Kapitel december 201

Transkript

1 Kapitel december Bentley en holdt ude foran, og Johanne og Christine gik ud mod bilen, iklædt deres fineste tøj, håret sat og poser fyldt med gaver. De satte sig ind i bilen og snakken med Betrak gik lystigt. Stemningen i bilen var høj, hjemmelavet konfekt. Tiden i bilen fløj af sted. og der blev budt på et glas Asti til alle med med De ankom til gården og den var fuldt oplyst. Over den længe som var skudt i smadder efter Mørks angreb, lå der presenninger, så det lignede en almindelig ombygning af en gammel gård. Grantræernee ude foran var pyntede med lys, og det samme var den Side 1

2 store eg, som var plantet på hr. Veetters tid. Tivoli kunne ikke være med i denne lysdekoration, så det hele så magisk ud. Hr. Veetter stod i døren og tog i mod dem med smil der gik fra det ene øre til det andet. De blev enige om at gå en lille tur rundt om gården, og se alle de opsatte lys, så hr. Veetter tog sit overtøj på og fulgte dem. Mens de gik rundt i området, kørte adskillige biler forbi dem hvilket var usædvanligt, da vejen normalt ikke var så trafikeret - i så lav en fart, at det var tydeligt, at de alene var kommet denne vej for at beundre hele juleopsætningen. Enkelte rullede vinduerne ned og råbte et Glædelig jul til dem. Har I altid så stor en juleopsætning ville Christine vide. Nej, svarede Betrak, men vi mente alle samme, at der nu var mulighed for en bedre verden og at dette skulle fejre ved at sætte så mange lys op. De gik rundt i stilhed alle sammen, og nød det smukke skue. Inde fra gården spillede julemusikken, og de sprøde toner kunne svagt høres. Himlen var klar og skyfri, frostrimen knirkede under deres sko, og en julefred fyldte sindet med glæde, lys og håb for fremtiden. Da næserne blev for kolde gik de tilbage til gården, som var pyntet op med gran og sløjfer. Der var støvet af og gjort rent alle veje, så der hverken var syns spor eller lugt spor i huset efter alle de mange begivenheder. Der var flyttet rundt på møbler og foretaget nogle udskiftninger, så der var ej heller noget der kunne minde dem om Mørks besøg. Alt åndede bare af julefred. Side 2

3 Gåsestegen duftede sammen med rødkålen. Alt var så flot og åh og ih ville ingen ende tage. Esmaralda mødte dem i entreen og gav dem et kram. Hun gik rundt med sit forklæde på og kommanderede rundt med andre nisser, så hele arrangement kunne køre efter alle de nye traditioner. Der var mange til julefesten. De fleste kendte Johanne og Christine, men der var også nogle nye nisser som de blev præsenteret for. Johanne tænkte lidt vemodigt, at her kom hun med hele sin familie, bestående af hende selv og Christine, og her var en anden familie samlet, som udgjorde mere end 40 personer. Det der var vederkvægendee for Johanne var, hvordan denne familie accepterede hende og hendes datter, accepterede dem uden forbehold, uden skæve blikke, men accepterede dem på lige fod. Det var en sjælden oplevelse og ganske vidunderligt og helt i julefredens ånd. Christine fandt hurtigt sammen med nogle unge nisser der havde samme interesser som hun selv. Christine strålede og så så dejlig ud, at det gav et helt stik i Johannes hjerte af glæde over at hendes datter kunne mærke dette tilhørsforhold, der var betingelsesløst. Maden smagte fantastisk. Gåsestegen var perfekt, det var alle de andre retter som Esmaralda og hendes køkkenslaver som de fornøjeligt kaldte sig selv havde tilberedte. Det var klassiske vintersolhvervsretter i den nissiske kultur, gamle egnsretter og meget mere. Hr. Veetter havde historierr tilknyttet til alle retterne og som den gode fortæller han var, lyttede alle til hans anekdoter, kom med tilråb, sang de sange der hørte til og dansede til hans historier. Det var et langt show. Side 3

4 Er det en normal jul for nisserne spurgt Johanne diskret Betrak, som sad ved siden af hende sammen med sin ægtefælle. Ja, det er det. Selve historien som Augustin fortæller, er en del af vores ritual, men alle sangene og dansene er indslag som alle har forberedt som underholdning til maden. Derfor varierer denne tradition meget fra år til år. Kun grundhistorierne er de samme, og de tager altid udgangspunkt i historierne omkring de enkelte madretter og heltesagn der er knyttet hertil. Så glæder jeg mig meget til at høre om gåsestegene og deres helte grinede Johanne. Ja, men den er ikke med i programmet, men du kan jo lave et indlæg om den hvis du ønsker det smilede Betrak. Gåsen er en nyere ret og er ikke en del af den klassiske nissiske vintersolhvervs menuer. Så, beklager, jeg tror at nogle af de nyeste historier er mere en 500 år gamle. Så det er da nok tid til lidt fornyelse, som kom endelig med dit input. Desserter var der også fleree af, boghvedegrød, almindelig risengrød og danske ris a la mende. Esmaralda annoncerede ved serveringen at der var mandler i alle skålene, så man godt kunne være heldig at vinde flere mandelgaver, hvis man havde været i flere skåle. Hverken Johanne eller Christine vandt mandelgaven. så den klassiske Da mandelgaverne var uddelt rejse Hr. Veetter sig op og annoncerede at han havde en bordgave. Alle lyttede spændt da både Hr. Veetter og Betrak rejste sig og begyndte at give en detaljeret beskrivelse af de såkaldte nisser som pyntede op i Johannes og Side 4

5 Christines hjem. Dette blev gjort på en så underholdende måde, alt alle hulkede og hikkede af grin. Som afslutning rakte hr. Veetter og Betrak to smukt indpakkede gaver til Johanne og Christine. Gaven til dem var et nissepar af fineste keramik. Af rigtig nisser, med rigtigt nissetøj og nissehuer og rigtige nissetræk. Selvfølgelig tilbød Johanne Esmaralda fnyste og sendt Inden de skulle ind og danse om juletræet, gik Johanne udenfor iført sin frakke, for at kigge ud over vandet, som svagt kunne skimte herfra. Hun nød stilheden, og røgen fra hendes cigaret skabte et stille mønster i luften. Christine kom ud. Mor, det er hyggeligt. og Christine at hjælpe til med afrydningen af bordene, men dem væk, Ikke i år, mine piger, til næste år, men ikke i år. Johanne nikkede. Så endtee det hele godt alligevel, selvom det var svært at tro, på et tidspunkt. Christine nikkede. Tror du, at du ved hvor karet er skjult? Ja, det gør jeg, men jeg vidste det heldigvis ikke da Mørk havde taget mig til fange. Men da vi kørt hjem fra hospitalet blev jeg pludselig klar over det, og da var jeg næsten helt sikker på hvor karret er. Og da vi mødtes med Mørk og alle minderne dukkede op, var jeg sikker. Det er jeg også. Skal vi gøre noget ved det? ville Christine vide. Side 5

6 Nej, det syntes jeg ikke. Ligger det der, så ligger det der, og har tiden fjernet det, så er det også godt. Mor, vil du fortælle mig hvor du tror karet ligger? Johanne kiggede på sin store flotte datter, og hviske det ind i øret på hende. Christine grinede, det er rigtigt mor, der ligger det. Vi ønsker alle vore læsere en god og glædelig jul. Tak fordi du har fulgt med i vores julehistorie. Side 6