Energioptimering af vandindvinding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energioptimering af vandindvinding"

Transkript

1 Energioptimering af vandindvinding DANVA Årskursus 56, januar 2007 Thomas Abildgaard Jørgensen, Orbicon Kildepladsen Vandindvindingen fra en kildeplads påvirkes af mange forhold, og i hydraulisk henseende er det kompliceret, fordi indvindingen er underlagt påvirkning både fra naturgivne forhold og tekniske anlæg. På en kildeplads er der typisk flere boringer i drift, som er placeret i nogen afstand fra hinanden og måske i forskellige grundvandsmagasiner, hvorfra der pumpes vand, som herefter føres til vandværket gennem råvandsledningsnettet. Vandindvindingen fra kildepladsen inddrager mange forhold: Grundvandsmagasinet Indvindingsboringer Dykpumper Råvandsledningsnet Grundvandskvalitet På nogle kildepladser er grundvandskvaliteten helt afgørende for indvindingsstrategien, mens indvindingen fra kildepladser uden vandkvalitetsproblemer ikke i samme grad behøver at styre efter vandkvaliteten i den enkelte boring eller den resulterende vandkvalitet på vandværket. Det behøver dog ikke at føre til, at vandindvindingen ikke trimmes, for der kan være penge at spare ved at energioptimere. I det følgende gennemgås kort de hydrauliske forhold, der indvirker på kildepladsens drift, hvorefter der præsenteres et værktøj, Kildepladsmodellen, som inddrager dem alle og deres sammenspil. Med Kildepladsmodellen gennemregnes forskellige indvindingssituationer og energiomkostningerne bestemmes. Kildepladsens hydraulik Vandindvindingen fra et grundvandsmagasin sker energimæssigt optimalt ved at sikre det bedst mulige sammenspil mellem grundvandsmagasinet, indvindingsboringerne, dykpumper og råvandsledningsnettet. Indledende betragtes blot indvinding fra en enkelt boring, som skitseret på figur 1. 1

2 Hydrauliske parametre ved vandindvinding: Transmissivitet, T, m 2 /s Magasintal, S, dimensionsløst Lækage, p /m, s -1 Boringsvirkningsgrad, v, % Pumpekarakteristik, QH-kurve Pumpevirkningsgrad, η, % Ledningslængde, l, m Ledningsdimension, d, mm Ledningsruhed, k, mm Enkeltmodstandstal, ζ, dimensionsløst Figur 1: Hydrauliske parametre ved indvinding fra én boring Grundvandsmagasinet Transmissiviteten beskriver det vandførende lags vandføringsevne ved produktet af lagets tykkelse og permeabilitet. Jo tykkere vandførende lag og jo større permeabilitet, desto større T-værdi og dermed bedre vandføringsevne af det vandførende lag. Magasintallet er en parameter, der udtrykker grundvandsmagasinets porøsitet og evne til at afgive vand ved sammentrykning. Magasintallet angiver den vandmængde, der afgives/optages i en lodret søjle med enhedstværsnit gennem hele magasinet ved en ændring i potentialet på 1 meter. Ved lækage forstås tilstrømningen af vand til et artesisk grundvandsmagasin fra over- eller underliggende vandførende lag gennem semipermeable lag som f.eks. moræneler. Boringen Boringsvirkningsgraden angiver forholdet mellem boringens aktuelle specifikke kapacitet og en teoretisk bestemt optimal specifik kapacitet, der beregnes ud fra det vandførende lags hydrauliske parametre. Boringsvirkningsgraden kvantificerer det tryktab, der kan være ved indstrømningen i selve boringen, ofte kaldet filtertabet. Hvis afsænkningen i boringen er større og dermed den specifikke kapacitet mindre end beregnet ud fra transmissiviteten, er boringsvirkningsgraden mindre end 100 %. Boringsvirkningsgraden kan godt være større end 100 %. Det forekommer f.eks. ofte ved boringer i kalk. Det er udtryk for, at vandførende sprækker ud fra boringen fremmer tilstrømningen til boringen og bevirker en mindre afsænkning, end der ellers kunne forventes ud fra transmissiviteten. 2

3 Pumpen En pumpes evne til at løfte vandet beskrives ved en pumpekarakteristik også kaldet en QH-kurve. Det ydelsesområde, hvor pumpen arbejder optimalt, er relativt snævert, og pumpens driftsøkonomi forringes væsentligt, både hvis ydelsen er for høj eller for lav. Der forekommer både energitab i selve pumpen og i pumpens motor. Dette sammenfattes i aggregatvirkningsgraden, i daglig tale blot pumpens virkningsgrad. Pumpens virkningsgrad angiver hvor mange procent af den tilførte effekt, pumpen udnytter til at løfte vandet. Det er derfor almindelig praksis ved præsentation af en pumpekarakteristik at angive pumpens virkningsgradskurve sammen med pumpens QH-kurve, se figur 2. Figur 2: Pumpekarakteristik for dykpumpe Råvandsledningsnettet Transporten af vand fra boringerne til vandværket gennem råvandsledningsnettet medfører et energitab ved friktion i ledningerne og ved passage gennem armaturer. Energitabet, også kaldet ledningstabet, afhænger af vandmængden, ledningens dimension og længde. Strømningshastigheden i ledningerne afhænger af vandmængde og ledningsdimension, og øges strømningshastigheden øges også energitabet fra friktion mod ledningsvæggen. Friktionstabet i ledningerne afhænger af belægninger på rørvæggen, udtrykt ved en ruhed og for armaturerne ved et enkeltmodstandstal. Ruheden er for nye ledninger meget lille, men efterhånden aflejres der belægninger på ledningsvæggen. Især gamle støbejernsledninger kan have tykke belægninger. Alene for én boring er der mange forhold som spiller ind. Grundvandsmagasinets geologi og vandføringsevne er bestemmende for, hvor langt nedefra vandet skal løftes. Forhold i og lige omkring boringen kan øge afsænkningen. Pumpens størrelse skal svare til indvindingsforholdene for, at der er mindst muligt energitab i pumpen. Råvandsledningsnettet skal have en dimension, der passer til de indvundne vandmængder for at undgå, at energitabet i ledningsnettet bliver for stort. Gensidig påvirkning mellem kildepladsens boringer På en kildeplads, hvor flere boringer er i drift samtidig, vil boringerne påvirke hinanden indbyrdes. For hver enkelt boring skal dykpumpen løfte vandet svarende til summen af værkløftehøjden og ledningstabet fra boringen til vandværket. På figur 3 er det koteforskellen mellem f.eks. P4 og S4. Værkløftehøjden er defineret som løftehøjden fra vandspejlet i boringen til indløbet på vandværket. 3

4 Figur 3: Trykforhold ved indvinding på kildeplads Afsænkningen i den enkelte boring er summen af den direkte sænkning fra boringens egen indvinding og påvirkninger fra andre indvindingsboringer på kildepladsen. Den gensidige påvirkning mellem boringerne er i høj grad afhængig af boringernes indbyrdes afstand. To tætliggende boringer kan i de fleste tilfælde ikke ved samtidig drift yde, hvad der svarer til summen af deres ydelser ved enkeltdrift. Ledningstabet på de enkelte ledningsstrækninger afhænger af vandmængden, jo flere boringer, der er i drift, jo større bliver ledningstabet på de ledningsstrækninger, hvor der føres vand fra flere boringer. Ledningstabets størrelse er bestemmende for den trykkote, med hvilken der skal pumpes ud på ledningsnettet, også betegnet modtrykket i råvandsledningen. Indløbskoten på vandværket ligger fast og i forhold hertil vil indvindingen finde sin balance. Pumperne vil finde et arbejdspunkt på QH-kurven, således at den indvundne vandmængde modsvarer værkløftehøjde og modtryk. Som det fremgår af tidligere afsnit, er der et energitab i selve pumpeaggregatet. I tabel 1 er energiomkostningerne ved at løfte m 3 /år 40 m opsummeret. Virkningsgrad, % Energiforbrug, kwh/år Potentiel energi Pumpe med arbejdspunkt i optimum Pumpe der ikke arbejder med optimal virkningsgrad Tabel 1: Energiforbrug ved løft på 40 m af m 3 /år Der er således god grund til både at vælge den rigtige pumpe, der passer til det arbejde den skal yde og dernæst også god grund til at sikre sig, at pumpens arbejdspunkt ligger så godt som muligt på virkningsgradskurven. 4

5 På en kildeplads spiller de enkelte delelementer sammen og ændring af et forhold får betydning for andre. På kildepladser med flere boringer kan det være svært at overskue dette samspil. Orbicon har derfor udviklet et beregningsværktøj, Kildepladsmodellen, til brug ved analyse af kildepladsdrift. Kildepladsmodel Som det fremgår af de foregående afsnit, er kildepladsen et af de hydraulisk mest udfordrende forhold i en vandforsyning, og det er meget vanskeligt at overskue alle sammenhænge uden at benytte et hjælpeværktøj, som inddrager samdriften. I starten af 90 erne blev der udviklet et modelværktøj, Afrodite /1/, men programmeringsmæssigt er der sket meget siden. Orbicon har gennem de sidste år videreudviklet et modelværktøj, Kildepladsmodellen, og Odense Vandselskab as har bidraget både fagligt og økonomisk. Udover Odense Vandselskabs syv kildepladser er der opstillet kildepladsmodeller for en række andre vandforsyninger. Kildepladsmodellen er et IT-værktøj, der tilpasses den enkelte vandforsynings kildepladser, og som hurtigt kan gennemregne forskellige indvindingssituationer. Kildepladsmodellen danner bro mellem en grundvandsmodel, et pumpeberegningsprogram og en ledningsnetmodel. Figur 4: Brugerflade for Kildepladsmodel Modellen opstilles i Excel og kan således overtages af vandforsyningen for videre anvendelse i driften. Brugerfladerne kan skræddersys til den enkelte vandforsynings behov, så indlæsning af data og præsentation af resultater bliver nemt og overskueligt. Der kræves således ikke noget specialistkendskab til komplicerede modelleringsprogrammer, og der skal ikke investeres i anden dyr software. Desuden er en lang række relativt avancerede beregningsteknikker efterhånden standard i Excel, og de er yderligere suppleret med programmering i VBA, (Visuel Basic for Applications), som er Microsofts standard programmeringssprog. 5

6 Efter at der indledningsvis er opstillet en råmodel, skal modellen kalibreres. Derfor foretages feltundersøgelser, for at tilpasse modellen bedst muligt. Undersøgelserne omfatter korttidsprøvepumpning af de enkelte boringer, tryk- og flowmålinger på råvandsledningsnettet. De grundvandshydrauliske forhold beregnes efter velkendte beregningsprincipper, som er udviklet til anvendelse i Excel. For beregning af tryk og strømningsforhold i råvandsnettet er der opbygget en ledningsnetmodel, således at alle ledningsgeometrier kan gennemregnes. Muligheden for at optimere dykpumpernes driftsøkonomi er gode i Kildepladsmodellen. Grundfos har stillet pumpekurver til rådighed, så alle Grundfos dykpumpers kurver er indlagt i Kildepladsmodellen, hermed optimeres beregningerne af pumpedrift og pumpeøkonomi. Da der regnes direkte på effektkurverne, opnås en god beskrivelse af pumpeøkonomien. I tilfælde af at der benyttes andre fabrikater, kan disse pumpekarakteristikker indlægges manuelt. Det er muligt at arbejde med frekvensregulerede pumper i modellen, således at det ved Kildepladsmodellen kan anvendes til: Pumpedimensionering. Dimensionering af råvandsledninger. Bestemmelse af den mest økonomiske boringskombination. Beregning af afsænkninger, hvor som helst i kildefeltet. Beregning af vandkvalitet i det samlede råvand. Energioptimering af vandindvinding. Vurdere om der er økonomi i regenerering af boringer, renovering af pumper og svampning af råvandsnet. overvejelser om skift til frekvensregulerede pumper, kan analyseres på forhånd. Dels til at bestemme driften med frekvensregulerede pumper og dels til at vurdere, om det er en økonomisk attraktiv løsning. Kildepladsdrift Det er almindelig kendt, at en så jævn indvinding som muligt giver de mindste sænkninger og dermed reduceret risiko for forurening af grundvandsressourcen. Mindre sænkning giver også en bedre energiøkonomi for pumpedriften. Udover at indvinde så jævnt som muligt, kan der også opnås fordele ved at sprede indvindingen og dermed mindske den gensidige påvirkning boringerne imellem. Som udgangspunkt skal det tilstræbes, at pumpebestykningen og driftsformen på kildepladsen sikrer, at pumperne har den bedst mulige virkningsgrad i så stor en del af driftstiden som muligt. Energioptimeringen af indvindingen skal ske for den normale indvinding og ikke for maksimum indvindingen. Krydsfeltets boringskombinationer analyseres bedst ved anvendelse af en Kildepladsmodel. En kildeplads er dynamisk og mange forhold ændrer sig henover tiden. En del vandværker har derfor efterhånden SRO-anlæg, som muliggør løbende overvågning af den enkelte boring. SRO-anlægget registrerer symptomerne og reagerer eventuelt på dem, men stiller ingen diagnose. Der kan ofte være flere årsager til, at ydelse eller energiforbrug skrider. I det følgende gennemgås nogle af disse forhold. Til analyserne er der anvendt en Kildepladsmodel opstillet for en kildeplads med fem boringer. Hvor der ikke er anført andet, er der taget udgangspunkt i en model opstillet for Odense Vandselskab på Borreby Kildeplads, men de hydrauliske parametre er ændret for bedre at belyse forskellige driftsforhold. 6

7 Figur 5: Boringer og ledningsnet i model kildeplads Der er i alle de følgende eksempler regnet med en årlig indvinding på 1 mio. m 3. Boringers virkningsgrad Mange vandforsyninger får regenereret boringerne ved en boringsudsyring, måske fast hver 2-3 år eller når det observeres, at ydelsen er faldet. Vandforsyningens brøndborefirma udfører dette arbejde, hvor der pumpes syre ned i boringen. Forbedringen i virkningsgrad kan være meget forskellig og kan, som det fremgår af tabel 2, have forskellig betydning afhængig af øvrige forhold i grundvandsmagasinet. Magasin og boringsforhold Pumpeeffekt Energiforbrug Energitab Energitab m 3 /kwh KWh/år KWh/år % T = 0,01 m 2 /s, V = 50 % 7, T = 0,01 m 2 /s, V = 25 % 6, ,3 T = 0,005 m 2 /s, V = 50 % 6, T = 0,005 m 2 /s, V = 25 % 5, ,1 Tabel 2: Energiforbrug ved forskellige T-værdi og boringsvirkningsgrad Som det fremgår af tabel 2, vil en halvering af virkningsgraden være af væsentlig mindre økonomisk betydning i højt ydende magasiner end i mindre gode magasiner. Ydermere er det ikke usædvanligt i højt ydende magasiner, at virkningsgraden er lav fra starten af boringens levetid, og selvom virkningsgraden reduceres efter nogen tid, vil dette kun medfører et mindre betydende energitab. På en kildeplads kan der være forskel på, hvor hyppigt boringerne skal udsyres, og der er god økonomi i at planlægge regenerering af boringerne ud fra boringernes forskellighed. Belægninger i ledningsnet Der dannes belægninger eller slamaflejringer i råvandsledningerne, hvor omfanget afhænger af vandkvalitet og driftsform. Disse belægninger kan i vid ustrækning fjernes ved at presse en rensegris/svamp gennem råvandsnettet. Svampen indsættes enten i boringens råvandsstation eller via en rensestuds indsat på råvandsledningen. 7

8 Omfanget af belægningerne og længden af ledningsstrækningen er væsentlige forhold, som har betydning for energiøkonomien. Råvandsledningsnet Pumpeeffekt Energiforbrug Energitab Energitab m 3 /kwh KWh/år KWh/år % Samlet kildeplads Alle ledninger, ruhed: 0,1 mm 7, Alle ledninger, ruhed: 10,0 mm 6, ,0 Spredt kildeplads Alle ledninger, ruhed: 0,1 mm 6, Alle ledninger, ruhed: 10,0 mm 5, ,0 Tabel 3:Energitab med forskellige belægninger i råvandsledningsnet Råvandsledningsnettet, der er gennemregnet for tabel 3, er udlagt således, at strømningshastighederne i alle de større transportledninger er mellem 0,8 og 1,0 m/s, hvilket er i overensstemmelse med en gammel tommelfingerregel for økonomisk hastighed. Der er regnet på to ruheder, hvor 0,1 mm svarer til plastledninger med afsætning, og 10,0 mm svarer til ledninger med svære belægninger. Tabel 3 beskriver to indvindingssituationer. Situationen med en samlet kildeplads er meget lig den aktuelle kildepladsudstrækning, hvor alle boringer ligger relativt tæt og med korte ledningsstrækninger. Ledning 2, se figur 5, er i denne situation sat til at være 100 m lang. For situationen med spredt indvinding antages det, at de tre nordlige boringer ligger længere væk fra vandværket og ledning 2 er sat til en længde på m. Den lange ledningsstrækning bevirker, at der bygges et større modtryk op, som de tre nordlige boringer skal pumpe ud mod, et forhold der bliver meget markant for de belagte ledninger. Der er således ikke overraskende ekstra grund til at være på vagt overfor belægninger i ledningsnettet på kildepladser, hvor råvandsledningsnettet har en større udstrækning. Luft i ledningsnet I nogle tilfælde vil der på delstrækninger af råvandsledningsnettet kunne dannes luftlommer, som forårsager betragtelige tryktab. Luftlommerne dannes på højere beliggende punkter af ledningsstrækningen ved stilstand i indvindingen, hvor luften, der kan dannes ved afgasning, samles. Såfremt indløbet på vandværket er lavere beliggende end dele af ledningsstrækningen, kan der ved stop af indvindingen ske tilbagestrømning af luft til nærmeste toppunkt på ledningsstrækningen. Problemet er ikke usædvanligt og afhjælpes ved at forsyne råvandsledningen med udluftningsventiler i toppunkter. Ved større terrænvariationer er det iøjnefaldende, men også mindre højdepunkter, som blot er et par meter højere end indløbskoten på vandværket, kan forårsage markante luftlommer og dermed tryktab, som man ikke nødvendigvis er opmærksom på i den daglige drift. Ved en kildepladsanalyse med Kildepladsmodellen indgår kalibreringsmålinger, og det vil ved den efterfølgende kalibrering og modelsimulering kunne konstateres om et målt tryktab skyldes luft i ledningen eller belægninger. Dalum Kildeplads under Odense Vandselskab er beliggende i et relativt fladt område. Ved simuleringer med Kildepladsmodellen var der 3 m lavere tryk ved råvandsstationerne end det målte, og der kunne kun opnås overensstemmelse mellem kalibreringsmålinger og modelresultater ved at påføre et stort enkelttab, for eksempel svarende til luft i ledningen, på en strækning med et toppunkt der lå 1-2 m højere end indløbet. Det blev derfor besluttet at presse en svamp igennem ledningen, og der kom store luftmængder ind på vandværket sammen med svampen. Umiddelbart efter faldt trykket i råvandsstationerne, og der var derefter kun 0,3 m forskel mellem det modelsimulerede og det målte. Efter en uge var luftlommen dog bygget op igen, og modtrykket ved 8

9 råvandsstationerne var igen 3 m højere. Odense Vandselskab har efterfølgende etableret udluftning på strækningen, hvilket der har været god økonomi i at gøre. Med den typiske årlige indvindingsmængde har det ekstra tryktab på 3 m forårsaget et ekstra energiforbrug på cirka kwh/år. Der er således en kort tilbagebetalingstid på udluftningsventilen. Luft i ledningsnettet kan være svært at konstatere. En svampning af ledningsnettet vil afhjælpe problemet kortvarigt, men en permanent løsning kræver, at råvandsledningen forsynes med udluftningsventiler. Ventildrosling Somme tider kan ændret indvindingspraksis betyde, at der skal indvindes væsentligt mindre end hidtil fra en boring, og det gøres umiddelbart nemmest ved at drosle på ventilen. Herved forskydes pumpens arbejdspunkt, oftest med en ringere virkningsgrad som resultat. Og det kan ikke betale sig. Alternativet til ventildrosling er enten at frekvensregulere pumpen eller skifte til en mindre pumpe. Som eksempel antages det, at boring BR4 på modelkildepladsen ønskes droslet fra at yde 42 m 3 /h til at yde omkring 24 m 3 /h. For at vurdere de forskellige metoders energiøkonomi antages en årlig indvinding fra boringen på m 3. Pumpedriften er vurderet ved anvendelse af Kildepladsmodellen, og i figur 6 er pumpekurver og nøgletal vist. Energiøkonomien for de fire driftssituationer er sammenfattet i tabel 4. Driftssituation Årligt energiforbrug, kwh/år 1: Normaldrift med SP : Ydelse reduceret ved ventildrosling : Ydelse reduceret med frekvensreguleret SP : Ydelse reduceret med mindre pumpe, SP Tabel 4: Energiforbrug i boring BR4 ved en ydelse på m 3 /år Af tabel 4 fremgår det, at droslingen i forhold til den hidtidige driftsform medfører et årligt merforbrug i energi på kwh. I forhold til at reducere ydelsen ved frekvensregulering eller pumpetilpasning er det årlige merforbrug i energi på cirka kwh eller mere end 50 %. Det betyder, at tilbagebetalingstiden for en nyinstallation er cirka 3 4 år. Det bemærkes også, at frekvensregulering og pumpetilpasning er energiøkonomisk ligeværdige løsninger. Frekvensregulering af pumpen giver en større frihed i driften, men kræver omvendt mere styring end drift af pumpe med fast omdrejningstal. 9

10 1: Normaldrift med SP46-3 2: Ydelse reduceret ved ventil drosling Q =42,0 m 3 /h, V = 57,6%, Effekt: 7,7 m 3 /kwh Q = 24,3 m 3 /h, V = 48,8%, Effekt: 5,2 m 3 /kwh 3: Ydelse reduceret med frekvensreguleret SP46-3 4: Ydelse reduceret med mindre pumpe, SP30-3 Q =24,3 m 3 /h, V = 52,5%, Effekt: 8,0 m 3 /kwh Q =27,0 m 3 /h, V = 55,0%, Effekt: 8,2 m 3 /kwh Figur 6: Pumpedrift ved ændret ydelse Pumpen skiftes Det kan være nødvendigt pludseligt at skifte en pumpe. Mange vandforsyninger har en ekstra pumpe liggende på lageret, som så bliver sat i boringen. Det kan være udmærket for at sikre forsyningen, men er pumpen af en anden størrelse end den oprindelige, bør det ikke være en varig løsning. Eksemplet ovenover kan bruges til at illustrere dette, hvor situation 4 med en SP30-3 kunne være normalen og situation 2 svarer til en pumpe fra lageret. Undertrykkelse af pumpe Især på kildepladser med mange boringer kan det være svært at overskue en ændret indvindingspraksis. Og i nogle tilfælde kan det forårsage, at modtrykket på råvandsledningsnettet vokser så meget, at en pumpe slet ikke har tilstrækkelig løftehøjde til at pumpe ud på råvandsnettet. Pumpen vil stå og kører i sit eget vand, hvilket selvfølgelig energiøkonomisk er meget uhensigtsmæssigt. Derudover slider det også på pumpen. Dimensionering af nye pumper Omlægges driftsformen til, at der indvindes mere jævnt fra flere boringer i stedet for at trække hårdt fra nogle få boringer af gangen, så skal der ved dimensioneringen af de nye pumper tages flere hensyn. 10

11 Dimensioneringen af nye pumper kan være baseret på en kapacitetsvurdering af råvandsanlægget, hvor forsyningssikkerheden bestemmes. I denne kapacitetsvurdering inddrages muligheden for at udnytte rentvandsbeholdervolumenet bedre til at sikre så jævn en indvinding som muligt. Inddrages alle kildepladsens boringer i den daglige jævne indvinding, og der ikke er andre forsyningsmuligheder, bør et antal boringer udstyres med frekvensregulering. Dels for at kunne klare større forbrugsudsving, men også for at kunne opretholde forsyningssikkerheden, selv om der er boringer, der tages ud af drift. Hillerød Vandforsyning har 7 boringer på Frederiksgade Kildeplads, og hidtil har pumpebestykningen bestået af forholdsvis store pumper, SP60 og SP77. Ydermere er der et relativt kompliceret råvandsledningsnet med flere parallelledninger(ringforbindelse), som gør det vanskeligere umiddelbart at overskue trykforholdene i råvandsledningsnettet. For at kunne dimensionere nye pumper fik Hillerød Vandforsyning opstillet en Kildepladsmodel, og vandforsyningen har efterfølgende selv benyttet modellen til pumpedimensioneringen. Af hensyn til forsyningssikkerheden blev det valgt, at frekvensregulere 3 større pumper, og i de øvrige 4 boringer blev der installeret SP30-3 pumper. I 2006 indvandt vandforsyningen m 3 på kildepladsen. Den hidtidige driftsform har været med to til tre pumper i drift med skift mellem pumperne én gang i døgnet. Strømforbruget for indvindingen var i kwh, ved simulering med Kildepladsmodellen, blev det årlige strømforbrug beregnet til kwh. Med den nye pumpebestykning og frekvensreguleret drift af de tre pumper forventes på baggrund af modelberegninger et årligt energiforbrug på cirka kwh, altså en besparelse på knap 14 %. Ved brug af frekvensomformere er der et energitab i selve frekvensomformeren, men da energiforbruget, (ligesom for pumperne), afhænger af omdrejningstallet i tredje potens, vil energitabet være forholdsvis lille ved lave omdrejningstal, (lav frekvens). Men det er ikke energiøkonomisk at have installeret frekvensomformer og permanent have fuld belastning. Og hvorfor skulle man også det? Afslutning Kildepladser med mange boringer er komplekse, og ændring af forhold i én boring kan påvirke indvindingen i andre boringer. Det er ikke det samme forhold for alle kildepladser, og udgifterne til vedligehold af kildepladsen skal tilpasses den enkelte kildeplads. På nogle kildepladser vil det være udsyring af boringerne, der giver den bedste energiøkonomi for vedligeholdelsesmidlerne, på andre vil det være rensning af råvandsledningsnettet og andre slet ikke at foretage regenerering. Udover det vedligehold, der er i den løbende drift, er der en kort tilbagebetalingstid på de fleste aktiviteter, som energioptimerer indvindingen, enten om det er arbejder på ledningsnettet eller tilpasning af pumper. Samtidig understreger det vigtigheden af, at der ved planlægning af nye kildepladser designoptimeres i forhold til energiøkonomien. Endelig skal det fremhæves, at naturgivne forhold, såsom grundvandsmagasinernes vandføringsevne eller dybden til grundvandsspejlet er afgørende for energiøkonomien ved indvindingen. Den store variation umuliggør en ensartet sammenstilling af indvindingsomkostningerne, men under næsten alle forhold er skånsom indvinding også energiøkonomisk indvinding. Referencer 1. Steen Christensen, Olav Hansen: Optimering af indvinding på større kildepladser. Vandteknik, juni Henrik Juul, Thomas A. Jørgensen. Kildepladsmodel giver overblik, danskvand, nr.1,

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013 Temaaften Syddjurs kommune onsdag d. 10-04-2013 11/04/2013 1 Agenda onsdag d. 10-04-2013 Energibesparelser på vandværker o Kildeplads/indvinding o Vandbehandling (iltning) o Distribution / vandspild 11/04/2013

Læs mere

Aquis. Optimering af vandforsyninger

Aquis. Optimering af vandforsyninger Aquis Optimering af vandforsyninger 80 % af forsyningens investering ligger i distributionsnettet Aquis giver dig fuld kontrol 2 Fremtidens udfordringer Uden realtidsinformationer om driften, netværkets

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk Assensvejens Vandværk Handlingsplan er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side 1 Baggrund Assensvejens

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Marts 2014 Homå Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan, opdateret Tilstandsrapport er udarbejdet af: Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN -

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL Kursus om Indsatsplanlægning I samarbejde med VfL 1 Indsatsplanlægning, BNBO med fokus på indvindingsboringernes og anlæggets kvalitet. Kort præsentation, se udleverede noter og dias. Hvordan påvirker

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Vandforsyningsplan for Bornholms Regionskommune 2005-2016 Gældende fra 24. november 2005

Vandforsyningsplan for Bornholms Regionskommune 2005-2016 Gældende fra 24. november 2005 Vandforsyningsplan for Bornholms Regionskommune 2005-2016 Gældende fra 24. november 2005 Natur & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn,

Læs mere

Energioptimering på mindre og mellemstore vandværker. Karsten Agersted, Lejre Vandråd. September 2014

Energioptimering på mindre og mellemstore vandværker. Karsten Agersted, Lejre Vandråd. September 2014 Lejre Vandråd Energioptimering på mindre og mellemstore vandværker. Karsten Agersted, Lejre Vandråd. September 2014 Indledning De forbrugerejede vandværker i Lejre kommune bruger væsentlig forskellige

Læs mere

Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008

Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008 Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008 1 Baggrund for udredningsprojektet Vandforsyningerne kan spare 25 % af energien (Citat efter

Læs mere

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd 21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet Lejre Vandråd Indholdsfortegnelse 1. Tryk og trykkoter i et vandforsyningssystem... 3 1.1 Tryk og

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Del 2 Vandværksafsnit AFSNIT 20 Sdr. Nærå Vandværk Andelsselskab 12 ejendomme forsynes i Odense Kommune 2 2 Sdr. Nærå Vandværk Sdr. Nærå Vandværk Hjemmeside:

Læs mere

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars Vi havde med udgangen af 2014 1266 forbrugere tilsluttet vandværket. Vi udpumper 150.000 m 3 vand. Bestyrelsen har igennem årene prioriteret vedligeholdelse af ledningsnettet kvalitet højt og vi har derfor

Læs mere

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012.

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vandmængder er som anført i skemaet for indvinding/egen produktion, køb af vand, udpumpet total

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Hadbjerg Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Hadbjerg Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010 Hadbjerg Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrol & overvågningsprogram 3. Del Generelt om tilstandsrapport Rapporter

Læs mere

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Del 2 Vandværksafsnit AFSNIT 5 Brobyværk Andelsvandværk Andelsselskab 2 2 Brobyværk Andelsvandværk Brobyværk Andelsvandværk Hjemmeside: http://www.brobyvand.dk

Læs mere

1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Lerbjerg Svejstrup Vandværk

1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Lerbjerg Svejstrup Vandværk 1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010 Lerbjerg Svejstrup Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrolprogram ( afventer bestyrelsens beslutning) 3. Del

Læs mere

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Energioptimering på dambrug Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Deltagere i projektet Dansk Akvakultur Teknologisk Institut Lokalenergi Dambrug:

Læs mere

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 www.kalundborgforsyning.dk Indhold: Kalundborg Forsyning Baggrund oversigtskort vandmængder vandkvalitet Teknisk totalløsning Forudsætninger Økonomi

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014. 2. udgave

Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014. 2. udgave Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014 2. udgave Forsyningssekretariatet marts 2013 Vejledning til ansøgning om særlige forhold... 1 Hvad er et særligt forhold...

Læs mere

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ LEMMING VANDVÆRK LEMMING VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 6 4.1 Råvand 6 4.2 Rentvand

Læs mere

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 Disposition Indvendig udforing Overboring Overboring, optagning af

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

ODDER VANDVÆRK A.m.b.a. SKOVDALSVEJ 8 8300 ODDER

ODDER VANDVÆRK A.m.b.a. SKOVDALSVEJ 8 8300 ODDER ODDER VANDVÆRK A.m.b.a. SKOVDALSVEJ 8 8300 ODDER GRØNT REGNSKAB FOR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDENDE OPLYSNINGER... 3 1.1 Virksomhed... 3 1.2 Branche... 3 1.3 Organisation... 3 1.4 Andelshavere pr.

Læs mere

Historik for grundvandsbaserede energianlæg

Historik for grundvandsbaserede energianlæg Side 2 Side 3 Historik for grundvandsbaserede energianlæg Første anlæg blev etableret i 80 erne ved Hørholm (Høj temperaturlager) Etableret i gennemsnit to anlæg årligt fra medio 90 erne til dato Enkelt

Læs mere

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks

Læs mere

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Deltagere: Favrskov Kommune: Karin Hvidberg Nilsson,

Læs mere

Teknisk notat Første udkast til handlingsplan Tilstandsvurdering. Sejerslev Vandværk

Teknisk notat Første udkast til handlingsplan Tilstandsvurdering. Sejerslev Vandværk Teknisk notat Første udkast til handlingsplan Tilstandsvurdering Sejerslev Vandværk Vandværkets navn i hvidt skrift oven på foto! Eller evt. under billede i skr.størrelse 14 18 Notat og handlingsplan er

Læs mere

Delrapport 3. Generel vejledning til Tilstandsrapport. og handlingsplan.

Delrapport 3. Generel vejledning til Tilstandsrapport. og handlingsplan. Delrapport 3 Generel vejledning til Tilstandsrapport & Handlingsplan Version 2012 Her findes generel information, som kan læses helt eller delvis i forbindelse med tilstandsrapport og handlingsplan. Her

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Gjerrild Nordstrands Vandværk

Tilstandsrapport og status. Gjerrild Nordstrands Vandværk Tilstandsrapport og status Gjerrild Nordstrands Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Ventilatorer. Teknisk info

Ventilatorer. Teknisk info Teknisk info 2 Teknisk info 1 Produktbeskrivelse 1.1 Generelt for ECT-/DCT-ventilatorer ECT-/DCT-ventilatorene udmærker sig specielt ved en genial lejeopbygning der giver meget lang levetid for lejerne

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

GRUNDFOS SP. Grundfos dykpumper i en klasse for sig

GRUNDFOS SP. Grundfos dykpumper i en klasse for sig GRUNDFOS SP Grundfos dykpumper i en klasse for sig Grundfos SP lavet til et langt arbejdsliv under jorden Komplet sortiment af pumper og motorer med kapacitet på op til 475 m 3 /h Avanceret hydraulik sikrer

Læs mere

BRYRUP NY VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

BRYRUP NY VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ BRYRUP NY VANDVÆRK BRYRUP NY VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 3 Boringer 5 Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 7 Råvand 7 Rentvand 7 Vandbehandling

Læs mere

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Dato Sagsbehandler J.nr. 30. juni 2014 dmikk 003184-2014 Tilladelse til indvinding af grundvand fra boring DGU nr. 199.1641 og 199.1640 beliggende matr. nr. 1b

Læs mere

Komplette SRO-løsninger til vandværker

Komplette SRO-løsninger til vandværker Vandværker Komplette SRO-løsninger til vandværker optimer driften gennem styring, regulering og overvågning B.v. electronic a/s Automation med ansvar Den stærke partner i Vandværksbranchen Gennem mange

Læs mere

Grønt regnskab. for. Kristrup Vandværk a.m.b.a.

Grønt regnskab. for. Kristrup Vandværk a.m.b.a. Grønt regnskab 2013 for Kristrup Vandværk a.m.b.a. CVR. nr. 34 744 726 10. marts 2014 Udarbejdet til Generalforsamlingen onsdag den 19. marts 2014 af Michael Mose vandværksbestyrer 1 1. Indledende oplysninger...

Læs mere

TERMIS GIVER DIG FULD KONTROL!

TERMIS GIVER DIG FULD KONTROL! FJERNVARMEOPTIMERING Realtidsovervågning og proaktive beslutninger PÅLIDELIG VARME TIL MERE END 100 MILLIONER HJEM is becoming TERMIS GIVER DIG FULD KONTROL! Fremtidens udfordringer Uden realtidsinformationer

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen COWI ARUP SYSTRA JV Foto: Roy William Gabrielsen 1 Magasin og lækageforhold Primære magasin inkl. sandlag, sekundære magasiner Sammenhænge lodret/vandret (prøvepumpninger,

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN)

FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN) FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN) Dato 2015-06-15 Udarbejdet Maj til november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg Kommune Beskrivelse Indsatsplan for

Læs mere

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Fjernvarmeindustriens Årsmøde 2014 11.09.2014 Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Indhold Udfordringerne Konklusioner ATES funktionsprincip Varmepumpe

Læs mere

l Natur og Miljø Dato: 24. juni 2011 Reference: Sune Mikkelsen Direkte telefon: 89 59 40 45 E-mail: sunm@norddjurs.dk Journalnr.

l Natur og Miljø Dato: 24. juni 2011 Reference: Sune Mikkelsen Direkte telefon: 89 59 40 45 E-mail: sunm@norddjurs.dk Journalnr. l Natur og Miljø Dato: 24. juni 2011 Reference: Sune Mikkelsen Direkte telefon: 89 59 40 45 E-mail: sunm@norddjurs.dk Journalnr.: 10/1869 Mødeaften om den fremtidige vandforsyningsstruktur i område 4.

Læs mere

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Varde Vandråd d. 9. oktober 2012 Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Indledning Formål Værktøj til optimal drift af vandværket Gøre bestyrelse og vandværks-passer vidende Forebyggende vedligeholdelse

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Anvendelse af sensorer i vandforsyningen

Anvendelse af sensorer i vandforsyningen Anvendelse af sensorer i vandforsyningen Anders Lynggaard-Jensen DHI 2009 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 1 INDLEDNING 11 2 KILDEPLADSER, FORSØGSFORMÅL OG OMBYGNINGSKRAV 13 2.1 KASTED

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja TILSYNSRAPPORT Oxby Ho Vandværk Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Hardy Skov E-mail: hask@varde.dk Telefon: 79 94 74 60 Sags nr. 11/1583 Dok. nr. 127918/14 Dato for sidste tilsyn: 30. 08. 2011

Læs mere

15 Nr. Broby Vandværk Andelsselskab

15 Nr. Broby Vandværk Andelsselskab 15 Nr. Broby Vandværk Andelsselskab 2 2 Nr. Broby Vandværk Nr. Broby Vandværk Hjemmeside: http://www.nrbrobyvand.dk Indvindingstilladelse Tilladelsesdato: 15. april 1986, 25. oktober 1999 og 24. maj 2006

Læs mere

3. HYDRUS koldtvandsmåler

3. HYDRUS koldtvandsmåler 3. HYDRUS koldtvandsmåler Diehl Metering ApS CVR 3374 8221 Glentevej 1 6705 Esbjerg Ø 7613 4300 info-dmdk@diehl.com www.diehl-metering.dk Side 1 af 6 HYDRUS ultralydsbaseret koldtvandsmåler Med en batterilevetid

Læs mere

Energimærkning af pumper. Otto Paulsen Center for Energieffektivisering og Miljø

Energimærkning af pumper. Otto Paulsen Center for Energieffektivisering og Miljø Energimærkning af pumper Otto Paulsen Center for Energieffektivisering og Miljø Energimærkning Pumper til cirkulation i varme og klimaanlæg Pumper til generel anvendelse Man er startet med Cirkulation

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Vivild Vandværk

Tilstandsrapport og status. Vivild Vandværk Tilstandsrapport og status Vivild Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg m.m.

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan April 2012. Aarup Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan April 2012. Aarup Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan April 2012 Aarup Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrol og overvågningsprogram (udkast nr. 1) 3. Del Generelt om tilstandsrapport

Læs mere

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET Dato 14-02-2014 Charlotte Bamberg Xiulan He Sebastian Ravn Morten Bak Helle Pernille Hansen Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7700 Indhold 1.

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2008-2009. Storring Vandværk

Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2008-2009. Storring Vandværk Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2008-2009 Storring Vandværk Tilstandsrapporten består af 2 rapportdele: Del 1: Baggrund, konklusioner og beskrivelsen med forslag til opgaver/handlingsplan.

Læs mere

Kompendium. Drift af vandforsyning. foreningen af vandværker i danmark

Kompendium. Drift af vandforsyning. foreningen af vandværker i danmark Kompendium Drift af vandforsyning foreningen af vandværker i danmark Udgiver: Titel: Tekst: Copyright: Tryk: Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, 1. 2680 Solrød Strand www.fvd.dk fvd@fvd.dk

Læs mere

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen.

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen. Hjørring Kommune Vandværker, BNBO projekt Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den 04-08-2014 Sagsnr.:

Læs mere

Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan - opgaver 2008-2009. Jørlunde Østre Vandværk

Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan - opgaver 2008-2009. Jørlunde Østre Vandværk Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan - opgaver 2008-2009 Jørlunde Østre Vandværk Tilstandsrapporten består af 2 rapportdele: Del 1: Baggrund, konklusioner og beskrivelsen med forslag

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Vang, Allinge og Rø vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Vang, Allinge og Rø vandværker Fremtidssikring af grundvandet til Vang, Allinge og Rø vandværker 1 2011 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Vang, Allinge og Rø vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Østerlars og Østermarie vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Østerlars og Østermarie vandværker Rettelser efter høringsperiode Fremtidssikring af grundvandet til Østerlars og Østermarie vandværker 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Østerlars og Østermarie vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Læs mere

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget.

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. Vandværksforeningen er ikke en kontrol- eller tilsynsmyndighed. Det ligger ved Kommunen. Eksisterende lovgivning:

Læs mere

Opdateret Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan Februar 2010. Assensvejens Vandværk

Opdateret Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan Februar 2010. Assensvejens Vandværk Opdateret Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan Februar 2010 Assensvejens Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrol & overvågningsprogram 3. Del Generelt om tilstandsrapport

Læs mere

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyninger Rapport udgivet af BLST i 2009. ALECTIA A/S ENVIRON Management&Audit Kulegravningsudvalgets

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Februar 2012. Hyllested Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Februar 2012. Hyllested Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Februar 2012 Hyllested Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrol og overvågningsprogram (udkast nr. 1) 3. Del Generelt om tilstandsrapport

Læs mere

Aarestrup Vandværk. Tilstandsrapport, februar 2015.

Aarestrup Vandværk. Tilstandsrapport, februar 2015. Aarestrup Vandværk. Tilstandsrapport, februar 2015. Den 25 februar 2015 blev Aarestrup Vandværk gennemgået af undertegnede, hvilket danner grundlag for følgende kommentarer. Side 1 af 8 Generelt. Aarestrup

Læs mere

Udredningsprojekt om boringsoptimering

Udredningsprojekt om boringsoptimering Udredningsprojekt om boringsoptimering Hovedrapport DANVA RAPPORT NR. 80, Marts 2009 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Hovedrapport Marts 2009 Udgivelsesdato: Hovedrapport Titel: Udredningsprojekt

Læs mere

Bedre indeklima med Grander. Grander Teknologi i varmesystemer. www.grander.com

Bedre indeklima med Grander. Grander Teknologi i varmesystemer. www.grander.com Bedre indeklima med Grander Grander Teknologi i varmesystemer www.grander.com Unaturlige forhold giver ofte problemer i varmekredsløb I varmekredsløb har vand vanskelige og unaturlige betingelser. Det

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Egedal Kommune Vandforsyningsplan 2013-2023

Egedal Kommune Vandforsyningsplan 2013-2023 Egedal Kommune Vandforsyningsplan 2013-2023 Plandel Titel: Vandforsyningsplan 2013-23 Rapport: Foto: Tryk: Rapporten er udarbejdet af Egedal Kommune og Rambøll Egedal Kommune og Rambøll Rambøll Udgivelsesår:

Læs mere

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480.

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480. Bilag 4.13 Ordliste Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk som forsyner mindst 10 ejendomme. Arsen Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand.

Læs mere

THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG

THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 3 3. Boringer 5 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 7 4.1 Råvand

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2010-2021

Forslag til Vandforsyningsplan 2010-2021 Maj 2011 Center for Teknik og Miljø Forslag til Vandforsyningsplan 2010-2021 Plandel GREVE KOMMUNE INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Opbygning af vandforsyningsplanen 2 1.2 Offentlig høring 2 2. Vandforsyningen

Læs mere

Energioptimering og -audit

Energioptimering og -audit Energioptimering og -audit Få mest muligt ud af din energi Få yderligere information på: www.schneider-electric.dk Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitets effektivisering? Et konkurrencepræget

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010 Englerup Indelukke Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 350-V02-0042-00 Navn: Englerup Indelukke Vandværk Adresse: Indelukket 31, 4060 Kirke-Såby Kontaktperson: Formand: Allan Meier Bahn Dato

Læs mere

De små & mindre vandværker. Ledelses kvalitetssikring. BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra. Miljøministeriet. Skal være indført senest 31.

De små & mindre vandværker. Ledelses kvalitetssikring. BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra. Miljøministeriet. Skal være indført senest 31. NYHEDSBREV Kvalitetssikring på vandværker De små & mindre vandværker Ledelses kvalitetssikring BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra Miljøministeriet Skal være indført senest 31. december 2014 [Indsæt billedtekst

Læs mere

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Slide: 1 Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011 Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Civ. Ing. Lars Isager Hedegaard, Hvidovre Forsyning Slide: 2 Inden vi ser på

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

Energieffektivitet. ...på hoteller 10 I 2008. Hotelgæster kan godt lide komfort.

Energieffektivitet. ...på hoteller 10 I 2008. Hotelgæster kan godt lide komfort. Energieffektivitet Hannes Lütz Product Manager CentraLine c/o Honeywell GmbH 0 I 2008 Hotelgæster kan godt lide komfort. De betaler jo til syvende og sidst for deres værelse. Til gengæld forventer de varmt

Læs mere

ENERGIEFFEKTIVE PUMPEKOBLINGER I HVAC SYSTEMER

ENERGIEFFEKTIVE PUMPEKOBLINGER I HVAC SYSTEMER RESUMÉ AF DELRAPPORT ENERGIEFFEKTIVE PUMPEKOBLINGER I HVAC SYSTEMER Juli 2007 Industri og Energi Energieffektivisering og Proces Resumé af delrapport Energieffektive pumpekoblinger i HVAC systemer Peter

Læs mere

Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020

Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020 Administrationen Dato: 21.08.2009 Init.: lbj R e f e r a t Sagsnr: 2009-41950 Doknr.: 2009-230312 Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020 Tid Torsdag den 20.08.2009,

Læs mere

Opdateret bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne

Opdateret bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne Opdateret bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne Vandforsyningsplanens bilag 14 skal løbende opdateres og godkendes af Miljø- og Energiudvalget én gang årligt, svarende til proceduren

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Vandforsyningsplan for Vejen Kommune 2011-30

Vandforsyningsplan for Vejen Kommune 2011-30 Vandforsyningsplan Vandforsyningsplan for Vejen Kommune 2011-30 Indledning....5 Målsætninger og retningslinier...7 Forsyningsstruktur....8 Vandkvalitet....11 Kommunens tilsyn....12 Grundvandsressource

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk Sagsnr. 13.02.02-P19-1-14 10.6.2014

Læs mere

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent.

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Gartneriet Hjortebjerg tager som det første gartneri i Danmark

Læs mere