN...

Læs mere

Vandværket. Generelle data

Vandværket. Generelle data Vandværket Generelle data Lokalitet: Navn: Adresse: 607.V02.20.0025 DONG Energy Power A/S. Klippehagevej 22, 7000 Fredericia Kontaktperson: Steen Lyngvig, tlf. nr.: 99556680 Dato for besigtigelse: 19.08.2009.

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Handlingsplan ifm. forlængelse af midlertidig tilladelse til anvendelse af udvidet vandbehandling på Bagterp Vandværk, Hjørring Vandselskab A/S.

Handlingsplan ifm. forlængelse af midlertidig tilladelse til anvendelse af udvidet vandbehandling på Bagterp Vandværk, Hjørring Vandselskab A/S. Handlingsplan ifm. forlængelse af midlertidig tilladelse til anvendelse af udvidet vandbehandling på Bagterp Vandværk, Hjørring Vandselskab A/S. 1 Indhold 1. Baggrund for handleplanen....3 2. Resumé....3

Læs mere

Vandforsyningsplan 2012-2022. Beskrivelser af vandværkerne og den fremtidige forsyning

Vandforsyningsplan 2012-2022. Beskrivelser af vandværkerne og den fremtidige forsyning Vandforsyningsplan 2012-2022 Beskrivelser af vandværkerne og den fremtidige forsyning Arnum Vandværk Poppelvej 1, 6510 Gram (116026 JUP) Indvindingstilladelse 110.000 m 3 /år Indvinding 100.688 m 3 /år

Læs mere

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars Vi havde med udgangen af 2014 1266 forbrugere tilsluttet vandværket. Vi udpumper 150.000 m 3 vand. Bestyrelsen har igennem årene prioriteret vedligeholdelse af ledningsnettet kvalitet højt og vi har derfor

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse

Grundvandsbeskyttelse Formål Fokusområdet Grundvand samler data og nøgletal om grundvandsområdet og gør det muligt, for vandselskaberne, at sammenligne vandselskabernes drift, økonomi mv. vedrørende grundvand og grundvandsbeskyttelse.

Læs mere

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Energioptimering på dambrug Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Deltagere i projektet Dansk Akvakultur Teknologisk Institut Lokalenergi Dambrug:

Læs mere

Image property of Danfoss. Kan vi lære fra naturen

Image property of Danfoss. Kan vi lære fra naturen Image property of Danfoss Kan vi lære fra naturen Det handler om: At flytte vand billigst muligt Andes bjergenes Condorer rejser altid med det lavest mulige energi forbrug. Ellers dør den.. Vi arbejder

Læs mere

Notat. Miljøteknisk beskrivelse af Ballerup Vandværk.

Notat. Miljøteknisk beskrivelse af Ballerup Vandværk. Til: Miljøteknisk beskrivelse af Vand Ballerup A/S - Ballerup Vandværk januar 2017 BY, ERHVERV OG MILJØ Dato: 16. januar 2017 Tlf. dir.: 41750133 E-mail: mt-miljo@balk.dk Kontakt: Rasmus P V Christiansen

Læs mere

Indvindingstilladelse til HOFOR Vand København A/S Vedrørende Kilde III

Indvindingstilladelse til HOFOR Vand København A/S Vedrørende Kilde III HOFOR København A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S BY, ERHVERV OG MILJØ Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 29. november 2016 Tlf. dir.: 41750133 E-mail: mt-miljo@balk.dk

Læs mere

Vandsamarbejde Vest Skitseprojekt - Præsentation af projektet

Vandsamarbejde Vest Skitseprojekt - Præsentation af projektet Vandsamarbejde Vest Skitseprojekt - Præsentation af projektet Dagsorden 1. Formål og præsentation, baggrund 2. Gennemgang af skitseprojekt 3. Økonomi 4. Selskabsform mv. 5. Opsamling og videre tiltag 6.

Læs mere

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Del 2 Vandværksafsnit AFSNIT 21 Vester Hæsinge Vandværk Andelsselskab 2 2 Vester Hæsinge Vandværk Vester Hæsinge Vandværk Hjemmeside: http://www.vesterhaesingevand.dk

Læs mere

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Del 2 Vandværksafsnit AFSNIT 11 Korinth Vandværk Andelsselskab 2 2 Korinth Vandværk Korinth Vandværk Hjemmeside: http://www.korinth-kva.dk Indvindingstilladelse

Læs mere

Indvindingstilladelse til HOFOR Vand København A/S Vedrørende Kilde XI.

Indvindingstilladelse til HOFOR Vand København A/S Vedrørende Kilde XI. HOFOR København A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S BY, ERHVERV OG MILJØ Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 29. november 2016 Tlf. dir.: 41750133 E-mail: mt-miljo@balk.dk

Læs mere

Energibesparelse. GRUNDFOS Commercial Building Services

Energibesparelse. GRUNDFOS Commercial Building Services GRUNDFOS Commercial Building Services I 2007 besluttede EU at CO 2 -emissionerne skal reduceres med 20 % inden 2020. Alle medlemslande skal arbejde frem mod dette mål. Dette giver slutbrugere rig mulighed

Læs mere

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd 21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet Lejre Vandråd Indholdsfortegnelse 1. Tryk og trykkoter i et vandforsyningssystem... 3 1.1 Tryk og

Læs mere