Rusmiddelundersøgelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rusmiddelundersøgelsen"

Transkript

1 Rusmiddelundersøgelsen Udviklingen i de unges holdninger til, brug af og viden om rusmidler, gennem de sidste 10 år samt deres erfaringer med kriminalitet og hvordan de trives Pixie-udgave Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave 1

2 Indhold Kapitel 1 - Undersøgelsens hovedfund... 3 Alkohol... 3 Rygning... 3 Hash... 3 Stoffer... 3 Kriminalitet... 4 Trivsel Her kan Aalborg Kommune med fordel fokusere sit forebyggende arbejde... 4 Kapitel 2 - Udviklingen over unges vaner... 5 Aalborg Kommune i forhold til omverdenen... 7 Kapitel 3 - Udviklingen over de unges rygevaner... 8 Aalborg Kommune i forhold til omverdenen... 9 Kapitel 4 - Udviklingen over de unges erfaringer med hash Aalborg Kommune i forhold til omverdenen Kapitel 5 - Udviklingen over de unges brug af stoffer Aalborg Kommune i forhold til omverdenen Kapitel 6 - Kriminalitet og brugen af rusmidler Aalborg Kommune i forhold til omverdenen Kapitel 7 - Trivsel blandt de unge i Aalborg Kommune Den generelle trivsel blandt de unge i Aalborg Kommune Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave

3 Kapitel 1 - Undersøgelsens hovedfund Generelt kan det ud fra undersøgelsens resultater konkluderes, at arbejdet med at nedbringe forbruget af rusmidler blandt de unge i Aalborg Kommune, går den rigtige vej. De unge stifter bekendtskab med rusmidler senere, og mængden af de rusmidler som de unge stifter bekendtskab med, er faldet. Undersøgelsen viser dog også, at der er en tendens til, at pigerne næsten har bevæget sig op på niveau som drengene - hvor det førhen i højere grad var drengene, der havde erfaring med rusmidler. Dette skyldes både, at der er sket et fald for drengene, men desværre også at der er sket en lille stigning blandt pigerne. De overordnede resultater er: Alkohol Færre unge drikker. Flere unge venter med at prøve at drikke for første gang 34 % af de unge i havde ikke prøvet at drikke sammenlignet med 41 % i, hvilket er en positiv stigning på 7 %. De unge drikker ikke så hyppigt som tidligere. Der drikkes færre genstande end tidligere. Andelen af elever som ikke har en aftale med deres forældre, om hvorvidt de må drikke, er faldet fra 23 % i til 17 % i, hvilket er en positiv udvikling. Rygning Generelt et positivt fald indenfor for andelen af unge der ryger. Gennemsnittet af unge dagligrygere er faldet fra 11 % i til 4 % i. Aalborg kommune ligger dog lidt over det nationale gennemsnit af unge dagligrygere med 2,5 %. Det er positivt, at den faldende udvikling er at finde på alle klassetrin, både blandt piger og drenge. Pigerne på 10. klassetrin skiller sig ud med en stigning, modsat i hvor det var drengene. Der er siden sket et skifte - hvor det før var drengene på 10. Klassetrin som i højere grad var dagligrygere, er det nu pigerne. Hash Andel af unge som har prøvet at ryge hash, er gået fra 11 % i til 7 % i, hvorfor den positive udvikling fortsætter - hvilket er glædeligt. Af gennemsnittet på 7 %, af unge der har prøvet at ryge hash, er fordeling 9 % af drengene og 6 % af pigerne. Det er primært på 8. klassetrin, at de unge stifter bekendtskab med hash. De unge ryger primært hash til privatfesterne eller hjemme ved vennerne. Det har ikke den store betydning for de unges erfaring med hash, om de har talt med deres forældre eller ej. Stoffer Færre unge tager stoffer over de seneste 10 år. Antallet er faldet 0,5 % siden, 1,5 % siden og 2 % siden. Det er altså ikke et stort fald, men et fald. Fortsat flere drenge end piger tager stoffer, men andelen af pigerne er steget. 11 % færre unge tager stoffer flere end 2 gange - flere prøver derved kun at tage stoffer 1 eller 2 gange. Antallet af narkorelaterede dødsfald - både blandt unge og voksende - er steget siden Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave 3

4 Kriminalitet Størstedelen af de unge har hverken begået eller været udsat for tyveri (69 %), mens en minoritetsgruppe på 6 % har både begået og været udsat for tyveri. Opgjort på erfaring med rusmidlerne og rygning, ses der en klar sammenhæng mellem mængden af rusmidler og hvorvidt de unge har begået tyveri 42 % af de unge, som ofte drikker, har prøvet at begå tyveri og hele 68 % af dagligrygerne har erfaring med tyveri. 35 % af de unge som ofte drikker har prøvet at begå hærværk eller vold og at det samme gør sig gældende for 58 % af dagligrygerne. De samme tendenser gør sig gældende for unge, der har været udsat for kriminalitet, opgjort på deres brug af rusmidler der kan altså påvises en sammenhæng mellem de unges brug af rusmidler og deres kriminalitetsadfærd. Trivsel Der ses stadig en sammenhæng mellem elevernes generelle trivsel og rygning af cigaretter og indtag af. Jo oftere eleverne drikker og ryger cigaretter, jo mindre trives de. Dette gælder; at de synes mindre godt om at gå i skole, de føler sig mere ensomme, pjækker oftere, har flere sygedage, oftere går til lægen og føler sig mere stresset. Der ses en negativ stigning inden for alle ovennævnte områder, blandt eleverne der sjældent og ofte drikker og blandt eleverne, der ryger til fester og er dagligdagsrygere. 1.2 Her kan Aalborg Kommune med fordel fokusere sit forebyggende arbejde På baggrund af undersøgelsens resultater, kan Aalborg Kommune med fordel skærpe deres forebyggende arbejde på følgende punkter: Mere fokus på forældreinddragelse. Et større fokus på forskellene mellem drenge og piger. Jo tidligere den forebyggende indsats bliver sat i gang, jo bedre. Fokus på holdnings- og værdisnakke med de unge. Vigtigt med et godt og konstant opdateret samarbejde mellem skolen og forældrene, mht. at give de unge en viden om rusmidler. 4 Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave

5 Kapitel 2 - Udviklingen over unges vaner Den enkelte danskers gennemsnitlige indtag er faldet. Danskerne indtog i liter 100 % ren og 8,7 liter i 2013, hvilket er et fald på 3,2 liter (Danmarks Statistik). Den faldende tendens tegnede der sig også et billede af blandt de medvirkende unge i den forrige Rusmiddelundersøgelse, hvorfor der i denne Rusmiddelundersøgelse fortsat er samme fokus på unges vaner (144) 4 (250) 3 (394) Andel elever, der har prøvet at drikke 4 (278) 5 (368) 5 (933) 66% (444) 7 (489) 69% (933) 86% (401) 86% (433) 86% (834) 9 (128) 9 (125) 9 (253) Figur % (1665) 59% (3060) (1395) 6. klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse Gennemsnit Pige Dreng Gennemsnit Figur % af eleverne har prøvet at drikke, hvilket er gennemsnittet af de 55 % piger og 64 % drenge, der har prøvet at drikke. Det stigende antal af elever, der har prøvet at drikke, følger klassetrinene, således at jo højere klassetrin eleverne går på, desto flere elever har prøvet at drikke. 93 % af eleverne i 10. klasse har prøvet at drikke, hvorimod det samme kun gør sig gældende for 31 % af eleverne i 6. klassetrin. Det vidner om, at der i perioden mellem klasse sker en udvikling i de unges erfaring med. Figur % af de unge, har den dag i dag ikke prøvet at drikke, hvilket er 7 % flere end i, 9 % flere end i og 5 % flere end i. Det viser sig, at 7. klassetrin har været, og er, klassetrinet, hvor flest elever stifter bekendtskab med for første gang, set over alle årene. 0,6 0,4 Udviklingen over hvornår eleverne første gang prøver at drikke 3 Figur % 3 0, % Tidligere end 6. klasse % 17% 17% % 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Har ikke prøvet at drikke Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave 5

6 Figur Rekord mange unge har ikke prøvet at drikke, når de går ud af folkeskolen. Figur % unge drikker aldrig, hvilket er 5 % flere end i. Dette er blandt andet grunden til, at færre drikker færre end 1 gang om ugen. Færre elever drikker 1-2 gange om ugen end tidligere. Undersøgelsens resultater viser samlet set, at unge ikke drikker så ofte som tidligere set. 0,6 0,4 0,2 0 Udviklingen over elever, der endnu ikke har prøvet at drikke, når de forlader folkeskolen Figur Har ikke prøvet at drikke Hyppighed af indtag i,, og Figur Alle elever Alle elever Alle elever Alle elever 57% 4 47% % % Aldrig Færre end 1 gang om ugen 1 <l 2 gange om ugen Flere gange ugentligt (> 3 gange) Figur Unge med forældreaftaler om, drikker mindre end unge, der ikke har aftaler med deres forældre (kræftens Bekæmpelse og Trygfonden), derfor ses der positivt på, at 43 % af de unge har en forældreaftale. Flere unge end tidligere ikke går til fester eller i byen., hvorfor antallet af unge, der ikke har en forældreaftale om faldet. 8 % færre elever har en forældreaftale end i. Figur Andel elever, der har en a,ale med forældrene om at de må drikke i,,, Har ikke en % 17% a4ale med forældrene 8 om Har en a4ale 6 med 4 forældrene 4 49% 5 om 56% Går ikke >l 2 fester og i byen 28% Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave

7 Figur % af de unge, der går til fester og i byen, har forældreaftaler der indebærer, at de ikke må drikke. Det er flere end tidligere, hvor 59 % i, 31 % i og 13 % i havde samme aftale. Der er flere forældreaftaler om, at elevere må drikke 1-2 eller 3-4 genstande. Færre har forældreaftaler om, at eleverne må drikke 5-10 genstande. Samlet set drikker de unge, der går til fest eller i byen altså mindre end i,, og Antal genstande, som eleverne har en a2ale med forældrene om, at de må drikke, når de går 7l fest eller i byen,, og Figur % 5% 5% 5% 5% 2 19% % % Ingen genstande 1 3l 2 genstande 3 3l 4 genstande 5 3l 10 genstande Mere end 10 genstande Aalborg Kommune i forhold til omverdenen Resultaterne for denne undersøgelse er her sammenstillet med Skolebørnsundersøgelse, som indgår i det internationale forskningsprojekt Health Behavoiur in School-aged Children [HBSC], som foretages hver fjerde år. Medvirkende i undersøgelsen er et repræsentativt udsnit årige skoleelever. Det skal dog nævnes, at det ikke er direkte muligt at sammenholde tallene fra Skolebørnsundersøgelsen med tallene i nærværende undersøgelse, da HBSCs analyser er udarbejdet i forhold til alder, og analyserne i denne undersøgelse er opgjort på baggrund af klassetrin. I Aalborg Kommune er der 22 % flere end på landsplan, der ikke har haft deres debut. Der til gengæld 19 % flere elever med debut i 7. klasse end på landsplan. Færre af Aalborg Kommunes unge, har debut som 14 årig (8. klasse) og som 15 årig (9. klasse). Samlet set er der altså færre elever, der har deres debut i 8. og 9. klasse og flere unge, der helt venter med at prøve at drikke, hvilket er positive resultater i forhold til landsgennemsnittet. Gennemsnittet af elever der drikker ugentligt, er på landsplan højere end Aalborg Kommune, og det ses også at pigerne og drengene i Aalborg Kommune følges mere ad, end de gør i resten af landet. Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave 7

8 Kapitel 3 - Udviklingen over de unges rygevaner En tidlig rygestart øger risikoen for at ende som storryger, hvorfor det netop er relevant at anskue, om der ud fra undersøgelsens datamateriale, kan spores samme tendens. Endvidere peger undersøgelser på, at rygning kan være et tegn på mistrivsel i skolen, som kan føre til andre problemer eksempelvis indenfor kriminalitet hvorfor, de unge der ryger, er i fare for senere i livet, at udvikle en risikoadfærd (Balvig, Holmberg og Sørensen ). Figur Gennem de sidste 10 år ses der en markant positiv udvikling, indenfor andelen af unge som ryger dagligt Derfor må det formodes, at de initiativer som er blevet iværksat indenfor den seneste årrække, overordnet har haft en positiv effekt. Figur Den positive udvikling er at finde på alle klassetrin, både blandt piger og drenge. Figur viser dog, at pigerne på 10. klassetrin skiller sig ud med en stigning. Der er altså siden sket et skifte - hvor det før var drengene på 10. klassetrin som i højere grad var dagligrygere, er det nu pigerne. Figur viser en svag tendens til at de elever, som har angivet at ryge dagligt, begynder tidligere, da procentdelen som har svaret at de begyndte at ryge tidligere end 6. klasse, er gået fra 20 % i til 22 % i. Figur Tallene i figur skal læses med det forbehold, at der er færre elever som har angivet at være dagligrygere i end i, hvorfor det også ses ud fra tallene i parentes, at det i var 66 elever som angav at de begyndte at ryge tidligere end 6. klasse, mens det i kun var 48 elever. Her er det derfor igen vigtig at være opmærksom på den skævvridning som tallene kan have, med henblik på at det ikke er det præcis samme antal respondenter som går igen i de enkelte undersøgelser. 15% 1 5% Udviklingen af unge der ryger dagligt Andel dagligrygere Alle unge Piger Drenge Figur Andel elever der ryger daglligt, over tid I alt 10. klasse 9. klasse 8. klasse 7. klasse 6. klasse I alt 10. klasse 9. klasse 8. klasse 7. klasse 6. klasse I alt 1(266) 1(291) 7% (190) (11) 25% (52) 19% (27) 3 (50) 2 (32) 17% (76) 17%(105) 16% (71) 9% (45) 1 (68) 1 (89) 6% (33) (22) 8% (37) 7% (55) (27) (7) 6% (33) (15) (9) (5) 1(221 1(313 5% (142) (109) 2 (39) 3 (64) 25% (30) 3 (43) 17% (73) 16% (92) 1 (55) 6% (29) 1 (55) 17% (95) 6% (33) (20) 5% (29) 6% (44) (13) (11) (25) (18) (11) (6) 1(487 1(604 6% (332) (220) Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave

9 I undersøgelsen fremgik en bekymrende tendens om polarisering, hvilket byggede på, at der på trods af at der blev færre dagligrygere, så røg disse dagligrygere i gennemsnit flere cigaretter (figur 3.1.4). Dette er desværre en tendens som ser ud til stadig at være gældende i. I ses det endda hvordan polariseringen er blevet endnu mere tydelig, da både svarkategorien flere end 20 og 1-5 er steget. Det er derfor vigtigt at have dette for øje, specielt med henblik på at forhindre en dem og os mentalitet blandt de unge, som en sådan polarisering kan være tegn på. Udviklingen over hvornår de elever, der ryger dagligt, begynder Figur (8) (7) 10. klasse (7) 6% (14) 8% (40) 9% (55) 9. klasse 1 (37) 1 (26) 18% (86) 2 (139) 8. klasse 2 (79) 2 (52) 25% (120) 3 (196) 7. klasse 27% (90) 25% (54) 2 (95) 3 (207) 6. klasse 16% (52) 1 (26) 27% (129) Tidligere end 6. klasse 2 (66) 2 (48) 5% 1 15% 2 25% 3 35% 4 Aalborg Kommune i forhold til omverdenen Resultaterne for denne undersøgelse er her sammenstillet med Skolebørnsundersøgelse. Aalborg Kommune følger den positive udvikling om, at færre unge ryger dagligt, som også ses nationalt. Aalborg Kommune ligger på trods af den positivt faldende tendens, et stykke over det nationale gennemsnit, med et gennemsnit på 4 %. På national basis starter størstedelen af de unge med at ryge i en alder af 14 år, i Aalborg Kommune starter størstedelen i 7. klasse. Ud fra landsgennemsnittet har kun 4,5 % har angivet, at de begyndte at ryge som 11-årig eller tidligere. I Rusmiddelundersøgelsen er det hele 22 %, der har angivet at de begyndte at ryge tidligere end 6. klasse. Hvorvidt denne markante forskel skyldes ordlyden i spørgsmålet i de to undersøgelser, eller andre skævvridninger, er dog svært at vurdere. Det kan dog ses som en bekymrende tendens Figur Antal cigaretter dagligrygerne ryger i gennemsnit 19% % % 28% 2 39% 35% 26% 26% Antal 1-5 Antal 6-10 Antal Flere end 20 Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave 9

10 Kapitel 4 - Udviklingen over de unges erfaringer med hash På trods af at hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, viser Center for Rusmiddelsforsknings undersøgelse, at det årlige forbrug af hash i Danmark i 2010 var på 20 ton (Møller 2010). Ydermere viser en undersøgelse af Vidensråd for Forebyggelse fra 2014, at andelen af danske unge mellem år som indenfor den sidste måned har røget cannabis (en form for hash), siden 2010 er steget fra 7,1 % til 10,3 % i 2014 (Nordentoft et al. ). Hash kan derfor anskues som et forholdsvis udbredt rusmiddel, hvorfor det er relevant at undersøge eleverne på klassetrin i Aalborg Kommunes brug af hash. Figur Den positive udvikling, som går igen i de tidligere undersøgelser, fortsætter - hvilket er glædeligt. Andel af unge som har prøvet at ryge hash, er gået fra 11 % i, 9 % i, 8 % i til 7 % i. Trods den generelle positive udvikling på området, fandt man i forrige undersøgelse fra en bekymrende tendens til, at der på 10. klassetrin sås en stigning i andelen af unge, der havde erfaring med hash. Der blev i 2012 derfor iværksat en række forebyggende aktiviteter på kommunens to 10. klasse centre. Resultatet fra denne undersøgelse peger midlertidig på, at disse initiativer har virket, da det i figur ses, at: Andelen af elever i 10. klasse, som har erfaring med hash, er faldet fra 40 % i til 34 % i. Det er relevant, at kigge på hvor ofte de unge der har erfaring med hash, har prøvet at ryge hash, og om der er sket en udvikling indenfor dette område. I undersøgelsen fra blev svarkategorierne 3-4 gange og flere end 4 gange tilføjet, mod kun at kunne svare 1 gang, 2 gange eller flere end 2 gange i og. 15% 1 5% Udviklingen over andel elever, der har prøvet at ryge hash Gennemsnit Figur Piger Dreng Alle elever Andel elever, der har prøvet at ryge hash i,, og Gennemsnit 10. klasse 9. klasse 8. klasse 7. klasse 6. klasse Gennemsnit 10. klasse 9. klasse 8. klasse 7. klasse 6. klasse Gennemsnit 10. klasse 9. klasse 8. klasse 7. klasse 6. klasse 7% 8% 9% % 19% 2 7% 9% 9% 1 9% % 37% 4 17% % 9% % 5% 6% 6% 8% 8% 35% % 1 15% 16% 5% 6% 8% 8% Figur Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave

11 For at kunne sammenligne resultaterne bedst muligt, er svarkategorierne 3-4 gange og flere end 4 gange for og blevet slået sammen til flere end 2 gange. Her fremgår det af figur 4.1.3, at: Mængden af hash, som de unge ryger, trods det meget lille fald, følger den positive udvikling. Med hensyn til udviklingen over elevernes holdning til hvorvidt det er i orden at ryge hash eller ej fremgår det af figur 4.1.4, at den negative tendens som gjorde sig gældende i -undersøgelsen, desværre er fortsat. Hvor andelen af elever som mener, at det ikke er i orden at ryge hash, fra til var faldet med 5 %, er den fra til faldet med yderligere 5 %, hvilket altså betyder et fald på 10 % siden. Tendensen gør sig gældende på samtlige klassetrin. Der ses altså en negativ tendens, som det ikke er lykkes at vende, hvorfor der her kræves en særlig indsats for at ændre på elevernes holdning. Hvad denne uheldige tendens til, at de unge er mere ukritiske overfor det at ryge hash, skyldes, er desværre svær at svare på, hvorfor det kan være svært at præcisere hvor det forebyggende arbejde skal have sit fokus. Hvor ofte ryger eleverne hash i,, og Figur % 7% % 19% 19% 2 2 6% 7% 8% 8% 7% 5% 5% % 99% 98% 98% 96% 97% 97% 97% % % % 67% 6 66% klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Gennemsnit Aldrig 1 gang 2 gange Flere end 2 gange Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave 11

12 Udviklingen af elevernes holdning til, om det er i orden at ryge hash Figur % 1 5% 6% 7% 9% 8% 9% 1 8% 1 15% % 18% 1 18% 15% 17% 16% 2 25% % 16% 17% % % 15% % 16% 15% 18% % 3 87% 79% 8 79% 77% 79% % % % 5 57% 36% 3 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Gennemsnit Det er ikke i orden Ved ikke Det er i orden Aalborg Kommune i forhold til omverdenen Resultaterne for denne undersøgelse er her sammenstillet med Skolebørnsundersøgelse. Flere drenge end piger ryger hash, hvilket både gør sig gældende på landsplan og for de unge i Aalborg Kommune. I nærværende undersøgelse har 9 % af pigerne på 9. klassetrin svaret, at de har prøvet at ryge hash mod 17 % af drengene - på landsplan er der 23 % af drengene, som har erfaring med at ryge hash, mod 11 % af pigerne. 12 Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave

13 Kapitel 5 - Udviklingen over de unges brug af stoffer Uanset hvor kort eller lang en periode der eksperimenteres med stoffer, er prisen, man risikerer at betale dyr! Konsekvenserne af brug af stoffer på kort sigt kan være alvorlige akutte konsekvenser såsom ulykker, forgiftning, død og akutte psykotiske problemer. Brug af stoffer øger herudover risikoen for vold, uønsket sex og kriminalitet ( Forebyggelsespakke Stoffer Sundhedsstyrrelsen.dk). På længere sigt, kan konsekvensen ved brug af stoffer være alvorlige sociale og sundhedsmæssige konsekvenser, såsom misbrug, afhængighed, psykiske lidelser, lunge- og hjerte-karsygdomme. Der er altså gode grunde til, at unge skal gå en stor bue udenom stoffer og at forældre skal være opmærksomme på, at deres barn/børn ikke kommer til at eksperimentere med stoffer. Figur I er der færre end tidligere (2 % af de svarende elever), der har prøvet at tage stoffer, hvilket var 4 % i, 3,5 % i og 2,5 % i. Tendensen har alle årene været at størstedelen af de elever, der tager stoffer går i 10. klasse. Tendensen er, at flere drenge end piger tager stoffer. Andelen af drenge i 9. og 10. klasse der tager stoffer, er steget i forhold til. Andelen af piger, på 10. klassetrin der tager stoffer, er også steget siden. Piger Drenge Alle elever Figur Udviklingen over andelen elever, der har prøvet at tage stoffer Gennemsnit 10. klasse 9. klasse 8. klasse 7. klasse 6. klasse Gennemsnit 10. klasse 9. klasse 8. klasse 7. klasse 6. klasse Gennemsnit 10. klasse 9. klasse 8. klasse 7. klasse 6. klasse 3,5% 2,5% ,5% 1 6% 7% 5% 2,5% 1,5% 1,5% 1,5% 5,5% 3,5% 15% 14,5% 14,5% 15% 7% 8,5% 5,5% 6% 4,5% 1,5% 3,5% 1,5% 1,5% 6,5% ,5% 4,5% 2,5% 1,5% 5% 1,5% 1 2 Figur Figur 5.1.2, tegner der sig et positivt billede af, at færre unge prøver stoffer flere end 2 gange. Det drejer sig om et fald på 11 %, hvilket ikke er set tidligere. Modsat er der 2 % flere af de unge, der har prøvet at tage stoffer 2 gange og ligeledes flere unge - 9 %, der har prøvet at tage stoffer 1 gang. Stigningen blandt elever, der har prøvet at tage stoffer 1 og 2 gange, kan skyldes at færre prøver at tage stoffer mere end 2 gange, således at disse i stedet vælger at prøve stoffer færre gange. 9% 1 15% 1 27,5% 28,5% 28% 37% 5 Figur Udviklingen over hvor o.e de elever, som har prøvet stoffer, tager stoffer 57,5% 57,5% Flere end 2 gange 2 gange 1 gang Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave 13

14 Figur Andel er højere end tidligere. Siden har andelen af elever, som har talt med deres forældre, været stigende, hvilket anses som værende et positivt femskridt. Særligt i 8. og 10. klasse har flere elever talt med deres lærer om stoffer. Et negativ fald på 7 % på 6. klassetrin over elever, der har talt med deres forældre om stoffer. Figur Figur 5.1.4, og viser: Et relativt uændret billede. I og får størstedelen, 52 % af de unge informationer om stoffer fra skolen, hvilket er flere unge end i, men langt færre elever end i og. 35 % af forældrene fortæller deres børn om stoffer. Dette er samme andel som i, men færre end i og. Figur Udviklingen over elever, der har talt med deres forældre om stoffer Gennemsnit 10. klasse 9. klasse 8. klasse 7. klasse 6. klasse 36% 3 48% 49% 45% % 45% 4 55% 56% 39% 36% 45% 55% 3 28% 4 48% 28% % Medierne Forældrene Vennerne Søskende Figur Udviklingen over hvor eleverne får deres viden om stoffer fra Skolen Klubben 6 68% 75% 7 78% % 48% 35% 35% 37% 4 27% 28% 15% 17% % 5% Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave

15 Aalborg Kommune i forhold til omverdenen Resultaterne for denne undersøgelse er her sammenstillet med Skolebørnsundersøgelse. På landsplan ses der et fald i udbredelsen af forskellige ulovlige stoffer, fordi interessen for stoffer blandt unge under 25 år er dalende, dog med udtagelse af hash. Tendensen til at stofferne mister sin popularitet ses ikke kun i Danmark, idet samme udvikling foregår i flere europæiske lande. Der ses altså en generel positiv udvikling omkring stoffer (Rigspolitiets opgørelse over narkorelaterede dødsfald). 150 Til trods for den dalende interesse for stoffer blandt unge (med undtagelse af hash), viser Rigspolitiets opgørelse over narkorelaterede dødsfald, at antallet var steget til 263 i 2014 (Dette tal er det samlede tal over narkorelaterede dødsfald, som både dækker over voksne og unge). Nedenstående er det vist, at der i var 285 narkorelaterede dødsfald, i dødsfald, i dødsfald og dødsfald i. Af samme opgørelse fremgår det, at stigningen bringer Danmark tilbage på et niveau, som man så i perioden 1994-, hvor tallet af dødsfald lå omkring 250 om året (Rigspolitiets opgørelse over narkorelaterede dødsfald). Her ses stigningen af narkorelaterede dødsfald blandt unge illustreret, samt antallet dødsfald fra Figur Narkorelaterede dødsfald Anskues de narkorelaterede dødsfald, som både dækker over voksne og unge, så fremgår det af nedenstående figurer, at Nordjylland stort set ligger lavest placeret i alle årene fra -, sammenholdt med de andre regioner. Det eksakte antal af dødsfald blandt voksne og unge, figurer nedenstående sammen med en figur, der illustrerer raterne over narkorelaterede dødsfald i de respektive regioner. Tallene stammer fra Rigspolitiets opgørelse over narkorelaterede dødsfald 100 Figur Hovedstaden Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave 15

16 Kapitel 6 - Kriminalitet og brugen af rusmidler I rusmiddelsundersøgelserne fra og har området kriminalitet ikke haft sit eget kapitel, da der i disse ikke er blevet spurgt ind til spørgsmål relateret til kriminalitet. I forrige undersøgelse fra blev dette dog ændret og der blev til spørgeskemaet tilføjet spørgsmål omhandlende elevernes erfaring med kriminalitet. Dette er gjort ud fra en viden om, at der er en sammenhæng mellem brug af forskellige rusmidler og kriminalitet (Nielsen et al. 2010). Figur Størstedelen af Aalborg Kommunes elever har hverken begået eller været udsat for tyveri 69 %. En minoritetsgruppe på 6 % - svarende til 332 elever - har både begået og været udsat for tyveri Andel elever, som har begået tyveri og/eller har været udsat for tyveri 69% (3548) Har hverken begået tyveri eller været udsat for tyveri 1 (654) Har ikke begået tyveri, men har været udsat for tyveri 1 (643) Har begået tyveri, men har ikke været udsat for tyveri 6% (332) Figur Har både begået tyveri og været udsat for tyveri Figur Der er en klar tendens til, at de elever, som ofte drikker, ligeledes oftere har begået tyveri end de elever, der sjældent Af andelen af unge der ofte drikker, har 42 % af dem prøvet at begå tyveri. Andelen af unge, som aldrig drikker, men som har prøvet at begå tyveri, ligger på 14 % Figur Andel elever, der har begået tyveri - opgjort efter, hvor ofte eleverne drikker (11) 1 (30) 86% (262) Drikker aldrig 9% (171) 1 (243) 78% (1448) Drikker sjældent 28% (247) 1 (128) 58% (520) Drikker ofte Aldrig 1 gang Flere gange 16 Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave

17 Figur Hele 68 % af dagligrygerne har prøvet at begå tyveri, modstillet 15 % af ikke-rygerne. Figur % af de elever som ofte drikker har prøvet at begå hærværk eller vold, modstillet 15 % af de elever som aldrig drikker. 65 % af de unge der ofte drikker har aldrig begået hærværk eller vold. Figur % af de unge, som angiver sig selv som værende dagligrygere, har prøvet at begå hærværk eller vold, modsvarende 13 % af de unge som aldrig har røget Figur Andel elever, der har begået tyveri opgjort efter rygestatus 6% (290) 9% (409) 85% (4001) 29% (75) 19% (49) 5 (130) 56% (123) 1 (26) 3 (71) Ikke- ryger Festryger Dagligryger Aldrig 1 gang Flere gange Figur Andel elever, der har begået hærværk eller vold - opgjort efter, hvor ofte eleverne drikker 5% (16) 7% (135) 1 (30) 1 (246) 85% (257) Drikker aldrig 2 (200) 1 (113) 8 (1481) 65% (582) Drikker sjældent Drikker ofte Aldrig 1 gang Flere gange 10 Andel elever, der har begået hærværk eller vold - opgjort efter rygestatus (164) 9% (349) 87% (3452) 2 (56) 1 (28) 67% (173) 4 (97) 1 (28) 4 (95) Ikke- ryger Festryger Dagligryger Aldrig 1 gang Flere gange Figur Aalborg Kommune i forhold til omverdenen Ud fra ovenstående resultater fremgår det, at der er en sammenhæng mellem de unges rusmiddelsvaner i Aalborg Kommune og om de har erfaring med kriminalitet. Hvorvidt det også forholder sig sådan på landsplan, har dog ikke været muligt at lave en direkte sammenligning med, da der desværre ikke findes analyser lignende den, som er blevet lavet i dette kapitel. Den mest sammenlignelige analyse, er kriminolog Flemming Balvigs () undersøgelse Lovlydig Ungdom fra 2010, som også blev anvendt i den forrige Rusmiddelundersøgelse til at bakke op om de daværende fund. Flemming Balvigs undersøgelse understreger, at der er en sammenhæng mellem de unges kriminalitetsadfærd og hvor ofte de drikker og ryger, hvilket også er konklusionen ud fra indeværende resultater, hvorfor undersøgelsernes resultater falder sammenstemmende ud. Det er dog beklageligt, at det ikke har været muligt at finde nogle nyere undersøgelser, som kan understrege denne konklusion. Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave 17

18 Kapitel 7 - Trivsel blandt de unge i Aalborg Kommune Eftersom der ofte ses en sammenhæng mellem de uges trivsel og brug af rusmidler (Nielsen og Ludvigsen, Nielsen et al., Balvig ), er der i dette kapitel udelukkende fokus på de unges trivsel. Figur De elever der aldrig- eller sjældent drikker, synes bedre om at gå i skole, end de elever der ofte drikker. 49 %, og dermed cirka halvdelen af eleverne der aldrig eller sjældent drikker, synes, at det er godt at gå i skole. -kun 30 % af de elever, der ofte drikker, synes, at det er godt at gå i skole. 17 % af eleverne der drikker, synes det er virkelig godt, at gå i skole, hvilket cirka er samme andel, som eleverne der aldrig eller sjældent drikker. En større andel af de elever, der ofte drikker, mener, at det er virkelig dårligt-, dårligt- eller hverken godt eller dårligt, at gå i skole, end de elever der aldrig eller sjældent drikker. Der er især en større andel, af gruppen af unge, der ofte drikker, der mener, at det er virkelig dårligt at gå i skole. Det syner til, at altså har en negativ indflydelse på elevernes holdning til at gå i skole. Figur En større andel af eleverne der enten festryger eller er dagligdagsrygere, synes virkelig dårligt, dårlig eller hverken godt eller dårligt om at gå i skole. Omvendt er der en større andel af de elever, der ikke ryger, der mener det er virkelig godt eller godt at gå i skole. Der er altså større tilfredshed med at gå i skole, blandt eleverne der ikke ryger, end blandt dem der fest-ryger eller er dagligdagsrygere Hvad eleven synes om at gå i skole- opgjort e6er, hvor o6e eleven drikker (10) (98) 8% (24) 6% (149) 2 (62) 27% (691) 49% (148) 19% (59) Drikker aldrig Virkelig godt Hverken eller Virkelig dårligt 49% (1241) 17% (35) 9% (18) 27% (55) 3 (62) 15% (373) 17% (35) Drikker sjældent Godt Dårligt Figur Drikker o?e Figur Hvad eleverne synes om at gå i skole - opgjort e6er rygestatus (135) 5% (234) 2 (1172) 49% (2427) 17% (12) 1 (7) 29% (21) 2 (24) 1 (16) 28% (42) 2 36% (26) 2 (36) 2 (989) 8% (6) 1 (20) Ikke- ryger Festryger Dagligryger Virkelig godt Hverken eller Godt Dårligt 18 Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave

19 Figur Der er en større andel af gruppen der ofte drikker, der meget ofte føler sig ensomme, end ved grupperne af unge, der aldrig eller sjældent drikker. Figur Flere dagligdagsrygere føler sig ensomme meget ofte, modsat de elever, der er ikke-rygere og de elever der er festrygere, som i højere grad aldrig eller sjældent føler sig ensomme. 10 (11) (71) 1 (31) 1 (279) 47% (141) Figur De elever der ofte drikker, pjækker flere dage, end de elever der sjældent eller aldrig drikker. De elever, der aldrig drikker pjækker 43 % mindre end de elever, der ofte drikker. 2 4 (120) 38% (978) Figur Hvor o&e eleverne føler sig ensomme - opgjort e&er, hvor o&e de drikker Drikker aldrig 1 (22) 1 (22) 48% (1224) 36% (74) Drikker sjældent 4 (87) Drikker o?e Aldrig Sjældent O?e Meget o?e Hvor o&e eleverne føler sig ensomme - opgjort e&er rygestatus (94) (8) 9% (342) 16% (41) 48% (1903) 4 (109) 4 (1626) 39% (99) Figur (27) 1 (26) 4 (90) 35% (77) Ikke- ryger Festryger Dagligryger Aldrig Sjældent ODe Meget ode (43) (42) (109) 6% (233) 89% (3538) 7% (19) 8% (21) 1 (27) 16% (40) 58% (150) Figur Elevernes pjæk de sidste 30 dage - opgjort e6er rygestatus 2 (50) 1 (24) 1 (29) 1 (27) 4 (90) Ikke- ryger Festryger Dagligryger Ingen 1 dag 2 dage 3-6 dage 7 dage eller flere Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave 19

20 Figur % af dagligdagsrygerne har inden for de seneste 30 dage pjækket. 42 % af festrygerne har inden for de sidste 30 dage pjækket. 11 % af de unge der ikke ryger, har pjækket inden for de seneste 30 dage. Figur De elever der føler sig mindst stressede, er de elever, der aldrig drikker. 50 % af de unge, der sjældent drikker, føler sig stresset af og til. Dette bevidner, at der er en større andel af festrygerne der af og til føler sig stressede end ikke stressede. 25 % af eleverne, der ofte drikker, føler sig ofte stressede, hvilket er 9 % mere end eleverne, der er festrygere og 12 % mere end de elever, der aldrig ryger % (19) 6% (162) 1 (39) 15% (390) 18% (56) 19% (58) 2 (502) 4 (131) 4 (1032) Drikker aldrig 17% (34) 1 (23) 17% (35) 18% (466) 1 (25) Drikker sjældent Figur Elevernes fravær pga. sygdom de sidste 30 dage - opgjort e9er, hvor o9e de drikker 4 (88) Drikker o?e Ingen 1 dag 2 dage 3-6 dage 7 dage eller flere Den generelle trivsel blandt de unge i Aalborg Kommune Der ses en tydelig sammenhæng mellem elevernes generelle trivsel og rygning af cigaretter og indtag af. Undersøgelsen viser en tendens til, at jo oftere eleverne drikker og ryger cigaretter, jo mindre trives de. Værst står det til for de elever, der ofte drikker og er dagligdagsrygere. Der ses en tydelig sammenhæng mellem elevernes generelle trivsel og rygning af cigaretter og indtag af. Undersøgelsen viser en tendens til, at jo oftere eleverne drikker og ryger cigaretter, jo mindre trives de. Værst står det til for de elever, der ofte drikker og er dagligdagsrygere. Det gælder for unge, der drikker og ryger cigaretter, at de synes mindre godt om at gå i skole, føler sig mere stressede, har haft mere fravær på grund af sygdom inden for de sidste 30 dage og oftere har haft brug for at komme til lægen inden for de sidste 3 måneder. Ligeledes føler disse unge sig mere ensomme og mener, at de har færre eller ingen venner, end de unge der aldrig drikker eller ryger cigaretter. Den største forskel, findes omkring pjækkeri, hvor der ses en tydelig tendens til, at unge der enten sjældent eller ofte drikker og ryger, pjækker meget oftere end unge, der aldrig drikker og ryger. 20 Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave

21 Når eleverne er blevet spurgt om ovenstående spørgsmål, skyldes det, at almen skoletrivsel involverer elevernes generelle oplevelse af skolen (Skolebørnsundersøgelsen 2014). Nu hvor det er fastslået, at indtag af og rygning af cigaretter har indvirkning på elevernes generelle trivsel, er det bestemt positivt, at færre unge drikker og at de unge der drikker, hverken drikker så mange genstande- og så hyppigt som tidligere. Det samme gør sig gældende for gennemsnittet af unge der ryger cigaretter, som også er faldet. Endnu en grund til at se positivt på, at færre unge ryger cigaretter og drikker er, som kapitlet om kriminalitet bevidner, at der ses sammenhæng mellem, rygning og kriminalitet, idet at flere af de elever der er festrygere, dagligdagsrygere og sjældent eller ofte drikker, i højere grad har begået - og været udsat for tyveri, hærværk og vold, end de elever der aldrig ryger og drikker. Sammenhængen mellem mængden af rusmidler og tyveri er 42 % for og 68 % for dagligdagsrygere, samt 35 % for og 58 % for dagligdagsrygere i forhold til hærværk/vold. Til trods for faldet af unge rygere, er det dog sådan, at de unge i Aalborg Kommune ligger over landsgennemsnittet af unge dagligdagsrygere med 2,5 %. Til gengæld ses det i forhold til debut, at de unge i Aalborg Kommune placerer sig under landsgennemsnittet med 22 %, idet flere elever i Aalborg Kommune venter med at starte med at drikke i forhold til gennemsnittet i resten af landet. Tidligere i undersøgelsen er det blevet fastslået, at forældrene spiller en vigtig rolle i forhold til elevernes vaner omkring og rygning. Som nævnt viser flere offentlige undersøgelser, at unge der har aftaler om med deres forældre, drikker mindre end unge, der ikke har aftaler med deres forældre, hvorfor det er positivt, at der i er færre elever, der ikke har en forældreaftale end tidligere (Skolebørnsundersøgelsen 2014, Kræftens bekæmpelse og Trygfonden ). I forhold til rygning ses vigtigheden i forældrenes rolle ved, at omkring 50 % af de elever der er dagligdagsrygere, har forældre der også er dagligdagsrygere. Den nationale faldende interesse for- og udbredelse af forskellige ulovlige stoffer til unge under 25 år (med undtagelse af hash) er en fremgang, der også afspejler sig tallene over unge i Aalborg Kommune, der har prøvet at tage stoffer, som er faldet. Det ses at 52 % af de 99 elever, der har prøvet at tage stoffer, har taget stoffer flere end 2 gange. Selvom dette umiddelbart er negativt, er der færre end tidligere, der tager stoffer flere end 2 gange. Til trods for at færre unge i Aalborg Kommune har prøvet at tage stoffer end tidligere, er antallet af narkorelaterede dødsfald blandt unge og voksne steget på landsplan (Rigspolitiets opgørelse over narkorelaterede dødsfald ). Positivt er det dog, at Nordjylland som region ligger lavest på listen over narkorelaterede dødsfald blandt unge og voksne, i stort set hele perioden fra -15 (Rigspolitiets opgørelse over narkorelaterede dødsfald ). Selvom Rigspolitiets opgørelse over narkorelaterede dødsfald, oplyser at interessen for hash, modsat andre euforiserende stoffer ikke er faldet, så placerer de unge i Aalborg Kommune sig også under landsgennemsnittet. Hvor man tidligere så en større forskel på hvor mange piger og drenge, der henholdsvis indtog, røg cigaretter og tog stoffer, viser nye undersøgelser, blandt andet denne, at der ikke længere er samme markante forskel mellem kønnene (med undtagelse af hash), da pigernes deltagelse i ovenstående emner er tiltaget. Selvom pigerne ikke helt er på samme niveau som drengene, er deres fremtrædelse værd at være opmærksom på i samme omfang, som der er fokus på at nedsætte tendens af euforiserende stoffer blandt drenge. Til trods for at det er positivt, at kunne konkludere at udviklingen generelt går den rigtige vej i forbindelse med at nedbringe de unges vaner omkring rusmidler blandt eleverne i klasse i Aalborg Kommune, er det forsat relevant at minimere de unges brug af rusmidler ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Alt dette med henblik på at forøge de unges samlede trivsel. Der henvises til den fulde version af Rusmiddelundersøgelsen, for indblik i den fuldstændige analyse af resultaterne. Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave 21

22 22 Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave

23 Pixie-udgave af Rusmiddelundersøgelsen Udviklingen i de unges holdninger til, brug af og viden om rusmidler, gennem de sidste 10 år samt deres erfaringer med kriminalitet og hvordan de trives. Statistik og tekst af: Stud. Scient. Soc. Krim. Julie Fogh Ginnerup & Lise Hvarre Support ved Cand. Scient. pol. Jeanette Nørlev Udarbejdet i perioden: September-november Baggrundsgruppe: SSP-sekretariatet bestående af SSP-konsulent Bjarne Jensen, Skoleforvaltningen, SSP-konsulent Nuuradiin Salah Hussein, Familie- og beskæftigelsesforvaltningen, og politiassistent Benny Nielsen, Aalborg Politi. Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Rusmiddelundersøgelsen - Pixieudgave 23

24 akprint.dk

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P Unge i Aalborg HoldningsDanerne S S P Indsatsområder Uheldige grupperinger og rekruttering til uheldige grupperinger Rygning Omsætningen af den vedtagne rusmiddelpolitik. Herunder alkohol og tidlig debutalder

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter 2005 S S P Skole- og Kulturforvaltningen Social- og Sundhedsforvaltningen Politiet 1 Forord SSP-chefgruppen

Læs mere

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Unge og rusmidler. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og rusmidler. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 10 Unge og rusmidler Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 171 1. Indledning Dette kapitel belyser unges brug af rusmidler. Vi beskæftiger os således med et område af ungdomslivet,

Læs mere

Livsstilsundersøgelsen 2011

Livsstilsundersøgelsen 2011 Livsstilsundersøgelsen 2011 Mikkel Nielsen Albertslund Februar 2012 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 1 Resume... 3 Indledning... 4 Antal svar og svarprocent... 5 Rygning... 6 Alkohol og fuldskab... 10

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 1 Ventetidsundersøgelse I oktober 2013 sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Ungeprofil 2014. Esbjerg Kommune

Ungeprofil 2014. Esbjerg Kommune Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi. Cand.scient.soc. Julie Riishøj, Det

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Bilag A. Oversigt over samtlige figurer i rapporten. Figur. Kap. 2. Om undersøgelsen

Bilag A. Oversigt over samtlige figurer i rapporten. Figur. Kap. 2. Om undersøgelsen Bilag A Oversigt over samtlige figurer i rapporten Figur Titel Sidetal Kap. 2. Om undersøgelsen 2.2.1 Andel elever, der har svaret på spørgeskemaet - opgjort på klassetrin 16 2.2.2 Andel elever, der har

Læs mere

Ungeprofil 2014. Aabenraa kommune

Ungeprofil 2014. Aabenraa kommune Ungeprofil 2014 Aabenraa kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi. Cand.scient.soc. Julie

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1.

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Kapitel 2. Om undersøgelsen

Kapitel 2. Om undersøgelsen Kapitel 2. Om undersøgelsen Når man ønsker at få kendskab til børn og unges erfaringer med, viden om og holdninger til rusmidler, er man i høj grad nødt til at spørge børnene og de unge selv. Denne form

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst. UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-26 28 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-26 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Forord UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012 1

Forord UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012 1 Forord Denne rapport Ungeundersøgelsen - Københavns Vestegn 2012 har til formål at udforme en ungeprofil i Københavns Vestegn, hvor der fokuseres på de unges egne udsagn om generel livsstil, trivsel og

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu. Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer:

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 9. DE UNGES SUNDHED Sundhedsprofilen for unge beskriver sundhedsvaner blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 16-24 år i Region Midtjylland. Fokus rettes

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Undersøgelsen er gennemført i samarbejde

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen

Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Resumé Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Resumé Forfatterne

Læs mere

Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet. Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d.

Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet. Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d. Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d. E-mail: jea@sfi.dk Hvordan er det at være ung i et forbrugssamfund? Hvad kan

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere