Digterfilologer på smalkost: Sappho og Tithonos genlæst igen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digterfilologer på smalkost: Sappho og Tithonos genlæst igen"

Transkript

1 Digterfilologer på smalkost: Sappho og Tithonos genlæst igen Af George Hinge 1. Et nyt digt af Sappho Oldtiden priste hendes digtning til skyerne og ophøjede hende endda til en tiende muse. Sappho, der levede på Lesbos i slutningen af det 7. århundrede f.kr., er en af de få kvindelige forfattere, vi kender fra den græsk-romerske litteratur, og den eneste, der havde status af klassiker gennem hele oldtiden. I middelalderen gik imidlertid de ni bøger, hendes digte var samlet i, tabt. Det var næppe, fordi indholdet vakte anstød, men fordi der var så utrolig meget antik litteratur, og man ganske enkelt ikke kunne overkomme at bære det hele igennem. Indtil slutningen af det 19. århundrede kendte den moderne verden derfor kun to mere eller mindre fuldstændige digte af Sappho. De var citeret hos senere antikke forfattere, ligesom godt hundrede andre fragmenter af et omfang på et eller få vers. Papyrusfund i Ægypten har ændret dette billede fuldstændigt. Sappho blev læst og studeret af Ægyptens græsktalende befolkning indtil det 7. århundrede e.kr. Disse papyri er ofte svært beskadigede, og vi har stadig kun en brøkdel af alle de sapphodigte, som oldtidens læsere havde tilgang til. I denne artikel vil jeg se nærmere på et digt, der er bevaret i to papyri. Det drejer sig dels om en papyrus fra Oxyrhynchos (hvor det største samlede fund af græske papyri er gjort), der blev offentliggjort i 1922, = P.Oxy Og dels om en papyrus af uvis oprindelse, der blev erhvervet af Kølns Universitet på antikvitetsmarkedet i 2002, = P.Köln Det ligger så heldigt, at de to papyri måske nok er ufuldstændige, men dog i al overvejende grad på forskellige steder: 1 [ Μοίσαν ἰ]ο κ[ό]λπων κάλα δῶρα, παῖδες [ ]ν φιλάοιδον λιγύραν χελύνναν. [ ] ποτ [ἔ]ο ντα χρόα γῆρας ἤδη [----- λεῦκαι δ ἐγ]ένοντο τρίχες ἐκ µελαίναν, (5) βάρυς δέ µ ὀ [θ]ῦµο ς πεπόηται, γόνα δ οὐ φέροισι, 1. Den tekst, der fandtes i P.Oxy. 1787, har i de nyere udgaver af Sappho figureret som fragment 58, vers (f.eks. Voigt 1971: 77-79). AIGIS - Suppl. Gorm 60 1

2 τὰ δή ποτα λαίψηρ ἔον ὄρχησθ ἴσα νεβρίοισιν. τα στεναχίσδω θαµέως ἀλλὰ τί κεν ποείην ἀ γ ήραον ἄνθρωπον ἔοντ οὐ δύνατον γένεσθαι καὶ γάρ π [ο]τ α Τίθωνον ἔφαντο β ροδόπαχυν Αὔων (10) ἔρωι δ α σ εισανβάµεν εἰς ἔσχατα γᾶς φέροισα[ν, ἔοντα [κ]ά λ ο ν καὶ νέον, ἀλλ αὖτον ὔµως ἔµαρψε χρόνωι π ό λ ι ο ν γῆρας, ἔχ [ο]ν τ ἀθανάταν ἄκοιτιν. [ ]ι µέναν νοµίσδει [ ]αις ὀπάσδοι (15) ἔγω δὲ φίληµµ ἀβροσύναν [ ] τοῦτο καί µοι τὸ λάµπρον ἔρως ἀελίω καὶ τὸ κάλον λέλογχε De sidste to vers findes også som citat hos Athenaios, der her påberåber sig den peripatetiske filosof Klearchos som sin kilde. P.Köln har fra linje 13 et andet digt (der ikke er af Sappho), og der er derfor mange, der formoder, at digtet kun gik til linje 12. Andre fremfører derimod, at vers er en passende fortsættelse på digtet. Jeg har nedenfor forsøgt at lave en metrisk oversættelse af alle 16 vers; hullerne er blevet udfyldt gavmildt (og dermed til dels vilkårligt): 2 [Jeg har ikke glemt,] børn, de violkjolede [Muser]s gaver [og sætter da pris på] musikalsk spil af de klingre lyrer. [Min] hud var engang [blød], men for længst sætter nu alderdommen [håndgribeligt aftryk: Jeg har grå] hår, hvor der før var sorte. (5) Og min energi ligger i bund, knæene bær mig ikke, skønt de jo engang dansed omkring let som de unge dådyr. Det har jeg begrædt ofte. Men hvad er der at gøre ved det? Som menneske kan ingen ha håb om at få evig ungdom. 2. Oversættelsen forudsætter disse (eller ensbetydende) suppleringer: v1 [νῦν δή µ ἔτι...] og v2 [φίληµµι δὲ φώνα]ν = Lidov 2009: 93; v3 [ἔµοι δ ἄπαλον πρίν] = Di Benedetto 2004 og West 2005 v4 [κατέσχεθε...] = West 2005 v7 τὰ <µὲν> = West 2005 v10 δ έ π α ς εἰσανβάµεν = Gronewald/Daniel 2004b v13 [θάνοισαν ἄοιδον τὸ πὰν οὐδεὶς φθ]-, v14 [ἄλλοισι τύχην ὄσσα θέλωσι Κρονίδ]- og v15 [ἴστε δὲ] = Di Benedetto AIGIS - Suppl. Gorm 60 2

3 Tithonos har folk skildret hvordan Daggry med rosenarme, (10) [i bægret til køjs,] førte forlibt med sig til verdens ende. For han var en smuk yngling, men grå alderdom fik med tiden alli vel sit greb i ham, omend hustruen var gudinde. [Den sanger, der dør, er der jo nok ingen der] tror forsvinder. [Lad andre så blot jage den velstand, som Kroni]den skænker. (15) Jeg elsker da rig luksus, [men hør her:] det er kærligheden til Solen, der har ladet mig få lod i dens skær og skønhed. Nedenfor vil jeg først kaste et kort blik på, hvordan det gamle fragment var blevet fortolket (kap. 2), og drøfte et særligt problematisk sted i den nye papyrus (kap. 3). Jeg vil herpå se på Sapphos behandling af alderstemaet og den mulige reception heraf i hellenistisk tid, og der vil her undervejs blive indflettet en håndfuld nye oversættelser (kap. 4-6). 3 Endelig vil der være en analyse af digtets sprogform som en kilde til tekstens historie (kap. 7-8). 2. Fragment og supplement Kølnerpapyrussen blev offentliggjort i 2004, men digtet blev for alvor verdenskendt, da den britiske filolog Martin L. West året efter lod det trykke sammen med nedenstående engelske oversættelse i Times Literary Supplement: 4 (You for) the fragrant-bosomed (Muses ) lovely gifts (be zealous,) girls, (and the) clear melodious lyre: (but my once tender) body old age now (has seized;) my hair s turned (white) instead of dark; my heart s grown heavy, my knees will not support me, that once on a time were fleet for the dance as fawns. is state I oft bemoan; but what s to do? Not to grow old, being human, there s no way. 3. Mimnermos fr. 4 og 12, Alkman fr. 26, Stesichoros fr. S17, Poseidippos fr. 52, Kallimachos, Aitia fr. 1 og Phanokles fr West 2005a (filologisk diskussion i 2005b); ed.pr. Gronewald/Daniel 2004a og 2004b. AIGIS - Suppl. Gorm 60 3

4 Tithonus once, the tale was, rose-armed Dawn, love-smitten, carried off to the world s end, handsome and young then, yet in time grey age o ertook him, husband of immortal wife. Teksten blev herfra spredt på internettet og i alle tænkelige diskussionsfora. Wests udgave har derfor opnået status af standardtekst, selv om der blandt forskerne stadig hersker stor uenighed om, hvordan hullerne skal fyldes ud og teksten fortolkes. I mellemtiden er der vokset en omfangsrig litteratur op om dette digt, således også en artikel af modtageren af dette festskrift. 5 Selv til den danske dagspresse har en oversættelse, ved Jørgen Elbæk, fundet vej: 6 Syng kun, piger, træd i dans under musers blomsterkrans. Mig har ælde sat i stå, knuger mig fra top til tå. Håret, éngang blankt og sort, gråner, hvidner, visner bort. Brystet, før så fast og ungt, hænger slapt og synker tungt. Knæet, let som kid i dans, værker som en gammel mands. Tit begræder jeg min lod, må dog tåle skæbnens brod. Ingen født af kvindeskød undgik alderdom og nød. Tithon selv, med himmelsk brud, måtte lyde aldrens bud, 5. Tortzen 2007 (med en prosaoversættelse til dansk). 6. Elbek AIGIS - Suppl. Gorm 60 4

5 han en olding, hun en gud. I virkeligheden er der som nævnt tale om et tekststykke, der allerede var kendt fra en anden papyrus (P.Oxy. 1787), som Arthur Hunt udgav allerede i Denne papyrus rummer en lang række fragmenter, der alle er i samme metrum og uden tvivl kan tilskrives Sappho (Athenaios citerer vers under Sapphos navn). Vores fragment har derfor længe stået i de eksisterende sapphoudgaver (= fr. 58), blot har den nyfundne papyrus (P.Köln ) gjort det muligt at læse otte vers næsten fuldstændigt, som man i den gamle papyrus kun kendte den højre rand af. I 1945 offentliggjorde Manfred Hausmann således denne oversættelse: 7 Schon ist meine Haut allüberall faltig erschlafft vor Alter. Mein blauschwarzes Haar hat sich schon in weißes Gesträhn verwandelt. Die Hände sind schwach, schwächer die Knie, die mich tragen wollen. Ich kann mich nicht mehr tanzenden Schritts unter den Mädchen regen den Hindinnen gleich, abends im Hain. Aber was soll ich machen? Ein sterblicher Mensch darf sich ja nicht ewig der Jugend freuen. 7. Hausmann 1945: AIGIS - Suppl. Gorm 60 5

6 Sie singen ein Lied, Eros zumal hab es erfahren müssen, die heimlich bis ans Ende der Welt einst den Tithonos führte, den jungen. Doch kam auch über ihn traurig das Greisenalter Und nun, da er sich nicht mehr zur Nacht liebend der zarten Gattin zu nahen vermag, glaubt er, ihm sei jegliches Glück geschwunden. So fleht er zu Zeus daß er den Tod bald ihm gewähren möge, Mich aber verlangt s immer noch nach Anmut und goldener Fülle. Dies Herrliche hat stets mich umglänzt, weil ich die Sonne liebe. Essensen i de tre oversættelser er den samme: Digterinden erklærer, at hun er blevet gammel og gråhåret og ikke kan danse mere, og der er en reference til myten om Tithonos, som Eos forelskede sig i, men som alligevel måtte blive gammel. Metrikken er vidt forskellig i oversættelserne. Originalen benytter det, håndbøgerne kalder AIGIS - Suppl. Gorm 60 6

7 en akefalisk hipponakteer udvidet med to koriamber (dvs. x u u u u u u u x). 8 Det menes, at erde bog af den alexandrinske samling af Sapphos digte netop var i dette metrum, 9 en antagelse, der dog mest er grundet på udelukkelsesmetoden. Wests oversættelse er ametrisk, som det er reglen i den engelske tradition. Elbek har derimod oversat det til iambiske dimetre, men har til gengæld enderim; angiveligt har han endda fået komponisterne Jørgen P. Erichsen og Frode Jørgensen til at sætte melodi til teksten. Hausmann har bevaret metrum i sin oversættelse, dog sådan at overgangen mellem koriamberne bliver markeret med ordpause (hvilket ikke er tilfældet på græsk) og ligeledes grafisk med et indrykket linjebrud. Det er med andre ord så som så med nyheden i dette sapphodigt. Grundbestanddelen har været en fast del af den akademiske diskussion i næsten et århundrede, og som den gamle oversættelse viser, har papyrussens stærkt fragmentariske karakter ikke forhindret, at digtet kunne læses som en helhed. Al virakken kan i nogen grad tilskrives ønsketænkning. Det er fortvivlende, hvor meget der er gået tabt af den arkaiske poesi. De ægyptiske papyrusfund har åbnet vores øjne for den store rigdom, men samtidig også vakt en appetit, som fundene ikke helt kan tilfredsstille. De papyri, vi har fundet, er for de flestes vedkommende i en særdeles dårlig stand. Der er tale om et materiale, der ofte er blevet genanvendt til andet formål (den nye kølnerpapyrus således som kartonnage til en mumie). Papyrus er sårbart, så det vil måske kun være dele af en tekstkolonne, der er bevaret, og det typisk med huller i teksten og en skrift, der på sine steder er reduceret til få blækrester. I Wests udgave af teksten, som er den, der oftest bliver citeret, fremstår digtet smukt og helt. De første seks-syv stavelser i vers 1-4 er ikke overleveret, men West fylder hullerne ud. Den kyndige læser vil naturligvis med det samme erkende, at den tekst, der står inden for de firkantede parenteser, ikke er bevaret i papyrus, men kan ikke uden videre vurdere, hvor sandsynlige suppleringerne er. Som regel er der tale om læsemåder, der i et kritisk apparat ville blive markeret med e.g. Usikkerheden er endda endnu større. Under en del af bogstaverne er der sat en prik for at vise, at de kun er delvist læselige og derfor i princippet kunne tydes som helt andre bogstaver. Disse prikker kan hurtigt blive glemt i en snæver vending. Hertil kommer, at orddeling og diakritika som oftest skyldes udgiveren. Når papyrus f.eks. har εοντα [.]α λ ο ν, kan det læses både som ἔοντα [κ]ά λ ο ν og ἔοντ ἄ [π]α λ ο ν. Så hvem er det, vi læser: Sappho eller Martin L. West? Den kritiske klassiske filolog vil naturligvis være på vagt og ikke lade hele sin tolkning hvile på supplerede ord eller højst usikre 8. Lidov 2009b. 9. Page 1955: AIGIS - Suppl. Gorm 60 7

8 læsemåder. Men så snart vi ser en forståelig tekst for øjnene af os, vil vi uvægerligt acceptere de uudtalte præmisser, som rekonstruktionen baserer sig på. Det maner under alle omstændigheder til eftertanke, når oversættelsen fra 1945 har stort set det samme indhold som de oversættelser, der er fremkommet efter opdagelsen af den nye papyrus i Det kan dog også være et smukt eksempel på, at en omhyggelig filologisk analyse af en halveret tekst kan føre til en troværdig rekonstruktion af hele teksten. I flere tilfælde er de suppleringer, der blev formodet på grundlag af P.Oxy. 1787, faktisk blevet bekræftet af P.Köln Ferdinand Stiebitz 10 formodede, at κάλα δῶρα de smukke gaver måtte komme fra muserne og læste genitiven Μοίσαν ἰοβαθυκόλ]πων (P.Köln [ἰ]οκ[ό]λπων), og han foreslog, at οὐ δύνατον γενέσθαι det er ikke muligt at blive havde prædikatet ἀγήρων som ikke ældes (P.Köln ἀ γ ήραον). Selv om han læste Tithonos navn ind et forkert sted i digtet, [Τίθων]ον ὔµως ἔµαρψε alligevel har indhentet Tithonos (P.Köln ἀλλ αὖτον ὔµως), var han dog på rette spor, og kunne på den baggrund slutte sig til, at subjektet måtte være et ord som γῆρας alder (P.Köln γῆρας... ἔµ[αρψε), ligesom i Hesiod Sc. 245, og at der i det følgende vers måtte læses ἀθαν]άτᾱν ἄκοιτιν udødelig hustru (P.Köln ἀ θανάταν ἄ[κοιτιν). Hvor Stiebitz tyder ]ησθ som ἦσθ du var, er John Maxwell Edmonds tættere på sandheden, når han læser ἐσυνόρχ]ησθ I dansede (P.Köln ὄρχησθ ), selv om den grammatiske form er fejlfortolket (2pl. præt., ikke inf.). 11 Suppleringerne er da heller ikke grebet helt ud af den blå luft. Fragment 1 af oxyrhynchospapyrussen har disse versslutninger: navne dig... give fremgang til munden...ers dejlige gaver børn... sangglade tonende lyre... huden nu alderdommen... hårene fra sorte... knæene bærer ikke... ligesom dåkalve... ikke er muligt at blive... men hvad kan jeg gøre... den rosenarmede Daggry... bringe til verdens ende... alligevel indhentede... hustru... mener... også dette mig... har opnået På dette grundlag kunne filologerne opstille den hypotese, at det oprindelige digt måtte have indeholdt: 10. Stiebitz Edmonds 1928: 43. AIGIS - Suppl. Gorm 60 8

9 1. henvendelse til pigerne om musik 2. beskrivelse af digterens egen alderdom (som Alkman fr. 26) 3. resignation 4. henvisning til tithonosmyten (som HAphr ) konklusion (delvist bevaret som citat i Athenaios 687b) En videnskabelig hypotese skal jo vurderes, ikke kun på dens evne til at forklare et givet materiale, men også på dens forudsigelseskraft. Alt, hvad der kan læses i kølnerpapyrussen, har vist sig at stemme overens med For så vidt er hypotesen altså blevet bekræftet. 3. Hvad er det egentlig Eos ligger og laver? Den nye papyrus har ikke kun besvaret gamle spørgsmål, men også rejst nye. Det er i særdeleshed begyndelsen af vers 10, der har givet forskerne hovedbrud. De første udgivere, Michael Gronewald og Robert Daniel, mente at kunne læse ἔρωι δέπας εἰσάνβαµεν. De oversatte følgelig passagen: Denn einst sagte man auch über Tithonos, daß die rosenarmige Eos aus Liebesverlangen den (Sonnen)becher bestiegen habe, (ihn) zum Ende der Erde tragend. 13 Martin L. West indvendte herimod, at solbægeret ellers kun omtales i forbindelse med Helios rejse om natten (hvor han krydser Okeanos hinsides den nordlige horisont) eller med Herakles rejse til Erytheia (i det vestlige Okeanos). 14 West vil derfor dele ordene anderledes: φ α θ εισαν βάµεν, således at det første ord er et participium i femininum. Han har dog ikke kunnet identificere det: I have racked my brains, lain awake at nights, trying to find the word, but without success. Et sådant fortvivlende opråb fra en af nutidens største filologer burde måske afskrække andre fra at prøve, men mange andre har ødelagt deres nattesøvn i de efterfølgende år. Dette festskrifts modtager har således selv et bud, som han har indhentet fra Adam Bülow-Jacobsen: φ ο ρ α θ ε ῖσαν ført bort, betaget, men de er ikke selv tilfredse (eftersom det ville medføre en kort vokal før passivsuffikset). 15 Godo Lieberg vender derimod tilbage til udgivernes δ som første 12. Formentligt uafhængigt i Lobel 1925: 26 fn. 11 og Stiebitz 1926 (der er et sammendrag af en tjekkisk artikel fra 1925). 13. Gronewald & Daniel 2004b. 14. West 2005a: Tortzen 2006: 89. AIGIS - Suppl. Gorm 60 9

10 bogstav og læser på den baggrund det semantisk glatte ἔρωι δὲ δάµεισαν. 16 Hvis man ser på det fotografi, der er offentliggjort på Kølns Universitets hjemmeside, 17 kan man da også se, at det snarere ligner et δ end et φ. Imidlertid ser det bogstav, der står foran ειcαν, ikke ud som et µ; det er rundt og skal derfor nok læses som enten θ eller c. Mine nætter blev også spoleret, da jeg første gang stiftede bekendtskab med teksten for fem år siden. Jeg kom dengang til den konklusion, at hvis det er et passiv participium med et kort a før suffikset, kan der næsten kun være tale om en stamme med en reduceret nasal (*n > a). Det bedste bud, jeg kunne finde, var δ [ιατ]α θ εισαν udstrakt. Sætningen kom dermed til at betyde:... at Eos i kærlighed har strakt sig ud og har taget Tithonos med til verdens ende. Det ville kræve, at præverbiet i δ[ιατ]αθεισαν blev skanderet som én stavelse, ligesom Hipponax 42.2 W. ἰθὺ διὰ Λυδῶν παρὰ τὸν Ἀττάλεω τύµβον, hvor det iambiske trimeter forudsætter, at δι læses som to konsonanter, der danner position. Det er faktisk hovedreglen hos lesbierne, men vore papyri gengiver det ellers som ζα- ([dj] > [dʒ]): Sappho 27.6 ζάλεξαι, 63.4 ζὰ χῶρις εἶναι, ζαφοίταισ, Alk. 38a.3 ζάβαι[ς, 45.3 ζὰ γαίας, 261b kol. 1.7 ζάεισαι. Det er ikke utænkeligt, at kølnerpapyrussen kunne have valgt en mere konservativ ortografi (mere herom nedenfor kap. 8). Forestillingen om, at Morgenrøden spreder sig ud over himlen, er veletableret i poesien, selv om det normalt udtrykkes med et andet verbum: κίδναµαι = σκεδάννυµι sprede sig, f.eks. Il. 8.1 = Ἠὼς µὲν κροκόπεπλος ἐκίδνατο πᾶσαν ἐπ αἶαν (ligeledes Il , 7.458, og, med Solen, Mimn. 2.8 W. og Hdt ). Der er dog også eksempler på, at τείνω bruges om sådanne naturfænomener: Od ἐπὶ νὺξ ὀλοὴ τέταται δειλοῖσι βροτοῖσι og Hes. Op ἠῷος δ ἀὴρ πυροφόροις τέταται µακάρων ἐπὶ ἔργοις. Sammensætningen διατείνω er ikke ellers belagt i den arkaiske poesi, men den kan være dannet ad hoc. I sapphodigtet ville δ [ιατ]α θ εισαν nærmest proleptisk understrege den effekt, som Eos kærlighed fik på Tithonos på længere sigt, hvor hans livskraft blev strakt stadig længere ud, indtil der ikke var andet tilbage end hans stemme. Tithonos er muligvis oprindelig en mandlig pendant til Eos selv; Kallimachos og Lykophron kender således gudinden under det alternative navn Τῑτώ. 18 Tithonos mytiske livsbane lader sig på den måde sammenligne med den udvikling, som Morgenrøden undergår dagligt: en uendelig udstrækning og fortynding. Man kunne endda forestille sig, at valget af verbum beroede på en folkeetymologisk association mellem Τιθωνός og 16. Lieberg 2006; δέ udskiller ptc. som et eksplikativt indskud Kall. fr. 206, Lyk. Alex AIGIS - Suppl. Gorm 60 10

11 τείνω, ligesom Hesiod afleder Τιτῆνας af τιταίνοντας ( ). Eustathios forklarer Τιθωνός på samme måde: διὰ τὸ πανταχοῦ τὸ αὐτοῦ φῶς ἐν ἡµέρᾳ τιταίνεσθαι (Comm.Hom.Il ). Det skal dog understreges, at Solens bæger har mere for sig, end West vil have os til at tro. 19 Det er finest beskrevet hos Mimnermos fr. 12 W. (egen overs.): Ἠέλιος µὲν γὰρ ἔλαχεν πόνον ἤµατα πάντα, οὐδέ ποτ ἄµπαυσις γίνεται οὐδεµία ἵπποισίν τε καὶ αὐτῷ, ἐπὴν ῥοδοδάκτυλος Ἠὼς Ὠκεανὸν προλιποῦσ οὐρανὸν εἰσαναβῇ τὸν µὲν γὰρ διὰ κῦµα φέρει πολυήρατος εὐνή κοιίλη, Ἡφαίστου χερσὶν ἐληλαµένη χρυσοῦ τιµήεντος, ὑπόπτερος, ἄκρον ἐφ ὕδωρ εὕδονθ ἁρπαλέως χώρου ἀφ Ἑσπερίδων γαῖαν ἐς Αἰθιόπων, ἵνα δὴ θοὸν ἅρµα καὶ ἵπποι ἑστᾶσ, ὄφρ Ἠὼς ἠριγένεια µόληι ἔνθ ἐπεβήσεθ ἑῶν ὀχέων Ὑπερίονος υἱός. For det var Solen, der fik denne opgave samtlige dage, og der er aldrig en stund, han kan få lov at ta fri med sine heste, hver gang den rosenfingrede Daggry bliver Okeanos kvit og stiger op og til køjs. Han bliver båret til søs på det vidt ombejlede leje nede i lukafet et værk, smeden Hephaistos har skabt, i dyrt guld og med vinger og her bli r han ført over vandet, midt i den sødeste søvn, fra hesperidernes hjem til aithiopernes land, hvor hans hurtige vogn og hans heste står, indtil morgenens gud Daggry igen kommer frem. 19. Di Benedetto 2005: 18-20; Watkins AIGIS - Suppl. Gorm 60 11

12 Her kunne så Hyperions søn stige op i sin kærre. I dette digt bliver fartøjet kaldt for en seng. Stesichoros bruger derimod ordet δέπας i Geryoneis, da han beskriver, hvordan Herakles sniger sig til at bruge solbægeret (fr. S17 P., egen overs.): ἇµος δ Ὑπεριονίδα ἲς δέπας ἐσκατέβαινε χρύσεον, ὄ- φρα δι ὠκεανοῖο περάσας ἀφίκοιθ ἱερᾶς ποτὶ βένθεα νυκτὸς ἐρεµνᾶς, ποτὶ µατέρα κουριδίαν τ ἄλοχον παίδας τε φίλους ὁ δ ἐς ἄλσος ἔβα δάφναισι κατασκιόεν ποσὶ παῖς Δ ιός < uu > I den stund, da Hyperioniden skulle til at bestige sit bæger af guld for at krydse Okeanosfloden og drage af sted til den hellige, bælgmørke nats dyb, til sin moder og sin lovformelige viv og de elskede børn, så gik sønnen af Zeus til den lund, der var tæt bevokset med laurbær, < uu > Calvert Watkins har argumenteret for, at der ligger luviske forestillinger til grund: 20 Ordet tipas- / tapas- himmel skrives med et tegn, der forestiller en skål, og det er muligvis hjulpet på vej af en lighed med det ord for skål, der er blevet indlånt til græsk δέπας. Vi er her i Sapphos 20. Watkins AIGIS - Suppl. Gorm 60 12

13 nærområde, eftersom det Lydien, der fremstår som en prestigekultur i hendes digte, er mere eller mindre en fortsættelse af den luviske kultur. 21 Mimnermos bruger det samme verbum om Morgenrøden, som vi i givet fald finder hos Sappho: εἰσαναβῇ εἰσανβάµεν. Jeg oversætter det her gå til køjs, fordi verbet i epos især bruges om kvinder, der går ovenpå til kvindeafdelingen eller i seng (med objekterne ὑπερώϊον og λέχος). 22 De klare seksuelle konnotationer vil passe glimrende til vores sted. Nu ser det imidlertid ud til, at mange filologers søvnløse nætter alligevel har været spildte. Michael Gronewald og Robert Daniel har i den formelle udgivelse i Kölner Papyri, bind 11, opgivet δ ε π α ϲ. 23 De har ladet sig overbevise af Colin Austin, der mener, at det mellemste bogstav ikke er π, men snarere µ. 24 Han foreslår derfor, at man enten læser ἔρωι δέµας εἶσαν hengav sin krop til kærlighed (jf. Eur. Med. 24 σῶµ ὑφεῖσ ἀλγηδόσι eller ἔρωι ἄ ρ µ <ἀν>ά θ εισαν betroede sin vogn til kærlighed (idet -ωι ἄ- læses med synekfonese). Det er under alle omstændigheder ikke klart. Gronewald og Daniel, der ellers har siddet med disse stumper i flere år, påberåber sig udelukkende Austins vurdering. Fotografiet hjælper ikke meget her, da man ganske enkelt synes at være en 3mm bar plet til venstre for det udviskede α. For så vidt er det mere troligt, at det er den vertikale spids af et π, der er forsvundet, end hele den højre del af et µ. 4. Respekt for alderdommen Allerede, da man havde fundet P.Oxy og kunne læse versslutningen γόνα δ οὐ φέροισι, var man uvægerligt kommet til at tænke på Alkmans berømte isfuglefragment (fr. 26 P., egen overs.): 25 οὔ µ ἔτι, παρθενικαὶ µελιγάρυες ἱερόφωνοι, γυῖα φέρειν δύναται βάλε δὴ βάλε κηρύλος εἴην, ὅς τ ἐπὶ κύµατος ἄνθος ἅµ ἀλκυόνεσσι ποτῆται νηλεὲς ἦτορ ἔχων, ἁλιπόρφυρος εἴαρος ὄρνις. 21. Hinge Watkins 2007: Grobewald & Daniel 2007: Austin 2007 (non vidi). 25. F.eks. Edmonds 1925: 437; Stiebitz 1926: I alkmancitatet er bibeholdt overleveringens εἴαρος i stedet for udgivernes ἱαρός (jf. Hinge 2006: 16-17). AIGIS - Suppl. Gorm 60 13

14 Nej, mine lemmer, I sødefuldt syngende, højstemte frøkner, kan ikke bære mig mere så, gid, åh ja gid, jeg ku flyve hen over bølgernes brusen i isfugleflokken som hane, rolig i sindet, en forårets fugl, der er purpur som havet. Vi møder her en sanger, der beskriver sine svage lemmer: οὔ µ ἔτι... γυῖα φέρειν δύναται, og det sker også her i en direkte henvendelse til et yngre kor. Om der foreligger en direkte påvirkning den ene eller den anden vej, kan vi ikke vide. Når vi kommer op i det 5. århundrede, er digtet dog allerede blevet en klassiker. 26 I alkmandigtet udtrykker jeg et et ønske om forvandling, hvorimod sapphodigtet bevæger sig over i en kort sammenfatning af myten om Tithonos, der blev bortført af Eos. Den tidligste fremstilling af myten findes i den homeriske hymne til Aphrodite (HAphr , overs. Due): ὣς δ αὖ Τιθωνὸν χρυσόθρονος ἥρπασεν Ἠὼς ὑµετέρης γενεῆς ἐπιείκελον ἀθανάτοισι. (220) βῆ δ ἴµεν αἰτήσουσα κελαινεφέα Κρονίωνα ἀθάνατόν τ εἶναι καὶ ζώειν ἤµατα πάντα τῇ δὲ Ζεὺς ἐπένευσε καὶ ἐκρήηνεν ἐέλδωρ. νηπίη, οὐδ ἐνόησε µετὰ φρεσὶ πότνια Ἠὼς ἥβην αἰτῆσαι, ξῦσαί τ ἄπο γῆρας ὀλοιόν. τὸν δ ἦ τοι εἵως µὲν ἔχεν πολυήρατος ἥβη, Ἠοῖ τερπόµενος χρυσοθρόνῳ ἠριγενείῃ ναῖε παρ Ὠκεανοῖο ῥοῇς ἐπὶ πείρασι γαίης αὐτὰρ ἐπεὶ πρῶται πολιαὶ κατέχυντο ἔθειραι καλῆς ἐκ κεφαλῆς εὐηγενέος τε γενείου, (230) τοῦ δ ἦ τοι εὐνῆς µὲν ἀπείχετο πότνια Ἠώς, αὐτὸν δ αὖτ ἀτίταλλεν ἐνὶ µεγάροισιν ἔχουσα σίτῳ τ ἀµβροσίῃ τε καὶ εἵµατα καλὰ διδοῦσα. 26. Imitation i Ar. Av , , Eur. Ion , Hipp , Kall. fr. 254, Apoll.Rhod., Arg Jf. Hinge 2006: 296, 299, 309. AIGIS - Suppl. Gorm 60 14

15 ἀλλ ὅτε δὴ πάµπαν στυγερὸν κατὰ γῆρας ἔπειγεν οὐδέ τι κινῆσαι µελέων δύνατ οὐδ ἀναεῖραι, (235) ἥδε δέ οἱ κατὰ θυµὸν ἀρίστη φαίνετο βουλή ἐν θαλάµῳ κατέθηκε, θύρας δ ἐπέθηκε φαεινάς. τοῦ δ ἦ τοι φωνὴ ῥεῖ ἄσπετος, οὐδέ τι κῖκυς ἔσθ οἵη πάρος ἔσκεν ἐνὶ γναµπτοῖσι µέλεσσιν. Ligeså røved gudinden, den gyldent tronende Eos fra jeres rige Tithonos, så skøn som de evige guder. (220) Og hun begav sig til Zeus og bad om at han også måtte skænkes udødelighed i alle evighedstider. Zeus tilnikked sit ja som tegn på at ønsket var opfyldt. Men hun var ikke betænkt, den dåre, på også at be om ungdom til ham og frihed for alderdoms ynkeligheder. (225) Medens han endnu besad sin herlige ynglingealder, havde han elskovens fryd med den årle gryende Eos ude ved verdens rand og Okeanos brusende strømme. Men da de første grå hår begyndte at gro på Tithonos dejlige isse og viste sig også på kinden og hagen, (230) holdt den værdige Eos sig fra at dele hans leje. Men hun beholdt ham i huset og plejede ham som et spædbarn, gav ham ambrosiavælling og rene klæder på kroppen. Da han var helt bøjet sammen og krum af den hæslige ælde og ikke mer kunne røre et lem eller løfte en finger, (235) valgte hun det som hun fandt det nu var det bedste at gøre: lagde ham i deres kammer og låste de strålende døre. Derfra høres nu kun en pippen. For styrken han fordum ejed i lægge og lår, i skuldre og arme er borte. AIGIS - Suppl. Gorm 60 15

16 I hymnen er myten lagt i munden på Aphrodite, der bruger det som et exemplum, da hun skal svare på Anchises ønske om at vinde udødelighed. Pointen er naturligvis som gudinden skærer ud i pap i de efterfølgende vers at Anchises skal forblive præcis, som han er. Sappho udfolder ikke hele myten om Tithonos, men fremhæver visse kerneelementer i myten: opholdet ved verdens ende (10 εἰς ἔσχατα γᾶς HAphr. 227 ἐπὶ πείρασι γαίης), mandens skønhed (11 ἔοντα [κ]άλον καὶ νέον HAphr. 219 ἐπιείκελον ἀθανάτοισι) og alderdommens indtræden (11-12 αὖτον ὔµως ἔµαρψε... γῆρας HAphr. 233 στυγερὸν κατὰ γῆρας ἔπειγεν). Der er derimod ingen detaljeret beskrivelse af hans symptomer, men de alderstegn, digterinden tilskriver sig selv i de forudgående vers, svarer til de træk, som den aldrende Tithonos udviser i hymnen: gråt hår (4 λεῦκαι δ ἐγ]ένοντο τρίχες ἐκ µελαίναν HAphr. 228 πρῶται πολιαὶ κατέχυντο ἔθειραι) og dårlig førlighed (5 γόνα δ ο[ὐ] φέροισι HAphr. 234 οὐδέ τι κινῆσαι µελέων δύνατ οὐδ ἀναεῖραι). Og ligesom digterinden har sine smukke gaver fra muserne, får Tithonos smukke gaver fra Eos (1 κάλα δῶρα HAphr. 232 καὶ εἵµατα καλὰ διδοῦσα). Kan man dermed tale om en direkte inspiration fra hymnen? Selv om der er parallelle motiver, er der i hvert fald ingen sammenfald mellem de to tekster på udtryksplanet. 27 Sappho bruger ikke ord eller fraser, der signalerer en afhængighed fra hymnen. Det er da også højst tænkeligt, at der har eksisteret utallige behandlinger af myten i den arkaiske digtning. Hvad er der er mere interessant, er snarere, hvori Sappho adskiller sig fra det, vi må formode var den traditionelle myte, og som vi tilfældigvis primært kender i den form, den fik i Aphroditehymnen. Som sagt beskriver digtet ikke Tithonos forfaldshistorie, selv om den ligger implicit i beskrivelsen af jeg ets alderdomssvækkelse. Vi møder derimod ikke den Tithonos, der er visnet ind til en talende mumie, som Eos har gemt af vejen i et aflåst kammer. Det ville da heller ikke være noget flatterende billede, digterinden gav af sig selv. Men ikke desto mindre har hun valgt denne myte, og man må formode, at tilhørerne har vidst, at Tithonos skæbne ikke bare bestod i, at han blev gammel. Hos Mimnermos, der er omtrent samtidig med Sappho, er Tithonos således også det mytiske eksempel på alderens undergang (fr. 4 W., egen overs.) Τιθωνῶι µὲν ἔδωκεν ἔχειν κακὸν ἄφθιτον <ὁ Ζεὺς> γῆρας, ὃ καὶ θανάτου ῥίγιον ἀργαλέου. 27. Jf. også Heitsch 1965: 38 fn. 1: Die dort auch genannten Beziehungen zu Sappho... sind mehr sachlichen als sprachlichen Charakters. AIGIS - Suppl. Gorm 60 16

17 Zeus har skænket Tithonos en ond, uforgængelig gave: alderdom, hvilket er langt værre end smertelig død. Hvor Tithonos i den traditionelle version altså er entydigt negativ, bruger Sappho ham åbenbart positivt: Jeg er gammel, men man kan ikke undgå alder, som man kan se af historien om Tithonos. Digterjegets beskrivelse af sin alderssvækkelse minder snarere om Agamemnons beskrivelse af Nestor (Il , overs. Due): ὦ γέρον, εἴθ ὡς θυµὸς ἐνὶ στήθεσσι φίλοισιν ὥς τοι γούναθ ἕποιτο, βίη δέ τοι ἔµπεδος εἴη ἀλλά σε γῆρας τείρει ὁµοίιον. ὡς ὄφελέν τις ἀνδρῶν ἄλλος ἔχειν, σὺ δὲ κουροτέροισι µετεῖναι. Gamle, var bare så stærke, som sindet er i dit hjerte, knæene også, og var du endnu så kraftig som førhen! Nu har den ælde som rammer os alle, ædt af din styrke. Var der blot unge som dig, eller du så ung som de andre. Vi har den samme kombination af θυµός (der dog hos Homer er intakt), γούνατα og γῆρας og den samme kontrast til de unge. 28 Det er lige så interessant for fortolkningen af vores digt, hvad Nestor svarer (Il , overs. Due): ἀλλ οὔ πως ἅµα πάντα θεοὶ δόσαν ἀνθρώποισιν. εἰ τότε κοῦρος ἔα, νῦν αὖτέ µε γῆρας ἱκάνει. ἀλλὰ καὶ ὧς ἱππεῦσι µετέσσοµαι ἠδὲ κελεύσω βουλῆι καὶ µύθοισι τὸ γὰρ γέρας ἐστὶ γερόντων. 28. Jf. Bernsdorff AIGIS - Suppl. Gorm 60 17

18 Ingen får dog på én gang alt af de evige guder. Og var jeg dengang ung, er jeg nu blevet fanget af ælde. Ligefuldt vil jeg dog bidrage mit i hestevognskampen 29, råbe og råde. For det er en ting veteraner har ret til. Den græske tekst er citeret efter teubnerudgaven fra 1998, hvor vers 321 slutter med verbet ἱκάνει, som det da også er tilfældet i de fleste håndskrifter og i to papyri. I oxfordudgaven fra 1902 finder vi derimod ὀπάζει, hvilket ifølge skolierne er, hvad Aristarch ville læse. I har hovedoverleveringen, inklusiv to papyri, netop γῆρας ὀπάζει (med ἱκάνει som variant). Det er interessant, fordi fortsættelsen af sapphodigtet i oxyrhynchospapyrussen netop har et vers, der slutter ]αις ὀπάσδει. Det er fristende at se en sammenhæng. ὀπάζει indgår i det episke sprog først og fremmest i formelen κῦδος ὀπάζει. 30 Subjektet er som oftest Zeus, f.eks. Il νῦν µὲν γὰρ τούτῳ Κρονίδης Ζεὺς κῦδος ὀπάζει, og det er da også tænkeligt, at Sapphos vers skal suppleres Κρονίδ]αις ὀπάσδει. 31 I så fald indgår det i en anden konstruktion end den, der bruges i Il (og som variant i og ). Her er det γῆρας, der er subjekt, hvorimod den, der rammes, står i akkusativ. I et af de nyfundne epigrammer alluderer Poseidippos efter flere lærdes opfattelse netop til vores sapphodigt (52 A.-P., egen overs.): 32 Τίµω ν, ὃ<ς> σκιό[θηρον ἐθή]κατο τοῦθ, ἵνα µετρῆι ὥρας, ν ῦ ν ἴδ ἐκ [εῖ κεῖται ὑπ]αὶ πεδίον. α<ὕ>τη παῖς θ[εραπεύει, ὁ]δοιπόρε, τὴν ἔλιφ, <εἵ>ως ἐνδέχετ ἐλπ[ίδ ἔχειν π]α ρθένον ὡρολογε ῖν ἀλλὰ σὺ γῆρας ἱκ οῦ, κούρ η παρὰ σήµατι τούτω ι 29. Oversættelsen hestevognskampen er nok ikke heldig her, eftersom Nestor netop ikke tager aktiv del i krigen, men udelukkende i rådslagningen (en skolie opfatter det dog som en kontrast til at kæmpe til fods). 30. Il , , , , , , , Od. 3.57, , HHerm. 477, Hes. Th Di Benedetto 1985: 161. Førstedeklinationsmaskuliner har -αις i nom.sg. hos Sappho og Alkaios, jf. Hamm 1957: 24, Puelma & Angi 2005, Lardinois 2009: 46-47, Boedeker 2009: 73-74, Nagy 2009: Epigrammet følger i samlingen (P.Mil.Vogl. VIII 309, udg. 2001) umiddelbart efter et andet, hvor slutsætningen lyder: δάκρυσι δ ὑµέων κολλάσθω Σα[πφοῦς ἄισ]µατα, θεῖα µέλη med jeres tårer skal der klistres lyrik, Sapphos guddommelige sang. AIGIS - Suppl. Gorm 60 18

19 σωρὸν ἐτέων µέτρει τὸν καλὸν ἠέλιον. Timon han der har sat dette solur, så man kan måle tiden det er nu her, [han finder fred un]der jord. Pigen, han efterlod, p[asser,] du fremmede, graven, så længe man da har lov til at tro, frøknen vil se på et ur. Men du må komme, min pige, til alderdom: ved monumentet skal du i masser af år måle den prægtige sol. Den unge pige, der bliver gammel og ser på τὸν καλὸν ἠέλιον, leder tankerne hen på vores sapphodigt, vel at mærke i en version, der inkluderer vers 16 (τὸ λάµπρον ἔρως ἀελίω καὶ τὸ κάλον). Det er måske heller ikke tilfældigt, at digtbegyndelsen τιµωνοc har et bogstav- og lydbillede, der ligger tæt på navnet τιθωνοc. Det er denne sammenhæng værd at bemærke, at Poseidippos bruger kombinationen γῆρας ἱκοῦ, der svarer til den dominerende hellenistiske læsemåde på det homersted, hvor Sappho, muligvis, forudsætter en anden læsemåde. Hos Poseidippos er tiden og alderen et lukket og uendeligt kredsløb ligesom Tithonos skæbne i den traditionelle myte 33 men der mangler den kompensation, som Nestor fremhæver: τὸ γέρας γερόντων, respekten for alderdommen. 5. Cikader Tidligere i Iliaden får vi beskrevet de gamle trojanske mænd, der ligesom Nestor ikke lige er kampdygtige, men til gengæld brillerer oratorisk (Il , overs. Due): εἵατο δηµογέροντες ἐπὶ Σκαιῆισι πύληισι, γήραϊ δὴ πολέµοιο πεπαυµένοι, ἀλλ ἀγορηταί ἐσθλοί, τεττίγεσσιν ἐοικότες, οἵ τε καθ ὕλην δενδρέωι ἐφεζόµενοι ὄπα λειριόεσσαν ἱεῖσιν. τοῖοι ἄρα Τρώων ἡγήτορες ἧντ ἐπὶ πύργωι. 33. Jf. Nagy 2009: 188, AIGIS - Suppl. Gorm 60 19

20 folkets ældste, forsamlet og mødt på de Skaiiske porte, nu for gamle til krig, men gode til at tale på tinge, som når man hører cikader med stemmer så skære som liljer sidde og synge på grene i pinjekronernes skygge sådan sad Troernes grander forsamlet på tårnet af porten. Cikadelignelsen bliver siden hos Platon udviklet til en vidunderlig myte om, at cikaderne oprindelig var mennesker, der var blevet besat af Muserne i en sådan grad, at de glemte alt om at spise og til sidst kom af dage (Phaidros 259b5-c8). Den skeptiske filosof Timon fra Phleius gør i et epigram Platons elever til cikader, der sidder i Akademiets platantræ, og han trækker her direkte på Homers lignelse. 34 Måske er det det, der har forledt Poseidippos, hans yngre samtidige, til at bruge navnet Timon i den ovenfor anførte elegi, men det får være, som det er. Det er i hvert fald en tydelig parallel til historien om Tithonos. I Aphroditehymnen tørrer hans krop ind, indtil det kun er hans stemme, der flyder uophørligt : τοῦ δ ἦ τοι φωνὴ ῥεῖ ἄσπετος (v. 237). Hymnen taler ikke om cikader, og vi kan kun gisne, om dens forfatter kendte til myten om, at Tithonos blev forvandlet til en cikade. 35 Hos Sappho står der heller ikke noget om cikader, i hvert fald ikke i de dele af digtet, vi kan læse. 36 Helen King foreslår, at et andet sapphodigt, fr. 21, refererer til myten om Tithonos og cikaden. 37 Det stærkt fragmentariske digt har versslutningerne vers 6 ] χρόα γῆρας ἤδη hud har nu alderdommen og vers 8 ]ς πέταται διώκων flyver og sætter efter, hvoraf den første endda er identisk med slutningen på vers 3 i vores digt. Men uanset hvad er forestillingen om stemmen, der bevarer sin kraft, selv om kroppen er visnet bort, central for fortolkningen af Sapphos brug af tithonosmyten. Myten skal altså ikke forstås som en resignation over for den ældningsproces, som intet menneske, selv ikke den, guderne elsker, kan undslippe. Det kan godt være, at jeg er gammel, siger digtets jeg, men min digtning er udødelig. 34. Suppl.Hell. 804 τῶν πάντων δ ἡγεῖτο πλατίστακος, ἀλλ ἀγορητὴς ἡδυεπής, τέττιξιν ἰσογράφος, οἵ θ Ἑκαδήµου δένδρει ἐφεζόµενοι ὄπα λειριόεσσαν ἱεῖσιν. 35. Rawles 2005: 6 tænker, at det sjældne ord κῖκυς kraft i v. 137 er valgt, fordi det vækker onomatopoietiske genklang (jf. latin cicāda, Hsch. κίκους ὁ νέος τέττιξ) i forhold til den myte om cikaderne, som hymnen ikke udfolder. Det ville i så fald være i stil med canis a non canendo. 36. Livrea 2007 antager dog, at vores digt begyndte med ordene [Τέττιξ ἅτε...] ligesom en cikade" (non vidi). 37. King fn. 22. AIGIS - Suppl. Gorm 60 20

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15

Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15 Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15 Ved studentereksamen i skriftlig græsk 2015 besvarede 95 elever opgave 1, hvor teksten var et uddrag af Lukians dialog Zeus i forhør, og 1 elev besvarede

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~ Indvielsens Port Vejen til den 3. Indvielse Lucindra ~ 1 ~ Forsidebillede: Foto taget af Lucindra Udgivet september 2014. Hjemmeside: www.lucindra.dk Andre e-bøger af Lucindra: De Tre Grale - en spirituel

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Computerprogrammet Stavevejen Start

Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start er en integreret del af systemet Stavevejen Start. Stavevejen Start består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2013

Tale til sommerafslutning 2013 Tale til sommerafslutning 2013 Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende og til alle medarbejdere. 10. klasserne

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 24. december 2014 Kirkedag: Juleaften/A Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: SK & LL: 94 * 119 * 120 * 104 * 121 Koen gumler på sit hø, æslet holder sin skingre skryden

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter.

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter. Båden 1 Kapitel 2 Monsieur Valentins hår var redt tilbage med en blanding af parfumeret hårvand og klistret blod. En næse, der virkede for stor til det smalle ansigt, trak vejret anstrengt, mens han forsøgte

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Protagoras sprogteori

Protagoras sprogteori Protagoras sprogteori Sten Ebbesen, Københavns universitet Der er stadig, næsten 2½ tusind år efter hans død, mange der kender Protagoras. De fleste af dem kender ham nok som en fæl sofist, en af de relativistiske

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere