Digterfilologer på smalkost: Sappho og Tithonos genlæst igen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digterfilologer på smalkost: Sappho og Tithonos genlæst igen"

Transkript

1 Digterfilologer på smalkost: Sappho og Tithonos genlæst igen Af George Hinge 1. Et nyt digt af Sappho Oldtiden priste hendes digtning til skyerne og ophøjede hende endda til en tiende muse. Sappho, der levede på Lesbos i slutningen af det 7. århundrede f.kr., er en af de få kvindelige forfattere, vi kender fra den græsk-romerske litteratur, og den eneste, der havde status af klassiker gennem hele oldtiden. I middelalderen gik imidlertid de ni bøger, hendes digte var samlet i, tabt. Det var næppe, fordi indholdet vakte anstød, men fordi der var så utrolig meget antik litteratur, og man ganske enkelt ikke kunne overkomme at bære det hele igennem. Indtil slutningen af det 19. århundrede kendte den moderne verden derfor kun to mere eller mindre fuldstændige digte af Sappho. De var citeret hos senere antikke forfattere, ligesom godt hundrede andre fragmenter af et omfang på et eller få vers. Papyrusfund i Ægypten har ændret dette billede fuldstændigt. Sappho blev læst og studeret af Ægyptens græsktalende befolkning indtil det 7. århundrede e.kr. Disse papyri er ofte svært beskadigede, og vi har stadig kun en brøkdel af alle de sapphodigte, som oldtidens læsere havde tilgang til. I denne artikel vil jeg se nærmere på et digt, der er bevaret i to papyri. Det drejer sig dels om en papyrus fra Oxyrhynchos (hvor det største samlede fund af græske papyri er gjort), der blev offentliggjort i 1922, = P.Oxy Og dels om en papyrus af uvis oprindelse, der blev erhvervet af Kølns Universitet på antikvitetsmarkedet i 2002, = P.Köln Det ligger så heldigt, at de to papyri måske nok er ufuldstændige, men dog i al overvejende grad på forskellige steder: 1 [ Μοίσαν ἰ]ο κ[ό]λπων κάλα δῶρα, παῖδες [ ]ν φιλάοιδον λιγύραν χελύνναν. [ ] ποτ [ἔ]ο ντα χρόα γῆρας ἤδη [----- λεῦκαι δ ἐγ]ένοντο τρίχες ἐκ µελαίναν, (5) βάρυς δέ µ ὀ [θ]ῦµο ς πεπόηται, γόνα δ οὐ φέροισι, 1. Den tekst, der fandtes i P.Oxy. 1787, har i de nyere udgaver af Sappho figureret som fragment 58, vers (f.eks. Voigt 1971: 77-79). AIGIS - Suppl. Gorm 60 1

2 τὰ δή ποτα λαίψηρ ἔον ὄρχησθ ἴσα νεβρίοισιν. τα στεναχίσδω θαµέως ἀλλὰ τί κεν ποείην ἀ γ ήραον ἄνθρωπον ἔοντ οὐ δύνατον γένεσθαι καὶ γάρ π [ο]τ α Τίθωνον ἔφαντο β ροδόπαχυν Αὔων (10) ἔρωι δ α σ εισανβάµεν εἰς ἔσχατα γᾶς φέροισα[ν, ἔοντα [κ]ά λ ο ν καὶ νέον, ἀλλ αὖτον ὔµως ἔµαρψε χρόνωι π ό λ ι ο ν γῆρας, ἔχ [ο]ν τ ἀθανάταν ἄκοιτιν. [ ]ι µέναν νοµίσδει [ ]αις ὀπάσδοι (15) ἔγω δὲ φίληµµ ἀβροσύναν [ ] τοῦτο καί µοι τὸ λάµπρον ἔρως ἀελίω καὶ τὸ κάλον λέλογχε De sidste to vers findes også som citat hos Athenaios, der her påberåber sig den peripatetiske filosof Klearchos som sin kilde. P.Köln har fra linje 13 et andet digt (der ikke er af Sappho), og der er derfor mange, der formoder, at digtet kun gik til linje 12. Andre fremfører derimod, at vers er en passende fortsættelse på digtet. Jeg har nedenfor forsøgt at lave en metrisk oversættelse af alle 16 vers; hullerne er blevet udfyldt gavmildt (og dermed til dels vilkårligt): 2 [Jeg har ikke glemt,] børn, de violkjolede [Muser]s gaver [og sætter da pris på] musikalsk spil af de klingre lyrer. [Min] hud var engang [blød], men for længst sætter nu alderdommen [håndgribeligt aftryk: Jeg har grå] hår, hvor der før var sorte. (5) Og min energi ligger i bund, knæene bær mig ikke, skønt de jo engang dansed omkring let som de unge dådyr. Det har jeg begrædt ofte. Men hvad er der at gøre ved det? Som menneske kan ingen ha håb om at få evig ungdom. 2. Oversættelsen forudsætter disse (eller ensbetydende) suppleringer: v1 [νῦν δή µ ἔτι...] og v2 [φίληµµι δὲ φώνα]ν = Lidov 2009: 93; v3 [ἔµοι δ ἄπαλον πρίν] = Di Benedetto 2004 og West 2005 v4 [κατέσχεθε...] = West 2005 v7 τὰ <µὲν> = West 2005 v10 δ έ π α ς εἰσανβάµεν = Gronewald/Daniel 2004b v13 [θάνοισαν ἄοιδον τὸ πὰν οὐδεὶς φθ]-, v14 [ἄλλοισι τύχην ὄσσα θέλωσι Κρονίδ]- og v15 [ἴστε δὲ] = Di Benedetto AIGIS - Suppl. Gorm 60 2

3 Tithonos har folk skildret hvordan Daggry med rosenarme, (10) [i bægret til køjs,] førte forlibt med sig til verdens ende. For han var en smuk yngling, men grå alderdom fik med tiden alli vel sit greb i ham, omend hustruen var gudinde. [Den sanger, der dør, er der jo nok ingen der] tror forsvinder. [Lad andre så blot jage den velstand, som Kroni]den skænker. (15) Jeg elsker da rig luksus, [men hør her:] det er kærligheden til Solen, der har ladet mig få lod i dens skær og skønhed. Nedenfor vil jeg først kaste et kort blik på, hvordan det gamle fragment var blevet fortolket (kap. 2), og drøfte et særligt problematisk sted i den nye papyrus (kap. 3). Jeg vil herpå se på Sapphos behandling af alderstemaet og den mulige reception heraf i hellenistisk tid, og der vil her undervejs blive indflettet en håndfuld nye oversættelser (kap. 4-6). 3 Endelig vil der være en analyse af digtets sprogform som en kilde til tekstens historie (kap. 7-8). 2. Fragment og supplement Kølnerpapyrussen blev offentliggjort i 2004, men digtet blev for alvor verdenskendt, da den britiske filolog Martin L. West året efter lod det trykke sammen med nedenstående engelske oversættelse i Times Literary Supplement: 4 (You for) the fragrant-bosomed (Muses ) lovely gifts (be zealous,) girls, (and the) clear melodious lyre: (but my once tender) body old age now (has seized;) my hair s turned (white) instead of dark; my heart s grown heavy, my knees will not support me, that once on a time were fleet for the dance as fawns. is state I oft bemoan; but what s to do? Not to grow old, being human, there s no way. 3. Mimnermos fr. 4 og 12, Alkman fr. 26, Stesichoros fr. S17, Poseidippos fr. 52, Kallimachos, Aitia fr. 1 og Phanokles fr West 2005a (filologisk diskussion i 2005b); ed.pr. Gronewald/Daniel 2004a og 2004b. AIGIS - Suppl. Gorm 60 3

4 Tithonus once, the tale was, rose-armed Dawn, love-smitten, carried off to the world s end, handsome and young then, yet in time grey age o ertook him, husband of immortal wife. Teksten blev herfra spredt på internettet og i alle tænkelige diskussionsfora. Wests udgave har derfor opnået status af standardtekst, selv om der blandt forskerne stadig hersker stor uenighed om, hvordan hullerne skal fyldes ud og teksten fortolkes. I mellemtiden er der vokset en omfangsrig litteratur op om dette digt, således også en artikel af modtageren af dette festskrift. 5 Selv til den danske dagspresse har en oversættelse, ved Jørgen Elbæk, fundet vej: 6 Syng kun, piger, træd i dans under musers blomsterkrans. Mig har ælde sat i stå, knuger mig fra top til tå. Håret, éngang blankt og sort, gråner, hvidner, visner bort. Brystet, før så fast og ungt, hænger slapt og synker tungt. Knæet, let som kid i dans, værker som en gammel mands. Tit begræder jeg min lod, må dog tåle skæbnens brod. Ingen født af kvindeskød undgik alderdom og nød. Tithon selv, med himmelsk brud, måtte lyde aldrens bud, 5. Tortzen 2007 (med en prosaoversættelse til dansk). 6. Elbek AIGIS - Suppl. Gorm 60 4

5 han en olding, hun en gud. I virkeligheden er der som nævnt tale om et tekststykke, der allerede var kendt fra en anden papyrus (P.Oxy. 1787), som Arthur Hunt udgav allerede i Denne papyrus rummer en lang række fragmenter, der alle er i samme metrum og uden tvivl kan tilskrives Sappho (Athenaios citerer vers under Sapphos navn). Vores fragment har derfor længe stået i de eksisterende sapphoudgaver (= fr. 58), blot har den nyfundne papyrus (P.Köln ) gjort det muligt at læse otte vers næsten fuldstændigt, som man i den gamle papyrus kun kendte den højre rand af. I 1945 offentliggjorde Manfred Hausmann således denne oversættelse: 7 Schon ist meine Haut allüberall faltig erschlafft vor Alter. Mein blauschwarzes Haar hat sich schon in weißes Gesträhn verwandelt. Die Hände sind schwach, schwächer die Knie, die mich tragen wollen. Ich kann mich nicht mehr tanzenden Schritts unter den Mädchen regen den Hindinnen gleich, abends im Hain. Aber was soll ich machen? Ein sterblicher Mensch darf sich ja nicht ewig der Jugend freuen. 7. Hausmann 1945: AIGIS - Suppl. Gorm 60 5

6 Sie singen ein Lied, Eros zumal hab es erfahren müssen, die heimlich bis ans Ende der Welt einst den Tithonos führte, den jungen. Doch kam auch über ihn traurig das Greisenalter Und nun, da er sich nicht mehr zur Nacht liebend der zarten Gattin zu nahen vermag, glaubt er, ihm sei jegliches Glück geschwunden. So fleht er zu Zeus daß er den Tod bald ihm gewähren möge, Mich aber verlangt s immer noch nach Anmut und goldener Fülle. Dies Herrliche hat stets mich umglänzt, weil ich die Sonne liebe. Essensen i de tre oversættelser er den samme: Digterinden erklærer, at hun er blevet gammel og gråhåret og ikke kan danse mere, og der er en reference til myten om Tithonos, som Eos forelskede sig i, men som alligevel måtte blive gammel. Metrikken er vidt forskellig i oversættelserne. Originalen benytter det, håndbøgerne kalder AIGIS - Suppl. Gorm 60 6

7 en akefalisk hipponakteer udvidet med to koriamber (dvs. x u u u u u u u x). 8 Det menes, at erde bog af den alexandrinske samling af Sapphos digte netop var i dette metrum, 9 en antagelse, der dog mest er grundet på udelukkelsesmetoden. Wests oversættelse er ametrisk, som det er reglen i den engelske tradition. Elbek har derimod oversat det til iambiske dimetre, men har til gengæld enderim; angiveligt har han endda fået komponisterne Jørgen P. Erichsen og Frode Jørgensen til at sætte melodi til teksten. Hausmann har bevaret metrum i sin oversættelse, dog sådan at overgangen mellem koriamberne bliver markeret med ordpause (hvilket ikke er tilfældet på græsk) og ligeledes grafisk med et indrykket linjebrud. Det er med andre ord så som så med nyheden i dette sapphodigt. Grundbestanddelen har været en fast del af den akademiske diskussion i næsten et århundrede, og som den gamle oversættelse viser, har papyrussens stærkt fragmentariske karakter ikke forhindret, at digtet kunne læses som en helhed. Al virakken kan i nogen grad tilskrives ønsketænkning. Det er fortvivlende, hvor meget der er gået tabt af den arkaiske poesi. De ægyptiske papyrusfund har åbnet vores øjne for den store rigdom, men samtidig også vakt en appetit, som fundene ikke helt kan tilfredsstille. De papyri, vi har fundet, er for de flestes vedkommende i en særdeles dårlig stand. Der er tale om et materiale, der ofte er blevet genanvendt til andet formål (den nye kølnerpapyrus således som kartonnage til en mumie). Papyrus er sårbart, så det vil måske kun være dele af en tekstkolonne, der er bevaret, og det typisk med huller i teksten og en skrift, der på sine steder er reduceret til få blækrester. I Wests udgave af teksten, som er den, der oftest bliver citeret, fremstår digtet smukt og helt. De første seks-syv stavelser i vers 1-4 er ikke overleveret, men West fylder hullerne ud. Den kyndige læser vil naturligvis med det samme erkende, at den tekst, der står inden for de firkantede parenteser, ikke er bevaret i papyrus, men kan ikke uden videre vurdere, hvor sandsynlige suppleringerne er. Som regel er der tale om læsemåder, der i et kritisk apparat ville blive markeret med e.g. Usikkerheden er endda endnu større. Under en del af bogstaverne er der sat en prik for at vise, at de kun er delvist læselige og derfor i princippet kunne tydes som helt andre bogstaver. Disse prikker kan hurtigt blive glemt i en snæver vending. Hertil kommer, at orddeling og diakritika som oftest skyldes udgiveren. Når papyrus f.eks. har εοντα [.]α λ ο ν, kan det læses både som ἔοντα [κ]ά λ ο ν og ἔοντ ἄ [π]α λ ο ν. Så hvem er det, vi læser: Sappho eller Martin L. West? Den kritiske klassiske filolog vil naturligvis være på vagt og ikke lade hele sin tolkning hvile på supplerede ord eller højst usikre 8. Lidov 2009b. 9. Page 1955: AIGIS - Suppl. Gorm 60 7

8 læsemåder. Men så snart vi ser en forståelig tekst for øjnene af os, vil vi uvægerligt acceptere de uudtalte præmisser, som rekonstruktionen baserer sig på. Det maner under alle omstændigheder til eftertanke, når oversættelsen fra 1945 har stort set det samme indhold som de oversættelser, der er fremkommet efter opdagelsen af den nye papyrus i Det kan dog også være et smukt eksempel på, at en omhyggelig filologisk analyse af en halveret tekst kan føre til en troværdig rekonstruktion af hele teksten. I flere tilfælde er de suppleringer, der blev formodet på grundlag af P.Oxy. 1787, faktisk blevet bekræftet af P.Köln Ferdinand Stiebitz 10 formodede, at κάλα δῶρα de smukke gaver måtte komme fra muserne og læste genitiven Μοίσαν ἰοβαθυκόλ]πων (P.Köln [ἰ]οκ[ό]λπων), og han foreslog, at οὐ δύνατον γενέσθαι det er ikke muligt at blive havde prædikatet ἀγήρων som ikke ældes (P.Köln ἀ γ ήραον). Selv om han læste Tithonos navn ind et forkert sted i digtet, [Τίθων]ον ὔµως ἔµαρψε alligevel har indhentet Tithonos (P.Köln ἀλλ αὖτον ὔµως), var han dog på rette spor, og kunne på den baggrund slutte sig til, at subjektet måtte være et ord som γῆρας alder (P.Köln γῆρας... ἔµ[αρψε), ligesom i Hesiod Sc. 245, og at der i det følgende vers måtte læses ἀθαν]άτᾱν ἄκοιτιν udødelig hustru (P.Köln ἀ θανάταν ἄ[κοιτιν). Hvor Stiebitz tyder ]ησθ som ἦσθ du var, er John Maxwell Edmonds tættere på sandheden, når han læser ἐσυνόρχ]ησθ I dansede (P.Köln ὄρχησθ ), selv om den grammatiske form er fejlfortolket (2pl. præt., ikke inf.). 11 Suppleringerne er da heller ikke grebet helt ud af den blå luft. Fragment 1 af oxyrhynchospapyrussen har disse versslutninger: navne dig... give fremgang til munden...ers dejlige gaver børn... sangglade tonende lyre... huden nu alderdommen... hårene fra sorte... knæene bærer ikke... ligesom dåkalve... ikke er muligt at blive... men hvad kan jeg gøre... den rosenarmede Daggry... bringe til verdens ende... alligevel indhentede... hustru... mener... også dette mig... har opnået På dette grundlag kunne filologerne opstille den hypotese, at det oprindelige digt måtte have indeholdt: 10. Stiebitz Edmonds 1928: 43. AIGIS - Suppl. Gorm 60 8

9 1. henvendelse til pigerne om musik 2. beskrivelse af digterens egen alderdom (som Alkman fr. 26) 3. resignation 4. henvisning til tithonosmyten (som HAphr ) konklusion (delvist bevaret som citat i Athenaios 687b) En videnskabelig hypotese skal jo vurderes, ikke kun på dens evne til at forklare et givet materiale, men også på dens forudsigelseskraft. Alt, hvad der kan læses i kølnerpapyrussen, har vist sig at stemme overens med For så vidt er hypotesen altså blevet bekræftet. 3. Hvad er det egentlig Eos ligger og laver? Den nye papyrus har ikke kun besvaret gamle spørgsmål, men også rejst nye. Det er i særdeleshed begyndelsen af vers 10, der har givet forskerne hovedbrud. De første udgivere, Michael Gronewald og Robert Daniel, mente at kunne læse ἔρωι δέπας εἰσάνβαµεν. De oversatte følgelig passagen: Denn einst sagte man auch über Tithonos, daß die rosenarmige Eos aus Liebesverlangen den (Sonnen)becher bestiegen habe, (ihn) zum Ende der Erde tragend. 13 Martin L. West indvendte herimod, at solbægeret ellers kun omtales i forbindelse med Helios rejse om natten (hvor han krydser Okeanos hinsides den nordlige horisont) eller med Herakles rejse til Erytheia (i det vestlige Okeanos). 14 West vil derfor dele ordene anderledes: φ α θ εισαν βάµεν, således at det første ord er et participium i femininum. Han har dog ikke kunnet identificere det: I have racked my brains, lain awake at nights, trying to find the word, but without success. Et sådant fortvivlende opråb fra en af nutidens største filologer burde måske afskrække andre fra at prøve, men mange andre har ødelagt deres nattesøvn i de efterfølgende år. Dette festskrifts modtager har således selv et bud, som han har indhentet fra Adam Bülow-Jacobsen: φ ο ρ α θ ε ῖσαν ført bort, betaget, men de er ikke selv tilfredse (eftersom det ville medføre en kort vokal før passivsuffikset). 15 Godo Lieberg vender derimod tilbage til udgivernes δ som første 12. Formentligt uafhængigt i Lobel 1925: 26 fn. 11 og Stiebitz 1926 (der er et sammendrag af en tjekkisk artikel fra 1925). 13. Gronewald & Daniel 2004b. 14. West 2005a: Tortzen 2006: 89. AIGIS - Suppl. Gorm 60 9

10 bogstav og læser på den baggrund det semantisk glatte ἔρωι δὲ δάµεισαν. 16 Hvis man ser på det fotografi, der er offentliggjort på Kølns Universitets hjemmeside, 17 kan man da også se, at det snarere ligner et δ end et φ. Imidlertid ser det bogstav, der står foran ειcαν, ikke ud som et µ; det er rundt og skal derfor nok læses som enten θ eller c. Mine nætter blev også spoleret, da jeg første gang stiftede bekendtskab med teksten for fem år siden. Jeg kom dengang til den konklusion, at hvis det er et passiv participium med et kort a før suffikset, kan der næsten kun være tale om en stamme med en reduceret nasal (*n > a). Det bedste bud, jeg kunne finde, var δ [ιατ]α θ εισαν udstrakt. Sætningen kom dermed til at betyde:... at Eos i kærlighed har strakt sig ud og har taget Tithonos med til verdens ende. Det ville kræve, at præverbiet i δ[ιατ]αθεισαν blev skanderet som én stavelse, ligesom Hipponax 42.2 W. ἰθὺ διὰ Λυδῶν παρὰ τὸν Ἀττάλεω τύµβον, hvor det iambiske trimeter forudsætter, at δι læses som to konsonanter, der danner position. Det er faktisk hovedreglen hos lesbierne, men vore papyri gengiver det ellers som ζα- ([dj] > [dʒ]): Sappho 27.6 ζάλεξαι, 63.4 ζὰ χῶρις εἶναι, ζαφοίταισ, Alk. 38a.3 ζάβαι[ς, 45.3 ζὰ γαίας, 261b kol. 1.7 ζάεισαι. Det er ikke utænkeligt, at kølnerpapyrussen kunne have valgt en mere konservativ ortografi (mere herom nedenfor kap. 8). Forestillingen om, at Morgenrøden spreder sig ud over himlen, er veletableret i poesien, selv om det normalt udtrykkes med et andet verbum: κίδναµαι = σκεδάννυµι sprede sig, f.eks. Il. 8.1 = Ἠὼς µὲν κροκόπεπλος ἐκίδνατο πᾶσαν ἐπ αἶαν (ligeledes Il , 7.458, og, med Solen, Mimn. 2.8 W. og Hdt ). Der er dog også eksempler på, at τείνω bruges om sådanne naturfænomener: Od ἐπὶ νὺξ ὀλοὴ τέταται δειλοῖσι βροτοῖσι og Hes. Op ἠῷος δ ἀὴρ πυροφόροις τέταται µακάρων ἐπὶ ἔργοις. Sammensætningen διατείνω er ikke ellers belagt i den arkaiske poesi, men den kan være dannet ad hoc. I sapphodigtet ville δ [ιατ]α θ εισαν nærmest proleptisk understrege den effekt, som Eos kærlighed fik på Tithonos på længere sigt, hvor hans livskraft blev strakt stadig længere ud, indtil der ikke var andet tilbage end hans stemme. Tithonos er muligvis oprindelig en mandlig pendant til Eos selv; Kallimachos og Lykophron kender således gudinden under det alternative navn Τῑτώ. 18 Tithonos mytiske livsbane lader sig på den måde sammenligne med den udvikling, som Morgenrøden undergår dagligt: en uendelig udstrækning og fortynding. Man kunne endda forestille sig, at valget af verbum beroede på en folkeetymologisk association mellem Τιθωνός og 16. Lieberg 2006; δέ udskiller ptc. som et eksplikativt indskud Kall. fr. 206, Lyk. Alex AIGIS - Suppl. Gorm 60 10

11 τείνω, ligesom Hesiod afleder Τιτῆνας af τιταίνοντας ( ). Eustathios forklarer Τιθωνός på samme måde: διὰ τὸ πανταχοῦ τὸ αὐτοῦ φῶς ἐν ἡµέρᾳ τιταίνεσθαι (Comm.Hom.Il ). Det skal dog understreges, at Solens bæger har mere for sig, end West vil have os til at tro. 19 Det er finest beskrevet hos Mimnermos fr. 12 W. (egen overs.): Ἠέλιος µὲν γὰρ ἔλαχεν πόνον ἤµατα πάντα, οὐδέ ποτ ἄµπαυσις γίνεται οὐδεµία ἵπποισίν τε καὶ αὐτῷ, ἐπὴν ῥοδοδάκτυλος Ἠὼς Ὠκεανὸν προλιποῦσ οὐρανὸν εἰσαναβῇ τὸν µὲν γὰρ διὰ κῦµα φέρει πολυήρατος εὐνή κοιίλη, Ἡφαίστου χερσὶν ἐληλαµένη χρυσοῦ τιµήεντος, ὑπόπτερος, ἄκρον ἐφ ὕδωρ εὕδονθ ἁρπαλέως χώρου ἀφ Ἑσπερίδων γαῖαν ἐς Αἰθιόπων, ἵνα δὴ θοὸν ἅρµα καὶ ἵπποι ἑστᾶσ, ὄφρ Ἠὼς ἠριγένεια µόληι ἔνθ ἐπεβήσεθ ἑῶν ὀχέων Ὑπερίονος υἱός. For det var Solen, der fik denne opgave samtlige dage, og der er aldrig en stund, han kan få lov at ta fri med sine heste, hver gang den rosenfingrede Daggry bliver Okeanos kvit og stiger op og til køjs. Han bliver båret til søs på det vidt ombejlede leje nede i lukafet et værk, smeden Hephaistos har skabt, i dyrt guld og med vinger og her bli r han ført over vandet, midt i den sødeste søvn, fra hesperidernes hjem til aithiopernes land, hvor hans hurtige vogn og hans heste står, indtil morgenens gud Daggry igen kommer frem. 19. Di Benedetto 2005: 18-20; Watkins AIGIS - Suppl. Gorm 60 11

12 Her kunne så Hyperions søn stige op i sin kærre. I dette digt bliver fartøjet kaldt for en seng. Stesichoros bruger derimod ordet δέπας i Geryoneis, da han beskriver, hvordan Herakles sniger sig til at bruge solbægeret (fr. S17 P., egen overs.): ἇµος δ Ὑπεριονίδα ἲς δέπας ἐσκατέβαινε χρύσεον, ὄ- φρα δι ὠκεανοῖο περάσας ἀφίκοιθ ἱερᾶς ποτὶ βένθεα νυκτὸς ἐρεµνᾶς, ποτὶ µατέρα κουριδίαν τ ἄλοχον παίδας τε φίλους ὁ δ ἐς ἄλσος ἔβα δάφναισι κατασκιόεν ποσὶ παῖς Δ ιός < uu > I den stund, da Hyperioniden skulle til at bestige sit bæger af guld for at krydse Okeanosfloden og drage af sted til den hellige, bælgmørke nats dyb, til sin moder og sin lovformelige viv og de elskede børn, så gik sønnen af Zeus til den lund, der var tæt bevokset med laurbær, < uu > Calvert Watkins har argumenteret for, at der ligger luviske forestillinger til grund: 20 Ordet tipas- / tapas- himmel skrives med et tegn, der forestiller en skål, og det er muligvis hjulpet på vej af en lighed med det ord for skål, der er blevet indlånt til græsk δέπας. Vi er her i Sapphos 20. Watkins AIGIS - Suppl. Gorm 60 12

13 nærområde, eftersom det Lydien, der fremstår som en prestigekultur i hendes digte, er mere eller mindre en fortsættelse af den luviske kultur. 21 Mimnermos bruger det samme verbum om Morgenrøden, som vi i givet fald finder hos Sappho: εἰσαναβῇ εἰσανβάµεν. Jeg oversætter det her gå til køjs, fordi verbet i epos især bruges om kvinder, der går ovenpå til kvindeafdelingen eller i seng (med objekterne ὑπερώϊον og λέχος). 22 De klare seksuelle konnotationer vil passe glimrende til vores sted. Nu ser det imidlertid ud til, at mange filologers søvnløse nætter alligevel har været spildte. Michael Gronewald og Robert Daniel har i den formelle udgivelse i Kölner Papyri, bind 11, opgivet δ ε π α ϲ. 23 De har ladet sig overbevise af Colin Austin, der mener, at det mellemste bogstav ikke er π, men snarere µ. 24 Han foreslår derfor, at man enten læser ἔρωι δέµας εἶσαν hengav sin krop til kærlighed (jf. Eur. Med. 24 σῶµ ὑφεῖσ ἀλγηδόσι eller ἔρωι ἄ ρ µ <ἀν>ά θ εισαν betroede sin vogn til kærlighed (idet -ωι ἄ- læses med synekfonese). Det er under alle omstændigheder ikke klart. Gronewald og Daniel, der ellers har siddet med disse stumper i flere år, påberåber sig udelukkende Austins vurdering. Fotografiet hjælper ikke meget her, da man ganske enkelt synes at være en 3mm bar plet til venstre for det udviskede α. For så vidt er det mere troligt, at det er den vertikale spids af et π, der er forsvundet, end hele den højre del af et µ. 4. Respekt for alderdommen Allerede, da man havde fundet P.Oxy og kunne læse versslutningen γόνα δ οὐ φέροισι, var man uvægerligt kommet til at tænke på Alkmans berømte isfuglefragment (fr. 26 P., egen overs.): 25 οὔ µ ἔτι, παρθενικαὶ µελιγάρυες ἱερόφωνοι, γυῖα φέρειν δύναται βάλε δὴ βάλε κηρύλος εἴην, ὅς τ ἐπὶ κύµατος ἄνθος ἅµ ἀλκυόνεσσι ποτῆται νηλεὲς ἦτορ ἔχων, ἁλιπόρφυρος εἴαρος ὄρνις. 21. Hinge Watkins 2007: Grobewald & Daniel 2007: Austin 2007 (non vidi). 25. F.eks. Edmonds 1925: 437; Stiebitz 1926: I alkmancitatet er bibeholdt overleveringens εἴαρος i stedet for udgivernes ἱαρός (jf. Hinge 2006: 16-17). AIGIS - Suppl. Gorm 60 13

14 Nej, mine lemmer, I sødefuldt syngende, højstemte frøkner, kan ikke bære mig mere så, gid, åh ja gid, jeg ku flyve hen over bølgernes brusen i isfugleflokken som hane, rolig i sindet, en forårets fugl, der er purpur som havet. Vi møder her en sanger, der beskriver sine svage lemmer: οὔ µ ἔτι... γυῖα φέρειν δύναται, og det sker også her i en direkte henvendelse til et yngre kor. Om der foreligger en direkte påvirkning den ene eller den anden vej, kan vi ikke vide. Når vi kommer op i det 5. århundrede, er digtet dog allerede blevet en klassiker. 26 I alkmandigtet udtrykker jeg et et ønske om forvandling, hvorimod sapphodigtet bevæger sig over i en kort sammenfatning af myten om Tithonos, der blev bortført af Eos. Den tidligste fremstilling af myten findes i den homeriske hymne til Aphrodite (HAphr , overs. Due): ὣς δ αὖ Τιθωνὸν χρυσόθρονος ἥρπασεν Ἠὼς ὑµετέρης γενεῆς ἐπιείκελον ἀθανάτοισι. (220) βῆ δ ἴµεν αἰτήσουσα κελαινεφέα Κρονίωνα ἀθάνατόν τ εἶναι καὶ ζώειν ἤµατα πάντα τῇ δὲ Ζεὺς ἐπένευσε καὶ ἐκρήηνεν ἐέλδωρ. νηπίη, οὐδ ἐνόησε µετὰ φρεσὶ πότνια Ἠὼς ἥβην αἰτῆσαι, ξῦσαί τ ἄπο γῆρας ὀλοιόν. τὸν δ ἦ τοι εἵως µὲν ἔχεν πολυήρατος ἥβη, Ἠοῖ τερπόµενος χρυσοθρόνῳ ἠριγενείῃ ναῖε παρ Ὠκεανοῖο ῥοῇς ἐπὶ πείρασι γαίης αὐτὰρ ἐπεὶ πρῶται πολιαὶ κατέχυντο ἔθειραι καλῆς ἐκ κεφαλῆς εὐηγενέος τε γενείου, (230) τοῦ δ ἦ τοι εὐνῆς µὲν ἀπείχετο πότνια Ἠώς, αὐτὸν δ αὖτ ἀτίταλλεν ἐνὶ µεγάροισιν ἔχουσα σίτῳ τ ἀµβροσίῃ τε καὶ εἵµατα καλὰ διδοῦσα. 26. Imitation i Ar. Av , , Eur. Ion , Hipp , Kall. fr. 254, Apoll.Rhod., Arg Jf. Hinge 2006: 296, 299, 309. AIGIS - Suppl. Gorm 60 14

15 ἀλλ ὅτε δὴ πάµπαν στυγερὸν κατὰ γῆρας ἔπειγεν οὐδέ τι κινῆσαι µελέων δύνατ οὐδ ἀναεῖραι, (235) ἥδε δέ οἱ κατὰ θυµὸν ἀρίστη φαίνετο βουλή ἐν θαλάµῳ κατέθηκε, θύρας δ ἐπέθηκε φαεινάς. τοῦ δ ἦ τοι φωνὴ ῥεῖ ἄσπετος, οὐδέ τι κῖκυς ἔσθ οἵη πάρος ἔσκεν ἐνὶ γναµπτοῖσι µέλεσσιν. Ligeså røved gudinden, den gyldent tronende Eos fra jeres rige Tithonos, så skøn som de evige guder. (220) Og hun begav sig til Zeus og bad om at han også måtte skænkes udødelighed i alle evighedstider. Zeus tilnikked sit ja som tegn på at ønsket var opfyldt. Men hun var ikke betænkt, den dåre, på også at be om ungdom til ham og frihed for alderdoms ynkeligheder. (225) Medens han endnu besad sin herlige ynglingealder, havde han elskovens fryd med den årle gryende Eos ude ved verdens rand og Okeanos brusende strømme. Men da de første grå hår begyndte at gro på Tithonos dejlige isse og viste sig også på kinden og hagen, (230) holdt den værdige Eos sig fra at dele hans leje. Men hun beholdt ham i huset og plejede ham som et spædbarn, gav ham ambrosiavælling og rene klæder på kroppen. Da han var helt bøjet sammen og krum af den hæslige ælde og ikke mer kunne røre et lem eller løfte en finger, (235) valgte hun det som hun fandt det nu var det bedste at gøre: lagde ham i deres kammer og låste de strålende døre. Derfra høres nu kun en pippen. For styrken han fordum ejed i lægge og lår, i skuldre og arme er borte. AIGIS - Suppl. Gorm 60 15

16 I hymnen er myten lagt i munden på Aphrodite, der bruger det som et exemplum, da hun skal svare på Anchises ønske om at vinde udødelighed. Pointen er naturligvis som gudinden skærer ud i pap i de efterfølgende vers at Anchises skal forblive præcis, som han er. Sappho udfolder ikke hele myten om Tithonos, men fremhæver visse kerneelementer i myten: opholdet ved verdens ende (10 εἰς ἔσχατα γᾶς HAphr. 227 ἐπὶ πείρασι γαίης), mandens skønhed (11 ἔοντα [κ]άλον καὶ νέον HAphr. 219 ἐπιείκελον ἀθανάτοισι) og alderdommens indtræden (11-12 αὖτον ὔµως ἔµαρψε... γῆρας HAphr. 233 στυγερὸν κατὰ γῆρας ἔπειγεν). Der er derimod ingen detaljeret beskrivelse af hans symptomer, men de alderstegn, digterinden tilskriver sig selv i de forudgående vers, svarer til de træk, som den aldrende Tithonos udviser i hymnen: gråt hår (4 λεῦκαι δ ἐγ]ένοντο τρίχες ἐκ µελαίναν HAphr. 228 πρῶται πολιαὶ κατέχυντο ἔθειραι) og dårlig førlighed (5 γόνα δ ο[ὐ] φέροισι HAphr. 234 οὐδέ τι κινῆσαι µελέων δύνατ οὐδ ἀναεῖραι). Og ligesom digterinden har sine smukke gaver fra muserne, får Tithonos smukke gaver fra Eos (1 κάλα δῶρα HAphr. 232 καὶ εἵµατα καλὰ διδοῦσα). Kan man dermed tale om en direkte inspiration fra hymnen? Selv om der er parallelle motiver, er der i hvert fald ingen sammenfald mellem de to tekster på udtryksplanet. 27 Sappho bruger ikke ord eller fraser, der signalerer en afhængighed fra hymnen. Det er da også højst tænkeligt, at der har eksisteret utallige behandlinger af myten i den arkaiske digtning. Hvad er der er mere interessant, er snarere, hvori Sappho adskiller sig fra det, vi må formode var den traditionelle myte, og som vi tilfældigvis primært kender i den form, den fik i Aphroditehymnen. Som sagt beskriver digtet ikke Tithonos forfaldshistorie, selv om den ligger implicit i beskrivelsen af jeg ets alderdomssvækkelse. Vi møder derimod ikke den Tithonos, der er visnet ind til en talende mumie, som Eos har gemt af vejen i et aflåst kammer. Det ville da heller ikke være noget flatterende billede, digterinden gav af sig selv. Men ikke desto mindre har hun valgt denne myte, og man må formode, at tilhørerne har vidst, at Tithonos skæbne ikke bare bestod i, at han blev gammel. Hos Mimnermos, der er omtrent samtidig med Sappho, er Tithonos således også det mytiske eksempel på alderens undergang (fr. 4 W., egen overs.) Τιθωνῶι µὲν ἔδωκεν ἔχειν κακὸν ἄφθιτον <ὁ Ζεὺς> γῆρας, ὃ καὶ θανάτου ῥίγιον ἀργαλέου. 27. Jf. også Heitsch 1965: 38 fn. 1: Die dort auch genannten Beziehungen zu Sappho... sind mehr sachlichen als sprachlichen Charakters. AIGIS - Suppl. Gorm 60 16

17 Zeus har skænket Tithonos en ond, uforgængelig gave: alderdom, hvilket er langt værre end smertelig død. Hvor Tithonos i den traditionelle version altså er entydigt negativ, bruger Sappho ham åbenbart positivt: Jeg er gammel, men man kan ikke undgå alder, som man kan se af historien om Tithonos. Digterjegets beskrivelse af sin alderssvækkelse minder snarere om Agamemnons beskrivelse af Nestor (Il , overs. Due): ὦ γέρον, εἴθ ὡς θυµὸς ἐνὶ στήθεσσι φίλοισιν ὥς τοι γούναθ ἕποιτο, βίη δέ τοι ἔµπεδος εἴη ἀλλά σε γῆρας τείρει ὁµοίιον. ὡς ὄφελέν τις ἀνδρῶν ἄλλος ἔχειν, σὺ δὲ κουροτέροισι µετεῖναι. Gamle, var bare så stærke, som sindet er i dit hjerte, knæene også, og var du endnu så kraftig som førhen! Nu har den ælde som rammer os alle, ædt af din styrke. Var der blot unge som dig, eller du så ung som de andre. Vi har den samme kombination af θυµός (der dog hos Homer er intakt), γούνατα og γῆρας og den samme kontrast til de unge. 28 Det er lige så interessant for fortolkningen af vores digt, hvad Nestor svarer (Il , overs. Due): ἀλλ οὔ πως ἅµα πάντα θεοὶ δόσαν ἀνθρώποισιν. εἰ τότε κοῦρος ἔα, νῦν αὖτέ µε γῆρας ἱκάνει. ἀλλὰ καὶ ὧς ἱππεῦσι µετέσσοµαι ἠδὲ κελεύσω βουλῆι καὶ µύθοισι τὸ γὰρ γέρας ἐστὶ γερόντων. 28. Jf. Bernsdorff AIGIS - Suppl. Gorm 60 17

18 Ingen får dog på én gang alt af de evige guder. Og var jeg dengang ung, er jeg nu blevet fanget af ælde. Ligefuldt vil jeg dog bidrage mit i hestevognskampen 29, råbe og råde. For det er en ting veteraner har ret til. Den græske tekst er citeret efter teubnerudgaven fra 1998, hvor vers 321 slutter med verbet ἱκάνει, som det da også er tilfældet i de fleste håndskrifter og i to papyri. I oxfordudgaven fra 1902 finder vi derimod ὀπάζει, hvilket ifølge skolierne er, hvad Aristarch ville læse. I har hovedoverleveringen, inklusiv to papyri, netop γῆρας ὀπάζει (med ἱκάνει som variant). Det er interessant, fordi fortsættelsen af sapphodigtet i oxyrhynchospapyrussen netop har et vers, der slutter ]αις ὀπάσδει. Det er fristende at se en sammenhæng. ὀπάζει indgår i det episke sprog først og fremmest i formelen κῦδος ὀπάζει. 30 Subjektet er som oftest Zeus, f.eks. Il νῦν µὲν γὰρ τούτῳ Κρονίδης Ζεὺς κῦδος ὀπάζει, og det er da også tænkeligt, at Sapphos vers skal suppleres Κρονίδ]αις ὀπάσδει. 31 I så fald indgår det i en anden konstruktion end den, der bruges i Il (og som variant i og ). Her er det γῆρας, der er subjekt, hvorimod den, der rammes, står i akkusativ. I et af de nyfundne epigrammer alluderer Poseidippos efter flere lærdes opfattelse netop til vores sapphodigt (52 A.-P., egen overs.): 32 Τίµω ν, ὃ<ς> σκιό[θηρον ἐθή]κατο τοῦθ, ἵνα µετρῆι ὥρας, ν ῦ ν ἴδ ἐκ [εῖ κεῖται ὑπ]αὶ πεδίον. α<ὕ>τη παῖς θ[εραπεύει, ὁ]δοιπόρε, τὴν ἔλιφ, <εἵ>ως ἐνδέχετ ἐλπ[ίδ ἔχειν π]α ρθένον ὡρολογε ῖν ἀλλὰ σὺ γῆρας ἱκ οῦ, κούρ η παρὰ σήµατι τούτω ι 29. Oversættelsen hestevognskampen er nok ikke heldig her, eftersom Nestor netop ikke tager aktiv del i krigen, men udelukkende i rådslagningen (en skolie opfatter det dog som en kontrast til at kæmpe til fods). 30. Il , , , , , , , Od. 3.57, , HHerm. 477, Hes. Th Di Benedetto 1985: 161. Førstedeklinationsmaskuliner har -αις i nom.sg. hos Sappho og Alkaios, jf. Hamm 1957: 24, Puelma & Angi 2005, Lardinois 2009: 46-47, Boedeker 2009: 73-74, Nagy 2009: Epigrammet følger i samlingen (P.Mil.Vogl. VIII 309, udg. 2001) umiddelbart efter et andet, hvor slutsætningen lyder: δάκρυσι δ ὑµέων κολλάσθω Σα[πφοῦς ἄισ]µατα, θεῖα µέλη med jeres tårer skal der klistres lyrik, Sapphos guddommelige sang. AIGIS - Suppl. Gorm 60 18

19 σωρὸν ἐτέων µέτρει τὸν καλὸν ἠέλιον. Timon han der har sat dette solur, så man kan måle tiden det er nu her, [han finder fred un]der jord. Pigen, han efterlod, p[asser,] du fremmede, graven, så længe man da har lov til at tro, frøknen vil se på et ur. Men du må komme, min pige, til alderdom: ved monumentet skal du i masser af år måle den prægtige sol. Den unge pige, der bliver gammel og ser på τὸν καλὸν ἠέλιον, leder tankerne hen på vores sapphodigt, vel at mærke i en version, der inkluderer vers 16 (τὸ λάµπρον ἔρως ἀελίω καὶ τὸ κάλον). Det er måske heller ikke tilfældigt, at digtbegyndelsen τιµωνοc har et bogstav- og lydbillede, der ligger tæt på navnet τιθωνοc. Det er denne sammenhæng værd at bemærke, at Poseidippos bruger kombinationen γῆρας ἱκοῦ, der svarer til den dominerende hellenistiske læsemåde på det homersted, hvor Sappho, muligvis, forudsætter en anden læsemåde. Hos Poseidippos er tiden og alderen et lukket og uendeligt kredsløb ligesom Tithonos skæbne i den traditionelle myte 33 men der mangler den kompensation, som Nestor fremhæver: τὸ γέρας γερόντων, respekten for alderdommen. 5. Cikader Tidligere i Iliaden får vi beskrevet de gamle trojanske mænd, der ligesom Nestor ikke lige er kampdygtige, men til gengæld brillerer oratorisk (Il , overs. Due): εἵατο δηµογέροντες ἐπὶ Σκαιῆισι πύληισι, γήραϊ δὴ πολέµοιο πεπαυµένοι, ἀλλ ἀγορηταί ἐσθλοί, τεττίγεσσιν ἐοικότες, οἵ τε καθ ὕλην δενδρέωι ἐφεζόµενοι ὄπα λειριόεσσαν ἱεῖσιν. τοῖοι ἄρα Τρώων ἡγήτορες ἧντ ἐπὶ πύργωι. 33. Jf. Nagy 2009: 188, AIGIS - Suppl. Gorm 60 19

20 folkets ældste, forsamlet og mødt på de Skaiiske porte, nu for gamle til krig, men gode til at tale på tinge, som når man hører cikader med stemmer så skære som liljer sidde og synge på grene i pinjekronernes skygge sådan sad Troernes grander forsamlet på tårnet af porten. Cikadelignelsen bliver siden hos Platon udviklet til en vidunderlig myte om, at cikaderne oprindelig var mennesker, der var blevet besat af Muserne i en sådan grad, at de glemte alt om at spise og til sidst kom af dage (Phaidros 259b5-c8). Den skeptiske filosof Timon fra Phleius gør i et epigram Platons elever til cikader, der sidder i Akademiets platantræ, og han trækker her direkte på Homers lignelse. 34 Måske er det det, der har forledt Poseidippos, hans yngre samtidige, til at bruge navnet Timon i den ovenfor anførte elegi, men det får være, som det er. Det er i hvert fald en tydelig parallel til historien om Tithonos. I Aphroditehymnen tørrer hans krop ind, indtil det kun er hans stemme, der flyder uophørligt : τοῦ δ ἦ τοι φωνὴ ῥεῖ ἄσπετος (v. 237). Hymnen taler ikke om cikader, og vi kan kun gisne, om dens forfatter kendte til myten om, at Tithonos blev forvandlet til en cikade. 35 Hos Sappho står der heller ikke noget om cikader, i hvert fald ikke i de dele af digtet, vi kan læse. 36 Helen King foreslår, at et andet sapphodigt, fr. 21, refererer til myten om Tithonos og cikaden. 37 Det stærkt fragmentariske digt har versslutningerne vers 6 ] χρόα γῆρας ἤδη hud har nu alderdommen og vers 8 ]ς πέταται διώκων flyver og sætter efter, hvoraf den første endda er identisk med slutningen på vers 3 i vores digt. Men uanset hvad er forestillingen om stemmen, der bevarer sin kraft, selv om kroppen er visnet bort, central for fortolkningen af Sapphos brug af tithonosmyten. Myten skal altså ikke forstås som en resignation over for den ældningsproces, som intet menneske, selv ikke den, guderne elsker, kan undslippe. Det kan godt være, at jeg er gammel, siger digtets jeg, men min digtning er udødelig. 34. Suppl.Hell. 804 τῶν πάντων δ ἡγεῖτο πλατίστακος, ἀλλ ἀγορητὴς ἡδυεπής, τέττιξιν ἰσογράφος, οἵ θ Ἑκαδήµου δένδρει ἐφεζόµενοι ὄπα λειριόεσσαν ἱεῖσιν. 35. Rawles 2005: 6 tænker, at det sjældne ord κῖκυς kraft i v. 137 er valgt, fordi det vækker onomatopoietiske genklang (jf. latin cicāda, Hsch. κίκους ὁ νέος τέττιξ) i forhold til den myte om cikaderne, som hymnen ikke udfolder. Det ville i så fald være i stil med canis a non canendo. 36. Livrea 2007 antager dog, at vores digt begyndte med ordene [Τέττιξ ἅτε...] ligesom en cikade" (non vidi). 37. King fn. 22. AIGIS - Suppl. Gorm 60 20

Xenophons Erindringer om Sokrates

Xenophons Erindringer om Sokrates Xenophons Erindringer om Sokrates Teksten stammer fra Xenophons Erindringer om Sokrates (2.2.6 9) og skildrer for en gangs skyld problemer i Sokrates egen familie. Hans teenage søn Lamprokles har problemer

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå). Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan. På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Trøstet sorg som slebet glas!

Trøstet sorg som slebet glas! Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden.

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden. Prædiken til 16. Søndag efter trinitatis 2016, Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke Stine Munch I tirsdags på personalemødet besluttede vi, at drengekoret skulle stå nede i koret i dag. Så kan vi både

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787.

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tekster: Es 40,18-25, 1 Kor 1,4-8, Matt 22,34-46 Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tiden er ikke en glidende forandring. Det virker mest som om tiden er som en gammel

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Gud er min far -6 For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Mål: Vi forklarer børn, at vi beder til Gud, fordi han er den største, der findes i hele verden. Ham tilhører alt for altid! Vi fortæller

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Side 1/5 Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Her kan du at lave en sjov aktivitet med eleverne, der involverer musik og lyrik. I kan se og høre en fed rap med Per Vers og DR s børnekor om forskellen

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

5 Analyse, fortolkning og vurdering

5 Analyse, fortolkning og vurdering 5.3. Litterær vurdering Præsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår genre

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Halleluja, mere af dig -4

Halleluja, mere af dig -4 Halleluja, mere af dig -4 Mere af Guds kraft Mål: At give børn en længsel efter at blive fyldt med (mere af) Guds kraft. Tekst: 2. Kongebog 4, 18 37 (Elisa vækker en dreng op fra de døde). Visualisering:

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første

Læs mere

Gud har en plan -4. Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig!

Gud har en plan -4. Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig! Gud har en plan -4 Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 4: At Gud vil bruge dem. Gud har skabt mennesker, fordi han ønsker et samarbejde med dem. Han har givet jorden til mennesker,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter helligtrekonger, Matt. 14,22-33. 2. tekstrække.

Prædiken til 4. søndag efter helligtrekonger, Matt. 14,22-33. 2. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. februar 2014 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter helligtrekonger, Matt. 14,22-33. 2. tekstrække. Salmer. DDS 321 O kristelighed! Dåb: DDS 450 Du kommer,

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse

Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse Navn: Klasse Side 1 af 10 Verseskrivning Er verse-skrivning ikke svært? Jo, det ært. For når det ikke rimer spor bliver man sor. 1 1. Medbring et kærlighedstegn:

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Program for vintersolhverv d. 21.12.2012

Program for vintersolhverv d. 21.12.2012 Program for vintersolhverv d. 21.12.2012 1. Velkommen. Visuel forklaring af solhverv 2. Præludium 3. Indledende bøn / proklamation Leder: Kom skaber af lyset Gennemtræng mørket og oplys jorden; Oplys bjerge

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt:

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt: Es 43,10-12, ApG 2,22-28, Joh 21,15-19 Salmer: 235 Verdens igenfødelse 238 Der er så sandt (Mel. Gør døren høj) 241 Tag det sorte kors (mel. Lasse lunderskov) 249 Hvad er det at møde 438 Hellig 477Som

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Alt hvad som fuglevinger fik

Alt hvad som fuglevinger fik Alt hvad som fuglevinger fik Salmedigteren Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) er kendt som en Danmarks store landsfædre og salmedigtere. Han er den salmedigter, der har skrevet allerflest salmer

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede.

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 10. november 2013 Kirkedag: 24.s.e.Trin/A Tekst: Matt 9,18-26 Salmer: SK: 732 * 447 * 449 * 550 * 277 * 471,4 * 233 LL: 732 * 550 * 277 * 471,4 * 233 Der

Læs mere